TRÆTEKTONIK VÆRKANALYSER 2021

TRÆTEKTONIK 2. semester værkanalyse arkitekturens anatomi og fabrikation

BA2/2021 AAF

Værkanalyse — trætektonik

DELOPGAVE 2A - TEKTONIK OPGAVE Opgavens overordnede sigte er at I skal undersøge og tegne trækonstruktionstypologier, for derigennem at opnå en forståelse for træbygningers anatomi, fabrikation, atmosfære og karakter.

Gennem digitale eller analoge udsnits- og helhedstegninger af en række udvalgte værker afsøges grundlæggende konstruktive og organisatoriske principper for træbygninger. Det producerede materiale etablerer grundlaget for semestrets efterfølgende arbejde. Fokus er på den bærende og afstivende konstruktion, men I må evt. gerne vise beklædningen på udvalgte dele af bygningen.

Tegninger og tekst I jeres grupper skal I tegne følgende aksonometrier (eller isometrier hvis I fortrækker det): Side #1 Side #2 Side #3 Side #4 Side #5

aksonometrisk udsnit set fra gavlen 1:20 1 aksonometri af hele bygningen 1:200 Skitser anvendt til at dissekere værket Tekst der redegør for værket; årstal, arkitekt, ingeniør, konstruktionstype, beklædningstype osv. (A4 højformat, Times New Roman. pkt.10) Kontaktark med samtlige relevante fotos og tegninger I har fundet om værket

Hvis I foretrækker at udføre ovenstående i træmodeller 1:20 + 1:200 i stedet, er det jer frit for. (Træpinde, tændstikker, lister osv.)

Individuel opgave Forestil dig det analyserede trækonstruktionsprincip overført til dit eget projekt på Tippen. Tegn en konstruktion/modelfragment der i dimensioner vil kunne ligge på jeres site. Dette gøres i en aksonometrisk tegning eller i model i 1:50 eller 1:20. Dette er ikke et bindende forslag – blot et skitseforsøg. Prøv evt. at samtænke konstruktion og stativ til kajakker.

• •

Aksonometrisk tegning/modelfoto med angivet skala; supplerende skitser Fotocollage med aksonometrisk tegning/modelfoto på sitet

Aflevering Torsdag 25. marts kl. 17.00 i RUM Hver gruppe afleverer ét pdf-dokument med det samlede materiale i A4-lavformat. Materialet præsenteres til Pin-up d. 26. marts i jeres vejledergrupper.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

1

Alfred Caldwell, Lily Pool, Chicago (1938)

Sidse + Gry

2

Lina Bo Bardi, Own Studio, Sau Paulo (1958)

Cæcilie + Rikke

3

Jan Gezelius, Fågelmuseum, Ottenby, Øland (1961)

Lasse + Amanda

4

Kazuo Shinohara, Casa Tanikawa, Nagano Prefecture, Japan (1972)

Nora + Jeppe

5

Peter Zumthor, Caplutta Sogn Benedict, Sumvitg, Graubünden (1988)

Sofie + Helen

6

Carl-Viggo Hølmebakk, Summer House Johnsen, Risør (1997)

Julius + Kasper

7

Carl-Viggo Hølmebakk, Sollia Mountain Cottage / Annex, Stor-Elvdal (2004/2019)

Magnus + Lukas

8

BOW-WOW, Sagamihara, Kanagawa, Japan (2008) Jørn Utzon, Middelboe, Holte (1955)

Ebba + Filip

9

Niall McLaughlin, The Fishing Hut, Hampshire (2014)

Loa + Marte

10

Carl-Viggo Hølmebakk, Summer House Addition Gravråk (2015)

Daniel + Michail

11

Studio Mumbai, Copper House (201?)

Klaramaria + Nikita

12

Hiroshi Sambuichi, Town Hall, Naoshima, Japan (2017)

Agnes + Alberte + Alva

13

Carl-Viggo Hølmebakk, Brønnøysund House Addition (2019)

Laura + Anton

14

Claus Pryds Arkitekter, Huset I Landskabet (2019)

Martin + Fredrik

15

Cullinan studio, Royal Horticultural Society, Essex, England (201?)

