Kvinder i tech

TEKNOLOGIER DER GØR EN FORSKEL

KPMG i Danmark bugner med kvinder, der udvikler nogle af verdens mest avancerede teknologiske løsninger, der har perspektiverne til fundamentalt at forandre vores hverdag. Tæt på hver tredje medarbejder i KPMG’s NewTech-afdeling er kvinde og i denne artikel kan du møde fire af dem.

Kristine Waldal Olsen:

Hvis man vil være med til at forme fremtiden, skal man forstå og arbejde med ny teknologi. Derfor er jeg bl.a. ansvarlig for at drive vores arbejde med blockchain-teknologi. Blockchain har potentiale til fundamentalt at ændre må den privatpersoner og virksomheder udøver tillid til hinanden på. Vi ser helt nye mulighe der for sporbarhed, kontrakter og transaktio ner imellem aktører, der vil spare tid, optimere risikohåndtering og sænke omkostninger.

Men det er også en teknologi, der er ret ny, og implementering af den vil kræve meget af mange virksomheder.

Derfor oplærer vi beslutningstagere i teknolo gien, og supporterer dem derefter I at identifi cere gode use-cases i deres processer. Når det er gjort, er målet at gennemføre kon trollerede pilotprojekter for at sikre, at tek nologien er den rette til at løse den gældende Detproblemstilling.ernemligikke en pointe i sig selv at sæt

te en given teknologi i spil, hvis ikke det giver mening. I stedet for at lede efter et problem, man kan løse med blockchain, skal man ana lysere et problem og bruge den teknologi, der bedst løser problemet.

Sacha Bastian:

Forandring, udvikling og nye opdagelser har altid fascineret mig. Noget af det, der foran drer vores verden allermest er nye teknologier, hvorfor mit indre kompas og nysgerrighed na turligt har ledt mig mod det felt.

Specielt demokratisering af teknologi, altså at folk med relativt få ressourcer kan skabe geni ale påfund, synes jeg er spændende og livsbe kræftende. Bevares, der er udviklet og opfun det meget der ikke burde have set dagens lys,

men uden fejl kommer vi ingen vegne - hvilket også er en del af charmen ved faget. Med næsten uendelige anvendelsesmuligheder eksisterer der en risiko for, at teknologien bli ver misbrugt, anvendt uetisk eller er til direkte skade for individer og samfund, hvad end, det er intentionelt eller ej. Derfor har jeg stort fo kus på governance og ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens, for at sikre at de systemer, der udvikles i dag, udvikles efter en præmis, som vi også kan leve med i morgen.

Regulering af området er på vej, men i et felt, der udvikler sig eksponentielt, er det svært for lovgivningen at følge med. Det prøver vi at hjælpe virksomheder med at forberede sig på og navigere i.

Anne Kirstine Knudsen:

Jeg har altid været meget nysgerrig på, hvor dan ting og verden fungerer, og derfor endte jeg med at studere fysik på universitetet, hvor jeg blev interesseret i kvantemekanik og kvan

teteknologi.IKPMGer

jeg endt et sted, som er bindeled mellem forskning og erhverv, og mine arbejds opgaver spænder bredt: fra tekniske opgaver som at implementere modeller på kvante-in spireret software og faktiske små, tidlige kvan

tecomputere til uddannelse af virksomheder i Ikvanteteknologi.etsamfund,der digitaliseres mere og mere kan klassiske computere ikke følge med ift. krav omkring data-mængder og hurtigere løsninger – her kan kvantecomputeren blive Kvantecomputereafgørende. kan for eksempel simule re banebrydende og komplekse molekyle- og proteinstrukturer i medicinalbranchen eller løse komplekse problemer ift. optimering af

energi-ressourcer. Kvanteteknologi skaber også muligheder for mere sikker kryptering, hvilket har stor interesse i telekommunikati ons- og finanssektoren. For at kunne benytte sig af disse muligheder, er det vigtigt at virk somheder og statslige organisationer bliver udannede i og bekendte med kvanteteknologi allerede nu, og det er der, hvor KPMG kommer ind i billedet.

Valeria Bega:

Jeg har altid været en meget nysgerrig person, der aldrig har sagt nej til en udfordring, hvilket har været én af grundende til at starte en karri ere indenfor machine learning.

Her får jeg også lov til at udvikle løsninger, der gør en reel forskel for de enkelte virksomheder og samfundet som helhed.

Vi er netop blevet færdige med at bygge en machine learning-løsning, der optimerer ski bes brændstofforbrug og minimerer deres

CO2-udslip. Løsninger baseret på AI og ma chine learning kan hjælpe både den danske og globale shipping-industri med at nedbringe CO2-udslip, og derfor bliver disse teknologier afgørende for at kunne løse de voksende bære AIdygtighedsmålsætninger.ogmachinelearninggiver nemlig virksom heder mulighed for at blive grønnere og mere effektive igennem analyseredskaber, der kan forudsige og foregribe forskellige scenarier. Sådanne løsninger kan også hjælpe med at re

ducere energiforbrug, mindske produktions pauser eller optimere lagerplanlægning.

DIVERSITET HAR MANGE ASPEKTER, OG DET VIGTIGSTE ER AT HAVE INDIVIDET I FOKUS

Hos konsulentvirksomheden Intellishore er diversitet en vigtig del af forretningsmodellen, og udviklingen af kvinder i tech har en vigtig plads på agendaen. Det er ikke en udfordring, der bliver løst hen over natten, men gennem initiativer der har både det korte og lange lys på.

Af Jesper Krogh Heitmann

Når man træder ind på Intellishores kon tor bliver man mødt af en stor energi. Musikken fylder det åbne kontor, hvor folk er i gang med løse opgaver, der differentierer sig med alt fra digitale strategier, til hvordan man bygger den optimale fremtidige dataplatform - Op gavespektret er bredt og alsidigt. Der er imidlertid også plads til fordybelse i stillerummet Himalaya, tosomhed i Jaipur eller til de store månedsmøder i Pacific, hvor humøret er højt. På tværs af alle lokalerne har vækst i mange år været i fokus og lige så diversitet. Sidstnævnte har især dannet grundlag for det kompetencespænd, som Intellishore kan bryste sig af, si den det blev søsat af de to Founding Partners, Amit Luthra og Sonu Banga for snart 10 år siden.

