Jubilæumstidsskrift

JUBILÆUMSTIDSSKRIFT 1986 - 2011

Jubilæumstidsskrift Socialt Leder Forum 25 år · 1986 - 2011 Bestyrelsen anno 2011

Jakob Volther Formand

Kellersvej 10 Gladsaxe Kommune

Kurt Berthelsen Næstformand

Krogen Varde Kommune

Hanne Vittrup

Mona Herskind

Bostedet Høvejen-Tronholm Rosenholm

Randers kommune Herning Kommune

Kirsten Borst

Børnehandicapområdet Aabenraa Kommune

Indhold Direktøren har ordet................................................................................................................................................3 ”Vi gjorde en forskel”..........................................................................................................................................4-5 Fra elev til formand................................................................................................................................................6-7 Ildsjæl nummer 1.....................................................................................................................................................8-9 Fællesskabets frontkæmper.............................................................................................................10-11 Den ambitiøse ildsjæl.................................................................................................................................12-13 Ildsjælens flamme under økonomisk pres................................................................14-15 ”Også dengang måtte vi kæmpe for midlerne”.................................................16-17 ”Ildsjælenes klub”............................................................................................................................................18-19 Fremtiden skal være mere fagpolitisk..............................................................................20-21 En hilsen fra en samarbejdspartner.....................................................................................22-23 Socialt Leder Forum i 2011..........................................................................................................................24

2

Socialt Leder Forum

Redaktion:

Udgiver:

Teknisk:

Kochsgade 31A 5000 Odense C Tlf. 6471 5993 mail@socialtlederforum.dk www.socialtlederforum.dk

Britt Andersen Susanne Thorsager Ib Poulsen

Socialt Leder Forum

Layout og tryk Vissenbjerg Tryk A/S

Forsiden: Fra institutionsliv til eget liv

Oplag: 800

Direktøren har ordet…

Et jubilæum er ikke et mål i sig selv, men en milepæl, hvor man måske stopper op et øjeblik og ser tilbage på den vej, som er tilbagelagt.

Der er ingen tvivl om, at andre ville kunne fortælle historien anderledes, idet de har set og oplevet tingene på en anden måde, end jeg har. Dette fornemmes helt klart, når man træffer nogle af dem, der i årenes løb har deltaget i Forstandergruppen af 1986’s og Socialt Leder Forums mange aktiviteter.

Socialt Leder Forums bestyrelse har valgt at præsentere jubilæet med dette jubilæumsskrift.

Målet er ikke at give et samlet overblik over, hvad der er sket gennem årene. Målet er at fastholde nogen af de udsagn, der gjorde det hele muligt, at snakke med de ildsjæle, der havde en mission om en forening, der er med til at sikre udvikling af tilbuddene for udviklingshæmmede. En vision om at gøre det lettere at være leder, sikre at gode ideer og praksis spredes, at give erfaringer videre, og måske være med til at præge udviklingen for det sociale område.

Foreningen har udviklet sig fra at være en ren græsrodsbevægelse til et forum for ledere af tilbud til udviklingshæmmede. Der er i årenes løb sket en transformation fra landsmøder og konferencer til en moderne netværksorganisation, der udover konferencer, nu også tilbyder regionale temadag, kurser, udgiver tidsskrift, har en boghandel og et lille forlag med relevant faglitteratur. Socialt Leder Forum tilbyder nu også de enkelte ledere personlig sparring og arbejder på at udøve indflydelse på beslutningstagere ved at indgive høringssvar.

Socialt Leder Forum er kaldt ”ildsjælenes klub”, det var vi, er vi, og det vil vi fortsat være.

Tak for årene, der er gået, og for årene der kommer.

Tillykke med jubilæet til jer alle og god læselyst.

Ib Poulsen Direktør Socialt Leder Forum: Opstartende møde afholdt i Brejning i foråret. Lone Østergård og Finn B. Gregersen indkaldte.

Det første store landsmøde afholdes i Faaborg i efteråret med 150 deltagere.

Deltagere i første arbejdsgruppe: Henning Jahn, Hans Christian Hansen, Svend Pedersen, Tom Juul.

1986

Kartoffelkuren indføres af Schlüter regeringen.

Tjernobyl eksploderede i Ukraine.

3

”Vi gjorde en forskel” Af Britt Andersen Svend Pedersen fra Bornholm var én af de første ildsjæle i Forstandergruppen af 1986. Han er ked af at de multihandicappede ikke nåede at få lov til at opnå samme udvikling, som de bedre fungerende gjorde i perioden fra 1980 og til nu.

Hansen og Svend Pedersen. Men de besluttede efter fire år at nogle andre skulle til, og så skulle der ske noget andet. ”Vi gik i gang med at lave et tidsskrift, som hedder ”Udvikling”. Det var et af de første tidsskrifter, der beskrev den praktiske viden, de pædagogiske tanker og praktiske tiltag, som vi gjorde rundt i landet. Som en slags erfaringsudveksling: Sådan gør de andre steder, så man kunne se hvilke tiltag, der blev gjort, ”siger han.

”Allerede i 1982 etablerede vi det første netværk, og det udviklede sig til 1215 forstandere, der på landsplan mødtes fast. Det rygtedes, så i 1986 mødtes vi i Brejning for at finde ud af, om vi skulle Arbejdet fra 1986-1990 lave en mere organiseret organisation. I ”Selve arbejdet foregik ved at aktivitetsgruppen havde Brejning mødtes repræsentanter fra alle amter, og vi benogle job, som man først og fremmest skulle varsluttede, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som etage: Det store og det lille landsmøde. Samtidig var vi skulle lave konferencer på landsplan,” fortæller Svend forbindelsesled ved forespørgsler, hvor vi var med til at Pedersen, tidligere forstander på Bornholm, nu pensioformidle viden; og der kom mange nye forstandere til, nist, om den første tid i Forstandergruppen af 1986. så netværket var det allervigtigste. Det der med skiftet ”Igennem arbejdsfra at være statens gruppen kom jeg ind ansatte og til at være i billedet. Det var en i amterne, hvor vi fik græsrodsbevægelse, nogle at spare med, vi havde gang i. Vi var gav nogle andre muen fire-fem stykker, ligheder,” fortæller Svder havde til opgave end Pedersen. at etablere møder: I begyndelsen var Vi havde et forstanarbejdet i Socialt Leder dermøde om foråret Forum græsrodsarbejog et repræsentantde, men efterhånden skabsmøde om efterblev det mere struktuåret. Det var det, der reret og professionelt. var vigtigt i min tid fra ”I dag er det meget 1986-1990,” husker professionelt og dygtigt han. Det første møde styret. Det er dejligt, at forgik på Bornholm, kigge på det, de andre og det var der gruphar fået det til at blive Forsamlingshuset i Brejning hvor det hele startede. pen blev navngivet til. Men der vil jeg lige ”Forstandergruppe af nævne, at Ib Poulsen er 1986”, fortæller Svend vigtig i den sammenPedersen. Den første arbejdsgruppe bestod af fire perhæng. Han er meget vigtig for den udvikling, som forsoner: Henning Jahn, Hans Christian Hansen, Tom Juul eningen har gennemgået. For siden Ib Poulsen kom ind, Socialt Leder Forum: Landsmøde afholdes på Nyborg Strand for første gang i foråret.

Det lille landsmøde blev afholdt i efteråret på Middelfart Feriecenter.

1987

4

Folketingsvalg: Poul Schlüter fortsætter som statsminister i firkløverregeringen.

Mathias Rust lander på Den Røde Plads i Moskva. Dansk Teknologicenter for handicappede oprettes.

så har han været med til at forme den til den professionelle forening, som den er nu,” siger han.

Det som Svend Pedersen husker bedst fra dengang i særforsorgen, er den oplevelse, det var at mødes med kolleger to gange om året. ”Det der med at møde gamle kolleger og høre, hvad de havde gang i og diskuterede. Både hvad der optog dem og hvad der skete. Men det der glæder mig mest, er den mulighed, vi, som pædagoger, fik for at udvikle særforsorgen. Vi havde mange ideer, og vi havde mange intentioner, og vi er nået rigtigt langt med de ideer, som vi havde for 30 år siden,” fortæller han.

Men hvad er der ikke nået i de lidt over 30 år, der er gået siden amterne blev ansvarlige for særforsorgen og pædagogerne kom på banen? ”Jeg tror, at det som vi ikke nåede, det var at den sværest handicappede del af de udviklingshæmmede, dem fik vi ikke så meget på banen. Vi var gode til at tømme de store institutioner for de bedre fungerende og placere dem på små bosteder og skabe udvikling og selvbestemmelse i deres liv. Men gruppen for multihandicappede fik ikke de samme muligheder, som vi fik skabt for de bedre fungerende,” påpeger han.

At gruppen med multihandicap ikke kom med på udviklingsbølgen i samme grad som de bedre fungerede har konsekvenser, mener Svend Pedersen.

”Resultatet er, at der ind imellem dukker nogle episoder op, hvor de sværest handicappede stadigvæk har det svært. De har ikke fået så stor en plads i udviklingen, som de kunne havde haft. Så ind imellem dukker der ting op, hvor der på mange år er ting, der ikke er ændret ret meget,” siger han.