Vemund + Rosa

16

Emilie Henriksen & Høgni Hansen, Eget hus i Humlebæk (2021)

1 Lily pool

I 1936(-38) begyndte landskabsarkitekten Alfred Caldwell at redesigne den forfaldne victorianske Wy Pool i Lincoln Park, Chicago. Hans vision var at genskabe det oprindelige slettelandskab. Det blev til en lagune, der ligner en prærieflod, der er skåret gennem kalkstensgrund. Et rindende vandfald i den ene ende af bassinet, for at repræsentere floden. Græs og linjer vokser deri.

På prærieflodens vestside former kalksten sig til en terrasse, der understøtter to pavilloner. Pavillonerne er konstrueret af egetræ, sammenføjet af en stor bjælke og bygget som en vandret struktur, som et træ, rodfæstet i en klippe.

Kalkstenene er med til at danne vægge i pavillonen, spredt udad og opad; lange vandrette og korte lodrette i åbne og lukkede former. De forskellige længder og materialer bidrager til en umiddelbarhed, der inddrager parken. De tilfældige knæk i træhegnet leger med den gennemgående asymmetri i pavillonernes konstruktion.

isometrisk udsnit

Lily Pool, Chicago Alfred Caldwell, 1938

Sidse Thorup Poulsen, Gry Jespersen

arkivmateriale

opstalter og detaljer

Lily Pool, Chicago Alfred Caldwell, 1938

Sidse Thorup Poulsen, Gry Jespersen

2 Lina Bo Bardi Studio

Som arkitekt, designer, scenograf, redaktør, skribent og illustrator var Lina Bo Bardi en kvinde med næsten ubegrænset talent, hvis vision for design var generøs og kompromisløs. Hun uddannede sig som arkitekt under anden verdenskrig i Italien, hvor hun i slutningen af krigen, sluttede sig til modstanden. En oplevelse, der dybt formede hendes forståelse af arkitektur, som en politisk og social indsats. Senere i Brasilien modnede denne følsomhed og blev inspiration til skarpe tekster, åbne miljøer og ekstraordinære bygninger. Hendes mest kendte bygninger er The Museum of Art in Sao Paulo og hendes eget hjem, Glass House (Casa de Vidro).

Linas filosofi havde til formål at producere fælles betydninger og skabe et bånd mellem mennesker og rum. Hun forfulgte en sådan ambition ved at mestre håndværks- og fabrikationsprocesser, for at synliggøre de naturlige og lokale kvaliteter af de materialer og kulturer, hun arbejdede med. Samarbejde, med mennesker fra forskellige interesseområder, var afgørende for, at konstruere en omfattende og fælles viden. Hendes fokus var mod det indre rum, som et menneskeligt habitat. Rummet skulle være en inspiration til at mennesket ville kunne opnå sit maksimale potentiale.

Hendes filosofi ses tydelig i hendes personlige studie (1986) som ligger i forlængelse af hendes hjem Glass House (Casa de Vidro, 1952), beliggende i det velhavende Morumbi-kvarter i São Paulo nær regnskoven. Studiet er bygget i træ og er beklædt med træfinér. Gulvet er dækket med bredde gulvbrædder malet i en jordet rustfarve. Skydedørene kan åbnes frit, hvor der på den måde bliver fri adgang til regnskoven og alt det den har at byde på, af lyde, lys, dufte og andre sanseoplevelser.

Selve konstruktionen består udelukkende af et træskelet, som bygger på et one-way spanning system og krydskonstruktioner, som hjælper med at afspænde konstruktionen og gøre den stabil.

Konstruktionen står på et fundament af betonblokke. Fodremme, gulvstrøer og gulvplanker udgør den nederste del af konstruktionen. Der er benyttet afbarkede træstammer, som stolper, der fungerer som det eneste lodrette element. Øverst ligger toprem, lægter og spær og hviler på disse træstammer. Beklædningen er hæftet på stolperne og fungerer som et skydedørskoncept, hvor dørene kan skubbes frem og tilbage i, ved hjælp af en skinne. Der er benyttet søm i konstruktionen.

