DSR Midt - nummer 1 - 2022 by Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

NR. 1 · 2022

Jeannette nægter at tie Først da et kamerahold fulgte en travl hverdag, kunne Jeannette Leth trænge igennem med, hvor presset sundhedsvæsnet er. Læs mere s. 14

INDHOLD

FIND OMTALE AF UDVALGTE

TILBUD

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/kredse/midtjylland/ arrangementer Psykiatri-temadag Læs mere s. 11 Fremtidens sundhedspleje Læs mere s. 11

EMMA ER GLAD FOR SIN ADHD Emma Sofie Olsen (tv.) har brugt sin diagnose i arbejdet som sygeplejeelev. Nu har hendes praktikplads fået årets praktikpris.

Tilbud til seniorer Læs mere s. 23

16 UDVIKLING HELE ARBEJDSLIVET Natasa Mirkovic har blandt andet valgt at blive sygeplejerske, fordi det er en meget bred uddannelse.

MINDING THE BABY Tid og tålmodighed hos sundheds plejerskerne er med til at genskabe tilliden hos sårbare familier.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 14. årgang. Nr. 1 2022

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Carsten Lorenzen

Redaktion Per Colstrup Vinkel (DJ, ansvh. redaktør)

Design og tryk Daniel Dalsgaard, OTW A/S

DSR midt udkommer fire gange årligt. Oplag 20.100

Næste DSR midt udkommer juni 2022. Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

Vores fag er drivkraften

oråret er over os. Covid-19 er på til bagetog, og vi kan igen leve en normal hverdag uden restriktioner. Der er mange positive ting at hæfte sig ved efter et par år, hvor vi som samfund i al almindelighed og sygeplejersker i særdeleshed har været ekstra hårdt presset. Vi har som kreds indgået en ny regional aftale om fleksibilitet. En aftale, der løfter økonomien for de sygeplejersker, der frivilligt ønsker at arbejde ekstra. Aftalen kom i hus efter et langt og sejt forhandlingsforløb med arbejdsgiver. Vi arbejder også for at indgå bedre aftaler om ekstraarbejde i kommunerne. Hvad med kampen for ligeløn – giver vi så op på den, nu vi kan tjene flere penge på at arbejde ekstra? Nej, på ingen måde. Den kamp fortsætter ufortrødent på flere fronter. Aktuelt arbejder vi på at påvirke arbejdet i lønstrukturkomitéen, hvor vi sygeplejersker er repræsenteret af formand Grete Christensen. Vi har også løbende fokus på indsamling af data, der kan bruges til at presse arbejdsgiver ved kommende forhandlinger. Samtidig vil vi i kredsen invitere til fælles events med kampen for ligeløn som omdrejningspunkt.

Emma Holten og fokus på faglighed Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg kigger i vores aktivitetskalender. Endelig er der igen mulighed for at invitere til en række fysiske events af både faglig og social karakter. Vi hungrer alle efter at blive fagligt inspireret og motiveret efter to år med konstante nedlukninger. Derfor har vi sat skub i aktiviteterne, så vi igen kan mødes på tværs og skabe vigtige sociale og faglige relationer. 5. maj gæster den stærke samfundsdebattør Emma Holten kredsen med sit foredrag om feministisk økonomi. Her er lagt op til indsigt og debat i et af de emner, der er nøglen til, vi kan få ændret på vores lønefterslæb.

Aktivitetskalenderen har en række begivenheder, hvor vi som sygeplejersker kan få styrket vores faglighed. Blandt andet kan nævnes Temadag for sundhedsplejersker, Den gode modtagelse af en ny kollega og De sygeplejefaglige perspektiver i 10-årsplanen for psykiatrien.

Fantastisk inspirerende fortællinger I det magasin, du sidder med, kan du læse om nyuddannede sygeplejersker, der går til faget fuld af optimisme og mod på arbejdslivet. Du kan også læse om erfarne sundhedsplejersker, der via et venligt skub kastede sig ud i et projekt, der gav dem helt nye perspektiver på deres faglighed. På hver deres måde repræsenterer de en vigtig lektie midt i vores fælles kamp for at

Vi hungrer alle efter at blive fagligt inspireret og motiveret efter to år med konstante nedlukninger. Derfor har vi sat skub i aktiviteterne, så vi igen kan mødes på tværs.

sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. De udviser alle grundlæggende glæde og stolthed ved faget som sygeplejerske. En stolthed, vi sideløbende med vores kamp for ligeløn skal huske at fremhæve. Ved middagsbordet, i idrætsforeningen og over køledisken i det lokale supermarked. Fordi stoltheden og glæden er med til at øge respekten og opbakningen til vores fag i befolkningen. Netop det er af afgørende betydning, når vi næste gang skal forhandle løn med arbejdsgiverne. I første omgang glæder vi os i formandsgruppen til at deltage i små og store events sammen med jer medlemmer. Det bliver godt igen at være fysisk sammen – det har vi alle brug for. Anja Laursen, kredsformand

LØNFORHOLD

Tekst og foto: Carsten Lorenzen

En sten i skoen er blevet fjernet for sygeplejerskerne på Regionshospitalet Horsens. En ny forhåndsaftale betyder, at lønnen efter mange år kommer på niveau med storesøster i Skejby.

Lønaftale skaber ligeværdighed

p til 14.000 kroner ekstra om året. Det kan være gevinsten for en del sygeplejersker og radiografer i Horsens. En ny aftale mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionshospitalet hæver kompetencetillægget for især den halvdel af sygeplejerskerne og radiograferne, der ligger på niveau 3. De skal nu alle have et tillæg på 21.646 kroner i 2018-niveau, der bliver dyrtidsreguleret. – 14.000 er et stort spring for en sygeplejerske. Hvis man tidligere lå på 7.215 kroner i årevis på kompetenceniveau 3, så kunne man tage til Aarhus og få hævet lønnen med 14.000 på niveau 3 bare ved at gå ind ad døren. Nu er vi ligeværdige, fortæller Niels Jørgen Nielsen, fællestillids repræsentant på Regionshospitalet Horsens. Aftalen har allerede betydet, at der er hentet omkring 450.000 ekstra lønkroner til røntgenafdelingen. Niels Jørgen Nielsen håber, at det kan gøre det lettere at rekruttere og fastholde sygeplejersker i Horsens. Samtidig tror han, at den større anerkendelse kan være med til øge tilfredsheden blandt medarbejderne. Det er Marie Ollerup Sall enig i. Hun er ny tillidsrepræsentant for omkring 30 sygeplejersker på Medicinsk Afd. 1, der har speciale i lever, mave, tarme og lunger. – Penge har fået en større symbolpolitisk værdi efter konflikten, fortæller Marie Ollerup Sall.

MUS som kompetenceudvikling Marie ser dog også en helt anden værdi i aftalen end penge. For den er med til at sætte fokus på kompetencerne. Sygeplejerskerne bliver indplaceret på fem kompe– Hvis jeg bliver dygtigere, bliver jeg også mindre frustreret, siger Marie Ollerup Sall. Hun håber, at den nye aftale betyder større fokus på kompetenceudvikling.

tenceniveauer ud fra en vurdering af fem kompetenceområder (se faktaboks). Det er med til i højere grad at gøre MUS til en udviklingssamtale. – Man skal gøre sig umage, når man forbereder sig til samtalen. Men så bliver man også selv skarpere på, hvor man skal rykke sig, siger Marie Ollerup Sall. Hun bruger gerne sig selv som eksempel. Hun har fået at vide, at hun i ledelsens interne pointregnskab er ét point fra at gå fra kompetenceniveau 2 til 3. Det vil kunne give over 7.000 kroner ekstra om året. – Jeg har måske nogle gange ikke så meget tålmodighed med en del af de kroniske patienter. Så snakkede vi om, hvordan jeg kunne øve mig på det pædagogiske. Nu er både min og lederens forventning, at jeg ved næste samtale kommer op på en 3’er.