For Svend Pedersen selv har Forstandergruppen af 1986 haft betydning. ”Jeg fik rigtig, rigtig meget ud af at være med i Forstandergruppen. Det at være forstander på Bornholm, gjorde i sig selv, at jeg ikke havde ret mange kolleger herovre. Det at blive knyttet til andre kolleger på landsplan, gjorde jo, at jeg kunne være med til at udvikle særforsorgen. Jeg har haft et godt netværk og havde kolleger, som man kunne henvende sig til, hvis man fagligt syntes, man var lidt på herrens mark og med tiden blev nogle også personlige venner,” fortæller han.

Svend Pedersen var i redaktionsgruppen i Udvikling indtil 1996. ”Jeg brugte 10 år, og så syntes jeg, at jeg havde leveret det, jeg skulle i den sammenhæng. Derefter var jeg almindeligt medlem af Forstandergruppen,” forklarer han.

”Vi syntes jo ikke, at det skulle koste ret meget, når vi skulle mødes. Så vi mødtes som regel i et sommerhus et eller andet sted, og så lavede vi selv mad, og havde soveposer med. Og når dagsordenen så var gennemgået, og vi havde spist, brugte vi hele natten på at snakke.

Det husker jeg tilbage på med stor glæde. Det var også med til at vi udviklede os, når vi hørte hvordan andre gjorde andre steder. Det betød noget, at vi var med til at gøre en forskel. Vi var tilbageholdende med at bruge penge, og samtidig var vi meget kreative. Og det, at jeg fik lov til at møde så mange af de kreative mennesker, der fandtes på det tidspunkt der, var dejligt.

Svend Pedersen, Bornholm, om sin tid i arbejdsgruppen 1986-1990.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Middelfart Feriecenter.

1988

Folketingsvalg: Poul Schlüter fortsætter som statsminister og danner VKR-regering.

TV2 går i luften for første gang.

5

Fra elev til formand Af Britt Andersen Den første formand i Forstandergruppen af 1986 ville ikke være med til at bryde ud af Socialpædagogernes Landsforbund, men derimod erfaringsudveksle til gavn for borgerne. Under sin elevtid oplevede han hvordan udviklingshæmmede var udsat for spændetrøjer og nedværdigende behandling. ”Socialt Leder Forum er en rigtig succes­ historie. At det er gået fra halvfritidsarbejde til at blive en professionel organisation, det er en flot udvikling. Og så er det godt, at mellemlederne er med nu. Det er rigtig fornemt, at ville tage hånd om at sørge for at mellemlederne har et forum, hvor de kan mødes, erfaringsudveksle og få ny viden,” siger Henning Jahn, der har været med i Socialt Leder Forum siden 1986, hvor det hed Forstandergruppen af 1986.

Om det første møde i Brejning fortæller Henning Jahn, at det blev diskuteret, om der skulle laves en fagforening for ledere som en pendant til Socialpædagogernes Landsforbund. ”Men interessen var reelt ikke til stede, for vi hørte til i Socialpædagogernes Landsforbund, men derimod var der stor interesse for at lave erfaringsudveksling på tværs af amtsgrænser,” fortæller han.

Den første indkaldelse, som Lone Østergård og Finn Bennet Gregersen havde sendt ud, fangede interessen på den dengang unge mand midt i 30’erne. ”Jeg blev en del af Forstandergruppen, fordi jeg syntes, der var nogle ting i det der stormøde, der blev indkaldt til, som lød interessant. Det var alt det der med erfaringsudvekslingen, der tiltrak mig. Og sommetider havde jeg meget nemt ved at blive rodet ind i tingene - mere end andre gør, så jeg blev valgt til at være med i gruppen,” forklarer han.

Henning Jahn blev valgt som den første formand i foreningen og var det de første år. ”Dem der var med dengang, var folk fra 1960’erne, så det hed ikke formand, men jeg mener, at der stod

”formand” i vedtægterne,” siger Henning Jahn, der ikke har gemt noget fra dengang og derfor ikke er helt sikker.

På det første årsmøde dukkede der omkring 150 deltagere op. På det næste var der over 200, og når mange driftige personer mødes, sker der også sjove ting. ”Der var et år, hvor nogle af deltagerne, da festen lukkede lørdag aften, fik transporteret et piano op gennem en elevator og op på første sal, så festen kunne fortsætte. Det var en af forstanderne, der kunne spille klaver, men selvom folk kom sent i seng, så var de der fandeme igen til tiden næste dag,” siger han med et smil på læben.

Det store årsmøde er blevet holdt på Nyborg Strand hvert år siden Forstandergruppens begyndelse, og når mange skal samles, er det oplagt at lave PR for de aktiviteter man har i støbeskeen. ”På et tidspunkt begyndte vi at lave udstillinger ude i forhallen. Der var folk meget kreative og kom og viste byggeplaner, og senere kom der også professionelle udstillere. Men for eksempel da man lavede tour-deBornholm for udviklingshæmmede, som blev inviteret til at cykle Bornholm rundt, der lavede man en helt happening med cykelryttere med videre for at lave reklame for arrangementet. Der var mange af den type geniale påhit,” husker Henning Jahn.

Henning Jahn fortæller om den udvikling, der har været inden for særforsorgen siden han begyndte som elev.

Særforsorgens udvikling ”Det er vigtigt, at man ikke glemmer, hvordan det var, da det hurtigt kan vende tilbage igen, ikke?” siger han.

Han refererer til før 1980, hvor særforsorgen hørte under statens store institutioner med både 1500 og 1800 beboere, og som var styret af læger og sygeplejersker med et andet menneskesyn, end det de fleste formodentlig har i dag. ”Jeg startede i 1969 som omsorgselev på Ebberødgård. Den uddannelse man havde dengang var omsorgsassistent. På Ebberødgård havde man delt de udviklingshæmmede op i to grupper. De arbejdsførende

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Middelfart Feriecenter.

1989

6

Poul Schlüter holder “gulvtæppe”-tale.

Berlinmurens fald.

”Jeg husker bedst glæden ved at skabe noget sammen med andre. Det er lige som benzin for mig. Jeg har aldrig tænkt en tanke selv, men jeg har tænkt mange tanker med andre. Det der ping-pong spil, når man sidder og snakker, så udvikler der sig noget, som er godt og værdifuldt for andre. Det der med at sidde sammen med andre inspirerende mennesker giver et kick. Det er interessant at udvikle et produkt gennem diskussion, inspiration og dialog med andre.”

”Omsorgsassistenterne, der var blevet ledere, var kernen i opstarten af Socialt Leder Forum. Mange af dem kendte hinanden, fordi de havde mødt hinanden på personalehøjskolen,” forklarer Henning Jahn.

Henning Jahn, første formand for Forstandergruppen af 1986 og redaktør af Udvikling.

og alle de andre, som så var på lukkede afdelinger. De fik store mængder psykofarmaka, og mange af dem var spændt fast til senge eller bænke langs væggen eller de gik med muffetrøjer. Der, hvor jeg var i praktik i kort tid, på den lukkede afdeling, var der 12 beboere. De 10 var spændt fast døgnets 24 timer. Maden, de fik, var rugbrødsmader skåret i tern, hvor pålæggen kunne være makrel i tomat, leverpostej eller ost. Det blev alt sammen skåret i terninger og hældt i én skål, og så blev der hældt varm kærnemælkssuppe ud over. Det skete hver dag og det foregik på mange institutioner for de svagest fungerende. Forholdene var mange steder meget forfærdelige,” erindrer han.

Med uddannelsen af omsorgsassistenter kom der et opbrud med den dårlige måde at behandle borgere med handicap på. Som noget nyt havde man startet en personalehøjskole i København, hvor alle omsorgsassistenter skulle over to gange i et halvt år i løbet af deres uddannelse. Her lærte de om pædagogik, omsorg, pleje og andre relevante emner. ”Nogle kom tilbage og prøvede at lave tingene om på de store institutioner, ikke at det altid var lige nemt.

Men deres tanker kom mere og mere igennem, og man begyndte at træne med de udviklingshæmmede, så de kunne blive mere selvhjulpne. Omsorgsassistenterne begyndte også at få ledelsesopgaver. Det var allerede der i slut 60’erne og begyndelsen af 70’erne, at omsorgsassistenterne blev afdelingsledere på centralinstitutionerne,” fortæller Henning Jahn.

I 1980 overgik særforsorgen fra staten til amterne, og i 1980’erne begyndte amterne at flytte folk ud – uanset handicap – fra de store centralinstitutioner.

Udvikling I 1990 fandt Henning Jahn, Hans Christian Hansen og nogle andre på at lave bladet Udvikling, da de i en pause på et landsmøde, hvor de havde trukket sig fra arbejdsgruppen, stod og snakkede om, hvad der så skulle ske. ”Tidsskriftet var en selvstændig forening i starten, men nu er det en del af Socialt Leder Forum. Vi var ikke interesserede i de der videnskabelige artikler, men ønskede at almindelige folk skrev om deres arbejde for og med udviklingshæmmende,” husker han.

At erfaringsudveksling og vidensdeling var det centrale for Henning Jahn, viser hans engagement i forlaget Udvikling, der har udgivet bøger om særforsorgen, der ikke ville være blevet udgivet, hvis det ikke havde været for det lille forlag. ”Ja, siden hen lavede vi også et forlag, for tidsskriftet gav overskud i en lang årrække. Og i stedet for at have penge på kontoen, gik vi i gang at lave bøger under vores eget forlag. Men der tales om at forlaget muligvis skal afvikles, da det er krævende at begive sig ud i at lave bøger,” beretter han.

Henning Jahn er uddannet omsorgsassistent fra Ebberødgård. Han har været i forskellige lederjobs inden for bo- og beskæftigelsestilbud og har været leder af de beskyttede værksteder og aktivitetscentre i Slagelse.