Taget består af teglsten.

isometrisk udsnit

Lina Bo Bardi Studio, Sao Paulo Lina Bo Bardi, 1952

Cæcilie Demandt Winther, Rikke Mølby

aksonometri

Lina Bo Bardi Studio, Sao Paulo Lina Bo Bardi, 1952

Cæcilie Demandt Winther, Rikke Mølby

3 Fågelmuseum

modelstudier

Fågelmuseum, Øland Jan Birger Gezelius, 1961

Amanda Gravergaard, Lasse Malmberg

4 Casa Tanikawa

Tanikawa House er tegnet av den japanske arkitekten Kazuo Shinohara. Huset stod ferdig i 1974 og er det andre huset Shinohara designet for den japanske poeten Shuntaro Tanikawa. Boligen er plassert i fjellene ved Karuizawa, Nagano Prefecture. Huset er bygget i en skråning, inne i skogen, hvor det er omkranset av trær fra alle kanter. Boligens innvendige og utvendige struktur består av tre.

Fra utsiden ser huset beskjedent ut, med en tradisjonell form og med et ytterlag av tre.

På innsiden trer man inn i en annen form for arkitektonisk verden, hvor man er vitne til et skille mellom det naturlige og geometriske. Et stort åpent rom, uten spesiell funksjon, hvor tak og vegger er hvitt og gulvet, er dekket med mørk jord. Jordlaget og det skrånede terrenget trer tydeligere frem, som følge av den kontrasten man finner i de hvitmalte vegger og den geometriske presisjonen i taket og husets struktur. Selvom det blir referert til som et hus, så kan det likevel betraktes som svært ukonvensjonelt. For det første er det bygget i en skråning, hvor fundamentet ikke er blitt flatet ut, men etterlatt i sin naturlige tilstand. Fundamentet er i tillegg, til å ikke være flatet ut også etterlatt i sin naturlige tilstand, som ren jord. Shinohara lar naturen innta hjemmet, i sin egen eksistens, enkelthet og i reneste form.

Tanikawa skal ha skrevet et dikt til Kazuo Shinohara. Diktet skulle inspirere arkitekten, og dermed også prosjektet. Han skriver blant annet at han har behov for en ”festning”, et sted han kan finne ro, for å være sammen med familien og til sitt arbeid. Når Tanikawa i ettertid har blitt spurt om han synes det er behagelig å leve i huset, har han svart ”I do not seek comfort for a house because it has to be the representation of your spirit. Comfort is its enemy”. For Shinohara og Tanikawa var et hus som eksisterte for seg selv, med sin egen sjel og vilje - definisjonen av et kunstverk.

isometrisk udsnit

Casa Tanikawa Kasuo Shinohara

Jeppe Chorchendorff, Nora Johnsen

supplerende skisser, tegnet i 1:100 (vist her i 1:200) (Jeppe)

Tanikawa Residence er en konstruktion opført i et skelet af træ og et fundament af sten/cement.

Indersiden af væggene er beklædt med hvad der ligner en keramisk mørtel, som giver dem en hvid og ensformig overflade. Ydersiden af endevæggene har en diagonal beklædning af træpaneler, der, ligesom krydsbjælker, holder konstruktionen opret. Stolperne, som bærer tag og bestemmer væggenes placering, er lagt i et 2 x 4 grid, hvor hvert felt måler 4,5 x 4,5 meter. Der er dertil tilføjet et sideskib på 2 felter, med en dybde på 2,25 meter, hvor taget fortsætter ned ad. De to fritstående midterstolper i “jordrummet” har hver to skråbånd, som udskyder midt fra stolpen, og som går op og kobler sig til tagskelettet. De 3 resterende midterstolper er alle inkorporeret i væggene, hvortil en anden kombination af bjælker og spær er blevet brugt.

Selve taget hviler på disse midterstolper med en kipbjælke, der løber igennem hele husets længde, samt hviler taget også på de lave sidevægge med en tagfod og fodrem. Taget er opbygget af retvinklede tagspær der hviler på stolperne, hvorpå der på den lange led af bygningen løber taglægter.

Taget dækker størstedelen af konstruktionens overflade, samt er det meste af konstruktionen åben, så derfor er konstruktion godt beskyttet mod vind og blæst, da vinden enten vil suse hen over eller igennem.

