Grøn omstilling

ANNONCETILLÆG

GRØN OMSTILLING

OKTOBER 2020

Visionen for os er at kunne levere CO2-neutral cement i 2030 og have en CO2-neutral produktion i 2050” Michael Lundgaard Thomsen, Managing Director Aalborg Portland A/S

Læs mere side 4

Læs mere side 6

LANDBRUGETS STORE MILJØINDSATS KAN BLIVE SPILDTE KRÆFTER Karen Feddersen, indehaver KF Miljø ApS

Læs mere side 14-15

GREATER COPENHAGEN: DEN GRØNNE OMSTILLING SKAL SKABE GRØN VÆKST Heino Knudsen, der er formand i Greater Copenhagen og Regionsrådsformand i Region Sjælland.

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

STOREBRAND INVESTERER I LØSNINGER PÅ VERDENS UDFORDRINGER

Det haster, hvis verden senest i 2030 skal nå de Verdensmål, som 193 FN-lande har forpligtet sig til. Storebrands investeringsfond, Storebrand Global Solutions, kanaliserer investorernes penge over i de virksomheder, der har de mest lovende bæredygtige løsninger og den største gennemslagskraft.

S

Af Flemming Østergaard iden 1970’erne er det i stadigt stigende omfang blevet dokumenteret i videnskabelige rapporter, bøger, dokumentarfilm og observationer: Menneskeheden, der kun udgør 0,01 pct. af den samlede biomasse, sætter et så kraftigt aftryk på kloden med forurening og ressourceforbrug, at den bliver en trussel for sin egen

overlevelse.

Men der er et hav af udfordringer at give sig i kast med. I den norske finanskoncern Storebrand har man overordnet set et stærkt fokus på bæredygtighed, og indenfor kapitalforvaltningen bliver alle pengene investeret efter en ambitiøs og omfattende bæredygtighedsstrategi. Blandt de mange forskellige løsninger til investorer, der ønsker at investere bæredygtigt, findes der en særlig fond, Storebrand Global Solutions, der som navnet indikerer, fokuserer på at investere i selskaber, der via produkter og services, bidrager med løsninger af de globale problemer. ”For os starter det med FN’s verdensmål, de såkaldte Sustainable Development Goals (SDG). De giver et godt overblik og dermed grundlaget for en fælles forståelse af de bæredygtige udfordringer, vi står overfor. Vi investerer i virksomheder, der har produkter og tjenesteydelser, der kan løse de problemer og dermed har et godt udgangspunkt for at få del i de store kapitalstrømme, der skal til for at løse problemerne. Mange undervurderer, hvor stærk den bæredygtige trend er, og hvor meget kapital, det kræver at lave en global omstilling til en

bæredygtig kurs. Vores tilgang er ret enkel: Vi investerer i de selskaber, som har løsningerne,” siger Philip Ripman, porteføljemanager i Storebrand Global Solutions.

Fonden blev oprettet i 2012 og har i perioden formået at give et gennemsnitligt årligt afkast på 12,87 pct. mod 10,69 pct. i verdensindekset MSCI ACWI NR, som er fondens benchmark.

Det seneste år har fonden leveret et afkast på mere end 22 pct.

Storebrands fokus på bæredygtighed er blevet bemærket ude i verden. På Corporate Knights årlige rangliste, der præsenteres hvert år på World Economic Forum i Davos, blev den norske koncern i år kåret som verdens tredjemest bæredygtige finansvirksomhed og totalt set på tværs af brancher indtager virksomheden nu en plads som nr. 13.

Fire hovedtemaer i investeringsstrategien Storebrand Global Solutions fokuserer på fire hovedtemaer i investeringsstrategien. Klima, bæredygtige byer, ansvarligt forbrug og ”empowerment”, der handler om at sikre adgang for alle til telekommunikation, sundhedsydelser og finansielle tjenester. Bag disse temaer gemmer sig mange forskellige temaer fra vedvarende energi, genbrug, energieffektivitet og cirkulær økonomi til vand, transport, affaldsbehandling og bæredygtige produkter.

Mange af problemerne er nært forbundne, og det er også det, der er blevet tydeligt igennem mange år og dannede grundlag for SDG. Verden hænger sammen, og man kan ikke nøjes med at løse enkeltstående problemer, hvis det skal lykkes at opnå en stabil og bæredygtig verden. Ikke mindst i betragtning af, at vi over de næste 30 år kan forvente næsten en fordobling af

energibehovet, mens efterspørgslen efter mad og vand vil stige med over 50 pct. i takt med velstandsstigning især i Asien og en global befolkning, der vil nærme sig 10 mia. Der skal også tages hensyn til, at 20 pct. af verdens befolkning stadig ikke har adgang til elektricitet. ”Ved at erstatte traditionelt produceret elektricitet med vedvarende energi kan vi reducere forbruget af ferskvand drastisk, og vandknaphed er et stort problem mange steder. Affaldshåndtering er et andet stort problem - alene på den sydlige halvkugle forventes mængden af affald at blive tredoblet frem mod 2050.

Dertil kommer, at 8 mio. tons plastik hvert år ender i oceanerne, og mere end 60 pct. heraf udledes uhindret. Vi er i høj grad også nødt til at håndtere det globale ressourceforbrug, som er vokset støt og ramte 92 mia. ton i 2017 og forventes øget til 190 mia. ton i 2050, hvis ikke vi får vendt udviklingen i retning af et mere cirkulært forbrug,” siger Philip Ripman.

Global opvarmning har særligt stor fokus i Storebrand Global Solutions, og det er også det tema, der har særligt stor opmærksomhed fra politikere, forbrugere og erhvervsliv verden over. Joe Biden, præsidentkandidat i USA, har forpligtet sig til investeringer på 2.000 mia. dollars til imødegåelse af klimaforandringer. EU-parlamentet vedtog for nyligt, at målet for EU skal være 60 pct. CO2-reduktion i 2030. Og Kina har meldt ud, at landet sigter mod CO2-neutralitet i 2060. ”Hvis vi skal nå målet om at begrænse opvarmningen til 1,5 grader C, så har vi travlt. Men det er uhyre vigtigt, for klimaforandringer har en lang række effekter. Det forstærker tabet af biodiversitet og ødelæggelsen af habitater og økosystemer.

Og alene luftforurening fra brugen af fossile brændstoffer er et stort problem i sig selv. Ifølge WHO indånder 90 pct. af verdens børn forurenet luft. Derfor er vedvarende energikilder og transportsektoren blandt vores store fokusområder,” siger Philip Ripman.

Storebrand Global Solutions– Fund performance* vs Morningstar peer group As at 31 August 2020

Storebrand Global Solutions leverer toppræstation

Standarder for bæredygtige investeringer på vej

Ranked 86enkelt out of 1297 funds Det lyder at investere i selskaber med bæredygtige løsninger, men i praksis kan det være udfordrende.

De mest in Morningstar's universe

oplagte selskaber er dem, hvis forretningsmodel er baseret udelukkende på bæredygtige løsninger som f.eks. selskaber, der arbejder med vedvarende energi, vandrensning eller affaldshåndtering.

Men der er også mange selskaber, der har flere forskelligartede forretningsaktiviteter og derfor er vanskeligere at klassificere.