”Hele vores forretningsmodel er bygget op omkring, at vi ar bejder i tværfaglige teams, hvor folk har forskellige baggrunde og kompetencer. Det er grundkernen i vores DNA og giver klart de bedste resultater og dermed mere værdi for vores kunder. Samtidigt fostrer mere læring og udvikling sideløben de med at stille den naturlige entreprenante og nysgerrige sult for vores medarbejdere, da de kan spille hinanden gode. Det har været alfa og omega for os fra dag et, at kollegaer på rejsen havde passion for deres værk og var klar på at arbejde sam men på tværs af kvalifikationer, kompetencer og baggrunde” siger Sonu Banga, Founding Partner i Intellishore.

Som i mange andre virksomheder i IT-branchen er mængden af kvinder mindre end antallet af mænd hos Intellishore, og når det kommer til senior-positioner, er antallet endnu lavere. Dette er en anerkendt udfordring, som der er en klar hand leplan for:

“Vi har en ambition om at rykke os på hele diversitetsspektret – både i forhold til køn, baggrund, alder og overbevisning. Et af de fokusområder, der ligger os særligt på sinde lige nu, er at tiltrække passionerede kvindelige tech-profiler til at varetage flere ledende roller - dette er et felt, som vi ydmygt tager de

første spæde skridt imod. Det vil sige, at vi forsøger at skabe et attraktivt sted at arbejde og udvikle sig fagligt i samt imøde komme balancen mellem faglige og personlige ambitioner. Vi skal kunne møde folk i forskellige faser i livet, og der skal være en god balance til at udleve både personlige og faglige drøm me.” udtaler Amit Luthra, Founding Partner i Intellishore.

Vi skal skabe endnu flere forbilleder Josephine Kim Mikkelsen har været med på rejsen hos Intel lishore i over seks år, hvor hun arbejder med strategi og trans formation som led i digitale udviklingsprojekter. Hun ser en vigtig målsætning for at skabe flere forbilleder, som kvinder i alle aldre kan spejle sig i. Dette vil forhåbentligt kunne skabe en positiv effekt på både kort og lang sigt: ”Til dagligt definerer jeg ikke mig selv udelukkende som mit køn, en kvinde, der arbejder i tech, men derimod et individ med et sæt af kompetencer og ambitioner, der udleves og ud fordres i et team af ekstremt dygtige mennesker. Diversitet har mange aspekter, og det vigtigste er at have individet i fokus. Når det er sagt, er diversitet, i mit synspunkt, en afgørende faktor for at skabe positive synergier i faglighed, udvikling og ledelsesstrukturer. Derfor står vi med en udfordring, når kun omkring en fjerdedel af alle stillinger i IT-branchen er besat af Jegkvinder.harpersonligt

manglet kvindelige forbilleder i løbet af min stadig unge karriere, hvilket jeg tror, vi skal være sær ligt opmærksomme på, hvis vi skal have ændret på skævvrid ningen. Nye initiativer til at imødekomme dette må og skal vægtes højt, hvorfor jeg giver min fulde opbakning til de nye tiltag, som vi lægger for dagen hos Intellishore – jeg vil i hvert fald gøre mit for at kunne være med til at skabe en positiv ændring” lyder det fra Josephine, som er Senior Consultant hos Intellishore.

Hvordan lykkes vi både på kort og lang sigt? En udfordring som denne lykkes ikke over natten, men lykkes

gennem initiativer, der har både det korte og lange lys på. En af de kvindelige Intellishorians der er ambassadør for disse initiativer, er Caroline Rossé Herrig Simonsen, der er Senior Consultant hos Intellishore:

”Der har været en enorm spændende og lærerig debat i de senere år omkring emnet kvinder i tech, og jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at vi også gør noget for at følge dialogen op. Min kollega Helle Kogsbøll Leerberg har for nyligt været ude og holde oplæg om sin vej ind i tech, og hun kom tilbage med nogle vildt spændende indsigter i forhold til, hvad vi kan gøre fremadrettet. Blandt andet er jeg blevet gjort bekendt med initiativerne DigiPippi, der skaber et læringsmiljø for unge mennesker, der har interesse for det digitale og ReDi School som er en non-profit IT-skole, der hjælper kvinder med flygt ninge eller immigrant baggrund, der vil styrke deres digitale færdigheder. Vi afsøger pt. samarbejdsmuligheder som disse, der kan gøre en forskel for nutiden og fremtiden, for det er i fællesskab, vi virkelig kan skubbe til tingene” siger Caroline.

FAKTA

Intellishore er grundlagt i 2013 og er et konsulent hus med speciale i data & analytics. De hjælper kunder med at tage bedre beslutninger på et infor meret grundlag, og i dag består firmaet af over 50 passioneret data, tech og strategi Intellishorians.

Læs mere på: intellishore.dk

Caroline Rossé Herrig Simonsen

Til venstre Sonu Banga og Amit Luthra til højre. Foto: Sanga Lingam. Josephine Kim Mikkelsen

ANSVARERDIVERSITETETLEDELSES-

Nyeste tal viser, at tech-branchen stadig ikke rykker sig i forhold til kønsbalancen, og det er bekymrende, hvis vi gerne vil sikre de bedste fremtidige resultater, produkter og løsninger.

Seneste tal fra Danmarks Statistik viser en be kymrende udvikling. Andelen af kvinder i it-branchen ligger på lige under 30%, og det har den gjort lige siden, jeg kan huske det.

Vi har med andre ord ikke flyttet os som branche i over et årti.

Det har ellers ikke manglet med opfordrin ger og initiativer fra branchen, der skulle støtte op om at flere kvinder skulle uddanne sig indenfor it, og at de gerne måtte søge ind fra andre brancher og få deres karriere her. Har du relevante kvalifikationer, så er alt åbent for dig.

