DSR midt nummer 3/2021 by Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Kreds Midtjylland NR. 3 · 2021

Strejken har sat gang i et længe ventet oprør Samfundsdebattør Emma Holten ser sommerens strejke som fundamentet for et opgør med strukturel sexisme. Læs mere s. 4-5

INDHOLD

14 FIND OMTALE AF UDVALGTE

TILBUD

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Athenapris til Randers Læs mere s. 6

SYGEPLEJERSKE VED ET TILFÆLDE

Midtvejsforsamling Læs mere s. 20

For Birthe Larsen blev faget en vej ud af de fastlåste kønsmønstre på landet. Senere opstod glæden ved arbejdet som sygeplejerske.

Tilbud til seniorer Læs mere s. 23

16 8 DEN SVÆRE JOBJAGT Pia Koerse har på den hårde måde lært at stille krav. Nu håber hun at have fundet drømmejobbet.

NY KREDSBESTYRELSE Der er både kendte og helt nye ansigter i den nyvalgte kredsbestyrelse i Kreds Midtjylland. Vi sætter spot på en ung nyvalgt sygeplejerske, der har en klar mission.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 13. årgang. Nr. 3 2021

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Per Colstrup Vinkel (DJ, ansvh. redaktør)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Carsten Lorenzen Per Colstrup Vinkel

DSR midt udkommer tre gange i 2021

Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

Oplag 20.100

Næste DSR midt udkommer marts 2022. Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Ny energi til den højaktuelle kamp

e seneste måneder har rigtig mange sygeplejersker overvejet nøje, hvad deres fritid er værd. Den stillingtagen har presset arbejdsgiverne voldsomt, fordi sygeplejersker i stor stil har sagt nej til at arbejde mere, end de er ansat til. Sommerens konflikt tydeliggjorde for samfundet, hvordan sundhedsvæsenet kun hænger sammen, fordi vi som sygeplejersker arbejder ekstra. Den regionale FEA-aftale var desværre blevet barren for, hvad der var var muligt at forhandle hjem til sygeplejerskerne. Derfor opsagde vi aftalen. Presset har vi også dokumenteret via kredsens optælling af pålagte vagter. En historie der fik massiv medieopmærksomhed. Vi er ikke naive og tror på et quickfix, men det pres vi som sygeplejersker i fællesskab har lagt på arbejdsgiverne, gør en forskel. Det giver muligheder for forhandlinger og for at udnytte den opmærksomhed, vores kamp aktuelt har.

lønefterslæb kan ikke alene indhentes lokalt, her er det tvingende nødvendigt med nationale løsninger. Men når vi mødes med regionen, afsøger vi alle kroge for, hvor der kan hentes ekstra lønkroner til sygeplejerskerne. Også kommunalt presser vi på. Vi vil i den kommende tid planlægge besøg hos de nyvalgte borgmestre. Her vil vi understrege løn som et afgørende element i at kunne fastholde og rekruttere sygeplejersker.

Løftestang for fremtiden I dette nummer kan du høre, hvordan meningsdanner Emma Holten har stor respekt for vores kamp. At vi er på rette vej, vi skal bare fortsætte tålmodigt. Men når man læser Pia Koerses gribende fortælling om, hvor svært det er at finde et job med ordentlige

En ny start i en svær tid Sidst i november trådte den nyvalgte kredsbestyrelse sammen for første gang. En bestyrelse med en bred sammensætning af erfarne kræfter, en gruppe helt nyvalgte og sågar flere studerende. Det er tydeligt, at der er stor energi i kredsbestyrelsen i forhold til de store kampe, vi som fag står midt i. Energi der bliver brug for. Både i forhold til det lange seje træk omkring grundløn, men også de højaktuelle problemstillinger på grund af den tredje bølge af corona. Når regionen og kommunerne indbyder til forhandlinger, møder vi naturligvis op. Hver gang er målet det samme. At hente så mange lønkroner det overhovedet er muligt til flest mulige sygeplejersker. Det generelle

Når vi mødes med regionen, afsøger vi alle kroge for, hvor der kan hentes ekstra lønkroner til sygeplejerskerne.

arbejdsvilkår, så kan det være svært at bevare roen. For vi har alle oplevet gode kollegaer, der forlader faget. Det er trist, meget trist. Vores opråb om vores bekymring er hørt bredt i samfundet. Nu håber og tror jeg på, at de kommende måneder vil byde på forhandlinger, der kan give mere i lønposen til sygeplejerskerne. 2021 har, præcis som året før, været et specielt år. Et år med op- og nedture. 2022 tegner til at blive endnu et interessant et af slagsen. Inden vi tager fat på det med fornyet energi, vil jeg på vegne af formandsgruppen ønske jer alle en glædelig jul samt et godt nytår. Anja Laursen, kredsformand

MED ANDRE ØJNE

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

I HAR FAT I DEN LANGE ENDE – HOLD FAST Emma Holten er feminist, samfundsdebattør og foredragsholder. Hun ved om nogen, hvor hårdt det kan være at få forandret en fastlåst samfundsstruktur.

et hjørne af cafeen på museet KØN sidder Emma Holten og arbejder. I telefonen giver hun gode råd til en kollega, der for første gang skal medvirke på direkte TV. Den slags er hverdag for Emma Holten, der de senere år er blevet en fremtrædende samfundsdebattør på områder som ligestilling og sexisme. Det er meget symbolsk, at vi møder hende på KØN i Aarhus. Et sted, der repræsenterer mange års kamp for ligestilling i samfundet. Emma Holten fremhæver netop mødestedet for vores interview, da jeg spørger til, hvordan hun ser den kamp, sygeplejerskerne det seneste år har været en del af. –I 2017 kæmpede vi med næb og klør for me too i Danmark. Jeg havde selv været udsat for en åbenlys krænkelse, argumenterne var gode for et opgør, men det var, som om samfun-

Ved Midtvejsforsamling 2021 var Emma Holten i debat med blandt andre formand i DSR, Grete Christensen og Liselott Blixt. (MF, DF).

det ikke var klar. Der skulle gå tre år, før der skete noget, da Sofie Linde pludselig fik det hele til at eksplodere, siger Emma Holten. Den store bølge af afsløringer og opgøret, der strømmede ind i det danske samfund i månederne efter, ser Emma Holten som en inspirationskilde for de sygeplejersker, der netop nu er dybt frustrerede over en lang strejke uden et økonomisk output. – Det er lange seje træk, når der skal ændres på de her ting. Vi sidder her på et museum, der omhandler kampen for ligestilling. Jeg kan mærke, hvordan det allerede har haft en effekt, når vi taler om den almindelige borger. Den aktivisme, sygeplejerskerne har udvist, er trængt ind hos befolkningen. På den måde er strejken og kampen på ingen måde spildt. Næste skridt er, hvordan man oversætter denne sympati til en lønstigning, fortæller Emma Holten. Hun understreger, hvor vigtig samtalen med den helt almindelige dansker er. En samtale, der skal foregå alle steder. I familien, ved familiefesten eller blandt venner. Foredragsholderen oplever ofte en tendens til, hvordan man retter fokus mod dem, der åbenlyst er uenige med en. En naturlig reaktion. Ofte kan det dog være langt mere frugtbart, hvis man i stedet fokuserede energien på alle dem, der ikke siger noget, men måske kan overbevises. Ved at arbejde i den retning, kan man få skabt et pres på magthaverne nedefra.

EMMA HOLTEN

• 30 år • Cand.mag i moderne kultur og kulturformidling • Konsulent i Kvinderådet • Foredragsholder og samfundsdebattør.

Den aktivisme, sygeplejerskerne har udvist, er trængt ind hos befolk ningen. På den måde er strejken og kampen på ingen måde spildt.

