DSR Midt - nummer 3 - 2022 by Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Meget

Læs mere s. 8-9 Seniorfællesskaberne er for alle sygeplejersker over 55 år. DSR midt var med på tur og fik noget af en overraskelse.

mere end en pensionistklub NR. 3 · 2022

Deltag i Generalforsamlingkredsens

Styrk TRIO-samarbejdet

Redaktion

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

EN NY START

Hun var træt af den inspirereblevtilSofiebrok.konstanteDerforstilledeSchøningopbyrådsvalgetogvalgt.Nuvilhunandre.

Tilbud til seniorer

Læs mere s. 7

Per Colstrup Vinkel (DJ, ansvh. redaktør)

• Marienlystvej 14 8600 Silkeborg

• Stationsvej 8a 7500 Holstebro

2 INDHOLD

Læs mere s. 17

• ECOPARK, Bautavej 1A 8210 Aarhus V www.dsr.dk/midtjyllandTlf.midtjylland@dsr.dk46954600

Oplag 20.100

I vores temaserie møder vi Benjamin Rask, der tog et stort spring for at genfinde glæden ved livet.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 14. årgang. Nr. 3 2022

Jonna Fuglsang Keldsen, Carsten Lorenzen, Per Colstrup Vinkel, Mikkel Berg

Vi var med på job hos på udensygeplejerskerVagtcentralen.AMKHerarbejdernogensindeatværeifysiskkontaktmedpatienterne.Detstillerstorekrav.

Læs mere s. 7

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

Næste DSR midt udkommer dec. 2022.

MED BIND FOR ØJNENE

UDVALGTE

FINDTILBUDOMTALEAF

Design

Fotos

Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på arrangementerwww.dsr.dk/kredse/midtjylland/

Daniel Dalsgaard, OTW A/S

DSR midt årligt.fireudkommergange

SOFIE STEMMESLUGERBLEV

skers hverdagshistorier. Barske og ærlige fortællinger, der over tid har skabt en større forståelse i samfundet for, hvorfor et opgør med den løn, vi og andre kvindedominerede fag får, er nødvendigt, hvis vi som samfund også i fremtiden skal kunne rekruttere sygeplejersker.Vier,desværre, ikke i mål endnu. Men vi kæmper videre. I kampen er alle stemmer vigtige. Den 26. oktober er der general forsamling i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland. Det er her, vi sætter kursen for kredsens arbejde de kommende år. Du er velkommen med dine idéer og holdninger til, hvordan vi kommer videre sammen. Jeg glæder mig til at deltage i debatten og høre jeres forslag.

Anja Laursen, kredsformand

Vi har som sygeplejersker stor betydning for borgeres og patienters sundhed og syg dom. Derfor er efterspørgslen på lige netop vores kompetencer mange steder i sund hedsvæsenet ekstra stor. Der bliver flere ældre og flere multisyge, samtidig med at vi konstant udbygger mængden af behand lingsformer og tilbud i vores sundhedsvæ sen. Det hænger bare ikke sammen, når der bliver flere patienter og færre i arbejdsstyr ken - det øger den i forvejen store mangel på sygeplejersker.Desværremå vi konstatere, at det ikke viser sig i vores løn og vores kamp for ligeløn. Derfor bliver vi nødt til at fortsætte lønkam pen, sammen.

Forståelsen for, hvorfor forandring er tvingende nødvendig, er blandt andet skabt i kraft af mange helt retning:ansvaretunder.denalesommer.afogbeskyldningervæsenet.omFordimangelhistorier.sygeplejerskersalmindeligehverdagsBarskehistorier.påpersonale,kanskabemodstand.viærligtfortællerbeslutningstageredenudfordrendedagligdagisundhedsDetbetyder,atvierblevetmødtafom,atvitalervoresfagned,atdetderforerselvforskyldt,atantalletansøgeretilstudietfaldtvoldsomtdenneEnrækkelederskribenterivoresregioaviserharbakketosopiatfortælleomoftealtforudfordrendevilkår,viarbejderYdermerebemærkedeaviserne,atkunkanogskaladresseresienModarbejdsgiverneogpolitikerne.

Anbefalinger skærer det ud i pap

Det starter med løn.

Vi har i DSR udgivet 12 anbefalinger om rekruttering og fastholdelse. De giver et klart svar på, hvordan skuden skal vendes, hvis vi vil sikre et samfund, hvor antallet af syge plejersker kan følge med efterspørgslen. Det er gode gennemarbejde anbefalinger, der starter med et helt grundlæggende budskab i anbefaling 1:

3LEDER

Herudover sætter anbefalingerne spot på, hvor vigtigt det er, at vi som faggruppe udvikler os. En udvikling, der er helt naturlig og nødvendig, eftersom kravene til vores i forvejen høje kompetenceniveau hele tiden skærpes. Udviklingen kræver tid til reflek sion og opkvalificering, hvilket er yderligere grundelementer i vores anbefalinger. Vi er som gruppe fagligt ambitiøse på sundheds væsenets og patienternes vegne. Det er en tilgang der, midt i en udfordrende tid med

Aktiver din egen stemme i debatten Forståelsen for, hvorfor forandring er tvingende nødvendig, er blandt andet skabt i kraft af mange helt almindelige sygeplejer

Mens vi venter …

skrivende stund er det helt tydeligt, at vi venter på et folketingsvalg. Der er rigtig mange politiske budskaber om, hvordan man løser de store udfordringer med især fastholdelse og rekruttering af sygeplejer sker til sundhedsvæsenet.

De lange gange og den flade bygningsstruktur gør, at Rehabiliteringscentret i Herning ved første øjekast mest af alt minder om en labyrint. De fire udgange fra labyrinten er dér, hvor de fire meget forskellige afdelinger, centret rummer, er placeret.Selvom centerlederens kontor kun er et stenkast fra hovedindgan gen, er det på rundvisningen tydeligt, at hun kender alle kroge af det store hus, hun i godt to år har været leder for. Selv om administrative opgaver er en naturlig del af dagligdagen, har det fra første arbejdsdag været et fokus punkt at være synlig for personalet.

– Jeg fik gåsehud, første gang jeg oplevede, hvordan personale og borgere sad og sang helt impulsivt en dag. Det er så fedt, at vi er nået hertil.

om med her. Der er noget, jeg gerne vil have, du skal se.

– Medarbejdere har brug for en leder, der har styr på, hvad der rører sig. Ved, hvad patienterne fejler, har kontakt med pårørende, og i øvrigt hvad der fylder hos personalet. Det nemmeste er at bedrive management og forandring fra skrivebordet med instrukser og strategier. Det vigtigste for mig er lederskabet, derfor bruger jeg meget tid på det relationelle. Jeg har fået implementeret en ny

ledelsesstruktur, hvor der både er en assisterende centerleder og en afdelingsleder. Sammen kan vi være en nærværende og synlig ledelse, forklarer Hanne Berg Fog.

Efter en rask travetur er vi kom met til et af centrets fællesområder. Her er lige dele borgere og medarbej dere samlet om formiddagskaffen. Der snakkes om alt fra weekendens nederlag til den lokale fodboldklub til rygterne om et forestående folke tingsvalg. Her er ingen hastværk. Det er tydeligt, at man på centret har en hverdag, hvor der tales om stort og småt borgere og ansatte imellem.

INVESTERING IGIVERMEDARBEJDERNEIBONUSHERNING

Flere centerledere i løbet af en kortere årrække og en stor personaleomsætning. Det var udgangspunktet for Hanne Berg Fog, da hun for godt to år siden startede som leder for Rehabiliteringscentret i Herning. I dag er skuden vendt.