Var leder af handicap- og socialpsykiatrien i Slagelse kommune i forbindelse med kommunalreformen.

Han har været med i Socialt Leder Forum fra begyndelsen, hvor han nu er redaktør på bladet Udvikling og forlaget Udvikling. Desuden har han startet Sjællandsfestivalen og har været med til at starte EUSE (European Union For Supported Employment), der arbejder for integration af handicappede på arbejdsmarkedet.

Han arbejder også i en støtteforening til opstart af et større museum om udviklingshæmmede og holder foredrag om historien. Henning Jahn er pensionist.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand i foråret.

Blandt andre vælges Jørgen Due Pedersen og Finn Gregersen til bestyrelsen.

Lille landsmøde afholdes på Hindsgavl i efteråret.

1990

Folketingsvalg: Poul Schlüter fortsætter som statsminister og danner VK-regering.

Golfkrigen begynder.

7

Ildsjæl nummer 1 Af Britt Andersen Lone Østergård var medlem af første arbejdsgruppe og med fra den allerførste spæde begyndelse af Forstandergruppen af 1986, på det tidspunkt hvor arbejdet gerne måtte fylde fritiden og økonomi ikke var en udfordring.

En meget glad og smilende Lone Østergård møder Socialt Leder Forums udsendte en dejlig solskinsdag i Fredericia.

Lone Østergård var i 20 år en del af omsorgsforsorgen for udviklingshæmmede, men i de sidste 21 år har arbejdet været fokuseret på socialpsykiatrien, hvor hun i dag er leder for området i Fredericia Kommune.

Her inviterer hun på frugt, vand og kaffe. ”Hvor er det da herligt, jeg har virkelig glædet mig til det her interview,” siger hun stadigt smilende.

Så efter at have været uden for området, hvordan ser Lone Østergård på 25 års jubilæet i det der i dag hedder Socialt Leder Forum, men indtil 2007 hed Forstandergruppen? ”Det er flot! 25 år efter vi fik en tanke og indbød til et møde, så eksisterer det stadig. Det er da flot!” udbryder hun glad, ”… og så har de fået sekretariat, direktør, forlag og det hele i dag. Det er jo virkelig gået hen og blevet professionelt. Det var der nok ingen af os, der drømte om dengang.”

Opstarten i Brejning Lone Østergård var med fra den første spæde begyndelse af Socialt Leder Forums liv. ”Det var mig, der sendte indbydelsen til det første møde ud, så man må sige, at jeg har været med lige fra starten,” fortæller hun.

Opstarten af foreningen husker Lone Østergård meget tydeligt.

”Jeg husker, at jeg glædede mig og var meget spændt på, hvor mange der dukkede op og om der var opbakning til det, for der skulle jo være nogle, der syntes, det var en god idé. Og så kan jeg huske, at jeg havde helt ondt i maven af spænding eller i hvert fald sådan sommerfugle i maven, inden jeg skulle byde velkommen i det der forsamlingshus,” erindrer hun.

Det første møde i det, der blev navngivet Forstandergruppen af 1986, blev holdt i det gamle forsorgscenters forsamlingshus i Brejning i foråret 1986. ”Jeg kan huske, at der var et rigtig flot fremmøde, for vi var vel en 50 stykker eller sådan noget, og så kan jeg huske, hvad jeg havde på,” griner Lone Østergård. ”For at det ikke skal være løgn, så var det først sidste år, at jeg smed den røde bluse til genbrug, som jeg havde på den dag! Altså, hvor er det ærgerligt. Det kunne nu være sjovt at have haft den. Det var sådan en rød én med skulderpuder, som man nu havde dengang,” siger hun, mens hun tilføjer, at det er de sjoveste ting, man kan huske efter 25 år. ”Vi havde det der møde i Brejning, og sådan som jeg husker det, så snakkede vi om, hvad der var behov for og blev enige om at lave en gruppe, som skulle stå for et arrangement en gang om året.”

Den første arbejdsgruppe eller bestyrelse bestod af Svend Pedersen, Henning Jahn, Hans Christian Hansen og Lone Østergård. En lille gruppe som var fælles om opgaverne omkring det at arrangere et stort landsmøde hvert år. ”Det blev aftalt, at vi skulle mødes en gang om året på Nyborg Strand, fordi det var midt i landet,” siger Lone Østergård.

Arbejdsgruppen fordelte opgaverne i mellem sig, uden at der var faste ansvarsområder. ”Jamen, det der med at være ansvarlige for næste gang, det var vi sådan set alle. Men det gik på skift at have sekretariatsfunktionen, og vi skiftedes til at være den overordnede tovholder,” husker hun.

Når det store landsmøde var planlagt og indbydelserne sendt ud, kunne deltagerne tilmelde sig.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

1991

8

Margueritruten indvies.

Maastricht-traktaten underskrives af 12 EF-lande.

Det store landsmøde ”Der kom rigtig mange fra hele landet. Det vi skal huske er, at det var rent amtsligt. Og så var det kun for forstandere fra området, så det var udelukkende nogle, der havde med udviklingshæmmede at gøre,” fortæller hun.

På landsmøderne blev der holdt foredrag og workshops, der blev erfaringsudvekslet, hygget og festet.

Landsmøderne blev holdt på de sidste af ugens hverdage, mindes Lone Østergård. ”Jeg var stolt af, at fortælle om det vi lavede. Min direktion var stolt af, at jeg var med til at sætte vores sted på landkortet, om jeg så må sige, så ja, det var naturligt, at det var i arbejdstiden, at vi at deltog i Forstandergruppens arbejde,” siger hun og nikker. ”Og var der noget der lå ud over arbejdstiden, nå, ja, så gjorde man jo bare det, for det var så sjovt, at man gjorde det bare. Det var ikke noget, vi tænkte over, om vi havde tid til eller ej, for meget af det var båret af et dybt engagement og glæde ved det arbejde, vi gjorde,” fortæller hun.

Lone fortæller også om planlægningsmøder, det daglige arbejde i Brejning sammen med Ib Poulsen, der se-

Lone Østergård er i dag chef for socialpsykiatrien i Fredericia Kommune og har været det i ni år. Hun har været 20 år i omsorgsområdet for udviklingshæmmede og 21 år i psykiatriområdet. Lone Østergård stoppede i arbejdsgruppen i 1990, idet hun skiftede karriereretning.

nere er blevet direktør for Socialt Leder Forum, og om noget af alt det, hun har oplevet af ændringer inden for omsorgen for mennesker med særlige behov, som hun vil det bedste for. ”Jeg husker det, som at vi havde vide rammer. Der var ikke de der begrænsninger, som vi har i dag,” påpeger hun. ”Ja, man kan vel godt kalde mig en ildsjæl,” afslutter Lone Østergård et langt interview og en rundvisning i det flotte dagcenter, som Fredericia Kommune efter ombygning nu kan tilbyde deres borgere inden for socialpsykiatrien.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

1992

Fodboldlandsholdet vinder EM. Danske tropper på fredsskabende mission i Kroatien.

Danskerne stemmer nej til Maastricht-traktaten.

Dronning Margrethe og Prins Henrik fejrer sølvbryllup.

9

Fællesskabets frontkæmper Af Britt Andersen Med over 40 års erfaring er Hans Christian Hansen gået hen og blevet en kapacitet inden for arbejdet med udviklingshæmmede. ”Finn Gregersen var sammen med Lone Østergård en af initiativtagerne til, at vi overhovedet blev samlet i Brejning. Det var de jyske forstandere, der gik forrest i at få brudt det der jerntæppe ned, der var gået ned mellem amterne,” fortæller Hans Christian Hansen, og refererer til at amterne i 1980 overtog ansvaret for omsorgen af udviklingshæmmede, og at hvert amt dermed fik nok i at klare sit eget. ”Man knoklede i hvert enkelt amt for at få det hele til at fungere, og lige pludselig så vidste man ikke hvad der foregik i de andre amter, og det var baggrunden for at man valgte at mødes, så man kunne inspirere hinanden,” forklarer han.

Hans Christian Hansen kom ind i den første arbejdsgruppe på det første møde i Brejning. ”Jeg blev foreslået til arbejdsgruppen af Vita Brun fra Socialstyrelsen, og det ville jeg gerne,” fortæller han, og så var han valgt ind.

Om arbejdsgruppens arbejde husker han, at Finn Bennet Gregersen var den første formand, og at arbejdsgruppen besøgte hinanden, når det store landsmøde skulle planlægges. ”Vi kom på besøg hos hinanden og kom derved rundt og så nogle andre spændende institutioner i landet.

Blandt andet så husker jeg, at vi besøgte Svend (Pedersen, red.) på Bornholm,” siger Hans Christian Hansen.

Arbejdsgruppen kom med fly derover, og Svend Pedersen havde planlagt en hurtig rundtur på Bornholm, da der ikke var meget tid at spilde til andet end at få planlagt det næste store landsmøde.

”Nogle gange boede vi på hotel, og andre gange boede vi privat hos hinanden for at spare penge. Hos Tom (Juul Hansen, red.) for eksempel, der boede vi privat, og det var også rigtig hyggeligt,” erindrer Hans Christian Hansen.

Meget af tiden i arbejdsgruppen gik med at planlægge, hvad der skulle ske på næste store landsmøde og hvem der gjorde hvad. ”Men vi var sådan en kollektiv arbejdsgruppe, og det var sådan lidt græsrodsagtigt i starten, det var det altså, så vi havde ikke nogen formand i begyndelsen, for vi var i 80’erne, og der skulle der ikke være nogen der bestemte mere end andre,” griner Hans Christian Hansen.

