Kongres med nye ideer NR. 2 · 2022
Tre midtjyske forslag til et bedre og mere medlemsnært DSR blev vedtaget, da kongressen var samlet i Aarhus. Læs mere s. 16-21
INDHOLD
2
4
TEMASERIE: EN NY START FIND OMTALE AF UDVALGTE
TILBUD
Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer
I en ny temaserie fortæller sygeplejersker om at genfinde glæden ved deres fag.
Tilbud til seniorer Læs mere s. 7 Medlemsevents Læs mere s. 8 Markedsdag Læs mere s. 9
22
I MANGLER SOLIDARITET! Mød chefredaktøren, der oplever intern splittelse i sygeplejerskers lønkamp.
10
PAULINE VIL PÅVIRKE FAGET Hun er kun lige startet på studiet, men Pauline Boel er allerede godt i gang med at præge fremtiden for sit fag.
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 14. årgang. Nr. 2 2022
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V
midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Per Colstrup Vinkel (DJ, ansvh. redaktør)
Fotos Jonna Fuglsang Keldsen, Søren Zeuth, Søren Svendsen, Per Colstrup Vinkel og Carsten Lorenzen Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S
DSR midt udkommer fire gange årligt. Oplag 20.100
Næste DSR midt udkommer sept. 2022. Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
LEDER
Nye kræfter i en afgørende tid for vores fag
D
ebatterne var mange, præcis som holdningerne til de 45 fremsatte kongresforslag var det. I fire intense dage midt i maj var der i Aarhus kongres i Dansk Sygeplejeråd. En kongres sammensat af lige dele erfarne kræfter og helt nyvalgte. Lad mig bare være helt ærlig, vi var ikke enige om alt. Langtfra. Alligevel tog jeg fra de fire lange dage i Aarhus med smil på læben. For kongressen bekræftede mig i en ting; vores demokrati i Dansk Sygeplejeråd lever. Særligt vil jeg opfordre dig til at læse eller se (begge dele findes på dsr.dk) formand Grete Christensens skarpe beretning og samt kaste et blik på vores handlingsplan i DSR. Her får du et klart budskab om, i hvilken retning vi som DSR skal i de kommende år. Vores midtjyske kredsbestyrelse havde tre gennemarbejdede forslag med på kongres. Forslag til styrkelse af vilkår for kliniske vejledere, demokratiet og TR-funktionen. Alle tre blev vedtaget. I dette magasin kan du møde kredsbestyrelsesmedlem Vibeke Bak, der i ”Sygeplejerskens stemme” sætter ord på, hvorfor hun på flere fronter kæmper sygeplejerskers sag, og hvad det giver hende. Du kan også møde to midtjyske sygeplejersker og få deres ærlige oplevelse af at være på kongres.
En afgørende tid for vores fag Mens vores kongres i Dansk Sygeplejeråd var samlet, kom nyheden om, at en Sundhedsreform var blevet aftalt mellem et bredt flertal i Folketinget. En aftale, der giver sygeplejersker et selvstændigt virksomhedsområde, præcis som flere andre emner i reformen har direkte påvirkning på sygeplejerskers hverdag. Derfor er den professionsstrategi, som vi på fagkongressen forud for kongressen arbejdede med, af afgørende betydning. Fordi forventningerne til, hvad vi som sygeplejersker skal håndtere i fremtiden, kun bliver større.
For fremtidens sygeplejersker stiller krav til både løn og arbejdsvilkår, de står klar til at tage kampen med os lidt ældre. Læs det inspirerende interview med studerende Pauline Boel, der allerede aktivt har taget del i vores faglige kamp med et skarpt debatindlæg i en landsdækkende avis. Hvordan de mange elementer i Sundhedsreformen helt konkret skal omsættes, står endnu ikke helt klart. Vores fornemste opgave som sygeplejersker er at påvirke arbejdet. Det kan vi gøre ved at levere indsigt og indblik i dagligdagen i sundhedsvæsenet. For ved at påvirke arbejdet kan vi sikre den bedst mulige reform til gavn for både patienter og sygeplejersker.
Fokus på vores fag i offentligheden Et andet område, vi i fællesskab skal påvirke, er lønstrukturkomitéen. Den komité, der blev nedsat på bagkant af sidste års strejke for at
Det er, når vi står sammen, vi har den stærkeste stemme. Kongressen var et godt fundament til den videre kamp for sygeplejerskernes fremtid. For vi var alle helt enige om, det starter med løn.
analysere lønstrukturer i den offentlige sektor. Ved udgangen af 2022 kommer resultatet af komitéens arbejde. Vi har som sygeplejersker massiv opbakning i befolkningen. Blandt andet fordi vi i stor stil står frem og fortæller, på godt og ondt, hvad der er op og ned i det sundhedsvæsen, vi alle kan få brug for som borgere i Danmark. Den opbakning, og vores åbne og ærlige tilgang, skal vi holde fast i. Chefredaktør Hans Krabbe fortæller i ”Med andre øjne” om, hvordan det ikke altid er lige let, set udefra, at se vores budskaber klart og tydeligt. Den slags udtalelser skal vi lytte til, arbejde med og forsøge at gøre bedre i fremtiden. For det er, når vi står sammen, vi har den stærkeste stemme. Kongressen var et godt fundament til den videre kamp for sygeplejerskernes fremtid. For vi var alle helt enige om, at det starter med løn. Anja Laursen, kredsformand
3
4
EN NY START
Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Jeg havde glemt, hvor vild jeg var med at være sygeplejerske Efter en svær tid opstod muligheden for at vaccinere tilfældigt for sygeplejerske Lone Maria Rahr. Et tilfælde, der – igen – har givet hende mod på livet som sygeplejerske.
O
fte står de der midt i arbejdslivet. Rige på erfaring, de gerne vil bruge til gavn for patienterne. En erfaring, der også giver dem mod og faglighed til at stille krav. Krav om ordentlighed. Både når det kommer til måden, man behandler borgere på, og når det handler om ordentlighed i de vilkår, sygeplejersker arbejder under. 52-årige Lone Marija Rahr kender faget som sygeplejerske særdeles godt. I de seneste 20 år har hun prøvet en række forskellige funktioner. Både som menig medarbejder og som leder. Hun har prøvet sig selv af på godt og ondt. Fået mange faglige erfaringer, men også arbejdet mere, end hvad godt er. Lone sagde farvel til et job som leder, da sygdom ramte familien. Tiden væk fra arbejdsmarkedet har givet nye perspektiver og prioriteter i livet. Samtidig har det understreget, at sygeplejerske stadig er drømmejobbet. Særlig den seneste tid på vaccinationscentret på havnen i Aarhus har understreget det faktum.
