Fremtidens sundhedssektor

ANNONCETILLÆG APRIL 2021

FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR DET KAN BLIVE ET KVANTESPRING FOR OS, SOM VIL GAVNE PATIENTER, SUNDHEDSVÆSEN OG SAMFUNDET SOM HELHED. OG NÅR VI FØRST HAR GJORT DET, SÅ VIL MANGE ANDRE I HELE VERDEN OGSÅ KØBE DET, OG SÅ STÅR VI MED NØGLEN TIL ET NYT EKSPORTEVENTYR FOR DANSKE VIRKSOMHEDER André Rogaczewki, CEO i Netcompany

Læs mere side 26-27

BRING DET UDENDØRS MILJØ INDEN FOR OG OPNÅ ØGET TRIVSEL OG VELVÆRE Læs mere side 16

FREMTIDENS BLODFORSYNING MANGLER MANDLIGE BLODDONORER Morten Bagge Hansen, ledende overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet og chef for Region Hovedstadens blodbank.

Læs mere side 22-23

2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

VEJEN TIL BÆREDYGTIG SUNDHED ER BROLAGT MED SAMARBEJDE Innovativt samarbejde mellem offentlige og private parter er en forudsætning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden.

Og lytter man til industrien, er der både lyst til og ambitioner om mere offentligt-privat samarbejde. Fire af de største medicinalvirksomheder giver her deres bud på, hvorfor partnerskaber er så vigtige, og hvordan vi drager fordel af hinandens forskellighed, så patienten bliver vinderen.

Af Camille Aulkær Andersen, partner og chef for healthcare, Kompas Kommunikation

E

r der noget, det seneste års pandemi har lært os, så er det, at verden ikke er sort/hvid. Alvorlig sygdom er ikke nødvendigvis alvorlig for alle, kapitalismen kan også være et ’offer’, godkendelser af ny medicin kan gå hurtigt, hjemmearbejde er ikke kun dejligt og det offentlige og private kan sagtens samarbejde. Det seneste år flyder over med eksempler på, hvor vidt vi kan drive det – sammen. For nok har pandemien rystet verden i sin grundvold. Men den har også tvunget os til at se, hvornår vores adfærd er uholdbar – ’ubæredygtig’ – og hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen (hver for sig). Vi har optimeret et globalt pandemiovervågningssystem, lært af hinandens krisehåndtering, fundet ud af at genbruge tidligere medicinske landvindinger, opfundet en helt ny type vaccine, udviklet flere vacciner i kølvandet på den, stablet et massivt testberedskab på benene, lært folk at vaske hænder og fået alle til at holde ferie herhjemme. Det er mildest talt imponerende. Og hvordan har vi gjort det? Ved at arbejde sammen. Dét er bæredygtigt.

Gevinsten går begge veje Partnerskaber er så bæredygtige, at de længe før Covid-19 blev udnævnt som FN’s 17. verdensmål. For bæredygtighed er ikke ’kun’ grønne regnskaber og mindre madspild. Det er også fælles indsatser for at nå det samme mål ved kombination af kompetencer og ressourcer. Kald det partnerskab eller samarbejde – uanset er den offentlige-private variant en vældigt spændende én af slagsen. Her må begge parter lægge sig i selen for at mødes om et socialt sigte. Med et partnerskab går der noget begge veje. Begge parter bidrager, fordi samarbejdet har et formål, som begge har interesse i at fremme.

Vores veludbyggede forskningskultur er et godt eksempel. I Danmark ligger 2/3 af forskningsudgifterne hos industrien, mens forskningen primært udføres i offentligt regi. Der er armslængde, der er etiske komitéer, der skabes viden og der er økonomisk gevinst – for begge parter. Og for det meste fungerer det godt.

Partnerskaber er fremtiden Skal vi have et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden, skal vi have meget mere samarbejde. Noget, som medicinalindustrien er mere og mere interesseret i. Lars Møller, dansk landechef i verdens næststørste medicinalvirksomhed Pfizer, fortæller:

- Skal jeg pege på én god ting, der er kommet ud af året med COVID-19, er det, at det tydeligere end nogensinde har vist, hvor effektive offentlige-private partnerskaber kan være. Det glæder vi os over i Pfizer, hvor vi i mange år har haft givtige partnerskaber med det danske sundhedsvæsen. Vi har samarbejdet med en række kommuner om screening for KOL og atrieflimren og et studie om effekten af betalt rygestopmedicin til sårbare borgere – et projekt, der blev modelkommuneprojekt for den tidligere Storrygerpulje.

Når private og offentlige institutioner deler idéer og problemstillinger, kombinerer kompetencer og data, så opstår der synergieffekter, som rækker ud over, hvad den enkelte aktør eller sektor kan opnå alene. Det skal vi udnytte bedst muligt for at sikre, at vi også i fremtiden har et bæredygtigt sundhedsvæsen. Et oplagt sted at starte er på forebyggelsesområdet, hvor der bliver brug for en styrket indsats de kommende år. Vi håber derfor på at blive en del af mange flere offentlige-private partnerskaber i fremtiden.

