HR guide nr. 1 2011 Efteruddannelse med tilskud

Nr. 1 Februar 2011

HRGUIDE

PID–Personalechefer I Danmark

8

gode råd til ansøgning om tilskud og den skriftlige aftale om kurset Side 9

100

Mere end mio. kr. til efteruddannelse gennem kompetenceudviklingsfonde Side 6

Sådan kommer

virksomheden i gang med kompetenceudvikling med tilskud Side 12

I denne HR guide: Find efteruddannelser som udløser tilskud og få inspiration til at komme i gang

H U M A N RESOURCES

TEMA ...om efteruddannelse med tilskud

”Jeg har været overrasket over hvor let det har været at tilpasse en diplomuddannelse til vores behov” Koncern Kvalitetschef Søren Vestergaard Andersen Grontmij Carl Bro

Ring hvis I også vil have go’ strategisk efteruddannelse www.goproces.dk eller tlf: 87464040

Min kunde sagde: ”Jeg har lige været på 2 dages seminar i Jylland, nu har vi brugt 3 timer og det var meget mere effektivt!”

Projektleder Peter Dam-Johansen Grontmij Carl Bro

LEDER Få tilskud til medarbejdernes

efteruddannelse

PID–Personalechefer I Danmark lancerede i 2010 HR guiden for at inspirere vores læsere på højaktuelle HR-områder, og i 2011 bringer vi også seks numre af HR guiden med nye, aktuelle temaer. Du kan se alle årets temaer på www.pid.dk.

Medarbejdernes kompetencer er vigtige konkurrenceparametre, og for at virksomheden kan klare sig i den stigende konkurrence, er det vigtigt, at medarbejderne er rustede til at løfte arbejdsopgaverne. Opkvalificeringen af medarbejdernes kompetencer er ligeledes en vigtig kilde til udvikling og vækst. Efteruddannelse af medarbejderne er dermed afgørende for virksomhedens succes.

For langt de fleste mennesker er muligheden for kompetenceløft vigtig i valget af job. Efteruddannelse er dermed en del af det samlede Employer Brand og en faktor i forhold til at tiltrække og fastholde medarbejdere. European Benefits Benchmark 2010 fra Aon Hewitt viser også vigtigheden af efteruddannelse. I undersøgelsen indtager efteruddannelse en tredjeplads over danske lønmodtageres fortrukne personalegoder.

I debatten om at afskaffe efterlønnen er efteruddannelse også væsentlig. En rundspørge fra Politikken blandt 138 tillidsfolk fra 3F og Dansk Metal viser, at over 83% af de adspurgte virksomheder kun gør lidt eller slet ingenting for at holde på de ældre. Endvidere viser en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet med tal fra Beskæftigelsesministeriet, at folk over 55 år har sværere ved at finde job end deres yngre konkurrenter. Kompleksiteten af de færdigheder der efterspørges på arbejdsmarkedet stiger, og for at de ældre kan leve op til de konstant nye og stigende krav, er der behov for efteruddannelse af den gruppe.

I nedgangstider bliver efteruddannelse ofte nedprioriteret eller sparet væk. Virksomheder kan imidlertid få tilskud til medarbejdernes efteruddannelse, og tilskuddet kan være afgørende for, om virksomheden har mulighed for at efteruddanne medarbejderne. Idet medarbejdernes kompetencer er afgørende for virksomhedens succes, er det væsentligt, at virksomheden er opmærksom på de forskellige muligheder, der er for at få tilskud til efteruddannelse.

I den første HR guide i 2011 sætter vi fokus på efteruddannelse med tilskud. Først i HR guiden kan du læse om tilskudsmuligheder gennem kompetenceudviklingsfonde.

Dernæst kan du læse om Rockwools uddannelsesinitiativ, hvor en stor del af undervisningen sker med tilskud fra det offentlige. Derudover får du et overblik over tilskudsmuligheder gennem det offentlige system samt gode råd til at komme i gang med kompetenceudvikling.

Foruden den generelle information om efteruddannelse og tilskudsmuligheder indeholder HR guiden information om leverandører inden for efteruddannelsesområdet.

Rigtig god læselyst.

Chairman Kim Staack Nielsen, HD PID–Personalechefer I Danmark

HR guide er udgivet af PID–Personalchefer I Danmark PID er Danmarks største forening og faglige netværk for personalechefer, HR-ansvarlige og HR-konsulenter. Vi udgiver de to erhvervsmagasiner ’Personalechefen’ og ’Ledelse i Udvikling’. Som medlem får man endvidere fri adgang til HR-portalen, ’Jobudvikleren’, deltagelse i erfagrupper og netværksmøder og mulighed for både juridisk, erhvervspsykologisk og HR rådgivning.

...om efteruddannelse med tilskud

INDHOLD Tema: ...om efteruddannelse med tilskud

3 6

9 12

Leder Artikel:

Mere end 100 mio. kr. til efteruddannelse

Artikel:

Læring for livet – med løntilskud

Artikel:

Kompetenceløft med tilskud – overblik og gode råd

14 17 20 24

Københavns Erhvervsakademi: Viden skal virke i praksis!

27 30 34

Lederne: Uddannelsesstøtte hjælper forandringer på vej

38

41

Erhvervsakademi Dania i Randers tilbyder Merkonom- og Akademiuddannelser på deltid

2HR: HR-afdelingens forlængede arm COK: Tilskud til offentlig lederuddannelse gør det ikke alene!

IBC Kurser: HR-medarbejdere skal huske at kompetenceudvikle sig selv

Go'Proces: Efteruddannelse i Grontmij | Carl Bro – Diplom uddannelse som strategisk løftestang Erhvervsskolen Nordsjælland: Fokus på planlægning, undervisning og implementering

Leverandør & produktguide

REDAKTION, ANNONCE- OG ARTIKELSALG Marie Korsgaard MA corp.comm. mko@pid.dk

GRAFISK DESIGNER Dorethe Nielsen dn@pid.dk

UDGIVER PID–Personalechefer I Danmark Brunbjergvej 10A, 8240 Risskov Tlf. 8621 6111 E-mail: info@pid.dk www.pid.dk

TRYK Arco Grafisk A/S Gemsevej 4 7800 Skive Tlf.: 9616 5200 ISSN: 1904-5638

HR guiden udsendes som en del af medlemskabet af PID–Personalechefer I Danmark seks gange årligt sammen med Personalechefen.

HR guiden kan også købes særskilt til kr. 99 ekskl. moms i PID’s webshop på www.pidshop.dk Ansvarshavende redaktør CEO og Chairman Kim Stack Nielsen, HD ksn@pid.dk

“

Kompetenceudvikling til alle!”

Bliv bedre rustet til fremtiden CABI’s temaside bugner af viden om de forskellige muligheder for kompetenceudvikling, der findes for medarbejdere med sproglige vanskeligheder, læse/stave-problemer eller andre problemer.

Find gode råd og praktiske redskaber til at gribe kompetenceafklaring og -udvikling af dine medarbejdere an.

Bliv inspireret af cases med andre virksomheders indsats på området.

Læs om økonomiske støttemuligheder, tekniske hjælpemidler og relevante kurser.

Det hele er samlet på:

- rum til alle på arbejdsmarkedet

www.cabiweb.dk/kompetenceudviklingtilalle

...om efteruddannelse med tilskud

Mere end 100 mio. kr. til

efteruddannelse Efteruddannelse er et centralt punkt i fremtidens arbejdsmarked, hvor medarbejdernes kompetencer er et vigtigt konkurrenceparameter for virksomhederne.

Den gode nyhed er, at mulighederne for at få økonomisk støtte til efteruddannelse er bedre end nogensinde.

Af Michael Klockmann Nielsen, kommunikationskonsulent, PensionDanmark

Støtten gives bl.a. via en række kompetenceudviklingsfonde, som blev oprettet efter overenskomstforhandlinger i 2007 og 2008. Her gav arbejdsmarkedets parter håndslag på, at efteruddannelse er højt prioriteret. Størstedelen af fondene administreres af Administration & Service A/S, der en del af PensionDanmark-koncernen.

Og lige nu ligger der mere end 100 mio. kr. i kompetenceudviklingsfondene, der skal styrke medarbejdernes kompetencer.

med, hvor enkelt det er at søge om støtte til medarbejdernes efteruddannelse. Det foregår 100 pct. elektronisk via hjemmesiden uddannelsesfonde.dk.

Her kan virksomhederne både søge om tilskud til medarbejdernes efteruddannelse samt læse om, hvilke kurser der gives tilskud til.

Fondene er kommet godt i gang, men der er stadig mange virksomheder og medarbejdere, der ikke kender til mulighederne for at få støtte til efteruddannelse. Hos de virksomheder, der har fået støtte fra fondene, er der stor tilfredshed

6

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

Sådan søger du tilskud På uddannelsesfonde.dk kan du søge om at få refusion for et selvvalgt kompetencegivende kursus.

Det hele foregår 100 pct. elektronisk via hjemmesiden, og du bliver guidet gennem ansøgningen om refusion.

Uddannede medarbejdere i stedet for at fyre

For nogle virksomheder har tilskuddene fra fondene betydet, at man i nedgangsperioder har valgt at opgradere medarbejdernes kompetencer i stedet for at fyre. Det gælder bl.a. transportfirmaet Frode Laursen A/S, der i 2010 undgik en del fyringer, fordi de ansatte benyttede sig af deres overenskomstmæssige ret til efteruddannelse. I alt har ca. 100 medarbejdere været på kursus i 2010.

De indledende skridt til den massive efteruddannelse blev taget i efteråret 2009, hvor også Frode Laursen A/S mærkede finanskrisen kradse, oplyser personalechef Ole Munk.

...om efteruddannelse med tilskud

”Vi har nu fået hul igennem til uddannelse og skal holde fast.

Vi skal også på kurser, når der er opgang og ikke kun i nedgangstider.”

Steffen Larsen, fællestillidsrepræsentant, Frode Laursen A/S

”Vi kaldte til stormøde og sagde, at det var alvor nu. Vi forslog de ansatte, at de brugte deres ret til uddannelse, så vi kunne udskyde eller undgå prikkerunder. Så ville vi hjælpe med alt det praktiske,” fortæller Ole Munk, der hentede de fleste af pengene til kurserne i Handels- Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond.

Fællestillidsrepræsentant spreder budskabet om efteruddannelse

Fællestillidsrepræsentant Steffen Larsen har brugt meget tid på at sprede budskabet om efteruddannelse til kollegerne. Han er stolt over, at det er lykkedes at få godt gang i efteruddannelsen.

VIGTIGT

O

ver 15.000 uddannelsesforløb med tilskud fra fondene i 2010 Især byggeriet har fået øjnene op for mulighederne i kompetenceudviklingsfondene. I 2010 har der været 8600 uddannelsesforløb for fondsmidler i byggebranchen. Også handels-, transport- og servicesektoren er godt med og har kørt 4400 forløb.

De mange uddannelsesforløb dækker over et bredt udvalg af kurser. F.eks.

IKV-kurser (Individuel KomptenceVurdering), gaffeltruckkurser, sikkerhedskurser og kurser i matematik og engelsk.

at pengene bliver brugt I landets største fagforbund, 3F, opfordrer formand Poul Erik Skov Christensen både medlemmer og virksomheder til at komme i gang. ”Uddannelse er vejen frem mod et bedre job og større jobsikkerhed.

Man kan for eksempel tage faglige kurser eller gå på læsekursus.

Mulighederne er mange. I disse tider er det meget vigtigt at vedligeholde og udbygge kompetencerne for at stå bedst muligt rustet til fremtidens udfordringer og muligheder,” siger formand for 3F Poul Erik Skov Christensen.

”Mange vidste ikke, at de har ret til to ugers selvvalgt uddannelse om året.

Vi har nu fået hul igennem til uddannelse og skal holde fast. Vi skal også på kurser, når der er opgang og ikke kun i nedgangstider,” siger fællestillidsrepræsentant Steffen Larsen, der har været drivkraften på efteruddannelsesprojektet sammen med personalechef Ole Munk.

Stor nytte af kursus i it og engelsk

Hos transportvirksomheden Frank Nørager A/S har man også haft stor glæde af støtten til efter- og videreuddannelse. Over 75 pct. af medarbejderne har siden 2009 deltaget på et kursus med støtte fra Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond.

En af virksomhedens store kunder, Vestas, har engelsk som koncernsprog, og her er engelskkurserne med til at fastholde det gode samarbejde med Vestas.

◄ Personaleansvarlig i Frank Nørager A/S Anette Nørager sammen med chauffør og HR guide tillidsrepræsentant Nr. 1 Februar 2011 Karstenwww.pid.dk Godiksen 7

>>

...om efteruddannelse med tilskud

For hvem ? >>

”Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler vores kompetencer og jeg får mange positive tilbagemeldinger fra mine kolleger, når de har været af sted på kursus. Jeg har selv været på kursus i bl.a. it og engelsk, som jeg har haft stor nytte af i mit arbejde. Bl.a. var jeg supervisor på et stort vindmølleprojekt i Havsnæs i Sverige, hvor vi skulle transportere materialerne til 48 vindmøller fra forskellige byer i Danmark.

Her havde jeg god brug for både it og engelsk i arbejdet med at koordinere, hvordan vi skulle levere de i alt 500 vognlæs til kunden,” siger Karsten Godiksen, der er chauffør og tillidsrepræsentant i Frank Nørager A/S.

Kompetenceudviklingsfonde for alle brancher Medarbejderne har ret til op til to ugers efteruddannelse, hvis de arbejder under en overenskomst, hvor virksomheden indbetaler til en kompetenceudviklingsfond. Det gælder bl.a. ansatte i byggeri, handel, transport, service, hotel, restauration, turisterhvervet, mejeri, servicebranchen og på vaskerier.

Kompetenceudviklingsfondene er etableret af overenskomstparterne, og virksomhederne betaler til fondene som en del af overenskomsten. Fondene blev etableret efter overenskomstforhandlingerne i 2007 og 2008.

Ud over de fonde, som administreres af PensionDanmark, er der overenskomstaftalte fonde for industrien (ikuf.dk), for malerfaget (malkom.dk) og for detailhandelsområdet.

”For nogle virksomheder har tilskuddene fra fondene betydet, at man i nedgangsperioder har valgt at opgradere medarbejdernes kompetencer i stedet for at fyre.”