En lille del af bygningen er beregnet til bolig og denne del er fordelt på 2 etager. Underetagen hviler på jorden, på et fundament af sten/cement, hvorpå der er lagt trægulv. Overetagens dæk er bygget i træ og er konstrueret med tværbjælker, som kobler sig på stolperne i ydervæggene.

tanikawa house - tremod

isometrisk udsnit

Casa Tanikawa Kasuo Shinohara

Jeppe Chorchendorff, Nora Johnsen tanikawa tanikawahouse house- tremodell, - tremodell,bygget bygget1:100 1:100(Jeppe) (Jeppe)

5 Caplutta Sogn Benedetg

Kapellet i den lille schweiziske bjerglandsby Zumtvig, er tegnet af den schweiziske arkitekt, Peter Zumthor. Efter en lavine i 1984 ødelagde det eksisterende barokke kapel, blev Zumthor bedt om at tegne en nutidigt erstatning, der kunne tjene de fremtidige generationer. Dette stod færdigopført i 1988. Kapellet er placeret i et skrående landskab, hvofor det fra adgangsvejen fremstår lavere end dets egentlige højde. Ses det i forhold til dets kontekst, de omkringliggende bygninger og ikke mindst de bagvedliggende alper, synes kapellet, at være i en menneskelig skala. Den ydre beklædning består af trætegl, lignende dem der er benyttet i meget af det lokale byggeri.

Mødet mellem det konkave og konvekse i kapellets udformningform, skaber en dynamik i byggeriet. Formen betyder ligeledes, at vinden ledes udenom bygningen, hvorfor den spinkle konstruktion er mulig. Når man træder ind i kappellet mødes man af den blottede trækonsturktion, der strækker sig helt fra under gulvbrædderne op til loftet. De gennemgående bærende træstolper, som gør byggeriet til en såkaldt balloon construction, er for at kunne bære tagvægten fæstnede til den bagvedliggende stålvæg ved synlige stålskruer.

De fire meter lange stolper bærer en loftsstruktur, der minder om et omvendt bådskrog. Under taget, oplyser en gesims af lodrette vindueslameller rummet, hvilket får taget til at fremstå nærmest svævende. Lyset trænger ind i kapellet fra alle sider, og dets refleksion vandrer således gennem rummet i løbet af dagen. Vinduesbåndets placering er samtidig med til at rette de besøgenes fokus opad, mod himlen og det hellige.

Trækonstruktionen består både af hele bjælker og krydsfiner. Krydsfineren er brugt, dels fordi den er stærkere, men derudover også fordi, det er nemmere at give en buet form, idet de enkelte trælag bliver buet, før de bliver limet sammen. Det har gjort det muligt at give bygningen den karakteristiske form, som man ellers sjældent ser i trækonstruktioner. Træet er også udnyttet i interiøret, hvor Zumthor kæler for håndværket og viser sin delikate tilgang til materialer og detaljer. På den måde, bevæger man sig frem og tilbage mellem det ekspressive loft og det mere minimalistiske interiør, som gør hinanden en tjeneste og skaber en kontrastfyldt men på samme tid sammenhængende atmosfære i rummet.

Saint Benedict Chapel 1:100, A4 Konstruktion og beklædning

isometrisk udsnit

Caplutta Sogn Benedetg, Zumtvig Peter Zumthor, 1988

Helen Rud Carlsen, Sofie Binderup Lundø

6 Summer House Johnsen

Byggeri: Bygningens udformning er i højgrad påvirket af at husets ejere ikke ville fjerne nogle træer fra grunder, hvorfor bygningen fletter sig ind imellem grundens træer. Desuden er der valgt betonpille fundament for at have minimal intervention i klippen hvorpå huset er placeret.

Konstruktionstype: Bygningen er konstrueret omkring en række relativt kraftige træsøjler, der i deres konstruktion kompenserer for den store mængde glas samt det høje snetryk grundet det relativt flade tag. Trækonstruktionen er samlet med skjulte stålbeslag.

Fundament: Betonpille Fundament Træsorter: Norsk- og sibirisk gran, norsk lærketræ, norsk egetræ Træbehandling: Alt udvendigt træ er oliebehandlet Loftshøjde: 1,97m – 2,63m

arkivmateriale

modelfotografi

Summer House Johnsen, Risør Carl Viggo Hølmebakk, 1997

Kasper Havemann, Julius Hvidtfeld Ley

arkivmateriale

snit

Summer House Johnsen, Risør Carl Viggo Hølmebakk, 1997

Kasper Havemann, Julius Hvidtfeld Ley

7 Sollia Mountain Cottage

Hytten ligger i Sollia, 900 meter over havoverfladen i en vestvendt bjergskråning, med en smuk udsigt. Vegetationen omkring hytten består dels af fyrretræer og rensdyrmos. Husets hovedkonstruktion består af stolper og bjælker af lamineret fyrretræ. På østsiden af hytten ligger der et to-etagers anneks, med blandt andet toilet. Annekset er forbundet med resten af bygningen gennem en hævet indgangsveranda.