At vi ser menneskerne, der er her, og ikke hvilken sygdom de har. Det er megafedt, fortæller en tydeligt stolt Hanne Berg EksempletFog.er beviset på, hvordan huset de seneste to år har arbejdet målrettet på flere fronter. For med stor medarbejdergennemstrømning, højt vikarforbrug, vakante stillinger og en række ledere var huset tidligere

4 DET GODE ARBEJDSMILJØ Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Hanne Berg Fog har brugt både teori og praktisk erfaring i arbejdet med at skabe sygeplejersker.arbejdspladstilcentretRehabiliteringsgenereltarbejdsvilkårbedreoggøreiHerningenattraktivfor

Svær start

– Jeg har erfaring fra flere lederjob i det regionale system, hvilket hjalp mig i arbejdet med at rekruttere. Jeg havde i jobopslagene meget fokus på at få beskrevet fagligheden, så også erfarne og dygtige sygeplejersker kunne se sig i jobbet. I samarbejde med medarbejdere, der var gode ambassadører for Rehabiliterings centret over for andre sygeplejersker, lykkedes det at rekruttere. Det var første skridt mod en proces, hvor vi har fået skabt et godt omdømme som en arbejdsplads med høj faglighed, hvilket har hjulpet, når vi siden har skulle rekruttere sygeplejersker.

mig er tillid begge veje afgø rende. Vi brugte i starten tid på at tale om det, der var. Vi havde hjælp fra konsulenter i samtalerne. For samtalerne skulle munde ud i, at vi i fællesskab kunne slippe fortiden. Det er nødvendigt for at kunne komme videre, fortæller Hanne Berg Fog.

Samtidig indledte den nye leder en dialog med personalet om, hvad der skulle til for at fastholde dem. Det var bl.a. mere uddannelse og færre weekendvagter. Personalet ville se forandringen ske, før de troede på det. Første signal om nye vinde kom på Hannes anden dag. Kontorets store skrivebord stod med flot udsigt over naturen, men med ryggen til de medarbejdere, der vovede sig ind på chefens kontor. Det blev vendt som et signal om åbenhed, inden den nye leder for alvor tog fat på arbejdsopga

udfordret. I dag er personalegrup pen mere fast, og der er færre vikarer. Det giver en stabil dagligdag, hvor medarbejderne kender hinandens personligheder og kompetencer. Hanne fremhæver medarbejdernes engagement, faglighed og ansvar som afgørende for, at en forandring til det bedre er lykkedes. For huset oplever, som alle andre steder, travl hed. I fællesskab løftes disse opgaver med positivitet og god energi.

verne.–For

Hanne Berg Fog havde knap sat sine fødder på sit nye arbejde, før der skulle laves jobopslag. Seneste rekrut teringsforsøg havde været forgæves, så der skulle tænkes kreativt og aktiveres netværk, hvis missionen om at få besat de vakante stillinger skulle lykkes.

Herefter startede en tid, hvor nye hverdagsstrukturer blev afprøvet. Udgangspunktet er, at alle medarbej dere via briefinger, morgenmøder og nyhedsbreve er bedst muligt oplyst om de ting, der aktuelt foregår. På samme måde var den nye leder trans parant om, hvad der fyldte aktuelt for hende. For Hanne Berg Fog er det vigtigt som leder at sætte rammen for, at der kan dannes relationer på tværs

At skabe mere harmoni mellem privat- og arbejdsliv. Netop det var et af de vigtigste fund, Hanne Berg Fog gjorde i forbindelse med sin master afhandling. Hvor afgørende det er, at man har en tilfredsstillende balance mellem det private og arbejdet. Med implementeringen af de timelønnede studerende er det lykkedes at sikre, at sygeplejersker kan arbejde hver fjerde weekend, tidligere var det hver tredje. For social- og sundhedsassistenter er det nu hver tredje weekend mod før hver anden.

Hanne Berg Fog har sideløbende med sit arbejde som leder taget en master i offentlig ledelse. Hun beteg ner de ting, hun har iværksat, som en god kombination af praktisk erfaring fra andre arbejdspladser og den teori, hun har arbejdet med, da hun i sin masterafhandling blandt andet fokuserede på, hvad der skal til for at fastholde medarbejdere på deres job.

– Man kan få mennesker til at gøre mange ting, hvis det er værdi- og meningsfuldt. Åbenhed og synlighed er afgørende i dette arbejde. Det er samtidig vigtigt, at medarbejderne har det godt med dem, de arbejder sammen med. De relationer, der dan nes ved at prioritere team-building og andre sociale elementer, gør, at man har lettere ved at fastholde personale. Et element, der er vigtig på flere fron ter. Dels er stor personaleudskiftning dyr, dels giver en fast personalegruppe ro og arbejdsglæde, hvilket smitter af på patienterne, forklarer lederen.

Læs med i næste nummer, når vi igen besøger Rehabiliteringscentret i Herning. For at høre to sygeplejersker fortælle, hvilken påvirkning et godt arbejdsmiljø har for arbejdsglæden og lysten til at udvikle sig fagligt.

6 DET GODE ARBEJDSMILJØ

– Jeg har som leder ansvaret for patientsikkerheden. Jeg skal kunne se mig selv i spejlet hver morgen og sige, det her er jeg stolt af. Det kan jeg ikke, hvis ikke mine medarbejdere har de rette kompetencer. Har de ikke det, så føler de sig usikre og utilstræk kelige, og det gør det svært at fast holde. Skal man sige det firkantet, så har vi som ledere ikke råd til at lade være med at investere i medarbej derne, fortæller Hanne Berg Fog.

med informationer, men opdelt un der emner. Særligt muligheden for at komme på kurser og efteruddannelse fylder meget. Ingen tilfældighed.

At investere i medarbejderne er afgørende for at skabe en god arbejdsplads, der samtidig leverer god kvalitet for de borgere, der har brug for hjæp.

I forlængelse af arbejdet med at skabe kontinuitet på medarbejder siden, har man rekrutteret en række sygeplejestuderende som timeaflø sere. På den måde er vikardækningen stabil, og det kan måske endda igang sætte rekruttering af morgendagens medarbejdere.Destuderende har intet imod at arbejde i weekenden, hvilket er med til at løse en anden stor opgave.

Fra sin kontorplads har Hanne altid medarbejderne.øjenhøjdeligværeledernårEtkommernesker,medøjenkontaktdirektedemenderind.vigtigtvalg,mansomgerneviltilgængeogværeimed

Dyr, men nødvendig investering Opslagstavlen i medarbejdernes frokoststue kan bedst betegnes som et struktureret kaos. Masser af sedler

– Det er tankevækkende, hvor vigtigt det er, at arbejds- og privatliv hænger sammen. Samfundsnormerne ændrer sig. Hvis du er en god mor, skal du se alle fodboldkampene, sidde i forældreråd og så videre. Sådan er det med mit yngste barn. En kontrast til min ældste, hvor der slet ikke var de forventninger, der har samfundsnor merne ændret sig. Jeg kan ikke ændre på de tendenser, men jeg kan forsøge at hjælpe mine medarbejdere ved at tilbyde fleksibilitet, fortæller Hanne BergHunFog.understreger, at de studerende og timeafløsere ikke kan erstatte syge plejersker. Men fordi man er lykkedes med at ansætte det antal sygeplejer sker, Rehabiliteringscentret har brug for, giver det mulighed for fleksibilitet. Naturligvis vil det fra tid til anden være udskiftning i personalegruppen, særligt hos de studerende, der bliver færdige og skal søge job. En udskiftning Hanne Berg Fog imødeser med mere og mere ro. Det med god grund. For ansøgerne står faktisk i kø. Rygtet om den gode arbejdsplads har spredt sig.

af fag og teams, lige som kompetence udvikling er et vigtigt fokuspunkt.

Man kan få mennesker til at gøre mange ting, hvis det er værdi og meningsfuldt.

I DSR, MEDMIDTJYLLANDKREDSSPISNING GRIB CHANCEN OG STYRK ARBEJDSPLADSEN TRIO Kredsen tilbyder, at I som TRIO tillidsrepræsentant)repræsentant,(arbejdsmiljølederogkan få sparring og hjælp med et udviklingstiltag gennem metoden ”aktionslæring”. – Vi vil gerne understøtte en proces ude på den enkelte arbejdsplads, der medvirker til, at TRIO’en bliver styrket og får endnu mere gennemslagskraft, forklarer arbejdsmiljøkonsulent Rikke Borgbjerg fra DSR, Kreds Midtjylland. Du kan læse mere om aktionslæring her www.aktionslaering.dk . Er du og din arbejdsplads interesseret i at høre mere om aktionslæring, så kontakt en af kredsens arbejdsmiljøkonsulenter Jens Sonne, jso@dsr.dk eller Rikke Borgbjerg, rbo@dsr.dk Årets generalforsamling afvikles i Viborg 26. oktober fra kl. 16.30. Alle medlem mer er velkomne til både spisning og den mere formelle del. Ud over selve generalforsamlingen vil der også blive lagt op til debat med udgangspunkt i emnerne ”ligeløn” og ”faglighed”. Tilmelding via kredsens hjemmeside senest 12. oktober.