Forandringer og synliggørelse Et opgør med Tjenestemandsreformen fra 1969 er for mange sygeplejersker blevet et udgangspunkt i den aktuelle lønkamp. Det var her, kvindedominerede fag blev indplaceret lavere end mandedominerede fag. Fordi manden var forsørger, og kvindens indtægt ikke var afgørende for husstanden. Ingen kan sætte spørgsmålstegn ved, at verden i dag er en helt anden. Ifølge Emma Holten er det vigtigt at huske på, hvad man som sygeplejersker er i gang med at kræve. – Jeg tror, sygeplejerskerne undervurderer, hvor stor en forandring det er, de ønsker. Det er så indlejret i vores samfund at tage kvinders omsorg for givet. At den kommer af kærlighed og ikke kompetence. Så det, sygeplejerskerne gør i deres kamp, er at åbne op for en langt større kamp om vores syn på ikke bare omsorgsarbejde, men på køn i det hele taget. Det er et kæmpe spørgsmål, man stiller. Det kræver nok lidt tålmodighed, siger Emma Holten.

Hun påpeger, at omsorg er én ting for sygeplejersker, men ofte kan være noget helt andet for en borger uden relation til sundhedsvæsenet. Det er her, en af de kommende kampe skal stå. Kampen for at få slået fast, hvordan omsorg er mere end at trøste en patient. – Jeg er kronisk syg, så jeg oplever flere sygeplejersker end gennemsnittet. Alligevel sidder jeg med en fornemmelse af, at jeg ikke helt forstår, hvordan sygeplejersker arbejder. Fordi det er et ekstremt komplekst arbejde. Et arbejde fyldt med faglighed. Faglighed, der i min verden er omsorg på et højt niveau. Alt det komplekse arbejde, der udføres væk fra patienterne, det skal gøres mere synligt, forklarer Emma Holten. Det er dybt indlejret i vores samfund, at lav løn og omsorgsfag hænger sammen. Derfor er gentagelser af hverdagens kompleksitet afgørende, når hele befolkningen skal forstå, at sygeplejerskens funktion indeholder meget andet end servere mad og rede seng Emma Holten er aktuel med et foredrag om feministisk økonomi. Foredraget er en kritik, der med udgangspunkt i alle menneskers lige værd, forsøger at komme til bunds i historiens uretfærdigheder. foredraget holdes onsdag den 26.1.2022 kl. 19 i Musikhuset i Aarhus.

HURTIGE 1. S kal der mere kynisme til i sygeplejerskernes kamp for ligeløn? Det skader aldrig at være lidt hardcore. 2. Føler du, der rykkes ved de samfundsstrukturer, der udfordrer sygeplejerskernes lønkamp? 100 procent ja. 3. Er nøglen til ligestilling at råbe ad politikerne eller få befolkningen til at råbe for os? Jeg tror på tryk nedefra. Det bedste tryk, du kan sætte på politikerne, er ved at have mange allierede. Politikerne gør, hvad vælgerne vil have.

ATHENA-PRIS

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Carsten Lorenzen

Forebyggende astma-indsats i Randers Det risikerer at koste på børns trivsel, hvis ikke astmatisk bronkitis opspores tidligt eller behandles optimalt. Derfor har sundhedsplejersker i Randers Kommune udarbejdet en målrettet indsats, der skal sikre tidlig opsporing og korrekt behandling.

stmatisk bronkitis er årligt skyld i 5000 indlæggelser hos 0-5-årige børn. Det er den hyppigst forekomne, kroniske sygdom hos børn og unge. Og når familiens yngste er indlagt, så må far og mor melde sig syge. Derudover skaber dårlige søvnmønstre grundet hoste og ubehag dårlig trivsel hos børnene.

De to glade vindere af Athena-prisen 2021, Tanja Koch (T.V) og Helle Lund.

De negative samfundsmæssige konsekvenser blev skitseret i en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen i 2016, og med den som udgangspunkt blev sundhedsplejerskerne i Randers inddraget i et nyt projekt. Randers Kommune fik del i de midler, der var afsat til projektet med at få nedbragt antallet af indlæggelser. Sundhedsplejerske Tanja Koch kom med, da hun fra sin tid som syge-

plejerske på børneafdelingen på hospitalet i byen har erfaring på området. – Som sundhedsplejersker ved vi, at tidlig opsporing er afgørende. Derfor valgte vi at lave et tilbud til daginstitutionerne i vores kommune. Formålet var at give pædagogerne viden om sygdommen, og om hvordan de kan være med til at opspore børnene tidligt i forløbet, forklarer Tanja Koch. Sammen med kollega Helle Lund, der også har erfaring med astma, har hun indtil videre holdt oplæg for 26 af kommunens 71 institutioner. Her handler det både om, hvordan man som pædagog kan opfange symptomer, men også om hvordan man anvender den maske, et barn med astmatisk bronkitis modtager medicin igennem. For børn har ikke kun sygdommen derhjemme, så personalet i dagtilbuddet skal være klædt på til at kunne varetage barnets behandling. – Når forældrene gentagne gange kommer med lille Jacob og siger, at han ikke har sovet godt, fordi han har hostet, men i øvrigt er feberfri. Så er det et tegn, pædagogerne kan reagere på og spørge, om forældrene har fået ham undersøgt for astmatisk bronkitis, forklarer Tanja Koch. Et ekstra astma-hjemmebesøg kan tilbydes, hvis et barn fortsat har symptomer, selvom diagnosen er stillet. Tanja Koch fortæller, at indsatsen allerede har haft en positiv effekt rundt i institutionerne. Oplæggene gør, at personalet forstår, hvor vigtige de er i opsporingen af sygdommen. Og så skaber det tryghed hos forældrene, når pædagogerne har viden og erfaring med, hvordan astmamasken skal anvendes på børnene.

Opkvalificering af personale Kommunens øvrige sundhedsplejersker er også blevet opkvalificeret på området.

hædres med Athena-pris

Under corona har samtalerne med forældre om hoste været hyppigere end normalt, da man ikke kunne sende barnet afsted, hvis det hostede. Her har den øgede faglighed hos medarbejderne haft stor effekt. – Vi har opsporet flere end ellers, det er der ingen tvivl om. Det giver bare så meget mening at satse på det her område. De små børn kan ikke udtrykke sig verbalt, når de ikke kan trække vejret normalt. Det risikerer at koste på deres generelle trivsel, så det er vigtigt, at de voksne omkring børnene formår at se udfordringerne, forklarer Tanja Koch. Randers kommune har valgt at prioritere området fremadrettet. Det har været tydeligt for byens politikere, at projektet har en gavnlig effekt. Både i forhold til det forebyggende arbejde, men også fordi det lever op til flere af FN´s verdensmål, herunder nummer 3 om sundhed og trivsel samt nummer 10 om mindre ulighed. Derfor er projektet nu gjort permanent.

Spændende at gøre en forskel Sundhedsplejerskerne i Randers er slet ikke færdige med at udfolde projektet. Udover at nå ud til alle institutioner vil de også etablere et samarbejde med byens skoler. Her håber de at kunne fange de ældre børn med astma, hvor udfordringerne med behandlingen kan være anderledes. For Tanja Koch er arbejdet en naturlig forlængelse af jobbet som sundhedsplejerske. – Det er sindssygt spændende at være en del af, fordi det er vigtigt og kan gøre en forskel. Det er noget af det, vi sundhedsplejersker godt kunne tænke os mere af. Vi kan godt kombinere det at arbejde sundhedsfremmende i hverdagen med at dykke ned i specifikke områder. Det er vi faktisk uddannet til, fortæller Tanja Koch.

Der var en lang række taler ved fejringen. Det hele kulminerede med overrækkelsen af blomster og en check på 50.000 kroner.

