Smart Cities - juni 2020

Page 1

ANNONCETILLÆG JUNI 2020

SMART CITIES BYER HAR MEGET AT LÆRE AF INDUSTRIEN, MEN KAN OGSÅ LÆRE MEGET AF HINANDEN Marius Sylvestersen, Program Director, CPH Solutions Lab

SIDE 4

SENSORER SKAL INTEGRERES, NÅR MAN BEHØVER DEM. IKKE FØR

BRT KAN GØRE DEN OFFENTLIGE TRAFIK BEDRE OG MERE ATTRAKTIV

DET ER BLEVET MEGET BILLIGERE AT ETABLERE KONNEKTIVITET

Jakob Meiland Hansen CSO og medstifter, Novalume

Eskil Thuesen Ressourcedirektør, Movia

Carsten Larsen Energy Manager, Brunata

SIDE 2-3

SIDE 7

SIDE 9


2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TRÅDLØS LYSSTYRING AF GADELAMPER GIVER KOMMUNER STORE ENERGIBESPARELSER Det banebrydende system Lumintell fra danske Novalume accelererer kommuners grønne omstilling her og nu og gør på få minutter hver gadelampe klar til fremtidens netværk i den smarte by. Af Peter Klar

D

er er bred enighed om, at kommunernes net af gadebelysning vil lægge ryg til en stor del af sensor-infrastrukturen i fremtidens smarte by. Men selv om danske kommuner på stående fod anno 2020 mangler en klar idé om, hvilke ydelser de vil bruge sensorer til i fremtiden, og hvilke de vil outsource, har de ingen grund til at vente med at investere i teknologien, for den vil allerede dagen efter installationen give kommunerne markante reduktioner på CO2-aftryk, energiforbrug og omkostninger til optimering og vedligeholdelse. Så kan kommunerne altid tage hul på fremtidens sensor-muligheder på et senere tidspunkt – det er løsningen forberedt til, når den kommer i form af systemet Lumintell fra den danske virksomhed Novalume. Det kræver blot en lift ”Mange kommuner ved forståeligt nok ikke, hvilket ben de skal stå på i forhold til sensorer, IoT og de ydelser, som teknologien muliggør. Hvilke opgaver skal kommunen selv administrere, og hvilke skal den outsource? I den smarte by kan ting som trafiktælling, roadpricing, parkeringsafgifter og måling af støj, forurening og vejtemperatur ift. saltning og meget andet klares ved hjælp af sensorer på armaturet eller lygtepælen. Usikkerheden omkring disse spændende fremtidsperspektiver bør ikke skygge for alle de lavthængende frugter, kommunerne kan plukke allerede nu. Det er bare om at gå i gang. Det kræver groft sagt ikke andet end en lift,” siger CSO og medstifter af Novalume Jakob Meiland Hansen.

Uden at kommunerne skal træffe bindende valg om fremtiden, kan de gardere sig og være klar til fremtidens smarte by. ”Sensorer skal integreres, når man behøver dem. Ikke før,” siger Jakob Meiland Hansen.

Systemet gør det nemt for kommunerne at opnå en ekstra besparelse oven i besparelsen ved at skifte til LED Store besparelser Lumintell udnytter de forbedrede integrationsmuligheder, der skabes i disse år, hvor kommunerne i vid udstrækning konverterer traditionel gadebelysning til LED-belysning. Det åbner nye teknologiske muligheder for at styre belysning og sensor-baserede funktioner via trådløse applikationer. På hver lygtepæl monteres, oven på armaturet, en trådløs hardwarekomponent kaldet en Node forbundet til en software-platform, som man tilgår via internettet.

Uden at kommunerne skal træffe bindende valg om fremtiden, kan de gardere sig og være klar til fremtidens smarte by. ”Sensorer skal integreres, når man behøver dem. Ikke før,” siger Jakob Meiland Hansen.

Netværket af gadelamper kobles dernæst til Lumintell-løsningens kommandocentral, en service- og vedligeholdelsesplatform, hvor kommunens medarbejdere døgnet rundt har overblik i realtid over belysningsprofiler, energiforbrug, CO2-aftryk, driftsstatus og servicebehov. ”Systemet gør det nemt for kommunerne at opnå en ekstra besparelse oven i besparelsen ved at skifte til LED. Med intelligent trådløs styring af belysningen er der op til 3o procent yderligere at spare på energi og CO2. En anden gevinst er friheden i trådløst at kunne optimere og dæmpe sin belysning uafhængigt at faste, kabelbundne installationer, og det gælder helt ned til den enkelte gadelampe.”

Hvad gør Lumintell for dig? • I tillæg til besparelsen på omlægning til LED sparer du 30 procent i energiforbrug og CO2-emission ved at vælge Lumintell. • Du sparer 30-50 procent i udgifter til service og vedligeholdelse. • Optimering af vedligeholdelse ved hjælp af Lumintell Field App, der kommunikerer mellem adminsystem og medarbejdere i marken. • Lumintell klæder dig på til at træffe datadrevne beslutninger på baggrund af rapporter og analyser af energibesparelser mv. • Med API-tilgang og plug-and-play forbereder Lumintell dig til at kunne integrere med andre systemer og bygge din smarte by, når både du som kommune og de teknologier, du ønsker at udnytte, er klar til det. Se mere på www.novalu.me


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

3

Lumintell har rundet 1,5 milliarder driftstimer fordelt på 57.000 armaturer, der er gjort smart city-klar. 35.000 af dem er forbundet i mere end 20 kommuner på flere kontinenter. Områder, der er kritisk vigtige for borgernes sikkerhed – fodgængerovergange, togstationer, hæveautomater – kan få stærkere belysning, og der kan laves grupper af gadelamper med særlig belysning på udvalgte tidspunkter – for eksempel gader omkring stadion og veje ned til stationen i forbindelse med fodboldkampe. Hurtigere tilkald af service Erfaringer med Lumintell viser, at den integrerede service- og vedligeholdelsesplatform kan reducere kommunens udgifter til vedligeholdelse af gadebelysningen med 30-50 procent, fordi hele netværket bliver monitoreret konstant og justeret løbende efter behov. ”Større service- og energivirksomheder budgetterer typisk med mellem 85 0g 150 kroner pr. lyspunkt i serviceomkostninger pr. år, og den udgift kan reduceres i kraft af de alarmer, systemet selv sørger for at sende til service- og vedligeholdelsesteamet via en cloud-løsning.” Drejer det sig om vigtig belysning, der fejler, kan systemet indstilles til automatisk tilkald af reparatør inden for eksempelvis 24 timer eller blot en time, hvis lampen har en særlig kritisk funktion. Plug-and-play løsning Lumintell er et system designet med såkaldt API-tilgang. Det betyder, at en kommune, som på et senere tidspunkt ønsker at indgår i større samarbejder eller i regionale eller nationale systemløsninger, ved at bruge Lumintell hardware og lysstyring kan få udviklet et plug-in

til et højere økosystem. Plug-and-play princippet er i det hele taget en unik funktion ved Lumintell, forklarer Jakob Meiland Hansen. ”Når man monterer hardware-noden oven på armaturet, scanner man den via en smartphone, og så deployer netværket automatisk softwarens system-admin. Det er superintelligent, og vi er så vidt vi ved pt. de eneste i verden, der kan det. Med plug-and-play installationen tager det derfor kun to minutter at gøre en gadelampe smart, grønnere, mere økonomisk og klar til fremtiden.” Dansk teknologi til hele verden Novalume blev stiftet i 2016 og baserer sin Lumintell-løsning på egen soft- og hardware, som er udviklet i Danmark. Novalume er involveret i projekter over hele verden med sit Lumintell-system. Lumintell har rundet 1,5 milliarder driftstimer fordelt på 57.000 armaturer, der er gjort smart city-klar. 35.000 af dem er forbundet i mere end 20 kommuner på flere kontinenter. Udover Danmark kører Lumintell pilotprojekter i bl.a. Italien og Chile, og Lumintell har udstillet sin banebrydende teknologi både i Europa, Indonesien, Latinamerika og Kina. I et pilotprojekt kan kommunen i løbet af nogle dage få et klart indtryk af Lumintells fleksibilitet og den additive besparelse, systemet medfører på kommunens energiforbrug.

I Novalumes showroom i Ørestaden og hos DOLL Living Lab i Glostrup kan kommuner, energi- og serviceselskaber nærstudere løsningen og se, hvor hurtigt den sættes op og integreres. ”Hvis en kommune allerede har skiftet nogle af sine armaturer til såkaldt ”dumme” LED-lamper, der blot kan tændes, slukkes og dæmpes via et styreskab eller en dagslyssensor, har vi lavet en løsning, der nemt kan monteres og gøre LED-lampen smart. Således kan du opdatere hele dit system.”