Fakta

om kompetenceudviklingsfonde Kort om kompetenceudviklingsfonde Formålet med kompetenceudviklingsfondene er at give virksomheder mulighed for at søge tilskud til medarbejdernes kursusaktivitet i forbindelse med efteruddannelse. Fondene har fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, så medarbejderne bevarer og styrker deres beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.

Definition af kompetenceudviklingsfonde En kompetenceudviklingsfond er en fond, hvor arbejdsgiveren indbetaler et beløb for alle ansatte på hver enkelt overenskomst.

Der indbetales typisk 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Midlerne anvendes til at dække lønomkostningerne for virksomhederne til de medarbejdere, der er på efteruddannelse. Tilskuddet er et supplement til VEU-godtgørelsen.

Fonde for hvert overenskomstområde Der er oprettet en eller flere fonde inden for hvert overenskomstområde. Nogle af de større fonde indeholder flere overenskomstområder. Det gælder eksempelvis HTS-Kompetenceudviklingsfonden, som indeholder hele transport- og lagerområdet.

Andre fonde Ud over de kompetenceudviklingsfonde, som er samlet på uddannelsesfonde.dk, er der en række andre fonde. I de fonde er det den enkelte lønmodtager, der søger om tilskud. Lønmodtageren søger også om VEU-godtgørelse.

Handel: kompetencefonde.dk Træ- og møbelindustri: tmkf.dk Industri: ikuf.dk Slagteri- og fødevareindustrien: sfkf.dk Hvad ydes der tilskud til Det er bestyrelsen i kompetenceudviklingsfonden, som beslutter, hvilke uddannelser der ydes tilskud til. Det typiske er, at der ydes tilskud til samtlige AMU-kurser, FVU-kurser mv.

Hvem søger Det er virksomhederne, der søger på efteruddannelse.dk. Virksomhederne udbetaler løn til de ansatte og søger om VEU-godtgørelse og tilskud fra kompetenceudviklingsfonden.

8

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

...om efteruddannelse med tilskud

Læring for

livet – med løntilskud I Rockwool Scandinavia har man siden 2005 haft en skole for timelønnede medarbejdere. En stor del af undervisningen på skolen sker med tilskud fra det offentlige, og det er med til at sikre arbejdspladser.

Af Rikke Præstmark, HR Manager og Mette Skautrup, HR-konsulent, Rockwool Scandinavia

er dybt afhængig af, at vores timelønDet handler om at bevare danske nede medarbejdere er veluddannede. arbejdspladser. Efteruddannelse af timelønnede medarbejdere er en nødvendighed, fordi arbejdet Mette Skautrup, på en produktionsvirkHR-konsulent, Rockwool Scandinavia: somhed hele tiden stiller nye krav til medarSom virksomhed har vi ikke noget valg – vi bejderne. skal tilbyde medarbejderne efteruddannelse, for ellers kan vi ikke være i vækst. ”Som virksomhed har vi ikke noget valg – vi skal tilbyde medarbejSom virksomhed har vi brug for medderne efteruddannelse, for ellers kan arbejdere, der kan betjene et stadig vi ikke være i vækst. Rockwool er en mere kompliceret produktionsapparat, højteknologisk procesvirksomhed, der

og for medarbejderne betyder efteruddannelse, at de er bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked,” fortæller HR-konsulent på Rockwool Scandinavia’s fabrik i Doense, Mette Skautrup.

Bred vifte af tilbud

I 2005 blev Rockwool skolen oprettet.

Mottoet er ”Læring for livet”, og logoet er en ugle. Hvert år tilbydes de timelønnede medarbejdere kurser inden for tre forskellige kategorier. I basisuddannelsen undervises der i matematik, it, dansk og engelsk, og i den personlige uddannelse er der kurser om læringsstile, positivt arbejdsmiljø

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

9

...om efteruddannelse med tilskud

Stein, som er en engageret arbejder i Rockwool, deltager aktivt i undervisningen i Rockwool skolen og deler sin viden med de øvrige deltagere

”Det er jo både fantastisk, at vores medarbejdere gerne vil efteruddanne sig, og at dansk erhvervsliv har denne mulighed for at få løntilskud.”

Mette Skautrup, HR-konsulent, Rockwool Scandinavia

4 GODE RÅD ved ansøgning om løntilskud: • Vær grundig i forberedelsen.

• Beskriv emne og mål for kurset.

• Kontakt den skole, som skal stå for undervisningen. Vær opmærksom på, at ikke alle skoler udbyder alle kurser. Der er stor forskel på sko- lerne, så prøv flere og find ud af, hvor du får den bedste service. Pris og kvalitet skal hænge sammen.

•

>>

og samarbejde og kommunikation.

Den tekniske efteruddannelse er den største del af kurserne. ”Vi har brug for medarbejdere, der kender alt til spindere og hærdeovne, men kommunikation er også meget vigtigt. Vi arbejder hårdt på at forbedre sikkerheden på fabrikkerne, og her er det vigtigt, at medarbejderne får sagt fra på den rigtige måde, hvis en farlig situation er ved at opstå. I 2011 sætter Rockwool skolen fokus på sikkerhed via kurser,” siger HR-konsulenten.

10

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

Efteruddannelse med løntilskud

En stor del af Rockwool skolens efteruddannelsestilbud sker med løntilskud. Det gør det muligt at udbyde en bred vifte af kurser. ”Det er jo både fantastisk, at vores medarbejdere gerne vil efteruddanne sig, og at dansk erhvervsliv har denne mulighed for at få løntilskud. Uddannelse på en produktionsvirksomhed medfører, at vigtige medarbejdere er væk, og produktionen måske helt stoppes, mens medarbejderne er på

www.pid.dk

Husk, at hvis der alene er medar- bejdere fra virksomheden på kurset, er det muligt at afvikle det på virksomheden.

uddannelse. Det betyder væsentlige udgifter for virksomheden, men løntilskuddet gør, at det bliver en winwin situation,” understreger Mette Skautrup og tilføjer, at Rockwool Scandinavia har en aftale om aflønning af medarbejdere, der går på kursus uden for normal arbejdstid.

Flere tilskudsordninger

Det er muligt at anvende det offentlige system til mange former for kompetenceudvikling.

Rockwool Scandinavia samarbejder især med de tekniske skoler, fordi

...om efteruddannelse med tilskud

4 GODE RÅD

”Reglerne for refusioner gennem det offentlig til både FVU og AVU er rimelig nemme at administrere, og VUC er altid behjælpelig.”

til den skriftlige aftale om kurset: • Spørg hvor mange deltagere, der skal være på et hold, og hvor meget du eventuelt skal betale pr. tom plads.

• Bliver kurset afholdt på egen virksomhed, vil nogle skoler have kompen- sation for tabt bygnings-taksameter. Spørg hvor meget det er.

• Der er et gebyr pr. deltager. Spørg hvad den pris indeholder.

Mette Skautrup, HR-konsulent, Rockwool Scandinavia

• Sammenlign med andre skoler, hvor meget de tager pr. elev, og spørg til prisforskellen.

de har undervisere med den rigtige kompetenceprofil, da de uddanner proces- og industrioperatører.

Inden man søger tilskud, skal man beslutte, om uddannelsen er kompetencegivende eller ej. Der er nemlig to forskellige ordninger, som giver løntilskud – dels AVU (Almen voksenuddannelse), der er kompetencegivende til andre uddannelser, og FVU (Forberedende voksenuddannelse), der giver nogle reelle kompetencer, men som ikke er kompetencegivende. ”Reglerne for refusioner gennem det offentlig til både FVU og AVU er rimelig nemme at administrere, og VUC er altid behjælpelig. Tekniske kurser skal opfylde AMU-mål. Er det basiskompetencer, er det FVU og AVU,” forklarer Mette Skautrup og fortsætter: ”En del af vores medarbejdere har ikke de fornødne basiskompetencer såsom

dansk, matematik og it. Disse kurser køber vi gennem VUC, som vi også benytter til at hjælpe os med at udvikle et kursus, hvor vi kan opkvalificere vores medarbejdere til det niveau, der er nødvendigt for at have de kompetencer, der skal til for at komme ind på industrioperatøruddannelsen. Vi kan se, at vi inden for de næste fem år får et stigende behov for industrioperatører, og i 2010 havde vi seks voksenlærlinge på uddannelsen.”

Stein bliver også brugt i Rockwools sikkerhedskampagne, hvor han i den bedste mening ofte er ved at komme galt af sted

fAKTA OM

ROCKWOOL Rockwool Scandinavia er et datterselskab i Rockwoolkoncernen, som i dag er verdens største udbyder af løsninger baseret på stenuld. Rockwool Scandinavia beskæftiger 850 medarbejdere, heraf 560 i Danmark, og cirka 400 er timelønnede medarbejdere på fabrikkerne i henholdsvis Doense og Vamdrup.

Du kan læse mere på www.rockwool.dk

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

11

...om efteruddannelse med tilskud

Kompetenceløft med tilskud

– overblik og gode råd

Der er en tæt kobling mellem strategi og det at have de rette kompetencer til at løfte arbejdsopgaverne nu og i fremtiden. Østjysk Kompetencecenter, en del af VEU-center Østjylland, er dagligt i dialog med mange virksomheder om uddannelser og anbefaler altid at arbejde med strategisk uddannelsesplanlægning, således kurser og uddannelser reelt opfylder et behov.

Af Østjysk Kompetencecenter, en del af Veu-center Østjylland

Strategisk uddannelsesplanlægning kræver oftest et grundigt forarbejde, hvor ledelsen gør sig klart, hvor de er på vej hen og bruger ressourcer på at undersøge, hvilke kompetencer der er til rådighed nu, og hvor der er brug for et kompetenceløft for at sikre vedvarende udvikling i virksomheden. Formålet er at udnytte det store potentiale, der findes i både private og offentlige virksomheder, der satser på kompetenceudvikling som en del af den samlede strategi.

Efteruddannelse og tilskudsmuligheder Der er forskellige muligheder for at få tilskud og støtte gennem det offentlige system i forbindelse med efteruddannelse af virksomhedens medarbejdere. I det følgende får du et overblik over forskellige tilskudsmuligheder samt henvisninger til, hvor du kan finde mere information.

De 13 VEU-centre

Som noget nyt blev der i 2010 etableret VEU-centre. De 13 VEU-centre, som er fordelt over hele landet, skal kunne fungere som én indgang for dig, som ønsker voksen- og efteruddannelse. Et VEU-center er et samarbejde mellem udbydere af arbejdsmarkedsuddannerser (AMU) og voksenuddannelsescentre (VUC).

VEU-centrene har uddannelseskonsulenter, som gratis kan komme ud til virksomheden og hjælpe med aktuelle udfordringer. Det kan være alt fra praktiske spørgsmål til mere strategisk samarbejde.

Læs mere på www.VEU-center.dk – her kan du også finde dit lokale VEUcenter, som kan hjælpe dig i junglen af efteruddannelse og tilskudsordinger.

12

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

Det er blandt andet denne afklaring og analyse, Østjysk Kompetencecenter har mulighed for at finansiere og hjælpe virksomhederne med.

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og Voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse)

Der findes ca. 3000 uddannelsestilbud i AMU-systemet. Den 1. januar 2010 lancerede undervisningsministeriet hjemmesiden www.efteruddannelse.dk.

Her kan du få et samlet overblik over AMU-kurserne, holde dig ajour med nye regler og få andre relevante informationer om AMU og VEU. Det er også her, man tilmelder sig kurserne online. Medio 2011 bliver det også muligt at søge tilskud via VEUgodtgørelse online på hjemmesiden.

På www.veug.dk kan du få præcise informationer og blive opdateret omkring eventuelle ændringer.

VEU-godtgørelse og befordringstilskud i relation til AMU-kurserne

På www.veug.dk finder du også de aktuelle satser, som kan bruges, når der skal lægges budget!

www.pid.dk

Formålet med VEU er at give voksne – fortrinsvis kortuddannede – et økonomisk grundlag for at deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, mens befordringstilskuddet skal give voksne bedre økonomisk mulighed for at komme frem og tilbage mellem bopæl og uddannelsessted, når de deltager i (efter)uddannelse.

Statens Voksenuddannelsesstøtte – SVU

SVU skal være med til at sikre, at arbejdsstyrken bliver dygtigere. Medarbejdere med en kort uddannelse skal have kundskaber, så de har bedre muligheder for at klare sig, og medarbejdere med en længere uddannelse skal vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer. Ønsker du at efter- eller videreuddanne dig, kan du søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte - SVU. På www.svu.dk kan du læse mere, se de aktuelle satser og holde dig ajour.

...om efteruddannelse med tilskud

Hvordan kommer virksomheden i gang med kompetenceudvikling?

Gode råd fra Østjysk Kompetencecenter, en del af VEU-center Østjylland Inden virksomheden går i gang med et efteruddannelsesforløb for medarbejderne, bør virksomheden gøre sig en række overvejelser.

Her er listet nogle af de spørgsmål, HR-afdelingen og ledelsen bør stille sig selv i forbindelse med efteruddannelsesindsatsen.

1

Hvilke udfordringer står vi overfor?

Hvilke markedsmæssige udfordringer har virksomheden?

Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden?

Hvilke kompetencemæssige udfordringer har virksomheden?

Hvad er løsningen – aktiviteten?

2

3

4

Hvad er målet med kompetenceløftet?

Hvad skal vi gøre anderledes?

Hvilke kompetencer har medarbejderne i dag? Fagligt og personligt?

Hvilke kompetencer er der brug for i fremtiden?

Hvem er i målgruppen for kompetenceløftet?

Sigt efter at få aktiviteterne til at hænge sammen med virksomhedens overordnede mission og vision!

Engagement og involvering Få relevante personer med i uddannelsesplanlægningen Involver og motiver hvor det er relevant Skab ejerskab for processen

Er der mulighed for tilskud gennem de offentlige systemer?

Kontakt dit lokale VEU-center, som kan guide dig igennem mulighederne for tilskud til jeres forløb Læs også mere på www.veug.dk, www.svu.dk og www.efteruddannelse.dk Mulighed for støtte gennem kompetencefonde? Læs mere på www.kompetencefonde.dk

5

Hvordan fastholder vi den nye viden i fremtiden?

