Grøn omstilling

ANNONCETILLÆG

GRØN OMSTILLING

18. DECEMBER 2019

GRØN OMSTILLING OPSTÅR I TVÆRFAGLIGHEDEN Dariush Rezai, CEO hos Sweco Danmark.

SIDE 16-17

KLIMAAMBITIONER KAN OGSÅ VÆRE VÆKSTAMBITIONER

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

SIDE 4

TRANSPORTERHVERVET ER HELT KLAR TIL AT INDFRI KLIMAAMBITIONERNE

Catrine Christensen, administrerende direktør ITD

SIDE 10

UN Sustainable Development Goals

BUREAU VERITAS Certification

Læs mere om certificeringen på

www.berendsen.dk/sdg

Nu kan virksomheder blive verdensmålcertificerede – og Berendsen har opnået certifikatet som de første

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

POSTEN BRINGER MINDRE CO UD 2

Ny, genanvendelig emballage, nyt pallesystem, der øger fyldningsgraden i bilerne, og en helt ny type pakkeboks, der skal overflødiggøre bilkørsel for at hente pakker, er blot nogle af de seneste tiltag fra PostNord i kampen for at reducere CO2-udslippet både hos sig selv og i samfundet.

Af Peter Klar

P

ostNord arbejder kontinuerligt på at reducere både sin egen og samfundets CO2-udledning ved at teste og implementere løsninger, der bidrager til en mere bæredygtig fremtid.

Siden 2009 har PostNord reduceret virksomhedens CO2 udledning med 67 procent, blandt andet ved at mere end halvere CO2-udslippet pr. pakke, som bliver transporteret, fra lidt over 800 gram til under 300 gram. Blandt værktøjerne til CO2-reduktionen er bedre udnyttelse af biler, elektrificering af byflådens gamle knallerter og brevbiler, bedre planlægning af distributionen – og nu også genanvendelig emballage.

Bæredygtig emballage Op til julehandlen har PostNord lanceret en ny miljøvenlig genbrugsemballage, som kan købes på en række af landets posthuse.

På 10 år har PostNord reduceret sin CO2-udledning med 67 procent. CO2-udledningen pr. transporteret pakke er mere end halveret. I dag kan PostNord transportere 36 pakker af hver to kilo for den samme miljøbelastning som produktionen af én 250 gram hakkebøf.

Læs mere på www.postnord.dk

Emballagen, som er udviklet af virksomheden RE-ZIP, kan genbruges op til 30 gange. Det sparer op til 42 procent CO2 sammenlignet med engangsemballage. ”Samarbejdet med RE-ZIP er med til at sikre, at klimabelastningen pr. pakke og brev bliver kraftigt reduceret, for hver gang emballagen genbruges. Den genanvendelige emballage gennemgår en betydelig kortere vej til genbrug sammenlignet med almindelige emballager.

Modtageren af pakken kan bare aflevere den brugte emballage helt simpelt ved at putte den i en rød postkasse eller indlevere den på det lokale posthus, og så vil emballagen efter et hurtigt kvalitetstjek blive sendt tilbage i omløb,” forklarer direktør i PostNord Peter Kjær Jensen.

Pant kan være næste skidt Emballagen fås i tre forskellige størrelser S, M, L for henholdsvis 20, 25 og 30 kroner. I en introduktionsperiode hen over jul og nytår vil den genanvendelige emballage kunne købes i hele landet på 200 af PostNords større posthuse. Fra årsskiftet vil emballagen også kunne købes på PostNords øvrige posthuse. ”Hvis danskerne tager godt imod emballagen, vil vi i det nye år arbejde på en pantløsning, hvor man på samme måde, som vi kender det fra flasker, kan pante emballagen og derved motivere til en høj andel af genanvendelse.”

Nærbokse skal mindske CO2 Men PostNord tager også andre initiativer for at nedbringe den CO2, vores shopping-glæde kaster af sig, både når det gælder butiksbesøg og e-handel. For eksempel kommer 75 procent af den CO2, der bliver udledt i forbindelse med køb eller afhentning af pakke i en fysisk butik, fra den bil, der transporterer kunden til butikken.

E-handlen i Danmark er fortsat inde i en enorm vækst, og der er behov for yderligere kapacitet til at håndtere de mange pakker, som danskerne bestiller på nettet.

PostNords modtræk er en ny pakkeinfrastruktur kaldet Nærboks.

Efter et vellykket pilotprojekt i Kolding og Sønderborg sætter PostNord og samarbejdspartneren SwipBox nu turbo på opbygningen af et fintmasket net af Nærbokse.

På bare seks måneder vil der blive opstillet 2.000 pakkebokse op i hele landet, hvor danskerne nemt kan hente pakker døgnet rundt, helt tæt på hvor de bor.

Målet er at opstille 7.000-10.000 Nærbokse på landsplan i de nærmeste par år. ”Så vil vi have en tæthed af bokse i Danmark, intet andet land vil være i nærheden af. Ved at bringe de ting, du skal have, så tæt på dig som muligt, kan vi bidrage til, at du ikke starter bilen for at hente dine varer. Dermed er Nærboksene med til at reducere den CO2, borgerne udleder,” siger Peter Kjær Jensen.

Har sparet hver tiende transport væk Som den førende logistik- og godsdistributør i Danmark transporterer og leverer PostNord tonsvis af gods, pakker og breve til en lang række privat- og erhvervskunder fra hele landet. Det belaster miljøet en hel del, men også her gør PostNord en stor indsats for at teste og implementere miljøvenlige løsninger, der mindsker miljøbelastningen fra vejtransporten. For tiden testes et nyt pallesystem fra SpaceInvader, der kan øge lastbilernes fyldningsgrad med op til 100 procent.

Pallestativerne gør det muligt at stable paller i højden, og dermed kan der opbevares og transporteres mere på mindre plads. Det betyder færre biler på vejene og dermed en reduktion af bl.a. CO2. ”Vi forsøger hele tiden at mindske miljøbelastning fra vejtransporten, og med de nye pallestativer bliver vi endnu mere effektive i vores pakning af bilerne og udnytter pladsen optimalt. Det bidrager til, at vi yderligere reducerer CO2 udslippet pr. pakke eller gods, vi transporterer. Vi har allerede nu sparet hver tiende transport væk som følge af en øget fyldningsgrad,” forklarer Peter Kjær Jensen.

Omtanke for en grøn fremtid 2 — 67% mindre CO på 10 år POSTNORD

8:31

Per tester en pakkebil, der kører på ren el og leverer mere miljøvenligt.

POSTNORD

13:54

Kirsten bruger vores bæredygtige kuverter, der sparer op til 42% CO2.

POSTNORD

10:31

Tine tester en elcykel, der kan erstatte pakkebilen og dermed sænke brændstofforbruget i byen.

Hos PostNord leverer vi 58 millioner pakker om året, og vi gør det så bæredygtigt som muligt. Faktisk har vi de sidste 10 år reduceret vores samlede CO2-udslip med 67% og mere end halveret udledningen pr. pakke. Og vi er slet ikke færdige! Mange nye initiativer er allerede igang: Vi tester elcykler i byerne, pakkebiler, der kører på ren el, og bæredygtige kuverter, der sparer op til 42% CO2 i forhold til engangskuverter. Vi glæder os til at blive endnu mere miljøvenlige i 2020!

Omtanke for en grøn fremtid

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

INTRO:

KLIMAAMBITIONER KAN OGSÅ VÆRE VÆKSTAMBITIONER

Med en dansk klimalov her i december, EU Kommissionens udspil til en ”green deal” og 13 klimapartnerskaber, hvor der er fuld damp på arbejdet med konkrete klimaløsninger, så er der i den grad skiftet gear på klimadagsordenen.

F

ra erhvervslivets side glæder vi os over, at vores store indsats gør en forskel op imod de ambitiøse klimamålsætninger fra politisk hold. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan vi når målet, og om vi skaber fortsat vækst undervejs. Danmark er et land kendetegnet af en høj levestandard, et velfungerende arbejdsmarked med gode arbejdsvilkår og velfærd i verdensklasse. Hvis det også skal være virkeligheden på den anden side af 2030, skal vi tænke os godt om og træffe de rigtige beslutninger.

For sat lidt på spidsen er det sådan set let nok at indfri regeringens klimamål, hvis blot vi alle sammen sælger vores biler og fladskærms-tv, dropper flyrejserne og lever af bønner og kartofler.

Men vi bliver ikke det gode eksempel til efterfølgelse af at give køb på det velfærdssamfund, vi har bygget op over mange, mange årtier.

Det er hverken til gavn for Danmark eller for klimaet.

Både nationale og globale ambitioner Med den nye klimalov, så er der både globale og nationale målsætninger. Målet om en reduktion af de nationale udledninger fra 1990 til 2030 på 70 procent er således blevet omtalt rigtig, rigtig meget. Men vi skal passe på, at vi ikke ender i en blindgyde ved at stirre os blinde på noget nationalt. For klimaet kender ikke grænser.

Den nationale målsætning er vigtig som pejlemærke og driver, men det giver ikke mening kun at tænke klima i en dansk kontekst.

Der er faktisk lige præcis en verden til forskel på, om alle klimatiltag – herunder også de politiske – vejes på en national eller en global vægt. Det skal i vores øjne være både/og, så vi ikke risikerer, at danske

tiltag kun har en effekt i den nationale osteklokke, men ikke flytter noget globalt.

Hvis der hele tiden tænkes både nationalt og globalt, vil vi sikre, at der satses på klimatiltag med effekt i Danmark, uanset at den globale forskel er begrænset. Og vi vil samtidig sikre, at klimatiltaget vil kunne eksporteres til andre steder i verden og dermed i det globale perspektiv være målbart.

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at hvis man med politiske tiltag lukker produktion i Danmark eller forringer danske virksomheders globale konkurrenceevne via danske særkrav, kan produktionen i stedet dukke op andre steder, hvor klimabevidstheden er knap så høj. Dermed risikerer man at øge det globale CO2-aftryk, når produktionen bliver udført under andre standarder og himmelstrøg, og samtidig skade dansk vækst og danske jobs.

Derfor er det vigtigt, at Finansministeriets nye ”grønne regnemaskine” tager højde for globale effekter. Derfor er det vigtigt, at alle tiltag vejes på en global vægt. Vi ved godt, at det ikke er let – men ikke desto mindre gør det en verden til forskel i forhold til hvilke tiltag, som er kloge.

Gør klimaindsatsen til en vækstskaber Jeg glæder mig over, at både regeringen og en række af de andre politiske partier bag den nye klimalov helt eksplicit siger, at vækst og klimatiltag skal gå hånd i hånd – og holder det globale udsyn. Vi skal således finde vej til at gøre Danmark til et foregangsland ved at skabe nye jobs og velstand, mens vi laver den grønne omstilling.

Det gør vi bedst ved at tænke nyt. Her tror jeg, at vi eksempelvis skal tænke i en dobbelt omstilling – både digital og grøn – som kan transformere vores samfund, alt imens vi innoverer og laver nye løsninger. Digitale løsninger har typisk også den indbyggede fordel, at de er lette at skalere og eksportere.

Så en ting er, at brug af AI i trafikstyring eller energidistribution kan spare på vores udledninger – noget andet, at skabelsen af grøn teknologi kan gøre en forskel på verdensmarkedet. Forestil dig, at de løsninger, vi udvikler i Danmark, bliver brugt til at mindske udledninger i Kina, Indien og USA – se så kan man tale om at gøre en forskel globalt.

Det er tydeligt på tværs af det danske samfund, at vi rykker sammen for at gøre en forskel. Det gælder også politisk, hvor jeg glæder mig over, at der tænkes bredt og i samarbejde. Samtidig skal vi hele tiden holde det globale udsyn.

Det er den vej, at vi fra erhvervslivet mener, at Danmark skal gå.

Det vil gøre vores klimaindsats til en vækstskaber, og forhåbentlig bringer det gode arbejde i klimapartnerskaberne os endnu tættere på at lykkedes med den ambition.

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Kenneth Wigant, kewi@partnermedier.dk Esben Wormslev, esben@partnermedier.dk Journalister Jens Kisker, Frank Ulstrup, Peter Klar, Pia Bundgaard Hansenm, Kim Forum Jacobsen, Michael Fahlgreen

Grafisk produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Udgiver

Kære læser.

Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration.

God læselyst!

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

METRO Microbooster vises frem på Folkemødet på Bornholm.

5

METROAIR I placeret foran Fremtidens Hjem i Vindinge.

ENERGIOPTIMEREDE LØSNINGER TIL FREMTIDENS KLIMAKRAV Virksomheden METRO THERM specialiserer sig i løsninger inden for varme og varmt vand - blandt andet varmtvandsbeholdere, varmepumper, pillefyr og fjernvarmeunits.

Af Jens Kisker

V

armtvandsbeholderne har været på produktprogrammet i mere end 60 år, men igennem årene har METRO THERM udvidet deres program med andre miljøvenlige løsninger til produktion af varme og varmt vand. Produktudviklingen er blot blevet endnu mere relevant de seneste årtier, hvor klimarigtige løsninger er blevet højaktuelle på de flestes dagsorden.

METRO THERM forsøger at have et konstant fokus på løsninger, der har grøn omstilling og energioptimering som omdrejningspunkt.

Udviklingen indebærer blandt andet, at de deltager i forskellige forskningsprojekter, hvor de deler viden og erfaringer inden for grønne og intelligente løsninger med andre, som har samme passion. Desuden er METRO THERM aktive medlemmer i diverse branchespecifikke interesseorganisationer. ”Bæredygtige og grønne løsninger, som kan være med til at gøre en forskel for klimaet og fremtidige generationer, er vigtige for os, men også samfundet som helhed. Helt specifikt har vi blandt andet fokus på varmepumper. Der er både tale om varmepumper til privat bebyggelse og erhverv, opvarmning af boliger og det varme brugsvand,” fortæller Christian Brydensholt, salgsdirektør hos METRO THERM. Rekordlavt energiforbrug med ny METRO Microbooster METRO THERM’s kunder er i høj grad de danske VVS- og Elinstallatører, som finder produkterne hos de landsdækkende grossister.

Desuden er METRO THERM i dialog med mange forskellige aktører i branchen, lige fra forbrugeren til den rådgivende ingeniør. Endvidere har METRO THERM også en lang række kunder i udlandet - primært Europa – der ligesom de danske kunder er interesserede i det brede sortiment af løsninger, som alle fokuserer på den grønne omstilling.

Det nyeste skud på stammen er brugsvandsvarmepumpen METRO Microbooster, der udnytter overskudsvarme fra væsker - for eksempel det vand man har brugt til at opvarme sit gulv med til også at producere det varme vand i husstanden. ”Det er smart, da det varme brugsvand ofte er en af de store klimasyndere, når det kommer til opvarmning i hjemmet, da det kræver

meget energi at varme vand op til 55°C. Her brillerer Microboosteren, da man får op til 8,5 gange så meget varmeenergi tilbage, som varmepumpen bruger i strøm. Desuden kan METRO Microboosteren lave varmt brugsvand ud af vand helt ned til syv grader,” forklarer Christian Brydensholt.

Mangeårig satsning på energivenlige løsninger bærer frugt Hele klimadebatten og enigheden om en omstilling af vores energiforbrug til mere klimavenlige løsninger ligger naturligvis helt i tråd med METRO THERM’s mangeårige satsning på miljøvenlige løsninger, der

Tal med den lokale installatør og søg råd og vejledning Fremtidsplanerne hos METRO THERM er da også fortsætte med at udvikle nye styringsplatforme og energioptimerede løsninger, så de også fremover kan tilbyde danskerne flere miljøvenlige løsninger til varme og varmt vand, så de får et stabilt og varmt hjem med en god ’grøn’ samvittighed.

I første omgang råder METRO THERM forbrugeren til at tale med deres lokale installatør, som er uddannet til at rådgive om og beregne den løsning, som passer bedst til både bygningen og husstandens behov for varme og varmt vand. ”Som forbruger kan man endvidere altid gøre brug af Energistyrelsens hjemmeside om energi (www.sparenergi.dk), hvor man finder råd om både el, varme og energirigtige løsninger,” anbefaler Christian Brydensholt.

Det er smart, da det varme brugsvand ofte er en af de store klimasyndere, når det kommer til opvarmning i hjemmet…, Christian Brydensholt, salgsdirektør hos METRO THERM stadig præger udviklingen af deres produkter. Christian Brydensholt nævner blandt andet deres store anlæg på fabrikken, hvor solpaneler er blevet koblet sammen med deres nye METRO Microbooster: ”Vi har også netop afsluttet et stort arbejde i EnergyLab Nordhavn i København, hvor vi koblede en fjernvarmeunit sammen med en såkaldt ’combibeholder’ i en løsning, hvor vi gav forbrugeren mulighed for selv at kunne vælge og tage stilling til den energiløsning, der blev anvendt. Kriterierne var alt fra pris, CO2-footprint, netstabilisering osv.

Vi demonstrerede også fuelshift i forbindelse med ultralavtemperatur fjernvarme.”

Der svejses på en METRO THERM varmtvandsbeholder

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DRØMMEN OM STRØMMEN

Danmark er verdensmester i at producere grøn strøm fra især vindmøller, men sammenlignet med andre lande sakker danskerne bagud i brugen af den klimavenlige el i blandt andet transport og opvarmning. Det skal ændres, hvis vi skal have en chance for at nå klimamålet på 70 procent, lyder vurderingen fra energibranchen.

I

2028 er strømmen helt grøn. Det viser den seneste basisfremskrivning fra Energistyrelsen. Det er et resultat af, at de danske energiselskaber – i tæt samarbejde med politikerne – gennem flere år har investeret massivt i at fjerne CO2 fra produktionen af elektricitet ved at erstatte kul med blandt andet vind og sol.

Men hvor Danmark står øverst på skamlen, når det gælder at sætte vindmøller op og producere grøn energi, så placerer danskerne sig på en beskeden plads som nummer 32 ud af 40 europæiske lande i forhold til andelen af klimavenlig el ud af det samlede energiforbrug.

Det viser tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat. De er kun sat strøm til 19 procent af danskernes energiforbrug.

- Hvis der findes én silverbullet i klimakampen, er det at sparke fossile brændsler helt ud af vores forbrug og foretage en gennemgribende elektrificering af samfundet. Hvis ikke vi formår at gøre det, når vi ikke klimamålet om at reducere udledning af drivhusgasser med 70 procent, siger Jørgen S. Christensen, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi.

Grøn transport hænger i håndbremsen Det er blandt andet på transportområdet, at Danmark halter bagefter.

Siden 2016 er den gennemsnitlige udledning fra nye biler steget med næsten otte procent, viser Danmarks Statistik.

- Mens elbilerne drøner derudaf i blandt andet Norge og Sverige, tøffer de afsted i Danmark. Vi ser godt nok et spirende salg, men der skal meget mere fart op, siger Jørgen S. Christensen det er godt af vi har fået ro om elbilafgifterne i 2020, men så skal vi bruge 2020 til at få lavet langsigtede, stabile rammevilkår for elbiler.

- Alt for længe har den grønne transportpolitik mindet om morgenmyldret på Køge Bugt Motorvejen. Skiftevis speeder og bremse.

Der har været alt for meget usikkerhed om afgifterne på elbilerne, og det er gift. For hvem vil sætte sig bag rattet i en bil, der har kollisionskurs med en afgiftsmur, siger Jørgen S. Christensen.

I øjeblikket er Transportkommissionen med Anders Eldrup i spidsen i gang med at kigge på, hvordan man kan fremme grønne biler. Samtidig skal kommissionen give bud på alternativ finansiering, så de indtægter, der forsvinder i takt med diesel- og benzinslugerne skiftes ud, kan skaffes på anden vis.