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SMARTE BYER LÆRER AF INDUSTRIEN – OG AF HINANDEN

AI4Cities er et EU-støttet, treårigt projekt, hvor København og fem andre byer samt 100 europæiske virksomheder skal finde nye bud på, hvordan kunstig intelligens og andre digitale teknologier kan hjælpe byer med at nå deres klimamål. Se mere på www.ai4cities.eu

Der er behov for, at byer mere systematisk lærer af hinanden og af alle de virksomheder, der ved en masse om automatisering, kunstig intelligens, blockchain og smart city. Af Marius Sylvestersen, Program Director, Copenhagen Solutions Lab

K

lodens byer er en afgørende faktor i arbejdet for at gøre vores planet bæredygtig. Det er i byerne, at de fleste mennesker bor, og det meste energi bliver forbrugt. I EU er ambitionen meget klar: Vi skal have grønne og klimaneutrale byer. Det er en målsætning, mange europæiske byer rykker på – på forskellige måder og med lidt forskellig modenhed. I København er vi allerede langt fremme, men vi har stadig det største arbejde foran os, når vi i de kommende år skal indfri Københavns Kommunes ambition om at være CO2-neutral i 2025. Der er behov for, at byer mere systematisk lærer af hinanden og af industrien – alle de virksomheder, der ved en masse om automatisering, kunstig intelligens, blockchain, smart city og andre IoT-løsninger. Udfordringer og innovation I Copenhagen Solutions Lab undersøger vi, hvordan kan vi bruge data og ny teknologi til at gøre vores byer bedre at leve i. Vores opgave er dels at forstå til bunds, hvilke udfordringer byer står over for, dels at inddrage og udnytte ny viden og innovation fra markedet, virksomheder, universiteter og andre byer. Vi står mellem det bymæssige problemfelt og den store innovationskraft, der ligger i den private sektor – hvad dette tillæg om Smart Cities er et tydeligt udtryk for. Det betyder, at vi kører mange forskellige projekter og partnerskaber. Et af de nyeste projekter hedder AI4Cities. Det er et EU-støttet, treårigt projekt, hvor København sammen med fem andre europæiske byer – Amsterdam, Helsinki, Stavanger, regionen Paris og Tallinn – og 100 europæiske virksomheder skal finde nye bud på, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens og andre digitale teknologier til at nå de ambitiøse klimamålsætninger, som byerne har sat sig. Byer har meget at lære af industrien, men kan også lære af hinanden. Amsterdam er meget ambitiøs på mange af klimadagsordenerne, og jeg ser også meget frem til at samarbejde med Helsinki. Finnerne har en interessant energistruktur, hvor de er kommet langt med digitalisering. Lige som os har de implementeret store systemer, så dér har vi lidt en parallel udfordring: Hvordan kan vi bygge oven på? Gode takter kan blive endnu bedre Vores bidrag til AI4Cities er en case med Københavns Ejendomme, som ejer og driver 2,6 millioner kvadratmeter fordelt på skoler, daginstitutioner, sportshaller, plejehjem mv. De mange kvadratmeter spiller en meget stor rolle i forhold til Københavns Kommunes klimamålsætninger. Københavns Ejendomme arbejder allerede meget ambitiøst med energioptimering. Alligevel lyder opgaven i casen: Hvordan kan vi med brug af kunstig intelligens styre driften af bygningerne endnu

bedre for at opnå yderligere energibesparelser på 40 procent, uden at det går ud over indeklimaet, bygningernes sundhed og trivslen hos de mennesker, der skal arbejde eller bo i bygningerne? Helt specifikt skal vi undersøge, hvordan vi kan udvikle og udnytte den facility management og alle de intelligente løsninger, som allerede er i brug i Københavns Ejendomme endnu bedre.

Derfor handler det for stadig flere byer mere om at danne partnerskaber end blot at indkøbe teknologi. Det interessante ved partnerskaber er, at man sammen lærer noget, og man løser cases og udfordringer sammen. På et tidspunkt bliver vi byer så kloge i rollen som indkøbere, og virksomhederne så kloge i rollen som løsningsproducenter, at vi sammen kan skabe noget endnu bedre. Partnerskaber mellem det offentlige og private som en kilde til at udvikle byer, industrisiden og vores fælles samfund og klode er en nøgle til at nå vores målsætning om at skabe smarte og grønne byer, der også er gode at bo og arbejde i.

På et tidspunkt bliver vi byer så kloge i rollen som indkøbere, og virksomhederne så kloge i rollen som løsningsproducenter, at vi sammen kan skabe noget endnu bedre Alle vinder på partnerskaber Teknologien er kommet et stykke, og byerne er kommet et stykke. Men for at nå de ambitiøse mål, er vi nødt til at kigge på teknologisiden, leverandørsiden og problemsiden – på byer og den måde, vi for eksempel indretter vores bygningsdrift på – i sammenhæng.

Copenhagen Solutions Lab arbejder med intelligente teknologier for at skabe datadrevne løsninger, som imødekommer byen og borgernes behov. Copenhagen Solutions Lab er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Se mere på www.cphsolutionslab.dk

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen · henning@partnermedier.dk

Grafisk produktion Nordpaa Media · info@nordpaa.media

Kære læser.

Projektledelse Emma Nordahl Jepsen · emma@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Journalister Peter Klar · peterklar@freebooter.dk

Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

Udgiver

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

VORES DATA-SPOR GØR DEN SMARTE BY MERE MENNESKELIG

Backscatter er en data-drevet startup med base i København. Teamet er sammensat af personligheder med kompetencer på tværs af antropologi, sociologi, datavidenskab, fremtidsforskning, teknologihistorie, arkæologi og organisationsudvikling. Det gør Backscatter i stand til at levere skarpe indsigter, der hjælper organisationer med at udfolde strategiske problemstillinger på nye måder gennem skræddersyede dataprojekter.

Dataanalyse af vores handlinger på sociale medier giver nye indsigter, der kan kvalificere vores byplanlægning, så fremtidens by ikke bare er smart i IoT-forstand, men også har blik for de mennesker, der bebor den, forklarer analysehuset Backscatter. Af Peter Klar

H

ver gang vi poster, kommenterer, deler, liker, tagger og vælger filter til vores billeder på sociale medier, efterlader vi anonyme, digitale spor. De kan analyseres og hjælpe kommuner, arkitekter, byplanlæggere, developers og andre aktører inden for byudvikling med at skabe løsninger, der er mest muligt i sync med borgernes præferencer – kort sagt smarte byer med blik for den menneskelige faktor. ”I selve Valbyparken tager de fleste Instagram-brugere almindelige billeder af deres hunde og af sig selv på picnic, men når de krydser vandløbet og er i naturområdet Sydhavnstippen, bruger de retrofilter. Valg af filter er bare ét eksempel på, at borgerne bruger sociale medier til at tillægge bestemte områder af byen forskellig værdi, og at de gerne vil repræsentere området på bestemt måde. Det er små signaler, du aldrig ville opfange, hvis du sendte en miljøudviklingskonsulent ud i et par timer for at vejre den sociale stemning i et område forud for byudviklingsproces,” siger Jakob Carstensen.

Steder med mening Forestillingen om, at digitaliseringen fjerner mennesket fra det virkelige, sociale liv, er ifølge Jakob Carstensen og Anders Koed blevet modbevist gang på gang. Det digitale er derimod en del af den måde, vi lever i byen på. Borgerne bruger digitale værktøjer til at situere sig i byen, grounde og skabe, hvad antropologer kalder ’sense of place’. ”Du kan ikke bedrive by-antropologi uden at kigge på de her digitale engagementer. Antropologien har altid været en eksplorativ videnskab, hvor man er taget ud i verden for at se mønstre i, hvordan mennesket danner relationer og giver mening til ting omkring sig. Det tilbyder de digitale spor enormt gode muligheder for,” siger Jakob Carstensen. Større borgerinddragelse uden blinde vinkler Gennem analyse af disse digitale spor tilbyder Backscatter sine kunder at kortlægge de interesser og interessegrupper, der er på spil i en given sag, så kunden kan være på forkant med skadelige kontroverser. Når Backscatter på denne måde identificerer blinde vinkler, er antropologisk dataanalyse ikke nice to have, men need to have. ”Mennesker har holdninger, og når de ved hjælp af sociale medier går sammen i et holdningsfællesskab for en sag, kan de få stor gennemslagskraft. Enhver organisation, der udvikler byen, er forpligtet til at inddrage relevante interessenter. Konsekvensen af mangelfuld dialog kan spænde fra shitstorme og forsinkelse til lige frem nedlæggelse af projektet. Et samarbejde med os vil give organisationen mulighed for at lokalisere disse grupperinger på et meget tidligt stadie,” siger Jakob Carstensen.

kunst

kulturinstitutioner gennemsigtighed

restauranter

butikker

midtbyen

biler

offentlig transport

sygehus

sport

trafik

egholm

broen

foreningsliv

ældreplejen

havnen

dyrt

bygninger

børn integration

aau branding samarbejde

studerende jobmuligheder

uddannelsesinstitutioner ucn

skraldespande

unge

vækst

uddannelse

borgmesteren gymnasiet

virksomheder arbejdskraft

turisme

erhvervsnetværk

vidensby

lufthavnen

viden

business aalborg

iværksætteri

inklusion

startups

udsatte

karolinelund

robotter

internationale studerende

digitalisering

uddannelsesmuligheder

nordens paris

arbejdspladser

nyuddannede erhvervsudvikling

bæredygtighed

diversitet

familier

institutioner

københavn

praktikpladser

affaldssortering

politi

alliancer erhvervslivet iotinternational by

grøn by

historisk

daginstitution

kulturby

havnefronten

fritidsaktiviteter

byggeri

velfærd

borgerservice besparelser handicappede

miljøet

naturen

arkitektur

erhvervsuddannelserne

rummelig

boligbyggeri

fyrtårn

it

udvikling

grønne områder

ældre

attraktioner

arbejde

skole

billige boliger ungdomsboliger

tryghed

industri kommunikation & information

vodskov

fællesskab plejehjem

hasseris

innovation

modtendenser

byudvikling

frivillighed

stadion

teknologi

lokalsamfund

aalborg øst

ældrerådet

sprogskole

boliger

politik

oplandsbyer

sammenhængskraft

grønland

inddragelse byplanlægning

bilister

aflastningsplads

sundhed

politikerne

kulturlivet

mangfoldighed

bislev

veje tilgængelighed

events

storby

nordjyllands hovedstad

busforbindelser

mobilitet

eternit medier

karneval

lokalt penge

decentralisering

infrastruktur

økologi supersygehuset

byliv

fastholdelse festival

oplandet

letbanen

aarhus

natteliv

kultur

kulturhuse

cykling

transport

limfjordsforbindelse snerydning

nibe

limfjorden

investering

sammenhold

svømmehal

centrum

parkeringsforhold

mad

læger

fodbold

nørresundbyhals

vest

city syd

cafeer

sundhedsvæsenet

energi

bibliotekerne faciliteter

gandrup

adgang

cloud city

aktiviteter

vestbyen

Folk engagerer sig digitalt Han er partner i det datavidenskabelige analysehus Backscatter, som ved at kombinere antropologi, datavidenskab og andre fagfelter arbejder for at tilføre udviklingen af nye, smartere byer flere menneskelige nuancer og dimensioner. ”Vi skal se den smarte by som andet og mere end en by af sensorer, der tracker og effektiviserer biltrafik, affaldsindsamling og energiforbrug. For 20 år siden fik vi både Internet of Things (IoT), der siden har givet os flere og flere sensorer, og det sociale web 2.0, hvor folk flittigt deler erfaringer om deres liv digitalt. Men efter vores mening har den smarte by kun tænkt i sensorer og været blind for de menneskelige potentialer i web 2.0. Folk engagerer sig i byen digitalt ved at tage billeder, skrive om den og efterlade spor, hvor de deltager i et arrangement, eller hvor de bare har det godt. Alle disse spor gør vi kvantificerbare og synlige med dataværktøjer, så de kan spille en rolle i modellerne, inden vi beslutter nye projekter,” siger Anders Koed fra Backscatter.

