TRÆTEKTONIK VÆRKANALYSER 2020

TRÆTEKTONIK 3. semester vÌrkanalyse arkitekturens anatomi og fabrikation

BA2/2020 AAF

KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE Arkitekturens Anatomi og Fabrikation Marts 2020

Værkanalyse — trætektonik TRÆTEKTONIK Opgavens overordnede sigte er at I skal undersøge og tegne trækonstruktionstypologier, for derigennem at opnå en forståelse for træbygningers anatomi, fabrikation, atmosfære og karakter.

Tegning Gennem digitale eller analoge udsnits- og helhedstegninger af en række udvalgte værker afsøges grundlæggende konstruktive og organisatoriske principper for træbygninger. Det producerede materiale KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE etablerer grundlaget for semestrets efterfølgende arbejde. Fokus er på den bærende og afstivende Arkitekturens Anatomi og Fabrikation konstruktion, men I må evt. gerne vise beklædningen på udvalgte dele af bygningen.

Marts 2020 (Alle er hjemsendt pga. COVID-19) KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE TRÆTEKTONIK Arkitekturens Anatomi og Fabrikation Opgavens Marts 2020overordnede sigte er at I skal undersøge og tegne trækonstruktionstypologier, for derigennem at opnå en forståelse for træbygningers anatomi, fabrikation, atmosfære og karakter.

TRÆTEKTONIK Tegning Gennem digitale eller analoge udsnits- og helhedstegninger af en række udvalgte værker afsøges Opgavens overordnede sigte og er at I skal undersøge og tegnefor trækonstruktionstypologier, for derigennem grundlæggende konstruktive organisatoriske principper træbygninger. Det producerede materiale at opnå en forståelse anatomi, fabrikation, atmosfære etablerer grundlagetfor fortræbygningers semestrets efterfølgende arbejde. Fokus er påog denkarakter. bærende og afstivende konstruktion, men I må evt. gerne vise beklædningen på udvalgte dele af bygningen.

Tegning Gennem digitale eller analoge udsnits- og helhedstegninger af en række udvalgte værker afsøges grundlæggende konstruktive og organisatoriske principper for træbygninger. Det producerede materiale etablerer grundlaget for semestrets efterfølgende arbejde. Fokus er på den bærende og afstivende konstruktion, men I må evt. gerne vise beklædningen på udvalgte dele af bygningen.

Tegninger og tekst I 2 mands grupper skal I tegne følgende aksonometrier (eller isometrier hvis I fortrækker det):  1 aksonometrisk udsnit set fra gavlen 1:20 (se sort/hvid tegning)  1 aksonometri af hele bygningen 1:200 (se rød tegning; men undlad at ’sprænge’ jeres aksonometri!)  Tekst der redegør for værket; årstal, arkitekt, ingeniør, konstruktionstype, beklædningstype osv.

(A4 højformat, Times New Roman. pkt.10) Hvis I foretrækker at udføre ovenstående i træmodeller 1:20 + 1:200 i stedet, er det jer frit for. (Træpinde, tændstikker, lister osv.) 

Forestil dig det analyserede trækonstruktionsprincip overført til dit eget projekt i Store Vejleådal.

Tegn en konstruktion der i dimensioner vil kunne ligge på jeres site. Dette gøres i en aksonometrisk Tegninger og tekst tegning i 1:100. Dette er ikke et bindende forslag – blot et skitseforsøg.

I 2 mands grupper skal I tegne følgende aksonometrier (eller isometrier hvis I fortrækker det): Model  og1 foto aksonometrisk udsnit set fra gavlen 1:20 (se sort/hvid tegning) skal i af lave enbygningen skitsemodel af jeres bygningsanlæg (tårn og bygning) i 1:200 og placere  1Desuden aksonometri hele 1:200 (se rød tegning; men undlad at ’sprænge’ jeres denne på jeres 1:200 situationsplan; tag et foto vinkelret oppefra. aksonometri!)

Tegninger og tekst  Tekst der skal redegør for følgende værket; årstal, arkitekt, ingeniør, konstruktionstype, beklædningstype osv.

I 2 mands grupper I tegne aksonometrier (eller isometrier hvis I fortrækker det): (A4 højformat, Times New Roman. pkt.10)  1 aksonometrisk udsnit set fra gavlen 1:20 (se sort/hvid tegning) Hvis I foretrækker at udføre ovenstående i træmodeller 1:20 + 1:200 i stedet, er det jer frit for. (Træpinde,  1 aksonometri tændstikker, lister osv.) af hele bygningen 1:200 (se rød tegning; men undlad at ’sprænge’ jeres aksonometri!)  Tekst der redegør for værket; årstal, arkitekt, ingeniør, konstruktionstype, beklædningstype osv.  (A4 Forestil dig det Times analyserede overført til dit eget projekt i Store Vejleådal. højformat, New trækonstruktionsprincip Roman. pkt.10) Tegn en konstruktion der i dimensioner vil kunne på jeres site. er Dette gøres en (Træpinde, Hvis I foretrækker at udføre ovenstående i træmodeller 1:20ligge + 1:200 i stedet, det jer fritifor. aksonometrisk tændstikker, lister osv.) tegning i 1:100. Dette er ikke et bindende forslag – blot et skitseforsøg.

Model og foto Forestil dig deti lave analyserede trækonstruktionsprincip overført til og dit bygning) eget projekt i Store Vejleådal.  Desuden skal en skitsemodel af jeres bygningsanlæg (tårn i 1:200 og placere Tegn en konstruktion der i dimensioner vil kunne ligge på jeres site.

Dette gøres i en denne på jeres 1:200 situationsplan; tag et foto vinkelret oppefra. aksonometrisk tegning i 1:100. Dette er ikke et bindende forslag – blot et skitseforsøg.