De to prisvindere blev hyldet ved en fejring, hvor også de øvrige sundhedsplejersker i Randers kommune deltog.

For hende og de øvrige sundhedsplejersker i Randers er Athena Prisen en stor ting. En ros til deres innovative projekt. Mest af alt håber hun dog på, at det kan være en inspiration for andre kommuner. – De børn, der ikke modtager optimal medicinsk behandling eller slet ikke bliver opsporet, risikerer at blive mærket i deres udvikling, ikke at kunne følge med deres jævnaldrende, da det påvirker deres generelle overskud. Derfor håber jeg, at vores projekt kan være inspiration for andre kommuner. For det giver god mening, både sundhedsmæssigt og samfundsøkonomisk, lyder det fra Tanja Koch. Med Athena prisen følger en check på 50.000 kroner uddelt af Bauta Forsikring.

Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Anni Pilgaard betonede i sin tale vigtigheden af, at sygeplejersker er med til at udvikle faget.

VORES MIDT

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Pia kæmper for at finde den rette hylde

Tiltagende arbejdspres, mangel på personale og for lidt struktur. Udfordringer, mange sygeplejersker oplever i deres dagligdag. For Pia Koerse har det haft så alvorlige konsekvenser, at hun er på kanten af at opgive det fag, hun altid har elsket.

et kom som et lyn fra en klar himmel. Og så alligevel ikke. – Jeg gik hjem en aften, fordi jeg havde ondt i brystet, og det trak ud i min venstre arm. Jeg var ret sikker på, at det var noget med mit hjerte. Pia Koerse har været sygeplejersker i 22 år. År, der har budt på både op- og nedture i faget. Den aften, hun gik hjem fra jobbet fuld af smerter, var starten på en svær tid. En tid fyldt med usikkerhed og uvished. – Jeg blev sygemeldt. Jeg fik hjælp af DSR, for det var en svær situation. Jeg endte med at blive fyret. Det lyder voldsomt, men det var egentlig mit eget ønske. Jeg skulle ikke tilbage, fortæller Pia Koerse. Det var kulminationen på flere års udfordringer på arbejdet. Udfordringer, grundet et stødt stigende arbejdspres, mangel på kontinuitet i dagligdagen og et arbejdsliv, der stille og roligt blev forandret fra drømmejobbet til en udfordring, der mest af alt bare skulle overstås.

Et fantastisk fag Fra den dag, Pia Koerse blev student, har der aldrig været tvivl i hendes sind. Hun ville være sygeplejerske. I år 2000 blev hun færdiguddannet på sygeplejeskolen i Aarhus og fik efterfølgende arbejde på en kirurgisk afdeling på Aarhus Kommunehospital. Drømmen om at blive sygeplejerske var gået i opfyldelse. Virkeligheden på hospitalet skuffede på ingen måde den nyuddannede sygeplejerske. – Det var helt fantastisk. Det var præcis, som jeg havde forestillet

mig. Både det med at kunne gøre en forskel for patienterne, men også at have gode kollegaer, hvor man altid vidste, at man var der for hinanden. Det glemmer jeg aldrig, fortæller Pia Koerse. Afdelingen blev hendes arbejdsplads i 14 år. Mod slutningen begyndte der at ske en udvikling. En udvikling til det værre. Derfor søgte Pia til en anden afdeling i håbet om at opleve bedre vilkår. Hun oplevede det stik modsatte. 19 ud af 42 sygeplejersker sagde op på et år. Som om det ikke var nok, var det de erfarne sygeplejersker, der forlod afdelingen. Det skabte usikkerhed og utryghed i hverdagen hos de sygeplejersker, der var tilbage. Også hos Pia Koerse, der manglede fællesskabet og strukturen at kunne støtte sig op af i et arbejdsliv, der alt for ofte var præget af travlhed og mangel på personale.

Usikker fremtid for mange Pia Koerses beretning er et billede på en udvikling, mange sygeplejersker oplever. I en medlemsundersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd svarer seks ud af ti sygeplejersker, at de overvejer at skifte job. En anden undersøgelse viser, at hver fjerde nyuddannede tvivler på, om de har en fremtid i faget.

Årsagen til overvejelserne om fremtiden skal blandt andet findes i ønsket om en højere løn, bedre arbejdsmiljø, bedre faglige udviklingsmuligheder samt en lavere vagtbyrde. For Pia Koerse var overvejelserne endnu ikke kommet så vidt. For hende stod det forsat mejslet i granit, at hun var sygeplejerske. Spørgsmålet var bare, hvor hun skulle være det. – Jeg begyndte som vikar på Skejby. På den måde kunne jeg finde ud af, hvor der var en god afdeling. På det tidspunkt havde jeg været væk fra hospitalet i et par år, hvor jeg havde prøvet andre funktioner som sygeplejerske. Tiden væk fra hospitalet gjorde, at jeg tydeligt mærkede, hvordan situationen med stigende arbejdspres blot var blevet værre, fortæller Pia Koerse. Hun opgav, at det var på Skejby hendes fremtid skulle være. Er der noget, en svær tid med stres og sygemeldinger har lært Pia Koerse, så er det at lytte til sig selv. For hvis man ikke er den bedste udgave af sig selv, hvordan kan man så gøre en forskel for andre?

Tænkepause gjorde godt Opsigelsen fra vikarjobbet faldt tre dage inden Statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned tilbage i marts 2020. Uheldig timing for en ledig kunne man mene, men for Pia Koerse blev corona-nedlukningen et tiltrængt pusterum efter en turbulent tid rent arbejdsmæssigt. Danmark var presset. Rent logisk var jeg en eftertragtet arbejdskraft som sygeplejerske. Danmark havde brug for mig. Jeg kunne bare ikke, for

Det er vildt skræmmende. Et fag, der har så meget at byde på, men hvor det er så svært at finde en hylde, der passer mig.

VORES MIDT

Sådan kan DSR hjælpe dig • Ved belastninger på arbejdspladsen kan din lokale TR/FTR eller kredsens faglige konsulenter bidrage med råd og vejledning.

Danmark havde brug for mig. Jeg kunne bare ikke, for så var jeg gået syg hjem igen.

så var jeg gået syg hjem igen. Det blev for mig en tænkepause, hvor jeg fandt frem til, hvad der kunne være min niche i faget, siger Pia Koerse. Mod slutningen af nedlukningen fik Pia ansættelse i et vaccinationscenter. Her var en dygtig leder, faste rammer og gode kollegaer. Jobbet blev afsluttet, da centeret lukkede. De ni gode måneder lærte sygeplejersken en vigtig ting. – Jeg fik mod på tilværelsen som sygeplejerske igen. Den gode oplevelse, efter et par trælse, gjorde det klart for mig, hvad jeg ikke ville finde mig i på en arbejdsplads. På den måde var jobbet med til at klæde mig på til fremtiden, fortæller Pia Koerse. Til trods for en årrække uden længere ansættelsesforhold, var Pia Koerses glæde ved fagligheden som sygeplejerske på ingen måde forsvundet. Hun så, og ser stadig, mest af alt den turbulente tid som et udtryk for, hvilke vilkår sygeplejersker bydes at arbejde under. Vilkår, der gør det vanskeligt at arbejde på en måde, så man som sygeplejerske føler sig tilstrækkelig.

Sidste chance Tænkepausen under nedlukningen blev blandt andet brugt på gode samtaler med Dansk Sygeplejeråd. En gammel tanke om at søge arbejde i en lægepraksis begyndte at spire igen. En ting var sikkert, der skulle ske noget helt andet. De seneste syv år med skiftende arbejdspladser og et helbred, der blev påvirket af hendes arbejdsliv, skulle en gang for alle være et overstået kapitel.