Husk at det tager op til tre uger at ændre en arbejdsvane Planlæg fra starten og invester i opfølgning af igangsatte aktiviteter

Kompetenceløft

med tilskud i AVK International A/S En af de virksomheder, som har benyttet sig af muligheden for gratis hjælp og sparring gennem Østjysk Kompetencecenter i forbindelse med efteruddannelse af medarbejderne, er AVK International A/S. På www.pid.dk kan du læse mere om AVK International A/S’s erfaringer med efteruddannelse, tilskud og samarbejdet med Østjysk Kompetencecenter – gå til menuen HR-Update på www.pid.dk og klik derefter på menuen HR-aktuelt til venstre

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

13

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Viden skal

virke

i praksis!

Derfor antager læring mange former på Københavns Erhvervsakademi Hvordan sikrer man, at medarbejdernes efter- og videreuddannelse fører til et kompetenceløft? Københavns Erhvervsakademi har som uddannelsesinstitution helt naturligt fokus på, hvad der skaber læring i praksis.

Af Camilla Wittenkamp, kommunikations- og læringskonsulent, Københavns Erhvervsakademi

Princippet om praksisnærhed

Princippet om praksisnærhed løber som en rød tråd gennem alle efteruddannelsesaktiviteter på Københavns Erhvervsakademi. De studerendes erfaringer og viden sættes hele tiden i spil og udfordres af ny teori og nye perspektiver. Ny viden kan erobres på mange måder, det kan blandt andet være ved hjælp af ny teknologi, processuelle metoder og teambuilding eller ved indsigten i læringsstile. ”Man reflekterer jo hele tiden sin egen organisation ind i stoffet. Jeg har været på mange korte lederkurser, men det lange forløb betyder, at jeg får stoffet mere ind under huden,” fortæller Asger Nordstrøm, kundeserviceleder, Dansk KabelTV. Asger læser på HR-uddannelsen.

14

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

”Jeg får en masse værktøjer, som jeg kan bruge i min hverdag, der gør, at jeg kan tackle situationer omkring HR og medarbejderudvikling. Det er spændende og helt nødvendigt at afprøve værktøjerne fra undervisningen med det samme. Og jeg kan allerede se effekten,” siger Thomas Arvedsen, portørformand, læser Ledelse i praksis.

Action for Excellence – giver nye redskaber til HR-medarbejderne

”På HR-uddannelsen gør vi brug af en lang række øvelser og værktøjer, der kan bruges til praktiske HR-teambuilding aktiviteter. Vi tager udgangspunkt i teambuilding metoden Action for Excellence, som er udviklet med afsæt i bl.a. Dr. Thomas Gordons (USA) metoder,” fortæller Jens Overgaard Nielsen, som underviser på HR Akademiuddannelsen og Diplomuddannelsen i ledelse på Københavns Erhvervsa”Undervisningen er meget praksisorikademi. Jens Overgaard er certificeenteret. Jeg bruger det, jeg lærer, med ret Action for Excellence instruktør det samme,” fortæller Anja Nørgaard, og har arbejdet med at videreudvikle specialkonsulent i en A-kasse, læser og tilpasse konceptet, så det passer på Akademiuddannelsen i Ledelse. ind i en dansk kontekst, så f.eks. en HR-konsulent kan opnå nye ”De studerendes erfaringer og viden værktøjer til arsættes hele tiden i spil bejdet i organisationen. og udfordres af ny teori og

www.pid.dk

nye perspektiver.”

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Studerende på Akademiuddannelsen i Ledelse

Interaktiv læring – ny teknologi i spil

Den minder mest af alt om en lidt for stor mobiltelefon, og den ligger godt i hånden. Det er muligt at lave evaluering og test med den, men den bruges mest som et redskab til at skabe debat og refleksion, der inddrager alle stemmer i lokalet. Underviser Claus Bjørnelund bruger nemlig en ny teknologi – kaldet ActivExpression – i sin undervisning på Københavns Erhvervsakademi, hvor han bl.a. underviser i merkonomfagene Samtalen som redskab og Coaching i organisationer. Teknologien er med til at skabe masser af aktivitet på holdet.

Samtidig skaber teknologien, ifølge Claus Bjørnelund, nye handlemuligheder og en anden type af aktivitet blandt de voksne deltids-studerende. ”Kursisterne svarer på spørgsmål via hver deres ActivExpression, og vi kan bruge svarene som afsæt for opsamling eller refleksioner og diskussioner,” fortæller Claus Bjørnelund, der er meget begejstret for de små tekniske tingester.

FAKTA ActivExpression er et pædagogisk hjælpemiddel, som følges af et software, kaldet Active Inspire, som minder lidt om PP-præsentation, men som kan samle op på de studerendes svar med det samme og visualisere det på en projektor koblet til en pc.

Teknologien ActivExpression er nemt tilgængelig og giver stemme til alle på holdet

melse af, hvilke dele af stoffet vi skal repetere,” fortæller en engageret Claus Bjørnelund.

”Jeg bruger redskabet løbende for at skabe refleksion og debat i undervisningen. Specielt hvis der er krudt i en påstand, som man kan være enig eller uenig i i klassen, kan man med det samme se, hvordan holdet kan være polariseret i forskellige retninger, og det kan skabe livlig diskussion. Den sidste del af undervisningen bruger jeg som regel til evaluerings- og refleksionspørgsmål. Vi gennemgår stoffet på multiple choice facon. Det giver mig selv og holdet en fornem-

De studerende har hurtigt taget teknologien til sig: ”Det er nemt og tilgængeligt. Vi kan hurtigt se, hvor niveauet i klassen ligger, og Claus kan tilrettelægge sin undervisning efter, hvor der viser sig at være brug for opsamling.

Og holdet kan selv se, hvad det er for nogle områder, der skal arbejdes videre med,” fortæller Catharina Hasselby, studerende på merkonomfaget Samtalen som redskab. Catharinas medstuderende Juanitta Julsgart er enig: ”Det giver et ekstra pift til en selv og ens selvevaluering. Det er sjovt at kunne se og følge, om man er på rette spor i undervisningen.”

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

15

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

>>

Læringsstile er ikke kun for børn!

Læringsstile skaber fælles sprog!

Alle mennesker har flere præferencer for måder at tilegne sig ny viden og løse opgaver på. Der er mange parametre, der kan påvirke dine evner til at præstere på arbejdspladsen eller på studiet.

Det er en stor fordel at kende til sin egen og andres læringsstile, når man skal samarbejde om komplekse opgaver – det gælder både i undervisningen og på jobbet.

Hanne vil gerne tale om detaljerne i projektet, Anders bliver irriteret og vil helst først danne sig et overblik og vide, hvad målet er. Mette har det ikke specielt godt med de store gruppemøder ved et langt bord og er meget tilbageholdende i større forsamlinger. Anne har et stort behov for at tale sig igennem mødet, og Helle synes, at Anne spilder tiden ved at gentage pointerne.

Niels efterlyser hele tiden modeller og tegner gerne, når han løser en kom-

”Viden om læringsstile skaber et fælles sprog, der kan føre til større forståelse for forskelligheder i måden at løse nye, komplekse opgaver.”

Viden om læringsstile skaber et fælles sprog, der kan føre til større forståelse for forskelligheder i måden at løse nye, komplekse opgaver. Viden om læringsstile betyder ikke mindst, at underviserne får konkrete redskaber til at skabe mere varieret undervisning. KEA sætter gennem miniprojekter og kompetenceudviklingsforløb i øjeblikket fokus på at sprede viden om læringsstile til medarbejdere, undervisere og studerende.

pleks opgave. Forskellige lærings- og arbejdsstile kommer ofte til udtryk, når en gruppe skal i gang med et nyt fælles projekt. Møder og undervisning kan tilrettelægges, så de imødekommer forskellige læringsstile, ligesom indsigten i egen læringsstil betyder, at man opnår større tolerance og er lydhør over for andres læringsstile.

Skaber fælles sprog

”I undervisningssituationen er viden om læringsstile med til at understøtte den anerkendende tilgang til læring, at vi alle er forskellige, og at vi må udforske hinandens forskelligheder for at kunne lære i fællesskaber,” siger Helle Linde, underviser på KEA’s videregående uddannelser for voksne.

”… indsigten i egen læringsstil betyder, at man opnår større tolerance og er lydhør over for andres læringsstile.”

16

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

Det er aldrig for sent at uddanne sig!

KEA ledelse/efteruddannelse tilbyder en lang række videreuddannelser på Akademiniveau (tidligere kaldet VVU Voksen Videregående Uddannelse) samt Diplomuddannelse i Ledelse (bachelorniveau). Disse uddannelser er særligt tilrettelagt for voksne med erfaring fra arbejdsmarkedet.

Uddannelserne er godkendt af Undervisningsministeriet.

Se mere på www.kea.dk

Du kan opnå tilskud og støtte til dine medarbejderes efteruddannelse SVU

Ønsker du at efter- eller videreuddanne dig, er det muligt at søge om Statens Voksen Uddannelsesstøtte – SVU. Du kan ikke få SVU til de ordinære videregående uddannelser, man kan få SU til. Læs mere om reglerne på www.svu.dk

Kompetencefondsmidler

Lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer har i fællesskab stiftet kompetenceudviklingsfondene. Ansatte, der er omfattet af overenskomst med en lang række arbejdsgiverorganisationer herunder DI, DE, BOA og DMA, kan søge om Kompetencefondens midler til 10 dages faglig efteruddannelse. Også ansatte i det offentlige har mulighed for at søge Kompetencefonden via overenskomsten. Der er mulighed for at opnå tilskud til betaling af deltagergebyr og afholdelse af udgifter i forbindelse med kursusaktivitet. Se mere på www.kompetencefonde.dk

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

HR-afdelingens forlængede

arm

Enhver som har prøvet at sende medarbejdere på efteruddannelse via AMU-systemet ved, at der er en jungle af regler for området. 2HR har specialiseret sig i at finde vej gennem den stille strøm af regler, der følger i kølvandet på efteruddannelsessystemet.

Af Christine Kjellerup, journalist

Når Danish Crown sidste år havnede i Mange politiets søgelys for angiveligt at have faldgruber i AMU-systemet haft en lidt for lemfældig omgang med Samfundet stiller hvert år milliarder til statens midler til efteruddannelse, så rådighed for at tilskynde til at efteruder det en situation, som 2HR’s direktør Per Hat”Efteruddannelse med tilskud er et ting mener, de kunne have undgået. utrolig kompliceret område.”

”Efteruddannelse med tilskud er et utrolig kompliceret område, selv for os som arbejder med det til hverdag, kan det være svært at gennemskue.

For et ganske almindelig kursusforløb, kan der være adskillige siders ministeriel vejledning. Det er utrolig nemt at lave administrative fejl. Det er dér, vores virksomhed kommer ind i billedet,” fortæller Per Hatting, direktør i 2HR.

Per Hatting, direktør, 2HR

danne medarbejderskaren. I årene inden finanskrisen var det sjældent, at puljerne blev brugt. Det har ændret sig de seneste år. For selv om begrebsapparatet og hele bureaukratiet er uoverskueligt for de fleste, har mange virksomheder givet sig i kast med at søge de offentlige tilskud med

den risiko, at små fodfejl kan betyde tilbagebetalinger til staten. I 2009 var over en million danskere en tur forbi AMU-systemet. Og tallet ser ud til at blive større for 2010.

2HR har specialiseret sig i at undgå de faldgruber, der kan være, når man sender medarbejdere på tilskudsberettiget efteruddannelse i AMU-regi.

Digitaliseret administration

Virksomheden tilbyder at overtage selve håndteringen og administrationen af uddannelsesforløbet for private

”… små fodfejl kan betyde tilbagebetalinger til staten.” og offentlige virksomheder i samarbejde med offentlige eller private uddannelsesinstitutioner.

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

17

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

For et ganske almindelig kursusforløb, kan der være adskillige siders ministeriel vejledning og det er utrolig nemt at lave administrative fejl

>>

Det vil sige, at 2HR blandt andet overtager processen lige fra søgning af offentlige tilskud til håndteringen af dem. Desuden har 2HR udviklet en online platform, der samler data ind fra de medarbejdere, der skal på kursus, og som sørger for at overholde de deadlines, der er i løbet af et kursusforløb. For eksempel skal ansøgning om lønrefusion være sendt til A-kassen senest fire uger efter kursusforløbet, overholdes fristen ikke, bortfalder retten til lønrefusion. ”Sådan en lille ting, som hvis A-kassen kommer til at forlægge formularer, eller at posten ikke bliver delt ud i tide, kan betyde store tab for virksomhederne. 2HR er olien i maskinen. Vi er virksomhedernes garant for, at hele forløbet kører, som det skal. Vi følger en nøje beskrevet proces og lægger en fast struktur ned over hele forløbet.

Vi garanterer, at der ikke er nogen fravigelser, og at alle deadlines overholdes,” siger Per Hatting.

Per Hatting fortæller, at det kan være svært for HR-afdelingerne at overskue hele processen. Bare sidste år blev direktiverne nytolket eller præciseret flere gange. Hver gang betyder det,

18

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

sender i løbet af et år,” fortæller Per Hatting. ”Det … hvis A-kassen kommer til at forlægge formularer, er dog vigtigt eller hvis posten ikke bliver delt ud i tide, kan det at pointere, betyde store tab for virksomhederne. at reglerne/ præciseringerne selvfølgelig har det sigte, at offentlige støtteat kunderne, skolerne og kursusudbymidler selvfølgelig skal håndteres korderne skal være ekstra godt klædt på rekt,” supplerer Per Hatting. til at søge de relevante tilskud. F.eks bliver VEU-godtgørelse nedsat med 2HR har kilet sig ind i mellem den of20 procent til 80 procent af dagpengefentlige kursusudbyder, den private satsen i februar i 2011. Og i 2010 kom kursusudbyder og virksomheden, der nye grænser for, hvor lang tid egne efterspørger kurserne. De overtager medarbejdere må undervise på et tilen administrativ funktion og fungeskudsberettiget kursus. rer dermed som en slags buffer mod uventet revision fra offentlig side af. ”Det er alt sammen små ting, men bliOg det kan meget hurtigt vise sig at ver der ikke taget hensyn til ændrinvære den økonomisk mest effektive gerne, kan det i sidste ende betyde tilmåde for virksomheden at få efterudbagebetalinger af tilskud. Det kender dannet sine medarbejdere på. vi flere eksempler på,” forklarer Per Hatting.