Mens man kender løsningen i forhold til personbiler, søger man stadig, når det handler om lastbiler, fly og skibe. Her kan vindmøllerne i Nordsøen rumme svaret på, hvordan vi udfaser fossile brændsler de steder, hvor det kan være svært at skære i CO2’en.

- Vi skal bygge videre på vores stærke kompetencer indenfor vindenergi og satse på at få hul på det eventyr, der kan opstå, hvis vi med power-to-x kan omdanne el til grønne brændstoffer og gas, som lastbiler, fly og skibe kan bruge, siger Jørgen S. Christensen.

Politisk strategi for elnettet Ifølge forsknings- og teknologidirektøren i Dansk Energi kan vi ligeså godt trække stikket på den grønne omstilling, hvis ikke vi går i gang med at udrulle ladestandere og investere i, at elnettet kan levere den strøm, som danskerne har brug for.

En analyse, som Dansk Energi offentliggjorde tidligere på året, viser, at elnetselskaberne skal investere 29 mia. kr. frem mod 2030 alene for at sikre, at den ældste del af elnettet kan levere med samme sikkerhed, som dét vi har lagt i jorden de seneste år. Oveni skal nettet forstærkes med et beløb mellem 3 og 19 mia. kr. for at kunne rumme, at cirka hver 3. danske personbil i 2030 er elektrisk. Forskellen på de 3 og 18 mia. afspejler, om vi kan få danskerne til at lade deres bil på de tidspunkter, hvor der er plads i elnettet.

Konkret skal elnetselskaberne grave 16.000 kilometer elkabler op og udskifte dem. Derudover skal der ekstra hardware i 25.000 elskabe, og der skal sættes 250 ladestandere op til elbilerne hver dag frem mod 2030.

- Fordi udbygningen af elnettet ikke er noget, vi ordner på en formiddag, er tiden inde til, at politikerne konkret melder ud, hvor mange elbiler de ønsker, at elnettet skal kunne håndtere - ligesom de bliver nødt til at justere den gældende regulering af elnettet, så de helt nødvendige investeringer også kan finansieres. På den måde ved elnetselskaberne, hvornår og hvordan de skal investere, så de kan gøre det løbende og dermed billigere, end hvis alt skal graves op på én gang, siger Jørgen S. Christensen og fortsætter:

- Jeg håber, at regeringen slipper håndbremsen og sætter sig i spidsen for en klimastrategi for vores elnet, så vi sikrer, at energiinfrastrukturen gør det muligt at opfylde drømmen om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

AMBITIONERNE FOR SMARTE BYGNINGER UNDERSTØTTER IKKE REGERINGENS 70% PLAN Regeringen har meldt historisk store ambitioner ud ift. reduktion af Danmarks CO2 forbrug. Intelligente bygninger kan give de nødvendige store CO2 reduktioner, men der mangler viden hos brugerne, og bygningsreglementet bør være skrappere, da fordelene ved ny teknologi ellers aldrig kommer i spil.

Schneiders IoT-løsning Building Advisor giver nemt overblik over uhensigtsmæssigt energiforbrug, indeklima og slitage på tekniske anlæg.

Af Peter Klar

C

O2 reduktion som følge af lavere energiforbrug i bygninger bør fylde meget mere i samfundets fokus på grøn omstilling. Det mener Schneider Electric, som er markedsledende inden for systemer til intelligent bygningsstyring, der hjælper bygningsejere med at styre bygningens tekniske anlæg fra en central brugerflade. ”Da bygninger står for 40 procent af energiforbruget og 36 procent af CO2-udledningen i EU, er det et oplagt sted at sætte ind. Cirka 35 procent af bygningerne i EU er over 50 år gamle, og 75 procent er energiineffektive. Alligevel er det kun cirka 0,5-1 procent, der energirenoveres om året,” siger Mads Aulby Mather, Key Account Manager hos Schneider Electric. ”Der er da kommet større opmærksomhed på energirenovering, men det er stadig mest i forbindelse med den traditionelle løsning, hvor klimaskærmen får nye vinduer eller ny isolering. Det bliver lidt glemt, at 85 procent af bygningers energiforbrug faktisk er knyttet til tekniske anlæg i form af opvarmning, køling, ventilation og belysning.” Ønsker mere ambitiøse regler Som entreprenør opfordrer Schneider til tydeligere regler. Som høringspart argumenterer Schneider således for, at det nye danske bygningsreglement, som kommer i begyndelsen af 2020, i modsætning til i dag skal indeholde stringente lovkrav og håndgribelige standarder for installation af bygningsstyring i overensstemmelse med de direktiver og standarder, EU har bedt sine medlemslande om at implementere. ”Dem ser vi gerne reflekteret i bygningsreglementet så ambitiøst som muligt, men desværre ser det umiddelbart ud til, at man i Danmark – trods klimalov og nedsatte arbejdsgrupper med specifik fokus på energieffektivisering i bygninger – fortsat vælger at sætte barren lavt i det nye bygningsreglement ift. konkrete krav til bygningsstyring.” ”I EU findes der standarder, hvor du allerede i dag som ejer eller administrator af en bygning direkte kan aflæse, hvilken effekt forskellige niveauer af styring har på bygningens forventede energiforbrug. Dette kan bruges som udgangspunkt for at sætte et højt dansk minimumskrav til installeret bygningsstyring, der direkte læner sig op ad en etableret EU-norm, men som udkastet ser ud nu,

Schneider Electric er markedsledende inden for systemer til intelligent bygningsstyring.

bliver kravene begrænsede og åbne for fortolkning. Det er virkelig et paradoks, at man på dette område har så lave ambitioner, når potentialet er så håndgribeligt, og de tekniske løsninger er klar. Det må vi kunne gøre bedre.” siger Mads Aulby Mather.

Teknik kan ikke stå alene Intelligent bygningsstyring udnytter moderne teknologi til at regulere og styre indeklimaet og kan give store besparelser på bygningens energiforbrug.

Alle bygningens anlæg, der styrer ventilation, varme, køling, solafskærmning, lys mv., er således udstyret med sensorer og koblet op på et teknisk netværk, så de kan samkøres fra en central hovedstation.

Ifølge Mads Aulby Mather bliver alt for mange af de styringsløsninger, der er installeret i Danmark, imidlertid ikke udnyttet fuldt ud, fordi der mangler teknisk viden hos dem, der skal bruge dem. ”Selv om flere og flere bygninger i de senere år er blevet udstyret med anlæg til bygningsstyring i forbindelse med renovering eller nybyggeri, er der et stort og ofte overset behov for uddannelse i at håndtere anlæggene. Jeg har for eksempel været i en større bygning, hvor der var installeret et spritnyt CTS-anlæg, men hvor ingen i driftsorganisationen kendte passwordet eller havde modtaget den nødvendige uddannelse i brugen af systemet. Det er et godt eksempel på, at teknikken ikke kan stå alene. Du kan koble alle dine anlæg op og bruge en masse penge på software, men hvis ikke kompetencerne følger med, er du kun halvvejs, og energiforbruget vil igen gå den forkerte vej.”

Ny teknologi introducerer den virtuelle vicevært Schneider sætter derfor massivt ind på uddannelse og samarbejder blandt andet med kommuner og undervisningsinstitutioner om at højne og ensarte den tekniske viden i de relevante serviceteams.

Da mange bygningsejere har begrænsede muligheder for selv at håndtere driften af tekniske anlæg, har Schneider samtidig udviklet en unik digital IoT-løsning kaldet Building Advisor; en virtuel vicevært, som via automatiseret analyse og diagnosticering identificerer og rapporterer afvigelser og uhensigtsmæssigheder i forhold til energiforbrug, indeklima og slitage på tekniske anlæg.

”Denne nye teknologi udnytter den eksisterende data i BMSanlægget og hjælper de bygningsansvarlige med at optimere driften og dermed nedbringe unødvendigt energiforbrug. Det klassiske eksempel er et kontor, hvor der køles og varmes samtidig. Dette er en fejl, der sjældent opdages, fordi temperaturen jo er tilpas, men det afsløres takket være den algoritmebaserede analyse af data. Udfordringen er dog, at nye smarte løsninger som Building Advisor koster penge at implementere. Og så længe kravene ikke er højere og mere konkrete i bygningsreglementet, vil den billigst mulige løsning ofte være den foretrukne i implementeringsfasen – på bekostning af det langsigtede energiforbrug. Der er i den grad brug for, at vi gentænker den rolle smarte bygninger kan og bør spille i vores grønne omstilling, og at fokus går fra byggeomkostninger til driftsomkostninger,” slutter Mads Aulby Mather.

EcoStruxure er Schneider Electrics IoT-baserede, åbne platform til professionelle bygninger, datacentre, infrastruktur og industrier.

20.000 udviklere og mere end 650.000 serviceudbydere og partnere arbejder med EcoStruxure verden over, hvor i alt 480.000 EcoStruxure-anlæg er taget i brug.

EcoStruxure Building Advisor kombinerer analyse af bygningsdata, support, rådgivning og service 24/7.

Læs mere på www.se.com/dk

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Der går mange af vandets kvaliteter tabt i blødgøringen

Foto: Colourbox

Simon Sørensen, LAGUR

KAMP MOD KALK MÅ IKKE GÅ UD OVER VANDKVALITET

Ved blot at ændre på kalkens struktur frem for at fjerne kalken helt med kemi, kan vi gøre nemmere rent og fortsat nyde alle vandets kvaliteter til glæde for økonomi og miljø.

Af Peter Klar

D

et danske vand, vi tapper fra vandhanen eller bader i under bruseren, er noget af det reneste og sundeste i verden.

Alligevel gør vi os store anstrengelser for at lave om på det. Først og fremmest af forfængelige og bekvemmelige årsager.

Problemet er vandets indhold af kalk, der aflejrer sig i hvidevarer og på vores dyre fliser og armaturer.

Men kalk er en vigtig markør for god vandkvalitet, og frem for at erklære kalken krig med kemiske blødgøringsanlæg, der med brug af store mængder salt fjerner både kalken og mange af de medfølgende positive egenskaber fra vandet, kan vi nøjes med at lave lidt om på kalkens struktur og stadig nyde alle vandets naturlige fordele.

Hårdt og godt Sådan lyder filosofien bag den danske virksomhed LAGUR, der har udviklet et kemifrit og miljøvenligt alternativ til blødgøringsanlæg. ”Jo hårdere vandet er, jo bedre er det typisk. Ikke på grund af kalken i sig selv, men på grund af den vej, vandet har taget ned gennem jordlagene, hvor det har opsamlet en masse mineraler, blandt andet i form af kalk. Men hårdt vand er ikke kun kendetegnet ved kalk og mineraler. Det har også et højere indhold af flourid, som sammen med kalk beskytter mod huller i tænderne. Det er velkendt, at børn

LAGUR blødgør ikke vandet. Når vand blødgøres ved hjælp af ionbytning, kan det få negative konsekvenser for helbredet. Blødgøring fjerner ikke kun kalk, men reducerer også vandets indhold af magnesium, mens saltindholdet hæves. Derudover reduceres det naturlige indhold af fluor, som er vigtigt for tænderne.

Læs mere på www.lagur.dk

i Vestdanmark, der har blødere vand, statistisk set har mange flere huller i tænderne end børn i Østdanmark, der har hårdere vand,” forklarer partner i LAGUR, Simon Sørensen.

Kalken ændrer form LAGUR’s vandbehandlingsløsning består af et rør på en halv meter, der installeres efter hovedvandmåleren og er forbundet med en styreboks, der bruger cirka 1 kW i døgnet svarende til cirka 2,50 kroner.

Anlægget, der leveres med 10 års garanti, er drifts- og vedligeholdelsesfrit, idet det ikke kræver rensning eller påfyldning af salt og kemiske blødgørere. Uden brug af kemi nedbryder LAGUR kalkens evne til at aflejre sig. Med elektriske frekvenser omdanner LAGUR kalken i det gennemstrømmende vand fra calcit til aragonit.

I denne proces skifter kalken form fra trekantede krystaller til granuleret form, der bliver til pulver, når det tørrer og er nemt at tørre af med en klud. ”Vores løsning påvirker kalkens fysiske tilstand, så den får en mere rund karakter og mister sin evne til at aflejre sig i hvidevarer, på armaturer og flader som glas og fliser.”

Miljø og økonomi LAGUR garanterer, at kalkens ændrede tilstand holder i minimum 2,5 km svarende 100 timer eller fire dage. Det har især gjort LAGUR efterspurgt af boligforeninger, shoppingcentre, kontorhuse og andre byggerier med mange toiletfaciliteter, hvor en enkelt centralt placeret vandbehandlingsløsning kan give en stor samlet besparelse.

Kunderne tæller også vandværker på landet, hvor der er kort afstand til tappestederne.

LAGUR kan købes eller lejes. Når udgiften til anskaffelse er trukket fra, beløber en konservativt estimeret besparelse i en forening med 50 lejemål sig til mere end 2.000 kroner om måneden.

Derudover er der de miljømæssige gevinster. LAGUR giver nemmere rengøring med svanemærkede produkter uden kemi.

Konventionelle rengøringsmidler ætser gradvist fugerne, så de med tiden skal renoveres eller udskiftes.

Hvor andre anlæg kræver store mængder salt, bruger LAGUR ingen salt. ”I et almindeligt blødgøringsanlæg bruger man typisk et kilo salt pr. 1.000 liter vand. Det lyder ikke at meget, men en gennemsnitslejlighed bruger 100 kubikmeter vand om året, så det bliver til 100 kg

salt pr. lejlighed. Er der 40 lejligheder, bliver det til 4 tons salt. Det vil kræve bjerge af salt, der skal fragtes rundt,” siger Simon Sørensen.

Levnedsmiddel i topklasse Det afgørende for LAGUR er, at det danske postevand ikke mister sin status og kvalitet som et nemt tilgængeligt levnedsmiddel i topklasse, selv om vi af egoistiske årsager vil kalkgenerne til livs. ”Kemisk blødgøring er i vores øjne en dårlig løsning, fordi det bl.a. reducerer indholdet af kalk og magnesium, mens natriumindholdet stiger. Der går mange af vandets kvaliteter tabt i blødgøringen. Men det er ikke nødvendigt at ændre på vandkemien. Ved blot at ændre på kalkens fysiske tilstand kan vi bevare den samme mængde mineraler og flour i vandet til gavn for en velfungerende organisme, sunde tænder mv.”

Med og uden LAGUR.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

9

MILJØBEVIDST FORBRUG:

BRUGTE TELEFONER SÆLGER OG REPARERES SOM ALDRIG FØR

For ti år siden startede Brian Funch og Jakob Højland med at reparere smartphones til gavn for både forbruger og miljø. I dag har de med seks værksteder og second-hand butikker, og en omsætning på 50 mio. kr. reddet flere hundrede tusinde smartphones og tablets fra at ryge i skraldespanden.

Af Frank Ulstrup

I

Danmark producerer hver person i gennemsnit 25 kg elektronikaffald om året. Og kikker man ud over landegrænserne, bliver tallene endnu mere rystende: På globalt plan kasseres nemlig hvert år 65.000 tons mobiltelefoner. Heraf genbruges kun 11 procent. Det er tal som disse, der for ti år siden fik partner i GreenMind, Brian Funch, til at afbryde sin kommunikationsuddannelse i USA – og i stedet begynde at reparere smartphones hjemme i Danmark. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide, som siden da har resulteret i seks fysiske butikker, der reparerer og sælger second-hand elektronik, og som i 2019 har rundet en omsætning på 50 mio. kr.

-Dengang kunne jeg bare se, at der snart ville opstå et kæmpe behov for at få alle telefonerne repareret, hvis de ikke skulle ende som skrot. Så jeg gik i gang, og fik kort tid efter Jakob Højland med som partner i firmaet.

En tvivlsom fjerdeplads Og der var mildt sagt nok at tage fat på for de to entreprenører, for i Danmark køber vi i snit en ny telefon hvert andet år, og er ifølge flere undersøgelser et af de lande, der skaber allermest elektronik affald.

-Vi er faktisk helt oppe på fjerdepladsen, når man kigger på, hvilke lande der genererer mest elektronikskrot pr. indbygger, siger Brian Funch og peger på det ansvar, der efter hans mening følger med: -Med det forbrug er det selvfølgelig vigtigt, at vi i sidste ende skaffer os af med elektronikken på en forsvarlig måde. Men det handler mindst lige så meget om at mindske mængden af affald, ved at forlænge levetiden for de produkter, vi omgiver os med. Dermed kan de få både et andet og et tredje liv, før de ender blandt affaldet, lyder det.

Genbrug er fedt Og skabe fornyet liv er i høj grad, hvad de to partnere og deres 50

Vi forsøger af al kraft at leve det, vi prædiker. Dermed er det ikke kun produktet, der skal være bæredygtigt, men også alt det udenom. Det handler grundlæggende om troværdighed, og om at vi skal gå forrest.

Brian Funch, Greenmind

medarbejdere gør. Siden 2009 har de repareret flere hundrede tusinde smartphones for både erhvervs- og privatkunder. Dertil kommer, at man i 2016 udvidede forretningen med køb og salg af brugte telefoner, tablets og computere. Ikke mindst det sidste har været et kæmpe hit, siger Brian Funch: -Alene fra maj sidste år og til august i år, har vi tredoblet salget af brugt elektronik. For os at se hænger det nøje sammen med at forbrugerne er blevet meget mere miljøbevidste i takt med, at det er kommet på den politiske dagsorden. Genbrug af elektronik er blevet fedt, ligesom det har været med tøj i mange år, og det er vi selvfølgelig ovenud glade for.

Går forrest Bevæger man sig ind i én af GreenMinds fysiske butikker, er man da heller ikke i tvivl om, at der tænkes bæredygtighed hele vejen igennem.

I loftet hænger der genbrugslamper, og hylder, vægbeklædning og montre er bygget af genbrugstræ og bæredygtigt kork. Faktisk er det medarbejderne selv, der har haft hammer og sav fremme.

-Vores medarbejdere kan andet end at reparere elektronik, smiler Brian Funch og peger på den bagvedliggende pointe: -Vi forsøger af al kraft at leve det, vi prædiker. Dermed er det ikke kun produktet, der skal være bæredygtigt, men også alt det udenom. Det handler grundlæggende om troværdighed, og om at vi skal gå forrest.

Tre års garanti er afgørende På spørgsmålet om, hvorfor GreenMind er blevet en så bragende succes, peger Brian Funch på flere faktorer – heri blandt timingen.

Med den tidlige start blev han og makkeren pionerer på området for reparationer i en tid, der skreg på mere bæredygtighed.

Dertil kommer det helt centrale forhold, at man ved salg af brugt udstyr har været i stand til at give sine kunder hele tre års garanti. Der er altså ikke bare tale om en reklamationsret, som ellers er standard, når man køber spritnye produkter.

Og går det som Brian Funch og Jakob Højland håber, vil netop garantiforholdene være med til at nedbryde nogle barrierer, som stadig findes, og dermed sikre et endnu mere bæredygtigt forbrug: -Med de tre års garanti som udgangspunkt, vil vi gerne være med til at skabe en debat om det at give gaver, som er brugte. Mange holder sig stadig tilbage fra at give f.eks. en julegave, der ikke er helt nye – simpelthen fordi man frygter, at det ikke vil falde i god jord, siger Brian Funch og peger på en undersøgelse, som for nylig blev offentliggjort i Søndagsavisen: -Den siger faktisk, at det kun er giveren, der har et problem med at give brugte gaver – og ikke modtageren. Der er tydeligvis et misforhold her, som vi håber og tror, en debat kan være med til at ændre på, lyder det fra Brian Funch.