Det er en af årsagerne til, at man ikke hidtil har været i stand til at definere klare standarder for, hvornår man kan definere en virksomhed som mindst 50 pct. bæredygtig.

Men man er nu tæt på at have defineret en taksonomi, som kan blive omsat til lovgivning i de nærmeste år, vurderer Philip Ripman.

Men selv om lovgivningen var på plads, ville det ikke i sig selv være en garanti for en portefølje, der udover at være bæredygtig også giver et godt afkast. Storebrand Global Solutions må

Af figuren fremgår det, at Storebrand Global Solutions, hvis strategi er baseret på bæredygtige investeringer, er blandt de allerbedste ud af 1297 fonde i Morningstars opgørelse.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

selv sørge for at grave langt ned i de forskellige selskaber, når den bæredygtige portefølje skal skrues sammen. ”Vores udgangspunkt er temaer og undertemaer, som vi anser for at være vigtige i relation til verdensmålene. Vi anvender flere bæredygtigheds-rating bureauer i den første del af processen og bruger derfra vores egne analyser til at gå længere ned i

Storebrand Global Solutions Storebrands afdeling for kapitalforvaltning har en række investeringsfonde, der også er tilgængelige for danske investorer. Storebrand Global Solutions har siden start i 2012 slået sit indeks MSCI ACWI NR – og det vel at mærke helt uden fossile selskaber. Porteføljen bygger på fire bæredygtige temaer med forbindelse til FN’s Verdensmål: Klima: Solenergi, vindenergi, energiinfrastruktur.

Bæredygtige byer: Vand, affald, transport.

Ansvarligt forbrug: Genbrug og cirkulær økonomi, bæredygtige produkter, økodesign.

Empowerment: Adgang for alle til telekommunikation, sundhedsydelser og finansielle tjenester

de enkelte selskaber, som ikke blot skal være bæredygtige men også være attraktive investeringer.

Undervejs sorterer vi de selskaber fra, som er bedre til at tale om bæredygtighed end til at handle på det – det er stadig ret udbredt i dag. Slutresultatet bliver, at vi finder frem til selskaberne, der er bedst positionerede. Det gælder både de rent løsningsorienterede og de finansielt sunde, velfungerende mere komplekse virksomheder, der har stærke forudsætninger for at kunne medvirke til SDG-løsninger i stor skala,” siger Philip Ripman.

Det amerikanske præsidentvalg er tæt på, og man kunne frygte, at et genvalg af Trump kunne føre til et tilbageslag i den globale kurs mod bæredygtighed. Faktisk træder USA endegyldigt ud af 2015-klimaaftalen fra Paris dagen efter præsidentvalget. ”Trump lovede ved sin tiltræden i 2016, at han ville redde kulindustrien. Men hvordan gik det? Nu er det vanskeligt at isolere effekten af, at Trump bliver genvalgt, men jeg tror ikke, at han eller nogen anden vil kunne vende trenden i bæredygtighed, men han kan måske gøre processen mere langsommelig.

Men udviklingen mod bæredygtighed fortsætter, og det er det, vi baserer vores langsigtede strategi på,” siger Philip Ripman.

Hvis du vil vide mere om Storebrand kan du kontakte Storebrand Fondene Danmark på tlf. 70 10 40 01 eller kundeservice@storebrandfondene.dk Du kan også læse mere på storebrandfondene.dk Bemærk: Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Andre faktorer, blandt andet markedsudviklingen, porteføljeforvalterens dygtighed, fondens risiko samt omkostninger, kan påvirke fremtidigt afkast. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

Data i artiklen er, hvis andet ikke er nævnt, per 14. oktober 2020.

3

Philip Ripman, porteføljemanager i Storebrand Global Solutions.

Foto: Lise Eide Risanger / Storebrand

FAKTA Storebrand er en norsk finansvirksomhed, der dækker bank, forsikring, pension og kapitalforvaltning. Selskabet har 800 mia. norske kroner under forvaltning, og alle penge investeres efter en ambitiøs og omfattende bæredygtighedsstrategi.

Et udvalg af Storebrands fonde har været tilgængelige i Danmark siden 2019. I 2020 åbnede Storebrand kontor i Danmark. Selskabet blev i år af Corporate Knights kåret som verdens tredjemest bæredygtige finansielle virksomheder. På den samlede rangliste uanset branche indtager Storebrand nu 13.-pladsen.

Læs mere på www.storebrandfondene.dk

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

KLIMAUDFORDRINGER KAN BLIVE TIL GRØNNE LØSNINGER

Mange af de udfordringer, som vi står i dag med på klimaområdet, kan blive løsninger for den grønne omstilling, hvis vi styrker samarbejdet, symbioserne og den cirkulære økonomi. Den vej til 2030 skal styrkes. Perspektiverne er store.

a vi hos Aalborg Portland havde fornøjelsen af at stå i spidsen for ét af regeringens 13 klimapartnerskaber, fik vi en unik indsigt i udfordringerne men også mulighederne hos de energiintensive virksomheder.

Først og fremmest leverer de virksomheder kritiske materialer, som vi hverken i dag eller i fremtiden kan klare os uden: Isolering, teglsten, asfalt, sukker, fødevarer, kemikalier, brændsler, glas og cement.

Tidligere valgte man ofte at udflage produktion til andre lande, men nu handler det om at se på mulighederne for grøn omstilling. Det er faktisk hele præmissen for klimaloven om de 70% CO2-reduktion: Den skal ske uden at lukke produktion i Danmark.

Dernæst er de energiintensive virksomheder karakteriseret ved højtemperaturprocesser, som ikke kan elektrificeres, og som kræver store mængder energi. Det er uomgængeligt. Derfor er der brug for grønne brændsler og CO2-fangst.

Men ikke mindst fik vi i dialogen med virksomhederne indsigt i mulighederne for at vende klimaproblemer til grønne muligheder. Lad mig her komme med en række eksempler.

Asfalt kan genbruges 100%, hvis den sorteres bedre, så vi ikke behøver at importere bitumen, og den rette asfalt kan nedbringe både støj og friktion, så bilerne bruger mindre brændstof.

Tegl produceret af ler og med biogas giver stærke, vedligehol-

delsesfrie mure og tage med lavt klimaaftryk, som kan holde og genbruges i hundredvis af år.

Isolering kan også genbruges, produceres med grønne brændsler og nedbringer vores energiforbrug i husene.

Shells raffinaderi i Fredericia leverer overskudsvarme til 23.000 husstande og går i gang med en omstilling til bioolie.

Hos Aalborg Portland dyrker vi de grønne muligheder i særlig høj grad. Mere end 600.000 tons ikke-genanvendeligt materiale erstattede i 2019 nye råstoffer og fossile brændsler. Vi leverer overskudsvarme til mere end 30.000 husstande, men har potentiale til at levere til 75.000. Det nye supersygehus køles med kulde fra vores kridtsø, hvor vi indvinder kridt – en kridtsø som på sigt bliver et rekreativt område for byens borgere. Og den CO2 vi udleder, vil kunne bruges til at producere grønne brændsler til fly og lastbiler.

Visionen for os er at kunne levere CO2-neutral cement i 2030 og have en CO2-neutral produktion i 2050. Og samtidig bidrage til den øvrige grønne omstilling af Danmark.

Den indstilling til klimaudfordringerne fandt vi også hos de andre virksomheder i klimapartnerskabet. Samtidig identificerede vi en række barrierer.