Ny temaserie: En ny start I en nye temaserie i DSR midt kaster vi lys på en række sygeplejersker, der har taget en stor beslutning. De har skiftet job for at få ”En ny start”
5
– Hvordan blev du en del af vaccinationsindsatsen? Jeg har siden 2015 arbejdet som leder. Det var hårdt med arbejdsuger på 6070 timer, men jeg kunne godt lide det. Men så ramte sygdommen i familien. De to ting kunne ikke kombineres, så jeg sagde op uden faldskærm. Jeg kunne i en periode leve af min opsparing. En tid, hvor jeg kunne være der for familien, sove ud og finde mig selv igen. Jeg hørte om vaccinationsindsatsen via en veninde. Det tiltalte mig at komme ind i en afgrænset opgave, hvor jeg, i modsætning til mit lederjob, ved præcis, hvornår jeg møder og har fri. Telefonen ringer ikke i fritiden med akutte opgaver, hvilket den lidt for tit gjorde i min tid som leder.
– Hvordan var du udfordret i dit arbejdsliv? Rækken af arbejdsopgaver på mit skrivebord blev bare ved med at vokse. Når mange mentalt kobler ud fredag eftermiddag og går på weekend, så var min krop konstant på job. Arbejdsopgaverne stoppede aldrig med at vokse, hvilket stillede store krav til mig som pligtopfyldende leder. Jeg evnede ikke at sætte tingene i perspektiv. Det, jeg havde brug for, var, at mit arbejdsliv passede til mit privatliv og ikke omvendt. Det er en refleksion, jeg har gjort mig, efter jeg forlod jobbet som leder.
– Hvordan har det været at være en del af arbejdet med at vaccinere mod corona? Det har været med armene over hovedet. Selvfølgelig var der ting, jeg havde svært ved ikke at blande mig i som tidligere leder. Jeg kunne få det, som jeg ville arbejdsmæssigt. Jeg kunne få vagter, når det passede mig. Det at have den fleksibilitet gav mig overskud til at tage ekstravagter, fordi jeg fik energi og overskud af, at der på arbejdspladsen blev sat pris på min
indsats. På den måde havde det gode arbejdsmiljø en gevinst begge veje.
– Nu lukker vaccinationscentret, og du skal finde et andet job. Hvad har den positive tid på centret givet dig af perspektiver på dit fremtidige arbejdsliv? Det har hjulpet mig med at finde tilbage ind til kernen af min faglighed. Finde ud af, hvor meget jeg elsker at være sygeplejerske. På vaccinationscentret var det ikke det at stikke, men alt det udenom. Informationen, skabe relationen, snakke med mennesker. Sygeplejerskens kerneopgaver. Jeg havde glemt, hvor vild jeg var med at være sygeplejerske. Kort efter jeg blev færdiguddannet, arbejdede jeg med kræftpatienter, hvilket gav så meget mening. En ulykke førte mig ad andre veje til konsulent- og lederopgaver. Heldigvis er jeg nu igen i stand til at varetage nogle opgaver som almindelig sygeplejerske. Jeg skal ikke være leder, jeg skal være sygeplejerske, fordi jeg brænder for det og for samtidig at have plads og tid til min familie. Det er vigtigt for mig at kunne trives, at jeg ved, min familie har det godt, og at jeg kan besøge min demente far i Esbjerg. Det har jeg valgt at prioritere.
– Jobbet i vaccinationscentret var en afgrænset arbejdsopgave. Tænker du, at der kan være perspektiver i det i forhold til dit videre arbejdsliv? For mig handler det om timetal og antallet af arbejdsdage. Jeg kan sagtens overskue en mere kompleks opgavemængde og blive udfordret. Jeg vil ikke arbejde fuld tid, nærmere 27 timer. Weekend, nat og så videre er helt fint, jeg vil gerne være fleksibel. Det kan man være på mange måder. Jeg skal bare have mulighed for at kunne prioritere min familie, men det afholder mig ikke fra at arbejde igennem på andre tidspunkter.
Lange gåture med hunden var i perioden med stort arbejdspres det mentale frirum for Lone Maria Rahr.
Arbejdet på vaccinationscentret har hjulpet mig med at finde tilbage ind til kernen af min faglighed. Finde ud af, hvor meget jeg elsker at være sygeplejerske. Tingene skal bare hænge sammen, det har jeg lært på den hårde måde. Lone Rahr har endnu ikke et arbejde på hånden, når hendes ansættelse på vaccinecentret ophører den 1. juli. Hun drømmer om en ansættelse på et hospice tre-fire dage om ugen. Her vil hun kunne bruge egne erfaringer, hvor Lone var tæt på sin egen mor i den sidste tid. Selv om hun savner ledergerningen, så er den for en tid skubbet væk fra radaren. Det skal i første omgang være et job, hvor der er mulighed for at prioritere familien.
6
MIDTNYT
Tekst: Per Colstrup Vinkel
Tilbud til seniorer Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de lokale Senior sammenslutninger. Bemærk, at du er velkommen til Seniorsammenslutningernes arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Du kan altid holde dig opdateret om de seneste nye arrangementer via kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland Program for VEST
Program for NORD
Holstebro, Herning og omegen
Viborg, Skive og omegn
Onsdag den 14. september 2022, kl. 09.00-16.00 Udflugt til Museum KØN i Aarhus, det tidligere Kvindemuseum Busafgang fra Holstebro Banegård kl. 9.00 og fra bus holdepladsen på Godsbanevej i Herning kl. 9.30 (der er P-pladser ved Sdr. Anlæg). Vi forventer at være hjemme igen kl. 15.30 i Herning og kl. 16.00 i Holstebro Pris: 300 kr. for hele arrange mentet. Sidste frist for tilmelding er den 1. september 2022 til Karen Margrethe Kølbæk, e-mail: kmk_285@hotmail.com eller 22417491. Tilmelding er bindende. Der er plads til 60 personer, så "først til mølle".
Onsdag den 14. september 2022, kl. 14.00 - 16.00 Et liv med fuld musik En underholdende dag med Georg Danielsen. Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg Pris: 65 kr. som betales på konto: 7605 1476695 senest den 6. september 2022 hvis muligt, ellers kontant ved fremmøde.
Program for ØST Aarhus, Randers, Grenå og omegn Desværre var der ingen, som meldte sig til deltagelse i kontaktudvalget ved valget. Du er velkommen til at deltage i arrangementer i andre områder. Det kan du læse mere om herover. Skulle du være interesseret i arbejdet i kontakt udvalget i Øst, kontakt da Susanne Eske, susec1@hotmail.com
Program for SYD Ingen aktuelle arrangementer. Hold dig opdateret på kredsens hjemmeside.
Følg Kreds Midtjylland på Facebook På vores facebook side fortæller vi om alt fra medlemsmø der til medlemmer i medierne. Det er her, du hurtigt og præcist kan blive opdateret på, hvad der sker i kredsen netop nu. Vores side hedder Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.
Kreds Midtjylland på Instagram – dsr_midtjylland Kreds Midtjylland har fået sin egen profil på det sociale medie Instagram. Den hed der: dsr_midtjylland. Her vil du kunne følge med i aktiviteter rundt om i kredsen, få et indblik i organisatio nens arbejde, og så vil medlemmer være ”gæsteværter”. Har du mod på at være vært, så skriv til pco@dsr.dk
Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Medlemsfokus er afgørende for ny kredschef
NY KREDSCHEF
Lotte Niebur har med stor interesse deltaget i en række med lemsevents. Events hun ser som et vigtigt omdrejnings punkt for kred sens virke.