Escape Rooms, praktiske øvelser, oplæg om karrieremuligheder samt rund visning på de enkelte afsnit. Det var ingredienserne, da Regionshospitalet i Horsens for første gang arrangerede Sygeplejefestival. En slags sommer skole, hvor de studerende over to dage får mulighed for at opnå ny viden og kompetencer, mærke hospitalets kultur og høre om overgangen fra studerende til nyuddannet.

105 FULDTIDSSTILLINGER ... STOR KORTLÆGNING AF FLEKSIBILITET PÅ AUH Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Mikkel Berg Pedersen/Per Colstrup Vinkel MIDTNYT 7

Så mange timers fleksibelt arbejde leverede de cirka 2500 sygeplejersker, der i uge 2 indberettede deres arbejde til hospitalets tillidsvalgte. Undersøgelsen iværksat af fæl lestillidsrepræsentant Susanne Irene Diener havde til formål at dokumentere, hvor meget sygeplejersker arbejder fleksibelt for at hjælpe et trængt sundhedsvæsen. Undersøgelsen blev foldet bredt ud i fagbladet Sygeplejersken, flere regionale medier lige som den vil blive brugt strategisk i kredsens arbejde med at sikre bedre løn og arbejds vilkår til sygeplejersker.

SYGEPLEJEFESTIVAL I HORSENS

FORSAMLINGGENERAL

– Det er et helt fantastisk frirum, hvor man møder gamle kollegaer og falder tilfældigt i snak med andre. Vi har vores fag som fæl lesnævner. Et fag, vi alle brænder for, uanset om vi har forladt arbejdsmarkedet eller ej. At kunne fortsætte det stærke arbejdsfælles skab, vi alle har oplevet, i dette forum bety der meget. For dem, der er gået på pension, er det med til at udfylde det tomrum, der naturligt opstår, fortæller Birte Jønsson.

en store, sorte sky trækker direkte mod Handbjerg Marina, hvor 30 seniorsygeplejersker er klar til at tage fat på fem kilometers travetur. Kredsbladets udsendte reporter overvejer at foreslå, om man lige skulle se tiden an i betragtning af skyens voldsomme størrelse.

Det bliver ved en overvejelse.

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang KeldsenSENIORSAMMENSLUTNINGEN8

– Klokken er 10, der er afgang. Vi passer tiden, det har vi altid gjort.

Seje seniorer er meget mere end pensionister

sygeplejerskerne fortsætter med til trods for den massive regn, iagttages med beundring af en gruppe arbejdsmænd, der for en stund har søgt ly under et halvtag ved den lokale maskinfabrik.Foraniflokken går Anita Døfler og Birte Jønsson. De er to billeder på, hvor forskel lige og alligevel ens man kan være som en del af fællesskabet i Seniorsammenslut ningen. Birte Jønsson er ny i fællesskabet og var egentlig gået på efterløn, da jobbet med at vaccinere mod covid-19 førte til en deltidsansættelse på det nye sygehus i Gødstrup. Det til trods nyder hun seniorfæl lesskabet.

Når sygeplejerskerne i Seniorsammenslutningen mødes, er der både socialt og fagligt fokus. For flere og flere af sammenslutningens medlemmer er stadig aktive på arbejdsmarkedet.

Den lige dele venlige og bestemte stemme taler med en sådan autoritet, at der ikke her sker tvivl blandt gruppen, der sætter i gang med kurs mod stranden. Øjeblikke senere åbner himlen sig over os. Den beslutsomhed,

Hun fremhæver, hvordan hun som aktiv på arbejdsmarkedet har meget ud af Senior sammenslutningen. Hun medgiver, at sam menslutningen ude fra kan opfattes som en ”pensionistklub”. De senere år har andelen af

Fokus på fremtiden

indtage sofaen. Det her fællesskab er med til at holde mig frisk og mentalt velfunge rende. For jeg er stadig en sygeplejerske, der bekymrer mig om mit fag. Derfor er det dej ligt at kunne snakke fag og faglighed i dette forum, den snak jeg før havde på mit arbejde, fortæller Anita Døfler.

Det mærkes tydeligt i samtalerne, hvordan faget fortsat fylder. De mange år på arbejds markedet giver erfaring og indsigt. Elemen ter, der danner baggrund for samtaler om, hvordan fremtidens sygeplejersker skal kunne klare sig. For her håber seniorsygeple jerskerne, at de på flere fronter kan hjælpe.

Det eneste faste element i frokost.lesskabernesseniorfæludflugtererHerudovervariererarrangementerneligefravandreturetilrundvisninger. 9

De kloge samtaler fortsætter over froko sten, der er et fast element, når seniorsy geplejerskerne mødes. Med bedre tid i hverdagen bemærker flere, hvordan fokus på sygeplejersker ofte er på løn, arbejds pres og mangel på kollegaer. Et billede, der ærgrer, fordi der mangler nuancer i den ofte alt for sort/hvide skitsering af en sygeplejerskes arbejde.

Ved sin side på gåturen har Birte Anita Døfler. For hende er arbejdslivet et overstået kapitel. Det er netop derfor, at Seniorsam menslutningen er vigtig for hende. Så vigtig, at hun også har engageret sig i bestyrelses arbejdet og er med til at stå for arrangemen terne i løbet af året.

– Jeg har arbejdet, siden jeg var 18 år gam mel, det ville ikke være godt for mig bare at

Efter en sjaskvåd start bliver dråber erstattet af stråler, bedst som gruppen når stranden ved Limfjorden. Her nørdes der i forskellen på limfjordsøsters og den invasive stillehavsøsters. Regnhætter og paraplyer pakkes sammen, og snakkemakkere skifter, mens stemningen stiger. Måske fordi fokus på de forskellige østers leder tankerne på det stjerneskud, der venter deltagerne i den anden ende af traveturen.

medlemmer, der stadig er aktive på arbejds markedet, dog været stigende. Eneste krav for at deltage i arrangementerSeniorsammenslutningerneser,atmanharrundet55år.

– Vi taler meget om, hvordan vi ældre, der har haft et langt og godt arbejdsliv, fortsat er en arbejdskraftreserve. Hvis man kan skræddersy arbejdslivet efter seniorernes vilkår og evner, som det skete under vac cinationsindsatsen, så kan der her være en stor arbejdsreserve. Det fjerner ikke pro blemerne, men kan være med til at aflaste næste generation og det alt for store pres, der i dag møder dem fra første dag på jobbet, fortæller Birte Jønsson.

Holde sig mentalt frisk

Hun fortæller, at hun kender mange andre, der, præcis som hende selv, har fået deltidsansættelse i sundhedsvæsenet i forlængelse af tilknytningen til vaccinati onsindsatsen. Den store mangel på syge plejersker, kombineret med, at seniorerne var ”inde i systemet”, fik arbejdsgiver til at få øjnene op for, hvordan der ligger en uudnyttet arbejdskraftreserve. Endda en reserve med enorm erfaring og driftssik kerhed.

Nuancer i debat

– Der er så mange muligheder i vores fag. Basissygeplejerske, leder, underviser. Du kan arbejde mindre i nogle perioder, mere i andre, alt afhængig af hvilken livssituation man står i. Mulighederne er mange. Det skal vi være bedre til at fortælle, præcis som arbejdsgiver skal give mulighed for fleksible ansættelser. Særligt i en tid med stor mangel, forklarer Anita 17Demgementerenden.mentSeniorsammenslutningensDøfler.arrangepåHandbjergMarinalakkermodHeldigviserderalleredeflerearranatsefremtililøbetafefteråret.kandulæsemegetmereompåsideidettemagasin.

e seneste år været anderledes, særlige og uforudsigelige. Bedst som corona blev en mindre indgribende faktor i vores hverdag, kom krigen i Ukraine. En krig, der måske nok er langt væk, men alligevel rammer vores samfund. Stigende priser på alt fra fødevarer til varmeregningen påvirker husholdningens økonomi. Sygeplejersker er i den omskiftelige tid gået foran i kampen for at sikre, at vi som samfund kunne bevare mest muligt normalitet. Længe inden corona ramte, har arbejdslivet været udfordret for mange sygeplejersker. For selv om det for nogle er glemt, så var manglen på sygeplejersker stor også inden pandemien.

