Industriens Danmark by Partnermedier

ANNONCETILLÆGSEPTEMBER2022 INDUSTRIENS DANMARK UDSTILLING & KONFERENCER 13. - 15. SEPTEMBER 2022 BRØNDBY HALLEN Læs mere automatikmessen.dkpå 3D PRINT SIKRER INNOVATIVE OG KOMPLEKSE PRODUKTER KORT TIME TO MARKET Administrerende direktør i Prototal Damvig, Susanne Damvig Side 12 ” AUTOMATISERING - VIGTIGERE END NOGENSINDE FØR Søren Peter Johansen sekretariatsleder DIRA, Dansk Robot Netværk, partner på Automatik-messen Læs mere side 4 VÆLG DET BEDSTE FRA DE BEDSTE Ruben Kilgast, ansvarlig for industriforretningen Schneider Electric Side 3

Det gælder blandt andet tilbud som SMV:Digital, hvor man kan søge penge fra en pulje til rådgivning om automatisering og di gitalisering af sin virksomhed. Man kan endda få tilskud til at købe en robot til virksomheden.

Ikke så svært at komme i gang med Det er også vigtigt, at virksomhederne føler sig klædt på til at kunne investere i ny teknologi. Her handler det om, at virksom hederne benytter sig af de mange gode tilbud, som er derude.

For at gå den udfordring i møde, bør noget af det allervigtigste for virksomhederne være at se på, hvor man kan automatisere processer, der kræver faglærte hoveder og hænder i dag. Investér i dag eller dø i morgen Pengene er der til at investere. De store overskud fra foregående år har i hvert fald ikke resulteret i store lokale lønstigninger til de faglærte, der skruer resultaterne sammen. Her må man som virksomhedsleder lave afvejningen om man kan se sig selv og sine aktionærer i øjnene. Hvis pengene ikke går til at aflønne essentiel arbejdskraft, så bør overskuddet simpelthen gå til at etablere en velsmurt automatiseret produktion, der går proble met i møde med manglen på faglærte hoveder.

Mit budskab er derfor klart og enkelt: Få nu taget de første beslutninger om at investere i den nødvendige nye teknologi, hvad enten det er automatisering, cobots eller mere digitalise ring, der er behov for i din virksomhed, ellers taber vi arbejds pladser til udlandet. Det handler om liv og død for nogle virk somheder, hvorvidt de hopper med på vognen her.

Frigiv virksomhedens dyrebareste ressource I fremtiden er der ikke plads til at kaste mandetimer efter de mest rutineprægede arbejdsopgaver. Vi bliver derfor nødt til at have et stærkt fokus på, at få løftet investeringerne i auto matiseringen og nye teknologier ude i virksomhederne. Det vil gavne Danmarks konkurrenceevne, vores produktivitet, vækst og arbejdspladser – og ikke mindst medarbejdernes løn. Det er ikke bare win-win, det er en win-kavalkade for både ansat og Tagervirksomhed.envirksomhed skridtet og investerer i fx en robot, vil den kunne overtage de arbejdsopgaver, som er mest ensformige, slidsomme og tunge. Det frigiver vigtige ressourcer, så medar bejderne kan udføre de arbejdsopgaver, som er mest værdiska bende. Samtidig slider automatiseringen mindre på medarbej derne, og man sikrer, at ens ansatte kan holde til at arbejde et fuldt arbejdsliv.

Hænger i manuel bremse Faktum er desværre, at Danmark halter bagefter, når det hand ler om nye investeringer i automation og ny teknologi. Antallet af industrirobotter i Danmark er faktisk faldet siden 2017. Og ser vi på tætheden af robotter i Danmark, så overhaler lande som Kina og USA os inden for få år. Det går ud over vores produktivitet, mulighed for forbedringer i løn og i sidste ende fremtidige danske arbejdspladser. Det går ikke. Denne tendens er vi vidner til, trods vi har set vækst og økonomisk fremgang i virksomhederne de seneste mange år. Det er især de små og mellemstore virksomheder, som halter bagefter – og her er der altså rigtig meget at hente for en virksomhed, hvis de tør at in vestere i ny teknologi til virksomheden. Som fagforening har vi selv en del af ansvaret. Vores medlem mer skal være klædt på til opgaven, så de har de rette kompe tencer til at anvende og arbejde med de nye teknologier. Frem tidens faglærte skal i langt højere grad betjene sig af kode, Ipads og algoritmer end af drejebænk og svejseapparat.

Af Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal

2 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Det er i disse dage, når ordrebøgerne er fulde, at danske virksomhedsledere bør kigge fremad. Lige nu arbejder medlemmer i Dansk Metal over i stor stil.

Den grønne omstilling kommer alene i industri en til at kræve mindst 116.000 flere hænder og hoveder frem mod 2030, hvis vi skal nå vores mål om at reducere CO2-aftrykket med 70 pro cent. Heraf er 40 pct. faglærte så som smede, industriteknikere og automatikteknikere. Virk somhederne vil opleve massiv mangel på kvali ficeret faglært arbejdskraft.

Det gør de for at dække manglen på faglærte hænder og hoveder, der skaber vækst i Danmark. Arbejdsgiverne skriger på mere arbejdskraft, og den mangel bliver ikke mindre. Flere faglærte går på pension, end der begynder på en erhvervsskole.

FÅOVERSKUDBRUGESÅDANVIRKSOMHEDSLEDER,SKALDUDITREKORD-TILATHÆNDERNOK

mySE er en selvbetjeningsportal, der er lavet til dig, som bestiller direkte fra Schneider Electric. Platformen giver dig muligheden for at tjekke priser, bestille produkter og finde følgende:

• Priser og tilgængelighed i realtid • Nem ordreafgivelse

Med åbne standarder inden for automationsområde er det slut med låsning til gamle, proprietære systemer og goddag til produktivitet, fleksibilitet – og værdiskabelse.

• Komplet online produktkatalog

Og får dermed en langt højere grad af frihed til at vælge hard ware – hvis den følger samme åbne standard. Dermed kan vore kunder desuden fokusere mere på innovation og løsnin ger, som giver værdi til deres applikation, produkt og ønsker” forklarer salgsdirektør Ruben Kilgast hos Schneider Electric Danmark A/S.

”Hos Schneider Electric bruger vi åbne standarder til at øge industriens effektivitet. Ikke alene indebærer det at vores kunder stilles væsentligt mere frit med hensyn til valg af hardware, men da vi samtidig fo kuserer på nogle softwaremæssige værktøjer til at sammensætte løsningerne opnås en række yderlige re fordele, hvoraf bæredygtighed og besparelser på råvaresiden er to” indleder marketingchef Søren Duvier hos Schneider Electric Danmark A/S. Åbenhed frem for alt Automationsbranchen er, muligvis med en vis berettigelse, kendt for en vis grad af konservatisme, hvor fortiden især præ ges af lukkede systemer uden mulighed for at udveksle data med udstyr fra andre producenter. Når en slutbruger købte sy stemer fra én leverandør, var man typisk låst til denne. Men det er slut nu – i hvert fald for Schneider Electrics vedkom mende, hvor åbenhed og åbne standarder nu er vejen frem. ”Vores svar på en åben platform er softwarecentreret og hard wareagnostisk med EcoStruxure Automation Expert som understøtter IEC61499 for Universal Automation. Det in debærer, at kunden kan udvikle sin applikation ved hjælp af softwaren, og udrulle den over forskellige hardwareplatforme.