Der er et stort ønske om at genanvende mere, men det kræver bedre sortering. Det var en del af klimaaftalen i juni. Nu venter vi på implementeringen, så der kan genanvendes mere.

Der er et meget stort ønske om at levere mere overskudsvarme – kun 4% af den industrielle overskudsvarme anvendes i dag!

Og den kan accelerere udfasningen af fossile brændsler i fjern-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

varmen og vil nedbringe investeringerne i vedvarende energi.

Afgiften, som har været en barriere, er nu blevet fjernet, men vil fjernvarmeselskaberne efterspørge overskudsvarmen?

Der er et uundgåeligt behov for grønne brændsler, men den nuværende produktion er alt for lille og priserne er høje. Det arbejdes der på, men er satsningen stor nok?

En stimulering af efterspørgslen med krav til bæredygtighed i offentlige udbud og produktstandarder vil skubbe på omstillingen. Det sætter regeringen nu fokus på, men krav er ikke nok, der skal også være budget til det, hvis den grønne løsning koster mere.

Endelig blev der med klimaaftalen i juni sat to streger under, at der skal satses på CO2-fangst. Det blev igen understreget med regeringens klimaprogram og forskningsudspil her i september. Men vil regeringen gå lige så langt, som i Norge, hvor regeringen vil støtte 80% af anlægs- og driftsomkostningerne til CO2-fangst på et forbrændingsanlæg i Oslo og en cementfabrik?

Mulighederne er ad libitum, men vi skal – sammen – håndtere udfordringerne og barriererne.

Netop det var kernen i den aftale, som Aalborg Portland indgik med regeringen tidligere i år: Hvordan kan vi i fællesskab reducere med mere end 30% i cementproduktion?

Løsningerne kræver de rette rammevilkår og offentligt-privat partnerskab og samarbejde.

Vi kan alene ikke levere de løsninger. Men sammen kan vi.

Sammen kan vi nå de 70% i 2030.

Kære Læser

Projektleder Jacob Birk, jacob@partnermedier.dk

Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister Klaus Thodsen, Peter Klar, Flemming Østergaard

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Partnermedier

mange sponsorer og annoncører.

Forsidefoto Aalborg Portland mediearkiv

Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil

Udgiver:

give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

D

Af direktør for Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

”

Ved at aktivere store energiforbrugere som offentlige institutioner og private virksomheder skaber vi Danmarks største batteri og hjælper samtidig den grønne omstilling på vej

”Der er et kæmpe potentiale for at udnytte den bygningsmasse, vi har foran os, i stedet for at investere i store batteriparker eller nye kræftværker for at balancere al den vindenergi, vi skal have ind i systemet,” siger Trygve Skjøtskift, IBM Associate Partner.

DANMARKS STØRSTE BATTERI

IBM og energiselskabet Andel har med Flex Platform løst udfordringen med svingende elproduktion ved at gøre bygninger til samfundets nye store energilager. Samtidig skaber Flex Platform et nyt finansielt økosystem på energimarkedet ved at give private og offentlige aktører et grønt og økonomisk incitament for at stille deres fleksibilitet til rådighed.

M Af Peter Klar

ed Danmarks store satsning på vedvarende energi som vindkraft bliver vores samlede elproduktion mere uforudsigelig, og når vi samtidig vil udfase brugen af de såkaldte regulérkraftværker til at producere strøm, når den mangler i markedet, er vi i bekneb for et redskab til at sikre, at vi altid har den nødvendige strøm til rådighed.

Denne store udfordring løser Flex Platform, der er skabt i et partnerskab mellem IBM Danmark og energiselskabet Andel.

Flex Platform tilpasser det samlede elforbrug til den svingende produktion fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller ved at udnytte mulighederne for at lagre energi i bygninger. ”Vi skal bruge noget andet end regulérkraftværker til at sikre balance på elnettet. Ved at aktivere store energiforbrugere som offentlige institutioner og private virksomheder skaber vi Danmarks største batteri og hjælper samtidig den grønne omstilling på vej, fordi vi gennem Flex Platform giver aktørerne et incitament til at investere grønt,” siger Trygve Skjøtskift, IBM Associate Partner.

Nyt økosystem på samme energimarked I dag får regulérkraftværker betaling for at stå stand-by og blive aktiveret.

Med Flex Platform kan virksomheder få betaling på samme måde ved at stille deres bygninger og anlæg til rådighed. ”Vi skal ikke skabe et helt nyt energimarked, men bruger den markedsplads, der allerede er for regulérkraftværker, så virksomheder får nemmere ved at blive mere energieffektive og opnå deres klimamål,” siger Trygve Skjøtskift.

Flex Platform fokuserer på energilagring i bygninger, fordi

70 procent af vores strømforbrug bliver skabt i byer, hvor en tredjedel af forbruget sker i bygninger. ”20 procent af det forbrug er fleksibelt. Der er et kæmpe potentiale for at udnytte den bygningsmasse, vi har foran os, i stedet for at investere i store batteriparker eller nye kræftværker for at balancere al den vindenergi, vi skal have ind i systemet.

Omkring 30 procent af den strøm, vi bruger på energisystemer som pumper, ventilation, køleanlæg og fjernvarme, kan forskydes. For eksempel kan vi varme en bygning 2-3 grader mere op og sænke temperaturen igen senere, når der er mere brug for strømmen andre steder.”

Løsning med IoT, AI og blockchain Flex Platform udnytter teknologierne IoT (Internet of Things), AI (Artificial Intelligence, dvs. kunstig intelligens) og blockchain.

IoT sikrer kommunikationen med anlæggene og udvider styringen af elnettet ved at gå ind bag elmåleren og skabe fleksibiliteten ved at skrue op og ned for elektriske apparater.

AI-komponenten kan forudsige kapaciteten i hvert anlæg og hver bygning på forskellige tidspunkter og skaber en profil for, hvor meget fleksibilitet de kan levere i markedet.

Blockchain forbinder anlæggene og det finansielle marked og skaber tillid i markedet ved at skabe et afregningsgrundlag, så en virksomhed, der har leveret fleksibilitet, får betaling gennem den nye værdikæde.

Andel er den kommercielle part i partnerskabet og kan nu invitere kunder og andre energiselskaber til at være med i det nye åbne finansielle økosystem på Flex Platform ved at stille deres fleksibilitet til rådighed for den danske omstilling.

Grøn dansk eksportvare Behovet for fleksibel lagring på grund af fluktuerende energiproduktion er en problemstilling, mange lande står med.

Derfor er Flex Platform en oplagt grøn dansk eksportvare. ”Det er mest nærliggende at tage fat i de andre nordiske lande, fordi deres energimarkeder fungerer meget som det danske.

Der er ved at ske harmonisering i Norden, hvor man søger at skabe bedre markedsbetingelser for at handle denne type ydelser. Flex Platform er eksempel på, at vi kan udnytte de kompetencer, vi bygger op i Danmark, til at hjælpe andre lande med den grønne omstilling,” siger Trygve Skjøtskift.

FAKTA Flex Platform tilbyder en grøn og sund forretning for aktørerne, der kan reducere deres omkostninger til strøm, udlede mindre CO2 og bidrage til FN’s verdensmål.