Model og foto

Anders Richelsen

1 Multifunctionele schuur — Haiko Mejer + Alex van de Beld Annvei Wathne Svinø, Bertil Hjorth Frandsen

2 Sommerhus, Handrup Strand — Lenchow Pihlmann Emma Ejeskjær, Chanathip Namhing 3 Bakkedraget, Tibirke — LASC Studio + Johansen Skovsted Esben Markus Lindhe 4 Pavillon — Korteknie Stuhlmacher Architekten Mada Christian Hvidberg, Tobias Gramhald-Nørland 5 Bynaturrum — LETH & GORI Marius Malmberg, Mathias Haarder Lønskov, Max Thomsen 6 Kunsten At Bygge, BLOX — LETH & GORI Nora Otterdal, Sigrid Friis Christiansen 7 Badehus til søbad, Zug — Ifred Krähenbühl Tone Karlsen, Trine Junker Rasmussen 8 Totenstube, Vrin — Gion Caminada Aslak Meyer, Karolina Jernberg 9 Railway Sleeper House, Miyakejima — Shin Takasuga Emilie Møller Jensen, Erik Olofgors 10 Myrehuset, ZOO — Claus Pryds Jonathan Bashari, Mads Buus Sørensen 11 Schule, St. Peter — Conradin Clauvot Sandra Stubban Hnasen, Selma Lindstedt 12 Eget sommerhus, Rørvig — Erik Korshagen Anna Kejser Hansen

13 Espensiva — Jørn Utzon Anna Maria Giraldi, Arvid Ekdahl 14 Kindergarten — Morger Degelo Karin Buchhave Nørgård, Anders Normann 15 Pumpestation, Skjern — Johansen Skovsted Andreas Rossil Schmidt, Anna Schønning Sture 16 Skovhuset, Vitskøl Kloster — Bertelsen Scheving David Tækker Levin, Filip Larsson 17 Norsk stavkirke, Gol — ukendt Marco Peter Bruhn, Markus Haugli Hystad 18 Sommerhus, Røsnæs — Ole Meyer Mathias Søgaard Kristensen, Nick Heinsbæk

19 Sommerhus, Vejhøj — Ole Meyer Petrine Lande Koteng, Samuel Scoot Rees

1 Multifunctionele schuur

Oppføringen av bygget The Multifunctional Schuur ble startet i 1999, og sto ferdig i 2000.

Byggverket er plassert i landsbyen Noordlaren i den nederlandske provinsen Groningen.

Arkitektene Alex van de Beld og Haico Meijer, ved det nederlandske arkitektkontoret Onix, tok inspirasjon fra de gamle, lokale låvene i provinsen da de tegnet bygget. ”Låven” har en sammenslåing av flere funksjoner. Deriblant en carport, et uteområde under tak, et lager, et våtrom og et kontor.

Bygget var det første designet av Onix, som kun brukte elementer av tre. Stenderverket består av meget kraftige massive eikebjelker som bærer resten av trekonstruksjonen. Konstruksjonstypen går under kategorien ‘timber frame construction’. Strukturen har et systematisk og gjentakende mønster, som gjør den enkel å sette opp på kort tid. I tillegg, så er metoden er både økonomisk gunstig og fleksibel, som gjør den mulig å benytte i mer alternative bygningsformer. Kledningen består av liggende panel på klink (så regnvannet løper av), som følger formen til stenderverket og taket.

aksonometri

Multifunctionele schuur, Drenthe Haiko Meijer + Alex van de Beld

Annvei Wathne Svinø, Bertil Hjorth Frandsen

2 Sommerhus Handrup Strand

Sommerhus i Mols Bjerge er tegnet av arkitekterne Lenschow & Pihlmann og ble innviet i 2016.

Det ligger i Handrup Strand, Ebeltoft. Huset er 175 m^2 og består av fire små hus som danner seg en sentral gårdsplass. Utvendig side er beskjeden og anonym, men inne i gårdsplassen avsløre et romlig åpen planløsning hus med en varm furu interiør. Glassdører og skyvevegger sikrer visuell kontakt mellom rom over gårdsplassen og gir klar og uhindret utsikt over bukten.

Huset är en våning hög och är i stora drag konstruerad i två lager. En utvändig konstruktion gjort av glas och metall, för att skydda mot väder och vind och en invändig pelar-balkstomme av ljus furu. Konstruktionen är stabiliserat av momentstyva anslutningar mellan pelarna och grunden i form av metallförbindelser. Pelar-balksystemet är anpassat till de fyra olika husens placering och sammansatta där efter för att invändigt skapa en enhet. Detta har lett till att den systematiska konstruktionen har vissa frånskiljande element. Såsom bjälkar som avslutas vid en annan bjälke där de annars slutar vid en pelare. De tjocka pelarna och bjälkarna är den bärande konstruktionen och står synlig för den som vistas i huset. Träkonstruktionen är ihopsatt med näst intill osynliga metall förbindelser vilket gör det svårt att veta exakt hur pelarna och bjälkarna är sammankopplade. Det som går att tyda är att bjälkarna oftast inte vilar ovanpå pelarna, utan är med stor sannolikhet sammansatta med invändiga metallförbindelser. I konstruktionen kan man dock även här se undantag där bjälken istället vilar ovanpå bjälken. Den utvändiga konstruktionen består inte bara av glasrutor från golv till tak, utan även av isolerade ytterväggar som är noggrant placerade för att minska insynen i huset och stabilisera konstruktionen. De är konstruerade för att stabilisera bjälkarna men är även är placerade på varje enskilt hus kortsida för att stabilisera takens gaveländar. Konstruktionen från bjälkarna och pelarna håller sig synlig genom i hela huset, detta tack vare att innerväggar och ytterväggar är konstruerade antingen bakom eller under och på så sätt stabiliseras av varandra.

Taken ser ut att vara klassiska sadeltak som vilar på de bärande väggarna och bjälkarna. Inifrån varierar det mellan det sneda taket och lägre horisontella takplattor. Detta skapar trösklar mellan olika rumsligheter då de får olika takhöjder och utseende. De lägre horisontella taken är placerade för att alla inre väggar ska hålla samma höjd, men även för att stabiliserar och gömma konstruktionen till de gaveländar som inte är placerade i ytterkanterna. Utvändigt är taken beklädd med galvaniserat stål som sätter ihop de fyra olika taken till ett och på då sätt skyddar mot regn och fukt. Fasaden består av lodräta träplankor, som ser ut att vara furu som med tiden och solen mörknat, och är utsmyckad av små lampor av zink. För att skapa en fin ingång till innergården är det hus mot norr kortare än de andra. Här är inte taket sammansatt vilket gör att mellanrummet bildar en långsmal passage. Hela innergården består av glaspartier som kopplar ihop de olika rummen i huset. De stora glaspartierna skapar inte bara genomsikt utan besår även av vissa rörliga delar, skjutdörrar vilket gör huset flexibelt och gör barriären mellan inomhus och utomhus mindre. Ett system av skjutbara ”träpersienner” är även konstruerade på utsidan av glaspartierna för att skydda mot stark sol och insyn. Huset som är placerat mot väst är även de lite annorlunda. Taket är lika brett som de andra tre taken men väggen mot innergården är indragen vilket gör det partiet av huset smalare än de andra. Detta gör innegården större och skapar en skuggad och mer skyddad sida.