Tager sin egen medicin Hos Schneider Electric har man allerede opdateret 100 af sine 200 produktionsfaciliteter til Smart Factories – ikke alene for at tage sin egen medicin, men naturligvis også for selv at høste de økonomiske fordele.

• Spor statusoplysninger om ordrer og levering • Fakturaer og samlet finansiel status Læs mere på www.se.com FAKTA ”Med åbne standarder bliver det for slutbrugerne muligt at arbejde langt mere innovativt omkring digitalisering, digitale løsninger og skabelse af merværdi” Søren Duvier, marketingschef Schneider Electric.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3

Af Michael Fahlgren

Nye profiler bidrager positivt til bundlinjen I og med at selve udviklingen af nye automationsløsninger foregår ved hjælp af software, får Schneider Electrics kunder mulighed for at tiltrække nye software-profiler til deres medar bejderstab, profiler, der yderligere kan være medvirkende til at forbedre bundlinjeresultatet. ”De nye åbne standarder vil være tiltrækkende at arbejde med for IT-programmører, om end sådanne processer næppe forlø ber fra dag til dag. Men med dagens generelle globale leverings problematik, hvor alle leverandører kæmper med at levere, er fremmende for denne nye måde at arbejde på. For med en åben platform er der mulighed for at source fra mange leverandører” fremhæver Søren Duvier.

kunde uhyre frit stillet med hensyn til leverandør af hardware – og dermed kan man i langt højere grad tillade sig at arbejde innovativt i forhold til den påtænkte og nødvendige løsning.

Ruben Kilgast, ansvarlig for industriforretningen Schneider Electric

”Den traditionelle automationsverden, der er baseret på PLC’er, som arbejde cyklisk, hvorimod den åbne verden er langt mere eventbaseret, hvad der igen giver helt andre og meget spænden de muligheder. Grunden til at vi er gået sammen med en række andre virksomheder og universiteter om udvikling af de åbne standarder har været drevet af en efterspørgsel fra slutbruger ne” påpeger Ruben Kilgast.

Åbne standarder øger innovationen Med anvendelse at åbne standarder, er man som automations

”Nu ved vi, hvad der ligger i den værktøjskasse, som vi tilbyder vore kunder. Vi ved, hvilke værktøjer som bedst muligt kan an vendes i de forskellige situationer, og vi ved hvilke digitale løs ninger der fungerer i praksis. Og dermed kan vi bedre hjælpe vore kunder til at opnå de samme forbedringer, øge produkti viteten og spare på råvarerne med henblik på at understøtte en bæredygtig produktion” fastslår Søren Duvier.

VÆLG DEBEDSTEDETFRABEDSTE

AUTOMATISERING - VIGTIGERE END NOGENSINDE FØR

DistribueretUdgiver

Læs mere på www.dira.dk FAKTA

Fem gode råd til at komme i gang: Vær nysgerrig - på hvilke teknologier og metoder andre virk somheder anvender. Hvad kunne anvendes i egen virksomhed?

Der lurer en anden måske større fare. Virksomhe der i de lande, som vi sammenligner os med, kla rer sig tilsyneladende bedre end os! Det afslører en analyse af antallet af installerede robotter fra IFR, International Federation of Robotics. Virk somheder i Danmark installerer for tiden færre robotter, end andre lande gør. Fortsætter denne tendens, vil virksomhedernes produktivitet og dermed konkur renceevne blive svækket. Derfor er det vigtigt, at vi alle i et højere tempo end tidligere tilegner os viden om de nyeste teknologier og samtidig lærer at omsætte samt udnytte denne viden til en mere agil og effektiv produktion og arbejdsdag. Lad dig inspirere til mere og bedre automatisering En stor barriere for yderligere automatisering blandt beslutnings tagere er mangel på tid – eller at tiden prioriteres til andet end automatisering. Bryd denne barriere ved at komme forbi AUTO MATIK-messen i Brøndbyhallen den 13.-15. september. Her kan du på kort tid få inspiration på mange forskellige konferencer fra virksomheder med succesfulde cases - samt møde de leverandø rer, som fremover skal levere den teknologi og viden, der er nød vendig til næste bølge af automatisering.

Spot ildsjælene Find de medarbejdere, der har lysten til løben de at forstå og implementere de teknologier, der skal sikre stigende produktivitet fremover.

4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Innovation – gør noget – prioriter tiden. Virksomheder, der vil udvikling, kan med fordel kortlægge de muligheder og problemstillinger, som teknologien bringer. Hvil ke teknologier bør virksomheden implementere nu og i fremti Kortlægningen,den?

i samarbejde med Berlingske Media Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk

Globale pandemier, øgede transportpriser, krav om bæredygtighed og mangel på råvarer, energi og medarbejdere - og nu også krig i Europa. Sjældent har der været så mange hindringer for dansk produktion – og alligevel klarer danske virksomheder sig godt i konkurrencen.

Tænk stort - start småt Hav ambitioner om en teknologirejse, der går mange år frem i tiden. Men gå med små skridt, så der opnås mange små succeser, der kan bygges videre på.

Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk

Junior projektleder Oscar Halkjær, oscar@partnermedier.dk Journalister Peter Klar, Michael Fahlgren Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Kom i gang Du kan med fordel starte med en kollaborativ robot - en cobot. Udover dens indbyggede sikkerhed er denne type robot kende tegnet ved at være simplere og nemmere at instruere end traditio nelle robotter. Det kan gøre det hurtigere at komme i gang med at teste automatiseringen på egne processer og produkter samt lære om sensorer, gribere, procesudstyr og så videre, så man efterføl gende er godt rustet til dialog med leverandører af større anlæg. På lidt længere sigt vil kunstig intelligens blive en teknologi, som vi alle skal lære at kende. Kunstig intelligens anvendes allerede nu af flere virksomheder rundt omkring i landet. Kunstig intelli gens er inspireret af menneskets måde at opbygge samt anvende erfaring og viden på. For eksempel kan kunstig intelligens lære at genkende mønstre, hvilket er nyttigt i forbindelse med kvalitets kontrol, hvor man kan oplære et visionsystem til at skelne mellem gode og dårlige emner. Oplæringen sker typisk ved ”sidemands oplæring” fra et menneske.