Andel og IBM antager, at denne type af fleksibilitetsydelser i løbet af få år vil erstatte 20 procent af de ”gamle” regulérkraftværkers produktion i Danmark.

Læs mere på www.ibm.com

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Karen Feddersen, indehaver af KF Miljø ApS

LANDBRUGETS STORE MILJØINDSATS KAN BLIVE SPILDTE KRÆFTER

Gennem det seneste årti har landbruget været igennem en stor udvikling i bestræbelserne på en grønnere profil.

Bedrifter er blevet omlagt og store lån er blevet optaget. Men for landbruget er fremtiden ikke sikret endnu.

G ” Af Klaus Thodsen

Den nye klimadagsorden træder i kraft pr. 1. januar, og det kan ende som en stor udfordring for mange landmænd.

Landbruget har gjort en stor indsats de seneste år, men hvis ikke de miljømæssige tiltag, den enkelte landmand har gjort indtil nu, bliver godskrevet i de nye ESG krav, der kom-

FAKTA Om KF Miljø KF Miljø er et privatejet rådgivningsfirma, som vejleder og rådgiver landbrugserhverv og private med at søge tilskud til bæredygtig fødevareproduktion og grøn omstilling i din virksomhed og hjemmet.

KF Miljø hjælper med at: • Søge tilskud til energibesparelser til erhvervslivet • Udvikle ideer og projekter til nye bæredygtige forretningsområder • Søge tilskud til miljø- og energirigtige investeringer i landbruget • Guide dig gennem myndighedsbehandling inden for teknik og miljøområdet Læs mere på www.kfmiljo.dk

mer i 2021, kan mange blive tvunget til at starte helt forfra.”

Karen Feddersen er indehaver af KF Miljø ApS , en dansk virksomhed, der siden 2011 har beskæftiget sig med blandt andet tilskudsansøgninger, rådgivning og udvikling af bæredygtig fødevareproduktion og grøn omstilling inden for dansk landbrug.

Hun ser store problemer forude for det danske landbrug, hvis ikke de mange tiltag omkring grøn omstilling og bæredygtighed bliver godskrevet og taget med i betragtning, og regeringens nye regnemodeller bliver præsenteret i 2021.

“For mange landmænd har omlægningen til en mere grøn og bæredygtig produktion været en årelang og dyr proces. Mange har gjort en langt større indsats, end de fleste aner. Tager de nye regnemodeller udgangspunkt i andre områder end de gamle, kan landmanden stå tilbage med sorteper.”

Mange tiltag allerede KF Miljø har som rådgivningsvirksomhed specialiseret sig i rådgivning inden for landbrugserhvervet hvor fokus er rettet mod støtteordninger der kommer grønne investeringer og miljøtiltag til gode.

Og derfor har de også et indgående kendskab til de udfordringer og problemstillinger, der forbinder sig med reguleringer af landbrugets regnemodeller.

“Vi arbejder tæt sammen med den enkelte landmand, og vi har derfor gennem det sidste års tid udarbejdet en database der bl.a. gengiver opnåede effekter, investeret beløb fordelt på både antal dyr, det samlede areal som den enkelte råder over og meget mere. Alle de opnåede effekter, som den enkelte landmand har opnået, er effekter valideret af Aarhus Universitet gennem DCA rapporter, som myndighederne har lagt til grund for de enkelte ansøgningsrunder.” Siger Karen Feddersen.

Med de indsamlede data er KF Miljø i stand til at give landmanden, investorer, kreditforeninger og banker et værktøj til at kunne opnå en langt bedre rating i forhold til fremtidige investeringer.

“Det nytter ikke noget med klimaregnskaber, da de alene giver et her og nu billede.

Hvert enkelt landbrug har brug for at kende sit udgangspunkt for, hvor klimatunge og miljøbevidste de er, for at kunne opnå det korrekte udgangspunkt i forhold til myndighedernes fremtidige værdiansættelse, afgiftsregulering og forbrugernes krav om gennemsigtighed.” siger Karen Feddersen.

Fremtiden er uvis Men sådan ser virkeligheden ikke ud længere. Nye regnemodeller vil næste år gøres deres indtog, og regnestykket kan for mange landmænd komme til at se helt anderledes ud.

Fokus er i højere grad rykket til at se på, hvor stor miljøeffekt, der kan tages.

Og dermed kan de tiltag den enkelte landmand har igangsat vise sig ikke at være af betydning, når de nye regnemodeller introduceres næste år.

“Vores frygt er, at de nye regnemodeller vil tage udgangspunkt i helt andre ting, end hvad der har ligget til grund for de sidste mange års grønne omstilling. Skulle de nye modeller ikke tage hidtidige tiltag fra landmandens side i betragtning, så har vi et problem.”

Helt konkret frygter Karen Feddersen, at den enkelte landmands bedrift kan vise sig at være urentabel, og at landmanden enten kan vælge at flytte hele sin bedrift eller dreje nøglen om.

“Problemer er, at for mange landbrug er ejendommens værdiansættelse tit 50% under handelsprisen.

Det vil sige, at hvis nye regnemodeller viser, at hidtidige tiltag ikke tæller i regnskabet, og en lang række nye tiltag skal gøres, så kan hele bedriften vise sig at være 0 kr. værd.” siger Karen Feddersen.

Hun ser også et stort potentielt problem for de mange landmænd, der hidtil har sat deres lid den selve gårdens og bedriftens værdi.

Mange ser i deres bedrift den pensionsopsparing, der til sin tid skal give dem økonomisk sikkerhed i deres alderdom.

“Vores bøn til politikerne er; at hvis man laver regnemodellerne markant om, at man så godskriver de mange tiltag de enkelte landbrug har gjort indtil i dag. Gør man ikke, det, kan det have store konsekvenser for den enkelte bedrift.” siger Karen Feddersen.

Fremtiden er, med garanti, elektrisk

Kør med GARANTI

MAN TOTALGARANTI*

MAN BATTERIGARANTI**

*Gælder antal år eller km. Hvad der kommer først

**Garanteret batterikapacitet på 70%

– 5 år eller 150.000 km.

– 8 år eller 160.000 km.

MAN eTGE – De professionelles valg Forbrug ved blandet kørsel: 215 WH/km. (WLPT)

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FLSMIDTH:

VEJEN MOD EN GRØNNERE FREMTID Verden er ved at ændre sig i en grønnere retning, og fremtiden peger i stigende grad mod bæredygtighed og klimafokus, væk fra Co2-udledning. Det er en opgave, der ikke mindst ligger hos de store, globale firmaer og deres innovation af nye grønne teknologier. Det gælder i udpræget grad også for cement- og mineindustrien.

C

Af Klaus Thodsen ement- og mineindustrien står globalt set for omtrent 10% af verdens samlede Co2-udledning. Hvis cementindustrien var et land og ikke en industri, ville det være verdens tredjestørste udleder, kun overgået af USA og Kina. Danske FLSmidth, der er et af verdens førende firmaer indenfor de to industrier, har sat sig for at ændre det billede. Med sin bæredygtighedsstrategi MissionZero er det ambitionen at udvikle teknologi, der gør det muligt at bedrive cementproduktion og minedrift uden emissioner i 2030. ”Der er ikke nogen anden dansk virksomhed, der kan gøre så stor en forskel i den globale klimakamp, som os. En reduktion af verdens CO2 udledning på 10% er jo gigantisk. Det er i sagens natur et meget ambitiøst mål, men vi er overbeviste om, at det er en opgave vi kan løfte. 70% af teknologien har vi – enten allerede udviklet eller på tegnebordet. De sidste 30% må vi nå sammen med vores samarbejdspartnere i industrien, med forskerne på universiteterne og med vores kunder,” fortæller Fleming Voetmann, der er vice president i FLSmidth med ansvar for bæredygtighed og marketing.

