BOLIGER VÆRKANALYSER 2020

BOLIGER 4. semester vĂŚrkanalyse arkitekturens anatomi og fabrikation

BA4/2020 AAF

1 Vodroffsvej 2 — Kay Fisker & C.F. Møller Camilla Roll Lund

2 Klee Zürich — Knapkiewicz Fickert Emma Buus Lind Larsen

3 Lisbjerg Bakke — Vandkunsten Gabriel Solheim

4 Strandhavevej — Sven Eske Kristensen Joakim Kofoed

5 25 bis, Rue Franklin — Auguste Perret Lars Andersen

6 Kitagata — SANAA Mia Christina Forslund

7 Steinwiess/Irisstrasse — Emi Architekten Laura Figneschou Skjønberg

8 Feierabend — Knapkiewicz Fickert Olivia Ane Frey

9 Brøndby Strand — Svend Høgsbro + Thorvald Dreyer Sara Zebulon Riise

10 Romeo & Julia — Hans Scharoun Simone Greve Larsen

11 Edificio 111 — Flores & Prats Trine Strøm Grebstad

12 Alvar Aalto Haus — Alvar Aalto Nicklas Villaume 13 Spreefeld Berlin — BARarchitekten + FATKOEHL Kornelia Thell

14 Studio & Apartment House — Meili Peter Ebba Stark

15 Cite Manifest Mulhouse — Lacaton Vassal Lærke Wilhelmsen

16 Wohnhaus Gelbelstrasse — Emi Architekten Viktoria Daae

17 Mixed use development — Sergison Bates Selin Korkmaz

18 Edificío Louveira — Joào Batista Vilanova Artigas Sylvester Bajda

19 Glasklockan — Herzog de Meuron Otto Hallstrup

20 Wohnhaus Hohlstrasse — Peter Märkli Justyna Marta Sadowa

21 Søllerødparken — Eva & Nils Koppel Kathrine Snabe

1 Vodroffsvej 2

Arkitekt: Kay Fisker og C. F. Møller Sted: Vodroffsvej 2, Frederiksberg Bebyggelsesår: 1929-1930 Boligtyper: 18 lejligheder, mellem 120 og 140 kvm, 7 butikker Boligbyggeriet er plassert øverst på Vodroffsvej, i krysset mot GI. Kongevej på Frederiksberg i Danmark. Mot øst for bygningen ligger Svineryggen og Sankt Jørgens Sø. Bygningen fikk navnet “Strykejernet” på grunn av sin trekantete form sett ovenfra. Bygningen består av to fløjer som samles i en spiss. Den ene vingen ut mot Sankt Jørgens Sø består av seks etasjer, den andre består av fem.Det er en forhøyning i terrenget mot Sankt Jørgens Sø. Dette terrengspringet har arkitektene brukt i utformingen av bygningen ved bruk av etasjeforskyvning, slik at vinduspartiene i hver fløj veksler med den andres mursteins parti.

Det totale bygningsarealet er på ca. 3200 kvm, og inneholder 18 leiligheter, opprinnelig 7 butikker og en kjellerplan. Boligene langs Sankt Jørgens Sø måler ca. 140 kvm, mens boligene langs Vodroffsvej måler ca. 120 kvm. Boligene mot syd har et soveværelse og et barneværelse, mens boligene mot nord har kun et soveværelse. Alle boligene har en spisestue og en oppholds stue, med separat kjøkken. På grunn av terrengforskjellen er boligene langs Sankt Jørgens Sø på et høyere nivå, som skaper forskyvningen mellom etasjene. Etasjene måler ca. 3meter fra gulv til gulv. Bygningen har to inngangspartier i hver ende, fra Vodroffsvej. Disse fører inn til en trappeoppgang som også har elevator. Elevatorene er plassert mellom etasjeskiftene for å servisere de forskudte nivå. Bygningen inneholder to gårdsrom i midtpartiet, med felles trappeoppgang i midten som fører opp til boligenes kjøkken. Leiligheten er delt opp i ulike soner. Du møter først arealene som er tiltenkt for felles funksjoner, slik som spisestue, oppholds stue, altan og arbeidsværelse. Disse rommene er alle koblet til en forstue. Boligene mot nord har et rom som er tiltenkt for hus assistent ved inngangspartiet, mens boligene mot syd har dette rommet plassert i midten av leiligheten. Kjøkken, bad og soveværelser er alle plassert innerst i boligen og dermed i det midterste arealet av boligbyggeriet.

Bygningens er konstruert opp av massivt murte yttervegger, hvor gulv nivåene er lagdelt i gul og rød murstein. Før i tiden ble bygningen kalt “Lagkagehuset” på grunn av de forskjellige to vekslende lagene med gul og rød murstein. Ettersom bygningen har flere hjørnevinduer, inngår det derfor også jernkonstruksjoner i ytterveggene. Det horisontale vindusbåndet, det flate taket og den lagdelte fasaden i gul og rød murstein var ikke typiske trekk for dansk byggeri i denne perioden og skapte stor oppsikt i den offentlige debatten. Stilen var inspirert av Bauhaus-skole og den europeiske modernismen som den gang blomstret i Nederland og Tyskland. Bauhaus arkitekturen avviser dekorative detaljer og ønsket å bruke klassisk arkitektur og dens vitenskapelige, geometriske estetetikk uten ornamentikk. Bygningene har flate tak, glatte fasader og kubiske former som favoriserer rette vinkler. 1930-tallets modernistiske stil er kjent som funksjonalisme i Skandinavia og kjennetegnes for sine tydelige, markerte horisontale linjer og hjørnevinduer, som ble muliggjort av den konstruksjonsmessige fremgang.

Personlig synes jeg Vodroffsvej 2 er godt eksempel på god arkitektur. Den arkitektoniske proporsjoneringen og stofflighet er virkelig godt utført. Jeg liker spesielt den smale fasaden mot syd, hvor fletningen mellom den røde og gule mursteinen kommer veldig tydelig fram. Bygningen får et slankt og elegant uttrykk fra den vinkelen og jeg synes forskyvningene i etasje nivåene var en fin måte å bruke terrengforskjellen på. Ved å studere planløsnignene i boligene, kommer det tydelig fram at de er bygget i en eldre periode, ettersom kjøkken er mer lukket og plasser i den «private» sonen, sammen med soveværelsene og badet. Før i tiden var kjøkkenet et mer privat rom i motsetning til i dag, hvor kjøkkenet ofte blir brutk som et oppholsrom. Boligen har en representasjonssdel med rom som oppholdsstue og spisestue. Disse rommene har en mer offentlig funksjon, og er samlet ved inngangspartiet. Dette synes jeg er en smart organisering av planløsningen, slik at man får en mer offentlig og en mer privat sone i boligen. Ettersom bygningen ikke har en tradisjonell form, blir det skapt en del spesielle vinkler. Her synes jeg arkitektene har klart å bruke disse vinklene til sin fordel, og skapt noen rom hvor disse vinklene komplimenteres. Et eksempel på dette kan man se i den midterste delen av bygningen, hvor alle boligenes kjøkken og bad møtes. Gård områdene derimot forbinder jeg med noen mørke, innelukket, fuktige områder. Det er ingen av rommene i boligens offentlige sone, som har noe tilknytning til gårdsrommene. Det er plassert vindu ut til gårdsrommene på kjøkkenene og gangene som binder rommene i den mer private sonen. Gård områdene har ingen åpning ut mot gaten, bare opp mot himmelen. På grunn av bygningens høyde vil jeg dermed, tro de er mye skyggelagt i løpet av en dag. Personlig ville jeg nok enten ha lagd et fellesareal på toppen, eller en åpning ut mot Sankt Jørgens Sø, slik at luft og lys sirkulasjonen ville gått mer flytende gjennom bygget og gård områdene ville blitt mer åpne og lyse.

Arbeidsværelse

Opholdsstue

Spisestue

Soveværelse

Husassistent Soveværelse Forstue Barneværelse

Husassistent

Kjøkken Elevator

Bad

Bad

Toilet

Skap Arbeidsværelse

Spisestue Kjøkken

Husassistent Forstue Elevator

Opholdsstue

Kjøkken

Kjøkken Bad

Bad

Toilet

Toilet

Forstue Arbeidsværelse Opholdsstue

Soveværelse Spisestue

Husassistent

Barneværelse

Soveværelse

Spisestue Opholdsstue

Arbeidsværelse

ŽůŝŐƉůĂŶ ŵĞĚ ĨĂƌŐĞŝŶŶĚĞůŝŶŐ ^ŬĂůĂ ϭ͗ϮϬϬ

model af boligenhed

Vodroffsvej

Kay Fisker og C. F. Møller

Camilla Roll Lund

model af boligenhed

Vodroffsvej

Kay Fisker og C. F. Møller

Camilla Roll Lund

2 Klee

Arkitekt: Kanpkiewicz Fickert Sted: Ruggächer, Zürich Schweiz Bebyggelsesår: 2008-2011 Boligtyper: 340 lejligheder Klee er et boligkompleks, der ligger i Schweiz mellem Weidmannstrasse og Heinrich-Wolffstrasse, i den nordlige del af Zürch i området Ruggärcher. Området er præget af rækkehuse, og byggeriet bryder derfor med strukturen i området. Byggeriet startede i 2008 og boligkomplekset stod færdigt i 2011. Boligkomplekset er tegnet af arkitekerne Kaschka Kanpkiewicz og Axel Fickert, de har sammen tegnestuen Knapkiewicz Fickert.

Boligkomplekset består af 340 lejligheder, hvor de fleste er store tre- værelses lejligheder. Alle lejlighederne har en tosidet orientering, én ud mod den fælles gård og én mod gaden. En del af lejlighederne har altaner, mens de resterende er udstyret med en form for niche i to egaters højde.

Nichen giver også dagslys til lejligheden ovenover, da der er monteret et stort vindue i matteret glas, der ligeledes gør at lejligheden flettes sammen med hinanden i nichen. Vinduerne i lejlighederne er gulv til loft vinduer og ellers kommer der dagslys ind ad glasdørene i lejligheden.

Trappeopgangene er organiseret med to lejligheder på hver side. Trappeopgangen griber ind i lejlighederne, den ligger imellem de to lejligheder om en kern, den lægger sig ind i begge lejlgihede, og er derfor med til at skabe små nicher i lejlighederne. Trappeopgangen er på samme måde som den udendørs niche med til at flette lejlighederne sammen , her er det bare på de enkelte etager.

Entreen er et mindre rum i det store rum, der binder lejligheden sammen. Ligeledes er nichen udenfor med til at skærme lidt af for køkkenet, som ligeledes skaber et rum i de store rum. At der ikke er lukket af med væg giver mulighed for et kig igennem lejligheden fra køkkenet, der vender ud mod gården, til vinduerne der vender mod gaden.

På taget findes 20 små pavilloner lavet af træ med vinduer til alle sider, som blandt andet huser vaskeri og en second hand butik til børn. Pavillonen er ligeledes udstyret med flade tage med et større udhæng. Boligkarréen lukker sig om sig selv men har tre gennemgange ind til gården som er åbent og tilgængeligt for alle også folk der ikke bor i ejendommen. Bygningen veksler imellem at være i syv og 0tte etager og planen af hele byggeriet ligner en stilk fra en kløver med tre blade.

Bygningen er bygget op af lecablokke, blokken er pudset op med gips. Dele af bygningen er beklædt med en jordbundsgrønt farvet gips og en fin hvis gips. Ud mod gaden er facaden grøn med firkantede hvide felter i en grid struktur og ind mod gården er der byttet rundt på den hvide gips og den grønne gips. Blokmurværket er bygget op på den måde at fundamentet er støbt i beton, blokkene kan placeres direkte på fundamentet. Væggene er bygget af et lag blokke derefter er der isolering og så et lag blokke mere som så er overfladebhandle, i dette tilfælde med to-farvet gips så det kan tåle klimaet bygningen ligger i.

situationsplan

Klee, Zürich

Kanpkiewicz Fickert

Emma Buus Lind Larsen

3 Lisbjerg Bakke

Arkitekt: Vandkunsten Sted: Lisbjerg, Aarhus Opførelsesår: 2017 Boligtyper: 34 lejligheder + 5 ungdomsboliger mellem 50-115 kvm Libjerg Bakke er en 3-4 etasjers boligbebyggelse, som ligger 10 km vest for Aarhus sentrum på adressen: Jess Ingerslevs Gade 2-8 og 3-5, 8200 Aarhus. Prosjektet er tegnet av Tegnestuen Vandkunsten og ble oppført i 2018. Byggets konstruksjon er oppført med bruk av Wood Stock, som er et søylebjelkesystem i limtre utviklet av Vandkunsten og Moe AS ingeniører. Det er også blitt brukt betong og stål, for rent byggetekniske og praktiske årsaker. Betongen er brukt for å oppfylle de høye lydkravene til etasjebyggeri og er derfor brukt i trappe- og heiskjernen. Gulvene er sammensatt av CLT og armert betong. Ytterveggene er ikke-bærende og det gir flere muligheter, for utforming av fasadene og plassering av vindusåpninger.

Fasadene og vindusåpningene har mulighet for montering av altaner. Noen steder er ytterveggen avstivet med CLT-plater og den utvendige fasaden er dominert av loddrett kledning av ubehandlet uprofilert rødgran. Rødgran er et bartre i furufamilien, som vokser i østlige Nord-Amerika. Materialene krever svært lite vedlikehold og har lang levetid og bæredyktighet. Stålbjelkene erstatter trekonstruksjonen noen steder for å bevare byggets proposisjoner.

Lisbjerg Bakke består av 34 leiligheter og 5 ungdomsboliger på mellom 50-115 kvm, samt fellesrom og har et samlet areal på 4.100 kvm. Interiøret i leilighetene er også dominert av tre på vegger og gulv, men det er gipsplater på de innvendige skilleveggene. På innsiden av disse leilighetene kan man nyte utsikten inn over Aarhus. Boligene lukter av tre både inne og ute.