OM AUTOMATISK PRODUKTION

som også kaldes et roadmap, gør det lettere for virksomheden at lave en sund investeringsplan og ansætte medarbejdere med de rette kompetencer. Et roadmap sikrer, at den langsigtede målsætning holdes for øje, da værdifuld viden opbygges efterhånden, som koncepter udvikles, og teknologien afprøves. Viden opstår sjældent alene, men ofte ved udveksling af erfaringer med andre i interne eller eksterne netværk. Små pilot projekter vil også være en god måde at starte på, når ny teknologi skal Medimplementeres.ensådantilgang til innovation og ny teknologi kan produk tionsvirksomheder gå ind i fremtiden som teknologivirksomhe der – og med styrkede muligheder for at rekruttere innovative medarbejdere.

farveafvigelser.ogtrykfejlevt.forforbeholdtagerVi

GODE RÅD OG INSPIRATION

Af Søren Peter Johansen Søren Peter Johansen er sekretariatsleder for DIRA, Dansk Robot Netværk, som er partner på DIRAAutomatik-messen.harsommålat inspirere danske virksomhe der til anvendelse af robotter og automation. Til dette driver DIRA bla. en del netværksgrupper for slutbrugere om automation.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Prøv teknologierne Lån, lej og køb teknologier som ildsjælene kan lave forsøg med, så de får opbygget god viden om, hvad der virker på virksomhedens produk ter og processere.

Lær af hinanden i netværk Lad medarbejdere på alle niveauer hente viden om ledelse, teknologiudvikling og implemente ring udefra ved at netværke. Den investerede tid kommer ofte mangefold tilbage.

K ære IndholdetLæseridenne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og Voresannoncører.tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Medlem af

UDSTILLING & KONFERENCER 13. - 15. SEPTEMBER 2022 BRØNDBY HALLEN Netværk og udforsk de nyeste løsninger Demo Lab med Innovation Lab Bliv inspireret og oplev synergien mellem udstiller ne og konferencer på AUTOMATIK. Her får du rig mulighed for at udbygge din viden om de nyeste teknologier og løsninger, som kan automatisere og optimere processer i din virksomhed. Med blik for den igangværende automatiseringsbølge, stiller Innovation Lab bl.a. med nye brugergrænsefla der indenfor augmented reality, avatarer og stemme styring, samt de nyeste eksempler på digitalisering og de viser med konkrete eksempler, hvordan den hastige udvikling påvirker forventninger fra kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Kom og hør om NFT ∙ Metaverse ∙ Augmented Reality ∙ Virtual Reality ∙ Biohacking ∙ Quantified self ∙ Wearables ∙ Zero touch ∙ Nanosatelitter og meget mere. Du kan møde et stærkt felt af udstillere inden for følgende produktgrupper: Motion & TransmissionsteknikIndustrielHydraulikIndustrielProcesautomationRobotteknologiDrivesautomation&PneumatikIT 13.-15. september 2022 i Brøndby Hallen Læs mere, hent din billet og tilmeld dig konferencerne på automatikmesse.dk

6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Hanne Loop

Af Lars Madsen

aflaster mange af os, men spørgsmålet er, hvordan en fagforening som HK ser på udvik lingen. Det er jo netop laboranter og andre HK’eres jobs, udvik lingen nu ændrer og til en vis grad overtager. Krav om udvikling - Det er sandt, at der aldrig har været mere teknologi på vores arbejdspladser end netop nu, men der har heller aldrig været flere beskæftigede, siger Peter Jacques Jensen, som er formand for landets største industriafdeling, HK it, medie & industri -Hovedstaden.Udviklingen betyder, at jobbene forandrer sig, således at det, man lavede i går, ikke nødvendigvis er det, man laver i dag. Netop der har HK som fagforening en vigtig rolle at spille. Vi skal gøre vores bedste for at understøtte, at alle lønmodtagere i Danmark kan udvikle sig og er i stand til at løfte de opgaver, der kommer i morgen. Peter Jacques Jensen peger på, at HK som fagforening ikke mindst har en opgave i at motivere sine medlemmer til udvik ling og uddannelse. - Vi kan se, at rigtig mange af vores medlemmer de seneste år har taget uddannelse uden for deres arbejdstid gennem Omstil lingsfonden – og det selv om de fleste af dem i forvejen var om fattet af kompetencefonde, som gav dem ret til videreuddannel se i arbejdstiden. Jeg tror, det netop har gjort forskellen, at det ikke skulle passes ind i en travl arbejdsdag. Det skal vi lære af og gøre det nemmere for vores medlemmer at tage uddannelse, uden at de skal føle, at det går ud over deres arbejde eller deres arbejdsplads. Mere viden, højere løn Peter Jacques Jensen fremhæver administration som et af de områder, hvor HK’erne mærker store forandringer i deres jo -bindhold.Arbejdsopgaverne har tidligere handlet meget om at skrive referater og breve og koordinere kalendere, så går det i dag me get mere ud på at styre de administrative processer og agere projektleder i forskellige sammenhænge. Der er i virkeligheden kommet et højere indhold af viden ind i meget af det arbejde, administrative HK’ere laver, fortæller han. - Det betyder også, at mange af de stillinger nu er bedre lønnet, og at jobbet er mere udviklende job end tidligere. Lige nu op lever vi så desværre problemer med at finde praktikpladser til administrative elever og laborantpraktikanter. I fremtiden vil vi også skulle finde pladser til serviceøkonomer, markedsførings økonomer og datamatikere. Behov for mere automatisering Formand for Dansk Laborant-Forening, Susanne Bahne Han sen, kender kun alt for godt til manglen på laborantpraktik -pladser.Deter jo et paradoks, siger hun, når vi har en historisk lav ledighed, og erhvervslivet netop skriger på laboranter. Susanne Bahne Hansen ser dog ikke, at flere praktikpladser ale ne kan løse efterspørgslen på laborantarbejdskraft. Der uddan nes i dag langt færre laboranter end tidligere, og efterspørgslen vil kun stige, i takt med at flere laboranter går på pension. Løsningen ser hun nærmere i at udvikle og udvide den auto matisering og robotisering, som allerede har gjort sit indtog i mange laboratorier. - Vi er nødt til at se på, om vi kan tænke smartere i forhold til manglen på arbejdskraft. Pipetteringsrobotter er en af mulig hederne, men der er meget mere at komme efter. Eksempelvis foregår meget af databehandlingen manuelt i et Excelark, hvor laboranten sidder og taster tal ind. Her kunne man med fordel lave små scripts, som trækker data automatisk ind i arket og laver beregningerne, siger hun. - Udfordringen er at finde arbejdstiden til at implementere nye løsninger. Det skal der afsættes arbejdstid til, men der er for travlt til, at det bliver gjort. Jeg tror simpelthen, arbejdsgiverne bliver nødt til at finde modet til at erkende, at det på kort sigt koster nogle arbejdstimer at udvikle smartere måder at arbejde på, men at det også vil give rigtig meget værdi i det lange løb. På den måde tror jeg, automatiseringen kan være med til at redde danske arbejdspladser og laborantjobs.

ER AUTOMATISERING EN TRUSSEL MOD HK’ERNE?

Foto: Mark Knudsen.

Indholdet i klassiske HK-jobs ændrer sig i høj grad med den stigende automatisering og robotisering af arbejdsopgaverne. Spørgsmålet er, om det er godt eller skidt

- Det er sandt, at der aldrig har været mere teknologi på vores arbejdspladser end netop nu, men der har heller aldrig været flere beskæftigede, siger Peter Jacques Jensen, som er formand for landets største industriafdeling, HK it, medie & industri Hovedstaden.