Også hos Novo Nordisk, Danmarks største medicinalvirksomhed, spiller partnerskaber en væsentlig rolle i virksomhedens strategi:

- Partnerskaber er en helt naturlig del af vores måde at arbejde på i Novo Nordisk. Vi ønsker at hjælpe flest mulige mennesker med kroniske lidelser som fx diabetes og overvægt, og det forudsætter, at vi har fingeren på pulsen og samarbejder med dem, der er tættest på patienterne; nemlig læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.

Men hvis sundheden skal være bæredygtig, skal vi også blive bedre til at forebygge, at vi bliver syge og får brug for hjælp i sundhedsvæsnet. Derfor engagerer vi os på forskellig vis i sygdomsforebyggelse. Vi er fx en del af Rådet for Sund Mad, hvor vi sammen med en lang række offentlige og private aktører arbejder på at udbrede sund kost. Og vi samarbejder også med Cyklistforbundet om at få flere børn og unge til at vælge cyklen fremfor at blive kørt af forældrene eller tage offentlig transport.

Ideen om, at vi kan nå længere, hvis vi går sammen med andre, gør sig også gældende på andre områder, fx inden for miljø og klima, hvor vi arbejder hårdt på at reducere vores klimaaftryk. Vi har eksempelvis indgået et partnerskab med blandt andre regioner, kommuner, patientforeninger og apoteker om projektet ’returpen’, der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan indsamle og genanvende materialer fra brugte diabetespenne, siger Kasper Bødker Mejlvang, landechef i Novo Nordisk Danmark.

Samarbejde på patientniveau, ikke produktniveau Så hvilke konkrete udfordringer kan et øget samarbejde mellem industri og offentligt sundhedsvæsen være med til at løse

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

– og hvordan? Søren Holm-Møller, Head of Business Strategy i danske Roche, verdens tredjestørste medicinalvirksomhed, siger:

- En af de måske største udfordringer for vores sundhedsvæsen er at balancere patienternes stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og nye behandlingstilbud over for politiske krav om prioritering, effektivisering og overholdelse af budgetter.

Løsningen er et innovativt og bæredygtigt sundhedsvæsen, der bygger på offentlige-private partnerskaber for at sikre en bedre udnyttelse af sundhedsdata, øge digitaliseringen af sundhedsvæsenets ydelser og skærpe fokus på værdibaseret sundhed. Jeg tror, at Roche som virksomhed skal se mere holistisk på sundhedsvæsenet end blot et system, vi skal sælge ind i. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skabe værdi for sundhedsvæsenet ud over vores produkter. Vi er en del af hele økosystemet, og vi har et medansvar for, at sundhedsvæsenet hænger sammen, og for at finde endnu bedre løsninger til gavn for patienterne, siger han og fortsætter: - Der er i dag et tæt og respektfuldt samarbejde mellem sundhedsvæsenet, universiteterne og industrien i bl.a. forskning og udvikling af ny diagnostik og behandling. Samarbejdet kan med fordel styrkes, så afstanden mellem laboratorierne og klinikken bliver kortere, mens innovationen accelereres. Eksem-

pelvis når sundhedsvæsenet indsamler data, der giver indsigt i bl.a. sygdomsmønstre og effekt af de enkelte behandlinger, og som dermed på sigt kan føre til nye effektive behandlinger. Og når sundhedsvæsenet i fremtiden skal behandle flere patienter, mange med komplekse sygdomme – hvor digitalisering, bl.a. i form af telemedicin, onlinekonsultationer, patientapps og wearables, bør øges for at bidrage til bedre behandlinger og sikre effektiv udnyttelse af ressourcerne. Og ikke mindst når personlig medicin skal styrkes. I alle disse situationer bør løsningerne bygges på offentlige-private partnerskaber, så vi sammen kan bidrage til at skabe vækst og velfærd i samfundet og sikre danskerne et bæredygtigt sundhedsvæsen i verdensklasse.

Dér, hvor magien sker Men hvad fremmer og forudsætter det gode samarbejde? Julie Enevold Brooker, dansk landechef i Janssen, der er en del af Johnson & Johnson, verdens største medicinalkoncern, giver et bud på ønskescenariet:

-Vi kan så meget, når vi går sammen. Derfor skal vi tydeliggøre værdien af samarbejdet. Det kan vi gøre ved at sætte os om bordet – regioner, læger, betalere, firmaer – og finde frem til en fælles mission. Ofte vil vi det samme. Og så skal myndighederne, ledelsen i sundhedsvæsenet og industrien sende et fælles

signal om, at samarbejde er nødvendigt, og at vi vil have mere af det. Så både medarbejdere og befolkning føler sig trygge ved samarbejdet. For at accelerere samarbejdet har vi brug for et klart signal om, at det skaber værdi.

Det er godt, at de nationale politikere bakker op. Men jeg ser gerne, at det ikke kun er regeringen, som har en life science strategi. Mit ønskescenarium er, at alle regioner og hospitaler sætter ambitiøse mål for mere samarbejde og flere partnerskaber. Lige nu udvikler industrien mange avancerede behandlinger, som kan ændre den måde, vi behandler patienterne på.

For eksempel personlig medicin og targeterede behandlinger.