Bygningene fordeler seg rundt på en bakketopp og setter sitt preg i terrenget. Det går en hovedgate opp mellom husene og det er tydelige nisjer til uteområder, bilparkering og inngangspartier.

Inngangspartiene befinner seg på hjørnene av bygningene når man beveger seg på hovedgaten opp mellom bygningene. Derfra går det både trapp og heis opp til leilighetene. Byggene har også utvendige trapper som føres også opp til et terrasseplan på 2. sal, med gangbroer mellom de fire sydvente bygningene (se situasjonsplan). Fra terrassen er det utvendige ankomster til de forskjellige leilighetene. Måten bygningene er plassert på og mulighetene til å bevege seg mellom bygningen både på gateplan og via gangbroer forsterker det sosiale bomiljøet.

Den hybride byggeteknikken og søylebjelkesystemet som er brukt gir en større planmessig fleksibilitet. Denne type byggeteknikk gir mulighet for fremtidig demontering og gjenbruk av byggematerialer, særlig av fasadene. Bygningene har et karakteristisk og beskyttende saltak over seg med store takutheng. De store takuthengene bidrar til å gi bebyggelsen særpreg. Takuthenget er også med på å gi beskyttelse til kledningen på fasadene, men er også med på å trekke bygningene litt ned i skala og gir en beskyttende effekt når man beveger seg rundt og mellom bygningene. Fasadene er også oppført med etasjeskiller som er beslått med sink, som omfavner bygningene, og er av praktisk hensyn med på å beskytte kledningen. Takformen og bygnings-prinsippet gir ekstra høyde til taket inne i de øverste etasjene.

Personlig synes jeg Afd. 128, Lisbjerg Bakke er et godt eksempel god og bærekraftig skandinavisk arkitektur. Jeg synes helheten og plasseringen av bygningene og de rom som oppstår mellom dem er både særpregede og svært harmonisk utført. Den karakteristiske saltakskonstruksjonen og dens utheng synes jeg fungerer godt og det skaper en mer beskyttende følelse rundt bygningene.

Konstruksjonen og materialvalgene med mye bruk av treverk både utvendig og innvendig gir et naturnært preg som jeg opplever som både harmonisk og vennlig. Dette er et prosjekt jeg selv gjerne ville ha deltatt i, fordi jeg synes nettopp disse metoder er spesielt interessante.

situationsplan 3

Lisbjerg Bakke Vandkunsten

Gabriel Solheim

Situasjonsplan Vandkunsten med traced plan 1:500 Gabriel Solheim

4 Strandhavevej

Arkitekt: Svenn Eske Kristensen Sted: Strandhavevej, Hvidovre Bebyggelsesår: 1955 Boligtyper: 104 lejligheder fordelt på 21 boligblokke Strandhavevej-bebyggelsen; Strandhavevej-bebyggelsen er også kendt som afdeling 6.

Bebyggelsen består af 21 boligblokke som samlet huser 104 lejligheder. Ud af de 104 lejligheder er 18 af dem 1 værelses, 70 af dem 3 værelses og 14 af dem er 4 værelses. Disse 21 boligblokke er placeret i hvidovre på adressen Strandhavevej 22-104 og er tegnet af Svenn Eske Kristensen.

Boligblokkene blev opført i 1956 og er primært i beton, som også fungere som det konstruktive element i bygningen. Derudover er der brugt træ og jern, træ er brugt både som en del af beklædningen af disse boligblokke samt er det anvendt som en del af tagkonstruktionen.

Boligblokkene er i 2 etager med omkring 10 lejligheder, 5 per etage. For at kunne få adgang til lejlighederne på 1 sal skal alle 5 lejligheder benytte samme trappeopgang som er lokaliseret i den ene ende af hver blok.

Bygningernes udtryk; Facaderne på boligblokkene har en klar symmetri i forhold til placering af døre samt vindues partier. Hvis bygningerne anskues fra indgangs siden er der kun nogle få elementer som ikke forholder sig symmetrisk til det resterne. Det er blandt andet trappeopgangen som er forskudt en anelse til den ene side af bygningsblokkene.

Der ses også på indgangssiden af dør partierne er det eneste der fremstår i en i øjenfaldende farve(rød) hvilket er med til at skabe et hierarki i facaden. Dørenes fremtrædende giver os en klar forståelse af hvor man ankommer til en af de enkelte boliger i blokkene.

Det at boligblokkene fremstår symmetriske, er med til at skabe en harmonisk facadeudtryk på hver enkelt boligblok. Symmetrien skaber ligevægt mellem åbninger, søjlepartierne i gang arealet på første salen og de vertikale samt horisontale linjer der skabes i beklædningen. De omkringliggende arealer fremstår grønne. Der er altså brugt en del tid på at få naturen til at blive en del af denne bebyggelse område. Selv i de udendøres parkeringsarealer er der benyttet armeringsfliser sådan er græsset kan vokse i mellem og gøre det til at mere grønt område. Naturen påvirker os mennesker og vores sanser hvilket kan være med til at give os et velbehag, det kan muligvis være det som har været tanken for at anlægge disse grønneområde mellem boligblokkende.

model af boligenhed

Boligenhed, Strandhavevej Sven Eske Kristensen Joakim Kofod

5 25 bis, Rue Franklin

Arkitekt: Auguste Perret Sted: Paris Bebyggelsesår: 1903 Boligtyper: 25 bis, rue Franklin, Paris 16e er tegnet av arkitekten Auguste Perret, og stod ferdig rundt 1903. Det er bygget på en 185 kvm stor tomt, og ligger langs Franklin Street i Paris. Bygningen strekker seg opp 9 etasjer og avslutter med en terasse. Den gatevendte fasade er symmetrisk og består av vertikale linjer som viser en oppdeling av det indre romfordeling utenfra. Den har store vinduer som ligger diagonalt med gatepartiet, og vinduer som tilter litt mot sentrum, ved å trekke de midterste rum bakover, gjør at bygningen har store vindusflater og trekker mye naturlig lys inn i bygningen.

Fasaden er også dekket av et veldig karakteristiske fliser med floral mønster og noen ensfargede fliser som dekker betong skjelettet, som innrammer vindusparti og flatene til bygningen. Den nederste delen er et butikklokale, mens de resterende etasjer er boliger eller område for personell.

Materiale 25 Bis Rue Franklin var en veldig moderne byggeri for sin tid, og tok i bruk ukonvensjonelle teknikker for den tid. Dens bakre fasade består av murstein og glass - stein. Den bærende konstruksjonen er et forsterket betong skjelett, og skaper muligheten til et mer åpent plan i leiligheten da veggene ikke er bærende noe mer, og gir større mulighet til beboerne til å selv velge plan muligheter. Det er også en av de første bygninger til å bevisst vise betong skjelettets avtrykk på bygningen, som har et beskyttende lag med fliser, og strekker seg langs bygningens vinkler, kanter og etasje skifte.

Det rumlige Til venstre av hovedfasaden finner vi hovedinngangen, som fører inn til hovedtrappen. Til venstre for hovedtrappen ligger den bakre trappe. Til høyre for hovedtrappen ligger elevatoren. Hovedtrappen er en forsterket betongtrappe. Den nordlige veggen mot trappen er en glass - stein vegg, som gir lys til hovedtrappen. Trappen brukes til opp til 9. etasje, med unntak av den 8. etasje. Den 8. etasje kommer man til ved bruk av den bakre trappe. Dette var etasjen for tjenere og ansatte til beboerene.

De første 5 etasjene, etter stue-etasjen, er veldig like, og er alle på omkring 161 kvm. De neste etasjene skifter litt størrelse etter bygningens skråning mot toppen. Den 6. Etasje er på 155 kvm, 53 kvm for den 7. Den 8. etasje inneholder 10 rom på 10 kvm. Den 9. etasje, som også er den siste er på 67 kvm. Bygningen har også en kjeller.

Romfordelingen i leilighetene består av lette og ikke bærende vegger da som sagt bygningen består av et betong skjelett. Derfor har den en relativt åpen plan for denne tiden. Kjøkkenet ligger på

venstre side av bygningen, deretter har man spisestuen og soverommet som er synkront plassert på hver sin side av stuen, som begge fører ut på hver sin altan som peker mot det sentralt plasserte rom. Stikkende ut av fasaden er røykerommet og boudoir, ment som et rom til mannen, og et rom til damen, også synkront over hverandre. Badet ligger gjemt bak på den nordlige side. Den romlige fordeling har store glassfasader og er ment til å bringe masse naturlig lys inn i leiligheten. Den bakre trappe går direkte til kjøkkenet, lett tilgjengelig hvis man eventuelt har noe personell. Bygninger var en moderne luksus bygning for sin tid, med kjeller, elevator, elektrisitet, vann, toilet, telefon, en frigjort plan der beboer selv har mulighet til å forandre, da mange vegger ikke er bærende.

Valgte selv bygget da den tiltrakk meg estetisk, med sine materialer og synkronitet. Synes det er en flott bygning, og har en spennende planløsning, med kanskje litt ukonvensjonelle vinkler ved førsteinntrykk. Man merker helt klart ved å se på bilder innenfra og utenfra at det er ment til den øvre klasse, og litt gammeldags i form for kjønnsrettete rom. Er spennende å se hvor avlukket kjøkkenet er fra resten av leiligheten, i forhold til i dag da de fleste leiligheter som blir bygget har kjøkken allrom, eller noe semi løsning. Bygningen inneholder også egne etasjer fortjener personell, som kanskje ikke er så vanlig noe mer, selv i dyrere leilighetskomplekser. Gir mer en følelse av en stor båt eller lignende. Men det virker som en ganske fri plan å bevege seg mellom, mange inn-og ut ganger til de forskjellige rum.

model af boligenhed

Boligenhed, 25 bis, Rue Franklin Auguste Perret Lars Andersen

Plan personale etasje, 8. sal.

1:100

Plan leilighet, 1-5 sal.

1:100

Plan inngang og butikk. Stue etasje.

1:100

planer

Boligenhed, 25 bis, Rue Franklin Auguste Perret Lars Andersen

6 Kitagata

Arkitekt: SANAA Sted: Gifu, Japan Opførelsesår: 1994-2000 Boligtyper: Gifu Kitagata apartment building er tegnet af arkitektparret Kazuyo Sejima og Ryue Nishizawa der sammen danner SANAA - Sejima and Nishizawa and Associates, et Tokyo baseret arkitektfirma.

Byggeiret er opført over to faser, første fase fra 1994-1998 og anden fase fra 1998 til 2000. Projektet var en del af et socialt boligprojekt som bestod af en fornyelse af 1.074 boligenheder, 8 km udenfor byen Gifu i skæringspunktet mellem industri- og boligområder. Den sydlige del af bebyggelsen bestående af 430 boligenheder blev aflsuttet i år 2000 af fire kvindelige japanske arkitekter, kpordineret af arkitekt Arata Isozaki. Den kantede fiskekrogs-formede blok, tegnet af Kazuyo Sejima, er placeret i den sydøstlige del af området. Bygningen er tydeligt defineret af højden med sine 10 etager langs dens fire sider, som indkredser parkiringspladser og farverige fællesarealer desginet af Martha Schwartz.

Boligkomplekset er skabt ud fra et strukturelt designkoncept. Langsiden er udgjort af et næsten kvadratisk grid på 2,5 x 2,3 m med en dybde på 4,5 m. Her danner hver del af grid’et en boligenhed. Facadens grid skjuler på den måde en meget mere kompleks boligsammensætning end øjet kan skue, med 30 forskellige boligtyper af i alt 107 lejligehder. Boligerne er mellem 49 og 80 m2, med et samlet gulvareal på 9461 m2 over hele komplekset. Omkring en tredjedel af boligerne er ‘malsonette’- lejligheder, det vil sige boligenheder over mere end én etage. Omtrnet havldelen har dobbelthøje rum og de resterende lejligheder har mindre niveauforskelle i boligen. På den måde kan boligtyperne stables som tetrisbrikker og danne en lukket form.

Lejlighederne er inspireret af traditionelle japanske hus, hver boligenhed består som minimum af en terasse, køkken med spiseplads, soveværelse og et tatamirum i japansk stil. Hvert rum ligger ud mod en korridor på den sydlige facade, hvilket svarer til en ‘engawa’ - en veranda i traditionelle japanske huse. Korridoren er oplyst af gulv til loft vinduer, men lyset kan også udnyttes i værelserne, hvor man ved hjælp af skillevægge kan åbne helt op mellem værelser og korridoren, og derved få dagslyset helt ind i værelserne. Hver lejlighed har desuden en semi-privat balkon, som også er tilgængelig via den offentlige svalegang. Balkonerne er skabt ved at udelade et element i bygningens grid - alle de tomme felter man kan se i facaden. De forskellige boligtypers sammensætning er kombineret for at generere en kompleksitet, som gør det svært at se hvor stor en enhed starter eller slutter, hvilket giver mere privatliv, fordi beboerne ikke er synligt knyttet til deres boligenhed. De semi-private balkoner fungerer som hybrid-rum; de var tænkt både som udvendige opholdsområder, hvor børn kan lege, og som vaskerum eller spisestuer.

Det strkturelle designkoncept er skabt som et modulbyggeri, besående af en præfabrikeret armeret betonramme med stålbjælker. Rammen består af et betonfundament, bærende betonvægge og beton dækelementer. Bjælkerne er placeret 2 til 3 niveauer fra hinanden i et system der frigør de indvendige rum fra strukturen. Alle fire boligprojekter i Kitagata havde fokus på at minimere mængden

af byggeaffald gennem deres designprincip, hvilket kommer til udtryk i modulbyggeriets brug af standardelementer. Trods sin massive konstruktion i beton og stül, bidrager de øvrige materialer til facadens neutrale udtryk, som fremstür übent, lyst og transparent. Der er brugt galvaniserede stülplader til trapperne og et galvaniseret stülgitter langs svalegangen i facaden, mod de rü betongulve. I boligerne er der vinylfliser pü gulvene, manggasinoro -trÌ (en asiatisk trÌsort som er en del af den fillipinske mahogni familie) og tatami mütter.