Men efter mange år, hvor vi ivrigt (men uden effekt) har for talt, hvad alle andre skulle gøre for at komme ind i varmen hos os, er det måske på tide at kigge indad – og ikke mindst være bedre til at handle bredt på diversitet, som er langt mere end blot køn.

Fem gode råd til at komme i gang Hvis vi skal lykkedes med mere diversitet, så skal vi turde at sætte forpligtende mål på området. Det er vigtigt både at have konkrete mål for rekruttering og fastholdelse af medarbejde re, hvis det skal lykkedes at få skabt mere diversitet på de dan ske arbejdspladser.

1. Udarbejd en strategi Flere analyser viser, at virksomheder og teams med høj grad af diversitet i gennemsnit tager bedre beslutninger, der fører til en højere bundlinje.

Samtidig oplever teams med en høj grad af diversitet større trivsel og samhørighed på arbejdspladsen.

Så fordelene er mange og business casen er utvetydig. Det første, I derfor skal gøre, er at beslutte, hvad der er netop jeres formål med at øge diversiteten i virksomheden. Udvælg hellere nogle få konkrete tiltag, som I til gengæld får priorite ret, end at lægge en højtflyvende plan, som er svær at eksekve re på i dagligdagen.

Det kan f.eks. være, at I målrettet vil bruge nyansættelser til at understøtte diversiteten.

2. Få diversitet forankret i forretningen Skal I lykkes med diversitet, er det først og fremmest vigtigt, at strategien er forankret i ledelsen. Gerne hos en mand fra topledelsen, der ikke sidder med HR som ansvar, så det ikke bliver et lukket HR- eller kønsprojekt - men en forretnings

Førststrategi.når

diversitet bliver et succeskriterie, der italesættes på linje med andre væsentlige målepunkter på både bestyrelsesog ledermøder, kan man sige, at det er forankret i ledelsen og kan udbredes til organisationen.

3. Det skal man måle på Når topledelsen har taget strategien til sig og italesætter den, er man klar til at tage næste skridt. Det er nu, I skal omsætte jeres diversitetstiltag til nogle udvalgte KPI’er og holde jeres ledere op på, om de når i mål. F.eks. kan man måle alle ledere på, om de har gennemført

bias-træning, er lykkedes med at have et divers hold af kan didater til samtale (alder, køn, baggrund, etnicitet m.m.) eller øget diversiteten i deres team eller afdeling.

4. Få diversitet i talentmassen

Ikke alle medarbejdere er lige gode til at spille sig selv på ba nen, når en ny lederstilling er i spil, når resultater skal synlig gøres eller blot i de daglige faglige drøftelser.

Lav en proces for at folk, der måske ikke ligner den klassi ske profil eller som ikke er naturligt gode til at sælge sig selv, bliver opfordret til at bringe sig selv i spil, baseret på deres resultater fremfor deres fremtoning.

5. Skab rammerne for succesfuld inklusion

Diversitet i forhold til f.eks. alder, religion, nationalitet, køn og kompetencer er med til at bibringe forskellige holdninger og perspektiver til virksomheden.

Det kan være med til at styrke produktudviklingen, kunde kontakten og den interne kultur i virksomheden.

Men diversitet alene er ikke nok. Man skal også sørge for at skabe et inkluderende miljø, som flere finder tiltrækkende og trives i, så alle har lige mulighed og ønske om at bidrage til virksomhedens udvikling. Og diversitet er en opgave, man konstant skal arbejde med som leder og organisation.

Da mennesket er en social art, vil vi, selv om vi er forskellige, blive konforme over tid. Diversitet er derfor ikke et mål i sig selv, men en værdi der skal leve i virksomheden.

redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk

Journalister Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Stine Heilmann

AnsvarshavendeUdgiver

Medlem af

Hold dig opdateret, følg din branche på

K ære IndholdetLæseridenne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst! Børsen

Af Natasha Friis Saxberg, adm. direktør IT-Branchen

MAI KARRIEREGJORTHAR I –TECHVED AT VÆRE MAI

Kvinder, der vil ind i tech, skal først og fremmest turde være sig selv. De skal ikke være bange for at få et nej, og så skal de være i nuet og nyde deres rejse i tech fra første færd, mener Mai Østergaard Skipper, som er Global Product Manager i GN, under brandet Jabra.

Mai Østergaard Skipper havde i mange år drømmen om, at hun skulle arbejde med kommunikati on og marketing. Det ville hun in den for den digitale verden og tog derfor uddannelsen som cand.it på Aalborg Universitet, men un der uddannelsen kom der et fag om robotter, der sendte hende i en lidt anden retning.

”En af vores undervisere fik lavet en robot-kopi af sig selv i Ja pan. Da han præsenterede den, var ligheden nærmest skræm mende. Selv hårlinjen passede! Men jeg syntes, det var interes sant, hvad teknologien egentlig er i stand til. Hele det etiske i det tiltrak mig også. Efter det blev jeg sikker på, at jeg skulle bevæge mig mere over i den teknologiske verden, ” siger hun.

I dag er Mai Østergaard Skipper Global Product Manager i Ja bra, som er et brand under GN, og laver audio- og videoudstyr som trådløse hovedtelefoner, in-ear høretelefoner og speakerp Ihones.GN’s

hovedkvarter i Ballerup er hun kendt af alle for sine far verige outfits dag efter dag, for det er sådan, hun er, og et af hen des vigtigste råd til andre kvinder, der vil ind i tech, er netop, at de først og fremmest skal turde være sig selv.

“Jeg klæder mig ikke anderledes, om jeg skal have møde med software-teamet eller topledelsen.”

Løsninger for mennesker Mai skrev speciale om nudging med teknologi og blev færdig i 2014. Undervejs havde hun været i praktik på et digitalt bureau, hvor hun beskæftigede sig med UX-design.

”Jeg fandt ud af, at UX og det at tage ud og tale med menne sker for at skabe løsninger, der kunne hjælpe dem, tiltalte mig meget. Og så har jeg bare altid fundet teknologiverdenen inte Daressant.”hunskulle søge sit første job, så hun, at Jabra havde slået en stilling op.