• Ved stressbelastninger på arbejdspladsen er der tilbud om inddragelse af arbejdsmiljørepræsentanten. Derudover er en afklarende samtale med en faglig konsulent en mulighed, ligesom kredsen løbende afholder kursusforløbet ”Balance i livet”. Kurset er gratis for medlemmer. • Ved brug for psykolog kan man søge om støtte via solidaritetsfonden. Den kan du læse mere om på kredsens hjemmeside. Via DSA er der mulighed for samtale om karriereafklaring, sparring om jobsøgning samt sparring om efter- og videreuddannelse. • Find mere info på kredsens hjemmeside, hvor du også finder kontaktoplysninger. Som medlem er du også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. www.dsr.dk/midtjylland

På spørgsmålet om, hvad der så skal ske nu, lyser Pia Koerses ansigt op. – Jeg har lige fået job i en lægepraksis. Hun satser og håber på, at det nye job er hendes vej tilbage til en hverdag med arbejdsglæde. For hendes forkærlighed for sygeplejefaget er stadig så stor, at hun aldrig for alvor har tænkt alternative tanker om, hvad arbejdslivet ellers kunne indeholde. – Det er vildt skræmmende. Et fag, der har så meget at byde på, men hvor det er så svært at finde en hylde, der passer mig. Jeg håber meget, at det

Pia Koerse har på den hårde måde lært, hvad et job ikke skal indeholde.

her job er min hylde, fortæller Pia Koerse. Hun glæder sig over, at hun har fået chancen i en lægepraksis. Nu håber hun, at både hun og kroppen reagerer positivt på det nye arbejdsliv. En udfordrende tid har lært hende at lytte til sin krop. Derfor ved Pia Koerse præcis, hvordan hun kan måle, om hverdagen er forandret til det bedre. – Hvis jeg sover godt om natten, så har jeg det godt. Så jeg håber meget, at jeg sover godt den kommende tid, slutter Pia Koerse med et smil.

Tekst: Per Colstrup Vinkel

EVENTS 2022

EVENTS 2022 Vi kickstarter året med en række interessante events. Alle er gratis for medlemmer af DSR. Vi ser frem til et år, hvor der igen er mulighed for at afholde medlemsaktiviteter, hvor du som medlem kan få faglig inspiration og møde kollegaer fra nær og fjern. Husk at vores aktivitetskalender løbende opdateres på hjemmesiden, www.dsr.dk/midtjylland/ arrangementer

Onboarding – vejen til den gode modtagelse Velkommen til en temadag, hvor der sættes fokus på onboarding som helhedstænkende redskab til den gode modtagelse af sygeplejersker. For nyuddannede, nyansatte sygeplejersker kan overgangen fra studerende til nyuddannet opleves svær - det handler særligt om det store ansvar og forventninger til viden og kompetencer, som nyuddannede har til sig selv, og som de oplever, omverdenen har til dem. MsC i Organisationspsykologi Christian Harpe lund vil præsentere onboarding-modellen som afsæt for dialog i grupper om, hvordan vi kan tage godt imod de nyuddannede og nyansatte sygeplejersker på arbejdspladserne i sundhedssektoren. Derudover vil dagen byde på en række andre oplæg samt mulighed for networking med de øvrige deltagende sygeplejersker. Temadagen finder sted 15. marts 2022 på H otel Gl. Skovriddergaard i Silkeborg med velkomst kl. 09.30. Tilmelding via kredsens hjemmeside.

Sygeplejerske,

kend din økonomi

Vil du med i biffen? DSR inviterer til gratis biografevents rundt om i kredsen. Aftenen byder på en velkomst fra formandsgruppen i DSR, et oplæg fra ”Foreningen far” inden aftenens film ”Kollision” vises. Kredsen er vært ved popcorn, chokolade samt sodavand eller kildevand. Bestil dine billetter via kredsens hjemmeside. D. 31. januar 2022 Megascope Horsens

D. 01. februar 2022 Cinemaxx Aarhus Bruuns Galleri, M. P. Bruunsgade 25, 8000 Aarhus C

D. 02. februar 2022 Fotorama Viborg

D. 08. februar 2022 Silkeborg BIO Papirfabrikken 10, 8600 Silkeborg

D. 18. januar 2022 Nupark Nupark 51, 7500 Holstebro D. 22. februar 2022 Lokalkontoret Ecopark Bautavej 1A, 8210 Aarhus V

Holmboes Allé 13B, 8700 Horsens

Tingvej 4, 8800 Viborg

Nu har du mulighed for at deltage i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjyllands arrangement ’Sygeplejerske, kend din økonomi’. Her kan du få viden om økonomi, pensionsordninger og hvordan deltidsansættelse, barselsorlov mm. påvirker din livspension. Du kan også få råd fra en advokat om klassiske familiesitua tioner, skilsmisser, dødsfald, mulige faldgruber og ikke mindst få svar på alle dine spørgsmål. Du er velkommen til at medbringe en ledsager med.

A arrang lle em starte enter rm velkom ed s kl. 17.3 t 0

D. 03. marts 2022 Medlemshuset Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg Alle arrangementer starter kl. 16.30, der er tilmeldingsfrist 14 dage før via kredsens hjemmeside.

Jeg har altid brændt for at hjælpe andre mennesker. Gøre en forskel. Og så har jeg inderst inde også været klar over, at jeg gerne ville noget med mennesker og sundhed. Men læge, nej tak. Jeg skal ikke løse mysterier, jeg vil være der for patienten og gøre de små ting, der gør den store forskel."

er 23 år gammel og går på 4. semester på sygeplejerskeskolen i Aarhus. Valget om at uddanne sig til sygeplejerske har både været nemt og svært for Julie, der kommer fra Sønderborg. Hendes mor er sygeplejerske, og Julie har altid sagt, at hun aldrig ville tage samme uddannelse som sin mor. Bevæbnet med en sublim studentereksamen søgte hun i sommeren 2018 ind på HA Jura. Selv om det på papiret og blandt venner gav god mening at Julie ”udnyttede” sin gode eksamen fra gymnasiet, så kunne sønderjyden mærke, at der manglede noget. Efter et år valgte hun at sige tak for nu og i stedet søge ind på VIA i Aarhus.

Julie Høj

PORTRÆT PÅ TVÆRS zoomer ind på midtjyske sygeplejersker.

PORTRÆT PÅ TVÆRS

– Jeg er meget positivt overrasket over, hvor højt det faglige niveau er. At der bliver gået så meget i dybden med anatomi og fysiologi. Måske bunder overraskelsen i, at sygeplejersker ofte omtales som pleje personale. Men jeg har lært, at det ofte er os, der står for at måle værdier og opspore sygdomme hos patienterne. De elementer har været med til at bekræfte mig i, at jeg er havnet på den rette hylde.

Hvordan er studiet anderledes end du forventede?

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

– Jeg skal her i efteråret i praktik på et kirurgisk afsnit. Det er fedt at skulle ud og have koblet praksis på den teori, vi har lært. Det er bare noget helt andet at være ”derude” end at sidde på skolebænken med cases. Jeg er vildt glad for, at 40 procent af uddannelsen er praktik. Det gør, at man kommer mere i dybden med faget.

Hvad fylder fagligt for dig lige nu?

har løbet 36 halvmaraton i år og flere ekstremløb derudover. Jeg elsker at løbe før, imellem eller efter mit studie. Det giver bare en god energi, og så møder man i løbefællesskaber andre mennesker, hvilket er superfedt. En stor bonus ved morgenløb er, at jeg på ingen måde er morgentræt, når undervisningen begynder.

