STRATEGISK HR |
ARTIKELSERIE
HR som strategisk partner Af Ebbe Ebbe Brun Folmann, cand.psych., ekstern lektor, SDU og Arne Krogh Nielsen, cand.merc., forfatter, direktør Organisatorisk Kompetence Udvikling Aps
Denne og fire følgende artikler vil søge at tydeliggøre HR’s strategiske rolle i organisationen. Med det forslidte ord ’strategisk’ mener vi alt det, der har afgørende indflydelse på virksomhedens overlevelse og vækst i fremtiden. Skelner man yderligere mellem strategisk og operativt på den ene side og lederskab og management på den anden – så kan man sige, at operativ management handler om at optimere virksomhedens performance her og nu, mens strategisk lederskab er fremtidsorient med henblik på at optimere virksomhedens potentiale. Gennem de fem artikler vil vi arbejde os frem til HR’s bidrag til det strategiske lederskab.
Inden for anvendt ledelsesteori skelner man tit mellem de to tilgange: ’best fit’ og ’best practise’. Forskningen giver bud på ’best pratcise’ – bestemte, efterprøvede måder at løse ledelsesopgaver på, som anvendes i succesfulde virksomheder. Den professionelle manager kender naturligvis ’best practise’ inden for sit fagområde. Men set som konkurrenceparameter, så er ’best pratcise’ i sin natur ikke en vinderstrategi. Den bygger jo på åben tilgængelig viden. Vinderstrategien vil altid ligge i ’best fit’ – dvs. strategien, der bygger på og optimerer de muligheder, der ligger for en given virksomhed på et givent tidspunkt. En skelnen mellem de to tilgange er topaktuel for netop HR-professionen. Her bygger ’best practise’ på psykologisk og social- og kulturpsykologisk almenviden – men helt løsrevet fra den forretningsmæssige virkelighed, som den enkelte konkrete virksomhed skal operere i.
Artikelserie Den vedvarende ekspansive teknologiske udvikling, der berører alle virksomhedens funktioner, går den menneskelige faktor mere og mere i bedene. De menneskeudførte funktioner underkastes til stadighed en økonomisk beregning: er det billigere at lade en maskine/computer lave arbejdet eller at lade det lave i et lavlønsområde? Denne virkelighed efterlader HR i et dilemma: Betyder de færre, og mere specialiserede menneskeudførte funktioner, • at HR bliver en overflødig hjælpefunktion i organisationen? eller • at HR får nye, specialiserede funktioner i forhold til de ’tilbageværende’ strategiske menneskelige ressourcer? I fem artikler prøver Ebbe Folmann og Arne Krogh Nielsen at løfte HR-funktionen til et strategisk niveau, som gør HR til en ligeså nødvendig strategisk partner i strategiarbejdet som de mere veletablerede ledelsesdiscipliner. Hver artikel har sit tema: • HR som strategisk partner • HR som strategisk partner for udvikling af hele organisationens strategiske kompetence • HR som forandringsagent – ’forandringsmanagement’ • HR skal sikre organisatorisk effektivitet • HR og læreprocesserne Her bringes artikel 1: HR som strategisk partner
DANSK HR I www.danskhr.dk side
1