”Jeg syntes, at Jabra lå lige til højrebenet for sådan en som mig. Hardware og software skal tale sammen for at levere den bedste oplevelse til vores brugere. Det var tiltalende.” Det var dog en seniorperson, de var ude efter.

”Jeg tænkte, at det værste, der kunne ske, var, at jeg fik et nej, så jeg tog chancen fordi det lød megafedt. Jeg fik afslag, men var så privilegeret, at jeg efterfølgende blev spurgt, om jeg var interesseret i en anden stilling. Det var jeg helt sikkert!”

Nye kompetencer er et privilegie Mai startede som UX-designer i R&D hos Jabra i 2015.

”Første dag i Jabra var jeg en smule nervøs, for jeg vidste, at jeg højst sandsynligt var en af meget få kvinder. Men min bekym ring blev gjort til skamme. Godt nok bestod det program, jeg arbejdede på, af mig og så 15 mænd, men de var virkelig gode til at tage imod mig, og de var nysgerrige på, hvad jeg kunne bringe til bordet. Jeg var relativt ung på det tidspunkt og kom nok med et andet mindset end dem. Det satte de pris på. Vi lærer af hinanden, og det går begge veje. Det er vigtigt at huske på,” siger Mai.

Hun fik snart mere ansvar – og ny, værdifuld viden.

”Jeg havde til en start fokus på vores app-verden, og hvordan vi kunne forbedre hele den oplevelse. Kort efter fik jeg til op gave at rejse ud i verden for at tale med kunder og brugere for at få nye indsigter, jeg kunne tage med tilbage og omsætte til nye designkrav. Jeg fik mere fokus på hardwaredelen: hvordan vi kunne lave mere komfortable produkter, hvor knapper skal placeres, osv.”

For to år siden blev Mai forfremmet til Manager med eget UXteam, og et år senere fortalte hun så sine chefer, at hun gerne ville prøve noget nyt i organisationen.

”Jeg havde siddet i R&D i mere end seks år, og selv om jeg ikke selv har ingeniørbaggrund, havde jeg lært sindssygt meget om det mere tekniske, fordi jeg har arbejdet tæt sammen med vores dygtige ingeniører. Det er ret privilegeret, at man får mulighed for at tilegne sig sådanne kompetencer, man ellers ikke ville få.”

Vi lærer af hinanden I 2021 flyttede Mai over til Jabra’s Global Product Management team som Global Product Manager med ansvar for deres tråd løse earbuds.

”I GN er der super meget fokus på udvikling af medarbejderne, og jeg havde derfor mulighed for at komme over i en anden af deling. Det har været interessant for mig at gå fra den tekniske

verden til den mere kommercielle og i højere grad se forretnin gen fra den side. Til dagligt arbejder jeg stadig sammen med et team i R&D, og det er superfedt at være i en virksomhed, hvor der er mulighed for at arbejde sammen på tværs af afdelinger. For at vi i Jabra kan skabe de bedste produkter til vores kunder, som er en bred skare af mennesker, skal vi have input fra alle.”

FAKTA

Mai’s 3 råd til kvinder, der vil ind i tech

1) Vær dig selv

”Der er ikke nogen opskrift. Du skal ikke være en bestemt profil for at komme ind og få succes i en teknologivirksomhed. Vær dig selv, for der er både brug for forskellige professionelle kompetencer og forskellige personlige kompetencer. Om de sidder hos en mand, en kvinde, en nyuddannet eller en med 25 års erfaring, er ikke så relevant.”

2) Spring ud i det

”Der er ikke så meget at være nervøs for. Mine egne fordomme om teknologivirksomheder er for længst blevet gjort til skamme. Du skal ikke være bange for at få et nej.”

3) Vær nysgerrig

”Den bedste måde at lære på, er at være nysgerrig på både mennesker og teknologi.”

Læs mere på www.gn.com

Af Peter Klar

ROLLEMODELLER ER NØDVENDIGE FOR AT SKABE DIVERSITET PÅ TOPPEN

Det handler ikke kun om køn, men om en bredere inklusion og identifikation på alle trædesten hele vejen op ad pyramiden for at vise vejen til toppen for tech-professionelle med ambitioner

Svaret falder prompte, da Emma Adolfsson bliver spurgt, hvordan hun har oplevet sin karrierevej til den position, hun besidder i dag som Partner i Technology Consulting hos EY Danmark. For at skabe spænding –som en cliffhanger, om man vil - gemmer vi dog svaret lidt og starter et helt andet sted. For når man taler om ’kvinder i tech’ bliver man nødt til at tage det lidt bredere blik i brug.

Flere undersøgelser viser, at jo mere diverst et team er, des bedre performer det. Det er ingen hemmelighed, men det er samtidig blevet både sagt og skrevet utallige gange de seneste mange år.

Det handler om mere end mænd i 40’erne Diversitet handler dog om langt mere end køn. Det handler om alder. Det handler om nationalitet. Det handler om seksu alitet. Og inden for Tech-området handler det i høj grad også om forskellige personlighedstyper.

”Det handler om alt andet end mænd i 40’erne med kort hår. Altså den gruppe, jeg selv tilhører. For at skabe den diver sitet, vi alle sammen taler om, skal vi kigge mere hen imod in klusion, altså at inkludere flere mennesketyper, som skaber et stærkere miljø,” siger Jesper Kirk, der som partner og leder af Technology Consulting har været med til at skabe den gruppe af tech-professionelle, der i dag tegner Technology Consul ting hos EY i Danmark.

Mangler diversitet på senior-niveau Jesper Kirk fremhæver tiltag som ’Women in Consulting’ hos

EY, der har været med til at tiltrække flere nyuddannede kvin der til konsulentbranchen – herunder også tech-området. Det har EY arbejdet med i en årrække, hvilket har medført, at det ikke er i rekrutteringen af nyuddannede kvinder, udfordrin gen ligger, lyder det fra Jesper Kirk.