Hvad er du ellers optaget af? – Jeg er bidt af en gal løber. Jeg

SYGEPLEJERSKENS STEMME

Sygeplejerskens stemme Nyt format DSR midt. Ord og tanker om hverdagen på godt og ondt fra et medlem. Hvis du har tanker på hjerte du vil dele med kredsens sygeplejersker, så skriv til pco@dsr.dk

Jeg blev sygeplejerske, fordi jeg fik kost og logi For Birthe Larsen har jobbet som sygeplejerske været mere end blot et godt arbejde. Som ung var det nøglen til at blive noget andet, end hvad man forventede af hende. Her er Birthes historie.

er er forskel på, om man stræber mod noget eller vil væk fra noget. Jeg ville væk fra noget. Jeg ville væk fra den kvinderolle, der var på landet. Hvor pigen fik det halve i løn i forhold til karlen, men lavede en del mere. Jeg voksede op på en lille hedegård i Bork. Det lå i kortene, at jeg skulle i huset og tjene, man skulle jo klare sig selv. Fra jeg var 14 og tre år frem havde jeg pladser på landet, senere tjente jeg i huset hos en god familie i Skjern. Mine tanker kredsede om, hvad der var af muligheder for en som mig. En pige fra landet uden en realeksamen. Jeg gik ned i en lokal tøjbutik, der kom mange spændende mennesker. Men elevlønnen var for lav, når man ikke havde andre indtægtskilder. Som barn havde jeg været indlagt på Tarm Sygehus, så en dag i 1959 tog jeg min cykel og kørte til Tarm. Her spurgte oversygeplejersken, om hun troede, jeg kunne blive sygeplejerske. Det troede hun, for også dengang manglede der sygeplejersker. Et ophold

I dag nyder Birthe Larsen livet som pensionist med sin mand. Fra lejligheden i Struer kan de følge med i livets gang på Limfjorden.

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

på sygeplejehøjskole i Børkop senere stod jeg klar til at begynde som elev hos oversygeplejerske Ulla Bruun Nielsen i Esbjerg. ”Nå, jeg kan se, de ikke har en realeksamen. Men de er fra landet, så det er ikke ensbetydende med, at de ikke kunne have taget en,” sagde oversygeplejersken. Hun havde ret. Jeg blev optaget, og bevæbnet med hvid kittel, forklæde og kappe var jeg klar til at lære mit nye fag.

Tavshedspligt og åbenbaring Som ny elev var man ydmyg, lyttende og gjorde, hvad der blev sagt. For overlægen var Gud., Når han understregede vigtigheden af, at patienten ikke måtte læse journalen, så adlød man. De sandheder, der stod i journalen, var sjældent dem, man delte med patienterne. En kræftdiagnose blev betegnet som en ”betændelse”, og hvis en patient spurgte, hvad der blevet af en af de andre patienter, så var vedkommende ”overflyttet”. I al fald ikke død. Anderledes var det på Grønland, hvor jeg kom til efter at have fået min autorisation. Her talte man om tingene og fortalte, når en patient var død. Nogen havde fået fat i, at åbenhed og ærlighed var vejen frem. Det lærte jeg af grønlænderne.

Møl i forsvarsværkerne Som pige fra landet var udgangspunktet, at jeg skulle tjene eller giftes. Det sidste var ikke et scenarie, jeg kunne se for mig. Det gik dog sådan, at jeg kort inden afrejsen til Grønland mødte en mand. En berejst en

af slagsen, der forstod min iver efter at rejse og opleve. Så jeg var fast besluttet på, at rejsen skulle gennemføres, så måtte vi se, om kærligheden holdt. Det gjorde den, vi er stadig gift. Nu var jeg en gift kvinde med et job, jeg selv havde valgt. Noget, der ikke var skrevet øverst i drejebogen for en pige fra landet, der sluttede med skolegang efter 7. klasse. Chancer er ikke nogen, du får, det er nogen, du tager. Hvis ikke du tager dem, så kan det være ligegyldigt, at du har haft dem.

Et rigt arbejdsliv – der stadig giver ”Ukontrollabel arbejdstid fra klokken syv om morgenen til klokken seks om aftenen” Som hjemmesygeplejerske i Varde var graden af frihed stor. Det blev forventet, at jeg selv prioriterede tiden, der hvor den skulle prioriteres. Det betød, at jeg kom tæt på borgerne og deres familier. Jeg forstår, at tiden i dag er en anden. Når jeg snakker med min datter, der selv er hjemmesygeplejerske, kan jeg godt fornemme, at arbejdet har forandret sig meget. En dag var en ung elev med mig på job. Hun bemærkede et træk ved mig, der aldrig selv havde strejfet mine tanker. ”Jeg har lagt mærke til, at du snakker forskelligt, alt afhængig af hvilket hjem du træder ind i.”. Hun havde ret, som sygeplejerske bliver du menneskekender. Uden selv at tænke over det, fordi det er en tillært egenskab i jobbet. Altså når du har tid til samtalen.

Seniortiden og den fortsatte faglighed Det har formet mig at være sygeplejerske. Jeg har fulgt udviklingen i mere end 60 år, hver tid har sine temaer. Temaer, der er bundet op på deres samtid. Sygeplejerskerne har altid

Et langt liv som sygeplejersker har givet Birthe Larsen livskvalitet. "Fordi jeg gjorde en forskel for folk".

Som ny elev var man ydmyg, lyttende og gjorde, hvad der blev sagt. For overlægen var Gud." udviklet faget, vi står på skuldrene af vores forgængere. Som bruger bliver jeg i dag stolt, når jeg møder mine kollegaer. For selvom jeg er pensionist, så er jeg stadig sygeplejerske. På trods af firkantede krav, kan jeg føle, at kernen af sygeplejen er intakt. Som medlem af kontaktudvalget for seniorsygeplejerskerne kan jeg stadig bruge min erfaring. Der er den specielle forståelse og samhørighed, når vi mødes. Så det er en fornøjelse at være med og føle ”savsmuldet i manegen”. Fællesskabet hjælper med at holde os aktive, præcis som aktiviteterne giver os nye indblik i samfundet. Om det er en tur til Livø, en rundvisning i Brejning eller noget helt tredje. Det er en fornøjelse, at man, selvom arbejdslivet er afsluttet eller lakker mod enden, kan holde fast i en del af det stærke fællesskab, som sygeplejerskefaget altid har været for mig. For selvom jeg er en glad pensionist på tyvende år, så vil jeg altid være sygeplejerske.

NY KREDSBESTYRELSE

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Per Colstrup Vinkel og Jonna Fuglsang Keldsen

Mød den nye kredsbestyrelse Medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland har i dette efterår stemt på, hvem der de kommende fire år skal sidde i kredsbestyrelsen. Blandt de 34 valgte er både en række gengangere, en gruppe nyvalgte samt to studerende. Billedet af den nye kredsbestyrelse er taget i forbindelse med det konstituerende kredsbestyrelsesmøde i Virklund i november måned. På de kommende sider kan du blive klogere på, hvad formandsgruppen i kredsbestyrelsen samt et helt nyvalgt medlem har af ambitioner for den kommende valgperiode.

FORMANDSGRUPPEN Anja Laursen - KREDSFORMAND / Jacob Gøtzsche - 1. KREDSNÆSTFORMAND / Maria Greve Svendsen - 2. KREDSNÆSTFORMAND / Bente Rasmussen - 3. KREDSNÆSTFORMAND / Hanne Holst Long - 4. KREDSNÆSTFORMAND

MENIGE KREDSBESTYRELSESMEDLEMMER Thomas Sten Johansen / Sidsel Hall / Helle Susanne Bitsch Laursen / Jan Otkjær / Laila Garsdal Petersen / Gitte Raaby Møller / Malene Sørensen / Lone Kjær Hein / Katrine Lykke Larsen / Jannie Elisabeth Asta Hvilsted / Vibeke Bak / Benjamin Lysander Rask / Charlotte Glenstrup Niebuhr / Marietta Annie Petersen / Marianne Østerlund Madsen / Last Høst / Trine Balker / Kirsten Blaabjerg Pedersen / Alexander Lind Støttrup / Christina Petersen Berså / Lotte Højriis / Sanne Fuglsang Nyquist / Emily Kate Merrick / Pernille Dahl Schmidt / Dorthe Jespersen / Sebastian Nikolaj Kongskov Larsen / Niels Jørgen Nielsen / Nina Maagaard Brændstrup / Rikke Busk.