Per Hatting, direktør, 2HR:

”

”Vores kunder er store og små virksomheder, som gerne vil slippe for besværet med at holde sig opdateret med den strøm af præciseringer og små ændringer/korrektioner, som Undervisningsministeriet ud-

www.pid.dk

”Det kan meget hurtigt vise sig at være den økonomisk mest effektive måde for virksomheden at få efteruddannet sine medarbejdere på.”

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

HR skal fokusere på forretningen

vi kan fremlægge alle relevante dokumenter,” siger Per Hatting.

”Vi skal ikke skubbe nogen af pinden.

Kunderne og kursusudbyderne skal se os som deres samarbejdspartner, som deres ”AMU-advokat”. Vi sikrer, at de overholder reglerne, og at de får de tilskud, de er berettiget til.” ”Hvis vi kan se et uddannelsesforløb, der ikke lever op til AMU-kravene, siger vi nej til opgaven. Men generelt må

Torben Stenkjær Carstensen, afdelingsleder, Telenor:

”

Det kan være svært for HR-afdelingen at overskue hele processen, når medarbejderne skal på efteruddannelse i AMU-systemet

Vores største udbytte har været, at vores HR-medarbejdere kan fokusere mere på at være forretningsorienterede og ikke skal bekymre sig om administrative byrder og komplekse regler.

”Nogle vil måske påstå, at vi er et fordyrende mellemled. Men det er vi i praksis ikke. Eksempelvis, i de tilfælde hvor vi overtager administrationen fra kunden, så løsgiver vores funktion medarbejdere hos kunden til at løse andre opgaver. Fordi vi har systemet til at automatisere processen, og fordi vi kender området til bunds og er inde i en enhver afkrog af systemet, så kan vi arbejde hurtigere og mere effektivt end de fleste. Det betyder i sidste ende store besparelser for kunderne,” siger Per Hatting. Det har i praksis vist sig, at det giver HR-afdelingen mere tid i forhold til eksempelvis fastholdelse af medarbejderne.

Det er også den opfattelse en af 2HR’s kunder, Telenor, har af samarbejdet.

vi konstatere, at margenen i lovgivningen er så lille, at det er utrolig nemt at lave fodfejl. Når vi starter på et samarbejde, kan vi næsten altid finde noget, der ikke er i orden, og vi kan så med vores ekspertise gå ind og korrigere og optimere økonomien i forløbet. Og skulle situationen kræve det, arbejder vi med så høj en detaljeringsgrad, at

“I Telenor anvender vi 2HR til at assistere os med at sikre den bedst mulige gennemførelse af AMU-forløb. I Telenor er det vigtigt at efterleve gældende regler, samtidig med at vores kursusudbud optimeres i forhold til muligheder og begrænsninger på området.

Samarbejdet med 2HR har været et værdifuldt bekendtskab for Telenor, der dels har bistået os med vejledning om, hvilke kurser der var tilskudsberettiget, dels vejledt os i forhold til

mange formelle krav, vi ikke tidligere var bevidste om. Jeg er derfor i dag væsentlig mere tryg ved vores nuværende setup. Vores største udbytte har dog været, at vores egne HR-medarbejdere kan fokusere mere på at være forretningsorienterede og ikke skal bekymre sig om administrative byrder og komplekse regler,” fortæller Torben Stenkjær Carstensen, afdelingsleder i Telenor.

2HR har ud over Telenor også fungeret som HR-afdelingens forlængede arm hos blandt andre DONG, Telia og MT Højgaard.

Fakta om 2HR 2HR er en uddannelsesvirksomhed, som har specialiseret sig i gennemførelse, håndtering og administration af uddannelsesforløb for private og offentlige virksomheder i samarbejde med offentlige uddannelsesinstitutioner.

En væsentlig del af ydelsen består også i at rådgive vores kunder om de forskellige muligheder inden for uddannelsesmarkedet og fordelene ved offentlige udbud af uddannelse.

Vi kan håndtere alle dele af processen herunder indhentning og håndtering af offentlige tilskud. Vi tilbyder at benytte online dataindsamling af medarbejderdata eller integration til eksisterende HR-systemer til overførsel af medarbejderdata, så håndtering af alle processer og data foregår optimalt.

Der kan således måles på medarbejdernes tilskudsberettigethed inden igangsættelse af forløb, kompetenceinput før og efter kursus, e-learning, certificering og evaluering. Gennem partnerskaber med vores kunder er vi med til at gennemføre uddannelsesforløb inden for praktisk talt alle områder.

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

19

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Tilskud til offentlig lederuddannelse gør det

ikke alene!

Perspektiver på den nye bølge af Trepartsmidler til AMU- og VVU-lederuddannelser

Af Hannah Søborg, uddannelsesleder og Poul Erik Hansen, regionschef, COK

Inden længe udmøntes den tredje bølge af Trepartsmidler. Midlerne skal understøtte offentlig ledelse og giver mulighed for et uddannelsesmæssigt løft for de mange ledere, der ikke i dag har en formel lederuddannelse.

Midlerne, der har en størrelsesorden af ca. 40 mio. kr., er dedikeret til de ledere, der typisk varetager ledelsesfunktioner som afdelings- og gruppeledere, og som ikke var omfattet af Trepartsmidlernes første runde om tilbuddet til Diplom- og Masteruddannelser. Målgruppen for den nye bevilling er typisk de mange ledere, der står med ansvaret for en stor del af de vitale velfærdsopgaver: daginstitutioner, ældre- og plejecentre – for bare at nævne nogle centrale områder.

Hvad omfatter tilbuddet?

Hvad omfatter så tilbuddet? Intentionen er, at målgruppen skal tilbydes AMU- eller Akademiuddannelsen i Ledelse. Er det ikke godt nok – og

20

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

vil det ikke dække et basalt behov, kan man spørge? Jo sikkert. Vi ved, at kommunerne står over for et massivt uddannelsesbehov, og at ca. 50% af nutidens offentlige ledere er pensioneret om mindre end 10 år. Men om det er et forsvarligt og tilstrækkeligt tilbud afhænger meget af, hvordan

uddannelsestilbud, der står alene i forhold til de ledelsesudviklingsinitiativer, der ellers foregår i kommunerne.

Tilbuddet skal i stedet være forankret i den enkelte kommunens strategi og ledelsesgrundlag, og som sikrer en sammenhængskraft i ledelsesorganisationen.

”Tilbuddet skal være forankret i den enkelte kommunens strategi og ledelsesgrundlag, og sikre en sammenhængskraft i ledelsesorganisationen. ”

udbyderne af disse uddannelser – typisk erhvervsakademierne – får tilpasset det faglige indhold, læringstilgang og ledelsesfokus – så det understøtter de konkrete behov og ledelsesvilkår, der gælder for frontlederne. Der er således ikke behov for et løsrevet

www.pid.dk

Hvad er praksis, og dækker det behovet?

Der har ikke været tradition for, at de offentlige uddannelsesinstitutioner har målrettet deres praksisfelt på de ledelsesvilkår, der er gældende i det offentlige og specifikt til denne målgruppe af ledere.

Undervisningen har indtil nu typisk være praktiseret ud fra generelle ledelsesteorier, der er udviklet i den private sektor, og som ikke altid formår at ramme nerven og inkludere den

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

”Et AMU-forløb i offentlig ledelse kunne være attraktivt for ledere, der ikke er så uddannelsesvante og som ikke ønsker et længerevarende forløb,” siger Hannah Søborg, uddannelsesleder i COK

kompleksitet, der gælder for offentlig ledelse. Deltagerne har frekventeret VVU-uddannelserne som aftenstudier og som enkeltindivider og oftest uden forankringen i forhold til egen arbejdsplads og ledelsesudfordring.

Er offentlig ledelse da noget særligt?

Ja – Svaret er bl.a. givet af professor Kurt Klaudi Klausen, der i en bog af samme navn antyder, at man ikke kan sætte lighedstegn ved de ledelsesvilkår, der gælder i privat og offentlig sammenhæng. Og at man ikke bare kan overføre privat tankesæt.

Ledelse i politisk styrede organisationer er præget af kortsigtede mål, hyppigt skiftende dagsordener, krydspres, brede uklare alliancer og forlig og dermed multiple, uklare mål. Lederen skal således mestre at træffe beslutninger i en omskiftelig og ofte næsten uoverskuelig sammenhæng samtidig med, at han eller hun repræsenterer organisationens stemme opad, ud til

”Der har ikke været tradition for, at de offentlige uddannelsesinstitutioner har målrettet deres praksisfelt på de

ledelsesvilkår, der er gældende i det offentlige.”

borgerne og indad til medarbejderne.

Lederen skal derfor indtage mange flere roller og positioner end tilsvarende private aktører.

Ofte skal offentlige ledere begå sig i et mindre ledelsesrum, end det er tilfældet i den private sektor. Det stiller igen særlig krav til lederens faciliterings- og motivationskompetencer i form af centrale elementer og ledelsesvilkår, der indgår i en tilpasset offentlig AMU- eller VVUudddannelse. Men det er ikke nok!

Der er brug for nytænkning

Der er behov for både nytænkning og tilpasning, hvis det eksisterende uddannelsessystem skal være med til at udvikle ledere, der leder fagprofessionelle, og som står ansigt til ansigt med borgere og yder velfærd og

service. Det har vi en model for med lanceringen af DOL – Den Offentlige Lederuddannelse. DOL er et resultat af kvalitetsreformen og har givet private udbydere, der beskæftiger sig med offentlig ledelse, mulighed for at udbyde Diplom-uddannelse mod en akkreditering. COK er certificeret med 20 moduler, og er den største udbyder af DOL. Vore erfaringer med DOL er indtil videre meget positive. Kommunerne har taget uddannelsen til sig, og uddannelsen har – som vi ser det – været løftestang til at få skræddersyet og målrettet indholdet til kommunernes strategier og værdigrundlag. Et forhold som adskiller DOL fra standarddiplomuddannelsen i ledelse.

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

21

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

”Den Offentlige Lederuddannelse er et resultat af kvalitetsreformen og har givet private udbydere, der beskæftiger sig med offentlig ledelse, mulighed for at udbyde Diplom-uddannelse mod en akkreditering.”

>>

Samme øvelse er der behov for, når vi nu skal tilbyde lederuddannelser til team- og gruppeledere. Kommunerne vil efterspørge lederuddannelse, der understøtter et fælles ledelsessprog om, hvad god ledelse er, og som giver kommunerne mulighed for at integrere udviklingen af denne gruppe ledere med de udviklingsinitiativer, der i øvrigt er sat i søen for kommunens øvrige ledergrupper.

Væsentlige uddannelsesparametre Der er behov for lederuddannelser der: 1. skaber en balance mellem medarbejderudvikling og drift/styringselementer. Lederne skaber resultater gennem deres medarbejdere – så de færdigheder, der skal trænes, er basale lederkompetencer som planlægning, organisering, at kunne sætte mål, relationsopbygge, at kunne give feedback m.m.

2. understøtter værdierne for god offentlig ledelse og det ledelsessyn, der arbejdes med i bl.a. ”Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner”, og som f.eks. træner de kernekompetencer, der afdækkes i væksthusprojektet ”Ledere, der lykkes”.

3. ”skræddersyes” til kommunernes behov – således at uddannelsen kan give mulighed for at integrere lederens formelle kompetenceudvikling (teori mv.) med dennes personlige udvikling – bl.a. i form af individuel feedback på ledelsesperformance og opstilling af udviklingsmål og handleplaner for den enkelte leder.

4. er rummelig i sit indhold, så de kan tilpasses lokale forhold og behov – gennem f.eks. valg af litteratur, cases og undervisere.

5. er teoretisk og praktisk velfunderet. De ledelsesmæssige indfaldsvinkler skal kunne tilrettelægges i samarbejde med den enkelte kommune. Uddannelsen skal desuden sikre en introduktion til den nyeste offentlige ledelsesteori.

6. er praksisnær – det vil sige ledelsesudvikling, der tager udgangspunkt i en praktisk, konkret virkelighed for frontlederne i den organisatoriske kontekst, som deltagerne færdes i, og hvor de kvalificerer sig til bedre at kunne håndtere praktiske ledelsesudfordringer og de ledelsesprocesser, som de kender fra dagligdagen. Undervisningen må i høj grad indtænke det erfaringsbaserede perspektiv. Det er derfor vigtigt at få inddraget projekter og cases som praksislæring.

Vi ved, at god undervisning kan være med til at sætte standarden for kvalitet, effektivisering og trivsel. Med udmøntning af Trepartsmidlerne kan vi være med til at styrke hele den kommunale ledelseskæde. Vi skal udnytte denne enestående mulighed ved både i proces og fagindhold at ramme ledelsesvirkeligheden for de mange ledere, der er kittet i vor velfærdsproduktion, og som vil understøtte organisationen, samspil og relationer.

22

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

”AMU- og VVU-uddannelserne må ikke ses som løsrevne uddannelsestilbud til kommunerne – men skal indtænkes i kommunernes ledelsespolitik og strategi. Kun det giver for alvor effekt,” siger Poul Erik Hansen, regionschef i COK

FAKTA COK har indledt samarbejde med Tietgenskolen og SOSU Fyn om udvikling af et koncept til en offentlig lederuddannelse på AMUog VVU-niveau.

Flere kommuner har allerede vist interesse.

Aalborg Kongres & Kultur Center den 6. og 7. april 2011 Tilmeld dig graTis på www.personaleledelse-nordjysk.dk

Kom og besøg

NordjyllaNds eNesTe Hr-messe OPlEv DE NyESTE TENDENSER INDEN fOR lEDElSE Og HR personaleledelse Nordjysk 2011 er de nordjyske virksomheders mødested, hvor du kan se og opleve de nyeste tendenser inden for ledelse og HR og få inspiration til at optimere både faglige og økonomiske resultater.