Kompetencemodellen Kompetencetillæg tildeles efter en individuel vurdering, der tager afsæt i den årlige MUS-samtale. Der skal vurderes følgende kompetenceområder: • Faglige kompetencer • Sociale kompetencer • Organisatoriske kompetencer • Innovationskompetencer • Kompetencer inden for det uforudsete Medarbejderen indplaceres derefter på et af fem kompetenceniveauer, der udløser tillægget.

Opmærksomhed på kompetencer Både Marie og Niels Jørgen mener, at det kan være med til at sætte gang i en positiv spiral, hvor der er større opmærksomhed på, hvordan man kan udvikle sine kompetencer. Det kan så igen betyde større medarbejdertilfredshed. – Det er hårdt at stå i en situation, hvor man føler, at man ikke slår til. Hvis jeg bliver dygtigere, bliver jeg også mindre frustreret, siger Marie Ollerup Sall. Niels Jørgen uddyber. – Man bliver gladere af at blive bedre til sit arbejde. Det er også fedt, at ledelsen er interesseret i, at vi skal udvikle os, siger Niels Jørgen Nielsen. Han mindes de første mange MUSsamtaler, han deltog i. – Ingen havde fortalt mig, hvad jeg kunne få ud af det. Så jeg tænkte “hvad sidder jeg her for?”, husker Niels Jørgen Nielsen. Der ligger derfor en stor opgave i at klæde sygeplejersker på til at diskutere kompetenceniveauerne ved MUS-samtalerne, hvor man i øvrigt har ret til at tage sin tillidsrepræsentant med.

– Vi taler meget om forberedelse. Det er vores ansvar at argumentere for, hvorfor ledelsen skal belønne os, forklarer Marie Ollerup Sall.

Savner funktionstillæg og politisk handling Selv om Marie og Niels Jørgen er glade for aftalen, er der dog også mangler. – Hospitalsledelsen giver mange lønkroner med denne aftale, og jeg vil gerne anerkende ledelsen for at forbedre forholdene for sygeplejersker og radiografer på RHH. Men jeg havde jo gerne set, at vi ikke bare blev ligeværdige med Aarhus, men også lagde os i front. Jeg havde også håbet, at vi kunne have forhandlet flere funk tionstillæg ind i aftalen. Og så får gruppen af fortrinsvis erfarne og højt kvalificerede sygeplejersker ikke meget ud af aftalen. Dem skal politikerne have fokus på, da de besidder mange års erfaring og viden, som er uundværlig for et fremtidigt sundhedsvæsen, siger Niels Jørgen Nielsen.

Tilfredshed hos Kreds Midtjylland – Aftalen er god og gennemsigtig for medarbejderne, og jeg håber, den kan være en løftestang for andre sygehuse. Aftalen løser selvfølgelig ikke problemet med ligeløn, men det har klart været en sten i skoen for mange sygeplejersker på Regionshospitalet Horsens, at de lå for lavt i kvalifikationsløn. Den utilfredshed har flere udtrykt over for både os og ledelsen på RHH, siger 1. kredsnæstformand Jacob Gøtzsche, der har forhandlet aftalen på vegne af Kreds Midtjylland.

Niels Jørgen Nielsen håber, at den nye forhåndsaftale gør det lettere at rekruttere og fastholde sygeplejersker og radiografer i Horsens.

MED ANDRE ØJNE

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Viktor Nilsson

Alt for Damerne mærker forandringens vinde:

”Tiden er til at tage stilling” Sygeplejerskerne intense kamp for ligeløn ser Alt for Damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, som en del af et historisk opgør med kønsmønstre. Et opgør, der trækker tråde tilbage til kvinders stemmeret og en accepteret plads på arbejdsmarkedet.

un er student fra Viborg Amtsgymnasium i 1991. Det var her, inte ressen for journalistik for alvor blev født. Det er her og i barndomsbyen Kvorning, Rikke Dal Støttrup mentalt vender tilbage til, når hun skal være med til at skabe og forme indholdet i et af de mest traditionsrige danske magasiner, der har overlevet årtiers op- og nedture i bladbranchen. Alt for Damerne har som ambition at tage udgangspunkt i helt almindelige danske kvinders liv og interesser. Minderne fra den midtjyske barndom og ungdom er et vigtigt spejl for chefredaktøren, når hun sammen med den øvrige redaktion i København sætter den kurs, der skal gøre bladet relevant og vedkommende for kvinder i hele landet.

Særlig relation til sygeplejersker En række artikler, ledere og opslag på sociale medier om sygeplejersker har det seneste år bekræftet Rikke Dal Støttrup i det, hun tidligere har erfaret. Relationen mellem magasinet og sygeplejersker og kvinder i andre omsorgsfag er stærk. – Vi ville under corona gerne bakke op om og sætte fokus på, hvilken forskel sygeplejerskerne gjorde. Det gav vildt meget positiv respons, forklarer Rikke Dal Støttrup. Det særlige forhold blev manifesteret i 2016, da formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, på vegne af sygeplejerskerne modtog årets kvindepris. Ud over at tale til en del af det faste læsersegment, har kampen for ligeløn også en helt særlig plads for chefredaktøren selv. – Jeg har flere veninder, der er sygeplejersker, og min søster er jordemoder, hvilket blot har gjort min respekt for deres indsats større. Jeg priser mig lykkelig for, at der er nogen, der vil tage det ansvar. At udfylde så vigtigt et job for vores samfund, fortæller Rikke Dal Støttrup. Chefredaktøren erkender blankt, at der ikke er gået en dygtig sygeplejerske tabt i hende selv. Til gengæld har hun med største respekt og taknemmelighed, når søsteren tager

Lynrunden:

Vi er i en tid, hvor det mere end tidligere er legitimt at tage stilling. Rikke Dal Støttrup Alt for Damernes chefredaktør

vagter juleaften og på andre ubelejlige tidspunkter. Fordi det ligger i hendes DNA at gøre en forskel for andre. Rikke Dal Støttrup har i de seneste år skrevet flere ledere med solid opbakning til sygeplejerskerne og opgøret med underbetalingen af traditionelle kvindefag. Hos Alt for Damerne føler man sig beslægtet med sygeplejerskerne.

Tiden er til at tage stilling Den massive opbakning blev særligt tydelig under sommerens konflikt. For Alt for Damerne var konflikten en del af en større samfundstendens. En tendens, magasinet mærker på flere fronter. – Vi er i en tid, hvor det mere end tidligere er legitimt at tage stilling. At turde tage opgør med strukturelle og historiske uretfærdigheder. Vi så det med MeToo, Black Lives Matter og senest med bølgen i Danmark efter Sofie Lindes tale, fortæller Rikke Dal

RIKKE DAL STØTTRUP • Uddannet journalist • Tidligere redaktør på TV2/Nyhederne • Født og opvokset i Kvorning ved Viborg

Strejker, græsrodsbevægelser, tjenestemandsreformsopgør, er det første skridt mod en bedre løn, som du ser det? Ja, det tror jeg. Skal man have mere kant, uden at overdrive det, for at nå i mål? Ja, lave et push, trykke på, men så lette speederen for ikke at udtrætte befolkningen og dermed miste opbakningen. Er du som journalist ”træt” af at høre på sygeplejerskernes kamp, eller er det fortsat en relevant historie? Jeg synes, historien om sygeplejerskernes kamp stadig er meget relevant. Når vi nu er kommet ud på den anden side af corona, bliver der igen plads til at se på de strukturelle skævheder og de uhensigtsmæssige følger af, at systemet ikke tilbyder ordentlige vilkår for sygeplejerskerne.

Støttrup og forklarer, at tendensen har taget fart de seneste år. Hun ser en lige linje mellem den kamp, sygeplejerskerne kæmper netop nu, og dengang, hvor kvinder kæmpede for at få stemmeret og senere blive en etableret del af arbejdsmarkedet.