Se mere på www.backscatter.dk

Illustration fra et projekt Backscatter har lavet for Aalborg Kommune. Det er en kortlægning af 5.500 kvalitative borgerinputs, der alle forholder sig til "Fremtidens Aalborg”. Projektet spillede en afgørende rolle i udvælgelsen af de pejlemærker, som et enigt byråd efterfølgende besluttede at forfølge. detailhandel

5

arbejdsmarkedet

studie

verdensmål

tivoli legepladser

administration

anlæg

kildeparken østre anlæg

uddannelsesby studieliv

Dragør blev kortlagt og hørt I Dragør har Backscatter for eksempel hjulpet kommunen med at sikre omfattende borgerinddragelse i processen op til et stort kystsikringsprojekt, i stedet for at kredsen af engagerede borgere blot bestod af gengangerne på de traditionelle fysiske borgermøder. ”Først kortlagde vi interessenterne digitalt. Hvad der blev talt om i diverse fora på sociale medier? Hvilke interessegrupper var der, og hvordan var de relateret til hinanden? Derefter initierede vi den egentlige, digitale borgerinddragelsesproces, hvor borgerne blev gjort bekendt med, at deres ytringer – i anonymiseret form – ville blive taget seriøst og brugt analytisk i processen ved siden af de traditionelle skrevne høringssvar. På den måde kan vi tilføre den sociale del af miljøundersøgelser mange flere relevante informationer,” siger Anders Koed.

Folk engagerer sig i byen digitalt ved at tage billeder, skrive om den og efterlade spor, hvor de deltager i et arrangement, eller hvor de bare har det godt Skarpere biblioteker Et andet eksempel på Backscatters brug af data fra sociale medier er et projekt for bibliotekerne på Vesterbro, i Kongens Enghave og Valby. I en tid med faldende udlån er spørgsmålet, hvilken rolle biblioteker nu kan spille i byen. ”Vi tog alle bibliotekernes Facebook-opslag gennem et år, anonymiserede brugerne, der havde interageret med opslagene, og lavede en omverdensanalyse af bibliotekerne. Vi fulgte spor fra folk, der havde

delt, liket og kommenteret, og fandt på den måde fintmaskede mønstre over de brugermiljøer, bibliotekerne havde fat i. Med så detaljeret ny viden kan det – sat på spidsen – være relevant at udstille bøger om urban gardening i forbindelse med en Søren Ulrik Thomsen-oplæsning, fordi der viser sig at være en stor interesse for dette emne blandt læserne af hans digtsamlinger. I princippet gør vi det samme som en recommender engine, som kommer med forslag baseret på dine søgninger og køb. Her bliver teknologien bare brugt til at designe byrum skarpere, så de passer til deres brugere,” siger Jakob Carstensen. Nye inddelingen af byen I et projekt for Københavns Kommune har Backscatter kortlagt et års billeddata fra Instagram fra fem forskellige kvarterer i byen for at analysere, hvordan borgerne bruger bydelene igennem året. ”Antropologien har altid søgt at beskrive verden gennem menneskets egne ord – nede fra og op – for at forstå, hvordan mennesket lever. Måske tror arkitekten, at borgerne går rundt i byen og skelner mellem byggestile og epoker, men det er ikke nødvendigvis de skæringslinjer, folk selv bruger, når de ser på byen. Fordi de digitale spor er så fintmaskede, kan vi lave helt andre inddelinger af byen end de traditionelle administrative grids, planlæggere tidligere har målt på. Derfor bliver det også relevant, hvilket filter brugerne benytter, når de tager billeder forskellige steder i byen. Den smarte by skal ikke reduceres til blot en effektiv by. Den smarte by bør også være en lyttende by,” siger Anders Koed.

Jakob Carstensen og Anders Koed, Backscatter.


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

AFFALD MED EN GOD MAVEFORNEMMELSE Hvor end Bigbelly kommer frem, sørger den smarte, lukkede affaldsløsning for markante fald i antal tømninger og affald på jorden. Synlighed, adfærdsdesign og data giver renere byer, mindsker kundernes CO2-aftryk og bidrager til en bæredygtig udvikling.

Bigbellys platform rapporterer status og påfyldningsniveau for hver enhed direkte til dem, der er ansvarlige for en mere effektiv planlægning. Det sparer indsamlingsomkostninger, transport og CO2-udledning. Bigbelly kan nemt flyttes eller tilføjes avanceret teknologi drevet af solenergi. Bigbelly løsningens flagskib kan rumme 570 liter affald på samme overflade som en traditionel skraldespand.

Af Peter Klar

Se mere på www.ewfeco.com

E

n stor mave på 570 liter, moderne teknologi og adfærdsdesign, der frister til at blive brugt, hjælper år for år stadig flere danske byer og virksomheder med at skabe renere bymiljøer og indsamle mere affald til gavn for pengepung, miljø og borgernes komfort i det offentlige rum. Skraldespandsløsningen under navnet Bigbelly kan fås i flere afskygninger eksempelvis med solceller, komprimator, lydmodul, mobil wi-fi og corona-venlig fodpedal, en pioner inden for smarte løsninger i byrummet, der siden 2004 spredt sig fra Boston i USA til det meste af verden. På vores kanter er den at finde hos 180+ kommuner og virksomheder i Norden. Lukket land for mågerne For fem år siden var Helsingør Kommune var blandt de første kommuner herhjemme, der lod Bigbelly indtage byrummet. Løsningens stormavede affaldspande, der kunne tale, havde en markant og positiv effekt. ”Før Bigbelly havde vi 170 skraldespande nede i Helsingør City. Hver dag kørte to mand igennem byen for at tømme dem. De 170 skraldespande blev erstattet med blot 31 Bigbellyløsninger. Vi har sparet seks mandetimer pr. dag. Hver dag går en enkelt medarbejder ind i systemet og tjekker, hvilke Bigbelly-enheder, der skal tømmes, og når det er gjort, kan medarbejderen kaste sig over andre opgaver,” siger driftsleder Morten Juul Koch fra Nordsjællands Park & Vej, et fælleskommunalt selskab, som drifter park og vej i Fredensborg og Helsingør. Bigbelly har gjort Helsingør til en renere by, fortæller Morten Juul Koch. ”Det er også de tilkendegivelser, vi får fra borgerne. Jeg tror, det skyldes en kombination. De gamle skraldespande var mindre og åbne, og som havneby har vi måger og andre fugle, der plukker affald. Det kan de ikke i Bigbelly. Vi har også lydmoduler på hele Bigbellyløsningen i Helsingør By. Vi var på forhånd i tvivl, men de voksne synes om det, og børnene synes, det er sjovt at smide affald i og få Bigbelly til at sige noget.” Strategisk placering i byen Bigbelly-løsningen reducerer ifølge en rapport fra bl.a. Stockholm godt 60 procent af affaldet på jorden og fjerner risikoen for overfyldte affaldsspande samt den ”luft”, der koster kunderne mest i den daglige håndtering. Ambitionen med Bigbelly er at bidrage til en bæredygtig udvikling på kloden gennem smart og effektiv håndtering af affald. Derfor handler Bigbelly ikke kun om fjernelse af affald, men også om at nedbringe CO2- udslip og spildte arbejdstimer ved at ændre affaldshåndtering fra en reaktiv til en proaktiv opgave styret af data. Ved at udnytte de data, Bigbelly genererer, lærte Helsingør hurtigt at placere skraldeløsningerne optimalt rundt omkring i gadebilledet. ”Først gik vi byen igennem og fandt nogle strategiske steder til Bigbelly. Fordi vi reducerede antallet, blev der længere imellem dem. Derfor var det umiddelbart vigtigt for os, at når man passerede den ene, skulle man kunne se den næste længere henne i gademiljøet, så man altid vidste, hvor man kunne komme af med affaldet. Derefter så vi på, hvor meget de enkelte affaldsløsninger blev brugt. Vi satte flere op i brændpunkter og flyttede rundt på de øvrige, så alle blev brugt nogenlunde lige meget,” siger Morten Juul Koch. Vi kan reagere hurtigt Blandt de nyeste kommuner på det danske Bigbelly-landkort er Gribskov, som i 2018 og 2019 havde den smarte affaldsløsning på prøve i den meget besøgte badeby Tisvildeleje. Nu har den nordsjællandske kommune så indgået en lejeaftale for fire år, der omfatter 30 enheder. Løsningen på Tisvildeleje Strand byder på kildesortering til restaffald og indsamling af flasker og dåser, forklarer ingeniør i Gribskov Kommune, Monique Palmvig.