EEngang brugte laboranter meget af deres arbejds tid på at suge præcise mængder væske op af rea gensglas og flytte væsken over i en anden behol der. Et arbejde, som ofte skulle gentages mange gange i løbet af dagen, og som var ensidigt og i længden belastende. Lidt ligesom at tråde en nål igen og igen og igen. Sidenhen blev multikanalpipetten opfundet, som kan flytte væske mellem otte reagensglas ad gangen. Og i dag er det ofte robotter, som sørger for pipetteringen. Robotter, som laboran terne skal programmere og indstille, men som derfra er selv kørende og frigiver masser af tid til, at laboranten kan lave for eksempel Automatiseringanalysearbejde.ogrobotisering

Formand for Dansk Laborant-Forening, Susanne Bahne Hansen, opfordrer danske laborantarbejdspladser til at sætte turbo på automatiseringen.

UDSTILLING & KONFERENCER 13. - 15. SEPTEMBER 2022 BRØNDBY HALLEN TIRSDAG 13. SEPTEMBER 10.00 – 11.00 Lad dig inspirere af nogle super spæn dende automationsprojekter fra indu strien, når personerne bag de tre nomi nere-de til DIRA Automatiseringsprisen, Hounö A/S, Palsgaard Spær og S.E.W. North Filtration A/S fortæller og besva rer spørgsmål. 11.15 – 12.00 Officiel åbning samt prisoverrækkelse DIRA Automatiseringsprisen 2022 Se hvem der løber med æren og prisen, når DIRA kårer vinderen. 12.45 – 14.00 Teknologi og arbejdskraft Danske virksomheder er udfordret. Dels halter de efter i anvendelse af nye tek nologier som robotter, dels kan de ikke skaffe kvalificeret arbejdskraft. Hvad skal virksomhederne gøre i forhold til automatisering? 14.15 – 15.15 Robotter kan bruges overalt Hør repræsentanter fra bl.a. Topsøe A/S og Chr. Hansen Holding A/S tale om de res udfordringer med automation efter fulgt af input til, hvordan de identificerer og kommer sikkert i mål med det næste automationsprojekt. ALLE DAGE – KONFERENCER OM MASKINSIKKERHED 09.00 - 09.40 Nyt om CE-mærkning af maskiner: – Den kommende Maskinforordning og andet nyt 10.00 - 10.40 Risikovurdering af maskiner i praksis, inkl. ombygninger: – Nye dokumentationskrav. 11.00 - 11.40 KendProjektledelse:reglerog krav fra start. – PtX, medicin, ny fabrik mv. 12.00 - 12.40 ATEX i virkelighedens verden 13.00 - 14.00 Maskinlinjer og celler – Hvad er kravene til sikkerhed og CE-mærkning? 14.15 - 15.15 CE & UKCA-mærkning for maskiner – Hvad er konsekvensen af Brexit? ONSDAG 14. SEPTEMBER 09.45 – 11.00 Den digitale tvilling i Automations verden Buzz eller business? Er der gevinster ved AI for alle? Og i alle brancher? 12.30 – 13.45 Industrialisering af affaldssortering Det offentlige står over for store in vesteringer, når det skal effektivisere sortering af affald. Der er store udfor dringer. Til gengæld er der også meget viden i industrien, som kan anvendes i det offentlige, og der vil være megen ny viden, som efterfølgende kan anvendes i industrien. 14.00 – 15.15 AI – Hvad er potentialet? Hvad skal man være særligt opmærk som på ift. den kommende lovgivning? Hvilken indflydelse har de nye krav vedr. maskinprodukter og deres anvendelse af kunstig intelligens. TORSDAG 15. SEPTEMBER 09.45 – 11.00 Reduceret energiforbrug og længere levetid med keramiske hybridlejer Få forklaret hvordan intelligent kombina tion af nye materialer i de så velkendte kuglelejer, direkte kan sænke energi tabet i roterende udstyr og – samtidigt – forlænge service-intervallerne på samme. 12.30 – 13.45 Reparation og service på udstyr omfattet af ATEX direktivet Når en virksomhed udfører service og reparation på elektrisk og ikke elektrisk udstyr, som er omfattet af ATEX-direkti vet 2014/34/EU, er det vigtigt at kende reglerne. Konferenceprogram

Af Peter

WAGO leverer styring I udviklingen af sine flowbatterier samarbejder VisBlue tæt med WAGO, som er blandt verdens førende udbydere af for bindelsesmateriel og automationssystemer til at konvertere in dustrisignaler med. ”I starten, da vi testede, brugte vi PC og LabVIEW til at styre batteriet. Et flowbatteri adskiller sig fra et traditionelt batteri. Danske VisBlue har udviklet et flowbatteri, hvor battericeller og væske er adskilt. Batteriet gør det nemmere og mere effektivt at lagre grøn energi til gavn for kundernes økonomi og fleksibiliteten i det samlede energinet. WAGO Denmark bidrager med komponenter til automation og styring.

WAGO UDSTILLER PÅ MESSEN 2022 - STAND 1202

Strøm er en alt for dyrebar ressource at lade gå til spilde, og den grønne omstilling handler der for ikke kun om at producere meget mere ved varende energi – men også om at blive bedre til at passe på den, inden den skal bruges med Enomtanke.afdenye danske virksomheder, der forsøger at gøre verden bedre i stand til et gemme værdifuld grøn ener gi, er VisBlue, som med sin såkaldte redox flowbatteri-løsning hjælper boligforeninger, virksomheder, institutioner og andre kunder med at udnytte den energi, som de har høstet fra solcel ler, vindmøller eller på anden måde er kommet i besiddelse af, så effektivt som muligt. ”Der bliver jo talt meget om, at vi har og får meget vedvarende energi, men at der mangler komponenten til effektiv energi lagring forskellige steder i nettet. Den udfordring vil vi gerne bidrage til at løse med et batteriprodukt, der kan forstærke værdien af vores energirigtige løsninger og fremme den grøn ne omstilling, hvor vi får brug for endnu større batterier, der kan understøtte udsving på nettet,” siger Morten Brun Madsen, co-founder af VisBlue. Battericeller og væske er adskilt I VisBlues flowteknologi forringes elektrolytten ikke, og bat teriet er 99 procent genanvendeligt. VisBlues batteri tillader mange op- og afladninger, og batteriets levetid matcher et sol Etcelleanlægs.flowbatteri adskiller sig fra andre batterityper. Flowbatteri et er bygget op af to elektrolytvæske-tanke, og en batteri-stak. Batteri-stakken er opbygget af adskillige stakceller, hver med en ramme, bipolarplade, elektrode og en membran. Antallet og størrelsen på stakcellerne er afhængige af den ønskede effekt. ”I et flowbatteri er battericeller og væske adskilt fra hinanden. Battericellen er i sit eget kabinet, og væsken er i tanke, hvor fra den kan pumpes ind i battericellen, forklarer Morten Brun Madsen. Kan ikke selvantænde Størrelsen af tankene bestemmer kapaciteten af batteriet. Væ sken i de to tanke opfører sig som katode (den positive elektro lyt) og anode (den negative elektrolyt). Akkurat som et normalt Ibatteri.VisBlue-batteriet består katoden og anoden af den samme va nadium elektrolyt-væske. Men når der lades eller aflades på væ sken igennem batteri-stakken, flytter man på oxidations-trin net på anode og Oxidations-trinnetkatode-væsken.ianodeogkatode-væsken reduceres og oxi deres respektive – heraf navnet redox flow batteri – og herved gemmes eller afgives elektrisk energi igennem batteri-stakken til forbrugeren.