Målt på volumen er GreenMind en af Danmarks største reparatører af smartphones, tablets og Mac-computere.

Vi sælger desuden tilbehør samt køber og sælger nye og brugte iPhones og iPads, både i vores fysiske butikker samt online. Vores løfte til nuværende og fremtidige generation er at vi hver dag arbejder for at forlænge livet på vores kunders elektronik.

Læs mere på greenmind.dk

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Colourbox

10

TRANSPORTERHVERVET ER HELT KLAR TIL AT INDFRI KLIMAMBITIONERNE Af Carina Christensen, administrerende direktør i ITD

D

anske transport- og logistikvirksomheder har gennem mange år arbejdet loyalt for at reducere erhvervets klimaaftryk, og det er en indsats, som vi er meget stolte af. Erhvervet har for eksempel længe haft fokus på at sikre en øget effektivitet, hvor man undgår tomkørsler og udnytter kapaciteten bedst muligt. Resultatet af disse bestræbelser og mange andre kan aflæses ved, at transporterhvervets CO2-udledning over årene har holdt et stabilt niveau, samtidig med at det nationale transportarbejde er steget betydeligt. Vi ved, at behovet for transport vil stige endnu mere i fremtiden, og vi er derfor også helt klar til at fortsætte vores gode indsats og bidrage konstruktivt til løsning af klimaudfordringerne.

De danske transport- og logistikvirksomheder deler den politiske målsætning om at reducere udledningen af CO2 i Danmark med 70 procent i 2030 og en fossilfri transportsektor i 2050. For os er det helt afgørende, at de tiltag, som vi sætter i gang på den korte bane, harmonerer med det langsigtede mål om en fossilfri transportsektor i 2050. Ellers risikerer vi, at omstillingen bliver unødvendig tung og dyr. Det budskab har vi også bragt ind i klimapartnerskabet for landtransport.

I ITD anser vi fælles europæiske regler som det vigtigste instrument til at sikre den grønne omstilling af vejgodstransportsektoren.

Vejgodstransport er afgørende for at holde gang i vores beskæftigelse, velstand og samhandel. Men med transporten og dens brug af fossile brændstoffer rejser der sig også udfordringer i forhold til klima, miljø og sundhed ikke mindst set i lyset af et stadigt stigende transportbehov.

Læs mere på www.itd.dk

Selvom vi i Danmark både kan og skal igangsætte initiativer, der effektivt understøtter en grøn omstilling af transport- og logistikerhvervet, så skal indsatsen først og fremmest være forankret på EU-plan.

Gennem fælles EU-regler kan vi sikre fair og lige konkurrencevilkår for alle transportvirksomheder - uanset hvilket land virksomhederne kommer fra.

Selvom EU længe har arbejdet med klimamål, så er det først inden for de seneste par år, at der for alvor er blevet taget initiativer til at begrænse udledningen fra den tunge vejgodstransport. Det er positivt, at EU nu har taget fat på denne opgave, og der er allerede vedtaget lovgivning, som sikrer en reduktion af vejgodstransportsektorens udledning.

For at sikre, at EU’s klimapolitik bliver tilstrækkelig ambitiøs, bør Danmark dog skubbe yderligere på klimaindsatsen i EU for at skabe de bedste betingelser for den grønne omstilling af transport- og logistikbranchen.

Danmark bør derfor opbygge et tæt og formaliseret samarbejde med ligesindede lande, som kan være med til at sikre, at EU-medlemslandene i fællesskab finder bæredygtige og intelligente løsninger på den grønne omstilling af vejgodstransporten. I dette samarbejde kan landene også sammen lægge pres på de øvrige EUmedlemslande for at øge klimaambitionerne i nødvendigt omfang frem mod 2030.

Vi mener, at Danmark skal stille som krav, at klimaet står helt centralt, når man vedtager nye fælles regler på transport- og logistikområdet i EU. Der er også behov for at genbesøge EU-lovgivningen på transport- og logistikområdet dér, hvor reglerne ikke lever op til hensigten, så det fulde klimapotentiale i den eksisterende EUlovgivning kan udnyttes langt bedre end tilfældet er i dag.

Herhjemme arbejder ITD og vores medlemmer i det danske transport- og logistikerhverv også meget aktivt på tiltag, der kan øge erhvervets bidrag til CO2-reduktion yderligere.

Der er stor fokus på og interesse for alternative drivmidler, optimal udnyttelse af produktionsapparatet, grøn infrastruktur, grøn efterspørgsel, forskning og udvikling samt samspil med andre transportformer.

Alt sammen områder og løsninger, der på hver sin måde kan bidrage til at sikre, at transporterhvervet fortsætter sin stærke indsats for at indfri de nødvendige og ambitiøse reduktionsmål.

Catrine Christensen, administrerende direktør i ITD. Foto: Tine Hvolby.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

LOGISTIKOPTIMERING =KLIMAANSVARLIGHED Den danske transportsektor står i dag for 28 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

Af disse 28 procent står lastbilbranchen for 31 procent – eller 8 procent af den samlede danske udledning af drivhusgasser.

M

artin Aabak, der er administrerende direktør i Danske Speditører, siger at man derfor kunne fristes til at mene, at transport er af det onde. Og at verden ville blive et bedre sted uden transport.

- Men prøv lige at tænke tanken. Julegaver under træet, mælk i køledisken, tøj på kroppen og handel med andre lande. Transport, vækst og velfærd hører sammen. Vi vil alle gerne have del i den livsstil, som er forbundet med forbrug og dermed transport, siger Martin Aabak.

Martin Aabak mener, at vejen fremad er at satse på mere transport, men mindre trafik på vejene. - Det får vi ved at lave intelligente forsyningskæder. Vi skal udnytte transportmidlerne mest og bedst muligt. Og det skal ske i et effektivt samspil mellem alle transportformerne og alle leddene i logistikkæden. Der er et kæmpe potentiale for optimeringer af logistikken, hvis transportkøberne - og du og jeg som forbrugere - er indstillet på det. Danske speditionsvirksomheder arbejder allerede i dag intenst med logistikoptimering og dermed klimaansvarligheden. Vi skal have et effektivt samspil i hele logistikkæden, siger Martin Aabak.

Martin Aabak slår fast, at meget af betydning for godstransportens

CO2-udledning afgøres af transportkøbernes og forbrugernes præferencer og handlinger.

- Danmark er en del af en åben, international økonomi, hvor virksomhederne – dem vi kalder transportkøberne – og forbrugerne skal ændre handlinger, hvis vi skal komme i mål med den nødvendige grønne omstilling af den tunge transport.

- Transportkøberne skal kunne se deres fordel i at vælge klimaansvarlige transportløsninger. Blandt de konkrete initiativer, som Danske Speditører vil støtte, er bedre transparens i klimaaftrykket.

Transportkøberne skal kende CO2-belastningen ved en given transport og tilbydes alternativer med mindre klimabelastning. Og til brug for det kunne etableringen af en offentligt anerkendt international CO2-beregner være en farbar vej fremad, siger Martin Aabak.

Martin Aabak slutter af med at ønske alle en god jul.

- Nu er det snart jul. Under træet ligger de mange pakker. Og spisebordene bugner med julemad. Tænk lige på, hvordan alt dette er kommet frem, lyder hans opfordring. Og om vi måske kunne have gjort det lidt smartere. Speditørerne gør gerne logistikæder mere grønne, om du vil.

GRØNNE GPS-LØSNINGER TIL TRANSPORTBRANCHEN GPS-TRACKING | FLÅDESTYRING | CARSHARING | OPGAVESTYRING

GPS løsninger til danske kommuner

Fleet Complete har fokus på miljøet, når vi samarbejder med flådeejere verden over om at optimere deres forretning.

Vores platform indeholder en række features, der hjælper med at reducere miljøbelastningen, opnå bedre kørselsadfærd og nå mere med færre køretøjer. F.eks. kan de enkelte bilers CO2-udledning nu aflæses direkte i systemet.

WWW.FLEETCOMPLETE.DK | 45 48 01 04

Ring til os for en snak om jeres behov. Overblik gi’r overskud!

11

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Mikkel Østergaard

12

MOVIA OPRUSTER MED ENDNU GRØNNERE MILJØMÅL

I 2030 skal de sjællandske busser være fossilfri – og mindst halvdelen i form af el-busser eller andre nul-emissions-busser.

Movias mobilitetsplan, der nu er i høring hos kommuner og regioner, foreslår desuden etablering af flere lynhurtige BRT-linjer.

Af Frank Ulstrup

M

obilitetsselskabet Movia, der ejes af Region Hovedstaden og Region Sjælland samt de 45 kommuner på Sjælland og øerne, har netop sendt en særdeles grøn og miljøvenlig mobilitetsplan i høring hos ejere og en række interessenter.

Planen skitserer, hvordan selskabet vil få flere til at bruge kollektive transport – og samtidig reducere udledningen af bl.a. CO2, så den samlede transport på Sjælland bliver så bæredygtig og grøn som overhovedet muligt.

Centralt i planen står målet om, at alle sjællandske busser skal være fossilfri i 2030. Heraf skal mindst halvdelen af dem være el-busser eller andre nulemissions-busser.

Dertil kommer, at selskabets flextrafik, som kommuner og regioner kan bestille til f.eks. handicapkørsel, frem mod 2030 skal omstilles til udelukkende at foregå i elbiler. Og endelig foreslår man, at tog, der indkøbes efter 2020, skal drives af el.

Det er ambitiøst, men nødvendigt, siger plandirektør i Movia, Per Gellert: -Klimakrisen er reel, og der er opbakning politisk, folkeligt og blandt virksomhederne til en ambitiøs klimaindsats. Det gælder ikke mindst i en række kommuner, hvor introduktionen af nulemissionsbusser, der hverken udleder CO2, NOx eller partikler, faktisk er gået hurtigere end forventet.

-Derfor – og fordi Movia som en offentlig virksomhed har et ansvar, foreslår vi nu en række endnu mere ambitiøse mål end dem,

Med ambitiøse miljømål og -krav i vores kontrakter er Movia med til at sikre, at den kollektive transport påvirker både det lokale miljø og det globale klima mindst muligt.

Læs mere på www.moviatrafik.dk

vi aftalte i vores seneste trafikplan fra 2016, siger han og nævner, at flere kommuner har investeret i klimavenlige busser, og at en del af dem faktisk drives på el.

Et kommunalt dilemma Men selvom det på mange områder går bedre end forventet, er omstillingen ikke uden udfordringer og dilemmaer. Én af udfordringerne er f.eks., at el-busserne i dag er op til 22 procent dyrere end de dieseldrevne alternativer. Og selvom priserne hastigt er på vej nedad, løser det ikke problemerne her og nu, siger Per Gellert: -Vi står pt i et vadested, hvor el-busserne er en dyrere løsning.

Det stiller nogle kommuner i et svært dilemma, hvor man for at få råd til el-busserne kan være fristet til at skære ned på antallet af afgange. Det vil få den meget uheldige konsekvens, at flere vil vælge at tage bilen, og det er en ond spiral, som forværrer både miljø- og trængselsproblemerne, siger han og peger på den løsning, som de fleste kommuner vælger: -De prioriterer at have mange afgange indtil priserne på el-busser er kommet lidt længere ned.

-Dermed sikrer de, at så mange som muligt benytter offentlig transport, men må så til gengæld acceptere, at transporten ikke sker på den allermest miljøvenlige måde. I Movia mener vi, at det er den rette prioritering, men vi håber også, at man fra statslig side er villig til at støtte omstillingen i en årrække. Det har man gjort før i forbindelse med montering af partikelfiltre og katalysatorer på busser i København og på Frederiksberg. Det ville selvfølgelig være den allerbedste løsning i forhold til at få den grønne omstilling hurtigt videre, siger Per Gellert.

Bus Rapid Transit – en oplagt mulighed En helt anden, men relateret udfordring, som Movia adresserer i sin mobilitetsplan, er den forventede befolkningstilvækst frem mod 2030 i hovedstadsregionen. Den er på ikke mindre end 120.000 personer.

Det vil i sagens natur generere et større behov for transport, hvorfor kommuner og regioner i disse år bygger letbane og metro. Movias mobilitetsplan peger på de såkaldte BRT-linjer som et nødvendigt og oplagt supplement til netop letbane og metro.

BRT er et internationalt anerkendt mobilitetskoncept, der står for ”Bus Rapid Transit” – og hurtighed er netop, hvad der er brug for, siger Per Gellert: -Der er tale om et klimavenligt mobilitetskoncept designet til

moderne byer, som bedst kan betegnes som tog på hjul. Linjerne kører med mange afgange i timen, kan rumme 2-300 personer pr. enhed og kører i egne vejbaner med forrang i lyskryds, så kø-kørsel helt undgås. Og så kører linjerne på el, så der hverken udledes støj, CO2 eller partikler.

Dermed er BRT-linjerne i realiteten et supplement til letbane og metro – men løsningen er væsentlig hurtigere at etablere og desuden meget billigere. Faktisk siger erfaringerne, at BRT-linjer i anlægspriser koster 60 mio. pr. km., mens letbaner koster i omegnen af 240 mio. kr. og metrobaner hele 1,5 mia. kr.

Dertil kommer, at BRT-linjer kan anlægges på bare fire til seks år, mens de tilsvarende tal for letbane og metro er henholdsvis otte til ti og 12 til 16 år.

-Ud fra netop den nye klimalovs målsætning om 70 pct. CO2 reduktion i 2030, anlægstid og pris peger vi på BRT-linjer som en rigtig god mulighed, der bør indgå i det videre arbejde med at få flere til at stille bilen, og dermed bidrage til en mere bæredygtig transport, lyder det fra Per Gellert.

Per Gellert, plandirektør Movia. Foto: Ulrik Jantzen.

VI HOLDER DANMARK KØRENDE!

Lastbilerne fylder på de danske veje, og det er der en god grund til. For når lastbilerne hver dag kører mange tusinde kilometer, så er det for at fragte varer til supermarkederne og industrivirksomhederne, så Danmark kan holdes i gang.

ITD er brancheorganisation for vognmænd samt transport- og logistikvirksomheder.

Lyren 1 DK-6330 Padborg www.itd.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Den nyligt lancerede IVECO S-Way NP er en videreudvikling af IVECOs Stralis NP, som er den første gasdrevne lastbil på markedet. S-Way NP forventes på de danske veje i foråret 2020.

15

Det bæredygtige og prisvindende modelprogram, IVECO Daily Blue Power, blev i år lanceret i nye udgaver.

Serien tilbyder en række bæredygtige og effektive transportløsninger til person- og godsbefordring i byerne.

Den blev i 2018 kåret til Årets Varebil i både Danmark og Europa.

GAS GØR DEN TUNGE TRANSPORT GRØNNERE

Både naturgas og i endnu højere grad biogas udgør et miljøvenligt alternativ til diesel og vinder frem i det meste af Europa. Danmark halter efter på grund af få fyldestationer, en høj energiafgift på gassen og en høj grøn ejerafgift på varebiler. Ting der tilsammen bremser et grønt skifte i transportsektoren.

Af Peter Klar

F

or IVECO begyndte den grønne omstilling allerede i 1996, da bilproducenten gik i gang med at bygge de første gasdrevne køretøjer. I dag tilbyder IVECO sine kunder et bredt udvalg af fabriksnye gasdrevne transportløsninger fra større varebiler på 3,5 ton til store lastbiler på 50 ton til kunder over hele Europa. ”Gas er en god teknologi til at skabe transition fra fossil til bæredygtigt brændsel,” siger Morten Iversen, Nordic Sustainability Manager hos IVECO. Flydende gas vinder frem som drivmiddel i tunge køretøjer over hele Europa, for gas kan både levere stor trækkraft, lang rækkevidde og et grønnere CO2-aftryk – ikke mindst når det drejer sig om ”grøn” gas i form af biogas fremstillet af husdyrgødning.

Gas-forbrændingsmotorer larmer halvt så meget som dieselmotorer. Partikelforureningen er op til 96 procent lavere end diesel, og afhængigt af om der tankes fossilgas eller biogas, reduceres CO2udslippet betragteligt sammenlignet med diesel som drivmiddel.

Biogas giver grøn CO2 EU har i sit direktiv (EC 2018/2001, side 97) om vedvarende energi sat standardbesparelsen ved at køre med biogas til 179 procent i forhold til den CO2, der kommer fra diesel. Det handler om effekten på klimaet ved at skifte fra fossil til fornybar energi. Den positive klimaeffekt opstår dels ved, at den aktive drivhusgas metan fra gylle fjernes, så den ikke påvirker atmosfæren, dels ved at valget af biogas fortrænger fossil CO2 fra diesel. Ifølge EU-direktivet har metan som drivhusgas en effekt, der er 25 gange kraftigere end CO2. ”Når du forbrænder gas, kan du skabe energi, fremdrift eller varme. Ved at skabe fremdrift, som vi gør, forhindrer du samtidig, at det fossile bliver brugt til det. Derfor bliver den såkaldte ”well to wheel” (fra kilde til hjul, red.) beregning så positiv, som EU’s standardværdi udtrykker. Al forbrænding, der indeholder kulstof, vil skabe CO2, men IVECOs pointe er, at vi ved at vælge biogas som drivmiddel får grøn CO2 og ikke sort CO2.”

Danmark halter efter Danmark halter imidlertid efter resten af Europa, når det gælder udbredelsen af gas til transport. Pt. er der 17 gasstationer i Danmark, og der er planer om fire nye stationer i Tønder og Aabenraa. I Tyskland er der mere end 880 gasstationer.

”Hvis Danmarks skulle have samme dækningsgrad som Tyskland, skulle vi have omkring 90 stationer, så vi er bagud. Danmark har i mange år insisteret på, at elbiler har været den rigtige vej for alle slags transport og har derfor ikke prioriteret biogas, selv om resten af Europa har set store muligheder i gassen.”

Cirka 22 procent af gassen i det danske naturgasnet er grøn biogas, og via et certifikat-system, som det også kendes fra køb af grøn strøm, tanker gasbiler i Danmark 100 procent biogas: for hvert kilo gas tanket, fødes systemet med tilsvarende mængde biogas.

Afgift er en hindring I Danmark er det en barriere for udbredelsen af biogas som drivmiddel, at den grønne ejerafgift, som i praksis er en energiafgift, er markant højere på gasdrevne biler end på dieselbiler.

På grund af biogassens høje energiindhold kan en varebil på gas koste 23.000 kroner om året i grønafgift, mens en tilsvarende varebil på diesel kun koster 8.000 kroner. ”Det kan være svært for et transportfirma at turde tage det valg i en branche, hvor de arbejder med lave fortjenester. Men sektoren skriger på hjælp til at omstille sig. Både fordi det vil være godt for klimaet, og fordi det er godt for forretningen, når kunder ved, at de handler med et bevidst og klimavenligt firma,” siger Morten Iversen.

Efterlyser initiativer Han efterlyser gas-venlige danske initiativer som dem, man i disse år ser andre steder i Europa. I Tyskland er gasdrevne køretøjer på over 7,5 tons fritaget for motorvejsafgift i to år. Der ydes 12.000 EUR i tilskud til køb af gas/el-drevne lastbiler- og flere steder i Europa er der planer om nye gastankstationer langs de største hovedfærdselsårer.

Regeringen’s partnerskaber med 13 danske erhvervssektorer, der skal give bud på nedbringelse af CO2-udledningen i Danmark med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, giver IVECO mulighed for at byde ind med løsningsforslag inden for landtransportsektoren.