Kim Staack Nielsen PID–Personalechefer I Danmark

Ernst Trillingsgaard Aalborg Kongres & Kultur Center

“Vi glæder os til at byde dig velkommen på Personaleledelse Nordjysk 2011”

2011

PeRsONAle

LEDELSE N O R DJ YsK

oplev inspirerende foredrag om

ledelse

GuldPartnere:

Jan vestergaard Olsen, President/CEO, Aalborg Industries A/S Inge Møller, HR-direktør, Spar Nord

Jens gaardbo, direktør, Kastergaardbo A/S

Jens Romundstad, HR-udviklingschef, Dagrofa a/s

Karin Skjødt Hindkjær, Director HR & Communications, KMD

Hør inspirerende foredrag inden for ledelse og Hr

Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker, futuria

Besøg også messens udstillere og hør spændende produktindlæg

Fotograf Camilla Hey

Soulaima gourani, kåret til en af Danmarks bedste foredragsholdere 2010

Christine M. Cleemann, Ass. Professor, Ph.D., CBS

– commitment og medarbejderperformance

Udstillere som allerede har booket: eConscribi Nordic ApS

Arrangører:

I samarbejde med:

Mediepartner:

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Af Lone Hermann Andreassen, IBC Kurser

HR-medarbejdere skal huske at kompetenceudvikle sig selv Hvis HR-medarbejdere vil sikre deres plads og funktion i virksomheden, er det vigtigt, at de har fokus på at styrke og synliggøre deres kompetencer inden for deres arbejdsområde.

I mange virksomheder er kompetenceudvikling af medarbejdere et af de punkter, der står øverst på listen over en HR-medarbejders arbejdsopgaver.

Men ofte glemmer medarbejderne i HR-funktionen at tænke kompetenceudvikling af sig selv.

24

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

Men skal HR-medarbejdere også i fremtiden kunne bevise deres funktion og værdi, er de nødt til at udvide deres felt og blive langt bedre til at tænke i kompetenceudvikling af sig selv, end det er tilfældet i dag.

www.pid.dk

HR står som arbejdsområde over for store udfordringer. Hvis den skal have en plads i fremtidens virksomhed, skal den kunne bevise, at den på linje med virksomhedens øvrige afdelinger kan tilføre virksomheden merværdi og bi-

Foto: IBC Marketing

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

drage til resultatet på bundlinjen. Det kræver, at også HR-medarbejderne har fokus på at styrke og synliggøre deres kompetencer inden for deres arbejdsområde.

I dag er HR-funktionen i mange tilgiver HR-medarbejdere mulighed for fælde en selvstændig funktion med at vælge den uddannelse inden for mangeartede opgaver på alle niveauHR, som bedst passer til den enkeltes er i virksomheden. Det betyder også, behov og uddannelsesbaggrund. at de medarbejdere, der sidder med HR-opgaver i en virksomhed, er meget forskellige både ”… ofte glemmer medarbejderne i med hensyn til uddannelsesbaggrund HR-funktionen at tænke kompetenceog med hensyn til de udvikling af sig selv.” opgaver, de varetager i dagligdagen.

Med baggrund i dette har IBC Kurser i Kolding de senere år udvidet udbuddet af uddannelser inden for HR, så det i dag er muligt at uddanne sig inden for HR på flere forskellige niveauer. Det

Grundlæggende HR-uddannelse

Den grundlæggende uddannelse inden for HR er sammensat af en række AMU-mål, der tilsammen giver en bred viden om de vigtigste operationelle ar-

bejdsområder inden for HR. Emnerne er bl.a. rekruttering af medarbejdere, redskaber til kommunikation og de svære samtaler, forebyggelse og håndtering af sygefravær og indblik i personalejura. Målgruppen for uddannelsen er som udgangspunkt den administrative HR-medarbejder, der i det daglige beskæftiger sig med de operationelle og administrative sider af HR, men uddannelsen tiltrækker også HRmedarbejdere, som ønsker bevis for deres HR-kompetencer, men ikke har lyst til længerevarende uddannelse.

Akademiuddannelse i HR

Akademiuddannelsen i HR er en meritgivende uddannelse, hvor den studerende får kompetencer til at arbejde med både den strategiske og operationelle side af HR. Den praksisorienterede tilgang vægter tungt i uddannelsen, og deltagerne oplever, at netop den tætte kobling mellem

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

25

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

>>

teori og praksis gør, at de med det samme kan anvende de værktøjer, de får i uddannelsen, i deres daglige arbejde. Indholdet i uddannelsen spænder vidt fra viden om de strategiske processer og strategisk kompetenceudvikling til konkrete værktøjer til bl.a. rekruttering og personalejura. Deltagerne på uddannelsen er typisk HR-medarbejdere, der i deres daglige arbejde er involveret i HR-opgaver på alle niveauer i virksomheden og derfor har brug for både den strategiske viden og de konkrete operationelle værktøjer.

FOKUSOMRÅDER I EN MODERNE HR-FUNKTION Den strategiske proces

En velfungerende og moderne HR-funktion skal have medarbejdere, der kan fungere som strategisk partner for virksomhedens topledelse. Det kræver, at HR-medarbejderen har en viden om og forståelse for den strategiske proces og kan tage del i det strategiske arbejde.

Ledelse

En af de vigtigste opgaver for en HR-medarbejder ligger i at kunne støtte og supportere linieledelsen i dens rolle som personaleleder. For at kunne det må HR-medarbejdere have kendskab til de vigtigste ledelsesværktøjer og vide, hvordan ledelse fungerer i praksis.

Forandringsproces

Den måske største udfordring for en HR-medarbejder er at kunne fungere som virksomhedens forandringsagent. At kunne indgå aktivt i forandringsprocesser, implementere nye tiltag og støtte både ledere og medarbejdere i forløbet og gøre op med ’vi-plejer-holdningen’.

HR-tonet diplomuddannelse

I samarbejde med UC Syd tilbyder IBC Kurser også en HR-tonet diplomuddannelse. Uddannelsen er bygget op omkring diplomuddannelsen i ledelse, men bliver udbudt specifikt til HR-medarbejdere med deres arbejdsfelt og synsvinkel i fokus. Diplomuddannelsen er en teoretisk uddannelse, hvor deltagerne gennem refleksion bliver i stand til at løse komplekse HR-problemstillinger i deres egen organisation.

Målgruppen er som udgangspunkt de HR-medarbejdere, der i deres dagligdag arbejder strategisk med HR, men uddannelsen henvender sig til alle, der har lyst til at udfordre sig selv med teoretisk og specifik viden inden for HR og ledelse.

Tilskudsmuligheder

På HR-uddannelserne har deltagerne, som det er tilfældet med de fleste af IBC Kursers uddannelser, mulighed for at søge tilskud til deres uddannelsesforløb. For den grundlæggende HR-uddannelse betyder det, at der kan søges om VEU-godtgørelse, og for akademiuddannelsen i HR betyder det, at der kan søges tilskud i form af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). VEU-godtgørelsen gives fortrinsvist til kortuddannede, mens SVU kan modtages uanset uddannelsesbaggrund.

Uanset varighed og niveau er HR-uddannelserne på IBC Kurser tilrettelagt, så deltagerne får indblik i de fokusområder, der kendetegner arbejdet i en moderne HR-funktion (se boks):

26

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

Løn og jura

Det handler helt konkret om eksempelvis at have kompetencerne til at sætte en ansættelseskontrakt sammen, have viden om bonussystemer osv. Også kendskab til reglerne omkring afskedigelser er vigtige kompetencer at have i en HR-funktion. Både af rent økonomiske årsager, men også i forhold til at sikre, at afvikling af medarbejdere sker på en etisk forsvarlig måde, der kan være med til fortsat at sikre virksomheden et godt omdømme.

Effektmålinger

En af de afgørende faktorer, der skal være med til at synliggøre HR-funktionens positive bidrag til virksomhedens resultat, er, at HR-medarbejdere skal kunne lave målinger, der viser effekten af et givent projekt. Det handler altså både om at have værktøjer til at måle effekten af forskellige tiltag i organisationen, men også om at kunne synliggøre effekten over for resten af virksomheden og virksomhedens omverden.

Listen over kompetencer, der skal være til stede i en velfungerende HRfunktion er således lang – og kunne sagtens være endnu længere. Det er dog altafgørende, at den enkelte HRfunktion både med hensyn til indretning, størrelse og kernekompetencer er tilpasset den virksomhed, som den skal fungere i.

På IBC Kurser oplever man, at HRmedarbejderens kompetencer kommer mere i fokus. Udviklingen i HRfunktionen betyder, at vi i dag ser et generelt højere uddannelsesniveau hos dem, der arbejder med HR. Tal fra uddannelsesinstitutioner, der uddanner HR-folk viser, at ansatte i HRstillinger kommer med vidt forskellig uddannelsesbaggrund. Men der er stadig for få, der har de helt specifikke HR-kompetencer, der gør, at de kan

www.pid.dk

arbejde strategisk og målrettet med HR på alle niveauer i virksomheden.

Uanset hvilken uddannelse den enkelte vælger, så oplever deltagerne, at når de får opdateret deres viden og kompetencer, så får de oplevelsen af at kunne hæve sig op i et helikopterperspektiv og se helheden i det arbejde, de udfører. Ikke mindst det netværk, som opbygges mellem deltagerne på de forskellige uddannelser, er værdifuldt for en faggruppe, der i mange tilfælde sidder meget alene med deres arbejdsområde i hverdagen. Det at kunne sparre med andre og høre om, hvordan HR-arbejdet foregår i andre virksomheder, er meget udviklende, og tit og ofte sker det, at netværker består, også efter at uddannelsen er afsluttet.

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Uddannelsesstøtte hjælper

forandringer på vej Med SVU-berettigede uddannelser opkvalificerer Coloplast medarbejderne til at føre virksomhedens overordnede strategi ud i livet.

Af Tanja Aas

sagt OM Som i mange andre virksomheder betød den økonomiske krise i Coloplast besparelser på uddannelsesfronten.

Men en vigtig kilde til udvikling er videreuddannelse og opkvalificering af virksomhedens medarbejdere.

”Folk har været glade for uddannelserne, og det betyder, at de virkelig forankrer dem i virksomheden.”

”Der havde været halvandet års slankekur på uddannelsesmidlerne, hvor vi ikke havde kørt kurser, så efterspørgslen var stor,” fortæller Mette Bøndergaard, HR Business Partner i Global Operations i Coloplast.

uddannelse

Anne Cederlund Rytter, deltager på SVU-berettiget uddannelse gennem Lederne:

”

At indgå i projekter forudsætter en bestemt måde at tænke på. Her skaber uddannelsen forståelse for, hvordan projektorganisationer virker, og hvordan man med fordel kan styre projekter. Uddannelsen tilbyder derfor ikke bare en begrebsramme til at forstå forskellige typer af projekter men også forskellige redskaber til at håndtere dem.

Mette Bøndergaard, HR Business Partner, Global Operations, Coloplast

Derfor tog Business Partnerne i Coloplasts afdeling Global Operations, der har ansvar for alt vedrørende produktion, for godt et års tid siden fat på de udviklingsplaner, der var aftalt mellem virksomhedens ledere og medarbejdere.

I samarbejde med Ledernes KompetenceCenter designede de fem forløb i personlig udvikling, coaching, kommunikation og gennemslagskraft samt NLP. I foråret og efter sommeren 2010 kørte de to kursusforløb for i alt 30 ledere og medarbejdere. ”Folk har været glade for uddannelserne, og det betyder, at de virkelig forankrer dem i virksomheden. De

bliver bedre til at løse deres opgaver, bliver sikrere i deres præsentationer, bedre vejledere og så videre,” erfarer Mette Bøndergaard. ”Og så er det reelt kvalificerende uddannelser, hvor medarbejderne optjener ECTS-point og får papir på deres kompetencer, hvis de vælger at gå til eksamen, hvilket de fleste gør,” tilføjer hun.

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

27

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Priseksempler* Mette Bøndergaard, HR Business Partner, Global Operations, Coloplast Foto: Coloplast

1 person på to fagmoduler på åbent kursus: Uddannelsespris 53.950 kr. ex. moms SVU-støtte

31.464 kr. ex. moms Din pris 22.486 kr. ex. moms 12 personer på seksdages virksomhedsinternt forløb, 1 fagmodul: Uddannelsespris inkl. eksamen 253.000 kr. ex. moms SVU-støtte 177.756 kr. ex. moms Pris 75.243 kr. ex. moms Pris per deltager 6.270 kr. ex. moms * Beregningerne er foretaget ud fra 2010-tal.

Priserne er inklusiv administrationsgebyr.

Kilde: Lederne

>>

Uddanner medarbejdere til forandringer

Som seneste skud på uddannelsesstammen i Coloplast sender virksomheden udvalgte medarbejdere på en skræddersyet uddannelse i at være forandringsagenter. Forandringsagenterne skal understøtte virksomhedens overordnede plan om at frigøre virksomhedens fulde potentiale. De skal sammen med ledelsen og HR-afdelingen skabe dialog og være med til at implementere konkrete forandringstiltag. ”Man kan ikke forvente af nogen mennesker, at de automatisk kan det der med forandringer,” understreger Mette Bøndergaard. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne lærer, hvad en forandringsproces er, og hvilken rolle de og andre i organisationen spiller i den.

Det giver dem dybere kendskab til sig selv, og indsigt i hvordan de selv reagerer på forandringer, hvilket gør det nemmere for dem at forstå og møde andres reaktioner, forklarer hun. ”Vi har nogle medarbejdere, der skal løse et stykke arbejde, og dem opkvalificerer vi til at løse de opgaver. Hvis de ikke kom på uddannelse, ville de nok lykkedes alligevel. Men uddannelsen giver nogle konkrete værktøjer og et fælles sprog til at tale om forandringer. Det, tror jeg, effektiviserer processen, så vi nemmere kommer til vores resultater – og opnår bedre resultater,” vurderer hun.

28

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

”SVU’en betyder, at vi kan tilbyde rigtig meget uddannelse til en rigtig lav pris...

Med støtten har vi i gennemsnit i hvert fald sparet to tredjedele af kursernes priser.”

Mette Bøndergaard, HR Business

Partner, Global Operations, Coloplast

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Kort om SVU – SVU er lønkompensation, der skal dække den arbejdsindtægt, man mister ved at uddanne sig i arbejdstiden – Der kan kun søges SVU for den reelle brugte tid, som medarbejderen ikke er til rådighed for virksomheden – SVU følger den højeste dagpengesats. I 2010 var det 3.760 kroner for en uges heltidsundervisning (37 timer). Til fagspecifikke kurser gives 90 procent af højeste dagpengesats – SVU udbetales separat og direkte til virksomheden efter endt uddannelse

sagt OM uddannelse

Malene Gregaard-Wilsly, deltager på SVU-berettiget uddannelse gennem Lederne:

”

Jeg har stillet mig selv mange flere spørgsmål, end jeg ellers ville. At arbejde med detaljerne er med til at gøre alt meget klart for én og sikrer, at man holder fast i kernen og formålet med sit projekt. For mig var det vigtigt med papir på min uddannelse.