Idén bakom de sammansatta men ändå separat husen var att de skall ha varsin funktion/syfte. Ett hus med sovplatser för gäster. Ett som fungerar som entré med toalett och dusch. Ett med kök, matsal och vardagsrum. Sedan det sista som en mer privat del med sovrum, egen toalett och uppehållsrum. Anledningen till detta var för att huset skulle fungera lika bra oavsett om man är där själv eller om man är flera.

aksonometri

Sommerhus, Handrup Strand Lenschow & Pihlmann

Emma EjeskjĂŚr, Chanatip Namhing

NOISREV TNEDUTS KSEDOTUA NA YB DECUDORP

NOISREV TNEDUTS KSEDOTUA NA YB DECUDORP

NOISREV TNEDUTS KSEDOTUA NA YB DECUDORP

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION gnihmaN pihtanahC 02:1

aksonometri

Sommerhus, Handrup Strand Lenschow & Pihlmann

Emma Ejeskjær, Chanatip Namhing

3 Bakkedraget Tibirke

Sommerhus i Mols Bjerge er tegnet av arkitekt Lenschow & Pihlmann og ble innviet i 2016. Det ligger i Handrup Strand, Ebeltoft. Huset er 175 og består av fire små hus som danner seg en sentral gårdsplass. Utvendig side er beskjeden og anonym, men inne i gårdsplassen avsløre et romlig åpen planløsning hus med en varm furu interiør. Glassdører og skyvevegger sikrer visuell kontakt mellom rom over gårdsplassen og gir klar og uhindret utsikt over bukten.

aksonometri

Bakkedraget, Tibirke

LASC Studio + Johansen Skovsted

Esben Lindhe

4 Pavillon

Pavillonen er tegnet i perioden 2012 – 2016 og er opført i 2017 i Amsterdam i Holland. Det er arkitektfirmaet Korteknie Stuhlmacher Architecten, der står bag designet og konstruktionen er skabt i samarbejde med ingeniør Jaap Dijks.

Bygningens ydre facader fremstår meget gennemsigtige, grundet de mange store glaspartier. De resterende dele af facaderne er beklædt med lukkede sortmalet træ. Store lister dækker den nederste del af dækket og giver tyngde til bygningen. Ovenfor er der brugt smallere lister og Van Eesteren Pavillion står skrevet her. Teksten knækker rundt om hjørnet på bygningen og leder ens øjne med i denne bevægelse. Vinduerne har alle et overhæng, i form af den udkragende tagflade, der varierer i størrelsen. Bygningens øverste niveau skyder sig op af taget som en skarp æske uden udhæng og fremstår åben og gennemsigtig som den letteste del af bygningen. Bygningens karakteristik bliver lettere i højden. Derudover er det de udstrakte længder og bredder, der er i øjenfaldende og karakteriserende for bygnings formsprog. Formsproget og konstruktionen er enkel og læsbar.

Bygningens indre er et stort rum. Bygningens skelet er her synligt og er med til at opdele rummet i mindre enheder. Store plader af cross laminated træ skær igennem bygningen både horisontalt og vertikalt. Der sker dog en undtagelse i loftet, hvor der benyttes smalle lister. Dette gør at rummet fornemmes højere og loftet lettere. Loftets effekt bliver forstærket af den store kontrast til resten af konstruktionen. Stål bliver brugt til at stabilisere trækonstruktionen i form af stålwire.

Konstruktionen fører ens øjne igennem bygningen og spænder rummet ud. Vinduerne fornemmes som store åbninger dannet imellem træskiverne. Bygningens indre fornemmes i direkte relation til den omkringliggende natur. Rummet og bygningens skelet kan beskrives med ord som gentagelse, stringens og kontraster.

Skitsemodeler 1:200, sat ind i forskellige kontekster i Kongsholmparken pü følgende sider (Mads)

aksonometri

Pavillon

Korteknie Stuhlmacher

Mads Christian Hvidberg, Tobias Gramhald-Nørland

5 Bynaturrum

Myretuen blev bygget i 2017 af Boegh Engineering og Liw Planning; projektet er tegnet af arkitekterne Elkiær + Ebbeskov og Leth & Gori. Myretuen kan beskrives som en distinkt, men ydmyg bygning der ligger midt i et naturområde udenfor Randers. Den har en form der relaterer sig til det omkringliggende lettere bakkede terræn og passer godt ind i landskabet. Bygningen rummer flere forskellige friluftsaktiviteter og er en del af et større projekt om at lave et Bynaturrum for hele Randers. Myretuen er bygget helt af træ, noget der giver det en form for varm karakter både indenfor og udenfor, og bidrager til at bygningen passer ind i naturen. Bygningens bærende konstruktion består af en simpel ’frame Construction’ bygget af træ. De bærende limtræsbjælker i taget er også synlige inde i huset, resten af de indvendige vægge er beklædt med krydsfiner af skrællet fyr og gulvet er lavet af terrassebrædder i brunimprægneret fyr. Udvendig er de ’lukkede’ dele af facaden beklædt med vandretliggende profilbrædder af spejlskåret douglas. En af facaderne er helt åben og 1:100 Aksonometri af Myretuen gør at rummet ikke lukker af for nogen, men derimod inviterer både natur og mennesker ind.

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION Mathias Lønskov

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

aksonometri

ByNaturrum Myretuen LETH & GORI

Marius Malmberg, Mathias Lønskov, Max Thomsen

6 Kunsten At Bygge BLOX

Værket ”Kunsten at bygge” er fremstillet af arkitektfirmaet Leth & Gori. Værket beskriver tegnestuens vigtigste værdier, da det er installation som er bygget til en specifik kontekst, nemlig trappen i BLOX, som nu forbinder alle 3 etager ved dette skellet.

Bygningsværket er fremstillet med træ, hvor størstedelen af træ-materialet er i 15 mm. birkekrydsfiner. Skellettet er samlet med skruer og beslag. Ud fra teksten Timer construction system er installationen bygget ud fra Baloon frame construction. Det er en konstruktion hvor byggeriets sidestykker er bygget som rammer med mindre rektangler der altså deler ydervæggene op. Dette skaber stabilitet i bygningen. Bygningens tag læner sig på konstruktionens spær, som også er med til at danne stabilitet. Derudover er åbningerne, til hvad der nok har været tænkt som vinduer, lavet således at nogle bredere finérplader er fastgjort i de enkelte fag.