Corona, strejke og kropdenstodgikvagtplanenogdererfarneRaskBenjaminblevpersonaleudskiftningstorvedatfastholdeLysanderirollensomdensygeplejerske,skulletageansvardækkeind,nårigenikkeop.Ensituation,derpåiflereår,indtildagBenjaminssagdestop.

Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang Keldsen10 EN NY START

Jeg drøm mer bare om badminton hvertirsdagTekst:

Du fik nyt job på Sterilafdelingen, hvad har det betydet for dig?

Smilet er kommet tilbage hos Benjamin, der med det nye job har fået fritiden tilbage. En fritid der blandt andet bruges på brætspilcafe.

Hvorfor sagde du dit job op?

Dit nye job er væk fra den direkte patientkontakt, hvordan er det?

Den tid, jeg har nu, skal i stedet bruges på at genopbygge mit sociale liv, det liv jeg ikke har haft i flere år, fordi arbejdet har fyldt for meget.

Presset kender 34-årige Benjamin Lysander Rask. Selvom han elskede sit job som sygeplejerske og tillids repræsentant på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på AUH, sagde han op tidligere på året. Noget skulle ske, hvis glæden og lysten til at blive i faget skulle bevares.

At blive udfordret fagligt og mærke, at man udvikler sig, det er for mig afgørende. Blandt mine første kol

At skifte til et helt andet arbejdsom råde, hvad har det betydet for dig?

legaer var der erfarne sygeplejersker, der havde været 40 år på samme afdeling. For dem og deres tid var det et kvalitetsstempel. Sådan tror jeg ikke, det er for den næste generation. Jeg bliver rastløs, hvis tingene bliver rutineprægede. Det er også derfor, jeg søgte jobbet her i Sterilafdelingen. Fordi ledelsen har et stort fokus på efteruddannelse og kompetenceud vikling af medarbejderne. Jeg tror ikke, hverken jeg eller mange af mine jævnaldrende kommer til at være i samme job i flere årtier. Til gengæld vil vi med tiden oparbejde en bred faglighed på flere områder. Noget, jeg er sikker på, der bliver efterspørgsel på i fremtidens sundhedsvæsen.

I DSR midt kaster vi lys på en række sygeplejersker, der har taget en stor beslut ning. De har skiftet job for at få ”En ny start”.

Det er faste arbejdstider, hvilket gør, at jeg kan begynde at planlægge mit liv uden for arbejdet. Helt konkret er jeg også begyndt at sove bedre, fordi min døgnrytme er stabil og ikke hele tiden ændres. Set i bagklogskabens lys har jeg ikke tænkt nok på mig selv. Jeg er i udredning for, om jeg har stressrelate ret psoriasis. Mine arbejdsmails bim lede i flere år konstant på min private telefon, min krop var i et beredskab

Mit arbejdsliv havde i flere år fyldt for meget. Der kom hele tiden ting, der gjorde, at jeg måtte stå til rådighed. Mine kollegaer jokede med, at jeg bare kunne sige min lejlighed op, for jeg var alligevel altid på arbejde. Det føltes sådan. Jeg kunne ikke plan lægge noget så simpelt som at gå til badminton, fordi jeg som ”erfaren” sygeplejerske skulle dække ind, når vi igen og igen skulle lære nye sygeple jersker op. Ikke et ondt ord om dem, men mangelsituationen gør, at vi som erfarne ofte er dem, der skal være fleksible og lukke huller. Det var mere reglen end undtagelsen, at det var sådan.

døgnet rundt. Det var ikke sundt, det skal jeg arbejde på at få forandret. Det handler om at lære, at man ikke skal tage arbejdet med hjem. Den tid, jeg har nu, skal i stedet bruges på at genopbygge mit sociale liv, det liv jeg ikke har haft i flere år. Det er faktisk hårdt, fordi man har stået uden for fællesskaberne. Fordi man lidt for ofte har sagt nej, da man skulle på job. Derfor er det så godt, at mit arbejde nu er i mere faste rammer, så jeg kan bruge mere energi på at skabe sociale relationer i alt fra løbeklubber og bad minton til brætspilscaféer.

Det er en anderledes måde at tænke sygepleje på. Jeg er bindeled mellem operationsafdelingerne og sterilcen tralen. For eksempel arbejder vi på at ensarte instrumentbakkerne til de forskellige operationsafdelinger. Sam tidig er der en række opgaver, som hele tiden skal løses, for at sikre at dem, der har den direkte patientkon takt, kan varetage den bedst muligt. På den måde er jeg ikke bange for, at det her job bliver rutinepræget. Det giver mig en anden erfaring og indsigt i faget, samtidig med det giver mig muligheden for at blive andet og mere end sygeplejersken Benjamin, der er lidt for meget gift med sit arbejde.

EnTemaserie:nystart

Til denne temaserier søger vi sygeplejersker, der vil fortælle om det at turde skifte kurs i arbejdslivet for at genfinde arbejdsglæden. Er det dig, eller kender du en, så kontakt kredsens journalist Per Colstrup Vinkel, pco@dsr.dk

sygeplejerskermineatser,Jeg eftertilbagearbejdsglædenfåethar fralangtaltingomSelvtid.sværen detatmig,detsigersåperfekt,er ledersomjegnårforskel,engør atbetingelserbedreforkæmper under.fagvoresudøve TVÆRSPÅPORTRÆT 12 Tekst: VinkelColstrupPer Foto: KeldsenFuglsangJonna TVÆRSPÅPORTRÆT midtjyskepåindzoomer sygeplejersker.

SkytteHelle påchefsygeplejerskeogår58er RegionspåAfdelingKirurgisk Viborg.ihospitalet hendeserselv,HellemanSpørger lederedegiveatopgavevigtigste deleder,hunarbejdere,medog Rammernerammer.muligebedst sygeplebådeatgode,såværeskal Dettilfredse.erpatienterogjersker arbejde.hårdter styrholdeatkonstantoverUd hospitaletsHellepresserdriften,på tåleforkampeniledelseøverste Demedarbejderne.forforholdlige patienthøjsikreskalderforhold, pejlevigtigsteHellesafEtsikkerhed. attrygtværeskaldetater,mærker afdelinger.hendespåkomme priarbejdsdagHellesSelvom hunharkontoret,påforegårmært påtætarbejdspladshaveatvalgt hveriindsigtgiverDetpatienterne. nogetsygeplejerskerne,fordagen sigfortabeatikkeforvigtigterder heltogopgaveradministrativei faglighed.singlemme

dig?forfylderHvad denpåfokusstorharVi– nyanafintroduktiongode karrierepåogsåMensatte. omhandlerDetplanlægning. ogfunktionerhvilkespotte,at have,skalenkeltedenansvar arbejdslivderesnetopatfor meningsfuldt.oggodtbliver midet,spotterviikkeHvis nårstolt,erJegdem.vister sygeplejerskeensendervi vedkommendefordividere, oparbejdededebrugekan andenenikompetencer detomselvOgsåfunktion. os.hosherhuletefterlader

ellersduerHvad af?optaget pigeloge,enimederJeg– gangenoglemødesvihvor Godiva,hedderDenåret.om chokogodedensompræcis forskelmangelaverVilade. arbejdsliv,voresitinglige givende.megeterdetså ”ProjektafdelsomvarJeg påmedafslutning”livets BornpåFolkemødeårets derprojekt,eterDetholm. atinteressantmegeter af.delenvære

vigtigt,sådeterHvorfor oversygepletitlenat- mederstatteterjerske chefsygeplejerske? fiklægemakkerminDa– medforbindelseititelny opstodoverenskomsten, envihardagIudfordringen. ervihvorledelse,tværfaglig fikjegikkeHvisligeværdige. bekymminvilletitel,samme begyndevilleviatvære,ring pådersåsøjler,iarbejdeat magtforenskekunnesigt tilfredsfintvarJegskydning. mentitel,tidligereminmed ledelseligeværdigsikreatfor chefsygeplejersomtitlenvar nødvendig.ske

– Det er noget helt andet end at stå ansigt til ansigt med patienterne. Men vi har i meget høj grad brug for vores kompetencer som sygeplejer ske. Mange har akuterfaring, og vi skal

Somatik, psykiatri og misbrug – Opkaldene dækker en meget bred vifte i alle specialer. Selvfølgelig en del somatik, men vi får også mange

14 ET ANDERLEDES ARBEJDE Tekst og foto: Carsten Lorenzen

En af sygeplejerskerne er i gang med at guide en person i den anden ende af telefonen til at udføre hjer temassage. Det kræver kræfter og vedholdenhed. Derfor kan det være afgørende at indgyde tilstrækkeligt mod og styrke til at fortsætte, til red ningsmandskabet er fremme.