Leder eller ej, landsmøderne blev planlagt, og så var det op til deltagerne at få det optimale ud af det.

Ny viden og fællesskab ”Engang i mellem poppede der noget spændende op, og det fandt vi ud af ved at mødes på landsmødet. Folk tog materialer med om det ene og det andet, om det sted hvor de kom fra, som man så kunne tage med hjem.

Folk var også søde til at sende artikler ind til Udvikling og det er de stadigvæk,” fortæller Hans Christian Hansen, der siden 1990 har siddet i redaktionen for bladet Udvikling.

Det store landsmøde gav stor mulighed for at erfaringsudveksle. ”Det jeg syntes, der var spændende, var den konkrete faglige indsats i forhold til det daglige arbejdsliv på botilbud og dagtilbud. Den der praksisviden har været

”Normaliseringsprincippet er noget af det vigtigste, der er sket inden for området, forstået på den måde, at der er normale vilkår. Det er ikke borgerne, der skal gøres normale, men de skal have normale vilkår.”

Hans Christian Hansen, Forstander på Kofoedsminde.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

1993

10

Rigsretssag vælter VKR-regeringen og Poul Nyrup Rasmussen bliver statsminister.

Folketingsvalg: Poul Nyrup Rasmussen (S) fortsætter som statsminister i SR-regering. Dansk Folkeparti kommer i Folketinget.

FN vedtager ”Standardregler om Lige muligheder for handicappede”.

en af styrkerne ved den her organisation. Der har altid været noget med at få det der i praksis med ind, ud over det, vi fik fra de gode oplægsholdere, forskere og så videre, som også altid har været en del af landsmødet,” påpeger han.

Det, som Hans Christian Hansen husker bedst og stadig mener, er vigtigt, er fællesskabet. ”Førhen var der mere fokus på den der praksisviden, hvor vi støttede hinanden. Der var det der fællesskab, hvor vi kom til at kende hinanden godt. Vi havde et fagfællesskab gennem hele landet. Vi havde studieture til hinandens institutioner. Man fik en række kontakter, som man kunne trække på, men også give videre. Det var meget det der fællesskab, der blev styrket. Det var det, der var så godt. De unge har ikke det samme fokus på, at man kan have stor glæde af at få snakket med hinanden og udvekslet erfaringer på landsmødet.

Jeg synes, det er en vigtig del at få snakket i pauserne,” siger han.

Viden på skrift Hans Christian Hansen har igennem årene brugt mange timer på at lave bladet Udvikling, ganske enkelt fordi han ikke kan lade være.

”Det var nok fordi jeg gerne ville være med til at løfte opgaven og få viden ud til flere. Der foregik en masse ting rundt omkring, som ikke så dagens lys, og som i den grad kunne tåle at se dagens lys, og det ville jeg gerne være med til at få frem, og derfor har jeg været med til at lave Udvikling,” fortæller han.

Forstandergruppen af 1986 handlede om at få en viden om, hvad der foregik rundt omkring, at lære af hinanden og være med til at udvikle området, mener Hans Christian Hansen. ”Jeg har altid syntes, det har været spændende at arbejde inden for dette område,” siger han, men samtidig er han også bekymret over den udvikling, der er i samfundet i øjeblikket. ”Jeg tror, området er præget af den der krise, vi har, hvor området har været ramt af besparelser, og det er ikke med til at sætte vildt gang i udviklingen, desværre.

Der var en gejst og begejstring fra 1980 og frem til kommunalreformen i 2007. Men det har været en kæmpe mundfuld for kommunerne at overtage det område her.

Og jeg tror, at det har været en større mundfuld, end man var klar over. Det er virkelig en stor opgave, man har lagt ud,” påpeger han, og uddyber: ”Man ville nok ikke have lagt en opgave som kræftsyge børn ud og baseret deres behandling ud fra hvad den kommunale økonomi tillod, sådan som man har gjort med den opgave her. – De udgifter der er forbundet med det, er al for stor en opgave for en kommune.”

Hans Christian Hansen har arbejdet med udviklingshæmmede siden 1971, hvor han begyndte som elev.

Han er i dag forstander på Kofoedsminde på Lolland, som er en institution for udviklingshæmmede, som har en dom. Han har været på Kofoedsminde i tre år.

Han sad i arbejdsgruppen i Forstandergruppen af 1986 fra 1986-1990. Siden 1990 har han været med i redaktionen af bladet Udvikling og i forlaget Udvikling.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille Landsmøde på Hindsgavl.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

Folketingsvalg: Poul Nyrup fortsætter som statsminister i SR-regering.

Hjemmeserviceordning indføres.

Jakob Haugaard bliver valgt i Folketinget.

EU udvides med Finland, Østrig og Sverige.

Erik Ninn-Hansen dømmes skyldig i Tamilsagen.

Lars Von Trier indfører Dogmeregler.

1994

1995

11

Den ambitiøse ildsjæl Af Britt Andersen Midt i et meget kuperet landskab på Fyn bor Tom Juul Hansen. Han har i mere end 40 år været en del af socialforsorgen omkring udviklingshæmmede, og selvom han er gået på pension bliver kræfterne stadig brugt inden for området.

”Der er mange ting i dag, som jeg ikke ville stille op til i forhold til de udviklingshæmmede. Det er et paradoks for de udviklingshæmmede har aldrig haft bedre boforhold end i dag, og med hensyn til personalets uddannelse, så er de hele tiden blevet bedre… Det, der så ikke er blevet bedre, er den manglende kompenserende støtte for dem, der bor for sig selv,” siger Tom Juul Hansen.

Tom Juul Hansen har været inden for omsorgsområdet i 42 år. Og i alle de år har folk med interesse for udviklingshæmmede, arbejdet med inklusion, så de udviklingshæmmede kan komme ind i samfundet som borgere med rettigheder, men også med pligter. ”De er blevet ligestillet nu, men hvis de udviklingshæmmede skulle opnå inklusion og lige muligheder, så har de behov for en særlig kompenserende støtte, og det får de ikke. Og det gør, at de reelt ikke er inklude-

Tom Juul Hansen er uddannet omsorgsassistent med efterfølgende årskurser og uddannelse. Han er tidligere forstander for Lindebjerg i Assens kommune. Tom Juul Hansen er gået på pension, men er stadig aktiv inden for områder med udviklingshæmmede, blandt andet på Nordfyns Folkehøjskole, hvor han har siddet i bestyrelsen en del år.

Socialt Leder Forum: Forstandergruppen har 10 års jubilæum.

Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

Socialt Leder Forum: Pia Møller ansættes som freelance sekretær i juni.

Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

Bjarne Riis vinder Tour de France.

Landsholdet i damehåndbold vinder guld til OL og EM. Erhard Jakobsen stopper efter 50 år i dansk politik.

Amsterdamtraktaten underskrives.

Håndboldlandsholdet (damer) vinder guld til VM.

1996

12

ret. De får støtte, der omfatter 1 time om ugen eller 2 timer hver 14. dag, og derfra skal fratrækkes personalets transporttid,” fortæller Tom Juul Hansen, der ikke mener, at samfundet gør det godt nok.

Tom Juul Hansen er ikke længere aktiv på arbejdsmarkedet, men hans interesse og omsorg for borgere med handicap er stadig intakt, og han mindes med glæde sin tid i Forstandergruppen af 1986. ”Når vi mødtes, sov vi ikke tiden væk, så lod vi visionerne flyve, for hvis der ingen grænser var, hvad så? Vi visionerede, når vi mødtes, og det kunne jeg godt lide og satte virkelig pris på. - Vi var jo ildsjæle!” udbryder han med et stort smil og slår ud med armene. ”Det har jo aldrig været et 37 timers job. Det var meget, meget mere,” siger han med varme i stemmen.

Erfaringsudveksling i Forstandergruppen De erfaringer, der blev høstet af arbejdet, ville han gerne dele ud af, og derfor var det godt at være med i Forstandergruppen af 1986, hvor han var med i den første redaktionsgruppe på bladet Udvikling. ”Jeg var med i arbejdsgruppen i 5-6 år, og så har jeg været med til at lave bladet Udvikling,” fortæller han.

Konferencerne med Forstandergruppen var for ham stedet at høste viden og give erfaringer videre. ”Jeg har været med på Nyborg Strand, hvor det var spild af tid at give mig et værelse, for jeg nåede aldrig i seng. Nu hvor vi var sammen, så skulle vi også have noget ud af det,” smågriner Tom Juul Hansen.

1997

”Det netværk, jeg havde igennem Forstandergruppen, har været langt bedre end alle kurserne. Det at komme ud og se, hvordan de andre gør det, og høre om de erfaringer de har, det netværk var rigtig godt,” siger han.

Nysgerrigheden for at finde og se nye muligheder har altid drevet Tom Juul Hansen i hans arbejde med udviklingshæmmede, og det er tydeligt, at han stadig brænder for dem, der har særlige behov. Han fortæller om opstarten af en ”Kultur der dur”-konference, om forsorgen, der før var styret af læger, men efterhånden fik flere og flere pædagoger og om paradigmeskiftet omkring de udviklingshæmmede. ”Førhen talte man om de 3 r’er: Ro, renlighed og regelmæssighed. Det var de forventninger, der var – også fra de pårørende. Men så opstod paradigmet normalisering, der handlede om, at de udviklingshæmmede fik det så nær det normale som muligt. Omkring årtusindskiftet kom så paradigmet om livskvalitet, egenkultur og værdighed, og det synes jeg, er rigtig godt,” påpeger han.