Værket er delt op i 3 dele – 1 til hver etage. Disse dele forskyder sig ca. en halv etage, og er fastgjort i de enkelte fag med hængsler. Alle de lodrette stolper står overfor hinanden. Selve byggeriet er lagt på vandrette gulvbjælker. Der har ikke været brug for bærende fundamenter i dette tilfælde da installationen som sagt er bygget til indendørs brug langs med en trappe. Istedet læner det altså på gulv/trappefladerne som er vinkelrette. Der er med andre ord ikke risiko for at det synker ned i landskabet eller begynder at hælde.

aksonometri

Kunsten At Bygge, BLOX LETH & GORI

Nora Otterdal, Sigrid Friis Christiansen

7 Badehus til søbad

Værket udgør badefaciliteter langs søen i Zug og er tegnet af arkitekt Alfred Krähenbühl, Zug og bygningsingeniør Ernst Moos AG, Zug i 1997/98. Værket er bygget i enkle og skarpe træstrukturer.

Strandbadet består af en langstrakt konstruktion, med dikterende bærende søjler serielt langs bygningens ydervægge. Disse vertikale stolper spænder fra bund til tagflade og den hyppige gentagelse og mængde af søjler fordeler konstruktionens tyngde og tryk jævnt mod fundamentet. Imellem disse bærende søjler løber tværgående afstivende bjælker hvilke udgør både top- og bundrem i konstruktionen. Disse planker er med til at fixere stolpernes indbydes afstand.

Strandbadet opleves råt og kvalitetsrigt, da det er muligt for beskueren at se materialerne bag den plankebeklædte facade, en slags ’lag på lag’-princip. Facaderne består mere udpenslet af horisontale lyst-malede planker, med få centimeter mellemrum imellem sig, så det er muligt at se de vertikale søjler på indersiden. Under taget løber vertikale ens planker og skaber variation og struktur i samspil med de horisontale planker. Taget har en let hældning fra begge længer ind mod midten, hvilket formodentlig afleder regnvand og nedfaldet snavs.

Trækonstruktionen hviler på betongulvpladen som hviler på et randfundament og stribefundament ned langs midterdelingen af bygningsanlægget. De bærende stolper er placeret langs kanten af betonpladen, hvor yderligere beklædningen ligger sig udenpå stolperne. Dette giver konstruktionen en lethed og elegance, da betonpladen er trukket tilbage fra den beklædte facade og skaber et luftrum mellem konstruktionens ydre kant og jorden den står på. Badehuset fremstår som en elegant, kontrolleret og nøgter ’trææske’. Den er meget privat og aflukket ud mod den offentlige vej og åbner dernæst mere op gennem bygningen mod søen hvor den udmunder i en åben tagdækket * terrasse i forlængelse af de grønne græsplæner med** smuk udsigt. * * * * *

* * * * * * *

!%4()(4*VFWXYYZ* N"'036%"%$*,=*!'(%*'4*!")(% *

aksonometri

Badehus til søbad, Zug Ifred Krähenbühl

Trine Junker, Tone Karlsen

8 Totenstube

Totenstube, også kalt «Stiva da Morts» er et likhus lokalisert ved Plaz Cadruv i byen Vrin i Sveits.

Ifølge tradisjon er det vanlig å se den avdøde i sitt eget hjem, men i dag er det et større behov for distansering til død, i tillegg til at flere og flere dør i gamlehjem og har derfor ikke lengre et eget hus. Likhuset tilbyr derfor en spesiell plass der ritualene før en begravelse kan ta sted. Bygningen er bygget av tre og i en tradisjonell «strickbau» struktur som er vanlig i området. Likhuset er malt hvit for å skape en sammenheng til den nærliggende kirken.

Arkitekten bak bygningen heter Gion Antoni Caminada. Han ble født i byen Vrin i 1957 og er utdannet snekker og arkitekt. Stilen hans kan kjennetegnes ved at han ofte brukte den tradisjonelle ”strickbau” strukturen i tømmerbygninger. Prosjektet begynte i 1996 og stod ferdig i 2002 Noe man øyeblikkelig legger merke til når man ser på plantegningen av bygningen er at ytterveggene er doble. Dette gjorde Caminada for å løse et sentralt problem. Den doble veggen gjorde det mulig å sette sammen vegger av forskjellig høyde, ettersom bygningen ligger i en meget bratt bakke, og betongsokkelen som bygningen ligger på er derfor formet som en trapp. Noe som også er bemerkelsesverdig ved sokkelen er at den er høyere enn vanlig. Grunnen til at den er så høy er fordi den skal klare å holde fuktigheten unna treverket, selv ved store mengder snø, som det ofte blir i de sveitsiske alpene. Taket på bygningen har et dypt utheng, antakeligvis så snøen ikke begraver bygningen, og takets bekledning er en form for naturstein, noe som gir bygningen et organisk preg.

Bygningen i sin helhet er et utmerket eksempel på hvordan klima og plassering kan påvirke det visuelle uttrykk. De indre trepanelene sammen med den solide trappen med sammensatte trebjelker gir et trygt og stabilt inntrykk. Trebjelkene er satt sammen på samme måte som ytterveggene, med «strickbau»-teknikken, hvilket framheves av treplankenes ulike skiftninger i trappen. Interiørt er veggene over trappen helt lakkerte hvilket resulterer i en varm overflate. Avhengig av hvordan lyset ligger i rommet skifter og framhever lakken treverket til en nesten gylden tone.

aksonometri

Totenstube, Vrin Gion Caminada

Carolina Jernberg, Aslak Meyer

9 Railway Sleeper House

Railway Sleeper House er bygget fra 1960-1970, og står på den lille japanske ø Miyakejima i Stillehavet. Huset var planlagt af en række elever fra de daværende politiske bevægelser New Left og Peace Movement, men arkitekten bag projektet er Shin Takasuga. Huset forbindes i høj grad med den japanske kulturarv, og det særlige ved huset er blandt andet “single-type”-konstruktionen og materialerne, der er brugt til det.

Huset har tre niveauer, men der er ingen trapper, og for at komme videre op i huset, bruges stiger.