Her vil vi gerne samarbejde og hjælpe med at implementere de beslutninger, Medicinrådet træffer. Vi er en branche med ressourcer og viden, og vi har et sundhedsvæsen, der efterspørger dem. Og vi kan se, at når vi får lov at komme ud, lytter og viser, at vi gerne vil hjælpe, så bliver vi modtaget med åbenhed. Det er dér, magien sker, og vi skal bane vejen for dette, ved som industri at øge kendskabet til de værdier og kodeks, vi arbejder under.

Hvis bare nogle af disse ambitioner føres ud i livet, vil vi se nogle partnerskaber, der før havde været utopi, men som kan ende med at levere de mest innovative sundhedsløsninger, der balancerer for både people, planet og profit.

FAKTA Kompas er et strategisk, kreativt og digitalt kommunikationsbureau specialiseret i sundhed og bæredygtighed.

Camille Aulkær Andersen er partner og chef for healthcare i Kompas Kommunikation sammen med stiftende partnere Thomas Hartvig (tv) og Bo Falsig (th). Foto: Lea Jessen

3

Læs mere på www.kompas.dk

4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN STARTER HJEMME PÅ BADEVÆRELSET

H

Af Katrina Feilberg, sundhedspolitisk chef, Dansk Erhverv opsporing sikre at vores sundhedsvæsen håndterer sygdommen, før den løber løbsk. Og ser i vi ind fremtiden, kan vi godt regne med, at forventningerne til hurtig udredning og diagnose kun bliver større. Men det kræver, at vi anerkender, at den digitale understøttelse af sundhedsvæsenet er nødvendig og skal udbygges.

Behov for dataunderstøttelse Mængden af information, som borgerne selv opsamler via app’s og udstyr, som i stigende grad kan tale med omverden, eksploderer. Alle disse data vil i fremtiden give fantastiske nye muligheder og medføre en markant ændring af sundhedssektoren, hvis de bliver bragt i spil på den rigtige måde. Hvis det, som borgerne selv monitorerer, opsamles digitalt vil man ved brug af kunstig intelligens i fremtiden ganske præcist kunne forudsige, hvem der har behov for at komme på hospitalet, og hvem der kan spare turen.

Derfor bør vi forholde os til, hvordan vi for eksempel opsamler og integrerer data, når borgere hjemmetester og selvdiagnosticerer. For det er data, som er vigtige og kan være med til at kvalificere det samlede sundhedsvæsen og dermed styrke både behandling og forskning.

Big Data og machine learning gør, at vi kan håndtere data på en helt ny måde. Borgerne kan blive mere selvhjulpne, og vi kan opdage og behandle sygdomme langt hurtigere, fordi borgernes sundhedsdata fanger de allertidligste indikationer

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Emma Nordahl Jepsen, emma@partnermedier.dk Journalister Flemming Østergaard, Peter Klar, Pia Bundgaard Hansen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

af, at noget er galt. Og vi kan derfor hurtig frigøre ressourcer til dem, der har mest brug for hurtig hjælp og behandling.

Men det kræver, at vi har de rette ressourcer til at understøtte og se systematisk på data og have et samlet overblik, f.eks. hvis der er udsving på en prøve eller test. Sådanne datastøttecentre vil kunne bruges til at sikre den rette viden og sikkerhed for, hvilken type og hvor hyppigt en analyse skal udføres.

Bedre brug af data vil i sidste ende kunne omsættes til bedre patientbehandling, øget patientsikkerhed og reduktion af indlæggelsestid, færre ambulante besøg og mere effektive patientforløb og/eller besparelser på de samlede sundhedsudgifter i patientforløbet.

Er der så ikke nogen faldgruber? Jo, vi skal sikre at kvaliteten af de selvmonitorerings- og selvdiagnostiske redskaber er i orden og til enhver tid lever op til en bestemt kvalitet Og vi skal sikre, at data altid bruges på en forsvarlig måde.

I fremtidens sundhedsvæsen er vi meget bedre til at bruge de muligheder, der ligger i selvdiagnostik og monitorering, og med erfaringerne fra COVID-19 er vi kun rykket tættere på den fremtid. Det rummer en myriade af muligheder, men er faktisk også nødvendigt, hvis vi skal sikre et bæredygtigt sundhedsvæsen, som i fremtiden kan rumme et meget større sundhedsbehov grundet en aldrende befolkning og flere kronikere.

Fremtiden er lige om hjørnet – og med den, en ikke bare interessant, men også nødvendig udvikling af vores sundhedsvæsen.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.

Vores tekstforfattere og journalister

Udgiver:

har gjort sig umage med at finde og

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

give dig god information og inspiration.

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

vis vi tænker bare et år tilbage, er der næppe mange, der havde troet at test, testkapacitet og testresultater skulle komme til at fylde så meget i vores samfund, som det gør i dag. Lige nu anbefales det, at alle der går i skole eller på arbejde testes to gange om ugen for Covid-19, og vi skal fremvise en negativ test, hvis vi skal til frisøren. Rundt om hjørnet venter selvtest, hvor vi hjemme på badeværelset kan teste os selv. Flere lande – herunder Tyskland – har allerede åbnet op for selvtest, som kan købes i håndkøb i det lokale supermarked.

Det lyder nyt og banebrydende, og det er på sin vis også.