At tiderne er skiftet, kan også høres på den måde, som indsatser over for de udviklingshæmmede blev beskrevet på. ”Førhen kaldte man det behandlingsmøder, hvilket indikerer, at der er noget, der skal laves om på. Vi ændrede det til at tale om udviklingsbeskrivelser med udgangspunkt i den enkelte borger, så man gik fra fejlfinding til at se på den enkeltes potentiale,” beretter Tom Juul Hansen.

Men når et stort skib som samfundet skal vendes tager det tid, rigtig lang tid, faktisk. ”Det er mere end 20 år siden, vi begyndte at snakke om, at vi skal væk fra klientgørelsen. Vi skal have medborgerskab, og det er i øvrigt også det, der står i lovgivningen. Men én ting er, at det er skrevet ned, noget andet er den tid det tager, til det er ført ud i praksis,” konstaterer han.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

1998

Folketingsvalg: Poul Nyrup Rasmussen fortsætter som statsminister i SR-regering.

Danmark godkender Amsterdam-traktaten efter folkeafstemning.

13

Ildsjælens flamme under økonomisk pres Af Britt Andersen Der har været en rivende udvikling inden for særforsorgen siden Finn Bennet Gregersen i 1970 begyndte sin karrieremæssige rejse, og netop på grund af den udvikling, han har været med til, bekymrer det ham, at området i dag er præget af stagnation. ”Jeg tænker, her 25 år efter, at vi så jo rigtigt dengang, at der var et behov for, at man som leder, på den her type tilbud, har behov for at mødes, dele erfaringer og få input,” siger Finn Bennet Gregersen eftertænksomt på en solrig dag i august.

Vi sidder i et rart mødelokale på Tingagergård, et botilbud for udviklingshæmmede med autisme, som han på det tidspunkt er forstander for. Pr. 1. september er der igen ændringer, for der skal spares i Århus kommune, men mere om det senere. ”I min tid var der jubel hver gang, der var landsmøde. De temaer og ting, der har været taget op, har været relevante hvert år,” siger Finn B. Gregersen, der nu er Centerchef. ”I år tog jeg alene af sted på baggrund af en økonomisk betragtning. Men sidste år tog hele ledelsen af sted,” fortæller han.

Emnerne har været mange og forskellige i årenes løb, men kerneydelserne for borgeren har været det essentielle; og så udvikler det én at blive provokeret af en kollega og tage diskussionerne undervejs, mener Finn B. Gregersen. ”Der har været mange gode diskussioner i årenes løb,” siger han smilende, mens han henviser til diskussionsemner som ”hvad er det for en værdighed, der skal gives borgerne”, ”hvordan arbejder vi med det at gå fra lommepenge til sociale ydelser, som alle andre”, ”hvordan arbejder man med ligeværd i den sammenhæng”

eller ”hvordan bliver man mest mulig mester i eget liv, i størst muligt omfang, med afsæt i det enkelte menneske”.

Finn Bennet Gregersens interesse for området gør, at han er én af dem, der har været med fra før den officielle start af Forstandergruppen af 1986. ”Mit engagement begyndte allerede i 1984-1985, og sammen med Lone Østergård indbød jeg til det opstartende møde i Brejning i 1986. Jeg blev formand efter Henning Jahn og var det indtil 1993, hvor Ib (Poulsen, red.) så blev formand,” fortæller han. ”Det første landsmøde foregik i Faaborg i 1986, og der var det i et-to år, så flyttede det til Nyborg, og der har det været lige siden. Efterårsmøderne, som vi også kaldte det lille landsmøde, foregik på Middelfart Feriecenter i begyndelsen. ”På nær et enkelt år, har jeg været med til alle landsmøderne,” konkluderer han, og fortsætter: ”Det er en sjov udvikling, der har været. Fra græsrodsbevægelse, der i høj grad var fagligt og indsatsorienteret, hvor fokus var at få input fra mennesker omkring faglige indsatser, diskussioner omkring menneskesyn og så videre til ledelsesorienteret, hvor lederuddannelse og FN konvention er i fokus, men ud fra et ledelsesperspektiv er det set i højere grad i dag.” ”Men der er meget netværk stadigvæk, hvor man får fortalt om ny udvikling og får et øget kendskab til hvad der sker på djævleøen, på Fyn og de forskellige steder,” siger Finn Bennet Gregersen og smiler bredt.

”I de her nedgangstider, hvordan hælder man energi på, så ildsjæle ikke brænder ud? - Hjertet fylder meget hos ildsjæle, og så er der nogle der får rigtig ondt i maven på grund af udviklingen. Så hvad kan være energiskabende, når situationen er, som den er?”

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

1999

14

PFA-sagen begynder.

Verdensbefolkningen når 6 milliarder. Århundredets orkan rammer Danmark.

Finn B. Gregersen, Centerchef, om forslag til oplæg på næste landmøde.

”Efterårsmødet var primært for mellemledere, for de gav udtryk for at de savnede det, men cheferne valgte også at tage med, så de kunne få fælles input,” husker han.

Fra fastspænding over udvikling til pasning For Finn B. Gregersen er der sket meget siden han som elev i april 1970 satte sine ben på Vodskov, der havde 1200 beboere. ”Der, hvor jeg startede, var der opdelt i en mandeafdeling, en kvindeafdeling og en børneafdeling. Der var en centerledelse med fire inspektører, der var overlæger, så var der os med socialfaglig tilgang og forstanderinderne med en sygeplejersketilgang. Sådan var det i 1970’erne og op først i 1980’erne,” fortæller han.

Forholdene på Vodskov var som på andre af landets store statsinstitutioner. ”På mandeafdelingen, der var i 2 etager, var der 40 på hver etage. De boede på 8-10 sengs stuer med én ugentlig badedag. Vi havde 2-3 elektriske barbermaskiner, hvor beboerne stod på rad og række og blev barberet. Der var én opholdsstue til 40 mennesker, og på en bænk sad fem beboere fastspændt nede ved væggen,” erindrer Finn B. Gregersen forholdene under hans elevtid.

Inhumanitet var overskriften og retten til privatliv var ikke-eksisterende. ”De mennesker, der var i det, gjorde deres ypperste ud fra den handicapforståelse de havde, og dyb respekt for det, men det har været spændende at få lov til at være en del af den udvikling, der er sket inden for området,” siger han.

For der kom en generation, der tillod sig at stille spørgsmål, og som tog ansvar for at gøre tingene på en anden måde. ”Det hele blev båret frem af Bank-Mikkelsen, som introducerede tanken om at være så tæt på det normale som muligt,” forklarer han.

Samfundsudviklingen, som den er i øjeblikket, med besparelser inden for alle områder – også handicapområdet - bekymrer en mand, der har været med til at ændre forholdene for borgere med udviklingshæmning,

og som gerne vil mere og ny udvikling. ”I amts regi havde området en anden politisk bevågenhed. I dag er det blevet en del af mangfoldighedsydelserne, så vi er ude og kæmpe med de andre om ressourcerne. Men samtidig er vi så nye i det kommunale system, at kendskabet til området hos lokalpolitikerne om, hvad det her er for et område, er for lille. Besparelserne, som vi har i dag, gør at den udvikling, der har været i gang i mange år er stagneret. Tilbuddene er forringede i en grad, så vi har pasningsordninger, og det strider i mod serviceloven,” påpeger Finn B. Gregersen. ”Vores fysiske rammer er blevet mere tidssvarende, men vores ressourcer til at give borgerne et udviklingstilbud er blevet forringet, da vi har 15-18 % færre ressourcer til at løse opgaverne for nu end for fire år siden,” konstaterer han.

Førhen var tankegangen at samfundet havde påtaget sig en opgave og det kostede at løse en sådan opgave.

Socialministeriet prioriterede det, da der var politisk bevågenhed og der var forpligtende aftaler fra stat til amt. ”Det er tankevækkende, at der er økonomi til Light House (142 m. højhus i Århus, red.) og motorvejsbyggeri til havnen, samtidig med at man har underskud i indsatsen på det sociale område. I amtet var det en kerneydelse, i dag er det som sagt en del af en mangfoldighedsydelse,” afslutter Finn B. Gregersen.

Finn Bennet Gregersen er uddannet omsorgsassistent fra Vodskov. Han har været formand for Socialt Leder Forum fra 1990-1993 og forstander for Tingagergård ved Århus igennem en årrække. Pr. 1. september 2011 er han centerchef for voksne med ADHD og autisme i Århus.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille Landsmøde på Hindsgavl.

Første mellemlederkonference på Nyborg Strand.

2000

Nicetraktaten underskrives. Mærsk Mc-Kinney Møller får Elefantordenen. Øresundsbroen åbner. Brødrene Olsen vinder Internationalt melodi grand prix.

Landsholdet i damehåndbold vinder guld til OL.

15

”Også dengang måtte vi kæmpe for midlerne” Af Britt Andersen Uden at kende noget til udviklingshæmmede, kastede Jørgen Due Pedersen sig som 45-årig ud i jobbet som forstander på en helt ny institution ved Haderslev. Siden kom han med i arbejdsgruppen i Socialt Leder Forum, og det hele fortæller han lidt om her. ”Jeg var involveret fra stiftelsen på et møde ved Fredericia.

Der var et lille forsamlingshus deroppe ved den store institution i Brejning, hvor vi mødtes, og så har jeg været med i 1920 år derefter,” fortæller han.