For FLSmidth er det store håb, at deres nye teknologier og maskineri vil gøre gavn i de lande, hvor infrastrukturen står

overfor en markant udbygning over de kommende år. Alle de steder, hvor deres skal bruges enorme mængder cement til nye skoler, nye veje, nye hospitaler og alverdens andre ting.

“Teknologien har gjort kvantespring, men den skal bruges, før det hjælper noget. Fortsætter man med forældet maskinelt, så kommer vi ingen steder. Den grønne omstilling bunder i sidste ende i både produktionen og brugen af ny teknologi. Men vi tror på fremtiden, og vi ser ingen grund til, at de fejltagelser, vi har begået i vores del af verden de sidste hundrede år, skulle blive gentaget andre steder i verden de kommende ti år.” siger Fleming Voetmann.

Ser man på cementproduktionen, er store dele af energien allerede omlagt til et mere bæredygtigt alternativ, men også selve cementen er i gang med at blive ændret til en grønnere udgave.

Traditionelt bruger man i produktion af cement store mængder kalk, faktisk op til 98 % kalk.

“Vi vil omlægge vores produktion, så vi fremover i satser på at bruge ler, der findes i utrolige mængder i jorden mange steder i verden. Ler indeholder stort set intet Co2, mens kalk indeholder rigtig meget Co2. Det er mit håb, at vi kan komme ned på at bruge omkring 20% kalk i vores cement, og over tid endnu mindre.” siger Fleming Voetmann.

Positiv global udvikling “Verden over er mennesker blevet hevet ud af dyb fattigdom

og ind i en middelklasse de seneste årtier. Vi ser det over hele Afrika, i Indien og Kina. Det er fantastisk, og det lover utrolig godt for fremtiden,” siger Fleming Voetmann.

Succeshistorien er tydelig. Verdens fattige bliver i stigende grad en del af en konstant voksende middelklasse, der flytter i bedre boliger og får deres børn i skole. En udvikling, der måske har været mest tydelig i Kina, hvor mange millioner er blevet løftet ud af fattigdom. Især omkring Ækvator nyder befolkningen en stigning i levestandarden, samtidig med at befolkningsvæksten i disse lande er blandt de største på kloden.

“At middelklassen verden over har vokseværk sætter meget store krav til en forbedret infrastruktur. I mange af disse lande skal der bygges masser af boliger, nye og bedre veje, skoler og hospitaler. Dermed stiger også behovet for stadig mere aircondition, køling af fødevarer og i det hele taget en markant øget elektricifering, hvilket igen sætter helt nye krav til et lands el-forsyning. Det er en stor kabale, der bliver lagt i disse år.” siger Fleming Voetmann.

Grøn energi og sort udvinding At fremtidens elektricitet skal komme fra vind og andre vedvarende energikilder, kan de fleste mennesker enes om i dag.

Men én af udfordringerne ved denne løsning er, at mange af de nye energiformer i sig selv kræver store mængder Co2, før de ser dagens lys.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

The transition to renewable energy is dependent on minerals, metals, and cement

2

09 October 2020

“Tager du en lille vindmølle på land, så skal der bruges ca. 1200 tons cement for at lave fundamentet, den skal stå på. Der skal bruges ca. 300 tons stål til tårnet, og små fem tons kobber til at lede elektriciteten. Den slags skal alt sammen mineres op af jorden, og det koster stort på Co2-regnskabet.” siger Fleming Voetmann.

Det er med andre ord en Co2-tung affære, at gennemføre den grønne omstilling. Ikke desto mindre er man ved FLSmidth fuldt ud klar over, hvilken vej vinden blæser inden for såvel minedrift som fremstilling af cement, som er koncernens kerneområder.

“Vi ved, at behovet for både cement og minedrift vil stige markant over de kommende år, når infrastrukturen i store dele af verden skal udbygges, og når de grønne energier for alvor skal udfase de sorte energier. Det sætter virkelig store krav til os som koncern, og det er en utrolig spændende udfordring for os.” siger Fleming Voetmann.

Nye tider og gamle udfordringer At de nye vedvarende energier er afhængige af metaller og mineraler fra verdens miner, er et faktum, der giver store udfordringer for det samlede Co2-regnskab, som verden i forhold til FNs Klimamål har sat sig for at nedsætte markant.

Det samme gælder den rent teknologiske udvikling, hvor vi ser flere og flere el-biler på vejene, mens de gammeldags benzinbiler langsomt bliver udfaset. Det tæller godt i den ene ende af Co2-regnskabet, men i den anden ende giver det andre og nye udfordringer.

“Forbruget af metaller og mineraler er langt højere i f.eks. elbiler, end i gammeldags benzinbiler. Der bruges omkring fem gange så meget kobber i en el-bil, som i en benzinbil. Og al den

The information contained or referenced in this presentation is proprietary to FLSmidth and is protected by copyright law

kobber, den skal hentes op ad jorden.” siger Fleming Voetmann.

Udover minedriften, beskæftiger FLSmidth sig i meget høj grad med fremstilling af cement, der er en uundværlig del af ethvert byggeri, stort eller småt.

Og fremstilling af netop cement udleder meget store mængder Co2, da produktionen kræver meget høje temperaturer. Denne opnås traditionelt ved at bruge kul, der har mange gode egenskaber i produktionsøjemed. Det indeholder store mængder energi, det fylder ikke alverden, og det er billigt. Desværre er det også en meget stor Co2-udleder.

“I FLSmidth hjælper vi vores kunder med at omstille til at bruge alternative brændsler. Vores kunder bruger nu i stedet store mængder affald såsom gamle bildæk, affald fra husholdninger og restprodukter fra skovbrug. Det er meget populært i hele Europa, hvor halvdelen af energi i cement i dag kommer fra affald.” siger Fleming Voetmann.

Også ude i den store verden giver afbrænding af affald store muligheder for at løse mere end bare problemet med Co2.

Lande som Indonesien har store problemer med affald, der hober sig op i enorme mængder. Det samme problem går igen i mange byer over det meste af Asien.

Ved at bruge de enorme mængder affald som brændsel i kedlerne i stedet for kul, kan man slå to fluer med ét smæk. En anden udfordring, man kæmper med i stor stil i Asien er den enorme luftforurening, der opstår som følge af den store Co2-udledning, hvor kul brænder i byernes kedler, og hvor byerne i meget høj grad fortsat kører på olie og diesel.

“Man slipper af med sine bjerge af affald, og man gør noget ved luftforureningen. Det er for alle en god løsning. For mange mennesker i Asien er luftforurening et langt større problem end Co2,”siger Fleming Voetmann.

FAKTA MissionZero i tal FLSmidth har sat sig for at nedbringe Co2-udledningen markant på tværs af koncernen. Dog er det ikke kun Co2, der er fokus på i MissionZero, hvor også en række andre områder vil være i fokus med målet om en grønnere koncern i fremtiden.