Betragter man byggeriet som en helhed pü afstand fremstür det nÌsten som en labyrint pü højkant, og alligevel hersker en tydelig orden i facaden, stÌrkt sammenkoblet af de udvendige trapper som tilsammen udgür et zigzag relief i facaden. Den ordnede rytme af lodrette og vandrette elementer opdeles i en rÌkke fragmenter som sammenkobler boligtyperne i et tetris-lignende system der givr projektet et stÌrkt diagrammatisk koncept.

Projektet var i 2000 ikke kun specielt pü grund af sit gennemførte designkoncept, men sÌrligt pü grund af de mange forskellige boligenheder. Ideelt set gør variationen af boligtyper det muligt at skabe rigtig gode vilkür for forskellige familier med plads til deres lige sü forskellige behov. De 30 boligtyper skaber altsü en fleksibel rÌkke af rum der er med til at nedbryde byggeriets skala og volumen, og afspejler den ikke-hierakiske holdning til boligprojektet. Det bliver et symbol pü den filosofi at skabe rum hvor nye sociale grupper kan opstü, prÌget af tanken bag hele fornyelsesprojektet i Gifu, med fokus pü at fremme de kvindelige arkitekter.

Det estimerede budget pĂĽ $ 25 millioner er ogsĂĽ et relativt lille budget for boligbyggerier i den størrelsesorden i 2000. Boligernes fĂĽ, men rigtg gode, simple greb i form af niveauforskelle og ‘engawa’en’ hvor dagslyset kan trĂŚkkes helt ind i boligen, da bygningen er orienteret øst-vest, virker meget velfungerende. Gifu er kendt som solskinsbyen og det sted i Japan der fĂĽr mest sol i løbet af ĂĽret. Det ry tager boligkomplekset til sig med sit fokus pĂĽ dagslys som ogsĂĽ kommer til udtryk i facadens lethed trods de massive materialer brugt i konstruktionen; noget som generelt kendetegner mange af SANAA’s projekter. Dertil muliggør det lange og smalle volumen krydsventilation i de varme og fugtige sommermĂĽneder.

N

boligtype 2

P_LRP [WLY %

boligtype 1 boligtype 2

P_LRP [WLY %

model af de 2 boligtyper

Kitagata SANAA

Mia Christina Forslund

N

N

001:1 nalp ,1 epytgilob 001:1 nalp ,1 epytgilob

001:1 nalp ,2 epytgilob 001:1 nalp ,2 epytgilob

]5[ ]5[

planer 2 boligtyper

Kitagata SANAA

Mia Christina Forslund

model af de to typiske boligtyper

Kitagata SANAA

Mia Christina Forslund

plancollage 1:100 `YOP]^ÊRPW^P LQ OP_ ZQQPY_WTRP []TaL_P T ZR ZX]VTYR MZWTRPY

plancollage 1:100 materialecollage - beton, linoleum, tatamimåtter

plancollager

Kitagata SANAA

[ 10 ]

Mia Christina Forslund

7 Steinwiess/Irisstrasse

Arkitekt: Emi Architekten Sted: Ruggächer, Zürich Opførelsesår: Boligtyper: Emi-architekten er et arkitektkontor i Zürich. I dag arbeider de nesten utelukket med boligarkitektur, og problematikk knyttet til organisering og utforming av leilighetsbygg, med særlig fokus på plantegningen som designverktøy. Deres tidlige arbeid utforsket en rik, kompleks planorganisering, der mangelen på rette vinkler lar bygningen tilpasse seg sine grønne omgivelser. På hjemmesiden til Emi-architekten står det beskrevet at den formelle utviklingen til prosjektet, Wohnbauten Steinwies-/Irisstrasse, ikke trakk referanser til de omkringliggende bygningene, deres volum og klassiske ordforråd, men en undersøkelse av naturlige former og ruinens formelle kvaliteter. Bergformasjoner som basalt ble undersøkt med hensyn til deres strukturelle trekk og gjort produktivt.

Boligbyggeriet består av tre fulle etasjer og en loftetasje. Det er fire leiligheter i en etasje, med unntak av loftetasjen hvor antallet er redusert til tre. Første og andre sal er identiske Alle boligene er forskjellig utformet i plan og lofthøydene er forskjøvet i noen av dem. Det er tre overordnede boligtyper, på en etasje er det en bolig med tre soveværelser, to boliger med to soveværelser og én med ett soveværelse. Det totale gulvareal er 4382 m2. I boligbyggeriet er det to trapper og to elevatorer. De to trappene er plasser på vestsiden av bygningen, og rettet mot hver sin vei, Steinwiesstrasse og Plattenstrasse. Når man ankommer bygningen beveger man seg først opp en halvetasjetrapp, hvor det er et gangområde som gir tilgang inn til leilighetene i stueetasjen. Videre til leilighetene i første, andre og tredjesal ankommer man direkte fra trappeforløpet. Den nordligste tappen leder til de 6 nordligste boliger, og den sørligste trappen gir adgang til de 6 sørligste boligene. De to elevatoren gir også direkte adgang inn i alle leilighetene i bebyggelsen. Plantegningene er basert på polygonale kamre som kobles sammen for å danne en åpen romlig figur. Denne figuren inneholder et banetema, hvor forsvinningspunktet er skorsteinen på fronten av bygningen.

Wohnbauten Steinwies-/Irisstrasse er konstruert i konvensjonell solid konstruksjon. Fasadene er isolert på utsiden og kledd med grønn tonede fliser. Terrazzo brukes som gulvbekledning innendørs. Refleksjonene og fargenyansene til de mørkegrønne flisene, endres med tiden på dagen og motvirker volumets tyngde. Analogt med konstruksjonen til bygningsarbeiderne, følger de levende fundamentene en myk geometrisk grammatikk bestemt av situasjonen.

Personlig synes jeg Wohnbauten Steinwies-/Irisstrasse er en god inspirasjon til ett boligbyggere som har blitt, i hvert ledd av utformingen, inspirert og trukket referanser ut ifra lokasjonen. Jeg synes helheten og plasseringen av bygningene og de rom som oppstår mellom dem er både særpregede og svært harmonisk utført. Det som gjorde med interessent i boligbyggeriet, Wohnbauten Steinwies-/ Irisstrasse, var bygningsvolumets plastiske utforming som igjen påvirker interiøret. Om man ser innvendige bilder av prosjektet, legger man merke til hvordan den komplekse formen skaper noen nysgjerrige kikk og overraskende romformer.

soveværelse bad soveværelse

soveværelse

bad

kjøkken trapp

terrasse

heis bad soveværelse kjøkken

terrasse

bad

soveværelse soveværelse soveværelse bad soveværelse kjøkken

bad

terrasse

bad soveværelse

bad

soveværelse kjøkken

terrasse soveværelse

Boligplan 1sal 1:200 4

plan

Steinwiess/Irisstrasse Emi Architekten

Laura Figenschou Skjønberg

model af boligenhed

Steinwiess/Irisstrasse Emi Architekten

Laura Figenschou Skjønberg

facader

Steinwiess/Irisstrasse Emi Architekten

Laura Figenschou Skjønberg

8 Feierabend

Adresse: Schönauring 80-92, 8052 Zürich Arkitekter: Knapkiewicz & Fickert Architekten AG, Zürich Landskabsarkitekter: Schmidt Landschaftarchitekten, Zürich Opførselsår: 2012-2017 Boligtyper: Tre etagers boligbyggeri med i alt 78 boliger, på 50 til 117kvm. ”Feierabend” er et projekt af Knapkiewicz & Fickert Architekten, som blev opført i 2017 i Schönau, Zürich. Byggeriet skulle erstatte en del af den oprindelige bebyggelse fra 1947-48. Bebyggelsen blev i sin tid bygget som en del af Zürichs byplanlægning ”Die Blumen stadtplan”, hvilket formentlig er tilsvarende vores femfingerplan. Byplanlæggeren Albert Steiner var inspireret af haveby bevægelsen, som var meget udbredt i første halvdel af det 19. Århundrede i Europa, hvor man ønskede at skabe boligområder med fokus på socialt liv og grønne omgivelser. Arkitekturen ønskede man ligeledes, skulle afspejle denne tankegang. Grunden til at netop Knapkiewicz & Fickert vandt konkurrencen, som blev udskrevet af boligselskabet Schönau, var bl.a. at de med deres koncept levede op til Steiners oprindelige idé omkring ”havebyen”.

Boligbyggeriet indeholder i alt 78 lejligheder, der er fordelt på de 7 bygningskroppe, som byggeriet består af. 6 af bygningskroppene er ens, men hver anden er spejlvendt. På den måde danner de parvis gårdrum, der skiftevis åbnes og lukkes, dels mod gaden og det omkringliggende landskab på den anden side. Boligbyggeriet består af 4 typer lejligheder. De er henholdsvis 2 ½ , 3 ½ , 4 ½ og 5 ½ værelser fordelt på ca. 50, 80, 95 og en enkelt på knap 120 kvm. Derudover er der to atelier lejligheder på 10 ½ og 36,4 kvm i den 7’ende bygning. Til byggeriet er der underjordisk parkeringskælder med plads til 80 biler samt tilhørende pavillion, med foyer, to festlokaler sammenlagt på 120 kvm og et hobbyrum i kælderen.

Ankomsten til boligbebyggelsen sker fra vejen Schönauring, hvorfra man af en bred sti bliver ledt ind til gårdrummene. De omsluttes af bygningskroppene, som med deres forskydning styrker markeringen af uderummet. De øvrige udearealer omkring bebyggelsen er skærmet af mod vejen med beplantning, hvilket skaber en klar differentiering ml. offentlige og private uderum Bygningskroppene består af 3 etager med 4 lejligheder på hvert plan, hvis indgangspartier er placeret omkring den fælles opgang, kernen i bygningskroppen. Lejlighederne har en fælles rektangulær opbygning og knopskydninger ved altanerne, men er forskudt på forskellig vis fra kernen. Rumforløbet gennem lejligheden er udviklet som en sekvens i længden, med forskudte rum der leder en mod altanen. Dette bevirker at man fra lejlighedernes hovedindgang, har et kig gennem hele boligen og ud til altanen. De individuelle bygningskroppe, er forbundet via loggiaer.

På den måde skabes der et gennemgående overdække mellem alle bygningerne, som tydeliggør bebyggelsen og skaber en helhed. Forbindelsen mellem inde og ude forstærkes og der opstår et indrammet ind- og udsyn mod det åbne landskab . De mange perspektiver og rumforløb er et gennemgående greb, som går igen både ude og inde. Et greb som gør bebyggelsen mere åben, transparent og rummelig.

Bebyggelsen har et utrolig bæredygtigt energikoncept, hvor 100 % af energien til opvarmning og varmt vand genereres af en geotermisk varmepumpe. Et fotovoltaisk system er installeret på tagene og levere solenergi, som bruges direkte til almindelig elektricitet og ”e-tankstationer” i den underjordiske garage, til elektriske cykler og andre små køretøjer. I kælderen findes en solopbevaringstank, hvor overskydende energi midlertidigt lagres .

Den bærende konstruktion består af en kombination af beton og mursten. Dækkene er i beton og facaderne er ligeledes betonelementer, som er pudset i forskellige farver. Balkonerne er er i upudset betonelementer og er uderstøttet af en stålkonstruktion. Natursten er brugt som belægning både i gang, køkken, badeværelse og trappeopgang. Vinduerne er i træ og metal.

Jeg synes personligt det er en spændende bygningssammensætning med mange gode forbindelser, både ml. de individuelle lejligheder, som vertikalt forbindes af de fælles trappetårne, og den horisontale sammenfletning, som loggiaerne skaber.

Jeg ser gradueringen i overgangen mellem det offentlige og private, mellem husene, som en kvalitet og ligeledes de fællesrum som opstår både mellem bygningsdelene og de enkelte lejligheder. Der er mange gode mødesteder. Ligesådan ser jeg lejlighedens rumforløb som en kvalitet, hvor de sekundære rum ligger tæt på kernen og hvor opholdsrummene grænser op til altanen, som grundet sin størrelse og udformning, fungerer som en forlængelse af boligen. Jeg kan godt lide at kigget gennem lejligheden er rettet mod det ydre. Lejlighederne er orienteret i forskellige retninger, men de formår alle at have udsigt til landskabet.

N

Situationsplan 1:1000

Anden etage

Første etage

Stuen 1:500

planer

Boligkomplekset Feierabend Knapkiewicz Fickert Olivia Ane Frey

model

Boligkomplekset Feierabend Knapkiewicz Fickert Olivia Ane Frey

9 Brøndby Strand

Arkitekt: Svend Høgsbro og Thorvald Dreyer Sted: Brøndby Strand Byggeår: 1969 – 1973 Antal boliger i hele bebyggelsen: 2868 Landskapsarkitekt: Morten Klint og Knud Lund-Sørensen Brøndby Strand er den største bebyggelsen i Brøndby, med ca. 75% av innbyggerne i kommunen.

Den er oppdelt i fire avsnitt (kvartaler) med tre 15 etasjes høyhus, tre til fire gårder med tre etasjes U-formede bygninger rundt, og noen mindre rekkehus i hver del. Bebyggelsen er oppført i et samarbeide mellom fire boligselskaper: Brøndby Boligselskab, Boligselskabet Tranemosegård, Postfunktionærernes Andelsboligforening og Brøndby Almennyttige Boligselskab. Beboere med sosiale problemer i området har over lengre tid, vært forholdvis stor, hvilket har preget stedets rykte.

Høyhusenes areal i hver etasje er 327 m2, som stekker seg over 15 etasjer med boliger i 14 av disse.

Tilhørende til høyhusenes inngrangsparti ligger et platå som er for gående trafikk og utendørsoppholdsareale, under dette platået ligger tilhørende parkeringshus. Det å skille disse to funksjoner, biltrafikk og gående, er et tydelig preg fra modernismen. I hvert høyhus er det totalt 56 boliger, hver etasje rommer fire leiligheter og et oppgangsparti. Kjeller og stueetsjen har den samme karakter og geometri som bolig etasjene. Disse etasjene er brukt til tekninske funksjoner og oppbevaring.