Den nyvalgte Sebastian vil slå et slag for de unge og bygge bro mellem medlemmer og DSR. Hvordan reagerede du, da du fik besked på, at du var valgt ind? Det var en lidt sjov dag, fordi jeg var syg. Jeg lå hjemme på sofaen, men var samtidig meget spændt. Jeg blev virkelig glad, fordi det var første gang, jeg var en del af valget. Et valg uden fysiske debatter, så jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg bedst muligt gjorde opmærksom på mit kandidatur. Hvorfor vil du som studerende gerne ind og præge arbejdet i DSR, Kreds Midtjylland? Jeg har via mit engagement i SLS mærket, hvor der er muligheder for forbedring i DSR. På vores studie mangler vi en del om karriereveje, da fokus udelukkende er på jobs i kommuner og regioner. Her har vi i SLS etableret fora, hvor man kan blive klogere på de områder, uddannelsen ikke rammer. Det vil jeg gerne arbejde med, en form for faglige fællesskaber, der forankres lokalt. På den måde kan man få skabt mere lokalt fællesskab med udgangspunkt i erfaringsdeling. Et stort plus vil være, at det også vil give flere medlemmer et tættere tilhørsforhold til DSR.

Sebastian Nikolaj Kongskov Larsen • 27 år. • 7. semester på VIA i Aarhus. • Valgt til kredsbestyrelsen med 380 stemmer.

En ny undersøgelse viser, at hver fjerde nyuddannede tvivler på om deres fremtid er i faget. Hvordan skal det ændres? Helt grundlæggende så skal man blive taget bedre imod. Basalt handler det om bedre introduktions- og mentorforløb, og så skal de nye arbejde længere tid uden om normeringen. Introduktionsforløbet er en del af den overenskomst, vi nu arbejder under. Derudover skal DSR fremover forsøge at

få forhandlingsretten for sygeplejestuderende i studierelevante jobs. Alt for mange sygeplejestuderende bruger viden, færdigheder og kompetencer fra uddannelsen i en ufaglært stilling rundt omkring i kommuner og regionen. Vi skal arbejde for, at arbejdsgiver vil honorere de ekstra goder, vi bidrager med. Det vil desuden give den bonuseffekt, at de studerende vil føle et stærkere tilhørsforhold til DSR.

NY KREDSBESTYRELSE

med formanden og de fire kredsnæstformænd

Q and A

Jacob Damborg Gøtzsche 1.KREDSNÆSTFORMAND

Anja Laursen KREDSFORMAND Hvad er det for dig, der gør arbejdet som kredsformand interessant? Vi står foran et stort, men også interessant arbejde for at forbedre sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår. Jeg har siden min studietid været faglig aktiv, fordi jeg brænder for mit fag. Lige nu er vi i en tid, hvor der er mere brug for organisationen end længe, så jeg glæder mig til i fællesskab at kæmpe videre. Hvad håber du på at være med til at flytte de kommende fire år? Vi skal fortsætte kampen mod strukturel sexisme, der blandt andet betyder sygeplejerskers løn er for lav. Den kamp vil jeg sammen med medlemmerne have massiv fokus på, da det også er nøglen til at få løst udfordringerne vi har med fastholdelse og rekruttering. Hvad bliver nøglen til at lykkedes med det? Jeg er helt vildt stolt over, hvilken energi der er blandt medlemmerne, når det kommer til kampen for bedre vilkår. Det er den energi, der presser arbejdsgiver og gør det tydeligt, hvilken alvorlig situation sundhedsvæsenet står i. Men det er et langt sejt træk, derfor bliver det afgørende, at vi kan holde presset på arbejdsgiver.

Hvad er det for dig, der gør arbejdet som kredsnæstformand interessant? Det handler om at fortsætte kampen efter OK-21 om ligestilling, ligeløn og en styrket indsats for en værdig sygepleje til gavn for borgere og patienter. Derudover er det både interessant og udfordrende hele tiden, at sikre politisk indflydelse for medlemmernes vilkår, såvel regionalt som kommunalt og sikre endnu større sammenhængskraft mellem kredsen, FTR og TR i fremtiden. En opgave vi skal løse i fællesskab – med medlemmerne. Hvad håber du på at være med til at flytte de kommende fire år? Arbejdsgiverne skal mærke et endnu stærkere DSR, som arbejder for, at vi får en løn, der svarer til vores uddannelsesniveau, kompetencer og ansvar. Vi skal sammen med medlemmerne arbejde for at opgaver og ressourcer stemmer overens og at kvaliteten forsat er i orden, så vi kan få spændende arbejdspladser med mulighed for forskning og udvikling, der sikrer at vi fortsat kan rekruttere til faget. Frem til OK24 skal vi have et opgør med Tjenestemandsreformen og ”Den danske model” skal ændres, da den ikke fungerer på det offentlige arbejdsmarked. Hvad bliver nøglen til at lykkedes med det? DSR skal være det naturlige valg for sygeplejersker. Både når det kommer til løn- og ansættelsesvilkår, men også forsat at sikre vores legitimitet som FAGforening. Dette arbejde, skal vi udføre i tæt dialog med tillidsvalgte og medlemmerne.

Maria Greve Svendsen 2. KREDSNÆSTFORMAND

Hanne Holst Long 4. KREDSNÆSTFORMAND

Hvad er det for dig, der gør arbejdet som kredsnæstformand interessant? Udgangspunktet for forandring er gerne en selv, derfor er det min personlige bekymring for det nuværende og fremtidens sundhedsvæsen, som driver mig. Jeg finder mening i at påvirke løn, rammer og vilkår for at udøve sygepleje. Desuden er jeg nysgerrig på, hvordan vi får skabt større holdånd i DSR, fordi jeg ser muligheder i at have et stærkt overenskomstbærende fagligt fællesskab, samt at sygeplejerskerne kender betydningen heraf.

Hvad er det for dig, der gør arbejdet som kredsnæstformand interessant? Det spændende er, hvordan jeg som kredsnæstformand kan hjælpe tillidsvalgte og medlemmer med at påvirke politiske dagsordener. Det er spændende at agere både sammen med medlemmerne, men også påvirke den politiske beslutningsproces. Det at få endnu flere medlemmer engageret i de kampe, vi som fagforening kæmper, er meget motiverende.

Hvad håber du på at være med til at flytte de kommende fire år? Grundlønnen skal flyttes op på et niveau, som svarer til vores uddannelse. Desuden skal vi have tydeliggjort vores faglige betydning for samfundet, så vi bedre kan påvirke de økonomiske rammer. Noget andet der ligger mig meget på sinde er at få skabt et mere åbent og involverende DSR, så medlemmerne oplever sig hørt ift. de vilkår, de arbejder under. Hvad bliver nøglen til at lykkedes med det? Vi skal være meget målrettet omkring, at løn og vilkår har betydning for fastholdelse og rekruttering. Ligesom vi skal være vedholdende med at drage arbejdsgivere og politikere til ansvar for tilstanden og udviklingen i sundhedsvæsenet. Vi skal højprioritere og nytænke dialogen med medlemmerne, så vi får skabt en samlet og handlekraftig organisation, der skaber resultater og engagement.