Et flowbatteri fra VisBlue fylder ikke mere i kælderen under en ejendom end en gammel dags vandtank, men gør en stor grøn forskel.

NYT DANSK FLOWBATTERI GØR DET NEMMERE AT LAGRE GRØN ENERGI Klar

”Vi startede med at bygge nogle testenheder op, og i 2017 gik jeg og Søren fuldtid med VisBlue. Vi er stadig i lejede lokaler med kontor, værksted og testmiljø i samme bygning, men vi er flyttet nogle gange internt, fordi vi er vokset, imens vi har udviklet produktet,” fortæller Morten.

I forhold til brandsikkerhed har flowbatteriet fra VisBlue yder mere den fordel, at det modsat almindelige batterier ikke kan selvantænde og gå i brand. Startede i universitetets kælder Idéen bag VisBlue udspringer fra ingeniørernes forskningsmil jø på Aarhus Universitet, hvor forsker Anders Bentien en dag præsenterede universitetets forretningsudvikler Søren Bødker for sin idé om et flowbatteri integreret med solceller. Søren Bødker ringede til sin gamle kollega, svagstrøms- og ef fektelektronikingeniøren Morten Brun Madsen, og så var der fra 2014 gang i kælderen under universitetet.

8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FAKTA

”Vi har talt om mange gange, at nu er produktet færdigt, men det bliver det jo aldrig. Vores nyeste model, som vi har ude nu, kører ret stabilt, men vi har lige lavet en ny prototype, som er endnu bedre. Vi arbejder løbende på at gøre pumpen og styrin gen mere kompakt, men det er væsken i palletanken, der sætter dagsordenen for anlæggets footprint i eksempelvis en kælder, hvor anlægget dog ikke fylder mere end en gammeldags vand tank,” siger Morten.

VisBlue stræber efter at gøre verden til et bedre sted at være. Denne vision bunder i et håb om at vores børn og fremtidige generationer får overrakt en klode der stadig er beboelig og hviler på et fundament af bæredygtige løsninger. For at kunne indfri dette ønske, må vi som ver densborgere tage del i en omfattende omstilling af vores energiforbrug, således at vi i takt med FN’s verdensmål kan være CO2 neutrale indenfor en overskuelig fremtid. Hvis dette mål skal nåes kræver det en handlingsorienteret omstilling til vedvarende energikilder. Læs mere på www.visblue.dk

”I stedet holder vi øje med overskudsenergien og prøver at gri be så meget af den som muligt og lægge den på batteriet. Så man kan aflade, når man kommer hjem, og solen er gået ned.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9

Co-founder af VisBlue Morten Brun Madsen med to generationer af VisBlues batteri-systemer.

Men solceller producerer, når solen skinner, og det er i dagti merne, hvor de fleste mennesker ikke er hjemme, men på ar Ogbejde.så ryger overskudsstrømmen fra solcellerne ud på det of fentlige net til typisk 0 kroner.

Den udfordring vil vi gerne bidrage til at løse med et batteriprodukt, der kan forstærke værdien af vores energirigtige løsninger og fremme den grønne omstilling, hvor vi får brug for endnu større batterier, der kan understøtte udsving på nettet.

Grøn forskel i Europa Der er nu installeret mere end 100 flowbatterier fra VisBlue i Europa. Flest i Danmark, men der står også flowbatterier fra VisBlue og gør en grøn forskel i Tyskland, Holland, Tjekkiet og VisBlueItalien.udvikler og bygger stadig selv batterierne.

Det gælder om at få flyttet noget energi, så man ikke sælger det gratis til det offentlige net, men får størst muligt udbytte af den.

Morten Brun Madsen, co-founder af VisBlue ” Der er pumper, tryk, flow og andre ting, der skal overvåges og styres. Vi ledte derfor efter en god styringsplatform, vi kunne bygge ind i et kommercielt produkt,” siger Morten. Han var først på et to dages kursus hos WAGO, og det blev startskuddet til samarbejdet. En interessant partner VisBlue er en interessant samarbejdspartner for WAGO, fordi VisBlue beskæftiger sig med to af de områder, WAGO er mest aktiv ”VisBlueindenfor.kommer med en ny vinkel på energi, og vi gør selv meget i energi og byggeri – de samme to ting, som VisBlue ar bejder med. Derfor er VisBlue en spændende virksomhed at være med til at understøtte,” siger salgsingeniør i WAGO, John ny GennemLaursen.samarbejdet med WAGO’s danske afdeling kan Vis Blue få al den nødvendige hjælp til opsætning og programme ring, og i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt, har spe cialister fra WAGO’s hovedkontor i Tyskland også bidraget med ”Detløsningsforslag.erVisBlue og ikke WAGO, der er markedsledende på det her. VisBlue har den væsentlige knowhow, og så bidrager vi med hardware og hjælp til at få den til at passe til VisBlues ”Viapplikationer.”ergeneralister i VisBlue, og det er vi stadigvæk. Jeg er ikke softwareingeniør, og det her er kun lykkedes, fordi WAGO har været gode til at supportere,” siger Morten. Mere og mere intelligens Gammeldags relæstyring rækker ikke til moderne intelligente ”Vienergiløsninger.læggerjomere og mere software oven på. Der er brug for regnekraft. Vi vil for eksempel gerne kunne styre vores batteri løsning adaptivt efter elpriserne. Produktet skal have cloudfor bindelse, og de væsentlige informationer om produktion, for brug, belastningsperioder og besparelse skal kunne visualiseres for kunden i en app,” siger Morten. Ifølge Johnny Laursen er samarbejdet med VisBlue symptoma tisk for WAGO’s måde at arbejde på. ”Vi går gerne aktivt ind i projekter som dette. Vi vil gerne være den daglige sparringspartner, der kan træde til og hjælpe, når kunden står med et problem, eller kan henvise til andre eksper ter. Mere ærekær skal man heller ikke være. Jeg synes, vi er gode til ikke at tage ejerskab, men partnerskab. Det er en investering over tid, og i Danmark skal vi jo leve af engineering fremover.”

I dag er det almindeligt med et egetforbrug på solceller på 30 procent. Det kan vi hæve til 70 procent alt efter batteriets stør relse, for eksempel med 40 kWh i kapacitet og 8 kWh i effekt, og med de aktuelle elpriser er tilbagebetalingstiden på vores anlæg tæt på halveret,” siger Morten Brun Madsen.