Ved at fjerne de almindelige “adgangs-elementer”, som trappen, laver Takasuga en abstrakt følelse af en lagdelt struktur og organisering af de forskellige rum. Rummene har alle et særligt kompositorisk forhold til hinanden. “Tatami Mat”-systemet dimensionerer nemlig det komplekse netværk af relationer de forskellige rum har, fordi de er formet efter et bestemt antal måtter. Huset rummer i stueetagen alle de fælles funktioner, som køkken og toilet. Der er derudover en spisesal, hvor loftshøjden udgør den fulde højde af huset. Det gør dette rum til samlingspunkt og hovedrum i huset.

Huset ligger på en skråning lige ved skovbrynet. Det har et betonfundament, men er ellers udelukkende bygget op af gamle jernbanesveller. Det er tilfældet for hele byggeriet, både vægge, gulve, søjler, tag samt møbler. Huset er altså opbygget af præcis den samme type bjælker, med ens dimensioner, og det har medført at tømrerne har udviklet uhyre præcise og nærmest kunstneriske konstruktionssamlinger. Huset rummer helt afgørende et bevis på hvor meget præcision og hvor mange specielle værktøjer de japanske tømrer mestrer, og med målet om at gøre alle samlinger helt enkle og ens udadtil, bliver de nærmest kunstnerisk udført.

Det første man ligger mærker til ved huset, er taget, der lægger sig over bygningen som et beskyttende skjold. Det er inspireret og bygget med samme metode som den japanske “tateanna”, hvor tagkonstruktionen både udgør selve huset, men også fungerer konstruktivt.

De mange ensartede, stablede eller samlede jernbanesveller danner tilsammen en grid-struktur, der præger husets opbygning. På japansk vis er alle konstruktioner eksponeret inde i huset, og nøje udført. Modsat den vestlige byggekultur, hvor man har tradition for at afstive byggerier med diagonale elementer, er dette japanske hus kun afstivet af sin egen grit-struktur og ved hjælp af taget.

Udover de æstetiske grunde, gør denne struktur også huset meget elastisk, hvilket er nødvendigt i et land som Japan, der er påvirket af jordskælv.

Overordnet er dette hus altså bygget efter et modul-princip. Både hvad angår organiseringen af rum, men i den grad også materialevalget af jernbanesveller som udgør de bærende konstruktionsdele. Det bliver en slags grammatik for huset, som er tydelig at se i plan og snittegninger. I tværsnittet ses tydeligt hvor mange små dele, nemlig de stablede sveller, væggene er bygget op af.

I plansnitet ses tydeligt konstruktionens grid-organisering.

Railway Sleeper House rummer mange japanske principper, ikke mindst de åbne rum med eksponerede konstruktioner. Det har en additiv udformning, og måske er det de mange gentagelser, der gør det så designmæssigt stærkt. Huset har i hvert fald nogle væsentlig designprincipper, men vigtigst af alt er, at det er selve konstruktionen, der udgør designet. Husets karakter forekommer altså af sig selv i kraft af metode og konstruktionstype.

aksonometri

Railway Sleeper House, Miyakejima Shin Takasuga

Emilie Møller Jensen, Erik Olofgors

10 Myrehuset

Myrehuset som lige nu er under konstruktion, ligger i Københavns Zoo på Frederiksberg, og er en ny bygning der skal tage pladsen for det nuværende Zoolab og dermed overtage dennes funktion i haven. Zoolab er en aktivitetsbygning, hvor børn kan komme tæt på, lege med og lære om nogen af de mange dyr der findes i haven. Den nye bygning vil udover et laboratorie- og aktivitetsområde som sit primære aktivitetsrum også indeholde et formidlingsafsnit, et arbejdsrum med mulighed for fordybning, formidling og præsentationer, og de derudover nødvendige rum som toiletter, garderobe, personaleafsnit og teknikrum.

Huset er regnet på af ingeniørfirmaet Regnestuen APS og tegnet af arkitektfirmaet Claus Pryds Arkitekter og det samlede projekt er totalrådgivet af Claus Pryds. Arkitektfirmaet beskriver projektet som værende en fortolkning af skoven som habitat, og båret af naturlige materialer. Herunder træ som den bærende og beklædende konstruktion forankret i stål som videre er forankret i beton som fundament. Konstruktionstypen er garanteret en blanding af flere, men et gæt kunne være ’Panel construction’ og/eller ’frame construction’.

Facadepartierne er lavet af høvlet kernetræ og malet og indersiden af bygningen er konstrueret og beklædt med rå limet krydsfiner. Ved en forelæsning fortalte Claus, at han under designet af konstruktionen var rundt og kigge på mange af de andre bygninger i zoo, for at søge inspiration og klargøre konteksten til sit eget byggeri. Der findes mange forskellige eksempler på trækonstruktioner i haven, lige fra bjælkehytte-agtige konstruktioner til noget der minder mere om traditionelle bindingsværkshuse. Myrehuset følger ikke nogen principper der umiddelbart minder om en bjælkehyttes, men derudover kan der godt trækkes paralleller til andre typer af trækonstruktioner. (ikke redigeret)

3D model

Myrehuset Zoo, København Claus Pryds

Jonathan Bashari, Mads Buus Sørensen

11 Schule St. Peter

Användningsområde: Skola och samlingslokal (multi hal) Arkitekt : Cordain Clayuot Ingenjör : Jürg Conzett Placering i landskabet Skolen ligger i den østlige del af schweiz i en gammel og lille bjergby; St. Peter-Pagig. Landsbyen ligger i en højde af 1250 meter over vandoverfladen. Alle husene i denne by er placeret langs hovedvejen, som perler på en snor. Dette gælder også for skolen, som er bygget ind i landskabet og en eksisterende bygning. Byggeriet består af 3 bygninger der snakker sammen, hvoraf én af dem var en eksisterende bygning. Skolebygningen er den lille der lægger sig op ad bjergsiden. Herfra træder man ud på et hævet podie, hvorfra der er udkig til alle 3 bygninger, samt fungere som legeplads for skolens børn. Lige overfor skolebygningen ligger den eksisterende bygning, der er administration. Mellem de to små (næsten kvadratiske bygninger) ligger den multifunktionelle hal på tværs. På langsiden af hallen er en udendørs boldbane, der er hævet et par meter over gadehøjde.

Herunder er der anlagt parkeringsplads. Ligeledes er der opbevaringsmuligheder under skolens legeplads, der er hævet yderligere over boldbanen. Under legepladsen findes også toiletter og omklædning til den multifunktionelle hal.