”Hvis jeg skal pege på noget, der har tegnet mit arbejdsliv, hvor jeg undervejs har beskæftiget mig med flere områder inden for tech, fx arkitektur og development, så har jeg manglet rollemo deller, jeg kunne spejle mig i,” siger hun og fortæller videre, at det er noget, hun er særligt bevidst om i hendes position:

Det handler ikke kun om køn, men om en bredere inklusion og identifikation på alle trædesten hele vejen op ad pyramiden, mener Emma Adolfsson og Jesper Kirk, partnerne i Technology Consulting, EY Danmark.

Det handler om alt andet end mænd i 40’erne med kort hår.

Jesper Kirk, partner og leder af Technology Consulting ”

”Vi formår at bygge talent op. Men hvis vi lader blikket van dre op til de tungere senior-profiler, så ser vi det. Det er her, vi stadig mangler diversitet. Også på køn. Og når vi ved, at high performance-teams har kompetencer, der supplerer hin anden, så skal vi have skabt mere inklusion for at skabe den diversitet, der skal til på toppen,” siger han.

”Jeg manglede rollemodeller”

Og så er vi tilbage ved Emma Adolfssons svar på, hvad der har defineret hendes vej til ’toppen af pyramiden’:

”Jeg vil gerne være med til at vise, at det ikke kun er én type, der arbejder inden for – og med – tech, og at der er en vej op ad karrierestigen for alle, der besidder evnerne,” siger Emma Adolfsson.

På vej væk fra ’middle aged men’-kulturen Både Emma Adolfsson og Jesper Kirk er enige om, at kulturen i organisationen er med til at skubbe til inklusionen og i sidste ende diversiteten. De fortæller, at branchen som helhed har bevæget sig væk fra en ’middle aged men’-kultur, hvor det var én type (gæt selv hvilken), der havde størst chance for succes internt i organisationen.

Et enkelt godt eksempel på denne kulturændring er, at kvinder i højere grad kommer retur efter barselsorlov. Som Jesper Kirk formulerer det, så er familielivet og det at få børn ikke en mand/kvinde-ting, men en generel mennesketing.

”Vi er altså godt på vej. Nu skal vi have trukket de gode takter helt op på senior-niveau. Og jeg håber og tror, at jeg kan være den rollemodel, jeg selv manglede,” slutter Emma Adolfsson.

Stillingsopslag:

TILFORPERSONBESTYRELSES-DIGIPIPPI

Brænder du for at skabe resultater, stærke relationer og samarbejde med og imellem en bred kreds af interessenter? Vil du være medvirkende til at endnu flere piger i Danmark bli ver motiveret og interesseret i IT og Tech? Så er det måske dig, vi leder efter som den nye Bestyrelsesforperson til DigiPippi.

DigiPippi er en nonprofitorganisation, der arbejder aktivt for at skabe et fælles community for piger ml. 7-13 år, som via camps, klubber og fælles arrangementer bliver introduceret til en masse sjove teknologier. Undervisningen foregår på en støttende og motiverende måde, hvor pigerne opnår en selvforståelse af egne evner.

Helt specifikt vil nogle af dine vigtigste fokusområde være at:

PIGERS

STARTEMODNINGTEKNOLOGI-SKALTIDLIGT

”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”. Dette citat kommer fra Astrid Lindgrens elskede Pippi Langstrømpe univers, men selv om de skønlitterære lærde diskuterer, hvorvidt ordlyden er helt korrekt, er der ikke nogen tvivl om meningen. Man kan mere, end man selv umiddelbart tror. Også selv om man er pige.

Af erhvervsjournalist Henrik Malmgreen

Derfor har den viljestærke børnebogs figur været inspirationskilde til for eningen DigiPippi - en forening, hvis fornemmeste opgave er at inspirere flere yngre piger til at vælge en karrie re, der går i retning af de mandsdomi nerede teknologibrancher.

Forældrenes rolle er vigtig DigiPippi er grundlæggende et fritidstilbud for pigerne, men det rækker også helt ind i familierne, da den rolle forældrene, og måske især mødrene, spiller, tydeligt kan være med til at påvirke pigernes karrierevalg. Derfor afholder man såkaldte Tech Brunch arrangementer, hvor både pigerne, deres mødre og deres bedstemødre er i målgruppen.

Det handler om engagement DigiPippis arbejde handler ikke blot om at gøre pigerne inte resserede i teknologi, men også om at hæve deres selvværd og gøre dem i stand til at tro på sig selv. Derfor er der udpeget 25 kvindelige rollemodeller fra hele landet, som ikke blot er hen tet fra teknologibrancherne, men som bredt tæller en række andre fag. Det er også DigiPippis grundholdning, at det ikke handler om at være bedst, men om at være engageret og have lyst til at lære. Det er ikke alle piger forundt at blive tople der i en teknologivirksomhed, men til gengæld har alle ifølge DigiPippis stifter Eva Fog Noer mulighed for at være med til at fremme samt styrke de sociale og menneskelige værdier i teknologi og dermed gøre op med mændenes dominans.

Det er formålet med DigiPippi Foreningen tilbyder piger i alderen 7 til 13 år en digital platform og aktiviteter, hvis primære formål er at skabe interesse og formidle viden om teknik, it og digitale medier, blandt andet ved hjælp af frivillige, kvindelige rollemodeller.

Visionen er:

• At gøre piger til selvstændige og bevidste brugere såvel som forbrugere.

• At give dem redskaber og læringsmuligheder, der tager udgangspunkt i deres læringsprofiler.

• At arbejde med at give piger og kvinder positive selvbilleder i forhold til teknik, it og digitale medier.

• At skabe debat om pigernes rolle i om teknik, it og digitale medier.

• At bakke op om og skabe relevant materiale henvendt til piger i forhold til teknik, it og digitale medier.

Læs mere på www.digipippi.dk

• Sikre fastholdelse af vores nuværende medlemmer gennem medlemsaktiviteter og værdiskabelse for det enkelte medlem.

• Sikre en kontinuerlig hvervning af nye medlemmer samt rollemodeller, der kan bistå undervisningen.