At kunne vise at det her har jeg gennemført.

Kilde: Lederne og svu.dk

Mere uddannelse for pengene

Mette Bøndergaard blev for første gang bevidst om mulighederne for Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), da hun i januar 2010 indledte samarbejdet med Ledernes KompetenceCenter.

Netop det økonomiske aspekt betyder, at de kan sende flere medarbejdere på kurser og dermed få mere for uddannelseskronerne, fortæller hun. ”SVU’en betyder, at vi kan tilbyde rigtig meget uddannelse til en rigtig lav pris. Ellers havde vi måske købt kurser ude i byen, som ikke var støtteberettigede, og så var der måske ikke så mange, der kom med. Det er noget af en økonomisk belastning at sende 1012 mennesker af sted på et kursus, der eksempelvis koster 30.000 kroner per deltager. Med støtten har vi i gennem-

Jens Gullberg-Hansen, ekstern censor hos Lederne og direktør, Gullberg Training and Consulting: snit i hvert fald sparet to tredjedele af kursernes priser,” siger Mette Bøndergaard.

Det er ikke bare at sætte en uddannelse sammen, som man lyster, hvis virksomheden vil sikre sig SVU. Der er en jungle af regler og betingelser, som skal opfyldes, og de ændrer sig hele tiden. Derfor er man godt hjulpet ved at have en samarbejdspartner, der kan agere vejviser, påpeger Mette Bøndergaard.

”

Kvaliteten og niveauet i kursisternes præstationer er høj, og der er færre udsving i karakterniveauet end andre steder. Kursisterne har forstået, at projektledelse er et håndværk, og at man skal være disciplineret, struktureret og fleksibel for at kunne det håndværk. Både i deres opgaver og til eksamen viser kursisterne, at de kan bruge de værktøjer, de har fået – og bruge dem rigtigt.

Keld Frost Nielsen, deltager på SVU-berettiget uddannelse gennem Lederne:

”

Jeg har efterhånden prøvet mange ting og fået megen erfaring med projektarbejde men ingen formel uddannelse i det. At jeg nu også har en teoretisk viden om projektledelse giver mig ro i forhold til at tænke nogle steps frem i et projekt, så processen bliver mindre ad hoc, at jeg når hele vejen rundt, og at alle interessenter har været involveret.

Uddannelse

forpligter – Virksomheden skriver under på, at medarbejderne får et givent antal timer stillet til rådighed og forpligter sig dermed til rent faktisk at frigive de timer – Et SVU-berettiget modul gennem Lederne varer godt otte uger og kræver mini mum seks dages fremmøde eksklusiv praksisorienteret læring i virksom hederne, forberedelse, opgaveskrivning, projekter og eksamenslæsning – Arbejdsbelastningen på et SVU-berettiget modul hos Lederne er sat til 154,6 timer, hvilket svarer til omkring 15.732 kroner (2010-tal) i SVU

”Vi havde ikke gjort det alene. Hvis ikke man har en samarbejdspartner, som ved, hvordan kurserne skal skrues sammen, og som har overblik over, hvilke papirer, der skal sendes ind hvornår, skal man have en ansat til det. Der er stadig lidt administrativt bøvl, men man er godt hjulpet i deres vejledning,” siger hun.

Kilde: Lederne

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

29

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Efteruddannelse i

Grontmij | Carl Bro – Diplomuddannelse som strategisk løftestang

”Jeg har været overrasket over, hvor let det har været at tilpasse en diplomuddannelse til vores behov,” siger koncern kvalitetschef Søren Vestergaard Andersen, efter at mere end 100 projektledere hos Grontmij | Carl Bro har fået efteruddannelse med statsligt tilskud, eksamen og ECTS-point.

Af Thor Jensen, systemisk proceskonsulent, Go' Proces

Efteruddannelsestiltaget har været en stor succes, og mange flere er snart på vej i intensiv træningslejr.

Læs her om erfaringerne med et skræddersyet diplomforløb, om at få statsligt tilskud og om et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med konsulentfirmaet Go´Proces.

Hvorfor skal vi lære procesledelse?

Grontmij | Carl Bro er en del af Grontmij-koncernen – en af de største rådgivende ingeniørvirksomheder på det europæiske rådgivermarked med godt 11.000 medarbejdere fordelt på næsten 300 kontorer i hele Europa og

30

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

yderligere 50 kontorer i resten af verden. I Danmark har Grontmij | Carl Bro 1300 ansatte. Grontmij | Carl Bro rådgiver på meget store projekter inden for blandt andet byggeri, anlæg, miljø, vand og industri, så projektledelsen skal være topprofessionel.

Rådgivning og samarbejde med kunder foregår ofte i komplekse samarbejdsgrupper med flere medarbejdere og kunderepræsentanter. Arbejdet foregår på tværs af fagligheder, landegrænser og potentielt konfliktende interesser. Der er behov for både teknisk faglighed og menneskelige kompetencer på højt niveau for at få tingene til at lykkes. Blandt andet derfor har Grontmij | Carl Bro gennem de sidste tre år satset på at uddanne særligt udvalgte projektledere i personligt

www.pid.dk

forankret procesledelse. Det er en stor strategisk satsning, der skal give virksomheden x-faktor i markedet.

Store krav og kontant afregning

Peter Dam-Johansen er en af de udvalgte. Han er, med sin store opgaveportefølje og mange års erfaring, en af de helt tunge drenge blandt Grontmij | Carl Bros projektledere. Da han mødte op på den første efteruddannelsesdag, mødte han smilende Go’ Proces direktør Mia Søiberg med ordene: ”Jeg er klar til at gå i gang med at lære proces.”

”Det er en stor strategisk satsning, der skal give virksomheden x-faktor i markedet.”

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Mia Søiberg, chefkonsulent og ejer af Go' Proces

Mia Søiberg siger: ”Kontante forventninger er rimelige. Top-projektledere er pressede i hverdagen. Når de bruger tid på efteruddannelse, skal den være intensiv og umiddelbart anvendelig.

Der skal ske løbende implementering, og deltagerne øver sig i hverdagen ved at udfordre deres egen praksis og

Peter Dam-Johansen har 32 års erfaring som projekt- og projekteringsleder på store og tværfaglige projekter, spændende fra store erhvervs-byggerier til komplicerede sports- og boligbyggerier. Peter har stor erfaring i styring af de økonomiske og tidsmæssige udfordringer samt inddragelse af brugerønsker i projekterne, herunder udarbejdelse af byggeprogrammer.

gøre ting på nye måder. Det skal virke.

En travl projektleders bullshit-detektor er følsom. Det skal den være.”

bejde med cases, konkrete øvelser og individuelt hjemmearbejde. Og det har virket:

”Vores måde Peter Dam-Johansen at møde kungik i gang med at af”Virksomheden får løftet derne på er prøve de processuelle kompetencerne generelt ændret. Når l e d e l s e s v æ r k t ø j e r, han blev trænet i på og kan med en stor samlet kunden henvender sig efteruddannelsen, og indsats koble strategi og med et prokonstaterede, at de virkede: ”Jeg har di- efteruddannelse effektivt.” blem, kan vi nu udfordre rekte spurgt kunderne, dem på dehvad de synes – og de res opfattelse af, hvad problemet er, mener, det er fantastisk effektivt. En nogle gange så meget at problemet kunde sagde ligeud: ”Jeg har lige væviser sig ikke at være et problem!” ret på to dages seminar i Jylland, nu har vi brugt tre timer, og det var meget mere effektivt!”

Og hvad er det så, de har fået?

Grontmij | Carl Bro har tilbudt udvalgte For projektledere er det sådan nogle projektledere virksomhedstilpassede oplevelser, der gør forskellen. Det nye diplomforløb. Deltagere får intensiv skal virke bedre end det gamle; ellers undervisning og træning af erfarne er det lige meget. For at sikre den efproceskonsulenter: Mia Søiberg fra fekt stilles der krav om, at undervisGo’ Proces og Kristian Dahl fra Ilosi. ning, refleksion og teorilæsning følges Deltagerne prøver alt af i praksis, går med en lige så stor del afprøvning i til eksamen og får papir på deres kompraksis. petence-løft. Virksomheden får løftet kompetencerne generelt og kan med Peter Dam-Johansens oplevelse er, at en stor samlet indsats koble strategi kvaliteten af forløbet netop har været og efteruddannelse effektivt. samspillet mellem undervisningen, ar-

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

31

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

>>

Om

Det betaler sig at investere i forarbejdet

Koncern kvalitetschef Søren Vestergaard Andersen satte efteruddannelsen i gang: ”Da vi skulle vælge leverandør, var det med til at gøre udslaget, at Go’ Proces og Kristian Dahl ikke kom med et færdigt standardkoncept, men startede med at ”gå i proces” ved allerførste møde. De viste med det samme – i praksis – hvad det var, de kunne.”

Resultatet er et skræddersyet diplomuddannelsesforløb, der forener de formelle rammer og indholdet i en diplomuddannelse med Grontmij | Carl Bro’s projektlederes individuelle behov og virksomhedens strategi. Der er brugt mange timer på grundigt forarbejde, der sikrer, at alle elementer er relevante for

SVU

Formålet med SVU-støtte er at dygtiggøre arbejdsstyrken i Danmark. Ønsker du efter- eller videreuddannelse kan du søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte.

Få yderligere information via www.svu.dk Voksenuddannelsesstøtten kan udbetales direkte til virksomheden, hvis medarbejderne er lønnede, mens de uddanner sig. På den måde holdes udgifterne til selve forløbet på et minimum.

den enkelte projektleder – og dermed kan anvendes direkte i hverdagen. Det kræver, at alle standardvarer lægges på hylden, og at alt designes til for-

Søren Vestergaard Andersen er medlem af virksomhedens lederteam. Han leder virksomhedens kvalitetsfunktion og har titel af koncern kvalitetschef. I tillæg hertil varetager han jobbet som CSR-, miljø- og arbejdsmiljøchef. Endelig har han i små 20 år arbejdet som kvalitetschef på en række store bygge- og infrastruktur projekter i indland og udland.

målet: ”Hver eneste gang et nyt hold skal starte, så er forløbet specialdesignet på baggrund af bl.a. erfaringerne fra foregående hold,” udtaler koncern kvalitetschef Søren Vestergaard Andersen. ”Alt skal være optimalt i forhold til den aktuelle situation og medarbejdergruppe.”

Gevinsten ved et grundigt forarbejde er, at man møder færre ubehagelige overraskelser undervejs, at den enkelte deltager kan se relevansen og bruge sin nye uddannelse i det daglige arbejde med det samme, og frem for alt, at de ressourcer, der investeres, ”forrenter sig”. Vellykket efteruddannelse betaler sig for den enkelte projektleder og for organisationen som helhed.

Hvad er procesledelse?

• At man ved, hvordan man tydeligt tager – og får lov at tage – lederskab i konkrete situationer.

•

At man ved, hvordan man planlægger en proces i detaljer – og dermed altid kan gøre rede for: Hvem der er med, hvad man skal opnå, hvordan det skal ske, og hvorfor netop den fremgangs- måde vil være mest hensigtsmæssig i sammenhængen.

• At man kender mange metoder, man kan anvende til at lede andre mennesker gennem processer – og at man kan improvisere sikkert, når der er behov for det.

• At man er god til at stoppe op undervejs og tage ansvar for, at det, der foregår, er det mest nyttige netop nu – og tilpasse kursen efterhånden, som alle involverede bliver klogere.

• At man både har overblik over den store sammenhæng – og blik for detaljens betydning.

• At man kan få andre til at tage ansvar og skabe resultater.

Effektivt og med glæde.

• At man kan afslutte og få andre til at afslutte processer tydeligt.

Alting har en ende.

32

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Sådan skal det være, og ambitionsniveauet hos Grontmij | Carl Bro var fra start af højt. Ikke noget med efteruddannelse for efteruddannelsens egen skyld, eller fordi det nu engang var aftalt. Alfa og omega er, ifølge koncern kvalitetschef Søren Vestergaard, at forløbet understøttede Grontmij | Carl Bro's strategiske indsatsområde om at styrke samarbejdet mellem Grontmij | Carl Bro og kunderne i projektsammenhænge. Midlet er at opgradere projektledernes processuelle og kommunikative kompetencer. I den sammenhæng blev Go’ Proces valgt som uddannelsesleverandør, fordi Go’ Proces, ligesom Grontmij | Carl Bro, leverer ydelser på et højt fagligt niveau, som Søren Vestergaard selv formulerer det: ”En høj overligger hos Go’ Proces gjorde det attraktivt for os at arbejde sammen med dem.”

indholdsmæssigt administrative del af et diplomuddannelsesforløb. Det er vigtigt, at der ikke bruges for mange ressourcer på at få den del til at køre godt. Han udtaler, at Grontmij | Carl Bro og Go’ Proces ”har haft et frem-

ragende samarbejde” og tilføjer, at: ”Go’ Proces har været enormt dygtige til at kombinere det faglige med det strategiske, og derfor har vi i Grontmij | Carl Bro været yderst tilfredse med samarbejdet.”

Hvad var det Grontmij | Carl Bro og Go´Proces gjorde sammen?

Hvor skal man have hjælp?

Søren Vestergaard påpeger, at mødet med SVU- /diplomuddannelsessystemet var lidt overvældende for en privat, kommercielt drevet virksomhed, der i forvejen har rigeligt at se til.

• •

• •

• • •

•

•

De tekniske og formelle dele kan være temmelig tidskrævende at bakse med, hvis man ikke kender systemerne.