Men i flere år har vi set en stigende tendens i retning af både hjemmetest, selvdiagnostik og hjemmemonitorering. Tænk bare på graviditetstesten, selv-måling af blodsukkerniveauet for diabetikere og HPV-hjemmetest. Hertil kommer mængden af apps og udstyr, der måler hjerterytme, overvåger ICD-enhed (pacemaker), vores søvn, scanner modermærker og så videre.

Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til, hvad vi kan forvente i form af selvdiagnostiseringsmuligheder og apps til monitorering af vores helbred. Når vi kender vores præcise sundhedstilstand, og vi kan stille en hurtig foreløbig diagnose, kan vi også sætte ind med mere effektive behandlingsforløb til gavn for både patienter, pårørende og sundhedsvæsenet.

Corona har om noget lært os, at vi med hyppig og præcis diagnostik hurtigt kan skille raske fra syge – og med hurtig

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

CORONA HAR SAT SKUB I DE DIGITALE SUNDHEDSLØSNINGER Coronapandemien har med raketfart sendt os ind i en ny online tidsalder, og det har fremskyndet behovet for udvikling af smarte digitale sundhedsløsninger, som på sigt ikke kun er en kæmpe fordel for patienterne men også vejen til en langt mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet.

V

5

”

De digitale sundhedsløsninger har nærmest fået væksthormoner under pandemien, og konsultationer med læger og psykologer på skærmen er eksploderet.

MICHAEL GRAM KIRKEGAARD, ADM. DIREKTØR ALERIS-HAMLET

Af Flemming Østergaard

i har i en lang periode skulle holde mest mulig afstand og begrænse fysisk kontakt, og vi vender næppe tilbage til den hverdag, vi kendte før Corona, selv når alle er vaccinerede, og COVID-19 er historie.

Tvunget af omstændighederne har danskerne fået øjnene op for, hvor nemt, enkelt og tidsbesparende det er at klare dagligdagens mange gøremål online, så de har for alvor taget online services til sig i alt fra indkøb af dagligvarer og elektronik til samtaler med læger, psykologer og undervisere. Det handler om ”convenience”, og den nye normal stiller store krav til effektive digitale sundhedsløsninger, der kan lette vores hverdag. ”De digitale sundhedsløsninger har nærmest fået væksthormoner under pandemien, og konsultationer med læger og psykologer på skærmen er eksploderet. Vores forventning er en tredobling af online konsultationer i 2021 på vores Aleris-Hamlet Online app. Samtidig har det vist sig, at vi på kvalificeret vis kan håndtere meget mere online, end vi troede. Jeg er derfor overbevist om, at vi vil se flere og flere digitale sundhedsløsninger også på den anden side af pandemien”, mener Michael Gram Kirkegaard, adm. direktør for Aleris-Hamlet Hospitaler.

Digitalt når muligt - fysisk når nødvendigt Michael Gram Kirkegaard mener, at vi træder ind i en ny virkelighed med sundhedsydelser, der tilbydes digitalt, når det er muligt - og fysisk, når det er nødvendigt. ”Perspektiverne for online sundhedsydelser er store. I fremtiden vil vi kunne diagnosticere meget via telemedicin med hjælp fra diverse devices. Det kommer til at fylde mere og mere i hele sundhedsvæsenet, og det er min overbevisning, at det f.eks. kan være med til at afhjælpe det store pres og mangel på praktiserende læger f.eks. i udkantsområder, hvor vi faktisk har en del opkald fra”, siger Michael Gram Kirkegaard.

Henvendelserne til online-lægen spænder utrolig bredt fra spørgsmål vedr. Corona, kløe, udslæt, bihulebetændelse og

øjenbetændelse til personer, som vil have en vurdering af, om det er nødvendigt at tage på skadestuen med et sår eller smerter efter et fald. ”Mange kontakter os, fordi de vil undgå ventetid på skadestuen, hos vagtlægen eller hos egen læge, hvor der generelt kan være lang ventetid på ikke-akutte undersøgelser. Online-lægen er let tilgængelig, og man kan få en hurtig afklaring og få bekymringer ud af verden i en fart, så man kan komme videre i teksten. Man er uafhængig af tid og sted, og det appellerer til mange,” fortsætter Michael Gram Kirkegaard.

Vi har aldrig været mere interesserede i egen sundhed Pandemien har været en læreproces for samfundet på mange fronter. Også for borgerne, der i forvejen var velinformerede mennesker, når det handler om indblik i egen sundhed, helbredsrisici og sygdomme, men Corona har rykket betydningen af fokus på sundhed endnu tættere på. ”Vi har bevæget os ind i en tidsalder, hvor ’patienten ved bedst’ forstået på den positiv måde. Tidligere havde patienter en blind tiltro til autoriteter på det sundhedsmæssige område, men i dag går folk mere ind og tager ansvar for sig selv og søger information om sundhed. Vi så allerede i kølvandet på den første nedlukning en markant stigning i interessen for vores forebyggende helbredsundersøgelser, og vi har ikke tidligere oplevet generationer, der har haft så megen viden og sat sig så meget ind i deres egen sundhedsmæssige situation”, siger Michael Gram Kirkegaard.