• Skabe og sikre eksekvering af medlems- og netværksaktiviteter, der fremmer foreningens formål og medlemmernes tilfredshed.

• Være garant for, at DigiPippi har en samlet og klar stemme i den offentlige debat om vigtig heden af at styrke pigers selvtillid allerede fra 9 års-alderen omkring IT & Tech.

• Lede og være øverste ansvarlig for forenin gens operationelle virke (herunder budget, økonomi, markedsføring mm.)

• Koordinere og lede bestyrelsesmøder - i samarbejde med foreningen næstforperson.

• Repræsentere DigiPippi i internationale sammenhænge.

Dine kvalifikationer

• Du har indgående erfaring med ledelse af projekter og nye forretningsområder.

• Du er ikke bange for at smøge ærmerne op og har en god forståelse for, hvad der skal til for at lykkes med at skabe operationelle succeser inden for networking, events, medlemshvervning og lignende.

• Du har en stærk kommerciel forståelse, kan tænke i skaleringsmuligheder, en veludviklet analytisk værktøjskasse og du forstår værdien af et veludviklet partnerskab.

• Som person er du entreprenant, udadvendt, positiv og ambitiøs.

Er det dig vi leder efter?

Er du interesseret, så send en kort motiveret ansøgning inkl. CV til: eva@digipippi.dk med titlen ”Ansøgning Bestyrelsesforperson”

Ansøgningsfristen er den 15. oktober.

Vil du høre mere, er du også velkommen til at kontakte stifter af DigiPippi, Eva Fog Noer på tlf. +45 20 21 51 21.

GODT INDHOLD ER NØGLEN TIL DIGITAL LÆRING

Hos forlaget Alinea, der udvikler digitale læremidler til grundskolen, må teknologien aldrig stå alene. Den lever og fungerer kun i kraft af godt indhold, der både er skrevet og skal formidles af lærere i samspil med alle mulige analoge og digitale formater i

Af Peter Klar

Hvis du nu var fluen på væggen i et klasseværelse på en almindelig dansk grundskole – kommunal eller privat – ville du hurtigt blive vidne til mødet mellem den nyeste læringsteknologi og digitalt hjem mevante børn, der for længst har vænnet sig til situationen.

De har immervæk beskæftiget sig med teknologi i den ene eller anden form en del af tiden, der er gået, siden de fik fri dagen før. Og den voksne i klasselokalet er som regel også helt på ”Langthjemmebane.deflestelærere har i dag taget teknologier og digitale læremidler til sig i deres undervisning og udnytter dem til at styrke læringen og gøre hverdagen nemmere, hvor det giver mening. Og børnene ville i øvrigt også undre sig, hvis de i undervisningen ikke mødte teknologier og digitale mulig heder, som kendetegner resten af deres liv og vores samfund generelt.”

Interaktion giver værdi Ordene kommer fra Rikke Bay, forlagsdirektør hos Alinea, der udvikler læremidler. Både de analoge og de digitale. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Det handler først og fremmest om at udvikle kvalitetsindhold.

”Det er jo egentlig ret interessant, hvad der teknologisk set sker i klasseværelserne i disse år, men selv om vi i Alinea er med til at drive den teknologiske udvikling i skolen med vores digitale læremidler, er det i vores øjne forkert blot at fokuse re på digitaliseringen som noget positivt eller negativt i sig selv. Det hele handler stadig om, hvilken værdi teknologien

og dens indhold kan have, når den går i interaktion med bru gerne – børnene – og den læring, der skal finde sted,” siger Rikke Bay.

Ét middel blandt mange

Digitaliseringen af samfundet er en politisk varm kartoffel, men i grundskolen er teknologien for længst så etableret, at det ikke giver mening at problematisere dens tilstedeværelse.

Den er i stadig udvikling og bidrager positivt til undervisnin gen – ikke som et mål i sig selv, men som ét middel blandt mange, mener forlagsdirektøren.

”Billedet af et barn alene foran en skærm kan stadig få nog le til at se skolen som et sted, hvor børn bare bliver overladt til en computer, men digitalt betyder langt fra “en elev - et device”. Det betyder også samarbejde, dialog, klasserumsun dervisning, gruppearbejde og meget mere. Det er jo læreren i samspil med indholdet, der afgør, hvordan undervisningen foregår. I virkeligheden er digitale læremidler bare ét af man ge elementer i klasseværelset, og en af vores vigtigste opgaver er at tage højde for, hvordan alle vores læremidler understøt ter samarbejde og fælles læreprocesser i et fysisk rum, hvor man er sammen,” siger Rikke Bay.

Indhold skal tjene en funktion Lindhardt & Ringhof Uddannelse, som Alinea er en del af, har for nyligt opkøbt den digitale læringsvirksomhed Clio, og Clios og Alineas digitale læremidler skal nu smeltes sammen i én Menplatform.opkøbet er ikke nødvendigvis ensbetydende med mere digitalisering. Tech i undervisningen skal stadig ske i et sam spil med andre formater.

skole-hverdagen.Det

hele handler stadig om, hvilken værdi teknologien og dens indhold kan have, når den går i interaktion med brugerne – børnene – og den læring, der skal finde sted.

Rikke forlagsdirektørBay,Alinea

”For Alinea handler det om at have en ydmyghed og respekt omkring vores rolle, uanset om det er bøger eller digital læ ring, vi leverer. Vi laver indhold, der tjener en funktion i læringsøkosystemet, og det er lærerne selv, der med deres ekspertise afgør, hvordan vores platforme og indhold skal an vendes og formidles,” siger digital produktchef i Alinea, Ka trine Bruun Rørvig.

Det digitale økosystem

Selve de digitale læremidler bliver til efter førstehåndsoplevel ser af hverdagen i skoleklasser, forklarer UX-designer i Ali nea, Birgitte Krag:

”For mig er det vigtigt at komme ud i felten og klasselokalerne i den virkelige verden. Det er jo det bedste sted at observere, hvordan lærere og elever arbejder med læring. De er bruger ne, som vi prøver at hjælpe hver eneste dag.”