Skal være gevinst at blive grøn Som gasteknologien har udviklet sig, er udfordringen nemlig ikke gasbilernes rækkevidde, performance eller komfort, men de høje afgifter og for få gastankstationer i Danmark. Med etableringen af en gasstation for flydende gas i Neumünster lige syd for den danske grænse, er dieselafgifterne fra Padborgområdet under stort pres, fordi

stigningen i den europæiske gasbil-flåde gør det mindre attraktivt at søge over den danske grænse for at tanke billig diesel på vejen til de nordiske lande. Samtidig lægger danske transportører allerede nu ordrer på gasbiler til tankning i Tyskland med efterfølgende distribution i Danmark og kørsel ud i Europa for at kunne klare sig i konkurrencen med udenlandske distributører.

En del af denne flåde udflages til Tyskland pga. tilskudsordningen, og Danmark mister indtægter på flere fronter som moms, vejbenyttelsesafgift, brændstofafgift. ”I sidste ende vil det handle om, hvor attraktiv teknologien er for de mennesker, der skal træffe valget. Det skal både være økonomisk rentabelt og konstant give forbedringer i effektivitet, sikkerhed og komfort. Derfor er vores gaskøretøjer topmoderne med alt inden for infotainment, udstyr, sikkerhed og connectivity, så fabrikken kan spore fejl på bilerne 24/7. Det må ikke føles som et tab at blive grøn.

Det skal være en gevinst. Vil vi have et grønt skifte, er der brug for langsigtede ændringer, der giver tryghed og stabilitet i sektoren og villighed til at gøre de investeringer, der skal til.”

IVECOS målsætning er at transportere mere og forbruge mindre. Seks forskningscentre arbejder kontinuerligt på udvikling af køretøjer, der bruger alternative brændstoffer.

IVECO markedsfører på nuværende tidspunkt køretøjer, der drives af biogas, fossilgas, biobrændsel og el. Samtidig kører IVECO forsøg med hybriddrevne køretøjer, ligesom det nylige samarbejde med Nikola om brintdrevne lastbiler i Europa og USA forventes at give markedet adgang til endnu mere bæredygtighed inden for en kort årrække.

Læs mere på www.iveco.com

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY EL-LADCYKEL KAN ERSTATTE EN TREDJEDEL AF VAREBILERNE

Med plads til en europalle og en lastevne på 150 kg forventer den europæiske cykelbrancheorganisation, CIE, at Laplandar el-cyklen og lignende modeller, kan blive en seriøs og miljøvenlig konkurrent til mange varebiler.

Af Frank Ulstrup

I

følge den europæiske cykelbrancheorganisation CIE, vil el-ladcykler i de kommende år overtage en stor del af den bykørsel, som varevogne og mindre lastbiler står for i dag. Helt konkret peger beregninger på, at op mod en tredjedel af de to millioner varebiler, der hvert år sælges i EU, kan erstattes af det miljøvenlige alternativ.

Det er et fremtidsperspektiv, der glæder - men ikke overrasker dansk/norske Jochum Kirsebom, som netop har lanceret Laplandar - en helt ny type el-ladcykel, der er målrettet erhvervslivet: -Det er jo blevet et forbrugerkrav, at de virksomheder, vi handler med, opfører sig ansvarligt i forhold til miljøet. Derfor tror jeg, at rigtig mange firmaer vil være interesserede i at skifte nogle af deres varebiler ud med et mere miljøvenligt alternativ, som tilmed er meget billigere i drift. På den måde gør de noget konkret og virkningsfuldt for miljøet, og signalerer det samtidigt tydeligt til deres omgivelser, siger han.

Større lastevne og stabilitet Det sidste må i høj grad siges at være tilfældet med Laplandar el-cyklen, der skiller sig ud på flere måder. Den er for det første robust bygget med solide plade-baghjul og kraftige konstruktioner hele vejen igennem.

Og så er den for det andet den eneste el-ladcykel herhjemme, der har ladet placeret bagpå.

Om det valg siger Jochum Kirsebom: -Når man normalt placerer ladet foran, er det fordi cyklerne typisk er beregnet til transport af børn, som man gerne vil kunne snakke med under vejs. Men, det er ikke den bedste løsning rent teknisk. Ved at placere ladet bagpå, opnår vi meget større lastevne og stabilitet. Har man ladet bagpå, kan man også laste i højden, hvilket selvsagt ikke er muligt på en traditionel ladcykel, siger han og fortæller, at mange af design-ideerne faktisk kommer udefra: -Vi gør egentlig bare, som man altid har gjort i Asien, hvor der er meget større tradition for at anvende cykler til godstransport. Det nye er, at vi har udstyret cyklen med et batteri og tilpasset den europæiske forhold, så ladet f.eks. passer til en europalle. Resultatet er en meget solid og klimavenlig elcykel, der kan komme sikkert frem i al slags vejr.

Book en prøvetur At cyklen er solidt konstrueret understreges af, at de bærende dele, rammen og ladet er fremstillet i EU og baghjulene sågar på en bilfabrik.

Og vil man have bevis for, at 150 kg på ladet plus cyklistens egen vægt ikke er noget problem for Laplandar, er der faktisk kun en ting at gøre, siger Jochum Kirsebom: -Vores koncept er, at man går ind på laplandar.com og booker en test-tid. Så kommer vi vederlagsfrit ud med cyklen, så man kan tage

-Det er jo blevet et forbrugerkrav, at de virksomheder, vi handler med, opfører sig ansvarligt i forhold til miljøet Jochum Kirsebom

en tur og kikke den efter i sømmene, lyder det fra Jochum Kirsebom, der også har andre grønne produkter på sit CV. Eksempelvis var det for år tilbage ham, der udviklede og markedsførte de batterifri magnetcykellygter, Reelight, som omkring 40 procent af landets cykler nu er udstyret med. Og Jochum Kirsebom kan faktisk også tage en del af æren for de sikre og miljøvenlige cykelindkøbsposer, der bærer navnet Copenhagen Bags.

Vi har et ansvar Dermed er Laplandar indtil videre kronen på værket i en serie af iværksætterier, der alle har haft miljøet i fokus. Det har været et helt naturligt valg, siger hovedpersonen: -Naturen har altid betydet rigtig meget for mig, og hvis jeg skal være lidt grov, synes jeg, vi er ved at voldtage den. Jeg mener, vi skylder vores børn og børnebørn at tage bedre vare på planeten, og den indstilling har alle mine projekter været gennemsyret af. Kan jeg bare gøre en marginal forskel, er jeg glad, siger Jochum Kirsebom, der er vokset op i Norge.

Han mener selv, at den storslåede natur og teltturene i fjeldet har påvirket hans syn på naturen: -Jeg er opdraget med respekt for naturen. Når vi pakkede vores telt sammen og forlod lejrpladsen skulle det ikke kunne ses, at vi havde været der. Det synes jeg er en god indstilling, som jeg håber kan udbredes på samfunds- for ikke at sige globalt plan. Og kan mine ideer være med til bare at give et lille nøk i den rigtige retning, vil jeg som sagt være glad.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

GRØN OMSTILLING OG HURTIG MAD GÅR HÅND I HÅND

Friskhøstet salat dyrket i restauranten er nyeste tiltag i fastfood-kæden Sunset Boulevard, der også er i fuld gang med at reducere engangsplastik og unødvendig emballage.

Af Peter Klar

D

er er ingen modsætning mellem fastfood og miljøvenlighed, tværtimod, mener den danske fastfood-kæde Sunset Boulevard.

Gennem 2019 har Sunset Boulevard taget en række grønne initiativer, der skal gøre forretningen mere bæredygtig og bidrage til den grønne omstilling. Senest har Sunset Boulevard givet sig i kast med den moderne dyrkningsmetode ’Vertical Farming’, hvor de dyrker og høster deres egen salat direkte i restauranterne.

Det hele foregår i et lille væksthus inde i restauranten, så gæsterne kan følge med i processen fra de første spirer, til den friske salat høstes, umiddelbart inden den serveres i en frisklavet burger.

I første omgang har Sunset Boulevard etableret vertical farming i sin restaurant i Ballerup, men håbet er at udbrede konceptet til hele kæden, der tæller 44 restauranter i Danmark og en restaurant på Færøerne.

Bæredygtig friskhed ”Det her er endnu et skridt på vores bæredygtighedsrejse, som kun lige er begyndt. Med dette initiativ sætter vi en helt ny standard for friskhed og for bæredygtighed. Det giver mindre transport og mindre vandforbrug, end hvis salaten var dyrket på traditionel vis udenfor.

Og så giver det meget mere friskhed og smag,” siger Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard.

Salaten bliver dyrket under LED-lys, uden brug af pesticider eller jord og med et minimalt forbrug af vand. ”Vi ser det her som et håbefuldt spring for miljøet og den måde, vi i fremtiden skal producere vores salater og grønt på. Vores ambition er hele tiden at tage et større ansvar for miljøet, og det er bestemt sandsynligt, at den enkelte restaurant fremover selv planter, gror og høster deres salat og grønt i eller ved restauranten,” siger Jens Broch.

Friske råvarer året rundt Konceptet er udviklet af den danske virksomhed Nextfood, og i Nextfood glæder de sig over, at Sunset Boulevard ønsker at bruge virksomhedens fødevareteknologi til at gøre restaurantens mad mere bæredygtig. ”Ved at dyrke salat og grønt i restauranten er gæsterne hos Sunset Boulevard sikret helt friskhøstede råvarer året rundt. Samtidig er det muligt at dyrke særligt lækre sorter, som ikke tåler den lange transport og opbevaring, som grønt ellers udsættes for. Vi er begejstrede

over, at Sunset Boulevard går forrest i at løse de store udfordringer i fødevareforsyningskæden og har visionen til at være med som den første fastfood-kæde,” siger Rasmus Bjerngaard, direktør og medstifter, Nextfood.

Til kamp mod engangsplastik Som den første fastfoodkæde i Danmark er Sunset Boulevard ligeledes aktivt i gang med at udfase engangsplastik. I marts erstattede Sunset Boulevard plastikbestik med træbestik og fjernede plastiklåg og sugerør for spisende gæster i restauranterne.

Sunset Boulevard har sagt farvel til 3 mio. sugerør, 3 mio. sodavandslåg, 150.000 plastik salatbakker, 150.000 plastikknive, 150.000 plastikgafler og 150.000 plastikskeer om året.

Ifølge EU stammer 17 procent af det plastikaffald, der forurener Middelhavet, fra engangsservice. EU har varslet et forbud mod engangsartikler i plastik, men Sunset Boulevard vil ikke vente på, at det træder i kraft. ”Vi har også fulgt udviklingen og set, hvordan plastik forurener miljøet og havene. Vi ser ingen grund til at sidde på vores hænder og vente på, at andre træffer beslutninger, vi er klar til selv at træffe allerede nu. Dette er blot en start, og vi forventer at fortsætte udfasningen af plastik på mange andre fronter i vores restauranter, i takt med at der udvikles nye, mere miljøvenlige materialer,” siger Jens Broch.

I første omgang vil drive in-kunder stadig få sugerør og sodavandslåg i plastik, men Sunset Boulevard arbejder på at finde løsninger til bilister, så plastiklågene og plastiksugerørene kan udfases 100 procent.

Minimerer emballagemængde Indsatsen mod en bæredygtig omstilling rammer også emballage. I juni fjernede Sunset Boulevard 1,1 mio. låg til æsken på de Hereford- og Brioche-burgere til gæster, der får maden serveret i restauranterne. ”Det er stadig praktisk, at gæstens mad er pakket forsvarligt ind, når man eksempelvis skal have den med i sin bil. Ved at differentiere mellem dine-in og take-away, sikrer vi, at vi ikke bruger flere ressourcer end højst nødvendigt og dermed minimerer affaldsmængden.” ”Vi har alle et ansvar for miljøet og den påvirkning, vi har på klimaet. Sunset Boulevard har som en større dansk virksomhed selvfølgelig også et ansvar Vi gør os ingen illusioner om konstante rækker af kvantespring, men ønsker at fortsætte arbejdet med mere miljørigtige løsninger, i takt med at de udvikles, og vores evne til at implementere dem styrkes,” afslutter Jens Broch.

Dette er blot en start, og vi forventer at fortsætte udfasningen af engangsplastik på mange andre fronter i vores restauranter, i takt med at der udvikles nye, mere miljøvenlige materialer Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er en 100% dansk ejet virksomhed med 44 restauranter landet over samt en på Færøerne.

Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996.

Læs mere på www.sunset-boulevard.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Kunstnerkarreen i Ørestad.

Nyt boligbyggeri i København, som er DGNB-certificeret til DGNB guld med fokus på bl.a. indeklima, sundhed og udearealer.

GRØN OMSTILL OPSTÅR I TVÆR

Ved at tænke tværfagligt kan man kortslutte den traditionelle tankegang og komme med innovative løsninger. Det gø både tænker klimadebatten internt i virksomheden samt hjælper kunderne med de rette løsninger, så det grønne aftry Af Pia Bundgaard Hansen

H

vert år står Sweco på verdensplan bag mere end tusindvis af forskellige byggerier fordelt på 70 lande. Byggerierne er præget af, at jo mere der kan optimeres, jo mere bæredygtigt bliver byggeriet i sidste ende. En tværfaglig arbejdsgruppe, der er generator for nye ideer hos Sweco, har netop udarbejdet et værktøj, der er ved at blive implementeret. Værktøjet screener alle aspekter af bæredygtighed 360 grader rundt om byggeriet - allerede inden det tager form.

-Hos os møder du ingeniører med stort I, og arkitekter med stort A, og sådan skal det være. Ingen skal gå på kompromis med deres faglighed, men det bliver rigtig interessant, når vi sætter faglighederne sammen, for så spirer bæredygtigheden frem , forklarer Dariush Rezai, der er CEO hos Sweco Danmark, som lige nu er den rådgiver i Danmark, der står bag flest DGNB-certificeringer og præcertificeringer indenfor bæredygtighedsstandarden DGNB – en bæredygtig certificering, der vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligeværdigt.

Dariush Rezai, der er CEO hos Sweco Danmark.

Danske standarder for FN’s 17 verdensmål Som en del af et tværfagligt partnerskab er Sweco blevet udvalgt til at udvikle et nationalt udgangspunkt for, hvordan Danmark som nation kan måle på FN’s 17 bæredygtige verdensmål. Projektet ”Vores Mål” betyder også, at den danske befolkning skal have et endnu bedre kendskab til verdensmålene. Danskerne bliver inviteret med i workshops, debatter og events. ”Vores Mål”, der løber frem mod sommeren 2020, er det første af sin art i verden. Det er første gang nogensinde, at en nation udvikler

egne indikatorer for, hvordan der måles på FN’s 17 verdensmål og 169 delmål. Som en del af projektet skal partnerskabet bag Vores Mål udarbejde tre rapporter. Rapporterne vil konkret indeholde minimum 169 danske indikatorer - minimum 1 for hvert delmål - der er relevante at måle på i Danmark. De tre rapporter samles i en rapport, som overrækkes til Folketinget i juni 2020.

-Det er et fantastisk og vigtigt projekt, som vi fra Sweco er utrolig stolte af at bidrage til. Som en del af partnerskabet har vi her en enestående mulighed for at præge udviklingen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning, og som Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed ser vi frem til at bidrage med vores viden og ekspertiser indenfor bæredygtig udvikling af verdens byer, siger Dariush Rezai.

Klimaet er værd at investere i Det er netop gennem arbejdet med at løse opgaver for kunderne, at Sweco er med til at sætte det største grønne klimaaftryk, men internt i virksomheden står den grønne omstilling højt på dagsordenen. En dagsorden som Dariush Rezai opfordrer endnu flere virksomheder til at tage del i og være villig til at betale for.

For er der noget, som frustrerer Dariush Rezai, er det, når den danske klimadebat taber højde og munder ud i, at det ikke må koste noget for samfundet, for forbrugerne og for virksomhederne: -Hvis en værdi ikke må koste noget, så skal man måske spørge sig selv, om det reelt er en værdi for virksomheden. Jeg mener ikke, det er nødvendigt at studere stakkevis af regneark for at tage nogle klimavenlige beslutninger, der kan være med til at påvirke andres

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

UN17 Village opføres på den sidste byggegrund i Ørestad. Projektet implementerer som det første nogensinde konkrete løsninger på samtlige af FN’s verdensmål i ét samlet byggeprojekt.

Foto: TMRW.

Nørrestrand er et af Danmarks største natur- og byudviklingsområder nord for Horsens. Her arbejder Swecos arkitekter, landskabsarkitekter, vejingeniører, regnvandsspecialister, geoteknikere og biologer på at designe en helt ny landskabsby, hvor alt fra klimatilpasning til biodiversitet og forskellige familieformer er tænkt sammen i ét projekt.

LING RFAGLIGHEDEN

Den Blå Kant - klimasikring af Svendborg Havn. Projektet er aktuelt Danmarks største klimasikringsprojekt

ør de hos Sweco, der yk bliver størst muligt.

valg og efterspørgslen i samfundet. Hos Sweco betaler de fx gerne lidt ekstra for, at de ansatte primært kører med eldrevne taxaer.

-Det handler jo også om, at de valg, vi træffer på baggrund af vores 800 medarbejdere i København, og snart i resten af landet, er med til at motivere andre. Når vores ansatte bruger de eldrevne taxaer, så er vi med til at styrke en efterspørgsel i samfundet og dermed styrke markedet for mere klimavenlig transport.

Det er heller ikke et tilfælde, at Swecos hovedkvarter ligger lige ved en metrostation, for det skal være med til at fremme medarbejdernes valg af den mere klimavenlige offentlige transport.

-Jeg valgte også at indføre en kødfri dag om ugen i vores kantiner.

Nogle af vores medarbejdere skulle lige fordøje den beslutning, men er ved at vænne sig til, at der så er fisk på menuen. Jeg har bedt køkkenchefen i kantinen om at bruge besparelsen fra den kødfri dag på at købe mere bæredygtigt kød til arbejdsugens andre fire dage, forklarer Dariush Rezai.

En arbejdsgruppe hos Sweco med fokus på klima har også selv investeret energi i at finde ud af, hvordan de kan sikre grøn el i deres bygninger samt at se på, om medarbejdernes pensionsopsparinger kan blive mere grønne.

På alle kontorer står der desuden skraldespande med fire rum til affaldssortering.

-Jeg mener, at vi alle kan gøre en forskel, fordi den bæredygtige tankegang handler om at bryde nogle vaner og sætte nye standarder. Så det giver faktisk mening i det store billede, når miljøbevidste danskere gider samle skrald i havnen; for den stærkeste drivkraft i den grønne omstilling drives af befolkningen og deres kultur, siger Dariush Rezai,

der understreger, at det netop er folkestemningen, der for alvor har skubbet gang i klimadebatten her i Danmark.

Ledelsen skal skabe værdierne Dariush Rezai er ikke i tvivl om, at arbejdet med den grønne omstilling begynder hos ledelsen i en virksomhed, men at det er medarbejderne, der bærer omstillingen igennem. Ledelsen skal tage ansvaret og udstikke retningen, så den bæredygtige omstilling bliver en værdi på linje med andre. Det handler om, at ledelsen ser sig selv i spejlet og udstikker en ærlig og tydelig kurs, så bæredygtigheden ikke bliver en floskel, men at der sættes en reel ambition.

-Grøn omstilling handler i høj grad om at komme i gang. Lad være med at overanalysere alting, men tag nogle bæredygtige beslutninger; også selv om det koster ekstra. Det betaler sig i sidste ende, siger Dariush Rezai.

Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Virksomheden planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Rådgivningsydelserne spænder vidt - fra store vand- og energiprojekter til effektive og miljørigtige transportløsninger samt udvikling af byer og grønne områder.

Sweco sikrer blandt andet rent drikkevand og sanitet til millioner af indbyggere i Nepal, Bangladesh og Kirgisistan. Sweco ejer desuden den danske tegnestue Årstiderne Arkitekter, som bl.a. står bag Københavns fremtidige bæredygtige boligbyggeri UN17 Village i Ørestad.

FN’s 17 verdensmål bliver danske Partnerskabet bag ”Vores Mål” består af Deloitte, Geelmuyden Kiese, Sweco, Dansk Energi Management, Kraka, RUC og AAU. Partnerskabet er udpeget til opgaven af Danmarks Statistik. Projektet støttes af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden. Bag projektet står 2030-panelet, som er etableret af 2030-netværket, Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål.

Læs mere på www.voresmaal.dk

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

CO2-REDUKTION ER DET NYE SORT I BYGGERIETS GRØNNE OMSTILLING Byggeriet står globalt set for ca. 40% af den samlede CO2 udledning. Heraf står selve opførelsen af bygninger for ca. 15%, mens de resterende 25% sker i forbindelse med driften af de opførte bygninger. Byggeriets udviklingsfokus har indtil nu mest handlet om at nedbringe bygningernes energiforbrug.

Med regeringens mål om at nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning med 70%, inden 2030 er besparelser på varmeregningen ikke længere nok, siger Michael H. Nielsen fra brancheorganisationen Dansk Byggeri, der forudser at byggeriets metoder og materialebrug skal udvikles, hvis branchen skal leve op til fremtidens krav.

Af Kim Forum Jacobsen

S

iden oliekriserne i firserne, har der været fokus på at bygge huse med en god energieffektivitet i Danmark. Det har handlet om varmestyring, isolering og termovinduer - alle tre områder, hvor danske virksomheder markerer sig på de globale markeder. Men god energiøkonomi er ikke længere nok, hvis vi for alvor skal have et mere bæredygtigt byggeri. For at reducere CO2-belastningen, bliver byggeriet nødt til at tage en lang række nye faktorer med i planlægningen af fremtidens byggeprojekter.

“Byggebranchen står over for helt nye krav. Vi har en lang tradition for at kunne regne i kroner pr kvadratmeter byggeri – altså de omkostninger, der er ved at opføre et byggeri. De seneste 20 år er vi blevet fortrolige med at måle energiforbrug pr kvadratmeter byggeri opgjort i kilowatt pr kvadratmeter, og det har ført til, at vi har reduceret energiforbruget i nybyggeriet. Det nye bliver, at vi skal til at måle i CO2-belastning pr kvadratmeter byggeri, og det stiller krav til byggeriets mange og forskellige aktører,” siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, der er ansvarlig for brancheorganisationens bæredygtighedsindsats.

En korrekt beregning af miljøbelastningen ved et byggeprojekt, kræver at man kender belastningen ved produktion og transport af alle råmaterialer, kender belastningen ved selve byggeprocessen og kan beregne levetiden af det færdige hus. Desuden skal mulighederne for at genanvende bygningsdele og materialer ved nedrivning også tælles med. Det er med andre ord meget kompliceret at beregne, men det er ikke desto mindre opgaven.

“Det er en svær proces, men det er også en nødvendig proces, der kan vise sig at være en mulighed for den danske byggebranche,” siger Michael H. Nielsen.

Blandt de muligheder, der kan være for byggeriet og byggeriets leverandører, er udviklingen af nye byggematerialer, som f.eks. trækonstruktioner til etagebyggeri. Men også udviklingen af forretningsmodeller der muliggør genanvendelse bør være et område hvor Danmark kan udvikle løsninger der kan blive til showcases for andre lande.

Bæredygtighed i bygningsreglementet?

Det har tidligere vist sig, at der er gevinster at hente ved at være først med miljømæssige tiltag. Det har man set på energiområdet, hvor virksomheder som Grundfos og Danfoss har udviklet globale teknologier, bl.a. på grundlag af skrappe danske krav til energieffektiviteten i byggeriet. Derfor er Dansk Byggeri også klar til at se på øget regulering som en vej til et mere bæredygtigt byggeri.

“Allerede i 2017 gik vi ind i et arbejde finansieret af Rockwool Fonden for at udvikle en ny, frivillig bæredygtighedsklasse, der kunne

indgå i bygningsreglementet. Arbejdet er faktisk færdigt og lavet til et forslag udarbejdet af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, men den daværende boligminister valgte ikke at lade det indgå i BR18,” siger Michael H. Nielsen.

Forslaget om bæredygtighedsklassen udpeger 10 målbare punkter, der har betydning for byggeriets bæredygtighed. Udgangspunktet er en vurdering af både materialernes og byggeriets miljøeffekt, kombineret med hvor længe en bygning kan holde.

Nye materialer Det øgede fokus på CO2-udledning kræver altså et helt nyt fokus på materialerne i byggeriet. Beton er f.eks. et udbredt materiale i dansk byggeri, men det er kendt at produktionen af beton koster meget på CO2-regnskabet.

“Betonbranchen arbejder meget fokuseret med at nedbringe CO2udledningen ved produktionen. Men beton bliver aldrig CO2-neutralt, så i takt med at kravet om bæredygtighed i byggeriet stiger, vil der helt naturligt komme større fokus på genanvendelse af beton og en større diversitet i forhold til materialer og materialekombinationer,” siger Michael H. Nielsen.

Det betyder ikke, at alle nye huse vil blive bygget i træ, men det vil betyde, at der tilføjes en dimension mere i overvejelserne om materialevalg.

“Det vil påvirke byggeriet fundamentalt, fordi det er hele kæden, der skal kigge på CO2-udledningen. Der vil komme øgede krav til dokumentation, og det vil kræve en masse udvikling og tilvænning. Men i sidste ende, så giver det den danske byggebranche og leverandørerne mulighed for at udvikle løsningerne til fremtidens byggeri - og det kan give nogle kommercielle muligheder,” siger Michael H. Nielsen.

Nye metoder Nye materialer betyder også nye metoder i byggeriet. Her kan den teknologiske udvikling også være med til at skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning. Et godt eksempel er modulært byggeri, hvor bygninger nærmest kan bygges på fabrik, med fuld kontrol over processer og CO2-udledning, og det giver mulighed for at holde styr på bæredygtigheden.

“Byggeriet kommer i de kommende år til at omstille sig til nye metoder. Det vil i høj grad være drevet af kravet om mere bæredygtighed og skift i materialevalg. Men jeg tror også, vi vil se et fokus på bygningernes levetid og mulighederne for at skille dem ad efter endt brug med mulighed for genanvendelse ,” siger Michael H. Nielsen.

Det at bygningen skal kunne genbruges skal tænkes med allerede i design og konstruktionen af bygningen, og det giver nye opgaver for arkitekter og bygherrer, samtidig med, at det åbner op for en helt anden nedrivningsbranche end den, vi kender i dag.

“Det er svært at sige præcis i hvilken retning byggeriet vil bevæge sig mht. til metoder, men det er efter min mening helt sikkert, at det er i vores allesammens interesse, hvis rammereguleringen bliver designet, så den tager sigte på at udvikle byggeriet i en mere bæredygtig retning.

Det har vi set virkede på energiområdet, så det kan også virke her,” siger Michael H. Nielsen.

10 punkter kan beskrive bæredygtigt byggeri Den frivillige bæredygtighedsklasse er et forslag udarbejdet af Sbi i samarbejde med en bred kreds af byggeriets aktører. Målet er at definere faktorer for bæredygtighed i byggeriet.

1. Livstidscyklusvurdering 2. Cirkulær materialeanvendelse 3. Sundheds- og miljøskadelige stoffer 4. Indeklima 5. Totaløkonomi og levetidsomkostninger 6. Værdistabilitet 7. Klimasikring 8. Styring af indeklima 9. Installationernes funktionssikkerhed 10. Byggepladsen Om Dansk Byggeri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 5.700 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 73.000 medarbejdere.

Dansk Byggeris mål er at fremme branchens erhvervspolitiske interesser og medlemmernes arbejdsgiverpolitiske interesser.

www.danskbyggeri.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Foto: Colourbox

22

BÆREDYGTIGE TRÆBROER BOOMER OVER HELE LANDET

Landets kommuner har for alvor fået øjnene op for smukke og miljøcertificerede træbroer. Det er en interesse, der har skabt travlhed hos danske Wood-ways.com, der er én af de største leverandører.

Af Frank Ulstrup

T

ager man en tur på de danske veje og stisystemer, kan man ved selvsyn konstatere at mange af de traditionelle stål- og betonbroer er forsvundet. I stedet er de erstattet med flotte træbroer, der harmonerer med den omgivende natur. Men æstetikken er langt fra den eneste årsag, når kommuner og andre vælger at udskifte stål og beton med træ – selv når det gælder meget store broer. Sådan lyder det fra Wood-ways.com, der har produceret og monteret mange af træbroerne landet over.

-Ud over prisen stræber kommunerne efter en grønnere miljøprofil, og derfor vælger de træ fremfor stål eller beton, siger direktør John Paaskesen, og peger på de bagvedliggende beregninger.

De viser ifølge organisationen Træ, at hver kubikmeter træ, der erstatter andre byggematerialer, reducerer CO2 udslippet i atmosfæren med 1,1 ton. Dertil kommer, at træet i sig selv binder yderligere 0,9 ton CO2. Det er en forskel, der er til at tage og føle på – og det er altså den, der ifølge John Paaskesen betyder mere og mere.

-Træ er det naturlige valg, når løsningen skal passe ind i miljøet, og træ er også langt at foretrække, når det handler om bæredygtighed.

Af samme grund er de fleste af Wood-ways.com’ broer udført i netop træ, lyder det.

Certificeret og innovativ For Wood-ways.com har de miljømæssige hensyn altid været afgørende

Vi tilbyder alle længder, bredder, former og farver, hvad enten det drejer sig om Fodgænger-broer, Materiel-broer eller Træ-stier til både lette og tunge køretøjer.

Wood-ways.com værner om miljøet og tilbyder bæredygtige broer i mere end en forstand.

Wood-ways.com er certificeret efter markedets stærkeste certifikat fra Forest Stewardship Council®. Certifikatet er både dokumentation for sporbar og bæredygtig skovdrift.

Læs mere på www.wood-ways.com

i valg af materialer og produktionsprocesser, fortsætter John Paaskesen.

Faktisk har Wood-ways.com siden 2010 været FSC-certificeret, hvilket betyder, at man lever op til markedets skrappeste miljøkrav og samtidig kan sikre og dokumentere både lovlighed, bæredygtighed og sporbarhed for alle sine produkter. -Vores erfaring siger, at man sagtens kan være miljømæssig ansvarlig uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller æstetik, siger han og nævner, at en vis innovationskraft dog har været nødvendig.

Hårdttræ – hele vejen Tidligere var det eksempelvis kun broernes dæk og værn, der blev lavet i hårdttræ. Anledningen var, at den bærende konstruktion skulle udføres i limtræ, og da hårdttræ ikke lader sig lime på samme måde som blødere træsorter, benyttede man i stedet sibirisk lærk.

Hos Wood-ways.com ønskede man imidlertid at bygge komplette broer i hårdttræ, og begyndte derfor at eksperimentere med forskellige teknikker. Efter noget tid – i 2009 - kom man op med en metode, hvor lag på lag af hårdttræs-lameller skrues og boltes sammen, indtil de udgør en solid brovange. En løsning der naturligvis er eftervist af statiske beregninger. Det var noget af et gennembrud, fortæller John Paaskesen: -Det betyder, at vores broer i dag hele vejen igennem er udført i hårdttræ fra Afrika og Sydamerika, og dermed er helt unikke rent æstetisk. Dertil kommer, at de sorter vi bruger, er ekstremt kompakte i struktur og vægtfylde, og har et højt indhold af naturlige olier. Det

sidste er med til at beskytte træet og overflødiggøre yderligere imprægnering og vedligehold, til glæde for både miljø og ejeren af broen.

Bygges på værkstedet John Paaskesen anslår, at han og hans 15 mand store mandskab har produceret og montere flere end 500 broer landet over. Det tæller alt fra den lille bro på tre meter i længden og til store broer på mere end 30 meter, som selv lastbiler og landbrugsmaskiner kan passere.

-Vi laver i princippet alt fra de mindste til de største broer, som vi udfører med skrid sikring, og i øvrigt designer helt efter kundens ønsker, siger han og fortæller, at broerne produceres hjemme på værkstedet og derefter transporteres til den ønskede adresse. Når broen er vel fremme, funderes den enten på præfabrikerede betonfundamenter eller ved hjælp af jordskruer.

Behov for flere og større broer Frem til 2016 var der bare ti mand ansat i Wood-ways.com. Men derefter eskalerede efterspørgslen, og det var nødvendigt at udvide mandskabet med yderligere fem mand. Og kikker man på tendenserne, er der meget, der tyder på, at det ikke er sidste gang John Paaskesen skal ud og ansætte flere folk. -Der kommer hele tiden mere vand i vores søer og åer, hvilket stiller krav om flere og længere broer. Dertil kommer at der etableres flere og flere supercykelstier, som også stiller krav om bredere og stærkere broer. På den baggrund forventer vi ikke at bliver arbejdsløse lige med det samme, smiler han.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

23

BÆREDYGTIGT KERAMIK BEGEJSTREDE PÅ BUILDING GREEN Ultratynd SaphirKeramik og urinseparerende toiletter fra schweiziske Laufen, tiltrak sig masser af opmærksomhed på Building Green.

Af Frank Ulstrup

D

et var schweiziske Laufen, der tilbage i 1983 opfandt højtryksstøbning af keramik, og dermed revolutionerede produktionshastigheden. Og det var selv samme designvirksomhed, der udtænkte, at et toilet ikke nødvendigvis skulle stå på gulvet, men lige så godt kunne hænge på væggen. Og nu har det schweiziske producent så gjort det igen med to revolutionerende – og ikke mindst miljøvenlige produkter - som man netop har præsenteret på Building Green-messen.

Spørger man salgskonsulent, Anja Aabye, der viste de to produkter frem, kunne hun ikke have ønsket sig mere, når det kommer til opmærksomhed og interesserede spørgsmål: -Vi havde to rigtig dejlige dage, hvor vi bestemt ikke kedede os, siger hun og nævner, at schweizernes frembringelser da også passede perfekt ind i programmet på en messe, med bæredygtighed som tema.

Færre skadelige stoffer Laufens urinseparerende toiletter vakte da også udelt opmærksomhed.

Men ikke fordi virksomheden er den første i verden, der er kommet op med idéen, men fordi – som Anja Aabye formulerer det – at virksomheden er den første, der har gjort installationen lækker at se på.

-Det synes vi i al beskedenhed, vi er sluppet rigtig godt fra, smiler hun og forklarer ideen bag: -Det handler om, at vi som samfund kan opnå en miljømæssig fordel, hvis vi separerer og opsamler urinen ude hos producenten - om man så må sige – i stedet for at sende det hele ud gennem kloakken. -Urinen indeholder nemlig store mængder nitrogen, fosfor og kalium, som der i forvejen udledes alt for meget af – bl.a. i landbruget. Pointen er, at man kan omdanne urinen til gødning - enten lokalt eller få det afhentet til behandling. Derefter kan gødningen erstatte noget af den kunstgødning, som ellers bliver spredt.

Dermed er save!, som toilettet hedder en reel mulighed for at reducere mængden af affaldsstoffer i grundvandet og samtidig spare ressourcer i forhold til rensning af spildevand.

Oplagt i nybyggeri For at toilettet kan fungere, kræves i sagens natur, at et ekstra rør føres frem til badeværelset, så urinen kan sorteres fra i selve toilettet.

Røret leder derefter til en beholder, og eventuelt til et urinbehandlingsanlæg, hvor urinen forvandles til økologisk plantegødning.

Selve anlægget fylder omkring 10 – 15 kvadratmeter afhængigt af udformning.

I den forbindelse lægger Anja Aabye da heller ikke skjul på,

at save! måske ikke er det første, man vil tænke på, når man som lejligheds- eller parcelhusejer skal udskifte sit gamle toilet: -Som det er nu, henvender save! sig mest til økologiske landsbyer, nybyggerier og ved totalrenoveringer af f.eks. boligblokke – netop fordi der kræves et ekstra rør og en tank. Men man kan også forestille sig, at kolonihaveforeninger og andre steder, hvor man selv står for spildevandsafledningen, kunne være interesserede.

-Netop i kolonihaveforeninger vil save! jo give ekstra meget mening, fordi man selv kan anvende den udvundne gødning, siger hun og fortæller, at 100 liter urin resulterer i syv liter flydende økogødning og 93 liter rent vand.

-Vandet er faktisk så rent, så det kan drikkes, selvom de fleste nok vil betakke sig. En mere oplagt anvendelse er at bruge det til f.eks. toiletskyl eller havevanding, siger Anja Aabye og peger på det andet produkt, som Laufen præsenterede på Building Green.

Tyndt, stærkt og miljøvenligt Det drejer sig om håndvaske i den ekstremt tynde, men superstærke SaphirKeramik, som Laufen har udviklet.

Ud over de designmæssige muligheder, som materialet tilbyder, har SaphirKeramik også en række miljømæssige fordele, der berettiger dets tilstedeværelse på en bæredygtighedsmesse.

-Det ser måske en smule skrøbeligt ud med de fine linjer, men er faktisk stærkere end traditionel keramik, siger Anja Aabye og peger på den bagvedliggende pointe: - Fælles gældende for alle typer af keramik er, at det er langtidsholdbart, hvilket betyder, at det i sagens natur også er miljøvenligt, da det sjældnere skal udskiftes. Dertil kommer, at en håndvask i SaphirKeramik, i kraft af materialets styrke er lettere end en traditionel håndvask, og dermed kræver færre ressourcer at transportere.

Som hånd i handske med DGNB Anja Aabye peger selv på, at både save! og de nye håndvaske i SaphirKeramik er oplagte løsninger i DGNB/bæredygtighedscertificerede byggerier. Og med interessen for Laufens produkter på Building Green er hun heller ikke i tvivl om, at udviklingen vil fortsætte.

-Et langt stykke hen ad vejen, kan politikerne jo være med til at gøre løsninger som save! attraktive ved f.eks. at give folk et fradrag, når de selv renser en del af deres spildevand. Men selvom det ikke skulle ske, er jeg ret sikker på, at den generelle udvikling vil resultere i en stor efterspørgsel på endnu mere miljøvenlige produkter, lyder det.

Anja Aabye, salgskonsulent Laufen

LAUFEN fremstiller produkter, der gør det muligt at spare på vores dyrebare vandressourcer.

Derved viser virksomheden sit engagement i at bevare en god balance i naturen. Man lægger derfor vægt på en miljøvenlig produktion, hvor man anvender energi, råvarer, vand m.m. på den mest effektive måde gennem hele fremstillingsprocessen. Denne optimering sætter krav til produktionen, og starter allerede under udviklingen af nye produktkoncepter og deres tekniske udvikling.

Læs mere på laufen.dk

24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Fotokreditering Rasmus Hjortshøj – Coast

Fotokreditering Rasmus Hjortshøj – Coast

CIRKULÆR ØKONOMI ER EN EFTERSPURGT VARE I takt med, at bæredygtighed og CO2-belastning er ved at blive afgørende faktorer for byggeriet, er der øget fokus på cirkulære forretningsmodeller i branchen. Her bruges affald fra byggeriet oftere og oftere som en ressource i nyt byggeri.

