Danmarks nye podcast, der sætter fokus på de aktuelle og banebrydende teknologiers indvirkning på samfundet og erhvervslivet. Hver episode udforsker emner som bl.a. kunstig intelligens (AI), kvanteteknologi, cybersikkerhed og EU’s NIS2-direktiv, og giver lytterne indsigt i, hvordan disse teknologier former vores fremtid.
Læs mere side 6
Scan og få direkte adgang til podcasten
Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen
Foto: Morten Germund
EU VIL OPBYGGE ET ”AI-KONTINENT”
For at styrke den globale konkurrenceevne, har EU netop lanceret en ambitiøs plan, der skal gøre EU til et ”AI-kontinent”.
Med den netop offentliggjorte AI Continental Action Plan, ønsker EU-Kommissionen at gøre Europa til et ”AI kontinent” for derigennem at styrke EU’s innovation og uafhængighed af andre nationer.
Planen er udarbejdet på baggrund af Draghi-rapporten, som fastslog, at den største årsag til, at EU er kommet bagud i forhold til vækst og produktivitet, skyldes manglende investeringer og fokus på tech-industrien. Bl.a. kunne man konstatere, at 92% af vestens data i dag er placeret i USA, og at 69% af EU’s cloudmarked ejes af amerikanske selskaber, mens kun 13% ejes af europæiske virksomheder.
”Der er ingen tvivl om, at EU over de seneste 10-15 år er sakket faretruende bagud på tech-fronten, så det er godt at se, at der nu handles fra EU’s side. Det er en ambitiøs plan, som vi tror, kan være med til at rykke EU helt frem på den globale tech-arena,” siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.
Europa skal blive et AI-kontinent
For at styrke EU’s tech-kapacitet og samtidig styrke AI-økosystemet, skal den nye AI Continent Action Plan med hastige skridt styrke EU’s fremtidige konkurrenceevne. Med planen fokuserer EU på følgende fem områder, der skal styrke Europas konkurrenceevne indenfor AI:
1. Build large-scale AI data and computing infrastructures – hvor man vil etablere AI-fabrikker og cloud datacentre.
2. Data for AI – der er en samlet europæisk datastrategi.
3. Foster innovation and accelerate AI adoption in strategic EU sectors – her vil man arbejde med at styrke AI-økosystemet i EU.
4. Strengthen AI skills and talent – der er en styrkelse af AI-uddannelser, der skal tiltrække nye europæiske og udenlandske specialister.
5. Fostering regulatory compliance and simplification –etablering af en fælleseuropæisk AI Act service desk, hvor man kan få juridisk hjælp og komme med forslag til regelforenklinger.
Til at indfri ovenstående afsætter EU 200 mia. euro. En af de mere centrale initiativer er at øge antallet af såkaldte AI-fabrikker og cloud datacentre i EU, hvor man vil investere 20 mia. euro til at bygge fem AI-gigafabrikker. AI-fabrikkerne skal fungere som en slags test- og træningsfaciliteter, hvor supercomputere gøres tilgængelige for erhvervslivet til at udvikle ”trustworthy AI” og sikre, at især mindre virksomheder får mulighed for at styrke deres innovationskraft ved at bruge AI. Et initiativ man starter med at implementere allerede inden sommerferien.
”Desværre er ingen af de kommende AI-fabrikker pt placeret i Danmark. IT-Branchen opfordrer derfor til en målrettet danske indsats for at få en AI-fabrik til Danmark, når 3. runde åbner her i maj,” siger Natasha Friis Saxberg og fortsætter: ”Det er positivt, at EU øger investeringerne i AI-fabrikker, så vi bliver dygtigere til at træne, udvikle og teste europæiske AI-løsninger. Det kan blive helt afgørende for vores evne til innovation og vækst i hele EU. Men det kræver, at vi holder den stramme tidsplan, som EU har meldt ud. For USA og Kina har ikke tænkt sig at stoppe op.” Kigger man på forskellen i AI-investeringerne mellem USA og EU, bliver forskellen endnu tydeligere. EU har valgt samlet at investere 16 mia. kr. i AI fra 2021 til 2027. Til sammenligning investerer USA 3.600 mia. kr. over fire år. EU står for 7% af de samlede globale investeringer i AI, mens USA står for 40% og Kina 32%.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
Udgiver
Distribueret i samarbejde med Børsen Hold dig opdateret, følg din branche på www.businessreview.dk
Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.