Boligene strekker seg fra 1- til 5-roms boliger, fra ca. 35 m2 til ca. 140 m2. Leilighetene var installert med datidens mest moderne interiør. Det er en mangfoldighet i boligtyper som også skaper en mangfoldighet i beboere. Boligene er belyst med dagslys, og har innebygd balkong med utsikt utover Brøndby Strand. Oppgangspartiene består av to heiser som ankommer til en gang som fører til boligene. Det er også tilknyttet en balkong som fører til en nødtrapp, balkongen kunne lyst oppgangspartiet mer opp, men da det kun er et lite vindu i balkongdøren, oppleves oppgangspartiet mørkt og ubehagelig. En typisk bolig har en gang fra inngangsdøren som fører til stuen, langs gangen ligger badeværelse og i større boliger, soveværelser. Til stuen eller hoved soverommet, er det tilknyttet en balkong, som senere er gjort om til en belyst vinterhage.

Brøndby Strand ble bygget med datidens mest avanserte, prefabrikkerte betongelementsystem (hyper-moderne betongbyggeri). Hver etasje har like fasader med de samme elementene, disse elementene repeteres i høyden og skaper en høy monoton fasade. Arkitektene ønsket at bebyggelsen skulle fremstå i ren betong, og gi muligheten til beboerne selv sette liv i fasadene med grønne planter, blomster og parasoller. Det loddrette stablingssystem ses tydelig i høyhusenes moduloppbygning. De fargede elementer er lette fasadepartier, som rommer balkongene. ”Betonens grå

nuancer er i virkeligheden den bedst tænkelige baggrund for naturens farvesymfoni, hjulpet frem af beboernes plantninger i de store altankasser, farvestrålende solparasoller og havearkitektens stedsegrønne plantninger ved – og opad – gavle og andre større flader… Lys og skygges vandring over facaden fremhæver formerne, og farverne bliver akkompagnement hertil. ” - Svend Høgsbro og Thorvald Dreyer.

Den originale planen var å renovere alle bygninger og området rundt Brøndby Strand Parkerne, dette ble bremset da man oppdaget PCB i fem av høyhusene som nå må rives, da PCB påvirker inne klimaet i disse boligene. Den originale planen for renovering ble kalt Grøndby Strand og sto ferdig

i 2014. Nedslitte inngangs – og oppgangspartier, overflater i boliger og på balkonger er i dårlig kvalitet. Uterommene rundt har behov for en oppgradering, der det er manglende belysning og dårlig sikt skaper utrygghet. Gangbroene som ligger mellom høyhusene, skal fungere som bindeledd mellom gårdene. Men det oppleves snarere som en forhindring der setter en stopper for en fri flyt, og den blir mest brukt når man har et formål med og gå over. Med betongelementene er den eksisterende planløsningen vanskelig og endre, og da boligbehovene har endret seg over tid. Man vil gjerne ha større og mer opplyste boliger. Grøndby Strand prosjektet fokuserte på fire hovedområder, tilgjengelighet, trygghet, klimatilpasning og sosiale aktiviteter. Med disse holdepunktene var planen å skape et helt nytt og lovende boligområde.

Bilde av modell i skala 1:100

egninger av høyhus i Tranumparken Skala 1:500 i kontekst

Stueetasje 1:500

Boligetasje 1:500

Tracede plantegninger av høyhus i Tranumparken Tracede plantegninger av høyhus i Tranumparken Skala 1:500 i kontekst Skala 1:500 i kontekst

Kjelleretasje 1:500

Stueetasje 1:500 Stueetasje 1:500

Kjelleretasje 1:500 Kjelleretasje 1:500

planer

Højhusene Brøndby Strand Arkitekt

Sara Zebulon Riise

planer

Højhusene Brøndby Strand Arkitekt

Sara Zebulon Riise

10 Romeo & Julia

Arkitekt: Hans Scharoun (Wilhelm Frank) Opførelsesår: 1954-1959 Sted: Stuttgart, Tyskland Boligtyper: Efter 2. verdenskrig var der mangel på boliger i Stuttgart, og derfor blev der hurtigt opført op mod 3.000 sociale lejeboliger i form af enkle boligblokke på 3-5 etager, som var uden variation i lejlighedsstørrelser og standarder, og førte til en homogen befolkning. Det ønskede man at ændre på, så boligselskabet kontaktede Hans Scharoun, som allerede dengang var kendt for sin organiske arkitektur. Det resulterede i de to højhusbebyggelser ”Romeo und Julia”, som blev en milepæl i udviklingen af boligbyggeri i Stuttgart, da det ændrede måden hvorpå man byggede i fremtiden.

Ud fra idéen om at der ikke er 90 graders vinkler i naturen, tegnede Hans Scharoun, med hjælp fra Wilhelm Frank, bygningerne Romeo & Julia i forskellige vinkler og skala.

Bygningerne vokser indefra og ud, hvor facaderne er resultatet af det, der sker indeni. Facaderne er desuden baseret på gentagelse og rytme, hvor de mest markante ydre træk er lodrette farvebånd i forskellige farver samt spidse balkoner orienteret mod solen, som giver hele strukturen et udtryksfuldt og dynamisk udseende. Hans Scharoun beskrev selv bygningerne som ”stablet identitet”, hvilket også afspejles i planløsningernes forskellighed. Han skabte komprimerede planløsninger f.eks. med plads til en hel familie på bare 65 m2, som samtidig var fornuftigt opdelt med et område til børnene, et område til forældrene og et område til arbejde. Han tegnede organiske plantegninger, for at åbne bygningerne op som en vifte mod solen. Der er nærmest ingen rette vinkler, hvilket betyder at rummene kan være svære at indrette.

Romeo-bygningen, der ligger på grundens østside, er et højhus med 103 lejligheder fordelt på 19 etager. Bygningen har flere indgange og to elevatorer, og på hver etage er der 6 boliger, der er bundet sammen af en indvendig L-formet gang. Hvert etageplan er forskellig og varierer i mål og fordeling af boliger. Der findes boliger både for enkeltpersoner og familier, idet lejlighederne spænder fra 1-4 soveværelser i størrelser fra 38 til 96 m2. De største lejligheder er placeret i enderne. De forskellige lejlighedstyper bidrager til den ønskede diversitet i befolkningsgruppen. I stueetagen ligger ni butikker og en restaurant, som skaber en forbindelse til offentligheden.

Julia-bygningen, der ligger på grundens vestlige side, er designet som en indadvendt U-form med et gårdrum i midten, og højden varierer fra 4 til 7 til 11 etager i en spiralprogression. Julias komplekse geometri formidler overgangen mellem landskabet og den 19 etager høje Romeo-bygning.

Modsat Romeo, har Julia-bygningen ikke så stor variation i lejlighedstyper. De fleste lejligheder er mellem 72-86 m2 med to store soveværelser og er typisk tiltænkt en familie. Der er 4-9 lejligheder pr etageplan. Opgangen ligger i midten af U’et og danner en lodret forbindelse mellem etagerne, og lejlighederne forgrener sig ud herfra via to lange fordelingsgange. Lejlighedernes individuelle ankomst og vådrum ligger ind mod U’ets midte og fordelingsgangen, hvor behovet for dagslys er mindst, mens rummene vokser, i takt med man bevæger sig ud mod lyset. På nordsiden ligger to rækker med garager til beboerne, der binder de to bygninger sammen. På sydsiden imellem bygningerne ligger en fælles have.

VĂŚrkanalyse Boligenhed

1:100 Romeo udvalgt boligenhed

1:200 Romeo etageplan

6

plan af Romeo

Boligkomplekset Romeo & Julia Hans Scharoun

Simone Greve Larsen

11 Edificio 111

Arkitekt: Flores & Prats Sted: Carrer Guipúscoa 80, 08227 Terrassa, Barcelona.

Opførelsesår: Prosjektarbeidet varte fra 2004 til 2006, og bygningen stod ferdig i 2011.

Boligtyper: Totalt 111 leiligheter fordelt over 9 etasjer, i tillegg til en kjeller og en taktreasse. Hver leilighet har gjennomsnittlig et areal på 70m2.

Bygningens bærende fasade er laget av in situ-støpt betong. Det massive materialet har tydelig tekstur, og er inspirert av de gamle furutrærne på stedet. De karakteristiske buede formene i betongen er gjennomgående, og sammen med de mer slette partiene skaper de en rytme. Materialebruken lager et levende lys- og skyggespill i eksteriøret. Det totale bygningsarealet er på 14.000 kvm.

Sentrum av prosjektet er den store, åpne plassen som leilighetene legger seg rundt. Alle boliger og deres ter rasser retter seg inn mot denne kjernen, lik utformingen av et teater med scenen i midten. Denne patioen er alle leilighetenes inngangssluse, og markerer overgangen mellom byen og boligen, det offentlige og det private. Samtidig fungerer den som et samlingspunkt og frialreal hvor beboerne kan møtes. Ved å gi bygningen denne formen har arkitektene vektlagt kvaliteter som kommunikasjon og fellesskap. Fra denne kjernen deler veiene seg så opp i mindre ganger, og derfra kan du ankomme de enkelte boliger.

Som man ser av plantegningen er de enkelt boliger svært assymmetriske, og alle har sin individuelle utforming. Dette gjøres ved å variere planløsningen og oppføre rette og diagonale vegger om hverandre. Boligene inneholder ett eller to soveværelse, toalett med bad, kjøkken og oppholdsrom.

Det er ofte bare ett soveværelse og toalettet som er helt avlukket med fysiske dører. Resten av boligen er sammenhengende, åpne romligheter som flyter over i hverandre.Siden leilighetene er forholdsvis små har det vert fokus på at balkonger, terasser, gangpartier og fellesarealer skal sees på som en forlengelse av den enkelte bolig. Nesten a lle boliger strekker seg fra den ene fasaden til den andre, og har dermed utsyn både inn til patioen og ut mot gaten. Slik kan rommene enkelt ventileres og få tilstrekkelig naturlig lys. Boligens sosiale områder ligger plassert inn mot kjærnen, som igjen bygger opp om fellesskapet og samholdet, mens soveværelsene er vendt ut mot gaten ettersom det her er roligere og mer tilfresstillende for søvn. Alle vinduer har skodder som kan åpnes og lukkes, lik en solskjerm, for å kontrollere temperaturendringene. Arkitektene har også hatt fokus på å tilføre naturlig lys ned i parkeringskjelleren. Derfor har det blitt laget hull i den sentrale patioen for å åpne opp for dette. Igjennom disse strekker det seg også tre trær opp igjennom som er med på å koble de ulike nivåene. I kjelleren er det tilsvarende 111 parkeringsplasser fordelt på de enkelte familier.

Personlig synes jeg dette er et spennende boligbyggeri. Jeg liker tanken om fellesskapet og de arkitektoniske grepene som er gjort for å fremme dette. Forespørselen etter denne type boform tror jeg bare vil øke med tiden, både med tanke på økt boligetterspørsel (spesielt blant unge) men også i forhold til miljøhensyn. Jeg liker også det at hver leilighet har blitt tilegnet en helt egen identitet.

Selv om du bor tett på andre i en felles bygning har du likevel noe som er unikt og eget, ikke bare en speilvendt leilighet i en repetativ rekke. Assymmetrien og de egentilpassede planløsningene som beskrevet over gir hver bolig sin egen personlighet.

N

sov

stue

kjøkken

stue

toalett

sov

kjøkken

toalett

kjøkken

sov

sov

Edificio 111 Plan stueetasje 1:500

model

Edificio 111 Flores & Prats

Trine Strøm Grebstad

model

Edificio 111 Flores & Prats

Trine Strøm Grebstad

model

Edificio 111 Flores & Prats

Trine Strøm Grebstad

12 Alvar Aalto Haus

Arkitekt: Alvar Aalto Sted: Klopstockstraße 30-32, 10557 Berlin, Tyskland Opførelsesår: 1954-1957 Boligtyper: Alvar-Aalto-Haus er et boligkompleks tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto. Komplekset blev bygget mellem 1954 og 1957 og var Alvar Aaltos bidrag til Interbau og samtidig Berlins nye bydel Hansaviertel. Efter 2. verdenskrig var en tredjedel af Berlin ødelagt, og da mange af byområderne i midten af 1950’erne stadig lå hen som bombepladser, oprettede man en international byggeudstilling i Vestberlin kaldt Interbau. Hansaviertel blev ryddet, og der blev gjort plads til en ny bydel med mottoet “City of the future”. Bydelen skulle vise en ny måde at leve på baseret på tidens nye principper omkring demokrati, internationalisering og ikke mindst frihed.

49 forskellige arkitekter fra 13 forskellige lande bidrog til byggeudstillingen med modernistiske lejligheder, hvor der var fokus på udnyttelsen af kvadratmetre, ruminddeling og pris. Boligblokke og enfamiliehuse af bl.a. Alvar Aalto, Le Corbusier, Oscar Niemeyer, Walter Gropius, Egon Eiermann og Arne Jacobsen dannede grundlag for dette moderne beboelseseksperiment.

Alvar Aaltos vision med Alvar-Aalto-Haus var at tegne funktionelle lejligheder, som alle havde et behageligt lysindfald trods placeringen af de enkelte lejligheder. De fleste af bygningskompleksets lejligheder ligger derfor mod vest, som har en let bøjet facade, og de lejligheder, som ligger mod øst, har vinduer og dermed lysindfald fra mere end ét verdenshjørne.