I Ørestaden er byggeriet Upcycle Studios netop blevet fuldt udlejet. Det viser at modellen også er økonomisk bæredygtig.

Af Kim Forum Jacobsen

D

en sidste af de 20 boliger, der udgør Upcycle Studios i Ørestaden i København, er netop blevet udlejet. Bygningerne er alle lavet med en meget høj grad af genanvendte materialer og bæredygtige løsninger. At alle boliger nu er udlejet viser, at bæredygtighed efterspørges på markedet, og den kommercielle relevans er vigtig, lyder det fra NREP, der sammen med AG Gruppen er bygherre på projektet.

“Som bygherre er vi selvfølgelig optaget af, om vi kan udleje vores boliger. For uanset hvor meget man brænder for bæredygtighed, så skal vores projekter også være kommercielt bæredygtige. Det har Upcycle Studios vist sig at være, fordi omkostningerne stort set svarer til et konventionelt byggeri i tilsvarende kvalitet, og fordi produktet efterspørges,” siger Rune Kock, partner hos NREP. Ifølge ham er Upcycle Studios et eksempel på en af de retninger

Som bygherre er vi selvfølgelig optaget af, om vi kan udleje vores boliger.

For uanset hvor meget man brænder for bæredygtighed, så skal vores projekter også være kommercielt bæredygtige Rune Kock, partner hos NREP

som fremtidens bæredygtige byggeri kan tage. I forbindelse med byggeriet er der brugt 1.400 ton beton i form af genanvendt byggeaffald fra metrobyggeriet. Der er udelukkende brugt genanvendt glas. Husene er ekstremt energieffektive og med egne solceller.

“Vi har bygget Upcycle Studios efter nogle ret ekstreme principper og strikse retningslinjer for netop bæredygtighed, og det er bare ét eksempel på en retning inden for bæredygtigt byggeri. Samtidig har vi flere og flere projekter med træ og i moduler,” siger Rune Kock, der glæder sig over, at kunderne reagerer positivt på projekterne.

Krævede at arkitekten blev producent Upcycle Studios er tegnet og udtænkt af arkitektfirmaet Lendager Group. Udover at tegne husene, måtte arkitektfirmaet påtage sig den uvante rolle at sikre, at de dele og materialer som husene skulle bygges med, rent faktisk fandtes.

“Vi er selv blevet en slags producerende virksomhed, i hvert fald i partnerskaber, for at kunne realisere vores fælles vision om at bygge bæredygtigt med genbrugsmaterialer og upcyclede materialer,” siger Anders Lendager, direktør i Lendager Group ApS. Det betyder, at arkitektfirmaet f.eks. er gået i partnerskab med en virksomhed, der tager gamle termoruder og sætter dem i nye rammer - simpelthen for at sikre, at de kunne levere til Upcycle Studios.

“Vi samarbejder med en virksomhed, der renser gamle mursten og en vindues-upcycler. Vi har et partnerskab med nedbrydningsfirmaer og f.eks. Metroen, hvor vi har hentet betonaffald til byggeriet. Det er altsammen med til at demonstrere, at der faktisk er forretning i at bruge byggeaffald som en ressource,” siger Anders Lendager, der understreger at Lendager finder materialerne, udvikler innovationerne og så får det produceret gennem partnere.

Visionen er at udvikle bæredygtigt byggeri, der er kostneutralt, dvs. som ikke koster mere end traditionelt byggeri, når man regner alle faktorer med. Kun på den måde kan man, ifølge arkitekten, sikre at byggeriet udvikler sig i en mere bæredygtig retning.

Genbrug af byggematerialer til private Cirkulært byggeri er også en mulighed for private.

Genbyg er en portal, hvor man i 21 år har kunnet købe brugte byggematerialer og -dele.

“Vi ser støt stigende interesse fra de private, der køber på vores site, og har en million besøgende om året.

Så der er klar interesse for den cirkulære tanke hos de private kunder,” siger Jesper Holmberg, direktør og medstifter af Genbyg.

På portalen er de fleste genbrugte bygningsdele og materialer af en meget høj kvalitet, så mange kunder køber genanvendte dele pga. kvaliteten og for at tilføje nogle historiske og bæredygtige elementer til deres hus.

Fakta om Upcycle Studios Adresse: Robert Jacobsens Vej, Ørestad Syd Arkitekt: Lendager Group Ingeniør: MOE Bygherre: NREP A/S, Arkitektgruppen A/S Opført: 2018 Boliger: 20 rækkehuse i tre plan på ca. 185 kvm Samlet areal: 3.911 kvm

www.genbyg.dk

Se vores hjemmeside på www.andersen-erhverv.dk

Tofteengen 6, 3540 Lynge

Hejreskovvej 6, 3490 Kvistgård

Stor erhvervsgrund i Lynge

GRSUAN

LD G

• Området kendetegnes ved store præsentable domicilejendomme og sin stadigt store udvikling • Nem og hurtigt adgang til og fra Hillerødmotorvejen • Central beliggenhed i Nordsjælland • Bebyggelse op til 50% af grundarealet.

SALG

Areal: 77.250 m2 Kontantpris: 520 pr. m2 + moms Kontantpris i alt: Kr. 40.174.000

Sleipnersvej 4, 4600 Køge Til større lager- og transportvirksomheder • Egnes ydermere til større fremstillingsvirksomheder med et betydelig transportbehov • Erhvervsgrund i et af Danmarks største transportcentre • Bedste infrastruktur med direkte adgang til motorveje • Mulighed for udstykning til to grunde.

Hejreskovvej 6, 3490 Kvistgård

Stor erhvervsgrund i Køge i Skandinavisk Transport Center

GRS UN

ALDG

SALG

Areal: 60.000 m2 Kontantpris: Kr. 524/m2 + moms Kr. 31.200.000 + moms

Se vores nye droneoptagel på hjemmesidse en

Rønnekrogen 23, 3400 Hillerød Erhvervsjord på attraktiv beliggenhed i Hillerød • Ligger i Hillerød Vest i 1. række til Hillerødmotorvejen • Erhvervsområde i hastig udvikling og med igangværende opførelse af nye og store erhvervsejendomme • Mulighed for tilskud til lavenergi-erhvervsbyggeri • Bebyggelse op til 40%.

GRSUAN

LD G

SALG

4120

Grundareal: 9.350 m2 Kontantpris: 6.075.000 pr. m2

Hejreskovvej 6, 3490 Kvistgård

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte, Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

Se vores hjemmeside på www.andersen-erhverv.dk

26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FORVANDLER BILDÆK TIL MILJØVENLIGE OG LYDABSORBERENDE UNDERLAG Det er bæredygtigt og cirkulært hele vejen igennem: Først kører man på dem, så går man på dem.

Scan Underlay ApS laver lydabsorberende og bæredygtige trinlydsduge af udtjente bildæk.

VI GÅR HELE VEJEN FOR MILJØET Af Frank Ulstrup

D

er tales og skrives meget om cirkulær økonomi, og om at alt skal kunne genbruges til gavn for miljøet.

I virksomheden Scan Underlay ApS ved Aarhus har cirkulær økonomi imidlertid altid været en hjørnesten.

Her forvandler man nemlig hvert år 400 tons udtjente bildæk til såkaldt lydabsorberende trinlydsdug og gulvunderlag. Dugen kan f.eks. anvendes under en gulvbelægning eller nedstøbes direkte i betondækket, og dermed skåne underboen for overboens trampen i gulvet eller høje musik.

I Skovby udenfor Aarhus upcycler Scan Underlay gummi fra bildæk og fremstiller ACOUSTIC SILENCE serien til gulvunderlag og trinlydsdæmpende dug til indstøb under slidlaget. Alle Scan Underlays produkter er et patenteret gummitekstil, højkvalitetsprodukter med stor lyddæmpende effekt.

Vores innovative trinlydsdæmpende dug og gulvunderlag reducerer effektivt rumstøj og trinlyd mellem etager. Alle vores produkter er velegnede til brug med gulvvarme og holder strukturen i hele bygningens levetid.

Læs mere på scanunderlay.com

Et upcyclet og bæredygtigt produkt Men det allerbedste ved produktet er, at det er upcyclet af et eksisterende affaldsprodukt, og dermed er meget miljøvenligt, siger forretningsudvikler Simon-Victor Bachman Pedersen: –Vi har netop som den eneste lyddugs-producent i Danmark fået udarbejdet en Miljøvaredeklaration, der bl.a. dokumenterer, at vi sparer miljøet for rigtig meget CO2, og undergrunden for en masse gummipartikler, siger han og henviser til, at der i Danmark hvert år kasserer 38.000 tons bildæk. Heraf genanvendes størstedelen, men der har indtil Scan Underlay trådte ind på scenen været en rest, som ingen kunne bruge til noget, og som derfor ikke blev udnyttet.

Det er denne restmængde, som virksomheden nu skaber et miljøvenligt underlagsmateriale med overlegne akustiske egenskaber af.

Man kan ikke undgå at komme omkring billedet øverst i artiklen, Som Simon-Victor Bachman siger: - Vi bliver nød til at provokere lidt, for at fange folks opmærksomhed. I selv nye byggerier træffes mange beslutninger på erfaringer og traditioner i beslutningsprocesser, og dermed kan nye produkter og teknologier have svært ved at få fat, man gør som man plejer, men her appellere vi til at tænke nyt.

Luft og gummi bryder lydbølgerne Trinlydsdugen fra Scan Underlay dæmper i sig selv 19 db – og helt op til 34 db, når den indbygges i en konstruktion. Det er dæmpningsniveauer, der i sig selv er iøjnefaldende: – Mange andre gummiunderlag er lavet af massiv gummi. Det betyder, at lydbølgerne enten reflekteres eller rejser gennem materialet.

I vores dug er der derimod mere end 10.000.000 gummipartikler pr. m2, som opfanger lydsvingningerne og dermed forhindrer, at de passere ned til underboen, siger Simon-Victor Bachman Pedersen og tilføjer, at måtterne på grund af den særlige opbygning også er lettere rent vægtmæssigt. Et forhold, som mange håndværkere sætter pris på.

Kan bruges igen og igen.

Men et er de akustiske og i øvrigt varmeisolerende egenskaber – noget andet er materialets holdbarhed og potentiale for genanvendelse.

Da råmaterialet er bildæk, der er udformet i særdeles slidstærkt gummi, kan trinlydsdugene holde i hele byggeriets levetid, hvorefter de igen kan genanvendes. Dermed er der reelt tale om en cradle to cradle cyklus, der passer fortrinligt ind i ønsket om en mere cirkulær økonomi. I den forbindelse kan Scan Underlays produkter være et element i en bygherres bestræbelser på at gøre et byggeri så grønt som muligt og eventuelt få det miljøcertificeret.

Patenteret og populært For Simon-Victor Bachman Pedersen og resten af hans kolleger i Scan Underlay er der tale om en række fordele, der er så overbevisende, at både teknologien og materialet i dag er patenterede – og desuden storsælger i både ind- og udland -Her i 2019 rundede vi salget af 1 mio. m2, hvilket modsvarer omdannelsen af mere end 150.000 bildæk – og det er vi vanvittigt stolte af! At det på bare 4 år er lykkes at trænge så meget igennem og eksportere til syv lande, understreger jo vores berettigelse og efterspørgslen på miljøvenlige produkter, med høj performance og til den rigtige pris siger han, og peger på FN’s verdensmål som ledestjerne for Scan Underlay. Særligt mål nummer 12, der handler om miljøvenlig produktion, ligger virksomheden på sinde. Og af samme grund benytter Scan Underlay kun naturgas og vindenergi i produktionen.

Dertil kommer verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel: -Vores motto er, at vi vil skabe bedre lydmæssige forhold at leve, arbejde og lege under. Derfor er vi også stolte af, at vores produkter er guldcertificerede af Eurofins i kategorien ”indeklima”. Det betyder kort og godt, at vi kan tilbyde et produkt, der er sundt for mennesker, godt for miljøet og som vi håber kan være med til at inspirere andre, lyder det fra Simon-Victor Bachman Pedersen.

27

Foto: Nicolai Perjesi

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

BYGGERIET SKAL TÆNKE I FLERE GRØNNE BANER

Et nyt livscyklus-mærke, som beskriver en bygnings samlede miljøpåvirkning, og friere udbredelse af den nye viden, som byggeforskningen kaster af sig, er nogle af vejene frem i byggeriets grønne omstilling, mener Konstruktørforeningen.

Af Peter Klar

B

olig- og bygningsejere skal have flere incitamenter til at foretage de energirenoveringer, som klimakrisen og den danske byggemasses tilstand berettiger til, og den nye viden om grønne løsninger, som byggeforskningen løbende kaster af sig, bør være gratis og tilgængelig for alle fagfolk.

Det mener Konstruktørforeningen, som udover at være den største faglige organisation for landets bygningskonstruktører arbejder for højere kvalitet og mere miljøvenlige løsninger i byggeriet.

Behov for livscyklusmærke For at øge bolig- og bygningsejernes motivation for at tænke miljøhensyn ind i nybyggeri eller renoveringsprojekter i højere grad end i dag ønsker Konstruktørforeningen, at Danmark får et nyt livscyklusmærke, der afspejler en bygnings samlede, miljøbelastning i hele dens levetid. ”Vi har brug for et mærke, som ser på hele byggeprocessen fra vugge til vugge, lige fra råstofudvindingen til materialerne og til nedrivning og bortskaffelse,” siger næstformand i Konstruktørforeningen Kirsten Nielsen.

Mærket skal give et mål for bygningens totale CO2- og miljøbelastning. Konstruktørforeningen foreslår, at mærket får flere klasser, og at der følger fordele for bolig- og bygningsejerne med, jo bedre et livscyklusmærke en bygning har.

Vi har brug for et mærke, som ser på hele byggeprocessen fra vugge til vugge, lige fra råstofudvindingen til materialerne og til nedrivning og bortskaffelse Kirsten Nielsen, næstformand Konstruktørforeningen

”En af fordelene er, at jo bedre en bygning er mærket, jo nemmere bliver bygningen at sælge. En anden fordel kunne være, at ejerne får en billigere ejendomsskat, jo højere grad af livscyklusmærket bygningen har. Der skal være et økonomisk incitament for ejeren til at realisere et projekt og søge så god en mærkning som muligt. Det skal ikke bare være et bevis, man kan hænge på væggen og holde skåltaler om, hvilket vil afholde mange fra at gøre noget. De har brug for at kunne se en gevinst for sig. Derfor må vi gøre, hvad vi kan, for at flest mulige bliver bevidste om, hvordan deres bygninger påvirker miljøet. Økonomiske incitamenter kan få mange flere til at gøre noget end i dag, men der må også politisk opbakning til – gerne i form af lovgivning,” siger Kirsten Nielsen.

Genanvendelse af materialer Et livscyklusmærke bør også have fokus på materialers miljøbelastning i hele boligens levetid, hvilket vil øge opmærksomheden på fordelene ved at genbruge materialer. ”Mærket bør derfor også tilskynde til at genbruge byggematerialer, da genanvendte materialer ikke vægter lige så højt i det samlede klimaregnestykke som nye materialer, der sætter et større CO2-aftryk ved fremstilling og transport.”

De nuværende certificerings- og mærkningsordninger, som fremmer miljø- og klimamæssige tiltag i bygninger, mangler ifølge Konstruktørforeningen et fælles fokus, så alle bygninger nemt kan sammenlignes på lige fod. ”Vi ønsker en standardiseret mærkningsordning, der svarer til den varedeklaration, som vi fx har på fødevareområdet. Den skal alle bygninger igennem uanset deres type og formål, og uanset om der er tale om nybyggeri eller renovering.”

Mere energirenovering Introduktionen af et livscyklusmærke er en af vejene til mere energieffektivisering i danske bygninger. Det er stadig for få bygninger, der bliver energirenoveret, og når det sker, mangler der fokus på de energiforbedringer, der batter mest. ”I private boliger er det mest almindelige stadig, at en ejendom bliver energirenoveret i forbindelse med et salg, hvor en ny generation med andre ønsker til boligen rykker ind. Dette betyder at energirenoveringensprocessen går alt for langsomt. Vi er nødt til at øge andelen af energirenoveringsprojekter hastigt, hvis vi som samfund skal leve op til vores forpligtigelser i forhold til klima og miljø”. ”Energirenovering handler både om konstruktion og installation, men for mange projekter har alene fokus på konstruktionen. Mange

klimaskærme får nye vinduer eller ekstra isolering på loftet. Det er da også nemmere at forholde sig til, om vinduet har et eller flere lag glas. Men der er endnu større energibesparelser at hente ved at kigge på vores installationer med el, vand og varme. Det kan fx ske ved at installere varmepumper, der drives af el, som typisk er produceret mere grønt. Her kan vi stadig gøre mange ting, som kan gøre vores boliger meget mere miljøvenlige,” siger Kirsten Nielsen.

Bygge-viden skal spredes Ifølge Konstruktørforeningen sænker det tempoet i byggeriets grønne omstilling, at meget ny viden på området ikke er umiddelbart tilgængelig for alle fagpersoner i branchen. ”I dag ligger meget viden gemt bag abonnementer og betalingsløsninger. Hvis du som projekterende medarbejder i byggeriet har brug for ny viden fra et forskningsfelt, skal du betale for den, selv om en stor del af byggeforskningen sker i regi af universiteter og er offentligt finansieret. Det giver ikke mening, at det skal koste penge, da det begrænser udbredelsen af den viden, der skal øge tempoet i byggeriets grønne omstilling. Derfor foreslår vi, at Danmark etablerer en offentlig og gratis videns-platform, hvor fagfolk har gratis adgang til den viden, de har brug for.”

Konstruktørforeningen (KF) er den største faglige organisation for mere end 9.000 bygningskonstruktører og er også Danmarks største netværk for professionen. KF er også den eneste organisation, som varetager bygningskonstruktørernes interesser og repræsenterer dem bredt, både uddannelsespolitisk, byggefagligt og med løn- og arbejdsvilkår.

Foreningen er dannet og ledet af bygningskonstruktører.

Læs mere på www.kf.dk

28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”Vi skal blive endnu bedre til at få noget fornuftigt ud af det, vi i dag kalder affald,” siger Ole Morten Petersen.

VI TRÆKKER PÅ FREMTIDENS KONTO

Det er ikke kun miljøet og klodens fremtid, der er på spil, men også vores økonomi, velfærd og velstand.

Den erkendelse har sat skub i den grønne omstilling, mener DAKOFA. Af Peter Klar

D

fremtid, men også vores økonomi, velfærd og velstand, der er på spil. ”EU går nu massivt ind i den grønne omstilling og skriver i diverse rapporter og direktiver, at det sker for at sikre den fremtidige konkurrenceevne for europæiske virksomheder. Nye EU-direktiver handler ikke kun om at redde miljøet og verden, men også om at redde virksomhedernes fremtidige økonomi.”

Velfærd og velstand på spil Situationens alvor har givet os FN’s verdensmål, den nye danske klimalov, klimapartnerskaber og EU’s nye Green Deal, der skal gøre EU klima-neutral i 2050.