Om det første møde fortæller han: ”Jeg synes, det var spændende at være samlet oppe i Brejning. Dem, der startede det, har haft noget arbejde ved at finde adresserne på os alle sammen, for vi var jo samlet fra hele kongeriget Danmark. Vi var vel 50-75 stykker samlet,” husker han.

Erfaringsudveksling var vigtigt for Jørgen Due Pedersen, der som ny i særforsorgen på en institution ved Haderslev, ønskede al den viden han kunne få gennem Forstandergruppen af 1986. ”Det var simpelthen inspirationskilde til ny viden. Det har at gøre med den baggrund jeg havde, for da jeg blev forstander for institutionen for udviklingshæmmede, havde jeg aldrig haft med udviklingshæmmede at gøre før. Jeg havde været på institution for adfærdsvanskelige unge, og mit argument for at skifte retning var, at jeg ikke kunne se mig selv som 55-årig med adfærdsvanskelige unge,” forklarer han.

Den nye opbygning af de små institutioner for udviklingshæmmede i Sønderjyllands amt, syntes Jørgen Due Pedersen lød spændende, og det kunne han godt tænke sig at være med til, så derfor søgte han jobbet og blev forstander på en helt ny institution.

Hvert enkelt individ er sit eget individ.

Fra 1990 og de efterfølgende fire år var Jørgen Due Pedersen med i den arbejdsgruppe, der skulle sørge for at årsmøderne blev planlagt, og det kom der spændende Danmarks rundture ud af. ”Når vi skulle forberede et årsmøde - vi var jo sådan en lille bestyrelse der mødtes - så tog vi over til hinanden… Vi var i Hanstholm engang, kan jeg huske. Og de foredragsholdere vi skulle have, fandt vi ved at nogle kendte nogle, og i løbet af 2½ døgn, så var programmet for det næste årsmøde stort set lagt,” fortæller han. ”Når vi havde været samlet for at lave program, de første år i hvert fald, der delte vi opgaverne imellem os, med at få sendt indbydelser ud til de enkelte institutioner. Jeg var det ene år den, der skulle sende indbydel-

Socialt Leder Forum: Ekstraordinær generalforsamling på Munkehatten.

Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

Socialt Leder Forum: Pia Møller ansættes i fast stilling.

Lille landsmøde på Hindsgavl.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

Folketingsvalg: Anders Fogh Rasmussen (V) bliver statsminister og danner VK-regering.

World Trade Center angribes.

Frit sygehusvalg indføres.

Kurt Thorsen og Rasmus Trads får fængselsstraf i PFA-sagen.

2001

16

”I 1984 var institutionen overgået fra staten til Vejle amt. Da særforsorgen flyttede ud fra staten til amter, tog amterne beboere hjem fra udenomsamter, men da jeg begyndte på Vilstrupvej 120, var der ikke nogen beboere. Det var et gammelt børnehjem, der blev lavet om til institution. Og vi var så ude og visitere på de store udenomsamtslige institutioner. Løgumgård hentede man også fra, selvom det var i eget amt. Det var der pårørende, der var meget oprørte over. De var bekymret over flytning, efter at deres pårørende havde boet der i mange år. Men det endte med at blive rigtig godt,” fortæller Jørgen Due Pedersen om begyndelsen på sin karriere inden for særforsorgen.

For Jørgen Due Pedersen var der udfordringer i jobbet. ”Det var noget med det pædagogiske, der var under udvikling, som for eksempel holdninger til det enkelte menneske, og at det var voksne beboere. Nu havde jeg jo arbejdet med børn, og det var noget andet. Men min stedfortræder var en mand fra særforsorgen, og jeg var socialpædagog, så vi supplerede hinanden godt i de 20 år, hvor vi endte med at have et arbejdsfællesskab af meget høj karat,” erindrer han.

2002

serne ud til alle de forstandere og stedfortrædere, der var i kongeriget Danmark. Vi havde selvfølgelig nogle lister. Men det var et kæmpe arbejde, at få det duplikeret og sendt ud til alle de mange mennesker. Der blev slikket på nogle frimærker,” griner Jørgen Due Pedersen.

De personer, der skulle planlægge årsmødet fik oftest hjælp på den institution, de var leder for. ”Det var sådan, at på de enkelte institutioner, brugte vi de sekretærkræfter der var. Og så var det en ”arbejdsgruppe” vi havde og ikke en bestyrelse, og det var fordi, vi ikke ville være en konkurrent til SL (Socialpædagogernes Landsforbund, red.). Det var foredragsvirksomhed, samvær og udveksling af erfaringer, der var målet. Målet var ikke at blive en forstandergruppe, der lod sig høre i dette og hint. Det er ikke en forening i samme forstand som SL,” forklarer han.

Selvom politiske debatter blev taget i Forstandergruppen af 1986, så var det ikke den drejning gruppen endte med at tage. ”Der var meget diskussion i vores gruppe, om vi skulle skille os ud fra SL, men det blev vi ret hurtigt enige om, at vi ikke havde kræfter og styrke til. Det var en tid, der i 1986, hvor det i den grad var et inspirationsforum, der var behov for. Og dengang skulle vi jo ikke gøre rede for dette og hint. Vi kunne sætte os, slå lyttelapperne ud og tage det med hjem, vi havde lyst til,” siger han.

I arbejdsgruppen blev det selvfølgelig evalueret efter hvert landsmøde, om der havde været for meget af det ene eller det andet. ”De fleste gange syntes vi, at vi havde ramt rigtigt.

Der er ingen tvivl om, at der i de år blev indført meget inspiration på årsmøderne. Det ene årsmøde var ikke bedre end det andet. Men det var altid meget aktuelt.

Der var et år, hvor der var meget debat om staveplader.

Det var sådan, at vi var nogle, der sagde, det var det rene nonsens, og andre der talte meget positivt for det, og det kunne godt skille vandene, når vi diskuterede det. Men vi havde også besøg af andre oplægsholdere, med budskaber, der var meget kød på. Blandt andet Erling Tiedemann, der var amtsborgmester i Vejle amtskommune (V). Han var virkelig inspirerende at høre på.

Han havde noget på hjertet, og han var en mand, der blev lyttet til, og så var han ikke bange for at gå i mod sit eget parti. Han så meget på den enkelte person, ikke på gruppen, men på at hvert enkelt individ er sit eget individ. Vejle amtskommune var også forgangskommune inden for udviklingshæmmede,” fortæller han.

Alt i alt er Jørgen Due Pedersen meget tilfreds med at kigge tilbage på de 25 år, der er gået siden Socialt Leder Forum blev opstartet, og der er ikke rigtig noget, han syntes, der skulle have været anderledes. ”Nej, jeg synes stadigvæk, at det var den rigtige model, der blev valgt, som var uden for fagforeningen og ikke i konkurrence med fagforeningen. Der var god inspiration fra årsmøderne og fra de andre forstandere rundt om i landet. Der var tidspunkter, hvor man snakkede med hinanden, hvor vi fik gode ideer til at gøre det anderledes,” siger han.

Fra opstarten i 1986 og til i dag er der dog lidt tilfælles: ”Også dengang måtte vi slås om midlerne til institutionerne. For eksempel for at få forbedret boligstandarden. Der var en amtspolitiker, der syntes, det så rigtig fint ud på Vilstrup. Men jeg sagde: ”Når du er på ferie, så vælger du værelse med eget toilet, men her skal beboerne året rundt dele bad og toilet på gangen.”- Et toilet til otte voksne på gangen, det er altså ikke nogen luksus, ” konstaterer Jørgen Due Pedersen, der glæder sig over, at der i dag er bad og toilet til hver enkelt lille lejlighed på Vilstrup.

Jørgen Due Pedersen er uddannet socialpædagog og var forstander på Vilstrup 120, Haderslev, fra 1984 til 2006, der dengang tilhørte Sønderjyllands amt. Han er i dag pensionist og bor i Haderslev.

Socialt Leder Forum: Kontingentbetaling indføres.

Forstandergruppen af 1986 hedder nu: Forstandergruppen.

Landsmøde på Nyborg Strand. Lille landsmøde på Hindsgavl.

Mellemlederkonference på Nyborg.

Socialt Leder Forum: Udvikling bliver en del af foreningen.

Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Bornholm.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

Europæisk Handicapår udnævnt af EU. USA går i krig mod Irak med støtte fra 45 lande.

Nicetraktaten træder i kraft.

Landsholdet i damehåndbold vinder OL-guld.

10 lande optages i EU. Operaen på Holmen åbner officielt.

2003

2004

17

”Ildsjælenes klub” Af Britt Andersen Ib Poulsen, direktør for Socialt Leder Forum, som med rette kunne kaldes ”ildsjælenes klub”, har altid interesseret sig for organisatorisk arbejde og medmenneskelighed.

”Hele mit liv har jeg altid været en ildsjæl, og jeg kan se, at jeg til foreningens 10 års jubilæum, syntes at det var vigtigt, at vi skulle have indflydelse, og den holdning har jeg stadig,” siger Ib Poulsen.

Socialt Leder Forums direktør, Ib Poulsen, har været med til at forme udviklingen og foreningen igennem de fleste af årene i dets 25-årige historie. ”Siden 2009 og til nu, har jeg været direktør for Socialt Leder Forum,” fortæller Ib Poulsen, mens bilerne suser forbi i det centrale af Odense.

Jeg afløste Finn Gregersen som formand, og har så været med lige siden. Jeg blev valgt i 1993, og så blev Hanne Vittrup formand i 2008, en opgave som Jakob Volther overtog i 2009,” beretter han.