AI RYKKER IND PÅ ADVOKATKONTORET:
JURISTER SKAL LÆRE AT SPØRGE PÅ NY
Nu rykker teknologien ind i et af de mest traditionstunge fag: jura. AI-assistenter kan allerede i dag hjælpe jurister med at strukturere komplekse spørgsmål, forberede møder og kvalificere juridiske vurderinger. Men gevinsten kræver, at man lærer at stille spørgsmålene rigtigt – og tør eksperimentere.
Brug af AI i det juridiske handler ikke om at få færdige svar. Det handler om at få bedre udkast og spare tid. Tiden bruges ikke længere på at lede efter afgørelser og paragraffer, men på at vurdere og forfine. Og det er en reel gamechanger i en branche, hvor viden er en hovedressource. En af udfordringerne har været at få AI-assistenter til at forstå det juridiske sprog og hierarki. Derfor har Karnov Group Denmark udviklet KAILA – en AI-assistent bygget oven på deres juridiske platform og indhold. KAILA er trænet til at arbejde med den juridiske metode og leverer udkast, som jurister kan bygge videre på. “KAILA genererer ikke viden selv. Den henter og formulerer ud fra vores eksisterende kilder. Det betyder, at den kan levere brugbare udkast på selv komplekse spørgsmål,” fortæller Michael Herbing, Nordic AI Content Lead hos Karnov Group.
Men præcise og velformulerede svar er ikke altid en fordel. “Der er en reel risiko for, at brugerne glemmer at dobbelttjekke, fordi svarene lyder så overbevisende. Det er stadig juristens opgave at vurdere og validere,” understreger han.
Mere end søgning
Det mest spændende sker, når jurister bruger AI som sparringspartner – ikke som søgemaskine. Nogle tester deres egne argumenter, lader assistenten spille modpart og identificere svage punkter. Andre bruger den til at strukturere komplekse sager eller forberede møder.
”Med KAILA kan man få hjælp til at styrke sine argumenter i en forhold til konkret juridisk problemstilling – både i form af nye argumenter, som man måske havde overset, men også få styrket eksisterende argumentation” siger Michael Herbing.
Et værktøj, der skærper fagligheden
For Michael Herbing handler AI ikke om at forsimple det juridiske arbejde – men om at hæve kvaliteten. Han mener, at netop det – at juristen bliver en mere aktiv og kritisk bruger af teknologien – er nøglen til, at AI ikke bliver en trussel, men en styrke i det juridiske arbejde.
Det starter med det rigtige spørgsmål En af de mest undervurderede discipliner i brugen af AI er evnen til at stille det rigtige spørgsmål.
”Anvendelsen af AI kræver, at man som jurist lærer at søge på en ny måde. Det kræver, at man er åben for en ny måde at arbejde på, men også at man er kreativ. Og så skal man vænne sig til, at mange ord i søgeprocessen nu er en fordel fremfor en ulempe” forklarer Michael Herbing. AI ændrer juristens rolle – ikke dens relevans Ifølge Michael Herbing betyder udviklingen ikke, at jurister bliver overflødige – tværtimod.
“Det er ikke maskinen, der skal træffe beslutningen. Det er stadig juristen, der skal kunne vurdere, prioritere og tage ansvar. Men hvis AI kan fjerne noget af det trivielle arbejde og gøre forberedelsen hurtigere, så frigiver det tid til det, vi som fagpersoner virkelig skal kunne: tænke strategisk og rådgive med faglig tyngde.”
Vil du høre mere om, hvordan AI allerede forandrer juraens hverdag? Så kan du finde podcasten BusinessReview New Tech der hvor du plejer at lytte til podcast. Her drøftes både potentialet og faldgruberne i brugen af AI i juridisk praksis – og hvorfor fremtidens jurister skal kunne mere end paragraffer.
Af Martin Andersen
MF Per Husted (S), ordfører for Innovation og AI samt teleområdet og formand for skatteudvalget. Bl.a. medlem af Digitaliseringsudvalg, Erhvervsudvalg og Udvalg for forskning og uddannelse. Inden medlemskab af Folketinget har Per Husted været selvstændig, og har bl.a. udviklet en lang række virksomhedsfællesskaber. Per Husted er stadig medejer af en række virksomhedsfællesskaber.