Cement FLSmidth satser på teknologiske fremskridt, der vil gøre det muligt for koncernens kunder at producere cement: Uden Co2-udledning 100% alternative brændstoffer Uden spildprodukter Minedrift FLSmidth satser på teknologiske fremskridt, der vil gøre det muligt for koncernens kunder at drive minedrift: Uden vandspild Uden Co2-udledning Uden energispild Læs mere på www.flsmidth.com

9

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Diversitet vil få større og større betydning for, at vi får skabt de rigtige, fremtidssikrede løsninger til gavn for os alle sammen,” siger Henrik Bodskov, direktør for IBM Danmark.

INNOVATION I PARTNERSKABER TAGER FAT PÅ KLODENS UDFORDRINGER Innovative løsninger, der konfronterer klimakrisen og jordens andre udfordringer, er ikke afhængig af ny teknologi.

Velkendt teknologi, der bruges på nye måder og får værdi fra flere partneres ekspertviden, er nok, mener IBM Danmarks direktør.

H Af Peter Klar

vis vi udnytter de eksisterende teknologier og vores veludviklede evne til at arbejde sammen, har vi alle muligheder for at skabe et teknologisk grønt eksporteventyr og nå Danmarks 2030-klimamål, mener Henrik Bodskov, direktør for IBM Danmark. ”Vi behøver ikke at vente på en masse nyudvikling for at komme i gang. Det er lige så meget et spørgsmål om at sætte den teknologi, vi allerede har, sammen på nye, innovative måder og have modet og lysten til at arbejde sammen på kryds og tværs. Vi kan komme langt ved at bygge de rigtige løsninger sammen.”

Danmark har et optimalt udgangspunkt, mener han. ”Danske virksomheder er nogle af de mest digitaliserede i EU, og globalt er vi en førende nation målt på digitalisering og generel brug af teknologi. I erhvervslivet er vi både drevet af alvoren i klimaagendaen og det kommercielle potentiale i at skabe grønne løsninger, der kan eksporteres og bidrage til løsning af klimakrisen. Vi er meget ambitiøse herhjemme, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan gøre det.”

Ekspertise fra partnere IBM Danmarks tilgang til grøn omstilling tager udgangspunkt i, at eksisterende teknologier kan gøre nytte i nye sammenhænge og samarbejder som fundament for løsninger, der gør en forskel i arbejdet med at løse klodens udfordringer. ”Vi holder selvfølgelig øje med, om der er ny teknologi fra den store verden, vi med fordel kan trække til Danmark, men ellers er de projekter, vi er med i, baseret på velkendt teknologi, der bliver brugt på nye måder og får værdi, fordi de kombineres med den ekspertise, vores partnere kommer med. Det bliver vigtigt for Danmark, at vi tør innovere sammen og udnytte de tillidsformer, der generelt ligger i det danske samfund. Og så kræver det aktører, der tør drive projekterne,” siger Henrik Bodskov.

Intelligent bro-vedligeholdelse I et offentligt-privat samarbejde med Sund & Bælt har IBM Danmark udviklet en løsning, der optimerer samfundets vedligeholdelse af broer og andre tunge aktiver som skinnestrækninger.

Løsningen bygger på opsamling af data fra sensorer og dronefotografering mv. og kan forlænge levetiden markant for broerne over Storebælt, Øresund og en dag også Femern Bælt.

Gennem bearbejdning af data giver løsningen ny indsigt i det aktuelle og kommende behov for vedligeholdelse og kan derfor give store ressourcebesparelser ved at optimere den løbende vedligeholdelse af store infrastrukturanlæg. Så sammenlagt – optimeret vedligehold og forlængelse af anlægs levetid – reduceres belastningen af klimaet væsentligt.

Ifølge Henrik Bodskov vil IBM nu tage projektet et skridt videre og bygge en industriplatform efter samme model, som kan eksporteres til hele verden. ”Det hele er kun muligt, fordi vi er to parter, der gerne vil samarbejde. I IBM har vi også industry-units, men vi får aldrig Sund & Bælts dybdegående viden om håndtering af broer. Den findes ikke andre steder end i Sund & Bælt. Til gengæld kan IBM bidrage med kunstig intelligens og evnen til at få teknologierne til at spille sammen.”

Fleksibel energilagring Sammen med energiselskabet Andel har IBM Danmark udviklet den avancerede energistyringsplatform Flex Platform, der kan optimere energisystemet og reducere den samlede CO2-udledning ved at give store energiforbrugere som stat, kommuner, regioner og virksomheder adgang til løbende at justere deres elforbrug, så energisystemet kan håndtere den svingende produktion fra vedvarende energikilder.

Systemet har komponenter af blockchain, kunstig intelligens og IoT og udnytter, at store energisystemer som ventilation, køle, pumper og kølediske kan bruges til fleksibel lagring af energi.

Undgå flygtningekriser En anden form for bæredygtighed er målet for det samarbejde, IBM har haft med Dansk Flygtningehjælp om udviklingen af værktøjet Forecast.

Med kunstig intelligens bearbejder Forecast store mængder af data om bl.a. klimaændringer, befolkningsudvikling, menneskerettighedssituation, økonomiske forhold og konfliktniveau og måler på den baggrund risikoen for, at en flygtningekrise opstår i et land. ”Det ultimative mål er naturligvis at sætte forebyggende ind og afværge flygtningestrømme, som kan destabilisere regioner. I de tilfælde hvor det ikke er muligt, kan vi med Forecast sætte

tidligere ind med hjælp til flygtninge og mere fokuseret end i dag.”

Investering og diversitet Men teknologisk innovation, der på mange fronter kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid, kræver talenter ved skærmene. ”Vi skal investere endnu mere i fremtidens teknologiske kompetencer. Det gælder både i forskning og uddannelse. Det glæder mig, at der i år kom flere ind på IT Universitetet og de andre teknologiske universiteter end tidligere år. Vi må heller ikke glemme vores underskov af innovative iværksættere, der kommer med vigtige bidrag.”

Forskelligheder er i det hele taget en styrke, når der skal fostres nye, originale ideer. ”Diversitet vil få større og større betydning for, at vi får skabt de rigtige, fremtidssikrede løsninger til gavn for os alle sammen. I IT-branchen skal vi for eksempel være endnu bedre til at tiltrække kvinder. De har tit en anden tilgang til tingene og kan pege på andre løsninger. Vi skal heller ikke være bange for at tage arbejdskraft udefra og lade forskelligheder gøre en forskel.”

FAKTA IBM Danmark er Danmarks digitale forretningspartner og assisterer sine kunder i deres digitale transformation, så den foregår innovativt, sikkert og samfundsansvarligt.

IBM Danmark er et service- og teknologi-firma, der adskiller sig fra andre ved at kunne levere hele techpakken. Det er blandt andet hardware, software, cloud, konsulentydelser, it-drift, sikkerhed, IoT, blockchain og AI. Se mere på www.ibm.com/dk-en

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

For at sikre synlighed i bybilledet og for at sende det rigtige miljøvenlige signal, har MAN sendt sine demobiler på gaden i et miljørigtigt og farvestrålende design. Store internationale kunder som IKEA og Bring samt lokale kunder som bl.a. Citylogistik og SFT er blandt de første købere af den elektriske varebil eTGE. Dermed sender disse virksomheder et vigtigt signal om deres egen grønne profilering.