Vi har aldrig søgt så megen indsigt i det sundhedsfaglige område og udforsket nye muligheder. F.eks. er der stor interesse for genetiske tests, og selv om man kan diskutere validiteten, så ser direktøren det som udtryk for en vigtig interesse i, at menigmand forsøger at tage bedre vare på egen sundhed og i højere grad end tidligere er villig til at udfordre egne vaner på kost, motion og samværsvaner for at bevæge sig hen imod en sundere udgave af sig selv. ”Det er en udvikling, der stiller større krav til de sundhedspro-

fessionelle. Der efterlyses altid de mest effektive behandlingsforløb, og vi må indstille os på, at god patientkontakt kræver empati og tid. Patienterne ved mere og har et udpræget behov for, at der bliver taget udgangspunkt i netop deres situation.

Vi skal tænke i mest mulig sundhed for danskerne og have en konstruktiv debat om, hvordan vi får mest mulig sundhed for pengene” siger Michael Gram Kirkegaard. ”Under Corona har vi vist, at det offentlige og det private har kunnet rykke tættere sammen, og der ligger et stort potentiale i et tættere samarbejde ikke kun på behandlingsområdet, men også på uddannelsesområdet, hvor privathospitalerne også har meget at byde ind med. Kan vi finde et fælles fodslag, kan vi opnå en bedre udnyttelse af de samlede ressourcer og den professionelle ekspertise,” slutter Michael Gram Kirkegaard.

FAKTA Aleris-Hamlet Hospitaler, der i Danmark har omkring 1.200 medarbejdere, er en del af Aleriskoncernen, der er blandt Skandinaviens førende private sundhedsvirksomheder. Aleris-Hamlet Hospitaler driver i Danmark landets største kæde af privathospitaler og har afdelinger i København, Ringsted, Herning, Esbjerg, Aalborg og Aarhus.

Derudover har Aleris-Hamlet en Fertilitetsklinik ”Aleris-Hamlet Fertility” og Patologivirksomhed ”IN-LAB” i København.

Læs mere på www.aleris-hamlet.dk

6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NoteBoxes fra LEBA Innovation monteret hos Hjemmeplejen Vest i Hvidovre Kommune.

IT-UDSTYR PÅ RETTE STED – OG HELT KLAR TIL BRUG

Kabelsalat på gulvet og mobile enheder uden strøm på skal være fortid. Den danske virksomhed LEBA Innovation hjælper digitaliseringen og den gode patientoplevelse på vej med løsninger, der sikrer nem opbevaring og opladning af de mange mobile enheder, der er blevet helt afgørende for arbejdet i sundhedssektoren.

N Af Peter Klar

ye generationer af smartphones, tablets og bærbare computere kan være nok så smarte at kigge på og bruge, men de fungerer ikke uden strøm, og hvis de lige frem bliver væk, kan de ikke gøre gavn overhovedet.

I lyset af, hvor stor en rolle brugen af mobile enheder efterhånden spiller i det moderne sundhedsvæsen, er det blevet stadig mere vigtigt, at enhederne opbevares og oplades effektivt.

Dén opgave har den danske virksomhed LEBA Innovation gjort til sin mission – først i uddannelsessektoren og nu også i sundhedssektoren. ”Skåret ind til benet er vores fornemste opgave at sørge for, at hjemmehjælperen, sygeplejersken, lægen og alle de andre medarbejdere i sundhedssektoren kan fortsætte med at gøre det, de er uddannet og ansat til. De skal kunne koncentrere sig om det faglige og skal ikke nødvendigvis være it-geeks for at kunne få deres hverdag til at fungere til gavn for patienterne og borgerne.”

Det siger Anders Marschall, Senior Vice President i LEBA Innovation, som gennem to årtier har udviklet it-opbevaringsløsninger af høj kvalitet, skræddersyet til skoler, institutioner og virksomheder.

LEBA Innovations grundlægger og stadig meget aktive Lasse Christiansen så problemet med ”kabelsalat” for mere end 20 år siden, hvor han var blandt pionererne til at udstyre danske skoler med de første bærbare computere.

Lasse løste problemet ved at udvikle it-opbevarings- og opladningsløsninger, hvor kablerne havde deres faste pladser uden at filtre sammen.

Udvikling sammen med kunderne Udviklingen sker i tæt dialog med kunderne, fordi det er deres behov og ønsker, der skal tilfredsstilles, så deres opbevaring og opladning af mobile enheder bliver en driver for det daglige arbejde – og ikke en hæmsko for effektiviteten. ”Vi arbejder med brugerdrevne behov, og det er vigtigt at huske på, at det ikke er teknikken, der skal styre udviklingen.

Det er brugerne, der skal fortælle os, hvordan de arbejder, og hvilke ønsker de har, og så præsenterer vi dem undervejs i udviklingsarbejdet for forskellige løsninger, så de er med til at bestemme udformningen af det endelige produkt. Hvis ikke vi har særlig fokus på det, har vi ikke noget at gøre på så komplekst og samfundsvigtigt et område som sundhedssektoren,” siger Anders Marschall.

Løsninger til forskellige behov LEBA Innovation leverer sine sikre og fleksible opbevaringsløsninger i flere forskellige udgaver, fordi virksomheder og institutioners behov er forskellige.