Ifølge Ole Morten Petersen har det for alvor sat skub i den grønne omstilling, at alle nu kan se, at det ikke kun er miljøet og klodens

Skriften på væggen Flere større virksomheder melder ifølge DAKOFA-direktøren ud, at de har set skriften på væggen. ”De erkender, at hvis ikke de handler ressourcemæssigt forsvarligt, risikerer de at miste konkurrenceevne inden for en overskuelig årrække. Hvis de bliver ved med at trække på jordens ressourcer, som bliver færre og færre og dermed også dyrere og dyrere, så vil de blive overhalet inden om af andre virksomheder, der er smartere og måske har fundet på andre designs eller forretningsmodeller, der er mere bæredygtige. Derfor begynder virksomheder nu at tænke mere over, hvilke råvarer de bruger i produktionen, hvordan deres produkter er designet, og om produkterne kan genbruges eller anvendes igen på en intelligent måde, måske efter udskiftning af enkelte dele. Sådan kan de sikre sig en konkurrenceevne i fremtiden, hvor vi vil se en knaphed på naturens ressourcer.”

et går ikke ubemærket hen, når den amerikanske tænketank Global Footprint Network hvert år afslører, hvornår vi har brugt alle de ressourcer, jorden kan nå at producere det pågældende år. I disse år sker det omkring 1. juli. ”Det vil sige, at vi er seks måneder om at bruge ressourcer for et helt år. Det er en udlægning af vores globale ressource-udfordring, de fleste politikere, forbrugere og virksomheder kan forholde sig til.

Nu står det helt klart for alle, at vi i dén grad trækker på fremtidens konto, hvad angår ressourcer, og behovet for en grøn omstilling er ikke længere til diskussion,” siger Ole Morten Petersen, direktør i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA), en apolitisk organisation for offentlige og private aktører i hele den danske affalds- og ressourcesektor.

Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA) er en selvejende og apolitisk medlemsorganisation og kompetencecenter for hele den danske affalds- og ressourcesektor.

DAKOFA’s ca. 275 medlemmer omfatter bl.a. centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommuner, kommunale og fælleskommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter, affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandører inden for affaldsområdet.

Læs mere på dakofa.dk

En bevidsthedsændring Ifølge Ole Morten Petersen er der blandt både forbrugere, politikere og virksomheder sket en bevidsthedsændring. ”Klimaændringer og andre konsekvenser for kloden af vores ressourceforbrug er blevet mere synlige og nærværende for os. Vi er gået fra at gøre mange små, gode ting i troen på, at det nok skal gå alt sammen, til at indse, at der skal noget meget mere gennemgribende til. Vi sorterer affald, tænker os om, når vi køber ind, og køber mere genbrug, og det er fint, men langt fra nok. Derfor vil vi i fremtiden nok se mere ambitiøse mål og rammebetingelser i bestræbelserne på at gavne den økonomiske og den miljømæssige bundlinje for både virksomheder specifikt og samfundet generelt.”

Fra affald til ressourcer DAKOFA-direktøren forventer, at vi i de næste par år vil se en markant forstærket indsats for at sikre de ressourcer, vi begynder at have knaphed på. ”Der, hvor vi virkelig kan gøre en forskel, er på design og fremstilling af nye produkter. Det kan potentielt løse mange af vores problemer.

Hvis vi fra i morgen kun producerede bæredygtigt, ville vi være godt på vej. Men der går nok nogle år, før det er en realitet.”

Affaldsbranchen kommer til at spille en hovedrolle i den grønne omstilling. ”Vi skal blive endnu bedre til at få noget fornuftigt ud af det, vi i dag kalder affald. Der vil ske noget allerede i 2020, når Danmark får en ny national affaldsplan og en ny affaldsbekendtgørelse, som skal regulere affaldsområdet herhjemme. De to tiltag kan på meget kort tid ændre markant på de ressourcestrømme, vi har i samfundet.

Helt konkret skal vi borgere være endnu bedre til at sortere affald i genanvendelige fraktioner. Og selv om vi gør det godt, vil vi stadig ende med en mængde restaffald, som i dag bliver brændt eller deponeret.

Den skal vi først og fremmest reducere og desuden blive bedre til at sortere i. Det bliver vi i stand til med udvikling af ny teknologi. Således vil flere og flere ressourcer gå opad i affaldshierarkiet, fordi de kan undgås, genbruges eller genanvendes, så de bliver til ressourcer igen.”

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

29

PARTNERSKABER ER VEJEN TIL GRØN OMSTILLING I VANDBRANCHEN Vand er noget af det vigtige i verden. Uden vand intet liv. I Danmark er vi heldige, vi har masser af rent vand i hanen, og vi kan tappe os et glas, lige når vi har lyst. Og sådan skal det blive ved med at være. Regeringen har nedsat et klimapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi, der skal bidrage til at nedbringe CO2-udledningen. Her deltager Danske Vandværker sammen med plastindustrien, affaldsorganisationer og de store, brede erhvervsorganisationer. Partnerskabet giver gode muligheder for at udvikle nye idéer, og som brancheforening byder vi gerne ind med viden om, hvordan den danske drikkevandssektor kan bidrage til den grønne omstilling.

D

anske Vandværker organiserer knap 2.000 især forbrugerejede vandværker samt flere hundrede leverandører af vandteknologi, så vi har rigtig gode muligheder for at bringe vandforsyninger og teknologileverandører sammen, når der skal udvikles energivenlige løsninger til den danske og den internationale vandsektor.

Mere skov skal sikre bedre grundvand Danske Vandværker ser en række muligheder, hvor vandbranchen kan bidrage til den grønne omstilling. Det gælder lige fra ny teknologi til flere naturindsatser, som for eksempel skovrejsning. Flere træer i sårbare indvindingsområder sikrer mere rent drikkevand og bidrager til at optage CO2.

Brug for endnu flere energivenlige vandværker Den grønne omstilling sker også ved, at vi udvikler og etablerer flere energivenlige vandværker. Allerede i dag er der eksempler på topmoderne, energivenlige vandværker – også mindre – som ikke kun er energiforbrugende, men også har egen energiforsyning i form af for eksempel solceller. Det kræver investeringer, og det er vigtigt, at lovgivningen sikrer gode rammer, så alle vandværker har incitamenter til at renovere og bygge nyt. Det skal kunne betale sig at foretage langsigtede investeringer i grøn omstilling uanset størrelsen på vandforsyning.

Vi skal vise vores løsninger Dansk vandforsyning er unik i international sammenhæng, fordi den er decentral og består af mange både mindre og større vandværker.

Samtidig er det unikt, at vi henter vores drikkevand direkte fra grundvandet, hvad man i mange andre lande misunder os. Den position skal vi udnytte til ikke kun at levere rent drikkevand til danskerne, men også til at sikre adgang til rent postevand i bybilledet. På den måde mindsker vi forbruget af flaskevand, der mildest talt ikke er særlig

klimavenligt. Vi viser også vores turister, at det ikke er nødvendigt at købe dyrt vand på flaske, når de ganske gratis kan tappe rent og friskt vand fra vandhanen eller en offentlig drikkevandspost.

En branche fuld af muligheder Den store internationale vandkongres, der finder sted i København til næste år i regi af IWA -International Water Association, bliver et fantastisk udstillingsvindue til at vise, hvordan vores vandforsyning fungerer. Og hvordan vi håndterer alt fra miljøudfordringer til at reducere vandspild og udvikle energivenlige pumper og anlæg. Den danske vandbranche er fuld af muligheder, men det kræver, at vi tænker i innovative partnerskaber og har de rette rammer for innovation. FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling sætter rammerne for, at vi som

forsyningsbranche blandt andet kan være med til at sikre både rent vand og sanitet og samtidig bidrage til, at der etableres bæredygtige byer og lokalsamfund.

Vi skal selvfølgelig reducere energiforbruget og CO2-aftrykket i Danmark, men vi skal i lige så høj grad tænke i løsninger, der kan eksporteres og på den måde være med til at reducere energi- og klimabelastningen globalt. Her kan netop de mange vandforsyninger arbejde sammen med leverandører af vandteknologi om at finde nye løsninger, som kan bruges i både Danmark og det store udland.

Vi har fokus på energi- og miljøvenlig drikkevandsforsyning, så vores børn og børnebørn også har adgang til rent drikkevand.

Danske Vandværker er brancheorganisation for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også flere hundrede virksomheder fra branchens industri og leverandører.

Vi arbejder for en sikker og effektiv vandforsyning til gavn for forbrugerne.

Læs mere på danskevv.dk

30

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VELUX OM ENERGIRENOVERINGER:

”HUSK NU AT BYGNINGER ER TIL FOR MENNESKER!” Hvis mennesket ikke trives i sin bolig, er boligen ikke bæredygtig. Derfor nytter det ikke noget, at man enøjet fokuserer på energi, lyder det fra vinduesproducenten VELUX. Her vil man have mennesket tilbage i centrum.

Af Frank Ulstrup

H

vis mennesket ikke trives i sin bolig, er boligen ikke bæredygtig.

Derfor nytter det ikke noget, at man enøjet fokuserer på energi, lyder det fra vinduesproducenten VELUX. Her vil man have mennesket tilbage i centrum. Meget af det bastante betonbyggeri fra 1970’erne og de store glasbyggerier, der kom til i nullerne, er eksempler på, at man helt har glemt at have mennesket i centrum. Det mener Ingrid Reumert, der er chef for kommunikation og bæredygtighed i VELUX Gruppen. Her har man gennem 78 år været global markedsleder indenfor produktion af bl.a. ovenlysvinduer, og i den forbindelse har man set en del – både godt og skidt.

-Når byggeri bliver revet ned eller gennemrenoveret ’før tid’, er det ofte fordi, man glemmer, at boliger og bygninger er til for menneskers skyld. Vi kan godt frygte, at man i den aktuelle iver efter at ændre bygningers energiforbrug, er ved at glemme mennesket igen, siger Ingrid Reumert og henviser til VELUX årelange erfaring med både boligejere og dansk byggeri i det hele taget.

-Langt de fleste mennesker vil gerne leve ansvarligt og gøre noget for miljøet. Men når det kommer til de bygninger, som vi opholder os i 90 procent af vores liv, så prioriterer de fleste stadig komfort og sundhed over miljø og bæredygtighed. Det er bare sådan, det er, og det gør vi klogt i at tage til efterretning, hvis målet er at skabe reelt bæredygtige bygninger.

For det er nemlig ikke så svært at bygge lavenergiboliger, som ser ekstremt bæredygtige ud på papiret. Problemet er bare, at man ofte ikke har tænkt mennesket tilstrækkeligt meget ind i ligningen og at boligerne for eksempel bliver ekstremt varme om sommeren.

-Umiddelbart ser CO2 regnskabet for sådan et hus jo godt ud, men hvis ingen vil bo i det, fordi der er gået for meget på kompromis med sundhed og komfort, så er vi lige vidt. Så skal bygningen rives ned

I over 75 år har VELUX Gruppen skabt bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget for mennesker over hele verdenen. Produktporteføljen omfatter ovenlysvinduer og -moduler til både skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder og smart home-produkter.

Vores produkter bidrager til et sundt og bæredygtigt indeklima ifm. arbejde og uddannelse, fritid og fornøjelse.

Læs mere på www.velux.dk

eller bygges om, og så er det hele lige pludselig meget lidt bæredygtigt, siger Ingrid Reumert.

Tre faktorer – i balance Fra VELUX’ side peger man derfor på tre faktorer, der bør være i balance for, at et byggeri kan betegnes som reelt bæredygtigt.

Det handler om hvor miljøvenlig driften af selve bygningen er, og om miljøprofilen på de anvendte materialer. Og sidst men ikke mindst, handler det om indeklima og komfort.

-Der tales rigtig meget om de to første faktorer, men desværre knapt så meget om den sidste. Og det er en skam – både fordi det kan lede til sygdom og mindre produktivitet, men også fordi 90 procent af de bygninger, vi har i dag, også vil være her i 2050.

-Alene af de grunde er det enormt vigtigt, at nybyggerier og renoveringer sker på en måde, hvor de menneskelige forhold er en del af bæredygtigheds-ligningen. Der siger vi bare i al stilfærdighed, at vi må kunne gøre det lidt bedre, smiler Ingrid Reumert.

En enestående mulighed Og vil man have bevis for, at der er plads til forbedringer, kan man f.eks. tage et kik i VELUX egen rapport ”Healthy Homes Barometer 2019” Her fremgår det, at et ud af tre børn i Europa, vokser op i en bolig, der udgør en sundhedsrisiko.

På trods af 78 år i byggebranchen kom tallene bag på hele Veluxorganisationen, erkender Ingrid Reumert: -Vi vidste godt, at mange boliger lader en del tilbage at ønske, men at det står så grelt til, kom som en overraskelse. Det må og skal vi kunne gøre bedre, siger hun og understreger, at det er nu beslutningerne skal tages.

-Med regeringens CO2-mål og en kommende klimalov står vi formentlig overfor en omfattende energirenovering af hele bygningsmassen i Danmark. Det er en enestående mulighed for at skabe et grønt og miljøvenligt byggeri, hvor både sundhed og komfort er tænkt ind. Dermed er det også en mulighed for at skabe boliger, der både er miljø- og menneskevenlige – og dermed også bæredygtige på den lange bane.

Ingrid Reumert

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

31

Foto: Henrik Bjerregrav

GRØN OMSTILLING KRÆVER UDDANNET ARBEJDSSTYRKE Når 3F 29. januar slår dørene op for konferencen Vision Danmark, bliver fokus at sikre Danmark en ledende global klimarolle. Og det er faktisk muligt.

Af Michael Fahlgreen

"

Vi kan ikke tale om grøn omstilling, uden at arbejdsstyrken kompetencemæssigt følger med. Der skal ske meget på få år frem mod 2030, for at sikre at erhvervslivet og samfundet kommer i mål med en 70%’s reduktion af drivhusgasserne i Danmark. Og det kommer til at kræve erhvervsuddannede og faglærte i tilstrækkeligt omfang,” indleder formand for 3F, Per Christensen.

Fra store ambitioner til konkret handling At faglærte og ufaglærte udgør en central del af de beskæftigede i grøn omstilling, peger adskillige undersøgelser, tænketanke og vækstteams på. Ifølge Concito udgør faglærte og ufaglærte 70 % af beskæftigelsen i den grønne del af energisektoren. Alt tyder på, at beskæftigelsen vil vokse. For 3F står opgaven og ansvaret lysende klart.

“Det er afgørende at sikre de fornødne kompetencer, og hvis ikke, påpege de nødvendige tiltag for at sikre dem. EUC Syd er eksempelvis allerede godt i gang med at etablere forskellige energiuddannelser, udviklet i sammenhæng med Project Zero - Sønderborgs målsætning om at være CO2-neutral i 2029,” forklarer Per Christensen.

Faglærte fordele og eksportmuligheder På trods af at vi endnu mangler værktøjer, uddannelser og teknologier for at nå det uhyre ambitiøse mål om en 70% CO2-reduktion i 2030, er vi alligevel meget langt fremme med grønne løsninger og grøn teknologi i Danmark - sammenlignet med mange andre lande. Det åbner allerede nu op for et ganske seriøst eksportpotentiale, der blot vil vokse i omfang i tiden fremover.

“Vi er i Danmark ikke alene stærke vidensmæssigt; det er vi sådan set på alle niveauer. Vores faglærte og ufaglærte medarbejdere løser også klart meget komplekse opgaver, og vi har et meget højt “grønt” niveau i Danmark. Det kan vi bestemt høste eksportfordele af, men

kun hvis vi formår at holde niveauet højt,” uddyber Per Christensen og tilføjer ”Hensigten med konferencen i januar er at videndele og sammen bane vejen til de grønne visioner.” Årets Arbejdsplads kåres på konferencen 3F har gennem mange år kåret “Årets Arbejdsplads”, som udpeges på grundlag af en omfattende vurdering af deltagerne inden for seks kategorier: Løn- og arbejdsvilkår, Arbejdsmiljø og sundhed, Uddannelse, Klima og miljø, Samfundsansvar samt Virksomhedens udvikling - og årets kåring finder sted på konferencen.

“Der er en grund til, at det gode arbejdsliv og livslang læring er et verdensmål i sig selv, nemlig mål nummer 8. Det er der virksomheder, som har taget til sig i stor stil, og det kommer både den enkelte, virksomheden og samfundet til gode. Det vil vi gerne honorere,” slutter Per Christensen.

Vision Danmark vil blandt andet sætte fokus på følgende emner: • Hvilke typer job står lige for døren, når Danmark trækker i det grønne arbejdstøj?

• Hvordan får vi kvalificeret arbejdsstyrken i takt med den grønne omstilling?

• Hvordan sikrer vi høj produktivitet og omstilling samtidig?

Her finder du konferencen: • Vision Danmark - 3F’s konference for vækst og godt arbejde • 29. januar kl. 12.30-16.30 • DR Byen, studie 2 Tilmelding på emma.sande@3f.dk

Foto: Claus Bonnerup

Læs mere på www.3f.dk/visiondanmark

32

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

HVIS VI KAN, KAN ALLE! Foto: Büro Jantzen

Reduktionspotentialet er enormt blandt de energitunge danske virksomheder i byggebranchen, der får en nøglerolle i indsatsen for at realisere de danske klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledning i 2030, lyder det fra Danske Tegl direktør.

R

egeringens nye klimapaneler har fået til opgave at bidrage til reduktionen af drivhusgasser i Danmark. Det skal bl.a. ske gennem konkrete forslag til initiativer, der kan indfri regeringens ambitiøse klimamål og identificere relevante barrierer for at nå i mål.

Vi ønsker at tage medansvar Medlem af klimapanelet for Energitung Industri, Gitte Krusholm Nielsen, direktør for brancheorganisationen Danske Tegl, ser et stort potentiale i energieffektiviseringer i hele byggebranchen. ”Hele branchen er interesseret i at være miljø- og energibevidst, og vi ønsker at tage et medansvar, så vi sammen kan sikre, at Danmark når sine klimamål. Vi oplever også en stærk efterspørgsel i markedet,

DANSKE TEGL repræsenterer teglværker og producenter af mørtel og har som sit fornemste mål at fremme det murede byggeri til glæde for både arkitekter, bygherrer, brugere og ikke mindst vores samfund.

Læs mere på www.dansketegl.dk

ligesom det for virksomhederne er en bedre forretning at producere materialer med et lavere energiaftryk,” siger Gitte Krusholm Nielsen.

40 pct. reduktion er nået i teglbranchen Det står faktisk ganske fint til på de danske teglværker, der siden 1990 har reduceret deres energiforbrug med op til 40 pct. og således har indfriet halvdelen af klimamålet om de 70 pct. Der er gennem de senere år investeret i nye effektive teglværker, kul er udskiftet med naturgas, varm røggas genanvendes til tørring af vådt ler og optimeringskataloger er blevet implementeret. Sågar gamle el-pærer, små som store, er udskiftet til LED. Men det stopper jo ikke her.

Hvis vi kan, kan alle andre også Branchen sætter nu yderligere fart på effektiviseringer med henblik på identifikation af yderligere besparelsesmuligheder – til inspiration for hele byggebranchen. ”Vi har plukket alle de lavthængende frugter og skal nu speede effektiviseringerne yderligere op. Det gør vi blandt andet med frivillige brancheaftaler. Teglværkerne har netop indgået endnu en 5-årig frivillig brancheaftale med Energistyrelsen om fortsat energieffektivisering. Det har de seneste år været en stor succes, og teglværkerne har fra 2014-2018 reduceret deres energiforbrug til brænding med mere end 9,5 pct. Hvis vi kan, så kan alle andre også,” siger Gitte Krusholm Nielsen.