Bygningskomplekset er 25 meter højt og fordeler sig på otte etager samt en kælder. De 78 lejligheder, som er fordelt mellem to trappeopgange, spænder fra 35 til 90 kvadratmeter (1-4 1/2 værelser). Hver trappe giver adgang til fire lejligheder ved det forhøjede stueplan og fem på de øvrige syv etager. Bygningens ydervægge består af knust murstensbeton dækket med lecaplader. De indvendige vægge er ligeledes af beton og lofterne af pudsede beton-paneler, som er blot 17 centimeter tykke. Efter at have studeret værket, er jeg blevet optaget af bygningskompleksets samlede organisering og ikke mindst af lejlighedernes individuelle ruminddelinger, som virker både fleksible, praktiske og funktionelle. Der er ikke brugt kvadratmetre på store fordelingsgange, men i stedet fungerer stuerne som lejlighedernes centrum. Lejlighedernes små størrelser er inspirerende for mit semesterprojekt, da jeg selv har i tankerne at tegne mindre lejligheder med fokus på udnyttelsen af kvadratmetre. Jeg er dog en smule skeptisk over for brugen af beton til alle af lejlighedernes elementer, da det begrænser lejlighedernes foranderlighed betydeligt, og gør det vanskeligere at adaptere til nye levemåder og vilkår.

Bygningers forskellige lag har forskellige levetider,3 så det giver for mig mening, at en bygnings basiskonstruktion er udført i ét materiale, som man forventer lever længe, og inddelingsvægge, gulve osv. i et andet materiale, som er mere foranderligt. På den måde bliver der også tilføjet en tidslighed til et projekt over tid.

model

Alvar Aalto Haus Alvar Aalto

Nicklas Villaume

etalje; indbyggede skabe

Detalje; indbyggede skabe

Detalje; pladsbesparende skydedør Detalje; pladsbesparende skydedør

Detalje; indbygget reol-modul

alto-Haus; Hansaviertel

Værkanalyse; detaljer, udvalgt lejlighed 1 : 200

Lejlighederner er organiseret Lejlighederner rundt er omorganiseret stuerne, rundt om stuerne, som dermed fungerer som dermed en fordelingsgang fungerer som en fordelingsgang

2 værelser 1 badeværelse 3 værelser 1 badeværelse

3 værelser 1 badeværelse

r 3 værelse s rel 1 badevæ

3 værelser 1 badeværelse

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

3 værelser 1 badeværelse 2 værelser 1 badeværelse

r 2 værelse se rel 1 badevæ

r 2 værelse se rel 1 badevæ

3 værelser 1 badeværelse

3 værelser 1 badeværelse

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

1 værelse se rel 1 badevæ

3 værelser 1 badeværelse

3 værelser 1 badeværelse

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

1 værelse se rel 1 badevæ

Detalje; indbyggede skab De

etalje; indbyggede skabe Detalje; indbyggede skabe Alvar-Aalto-Haus; Hansaviertel Alvar-Aalto-Haus; Hansaviertel

Detalje; indbygget reol-modul Detalje; indbygget reol-modul

Detalje; indbyggede skabe

Lejlighederner er organiseret rundt om Lejlighederner er stuerne, organiseret rundt om stuerne, som dermed fungerer som fordelingsgang somen dermed fungerer som en fordelingsgang

Værkanalyse; detaljer, udvalgt lejlighed 1 : 200

Værkanalyse; detaljer, udvalgt lejlighed 1 : 200

Lejlighederner er organiseret Lejlighederner rundt om er stuerne, organiseret rundt om stuerne, som dermed fungerer som somen dermed fordelingsgang fungerer som en fordelingsgang r 3 værelse se rel 1 badevæ r 2 værelse se rel 1 badevæ r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 2 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

1 værelse sese relrel r væ væ 1 ba2de relse 1 badevæ r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ 1 værelse sese r relrel væ væ 1 ba2de relse 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

1 værelse se rel 1 badevæ

r 3 værelse se rel 1 badevæ

1 værelse se rel 1 badevæ

etalje; indbyggede skabe Detalje; indbyggede skabe

model

Alvar Aalto Haus Alvar Aalto

etalje; indbyggede skabe Detalje; indbyggede skabe

Nicklas Villaume

Værkanalyse; detaljer, udvalgt Værkanalyse; lejlighed detaljer, udvalgt lejlighed 1 : 200 1 : 200

13 Spreefeld Berlin

Arkitekt: BARarchitekten, FATKOEHL Sted: Berlin Opførelsesår: 2011 Boligtyper: Spreefeld Berlin initierades av Die Zusammenarbeiter, Christian Schöningh och av individer som ett samverkande projekt. Arkitekten Silvia Carpaneto, som formade de tre byggnadskropparna, vars urbana design möjliggjorde en fortsatt offentlig tillgång till floden Spree, var den som startade i projektet. Designteamet expanderade i april 2011, och inkluderade BARarkitekten och FATKOEHL arkitekten. Det var färdigbyggt och uppfördes 2014. Projektet nominerades till the European Union Prize for Contemporary Architecture-Mies van der Rohe Award 2015.

De tre byggnaderna i projektet är uppbyggda och formade av moduler, med en enkel grund av betongramskonstruktion. Materialet är mestadels betong och trä inomhus, och exteriörens väggar är klädda i bland annat en träpanel och betong. Det är träullsisolering i byggnaderna och balkongerna är solida av betong och trä, med detaljer av stål.

Antal lägenhetstyper och kvadratmeter är varierande. Gemensamma områden innehåller en 200m2 terrass och en 200m2 trädgård. Bottenvåningen är gemensamma ytor, med platsför fitness, gäster, gård för barn, tvätt och förvaring. Bottenvåningens gemensamma totala yta är 350 m2. På första våningen finns det mindre ytor, till för alternativt utrymme på 384 m2, följt av flera kommersiella enheter, med en totalyta på 980 m2. På de mellersta våningsplanen ryms en yta för klusterboende, på totalt 1905 m2. Grupper mellan 4 till 21 personer Kan leva i dessa klusterboenden tillsammans, där stora ytor som kök, toaletter någon form av allrum och vardagsrum är gemensamt. De mindre ytorna blir till de privata, så som sovrum, mindre kök och mindre badrum. På de högsta våningsplanen ligger standardlägenheterna, på mellan 54–290 m2 i storlek, med en totalyta på 3580 m2.

Man kan dela upp det i följande ordning: Gemensamma ytor 4 %, kommersiella enheter 13 %, alternativa utrymmen 5 %, gemensam terrass 6 %, klusterboende 25 % och standardlägenheter 47 %.

De individuella blocken var - som nämnt i inledningen - designade av tre olika arkitektbyråer. De ritade varsitt bostadsblock, som alla ser relativt lika ut. Det som skiljer är att varje block har något eget särdrag, så som utrymmen med dubbla höjder, och en annan har väldigt stora balkonger o.s.v.

Byggnaderna delar ett gemensamt strukturerat system och standardiserade element, men som tillåter flexibilitet.

Spreefeld Berlin är ett gemensamt utvecklat och administrerat projektbyggande på erfarenheter från många tidigare självgjorda projekt. Trots att lägenheterna följer samma principer, så ser de väldigt olika ut. Men de är ämnade för samma mål. Detta mål för dessa byggnader var att de skulle välkomna alla människor ur olika kulturella, sociala och ekonomiska klasser. Att det skulle vara ett lågkostnadshem, med smarta planlösningar som individen i hemmet kunde sätta sista prägeln på.

Resurssparsamma boenden av modulformer. Möjlighet för olika former av boenden. Gemensamma ytor. Det finns just nu både ett daghem för barn, gemensamma arbetsplatser, och även ett café på

denna yta. Att kunna utnyttja potentialen i platsens unika placering längst Spreefloden. Att skapa en social rättvisa, en ekonomiskt stabil grund och en miljömässigt ansvarsfull stadsbyggnad. Att det skulle skapas ett multikulturellt och generationsöverskridande boende.

Tankar kring verket i relation till mitt eget projekt i Brøndby Strand Detta verk har helt oväntat kommit att bli en stor inspiration till mitt eget projekt ute på Brøndby Strand. Det här med att få till boenden för alla klasser och utsatta i samhället. Med lågkostnadsboenden, då val av material är långsiktigt miljövänligt och att det skapas en yta som utnyttjas till fullo. Detta med att ha gemensamma lokaler som kan användas till tvätt eller ateljé med mera fångade mitt intresse. Att även dela upp det så att studerande, flerfamiljer och äldre och pensionärer kan bo tillsammans vore spännande. Sedan får man såklart lösa vilka våningar dessa grupper hamnar på. Att man skapar en gård gemensamt, med som även är till för resten av Bröndby Strands boende. Att dessa nya lägenhetskomplex ska knyta an till sitt område, både i form och estetik, men även socialt och kulturellt. Det finns redan många bra institutioner i området, så som tandläkare, bio, gym med mera. Det som inspirerar mig är att tillföra gröna social housing boenden. Där man tittar på landskapet i större skala och ser vad som passar fint. Att få in just naturen som ett med byggnaderna.

Byggnad 2 Fatkoehlarkitekter

2

Byggnad 3 Silvia Carpaneto arkitekter

1

3

Byggnad 1 BARarkitekter

Plan 1 ”Cluster”

ek tte te B..B ki it ek ki .m mBuB tr a rk m r u r i a u v r a k l vr lahr uom hle rs so eh vov lo oe oi iss hk t ko in k e a t e n , t o f a n i n e s , fa ne s,u tk na an us av et ta ,j ju .t. llo avvfaf nl lt sl lj t.s a d aa al ul ö st v a d a t n l j s o s . ö d a t a l å n o l s ö t i ta ånra i s red di .4. oel fn ers ar ri nf tit årå dr ärriäiröinm 4. teä i, nffirfr en sfia i nd t 4 g 1,,r1r n fi r r . n g 1 d i d m t ä k e g 4 i n , a d afirn ke in adn1 ånv raa itn vaar tem tö kec gn kh niå na ek dg gn kök vå ag gg v nravn.e ytetkmank ck hkcökö v ninoccho å ny b yg .n. a a n c e m y å p å y g b v y k m å v p b g i n m e a k iby erg m. me k nn umr yrc enn rmåm ceh fåårf eouo år tus ep r i t m n u m a e n e t u p e t e k e g g t i h e ru ne st gg he mvm vr no soov on åhr fta hcf sue occho eir -C tn nh uo s et gl li ee en nf gig e hg s oto af o ,h fmoa C- -stt,s in nlel nä oivr i t m c t , C t n d e i s l f o t t e d o l m a o st ,ä enl atttaC vt ehn åsa hdcd so mn neo tv vääs ho lolsi or rsös le så atåtår örf no ofg s ol ttvåässt å s r ö f o e s å e r r l t e r r egs geg gfuö tsto rub ergå attta g ugr gg br eir igm b ug a tgt mam gaia gl li r m a l gig b i m iB mm aa iag se amkm ms kan mam nk estasa aä än ten kt t i n n e i nrt riei erl l

AA AA

CC CC

BB BB

model

Spreefeld Berlin

BARarchitekten, FATKOEHL

Kornelia Thell

interiør lejlighed

Spreefeld Berlin

BARarchitekten, FATKOEHL

Kornelia Thell

14 Studio & Apartment House

Arkitekt: Meili Peter Sted: Zypressenstrasse 71, Zürich Opførelsesår: 1997 Boligtyper: Byggnaden är ursprungligen en gammal pastafabrik, vilket man också kan se på fasaden som har kvar sina stora industriella lastportar. 1997 transformerade Meile Peter Arkitekter byggnaden till kontor på de nedersta våningarna och bostäder på de tre översta nivåerna. Byggnaden är 16 meter djup och konstruktionen är en blandning av stål och betong. Bjälkarna ligger med 3,10 meters avstånd och har en spännvidd på ca 8 meter, som vilar på fasaden och en rad pelare i mitten. I materialen utskiljer sig skjutdörrarna av trä och linoleumgolven som skiftar färg i de olika lägenheterna. På bilderna kan man se ett fint ljusinsläpp från de stora fönsterna som blir reflekterat i linoleumgolvet. Färgen på linoleumgolvet bidrar också med en speciell karaktär till rummen.

Jag valde den här byggnaden för att jag tyckte att det fanns en både simpel och spännande planlösning. Det finns 19 lägenheter fördelat på tre våninger. I den första våningen löper en korridor i mitten som är förbunden med tre traphus och en hiss. Här är de flesta lägenheter placerade med lånsidan längs fasaden, men två av dem fortsätter upp på nästa våning. Där är lägenheterna istället organiserade med vardagsrummet som en central korridor från fasad till fasad, och de resterande rummen i diagonal förbindelse. Den tredje våningen innehåller fyra lägenheter med en fälles terrass. De är lite mer varierade i sin plan även om de fortfarende förhåller sig till det gridsystem som ligger som föresätning i konstruktionen. På det här sättet skiljer sig planlösningsprincipen från våning til våning. De är alla organiserade efter ett system men det är samtidigt en stor variation i planernas utforming. Storleken varierar från cirka 44 (i de två minsta) till 150 kvadratmeter och de flesta är runt 130 kvadratmeter.

Den lägenhet som jag har som utgångspunkt för min modell är av den diagonale typen och totalt 132 kvadratmeter uppdelat på två våningar (97 överst och 35 m2 nederst). I den här lägenhetstypen är vardagsrummet centralt. Det blir som en social korridor som förbinder alla andra rum.

Eftersom det sträcker som från fasad får man också tillgång till ljus från båda riktninger och kan följa solens rörelse under dagen. Toilett och badrum ligger mot mitten av byggnaden och är därför i mörket. Köket är också placerat ganska långt ind, men för att fånga ljuset är rummet avgränsat av en vägg som är till hälften fylld av skjutbara glas. Det ger också möjlighet till att öppna upp och utvida rummet så att man kan stå och laga mat och samtidigt snacka med de som sittar i nästa rum.

Nästan alla dörrar i lägenheten är skjutbara vilket ger en flxibilitet med fler möjligheter i möbleringen, samtidigt som det undgår att blockera ljusflödet i vardagsrummet så som en vanlig dörr på gångjärn skulle ha gjort. Det är en okonventionell planlösning men jag tycker att den verkar fungera fint. Man kan möjligtvis fråga sig vad man ska ha rummet på det nedersta planet till då det blir så separat. Kanske kan man använda det som ett hemmakontor, hobbyrum eller gästrum.