Svær balancegang Ifølge chefredaktøren er det af afgørende betydning, hvordan man efter konflikten angriber kampen for et opgør med den åbenlyse uretfærdigheder. – Når man går ud og laver ulovlige strejker, samtidig med fokus er meget ensidigt på løn, så bliver jeg en smule betænkelig. Det er svært at knuselske og bakke entydigt op, når kampen har fået en anden og lidt mere brutal karakter, fortæller Rikke Dal Støttrup. Samtidig kan chefredaktøren set med kommunikationsbriller godt forstå, at der med massivt medie- og samfundsmæssigt fokus på sagen skal sættes hårdt mod hårdt. Det handler i denne kamp om at bevare den brede befolknings opbakning. Det sker ifølge chefredaktøren bedst ved, at man med mellemrum letter på speederen i forhold til, hvor konfrontatorisk man er i kampen. – At køre for voldsomt frem på lønkrav kan have den modsatte effekt. Men det, der er på spil for os alle sammen, er, hvilket sundhedsvæsen vi

Rikke Dal Støttrup har flere gange under sommerens strejke skrevet blogs og debatindlæg for at bakke op om sygeple jerskernes kamp for ligeløn.

risikerer at blive mødt af, den dag vi selv bliver syge. Derfor tænker jeg, at der med fordel i perioder kan fokuseres mere på, hvad man bidrager med og mindre på, hvad man vil have, siger Rikke Dal Støttrup. Indblik i ansvar og arbejdsområde kan, over tid, være med til at skabe øget respekt og forståelse for sygeplejerskernes vitale funktion i vores samfund. Det skal ifølge Rikke Dal Støttrup være med til at øge respekten for sygeplejerskernes faglighed. Et vigtigt element, når der skal forhandles løn. Selv håber hun igen, inden længe, at få mulighed for i Alt for Damerne at vise sin støtte til sygeplejerskerne. For selv om sagen er blevet politisk og højspændt, så er opbakningen til et opgør med årtiers lønefterslæb intakt hos Rikke Dal Støttrup.

FAGLIG INSPIRATION

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Innovativt projekt har givet sundhedsplejerskerne Britt og Hanne nyt perspektiv De faste rutiner og rytmer er skudt til hjørne i projekt Minding the Baby. I Ringkøbing/Skjern Kommune har man gode erfaringer med projektet.

e stod ikke i kø. Faktisk var der ingen, der meldte sig. Lederen af Sundhedsplejen i Ringkøbing/Skjern Kommune fortalte på et personalemøde om et nyt projekt, der havde fokus på udsatte familier. Der skulle bruges to sundhedsplejersker, som i samarbejde med familiekonsulenter skulle indgå i et anderledes, forsknings baseret projekt. Sundhedsplejerske i Ringkøbing/ Skjern Britt Urup Holmstrup husker tydeligt personalemødet, der efterhånden ligger et par år tilbage. – Det skal jeg ikke være med i. Det var min første tanke. Jeg følte, jeg havde nok at se til, med de arbejdsopgaver der i forvejen lå på mit bord. Så et nyt projekt var ikke ligefrem det, jeg gik og drømte om, fortæller Britt Urup Holmstrup, der har arbejdet som sundhedsplejerske i Ringkøbing/ Skjern Kommune siden 2005. Efter personalemødet blev Britt kontaktet af lederen, der spurgte, om det ikke netop var projektet her,

Britt skulle være en del af. Fordi det var nyskabende, med tid afsat og en god kollega også havde sagt ja. Kollegaen Hanne Simonsen var en, Britt arbejdede godt sammen med, så hun endte med at sige ja. Det skulle hurtigt vise sig, at projektet var anderledes end noget, de før havde prøvet.

Supervision og forløb i fokus Projektet hedder Minding the Baby, og er udviklet af det amerikanske Yale University. I Danmark gennemføres projektet, der har til formål at nedbryde den negative sociale arv, i et samarbejde mellem VIVE, Metodecentret og syv kommuner. De familier, der aktivt selv vælger at sige ja til projektet, følges i to et halvt år. Fra cirka et halvt år før barnet kommer til verden. Et markant længere forløb end det normale tilbud, hvilket er afgørende for arbejdet med familierne. – De her familier er vant til at smide kommunale medarbejdere ud til højre og venstre. Under normale

Jeg drømmer om, at familier i alle landets kommuner skal have mulighed for at benytte tilbuddet om et længere forløb. Fordi det viser sig at virke.

omstændigheder ville vi acceptere, at de ønsker at afbryde samarbejdet. Her bliver vi i det. Vi tager kontakt igen, forsøger at genskabe dialog og bygge bro, fortæller Britt Urup Holmstrup. Projektet har forældrene i en mere central rolle end normalt. For hvis planen om at skabe et godt udgangspunkt for den nystiftede familie skal lykkes, så er forældrenes egen personlige situation omkring f.eks. relation til arbejdsmarkedet en væsentlig faktor. Fokus på forældrene og det langstrakte forløb er markant anderledes, end hvad de to sundhedsplejersker kom fra. Derfor er supervision med eksperter fra Yale både før, men også løbende under projektet, et fast element. – Supervisionen er afgørende. Den gør, at man ikke står alene. Vi fremlægger cases og deler erfaringer. På den måde bliver vi klar over, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Det er også supervisionen, der gør, at vi kan få indspark til nye måder at gribe tingene an på. For vi kommer omkring vores familier på en helt anden måde end tidligere, fortæller Hanne Simonsen, der siden 2006 har arbejdet som sundhedsplejerske i Ringkøbing/Skjern. Begge sundhedsplejersker understreger vigtigheden af, at supervisionen er en fast integreret del af

projektet. Det er altså ikke noget, de skal bede deres arbejdsgiver om. Supervisionen foregår på mange niveauer. Både med eksperterne fra Yale, lokalt på arbejdspladsen samt med de øvrige kommuner, der er med i projektet.

Is i maven giver bonus Der er ingen lette løsninger, når det handler om forløb med sårbare familier. Derfor er tålmodighed også et afgørende element for den gode relation mellem familierne og sundhedsplejerskerne. En relation,

At sige ja til et nyt projekt kan være udfordrende i en travl hverdag. For Hanne (tv.) og Britt (th.) betød det meget, at de kunne gå ind i det nye projekt sammen.

der skal skabe fundamentet for en positiv udvikling. I modsætning til den traditionelle tilgang, hvor der vil blive iværksat en række initiativer omkring sårbare familier, som sundhedsplejersken ikke selv står for, så er Hanne Simonsen og Britt Urup Holmstrup i høj grad selve behandlingen. – Is i maven, siger vi tit til hinanden. Tålmodighed. Vi har ideelt set to et halvt år, hvor fokus både er på barnets og forældrenes udvikling. Ofte kommer de med traumer og svigt i bagagen. Derfor er tiden og tålmodigheden afgørende, det arbejde kan og

skal ikke forceres, forklarer Britt Urup Holmstrup. Den tunge bagage, forældrene bærer på, gør, at de ofte er enormt bange for det offentlige system og frygter det værste. Derfor er en vigtig del af projektet også at få genskabt en tillid, der gør, at forældrene tør række hånden ud og bede om hjælp til at komme godt videre i livet.

Ringe i vandet hos kollegaer De to sundhedsplejersker er i projektet knyttet tæt sammen med kommu-

XXXXXXXXXXXX FAGLIG INSPIRATION

Nye opgaver kan udvikle dig som medarbejder. Selvom de kan virke udfordrende, så kan de omvendt give dig energi, hvis rammerne for dem er de rigtige.

nens familiekonsulenter i to teams. Her et par år inde i projektet hænger alle i, der er ingen metaltræthed at spore. Ud over tydeligt at mærke den udvikling og forskel, projektet gør for familierne, så smitter arbejdet også positivt af på kommunens øvrige sundhedsplejersker. – De kigger naturligvis med interesse på den supervision, projektet indeholder. Helt konkret er de glade for, at de kan kontakte os, når de møder en sårbar familie i deres arbejde. At der er et trygt og godt sted at sende dem hen. For det, vi som kommune tilbyder i den ”almindelige pakke”, er på ingen måde tilstrækkeligt for de sårbare familier, fortæller Hanne Simonsen.