Før Socialt Leder Forum fik eget sekretariat, var foreningen dybt afhængig af, at sekretariatsarbejdet kunne ske på de institutioner, hvor bestyrelsesmedlemmerne kom fra, for der var meget praktisk arbejde forbundet med blandt andet at lave konferencer to gange om året.

”Man kunne næsten ikke være formand, hvis man kom fra en lille institution, med alle de kopier, der skulle duplikeres, for så skulle det være foregået hjemme ved én selv af hensyn til institutionens økonomi,” siger Ib Poulsen. Økonomi har altid været en vigtig parameter for foreningen, også mådehold, så pengene kunne række så langt som muligt.

I 1980’erne er der et tidspunkt, hvor der er nogle skatte- og momsmæssige problemer, og i den forbindelse fik Forstandergruppen udarbejdet nogle formålsparagraffer. Pia Møller, der i dag er sekretær i Socialt Leder Forum, blev i 1992 hyret til på freelancebasis at overtage det praktiske arbejde med at lave regnskaber for foreningen, og så kom der helt styr på den del. ”I 1992 bliver Udvikling overtaget af Socialt Leder Forum, og så bliver Pia (Møller, red.) købt til at lave det administrative arbejde. Jeg laver det ene landsmøde, med bestyrelsen som sparringspartner, i min fri- og arbejdstid. Mellemleder-efterårskonferencen købte vi konsulenthjælp i to uger til at lave. Men før vi fik Pia, havde vi et landsmøde, hvor vi ikke fik bestilt værelser nok og der var oplægsholdere, der ikke var fulgt op på og sådan nogle ting. Der kom styr på alle de der ting igen med Pia ansat,” husker Ib Poulsen.

I 2006 begyndte debatten om det at bevæge sig fra græsrodsbevægelse til interesseorganisation og samtidig skifte navn. Bestyrelsen blev enige om at ansætte Ib Poulsen i 2009, men det var en lang proces, at nå dertil. ”Snakken begyndte flere år i forvejen. Der sad mange i repræsentantskabet, der mente at konferencerne og det sociale forum var nok, og at Socialt Leder Forum ikke skulle være en politisk organisation. Og det at skifte

”Den besked læger førhen gav til forældrene var: ”Få jer et nyt barn og glem det her.” ”

Ib Poulsen, om oplevelser fra hans elevtid på Brejning.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille Landsmøde på Nordjylland.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

2005

18

Folketingsvalg: Anders Fogh fortsætter som statsminister i VK-regering.

Frit sygehusvalg indføres.

navn fra Forstandergruppen af 1986 til Socialt Leder Forum var også en længere proces,” fortæller Ib Poulsen.

Fremtidsscenariet Som formand og direktør har han fulgt medlemsudviklingen og landsmødedeltagelsen med både glæde og bekymring i årenes løb. ”Da vi havde amterne, havde vi et rigtig godt samarbejde. Næsten alle socialdirektørerne fra alle amterne var med til landsmøderne. I dag er det kun socialdirektørerne fra Århus og København der kommer, de andre har vi ikke nogen kontakt med. Men jeg har brugt meget tid på at netværke, så det er ikke det, men vi har ikke kontakt som i gamle dage,” erkender Ib Poulsen. ”Der skal ske et eller andet, for på mange måder er jeg nervøs for den tid, vi lever i. Om der er økonomi til at man får lov til at være med til at netværke og få ny viden,” siger han.

Netop medlemsudvikling og landsmøde deltagelse er nogle af de områder, som er med til at finansiere Socialt Leder Forums daglige arbejde. ”Vi skal nok overleve de næste par år, men får vi ikke tilgang til vores konferencer eller flere medlemmer, så eksisterer vi ikke om fem år. Men behovet er der, for der er også behov for at give KL og Socialministeriet sparring på det, de laver. Der er ansat mange Djøf’ere (akademikere, red.) uden praksis og erfaring, som chefer, og de har meget lidt forståelse for, at det her område ikke er som sundhedsområdet,” forklarer Ib Poulsen.

Borgerne bor på bostederne hele livet, og de har behov for en større socialpædagogisk indsats end det man forholdsmæssigt kortvarigt giver i sundhedssystemet, så derfor har Socialt Leder Forum en stor rolle at spille som sparringspartner og talerør fra området, oplyser direktøren, der går på pension i 2015. Inden da forventer han at skulle bruge mindst et halvt år på at få sat sin afløser grundigt ind i arbejdet. ”Der er behov for vidensformidling, da de nuværende kommuner er for små til at få vidensdelt nok. Men hvis foreningen stadig skal overleve med stort praksis kendskab, så dur det ikke at finde min afløser tre måneder før,” konstaterer Ib Poulsen.

Socialt Leder Forum i professionelle omgivelser.

”Jeg håber, vi kan være med til at udvikle den her interesseorganisation, ved at der bliver inviteret andre med ind, så det bliver en paraplyorganisation på det her område. Med det lille område vi har, vil vi altid være små. Det vil være en god idé, hvis vi ansætter en kommunikationsansvarlig på fuld tid og en jurist, så høringssvarene kan få noget substans, i stedet for kun at komme fra hjertet,” siger han. ”Organisationen Foreningsfællesskabet Ligeværd har specialiseret sig i det at have med unge udviklingshæmmede at gøre, og hvis en 3-4 lignende organisationer går sammen, kan de dele ressourcerne, hvilket jeg gerne så skete for vores forening,” siger Ib Poulsen.

Ib Poulsen er født og opvokset i Sønderjylland, og uddannet omsorgsassistent fra Brejning i 1973. Han har været aktiv i Åndssvageforsognets Personaleforbund og Socialpædagogernes Landsforbund, blandt andet som amtskredsformand. Han var formand for Forstandergruppen af 1986 fra 1993 til 2009. Siden 2009 har han været direktør for Socialt Leder Forum, som han forventer at lede indtil 2015.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille Landsmøde i Ribe.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

2006

Fugleinfluenza (H5N1) findes i Danmark for første gang.

Politiets fællesnummer 114 indføres.

Saddam Hussein bliver henrettet.

19

Fremtiden skal være mere fagpolitisk Af Britt Andersen I anledning af 25 års jubilæet er foreningens nuværende formand, Jakob Volther, inde på fremtidsperspektivet for Socialt Leder Forum, hvor han tror på, at foreningen skal have mere fagpolitisk indflydelse uden at være konkurrent til fagforeningerne. ”Vidensdeling og netværket er det vigtigste. For mig betyder det rigtig meget, at jeg kan ringe til Vejle og sige, at vi står i den og den situation, hvad gør I? Det kommer retur igen, når man har et godt netværk, og det er det, der gør det så unikt, at vi har det netværk i Socialt Leder Forum, som vi har,” siger Jakob Volther.

Jakob Volther er formand for Socialt Leder Forum og leder af Kellersvej 10, et botilbud i Gladsaxe Kommune, hvor der bor 60 beboere. ”Det er voksne udviklingshæmmede, som har deres egen lille bolig på 15 m2, hvor de deler badeværelser toog-to. De har ikke store forhold, men de har gode fællesarealer, for det er en af de gamle centralinstitutioner, der er bygget om. Nu er her et botilbud, og når pengene kan findes til det, ved jeg, at Gladsaxe Kommune gerne vil lave tingene om herude,” fortæller han.

Jakob Volther er meget tilfreds med sit job som forstander og de muligheder for erfaringsudveksling, der er på tværs af kommunegrænserne. ”Jeg har det rigtig godt med at være forstander, og vi er glade for at være i kommunen, da vi har en del botilbud. Vi har et samarbejde med Gentofte Kommune, hvor der også er en gammel central institution, godt nok for børn, men vi kan stadig bruge hinanden til sparring.

Så vi har et netværk blandt lederne, for man har behov for en drøftelse og høre med andre ører. Der er nogle af kommunerne, hvor tilbuddene er blevet lidt små, fordi de ikke har så mange udviklingshæmmede, og de får det svært med at få sparring,” forklarer han.

Socialt Leder Forum er relevant for alle ledere og beslutningstagere, der arbejder med og vil vide mere om udviklingshæmmede. Bestyrelsen består af fem personer, og for dem er opgaverne blevet lettere efter, at

Ib Poulsen er ansat som direktør. Det lå ikke lige for, at Jakob Volther skulle blive formand for Socialt Leder Forum. Han har været med i bestyrelsen siden 1996, hvoraf han i 10 år har været kasserer, men så for et års tid siden blev han formand. ”Det med formandsposten har noget at gøre med hvem, der har tid. Før havde vi en der hed Hanne Vittrup, som gjorde det rigtig godt, men så af tidsmæssige årsager blev det mig, der overtog posten efter hende.

Og der er jo himmelvid forskel på formandsposten fra tidligere og så til nu, hvor Ib Poulsen er kommet til, så er det knap så tidskrævende,” siger Jakob Volther.

Jeg synes jo, det er ganske unikt at få lov til at være med i bestyrelsen, for vi er en lille flok, der arbejder godt sammen, fordi vi brænder for at få det her til at overleve. Vi er gået fra at være græsrodsagtige, hvor vi lavede alt selv til i dag, hvor alt er mere professionelt med ansatte, kontor og så videre.”

Jakob Volther, nuværende formand om udviklingen igennem 25 år.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille Landsmøde på Nordjylland.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille Landsmøde i Ribe.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

Folketingsvalg: Anders Fogh fortsætter som statsminister i VK-regering.