Bente Rasmussen 3. KREDSNÆSTFORMAND Hvad er det for dig, der gør arbejdet som kredsnæstformand interessant? Det er for mig væsentligt at kunne gå foran og kæmpe for sygeplejerskers løn- og arbejdsvilkår. Det skal ske via et tæt samspil mellem organisationen og medlemmerne. Kun på den måde kan vi påvirke arbejdsgiver og de politiske beslutninger, der skal give de ønskede forbedringer til fordel for sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår. Hvad håber du på at være med til at flytte de kommende fire år? Arbejdet med at sygeplejersker bliver lønnet efter uddannelsesniveau, ansvar og kompetencer skal vi have rykket ved, via komitearbejdet, via arbejdet med lokalløn og senere ved OK24. Derudover skal vi have forbedret arbejdsmiljø og arbejdsvilkår, så man kan udføre en forsvarlig sygepleje, der skal få flere til at blive i faget. Vi skal have sikret overgangen fra uddannelse til arbejdsliv via flere introduktionsstillinger, det skal kombineres med fastholdelse af erfarne sygeplejersker, der er limen i vores sundhedsvæsen. Hvad bliver nøglen til at lykkedes med det? DSR skal strategisk arbejde med at påvirke lønkomiteen, sammen med de øvrige kvindedominerede organisationer med mellemlange videregående uddannelser. Vi skal have forskning i spil i forhold til betydningen af, at der er sygeplejersker til stede i sygeplejen. Vi skal have et tæt samarbejde med medlemmerne og tillidsrepræsentanterne i forhold til at få sat vores fag på dagsordenen, så vi via fokus kan få ændret på løn- og arbejdsvilkår.

Hvad håber du på at være med til at flytte de kommende fire år? Jeg håber at kunne arbejde mere med, hvordan vi som kreds kan give initiativer fra tillidsvalgte og sygeplejersker endnu mere pondus. Sparringen mellem kreds og medlemmer er afgørende for, hvordan vi kan få taget fat i hverdagsproblemerne. For med mit mandat har jeg mulighed for at gøre noget politisk, men det skal altid være via et samarbejde med medlemmerne, der har hverdagen som sygeplejerske tættest på. Hvad bliver nøglen til at lykkedes med det? Vi skal have en tættere relation mellem kreds og medlemmer på arbejdspladserne, så vi er på samme side i den fælles kamp, vi står overfor. Vi skal være en større del af hinandens hverdag. Det kræver, at vi som DSR i endnu højere grad end i dag er til stede på arbejdspladserne.

MIDTVEJSFORSAMLING

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Per Colstrup Vinkel

Et hårdt tiltrængt fællesskab

Skarpe debattører, gode input fra de flere hundrede sygeplejersker og stående klapsalver. Årets MIDTvejsforsamling i Tinghallen i Viborg var en stor succes.

Inden åbningen af MIDTvejsforsamlingen nød deltagerne en stående tapas.

elvom kalenderen siger oktober, så varmer solens stråler dejligt i foyeren, hvor sygeplejersker fra nær og fjern strømmer ind. Alle er de kommet for at deltage i årets MIDTvejsforsamling. En aften med fokus på ligeløn. Debat og ikke mindst snak er der gang i, længe inden aftenens officielle program begynder. Ved den stående tapasservering er det tydeligt, at aftenen for mange medlemmer også handler om at mødes. Ikke via en telefonsamtale, ikke via Teams, Messenger eller andre smarte programmer. Nej, det gode fysiske møde, hvor man giver en krammer og kigger hinanden i øjnene. I en tid med corona har fællesskabet og sammenholdet været sat på prøve. Det er bare ikke det samme, når man sidder foran skærmen, som flere sygeplejersker udtrykker det. Derfor er stemningen også høj, snakkelysten stor og arrangørerne må anstrenge sig for at få deltagerne fra

foyeren og ind i Tinghallen, så den officielle del af aftenens program kan starte til tiden.

Opfordringer og sympati tilkendegivelser De godt trehundrede sygeplejersker blev budt velkommen af formandsgruppen i Kreds Midtjylland. De satte sammen med en række sygeplejersker ord på, hvad ligeløn og ligestilling er for dem. Det dannede rammen for aftenen, hvor et bredt sammensat panel, med input fra salen, skulle blive klogere på, hvad ligeløn og ligestilling er. Samtidig skulle panelet også arbejde sig nærmere et svar på, hvordan man opnår den ligeløn og ligestilling, som sygeplejersker har kæmpet for i årtier. Panelet var sammensat bredt for at give debat, inspiration og en lille smule provokation. Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen satte ord på, hvad vi som fagorganisation kan gøre, når det eksempelvis hand-

Formand Grete Christensen roste medlemmerne i Midtjylland for deres engagement under konflikten.

Der var gode råd og vejledning, blandt andre fra pensionsselskabet PKA.

ler om at få danskerne til at forstå, hvilken forskel sygeplejersker gør i sundhedsvæsenet. – For helt almindelige borgere skal det gøres meget konkret. Jeg forestiller mig videoer, der viser konkrete og komplekse arbejdssituationer. Situationer, der for en sygeplejerske er en selvfølgelighed, men for borgeren vil give en ny indsigt i, hvor vital en rolle sygeplejersker har i sundhedsvæsenet, fortalte Grete Christensen. Den opfordring blev mødt med stor begejstring på storskærmen, hvor sygeplejerskerne kunne sende kommentarer til debatten. Uagtet idéen ikke er ny, så er gentagelse vigtigt, når det handler om at få forståelse for kampen i befolkningen. Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, supplerede med, at sygeplejerskerne har en vigtig opgave i at finde alliancepartnere. Hvis ikke man har andre faggrupper som bakker en op, så kommer man til at lyde skinger i sin retorik.

– Det handler om at presse på, igen og igen. Få opmærksomhed alle steder. Få lægerne til at skrive læserbreve, bed om hjælp fra venner og bekendte. For det er kun ved at skabe en forståelse af, at folket står massivt bag jer, at I kan vinde kampen. Der findes ikke et større pres, du kan sætte på os politikere, end når det kommer fra befolkningen, fortalte Liselott Blixt.

Hvad nu, hvis sygeplejerskerne var væk? Den feministiske debattør og foredragsholder Emma Holten var inviteret med i panelet, fordi hun har en stærk stemme i den offentlige debat, når det kommer til ligestilling. Hun understregede, at sygeplejersker må huske, at der er massiv kærlighed fra den brede befolkning. En kærlighed, der fra tid til anden kan være svær at få øje på, fordi det oftest kun er medier, politikere og magthavere, der kommer til orde. Derfor ser Emma

Der var godt gang i snakken, da 300 sygeplejersker mødtes til debat i Tinghallen i Viborg.

Holten at en hård, men ikke umulig, opgave venter sygeplejerskerne. – Jeres kamp er svær, fordi I har en udfordring ved at dokumentere, hvad der ville ske, hvis ikke i var der. Alle vil, som I, gerne have mere i løn. Derfor skal I skaffe de tal, der gør det tydeligt, at et lønløft er afgørende. Det er en svær øvelse, men det er nøglen til at ændre på årtiers fastlåste situation, sagde Emma Holten. Der var kamp om ordet i den livlige debat, hvor sygeplejersker fra salen også bød ind med skarpe synspunkter. Kredsformand Anja Laursen takkede for de mange gode indspark og bud på løsninger. F.eks. ligger Emma Holtens budskab godt i tråd med kredsens registrering af pålagte vagter samt opfordring til at overveje, hvad medlemmernes fritid er værd. Tiltag, der de senere måneder tydeligere end længe har understreget den mangelsituation, sundhedsvæsenet står i. På den måde blev årets MIDTvejsforsamling scene for en højaktuel samfundsdebat, ligesom den blev startskuddet på en ny normalitet, hvor sygeplejersker igen kan mødes fysisk og på den måde mobilisere sammenhold i den fælles, faglige kamp.