Byrådet følger med

At have tid til supervision og refleksion er afgørende, når man skal udvikle sig fagligt. Netop den gode tid har været omdrejningspunktet i projekt Mind the Baby.

I byrådet har der hos lokalpolitikerne været stor interesse for at følge projektet. Også her møder sundhedsplejerskerne stor opbakning. Derfor håber de, at projektet gøres permanent, når forsøget udløber ved udgangen af 2024. Succes og fiasko kan være svært at måle præcist, når det kommer til mennesker. De to sundhedsplejersker er dog skråsikre på, at projektet har været med til at forhindre tvangsfjernelser hos flere familier. Kommunens udgift til anbringelser har været faldende i de år, hvor Minding the Baby har været etableret i Ringkøbing/Skjern.

Britt Urup Holmstrup er efter et par år i projektet begyndt at undervise andre sundhedsplejersker i teori og tanker bag Minding the Baby. Fordi projektet giver mening på flere niveauer. Det handler ikke kun om de gode faglige resultater, men også om strukturen. – Jeg drømmer om, at familier i alle landets kommuner skal have mulighed for at benytte tilbuddet om et længere forløb. Fordi det viser sig at virke, både for familierne og os som fagpersoner. Tillid og tid er grundelementer, både for dem og os. Elementer, der giver pote den anden vej, fortæller Britt Urup Holmstrup.

Nye opgaver udvikler Britt Urup Holmstrup står i dag et andet sted end en den dag, hvor hun på personalemødet havde ”nej-hatten på”. For hende har projektet gjort en forskel arbejdsmæssigt. – Nye opgaver kan udvikle dig som medarbejder. Selv om de kan virke udfordrende, så kan de omvendt give dig energi, hvis rammerne for dem er de rigtige. Du skal være skarp på, hvad du som medarbejder kan se dig selv i, så du ikke ender som en hverdagshelt, der knækker nakken. Vi skal turde stille krav om, at der følger tid med til projekterne, præcis som det gør her, afrunder Britt Urup Holmstrup. Udover Ringkøbing/Skjern er Aarhus, Herning og Silkeborg Kommuner med i projektet i Region Midtjylland. VIVE evaluerer og undersøger løbende effekterne af projektet i de syv forsøgskommuner.

Tekst: Per Colstrup Vinkel

MEDLEMSARRANGEMENTER

EVENTS 2022 Foråret giver igen mulighed for at byde på en lang række medlems arrangementer med fysisk fremmøde. Uanset, om du er særligt interesseret i psykiatrien, sundhedsplejen, den gode medarbejdermodtagelse eller kampen for ligeløn ved Emma Holten, så har vi et tilbud til dig. Husk du altid kan få det fulde overblik over medlemsevents i kredsens aktivitetskalender. Den finder du på kredsens hjemmeside: dsr.dk/midtjylland. Det er også her, du kan tilmelde dig.

Syng med de syngende sygeplejersker De syngende sygeplejersker optræder ved festlige lejligheder. Du bliver en del af et sygeplejefagligt fællesskab, hvor glæden ved sang er endnu en fæl lesnævner. Du kan finde mere om de syngende sygeplejersker på facebook, instagram og på kredsens hjemmeside.

Hvor er sundhedsplejen på vej hen?

PSYKIATRITEMADAG Med den kommende 10-års plan for psykia trien skal psykiatrien prioriteres og styrkes, så vi sikrer en markant bedre forebyggelse og behandling. Hvilken rolle har sygeplejer skerne i den plan? Det er blandt temaerne på denne dag, der bliver en kombination af faglige oplæg, debat og vidensdeling.

Hvad er det for nye fælles metoder og tværfaglige arbejds relationer, der er i spil for at højne og understøtte sund hedsplejerskernes fremtidige kerneop gaver? Dagen byder med udgangspunkt i spørgsmålet på dialogcafe, debat, oplæg og vidensde ling om spørgsmålet.

D. 5. april 2022 kl. 09.00 - 15.30 Hotel Gl. Skovridergaard

D. 25. april 2022 kl. 09.00 - 15.30 Golf Hotel

Marienlundvej 36, 8600 Silkeborg

Hans Tausens Allé 2, 8800 Viborg

Hvad er vi værd? – om feministisk økonomi

Emma Holten vil bl.a. komme ind på, hvorfor er det så svært at give sygeplejersker mere i løn? Torsdag den 5. maj 2022 kl. 18.30 - 21.00. DSR's medlemshus, Marienlystvej 14, 8600 Silkeborg

er 41 år og hjemmesygeplejerske i Herning Kommune, hvor hun også er tillidsrepræsentant. Inden hun kom til det kommunale område i 2009, var Kamilla ansat på Hammel Neurocenter i fem år. Kamilla gav sig selv fem år som hjemmesygeplejerske, men i dag, tretten år senere, kan hun ikke forestille sig et bedre job. Kombinationen af de simple opgaver og komplekse udfordringer tiltaler den del af Kamilla, der godt kan lide uforudsigelighed og alsidighed i jobbet. Arbejdsopgaverne har altid været meget varierede, men det seneste årtis udvikling har rykket voldsomt ved kravene til hjemmesygeplejersker.

Kamilla Steiniche Bøje

PORTRÆT PÅ TVÆRS zoomer ind på midtjyske sygeplejersker.

PORTRÆT PÅ TVÆRS

Da jeg startede, fik jeg besked på, at vi var generalister. Vi skulle vide lidt om meget. I dag oplever jeg at skulle vide meget om meget og stort set dække alle de specialer, som er på hospitalerne. Det er en interessant og udfordrende udvikling, som hjemmesygeplejersker efter bedste evne forsøger at favne.

– Under nedlukningen stod vi hjemmesygeplejersker meget alene. Vi blev i højere grad end normalt lægernes forlængede arm. Det var hårdt mentalt i en tid, hvor forandringerne var mange, både arbejdsmæssigt og privat. Derfor blev de fysiske morgenmøder afgørende for vores sammenhold og for, at vi som gruppe kom igennem en svær tid. Vi lærte, at i en tid fyldt med forandringer er det afgørende at søge tryghed i faste rutiner.

Hvordan har Corona forandret dit job?

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

– Jeg tænker af og til, hvor er KL? Jeg har den største respekt for, at de på hospitalerne skal have en Vinterpakke. Men jeg undrer mig over, om politikerne er klar over, hvor patienterne forsvinder hen, når de lukker sengepladser på hospitalerne? Vi løfter i flok i sundhedsvæsenet, arbejdsopgaverne hos os i kommunerne bliver, præcis som på hospitalerne, stadig mere komplekse og udfordrende. Så en Vinterpakke til kommunerne, ja tak.

Føler du dig kompenseret for den ekstra indsats, I har ydet?

– Da jeg i mit arbejde er vant til at være udendørs mange gange i løbet af en dag, er det også helt naturligt for mig at bruge min fritid på blandt andet gåture og at være i haven. Jeg nyder tid med min datter, familie og venner, og så forsøger jeg at sige mere ja end nej til nye oplevelser. Det er til koncerter, stand-up og foredrag samt oplevelser som Bridgewalking, Royal Run og som deltager i “Hvem vil være millionær”. Der nåede jeg desværre ikke forbi den indledende casting.

Hvad er du ellers optaget af?

SYGEPLEJERSKENS STEMME

Tekst: Jeannette Leth Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

SYGEPLEJERSKENS STEMME:

Jeannette kæmper for tid til faglighed og omsorg Jeannette Leth, sygeplejerske på hospitalet i Gødstrup, er denne måneds skribent i vores faste format, ”Sygeplejerskens stemme”. Et format hvor en sygeplejerske sætter egne ord på, hvad der fylder i dagligdagen. Selvom det var angstprovokerende, så gav det moralsk støtte til både Jeannette og kollegaerne at fortælle om den alt for travle hverdag i medierne.