Tilbagebetaling er næsten halveret Et typisk scenarie, hvor VisBlue bliver interessant for en ny kunde, er når en boligforening går i gang med en tagrenovering og i den forbindelse vil etablere solceller på taget.

3Dprof har lang erfaring med foredrag og hands-on kurser. Potentialet i 3D-print spænder vidt i dimensioner og volumen.

3D-PRINT ÆNDRER LIGE NU SUPPLY CHAINS

Slip for støbeformen Det bliver således også mere almindeligt, at 3D-print overtager fremstillingen af emner, der skal indgå i produktionen. ”Det kan være, at du har et emne, som skal laves i 3-4.000 styk, og i kraft af 3D-print kan det ikke længere betale sig at lave den støbeform, idet vi i dag 3D-printer i en høj nok kvalitet, der i styrke og præcision kan matche gamle metoder. Så slipper virk somheden pludselig for at skulle igennem den længerevarende og dyrere proces, som det er at lave en støbeform.”

10 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Spar CO2 og transporttid ”I forhold til deres gamle produktionsmetode har de reduceret deres CO2-aftryk med 30-40 procent,” siger Søren Kring. Men CO2-reduktion er ikke den eneste gevinst ved 3D-print. ”Lead times bliver generelt kortere. Når virksomheden ved, at der skal laves en iteration i et produkt, som skal fornys eller for bedres inden for det næste halve til hele år, er 3D-print fordelag tigt, fordi teknologien gør det nemt at ændre en lille del i kompo nenten, og du kan hurtigt se i din CAD-tegning, hvordan det vil passe ind i dit design. Det kan være forbedringer af luftstrømme eller andre ting, komponenten bruges til, og så kan du lave simu leringer og efterprøve dine forbedringer med 3D-printede emner bagefter,” forklarer Søren Kring.

3Dprof arbejder med re-engineering ud fra en praktisk, iterativ tilgang og går derfor i tæt dialog med sine kunder, for de kender behovet. I den udforskende dialog om opgavens omfang og de behov, kunden har for løsninger, finder 3Dprof i samarbejde med kunden den mest farbare vej. Oftest kan 3Dprof grundet sin erfaring på kort tid rådgive kunden om den rigtige løsning på den konkrete opgave. Med sit internationale netværk kan 3Dprof også finde 3D-løsninger, som endnu ikke er tilgængelige i Danmark. Se mere på www.3dprof.dk

Af Peter Klar

FAKTA

3Dprof har eksempler på lampefirmaer, der således er gået fuld stændig over til at fremstille deres lamper med 3D-print.

Ændrer måden at producere på 3Dprof.dk tilbyder det industrielle marked omkostningsbevid ste løsninger, som ikke kræver de store opstartsinvesteringer for at komme i gang med 3D-print. ”Vi fungerer mest som servicevirksomhed, men hvis man øn sker at tage 3D-print inhouse, kan vi rådgive om, hvilke løsnin ger der vil egne sig bedst til de behov, man har.” 3D-print gør ikke bare en forskel i produktionen af det enkelte emne, men vil i de kommende år helt grundlæggende ændre måden, industrivirksomheder udvikler og producerer på, for udser Søren Kring. ”I kraft af 3D-print ser vi for eksempel større virksomheder med afdelinger flere steder oprette lokale production hubs, der printer emner i lokale afdelinger ud fra filer, hovedsædet har leveret. Derved sparer du ikke bare transportomkostninger, men også time to market, der jo bliver et stadig mere vigtigt konkurrenceparameter.”

Optimeringer med 3D-print ”Et typisk scenarie er, at vores erfaringer i 3D-print åbner virk somhedens øjne for, hvor i forsyningskæden de specifikt kan opnå optimeringer gennem 3D-print. Hvor vil det være relevant at oplære personale i 3D-print, og hvor er det relevant at bruge eksterne partnere til at løse problemstillinger i det daglige gen nem 3D-print?” ”I den situation, vi har i dag, hvor mange virksomheder har knas i deres supply chain, bliver time to market pludselig meget lang, og der kan 3D-print ofte være behjælpelig. I mange situationer betyder 3D-print, at man nu selv og nemt kan fremstille proto typer, prøver og egentlige komponenter, man måske tidligere fik lavet af en underleverandør. Her ser vi det i 3Dprof.dk som vores fornemmeste opgave at hjælpe kunderne med valg af den rigtige AM-teknologi,” siger Søren Kring.

”Vi oplever, at mange virksomheder har hørt om 3D-print, men at de er usikre på, hvordan de kan bru ge 3D-print i deres egen produktudvikling, produk tion, logistik og service. Der hjælper vi vores kunder gennem rådgivning og 3D-services i gang med at væl ge de bedste løsninger til deres specifikke behov.” Ordene kommer fra Søren Kring, direktør i 3Dprof. dk, som hjælper virksomheder og offentlige institutioner med 3D-print, 3D-scanning og 3D-design/CAD-design alt efter be hovet.

Foredrag og hands-on kurser 3Dprof har fokus på såkaldt FDM 3D-print, der forbedrer mulighederne for at reducere omkostningerne ved opstart af ”Det3D-print.gørvejen ind i 3D-print nemmere for små og mellemsto re virksomheder, hvor vi kan hjælpe serviceteknikere og andre relevante medarbejdere i gang. Vi har lang erfaring med fore drag og hands-on kurser, der giver interesserede mulighed for at prøve mange ting af.”

3D-print gør det nemmere selv at fremstille prototyper, prøver og færdige komponenter, man tidligere fik lavet af en underleverandør, forklarer Søren Kring fra 3Dprof.dk

Det er også vigtigt for Norlase, at virksomhedens løsninger er så handy som muligt, så det er brugervenligt og nemt for en øjenlæge at anvende løsningen i hverdagen. Samtidig er det afgørende for Norlase, at løsningerne bliver fremstillet i komplekse former og specielle strukturer, fordi de blandt andet skal rumme kølekanaler og batterier.

Hos Prototal-Damvig får Norlase – og andre virksomheder –derfor også værdifuld sparring om, hvilke muligheder de har for at udvikle og fremstille 3D printede løsninger, der rummer de rette dimensioner og mindste tolerancer.

Det troede vi ikke kunne lade sig gøre.” Sådan – eller noget i den stil – lyder det ofte fra Prototal Damvigs kunder, når det går op for dem, hvordan Nordens førende 3D print virksomhed, danske Prototal Dam vig, kan gøre deres udviklingsarbejde nemmere. Prototal Damvigs kompetencer hjalp også den dan ske gazellevirksomhed Norlase, som udvikler og fremstiller lasermoduler, der hjælper øjenlæger og deres pa tienter over hele verden som et alternativ til kirurgiske angreb i forbindelse med øjenoperationer. ”Hvis vi med 3D-print og faglig stærk sparring hurtigt kan få afklaret, om en idé er teknisk udviklingsmæssig mulig, får vi et klart forspring på markedet. Det er lykkedes, fordi Prototal Damvig sikrer et sprintforløb, så vi hurtigt får brugerfeedback,” siger CTO i Norlase, Danny Noordegraaf.