Skolan är byggd i bergssluttningen i Schweiz. Clavuots två byggnader är belägna bakom en befintlig byggnad. Husen är placerade så nära varandra som möjligt i brandsynvinkel för att skapa en rumslig spänning på lekytorna mellan husen.. De står på en betonggrund som även används som lekplats och garage ut mot vägen.

Konstruktion Trähusen är i en “log construction” med vågräta stockar som är sammansatta med noter och fjädrar. Mellan öppningar förs viduer och dörrar går även lodräta stockar. Den bärande konstruktionen är vänd mot interiören men det finns ytterligare en fasadpanel på andra sidan de lodräta stockarna och isoleringen. Även den är sammanflätad i hörnen. Husens mått är styrd av den bärande timber-konstruktionen i lärkträ. Detaljer har anpassats efter trästockarnas storlek. Multihallen er hele 35 meter lang og 7,5 meter høj, med vinduer der næsten strækker sig fra gulv til loft, og med kig ud mod street-bold-banen (syd-vest). Konstruktionen kan bære op til 2 meter sne.

Konstruktionen er en fortsættelse af lokal byggetradition og materialet primært høvlet, og ellers ubehandlet træ.

aksonometri

Schule St. Peter Schweiz Conradin Clauvot

Selma Lindstedt, Sandra Stubban-Hansen

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

200

1:50 1:100

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

aksonometri

Schule St. Peter Schweiz Conradin Clauvot

Selma Lindstedt, Sandra Stubban-Hansen

Konstruktion Conradin Clavuot Mehrzweckhalle und Schule 1996-99

aksonometri

Schule St. Peter Schweiz Conradin Clauvot

Selma Lindstedt, Sandra Stubban-Hansen

12 Sommerhus Korshagen

Korshagehus er et sommerhus beliggende på Korshage Fjordvej 1 i Rørvig. Sommerhuset blev opført i 1960, og er tegnet af og til Erik Korshagen selv. Det, i sin tid, moderne sommerhus, på 72 kvm, er japansk inspireret og består af i alt tre forskellige bygninger.

Hovedbygningen er i ét plan, men med en høj tagrejsning, som ikke ses indefra. Årsagen til at valget faldt på et højt tag, istedet for et fladt, var for at imødekommende landskabet og den skrænt bebyggelsen ligger på. Der findes ikke et loftsrum, så det har ingen anden praktisk funktion, end at give bebyggelsen et markant udtryk.

Huset er disponeret uden døre mellem rummene; man skal ud på den overdækkede svalegang, for at komme fra stue til køkken, der ellers ikke har en indendørs forbindelse. Der er kun rækværk ved to af husets sider, hvilket vil sige, at man frit kan gå ud over terrasserne ved gavlene. Den bærende konstruktion består af sortmalede stolper, som står i kontrast til det lyse interiør. Grundet huset er langt og smalt, understøtter væggene med lodrette stolper, de tværgående bjælker i loftet. Selve trækonstruktionen, i husets skelet, er en timber stud construction, som ses gennem de firkantede sektioner sammensat af ens moduler (5 x 20 cm).

De forskellige bebyggelser er beklædt med træpaneler og stråtag, og deres mørke silhuet tårner sig op fra skræntens tætbevoksede beplantning. For at komme hen til sommerhuset, må man op af en robust stentrappe, som får grunden til at stå hævet og privat. I 1999 blev Korshagehus fredet.

fotografi

Eget sommerhus, Rørvig Erik Korshagen

Anna Kejser Hansen

13 Espensiva

Espansiva är ett modulbaserat byggsystem designat av Jørn Utzon under 70-talet. Användandet av moduler gjorde att man enkelt kunde fabriksproducera delarna efter standardmått men gav samtidigt många möjligheter till ihopsättning och anpassning efter terräng, klimat, miljö osv. Espansiva betyder ” lägga till”, och var Utzons grundtanke bakom systemet, att man skulle kunna utvidga sitt hus om man så önskade, och addera fler moduler.

Själva systemet består av fyra träpelare placerade i varsitt hörn. Därefter vilar det två takbalkarna uppe på pelarna. Det finns en tvärgående balk som sitter mellan de två höga pelarna. Där pelarna och takbalkarna möts skruvas från sidan ett trekantig fäste på. Systemet står på fyra cylinderformade betongelement som är nergrävda ungefär till hälften. Pelarna och golvet vilar på betongelementen och är en bit ovanför mark. Takbeläggningen kan bestå av många olika material. Det kan tillexempel vara plywood lagt med isolerings element, korrugerad aluminium osv. På liknande sätt kan ytterväggarna kläs med olika material. Det kan vara lätta väggpaneler med plywood, eternit, glas eller plåt som fästs på grundpelarna, eller tyngre material så som tegel och betong.

Byggsystemet består av 4 grundmoduler som alla är konstruerade efter samma princip, men som varierar i storlek. Storlekarna är anpassade till husets olika funktioner, och dessa kan sättas samman på olika sätt. De små modulerna sätts oftast samman bredvid varandra och används då som korridorer eller entréer, medan de större moduler används mer till stora rumsligheter, så som matrum, uppehållsrum eller sovrum. När Utzon satte samman modulerna på detta vis med en vinkel så skapade han ett naturligt atrium där han använda lätta material inåt så som glas och tyngre material utåt så som cementplattor. Alla olika moduler har samma bredd är på 300 cm, medan de skiljer sig i längd och är 201, 321 och 501 cm.

model

Espensiva Jørn Utzon

Anna Maria Giraldi, Arvid Ekdahl

14 Kindergarten

Arkitekter: Morger & Degelo Placering: Zähringerstrasse 407, Basel, Schweiz Tegnet og opført: 1987 - 1988 Kindergarten Provisorium er en platform frame construction bestående af vertikale tætsiddende stolper, et horisontalt joist floor og en lignende, men noget enklere tagkonstruktion. Bygningen er oprindeligt tænkt som en midlertidig bygning og lægger sig ovenpå to langsgående beton bjælker som løfter den op fra jorden.

Selve konstruktionen består udelukkende af træ. På gulvets bjælker, som er organiseret som et grid, hviler stolperne. Udover at være bærende markerer disse stolper også bygningens ydre vægge.