“På hvor mangfoldig vis kommunika tionen mellem os end kan arte sig, består den altid i at vove sig frem for at blive imødekommet. Det er nerven i den, og det er det etiske livs grundfænomen.” (K.E.Løgstrup, Den etiske fordring)

o gange stemte vi nej til overenskomstforslag, og i ti lange uger var sygeplejersker i strejke med det håb, at vi ville blive imødekommet i vores nødråb om den hastigt voksende mangel på sygeplejersker. Vi kæmpede for at få italesat værdien af – og det essentielle i sygepleje for den enkelte – uden at blive hørt. – Det, vi så, var politikere, der ikke påtog sig deres ansvar og som tydeligvis havde en vigtigere agenda om at blive genvalgt ved efterårets valg.

– Vi så ledelser, der i misforstået loyalitet valgte at tie i stedet for at hjælpe sygeplejerskerne ”på gulvet” med at fortælle om de massive daglige udfordringer. – Vi så en stor del af befolkningen, som købte ind på Cepos’ ublu og konstruerede fortælling om en almindelig sygeplejerskes løn! – Vi så en socialdemokratisk regering, hvor det, for mig, er åbenlyst, at hverken det sociale eller det demokratiske har egentlig værdi! Jeg stod efter konflikten, sammen med mange af mine kollegaer, tilbage med en følelse af afmagt, håbløshed og frustration over, at ingen af de ansvarlige synes at vedkende sig deres ansvar!

Afløb for frustration i medierne Derfor betænkte jeg mig ikke, da min TR på akutafdelingen i Holstebro i oktober 2021 bad mig stille op til en video, som DSR ville præsentere for Regionsrådet. På en eller anden måde måtte det kunne lade sig gøre at råbe de ansvarlige op og få dem til at forstå, at vores sundhedsvæsen ikke er sundt. Videoen landede også hos journalister i DR. Her betænkte jeg mig mere, da jeg blev spurgt, om jeg ville have et kamerahold til at følge med en dag på mit arbejde. Heldigvis gjorde jeg det, for pludselig trængte vi igennem. De helt faktuelle forhold, der blev vist, gav en forståelse hos rigtig mange mennesker, som nu kunne se, at de forhold, vi arbejder under, på ingen måde er hensigtsmæssige for hverken sygeplejersker eller patienter. Få dage efter udsendelserne meldte TV Midt/Vest sig på banen – og denne gang måtte kameraerne rulle, imens vi havde patienter. Kameraholdet fulgte mig en helt typisk arbejdsdag, hvor vi havde patienter på gangene, for få

sygeplejersker i vagt, ambulancer, der holdt i kø med patienter, som vi ikke havde hverken sygeplejersker eller senge til. Igen gav de helt faktuelle forhold genlyd ude i befolkningen. Jeg og min kollegaer blev mødt af tilkendegivelser og støtte. Jeg blev stoppet mange gange af mennesker, jeg ikke kender, men som havde set udsendelserne og som blot havde brug for at tilkendegive, at de at var chokerede over de forhold, vi skulle yde sygepleje under, og at de støttede sygeplejerskers kamp. Desværre udeblev hjælpen fra de ansvarlige. Og den er fortsat ikke-eksisterende.

Lappeløsninger er ikke vejen frem Forholdene er ikke blevet bedre. Der er ikke kommet flere sygeplejersker, og der kommer stadig flere patienter og borgere, som har brug for kvalificerede sygeplejersker. Men hjælpen udebliver. De ansvarlige vedholder stædigt at belønne sygeplejersker for at arbejde ekstra — med vinterpakke og FEA-aftaler. Det er lappeløsninger, som blot fører til, at endnu flere sygeplejersker sygemeldes. Lappeløsninger, der på ingen måde bidrager til at forbedre sygeplejerskers arbejdsmiljø. Lappeløsninger, som absolut ikke tager højde for patienternes sikkerked! Lappeløsninger, der langsomt æder de 5% lønstigning, vi fik ved overenskomstforhandlingerne. Lappeløsninger, der bestemt ikke giver skatteyderne mest value-for-money. Trods vi forsat ikke har fået langsigtede og holdbare løsninger, så er jeg alligevel glad for, jeg stod frem – og derfor betænkte jeg mig heller ikke et sekund, da jeg af DSR blev opfordret til at lave denne skrivelse. Egentlig er det ikke hverken min, eller mine kollegaers, opgave at

Sygeplejerske Jeannette Leth har mange års erfaring fra sygehuset i Holstebro. Hun har sagt ja tak til at flytte med til det nye hospital i Gødstrup.

råbe op om, hvor usundt vores sundhedsvæsen er. Vi er sygeplejersker, hvis ansvar det er at behandle og pleje vores patienter med omsorg og med respekt for patienternes selvbestemmelse og med anerkendelse af patienternes værdighed og integritet. Men når de ansvarlige ikke lever op til deres ansvar, så kan vi enten forlade den synkende skude eller blive og forsøge at italesætte de massive udfordringer – med det håb, at der en dag bliver skredet til handling fremfor uendelig snak om 360° planer og sundhedsreformer! Det er jo for pokker mennesker, vi tager os af – ikke papkasser eller regneark. Jeg elsker mit fag, jeg elsker at gå på arbejde hver eneste dag og fortsætter med at insistere på at møde borgere og patienter i menneske-til-menneske relation. Jeg må bare sige, at det er svært. Vi står som sygeplejerker hver evig eneste dag og ser ind i øjnene på mennesker, som kommer med smerte, angst, afmagt, håbløshed, fortvivlelse osv. De mennesker betaler til et sundhedsvæsen, hvor de har krav på at blive mødt som individer med respekt, værdighed, faglighed og omsorg. For de mennesker, som også er dig, din mor, din bedstefar, din søster, din nabo etc., har vi brug for handling med langsigtede og holdbare løsninger NU!!

Det er jo for pokker mennesker vi tager os af – ikke papkasser eller regneark.

Sygeplejerskens stemme Ord og tanker om hverdagen på godt og ondt fra et medlem. Hvis du har tanker, du vil dele med kredsenssygeplejersker, så skriv til pco@dsr.dk.

FREMTIDENS SYGEPLEJERSKER

Q and A

Tekst og foto: Per Colstrup Vinkel

Den nye studerende NATASA MIRKOVIC Fra Silkeborg, læser på første semester på VIA i Aarhus Hvorfor har du valgt at blive sygeplejerske? Jeg har egentlig aldrig haft en drøm om at læse til sygeplejerske. Jeg ved bare, at jeg godt kan lide at arbejde med mennesker. En anden årsag til mit valg var, at jeg ser jobbet som meningsfuldt. Jeg kan godt lide, at man gør en forskel for andre. Det er ikke et studie, man vælger, fordi man skal ud og tjene en masse penge. For mig var det vigtigere, at det er et arbejde, hvor der er alsidighed, udfordringer og sker noget. Jeg er sådan en med gang i. Jeg elsker at have mange bolde i luften på en gang, derfor tænker jeg, at det fag her passer til mig. Det virker dynamisk og under konstant udvikling. Det kan virke specielt at vælge en uddannelse, som du ikke har haft som drøm? Da jeg gik ud af gymnasiet, havde jeg ingen klar idé om, hvad der skulle ske. Jeg har ingen fagrelevant erfaring, jeg har arbejdet i et supermarked. Det, at jeg er arbejdsom og ihærdig, kombineret med ønsket om at arbejde med mennesker, gjorde udslaget. Du siger, du håber at gøre en forskel for andre. Hvilken forskel håber du at gøre? Hvis jeg skulle sætte ord på, hvad jeg godt kunne tænke mig, så ville det være at blive sundhedsplejerske. Jeg kan vildt godt lide børn. At kunne hjælpe dem med en god start, særligt dem, der har det svært, være der for dem, det kunne være rigtig spændende. Du nævner selv sundhedsplejerske, hvad har de mange muligheder inden for sygeplejefaget betydet for dit valg om at tage denne uddannelse? Sindssygt meget. Det er en rigtig bred uddannelse. At kunne blive alt fra underviser til sygeplejerske på et hospital, samt mulighederne for efteruddannelse. Det er fedt. At man ikke nødvendigvis behøver at arbejde det samme sted hele livet, men man kan udvikle sig i et helt arbejdsliv.