De tre største produktgrupper er NoteCart, NoteBox og NoteCase, hvoraf NoteBox har slået mest an i sundhedsvæsenet.

NoteCart serien er for kunder, der har behov for at oplade og opbevare samt eventuelt flytte et større antal enheder på en gang. En NoteCart er en mobil og robust vogn til opbevaring og opladning af mellem 12 og op til 32 laptops, Chromebooks, tablets og iPads samtidigt.

NoteCase serien er til de kunder, som har brug for at kunne transportere enheder mellem bygninger, etager eller flere lokationer. En NoteCase er en robust og transportabel kuffert til opbevaring og opladning af 10 og op til 20 enheder samtidigt.

Det skal være nemt at udføre sit arbejde NoteBox serien er målrettet kunder, der har behov for at opbevare enheder samlet i et lokale, og den løsning har der været stor efterspørgsel på i sundhedssektoren, hvor mobiler, tablets og andre enheder, der bruges i det daglige arbejde, typisk har fast plads i forbindelse med møde- og personalefaciliteterne på en afdeling.

NoteBox serien består af kompakte stationære opbevarings- og opladningsskabe til forskellige enheder, og de forskellige NoteBox produkter kan opbevare mellem 1, 5, 16 eller 32 enheder.

At LEBA’s NoteBox-serie tilmed er modulær, så du kan skifte imellem opladning og opbevaring af forskellige elektroniske enheder på forskellig vis i samme produkt, gør det meget alsidigt at arbejde med løsningen. ”I sundhedssektoren bliver der stort set ikke taget et notat på papir længere. I stedet bliver der registreret og videregivet informationer på telefoner, tablets og laptops, som kan skifte hænder flere gange på en dag, og som skal lades op undervejs.

Målet med vores løsninger er at gøre det så nemt som muligt for den enkelte medarbejder at udføre sit arbejde i tråd med rutiner og aftaler, så enhederne altid er klar til brug. Vores løsninger skal fungere lige nemt for den unge medarbejder på 24 og den ældre kollega på 64. Der er grænser for, hvor små vores løsninger kan blive, men i princippet er vores mål, at vores produkter bliver en slags ”flue på væggen”, som medarbejderne ikke tænker over, men bare bruger på en nem og helt naturlig måde”.

Endelig er det ifølge Anders Marschall meget vigtigt at huske, at der er forskellige brugergrupper, der skal have adgang til en nemmere daglig arbejdsgang med elektroniske enheder.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA LEBA Innovation A/S er en dansk virksomhed grundlagt i 2005 med hovedkontor og showroom på det gamle Gisselfeldkloster i Haslev, syd for København.

Virksomheden udvikler, designer og producerer sikre og fleksible opbevaringsløsninger af høj kvalitet, der er skræddersyede til skoler, institutioner og virksomheder, som dermed får hjælp til en mere effektiv hverdag gennem nem opbevaring og opladning af enheder.

Se mere på www.leba-innovation.dk

Blandt de sikre og fleksible opbevaringsløsninger, LEBA Innovation tilbyder, er NoteBox slået mest an i sundhedsvæsenet.

”

Skåret ind til benet er vores fornemste opgave at sørge for, at hjemmehjælperen, sygeplejersken, lægen og alle de andre medarbejdere i sundhedssektoren kan fortsætte med at gøre det, de er uddannet og ansat til.

ANDERS MARSCHALL

”Én gruppe er de medarbejdere, der dagligt står foran patienterne i sundhedssektoren såsom hjemmehjælpere, sygeplejersker og læger.

En anden og lige så vigtig gruppe medarbejdere i sundhedssektoren er it-administratorerne, der har brug for at kunne fordele elektroniske enheder til medarbejderne på en nem måde. De skal kunne administrere opladning og i nogle tilfælde individuel opbevaring af elektroniske enheder til mange medarbejdere på forskellige lokationer samtidigt. Dette sikres blandt andet ved hjælp af avancerede låsesystemer i de forskellige opbevaringsløsninger fra LEBA Innovation.”

UV-belysning er næste skridt Som eksempel på, hvordan LEBA Innovation udvikler sine produkter i samarbejde med kunderne, har virksomheden kastet sig over udviklingen af en opbevarings- og opladningsløsning, der integrerer UV-belysning, som kan dræbe Coronavirus og andre vira. ”Når enhederne ligger og får lys i en periode, kan vi stoppe smittekæderne ved det it-udstyr, som jo netop er noget, der skifter hænder mellem medarbejderne og udgør en særlig smittebærer. Det er umiddelbart Coronakrisen, der har fostret idéen om UV-belysning, men i princippet vil det jo være mange forskellige vira, vi kan bekæmpe på den måde. Vi vil nok i almindelighed blive mere opmærksomme på hygiejne og smitterisiko i fremtiden, og den udvikling skal vores løsninger understøtte. Vi arbejder blandt andet med løsninger, hvor laptops er åbne, når de stilles ind, fordi UV-lyset ikke kan sterilisere berøringsfladerne, når den bærbare er klappet sammen,” forklarer Anders Marschall.

DANSK IT-ORDENSSANS ER EN SAG FOR HELE VERDEN Både herhjemme og i udlandet rækker institutioner i sundheds- og plejesektoren ud efter produkterne fra LEBA Innovation.