Hele byggeriet bygger på et fundamentprincip, der kun rodfæster sig i en lille del af jorden, i forhold til et traditionelt fundament, der i denne case ville have virket invasiv og ødelagt den biodiversitet og vegetation der er omkring hytten. Træskellettet forankrer sig også fra dette betonfundament og ”svæver”, ved hjælp af beton søjler, over jorden, udfra betonkernen. På denne måde kan man sige, at hyttens beton- og trækonstruktion står i kontrast til hinanden i gulvplanen, men forenes i tagplanen, hvor der dannes geometriske mønster af rektangler i henholdsvis en eksponeret konstruktion samt krydsfinersplader, malet i 19 forskellige farver. Konstruktionstypen er en stolpe og bjælke konstruktion i lamineret fyrretræ beklædt med fyrretræsfinér og krydsfiner. De øverste bjælker i tagplanen har en 1:60 del hældning, der afspejler sig i de indre rum.

MOUNTAIN COTTAGE IN SOLLIA

aksonometri

Sollia Mouintain Cottage/Annex, Stor-Elvdal Carl Viggo Hølmebakk, 2004/2019 Magnus Tudborg, Lukas Kyndbøl

OTTAGE IN SOLLIA

AKSONOMET

arkivmateriale

konstruktion og grundplan

Sollia Mouintain Cottage/Annex, Stor-Elvdal Carl Viggo Hølmebakk, 2004/2019 Magnus Tudborg, Lukas Kyndbøl

8 Middelboe

Ved Furesøen, Holte, Danmark Bygget 1953 - 1955 Arkitekt: Jørn Utzon Konstruktion: Prefabricerade betongelement Beklædning: Lærketræ Middelboe-huset er också även känt som ”The Stilt House”. Den prefabricerade betongkonstruktionen var inspirerad av kinesiska timmerhus och elementen placerade så att det ser ut som om dem ligger på varandra, utan att vara fästa till varandra. På bottenplan ligger endast igång, hall och garderober. Alla av husets rum ligger på övervåningen för att komma upp från dimman som ofta ligger över tomten om kvällarna och för att ge utsikt mot sjön. Ytan under huset ger plats åt parkering för bilar och cyklar, eldplats och pingisbord.

isometrisk udsnit

Middelboe, Holte Jørn Utzon,

Ebba Schröder, Filip Stanik

9 The Fishing Hut

”The Fishing Hut” blev tegnet af Niall McLaughlin Architects og opført i 2014 i Hampshire, England. Fiskerhytten bliver benyttet til opbevaringen af grej og både, samt til ophold og som mødeplads og lysted. Planen er organiseret i 10 sektioner af hver 1,8 meters bredde. Betonfundament blev støbt imens søen var drænet i 2011, resten blev bygget i april-september 2014. “Goalpost frames” i galvaniseret stål er fikseret til fundamentet og støtter trækonstruktionens gulv og den øvre struktur i limlamineret egetræ. Ydersiden er ubehandlet og vil derfor patineres til en sølvgrå farve med tiden, imens den behandlede inderside vil bevare egetræets gyldne farve. Tagkonstruktionen er beklædt indvendigt med egetræsplader og udvendigt med aluminium.

aksonometri af hjørne

The Fishing Hut, Hampshire Niall McLaughlin

Loa Karkov, Marte Mouritzen

10 Summer House Addition Gravråk

“Summer House Graavråk” är ett projekt tecknat av Carl-Viggo Hølmebakk AS vilka mestadels arbetar med projekt runt om i Norge. Huset är uppfört 2015 och är en ombyggnad av ett norskt “Nordlandshus” vilket är en traditionell typ av byggnadsstil i norra norge.

Den nya tillbyggnaden var från början tänkt att ändra utseendet på hela huset genom att bygga de nya väggarna på utsidan av de gamla timrade väggarna på det ursprungliga huset och på detta vis undgå att påverka det gamla husets strukturella hållfasthet. En bit in i processen valde man att göra tillbyggnaden på ett annorlunda sätt där man istället skulle fokusera på att endast göra en tillbyggnad och att inte ändra om på hela byggnadens struktur så som man från början planerat.