Gitte Pranskau Sørensen, der er til lidsrepræsentant og en af de cirka 25 sundhedsfaglige visitatorer på AMK Vagtcentralen.Deflesteererfarne sygeplejersker

Vi er fremme om bare 30 sekunder, så hold ud.

Sygeplejerskemedbindforøjnene,klemmepånæsenoghændernebundetpåryggen

– enkelte er tidligere paramedici nere. De arbejder tæt sammen med omkring 30 disponenter, der holder styr på ambulancer, lægeambulancer og helikoptere, så der altid er rednings hold fordelt ud over hele Region Midt.

Der er god brug for den sygeplejefaglige baggrundsviden på AMK Vagtcentralen i Aarhus. Men i det daglige arbejde er de aktive redskaber begrænset til hørelsen, stemmen og erfaringen.

– Det kan være hårdt. Måske er det gamle hr. Jensen på 80, der er faldet om og fru Jensen på 78, der skal udføre hjertemassagen, forklarer

liv ved med at trykke. Du kan godt. Tryk – tryk – tryk.

lave hurtige vurderinger ud fra, hvad vi hører i telefonen og være klar til at omstille os hurtigt, fortæller Gitte Pranskau Sørensen.

– Du ved aldrig om dit næste opkald omhandler en mindre skade, et færdselsuheld eller en, der er alvor ligtHunsyg. har selv erfaring fra både tho rax- og neurokirurgisk intensiv og har arbejdet i skadestue og traumecenter.

til ham, siger Gitte, da opkaldet er afsluttet.

kompetencer.afhøjmenerskærme.foranhelegersygeplejerskekolleSørensenPranskauoghendesbrugerstortsetarbejdstidenderesfirepcAlligevelde,atdeigradgørbrugderessygepleje 15

opkald fra psykisk syge og misbru gere.Det er næste opkald et eksem pel på. Der er fem sundhedsfaglige på vagt, og opkaldene kommer i tilfældig rækkefølge til den kollega, der har været ledig på telefonen i længst tid.

Der lyder mest pusten og stønnen i den anden ende, inden en snøv lende mandestemme får fremstam met et navn, og at han har det skidt. Det varer ikke mange sekunder, før Gitte har lugtet lunten.

– Det er sygeplejersken. Hvad kan jeg hjælpe med?, spørger Gitte med venlig, klar og myndig stemme.

Situationen blev afklaret på om kring et minut med god brug af både erfaring og kommunikative evner.

ten – klokken er ti om formiddagen. Gitte Pranskau Sørensen affærdiger ham dog ikke, men spørger til både vejrtrækning, og om han er svedende og kold eller varm på huden. Alkoho likere kan også få et hjerteanfald eller en blodprop. Intet tyder dog på noget alvorligere, end at han er så beruset, at han har svært ved at tage vare på sig –selv.Vikigger ud til dig. Kan vi så lave en aftale om, at du ikke drikker andet end vand, mælk og kaffe, til vi er fremme?Manden går med på aftalen og udtrykker i øvrigt ønske om at få hjælp til misbruget. Det er dog ikke noget, Vagtcentralen kan klare.

Gitte

Mandenberuset?idenanden ende erken der at have været på druk hele nat

– I det hele taget kan vi ikke gøre ret meget. Men han var så påvirket, at jeg vurderede, at vi var nødt til at kigge

Råd og vejledning på skærmen

Undervejs i samtalerne kan hun bruge Dansk Index, der giver råd til, hvad hun bør spørge om, og forslag til lindring til patienterne, til hjæl pen er fremme. Rådene dukker op på den ene af de fire store skærme på Deskrivebordet.andreskærme viser place ringen af ambulancer, de seneste opkald og selvfølgelig den blanket, der bliver udfyldt for hvert opkald. Det er også her, Gitte og kollegerne sender hjælpen. En særlig knap handler om hjertestop, hvor både

– Har du fået lidt at drikke og er blevet lidt

ambulance, lægebil og helikopter aktiveres sammen med en hjerte løber.

Igen har Gitte Pranskau Søren sens sygeplejeerfaring gjort hende i stand til at vurdere situationen på et splitsekund. Som altid sluttede hun opkaldet med et venligt ønske om god bedring.

Hun har sine egne fire skærme over for Gitte Pranskau Sørensen og føler sig i dag helt tryg ved arbejdet.

Til gengæld har man kun én patient og dermed én opgave ad gangen.–Det er ikke så stressende som på et sygehus. Vi har også travlt, men det er på en anden måde, siger Dor the Vels Vinther.

For sygeplejerskerne på AMK Vagtcen tralen kan ikke selv se, om patienterne

er blege, rødmende eller ved at blive blå. Det er også sværere at vurdere vejrtrækning og bevidsthedsniveau, når man kun kan lytte. Derfor er spør geteknikken vigtig, og det samme er tidligere erfaringer med, hvordan en patient ser ud, når de fx er ved at blive blå.

– Jeg skulle lige omstille mig og lære, hvordan jeg får indringer (den, der ringer ind, red.) til at give mig de informationer, jeg normalt selv kan se.

Teknikken og især kravet om lynhur tige beslutninger inden for alle specia ler kræver en grundig oplæring. Den er der heldigvis helt styr på hos AMK Vagtcentralen. Det fortæller Dorthe Vels Vinther, der har været ansat i knap to år.

På AMK mindregangenVinthersygeplejerskecentralenVagtharDortheVelskunénpatientogénopgavead–detgørarbejdsdagenstressendeendpåenakutafdeling,menikkemindretravl.

– Det var svært at skulle læres op. Men jeg har aldrig oplevet et sted, hvor man bliver taget så godt af og får så god og lang en oplæring som her, siger Dorthe Vels Vinther.

– Vi er sygeplejerske med bind for øjnene, klemme på næsen og hænderne bundet på ryggen, som Gitte Pranskau Sørensen formulerer det. Der er dog prøvehandlinger med videoopkald i gang.

Bleg, rød eller blå?

Det var svært at skulle læres op. Men jeg har aldrig oplevet et sted, hvor man bliver taget så godt af og får så god og lang en oplæring som her.

16 ET ANDERLEDES ARBEJDE

– Oplæringen varer otte uger, og man bliver ikke sluppet fri, før man bliver vurderet klar og selv føler sig klar. Under hele oplæringen er man placeret ved siden af en erfaren og lyt ter med på deres opkald, inden man langsomt selv overtager opkaldene med den erfarne på medlyt, forklarer Dorthe Vels Vinther.

Grundig oplæring

Hun har 15 års erfaring fra akutaf delingen i Horsens, men trængte til at prøve noget andet og lære noget nyt.

Hensyn til forretningen vigtigere Opkaldene bliver ved med at komme i en lind strøm. En mand i 20’erne har trykken for brystet og udstråling i den ene arm. Han er varm og svedende, men giver også udtryk for, at han er presset på arbejde. En ambulance skal helst ikke have udrykning, for den skal hente ham i hans lille for retning.–Jeg sendte en ambulance, for vi skal have set på ham. Men hans kammerat fortalte, at han havde helt normal hudfarve. Og med hans alder vurderer jeg, at det er stressrelateret. Så jeg sendte ikke også en lægebil.

Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A, 7500 Holstebro Pris: 50 kr. (kontant)

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de lokale Senior sammenslutninger. Bemærk, at du er velkommen til Seniorsammenslutningernes arrangementer, hvis du er fyldt 55 år. Du kan altid holde dig opdateret om de seneste nye arrangementer via kredsens hjemmeside dsr.dk/midtjylland

Vil du udstille i Virklund?

Pris: 50 kr.

Sidste frist for tilmelding er den 27. september 2022 . Du er tilmeldt, når du har betalt på Mobile Pay nr. 1722FS. Kontaktperson: Kamma kammakloppenborg@gmail.comKloppenborg,

–påMidtjyllandKredsInstagramdsr_midtjylland

Mødested: Museum KØN, Domkirke pladsen 5, 8000 Aarhus C.

Mandag den 7. november 2022, kl. 14.00 - 16.00

Sted: Mønsted Kro, Holstebrovej 205, 8800 Viborg

Pastor emeritus Preben Kok og tidligere kredschef i DSR Kreds Midtjylland, Ann Dahy, har samarbejdet i en del år.

Følg påMidtjyllandKredsFacebook

I vores medlemshus udstil ler vi fra tid til anden kunst/ malerier. Er du kreativ og har lyst til at udstille i vores medlemshus, så er chancen der nu. Du skal blot kontakte Ida Hansen fra vores idh@dsr.dkserviceteam,

Julefrokost

Kreds Midtjylland har fået sin egen profil på det so ciale medie Instagram. Den hedder: dsr_midtjylland. Her vil du kunne følge med i aktiviteter rundt om i kredsen, få et indblik i organisationens arbejde, og så vil medlemmer være ”gæsteværter”. Har du mod på at være vært, så skriv til pco@dsr.dk

Onsdag den 7. december 2022, kl. 12.30 - 16.30

Julefrokosten er fastsat til tirsdag den 6. december på Højslev Kro, sæt kryds i kalenderen.

Program for SYD

Sidste frist for tilmelding er den 25. november 2022. Du er tilmeldt, når du har betalt på

Tilbud til seniorer

Sidste frist for tilmelding er den 25. oktober 2022 til Karen Margrethe Kølbæk, e kmk_285@hotmail.commail:eller 22417491.

På vores facebookside fortæller vi om alt fra medlemsmøder til med lemmer i medierne. Det er her, du hurtigt og præcist kan blive opdateret på, hvad der sker i kredsen netop nu. Vores side hed der Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.

Det gode liv på plejecentre

MobilePay nr. 5520TT.

Pris: 175 Kr. som dækker mad, kaffe og musik. Drikkevarer for egen regning på dagen.

Tirsdag den 11. oktober 2022, kl. 13.30

Program for VEST Holstebro, Herning og omegn

De vil denne eftermiddag holde foredrag/oplæg ud fra Preben Koks nyeste bog ”ARVEGODS”.

Program for NORD Viborg, Skive og omegn

Pris: 65 kr. som betales på konto: 7730 0001765960 senest den 30. oktober 2022 hvis muligt, ellers kontant ved fremmøde. Tilmelding: senest den 30. oktober 2022.

Julefrokost 2022

Mødested: Restaurant Stryget, Papirfabrikken 80, 8600 Silkeborg (på 1. sal i JYSK Musikteater)

OBS Max. 80 personer først til mølle princippet. Kontaktperson: Kamma kammakloppenborg@gmail.comKloppenborg,

17Tekst: Per Colstrup Vinkel MIDTNYT

Foredrag med Ann Dahy, tidligere kredschef i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland.

Tirsdag den 1. november 2022, kl. 14.00 - 16.00

Besøg på Museum KØN, Aarhus

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Jonna Fuglsang KeldsenSYGEPLEJERSKENS STEMME18

Jeg blev derfor enig med mig selv om, at jeg måtte gribe chancen, når den bød sig. Jeg kunne - hvis jeg blev valgtvære med til at gøre en positiv forskel.

Jeg blev spurgt i foråret 2021, om jeg ville stille op til kom munalvalget for Det Konservative Folkeparti i Viborg Kommune.

Og hvad med alle områder, som jeg ikke ved noget om? Der var mange spørgsmål, og svarene på de fleste trak mig i retningen af et nej. Men ...

Politikkerne forstår det alligevel ikke, vi mangler handling!!

Rundtosset – stolt, ydmyg og vanvittig glad. Nu skulle jeg ind og skabe foran dring. Men store forandringer sker ikke over natten. Og da slet ikke i politik.

I hvert fald i min egen kommune, men jeg kunne også blive en stemme, der kunne fremme politiske kollegaer i andre kommuner og på Christiansborg.

Jeg har efterfølgende tænkt meget over, hvad der lykkedes så godt for mig.

Jeg er godt gift. Min mand bakkede mig op, trods det at ingen af os egent lig vidste, hvad fremtiden ville bringe. Så jeg tyggede godt på det en uges tid. Talte med kollegaer og venner.

At blive stemt ind, første gang jeg prø ver, med så mange personlige stemmer er ret vildt. Jeg er kommet frem til, at en

il du stille op?

Nej tak, tænkte jeg Hvordan skulle der blive plads til både politik og et familieliv med fire børn og to fuldtidsansatte forældre?

Havde jeg lyst til at være en offent lig person, som vil risikere at blive chikaneret på sociale medier og anta stet på gaden?

gere, hvis velfærd vi har et stort ansvar for. En svær kamp.

Vil jeg kunne finde ud af at være i det politiske spil?

Samtidig fulgte jeg fagforeningens kamp for at skabe bedre forhold for mig og mine kollegaer og alle de bor

Sofie Schøning har som sundhedsplejerske i Skive Kommune ofte hørt sætninger som den i overskriften blandt kollegaer. En frustration, hun til tider selv har delt, hvilket var en af årsagerne til, at hun valgte at takke ja til opfordringen om at engagere sig politisk. En stor beslutning, der på ingen måde var let.

Og så tikkede resultatet ind... 698 personlige stemmer. Jeg var valgt!

Jeg stillede op, og stod som nr. 14 på den konservative liste ud af 26 kandi dater, så jeg følte mig langt fra sikker på at blive valgt. Men jeg førte valgkamp med fabelagtig hjælp fra familien, ven ner, partiet og mine politiske kollegaer - det var guld værd.

• Medlem af byrådet i Viborg Kommune for Det Konservative Folkeparti

Balance i livet er afgørende Jeg forstår godt, at byrådsarbejdet kan tage pusten fra de fleste. Hvordan får vi familiekabalen til at gå op, så vores børn ikke siger til mig, når de bliver voksne: ”Jeg husker, at du aldrig var hjemme”? Det frygter jeg, og jeg kæmper ofte med den dårlige samvit tighed over for dem, jeg elsker højest. Men så husker jeg mig selv på, at jeg har en dejlig mand, som er en om sorgsfuld far for vores børn – og han er mindst lige så god til at være forælder, som jeg! Jeg tror faktisk, at han nyder at have fået et større ansvar for, at familielivet glider.

del af succesen er, at mange i befolknin gen støtter sundhedsfaglige personer, hvis ellers man har tiltro til vedkom mende. De vil gerne have faglighed ind i beslutningerne i byrådssalen.

SOFIE RINGGAARD SCHØNING

• 42 år

• Mor til fire

Det hele er kun i sin spæde start, og jeg forsøger at tænke alternativer, men

I Viborg Kommune skal vi finde 20 millioner i besparelser på socialom rådet. Vi har i udvalget modtaget et katalog over muligheder for at bringe socialområdet i budgetbalance, som det hedder. Jeg er helt sikker på, at jeg med min faglige baggrund kan være med til at se løsninger, som bliver mindst indgribende for brugerne af området. Men samtidig har jeg svært ved at se, hvor pengene kan tages fra. De lavthængende frugter er plukket for mange år siden, og selv om tekno logi kan hjælpe os, så er det ikke nok. Det kommer til at gøre ondt. Præcis som det gør i mange andre kommuner, hvor sparekniven skal svinges.