KUNSTIG INTELLIGENS MÅ ALDRIG BLIVE ET MÅL I SIG SELV
Mit første job var som avisbud. Ikke noget særligt, da det jo var indgangen til arbejdsmarkedet for mange på min alder. Men gennem jobbet fik jeg indblik i, hvordan teknologi kan revolutionere en branche. For det var præcist i de år, at ny teknologi overtog typografernes arbejde. Der var en kamp om, hvem der skulle betjene den nye EDB-teknologi. Den kamp tabte typograferne, og de mistede deres enorme magt og meget attraktive forhold på datidens aviser. Min gevinst ved det var, at de daglige strejker betød, at jeg ofte fik min løn uden at skulle rundt på min avisrute. Og så var der mere tid til at spille fodbold, hvilket jeg satte pris på dengang.
Af MF Per Husted (S), ordfører for Innovation og AI
Det har jeg tænkt over mange gange siden. Især når ny teknologi har betydet, at vi kan gøre nogle ting på en ny måde. Internettet er det oplagte eksempel. Jeg erindrer stadig et møde, som jeg i slutningen af sidste årtusinde var med til at arrangere om lige præcist internettet. Ingen af os vidste præcist, hvad vi kunne bruge det til. En direktør for et større firma så ikke de store muligheder i det, og jeg husker tydeligt hans kommentar: ”Det ser da meget sjovt ud, men jeg kan ikke se, hvad jeg kan bruge internettet til i min virksomhed.” Virksomheden findes i øvrigt ikke mere. Da internettet blev mere udbredt, var der mange uden stor teknisk viden, som så muligheder i at bruge det på nye måder. Her tænker jeg selvfølgelig på nethandel, som især mange yngre så potentiale i og lavede netbutikker, der revolutionerede detailhandlen. Både store og små veletablerede butikker tænkte, at kunderne da ikke ville handle på nettet – de tog fejl. Og det ses i gadebilledet de fleste steder, hvor ”butiksdøden” har lagt tidligere velbesøgte handelsgader øde. De veletablerede så ikke mulighederne, mens unge dynamiske iværksættere satte en ny dagsorden. Denne klumme omhandler kunstig intelligens – eller AI som vi også siger. Det er vores nye teknologi, som kan komme til at forandre vores verden på helt samme måde, som computere og internet har gjort. På den ene side er det både sjovt og spændende at dykke ned i de enorme muligheder, som AI giver os. Men på den anden side er det også skræmmende, for vi ved ikke helt, hvordan AI vil påvirke vores hverdag på længere sigt.
I Folketinget er vi også optaget af AI og hvordan vi kan være med til at skabe nogle gode rammer for både brug af og udvikling af AI-løsninger. Den overordnede tilgang bør være, at AI – lidt højtideligt – skal medvirke til at gøre vores liv bedre og fremme borgerinddragelse, demokrati og lige adgang til troværdig information. Det kræver, at vi i lovgivning og vores tilgang til det både tager hensyn til beskyttelse af
borgerne mod skyggesiderne af AI, men samtidig også skaber rum for at udnytte potentialerne. En svær balancegang, da vi er på uudforsket land – samtidig med, at vi har pligt til og stor interesse i, at vores lovgivning harmonerer med de internationale aftaler, især i forhold til EU. Vores tilgang til AI skal således helt klart være, at det er et værktøj til at gøre vores samfund endnu bedre. Men det skal være et værktøj, som vi har rammer og etik for, så vi får det bedste ud af det. En af fordelene ved AI er, at det højst sandsynligt kan medvirke til at gøre vores samfund mere effektivt. Og det kan vise sig at være en væsentlig styrke i fremtiden, hvor vi står over for mangel på arbejdskraft i både det private og offentlige.
Men effektivisering må aldrig blive et mål i sig selv. Det ser der desværre ud til, at nogen har lidt for stort fokus på –allerede inden vi har det nødvendige indblik i, hvordan AI konkret kan anvendes. Eksempelvis har Dansk Arbejdsgiverforening udgivet en rapport, hvor de kloger sig på, hvor meget mere effektivt vores skolevæsen kan blive med AI. Deres analyser viser, at vi kan spare ikke mindre end 33% af vores skolelærere, hvis vi bruger AI i undervisningen. Det bekymrer mig. Ikke fordi jeg er modstander af teknologi. Tværtimod. Men fordi Dansk Arbejdsgiverforening med den tilgang virker helt tonedøve overfor, hvad der rent faktisk sker ude i vores folkeskoler. Her oplever vi en hverdag, der er presset både økonomisk og af nye krav og forventninger fra samfundet og forældrene. Og så er løsningen fra Dansk Arbejdsgiverforening, at vi ”bare” skal have noget AI i stedet for lærere. Det lyder som en gammel fortælling fra industrisamfundet, hvor tidsstudier og rationalisering var løsningen på alt. Det er ikke vejen frem. Hvis vi i Danmark skal lykkes med at integrere AI klogt i vores samfund, skal vi gøre det i samarbejde med dem, der skal arbejde med det. Det betyder, at både arbejdstagere og arbejdsgivere skal inddrages, når vi udvikler strategier for, hvordan AI skal bruges. Det er på skolerne, på sygehusene, i kommunerne og virksomhederne, at vi får den nødvendige erfaring og indsigt. Ikke i Excel-ark på direktionsgangen.