MIDTNYT

Foto: Carsten Lorenzen og privat

Flere sygeplejersker valgt til KOMMUNALOG REGIONSVALG Sygeplejersker bliver i de kommende fire år repræsenteret i Regionsrådet i Region Midtjylland. Både Susanne Buch (SF), Lone Langballe (DF), Birgit Marie Christensen (Soc.Dem) og Else Kayser (Enh.Listen) blev valgt ind. Derudover blev det nyvalgte kredsbestyrelsesmedlem Lone Hein valgt til Holstebro byråd, mens Eva Pinderup de næste fire har plads i byrådet i Viborg kommune. Stort tillykke til alle. Lone Hein er både valgt til den nye kredsbestyrelse i DSR, Kreds Midtjylland og kommunal bestyrelsen i Holstebro kommune.

SØG GRETHE FOSS LEGATET Bestyrelsen for Grethe Foss’s Legat for sygeplejersker har besluttet at opløse legatet og udbetale restkapitalen som legatportioner af 10.000 kr. til sygeplejersker. Bestyrelsen ønsker i jf. legatets formål at belønne sygeplejersker, der igennem mange år har ydet en dygtig og omsorgsfuld sygepleje til gavn for patienterne, og som nærmer sig pensionering. Bestyrelsen lægger vægt på, at modtageren gennem længere tid har ydet en ekstraordinær indsats for sygeplejen og patienterne, har udvist godt kollegaskab og derigennem været en rollemodel for andre. Læs mere om legatet på kredsens hjemmeside www.dsr.dk/midtjylland.

Servicemedarbejder Ulla Hoberg går på efterløn – Spørg Ulla, det ved hun. Som ny medarbejder er det rart at vide, hvem man skal spørge. Jeg spørger ofte Ulla. Udover at være et venligt væsen, så har Ulla Hoberg en kæmpe erfaring via sine mange år som medarbejder i kredsen. Ulla er lidt af en blæksprutte på kontoret, der løser en lang række forskellige opgaver. Alt fra

rengøring til servicering ved møder og kurser. Men fra 1. januar trækker hun stikket, når hun går på efterløn. Fremover skal tiden bruges på hestene og manden derhjemme. Ullas afløser hedder Ida Hansen. Ida er et kendt ansigt på kontoret, da hun tidligere har været ansat i et vikarjob på kontoret.

Kreds Midtjylland på Instagram – dsr_midtjylland Kreds Midtjylland har fået sin egen profil på det sociale medie instagram. Den hedder: dsr_midtjylland. Her vil du kunne følge med i aktiviteter rundt om i kredsen, få et indblik i organisationens arbejde, og så vil medlemmer være ”gæsteværter”. Har du mod på at være vært, så skriv til pco@dsr.dk

Følg Kreds Midtjylland på Facebook På vores facebookside fortæller vi om alt fra medlemsmøder til medlemmer i medierne. Det er her, du hurtigt og præcist kan blive opdateret på, hvad der sker i kredsen netop nu.

Tekst: Per Colstrup Vinkel

Tilbud til seniorer Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de lokale Seniorsammenslutninger. Bemærk at du er velkommen til Seniorsammenslutningernes arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Du kan altid holde dig opdateret om de seneste nye arrangementer via kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland

MIDTNYT

Velbesøgt storbymøde i Viborg

Forår 2022

Program for VEST

Program for ØST

Holstebro, Herning og omegen

Aarhus, Randers, Grenå og omegn

Onsdag den 16. marts 2022 kl. 14.00-16.30 Det gode liv på plejecentrene – hvordan opleves det? Oplæg ved Centerleder Astrid Hindhede, Fuglsangsø Centret, Herning og Ann Dahy, Kredschef, DSR Midtjylland

Tirsdag den 1. februar 2022 kl. 14.00 - 16.00 En ørkenrotte i Grusgraven Ruth Brik Christensen holder et levende foredrag om oplevelserne med og blandt udsendte danske soldater i Afghanistan. Tirsdag den 1. marts 2022 kl. 14.00 - 16.00 Foredrag samt valg til kontaktudvalget Heidi Krohn Didriksen fortæller som sit arbejde på Hospice Søholm

Onsdag den 4. maj 2022 kl. 14.00-16.00 Bydelsmødre Kom og bliv klogere på det unikke arbejde Bydelsmødrene gør for at bringe håb og forandring i isolerede kvinders liv. Oplæg ved Senior konsulent Zeljka Secerbegovic. Mandag den 13. juni 2022 kl. 11.00-15.00 Senior Walk Vi mødes ved Handbjerg Marina kl. 11.00. Derfra går vi en tur på ca. 4,5 km. Langs fjorden og af naturstier for til sidst at vende tilbage til Handbjerg Marina, hvor vi spiser frokost.

Program for SYD Silkeborg, Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder, Ikast-Brande og Samsø. Tirsdag den 29. marts 2022 Foredrag samt valg til kontaktudvalget Seniorsammenslutningen SYD afholder første arrangement i 2022 med foredrag samt valg til kontakt udvalget. Nærmere program følger.

Der er brug for nye friske kræfter i Århus/Randersområdet 1.marts er der valg til kontaktudvalget. Vi håber at se mange til den dag, hvor vi har brug for nye kræfter til udvalget. Skulle du være interesseret i at hjælpe med de kommende aktiviteter, så mød op eller kontakt Susanne Eske på mail. Susec@hotmail.com

Onsdag den 10. november var der fokus på sygeplejersker med master- eller kandidatuddannelse, da Kreds Midtjylland og Kreds Nordjylland i fællesskab arrangerede storbymøde. De 50 deltagere kunne blandt andet høre de to professorer Mette Grønkjær og Pia Dreyer i samtale om, i hvilken retning vores fag bør udvikle sig. Derudover var der indlæg om blandt andet patientinvolvering og sygeplejersker som akademikere i fremtidens sundhedsvæsen. Imellem de mange faglige oplæg udvekslede deltagerne erfaringer fra dagligdagen.

MEDLEMMER I MEDIERNE Sygeplejersker fra hele kredsen medvirker ofte i TV, Radio, Avis eller andre medier. Dermed er de med til at give indsigt og indblik hverdagen som sygeplejerske. På kredsens hjemmeside kan du altid finde oversigten over, hvem der har medvirket hvor. Listen opdateres dagligt. Herunder finder du et lille udpluk af produktioner, hvor kredsens sygeplejersker medvirker.

Sygeplejerske Inge Brinch fra Kjellerup sætter i Midtjyllands Avis ord på, hvordan kampgejsten ikke er forsvundet efter regeringsindgrebet. Inge har flere gange under konflikten været i medierne med et klart budskab om, at der skal ændres på de løn- og arbejdsvilkår sygeplejersker arbejder under.

Sygeplejerske Charlotte Niebuhr fra Silkeborg satte i TV Avisen på DR1 ord på, hvilken frustration hun blev ramt af, da hun hørte Mette Frederiksens opfordring til sygeplejerskerne om at tage en for holdet.

Jeannette Leth er en af mange sygeplejersker på akutafdelingen i Holstebro, der oplever at få pålagt ekstraarbejde. I en i forvejen alt for travl hverdag gør det ondt i maven, at man aldrig ved, hvornår man har fri. Historien var en udspringer af kredsens opgørelse over pålagte vagter blandt sygeplejersker. Historien blev bragt både på DR1 samt i TV Midtvest.

Sygeplejerske Hele Moeslund Hansen fra Viborg har selv skrevet en kronik til Jyllands-Posten. En kronik med et ærligt indblik i en travl hverdag, præcis som hun kraftigt opfordrer politikerne til at handle.

DSR midt nummer 3/2021

Articles inside

Den nyvalgte