Det betyder, at kunderne på rekordtid kan få fremstillet skræd dersyede, komplekse og robuste emner med en funktionalitet, der ofte ikke bare matcher, men også overgår konventionelle ”Viprodukter.hjælper også virksomheder, hvis produktion og salg er ved at gå i stå, fordi de mangler vitale reservedele og komponenter. Det er jo ikke mindst et issue i denne tid, hvor mange virksom heder oplever knas i forsyningskæderne. Så kan en slidstærk og langtidsholdbar 3D printet løsning i eksempelvis plast, stål eller aluminium være et konkurrencedygtigt alternativ,” siger administrerende direktør i Prototal Damvig, Susanne Damvig. Prototyper og serieproduktion Et besøg hos Prototal Damvig gave Norlase et indblik i hele tek nologipaletten. Det sikrede Norlase et førstehåndskendskab til fordele og ulemper ved de forskellige teknologier og materialer og gjorde den efterfølgende dialog enklere. Nu skal Norlase blot maile sine skitser til Prototal-Damvig, der står for rentegningen. Derefter går der ikke lang tid, før Proto tal-Damvig leverer det første bud på en velfungerende løsning. Det er vigtigt i en tid, hvor time to market skal være så kort som Prototalmulig.Damvig står for både prototyper og serieproduktion og kan på rekordtid levere lige netop det præcise antal, en kun de har brug for, så kunden undgår store lagerbindinger og mi nimerer risikoen for spild.

Prototal Damvig har hjulpet den danske gazellevirksomhed Norlase, som udvikler lasermoduler, der giver øjenlæger og deres patienter et alternativ til kirurgiske angreb. Administrerende direktør i Prototal Damvig, Susanne Damvig.

Den nyeste 3D print-teknologi I mere end 27 år har Prototal Damvig været førende inden for 3D print. Virksomheden producerer alt fra elementer i high end-materialer, der skal sidde skjult bag paneler i fly og biler, til briller og indmad i cykelhjelme.

Med tæt sparring og den nyeste 3D print-teknologi hjælper Prototal Damvig sine kunder med at komme hurtigt på markedet med deres innovative løsninger. Et eksempel er samarbejdet med Norlase, som udvikler lasermoduler, der giver øjenlæger og deres patienter et alternativ til kirurgiske indgreb.

Det sker efter produktionsmetoderne Rapid Prototyping og Additive Manufacturing. Damvig A/S er også storleverandør af emner til robotindustri en, der udnytter fleksibiliteten i 3D-print.

PROTOTAL DAMVIG UDSTILLER PÅ MESSEN 2022 - STAND 1160 ”

Prototal-Damvig investerer løbende i den nyeste teknologi, hvilket både sikrer en høj kapacitet og en løsningsmæssig bred Påde.

sin højautomatiserede fabrik er Prototal Damvig i stand til at prototype- og seriefremstille 3D printede emner i både SLA, SLS, PolyJet, FDM, MJF og PUR afstøbning.

Komplekse former og strukturer Norlase havde brug for fast track prototypeudvikling, og dét sikrer samarbejdet med Prototal Damvig. Norlase får det præcise antal prototyper og kan via Prototal Damvig få serieproduceret lige netop antal, der er behov for.

Hurtigt på markedet Casen er et godt eksempel på, hvordan Prototal Damvig kan hjælpe innovative og højt specialiserede virksomheder med at komme hurtigt på markedet med deres unikke teknologier. Norlase blev stiftet i 2014 og udspringer af det faglige miljø på DTU Risø. Virksomheden er dybt specialiseret, og omdrej ningspunktet er konstant innovation. Norlase er samtidig born global. Virksomheden har en høj eks portandel og satser på USA som sit hovedmarked. Med en målrettet og intens laserlyskilde forhindrer løsningerne fra Norlase uønskede blodkar på bagsiden af det menneskelige øje i at vokse. Det er blodkar, der ellers kan føre til blødninger i øjet, synsnedsættelse og i sidste ende nethindeløsrivelse og Medblindhed.detglobalt voksende antal diabetespatienter er forøgede blodkar omkring øjet et stigende problem. Norlases innovative løsning er med til at sikre, at mennesker kan beholde et intakt syn og en velfungerende hverdag uden at skulle gennem en ri sikofyldt øjenoperation.

3D PRINT SIKRER INNOVATIVE OG KOMPLEKSE PRODUKTER KORT TIME TO MARKET

Af Peter Klar

12 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FORSYNINGSPROBLEMER & MANGEL

Er jeres produktion og salg ved at gå i stå fordi I mangler vitale reservedele og komponenter? Prøv en 3D printet løsning som alternativ til f.eks plast, stål og aluminium. Prototal Damvig er Nordens førende 3D print virksomhed. Vi er eksperter i at udvikle og producere slidstærke, langtidsholdbare kvalitetsløsninger, som et fleksibelt, stærkt og konkurrencedygtigt alternativ. Prototal Damvig

· Er vant til at skræddersy avancerede 3D printede løsninger i SLS, SLA, MJF, FDM og Polyjet

· Står for både prototyper og serieproduktion

· Kan på rekordtid levere lige netop det antal, I har behov for og dermed ingen store lagerbindinger og minimeret risiko for spild

SPECIALIST I 3D-PRINT OG 3D-PRINT TEKNOLOGIER

Vil du udfordres, overraskes og have et forspring? Kontakt os og få et alternativ til de dele, I mangler. Det kan hurtigt svare sig.

PÅ KOMPONENTER?

· Tilbyder tæt sparring fra indledende skitse til færdig kvalitetsløsning

Prototal Damvig er Nordens førende 3D print-virksomhed. Vi råder over markedets mest avancerede teknologier og samarbejder med alle brancher. Ofte mødes vi af sætningen ”det troede vi ikke kunne lade sig gøre”.

Læs mere på www.damvig.dk eller ring til os på 4399 3736 MØD OS PÅ STAND NR. 1160

De tre organisationer bag opråbet til Folketin gets partier foreslår i stedet, at der indføres en trappemodel, så producenter med små mæng der både skal forholde sig til vægten på embal lage, og hvorvidt den eksempelvis er monoma teriale. Producenter med større mængder bør derudover forholde sig til eksempelvis hvilke labels og hvilken lim, der anvendes. Mens de al lerstørste (over 8 ton) skal forholde sig til hele emballagens design eks. er den designet til at kunne blive til fødevarekontaktmateriale igen.

14 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

– Det er positivt, at det understreges, at formålet med det udvidede producentansvar er at frem me en cirkulær økonomi. Men desværre er afta len alt for ukonkret, når det gælder spørgsmålet om, hvad der er høj kvalitet. Derfor vil vi i IDA minde om, at der er behov for en graduering i forhold til kvalitetsniveauer for genanvendelse, siger Aske Nydam Guldberg, næstformand i –IDA.Vihavde gerne set, at vi i Danmark kunne im plementere et udvidet producentansvar, der kan være til inspiration for andre lande. Men det udestår stadig, om det producentansvar vi kan se frem til at få i Danmark, kommer til at flyt te hele design og produktion af emballage i en mere bæredygtig retning. Vi har nu fået en ram me og nogle hensigtserklæringer, men det i er næste fase – når intentionerne skal implemente res – at vi får at se, om de gode hensigter bliver til virkelighed, siger Aske Nydam Guldberg.