1:500

1:200

planer boligenhed

Studio & Apartment House Meili Peter

Ebba Stark

1:500

interiør lejlighed

Studio & Apartment House Meili Peter

Ebba Stark

model boligenhed

Studio & Apartment House Meili Peter

Ebba Stark

15 Cite Manifest Mulhouse

Arkitekt: Lacaton Vassal Sted: Passage de l’orne, 68200 Mulhouse, Frankrig Opførelsesår: 2005 Boligtyper: Cite manifest, er opført som en del af et større bolig project i Malhouse. Her blev fem arkitektgrupper inviteret til at tegne socialt boligbyggeri der ville sikre gode boliger til arbejdsklassen.

Ejendommen er tegnet af Lacaton & Vassal befinder sig på Passage de l’orne i Mulhouse og stod færdig i 2005. Arkitekterne ønskede at skabe større boliger til samme pris, der samtidig også rummer mulighed for udearealer.

Ejendommen består af 14 lejligheder, fordelt på fire boligtyper; to T2 på 102 m2, fire T3 på 128 m2, seks T4 på 175 m2 og to T5 på 175 m2.3 Størrelsen er muliggjort af prefabrikatsløsninger kendt fra industrien, der gør konstruktionen kosteffektiv. Hver lejlighed har egen indgang i stuen, og strækker sig over to etager. De er forsynet med egen spindeltrappe, garage, have og overdækkede udestue på første sal. Rumfordelingen er ekstremt simpelt, med næsten ingen skillevægge, alle centrale funktioner, som toilet og køkken, er placeret som en kerne omkring trappen. Lejlighederne strækker sig over to facader, fra nord til syd, eller over et hjørn.

Konstruktionen består af to dele, en let drivhus konstruktion på første sal, og en betonkonstruktion på grundplan. Betonkonstruktionen er bygget op af; fire insitustøbte søjlerækker der løber i bygninens længderetning, og lejlighedernes skælvægge på tværs af bygningen. Søjlerækkerne understøtter en forstærket betonbjælke, som bær det støbt betondæk, der skiller de to niveauer. På første sal er der monteret et præfabrikeret drivhus skelet, med 3 hvælvinger båret af fire søjlerækker. Skelettet er af galvaniseret stål, beklædt med transparente og hvide polycarbonatplader. Pladerne er monteret på en L-profil, der gør det muligt at trække dem fra og til, så man kan regulere luftindtaget. Dette bliver også reguleret gennem tagvinduer der automatisk sørger for at ventilere lejligheden.

Selvom der er en god ventilation i lejlighederne, opstår der forskellige klimazoner. Udestuen er meget blottet for solen og bliver derfor meget varm i sommertiden, hvor betonkonstruktionen holder grundplanen kølig. Ved eftermiddagstid omkring klokken seks, bliver udestuen igen en behageligt tempereret og et behageligt opholdsrum. Boligerne er store og rumlige, men grundet konstruktionsprincippet, er der stor variation i rumtemperatur i løbet af dagen. Beboerne skal derfor flytte sig rundt i bygningen efter den temperatur og komfort de søger.

De transparente plader giver bygningen et let udtryk, og skaber en god overgang mellem ude og inde. Den lette drivhus konstruktion skaber generelt spændende opholdsrum, der muliggøre udeliv, under beskyttede forhold. Generelt er jeg imponeret over rumfordelingen i projektet, hvordan det er muliggjort, at få en have hvor man har kontakt til sine naboer, samtidig med at have mere tilbagetrukkede rum. Men jeg betvivler dog om det er nødvendigt at have lejligheder der er så store eller om det kunne være relevant at have flere fælles faciliteter i ejendommen. Selvom konstruktionen er billig og effektiv at bygge, er det også nogle meget kolde materialer; beton, stål og polycarbonat, der

hurtigt kan komme til at virke meget industrieller. Personligt bliver det noget jeg samstiller med en effektivisering og produktion, frem for noget hjemligt. Det er i høj grad op til den enkelte beboer at bløde rummene op, med eget interiør som tÌpper, gardiner, kommoder ect... Overordnet er det en ejendom der pü trods af et stramt budget formür at give tilbage til dets beboer.

1. sal

1. sal

stuen

O

O

1

1

5

5

10

stuen

10

N

N

plan

Cite Manifest Mulhouse Lacaton Vassal

CitÊ Manifeste 1:500 Passage de l’orne, Mulhouse Lacaton & Vassal, 2005 LÌrke Wilhelmsen, IBT KADK

CitĂŠ Manifeste 1:500

LĂŚrke Wilhelmsen

Passage de l’orne, Mulhouse Lacaton & Vassal, 2005 LÌrke Wilhelmsen, IBT KADK

model boligtype 1

Cite Manifest Mulhouse Lacaton Vassal

LĂŚrke Wilhelmsen

model boligtype 2

Cite Manifest Mulhouse Lacaton Vassal

LĂŚrke Wilhelmsen

16 Wohnhaus Gelbelstrasse

Arkitekt: Emi Architekten Sted: Gelbelstrasse 1, Zürich Opførelsesår: 2013-2017 Boligtyper: Plassering I 2013 startet planene for boligbyggeriet som ligger på Geibel Strasse 1, Zurich, Sveits. Bygningen er tegnet av Edelaar Mosayebi Inderbitzin arkitekter og ligger i krysset mellom Geibelstrasse og Scheffelstrasse. bygningen består av fem etasjer, hvor den øverste etasje er deignet som én loftsetasje. På stueplan har du direkte tilgang til private hager som er tildelt leilighetene på det nivå. Planløsningen viser den prismatiske form som minner om den tidligere eksisterende bygning på stedet.

Materialisering og arkitektoniske uttrykk Volumet trekker bygningen tilbake fra gaten med dens slanke del i det ytre fasadevolumet. Sylinderformen som ligger ytterst på fasaden mot sør-øst er med på å skape lysforholdene i leilighetene og har også funksjon ved å bevare beplantningen rundt bygningen. Verket fremstår som reservert, men har et virkemiddel i alle dens former som drar øyet inn i volumet og formen. Bygningens mystiske hjørner skaper en overraskelse i forhold til utseende og funksjonelle deler som gir betydning ikke bare i det ytre rom, men også inn til det indre.

Bygningens fasade er ulikt utstyrt med materialer som for eksempel pusset, hvit mur rundt vinduene og inngangspartier, men resten av fasaden er behandlet med en mer grov strukturert mur.

Vinduspartiene står ut som et slående element i boligbyggeriet og er unike med sine bevegelser som bøyer utover i vinkelgrader og hvor noen rettes den andre veien igjen. Med sine sorte rammer gir rammene en kontrast fra resten av bygningen og det at de er fremhevet med finpusset mur rundt trekker øynene mot disse områdene av bygningen. den fine gipsen rundt vinduspartiene går også horisontalt rundt bygningen og skaper et grid i bygningens fasadestruktur og konstruksjon. Vinduenes vinkler har en stor betraktning på de indre rom og lyset skaper en bevegelse i bygningen.

Planløsning Du ankommen bygningen fra Geibelstrasse med en felles entré med et høyt taknivå som strekker seg over hele første etasje. Bygningen er bygd familievennelig med et siderom i den felles inngangen forbeholdt til barnevogner eller lignende. Ved ankomst har du en felles trappoppgang og en heis som fører opp til fjerde etasje. I en standardetasje finner du tre leiligheter (en 2-, 3- og 4-roms leiligheter) hvor leilighetene med 2- og tre rom har en lignende struktur og konstruksjon og er orientert mot sør og øst retning. 4-Romsleiligeten strekker seg over et større plan og strekker seg fra nord-sør fasaden. Boligene inneholder flere muligheter for at rommene har flere funksjoner enn de som er ordinære. Formen på rommene har spisse vinkler enkelte steder og stue og kjøkken er som regel samlet i ett fellesrom, noe som gjør det mulig og bruke de andre avgrenset rom til andre funksjoner. Badeværelsene er plassert i hjørnefunksjoner som blir skapt av gangarealer i boligen.

Baderommenes vinduer er formet i et mønster som skaper et spesielt lysinnfald og gjør rommene mer privat og lukket. De større vinduspartier fungerer som en avsperring og skaper overgang i de indre rom.

Bygningens planløsning har forkusert mye på beplantningen rundt og det med å bevare det tidligere. leilighetenes uterom er bygd opp på siden av bygningen i en egen del på den sørvestlige side og beboere har tilgang til dette rom fra stue, kjøkken og rommet i sør. Denne del av bygningen går ikke helt ned til stue etasjen, men er høynet opp til beboere som bor fra andre etasje og oppover. Det er også mulig å åpne de store vinduspartier som er inspirert av den franske altanen.

Hageområde og utearealet er satt i fokus for dette boligbyggeriet og bevaringen av det store store Sedertre har formet bygningens funksjoner og konstruksjon. Konstruksjonen er også med på å ramme inn uterommet og fortsetter som en søylekonstruksjon som samlet griddet i bygningens fasade og dens kontraster med resten av bygningen.

lleplan og ulike bolity-

ensetning

1:500 Collage med beplantning/kontekst

model lejlighedstype

Wohnhaus Gelbelhaus Emi Architekten

Viktoria Daae

uteareal 10,8 m2

1. Sal 1:500 4,5 roms leilighet 123,5 m2 uteareal 28,5 m2

1. Sal 1:500 2,5 roms leilighet 54,1 m2 uteareal 7,9 m2

N

1. Sal 1:500 3,5 roms leilighet 84,3 m2 uteareal 10,8 m2

Stueplan 1:500 3,5 roms leilighet 100,5 m2 uteareal 10,1 m2

Stueplan 1:500 2,5 roms leilighet 62,0 m2 uteareal 8,4 m2

N

Stueplan 1:500 3,5 roms leilighet 86,4 m2 uteareal 10,8 m2

Eksempel pĂĽ plansammenstning ved inngangsnivĂĽ Felles oppgang med trapp og heis

17 Mixed use development

Arkitekt: Sergison Bates Sted: Wandsworth, London England Opførelsesår: 1999-2004 Projektet är belägen i Wandsworth Town Center i South West London och involverade en regeneration av en gammal målarfabrik från 1930 talet. Fabriken var placerad längs floden Wandle benämnd ”Wandsworth Workshops” och hade tillhandahållit lätta industriella affärsenheter för moderna lokala företag från skrivare till urmakare. Den befintliga byggnaden är stålramad och innesluten i betong med prefabricerade betonggolv. Externt överensstämmer byggnaden med en heroisk modernistisk stil med metallbandfönster, linjära utskjutande stråkurser och vita återgivna väggar. Designförslaget bestod av att återställa alla industriområden och att skapa nya kommersiella utrymmen som skulle vara lämpliga för modernt boende. Detta projekt omfattade delvis rivning, renovering, förlängning och förtätning. Det tillbyggdes en vånings förlängning ovanpå den redan befintliga byggnaden. Tillbyggnationen var en timmer inramning och stabiliseradess av en stålöverföringsstruktur. Den utökade delen består av elva lägenheter. Tillgång erhålls genom en ny hiss införd i en befintlig trappkärna och de befintliga flyktrappor utökas till taknivå.

Tillträde till lägenheterna sker via en timmerdäckad gångbana som sträcker sig från ena änden till den andra. Små friluftsgårdar ansluter till gångvägen och ger tillgång till varje lägenhet. Rummen är arrangerade runt en central hall som kan öppnas helt för friluftsgårdarna. Vardagsrum och sovrum vetter ut mot en täckt balkong. De flesta av de inre väggarna togs bort från den befintliga byggnaden och nya väggar applicerades för att skapa stora studio utrymmen. De befintliga trappkärnorna renoveras och en ny central trappa konstruerades för att rationalisera cirkulationen.

Externa förändringar tillämpades såsom externt avlägsning av olika element i syfte att exponera den väsentliga byggnadsformen. Fönster renoverades och fasad målades där färgen skiftade till en snarare jordgrå färg.

Den tidigare parkeringsplats belägen på södra änden ersatts med en sexplans byggnad som följer den böljande formen av den existerande byggnaden som den är tillkopplad till.

Fyra lägenheter är belägna på varje våning med bostäder / arbetsenheter på bottenvåningen. Kombination av boendeytor samt arbetsmöjligheter skapar en exceptionell och unik möjlighet i området rent funktionellt och samspelar med typologin i området. Byggnaden består av betong, stål och trä i gråtoner som gjorde att byggnaden passade in i den starkt industriella omgivningen. Båda nybyggnationerna är konstruerade med prefabricerade isolerade träväggspaneler, som kranas på plats och kläms fast på strukturen. Den yttre beklädnaden är av fibercementplattor som hängs som en regnskärm i golv-till-golv-paneler. I de delar av byggnaden som är skyddade från vädret(gångbana, balkonger och gårdar) är bland annat väggar klädda i flerskiktigt massivt trä (lärk) paneler. Fönster är specialgjorda timmerramade fönster med plana glaspärlor av aluminium. Man valde att avlägsna skjul av skröplig kvalite på baksidan av huvudbyggnaden. Detta i syfte att skapa ett nytt utrymme i landskapet som har direkt samspel med floden som ligger precis intill. Diverse ändringar och implementeringar av material i landskapet skapade även olika användningsområden och möjligheter på dessa ytor. Efter att ha granskat byggnaden gjorde jag diverse observationer kring det jag ansåg

var goda kvaliteter. Varav en kvalite som jag anser är väsentlig och något jag personligen vill ta vidare i mitt eget projekt framöver är förmågan att forma byggnaden efter landskapet.

På situationsplanen sedd ovan och tidigare förklarat anpassades den nya tillbyggningen dels efter den existerande byggnaden samt även efter landskapet då sjön har en naturlig böjelse. Ytterligare en god kvalite är de öppna passagerna som sträcker sig längs med den översta våningen. Materialvalet som i sin tur är synligt skapar en behaglig kontrast mellan den ursprungliga typologi som är robust och industriell i känslan.