Og måden, som et læremiddel bliver brugt på, kan skifte fra klasse til klasse og fra læringssituation til læringssituation. Mange gange i løbet af skoledagen.

”Det digitale læringsøkosystem skal opleves i brug ved selv syn, for at man kan forstå alle de kontekster, moderne lære midler skal kunne fungere i. Det går ikke, at jeg kun forestiller mig en elev i 5. klasse med en Chromebook foran sig, når jeg designer et læremiddel, der også skal fungere, hvis klassen arbejder med telefoner, andre computere og iPads. Undervis

ning foregår jo i dag både på tavle, skærm og smartboard, og lige pludselig skal det, vi har designet til en bærbar, vises på en stor skærm. Kan de elever, der sidder bagerst i klassen, se det ordentligt, og hvordan fungerer det, hvis nogle lærere eller elever vælger at printe det?”

For alle og den enkelte

En af teknologiens helt store fortjenester er ifølge digital pro duktchef Katrine Bruun Rørvig, at den både kan virke til for del for hele klassen hurtigt og til gavn for den enkelte elev med den tålmodighed, der skal til.

”Teknologien kan bringe et meget større udsnit af verden ind i klasserummet. Hele aktualitetsbegrebet har med teknologi en fået en ny betydning i læringssituationen. Du kan hente et aktuelt interview, som blev optaget i går, og du kan bruge billeder, som er taget lige nu og her.

Samtidig kan teknologien understøtte den enkelte elev på det helt individuelle plan i forskellige læringsprocesser, for ek sempel med støtte til læsesvage elever gennem ordforslag og højtlæsning af tekst – alt det, man ikke kan i det andet gængse medie, bogen.”

Læreren sætter indholdet i spil Børn lærer forskelligt, og en læringsportal kan understøtte både det taktile, visuelle og auditive, når indholdet er designet og bliver formidlet med tanke på, at det skal fungere i skolens

”Teknologienvirkelighed.

sætter nogle rammer for indholdet, som jo er skrevet af faglærere, der ofte har lang erfaring og ved, hvad der skal til, for at en opgave fungerer godt i en klasse. Det er læreren, der sætter indholdet i spil og sikrer, at alle de her nye medier bliver sat sammen i en meningsfuld undervisning.

Digitale læremidler skal ikke overtage lærerens rolle og magt over, hvad der foregår. Men teknologien kan levere en masse understøttende ressourcer, så elever ikke skal sidde og vente, og så læreren kan frigøre tid til at vejlede og støtte mere i ste det for at være den, der formidler og ‘forelæser’,” siger Katrine Bruun Rørvig.

Fremdrift og motivation

Valg og placering af funktioner, børnene skal benytte, er nær mest et videnskabeligt område i sig selv og kræver brug af forskning og felt-research i elevernes kognitive og motoriske

udvikling. ”Der er kæmpe forskel på, hvad elever i 1. og 6. klasse kan tilpasse sig. Tag bare spørgsmålet om de konventi onelle ikoner i vores teknologi og samfund. Hvornår genken der børn ikoner godt nok til, at vi kan bruge dem i interfaces? Som en blyant, når man vil redigere noget, og en skralde spand, når noget skal smides ud. Børns evne til at scrolle på en tablet eller interagere med en mus varierer også i forskelli ge aldre,” siger UX-designer Birgitte Krag. Den sproglige begrænsning i indskolingen er en anden udfor ”Fungererdring. det med en tekst, der dukker op i toppen af skær men? Vi ved, at børn er mindre tålmodige og mister koncen trationen foran skærmen hurtigere end voksne, men så kan vi måske bruge interaktioner i form af lydeffekter og animationer, der kan spille sammen med det analoge. En lærebog er jo nor malt ret lineært opbygget, mens der i det digitale univers er mulighed for at lave en mere eksplorativ tilgang til et emne ved at skabe strukturer, der skaber fremdrift og øger moti vationen. Det er et spændende arbejde, vi i princippet aldrig bliver færdige med.”

Forlagsdirektør Rikke Bay, digital produktchef Katrine Bruun Rørvig og UX-designer Birgitte Krag.

TECH FORMER VORES FREMTID, OG VI MÅ IKKE SE PASSIVT PÅ SEKTORENS SKÆVHED I KØN

Når en sektor som tech har så stor indflydelse på sine brugeres og alle borgeres liv, er det vigtigt, at sektoren selv afspejler sine brugere og består af forskellige mennesker med forskellige baggrunde og takes på, hvad de har med at gøre, mener EU’s kommissær for konkurrence og Europas digitale fremtid, Margrethe Vestager.

Af Peter Klar

Som EU-kommissær for konkurrence per sonificerer Margrethe Vestager jævnligt EU-landenes opmærksomhed på – og måske også modstand imod – multinationale tech virksomheders forretningsmodeller og ind flydelse på borgeres privatliv og rettigheder.

Samtidig er Margrethe Vestager formand for ’Kommissærgruppen Europa Klar til den Digitale Tidsalder’ Den står med andre ord på tech en stor del af arbejdsdagen for den danske EU-kommissær, og udfordringen med at få flere kvinder ind i tech-industrien er et fast tema på den danske EU-kommissærs agenda.

Det er der gode grunde til – både kvantitative og kvalitative: ”Helt lavpraktisk er der jo et fuldstændig vildt behov for mennesker, der har kompetencer inden for teknologi. Det er der på mange forskellige områder, og der vil blive ved med at være en kæmpe efterspørgsel. Det er inden for cyber security, forskning i kvantecomputere, udvikling og implementering af software, virksomheders udvikling af nye forretningsmo deller og meget, meget andet. Vi har brug for at rekruttere mange flere mennesker til tech, og der er stadig et stort og uprøvet potentiale blandt kvinder, som kun udgør 17 procent af medarbejderne i den europæiske tech-sektor,” siger Mar grethe Vestager.

Tech former vores fremtid De kvalitative grunde handler ifølge Margrethe Vestager om, at tech mere end nogen anden sektor former vores fremtid. Derfor kan vi heller ikke se passivt, til at der er så stor en skævhed i kønsfordelen i en industri med så stor indflydelse på alles liv.