Et godt sted at starte kunne være at give lærerne nogle værktøjer allerede nu, så de kan begynde at eksperimentere og dermed selv medvirke til at forme deres fremtidige arbejdsplads med et nyt værktøj på hylden – sammen med de allerede kendte. Det vil skabe mere ejerskab, større ansvar og bedre løsninger.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det viser, at danskerne generelt er nysgerrige og åbne overfor ny teknologi – og de fleste bevæger sig let og problemfrit rundt på digitale platforme. Det giver os et stærkt udgangspunkt for at integrere AI i vores samfund på en måde, der både skaber værdi og sikrer et stærkt velfærdssamfund. Særligt i lyset af den kommende mangel på arbejdskraft, bliver det afgørende, at vi bruger AI intelligent – men ikke som en sovepude. Vi kan ikke automatisere os ud af ethvert problem. I stedet bør vi se AI som en løftestang, der kan understøtte medarbejdere i deres faglighed, ikke erstatte dem. Derfor er det også helt afgørende, at både arbejdstagere og arbejdsgivere bliver inviteret ind i maskinrummet, når vi udvikler strategier for, hvordan teknologien skal anvendes. Det er deres erfaringer, vi skal bygge videre på, hvis AI skal blive en hjælp – ikke en trussel.
AI skal være noget, vi gør med mennesker, ikke mod dem. Med den rette inddragelse, gennemsigtighed og en politisk vilje til at sikre ordentlige rammer, har vi alle muligheder for at blive et foregangsland.
For mig at se skal det bærende princip – og vores fælles rettesnor i Folketinget være, at AI skal tjene mennesket – ikke omvendt.
Men det kræver politisk vilje. Vi skal turde stille krav til teknologien – og ikke mindst til, hvordan vi bruger den. Vi skal være med til at sikre, at det nye får lov at blive prøvet af i den offentlige sektor, uden at vi taber mennesket og fagligheden på gulvet. Det kræver tillid, tålmodighed og samarbejde. Og det kræver, at vi ikke ser AI som en trussel – men heller ikke som en mirakelløsning.
Vi har chancen for at gøre det rigtigt denne gang. Lad os tage den.
GLOBALCONNECT INVESTERER I AI-DREVET PLATFORM FOR AT REVOLUTIONERE
GlobalConnect investerer i en avanceret platform, som overvåger driften af netværk og kan forudsige, opdage og løse problemer hurtigere. Det vil betyde færre nedbrud, mindre nedetid og markant bedre kundeoplevelse.
GlobalConnect, der transporterer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden, investerer i en banebrydende AI-drevet overvågningsplatform fra ScienceLogic for at optimere drift og erstatte flere forskellige systemer med én samlet løsning.
Platformen vil reducere nedetid på netværk markant, forbedre tjenesterne og give kunderne indsigt i problemløsning i realtid. Den nye AI-platform vil drives fra GlobalConnects ’Network Operations Center’, hvor den vil forbedre overvågningen af virksomhedens mere end 245.000 km fibernetværk.
AI opdager og løser fejl på sekunder
“Investeringen vil give GlobalConnects kunder en hurtigere og mere proaktiv løsning af de problemer, der opstår. Med den nye platform vil vores kunder opleve endnu mere oppetid og en hurtigere og mere transparent supportproces, hvor AI identificerer og løser problemer, før de påvirker driften,” siger
GlobalConnect investerer millioner i den nye AI-drevne platform, som vil overvåge og administrere alle GlobalConnects tjenester. Målet er at reducere antallet af problemer, som kunderne oplever. Platformen vil automatisk opdage fejl, når de opstår, AI vil analysere problemet, hjælpe med at bestille ressourcer – hvad enten det betyder at sende en tekniker eller sende nyt udstyr til kunden – eskalere sagen til de relevante tekniske teams og løbende opdatere kunden om problemet og fremskridt i at løse det.