Denna materiella detalj är även genomgående i hela projektet och knyter gott samman de inre funktioner med de yttre och erbjuder en inblick till interiören. Rumsuppdelningen på den översta våningen i den existerande byggnaden är väldigt kompakt. Jag har inte kunnat ta reda på arealen ännu men det framgår tydligt att det är kompakt living där funktionerna är flytande med öppna rum. Tornet som är semi självständigt verkar ha en aning större utrymme där trappan är delvis centrerad i byggnaden och lägenheterna fördelade runt om kärnan.

situationsplan

Mixed use development Sergison Bates

Selin Korkmaz

18 Edificío Louveira

Arkitekt: João Batista Vilanova Artigas Sted: São Paulo, Brasilien Opførelsesår: 1946-1950 Boligtyper: Lejlighedskomplekset Edifício Louveira ligger på adressen Rua Piauí 1081 overfor parken Praça Vilaboim i det mondæne Higienópolis-kvarter i det centrale São Paulo, Brasilien. Bebyggelsen er tegnet i 1946 af den brasilianske arkitekt João Batista Vilanova Artigas (1915-85) i samarbejde med Carlos Cascaldi (1918-2010) og stod færdig i 1950. Edifício Louveira blev indstillet til bevaring gennem Condephaat, der svarer til Det Særlige Bygningssyn, i 1985. Edifício Louveira er bygget på en 1575 kvadratmeter stor matrikel og består af to nærmest identiske otteetagers blokke på i alt 5400 kvadratmeter, en bebyggelsesprocent på 342. Bebyggelsen indeholder 29 femværelses lejligheder á ca. 150 kvadratmeter samt en enkelt treværelses lejlighed på ca. 60 kvadratmeter i stueetagen, der er tilegnet viceværten.

De to blokke er placeret ortogonalt på den anden side af gaden fra parken og ligger parallelt med 20 meters afstand, hvorimellem en semioffentlig have forlænger det grønne rum. Bygningerne er bundet sammen af en gul mosaikbeklædt rampe, der slynger og forgrener sig, og som sammen med en trappe skaber forbindelse til haven. Rampen fungerer ligeledes som afskærmning til bebyggelsens parkeringsanlæg, der ligger placeret et niveau lavere modsat haven imellem og under de to blokke.

Bebyggelsen er konstrueret i overensstemmelse med Le Corbusiers fempunktsmanifest som en søjle/dæk-konstruktion i in-situ støbt jernbeton, der tillader en åben plan og curtain wall facade, som i dette tilfælde spænder fra etagedæk til etagedæk. Blokkenes blændede gavle er hævet fra gadeplan af brune ligeledes mosaikbeklædte søjler, som i enden mod parken giver plads til et åbent, dobbelthøjt rum med en trappe fra gadeplan der fungerer som bebyggelsens adgangsvej. Bygningernes nordøstvendte facader er begge overordnet tredelte, opbygget i et grid bestående af lejlighedernes skillevægge og etagedæk, der for hver etage er yderligere inddelt i et system af ti todelte kvadratiske moduler. De midterste fire moduler består af glas fra gulv til loft opdelt af sprosser i et rektangulært mønster. Derimod er de tre yderste moduler fra hver side opdelt i orangerøde horisontale paneler i top og bund, der dækkes af sandgule skodder, som kan skydes fra ved symmetrisk at glide op og ned. De modsatte facader er ligeledes opdelt i moduler. Her består, hvad der svarer til de fire midterste felter dog i stedet af en beige brystning, der på undersiden følger den bagvedliggende svalegangs trappe og giver facaden et mere forsat udtryk. Øverst afsluttes bygningerne med en dobbelt dæktykkelse og et helt fladt tag, hvor kun de to elevatortårne med antenner monteret fortsætter op. De store herskabslejligheder er fordelt spejlvendt to og to på hver etage med undtagelse af stueetagen. Lejlighederne er forbundet med elevator/trapperummet gennem et fælles entréområde, der leder ind i lejlighedens åbne opholdsrum, som er belagt med sildebensparket. Opholdsrummet er forbundet med et arbejdsværelse med gråt linoleumsgulv, via et glasparti i stil med facadens transparente partier. Derudover er der fra opholdsrummet adgang til en fordelingsgang, som leder videre til badeværelset, to mindre

samt et større soveværelse, der alle ligger bag de skoddebeklædte facademoduler. Ligeledes leder gangen indtil køkkenet, der dels er forbundet til hovedtrappen via svalegangen og dels til et mindre forkammer, der leder videre til stuepigens kammer, som ligeledes er placeret bag et af de skoddebeklædte facademoduler.

Det er mit indtryk, at arkitekterne har arbejdet ud fra et strengt modernistisk mantra, men i en ligefrem og mere elegant enkelthed, jeg i højere grad forbinder med de nordiske funktionalister, som jeg synes de er lykkedes med. Særligt oplever jeg, at de har forsøgt at dreje projektet i en varmere og mere taktil retning end mange andre samtidige ligeså stringente værker, hvilket på mange måder passer godt til bebyggelsens placering i en by i et tropisk klima. Her mener jeg især, at havens nærkontakt med bygningerne og deres farvesætning spiller en stor rolle. Man aner i min optik nogle tidlige kritisk regionalistiske kvaliteter i dette byggeri i slægtskab med især Aaltos tilgang til bearbejdelsen af landskabet i hans senere arkitektur.

model

EdificĂ­o Louveira

JoĂŁo Batista Vilanova Artigas

Sylvester Bajda

19 Gasklockan

Arkitekt: Herzog & de Meuron Sted: Sverige Opførelsesår: 2019 - 2022?

Boligtyper: 28 etager, 12 lejligheder pr. etage De seneste par år har et ,dligere industriområde kaldet Norra Djurgårdsstaden, beliggende lidt nord for Stockholm, lagt hus, både store byggepladser og store ambi,oner. Det er nemlig planen, at området omdannes ,l en ny bydel med både bolig og erhverv. Med sine sammenligt 60.000 kvadramter, 25.000 anslåede arbejdspladser og 12.000 anslåede boliger er Norra Djurgårdsstaden et af de største byudviklingsprojekter i Nordeuropa. 317 af disse boliger vil man finde i bygningen Gasklockan, som med sine 90 meter vil blive et naturligt pejlemærke og samlingspunkt for hele området.

Bygningen er tegnet af den schweiziske tegnestue Herzog & de Meuron, og skal efter planen stå færdig i 2022 efter tre års byggeri. Som navnet hentyder, er bygningen bygget ud fra en gammel gasbeholder fra 1932, som altså i næsten 100 år har været med til at stille Stockholms energiforbrug. Det nye byggeri tager sin form og størrelse fra den gamle gasbeholder og er derfor cirkulært i plan. En ændring er dog, at mens gasbeholderen var rund, er det nye Gasklockan sammensat af lige vægstykker og flere V-formede indhak mod bygningens midte, hvilket resulterer i, at der fak,sk slet ikke er konkave vægge i bygningen. Denne form er valgt for at maksimere lejlighedernes lysindtag samtidig med at minimere energispild. I forlængelse af dette er begrebet ”villa-living” blevet knyttet til bygningen. Lejlighederne kommer nemlig til at virke mere fritstående idet vinduerne ikke er begrænset mod en eller to sider. Argumentet er derfor, at man har flere vinduer pr. kvadratmeter end man typisk ser i lejligheder.

Selve konstruktionen består af beton, hvor bærende elementer går fra bygningens ”fingre” mellem indhakkene og mødes i en irregulær kerne, som udover en trappe og fire elevatorer består af et gennemgående atrium, der fører lys fra bygningens øverste etage til den nederste. Mens trappen er gemt væk imellem lejlighederne, findes de fire elevatorer i selve atriummet, hvor de altså har stor indvirkning på den visuelle effekt, som atriummet skaber. Bygningens højde bliver virkelig fremhævet, og man kan forestille sig, at denne effekt kun forstærkes, når man også kan elevatorskaktene i fuld længde, fra stueetagen og helt op i toppen.

Udvendigt er bygningen belagt med murstensformede glasblokke i krydsforbandt. Blokkene har små nuancevariationer, som skal give bygningen et altid skiftende udtryk efter årstid og lysforhold, idet bygningen eksempelvis i gråvejr vil gå i ét med himlen, mens den om aftenen vil kunne lyse op i kraft af lyset fra lejlighederne hver især. At der er brugt glasblokke frem for hele glasvægge, giver bygningen et anderledes og mere massivt udtryk end ellers. Det kan sammenlignes med Elbphilharmonie i Hamburg, som også er designet af Herzog & de Meuron, men hvor denne glatte glastop og monolitiske murstensbund er klart adskilt, fungerer de i Gasklockan som et samlet udtryk.

På indersiden er der heller ikke brugt et utal af forskellige materialer. Derimod har man holdt sig primært til træ, gips, sten og glas – ganske enkle og velkendte materialer, men som angiveligt er

valgt dels grundet deres varme, og dels som en reference til områdets mere rå og industrielle fortid.

Man er dog ikke i tvivl om, at lejlighederne i Gasklockan ikke ligger i den billige ende, når maneksempelvis kigger på det brede plankegulv eller badeværelsernes store, glatte stenfliser og de indbyggede skabe, der elegant er skjult bag store spejldøre. Fordelt på bygningens 28 etager finder man i alt 12 lejlighedstyper, som varierer fra 43-127 m2 og 1-5 værelser. Bygningen er orienteret således, at de større lejligheder vender mod syd, hvor bygningens indhak også er større og derfor inviterer lys dybere ind i bygningen, mens de mindre lejligheder vender mod nord, hvor indhakkene er markant mindre. Hver etage indeholder 12 lejligheder, hvilket altså vil sige, at alle lejlighedstyper er repræsenteret på hver etage, og er ver,kalt gennemgående. Dog forekommer der mindre varia,oner på lejlighedernes indretning på enkelte etager. De større lejligheder over 80 m2 er desuden Vformede, idet disse lejligheder ligger omkring et af de førnævnte indhak. Ved disse boliger vil man finde køkken og opholdsrum ud ad den ene side og værelserne ud ad den anden. Derudover finder man i bygningen en recep,on, en café, en bar, kontorer og en børnehave på de nederste etager, samt en fælles tagterrasse øverst. Selve organisa,onen består af lejlighederne, som ligger ud mod periferien, mens det fælles atrium, elevatorer og trappe ligger i midten. Faktisk er denne organisation meget sammenlignelig med en urskive, hvor nord er kl. 12, og hvor hver lejlighedsform og placering på en given etage kan beskrives forholdsvist præcist gennem tidsintervaller. Supplerer man det faktum, at der er 12 lejligheder pr. etage, virker det pludselig meget nærliggende, om ikke arkitekterne bag havde den samme tanke også.

Ser man på Norra Djurgårdsstaden i sin helhed, er det blevet markedsført som en ny og livlig bydel i Stockholm, som lægger op ,l mange kulturelle, sociale, og rekrea,ve ak,viteter. Den vision kommer Gasklockan nok til at passe ganske godt ind i, både i form af bygningens målgruppe og arkitektur, tegnet af en verdenskendt tegnestue. Derudover har der også i de enkelte lejligheder været en vision omkring deres rumlige kvaliteter, primært i form af den øgede eksponering af sollys, som indhakkene giver. Samtidigt skaber indhakkene også en meget klar organisa,on, hvor lejlighedernes fællesarealer og mere private arealer naturligt adskilles. Herzog & de Meuron beskriver selv, hvordan disse indhak i bygningen også resulterer i fantas,ske panoramiske kig ind over Stockholm, men her må også tilknyttes nogen skepsis. Jo, der vil selvfølgelig være et smukt kig i bygningens yderste vinduer, når man er hævet næsten 100 meter over jorden, men de vinduer, som er placeret i indhakkene, kan umuligt have meget panorama over sig. Specielt for de vinduer, der ligger helt hen med indhakkets samling skal man derfor tæt på ruden og kigge skarpt ud mod omgivelserne, før man ser andet end lejlighedens modstående facade. Derudover skaber facadens glasblokke, som gerne skulle forsvinde i gråvejr og skinne i sollys også en smule bekymring, fordi hvordan sikrer man sig mod unødig solreflektering, når store dele af facaden vender ind mod sig selv? Det er selvfølgelig svært at spå om inden bygningen står færdig, og i eksempelvis Herzog & de Meurons bygning på 56 Leonard Street i New York overbevisende vist, hvordan man kan lave en glasfacade, der ændrer karakter efter lysforholdende. Derfor må man formode, at alt er kalkuleret på forhånd.

model af boligenhed

Glasklockan

Herzog de Meuron

Otto Hallstrup

model af boligenhed

Glasklockan

Herzog de Meuron

Otto Hallstrup

20 Wohnhaus Hohlstrasse

Arkitekt: Peter Märkli Sted: Hohlstrasse, Zürich Schweiz Opførelsesår: 2005 Boligtyper: Wohnhaus ligger på hjørnet mellem Hohlstrasse og Hellmutstrasse, overfor parken Bäckeranlage.

På den anden side grænser bygningen op til en skolegård. Baggrunden for opførelsen af Wohnhaus var et forsøg på at ændre områdets ry, da det var associeret med samlingspunkter for alkohol- og stofmisbrugere, samt prostituerede. Man havde som formål at opføre en bygning af høj kvalitet, hvor huslejen ville være mindre end gennemsnittet i Zürich. Af bygningens seks etager er fem af dem beboelige, og i stueetagen findes en restaurant med plads til 60 gæster indendørs og 50 udendørs. På øverste etage er der, udover en enkel lejlighed, en tagterrasse tilgængelig for alle beboere. Bygningen rummer ni lejligheder, herunder 4 stk. 6-værelses på 120 m2, 4 stk. 3-værelses på 65 m2, og en enkel 5-værelses på 110 m2.

Lejlighederne udformer sig omkring trappeopgang og elevator, samt en kerne med badeværelse og indbyggede skabe. Trappeopgangens karakter er inspireret af den sydeuropæiske byggeskik, som i særlig grad gør brug af kolde og hårde materialer, som kontrast til det varme klima. Det dominerende materiale i trappeopgange er beton, som man har valgt at lakere med adskillige lag klar lak for at gøre materialet endnu mørkere, og få det til at reflektere opgangens diffuse lys.