”Bare tænk på diskussionen i Danmark om, hvad der sker med den offentlige sektor, når den bliver digital. Hvordan kommer man i kontakt med den, hvad skal man kunne, hvad skal man gøre, hvilke gadgets skal man have? Hvis en sektor på den måde har så stor indflydelse på sine brugeres liv, er det vigtigt, at sektoren selv afspejler sine brugere og består af forskellige mennesker med forskellige baggrunde og takes på, hvad de har med at gøre.”

Margrethe Vestager mener, at vi som borgere og samfund bør være lige så optaget at diversitet i tech-industrien, som vi er, når det gælder Folketinget.

”Hvis Folketinget var sammensat på samme måde som tech-sektoren, ville vi ikke kunne leve med det. Hvis der er alt for mange mænd på tinge, er det et problem for os, og vi vil

også gerne have flere generationer repræsenteret, for de nye love, Folketinget laver, skaber fremtiden for os alle sammen. Tech laver ikke lovgivning, men former den måde, vores sam fund fungerer på, og derfor skal der selvfølgelig være endnu flere kvinder.”

Udviklingen skaber nye roller I Danmarks tilfælde vil større diversitet også understøtte vo res arbejde for at bevare og styrke vores høje grad af digitali

”Danmarksering.

er kommet langt, når det gælder digitalisering, men vi har også været i gang længe. Man skal være opmærk som på, at man ikke bliver overhalet af nogen, der har late comer-fordele ved ikke at have en arv og et system, der måske begrænser dem. Når man kigger ordentligt efter i Danmark, har vi jo været nødt til at bruge lidt gaffatape her og der for at få det hele til at spille, fordi vi har nogle ældre grundsystemer. Vi skal blive ved med at udvikle arkitekturen, så det bliver attraktivt for stadig flere at deltage i arbejdet.”

”Det er noget andet at kode og være programudvikler i dag end for bare fem eller 10 år siden. Teknologien er meget mere modulær i dag. Du kan noget andet med software i dag, og der er mange flere roller i branchen. Det er vigtigt at tech-in dustrien får udvidet sit begreb om, hvilke roller, vi skal have udfyldt, når vi er så digitaliserede, som vi er.”

Code weeks gør det ikke alene Hvad skal tech-sektoren og det samfund, den er en del af, så gøre for at få en mere balanceret rekruttering og besættelse af stillinger i tech-sektoren?

”Vi siger altid, at vi må begynde i folkeskolen, og det er selv følgelig rigtigt. Men vi har ikke rigtig tid til at vente på re sultaterne af det arbejde. Der skal meget mere til. Men det er positivt, at blandt andet idéen om code weeks i den ene eller anden form, hvor børn og unge mødes for at kode, bygge ro botter og få ting til at spille, nu har spredt sig til hele Europa.

Men vi skal også sikre, at der er et tilstrækkeligt antal studie pladser, når børnene bliver unge og skal til at uddanne sig.”

Nye folk fra andre felter

Men der kan også gøres mere for at rekruttere flere voksne, kvindelige medarbejdere til tech på kort sigt, mener Margre the Vestager.

”Vi har brug for, at virksomhederne er åbne over for at tage nye folk, der kommer fra andre fagfelter, men har en inte

resse for teknologi. Der skal skabes nogle forløb, hvor disse mennesker sluses ind i tech gennem learning by doing og god gammeldags sidemandsoplæring, og så skal der bygges nogle kurser ovenpå, så de også får den formelle kompetence. Det tror jeg vil blive en meget vigtig og effektiv tilgang, netop for di det at arbejde med teknologi bliver et bredere og bredere felt, i takt med at alle sektorer bliver digitaliseret. Der er tech i landbrug, transport, sundhed, energi og i hele den måde, vores industri fungerer på. Det giver super god mening at få mennesker ind med en anden faglig baggrund, men med en interesse for og lyst til tech.”

Rollemodeller og synlighed Tech-virksomhederne har selv bolden. Det er dem, der kan skabe den største forandring på kortest tid, mener Margrethe Vestager, og hun bakker fuldt op omkring de to tiltag, der går mest igen i tech-sektoren: rekrutteringsprocesserne skal være mere åbne for diversitet, og flere kvinder på leder- og mellem lederposter samt i faglige nøgleroller kan tjene som rollemo deller for andre kvinder, der får nemmere at se sig selv have en fremtid i det ”Virksomhedernemiljø.må ikke vente på, at andre løser det her problem, for det vil tage alt for mange år. Så det er fint, at de selv tager affære. Det er også en god pointe at vise, at man godt kan være rollemodel uden at være CEO med de svære ste uddannelser fra de mest berømte universiteter. En dygtig ingeniør, der er mellemleder eller er ekspert på sit felt, er en super rollemodel. For der er jo allerede kvinder i tech, og jo større synlighed, der er omkring, at det faktisk er tilfældet, jo mere attraktivt bliver det også for andre kvinder.”

Diversitet gavner alle

Og så peger Margrethe Vestager på et positivt aspekt af arbej det med diversitet, som kan være lidt overset:

”Der er jo det med diversitet, at det også gavner de menne sker, der er i tech-industrien i forvejen. Det hjælper dem, om man så må sige, til i højere grad at se sig selv ikke som en del af en gruppe, men som et individ og en medarbejder, der også har et selvstændigt ansvar for at være, den man er, i de her udviklings- og innovationsprocesser, som kendetegner tech.

Jeg plejer at sige, at ligestilling og diversitet er lige så vigtigt for det flertal, som allerede er der, som det er for dem, der er underrepræsenteret, men som kommer ombord.”

Vi siger altid, at vi må begynde i folkeskolen, og det er selvfølgelig rigtigt. Men vi har ikke rigtig tid til at vente på resultaterne af det arbejde. Der skal meget mere til.

Margrethe Vestager, EU-kommissær for konkurrence og formand for ’Kommissærgruppen Europa Klar til den Digitale Tidsalder’.

Nu kan du køre fra elregningen. På allerførste klasse.