U

denlandske delegationer, der gæster det nye nationale besøgscenter Healthcare DENMARK i Odense for at blive inspireret af det danske sundhedsvæsen, møder blandt andet produkter fra LEBA Innovation. ”Vores løsninger kan ikke sammenlignes med avancerede scannere og robotter, der kan operere, men de spiller alligevel en rolle for kvaliteten i sundhedssektoren ved at gøre arbejdsdagen nemmere og mere effektiv for medarbejderne. For at sikre nærhed og opmærksomhed under besøget hos Healthcare DENMARK bliver gæsterne tilbudt at lægge deres egne telefoner til opladning i vore løsninger. I stedet får de en midlertidig smartphone, der er sat op til de services, der skal demonstreres for dem. Det benytter mange sig af, og så har de jo ved selvsyn oplevet, hvad vores løsninger kan,” siger Anders Marschall.

Skandinavien og Danmark Lige nu bliver bliver løsningen fra LEBA Innovation implementeret på Stavanger Universitetshospital i Norge.

Herhjemme har blandt andet Hvidovre Kommune haft gode erfaringer med trådløs opladning af mobiltelefoner på sine ældrecentre. ”Vi er dagligt mange gode medarbejdere i Hvidovre Kommune, der anvender arbejdstelefoner til styring af medicinforbrug, rapportering m.v. på vores forskellige ældrecentre i kommunen. LEBA hjalp os med fremstillingen af specifikke NoteBoxes indeholdende trådløs opladning, så vores daglige brugere blot lægger deres arbejdstelefoner ind på en hylde i et ladeskab, når arbejdsdagen er omme, hvorefter telefonerne oplades trådløst og hurtigt er klar til brug igen,” fortæller Casper Österdahl, der er it-systemadministrator i Hvidovre Kommune.

7

8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

SYGEHUSBEHANDLING KRÆVER IKKE ALTID MURSTEN Det regionale sundhedsvæsen skal tættere på borgeren. Både fysisk og virtuelt. Nærhed og tilgængelighed gennem øget samarbejde med kommuner og praktiserende læger er vejen til både færre indlæggelser og stærkere forebyggende indsatser. Det er visionen bag det nye virksomhedsområde Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, og de første erfaringer er positive. Ny teknologi må dog ikke blive målet i sig selv, men skal være midlet til at gøre borgeren tryg, siger direktøren.

” N Af Peter Klar

Vores opgave er at sikre, at de borgere, der kan og vil, har mulighed for at modtage regionale sundhedsydelser tættere på,” siger Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen, et nyt virksomhedsområde i Region Sjælland. ”Som region sætter vi nu, i hidtil uset omfang, kræfter og innovation bag en strategi om at levere sundhedsydelser endnu tættere på borgerne. Og på en måde, hvor de forskellige sektorer, region og kommuner, i endnu højere grad koordinerer og arbejder sammen.”

Strategien for Det Nære Sundhedsvæsen ligger i forlængelse af Region Sjællands strategi for sundhed tættere på borgerne og de nye muligheder, der løbende opstår med nye teknologier. ”De nye teknologiske løsninger giver mulighed for, at borgerne kan modtage nogle – ikke alle – sundhedsydelser på nye måder, fordi borgere i dag kan klare mange flere ting selv hjemmefra. Den nuværende behandling bærer stadig præg af, at det er borgerne, der skal komme til os – når det passer os. Så må de køre fra bopælen til et ambulatorium og finde en parkeringsplads uden for. I Region Sjælland vil vi vende den situation helt om. Give borgerne et frit valg, så sundhedsvæsenet i højere grad bliver tilgængeligt for dem i forhold til udvalgte ydelser, og når det passer dem - borgerne,” siger Trine Holgersen.

Ro og tryghed omkring borgeren En del af omstillingen finder sted i regi af eHospitalet, der samler en række nye tiltag båret af online-kommunikation.

eHospitalet er i høj grad baseret på et tæt samarbejde mellem region og kommuner. ”Målet er ideelt set at tilbyde borgerne behandling i eget hjem.

Pt. arbejder vi i opstarten sammen med fem af regionens 17 kommuner. Vi har også et tæt samarbejde med vores præhospitalscenter. Det giver ikke bare mulighed for, at vi kan have videokontakt med borgeren. Det betyder også, at paramedicinerne kan møde og undersøge borgerne på hjemmeadressen, og at vi kan måle forskellige relevante værdier, så sygehuset og eHospitalets læger kan vurdere, om borgeren skal på hospitalet eller behandles i eget hjem. Det er en ny måde at skabe ro og tryghed omkring borgeren på. Det går hurtigere, og borgeren spilder ikke et døgn på en travl hospitalsafdeling.” eHospitalet frigør sengepladser Under Covid-19 har eHospitalet vist sin værdi i forhold til at sikre sengepladser nok til corona-ramte borgere.