• Sundhedsplejerske i Skive Kommune

Jeg vil gerne være mentor for spirende politiske talenter. Sådan en kunne jeg godt selv have brugt. Jeg skulle opfinde den dybe tallerken hver gang. Min første tid har givet mig stor respekt for dem, der engagerer sig i politik. Alle med hver deres bag grund og drivkraft om at skabe forandring til det bedre. Vi bliver hjulpet af engagerede borgere, som vil bruge deres tid på at gøre os klogere i form af borgerhen vendelser, læserbreve osv. Det har været givtigt for mig og gør, at mine beslutninger bliver mere kvalificerede og dermed bedre.

Alt er fortsat meget nyt. Det tager virkelig lang tid at sætte sig ind i den politiske sagsgang, dagsordner, bilag, budgetter og finde hoved og hale i det hele. Jeg bruger i gennemsnit 15 timer om ugen på det politiske arbejde, men jeg elsker at møde folk og høre, hvad de har på hjerte. Jeg fik en plads i Social- og sundhedsudvalget og Landdistriktsudvalget. Her er der tid til gode drøftelser med respekt for hinan dens synspunkter og faglighed.

Nu er det første halve år gået. Hvordan oplever jeg så muligheden for at præge?

Ny i byrådet – kan jeg gøre en forskel?

Hvis vi ønsker en forskel, skal vi turde at gribe i egen barm. Sundheds faglige stemmer kan gøre en forskel, når det skal prioriteres, hvordan kommunens penge skal fordeles. Ikke mindst i en tid, hvor der kommer flere og flere sundhedsfaglige opgaver i kommunerne.

Jeg er stadig grøn i kommu nalpolitik, og kommer da også til at stille de dumme spørgs mål, men sådan må det være. Min stærke faglighed som sygeplejerske og sundheds plejerske giver mulighed for at påvirke og give mine byrådskollegaer indsigt og indblik i vores velfærds sektor. Jeg glæder mig til at arbejde videre, politisk og som sundhedsplejerske, og jeg håber at kunne inspi rere andre til at engagere sig politisk.

jeg er parat til udfordringen. Jeg har allerede erfaret, at man skal være klar på at gå på kompromis for at få en del af en mærkesag igennem. Det er her, hvor jeg kan opleve at skulle sluge nogle kameler, selvom min faglighed fortæller mig, at det er forkert.

Hvis vi ønsker en forskel, skal vi turde at gribe i egen barm. stemmerSundhedsfagligekangøreenforskel.

Der var mange konkrete input og ideer fra sygeple jerskerne til næstformand i DSR, Anni Pilgaard.

For Fatima Skov var turen til København et godt input til arbejdet som TR, hvor hun ofte skal "forsvare" DSR.

sesministersygeplejerskernemødtevedentilfældighedbeskæftigelPeterHummelgaard.

besøge Dansk Sygeplejeråds hoved sæde i hovedstaden. Et af formålene med dagens tur er netop at styrke kendskabet til organisationens daglige arbejde samt give sygeple jerskerne mulighed for at komme i dialog med såvel organisationens egne politikere som medlemmer af Folketinget.Alleredeunder indtagelsen af morgenkaffe og rundstykker er debatten godt i gang blandt de cirka 20 deltagere. For med et tillidshverv i Kronjylland som fællesnævner er der nok at tale om, uanset om man er ansat regionalt eller kommunalt. Der udveksles erfaringer om dagligdagens udfordringer, og der skabes relationer på kryds og tværs. Kronjyder er kon struktive mennesker, så når nu de skal sidde i en bus sammen, så skal der da skabes værdi.

Fatima og kollegaerne fik indblik

Klare budskaber til Anni Pilgaard

Symbolikken i regnen, der siler ned, da bussen ankommer til Kvæsthuset,

Sekunder inden dette billede blev taget

kunne ikke være mere forkert. For det er en flok topmotiverede sygeple jersker, der endelig kan træde ud af bussen og ind i Dansk Sygeplejeråds hovedsæde. Her bydes de velkom men af 1. næstforkvinde Anni Pil gaard, der har sat tid af i kalenderen til den kronjyske delegation.

En gruppe tillidsvalgte fra Randers var i København for at mødes med DSR næstforkvinde Anni Pilgaard og folketingsmedlem Camilla Fabricius. En tur, der gav indsigt og forståelse for, hvordan de kampe, vi som fag kæmper, er ekstremt komplekse.

ra Kronjylland til Kvæsthuset i indre København er en tur på omkring fire timer. For størstedelen af passagererne i minibussen, der alle har tillidshverv ud over deres arbejde som sygeple jersker, er det første gang, de skal

Efter en introduktion til organise ring af DSR og indblik i dagligdagen er der tid til dialog og debat. Med fokus på beretninger fra hverdagen, hvor helt konkrete problemstillinger fremhæves, går debatten livligt i det meste af en time. En af dem, der delta ger med historier og bekymringer fra hverdagen, er anæstesisygeplejerske Fatima Skov.

KRONJYDER I KØBENHAVN20 Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Per Colstrup Vinkel/Maria Greve Svendsen

Mødet med folketingsmedlem Camillia Fabricius var lærerigt, for begge parter. Det skabte dialog og større forståelse for politik på den ene side – sygepleje på den anden.

– Den debat gav mig meget indsigt og indblik i, hvordan vores organisa tion, på mange fronter, arbejder mål rettet for at forbedre vores vilkår. Det var helt tydeligt for mig, hvor meget Anni Pilgaard brænder for vores sag. Det betyder meget for mig som TR, at jeg på den måde kom tættere på den

Næstforkvinde i DSR, Anni Pilgaard, bød velkommen og gav indsigt i arbejdet i fagforeningens politiske ledelse.

En time, der var godt givet ud. For selvom politikeren indledte med en fortælling om, hvordan hun havde været i praktik på AUH i Skejby for at blive klogere på arbejdet som syge plejerske, så stod det hurtigt klart, at Camillia Fabricius ikke helt forstod de problemstillinger, sygeplejersker i mange år har rejst.

fagforening, som jeg i dagligdagen skal stå på mål for, fortæller Fatima Skov.For Anni Pilgaard gav det omvendt stor værdi at møde engagerede til lidsrepræsentanter og få et indblik i, hvilke udfordringer der fylder i dagligdagen.–Jegkanmærke, hvordan der er meget energi, når vi taler om, hvad sygeplejersker skal lave i fremtiden, samt hvilke undersøgelser vi kan bruge, når vi skal fortælle om de udfordringer, vi står med i forhold til personalemangel. Jeg er fyldt op med en række ting, som jeg helt konkret kan gå videre med, fortæller Anni Pilgaard.Debatten og dialogen var så god, at den kunne fortsætte meget læn gere end programmet gav plads til. Tydeligt var det dog, at begge parter fik gode input at tage med hjem fra mødet.

En god gåtur via Nyhavn gav tid til refleksion og forberedelse til dagens næste møde. På Christiansborg havde Camilla Fabricius, folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Østjylland, afsat en time til debat og dialog.

En god køretur fra fra Kronjylland til København gav mulighed for gode faglige snakke og socialt samvær.

og indsigt på københavnertur

Skæv start på konstruktiv dialog

– Det var tydeligt, at hun forsøgte at forstå os, men ikke helt havde indsigten i problematikken omkring deltid/fuldtid, fortæller Fatima Skov.

Selv om indledningen af mødet med Camilla Fabricius gik med fortællinger om hverdagen og med at give indsigt i, hvordan udfordrin gerne helt lavpraktisk opstår for sygeplejerskerne, så gav mødet god mening.–Detvar en øjenåbner for os på en lidt skræmmende måde. Men også lærerigt, for vi skal blive skarpere i vores argumentation og måde at forklare tingene på. Det er tydeligt, at der er et stykke fra gulvet til Chri stiansborg, det skal vi arbejde på at udligne, fortæller Fatima Skov. Netop for at øge forståelsen blev der aftalt at fortsætte dialogen. En dialog med udgangspunkt i helt kon krete arbejdsopgørelser for sygeple jersker der dokumenterer, hvordan de ansatte alt for ofte arbejder mere, end de er ansat til. Et helt konkret værktøj til at skabe større forståelse hosEfterpolitikerne.tointense møder blev fro kosten indtaget i kantinen i kæl deren i Kvæsthuset. Herefter var der rundtur i Dansk Sygeplejeråds hovedsæde, inden den stod på et par inspirationsoplæg og bustur hjem til Randers.