Lotte Niebur begyndte 1. februar som kredschef i Kreds Midtjylland. Den tidligere oversygeplejerske har klare ambitioner for, hvordan kredsen i fremtiden skal udvikle sig for at matche medlemmernes forventninger.
D
et står stadig lysende klart for hende, hvorfor valget faldt på uddannelsen til sygeplejerske tilbage sidst i 1980´erne. – Jeg elsker at arbejde med mennesker, at have mange relationer og være i et job, hvor jeg gør en forskel for andre, fortæller Lotte Niebur. I 1990 blev hun færdig på sygeplejeskolen i Silkeborg. Kort herefter tog hun specialuddannelsen i anæstesi, og efter et par års ansættelse startede den nye kredschef sin ledelseskarriere. Senest har Lotte Niebur været oversygeplejerske på afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Hospitalsenhed Midt.
Den nye kredschef glæder sig til, at der i den kommende tid bliver mulighed for igen at dyrke det stærke sammenhold sygeplejersker imellem. Et sammenhold, der, som alt andet, har været udfordret af covid-19 de senere år.
Med bævrende hjerte
Udvikling i konstant fokus Lotte Niebur har oplevet en fantastisk start på det nye job. Både i mødet med nye kollegaer på kredskontoret i Virklund, men også via deltagelse i en række medlemsarrangementer. Netop arrangementer og andre måder at interagere med kredsens medlemmer på er et vigtigt element i, hvordan den nye kredschef vil arbejde. – Vi lever i en tid fyldt med forandringer. Det stiller store krav til en organisation som vores. Vi skal hele tiden være en fagforening, der er i tråd med virkeligheden hos sygeplejerskerne. En hverdag, der konstant udvikler sig. Så vi skal være dygtige og kompetente for hele tiden at være relevant og levere, hvad medlemmerne har brug for, siger Lotte Niebur.
Vi er i en svær tid for sygeplejersker, men også i en brydningstid, hvor der er momentum for forandring.
Ledelsesmæssigt ser Lotte Niebur mange lighedspunkter mellem virket på hospitalet i Viborg og det nye job som kredschef på kontoret i Virklund. Med ambitionen om at gøre en forskel for andre var hun aldrig i tvivl om, at jobbet som kredschef var et drømmejob. – Vi er i en svær tid for sygeplejersker, men også i en brydningstid, hvor der er momentum for forandring. Det arbejde er jeg glad for at kunne være en del af, selvom det var med bævende hjerte, jeg mødte op til første arbejdsdag 1. februar, fortæller Lotte Niebur. Lotte Niebur ser sig selv som et godt eksempel på, hvor mange muligheder uddannelsen til sygeplejersker giver for et alsidigt arbejdsliv. Netop fortællingen om sygeplejefaget som et attraktivt fag ser hun som vigtig i fremtidens arbejde med at udvikle både fag og fagforening.
7
8
XXXXXXXXXXXX EVENTS I KREDSEN
Tekst: Tekst: Xxxxxxxxxxxxxx Per Colstrup Vinkel Foto:Foto: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Per Colstrup Vinkel og Jonna Fuglsang Keldsen
Professor Mette Væver satte ved temadag for sund hedsplejersker fokus på, hvordan systematik fremmer sundhedsplejerskers evner til opsporing af mistrivsel.
MEDLEMSEVENTS Foråret 2022 har budt på en række velbesøgte medlemsevents. Uanset om det var temadag for sundhedsplejersker, konference om fremtidens psykiatri eller foredrag med samfundsdebattør Emma Holten. Efter en svær tid under covid-19 haft brug for at mødes. Både til faglig inspiration og samtale med gode kollegaer på tværs af arbejdspladser. Vi har i kredsen fokus på at have et varieret tilbud af events til jer som medlemmer. I boksen på denne side kan du se, hvad der aktuelt er af arrangementer i kredsen. Husk også på, at du altid er velkommen til at kontakte kredsen, hvis du har en idé til et arrangement.
9
Aktuelle events i Kreds Midtjylland BALANCE I LIVET Psykiatriske sygeplejersker fik masser af perspektiv på konferencen om 10-årsplanen i psykiatrien.
Tirsdag den 23. august, tirsdag den 30. august, tirsdag den 6. september og tirsdag den 20. september 2022 – alle dage fra kl. 16.30 - 20.00. Forløbet retter sig mod alle, der er interesserede i og ønsker at få mere viden om menneskelige reaktioner, hvordan disse håndteres og stress forebygges. Der er en række andre datoer med samme kursusforløb – se hjemmesiden for mere info.
MARKEDSDAG Torsdag den 08. september 2022 kl. 14.00 - 21.00 – DSR's medlemshus, Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg.
Emma Holten trak et stort publikum ved medlemsarrangementet om feministisk økonomi i medlemshuset i Virklund.
Formålet med Markedsdagen er, at medlemmerne mødes til en dag, hvor der er fokus på faget, den aktuelle politiske situation og styrkelse af fælles skabet, sammenholdet og netværket på tværs af Kreds Midtjylland.
VIRTUEL TEMADAG for sygemeldte medlemmer Tirsdag den 6. september kl. 09.00-12.00.
BIOGRAFARRANGEMENTER rundt om i hele kredsen – se hjemmesiden for tider og datoer.
Se mange flere arrangementer og tilmeld dig kredsens events på hjemmesiden www.dsr.dk/midtjylland/arrangementer
10
FAGLIG INSPIRATION
Tekst: Carsten Lorenzen Foto: Carsten Lorenzen
Politikerne må beslutte, om vi skal have et velfærds samfund Selv om Pauline Boel kun går på 1. semester på sygeplejerskeuddannelsen på VIA i Aarhus, har hun stærke holdninger til, hvordan vi får flere sygeplejersker. Ved at råbe op om forholdene håber Pauline Boel, at hun ikke ender med at være helt alene syge plejestuderende på gulvet på VIA Aarhus.
PAULINE BOELS RÅD FOR AT FÅ UNGE TIL AT BLIVE SYGEPLEJERSKER: • Gør op med lønefterslæbet • Større ansvar skal give højere løn • Sammenhold i de kvindedomine rede fag • Genopret økonomien i uddannelsen • Bedre tid og faciliteter til at øve praktiske færdigheder • Ro på uddannelsessystemet • Skrot udflytningen af uddannelser • Brug penge på kvalitet i stedet for markedsføring • Løn efter kompetencer i studiejob
S
ygeplejefaget er generelt nedvurderet i samfundet. I gymnasiet spørger klassekammeraterne, om man ”bare” skal være sygeplejerske. – Og hos frisøren hørte jeg en sige, at der ikke var grund til at give sygeplejersker mere i løn, for de serverer jo bare saftevand, siger Pauline Boel,
11
da vi besøger hende på VIA i det nordlige Aarhus. Hun frygter, at det bliver meget svært at rekruttere sygeplejersker i fremtiden, hvis der ikke for alvor ændres kurs på en række områder. Det afspejles allerede i ansøgertallet. – De fleste i befolkningen undrer sig over, at politikerne ikke kan se, at rekruttering også hænger sammen med løn. De unge kan i alle fald godt se det, når ansøgertallet falder med 36%, påpeger Pauline Boel.
vi skal have mere ansvar, skal man også booste uddannelsen. Og så selvfølgelig give mere i løn for det større ansvar.