Det gør Go’ Proces, og Søren Vestergaard fremhæver, at det var attraktivt at samarbejde med Go’ Proces, fordi de kan hjælpe med at håndtere den

Fakta

om Go’ Proces Konsulentfirmaet Go’ Proces arbejder med læring, udvikling, forandringer og adfærdsændring. Med udgangspunkt i konkret daglig praksis på jeres arbejdsplads, i jeres organisation eller jeres boligområde arbejder vi på at skabe overblik og overskud, så I kan nå de bedste resultater. Få mere at vide på www.goproces.dk Go’ Proces har et tæt samarbejde med proceskonsulent Kristian Dahl, se mere på www.ilosi.dk

Droppede alle standardløsninger Lavede fælles undersøgende proces, der afdækkede behov, muligheder og begrænsninger Indgik tæt gensidigt forpligtende samarbejde med fælles høj overligger Koblede alt til firmaets strategi og stillede krav om, at der skulle være tydelig sammenhæng Inddrog øverste ledelse løbende, så ledelsen kunne understøtte uddannelsen Inddrog deltagerne, så alle aktiviteter løbende kunne optimeres Kombinerede individuel træning med træning på hold – og øvelser hjemme i den enkeltes dagligdag. Motto: Virker det ikke i praksis, er det ikke relevant Samarbejdede om al formalia, så der ikke var bøvl, fejl eller mangler.

Go´Proces kunne hjælpe Grontmij | Carl Bro gennem alle dele af det administrative Lavede grundig evaluering efter hver aktivitet, så indsatsen hele tiden kunne forbedres

Diplomuddannelse En diplomuddannelse er en kompetencegivende videregående uddannelse, der er normeret til 60 ECTS-point svarende til et års studium.

Go’ Proces udbyder følgende uddannelser på diplomniveau: Åbne diplomuddannelser • Proceskonsulentuddannelsen (PKU, 15 ECTS point) • Avanceret proceskonsultation (APK, 15 ECTS point) • Kreativitetskonsulentuddannelsen (KKU, 5 ECTS point) Skræddersyede diplomuddannelser De åbne diplomuddannelser kan vi også tilbyde som skræddersyede forløb. Derudover tilbyder vi at skræddersy følgende diplomuddannelser: • Procesorienteret projektledelse (PPL) • Strategisk procesledelse (SPL) • Læringskonsulentuddannelse (LKU) De skræddersyede uddannelser varierer men udløser typisk 3-15 ECTS point pr. fag.

Du kan få yderligere oplysninger om uddannelser hos Go’ Proces via www.goproces.dk.

Du kan kontakte Go’ Proces direkte via tlf. 87 46 40 40 eller på mail info@goproces.dk.

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

33

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Fokus på planlægning, undervisning og

implementering Erhvervsakademiet Nordsjælland er hovedstadsregionens største udbyder af voksenefteruddannelser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Akademiet er offentligt godkendt til at undervise over 500 kompetencegivende kurser.

Af Karen Warming, kommunikationsmedarbejder, Erhvervsskolen Nordsjælland

Der er mange muligheder, når en virksomhed skal sende medarbejdere på efteruddannelse. Men hvem skal man vælge, og hvad er styrken ved det offentlige uddannelsessystem? ”Det, som adskiller os fra andre udbydere på efteruddannelsesområdet, er, at vi har undervisningsministeriets stempel for, at vi må undervise i de fag, som vi udbyder. Vores kursister får bevis på kompetencerne, når de har gennemført en uddannelse hos os,” fortæller Lone Colding, uddannelseschef på Erhvervsakademiet Nordsjælland.

Mere end bare undervisning

Lone Colding gør opmærksom på, at selv om undervisning er uddannelsesinstitutionens kernekompetence, så har mange års erfaring vist, at for, at et uddannelsesforløb skal blive vellykket, spiller også planlægning og implementering væsentlige roller i forløbet.

34

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

”Når vi planlægger et kursus, lægger vi stor vægt på, at undervisningen er så praksisnær som mulig. Den skal være tæt på kursisternes arbejdssituation, og teorien skal være lige til at implementere, når kursisten er tilbage på arbejde igen.”

Mange forskellige kursister

De primære kursister på Erhvervsakademiet Nordsjælland er medarbejdere med en kort eller ingen uddannelse.

Men oftere er det en bredere målgruppe, som underviseren står over for, når et kursus skal afholdes. ”Det er en af vores styrker, at vi lægger vægt på individuel læring. Vi har fokus på, at folk tilegner sig viden på forskellige måder. Den største udfordring her er at nå de kursister, der ikke er vant til at sidde på skolebænken.

Men det lykkes vi ret godt med, fordi vi er bevidste om det,” forklarer Lone Colding.

www.pid.dk

Om

Erhvervsakademiet Nordsjælland

Erhvervsakademiet Nordsjælland er en del af Erhvervsskolen Nordsjælland. Erhvervsskolen Nordsjælland er et uddannelsescenter med fokus på et bredt udbud af ungdomsog efteruddannelser. Erhvervsakademiet Nordsjælland udbyder kurser og uddannelser til virksomheder og medarbejdere inden for en række fagspecifikke fagområder og har til huse i et flot byggeri på Peder Oxes Allé 4 i Hillerød. Her er gode faciliteter, lækre lokaler og kantine, hvor kursisterne kan købe frokost til en lav pris.

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

En HR-partner før, under og efter uddannelse For mange virksomheder er efteruddannelse af medarbejderne altafgørende for, at de får succes med deres mål, forandringsprocesser eller nye produktionsmetoder. Samtidig er det ofte et stort apparat, der skal igangsættes og ikke mindst en bekostelig affære, når mange medarbejdere skal efteruddannes på samme tid. Men her kan Erhvervsakademiet Nordsjælland hjælpe - både før, under og efter uddannelsen.

Erhvervsakademiet Nordsjælland har tilknyttet et team af konsulenter, som ser uddannelse som et af mange elementer i virksomhedens udvikling. De arbejder målrettet på at blive virksomhedens samarbejdspartner på HR-området, så virksomhedens mål understøttes bedst muligt med efteruddannelse.

Lone Colding er uddannelseschef på Erhvervsakademiet Nordsjælland inden for områderne Organisations- og HR-udvikling, Ledelse og Administration samt Industri og Medico

Handlingsplan for efteruddannelse

Gennem kompetencevurdering og medarbejdersamtaler kan konsulenterne være med til at udarbejde og effektuere en handlingsplan for efteruddannelse, som giver virksomheden et solidt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.

Gode efteruddannelsesmuligheder til lav pris Der er god økonomi i at sende medarbejdere på AMU-kurser.

Kurserne koster fra 118 kr. og opefter om dagen. Alle kan deltage på kurserne, der traditionelt set henvender sig til kortuddannede og ufaglærte. Mange medarbejdere kan desuden søge VEU-godtgørelse som tilskud til lønnen, mens de er på uddannelse. For at være sikker på at få VEU-godtgørelse, skal man inden for AMU-målgruppen.

Læs mere på hjemmesiden www.eanord.dk

Tag kontakt Vil du vide mere om mulighederne for uddannelse med tilskud, kan du kontakte udviklingschef Finn Hansen på 48 22 53 38.

Uddannelsesplanlægning

Konsulenterne kan hjælpe med at skabe overblik over uddannelsesmarkedets muligheder til virksomhederne. Der findes et stort udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, virksomhedstilpassede kurser og individuelt tilpassede forløb med forskellige muligheder for finansiering, løntabstilskud, undervisningsformer og uddannelsesmål. Erhvervsakademiet Nordsjælland tilbyder at udarbejde handlings- og uddannelsesplaner for den enkelte medarbejder, personalegrupper eller hele virksomheden.

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

35

>>

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Fem gode grunde

>>

Erhvervsakademiet Nordsjælland hører til i flotte bygninger på Peder Oxes Allé i Hillerød

”Der er fem gode grunde til, at vi er glade for, at Erhvervsakademiet Nordsjælland er en tæt samarbejdspartner i tilrettelæggelsen af vores interne kompetenceudvikling,” siger chefkonsulent i Fredensborg Kommune, Sune Rosdahl.

1

Gennem de nye VEU-centre er alle offentlige AMU-efteruddannelsestilbud samlet ét sted, hvilket giver os et meget stort, spændende og varieret udbud af kurser at vælge mellem. Erhvervsakademiet Nordsjælland er oftest den udbyder, der har et tilbud, der matcher behovene i vores organisation.

2

Ofte har vi brug for at få skabt helt særlige læringsløsninger. Eksempelvis står vi over for at skulle uddanne 12 tekniske serviceledere i at spare på energien. Erhvervsakademiet har ikke kun hjulpet med uddannelsesdesign og underviser men også bygget bro til forskere på DTU, der sidder med den nyeste viden på området.

3

Vi får altid rådgivning og sparring fra Erhvervsakademiet Nordsjælland. Voksen- og efteruddannelsessystemet er stort og komplekst, og det er en fantastisk service, at vores faste uddannelseskonsulenter kan lægge vejen forbi os med råd og vejledning.

4

Administration og kvalitetssikring er velfungerende. Det digitale tilmeldingssystem til kurserne fungerer godt. Og alle evalueringsdata ligger på nettet, hvilket gør det transparent, om deltagerne oplever, at læringen har været udbytterig.

5

Der er god uddannelsesøkonomi i at sende en medarbejder på et AMU-kursus. Ligesom der er en offentlig refusionsgodtgørelse til medarbejdere, der kvalificerer sig via et AMUkursus. Det er et økonomisk incitament for den enkelte leder, der har sit eget, ofte stramme kursusbudget.

Erhvervsakademiet Nordsjælland tilbyder f.eks. kurser inden for: • • • • • • • • • • •

Bygge og anlæg It Lean Ledelse Lovpligtig sikkerhed Personlig udvikling Regnskab og økonomi Rengøring Salg og Service Sprog Transport

Fredensborg Kommune sender ansatte på AMU-kursus inden for blandt andet it-området, konflikthåndtering, mødeplanlægning og på en vifte andre kurser, som typisk er tværfaglige.

Om Virksomhedskurser

Hos Erhvervsakademiet Nordsjælland tilrettelægges uddannelsesforløb og kurser med udgangspunkt i virksomhedens behov. Dermed får I et målrettet og fleksibelt uddannelsesforløb. En del af kurserne kan nemt afholdes hos jer. Kurserne kan være AMU-kurser, men vi laver også kurser, der er specielt udviklet til jer. De hører ikke under AMU og er derfor dyrere. Prisen er dog fortsat lav sammenlignet med private udbydere.

36

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

nyeste n e d å F en for d n i n e vid kning s r o f R H

HR-forskerdag 2011 PID–Personalechefer I Danmark og Børsen inviterer til HR-forskerdag 2011. Human Resources er et af de værktøjer, som understøtter virksomhedens evne til at implementere strategier og opsatte mål.

Vi sætter derfor fokus på de forskningsområder inden for Human Resources, som i endnu højere grad er med til at optimere organisationens udvikling og virksomhedens resultater.

Dato: Sted:

Tilmelding: Pris:

Onsdag den 16. marts 2011 Crowne Plaza Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 114–118, 2300 København (tæt ved Københavns lufthavn og metro/tog: Ørestad Station) Kan ske på PID’s hjemmeside www.pid.dk – tilmelding er bindende kr. 1195,- plus moms

HR-forskerdag Program 8.30 – 9.00

Registrering med kaffe og morgenmad

12.20 – 13.20 Frokost

9.00 – 9.05

Velkomst Kim Staack Nielsen, Chairman, PID–Personalechefer I Danmark

9.05 – 9.55

HR – fra funktion til netværk Torben Andersen, Institutleder, lektor, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet

13.20 – 14.10 Den intelligente karriere Vibeke B. Didriksen, Stud Ph.d., Vrije University, HR strategist, PID–Personalechefer I Danmark

9.55 – 10.25

Videndeling workshop for alle deltagere

10.25 – 11.15 Det sociale som den nye økonomiske bundlinje - de store ledelsestendenser i den nye økonomi Anne Bang, Ph.d studerende, Institut for Ledelse, Politik & Filosofi, CBS 11.15 – 11.30 Pause 11.30 – 12.20 Er HR-ansvarlige mere succesfulde til at implementere forandringer end linjeledere?

Liza Castro Christiansen, Dr., DBA, Visiting Academic Fellow, School of Leadership, Change and HRM, Henley Business School

14.10 – 14.40 Videndeling workshop for alle deltagere 14.40 – 15.30 HR i den ambidextrøse (innovativ- og operationelorienteret) virksomhed Henrik B. Sørensen, Lektor, ph.d., Institut for Økonomi, afdeling for virksomhedsledelse Århus Universitet 15.30

Afrunding på HR-forskerdagen 2011 Kim Staack Nielsen, Chairman, PID–Personalechefer i Danmark

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Erhvervsakademi Dania i Randers tilbyder Merkonom- og Akademiuddannelser på deltid Erhversakademi Dania i Randers udbyder en bred vifte af fagmoduler inden for merkonom akademiuddannelsen, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at få SVU-godtgørelse.

Af Susanne Thorlund, uddannelseskonsulent, Erhvervsakademi Dania, Randers

På Erhversakademi Dania i Randers udbyder vi en bred vifte af fagmoduler inden for merkonom akademiuddannelsen på intensive dagsforløb over seks uger. Der undervises otte dage (en-to dage pr. uge) over seks uger, afsluttende med en statsanerkendt eksamen. Denne studieform udløser SVU-godtgørelse til arbejdsgiveren, såfremt den ansatte opfylder de øvrige betingelser for at modtage SVU. Se nærmere på: www.svu.dk (Statens Voksen Uddannelsesstøtte) Merkonom/Akademiuddannelsen (AU) er en videregående voksenuddannelse. En fleksibel, kompetencegivende uddannelse på deltid.

Indholdet i uddannelsen er tilpasset erhvervslivets fremtidskrav til kompe-

38

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

tencer inden for ledelse, administration, økonomistyring, markedsføring, kommunikation mv. Uddannelsen giver adgang til videreuddannelse på diplomniveau. Bestemte sammensætninger af fag giver særlig merit til HD 2. del. (Se skitse over uddannelsessystemet på side 40)

”Indholdet i uddannelsen er tilpasset erhvervslivets fremtidskrav til kompetencer inden for ledelse, administration, økonomistyring, markedsføring, kommunikation.”

www.pid.dk

Kontaktpersoner: Uddannelseskonsulent Susanne Thorlund sni@tradium.dk 8711 4400 / 2924 7386 Uddannelsessekretær Marianne Søegaard Taudal mt@tradium.dk 8711 4400 Vigtige hjemmesider: www.eadania.dk (aktuelt fagudbud findes under efteruddannelse) www.merkonom-au.dk (generel information om uddannelsen) .

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

Merkonom Har du taget 4 fag-

moduler under

Akademiuddannelsen, opnås titlen merkonom Uddannelsens opbygning:

projekt. Du kan frit vælge mellem alle fagmoduler på uddannelsen. Emnet i speciale og hovedprojekt skal ligge inden for et eller flere af fagmodulernes emneområder.