Tjelle Vejrup elsker at optræde med sit stand up show for sygeplejersker. Den uddannede journalist har stor sympati for vores fag, men kalder på konfrontation, hvis de grundlæggende uretfærdigheder skal ændres.

Latterlige forestillinger

oplevelse af faglighed og ordentlighed har forplantet sig ind på scenen, når Tjelle Vejrup leverer sit meget ligefremme og ærlige stand-up show. For nok kan han gøre grin med sygeple jersker, men aldrig med deres arbejdsindsats.–Detertydeligt, hvilke lat terlige forestillinger mange har om sygeplejersker. Det er hele stridspunktet i disse år, hvor udfordrende det er, at vi som samfund har meget lidt indsigt i, hvad sygeplejersker gør af for skel. De næste mange år vil man kunne snakke om honninghjer ter, hvilket for mig er et tydeligt eksempel på, hvor stor en kløft der er, når det kommer til forståelsen hos magthaverne for sygeplejerskers værdi. Både hos den nuværende og tidligere regeringer, siger Tjelle Vejrup.

Meget anderledes er det, når der sidder en stor gruppe revisorer i jak kesæt og skal have et ”godt grin”. Her er det tydeligt hele vejen oppe fra scenen, hvordan gæsterne analy serer aftenens underholdning som en ”vare”. En vare, der bliver målt og vejet, fordi det er det, alt handler om i deres hverdag. Det er mere sort og hvidt, hvor sygeplejerskerne lytter, ændrer kurs og i det hele taget er flek sible i forhold til opgaven, fortæller Tjelle Vejrup videre.

I sit eget stand-up show behandler Tjelle Vejrup alt fra den hjemløse til Mette Frederiksen. Med udgangs punkt i princippet om, at der kan laves sjov med alt, er det interessant at stille sig op på en scene. For Tjelle Vejrup har over tid erfaret, hvordan det samme show bliver opfattet vidt forskelligt afhængigt af, hvem der er publikum. Her har allerede fået en særlig kærlighed for sygeplejersker.

handler om at have det sjovt. Det er deres rolle, det har de forberedt sig på mentalt, fortæller Tjelle Vejrup.

regeringer.ogdenværdi.sygeplejerskersmagthaverneforståelsendetenpelethvilkethonninghjerter,omformigertydeligteksempå,hvorstorkløftderer,nårkommertilhosforBådehosnuværendetidligere

an er uddannet journalist med en naturlig interesse for samfundsstrukturer.

MED ANDRE ØJNE22

De næste mange år vil man kunne snakke

når jeg har mødt en sygeplejerske. De er så ordentlige, at jeg har været meget påpasselig med at bruge jokes, hvilket ville være naturligt for mig for at afvæbne den alvorlige situation. Man kan mærke, at man har at gøre med mennesker, der ofte håndterer situationer, hvor mennesker er i sårbare situa tioner. De ved godt, at det ikke duer med ironi og sarkasme som standard, fortæller Tjelle Vejrup.Den

– Sygeplejersker er fantastiske at optræde for. De er et vidunderligt publikum. Det er tydeligt, at de er empatiske og har forstået, at det nu

At vælte ministre eller berette om seneste nyt fra erhvervsområdet har aldrig interesseret ham. I dag arbejder Tjelle Vejrup fra Stilling ved Skanderborg som selvstændig med en lang række arbejdsopgaver i og omkring medie branchen. Du kender ham måske fra duoen ”Hjalte og Tjelle”, der fredag ef ter fredag har underholdt danskerne i ”Versus” på DR1.

DEM, I SKAL OVERBEVISE, GIVER IKKE EN FUCK FOR FØLELSER

Tjelle Vejrups hang til humor har betydet, at hans få kontakter med sygeplejersker og sundhedsvæsenet har været akavede. Når han i sin dagligdag konstant anvender humor, både til at afvæbne konflikter og til at skabe tillidsfulde relationer, kan det give udfordringer, når han møder autoriteter.–Jegerblevet mødt med så meget medmenneskelighed og faglighed,

Tekst: Per Colstrup Vinkel Foto: Malene Nelting

Seneste eksempel, der provoke rede Tjelle Vejrup, var Søren Papes opfordring til, at man da bare kunne fylde op på hospitalerne med de ukrainske kvinder, der er flygtet til Danmark. Et bevis på, at alt for mange magthavere, ifølge Tjelle, fortsat har et billede af en sygeplejerske som en, der primært holder patienterne i hånden.

Fuld smæk på fagligheden

For Tjelle Vejrup står det lysende klart, at sygeplejersker og andre fag grupper skal have mere i løn. Fordi de for ham er et afgørende element i, at vi kan drive det samfund, vi alle sæt ter stor pris på. Med udgangspunkt i en faglighed, der er langt fra sygeple jerskers, har Tjelle Vejrup et skarpt bud på, hvad der skal til for at skabe forandring.

– Dem, I skal overbevise, giver ikke en fuck for følelser. De vil have tal. Typer som Tom Jensen (chef redaktør på Berlingske, red.) og Søren Pape er ligeglade med, hvor hårdt det er, og hvor meget empati I har. I skal slå på faglighed, hvor vildt svært og kompliceret et arbejde I har. Lige nu har I ingen værdi, fordi for meget omkring sygeplejersker er bundet op på følelser, hvilket er uden værdi for en stor del af magthaverne, fortæller TjelleHvisVejrup.sygeplejersker formår at ændre deres retorik, så det bliver tydeligt, hvilket uundværlig position de har for samfundet, så er der ifølge Tjelle Vejrup gode muligheder for for andring. Fordi emnet om køn og lige stilling er mere hot end nogensinde.

– Sygeplejersken er, udefra, af mange blevet betragtet som sexet. Historien om kvindefaget med unifor men har eksisteret i årtier, og det har devalueret fagligheden. I dag taler vi meget mere med hinanden som køn og ikke som tidligere til hinanden. Det skabte kløfter og forestillinger om de andre, der ikke var sande, fortæller TjelleHanVejrup.understreger, at han på ingen måde er ekspert, men mærker sam fundsstrømninger med muligheder. Muligheder for forandringer, fordi de kommende generationer ikke accep terer uretfærdigheder og forskelsbe handling med historiske argumenter. De vil have et samfund, hvor løn svarer til ansvar og er villige til at stå op mod magthaverne for at skabe forandring.Somborger glæder Tjelle Vejrup sig over de nye vinde, der over tid vil kunne gavne vores velfærdssamfund. Som stand-up-komiker glæder han sig endnu mere, da det er brandgodt stof, når klassiske magthavere udfordres af den nye ”no bullshit” generation.

For Tjelle Vejrup er blandtsygeplejerskerdetbedstepublikummankanforestillesig,nårmanleverafatværesjov.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver sygeplejerske Tina Thorborg om, hvor dan det er sygeplejerskers vilje og evne til at gøre lidt ekstra, der ofte er årsagen til, at dagligdagen hænger sammen i sundhedsvæsenet.

Sygeplejerske Charlotte Riis fortæller til TV Midtvest om at trække stikket til jobbet i en periode. Pausen har lært hende at sige fra, noget der er nødvendigt som ansat på Regions hospitalet i Gødstrup med mange ubesatte stillinger.

Sygeplejerske Regitze Laustsen svarer på et debatindlæg om, at årsagen til faldet i optaget på uddannelsen er sygeplejerskers "brok". I en ærlig tone forklarer hun i Berlingske, at det, sygeplejersker råber op om, ikke er faget, men de vilkår, faget kan udøves under i et ekstremt presset sundhedsvæsen.

MEDLEMMER I MEDIERNE

Sygeplejersker fra hele kredsen medvirker ofte i tv, radio og aviser. Dermed er de med til at give indsigt og indblik i hver dagen som sygeplejerske. I kredsen står vores journalist al tid klar til at hjælpe med gode råd, hvis du overvejer at skrive et læserbrev eller et medie har kontaktet dig. På kredsens hjemmeside samler vi alle medieklip med sygeplejersker. Listen opdateres dagligt.