Løsningen på Tisvildeleje Strand byder på kildesortering til restaffald og indsamling af flasker og dåser. ”Bigbelly er blevet taget godt imod af borgere og sommergæster. Vi har placeret dem i Tisvilde igen, og ellers står de rundt omkring ved kommunens strande og i parker. Vi oplever, at vi indsamler mere affald, og at der ligger markant mindre affald rundt om Bigbelly. Der er mindre oprydning omkring affaldsløsningen end tidligere. Her i coronaperioden er folk pludselig søgt mod strande og parker, men vi kan se i systemet, at presset kommer og kan reagere hurtigt, når en Bigbelly er ved at blive fyldt tidligere end normalt”.

lokale viden. Håndtaget er for eksempel designet, så den bevægelse, der skal til, ligner den, vi åbner døre med. Det er kodet i vores hjerne, at man tager fat på samme måde. I disse tider er den corona-venlige fodpedal et tilvalg, brugeren er glad for.” Bigbelly reducerer antallet af spande med minimum 40 procent, viser erfaringerne. ”Det bryder med hypotesen om, at folk ikke vil bruge dem, hvis ikke de står tæt nok på. Det har vi modbevist med Bigbelly utallige gange. Det handler om synlighed og ikke om meter.”

Det handler om synlighed og ikke om meter Det handler om synlighed – ikke om meter Generelt reducerer Bigbelly kundernes tømninger med mere end 70 procent, oplyser Ronnie R. Zimling, salgsdirektør i EWF ECO, som har agenturet på Bigbelly Smart Waste i Norden. Kunder, der bruger den digitale Bigbelly platform, har overblik i realtid og ligger typisk over 90 procent i reduktion. De gode resultater skyldes en kombination af medarbejdernes engagement, data og vigtigst: synlighed. Den store succes grunder i adfærdsdesign, vurderer Ronnie R. Zimling, det er bæredygtigt hele vejen rundt. ”Det kan gøre en forskel for mennesker, at ting bliver mere synlige og bryder de vante rammer frem for arkitektonisk design, der typisk falder alt for meget ind i baggrunden. Derudover har vi data og nudging som en faktor, foruden den

Bigbelly i Zoologisk Have København.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Movias visualisering af en ny, mulig BRT-station i erhvervsområdet Lautrup i Ballerup.

7

Kort over de BRT-linjer, Movia foreslår.

BRT: HURTIG OG BILLIG GENVEJ TIL GRØN TRANSPORT

Movia foreslår opgradering til BRT – elektriske ”letbaner på hjul” med egen bane – på nuværende S-buslinjer. Kommuner, region og virksomheder bakker op. Blandt andet fordi BRT vil gøre kollektiv transport uafhængig af trængsel, sikre klimavenlig udvikling, og bringe pendlere frem til tiden. Af Peter Klar

B

RT – Bus Rapid Transit – ses af mange som transportsystemet, der kan hjælpe samfundet med både at nå klimamål, dæmpe trængslen på vejene og sikre borgerne bedre offentlig transport. Det mener både Movia, Region Hovedstaden og storkøbenhavnske kommuner og virksomheder. I Movias nye mobilitetsplan, som netop har været i høring, præsenterer det regionale trafikselskab forslag om BRT på fire nuværende S-buslinjer (150S, 200S, 250S og 400S), som betjener de centrale korridorer og har et stort passagertal. BRT-løsninger er letbane på gummihjul, hvor moderne, elektriske led-busser med op til 300 passagerer kører i egen vognbane adskilt fra den øvrige trafik. Dermed vil pendlere og andre BRT-passagerer ikke sidde fast i trafikken, som det ofte er tilfældet i dag. Frem til tiden - hurtigere Efterhånden som der bliver flere biler på vejene, kommer busserne langsommere frem. BRT-linjer kører derimod i sin helt egen bane på vejen og er derfor ikke påvirket af trængsel fra den øvrige trafik. Med en forventning om at biltrafikken vil stige markant de næste ti år, er behovet for en pålidelig løsning til den kollektive transport endnu mere påtrængende. Med BRT kommer man ikke bare frem til tiden. Man kommer også meget hurtigere frem. Samtidig er BRT-linjerne større og mere komfortable end traditionelle busser. Derfor har Movia en forventning om, at BRT kan gøre den offentlige transport bedre og mere attraktiv for borgerne. Sammenlignet med letbaner og metro kan en BRT bygges hurtigere, blandt andet fordi det er hurtigere at lægge asfalt end skinner, og der ikke er brug for tidskrævende ledningsomlægninger. Tidshorisonten for BRT-projekter fra politisk beslutning til drift er 4-6 år, mens den er 8-12 år for letbaner og 12-16 år for metro. Billig, hurtig og grøn løsning En analyse af det store erhvervsområde Lautrup med 20.000 daglige pendlere, som Movia har gennemført i samarbejde med Ballerup Kommune, viser, at en gennemgående BRTlinje med en central, selvstændig station kombineret med fordelingsbusser ud i området

kan være katalysator for udviklingen af hele området med mere byliv, udadvendte funktioner og betydeligt forbedret tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i området. Samme tendens for byudvikling vurderes at gøre sig gældende i

Vi ser BRT som en god løsning, der kan gøre det nemmere for folk at komme på arbejde på andre måder end i bil områder i Høje Taastrup Nord og DTU Science Park. ”Vi vil gerne vækste yderligere som erhvervskommune og ser BRT som en god løsning, der kan gøre det nemmere for folk at komme på arbejde på andre måder end i bil. Trods tiltag som større svingbaner og udvidelse af veje vil der stadig være kø, når så mange mennesker skal ind på samme areal,” siger Ballerups borgmester Jesper Würtzen (S). Hvis Lautrup også skal være attraktiv for virksomheder om 20-30 år, skal området have muligheder for at udvikle sig. ”Heldigvis er området planlagt, så der er plads mellem virksomhederne til at bygge boliger og flere virksomheder, men det vil stille yderligere krav til infrastrukturen og den kollektive trafik. BRT er i vores øjne en nem, billig, hurtig og grøn løsning på den udfordring,” siger Jesper Würtzen. S-busser kæmper med trængsel I en af Lautrups store virksomheder, IT-virksomheden KMD, møder 1.100 medarbejdere ind hver dag. ”Vi synes, at det er en rigtig god idé, fordi BRT både gør det nemmere for medarbejderne at komme på arbejde med offentlig trafik og samtidig bidrager til at nedbringe CO2. Som vi ser det, understøtter BRT både offentlige og private interesser på en god måde. Og fagligt set synes vi som teknologivirksomhed, at potentielt førerløse, elektriske busser er et spændende initiativ at følge,” siger Executive Vice President for HR i KMD, Michael Steen Holst.

Forslaget fra Movia indeholder BRT-linjer på fire nuværende S-buslinjer (150S, 200S, 250S og 400S). Ifølge Movias indledende beregninger vil BRT-løsninger på disse linjer kunne reducere rejsetider med op til 20 procent. Førerløse busser på BRT-linjerne vil kunne reducere driftsomkostningerne med op til 40 procent. Da chaufførløn er den største budgetpost i busdriften, vil mulig fremtidig førerløs busdrift betyde, at der inden for den samme økonomiske driftsramme kan indsættes markant flere busser og sikres en øget frekvens til de mange passagerer. Læs mere om BRT på www.moviatrafik.dk

I Region Hovedstaden ser trafikudvalgsformand Jens Mandrup (SF) BRT som en oplagt opgradering af de eksisterende S-busser: ”Vi kan se, at de lider voldsomt under trængselsproblemerne og må holde meget i kø bag andre biler. Derudover vil BRT være et godt signal til borgerne om, at vi prioriterer bustrafikken ved at lægge den i separate baner, så de kan stole på, at de kommer frem til tiden.” Flere borgere og flere elbiler Movia planlægger at være fossilfri i 2030, men udfordringen er, at de tekniske gevinster ved højere energieffektivitet og gradvist flere elbiler bliver spist op af den markante stigning i biltrafikken. Elbiler fylder lige så meget som benzin- og dieselbiler og bidrager til øget trængsel på vejnettet. Allerede i dag betyder trængslen i og omkring de større byer, at der alene i Movias busser er et samfundsøkonomisk tab på to mia. kr. årligt, fordi busserne sidder fast i de samme køer som bilerne. Og det bliver kun værre. ”Frem mod 2030 vil der komme op til 120.000 flere borgere til hovedstadsområdet. Antallet af bilejere stiger, antallet af kørte kilometer stiger år for år, og med udsigt til flere borgere vil det udfordre mobiliteten for arbejdskraft, virksomheder og borgere markant, hvis ikke vi får flere til at transportere sig klogere sammen,” siger ressourcedirektør Eskil Thuesen fra Movia.


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

IOT UDEN GRÆNSER

Danske Onomondo har gentænkt måden at bygge software til teleinfrastruktur på. Resultatet er bedre dækning, mere fleksibilitet og lavere priser for IoT-cases – lige fra den smarte by til sensorer på langfart kloden rundt.

’Onomondo’ betyder ‘én verden’ på det internationale sprog esperanto, og det er også grundfilosofien bag virksomheden. Med Onomondo får du fuldt skalérbar plug-and-play adgang til en global IoTinfrastruktur på telenetværket uden de klassiske barrierer, og du betaler kun for den data, du bruger. Onomondos løsning går på tværs af 700 mobiloperatører i 180 lande. I slutningen af 2019 blev Onomondo valgt af Maersk som global connectivity-partner og efterfølgende købte Maersks ventureselskab Maersk Growth en del af Onomondo. Se mere på www.onomondo.com

Af Peter Klar

D

et skal ikke være en farlig beslutning at realisere et visionært smart city-projekt, der vil gøre borgernes liv bedre og verden grønnere. Men det har det været i alt for mange år. Siden Smart City-bølgen eksploderede i labs over hele verden i midten af 10’erne, er utallige gode smart-city-projekter enten strandet på tegnebrættet eller kørt fast i teknologisk, bureaukratisk og økonomisk besvær kort efter lanceringen. Og årsagen? Den har alt for ofte handlet om begrænsningerne i at låse netværket bag nye IoT-løsninger hos bestemte operatører på ufleksible vilkår, der ikke var fremtidssikret i forhold til den videre teknologiske udvikling, som uundgåeligt ville komme i løsningens levetid. Det mener den unge danske virksomhed Onomondo at være løsningen på, da den er stiftet ud fra devisen: “IoT first”. Missionen er at sørge for tidssvarende og fleksibelt netværk til IoT-løsninger over hele verden ved at kombinere sin egen patent pending teknologi med det cellulære, standardiserede GSM-netværk, som allerede er udrullet globalt.