Hvad har den meget omtale af mangel på sygeplejersker betydet for dit valg? Det er naturligvis noget, jeg har hørt om. Derfor går jeg også ind i det her fag med åbne øjne. Jeg tror, der er sindssygt mange gode ting, man hører bare ikke om dem. Naturligvis bemærker man de negative historier, men der er ikke andet for end at tage tingene, som de kommer. Der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Hvordan reagerede dine omgivelser på, at du valgte uddannelsen til sygeplejerske? De har været meget positivt indstillede. Mange har sagt, at de er glade for, at der findes folk som mig, der vælger den uddannelse. Det at vælge uddannelse er meget individuelt. Mit valg er ikke bundet op på prestige og høj løn, det er der måske andre, der prioriterer. Derimod ser jeg ind i et arbejde, hvor jeg gør en forskel for andre, hvilket har høj værdi for mig. Opstarten på studiet har bekræftet mig i, at det er en interessant uddannelse. Der er meget teori, hvilket er naturligt til en start. Selv om det er lidt hårdt efter to sabbatår, så skal jeg nok hænge i. Det bliver fedt at komme ud og bruge teorien i praksis undervejs i uddannelsen.

Dimittenderne Veninderne Maria Haugan og Thea Fitzgerald blev i januar færdige som sygeplejersker ved VIA University College i Silkeborg. De har begge fået fast arbejde og glæder sig til at tage fat på det fag, de under studietiden blev positivt overraskede over.

MARIA HAUGAN 24 år Hvad er det for en følelse, du står med på dagen i dag, hvor du går fra studerende til færdiguddannet? Det er surrealistisk. Jeg har haft en rytme med skole, praktik og klassekammerater som et fast holdepunkt. Det er sidste dag i det her miljø, med de her mennesker. Det er på en måde underligt, men samtidig en fed følelse. Hvad er det for minder, du har, når du kigger tilbage på din tid som studerende? Udelukkende fantastiske minder. Jeg har haft perioder, hvor jeg har udviklet mig meget. Gjort ting, jeg aldrig troede, jeg var i stand til. Det har været fede oplevelser, fyldt med udvikling. At turde yde førstehjælp i kritiske situationer, turde være der for pårørende i alvorlige situationer. At opnå andres tillid, det har været en stor ting at være i stand til. Hvordan har du ændret syn på faget undervejs i din studietid? Jeg troede, studiet primært var fokuseret på menneskekroppen og sygdomsforløb. Du lærer meget mere end det. Omsorg, tillid, hvordan man angriber det at få en god kontakt til et andet menneske. Det er handler meget mere om det humane, end det jeg forventede. Det har været vildt fedt. Du går ud på et arbejdsmarked, hvor der er rift om medarbejderne. Hvad tænker du om det? Jeg tror, jeg vil forsøge at tage de gode råd med, jeg fik fra mine vejledere under praktiktiden. Bliv ved med at være den, du er, lav ikke om på dig selv for at ”passe ind”. Om det er, at du smiler, at du er lidt skør, eller du snakker sjovt. Tag det med ud i den virkelige verden, så patienten mærker mennesket bag uniformen, det gør noget godt for patientforløbet, fortæller Maria, der har fået fast arbejde på Hammel Neurocenter.

Thea Fitzgerald (tv.) ser den store mangelsituation som en mulighed for, at hun kan prøve sit nye fag af. For Maria Haugan (th.) har studietiden været udviklende for hende som menneske. Det har rykket grænser for, hvad hun troede hun var i stand til.

THEA SIMONSEN FITZGERALD 25 år Hvad er det for en følelse du står med på den dag, hvor du går fra studerende til færdiguddannet? Det er surrealistisk. At man efter så mange års skolegang er kommet til et punkt, hvor man måske ikke skal studere mere, det er specielt. Hvad er det for minder, du har, når du kigger tilbage på din tid som studerende? Jeg vil huske på, at det man lærer i skolen, og det man udøver i praktikken, er to forskellige ting. Man bruger naturligvis teorien i praksis, men jeg har lært, at særligt den første del af studiet var meget boglig. At jeg først via praktiktiden fandt ud af, hvad det egentlig vil sige at være sygeplejerske. Man skal ikke tro, man er utilstrækkelig i faget, blot fordi opgaverne i starten kan virke uoverskuelige. Hvordan har du ændret syn på faget undervejs i din studietid? Mange tænker sygepleje som noget, hvor man holder patienten i hånden. Jeg har lært, at sygepleje er rigtig meget faglighed.

Omkring medicin og sygdomme, det mange ville tro var lægernes bord. Der er forventning om, at du kan en masse som sygeplejerske. På lige fod med de faggrupper, du skal arbejde sammen med. Vi er den gode middelting, der skal vide en masse om forskellige felter – det er fedt.

Vær dig selv og se muligheder i et udfor drende arbejdsmarked. Du går ud på et arbejdsmarked, hvor der er rift om medarbejderne. Hvad tænker du om det? Der er mange muligheder, på godt og ondt. Det er udtryk for den mangelsituation, der er. Omvendt giver det mig mulighed for at prøve mig selv af i faget. Det er også en af årsagerne til, jeg valgte faget, at der er mange muligheder for at udvikle sig. Jeg glæder mig til mit første arbejde på medicinsk sengeafsnit for ældre i Gødstrup. Et sted, jeg valgte på grund af arbejdsmiljøet og de opgaver, jeg fik under min praktiktid. Det glæder jeg mig helt vildt til.

ÅRETS PRAKTIKSTED

INGEN

Tekst og foto: Carsten Lorenzen

kan alt, MEN ALLE kan noget Efter mange år med træls skolegang og afbrudte uddannelser på grund af ADHD har Emma Sofie Olsen endelig fundet sin rette hylde som sygeplejeelev. Derfor er hun utroligt stolt over, at hendes praktikplads på Ceres Centret i Horsens fik årets praktikpris.

mma trækker ned i mundbindet og sender et kæmpe smil til den ældre, lidt duknakkede kvinde på gangen. Glæden ved at hjælpe beboerne på plejehjemmet lyser ud af hende. – Jeg har altid vidst, at jeg ville være sygeplejerske og hjælpe andre. Men skolen sagde mig ikke noget, og jeg havde svært ved at koncentrere mig, siger 23-årige Emma Sofie Olsen. I stedet snakkede hun som et vandfald og fulgte ikke rigtigt med. Igen og igen blev hun sat uden for døren til den troldefigur, der stod på gangen på skolen i Hatting uden for Horsens. – Så kunne jeg sidde på troldens hoved og hygge mig, siger Emma med et skævt smil. Det er tydeligt, at det egentlig ikke var så hyggeligt. – Jeg har lavet mange dumme ting som barn. Klatret i tæer og kommet til skade. I billedkunst kunne jeg for eksempel ikke se nogen grund til at bruge forklæde, og så fik jeg skæld ud, når jeg kom hjem.

Hverken ord- eller talblind I dag Emma Sofie Olsen glad for sin ADHD-diagnose. Men hun undrer sig over, at det tog så mange år, før hun fik den.

Hun havde godt gammeldags krudt i røven, og selv om hun fik hjælp til at læse, skrive og regne, faldt hun aldrig til i skolen.

Emma Sofie Olsen brænder for at hjælpe andre – som her Ruth Kirstine Andersen. Men på sigt vil hun hjælpe andre med ADHD.