DET GRØNNE LYDLØSE BYBUD

Den fuldt elektriske varebil eTGE fra MAN med lastekapacitet på næsten 1 ton – blandt markedets første af sin slags – er den nye miljørigtige løsning til distribution i byerne. Med sin lydløse kørsel kan den bruges hele døgnet og dermed bidrage til færre trængselsproblemer.

D Af Peter Klar

er står MAN på snuden af de 100 procent elektriske lastbiler, busser og varebiler, som i disse måneder åbner det danske erhvervslivs øjne for en ny standard, når det gælder miljørigtig, kommerciel kørsel.

Det tyske mærke er nu fuldt leveringsdygtig i 100% elektriske køretøjer inden for de tre store kategorier lastbiler, busser og varebiler.

I slutningen af september leverede MAN den første serieproducerede fuldt elektriske distributionslastbil til Arla Foods.

Det var så stor en begivenhed, at transportminister Benny Engelbrecht var med og fik fornøjelsen af den første tur.

I oktober lancerede MAN den første 100% elektriske bybus til busselskaber og offentlige indkøbere på det danske marked.

Derudover har MAN siden slutningen af 2019 været blandt de første af alle mærker, der har markedsført en fuldt elektrisk ægte varebil eTGE baseret på mærkets TGE-platform. ”Der har været flere personvognslignende varebiler på strøm på markedet, men vores MAN eTGE kan laste helt op til 950 kg nyttelast og fuld ståhøjde, og dermed er det den første store varebil til distribution i byerne,” forklarer marketingchef i MAN, Claus Lindholm.

Oplagt valg i byen Lige som ved elektriske personbiler er spørgsmålet om rækkevidde også en udfordring ved kommercielle køretøjer til fragt.

Derfor er en fuldt elektrisk varebil stadig primært oplagt i de større byer, hvor man kan have mange stop med kort afstand i løbet af en dag. ”En fuldt elektrisk varebil er også oplagt for de afdelinger i stat, region og kommune, som har mange ærinder i byen, og som selv har høje målsætninger på miljøområdet. Det er også nærliggende for virksomheder, der måske er leverandør til det offentlige og bliver bedømt på sin grønne profil.”

En mulig løsning for trængselsproblemet MAN’s elektriske varebil er lydløs. Den afgiver kun lidt hjulstøj fra dækkenes friktion mod asfalten. Det åbner et helt nyt perspektiv for brugen af kommercielle køretøjer i byerne, hvor transportudfordringen med fossildrevne køretøjer både handler om partikel- og CO2-udledning og trængsel i myldretiderne morgen og eftermiddag. ”Vores kunder kan i princippet flytte varer i København kl. 2 om natten, fordi bilerne kører lydløst. Dette kan være med til at løse hele trængselsproblemstillingen med for mange biler ad gangen i bestemte tidsrum. Derfor har nogle at vores kunder fokus på at få lov til at køre ind byerne om aftenen og natten, hvis de har behov for det,” siger varebilchef i MAN, Nicolai Sperling.

Hurtig acceleration Når det gælder elektriske biler, er højere hastighed lig med faldende rækkevidde. Ved at sætte eTGE’s topfart til 90 km/t opnår MAN en rækkevidde på sin elektriske varebil på 110115 km trods en last på et ton (WLTP). ”Gennemsnitshastigheden i byen er i praksis kun 22-25 km/t.

Udover sin mangel på støj imponerer eTGE sine brugere med sin hurtige acceleration, der er på niveau med stor luksusbil.

Den flytter sig hurtigt ud af stedet efter et stop.”

God totaløkonomi Mange tror, at elektriske varebiler er en dyr affære, men når de samlede omkostninger TCO (Total Cost of Ownership) regnes ud, viser det sig, at det ved en køreydelse på fire år koster nogenlunde det samme at køre dieseldrevet TGE og elektrisk eTGE. Hvad eTGE koster ekstra i anskaffelse, sparer man i brændstof og service.

Derudover har MAN valgt at gå modsat sine konkurrenter og spækket sin standardmodel med udstyr og sikkerhed, så man allerede før valg af optioner er sikker på at få udstyr, som

normalt hører til en premiumbil – for eksempel LED-forlygter, bakkamera, navigation og 360 graders sensor.

Nem alsidig opladning MAN eTGE kan oplades med både vekselstrømopladning, DC-opladning på kun 45 min (80%) og MAN AC-wallboks, der kan fås mod lille ekstrabetaling.

Når MAN AC-wallbox’en er installeret ved firmaet eller hjemmet, kan den elektriske bil lades op om natten og stå klar om morgenen.

Med den kompakte lade-enhed med en tilslutningseffekt på 7,2 kW er varigheden af en fuld opladning af eTGE opgjort til 5 timer og 20 minutter.

FAKTA Perfekt til korte afstande Kongedisciplinen inden for bytrafik er de korte afstande: Fra firmaet til byggepladsen og tilbage igen. Eller en leveringsrute tværs gennem byen.

De varebiler, der er på arbejde i byen, tilbagelægger som regel ikke så mange kilometer i løbet af en dag. Netop til det formål er MAN’s eTGE et fremragende køretøj. Mange undersøgelser har vist, at der køres mellem 60 og 80 km i løbet af en arbejdsdag, og det kan MAN eTGE nemt klare med sin rækkevidde på 110-115 km.

Se mere på www.van.man/dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Vi er lidt stolte...

Danske mursten er godt på vej til at indfri regeringens klimamål om 70% CO2-reduktion i 2030.

Vi har

Vi har opnået

spild i produktionen af mursten

CO2-reduktion i produktionen

0%

48%

Og vi fortsætter frem mod 70%!

Holder

100% i mange generationer

13

Foto: Gert Ellegaard, Region Sjælland.

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

15

GREATER COPENHAGEN:

DEN GRØNNE OMSTILLING SKAL SKABE GRØN VÆKST

Med den grønne omstilling kommer store muligheder for både byer og regioner. Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation mellem 85 kommuner og fire regioner i Østdanmark og Sydsverige, som har sat sig for at gøre den grønne omstilling til et lokomotiv for regional vækst og innovation.

M ” Af Klaus Thodsen

Vi tror fuldt og fast på, at vi kan gøre Østdanmark og Sydsverige til den grønneste metropolregion i verden. Vi skal være stedet, hvor virksomheder og talenter søger hen, hvis de vil udvikle nye grønne løsninger. Det er selve formålet med organisationen,” siger Heino Knudsen, der er formand i Greater Copenhagen og Regionsrådsformand i Region Sjælland.

Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation mellem fire regioner, to i Sverige og to i Danmark, og derudover 85 kommuner i hele regionen. Organisationen er blevet sat i verden for at skabe en samlet indsats for at gøre regionen til et globalt centrum for vækst, bæredygtige løsninger og innovation.

“Det er et unikt samarbejde, vi har sat i verden. Vi samler politiske ledere og vilje omkring Nordens største arbejdsmarked for at gøre denne region til verdens førende inden for den grønne omstilling,” siger Heino Knudsen.