Tjente mere som ufaglært i bank
Skrot udflytningen Men problemerne er langt større end det helt nødvendige opgør med det historiske lønefterslæb. – Jeg kan godt forstå, at man vil styrke yderområderne ved at flytte uddannelser ud. Det hjælper bare ikke, når de unge følger urbanisering og vil tættere på byerne. Så ender vi med at bruge flere penge uden at få flere sygeplejersker, siger Pauline Boel. I det hele taget er hun træt af ideologiske løsninger, der ikke er underbygget af faglige argumenter. – Udflytningen vil betyde, at de unge bliver endnu mere forhippede på at få gode karakterer i gymnasiet, så de selv kan vælge studie. Det sætter sig som præstationsræs, som vi har mange problemer med i forvejen.
For stort arbejdspres Med en bachelor i anvendt filosofi fra Aalborg Universitet og en næsten færdig kandidat i pædagogik før sygeplejerskestudiet har Pauline Boel en vis ballast i at vurdere de unges ønsker og præferencer. Derfor er hun også stærkt kritisk over for den danske uddannelsespolitik. – Universiteterne har haft 29 reformer på 20 år. Hele uddannelsesområdet er økonomisk udhulet gennem en årrække, samtidig med at der er presset flere områder ind. Vores workload er meget stort, siger Pauline Boel. Færre penge til flere studerende med et større pensum betyder, at
Mangel på lokaler og udstyr betyder, at Pauline Boel og hendes medstu derende har svært ved at få tilstræk kelig med praktisk undervisning.
hver tredje studerende overvejer at droppe ud. – Kvaliteten skal løftes. Der skal flere penge til undervisning, vi skal have flere lokaler og bedre tid til at øve praktiske færdigheder. For eksempel har vi kun 45 minutter til lægemiddelregning på et helt semester. Vi fik at vide, at det er en kompetence, vi skal lære os selv, fortæller Pauline Boel. Det skaber usikre studerende, når de ikke bliver taget i hånden på områder, der er vigtige for patientsikkerheden. Det samme gælder det selvstændige virksomhedsområde, der sandsynligvis bliver indført for sygeplejersker. – Måske de garvede sygeplejersker er trygge ved det. Men vi uddannes ikke i at diagnosticere og udrede. Hvis
De fleste i befolkningen undrer sig over, at politikerne ikke kan se, at rekruttering også hænger sammen med løn. De unge kan i alle fald godt se det, når ansøger tallet falder med 36%.
Når Pauline Boel i første omgang tog en anden uddannelse, skyldes det, at hendes mor er sygeplejerske. – Hun forsøgte at motivere mig. Men jeg kunne se, at hun arbejdede hver anden jule- og nytårsaften og konkluderede, at man jo ikke behøver være sygeplejerske, siger Pauline Boel. Hun arbejdede på et tidspunkt med kundeservice i en bank, hvor hun som ufaglært kunne tjene mere end som uddannet sygeplejerske. Det gjorde ikke faget mere attraktivt. – Men jeg havde brug for feedback fra andre. Når man bruger så lang tid væk fra sine børn, skal arbejdet også give mening, påpeger Pauline Boel, der er gift og har en søn på to år.
Dyrt ikke at investere i uddannelse Lige nu lever Pauline af opsparing og af, at hendes mand bruger hendes fradrag. Men egentlig ville hun gerne have et relevant studiejob. – Men vi har meget undervisning i ydertimerne, fordi skolen mangler lokaler. Vi har en arbejdsbyrde, der klart overstiger 42 timer om ugen. Og så er lønnen som sygeplejestuderende for dårlig, fordi vi lønnes efter FOA’s overenskomst. Vi bør få løn for det, vi kan og bidrager med, påpeger Pauline Boel. Hun har allerede samlet sin harske kritik i et indlæg i Jyllands-Posten, hvor hun spurgte, hvordan politikerne kan skære i uddannelsen og samtidig forvente, at fremtidens sygeplejersker skal varetage flere og mere komplekse problemstillinger. – Hvis vi ikke uddanner godt nok, ender regningen i sundhedsvæsnet. Så politikerne må beslutte, om vi skal have et velfærdssamfund eller ej. Det bliver dyrt. Men det bliver endnu dyrere at lade være med at investere i uddannelse.
er 38 år og sygeplejerske på akutafdelingen på Regionshospi talet i Horsens. Hun er uddannet behandlersygeplejerske. Det giver mulighed for selvstændigt at modtage, undersøge, diag nosticere og behandle udvalgte patientkategorier. Hun er derud over akutkoordinator og hospi talsvisitator. Selv om Sabrina og kollegaerne dagligt joker med, hvordan de skal kunne klare det høje tempo på hospitalet om 25-30 år, så kunne hun ikke forestille sig et andet job. Uforudsigeligheden og kontakten med mennesker er det, der gør jobbet som sygeplejerske til Sabrinas drømmejob. Et job, hun allerede som lille pige var fascineret af. Så meget, at hun som 4-årig var klædt ud som sygeplejerske til fastelavn.
Sabrina Søndergaard
PORTRÆT PÅ TVÆRS zoomer ind på midtjyske sygeplejersker.
PORTRÆT PÅ TVÆRS
Jeg elsker mit job som sygeplejerske. Det er fysisk og psykisk hårdt, når man arbejder på en akutafdeling. Men jeg kan godt lide travl heden, at det er kaos inden for rammerne af en vagt. Jeg kunne ikke forestille mig noget bedre job.
– Jeg ville kede mig ihjel, hvis jeg kendte indholdet af min arbejdsdag. Det giver et kick og er superinteressant, at man aldrig ved, hvad dagen byder på. Fra min tid i elite idræt har jeg lært, hvordan man skal gå fra dvaletilstand til toppræstation på kort tid. Den selvstændighed og evne til at fokusere i pressede situationer bruger jeg dagl igt i mit arbejde som syge plejerske.
Hvordan er det at være på en akutafdeling?
Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
12
– Jeg og mine kollegaer løser flere og flere opgaver, man tidligere ville sige var læge opgaver. Min uddannelse som behandlersygeplejerske er et godt eksempel på det. For mig personligt giver det en tilfredsstillelse, at jeg kan afslutte ukomplicerede ska destue-patienter. Det giver et bedre flow, så patienterne ikke skal vente på en læge. At vi ikke bliver økonomisk belønnet for at tage det ekstra ansvar, er naturligvis dybt frustrerende. Men det er nok en kvindeting, at vi gerne vil hjælpe. Desværre.
Hvad fylder fagligt hos dig?
– Jeg løber meget, og sam men med min kæreste er jeg blevet bidt af cykling, og så er der jo mine tre dejlige børn. At være på landevejen på cykel eller med løbesko på er et frirum. Her er ingen børn og telefoner, så jeg kan få vendt tanker fra privat- og arbejdsliv. Mine kollegaer spørger tit, hvordan jeg har tid til al den motion. Men det er her, jeg slapper mest af, fordi de eneste krav til mig er, at jeg skal flytte benene og trække vejret.