Når man bevæger sig ind i en af lejlighederne fra trappeopgangen bliver man derimod mødt af lysfyldte, spatiøse rum som står i klar kontrast til den dunkle trappe. Materialerne i lejlighederne er også noget varmere, da gulvene er beklædt med træpaneler. Kontrasterne findes ikke blot mellem opgangen og lejlighederne, men også de enkelte lejligheder er karakteriseret af modsætningsforhold. Alt efter hvilken facade rummene vender ud mod har de forskellige grader af åbenhed, lysindfald og privathed.

På den ene side har vi den store velbelyste stue, med sin 3-meter dybe altan og udsigt til parken, og hvis vi bevæger os ind i et af rummene der vender ud mod skolegården, oplever vi derimod et mindre vindue og knap så meget lysindfald. På trods af disse modsætningsforhold lægger arkitekten vægt på, at rummene ikke er funktionsbestemte, så lejlighederne er fleksible i deres udformning.

Kontrasterne findes også imellem lejlighederne, da de store er markant lysere og mere transparente end de mindre lejligheder som ligger ind mod muren til nabobygningen.

Kontrasterne kommer selvfølgelig også til udtryk i bygningens eksteriør. De to facader der vender ud mod Hohlstrasse og Hellmutstrasse er karakteriseret af deres horisontale karakter, og vinduesbåndene der strækker sig på hele bredden for at fortsætte rundt om hjørnet. Denne løsning fører til konstruktive udfordringer, da vægten ikke kan blive ført ned gennem hjørnet. Dette er løst ved at lade de to resterende ydervægge have en bærende funktion, sammen med indervæggene omkring trappeopgangen og skabs- og badeværelseskernen i lejlighederne.

Materialebrugen i disse to facader er derfor i høj grad glas, men også gips og metalelementer til balustre. Denne hjørneløsning har stor indflydelse på oplevelsen af de rum der opstår interiørt, da man på den måde har et panoramisk udsyn, og parkens trækroner bliver nærmest en del af rummet. Eksteriørt bidrager det til oplevelsen af byrummet, da man sammen med facadens flydende overgang rundt om hjørnet bliver ført gennem gadeforløbet.

Den tredje facade som vender ud mod skolegården, adskiller sig markant fra de to andre med sin mere lukkede karakter. Mens de andre facader har et horisontalt udtryk med de 16 meter lange vinduesbånd, har denne facade en vertikal karakter med striben af vinduer som strækker sig op i højden. Selvom bygningen ikke har nogen bagfacade er der alligevel en differentiering af eksteriøret ift. de forhold hver enkel facade møder. Facaden mod skolen er forskellig fra de andre for at indikere at den grænser op til en anden zone end de andre facader; området foran er en semi-privat zone, som benyttes af elever på skolen. Kontrasten mellem de forskellige facadetypologier bliver markeret yderligere ved farvebruget, hvor denne mere lukkede gipsbeklædte facade har fået en markant mørkerød farve. På den måde kan man se, hvordan byrummet bliver afspejlet i facaderne, som bliver afspejlet i udtrykket i interiøret.

planer

Wohnhaus Hohlstrasse Peter Märkli

Justyna Marta Sadowa

21 Søllerødparken

Arkitekt: Nils & Eva Koppel Sted: Holte Opførelsesår: Boligtyper: Baggrund Arkitekterne har tegnet og opført Søllerød Park i efterkrigsårene. Mange af overvejelserne omkring opførelsen af boligerne i Søllerød Parken fokuserede på at bevare mest mulig af naturen og idyllen i området. Teoretisk skulle opførelsen af boligerne i Søllerød Park huse 1200 nye indbyggere i byen - med omkring 350 udlejningsboliger. Projektet førte til mange overvejelser. Oprindeligt var der tale om at opføre et villakvarter på grunden. Men de tilhørende veje og individuelle haveanlæg, der kræves i et villakvarter, kunne ikke forenes med ønsket om at beholde og beskytte den gamle park. Et anlæg i form af et højhus blev ligeledes overvejet for at imødekomme ønsket om at bevare naturen og parken mest muligt. Men grundet ønsket om, at bygningen skulle stå i samspil med naturen, ville et højhuset være en anden skala end den omkringlæggende natur og dermed mindske natures rolle. Det blev desuden vurderes, at det kun ville være de to nederste etager af byggeriet, der ville få glæde af parken. Eva og Nils Koppel blev arkitekterne bag det endelige 2 ½ etages lejlighedskompleks i form af rækkehuse. Byggeriet står dermed i samspil med terrænet og beplantningen i parken, og regnes i dag for at være en af nyere tids arkitekturklassikere inden for modernismen.

Lejlighedstyper og konstruktion Bygningerne i Søllerød Parken består grundlæggende af to lejlighedstyper. Lejlighederne er opbygget af rektangulære enheder, der er placeret i grupper af 8-10 blokke i forlængelse af hinanden.

Denne opbygning er gentagende i tre etager, hvor fagene er placeret ovenpå hinanden. I stueetagen består en lejlighed af to fag. Ovenpå en lejlighed i stueetagen er der to lejligheder, som hver består af to etage. Lejlighederne på 1. sal tilgås fra en altangang, der forløber langs hele facaden. De bærende konstruktionen af de rektangulære enheder består af tværskillevæggene. Denne konstruktion er gentaget ved at hvert andet modul er spejlvendt, for at skabe et harmonisk og symmetrisk udtryk. Bebyggelsen i Søllerød Parken rummer 349 udlejningsboliger samt et nyt, lokalt forretningskvarter, og indeholder desuden fællesvaskeri, butikker og garageanlæg. Bygningerne er placeret i den nordlige ende af Søllerød Parken for bedst muligt at bevare træerne og søen, der befinder sig i den sydlige del af parken.

Materialer Materialerne i facaderne er skiferflis i sort cement og træfacaderne er tjæreoliebehandlet. Farverne benyttet i byggeriet er hovedsageligt sorte og hvide. Dog er alle entredøre dueblå og alt udvendigt jern er italiensk rødt. Og desuden er taget belagt med røde tegl. Både den lave konstruktion og det neutrale farvevalgt er overvejede træk for at byggeriet lægger sig ydmygt i landskabet. Arkitekterne udtryk undervejs i processen, at de vurderede, at et murstenshus ville fremtræde for massivt mellem træerne i parken.

Refleksioner og egne holdninger Når man færdes langs bygningerne i Søllerød parken fornemmer man samspillet mellem naturen og boligerne. Der ånder fred og ro og helheden opleves som en oase i balance. Der er stor overensstemmelse mellem størrelsen af bygningerne og de omkringliggende træer, hvor de opleves som at være i et harmonisk samspil med hinanden. På trods af at parken huser 349 lejligheder virker bebyggelserne ikke dominerende. Arkitekturen skaber ro midt i naturen fordi den er symmetrisk og ydmyg. Afstanden og størrelserne på bygningerne giver området ro og skaber hyggelig atmosfære, der fremhæves at udsigten til de store grønne fællesarealer. Eva og Nils Koppels lejlighedsbygger i Søllerød parken formår at blive en integreret del af det naturlige landskab.

model af boligenhed

Søllerødparken Nils & Eva Koppel

Kathrine Snabe

model af boligenhed

Søllerødparken Nils & Eva Koppel

Kathrine Snabe

Arkitektskolen

Danmark

www.kadk.dk

Institut for Bygningskunst og Teknologi Arkitekturens Anatomi og Fabrikation BA 4 forår 2020

Semesteropgave — Brøndby Strand

Kalle Jørgensen, Frans Drewniak, Høgni Hansen, Emilie Henriksen, Martin Winther, Karsten Gori

BOLIGER I BRØNDBY STRAND ‐ BYGGEFELT

Byggefelt Tranumparken Brøndby Strand

Signaturforklaring

Byggefelt (vist uden hvid maske)

Højhuse der nedrives

Højhus der bevares

Strukturer og bygninger der kan nedrives

[1]

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen

5.

Philip de Langes Allé 10

Tlf. 4170 1500

1435 København K

info@kadk.dk

Danmark

www.kadk.dk

VÆRKANALYSE OG PROGRAM Periode: 24.03.2020 – 14.04.2020 Vejledning: Roundtable 14.04.2020

Værkanalyse af boligbyggerier. Volumenmodeller. Photoshop‐collager.

Der er udvalgt 41 værker som danner grundlag for en individuel analyse der understøtter den igangværende skitsering af jeres egne projekter i semesterets kontekst. I vælger hver et værk fra listen på baggrund af en fælles introduktion forestået af Ph.d.‐stipendiat Stine H. Schultz. Værkerne udsættes for et studie af planens organisation og planæstetik. Værkerne bygges i model som fotograferes og bruges som ’genmateriale’ i plancollager udført i Photoshop.

Afleveringskrav: a. Tekst – værkbeskrivelse Formatkrav: 1 stk. A4 højformat (Calibri pkt.9)

Beskriv det boligbyggeri lejligheden indgår i. Adresse, Arkitekt, opførelses år, konstruktion, materialer, antal lejlighedstyper og m2, organisering af lejligheder omkring fælles trappeopgange, egen holdning til værket osv.

Word‐dokument sendes til egen vejleder, Stine H. Schultz og Nini, senest den 29/3 til kommentering. b. Tracede plantegninger af den boligblok lejligheden indgår i, skala 1:500 Formatkrav: Analog/digital gengivelse, A3, højformat

Indledningsvist gentegnes/traces kælder‐, stue‐ samt andre relevante etageplaner i 1:500 af den samlede bebyggelse. Der angives en nordpil og den valgte boligenhed markeres diskret. Hvis denne er i flere etager traces desuden alle dens planer i 1:200.

c. Model af en boligenhed i værket, skala 1:50 Materiale: Træpap

Der bygges en model i 1:50 af en boligenhed uden tag/loft, som et studie af boligenhedens disponering med opmærksomhed på adgangsforhold, orientering i forhold til verdenshjørner, vægtykkelser, vindues‐ og døråbninger, rumvirkninger mv.

d. Fotos 1) SH Foto eller scan af model direkte ovenfra, skala 1:100 2) Fugleperspektivisk SH‐foto af model Formatkrav: 2 stk. A3

For at undgå stor perspektivisk forvrængning af modellen kan man benytte et kraftigt zoom‐objektiv og fotografere modellen på så lang afstand som muligt eller scanne den.

e. Collager, skala 1:200 Formatkrav: Photoshop plancollage med kontekst, skala 1:200, Printet på A2, lavformat/ A3, højformat

Modelfotografiet skaleres, kopieres, spejles, stemples, dissekeres, modificeres eller udsættes for tilføjelser og stemples igennem det digitale skitserings‐ og collage‐arbejde. Fotografiet af planmodellen danner så at sige ’råmateriale’ for nye værkfortolkninger når de flyttes ind på semesteropgavens område. I plancollagen disponeres hele byggefeltet jvf. opgaveteksten i den eksisterende kontekst.

Det er meget vigtigt at værkanalysen betragtes som en personlig skitsering der skærper det individuelle forslag.

Plancollagens intentioner diskuteres i forhold til planæstetik, bebyggelsesprocent, friarealer, antal boligenheder på byggefeltet, fællesområder og naboskaber, tærskler mellem by og bygning, ankomster, trappeopgange*, elevatorer, tilgængelig mv. (*tegnes/klippeklistres ind i collagen).

[13]

Plancollager — semesteropgave

WŚŽƚŽƐŚŽƉ ĐŽůůĂŐĞ ŵĞĚ ŬŽŶƚĞŬƐƚ

1. Vodroffsvej 2 Camilla Roll Lund

^ŬĂůĂ ϭ͗ϮϬϬ

2. Klee Emma Buus Lind Larsen

Collage 1:200 Etage plans foreslag i collage.

3. Lisbjerg Bakke

4. Strandhavevej

Gabriel Solheim

Joakim Kofod

plancollage 1:100 `YOP]^ÊRPW^P LQ OP_ ZQQPY_WTRP []TaL_P T ZR ZX]VTYR MZWTRPY

plancollage 1:100

`YOP]^ÊRPW^P LQ OP_ ZQQPY_WTRP []TaL_P T ZR ZX]VTYR MZWTRPY

plancollage 1:100 materialecollage - beton, linoleum, tatamimåtter

plancollage 1:100

materialecollage - beton, linoleum, tatamimåtter

5. Rue Franklin Lars Andersen

6. Kitgata

Mia Christina Forslund

[ 10 ] [ 10 ]

Plancollage konteksk / fasadeutsnitt 1:200

7. Steinwiess/Irisstrasse Laura Figenschou Skjønberg

Plancollage med kontekst i skala 1:200

N

8. Feierabend Olivia Ane Frey

Collage, 1:500

9. Brøndby Strand Sara Zebulon Riise

Intensjon å skape en barriere mellom kjørende og gående trafikk, samt skape et felles uterom/samlingspunkt for boligene. Et uterom med beplantning og ulike sosiale aktiviteter.

Plancollager — semesteropgave Værkanalyse Collage

N

Plancollage 1:200 forslag 1

1:200 8

10. Romeo & Julia

11. Edifídio 111

Simone Greve Larsen

Trine Strøm Grebstad

Alvar-Aalto-Haus; Hansaviertel

Plancollage ved eksisterende ; spejlning, gårdmiljø 1:200

12. Alvar Aalto

13. Spreefeld

Nicklas Villaume

Kornelia Thell

Plancollage

= Trappuppgång

14. Studio & Apartment House Ebba Stark

15. Cite Manifest Mulhouse

Plankollage, 1:500.

Lærke Wilhelmsen

1:200

Værkanalyse

16. Wohnhaus Gelbelstrasse

17. Mixed use development

Viktoria Daae

Selin Korkmaz

OLLAGE

18. Edificio Louveira

19. Glasklockan

Sylvester Bajda

Otto Hallstrup

20. Wohnhaus Hohlstrasse

21. Søllereødparken

Justyna Marta Sadowa

Kathrine Snabe Plancollager, 1:100