Oven på stolperne hviler tagkonstruktionen som i høj grad minder om gulvet, dog i en smule enklere version. Dette er sandsynligvis fordi tagkonstruktionen kun har til opgave at bærer taget, mens gulvkonstruktionen skal bære både tag, søjler og bygningens inventar samt brugere. Et gennemgående træk i konstruktionen er stolper og bjælker, som ligger eller står i par med omtrent fyrre millimeters mellemrum. De bruges både i de horisontale og vertikale elementer. Tegningerne viser ikke hvordan de nævnte elementer er samlet, men vores gæt er at et mindre stykke træ er placeret i mellemrummet og boltet sammen med plankerne. Fordelen ved denne samling er at den er mere skjult end eksempelvis en T-Strap, som også kunne være blevet brugt til at samle gulv og tagkonstruktionen med søjlerne.

Træplader af krydsfiner er fastgjort på indersiden af stolperne. Pladerne virker som skiveelementer, og giver dermed bygningen den nødvendige stabilitet. Uden træpladerne, havde man været nødt til at indrage diagonalePRODUCED bjælker eller solide vægge i konstruktionen, da den ellers ikke havde været

BY AN AUTODESK STUDENT VERSION stabil til at modstå eksempelvis hårde vinde eller jordskælv. På ydersiden af søjlerne er vandrette brædder monteret. Disse har dog ingen konstruktionsmæssig funktion, men giver bygningen et naturligt og taktilt udtryk.

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION

nnamroN srednA lvag tdnevtsø fa irtemonoxA 02:1 :alakS noitkurtsnokærT

isometri

Kindergarten Morger Degelo

Karin Nørgaard, Anders Normann

15 Pumpestation Skjern

I et fladt landskab under den grå overskyede himmel ved Skjern flod ligger et flodnetværk der har skabt trivsel hos både floraen og faunaen i området. De tre pumpestationer placeret sporadisk langs Skjern flod har siden de blev designet af Myhrwold og Rasmussen i 1966 været et varetegn for de rillede marker og de høje strå langs vandet. Skjern å- og flodnetværk blev renoveret i 2002 pga. mangelende dyreliv i floden. Der blev skyllet store mængder salt ind fra havet som var dårligt for markernes afgrøder i området og der blev derfor lavet en plan om, at skabe et areal der kunne få dyre- og plantelivet til at gro og skabe et sundt miljø. Resultatet blev et attraktivt besøgssted for skoler og andre institutioner der gerne vil betragte landskabet. Skjern Pumpestation Øst er én ud af tre andre pumpstationer som i 2015 blev transformeret af tegnestuen Johansen Skovsted Arkitekter i samarbejde med Bertelsen og Scheving Arkitekter og Ingeniørgruppen Vestjylland ApS. Ringkøbing-Skjern Kommune ønskede at pumpstationerne kunne fungere som besøgsted, hvor besøgende kan kigge fra udkigspunkterne, samt nyde de aktuelle udstillinger på pumpestationerne.

Arkitektonisk er idéen bag projektet en sammensmeltning mellem det gamle relief i betonstrukturen uden på pumpstationen og den nye tilbygning. Arkitekterne valgte at bygge i træ da det kunne stå som et lettere, spinklere og varmere materiale ift. betonen, men samtidig gå i ét med rytmen fra de gamle pumpestationers betonrelief. Pumpestationen Øst tilbygning består af en trækonstruktion der er placeret på toppen af pumpestationen. De fire vægge holdes sammen af skiver og lægter der føres ned til betontaget på pumpestationen. Træbjælkerne er lagt på tværs så kræfterne fordeles ud på alle væggene og ned i den stærke beton. Der er ikke brugt rammer for at vedligeholde kræfterne fordi væggene fungerer som forskydningsvægge. Forskydningsvægge optager de horisontale kræfter fra vinden og mindsker deformationsevnen. Pumpestationen Øst i Skjern har formået at skabe et rum for besøgende til at betragte naturen i området, og derfor har konstruktionens princip ikke været at skille sig ud, men at respektere det omkringliggende landskab. (ikke redigeret)

Pumpestation øst, skjern.

Aksonometrisk udsnit set fra gavlen

Anna sture

model

Pumpestation Skjern Johansen Skovsted

Andreas Rossil Schmidt, Anna Schønning Sture

16 Skovhuset

Skovhuset ved Vitskøl Kloster er opført i 2019. Det er tegnet af Bertelsen & Scheving Arkitekter, med hjælp fra ingeniørfirmaet Frandsen & Søndergaard. Det er en konstruktion der langt hen af vejen kan klassificeres som værende af “stolpe og bjælke”-typen. Der er dog mere man kan lægge mærke til. For eksempel er de diagonale afstivere kontinuerligt sammensat. Det betyder at man har 2 afstivere der løber paralelt, med en i mellem der løber diagonalt den anden vej. På den måde får man en meget høj bæreevne. Et andet vigtigt element er saksespærret som tydeligt ses på indersiden af bygningen. Det kendetegnes ved de spærrene der løber i to hældninger: en langs taget og en der bryder rummet og afstiver på den modsatte side. Særligt her kommer et af bygningens grundprincipper til syne. Træet er ikke skåret ind i hinanden, men boltet sammen. Dette er en forholdsvis moderne løsning, som formentlig er brugt for at spare ressourcer. At tilpasse træet i avancerede samlinger er tidskrævende, og koster derfor mange penge. Udhænget der holdes oppe af stolperne med en avanceret slags “knee bracing” skaber et forløb der ligger i skyggen.

Træsøjlerne der holder udhænget oppe afsluttes med en tynd, men markant stålfod der understreger bygningens lette udtryk med et ellers tungt materiale. Huset er beklædt med røde lodrette planker fra jorden og 80 centimeter op. Derfra løber plankerne vandret. Beklædningens enkelhed giver en rustik charme der kombinerer kinesisk pagodearkitektur med traditionel nordisk træbyggeri. Farven står i kontrast til skoven, og nikker til det røde tegltag der er at finde på klosteret.

Det er en af de styrker man kan tilskrive Skovhuset. Det er uprætentiøst både i materialevalg og konstruktion, men også i dets forhold til det hvidkalkede kloster der blev opført i 1100-tallet. I kostskolebyggnaden hittar man 27 studentbostäder som omringar en innergård som eleverna själva har utformat och i det lite mindre “skovhuset” i samma stil finner man ett café. Båda byggnaderna är tillverkade i synliga träkonstruktioner som utgör hela karaktären för bygget. Allt trä är sedan målat i en faluröd färg för att tydligt visa upp den nakna konstruktionen.