Det kan sagtens lade sig gøre at stille udbydere af IoT-løsninger meget friere Frie IoT-løsninger er ingen umulighed ”Mange smart city-projekter hos kommuner og virksomheder er blevet bremset af den forestilling, at man skal låse sig fast hos en operatør, når en IoT-løsning skal forbindes til en cloud. En af mange udfordringer er, at kommuner har udbudspligt. Det gør det svært at forpligte sig til en operatør om en løsning, der gerne skulle række 10-20 år ud i fremtiden for at være praktisk og økonomisk meningsfuld. Det er urealistisk at skulle skifte sim-kort i 50.000 nedgravede p-sensorer efter fem år, fordi man vil skifte operatør. Men det kan sagtens lade sig gøre at stille udbydere af IoT-løsninger meget friere. Det har været teknologisk muligt i mange år. Der har bare ikke været fokus

på det. Men det har vi,” siger Henrik Aagaard, CTO og medstifter af Onomondo. Bredt og dybt netværk på hele kloden Med afsæt i udvikling af software, der eliminerede problemet med roaming i udlandet, har Onomondo gentænkt måden at bygge software til teleinfrastruktur på. Resultatet er bedre dækning, mere fleksibilitet og lavere priser for IoT-cases end med konventionelle løsninger fra store operatører. Onomondos netværk dækker hele kloden på nær seks mindre lande. Netværket er både bredt og dybt, idet Onomondo benytter flere operatørers stationer i hvert land og således kan sikre den bedste og mest stabile dækning, uanset hvor en enhed befinder sig. Onomondo koncentrerer sig alene om konnektivitet og stiller ikke krav om bestemte hardware-, software- og cloudløsninger, og der kan med minimal indsats skiftes mellem disse, efter en IoT-løsning er gået live. Det er ’Agnostic IoT’, som på åbne standarder og med åbne snitflader integrerer til alle sider med data fra alle typer devices og sensorer.

at ende som barnet, der leger med sin puttekasse og prøver at få en trekant gennem et hul til en firkant. Vores ambition er at være drevet af product-market fit og ikke et retro-fit og kunne tilbyde løsninger, der altid passer til et givent IoT-behov – uanset om projektet er en trekant eller firkant. Det har bl.a. affødt frit platformvalg til fx. IBM, Microsoft, Amazon eller Google, og vi binder ikke kunder til hverken SIM-kort eller data – de er frie til at skifte ‘any time’. Det synes vi er fair, og det er reel fremtidssikring. Vi har længe taget el i stikkontakten for givet. Det samme burde gælde for konnektivitet. Det er der, vi skal hen,” siger Henrik Aagaard.

Transparent løsning uden skjulte omkostninger Det vakte opsigt, da Maersk valgte Onomondo som global connectivitypartner og siden lod sit ventureselskab Maersk Growth købe en del af den danske start-up. I dag er Maersk ved at rulle Onomondos netværksforbindelse ud til sensorer på alle Maersks assets som containere, trucks og skibe. Det er dog Onomondos pointe, at det vigtigste, Maersk har investeret i, er sin egen frihed. ”Vores løsning er transparent og rummer ingen skjulte omkostninger. Du betaler kun for den data, du bruger. Ligger 50.000 sensorer ubenyttede hen, koster de ikke noget. Hos os er det standard, at du kan forlade os på et givent tidspunkt, og du skal ikke skifte de simkort, vi har leveret. Krypteringsnøgler og al information, der er nødvendig for at skifte til en anden operatør, følger automatisk med, som vores kunders ejerskab. Det er ikke noget, der skal skabe bekymring og uro, når du skal træffe vigtige beslutninger om smart city-projekter og andre IoT-løsninger. Det bør faktisk være en norm i branchen, mener vi.” Product-market fit er reel fremtidssikring I det hele taget ønsker Onomondo at udfordre den herskende dogmatik, når det gælder fænomenet ’fremtidssikring’. ”Det er en udbredt opfattelse, at vi fremtidssikrer os, når vi køber IoT-konnektivitet fra store veletablerede selskaber. Men på grund af manglende fleksibilitet fra selv samme risikerer IoT-projekter tit

CTO & Co-Founder Henrik Aagaard og CEO & Co-Founder Michael Karlsen.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

Med den langtrækkende netværksteknologis hjælp kan de intelligente, smarte løsninger brede sig uden for bygningen og potentielt set langt væk fra matriklen. De får byen til at fungere bedre

SMART CITIES BEGYNDER MED SMART BUILDINGS

Med langtrækkende netværk kan de IoT-løsninger, der giver os intelligente, energioptimerede og sunde bygninger, nemt udvides til parkering, renovation og andre smarte tiltag, der påvirker livet i hele den smarte by, forklarer Brunata. Af Peter Klar

D

en smarte ejendom, som med brug af intelligent netværk, sensorer og dataopsamling optimerer sit energiforbrug og holder bygningen sund ved at reagere proaktivt på uregelmæssigheder, bliver en katalysator for udviklingen af fremtidens smarte byer. Det forudser Brunata A/S, som gennem mere end 100 år har leveret løsninger, der optimerer boligers og bygningers energiforbrug gennem korrekt måleraflæsning og fair fordelingsregnskaber til boligforeninger og administratorer. I dag foregår det bl.a. med brug af netværksteknologien LoRaWAN® (Long Range Wide-Area Network), der minimerer antallet af dataopsamlingspunkter og nemt kan dække store områder. Det betyder, at de smarte løsninger ikke behøver at begrænse sig til forbrugsaflæsning, idet den nye netværksteknologi åbner op for kontinuerlig sensorkontrol af vandcirkulation, indeklima, og hvad der ellers har betydning for bygningens stand og beboernes komfort og livskvalitet. Byen kan fungere smartere og bedre Med den langtrækkende netværksteknologis hjælp kan de intelligente, smarte løsninger brede sig uden for bygningen og potentielt set langt væk fra matriklen. De får byen til at fungere bedre. ”Med sensorer kan vi registrere, hvor meget affald, der er i containerne. De data kan stilles til rådighed for renovationsselskabet, der kan planlægge sine ture efter behov frem for at køre i faste ruter med halvtomme containere. Det bidrager til at optimere trafikken og affaldssituationen i hele byen. I dag kan vi også bruge IoT til at registrere parkeringspladser ved ejendomme, lige som det sker i butikscentre. Det samme gælder ladestandere til elbiler. Når bilen er ladet op, får ejeren automatisk besked, så en anden elbilejer kan komme til,” siger Solution Engineer hos Brunata, Carsten Rudkjøbing Larsen. LoRaWAN® gør det meget nemmere at lave dataopsamling i store områder fra mange sensorer. ”Netværket er forberedt til alle de sensorer, der måtte komme. Det er ikke længere nødvendigt at plastre en bygning til med dataopsamlingspunkter. Med få antenner kan vi dække almindelige byer. Nærmeste opsamlingspunkt fra sensoren på en radiator kan være

en antenne, som står en kilometer væk. Ejendommens ejer skal ikke længere investere i at få et net i bygningen, men kan tilslutte sig nettet for en fee og kun betale for datatrafik.”

Der er i dag en øget bevidsthed om, at vi ikke skal spilde ressourcer Når forbruget opfører sig underligt Hele udgangspunktet for denne udvikling er den moderne administrators og beboers ønske om at have hånd i hanke med bygningens drift og energiforbrug. ”Der er i dag en øget bevidsthed om, at vi ikke skal spilde ressourcer. For mange er deres energiforbrug måske ikke som udgangspunkt det, der interesserer dem allermest. Men de bliver mere bevidste om det, når de som i dag bliver præsenteret for opgørelser over deres forbrug meget hyppigere end tidligere og får notifikationer fra en app, når forbruget opfører sig underligt,” siger Carsten Rudkjøbing Larsen. Det kan være toilettet, der løber så diskret, at man ikke selv lægger mærke til det, før man får en notifikation om, at ens vandforbrug er steget med 20 procent. ”Med de nye teknologier kan Brunata analysere data og formidle relevant information, der gør det nemt for både administrator og beboere at reagere hurtigere, frem for at fejlen og spildet af energi står på i måneder.” Fra reaktiv til proaktiv Ifølge Carsten Rudkjøbing Larsen har brugen af IOT-løsninger i driften af bygninger skabt to markante trends: for det første har de nye

Brunatas Smart Building-pakke giver totalt overblik over bygningens tilstand i kraft af Brunatas IoT-løsning med målere og sensorer, der sender informationer direkte til pc, smartphone eller tablet, så du kan reagere i tide, hvis noget kræver handling. Med Smart Building overvåger du ikke bare energiforbruget, men hele din bygnings sundhedstilstand. Er der lækager? Er indeklimaet optimalt? Fungerer alle røgalarmer? Står vinduer eller døre åbne? Det intelligente netværk kan udvides til at omfatte P-pladser, renovation og meget mere. Se mere på www.brunata.dk/smartcity løsninger gjort administratorer og beboere mere opmærksomme på at handle tidligt og proaktivt. For det andet er det ikke kun ejendommens energiforbrug, men hele bygningens sundhed og beboernes livskvalitet, der er i fokus – som for eksempel når systemet opdager dårlig cirkulation af det varme brugsvand i tide, inden beboere bliver syge af legionellabakterier, eller inden man som beboer bliver træt af at vente på det varme vand i badet. Carsten Rudkjøbing Larsen illustrerer udviklingen: ”Før IoT kunne varmemesteren med et blik på sin hovedmåler se, at der er et konstant forbrug af vand i ejendommen. Men med 22 opgange i fire etager måtte han tålmodigt vente på, at en beboer ringede. Med nutidens værktøj kan vi tidligt lokalisere fejlen til opgang 20, 2. sal til venstre og sende VVS’eren derhen. Varmemesteren eller boligforeningsformanden kan handle proaktivt fra sin skrivebordsstol, fordi beskeden kommer automatisk og er nem at ekspedere videre til en fagmand, så fejlen ikke står på i for lang tid.”