Den nya tillbyggnaden var planerad med ett system där väggarnas reglar var placerade efter varandra med jämna avstånd så att man enklare och mer precist skulle kunna konstruera de olika komponenterna till den nya byggnaden. En annan skillnad mellan den nya och den gamla konstruktionen är att Tillbyggnaden är konstruerad på en betongplatta medans den gamla timrade delen vilar på staplade stenbumlingar. Den gamla delen av huset är beklädd med en typ av stående panel med överlappande lister mellan skarvarna så som det traditionellt är byggt i de norra delarna av skandinavien medans den nya tillbyggnaden skiljer sig genom att sakna dessa lister som ligger över skarvarna för att på så sätt sätta ett statement och markör mellan det gamla och det nya. Hela huset är omålat och hela huset har samma typ av plåttak för att på så sätt ändå¨ge huset ett mer enhetligt uttryck.

isometrisk udsnit

Summer House Addition Gravråk, Norge Carl-Viggo Hølmebakk, 2015

Michail Helgeson, Daniel Lundsgaard

11 Copper House

Copper House II gemmer sig i en lund af mangotræer i den lille landsbyen Chondi, i centrale Indien. Huset er tegnet af Studio Mumbai Architects og blev bygget mellem 2009 og 2014. Studion blev grundlagt af Bijoy Jain i 2005, og har influenser både fra vesterlandsk og indisk kultur. Tegnestuen ansætter ikke kun arkitekter, men også tømrer, blikkenslagere, og murere - der arbejder i tæt relation til hinanden, og som derfor kan udveksle forskellig viden og håndværk. Tømrer bliver fx lært at tegne ligesom sine arkitektkollegaer, og kan derfor tegne konceptuelle aksonometrier såvel som detaljerede instruktioner, der angiver eksakt antal søm og skrue.

Studio Mumbai har et stort fokus på ”situatedness” og lokal kultur. Byggearbejdet i Chondi startede med en udgravning til en artesisk brønd, der symboliserer en hverdagsritual for mange milioner indier, der ikke har adgang til flydende vand i sine hjem. Overskydende jord fra udgravningen blev brugt til at ophøje fundamentet til huset. Området er nemlig påvirket af det årlige monsunregn, der forårsager oversvømning.

Huset er opført i en typisk rammekonstruktion af træ, men bærs også op af nogle blotlagde betonvæge, der er blevet pudsede med gips. Taget og de to blokke der danner en 1:e sal, er beklædt med kobberplader, som beskytter trærammen fra fugt. Konsulenter blev specielt lejede til at lære tegnestuens tømrere at arbejde med kobber, da dette ikke hører til studions hverdag. Det blev lavet mange tester med modeller i mindre skala, i aluminium og plywood, før man gik igang med det rigtige arbejde.

Hortus conlusus er en latinsk term for ”enclosed garden”, hvilket er midtpunktet i dette hus. Kobbertaget er vinklet ind mod gården. Når det regner skaber dette en fantastisk vandfalds-effekt langs med gårdens åbning. Store dele af stue etagen går at åbne op endnu mere, via skærmvægge og foldedøre. Huset har et kontinuerligt flow mellem inderummet och uderummet. Man kan nærmest fornemme det under sine fødder, da både gården og gulvet er stenbelagt i jordfarver.

isometrisk udsnit

Copper House, Indien Studio Mumbai, 2010

Klaramaria Plunger, Nikita Kristofferson

aksonometri

Copper House, Indien Studio Mumbai, 2010

Klaramaria Plunger, Nikita Kristofferson

arkivmateriale

12 Naoshima Town Hall

Naoshima Town Hall er et forsamlingshus placeret på den lille Japanske ø Naoshima brugt til forskellige lokale formål fra sportsarrangementer til optrædener på scenen. Bygningen består af et stort rum, med en mindre bygning indeni og med adgang til en udendørs scene i alt ca. 1.000m2.

Dette community center haver en elegant form, som vertikalt strækker sig mod himlen. Denne bygning er bygget på en græs bakke og bygningen er formet med en stor hul triangel under sin spids som får ren luft at gå igennem bygningen. Vinklen på taget matcher også vinklen af græsbakken. Denne vinkel er forstærket med en japanske cypress, også kendt som hinoki, som strækker sig vertikalt længst ytan.