Pris for tryghed “Ceres Centret i Horsens Kommune vinder Sygeplejestuderendes Praktikpris 2021 i Region Midtjylland, fordi det er et praktiksted, der lægger stor vægt på studerendes tryghed hele vejen igennem praktikforløbet. Det er et praktiksted, hvor man altid bliver mødt med hjertevarme, og der er altid fokus på at være studerende, selvom der er travlt. Personalet er desuden rigtig gode til at inddrage studerende i samtaler om refleksion og innovativ tænkning, der kan udvikle sygeplejen. Alt personale arbejder på lige fod og med et utroligt højt faglige niveau uden anledning til konkurrence.”

– I dag tester man børn, så de får den rigtige hjælp. Det er mærkeligt, at det ikke blev taget op som en mulighed, at jeg kunne have en diagnose, siger Emma Sofie Olsen. Hun er hverken ord- eller talblind, men havde svært ved at koncentrere sig og se meningen med skolearbejdet. – Jeg kunne knap bruge en lineal til at sætte en streg, lyder det lidt opgivende fra Emma. Et skoleskift gjorde, at hun trods alt fik en god afgangseksamen fra 9. klasse. Hun fulgte den slagne vej og kom på Horsens Statsskole. – Det gik ok til at starte med. Men så blev det sjovere at gå til fest og drikke, siger Emma. Efterhånden blev presset fra både faglige og sociale krav for stort. I begyndelsen af 2.g fik Emma angst. – Jeg havde ikke været i skole længe og lå bare på min seng. En dag gik jeg grædende ned til min mor og sagde, at jeg ikke kunne mere. Jeg ville hellere arbejde, husker Emma Sofie Olsen. Så allerede inden hun var 18, fik hun job i hjemmeplejen. Arbejdet blev en flugt for Emma. Noget hun kunne ty til, så tankemyldret og rastløsheden ikke fyldte for meget.

Mormors ord Men hun ville videre. Så tilbage til Statsskolen. – Der gik tre dage, så droppede jeg ud igen. Jeg følte, mit hoved var ved at eksplodere.

Jeg er energisk, udadvendt og god til at passe på andre omkring mig. Jeg brænder for syge plejerskefaget, for sundhed og for at løse konflikter.

ÅRETS PRAKTIKSTED Praktikvejleder Kimmie Jørgensen er så glad for de Sygeplejestuderendes Praktikpris 2021, at den er hægt op midt på gangen ved personalestuen i Ceres Centret i Horsens.

Emma begyndte i hjemmeplejen igen. Måske var det kun hendes mormors ord, der holdt hende oppe. – Hun har altid sagt, at man ikke kan alt, men alle kan noget. Jeg skulle bare finde den rigtige hylde, siger Emma i dag. Via et par omveje fandt Emma frem til, at HF som fjernstudie var en holdbar løsning. Så holdbar, at hun gennemførte og dermed endelig kunne sende ansøgningen afsted til sygeplejeskolen i Horsens. – Jeg begyndte at græde, da jeg fik at vide, at jeg var kommet ind. Det var helt fantastisk, siger Emma, så man stadig tydeligt kan mærke, hvor meget det betød for hende.

Som en ny start på livet Efter optagelsen kunne Emma begynde at arbejde med sig selv. Hun gik til en psykolog, som allerede efter en halv time sagde, at hun burde til en psykiater. For hun havde nok ADHD. Ganske rigtigt – hun fik både diagnose og medicin. – Det var nærmest uhyggeligt, så hurtigt det virkede. Jeg var alene hjemme og havde set fem afsnit af ”Politijagt” i en køre. Pludselig kunne jeg koncentrere mig, mindes Emma Sofie Olsen. I dag funderer hun over, hvorfor hun først har fået sin diagnose nu. – Jeg kunne måske have undgået at gøre en masse dumme ting og sluppet for udfordringer og nederlag. Jeg har altid været kreativ og haft mange idéer – måske kunne det have hjulpet til at finde de gode idéer. Selve diagnosen er hun glad for. ADHD giver hende en masse gode ting, når bare det kan få en fornuftig retning. – Jeg er energisk, udadvendt og god til at passe på andre omkring mig. Jeg brænder for sygeplejerskefaget, for sundhed og for at løse konflikter. Jeg er god til at tale med mennesker, siger en selvbevidst Emma, der har lært at sætte pris på den, hun er. Energien og interessen for mennesker har de 17 beboere på Ceres Centret i Horsens nydt godt af. Først i ti ugers praktik på 3. semester, siden som fast afløser. – Her er et fantastisk og fagligt dygtigt personale. Jeg har fået plads til at udfolde mig, samtidig med at det er ok at lave fejl, når man bare er ærlig om det. Det giver en abnorm tryghed, siger Emma Sofie Olsen.

Fra udfordring til fordel Emmas kliniske vejleder er tydeligvis ikke bare glad for praktikprisen, men også for Emma. – Hun har vendt sine udfordringer til en fordel og har tænkt innovativt. For eksempel har hun kunnet genkende sit eget behov for struktur hos beboerne, siger klinisk vejleder Kimmie Jørgensen. Dermed har Emma brugt sin ADHD som et redskab og set noget, andre ikke kan se. Kimmie Jørgensen er på egne og kollegernes vegne rørt over at have fået prisen. – Men der er lige så meget en ære, at Emma havde lyst til at indstille os. Jeg håber, det kan være med til at vise, at der er meget mere i en plejehjemspraktik end at få beboerne op om morgenen. Det er et komplekst og udfordrende område, siger Kimmie Jørgensen.

Trygheden er også det, Emmas indstilling til titlen som årets praktiksted handler om (se boks). – De har hjertet på rette sted, og min vejleder Kimmie har haft struktur på vejledningen. De har været gode til at tage hensyn til min ADHD og spurgt, om det var i orden at tage en ekstra borger ind i mit program i næste uge, så jeg ikke fik for mange skift og uforudsete ting, siger Emma.

Vil hjælpe andre Emma elsker arbejdet på Ceres Centret. Men når hun er færdig som sygeplejerske, står der noget helt andet på programmet. – Jeg vil være selvstændig og hjælpe andre, der har ADHD. Jeg vil holde foredrag og udvikle redskaber, der kan hjælpe børn og unge, fortæller Emma Sofie Olsen. Hun er allerede med i studentervæksthuset på UCN. – Jeg har en god idé til at kunne udvikle det redskab, der skal gøre, at der bliver plads til alle i en skoleklasse. Så alle lærer at stole på sig selv og sine tanker, siger Emma. Hun er meget hemmelighedsfuld med, hvad idéen går ud på. Men hun gør det, hun anbefaler alle andre: Stoler på sig selv og forfølger sin drøm.

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Per Colstrup Vinkel og Jacob Gøtzsche

MIDTNYT

Nye studerende budt velkommen af DSR I februar startede hundredvis af nye stu derende rundt om på sygeplejeskolerne. DSR har i samarbejde med de studerendes organisation SLS været på besøg. Vi er blevet taget godt imod og rigtig mange af de unge har valgt fra første studiedag at blive medlem af DSR.

Lotte Niebur ny kredschef

Fællesskabet i fokus på TR-dag

Lotte Niebur havde 1. februar første arbejdsdag som Kredschef i Dansk Sy geplejeråd, Kreds Midtjylland. Den nye chef for kredsens kontor og ansatte har solid erfaring i faget. Hun blev uddan net sygeplejerske i Silkeborg i 1990 og har siden arbejdet som først sygeple jerske og i den seneste årrække som leder. Lotte var indtil starten i DSR over sygeplejerske på Kvindesygdomme og Fødsler på Hospitalsenhed Midt.

At være tillidsrepræsentant er for de fleste fyldt med faglige udfordringer. Både dem, der motiverer, og dem, der skaber udfordringer. Derfor arrangerer kredsen med mellemrum TR-kollegier. Her kan til lidsrepræsentanterne få råd og vejledning af hinanden og kredsens formandskab. På Regionshospitalet i Horsens var der god energi og overskud til et billede i solen.