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

INTELLIGENTE TRAFIKLYS SKAL VÆRE MED TIL AT MINDSKE CO2-UDLEDNING OG OVERBELASTNING PÅ VEJENE

Danmarks første Living Lab for intelligent trafiksignalering Finansieret af Region Hovedstaden og leverandører af trafiksignalanlæg. Lead-partner: Gate 21 Geografisk testområde: DOLL Living Lab, Albertslund Kommune Rådgiver: COWI Videnspartnere: Vejdirektoratet, Movia, Sekretariatet for Supercykelstier med flere.

Data og digitalisering skal være en del af fremtidens intelligente trafiksystemer, hvis problemerne med den stigende mængde trafik på de danske veje skal løses. Et nyt Living Lab vil teste, hvordan intelligente trafiklys kan gøre hverdagens transport lettere og grønnere.

Af Sofie Hougaard Nielsen og Peter Liljenberg, Gate 21 er kommer stadig mere og mere trafik på vejene i Danmark. Fra 2008 til 2018 er trafikken steget med 34 procent på motorvejene og stigningen ser ud til at fortsætte fremover. Tendensen ses også i byerne, hvor den stigende mængde trafik medfører trængsel og kødannelse med spildtid, forurening og udslip af drivhusgasser til følge – faktorer, der koster samfundet dyrt og belaster klima og sundhed. For at vende denne tendens er det nødvendigt at gøre den eksisterende infrastruktur mere intelligent, for eksempel ved at sørge for at trafiklys i højere grad styrer trafikken ud fra behovet i den aktuelle trafiksituation. Tidligere forsøg har vist, at der er store potentialer for at spare både tid og CO2 med intelligente trafiklys. I et enkelt kryds i Vallensbæk, hvor lyset blev reguleret efter GPS-data fra køretøjerne, kunne trafikanterne skære en femtedel af deres transporttid og CO2-udledningen faldt med en mængde svarende til 1,5 tons om året.

Nu skal der også testes innovative løsninger, der forbedrer trafikflowet ved at udnytte og kombinere data på tværs af byrummet, for eksempel fra busser, biler, cyklister og intelligente gadelamper. Derfor etablerer Region Hovedstaden nu Danmarks første Living Lab for intelligent trafiksignalering. ”Vores mål er at skabe grønne bølger i trafikken til fordel for især busser og cykler. Det nye Living Lab for intelligent trafiksignalering er en vigtig nøgle til, hvordan trængslen i hovedstadsregionen kan mindskes til gavn for borgere, miljøet og erhvervslivet. Nu skaber vi de fysiske rammer til at udvikle og afprøve trafiksignaler fra hele regionen, som kan være meget forskellige fra kommune til kommune og blandt leverandørerne,” siger formand for Region Hovedstadens Trafikudvalg, Jens Mandrup, og fortsætter: ”Vi ser gerne, at der kommer forskellige firmaer og prøver deres udstyr og trafikledelsessystemer af, så vi kan blive bedre til at forudsige trafikmønstre og gøre det mere attraktivt at tage bussen eller cyklen på arbejde.”

Grønne bølger for busser og cykler I Albertslund ligger DOLL (Danish Outdoor Living Lab), hvor der allerede testes en lang række digitale, teknologiske løsninger såsom sensorer til at optimere byernes drift, såsom vejbelysning og affaldshåndtering, samtidig med at driften gøres mere miljøvenlig, så CO2-udledningen sænkes. Her kan indkøbere fra kommunerne opleve løsningerne i et 1:1-miljø og kan dermed træffe den bedste beslutning, når kommunen eksempelvis skal indkøbe nye lygtepæle eller skraldespande.

Vigtig platform for leverandører Placeringen af det nye Living Lab i det internationalt anerkendte testmiljø i DOLL gør den regionale indsats til en naturlig del af en større, national platform, hvor alle landets kommuner kan koordinere trafikstyring på tværs. Samtidig bliver Living Lab’et et vigtigt sted, hvor leverandører kan fremvise deres intelligente trafikløsninger, mener Jakob Tønnesen, der er seniorprojektleder i COWI: ”Vi har manglet et forum og en platform, hvor vi kan fremvise

D

state-of-the-art-løsninger inden for trafiksignalanlæg og hvor vi på tværs af leverandører kan sammenligne produkter.” Til at begynde med vil det nye Living Lab bestå af seks trafiklys, hvor der skal testes og demonstreres forskellige løsninger. Trafiklysene kan også testes i samspil med data fra eksisterende installationer i DOLL, eksempelvis den dynamiske udendørsbelysning, der også reguleres efter trafikken.

Hvad er et Living Lab? Living Lab er en metode, som bruges til at udvikle og teste innovative ideer og teknologier i virkelige omgivelser. Et Living Lab kan enten dække over forskellige fysiske lokaliteter i bybilledet, hvor der testes teknologiske løsninger eller et afgrænset geografisk område, hvor løsningerne er samlet. DOLL Living Lab i Albertslund er Europas førende Living Lab for test af intelligent belysning og Smart City-løsninger i 1:1-skala.


SMART BUILDING Startpakken til en sund og velfungerende bygning IoT by Brunata

FÅ TOTALT OVERBLIK OVER BYGNINGENS TILSTAND Er bygningen sund? Er der lækager? Er indeklimaet optimalt? Fungerer alle røgalarmer? Står vinduer eller døre åbne? Alt dette og langt mere kan du følge tæt med Brunatas Smart Building pakke. Du modtager præcise data fra målere og sensorer direkte på din pc, smartphone eller tablet og kan reagere i tide, hvis noget kræver indgriben. Det intelligente netværk kan udvides til at omfatte P-pladser, renovation og meget mere. Læs mere på brunata.dk/smartcity


12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Her udvikles løsninger, som inspirerer New York, Beijing og andre byer, og som bidrager til at møde tidens store klimaudfordringer

Som det er nu, ender den varme, som et supermarked producerer, oftest ude hos gråspurvene, hvor den i bedste fald kan bruges til at tø frosne bremsekabler op. Hos MENY i Nordhavn er der givet tilladelse til, at varme fra supermarkedet kan sendes ind i fjernvarmenettet og gøre nytte hos de lokale varmeforbrugere. På sigt vil løsninger af denne type kunne frigøre værdifulde kvadratmeter i byrummet. Foto: Torben Nielsen

By & Havn følger i Nordhavn en strategisk plan om at tænke bæredygtighed ind i alle led af byudviklingen. Ved at etablere et storbylaboratorium for energi lige her er der skabt adgang til byggeri i alle tænkelige stadier og en helt unik mulighed for at vise løsningerne frem for lokale og globale samarbejdspartnere. Foto: By & Havn/Peter Sørensen

SMART ENERGIFORBRUG I

I Nordhavn ved Krydstogtsterminalen har en stor varmepumpe drevet af HOFOR gennem EnergyLab Nordhavn-projektet demonstreret optimeret drift både i forhold til elsystemet og fjernvarmenettet. Foto: CleantechWatch

FREMTIDENS SMARTE BY

Nordhavn udgør i disse år et levende laboratorium, hvor offentlige og private partnere i samarbejde med borgerne afprøver nye teknologier, der kan hjælpe os med at bruge energien meget mere intelligent og fleksibelt i fremtidens smarte by. Af Christoffer Greisen, Danmarks Tekniske Universitet, Projektleder for EnergyLab Nordhavn

D

e færreste ved, at de står midt i et storbylaboratorium for fremtidens smarte energiløsninger, når de befinder sig i Københavns Nordhavn. Her udvikles løsninger, som inspirerer New York, Beijing og andre byer, og som bidrager til at møde tidens store klimaudfordringer, som der ikke er én gylden løsning på. Alt skal i spil, herunder øget forsyning fra vind og sol, men dette kræver, at vi bruger energien meget mere intelligent og fleksibelt i fremtiden. Det levende laboratorium EnergyLab Nordhavn, har derfor fokus på det samlede energisystem og kobler el, vand og varmeforsyningen, blandt andet gennem automatiserede boliger, smarte ladestandere, et nettilsluttet batteri, varmepumper og smart kombination af køleanlæg og fjernvarme. Digitalisering som værktøj Det gennemgående værktøj er den digitalisering, som muliggør et fleksibelt energiforbrug og dermed mindsker CO2-udledningerne. Digitaliseringen af energisystemet kan hjælpe os alle med at bidrage til CO2-reduktionen. Fra borgere i lokale energifællesskaber og elbilen, der stabiliserer elnettet, når den er sluttet til ladestanderen, over varmemesteren, der vil kunne få hjælp til at optimere varme og ventilation samlet, til energiselskaberne, der har mulighed for at reducere brugen af fossile brændsler. Styret varmeforbrug reducerer CO2 I EnergyLab Nordhavn har omdrejningspunktet været elnettet og Københavns veludbyggede fjernvarmenet, men projektet har også vovet at gå langt ind i byggeriet og private boliger, hvor avanceret boligautomation har flyttet rundt på varmeforbruget uden at gå på kompromis med beboernes komfort. Analyser fra HOFOR har vist, at man kan flytte op til 12 procent af varmebehovet for de deltagende bygninger i Nordhavn væk fra belastningsspidserne ved at varme bygningerne op på forhånd og skrue ned i spidslastperioder.