Hvad er du ellers optaget af?
13
14
KREDS MIDT TRÆF
Tekst: Carsten Lorenzen Foto: Carsten Lorenzen og Søren Zeuth
Kontrakter med 0 timer og Working Poor kan også ramme danske sygeplejersker Tilhørerne sad rystede tilbage efter at have set The Working Poor Road Show. Fuldstændigt umenneskelige løn- og arbejdsforhold breder sig i Europa
vilkårlige fyringer og reel fattigdom, hvor der skal findes mad i skraldespandene og folk bor på gaden, selv om de har arbejde.
Også i Danmark
V
elkommen. Det bliver bare værre og værre. Den dystre tone blev slået an fra begyndelsen, da journalist Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth indledte deres foredrag i tale, billeder og lyd fra det moderne arbejdsmarked i Europa. 10% af arbejdsstyrken i Europa er under fattigdomsgrænsen, selv om de
Anne Di Salvo, Svinninge, Danmark Pludselig stod Annes vogn mand foran bussen ved sygehuset – Anne var fyret fra sit job som flexbuschauffør, og han havde en ny chauffør med. Anne havde nemlig – uden at nævne firmaet Movia – skrevet om fyringen af to kolleger, der havde brokket sig over, at de kun fik 38 kr. i timen, når der ikke lige var kørsel til dem.
har arbejde. 10 millioner briter arbejder på usikre kontrakter. I dag er der 2.400 foodbanks i Storbritannien – i år 2000 var der kun en enkelt (en foodbank udleverer gratis eller billige fødevarer til udsatte og fattige). De findes selv på hospitalerne, fordi de ansatte ikke har råd til mad. – Jeg blev rystet og sad med tårer i øjnene. Jeg har altid haft indtryk af, at der skete en skævvridning, men ikke i det omfang. Jeg frygter for vores unge og for, at lønnen bliver trykket også i det offentlige, hvis omgivelserne er fyldt med lavtlønnede, siger Birthe Korsgaard, tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Regionshospital Silkeborg. Birthe Korsgaard overværede The Working Poor Road Show sammen med langt over 200 tillidsvalgte til Kreds Midt Træf i Viborg den 24. maj. Det gjorde stort indtryk, at så mange lønmodtagere i andre europæiske lande oplever lønnedgang, udhuling af rettigheder som pension og ferie,
Jeg blev rystet og sad med tårer i øjnene, fortæller Birthe Korsgaard, der frygter, at de dårlige løn- og arbejdsforhold breder sig også til offentlige arbejds pladser.
Det er godt på vej i Danmark. – 300.000 danskere arbejder på atypiske kontrakter. I Netto og Føtex er halvdelen ansat på 0-timers-kontrakter, så de ikke er garanteret et bestemt timetal. Pizza-budene hos Wolt er falske selvstændige, hvor kundernes ratings via en algoritme afgør, hvor højt på listen de ligger, når den næste opgave udbydes. Spilder de cola på en pizzabakke, kan de hurtigt få en dårlig anmeldelse og ryge bagerst i køen, fortalte makkerparret Peter Rasmussen og Søren Zeuth. De to har i over ti år rejst Europa tyndt for at tale med de arbejdere, der er ofre for den nye virkelighed på arbejdsmarkedet, der især tog fart efter finanskrisen fra 2008. – Det startede i Tyskland i 00’erne. Der var lav vækst, så anført af kansler Gerhard Schröder, der i dag er god ven med Putin, og direktøren i Folkevognsfabrikkerne Peter Hartz fik man skåret dagpengeperioden ned til et år, sat et maksimum over bistandshjælpen på 2.700 kr. om måneden og
15
Billy McKinstry, London, Storbritannien Billy arbejder på Europas største anlægsprojekt, en jernbane i London. Han har en 0-timers-kontrakt, ingen pension og kan fyres fra dag til dag. En dag blev han ringet op: Der er intet arbejde til dig i morgen. Så gik der flere måneder, hvor Billy måtte lede efter mad i skraldespandene. Der er ingen fagforening på arbejdspladsen – brokker man sig, risikerer man at blive blacklistet.
indført minijob med en indslusningsløn på 3.000 kroner om måneden, fortalte de to i en munter tone og med et samspil, der stod i kontrast til de menneskeskæbner, de fortalte om undervejs (se tekstboksene). I dag er 7,5 millioner tyskere i minijob. Det er 20% af arbejdsstyrken. For eksempel har Deutsche Bank fyret alle rengøringsansatte og hyret minijobbere i stedet. Mange har flere job for at få tilværelsen til at hænge sammen. – Der kom gang i hjulene og blev skabt en masse job. Det er bare job, ingen kan klare sig for. Det kigger alle de andre lande i EU nu på. På bare fem år efter finanskrisen blev der lavet over 400 reformer på arbejdsmarkedet i Europa. De fleste handler om at skære i offentlige ydelser, give bedre mulighed for kortere kontrakter, mere deltid og 0-timerskontrakter samt lettere adgang til at presse folk til at blive falske selvstændige.
På vej i dansk sundhedssektor Det gælder også i sundhedssektoren i Danmark. Region Midtjylland udliciterede i 2019 en del af rengøringsarbejdet. Det udføres nu af et privat firma, hvor de ansatte ikke er garanteret et fast timetal. I Svendborg overgik en
del af hjemmeplejen til et privat firma, der krævede, at de ”ansatte” skulle være små selvstændige med eget CVR-nummer. Da det private firma gik konkurs, stod en af de ”ansatte” tilbage med et tilgodehavende på 74.000 kr. Hun kunne ikke gå til en tillidsrepræsentant, for hun var jo selvstændig. Sygeplejersker skal ikke føle sig sikre, bare fordi der i dag er ordnede forhold og mangel på arbejdskraft. – Vi har set i andre lande, hvordan de såkaldt prekariære ansættelser med usikre løn- og arbejdsforhold bevæger sig fra det private til det offentlige. Først er det rengøringen, så kommer plejen, siger Peter Rasmussen efter foredraget.
Strejker som lyspunkt Heldigvis er der også lyspunkter. I Storbritannien breder strejkerne sig, især i transportbranchen. Og de vinder – for eksempel får Arlas chauffører nu 40% mere i løn. – Fagbevægelsen er bare nødt til at tænke nyt, så de unge og de selvstændige også kan være med. Mange steder har vi set, at fagforeningerne er gået ind i den sociale kamp – for eksempel i boligkampen og for, at de arbejdsløse ikke bare forsvinder ud i glemslen, lød det optimistisk i slutningen af foredraget.
Journalist Peter Rasmussen og fotograf Søren Zeuth har i over ti år rejst rundt i Europa for at dokumentere skabelsen af en ny underklasse i Europa – Working Poor, altså løn modtagere, der er fattige, selv om de har arbejde.