Alt dette vil ske inden for sekunder eller minutter, hvilket revolutionerer kundeoplevelsen for netværkstjenester.
Færre manuelle processer
“AI-platformen vil erstatte mange af de manuelle processer, vi har i dag. Den overvåger løbende netværkets tilstand og giver realtids-anbefalinger til effektivisering og skalering. Det sikrer en mere pålidelig og problemfri oplevelse for vores
kunder, hvilket er afgørende, når vi udvider vores fiberinfrastruktur og håndterer de stigende databehov,” forklarer Uffe Tomasson.
“Dette partnerskab giver os mulighed for at bidrage til en væsentlig del af GlobalConnects AI-strategi og udvide vores internationale aftryk, samtidig med at vi leverer innovativ teknologi og øget værdi til deres kunder. Omfattende overblik er afgørende for proaktiv detektion af og hurtig respons på hændelser. Ved at erstatte mange forskellige adskilte overvågningssystemer med ScienceLogic-platformen og levere AI og automatisering via Skylar AI vil GlobalConnects kunder kunne reducere nedetid, lette it-byrden og fokusere på at drive innovation,” siger Michael Nappi, Chief Product Officer hos ScienceLogic.
GlobalConnect vil bygge og teste den nye platform i de kommende måneder og planlægger at implementere den i etaper i løbet af 2025.
FAKTA
GlobalConnect er en førende leverandør af digital infrastruktur og datakommunikation, som bærer mere end halvdelen af al datatrafik ind og ud af Norden i sit 243.000 kilometer fibernet på tværs af Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Finland. GlobalConnect leverer fiberbaserede bredbåndstjenester til mere end 830.000 private forbrugere og løsninger fra fiber til sky til 30.000 erhvervskunder. Koncernen beskæftiger cirka 2.000 mennesker og havde en omsætning på SEK 7,6 milliarder i 2023.
SIKKERHED ER IKKE LÆNGERE VALGFRIT:
HJÆLPER SAMSUNG VIRKSOMHEDER
MED AT LEVE OP TIL DE
NYE EU-KRAV
Det nye NIS2-direktiv stiller væsentligt skrappere krav til både offentlige og private aktører i hele EU. Cybersikkerhed er ikke længere en tilvalgsydelse – det er en nødvendighed. I Danmark forventes lovgivningen at træde i kraft den 1. juli 2025, og mange virksomheder er allerede i gang med at vurdere, om de er omfattet – og hvordan de kan leve op til kravene.
Af Martin Andersen
En af de aktører, der har forberedt sig længe, er Samsung. Gennem sikkerhedspakken Knox Suite gør virksomheden det nemmere for både offentlige og private organisationer at beskytte deres mobile enheder – og leve op til de kommende regler.
Knox Suite: Et samlet sikkerhedssetup Knox Suite er Samsungs sikkerhedspakke til tablets og telefoner – og dækker alt fra hardwarebaseret beskyttelse og kryptering til fjernstyring, opdateringer og overvågning af enheders status.
“Det smarte ved Knox Suite Enterprise plan er, at du som virksomhed får et komplet værktøjssæt til sikkerhed og drift fra dag ét,” fortæller David Darville, Technical Account Manager hos Samsung. “Det handler ikke kun om at beskytte data, men også om at sikre, at medarbejderne kan arbejde uforstyrret – uden hele tiden at skulle forholde sig til sikkerhed.”
De features man får i Knox Suite Enterprise fungerer også sammen med eksisterende MDM-løsninger, men indeholder desuden egne værktøjer som Knox Manage og Knox EFOTA. Med E-FOTA kan man planlægge, hvilke Android-versioner enheder skal opdatere til – og hvornår. Det gør det muligt at teste nye versioner på udvalgte enheder, før de rulles ud til hele flåden.
Stærkere forsvar mod mobile trusler
Cybersikkerhed handler ikke kun om servere og netværk. I dag er mobiltelefoner en af de mest brugte indgangsveje for hackerangreb. Det sker fx via phishing-sms’er eller udnyttelse af kendte sårbarheder i apps og operativsystemer.
“Mobility-delen er en kæmpe indgang for trusler. Vi ser stadig rigtig mange phishing-sms’er, og hvis man ikke har et forsvar, er det her den nemmeste vej ind,” forklarer David
“Derfor er det vigtigt at kunne monitorere sine enheder og tvinge sikkerhedsopdateringer igennem – før et angreb rammer.”