Det overvejende kendetegn ved bygningen er den forholdsmæssigt store tagkonstruktion lavet af cypres-træ, som fra en side danner et trekantet hulrum der som giver et flow af frisk luft i bygningen. Fra den anden side strækker taget sig mod himlen i et traditionelt ‘hipped roof ’. Bygningen ligger placeret ind i et græsterræn der, fra en side følger hældningen på den store tagkonstruktion. Denne taghældning er forstærket med det japanske cypress-træ, også kendt som hinoki, som strækker sig vertikalt langs overfladen.

De store spær i tagkonstruktionen der i en akse strækker sig mod himlen og i modsatte akse ‘bøjer’ ind under det trekantsformede hulrum, hviler på en toprem der udveksler lasten til de 27 bærende stolper, der også udgør bygningens ydervægge. De bærende stolper sidder således ikke inde i bygningen men er placeret langs bygningens ydre, dermed skabes bygningens store åbne rum, frit for vægge og andre bærende elementer. Inden i bygningen består gulvet af hinoki træ mens loftet er beklædt med ‘hvid stuk’ som giver loftet en organisk form, og skjuler de overliggende spær. Alle disse naturlige materialer skal sikre, at Sambuichis arkitektur forbliver ’en del af jorden’, og landskabets natur og udformning.

isometrisk udsnit

Naoshima Town Hall, Japan Hiroshi Sambuichi

Agnes Stærke, Alberte Kofoed, Alva Nylén

arkivmateriale

modelfoto

Naoshima Town Hall, Japan Hiroshi Sambuichi

Agnes Stærke, Alberte Kofoed, Alva Nylén

13 Brønnøysund House Addition

House Addition er en tilbygning til et allerede eksisterende hus fra 2019. Arkitekterne bag er den prisvindende , norske tegnestue Carl-Viggo Hølmebakk. Huset ligger i Brønnøya, og ejes af et yngre ægtepar. Tilbygningen er bygget ovenpå det eksisterende hus, og de to er forbundet af en trappe.

Tilbygningen har til formål at være en japansk have på taget.

Konstruktionen af tilbygningen består af seks “gavle” i limtræ, der har til formål at stabilisere konstruktionen. Disse seks gavle er rytmisk gentaget efter hinanden, hvor stolperne står fast i fundamentet,, og derved bærer gavl og facade.

Tagfoden stabiliseres på topremmen, der bærer gele tagkonstruktionen. Konstruktionen er desuden forbundet af ryglåsen samt en fodrem og gulvbjælker. På tværs af spærene findes der på hver side 8 lægter, som giver vederlag og fastgørelse af tagbeklædning. Oven på disse 8 lægter findes der et krydsmønster, der er med til at stabilisere bygningen for vind, men mest er til for æstetikken, da rammen er stærk nok uden. Formålet med krydsmønstret er, at der på sigt, vil vokse drueranker og andre planter op langs, således man får et grønt tag. På siderne er der stålkryds mellem stolperne, der tilfører hele konstruktionen tvær-og længdestabilitet.

Trækonstruktionen er beklædt med polykarbonat, der er et kemisk fremstillet materiale. Dette beskytter trækonstruktionen, og holder vind og vand ude. Det er desuden lidt transparent således der kan komme sol og lys ind til planterne. Der er ingen isolering i konstruktionen, og generelt er det en “skelet-konstruktion”, hvor vi ser at arkitekten har taget udgangspunkt i konstruktionen til sit design, og ikke omvendt.

udsnit af hjørne

The Fishing Hut, Hampshire Niall McLaughlin

Anton Flyckt, Laura Thalund

14 Huset i Landskabet

Huset er tegnet til, at omfavne det kuperede landskab, og følge terrænets hældning, vilket gör att huset får en alldeles speciell karaktär. Grunden ligger på et skrånende terræn på 20pct fald, og ender i en stejl skrænt på 17 meter. Huset er placeret, så det kryber ned langs skråningen. Der er derfor fire forskellige gulvhøjder i et langt forløb fra atelier til stuen.

De två boendevåningarna är helt öppna mellan varandra och taksluttningen följer med den övrevåningen ner till den andra. Vardagsrummet får därför en riklig takhöjd och från den översta våning får vi en fin överblick. Det lille depotrum under stuegulvet, danner til sammen med träkonstruktionen et udtryk af, at huset skyder op af jorden. Huset får derved to store gavle placeret, så der er udkig til havet mod nord, og kig ud over landskabet fra køkkenet.