Profiler

Følgende profiler udbydes på Erhvervsakademi Dania, Randers: • Ledelse • Oplevelsesøkonomi • International handel og markedsføring • Økonomi- og ressourcestyring

•

• •

Indledende økonomisk matematik Indledende erhvervsøkonomi Indledende kommunikation

Adgangskrav

For at blive optaget på Merkonom/ Akademiuddannelsen kræves: Til det enkelte fagmodul (Merkonom): to års relevant erhvervserfaring eller adgangsgivende uddannelse (Se adgangsgivende uddannelser nedenfor).

Til Akademiuddannelsen (med speciale/hovedprojekt): En af nedenstående uddannelser samt to års erhvervserfaring.

Adgangsgivende uddannelser

•

•

• •

•

Opbygningen af uddannelsen

Struktur

Merkonom/Akademiuddannelsen kan tages som enkeltfag eller som en hel uddannelse med eller uden profil.

Når du har gennemført fire fagmoduler, opnås titlen merkonom. Afslutter du uddannelsen med speciale og hovedprojekt, er du Akademiuddannet (AU).

Uddannelse med profil

Titlen Akademiuddannet (AU) med profil opnås ved at gennemføre fire fagmoduler samt speciale og hovedprojekt. Der vil typisk være krav om en–tre obligatoriske fagmoduler afhængig af valg af profil. Emnet i speciale og hovedprojekt skal ligge inden for fagmodulernes emneområde.

Uddannelse uden profil

Titlen Akademiuddannet (AU) uden profil opnås ved at gennemføre fire fagmoduler samt speciale og hoved-

Erhvervsakademi Dania kan ud fra en konkret vurdering optage ansøgere med uddannelser, der kan sidestilles med ovennævnte.

• Kommunikation og formidling • Retail • Finansiel rådgivning

Særlige forløb

Erhvervsakademi Dania udvikler løbende særlige forløb. Aktuelt udbydes i Randers Akademiuddannelser med særlig fokus på: • Salgsledelse • Salg og markedsføring • Merkonom i håndværksledelse

Indledende kurser

En relevant erhvervsuddannelse En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) En gymnasial uddannelse En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som de tre først- nævnte To års relevant erhvervserfaring

Indledende kurser tilbydes ansøgere, der ønsker optagelse eller er optaget på et fagmodul. Der er tale om studieforberedende kurser, der giver dig bedre grundlag for at gennemføre et eller flere fagmoduler.

Erhvervsakademi Dania, Tradium Randers, udbyder følgende indledende fag på 28 lektioner:

Merit

Generelt er to merkonomfag (á 6 point) på den tidligere merkonomuddannelse lig med et fagmodul på Akademiuddannelsen (10 point). En hel merkonomuddannelse giver adgang til speciale og hovedprojekt, hvis fagområdet stemmer overens.

Undervisningsgebyr

Undervisningsgebyret ligger for dagsholdene på kr. 3900,00 – dertil skal lægges en udgift til bøger på kr. 5001000.

Undervisningsgebyr dækker eksamen i umiddelbar forlængelse af undervisningsforløbet samt et evt. andet forsøg ved næste ordinære eksamenstermin.

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

www.pid.dk

>>

39

...om efteruddannelse med tilskud: Produktinformation

>>

Tilmelding

Download tilmeldingsskema fra siden www.eadania.dk – Efteruddannelse – Tradium Randers – Tilmelding. Hvis der er ledige pladser, kan du tilmelde dig indtil første undervisningsdag. Vi tager forbehold for ændringer.

Kand.

Master

LVU

Diplom

Akademiuddannelsen giver adgang til følgende muligheder for videreuddannelse: • HD 2. del: Venligst kontakt Handelshøjskolen for yderligere information om adgang med en profil i Økonomi- og ressour cestyring samt profil i Finansiel Rådgivning.

Ungdomsuddannelse

KVU

EUD,SOSU, landbrug

Grunduddannelse

Diplomuddannelser: F.eks. diplomuddannelse i Ledelse (HIH, CVU-centre).

Kommende nye diplomuddannelser.

Folkeoplysning

Bach.

MVU

Gymnasiale uddannelser

Specialundervisning

VideregŒende uddannelse

Videreuddannelse

•

Efter- og videre uddannelse

Ordin¾r uddannelse

Folkeskoler, efterskoler og privatskoler

Folkeh¿jskoler

Dagh¿jskoler

AU

GVU

HF

Voksenuddannelse

Aftenskoler

Hus- & hŒndarb.

Folkeuniversitet

Uddannelsessystemet

Fakta om SVU SVU – Statens Voksen Uddannelsesstøtte

• •

•

• •

•

•

Der er mulighed for at søge uddannelsesstøtte til uddannelsesforløb på Akademiuddannelsen.

De væsentligste retningslinjer for SVU fremgår af nedenstående. Der kan være enkelte andre specifikke forhold, hvilket vil fremgå af hjemmesiden www.svu.dk. Derfor er det en god ide at skimme reglerne under videregående uddannelser, før du udfylder ansøgningsskemaet.

Hvad er SVU:

Ønsker du at efter- eller videreuddanne dig i arbejdstiden, kan du under nedenstående forudsætninger søge om Statens Voksen Uddannelsesstøtte – SVU.

Hvem kan få SVU:

De generelle betingelser for at få SVU gælder både, hvis du er i arbejde eller er ledig, og uanset hvilken uddannelse du søger SVU til:

40

HR guide

Nr. 1 Februar 2011

Du skal være fyldt 25 år Du skal være dansk statsborger eller bo i Danmark Hvis du er lønmodtager – have indgået en aftale med din ar- bejdsplads om orlov til uddan- nelse Du skal være studieaktiv Du må ikke få anden offentlig støtte, der dækker leveomkost- ningerne Du må ikke have ret til løn fra et praktiksted Du skal have tre års beskæfti- gelse inden for de seneste 5 år

Udbetaling af SVU:

SVU følger den højeste dagpengesats (2010).

Får du løn fra arbejdspladsen, som mindst svarer til SVU, udbetales SVUstøtten direkte til arbejdspladsen. Dog under forudsætning af, at du har aftalt det med arbejdspladsen.

Krav til uddannelsesforløbet:

Der er krav til længden af et uddan-

www.pid.dk

nelsesforløb for at opnå støtte.

Et fagmodul på Merkonom- og Akademiuddannelsen (10 ECTS) kan have en maksimal varighed på 8,6 uger inklusive undervisning, opgaver, projekter og eksamen.

Procedurer ved behandling af ansøgninger hos Erhvervsakademi Dania: •

•

•

•

Erhvervsakademi Dania fremsender eller udleverer SVU-skemaer til udfyldelse hos virksomheden/den studerende.

Virksomheden/den studerende returnerer skemaerne senest 14 dage før starten af uddannelsesforløbet til Erhvervsakademi Dania.

Erhvervsakademi Dania færdig - behandler SVU-ansøgningerne og videresender til de relevante SVU-administratorer.

Støtte udbetales til virksom- heden/den studerende, hvis alle formalia er overholdt.

GUIDEN

leverandør  produkt

Kig i leverandør & produktguiden, hvis du mangler inspiration til spændende produkter og ydelser inden for efteruddannelse og tilskudsmuligheder

GUIDEN

leverandør  produkt

Interesseret i kompetenceudvikling?

CABI giver dig gode råd og inspiration til, hvordan du griber opgaven an for de medarbejdere, der har vanskeligt ved at få udbytte af de ordinære tilbud f.eks. pga. læse/skriveproblemer eller sproglige vanskeligheder.

Besøg vores hjemmeside og find viden og værktøjer til fastholdelse og opkvalificering af udsatte medarbejdere. Og meget mere. www.cabiweb.dk/kompetenceudviklingtilalle CABI arbejder for et rummeligt arbejdsmarked med plads til udsatte grupper.

2HR er en uddannelsesvirksomhed, som har specialiseret sig i gennemførelse, håndtering og administration af uddannelsesforløb for private og offentlige virksomheder. En væsentlig del af ydelsen består også i at rådgive vores kunder om de forskellige muligheder inden for uddannelsesmarkedet.

2HR håndterer alle dele af processen herunder indhentning og håndtering af offentlige tilskud. Vi tilbyder at benytte online dataindsamling af medarbejderdata til optimering af procesforløbet. 2HR kan måle på medarbejdernes tilskudsberettigethed, kompetenceinput før og efter kursus, e-learning, certificering og evaluering.

Kontakt info: 2HR ApS Marielundvej 45A, 2730 Herlev Telefon (+45) 70 27 80 03 www.2hr.dk

CfL Center for Ledelse – Kompetenceudvikling i en klasse for sig CfL’s kursuspalet dækker et stort spekter af fagligheder.

Vi har kurser og programmer målrettet ledere og HR samt en lang række af specialkurser inden for personlig udvikling, rekrutterings- og udviklingsværktøjer samt HR-Jura.

Specielt til ledere har CfL udviklet en Leadership Pipeline, som sikrer virksomheden en sammenhængende, effektiv og målrettet udvikling af ledere på alle niveauer – uanset om det er nye eller mere erfarne ledere.

CfL Center for Ledelse udvikler exceptionelle ledere og organisationer, så de indfrier deres potentiale. Via rådgivning, uddannelse og netværk sætter vi ledelse øverst på dagsordenen. www.cfl.dk

COK – Center for Offentlige Kompetenceudvikling COK er den førende læringspartner inden for offentlig kompetenceudvikling. 25.000 kommunale politikere, ledere og medarbejdere gør hvert år brug af COK’s tilbud.

Som kommunernes egen virksomhed arbejder vi for at kvalificere den kommunale drift og udvikling. Det sker gennem udviklingsprocesser, undervisning og facilitering af netværk med bidrag fra mere end 1200 konsulenter og eksperter fra ind- og udland.

COK har mulighed for at tilbyde kommunerne efteruddannelse inden for AMU-området og udbyder i samarbejde med en række erhvervsskoler en tilpasset offentlig VVU-uddannelse i Ledelse.

Læs mere på www.cok.dk

Erhvervsakademiet Nordsjælland er Region Hovedstadens største udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Vi tilbyder uddannelser og kurser inden for mange forskellige fagområder.

Erhvervsakademiet Nordsjælland er en del af Erhvervsskolen Nordsjælland, der er et uddannelsescenter med afdelinger i hele Nordsjælland, der tilsammen har fokus på et bredt udbud af ungdoms- og efteruddannelser. www.eanord.dk

Hos Erhvervsakademi Dania i Randers tilbyder vi et bredt udvalg af spændende merkonom/akademi-fag.

Merkonom/Akademiuddannelsen (AU) er en videregående voksenuddannelse. En fleksibel, kompetencegivende uddannelse på deltid.

Vi udbyder forår og efterår fag inden for profilerne: • Ledelse • Oplevelsesøkonomi • International handel og markedsføring • Økonomi- og ressourcestyring • Kommunikation og formidling • Retail Hør mere – kontakt: Uddannelseskonsulent Susanne Thorlund sni@tradium.dk / 8711 4400 / 2924 7386 Uddannelsessekretær Marianne Søegaard Taudal mt@tradium.dk / 8711 4400 www.eadania.dk

Vi har fokus på udvikling og uddannelse. Vi tager os af processen der understøtter jeres udvikling. Vi tilbyder pladser på åbne hold eller vi skræddersyr et uddannelsesforløb til din organisation.

Uddannelse Vi har bl.a. følgende uddannelser: Proceskonsulent, Avanceret proceskonsultation, Procesorienteret projektledelse og Strategisk procesledelse.

Uddannelserne er på diplomniveau med mulighed for ECTS-point og SVU-støtte.

Udvikling I 10 år har vi designet udviklingsprocesser og arbejder fx. med: Strategiudvikling, Ledelsesudvikling, Coaching, Medarbejderdrevet innovation og Konflikthåndtering.

Go' Proces, Klosterport 4 L, 8000 Århus C, +45 87 46 40 40 Læs mere på www.goproces.dk

GUIDEN

leverandør  produkt

IBC Kurser er en af landets største udbydere af uddannelser og kurser Alle IBC Kursers uddannelser og kurser udbydes til virksomheder, medarbejdere og ledige.

Gennem mange års erfaring med at bistå virksomheder med organisationsudvikling og undervisning af medarbejdere og ledige, har IBC Kurser skabt et bredt spektrum af uddannelser og kurser, der understøtter og matcher ethvert behov.

IBC Kurser tilbyder kurser og uddannelse inden for: Ledelse og HR Projektledelse Marketing & Kommunikation Talentudvikling Service og Salg IT Økonomi og sprog

HR guide nr. 2, udkommer ultimo april. Her kan du få inspiration til coaching

www.ibckurser.dk

Viden der virker

Ledernes KompetenceCenter

KEA udbyder efter- og videreuddannelse på akademiog diplomniveau.

Ledernes KompetenceCenter – en del af Lederne – er en af Danmarks førende udbydere af kurser og uddannelse målrettet ledere, kommende ledere og særligt betroede medarbejdere. Vi udbyder både åbne og skræddersyede kurser og uddannelsesforløb inden for en lang række ledelsesdiscipliner. Vi tilpasser gerne virksomhedsforløb, så de er SVU-berettigede. Som noget helt nyt udbyder vi også LederCoaching® – et individuelt coachingforløb for ledere.

KEA tager udgangspunkt i erhvervslivets praksis, så ny viden kan omsættes hurtigt.

KEA udbyder officielt anerkendte kurser og videreuddannelse til enkeltpersoner, virksomheder og organisationer.

KEA er erhvervslivets leverandør af kvalitetsuddannelser inden for byggeri/produktion, medie/it, design/business, ledelse, sundhed og meget andet.

Læs mere på www.kea.dk

Læs om Ledernes KompetenceCenter på lederkompetence.dk eller kontakt en af vores konsulenter på 3283 3610.

Kompetenceudvikling i en klasse for sig Kurser inden for ledelse, Human Resources og personlig udvikling www.cfl.dk/kursuskatalog Omdrejningspunkt i din udviklingproces Vi ser frem til i 2011 igen at være omdrejningspunktet i din udviklingsproces.

Kontakt os og hør om dine muligheder for kompetenceudvikling på tlf. +45 33 48 88 66.