Arkitekterna har med flit låtit hela konstrutionen vara synlig för att visa upp de vackra skuggspel som byter skepnad under dagens gång. Skovhusets ena långsida har ett överhängade tak som bärs upp av ett gäng bjälkar som fortsätter in genom facaden och vidare in genom hela insidan av byggnaden. Dessa diagonala bjälklag är inte bara visuellt vackra utan fungerar hjälper även till att intimisera cafét då de tillsammans med det mörka bestonggolvet ramar in insidan. Utöver den synliga, röda, träkonstruktionen har de på insidan valt att använda sig utav opretatiösa matieral. Väggar och tak är beklädda i ljus plywood som konstrasterar mot de röda bjälkarna. Samma plywood finner man i fönsterkarmarna runt de stora golv till tak glaspartierna som täcker hela långsidan av byggnaden. Något som utmärker skovhuset är transparansen, genom att ha fönster längst med båda långsidorna kan man se rakt igenom huset. För att förstärka detta ännu mer har byggnaden även ett valv med en stig rakt genom huset som klyver byggnaden i två delar.

I dag huser bygningerne TAMU, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser og er et levende kursus- og uddannelsescenter for både dag- og inneboende. Helhedsplanen for TAMU-Center Vitskøl omhandler de kulturhistoriske bygninger, det omkringliggende landskab, funktioner og visioner, som alt sammen indskrives i en samlet vision for ejendommens fremtid. (Skovhuset och kostskolan har inspirerats av Vitsköl kloster. Facaderna är inspirerade av tørrelader.

NOISREV TNEDUTS KSEDOTUA NA YB DECUDORP

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT VERSION aksonometri

Skovhuset, Vitskøl Kloster Bertelsen Scheving

David Levin, Filip Larsson

ningyb eleH

foto

Skovhuset, Vitskøl Kloster Bertelsen Scheving

Kilde: Bertelsen Scheving

model

Skovhuset, Vitskøl Kloster Bertelsen Scheving

David Levin, Filip Larsson

17 Norsk stavkirke

Gol stavkirke ble bygget rundt år 1200, men det er funnet elementer fra kirken som er datert tilbake til 1157. Kirken sto mest sannsynlig i sin opprinnelige skikkelse frem til ca 1600, da det ble gjort en rekke endringer i årene fremover. Blant annet ble det satt inn nye vinduer, apsisen ble revet, og ett nytt kor ble bygget. Da menigheten på Gol ville bygge ny kirke, ble det bestemt at stavkirken skulle flyttes til Bygdøy i Oslo, der den står i dag. Arkitekten Torolf Prytz var ansvarlig for oppmåling og flytting av kirken. Senere tok Arkitekten Waldemar Hansteen over arbeidet. Kirken sto ferdig gjenreist i 1885, med eksteriør som var i stor grad nytt og basert på Borgund Stavkirke.

Mye av den bærende konstruksjonen, slik som stavene, svillene, og grunnstokkene er opprinnelige fra middelalderen. Konstruksjonen til kirken baserer seg på staver (søyler), som hviler på en svill, som igjen ligger på flate stener for å unngå å råtne. Stavene er igjen bundet sammen av en stavlegje.

Denne måten å konstruere med treverk minner mest om post-and-beam, eller timber-frame construction (bindingsverk), hvor man skaper ett «skjelett» ved hjelp av tømmer. (ikke redigeret)

aksonometri

Gol stavkirke, Norge Arkitekt

Markus Haugli Hystad, Marco Bruhn

18 Sommerhus Røsnæs

Dette værk er et tidligere sommerhus ude i Røsnæs’ skovlandskab, som blev omdannet til helårsbolig af arkitekt, tømrer og bygningskonstruktør, Ole Meyer i midten af 1960’erne efter ønske fra sine forældre. Selve boligen er et over 20 meter langt længehus, der er bygget op ved et bindingsværksprincip i træ med underlæggende punktfundament, for at selve stabiliteten i det bakkede terræn. Konstruktionens sydvendte facade har 3 større vinduespartier fra bjælkelaget til udhænget, som udnytter sollyset i alle opholdsrum i boligen. Dette gør, at den forholdsvis smalle bolig på 4,3 meter, fremstår betydeligt mere rumlig, når dagslys oplyser og spreder varme i de lange rum gennem huset. Den ydre facade er beklædt med lodrette fyrtræsplanker i et 1 på 2 beklædningsmønster, hvor samme mønster går igen på tagkonstruktionen.

Dette værk er et godt eksempel på hvor smukt en så simpel konstruktionstype kan fremstå. Det svævende punktfundament og gavltrekanternes glaspartier skaber luft omkring huset. Udhængets smalle vindskeder giver en lethed til taget, som fungerer godt sammen med facadens tynde lister. Så med ganske simple greb har Ole Meyer givet huset et meget elegant design.

1:100

aksonometri

Sommerhus Røsnæs Ole Meyer

Mathias Kristensen, Nick Heinsbæk

19 Sommerhus Vejrhøj

Vejrhøj blev bygget i 1965 og tegnet av Ole Meyer. Ole Meyer studerede tømmerlære og bygningskonstruktion på akademiets hovedskole. Efter sin uddannelse underviste han på Akademiet og stiftede en tegnestue. Han vant en rådhuskonkurrence og efterfølgende fulgte flere kendte projekter.

Værket er et sommerhus på 48 m² i form af et længehus med stråtag, placeret i et bølgende landskab med udsigt over bugten. Huset er bygget langs en øst-vest akse for at udnytte havudsigten mod syd. Huset er et syvfags rammekonstruktion med høj tagrejsning. Den består af en serie otte rammer, hvor hver ramme består af en stolpe på hver side boltet sammen med dobbelt bjælker ved gulv og loft. Mellem konstruktionens to midterste rammer er der en muret kerne omkring baderummet, som også indeholder skorstenene og aftræk.

Husets stolper står på et punktfundament, og der er omkring 40 cm mellem jorden og gulvbjælkerne, som giver huset et svævende udtryk. En terrasse strækker sig langs husets sydlige side, som en fortsættelse af gulvet uden trin eller højdeforskel. To skydedøre på to meter hver åbner til terrassen, hvilket slører grænsen mellem ude og inde. Væggene er beklædte med lodrette brædder, og gulvet er beklædt med den samme type brædder. Alt inventar er også tegnet af arkitekten og lavet i samme materiale som vægge og gulv, hvilket giver huset et ensartet udtryk hele vejen igennem.

aksonometri

Sommerhus Vejrhøj Ole Meyer

Petrine Lande Koteng, Samuel Scott Rees