– Det er uforståeligt og ærgerligt, at vi forspilder en mulighed for at få bedre design, mere gen brug og længere holdbarhed i emballager samt bedre genanvendelsesmuligheder. Graduerede gebyrer og en trappemodel skal give et økono misk incitament til de producenter og aftagere af emballager, der tænker bæredygtighed, god kva litet og lang levetid ind i emballagen. Ellers får vi ikke fremmet den cirkulære økonomi, siger Henrik Friis, direktør i Dansk Affaldsforening.

Trods opråb fra industri, affalds selskaber og organisationer har et politisk flertal på Christi ansborg indgået en aftale om udvidet producentansvar uden reelt incitament til bæredygtig produktion af emballage. Det undrer os, at Folketingets partier bl.a. insisterer på en bagatelgrænse på otte ton affald. Bag op fordringen til i stedet at indføre en økonomisk trappemodel står Plastindustrien, Dansk Af faldsforening og Ingeniørforeningen, IDA. Det er i både miljøets, industriens og samfunds økonomiens interesse, at vi kan genanvende og genbruge så meget af vores brugte emballage som muligt i en høj kvalitet. I Danmark er vi allerede godt i gang, men fremover skal vi gen anvende og genbruge vores dyrebare ressourcer i endnu højere grad, end vi gør i dag. For at den ambition kan blive til virkelighed, bør der skabes økonomiske incitamenter til at desig ne emballagerne i så høj kvalitet som muligt og derved øge genbrugs- og genanvendelsesmulig hederne til gavn for miljø og ressourcer, lyder det fælles budskab fra Plastindustrien, Dansk Affaldsforening, Ingeniørforeningen, IDA.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

POLITISK AFTALE ERPRODUCENTANSVARETOMENDTUAMBITIØST

– Et politisk redskab til dét kunne have været en ambitiøs politisk aftale om det udvidede produ centansvar, der har været undervejs længe. Af talen er netop indgået, men indholdet i aftalen er landet på en bagatelgrænse på ikke færre end otte ton i stedet for eks. en trappemodel skaleret efter emballagemænger. Det vil sige, at der kun er krav om at registrere vægten af sin emballa ge, hvis omfanget når under otte ton, men ikke hvorvidt emballagen er designet til genanven delse – og det er ganske enkelt alt for højt sat, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plast Plastindustrien.vejer som bekendt ikke ret meget, og der er derfor en reel fare for, at mange emballager ikke vil blive omfattet af miljøkravene i den nye aftale.

Politisk aftale misser oplagt chance for at understøtte produktion af bæredygtige emballager

En international branche Fra tid til anden skal Oliver over og måle efter på delene for at sikre, at alle mål er korrekte. Fejlmarginen er inden for få hundrededele, ellers passer delene ikke til de avancerede robot ter, der skal arbejde i olieledninger og brønde rundt omkring i hele verdenen. Det var en YouTube-video, hvor maskinerne arbejdede på høj tryk og producerede de “vildeste” komponenter og produkter, der endte med at åbne Olivers øjne for industriens uddannelser, husker han. Mens det store flertal af folkeskolekammeraterne valgte han delsskolen og gymnasiet, og et par enkelte tog en erhvervs uddannelse som tømrer, gik Oliver sine egne “utraditionelle” “Kunuddannelsesveje.fåved,hvad min uddannelse går ud på, når jeg siger, at jeg er industriteknikerelev. Det er en skam, for der er så mange muligheder både jobmæssigt og i forhold til videreuddannelse. Det er nemt at få job i denne branche, faktisk har vi svært ved at få nok folk hos Welltec i øjeblikket. Så det er da fedt at vide, at man er en eftertragtet arbejdskraft,” siger Oliver Tillgreen TilJørgensen.december afslutter Oliver sin uddannelse og får sit svende brev efter 4 år med skoleforløb hos NEXT og praktisk oplæring hos Welltec. Og selvom han har i sinde at fortsætte hos Welltec i Allerød, så er han glad for, at han har valgt en uddannelse i industrien, der giver adgang til mange arbejdspladser i både ind- og udland, og hvor hele verden ligger åben for hans fødder.

Oliver Tillgreen Jørgensen begyndte på en industriuddannelse som 16-årig, mens hans folkeskolekammerater fortsatte på handelsskolen eller gymnasiet. Han mener, at flere burde give industriuddannelserne en chance, for mulighederne er gode, både når det gælder jobsikkerhed, løn og videreuddannelse.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 15

Oliver har været i lære som industriteknikerelev hos robotvirk somheden Welltec siden 2019. Han fik sin læreplads og uddan nelsesaftale i hus kort efter, han påbegyndte erhvervsuddannel sen som industritekniker hos NEXT Uddannelse København.

askinerne larmer i baggrunden, mens 20-årige Oliver står og observerer. Han har tidligere på dagen siddet ved com puteren og 3D-programmeret, hvordan maskinerne skal lave de små dele til Wel ltec’s robotter, der bruges i olie- og gasin dustrien.

MENUTRADITIONELT,SIKKERTUDDANNELSESVALG

Oliver har både fået teoretisk indsigt og praktisk erfaring under uddannelsen, og senest blev han udtaget til DM i Skills 2022, hvor han skulle dyste mod elever fra andre erhvervsskoler i sit fag. Han har ikke fortrudt sit uddannelsesvalg én eneste gang. “Jeg er så glad for mit fag og for mit uddannelsesvalg, og jeg kan slet ikke se mig selv andre steder. Noget af det, jeg elsker allermest ved uddannelsen og arbejdet, er, at det er ret 50/50 i forholdet mellem computerarbejde og maskinarbejde. Og så går det bare virkelig stærkt med teknologien, og det er sjovt, hvordan man hele tiden kan optimere og producere hurtigere,” fortæller Oliver Tillgreen Jørgensen.

Industriteknikeruddannelsen: På uddannelsen lærer du at tegne, pro grammere og fremstille dele og kompo nenter i alle slags materialer. En stor del af arbejdet går ud på at programmere maski nerne til at fremstille dele til industrien fx pumper, vindmøller, robotter, fly og biler. Kilde: NEXT Uddannelse København FAKTA

fristads.com

Vi er stolte af at lede branchen med lanceringen af to nye Fristads Green-kollektioner – de første af deres slags i verden. Aldrig før har medarbejdere, der har behov for høj synlighed på jobbet, haft så meget komfortabelt, slidstærkt og miljøvenligt arbejdstøj at vælge i mellem. Med Fristads Green High Visibility-kollektionerne bliver du både synlig og miljøvaredeklareret. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om vores miljøvaredeklarerede kollektioner. +4570107074 // salg@kansas.dk Sustainable goes visible.

Industriens Danmark

Articles inside

Ruben Kilgast, ansvarlig for industriforretningen Schneider Electric Side

Administrerende direktør i Prototal Damvig, Susanne Damvig Side