Mod en grønnere fremtid Det regionale område, som Greater Copenhagen dækker over, er det økonomisk stærkeste og mest folkerige i Norden med mere end fire millioner indbyggere. Samtidig er regionen allerede i front med hensyn til grøn omstilling og innovationsvirksomheder, der i stor stil tiltrækker arbejdskraft og talenter fra hele verden. At Greater Copenhagen allerede et en foregangsregion for den grønne omstilling, skal blandt andet ses i lyset af, at byer som København, Lund og Malmø er internationalt kendte for deres store fokus på grøn mobilitet i form af f.eks. bycykler og fossilfrit brændstof.

“Det er netop den udvikling, vi skal fortsætte og gøre endnu stærkere. Vi har et rigtig godt udgangspunkt med en grøn profil, der er kendt i hele verden. Strategien er derfor også, at vi skal skabe endnu bedre forhold for den grønne vækst og de grønne virksomheder,” siger Heino Knudsen.

Greater Copenhagen er allerede stedet, det store udland tager til for at blive inspireret til nye løsninger. Men bliver der ikke rykket på at skabe endnu bedre forhold for innovation og nyskabende teknologier, risikere man at blive overhalet indenom af andre byer og regioner rundt omkring i verden.

“Grundlæggende handler det om, at vi vil blive endnu bedre til det, vi allerede er de bedste til. Vi ved, at det er i den grønne omstilling, vi skal skabe arbejdspladser og vækst i de mange kommende år. Derfor er det ikke bare en investering i innovations- og teknologivirksomheder, men en investering i at skabe fremtidens arbejdspladser,” siger Heino Knudsen.

Vækst og innovation Og det er ikke småting, man håber og forventer at få ud af samarbejdet på tværs af regionen. På energiområdet håber man at skabe op mod 42.000 nye arbejdspladser, ligesom man forventer, at efterspørgslen på nye grønne løsninger vil indbringe op mod 51.000 milliarder kroner frem mod 2035.

“Allerede fra 2021 starter vi et Innovationshub for energiløsninger samt et såkaldt Living Lab for klimaløsninger. Vi skal se på, om vi kan bruge indsamlet data på en helt ny måde.

For eksempel bedre løsninger for oversvømmelse og stigende vandskader ude i verden,” siger Heino Knudsen.

Kort fortalt handler det for Greater Copenhagen om at skabe de klimaløsninger og den bæredygtige teknologi, der både tiltrækker investeringer fra resten af verden og samtidig skaber vækst gennem salg af klimaløsninger til udlandet.

“Vi skal være det sted, man ønsker at være, når man arbejder med klima og innovation. Som Tel Aviv er det for nye teknologier til sundhedssektoren. Jeg er sikker på, at vi kan udnytte vores førerposition endnu bedre i fremtiden og skabe unikke udviklingsmuligheder i Greater Copenhagen,” siger Heino Knudsen.

Mod Co2-neutralitet At verden har sat sig for at gøre Co2-udledning til en saga blot, er ét af tidens helt store temaer. Og skal dette mål gøres til virkelighed, så kræver det politisk vilje og et stærkt samarbejde mellem erhvervslivet og de offentlige instanser. Det er netop det politiske landskab, der skal skabe fundamentet for, at erhvervslivet og iværksættere har de bedst tænkelige forhold for at skabe de virksomheder, der skal drive Greater Copenhagen fremad.

“Målet for os er, at vi leverer stærke partnerskaber med toneangivende danske og svenske erhvervsorganisationer. Vores proces har haft stor interesse fra erhvervslivet. Novo Nordisk, Haldor Topsøe og Ikea har vist stor interesse, og det er netop virksomheder som dem, der kan trække hele regionen i den rigtige retning. De store virksomheder er naturligvis også dybt interesserede i at tiltrække og fastholde de mest talentfulde medarbejdere,” siger Heino Knudsen.

Regionsrådsformanden lægger ikke skjul på, at målet for Greater Copenhagen er, at fremtidens store danske og svenske virksomheder får rodfæste og opstår i regionen. Skal det ske, gælder det først og fremmest om at skabe de bedst mulige forhold for at skabe vækst og tiltrække investeringer fra hele verden.

“Vi skal altid være ét skridt foran metropoler som London og Berlin, der også er store inden for klima og bæredygtighed. Vi skal altid være et skridt foran og altid være mere interessante for virksomheder og investorer. Ellers taber vi,” siger Heino Knudsen.

Et endnu bedre sted at bo Som borger i Greater Copenhagen skal man dog ikke forvente, at hverdagen bliver vendt på hovedet som følge af regionens fokus på klimaløsninger og bæredygtig vækst. Til gengæld bliver borgeren indbygger i en region i vækst, og hvor der kommer stadig flere arbejdspladser og nye virksomheder.

“Borgeren vil mærke det på den længere bane. Der vil komme mere arbejde, flere investeringer og mere vækst. Borgeren vil mærke, at vi lever i den grønneste metropol i verden. Vi ville i højere grad opdage det, hvis vi ikke gjorde noget for at sikre fremtiden,” siger Heino Knudsen.

I Region Sjælland, hvor Heino Knudsen er regionsrådsformand, er der også planer for en grønnere fremtid. Greater Copenhagens medlemmer repræsenterer en samlet økonomi på omkring 200 milliarder kroner årligt, og Heino Knudsen ser store muligheder for at opnå en grønnere profil for hele regionen gennem grønne indkøb.

“Det er netop på den måde, vi bliver grønnere i hele Greater Copenhagen. Hvis vi ikke ændrer vores eget mønster, så sker der ingenting. I Region Sjælland har vi investeret i at reduce-

re vores brug af plast, og samtidig har vi satset stort på mere genanvendelighed. Jo mere vi selv efterspørger og bruger nye teknologier, jo mere vil virksomhederne også udvikle de nye teknologier, der er behov for ude i virkeligheden,” siger Heino Knudsen.

FAKTA Sådan arbejder Greater Copenhagen Greater Copenhagens medlemsorganisationer står samlet bag Greater Copenhagen Green og vil med afsæt i egne kompetencer og styrkepositioner drive den grønne omstilling frem.

Greater Copenhagen Green balancerer indsatserne Greater Copenhagen Green fokuserer derfor på innovation og udvikling af løsninger og grønne teknologier, der bidrager til Co2reduktion og vækst på både kort og langt sigt.

Greater Copenhagen skaber stærke partnerskaber Nationale og internationale partnerskaber mellem virksomheder, den offentlige sektor, universiteter, innovationsmiljøer og uddannelser på alle niveauer skal sikre, at charterets indsatser bliver realiseret.

Greater Copenhagen viser vejen Greater Copenhagen-samarbejdet skal drive den grønne omstilling og øge efterspørgslen på innovative, grønne løsninger. Derudover vil medlemmerne stille innovations- og testcentre til rådighed for udvikling og skalering af nye teknologier.

Greater Copenhagen Green tiltrækker grønne investeringer Udviklingen af grønne teknologier og løsninger afhænger af investeringer. Greater Copenhagen vil understøtte tiltrækningen af investeringer til projekter og indsatser, der kan øge metropolregionens grønne økonomi.

Greater Copenhagen sikrer grøn arbejdskraft Realiseringen af den grønne omstilling kræver nye kompetencer. For at få adgang til kvalificeret arbejdskraft skal arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner samarbejde om at udvikle nye uddannelser.

Læs mere på www.greatercph.dk