NYE FAGLIGE KONSULENTER I KREDSEN Ida Hansen

ny servicemedarbejder Ida Hansen er af mange i medlems huset allerede et kendt ansigt. Nu vil hun også møde medlemmerne på permanent basis, når de er i huset. Ida er startet som servicemedarbejder. Velkommen til Ida.

Der er både nyt og genken deligt i de to nyansatte faglige konsulenter. Lis Johansen har tidligere været ansat i Kreds Midtjylland og kommer til jobbet fra en lignende stilling i Nordjylland. Sandie Poulsen er helt ny i DSR-regi, men kommer til jobbet med 10 års erfaring som konsulent fra 3F, HK og jobcenter Horsens.

FARVEL TIL KREDSCHEFEN

Tekst og foto: Per Colstrup Vinkel

Ann Dahy takker af som kredschef

FRA PYLONER K

an du ikke lige finde et sted, hvor vi kan være? Beskeden fra formand Else Kayser til den nyansatte kredschef var meget direkte. For den var vigtig. Fire amtskredse skulle smelte sammen til en, og den nyansatte kredschef Ann Dahy skulle finde lokaler i Silkeborg-området. Lokalerne skulle være fællesnævneren for kredsens sygeplejersker. En lavpraktisk opgave, der blev løst med den tidligere møbelbutik i Virklund. Nu ventede den virkelige udfordring: At få medarbejdere fra fire organisationer smeltet sammen til en stærk enhed, der kunne være garant for kvalitet til medlemmerne. Et arbejde, der blev igangsat med udgangspunkt i et citat, der skulle vise sig at blive en integreret del af DSR, Kreds Midtjylland -”Medlemmet som hædersgæst”. – For mig handlede det om, at den sammensatte gruppe af medarbejdere fik et fælles mål at arbejde i retning af. Et fælles mål, der samtidig skulle sætte stor fokus på alt det, medlemmerne kunne få ud af os som kreds. Det var ekstra vigtigt i en tid, hvor nogle ville føle, at sammenlægningen rykkede deres fagforening længere væk, fordi den fysiske afstand blev større, fortæller Ann Dahy.

Personlighed og lederskab Meget passende var Else Kayser en af talerne, da Ann Dahy sidst i januar holdt afskedsreception. Både medarbejdere, politikere og samarbejdspartnere satte ord på, hvordan den afgående kredschef med sin personlighed og lederskab har været en vigtig årsag til, at Kreds Midtjylland i dag er en veldrevet organisation til gavn for medlemmerne.

TIL POLITIK

31. januar havde kredschef Ann Dahy sidste arbejdsdag på kontoret i Virklund. Nu venter andre opgaver og udfordringer for den tidligere oversygeplejerske på kræftafde lingen i Vejle, der i 13 år har sat sit præg på DSR, Kreds Midtjylland.

Ann Dahy har altid haft et særligt opmærksomhedspunkt for medlemmerne i sit virke som kredschef. Nu bliver tiden til mere fokus på børnebørn og egne interesser.

At drive og lede en politisk organisation, hvor forhandling er omdrejningspunktet for det meste, har lært Ann Dahy meget om ledelse. I et hus fyldt med selvstændige konsulenter er lederrollen en meget anden, end rollen som oversygeplejerske i et hierarkisk hospitalsvæsen. Læg dertil rollen som vicevært med ansvar for alt fra alarmer til ventilation, og du har en jobfunktion, der vil sprænge skalaen for et almindeligt CV på LinkedIn. Men den nu tidligere kredschef lægger på ingen måde de mange opnåedede kompetencer på hylden. – Jeg skal ikke ud og realisere alt det, jeg ikke har nået. Jeg skal bruge noget af det, jeg har fået med mig. Jeg sidder i bestyrelsen for Rude Strand Højskole, og så er jeg blevet valgt til formand for Aarhus Stiftsråd. Det bliver vildt spændende, jeg glæder mig, fortæller Ann Dahy. Derudover er kalenderen godt booket med ture til de to børn og tre børnebørn i København. Selvom chefjobbet nu er fortid for Ann, så tyder intet på, hun får svært ved at fylde kalenderen ud.

Tekst: Per Colstrup Vinkel

Tilbud til seniorer Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de lokale Senior sammenslutninger. Bemærk at du er velkommen til Seniorsammenslutningernes arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Du kan altid holde dig opdateret om de seneste nye arrangementer via kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland Program for VEST Holstebro, Herning og omegen Onsdag den 4. maj 2022 kl. 14.00-16.00 Bydelsmødre Kom og bliv klogere på det unikke arbejde Bydelsmødrene gør for at bringe håb og foran dring i isolerede kvinders liv. Sidste frist for tilmelding er den 27. april 2022 til Karen Margrethe Kølbæk, e-mail: kmk_285@hotmail.com eller tlf.: 2241 7491. Mandag den 13. juni 2022 kl. 11.00-15.00 Senior Walk ved Handbjerg Marina Sidste frist for tilmelding er den 30. maj 2022 til Karen Margrethe Kølbæk, e-mail: kmk_285@hotmail.com eller til.: 2241 7491.

Program for NORD Viborg, Skive og omegn Onsdag den 4. maj 2022 kl. 14.00-16.30 Fra Montenegro til Mols Foredrag v/Mila Pajovic. Tilmelding: senest d. 25/4-2022. Karen Højgaard Jakobsen, e-mail: kahojakobsen@gmail.com eller tlf.: 2170 1484 Marie Søe-Knudsen, e-mail: marie@soe-knudsen.dk eller tlf.: 2945 0033

Program for SYD Silkeborg, Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder, Ikast-Brande og Samsø. Torsdag den 2. juni 2022 Sommerudflugt Sæt kryds i kalenderen. Nærmere program følger.

Program for ØST Aarhus, Randers, Grenå og omegn Ingen planlagte arrangementer – hold øje med hjemmesiden.

MIDTNYT

Følg Kreds Midtjylland på Facebook På vores facebook side fortæller vi om alt fra medlemsmø der til medlemmer i medierne. Det er her, du hurtigt og præcist kan blive opdateret på, hvad der sker i kredsen netop nu. Vores side hedder Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.

Kreds Midtjylland på Instagram – dsr_midtjylland Kreds Midtjylland har fået sin egen profil på det sociale medie instagram. Den hed der: dsr_midtjylland. Her vil du kunne følge med i aktiviteter rundt om i kredsen, få et indblik i organisatio nens arbejde, og så vil medlemmer være ”gæsteværter”. Har du mod på at være vært, så skriv til pco@dsr.dk

MEDLEMMER I MEDIERNE Sygeplejersker fra hele kredsen medvirker ofte i tv, radio, aviser eller andre medier. Dermed er de med til at give indsigt og indblik i hverdagen som sygeplejer ske. På kredsens hjemme side kan du altid finde oversigten over, hvem der har medvirket hvor. Listen opdateres dagligt. Herunder finderdu et lille udpluk af produktioner, hvor kredsens sygeplejersker medvirker.

Charlotte Marie Melchior stod i BT frem med fortællingen om, hvordan mange følte, at Region Midtjyllands Vinterpakke ramte skævt. Til trods for, at hun har flere årtiers erfaring, var der ingen Vinterpakkebonus. Det var der til gengæld til hendes søn, der har fritidsjob som portør.

Studerende og kredsbestyrelsesmedlem Thomas Sten Johansen forklarer i JyllandsPosten, hvorfor en netbaseret uddannelse til syge plejerske har stor værdi. Fordi det giver mulighed for studerende, der har andre forpligtelser i livet end at passe studierne.

Plejehjemmet Ceres Centret i Horsens er blevet kåret til kredsens bedste praktiksted. I Horsens Folkeblad sætter Emma Sofie Olsen, der som studerende indstillede sit praktiksted, ord på, hvordan stedet har fået hende til at vokse i arbejdet som sygeplejerske.