Frit sygehusvalg indføres.

Fugleinfluenza (H5N1) findes i Danmark for første gang.

Politiets fællesnummer 114 indføres.

Saddam Hussein bliver henrettet.

2007

20

Jakob Volther sammen med stedfortræder Helle Ingemann.

2008

Socialt Leder Forums nuværende formand er meget tilfreds med det hverv, han har fået, takket være den nuværende ledelse. ”Også blandt andet fordi, der er et rigtig godt samarbejde med Ib, for han er utroligt lyttende. Og når pressen ringer til mig en søndag, for at få en kommentar, så siger jeg: ”Ring lige tilbage om lidt, for så snakker jeg lige med Ib”, for når pressen vil have en udtalelse, vil den have den fra mig og ikke Ib, men så får jeg drøftet nogle ting, og så er jeg klar, ” fortæller han.

Fremtidsperspektivet Hvor Socialt Leder Forum er om 10 år, er svært at spå om, men Jakob Volther mener, at foreningen beholder sin størrelse og at opgaverne er omdefinerede. ”Jeg tror ikke på, at vi bliver dobbelt så store, men jeg tror på, at vi kan holde skansen, som vi er i dag. Kan vi holde status quo, så er det også en udvidelse, nu at bostederne bliver slået sammen,” siger han.

Han gør også opmærksom på, at området er en lille niche, da der ikke er så mange udviklingshæmmede i Danmark. Tal tilbage fra 2003 anslår, at der er ca. 36.000 udviklingshæmmede, hvoraf ca. 22.000 skal have en del støtte for at kunne klare sig. ”Jeg tror på, at vi overlever som forening, men jeg tror også på, at vi er mere politiske. Jeg fornemmer, at lige som KL, SL og regionsforeningen bruger os nu, hvor de henvender sig til Ib, og spøger om, vi kan deltage i det og det netværk. Så er det også den retning, vi skal i fremtiden rent fagpolitisk. Og det er jo lækkert at blive brugt på den måde. Ib har for eksempel siddet med i et fast udvalg omkring det med boligområdet, udpeget af Socialministeriet,” fortæller Jakob Volther.

I fremtiden skal Socialt Leder Forum ikke være en konkurrent til Socialpædagogernes Landsforbund, så derfor er der også et tæt samarbejde her. ”Vi skal komme med høringssvar med forskellige ting, der bliver sendt ud fremover også. Men vi skal ikke blive konkurrent til fagforeningerne. Der skal være et

Jakob Volther er uddannet omsorgsassistent med årskursus og efterfølgende videreuddannelser. Han har siden 1994 været forstander på Kellersvej 10, Gladsaxe, der har 60 beboere.

samarbejde med afgrænsninger. Man kan sige, at da SL (Socialpædagogernes Landsforbund, red.) skiftede formand fra Kirsten Nissen, der blev både Ib og jeg indkaldt til møde, da hun var holdt op. Så vi fik snakket med den nye formand, Benny Andersen, om hvad kan vi samarbejde om, og hvad der er hvad. Det er dejligt, at de er opmærksomme på, at der rent faktisk er en organisation, der kan samle medlemmer inde for vores område,” påpeger han.

For at foreningen også kan blive 35 år, er det nødvendigt at den overlever. ”Jeg tror på, vi har fundet den rigtige vej, for at foreningen kan overleve. Bare vi kan blive ved med at trække vores kolleger til arrangementer, ellers så dør vi. Og så skal vi have repræsentantskabet med – og det har været svært. Vi har forsøgt at ændre tingene de sidste tre år. Blandt andet ved at ansætte Ib Poulsen som direktør, og så er vores hjemmeside blevet væsentligt bedre. Vi overvejer også om bladet Udvikling skal gøres digitalt, det er en tanke vi har, så det er der et udvalg, der arbejder med,” uddyber formanden.

Men nu er der 25 års jubilæum, så derfor afslutter Jakob Volther med et: ”Held og lykke med de næste 25 år”.

Lillemosegaard-stenen.

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde på Sjælland.

Mellemlederkonference på Nyborg Strand.

2009

Centrum-Demokraterne opløses.

25 øren afskaffes.

21

Socialt Leder Forum har banet vejen for Social IT Uden Socialt Leder Forum, ingen Social IT. Det lyder som store ord i forbindelse med foreningens jubilæum, men foreningen har haft en afgørende betydning for, at digitalisering af den sociale sektor er sat på den offentlige dagsorden.

Da serviceloven i 1998 fastslog at enhver borger har ret til en skriftlig handleplan var Socialt Leder Forum hurtig til at bakke op bag ethvert konstruktivt initiativ til digitalisering.

I Team Online A/S mødte vi gang på gang foreningens daværende formand og nuværende direktør Ib Poulsen alle steder, hvor ledere, medarbejdere, myndigheder og teknologileverandører mødtes for at tage hul på digitaliseringsopgaven, ikke mindst i klyngesamarbejdet Social IT under IT Forum Fyn. Ved flere lejligheder har vi desuden haft mulighed for at arbejde sammen på projekter.

Og altid har Socialt Leder Forum haft fokus på den udsatte borger, på fagligheden og på fagets udøvere. Og det er en tilgang til opgaven, som vi har lært meget af og forsøgt at indarbejde i vores egne kvalitetskontroller, hvor vi nu altid spørger os selv, gavner det vi gør borgeren, understøtter de løsninger vi udvikler fagets behov og letter vores systemer medarbejderne hverdag.

På den måde har Socialt Leder Forum fået stor indflydelse på, hvordan vi i Team Online har udviklet vores kerneprodukter Bosted System og inCorp Portal, der bruges på sociale aktivitets- og botilbud i hele Danmark. Men mere end det. Ib Poulsens store viden om det sociale områdes behov har også været med til at sikre, at

vores systemer i dag kan anvendes i udlandet, på Malta og i USA, hvor medarbejderne på sociale tilbud nu nyder godt af de fælles erfaringer, som er udvekslet og bearbejdet gennem mange år og omsat til brugbare værktøjer i den sociale sektor – uanset landegrænser og administrative barrierer.

Jeg synes, at Ib Poulsens egne ord ved vores eget 10 år jubilæum meget godt afspejler hans og foreningens holdning: - Digitalisering er et af de redskaber, der sikrer, at borgerne oplever en stigende kvalitet i den sociale indsats og sammenhæng mellem den sociale indsats og andre offentlige serviceydelser. Digitalisering gør det lettere for den enkelte borger at få indsigt i sin egen sag og gøre sagsbehandlingen mere gennemsigtig. Det vil forbedre den enkeltes mulighed for at tage et større ansvar for sin egen situation samt styrke dialogen mellem borger og myndighed og personale.

Det er en holdning, som vi har nydt godt af i årene, der er gået, og vi ser frem til et fortsat stærkt samarbejde, hvor vi altid sammen hjælper hinanden med at holde borgeren i fokus.

Venlig hilsen Koncerndirektør Michael Sandal Team Online Global

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde i Fredericia.

Socialt Leder Forum starter kursusvirksomhed.

2010

22

Jussi Adler-Olsen udgiver Journal 64.

Hvid jul for 2. år i træk.

Grethe Sønck dør.

SOCIALT LEDER FORUMS KALENDER Oversigt over aktiviteter i Socialt Leder Forum 2011 Læs mere og tilmeld dig på

www.socialtlederforum.dk

13. sep.

Kursus: Ansættelse - rette M/K i rette stilling

Ringsted

22. sep.

27. sep.

4. okt.

6.-7. okt.

7. okt.

13. okt.

25. okt.

8. nov.

22. nov.

Temadag Region Midtjylland

Ikast

Kursus: Ansættelse - rette M/K i rette stilling

Horsens

Kursus: Den nødvendige samtale

Ringsted

Lille Landsmøde + Repræsentantskabsmøde

Brejning

Reception (inviteret): Socialt Leder Forums 25 års jubilæum

Brejning

Konference: Efterårskonference 2011

Nyborg

Kursus: Den nødvendige samtale

Horsens

Kursus: Fundraising

Ringsted

Kursus: Fundraising

Horsens

Socialt Leder Forum: Landsmøde på Nyborg Strand.

Lille landsmøde, Brejning den 6. oktober.

Efterårskonference på Nyborg Strand.

Jubilæumsreception den 7. oktober kl. 13 på Comwell Hotel i Brejning.

2011

Caroline Wozniacki er nummer 1 på Verdensranglisten i tennis.

Folketingsvalg: Helle Thorning Schmidt bliver Danmarks første kvindelige statsminister.

23

SOCIALT LEDER FORUM VIDEN - LEDERNETVÆRK - UDVIKLING

VIDEN​​ Få adgang til faglig viden om social ledelse og arbejdet med udviklingshæmmede gennem Socialt Leder Forum.

V i udbreder viden om vores område blandt beslutningstagere, og søger indflydelse på den fagpolitiske dagsorden med sigte på bedre vilkår.

LEDERNETVÆRK Bliv en del af vores ledernetværk, som består af sociale ledere og mellemledere på flere hundrede tilbud i Danmark.

V i består af et ledernetværk, hvor vi deler viden og erfaringer på kurser, temadage og konferencer.

​​ UDVIKLING Styrk din arbejdsplads gennem vores kurser, kompetenceudvikling og rådgivning.

V i har vores egen boghandel, forlag og tidsskriftet Udvikling, der henvender sig specifikt til alle med socialfaglig baggrund.

læs mere på www.socialtlederforum.dk