Andreas Döhnert, Berlin, Tyskland For 15 år siden fik Andreas 81 kr. i timen for sit rengø ringsarbejde – nu er lønnen sat ned til 63 kr. Til gengæld er hans arbejdsdag nu delt op i tre: 5-8, 9-13 og 15-19 – tre forskellige steder i Berlin. Transporten skal han selv sørge for.
Ninna Kokkinen, Helsinki, Finland Deltagerne i Kreds Midt Træf var rystede over at høre de mange historier om, hvordan dårlige løn- og arbejds forhold spreder sig i Europa.
Ninna er handicaphjælper i et privat firma. Pludselig en dag blev lønnen sat ned fra 13 til 10 euro i timen. Ellers var der ikke flere timer til Ninna og kollegerne.
16
KONGRES
Tekst og foto: Søren Svendsen
Midtjyder på kongres 17.-20. maj blev der afholdt kongres i Dansk Sygeplejeråd i Scandinavian Center i Aarhus. Fotograf Søren Svendsen er fast fotograf ved kongressen og har et særligt øje for alt det, vi andre ikke ser. Nyd et par af Sørens pletskud på disse billeder og læs alt om kongressen på vores hjemmeside.
17 Kredsformand Anja Laursen havde en travl kongres. Her fanget i en eftertænksom stund.
Anne Bendix fra Kreds Midtjylland blev genvalgt som formand for Syge plejeetisk Råd.
En kongres er mange ting. Også at holde styr på formalia.
I løbet af en kongres bliver der løbende kaldt til samling i den midtjyske kredsbesty relse.
Der skal en del til at overbevise Anders Mikkelsen fra Holstebro og Niels Jørgen Nielsen fra Horsens, virker det til.
Det nyvalgte KB-medlem Sanne Fuglsang Nyquist venter på taletid under kongressen.
Yoga og morgensang. En nødvendighed på dage med op mod 14 timers debat fyldt med meningsudveks linger og afstemninger.
18
SYGEPLEJERSKENS STEMME
Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
– Jeg bruger min kritiske tilgang konstruktivt Vibeke Bak har i årevis engageret sig i det fagpolitiske arbejde. Både som kredsbestyrelsesmedlem og FTR på AUH bruger hun sin kritiske tilgang, når hun skal skabe resultater for sygeplejersker og fagforening.
E
fter konflikten i 2008 var jeg et kritisk medlem. Jeg følte, jeg havde to muligheder: Løb eller kæmp. Jeg valgte det sidste og blev TR. Nogle år senere deltog jeg i en kongres og blev endnu mere grebet af det fagpolitiske arbejde. Derfor valgte jeg at stille op til kredsbestyrelsen. Jeg anser stadig mig selv for at være et kritisk medlem. Jeg bruger min kritiske tilgang konstruktivt. Jeg vil være med til at forandre organisationen, der hvor det giver mening og altid med øje for, hvad der skaber mest værdi for medlemmerne. I 2016 stillede jeg op til FTR-suppleant og har arbejdet med dette siden. At forlade det kliniske arbejde var i en lang periode svært. Som akut sygeplejerske hjalp jeg mennesker i akutte situationer, hvor responsen,
Der var massiv opbakning til de tre midtjyske forslag på kongressen.
på det man gjorde, hurtigt viste sig. Det, jeg laver i dag, handler ofte om det lange, seje træk i kampen om at skabe ordentlige løn- og arbejdsvilkår for sygeplejersker. Det var en omvæltning at gå fra at have mange kollegaer og være en del af et større fællesskab til at have få kollegaer. Jeg har altid elsket livet på hospitalet og det tværfaglige samarbejde. Når det, man havde kæmpet med i fællesskab, lykkedes med et godt resultat for patienten. Jeg har elsket at sidde i en aftenvagt og tale med patienten om alt mellem himmel og jord og bare være til stede i nuet. Men jeg har ikke fortrudt. Det giver så meget mening at hjælpe sygeplejersker, der er kommet i klemme, kombineret med at arbejde på det mere strategiske plan. Mine kompetencer som akutsygeplejerske, hvor det er vigtigt hurtigt at kunne identificere problemerne og hurtigt at skabe en god tillidsfuld relation, har jeg stadig meget glæde af i mit nuværende hverv. Jeg er stadig en stolt sygeplejerske, når jeg møder på arbejde på AUH. I mit nuværende hverv har jeg stort fokus på samarbejde. Min holdning er, at jeg kan samarbejde med alle, men at man aldrig skal være i tvivl om, at jeg varetager sygeplejerskernes interesser. Det er gennem konstruktiv dialog og samarbejde, vi opnår mest indflydelse. En af de ting, jeg sætter særligt stor pris på, er samarbejdet med
tillidsrepræsentanterne. Det er virkelig interessant at udvikle deres kompetencer, så de kan blive trygge i deres hverv. De spiller en kæmpe rolle i sammenhængskraften mellem medlemmer og organisation. På AUH har vi ca. 100 valgområder, så det er et stort kollegie, jeg hver dag arbejder for og sammen med. Efter ti år som medlem af kredsbestyrelsen, og dermed også kongressen, er jeg ved at være et erfarent medlem. Jeg mener, at når vi udveksler meninger og holdninger, så bliver vi alle klogere og gør organisationen stærkere til gavn for medlemmerne. I vores kredsbestyrelse sidder der rigtig mange nye medlemmer. Det giver en fantastisk dynamik med ny inspiration, samtidig med os ”gamle”, der har historien med.
Midtjysk forandring på kongres Før denne kongres havde jeg to forslag, jeg kunne tænke mig at få med på kongressen. Det ene var noget lidt valgteknisk omkring valg til TR, det andet handlede om, at jeg gerne ville tilbage til, at vi afviklede kongres hvert andet år frem for hvert fjerde. Grunden til, at jeg ønskede hyppigere kongresser, er, at jeg synes, at det er forkert at overlade alle beslutninger til hovedbestyrelsen i DSR, og kun kunne ændre noget hvert 4. år. Det lever ikke op til min opfattelse af, hvad et handlekraftigt fællesskab er.
19
Det er bare en fed oplevelse, når det, man har arbejdet for, lykkes, og vi har samarbejdet om det.
De sidste fire år har tydeligt vist, at dagsordner ændrer sig med lynets hast. Derfor er det vigtigt, at vi kan ændre retning, når det er nødvendigt. Jeg præsenterede forslagene i vores kredsbestyrelse, som drøftede dem og kvalificerede dem på en virkelig konstruktiv måde, der gjorde forslagene skarpere. Sammen med et tredje forslag kom vi fra kredsbestyrelsen i Midtjylland med tre gennemarbejde forslag, der alle blev vedtaget. Det er bare en fed oplevelse, når det, man har arbejdet for, lykkes, og at vi har samarbejdet om det.
sygeplejerske på sengeafdeling, er akademiker, vikar osv. Der findes efterhånden så mange nicher og grene af sygeplejen, at det hele tiden er en udfordring, og her har vi brug for at lytte til medlemmerne og høre, hvad behovet er. Vores medlemmer efterspørger, at DSR kommer mere ud på arbejdspladserne. Det skal vi finde gode måder på, hvordan vi gør i form af arbejdspladsbesøg, medlemsmøder, virtuelle møder osv. Selv om jeg er ”erfaren” i systemet, så glæder jeg mig til at bidrage til dette arbejde de kommende år.