Hele værdikæden skal i spil Energitung industri omfatter hovedsageligt virksomheder, der producerer asfalt, cement, tegl, glasuld og glas mv. Sektoren er kendetegnet ved energitunge produktionsprocesser, der kræver megen energi til at opnå de nødvendige fremstillingstemperaturer. Skal branchen kunne realisere de danske klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledning i 2030, kræves en yderligere proces- og produktionsoptimering

Det står faktisk ganske fint til på de danske teglværker, der siden 1990 har reduceret deres energiforbrug med op til 40 pct. og således har indfriet halvdelen af klimamålet om de 70 pct.

Men det stopper jo ikke her Gitte Krusholm Nielsen og et større fokus på byggematerialernes værdikæde. Og så skal materialespild, byggesjusk og byggeskader undgås.

Lang levetid og fejlfrit byggeri sparer CO2 Lang levetid og vedligeholdelsesfrie materialer er godt for både klimaet, pengepungen og miljøet. Derfor skal vi designe og bygge med det in mente. Men når der bliver sjusket, kan det blive en dyr forretning.

En rundspørge blandt 72 eksperter fastslår, at fejl i det murede byggeri estimeres til at koste den danske byggebranche 223.000.000 kroner om året. Det er både spild af gode materialer og arbejdskraft ude på byggepladserne - og koster i sidste ende også på klimakontoen. ”Det er ét af de indsatsområder, hvor byggebranchen både kan spare store millionbeløb og reducere sin drivhusgasudledning mod en beskeden indsats,” siger Gitte Krusholm Nielsen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

33

CERTIFICERET OG FORMSTABILT KEBONY-TRÆ VINDER FREM OVERALT

Norske Kebony forvandler fyr til formstabilt og langtidsholdbart træ med hårdttræs-egenskaber.

Produktet, der sælges i mere end 30 lande, er netop anvendt af arkitektfirmaet RUM ved etablering af Langelands Plads på Frederiksberg.

Af Frank Ulstrup

Virksomhed og teknologi • Kebony-teknologien øger træets stabilitet og sikrer 30 års holdbarhed uden vedligeholdelse. Processen er baseret på infusion af furfuryl-alkohol, der er fremstillet af rester fra majs- og sukkerproduktion.

• Kebony-træ er FSC-certificeret, og indeholder ingen giftstoffer. Det kan dermed bruges og bortskaffes som naturtræ.

• Kebony produceres i to varianter: Kebony-Clear, uden knaster - og Kebony Character med naturligt forekommende knaster.

• Virksomheden er grundlagt i 1997, har hovedkontor i Oslo, og har siden 2011 været aktiv i Danmark.

Kebony har datterselskaber i Sverige og Danmark og en salgsorganisation, der dækker Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA.

Læs mere på www.kebony.dk

D

a Langelands Plads på Frederiksberg blev indviet 3. maj sidste år, var norske Kebony indbudt til arrangementet. Virksomheden har nemlig leveret det træ, som tårne og nedkørsel til den underjordiske parkeringskælder er beklædt med.

For det er ikke en hvilken som helst slags træ, arkitektfirmaet RUM har peget på, forklarer Kebonys country manager i Danmark, Mona Gøtske: -Ud over at Kebony selvfølgelig er FSC-certificeret og Svanemærket, er vores træ også ekstremt formstabilt og langtidsholdbart. Det betyder kort og godt, at det ikke slår sig, som andre træsorter, og at vi kan give en garanti mod råd og svamp på ikke mindre end 30 år.

Bæredygtighed i fokus Miljøvenligt, formstabilt og langtidsholdbart er da også kodeordene, hvis man vil forstå, hvordan Kebony siden grundlæggelsen i 1997 er lykkes med at få fodfæste i 30 lande inklusive USA og Japan.

Alternativet til Kebony er nemlig ofte eksotiske hårdttræs-sorter, som ikke helt kan prale af samme formstabilitet, og desuden kan være svære at fremskaffe med FSC-certificering. Dertil kommer selvfølgelig, at de hårde træsorter produceres i fjerne egne af verden, og dermed skal transporteres langt. Et forhold, der for mange arkitekter ikke rimer særlig godt med bæredygtighed. Således heller ikke for RUMarkitekterne, der har slået stregerne til projektet på Langelands Plads.

-Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at RUM pegede på os som leverandør til et så spændende projekt, siger Mona Gøtske og nævner, at det netop var Kebonys bæredygtige profil med både Svanemærkning og FSC-certificering, arkitektfirmaet lagde vægt på.

Forvandling fra blødt til hårdt Men ud over en træbeklædning, der med årene vil patinere i en flot

sølvgrå nuance, har beboerne på Langelands Plads også fået udsyn til lidt af en bedrift udi træbehandling.

Hvad man ikke kan se med det blotte øje, er, nemlig, at beklædningen er skabt af helt almindelig Skovfyr, der under normale omstændigheder ikke holder længe i det danske vejr.

Tricket er dermed den særlige behandling, som Kebony giver den ellers så bløde træsort, før den sendes ud på alverdens markeder: -Vi imprægnerer og modificerer træet med det biobaserede furfuryl-alkohol, der stammer fra landbrugets høstaffald. Ved at tilføre varme bliver det permanent indpodet i træcellevæggen, og resulterer i en væsentligt forbedret holdbarhed og formstabilitet, siger Mona Gøtske og nævner, at den patenterede teknologi i modsætning til traditionel imprægnering, forandrer træværkets cellestrukturer. Dermed bliver træets evne til at optage vand halveret, og vækstbetingelserne for råd og svamp væsentligt minimeret.

-Dermed er det egentlig en forvandling af hurtiggroet blødt træ til træ med de hårde træsorters karakteristika – og som sagt med en endnu bedre formstabilitet.

Af samme grund er navnet ”Kebony” da også en sammentrækning af ”The Key to Ebony” (”Nøglen til Ibenholt”, red) Markant voksende salg På den baggrund er det altså knapt så mærkeligt, at Kebonyorganisationen med raketfart er gået fra én ansat i 1997 til 114 i dag, og alene i Danmark vækster med omkring 30 procent om året. Dertil kommer, at man ud over Norge, hvor det hele startede, nu også har produktionsfaciliteter i Flandern i Belgien.

- Kebony er meget målrettet gået efter at redefinere standarderne i træbehandlingsbranchen og skabe nye muligheder for træ som et bæredygtigt konstruktionsmateriale. Og det synes vi i al beskedenhed, at vi er lykkes ret godt med, smiler Mona Gøtske.

34

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ET GRØNNERE BYGGERI Miljørigtigt byggeri er ikke noget nyt. Og trenden vokser sig stærkere hele tiden. At arbejde med bæredygtighed i byggebranchen er blevet en hygiejnefaktor og er snart noget, der ikke kan fravælges. Men hvordan kan vi vide, om vi virkelig går et grønne byggeklima i møde i fremtiden? Her fortæller vi alt (eller næsten alt) om Green Building.

Byggesektoren har længe været en vigtig og stor sektor, når det kommer til at reducere miljøpåvirkningen drastisk via relativt små forandringer.

Takket være et EU-initiativ fra 2004-2014 er der i dag et veludbygget system for, hvordan vi gør vores bygninger mere energieffektive, og hvordan vi kan reducere påvirkningen på mennesker og miljø og dermed gå en grønnere fremtid i møde. Begrebet Green building er en fællesbetegnelse for, hvordan byggebranchen, ejendomsejere og andre, der ønsker at effektivisere deres bygninger på en grøn måde, kan samle point gennem forskellige systemer og i forlængelse heraf certificere deres bygninger. Miljøcertificeringen understøttes af en række bedømmelsessystemer, hvor det blandt andet handler om at reducere energiforbruget med mindst 25 % sammenlignet med tidligere eller i overensstemmelse med kravene til nyt byggeri iht. BBR. I Danmark kontrolleres certificeringen af Green Building Council Denmark, hvor hele systemet har åbnet op for certificering af bygninger og lokaler.

Ekspertise – et must Hos Knauf Insulation har vi vores egne eksperter på området, og vi anser det for meget vigtigt at leve op til disse standarder, som giver point til certificeringen. Som en globalt førende aktør inden for isolering er dette en selvfølge. Og vores produkter scorer flotte point i de fleste af disse bedømmelser. Vores ekspert Jean Pierre Pigeolet supplerer: – Det handler ikke bare om bygninger, men også om mennesker.

Hvordan de har det og påvirkes af det miljø, de bor i. Det bliver vi klogere på ved at måle os selv i forhold til de bygningsbedømmelsessystemer, der findes. Vi ser på komfort, indendørsklima, akustik, termisk komfort og så videre. Noget så indlysende som at vores bindemiddel ikke indeholder formaldehyd, er vigtigt på både kort og lang sigt.

Miljøet får det naturligvis godt – menneskerne får det endnu bedre.

Ny viden giver nye muligheder Jean Pierres titel er Products and Buildings Sustainability Manager.

Hans rolle indebærer blandt andet at udbygge den foreliggende viden på dette område både internt og eksternt. De forskellige bedømmelsessystemer kan også give ekstra point til innovative idéer, og der er et helt ekspertteam, der løbende arbejder med disse spørgsmål. Det handler om hele tiden at analysere og udbygge, hvad ny forskning siger om, hvad det vil kræve af fremtidige generationer, hvis påvirkningen af miljøet skal mindskes. Alt sammen for at kunne skabe de bedst mulige løsninger.

– Knauf Insulation har længe gået forrest, når det kommer til bæredygtighed. Vores produktudvikling fokuserer hele tiden på nye løsninger til at imødekomme fremtidens krav. Og kommende generationers muligheder. Her er certificeringssystemet Green building naturligvis en meget vigtig del. I og med at vores produkter opfylder de strenge krav her, kan vi også hjælpe vores kunder med at opnå et mere miljøvenligt byggeri og slutresultat. På den måde tager vi et endnu større ansvar i disse spørgsmål, afslutter han.

Sådan foregår det Hvordan gør man så, rent praktisk, hvis man vil ansøge om en Green building-certificering? Inden for Green building er der otte vigtige kriterier at tage hensyn til: • Energi • Vand • Akustik • Kvalitet af indendørsluften • Indendørstemperatur • Brandsikkerhed • Ressourceanvendelse • Livscyklusanalyse Der findes en række forskellige ratingsystemer for selve pointberegningen, men de tager alle hensyn til de fleste af de otte kriterier. For at

udvikle en mere bæredygtig bygning skal analysen omfatte det hele, lige fra konstruktionsfasen til ibrugtagningsfasen. Naturligvis er der mange fordele, ved at Green Building-certificeringer bliver mere og mere udbredte – en tydelig merværdi for ejendomssektoren, f.eks. i forhold til byggekvalitet, driftsomkostninger, lejeydelser og reduktion af risici (overholdelse af lovgivning). Det starter med en registrering, og så er rejsen begyndt. Processen er forholdsvis enkel, og man vil selvfølgelig helst undgå lange igangsætningstider for begge parters vedkommende. Derfor tager flowet som regel ikke mere end et år.

Hvordan adskiller systemerne sig?

De forskellige systemer har forskellige oprindelser og delvist forskellige bedømmelseskriterier og pointsystemer, men der er også mange ligheder. Det handler trods alt om at gøre det så godt som muligt, når det kommer til energieffektivisering af bygninger og deres globale bæredygtighedseffekter.

BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) startede I Storbritannien i 1990 og er et frivilligt initiativ inden for den private sektor og obligatorisk i den offentlige sektor. Det er også verdens ældste certificeringssystem inden for Green building. Point gives ud fra brugen af bæredygtige metoder til energi og vandanvendelse, indendørsmiljø, forureninger, transport, materiale, affald, økologi, håndteringsprocesser og bygningers livscyklus. Systemet giver maks. 109 point, hvor under 30 er ikke bestået, 45 er godt, 55 meget godt, 70 er fremragende og over 85 regnes som enestående.

LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) startede i USA i 1993 og benyttes over hele verden, ikke kun Nordamerika.

Det dækker nye, eksisterende, kommercielle og boligejendomme og handler om energi, atmosfære, vandeffektivitet, materialer, ressourcer og indendørsmiljø. Her kan der maksimalt opnås 100 point. For at blive certificeret skal der scores over 40 point, for at opnå sølv kræves over 50, guld over 60 og platin mindst 80 point.

BREEAM og LEED er de to almindeligste systemer, der bruges til pointcertificering i Europa.

HQE (High Quality Energy) er den franske miljøkvalitetsforvaltning for byggeri, udviklet i 1994. HQEcertificeringen er baseret på 14 måleområder grupperet i fire temaer: miljøkonstruktion, miljøledelse, komfort og sundhed. Valget af byggeprodukter og materialer styres af Environmental Product Declaration (EPD), der inkluderer LCA-data.

Her udregnes point på en individuel måde.

DGNB (German Sustainable Building Council). Tysk certificeringssystem inden for Green building. Europas største netværk inden for bæredygtigt byggeri. Udviklet af DGNB og den tyske regering i 2009.

Flere lande har derudfra lavet deres egne tilpasninger. Baseret på forskellige kriterier inden for seks kategorier, blandt andet miljømæssig, økonomisk og teknisk kvalitet. Til analysen af miljømæssig kvalitet kræves LCAdata. Grundlaget er EPD. En lille ordliste til Green building Der er naturligvis en masse begreber og forklaringer inden for Green building, og end ikke en ekspert som Jean Pierre bliver nogensinde fuldt udlært på feltet. Og hvad fremtiden har at bringer, når det handler om disse certificeringer, må vi se. Vi tør dog godt love, at kravene vil blive skærpet, og at udviklingen frem mod grønnere bygninger vil blive en endnu højere prioritet i byggebranchen.

LCA (Life Cycle Assessment) – analysemetode til at beregne miljøpåvirkningen for forskellige produkter og systemer. Vigtig som grundlag for at lave en EPD, der ligger til grund for green building-processen.

PCR (Product Category Rules) – regler til specifikke kategorier inden for forskellige produktområder med henblik på at udarbejde en EPD. EPD (Environmental Product Declaration) – miljøvaredeklaration, der fortæller, hvor meget et givent produkt påvirker miljøet gennem sin livscyklus. Informationen baseres i høj grad på LCA. Anvendes som grundlag for hele Green building-systemet.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

35

Maleropgaver fylder meget hos AJ Ejendomsservice, som fra sin start har haft fokus på ejendomsservice-ydelser med fokus på miljøet.

GRØN MALING FOR GODT INDEKLIMA OG ARBEJDSMILJØ Miljømærket maling og ler-maling giver ikke dampe fra væggen, hjælper allergikere med at trives og giver bedre indeklima i boligen og på arbejdspladsen.

Af Peter Klar

U

dvalget af miljøvenlig maling og andre produkter til forskønnelse af boligen og arbejdspladsen er i dag så stort, at der ikke grænser for, hvilke projekter der kan realiseres med respekt for miljø og sundhed.

Pris er en faktor, men det er kvalitet også, og maling er et produkt, hvor høj kvalitet kan give en tidsbesparelse til glæde for kundens pris.

Det gælder ikke mindst malingen mærket med Danmarks to officielle miljømærker Svanen og EU-Blomsten, forklarer Annette Johansen, ejer af AJ Ejendomsservice, der er specialiseret i maling med miljømærkede produkter: ”Vi kunne godt bruge billigere produkter, som ikke er svanemærkede, men så skulle vi måske give væggen to gange maling i stedet for en. Timemæssigt kan det ikke betale sig at gå på kompromis med kvaliteten, fordi svanemærket maling faktisk dækker ret godt.”

Født med miljø-profil Men det har heller aldrig været et tema for AJ Ejendomsservice af droppe den svanemærkede maling, for lige siden virksomhedens start i 2015 har AJ Ejendomsservice været drevet af ambitionen om at tilbyde ejendomsservice-ydelser med fokus på miljøet. ”Da vi startede, var der ikke mange håndværkere og ejendomsservice-virksomheder, der prioriterede miljøhensyn i deres ydelser, så vi fandt et hul i markedet og har holdt fast i den profil siden.”

Ved det årlige awardshow Årets Håndværker var AJ Ejendomsservice i 2018 nomineret til finalen i kategorien Entreprenør, og i 2019 gik AJ Ejendomsservice hele vejen og vandt førsteprisen i kategorien Ejendomsservice.

Godt indeklima Miljø- og sundhedsvenlige maleropgaver er en kerneydelse hos AJ Ejendomsservice, der udfører opgaver for både private, boligselskaber og virksomheder.

Svanemærket maling er især til gavn for allergiske beboere og medarbejdere, fordi malingen ikke giver dampe fra væggen. ”Vi kan også male med ler-maling, der tillader væggen at ånde og bidrager positivt til indeklimaet. I moderne hjem og kontormiljøer med mange computere, elektriske apparater og syntetiske produkter mangler der ofte negative ioner, men dem sørger leret for at producere, og det forbedrer indeklimaet,” forklarer Annette Johansen.

Svanen og EU-Blomsten Svanemærket (og EU-Blomsten) er Danmarks officielle miljømærker, der gives til non-food produkter, der lever op til en række miljøkrav.

Formålet med Svanemærket og EU-Blomsten er at mindske forbrugets samlede miljøbelastning.

Derfor ser miljømærkerne på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs, og de stiller produktspecifikke krav, så de krav, produktet skal leve op til for at blive certificeret, afhænger af, hvilket produkt der er tale om.

Svanemærket og EU-Blomsten har fokus på at begrænse indholdet af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier. Maling med disse mærker indeholder ikke tungmetaller eller blødgørere, som kan skade forplantningsevnen. Malingen overholder også skrappe krav om opløsningsmidler, eksempelvis terpentin. Endelig sikrer miljømærkernes kvalitetskrav, at malingen dækker og rækker langt.

For udendørs maling gælder særligt høje krav til modstandsdygtighed. ”Der er i dag et komplet udvalg af svanemærket maling. Vores kunder kan få lige den kvalitet og farve, de ønsker. Som vi ser det, er der ikke nogen undskyldning for ikke at vælge svanemærket maling

og tilbyde de produkter, miljø og mennesker er bedst tjent med,” siger Annette Johansen.

Produkter og adfærd Miljøhensyn kendetegner alle de ydelser, AJ Ejendomsservice tilbyder, både når det gælder produkter og adfærd.

AJ Ejendomsservice tilbyder blandt andet totalentreprise, haveservice, tømrer- og malerarbejde og klargøring af fraflytterlejligheder. ”De fleste af vores maskiner kan tilsluttes en støvsuger, så vi minimerer støvgener og holder alt pænt og ryddeligt, mens arbejdet udføres, og vi gør en dyd ud af at køre alt det affald, vi er skyld i, på genbrugspladsen korrekt sorteret i fraktioner.”

Også når det gælder havearbejde, tillader AJ Ejendomsservice sig at håndhæve miljøvenlige principper, selv om kunden måske havde andre planer til at starte med. ”For eksempel giver det i vores øjne kun mening at udskifte de hækplanter, der er gået ud, og ikke dem alle sammen. Vi tager også gerne en dialog med kunden om unødvendig brug af gødning.”

AJ Ejendomsservice har base i Næstved, men kører på det meste af Sjælland, Lolland og Falster.

Virksomheden tilbyder blandt andet totalbyg, haveservice, handy man-service, malerarbejde, tømrerarbejde, maskinudlejning og ejendomsservice.

AJ Ejendomsservice anvender i videst muligt omfang produkter forsynet med Danmarks officielle miljømærker, Svanen og EU-Blomsten.

AJ Ejendomsservice er i 2019 blevet kåret til Årets Ejendomsservice-firma.

Læs mere på www.ajejendomsservice.dk

EN RØD MURSTEN KAN OGSÅ VÆRE GRØN

Klassisk dansk mursten CO2-neutral produktion

Fremtidens mursten