København opvarmes i dag overvejende med biomasse og affaldsforbrænding. Men der er stadig et behov for at bruge fossilt fyrede spidslastkedler, når mange forbruger varme samtidig. Fleksible kunder som dem i Nordhavn vil i fremtiden kunne reducere behovet for sådan spidslast. Nogle af de 30 milliarder kroner, som regeringen via Landsbyggefonden vil afsætte til renovering af de almene boliger, vil derfor med fordel kunne bruges på målinger og automatisering. Hermed kan der tages bedre beslutninger om, hvor man skal starte med at renovere vinduer og efterisolere, og HOFOR foreslår, at der indføres et målt og realiseret energimærke som supplement til det i dag udelukkende teoretiske energimærke. Med disse tiltag vil man kunne spare op til 10 procent på energiforbruget og samtidig løfte barren for, hvor meget vedvarende energi vi kan have i vores energiforsyning. Mere varme fra smarte varmepumper Varmepumper vil desuden komme til at fylde mere i fjernvarmeforsyningen i fremtiden. FlexHeat ved siden af UNICEF-lageret i Nordhavn kan regulere hurtigere end andre varmepumper og er dermed et af verdens smarteste varmepumpesystemer. Her kombineres muligheden for at styre de fleksible forbrugeres varmeforbrug med et varmelager, så der primært bruges el til varmepumperne, når strømmen er grøn og prisen lav. Denne udvikling går hånd i hånd med en gradvis reduktion af temperaturen i fjernvarmenettene og et stigende ønske om at nyttiggøre varmeproduktion fra for eksempel supermarkeders køleanlæg i fjernvarmen, som der arbejdes på at demonstrere hos MENY ved en af indkørslerne til Århusgadekvarteret i Nordhavn. Deling af data, viden og indsigter Disse eksempler på smart energiforbrug kan lade sig gøre, fordi det er muligt at dele information og indsigter i energisystemets tilstand på tværs af organisationer og energiformer. Decentrale løsninger kan desuden gøre det samlede system mindre sårbart, og vi kan trække på en historisk samarbejdstradition i måden, vi organiserer os på, for eksempel med de nye energifællesskaber, der er på vej. Fremtidens smarte by skabes ved, at vi organiserer os klogt i

EnergyLab Nordhavn er startet som et fireårigt samarbejde mellem DTU, Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, Radius, ABB, COWI, Danfoss, Nerve Smart Systems, METRO THERM, Glen Dimplex og PowerLabDK og støttet af EUDP. Nogle af partnerne har stiftet en åben forening af samme navn med henblik på at fortsætte samarbejdet. Læs mere på www.energylabnordhavn.dk

samarbejde mellem det offentlige, private virksomheder og borgerne selv, for at vi kan bruge energien meget mere intelligent og fleksibelt i fremtiden. Samarbejdet er blandt andet motiveret af den nationale ambition om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i forhold til 1990-niveauet og er tillige drevet af Københavns Kommunes mål om CO2-neutralitet i 2025. Det kræver levende laboratorier som i Nordhavn, hvor vi kan afprøve teknologierne i den komplekse virkelighed, de skal fungere i, og det kræver en gennemgribende digitalisering af energisystemet. Foto: Torben Nielsen


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

SENSORER OG DATA GØR BYGGERIET SMARTERE

13

IoT = Internet of Things

Med en fuld IoT-løsning på byggepladsen opnår entreprenører og øvrige projektejere ikke bare øget produktivitet, større sikkerhed og reduceret energiforbrug til gavn for økonomi og klima – de bliver også klædt på til at optimere den næste byggeproces og udvikle nye produkter og forretningsmodeller. Af Peter Klar

L

ivet på byggepladsen kan med fordel trackes og måles med IoTteknologi. Det hedder Smart Construction. Lige fra det øjeblik spaden stikkes i jorden første gang, til bygherre får stukket nøglen i hånden, kan opsamling af data fra sensorer give overblik og indsigt til gavn for både det aktuelle byggeprojekt og kommende opgaver. ”Med Smart Construction opnår entreprenører og øvrige projektejere øget produktivitet, større sikkerhed og reduceret energiforbrug på byggepladsen her og nu i det aktuelle projekt, fordi det bliver muligt konstant at måle på status og indrette arbejdet derefter. Derudover kan man bruge de opsamlede data til at optimere den næste byggeproces og til datadrevet innovation ved at udvikle nye produkter og forretningsmodeller”. Det siger Martin Nielsen Nørskov, Head of IoT i installationsfirmaet make:net, som blandt andet er specialiseret i netværk, sikkerhed og IoT-løsninger som Smart Construction. En fuld IoT-løsning fra make:net omfatter hele økosystemet fra sensorer, transmission, datalagring, software og en brugervenlig frontend, hvor kunden kan designe dashboards efter sit eget behov. Lavpraktik med stor betydning Sensordata kan blandt andet bruges til at identificere potentielle risici i god tid og til at overholde de sikkerhedsanvisninger, der måtte være på byggepladsen. ”Det kan være helt lavpraktiske, men alligevel afgørende faktorer. Hvis grundvandet stiger, kan det være vigtigt at reagere, inden vandet oversvømmer pladsen og i værste fald ødelægger installationer. Det kan være, at grundvandspumpen er ved at stå af. Opdager man det i tide med sensorers hjælp, kan man nå at sætte mobile pumper på. Med de klimaforandringer vi kigger ind i, bliver stigende grundvand et større og større problem i byggerier over hele landet,” forklarer Martin Nielsen Nørskov. Sensorer kan også tracke medarbejdere og materiel, så man altid ved, hvor mandskab og maskiner befinder sig. IoT-teknologien understøtter også den del af sikkerhedsarbejdet, som skal dokumentere, at man f.eks overholder de specifikationer, som fabrikanten har anvist. Det kan for eksempel handle om, under hvilken temperatur eller luftfugtighed man installerer eller opbevarer byggematerialer. Bedre udnyttelse af ressourcer og aktiver Med IoT kan entreprenøren også udnytte sine aktiver og ressourcer bedre. ”Med sensorer på byggekranens motor kan vi give indblik i, hvornår og hvor ofte den bruges. Det er meget relevant at vide, hvis det viser sig, at man faktisk kan nøjes med færre kraner på pladsen. Samtidig kan sensorer bruges til at detektere parametre som for eksempel temperatur eller vibrationer. Hvis de går ud over de grænseværdier, der er for den pågældende motor, kan det være et tegn på, at et

Mange beslutningstagere i byggeriet bliver overraskede over, hvor hurtigt de med en mindre investering kan komme i gang med IoT

”Løsningerne findes, så det handler også om, at virksomheder som os selv, der har knowhow og ekspertise inden for IoT, skal gøre branchen mere opmærksom på, at infrastrukturen, teknologien, sikkerheden og softwaren til dataopsamling er på plads,” siger Martin Nielsen Nørskov, Head of IoT i make:net. eller andet er ved at gå galt. Så kan vi rykke ud og lave forudsigelig vedligeholdelse og reparere kranen, inden den bryder sammen. Det kan optimere oppetiden samt forhindre fordyrende og forsinkende produktionsstop.” De mange sensorenheder er trådløse og kører på batteri. Det er nemt at sætte dem på værktøj og materialecontainere, så man forebygger tyveri og indbrud og altid ved, hvor aktiverne er henne. Sensorer eliminerer også et klassisk eksempel på ressourcespild på byggepladser. ”Mange faggrupper har brug for mobile lifte, men de er ikke altid så gode til at få indblik i udnyttelsesgraden og derved forudsige behovet. Hvis de i højere grad bruger data, kan de blive bedre til at koordinere med hinanden.”

”Løsningerne findes, så det handler også om, at virksomheder som os selv, der har knowhow og ekspertise inden for IoT, skal gøre branchen mere opmærksom på, at infrastrukturen, teknologien, sikkerheden og softwaren til dataopsamling er på plads. Teknologien skal bare tages i brug, og løsningen kan indrettes præcist efter kundens behov. Det er ikke svært at komme i gang med IoT og indsamling af data. Mange beslutningstagere i byggeriet bliver overraskede over, hvor hurtigt de med en mindre investering kan komme i gang med IoT.”

Nemt at komme i gang med IoT Ifølge Martin Nielsen Nørskov er der stadig et stykke vej at gå for byggebranchen, før den for alvor har omfavnet IoT og udnytter alle de muligheder, som sensorer og data skaber.

make:net har opbygget en bred kompetence indenfor IoT og kan hjælpe din virksomhed både før, under og efter jeres IoT projekt og understøtte jeres digitale transformation. make:net tilbyder rådgivning og design, herunder en grundig behovsanalyse og hjælper med at forankre ejerskabet i organisationen. make:net bistår med installation, programmering og konfiguration af din IoT-løsning. Du har også mulighed for at indgå en serviceaftale, hvor make:net vedligeholder din IoT-løsning, så du kan koncentrere dig om din kerneforretning. make:net's egen cloudbaserede IoT-serviceplatform Conmatics (SaaS) giver dig mulighed for at forbinde dine IoT enheder samt distribuere, visualisere og analysere dine data. make:net samarbejder med de nationale udbydere af IoT-netværk og kan også hjælpe dig med at installere dit eget IoT-netværk. Se mere på www.makenet.dk

Med Smart Construction opnår entreprenører og øvrige projektejere øget produktivitet, større sikkerhed og reduceret energiforbrug på byggepladsen.