Nye veje for at fastholde Lige nu skal vi have fokus på at fastholde medlemmer og byde nye velkommen til fællesskabet. Det skal være tydeligt for den enkelte, hvilken værdi et medlemskab af DSR har, både på den korte og den lange bane. Vi skal ikke skræmme potentielle medlemmer ind i DSR, men vi har en vigtig opgave i at fortælle om, hvad manglende organisering har betydet for løn og arbejdsvilkår i dele af Europa. Et stærkt fællesskab (et ord, jeg er stor fan af) kan flytte meget mere og sætte flere dagsordner end et svagt. Vi må ikke glemme, hvilke goder fagbevægelsen har været med til at skabe. Det ikke er noget, der er kommet af sig selv. Vi skal være en fagforening som alle sygeplejersker kan se sig ind i. Uanset, om man arbejder som
3
midtjyske kongresforslag, der blev vedtaget:
1. Kongres hvert andet år i stedet for hvert fjerde 2. Bedre forhold for kliniske valg 3. Mere optimal struktur i TR-valg til gavn for medlemmerne Læs forslagene i deres fulde længde på kredsens hjemmeside.
SPOT PÅ KONGRES
Tekst Per Colstrup Vinkel Foto: Søren Svendsen
Q and A
20
Fire dages kongres midt i maj var fyldt med debat og politik i Scandinavian Center i Aarhus. En kongres med masser af både nyvalgte og erfarne kredsbestyrelsesmedlemmer. Vi har stillet en erfaren og en debutant i kongressammenhæng fem skarpe spørgsmål om årets kongres.
Debutanten RIKKE BUSK sygeplejerske i Horsens Kommune Hvordan har det været at opleve en kongres for første gang? Det var med store forventninger, jeg tog toget til kongressen i Aarhus. Jeg var spændt på, hvordan det hele skulle forløbe, og hvordan debatterne blev. Kunne jeg finde rundt i de forskellige forslag, og kunne jeg finde min egen menig i dem? Heldigvis gik det over al forventning. Jeg har haft de erfarne medlemmer af kredsbestyrelsen, jeg har spurgt til råds undervejs. Vi har inden kongressen forberedt os godt hjemmefra i kredsbestyrelsen. Det har givet mig en ro, at jeg på forhånd har følt mig godt klædt på. Som debutant, hvad har så overrasket dig mest ved at være på kongres? Dagene er meget intense og tæt pakkede. Det et positivt, når man som ny kommer med masser af energi og nysgerrighed. Deltagelsen i kongressen gør mig endnu mere stolt. Stolt af at være en del af DSR’s fællesskab. Den gnist, der summer rundt i lokalet under kongressen, den smitter, og alle sygeplejersker skal unde sig den oplevelse! Om ikke andet så som gæst. Det at høre udtalelser og holdninger helt tæt på gør dem mere virkelige end blot at læse om dem. Jeg tror på, at vores beslutninger og retninger fra kongressen gør, at vi kommer tættere på det fælles mål, alle i salen synes at have, nemlig LIGELØN!
I den midtjyske kredsbestyrelse mødes man ofte en dag til møde. Hvad har det betydet, at være samlet over en længere periode? Det har givet en følelse af sammenhold og fællesskab. Jeg føler min mening og mine perspektiver er lige så meget værd og vigtige som de øvrige KBmedlemmer. Vi kommer til at kende hinandens holdninger, og hvad vi har fokus på i vores politiske arbejde. Det er vigtigt at have gode relationer i et fællesskab. Det gør, at man også som ny tør åbne munden og tale ind i fællesskabet. Hvad tager du med dig hjem i erfaringsrygsækken? Jeg har nu et langt større indblik i, hvordan DSR arbejder og kæmper for vores, sygeplejerskernes, sag. En bedre forståelse for de øvrige HB- og KBmedlemmernes politiske meninger og holdninger. Den geografiske forskellighed i mærkesager og det hele bliver mere forståeligt, når det kommer direkte fra munden. Har du fået mere mod på det at være politisk aktiv i fagforeningen? Bestemt. Jeg brænder stadig for vores løn- og arbejdsvilkår og håber, at jeg kan bidrage til endnu flere beslutninger, der er med til at tale sygeplejen frem. For det fortjener vores helt fantastiske fag! Vi skal kæmpe videre – for en hverdag uden sygeplejersker tør jeg slet ikke tænke på.
21
være med til at sætte retning for fremtidens fagforening. Hvad tager du med dig hjem i erfaringsrygsækken? Hvornår jeg skal gå op på talerstolen, og hvornår jeg skal blive siddende og erklære mig enig i de udsagn, der allerede er blevet sagt af de andre kongresdelegerede. I kredsbestyrelsen har vi et princip om, at når vi er enige, så siger vi 80/20. 80 % enig, de sidste 20% behøver jeg ikke sige, med mindre det bringer noget nyt til debatten.
Gengangeren BENJAMIN LYSANDER RASK sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling, AUH Hvordan oplevede du stemningen på dette års kongres? Stemningen på kongressen var god. Da vi kom bagud i programmet, kunne man mærke, at retorikken blev lidt hårdere og tilspidset. Samtidig var der en tydelig følelse af lettelse over endelig at kunne mødes fysisk. Stemningen blev lidt trykket onsdag aften, fordi man følte sig presset til at stemme for et forslag. En kommentar som ”vi kan ikke tåle som kongres at stemme mod” placerer et pres på de uerfarne. Det skal være den enkeltes valg, hvad de stemmer, der gik det lidt for vidt for mig. Der har været corona og konflikt, siden sidst du var på kongres. Hvordan prægede det kongressen? Følelsen var som før corona. Det var dejligt at kunne networke, da det var en stor mangelvare under de virtuelle kongresser. At blive klogere på, hvordan status er andre steder i landet, giver indsigt og indblik. En vigtig ting, når vi som kredsbestyrelse skal
Hvad har rykket sig i forhold til den kongres, du deltog i for fire år siden? For fire år siden var jeg med som nyvalgt og havde aldrig tidligere stået på en talerstol. Det var en ekstremt interessant oplevelse. Det samme er gældende for denne kongres. Fire år er lang tid, og i den periode føler jeg, at jeg er blevet bedre retorisk og strategisk og ligeså blevet bedre til at formulere mig mere diplomatisk. Hvad oplever du, det giver jer som midtjysk kredsbestyrelse at være samlet intenst over fire dage? Det giver et bedre sammenhold, da vi er en ny kredsbestyrelse med mange nye. Vi lærer hinanden at kende på både gode og mindre gode sider. Det når man ikke på de månedlige møder i kredsbestyrelsen.
Det var dejligt at kunne networke, da det var en stor mangelvare under de virtuelle kongresser. Benjamin Lysander Rask
22
MED ANDRE ØJNE
Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Manden med to kasketter:
SOLIDARITETEN STOD IKKE BLINKENDE MED FLAMMESKRIFT Hans Krabbe betragter sygeplejer skerne fra flere sider. Professionelt som chefredaktør for Midtjyllands Avis – privat som ægtefælle til en sygeplejerske.