Konstruktionen består primært af en let trærammekonstruktion. Huset er beklædt i Thermowood lister, som med tiden vil falme ind i naturen og få et gråt, falmet udtryk som barken på et træ Materialet är hållbart och framställs med naturliga metoder i en kontrollerad process. Träet är värmebehandlat vilket förbättrar dess kvalitéer och utvecklar vad det kan användas till. Det blir mer motståndskraftigt mot nedbrytning och svampangrepp med denna värmemetod. Metoden är helt fri från kemikalier. Tall och gran är de träsorter som just används för denna metod.

Indvendigt er huset beklædt med store, konsekvente krydsfinersplader af lyst fyrretræ med synlige skruer. Tilsammen skal det give en fornemmelse af, at være inde i en træstamme. Materialevalget er tænkt til, at danne ramme for et hus som indtager et landskab på en harmonerende og meget respektfuld facon.

isometrisk udsnit

Hus i Landskabet Claus Pryds, 2019

Martin Thor Holmelin, Fredrik Lerbom

15 Royal Horticultural Society

The Hilltop Complex er et besøgscenter beliggende i RHS Garden Hyde Hall i Chelmsford, Essex.

Komplekset består af to bebyggelser; The Clore Learning Centre og The Hilltop Lodge. Opførelsen blev påbegyndt i maj 2017 og færdiggjort i maj 2018. Cullinan Studio står bag designet og masterplanlægningen i samarbejde med Concertus Design & Property Consultats samt Brooks & Wood LTD. Komplekset er en del af et større investeringsprogram, med formålet at forbedre læringsfaciliteter og besøgsoplevelsen i RHS´s områder.

The Hilltop Lodge er den større bygning i komplekset, der med to længer danner en u-form i plan. Den ene længe indeholder en restaurant og den anden et multifunktionelt rum tiltænkt kulturarrangementer og kurser. Ingeniørerne bag denne del af komplekset er Smith and Wallwork.

Bygningens eksteriør er beklædt med egetræsbrædder og med rød zinkbeklædning på taget. Det er med til at beskytte mod vind og vejr, men det lader også bygningen forholde sig til omgivelserne, med dennes landlige stemning. Blandt andet ved at komplementere en stråtækt lade i nærheden.

Derudover har bygningen lange udhængende spær, der bærer det overhængende tag, som beskytter bygningens vinduer og facader mod områdets tidvis hårde vejrforhold.

Bygningens bærende konstruktion består af en portal frame structure, hvilket ses i bygningens interiør med de store og nøje konstruerede limtræs søjler og bjælker. Strukturens afstivende forbindelser gør at større spændvidde bliver muligt. Bygningens afstivende konstruktion består i krydslaminerede træplader i tagkonstruktionen, der fastholder og afstiver den bærende konstruktion. Loftet er beklædt med trælamel paneler, som antageligvis er blevet brugt for at forbedre akustikken i det store rum. Ved højderyggen er store deler af træpanelerne på taget fjernet og byttet ud med et lyshvælv af vinduer med tag over. Dette er et interessant greb som synliggør portal frame strukturens forbindelser og annullerer det tabte dagslys fra det overhængende tag.

isometrisk udsnit

Royal Horticultural Society, Essex Cullinan Studio, 2012

Rosa Frank Christensen, Vemund Isum

Egen fortolkning af værkerne

1

Sidse Thorup Poulsen, Gry Jespersen

3

Lasse Malmberg, Amanda Gravergaard

4

Jeppe Chrochendorff, Nora Johnsen

2

Cæcilie Demandt Winther, Rikke Mølby

collage fra tip

5

Helen Rud Carlsen, Sofie Lundø

6

Kasper Havemann, Julius Ley Hvitfeld

7

8

Magnus Tudborg, Lukas Kyndbøl

Ebba Schröder, Filip Stanik

Egen fortolkning af værkerne

9

Marte Mouritzen, Loa Karkov

10

Michail Helgesson, Daniel Lundsgaard

11

Klaramaria Plunger, Nikita Kristoffersen

12

Alva Nylén, Alberte Kofoed, Agnes Stærke

12

Alva Nylén, Alberte Kofoed, Agnes Stærke

13

Anton Flyckt, Laura Thalund

14

Fredrik Lerbom, Martin Holmelin

15

Vemund Isum, Rosa Kristensen