14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DATA SOM SAMLER OS:

DET ER SMART

Af Malene Freudendal-Pedersen, Professor i Byplanlægning Jens Luel-Stissing, Lektor i Bæredygtig Omstilling og Design Andres Valderrama, Lektor i Bæredygtig Omstilling og Design

A

t fremtiden skal være smart, er en gennemgående diskussion i politik, planlægning og forskning. Vi taler om smarte byer, smarte regioner og smarte lande. Men hvad betyder det, at noget er smart? Er det det samme som dyrt udstyr og ny teknologi? På Institut for Planlægning på Aalborg Universitet er vi ved at opbygge en byforskningsgruppe, der blandt andet arbejder med disse spørgsmål, og hvor fokus er på alle de forskellige elementer, som en bærdygtig by indeholder, og hvordan den kan være smart. En af de områder, vi arbejder med, er bæredygtig mobilitet. Det er et område, hvor smart som oftest bliver synonymt med nye teknologiske løsninger i form af for eksempel automatiserede biler. Smart i forhold til bæredygtig mobilitet kan dog også være at høste de 'lavthængende frugter' af allerede eksisterende, innovative mobilitetsrelaterede løsninger, som handler om at skabe grønne og klimavenlige byer, hvor integrerede mobilitetsløsninger med fokus på cykling, gang og kollektiv transport er i centrum. At skabe en bærerdygtig mobilitetskultur handler ikke kun om teknologi, men også hvordan det moderne liv påvirkes af planlægning, kvalitet og strukturer i de byer, vi bor og lever i. At skabe bæredygtige byer og lokalsamfund har positiv indvirkning i forhold til Verdensmålene for bæredygtig udvikling, og det handler i høj grad om at forstå, at mobilitet er meget mere end hastighed, effektivitet og tilgængelighed. Og transport og mobilitet er et område, hvor der er plads til en masse forbedring. Vi er desværre blevet meget afhængige af en ikke så smart teknologi i Danmark, bilen, som er blevet et kerneelement i vores landsdækkende transportsystem. Biler er ressourcekrævende at producere og anvende. De optager meget plads i vores byer og på vores veje, hvor de forurener omgivelserne med støj og sundhedsskadelige partikler, og de betyder mindre daglig fysisk aktivitet, som er afgørende for folkesundheden. Så at blive smartere i forhold til mobilitet og transport kræver, at vi flytter fokus fra teknologien og i stedet fokuserer på mennesket som kerneelement i vores transportsystem. Det handler blandet andet om at tænke transport og mobilitet som noget, der handler om adgang i stedet for ejerskab, når vi skal forbinde mennesker, steder, organisationer og begivenheder. Her spiller internettets indtog i en moderne hverdag en stor rolle. Transport og mobilitet bliver smart i den digitale tidsalder og er signifikant anderledes sammenlignet med før-internet-tider. Men det betyder også, at der er behov for at gentænke og komplementere det videnssystem, som har understøttet vores transportplanlægning indtil nu. Centrale elementer i vores nuværende videnssystem på transportområdet er DTU’s TU Data og Vejdirektorats Mastra- og Teresa systemer. De producerer viden om transport på vej og kollektiv transport – altså tog, bus, metro og færge. Men systemerne dækker ikke helt, cykling og kombinationsrejser, hvor man for eksempel

Malene Freudendal-Pedersen, Professor i Byplanlægning

cykler til stationen og skifter til toget, og bagefter tager en delebil eller en bycykel. Hvis fremtidens videnssystemer skal støtte planlægning for bæredygtig mobilitet, skal de være i stand til at kortægge alle rejseformer: gang, cykling, e-cykling, e-scooters og andre smarte og cool mobilitetsgadgets, som vi i stigende grad ser omkring os. Vi har brug for at skabe komplementerende viden med smarte dataindsamlingssystemer, som følger mennesker. Viden hvor et komplet inventar af alle fortove, gader, grønne ruter, cykelstier og

Jens Luel-Stissing, Lektor i Bæredygtig Omstilling og Design

supercykelstier i Danmark er tilgængelig og systemer, som samler den viden, kommuner og regioner i stigende grad producerer om folks mobilitetsoplevelser og om deres præferencer og ønsker om mere grønne, sunde og glade ture. Sådan et system giver mulighed for at skabe smarte byer og regioner, hvor en kobling mellem alle de eksisterende transportformer bliver en forudsætning for at udvikle og vurdere en fremtid, hvor adgang til mobilitet bliver et bærende element.

Andres Valderrama, Lektor i Bæredygtig Omstilling og Design


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

WasteApp har siden 2017 gjort det meget nemmere for kommuner, hospitaler, institutioner, genbrugspladser og virksomheder at administrere deres affald. WasteApp gør det let, simpelt og effektivt at bestille containertømning. Alt logges, så der er fuld dokumentation for al virksomhedens affaldshåndtering. WasteApp tilpasses individuelt til den enkelte virksomhed og bruger og giver fuldt overblik over transportører og containere. Se mere på www.wasteapp.dk

Partnerne i WasteLand Technology, Lars Jensen og Peter Jakobsen, har gjort administration af affald meget nemmere med appen WasteApp.

AFFALD KAN HÅNDTERES MED ET KLIK I EN APP

WasteApp revolutionerer tømningen af containere på genbrugspladser, i virksomheder og boligforeninger. Et klik i appen sparer tid, penge, CO2 og sikrer dokumentationen af virksomhedens miljøindsats. Af Peter Klar

B

estilling og afhentning af affaldscontainere sker tusindvis af gange hver dag i hele landet, og noget så almindeligt skal selvfølgelig være lige så nemt som at overføre penge med et swipe eller købe parkeringstid med et klik. Med sin løsning WasteApp har WasteLand Technology siden 2017 hjulpet affaldsbranchen med at tage et kvantespring ind i digitaliseringen ved blandt andet at gøre det let og simpelt at bestille tømning af containere – en effektivisering, der sparer tid, penge og CO2 på landevejen og samtidig styrker virksomhedernes mulighed for at dokumentere deres miljøindsats. ”Før vores app har der ikke rigtig været nogen afgørende teknologisk udvikling inden for affaldshåndtering i årtier. I dag foregår bestilling af tømning mange steder stadig ved, at du skal skrive en mail, hænge i en telefonsluse eller gå gennem en webportal. Det tager tid, lige som du selv skal holde styr på, hvordan hver enkelt transportør ønsker at modtage en bestilling, og hvilke transportører der henter hvilke typer affald. Alt det samler vi i én app. Brugeren skal bare klikke på billedet af den container, der skal tømmes, hvorefter alle nødvendige informationer går ud til transportøren,” forklarer partner i WasteLand Technology Peter Jakobsen. Vigtig viden er sikret Med WasteApp overtager virksomheden ansvaret for, hvornår tømningen bestilles. Det giver den fordel, at containernes kapacitet bliver udnyttet optimalt, idet de først tømmes, når de er fyldte og ikke i faste intervaller, der ikke tager hensyn til volumen. Ifølge Peter Jakobsen har coronakrisen åbnet mange virksomheders øjne for behovet for digitalisering, herunder effektiviteten og besparelsen i at håndteringen af affald ikke afhænger af én bestemt medarbejder, der har taget ansvar for dialogen med transportørerne. ”Ofte er der en enkelt medarbejder, der går rundt med en unik viden om, hvordan affaldet håndteres i dagligdagen, og hvilke transportører der henter hvad. Når medarbejderen går på pension, skifter job eller helt ekstraordinært bliver sendt hjem, som vi har oplevet det under corona, forsvinder vigtig viden. Så skal man rundt og lede efter små sedler med telefonnumre, kundenumre og mailadresser. Med WasteApp er den

viden sikret i virksomheden, og det er let for andre at tilgå opgaven. I en tid med fokus på miljø og ressourcegenbrug bidrager WasteApp til at give affaldshåndteringen større strategisk værdi for virksomheden.”

Med appen kan virksomhederne kvalitetssikre og dokumentere deres arbejde med at sortere og håndtere affald Fuld dokumentation I appens log kan virksomheden til enhver tid se, hvem der har gjort hvad hvornår. ”Vi kan også supplere appen med en sorteringsvejledning i forhold til den enkelte virksomheds behov. Den feature bruger nogle af vores kunder eksempelvis i forbindelse med deres ISO-certificering. Med appen kan virksomhederne kvalitetssikre og dokumentere deres arbejde med at sortere og håndtere affald, fordi alle medarbejdere, der har med affald at gøre, går rundt med vejledningen på deres telefon.” I større virksomheder med flere bygninger – for eksempel hospitaler – kan appens menu designes, så brugeren kun har adgang til relevante containere eller kan skifte mellem flere adresser og grupper af containere. Features i samarbejde med kunder Alle features i WasteApp er udviklet i samarbejde med kunderne, så de tilfredsstiller virksomhedernes behov så præcist og effektivt som muligt. ”I vores løbende dialog med kunderne opfordrer vi dem til at komme med forslag til nye features, når de står med et behov, der kunne være smart at få dækket. Hvis vi skønner, at det er en feature, alle kunder vil have gavn af, gør vi den til en del af appen. Gavner den kun den

enkelte kunde, kan vi lave en unik løsning mod betaling.” Næste generelle feature bliver muligheden for at supplere bestilling af tømning med et billede, der forklarer særlige forhold, transportøren skal kende til. Funktionen skal blandt andet hjælpe boligforeninger, der ofte står med efterladte møbler og andre større ting ved siden af containeren, når en lejer er fraflyttet sin bolig. Alle informationer samles Hver kunde har sin egen unikke app. WasteApp kommer ud og står for fotografering og registrering af containere, størrelse, affaldstyper, placering, leverandører, kundenumre og specielle forhold som porte og koder. WasteApp sørger også for, at alle medarbejdere får installeret WasteApp på deres telefoner og enheder, så den er klar til brug med det samme. ”Bagefter aftaler vi med de enkelte leverandører, hvordan de ønsker alle disse informationer tilsendt, når vores kunde anvender appen og bestiller tømning. Det eliminerer fejlrisikoen,” siger Peter Jakobsen.


Forskning og uddannelser med bĂŚredygtighed i fokus

plan.aau.dk