David Darville, Technical Account Manager Samsung
Darville. “Derfor er det vigtigt at kunne monitorere sine enheder og tvinge sikkerhedsopdateringer igennem – før et angreb rammer.”
Knox Asset intelligence, som også er en del af Knox Suite Enterprise Plan, gør det muligt at identificere enheder, der mangler kritiske opdateringer, og automatisk sikre, at de bliver patchet. Systemet trækker data direkte fra NIST-databasen, som vurderer alvoren af sårbarheder på en skala fra 1 til 10 – og hjælper IT-afdelingen med at prioritere.
Automatisk opdatering og fjernsupport
Knox Suite Enterprise-planen indeholder en bred vifte af funktioner til sikkerhed og administration af mobile enheder. Blandt dem fremhæver mange kunder især Knox E-FOTA og Knox Remote Support som særligt værdifulde værktøjer.
Med Knox E-FOTA kan IT-afdelingen styre både Androidversioner og sikkerhedsopdateringer (SMR) centralt. Man kan fx planlægge, at opdateringer sker automatisk om natten, mens enhederne lader – uden at brugeren selv skal foretage sig noget.
Samtidig giver Knox Remote Support mulighed for at yde direkte hjælp til kollegaer, uanset hvor de befinder sig. “Hvis en medarbejder ikke kan få Outlook til at virke, kan IT-afdelingen fjernstyre enheden og løse problemet, uden at nogen behøver møde fysisk op,” siger David Darville. “Det hele sker bag kulissen, og det sparer både tid og frustrationer.”
Hvem bliver ramt af NIS2 – og hvordan?
NIS2-direktivet omfatter flere brancher end tidligere og gælder blandt andet virksomheder inden for transport, energi, sundhed og finans. Men også deres leverandører kan blive mødt af krav. Det betyder, at også mindre virksomheder bør tage stilling til, om de selv – eller deres samarbejdspartnere – er underlagt direktivet.
“Man skal selv registrere sig, og det sker ikke automatisk. Det gælder også underleverandører, der kan blive mødt med krav fra fx hospitaler eller offentlige myndigheder,” forklarer David Darville. “Så det handler om at være på forkant og tage ansvar.”
Styrelsen for Cybersikkerhed har lanceret et værktøj, hvor virksomheder kan vurdere, om de er omfattet – og få anbefalinger til næste skridt.
Robuste enheder til drift i den virkelige verden
Samsung har også lanceret to nye hårdføre enheder inden for telefoner og tablets, Galaxy Tab Active5 Pro og Galaxy XCover7 Pro, de er målrettet de brancher, hvor teknologi skal fungere – både med handsker på, i støvede, våde eller kolde miljøer.
“De kan betjenes med alle typer handsker, desinficeres med sprit og tåler både fald, støv og minusgrader,” siger David Darville. “Og vigtigst af alt: batteriet kan skiftes uden at slukke enheden. Det gør dem ideelle til fx sundhedsvæsenet, håndværkere og logistikbranchen.”
Enhederne har programmerbare knapper, der fx kan bruges til scanning eller genveje – og de understøtter Samsungs scanningsmodul, så man kan scanne QR- og stregkoder direkte via telefonens kamera. Med scanningsappen Knox Capture, som er en del af Knox Suite Enterprise-planen, kan Samsung-enheden i praksis fungere som en professionel scanningsenhed – uden behov for eksternt udstyr.
Langtidsholdbarhed og forudsigelighed Begge enheder leveres med op til otte års sikkerhedsopdateringer, tre års garanti og ét års licens til Knox Suite Enterprise-planen inkluderet i Enterprise Edition-udgaven. Det gør det muligt at planlægge langsigtet – det er godt for miljøet og det reducere behovet for hyppige investeringer i nyt udstyr.
“Det, der typisk svigter først, er batteriet. Men i stedet for at skifte hele enheden, kan man bare skifte batteriet,” siger David Darville. “Og hvis man allerede har Samsungenheder liggende, kan man oprette en prøveadgang til Knox Suite. Så er man er nemt og hurtigt igang.”
Samsung Knox er en forretningsplatform til konfiguration og styring af mobile enheder –og tilbyder effektiv og tilpasset brug i forskellige brancher. Hold din mobile infrastruktur forbundet, beskyttet og produktiv.
Vores portefølje af Knox-cloud-løsninger giver virksomheder mulighed for at konfigurere, tilpasse, implementere, analysere og administrere deres enheder.
Dette forbedrer virksomhedens resultater og støtter medarbejderne i større produktivitet og effektivitet, på kontoret eller ude i marken.