P
å den gamle papirfabrik i Silkeborg kan Hans Krabbe med lidt god vilje spejde op på toppen af Aarhus-bakken og få øje på byens hospital. Sidste sommer bemærkede chefredaktøren dagligt de strejkende sygeplejersker, der lavede happenings i byerne i dækningsområdet for Midtjyllands Avis. Hans Krabbe fulgte konflikten objektivt som journalist og chefredaktør, men samtidig fik han et anderledes indblik i den via sin bedre halvdel, der til dagligt arbejder som sundhedsplejerske i Aarhus Kommune. – Det var befriende, hvordan der under konflikten blev skabt nye stemmer i debatten. Stemmer fra sygeplejersker, der var stolte af deres fag. Sygeplejersker, der gjorde op med fortællingen om et fag fyldt med ”flinke piger”. Piger, systemet uden tvivl har profiteret af over tid. Det var en øjenåbner for samfundet, fortæller Hans Krabbe. De skarpe stemmer var kun en del af den konflikt, Hans Krabbe oplevede. En anden side var den dagligdag, der for de fleste sygeplejersker fortsatte uændret. En hverdag, der gjorde det udfordrende at være voldsomt engageret i konflikten. – Det stod, som konflikten skred frem, klart for mig, at der er forskellige dagsordener internt sygeplejerskerne imellem. F.eks. er der forskel på, om man arbejder på et hospital
eller i en kommune. Til tider følte min kone ikke, det var hendes konflikt, den var fjern for hende. Solidariteten stod ikke blinkende med flammeskrift, forklarer Hans Krabbe. På avisens daglige redaktionsmøder stod journalisterne på ingen måde i kø for at dække konflikten. Ej heller havde den for alvor fat i læserne. Dertil var konflikten for fjern for mange. Den foregik i de landsdækkende medier uden en åbenlys interesse lokalt. Historien om erhvervsmanden, der solgte livsværket, eller den nedrivningstruede lieb haverbolig gik langt bedre.
Nærhed skaber effekt i forståelsen Med en fortid på Danmarks Radio og et glødende public service-hjerte insisterer Hans Krabbe på at dykke ned i de historier, der har afgørende betydning for det velfærdssamfund, vi ofte tager for givet. Han skriver løbende ledere i avisen om emnet, præcis som det ultranære perspektiv dyrkes omkring sygeplejersker. – Inge Brinch fra Kjellerup, sygeplejersken for hvem de dårlige vilkår blev for meget, så hun engagerede sig. Den historie er jeg stolt af, præcis som læserne fandt den inter essant. Det blev personligt på et forståeligt niveau. Præcis som Kristine Justesen, der som tidligere gymnasiekammerat med Mette Frederiksen overrakte et personligt brev til statsministeren på torvet i Silkeborg. Et brev fyldt med markante meninger. Den slags historier bliver ved med at være interessante, fordi de er forståelige og nære for læserne, forklarer Hans Krabbe. Hvordan en løsning på de store rekrutteringsudfordringer skal se ud, afholder Hans Krabbe sig fra at deltage i debatten om. I flere markante ledere i avisen har han beskrevet, hvordan han ser en helt skæv prioritering af de midler, sam-
23
Hvis konflikten havde kørt meget længere, havde samfundet vendt sig mod sygeplejerskerne.
fundet har til rådighed. Han mener slet ikke, at et samfund som det danske har råd til ikke at betale sygeplejerske en højere løn. – Sygeplejerskerne har en afgørende funktion, hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund. Derfor har vi ikke råd til at miste dem, hvilket er min baggrund for at skrive ledere om emnet. Man kan bruge milliarder på at lukke et minkerhverv eller bygge en bro til Tyskland. Men at sikre velfærdssamfundet er endnu ikke blevet en prioritet. Det undrer jeg mig som chefredaktør og samfundsborger over, lyder det næsten politisk fra chefredaktøren.
Forandring midt i fortvivlelse Regeringsindgrebet i sidste års konflikt betød, at der for nu ikke er en løsning med flere midler til sygeplejerskerne på bordet. En situation der, isoleret set, kan betragtes som et nederlag. Set med kommunikationsmæssige briller kom regeringsindgrebet på det helt rigtige tidspunkt. Især hvis sygeplejerskerne vil fortsætte deres kamp med en bred folkelig opbakning. – Hvis konflikten havde kørt meget længere, så havde samfundet vendt sig mod sygeplejerskerne. Det stoppede på et tidspunkt, hvor jeg som borger havde forstået, at deres arbejdsforhold slet ikke er i orden. Stress, sygemeldinger og arbejdspres er til stede i en al for voldsom mængde, fortæller Hans Krabbe. Et andet element af konflikten, lønnen, står dog mindre skarpt for chefredaktøren. Alt for mange tal, alt for mange forskellige fortællinger. Her står stadig et stort stykke formidlingsarbejde foran sygeplejerskerne i jagten på flere økonomiske midler. Samtidig skal sygeplejerskerne huske på, hvordan forandringens vinde stiller store krav til et fællesskab. Et fællesskab, som eksisterer, men som på ingen måde kan tages for givet. Det skal passes og plejes. – Min datters veninde er sygeplejerske. Bor i et kolonihavehus i Aarhus, ingen familie, tager vikarjobs, når det passer hende. En moderne freelancer. Hendes behov for et fællesskab og fagforening er markant anderledes, end det behov min kones generation af sygeplejersker har. Den kommende generation stiller anderledes krav til fællesskabet, det bliver også en stor udfordring for sygeplejerskerne at favne, afrunder chefredaktøren.
MEDLEMMER I MEDIERNE Sygeplejersker fra hele kred sen medvirker ofte i tv, radio og aviser. Dermed at de med til at give indsigt og indblik i hverdagen som sygeplejerske. I kredsen står vores journalist altid klar til at hjælpe med gode råd, hvis du overvejer at skrive et læserbrev eller et medie har kontaktet dig. På kredsens hjemmeside samler vi alle medieklip med syge plejersker. Listen opdateres dagligt.
TV Midtvest fortæller historien om introduktionsforløbet for nyansatte sygeplejersker på ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet i Viborg. Afdelingen er blevet langt bedre til at fastholde nyansatte medarbejdere via et nyt introforløb..
Et samlet debatindlæg fra de 19 tillidsrepræsentanter for de kommunale sundhedsplejersker i de 19 midtjyske kommuner blev publiceret i en række regionale dagblade, herunder Dagbladet Ringkøbing/Skjern. Opråbet om mangel på studiepladser og ansøgere til jobs fik så meget opmærksomhed, at flere sundhedsplejersker efterfølgende medvirkede i opfølgende interviews om mangelsituationen.
Horsens Folkeblad bringer historien om sygeplejersken Bettina Broch, der er sprunget ud som selvstændig akupunktør. Hun er dog så glad for jobbet som sygeplejerske, at hun fortsat arbejder på deltid i Horsens Kommune.