I samarbejde med kommunerne har eHospitalet bl.a. tilbudt borgere intravenøs behandling i deres egne hjem, så de i store dele af deres patientforløb ikke skulle optage en seng på sygehuset. ”Det helt nye er, at borgeren nu har adgang til sin e-læge 24 timer i døgnet, og at der bliver gået e-Stuegang hos borgeren af e-Lægen sammen med den hjemmesygeplejerske, som er hjemme hos borgeren. Det er eksempler på en mere murstensløs måde at leve regionale løsninger på,” siger Trine Holgersen.

Borgeren er målet – teknologien midlet Hun understreger vigtigheden af, at vi ikke gør alle de nye tek-

nologiske muligheder til målet i sig selv. Borgeren skal stadig være i centrum. ”Vi skal være meget opmærksomme på, hvordan vi anvender teknologi. Det handler ikke kun om at levere teknologi til borgeren. Det er derimod et spørgsmål om at levere en relevant ydelse så tæt på borgeren, at borgeren føler sig tryg.

Der er en kolossal forskel. For mig er teknologien stadig kun et hjælpemiddel. Det bærende i vores sundhedsvæsen skal altid være dialogen mellem fagpersoner og patienten og det, at vi i sundhedsvæsenet får koordineret vores indsats, så patienterne oplever at blive mødt af de rigtige mennesker, der tager sig af dem. Når borgerne oplever, at en ny online-service som eHospitalet ved, hvem de er og gør dem trygge, så tager de også godt imod den. Det er allerede vores erfaring. Når vi kan udnytte teknologien til at skabe tryghed og medinddragelse, sætter vi borgeren fri.”

Tilgængelighed fjerner barrierer Men Det Nære Sundhedsvæsen handler ikke kun om digitale løsninger. Først og fremmest skal borgernes muligheder for sundhed og bedre livskvalitet gennem mødet med sundhedsvæsenet gøres så tilgængeligt som muligt – og her har Covid-19 anskueliggjort, at det fysiske møde kan være en mere effektiv katalysator. ”Vi har i en årrække kunnet henvise borgere til rygestop fra mange forskellige sektorer på kommunalt og regionalt plan, men relativt få borgere har taget imod tilbuddet. Under Covid-19 lavede vi en test og gjorde rygestop-tilbuddet tilgængeligt i vores test- og vaccinationscentre. Det var stadig deres eget

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Via eHospitalet har borgeren adgang til sin e-læge 24 timer i døgnet, og e-Lægen kan gå e-Stuegang sammen med den hjemmesygeplejerske, som er hjemme hos borgeren.

9

”VI HAR LAGT BRÆDDER UD TIL EN LILLE REVOLUTION” I Region Sjælland er kommuner og region under Covid-19 lykkedes med et samarbejde, hvis tempo, agilitet og ærlighed ses som forbilledet for det fremadrettede fælles arbejde med at flytte sundhedsydelser tættere på borgerne. Udfordringen bliver at forny de etablerede samarbejdsstrukturer fra før Covid-19, når det bliver hverdag igen.

D

er kan være værdifuld læring at hente i kriser, og for Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen har Covid-19 udfordringen været katalysator for et mere effektivt samarbejde.

Nu ser både region og kommuner et stort potentiale og mange nye muligheder i det fremadrettede samarbejde om at skabe et mere nært sundhedsvæsen tættere på borgerne. Eller som koncerndirektør i Region Sjælland, Lone Lindsby, formulerer det: ”Vi har under Covid-19 lagt nogle brædder ud til noget, som faktisk er en lille revolution.”

”

Kærligheden er bekræftet Region Sjælland havde i forvejen en dagsorden, der handlede om nærhed og tilgængelighed og et sømløst samarbejde om borgeren, og den agenda har de fælles indsatser i forbindelse med smittebølger, sikring af sengepladser, og etablering af test- og vaccinationscentre accelereret og styrket. ”Nu driller vi hinanden lidt med at sige, at regionen og kommunerne under Covid-19 har bekræftet kærligheden til hinanden. Vi kunne skam også godt lide hinanden forinden, men vi arbejdede måske meget traditionelt og struktureret i nogle rammer, vi havde underlagt os,” siger Lone Lindsby.

TRINE HOLGERSEN, DIREKTØR FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Vi tør være usikre og begå fejl Hvad gør så, at sundhedsvæsenet i Region Sjælland under en krise, hvor der har været mere travlt end nogensinde, er lykkedes med ting, man gerne har villet gøre i årevis? ”Vi har fået en helt anden risikovillighed ind i samarbejdet.

Ikke risikovillighed på patienternes vegne, men på vores egne vegne. Vi vil gerne hinanden. Vi tør begå fejl, og vi tør sige, hvad vi er usikre på. De personlige relationer, der er opstået, gør, at kulturen i vores samarbejde er blevet anderledes end før. Vi tør starte ting hurtigt op i drift og så tilpasse dem, når det er nødvendigt. Tidligere kunne projekter tage årevis, og det kunne være svært at bevare agiliteten,” siger Lone Lindsby.

Når borgerne oplever, at en ny online-service som eHospitalet ved, hvem de er og gør dem trygge, så tager de også godt imod den. Det er allerede vores erfaring. Når vi kan udnytte teknologien til at skabe tryghed og medinddragelse, sætter vi borgeren fri.

frie valg – vi gjorde det bare nemmere for dem at sige ja eller nej. Med den nye tilgang har vi mangedoblet henvisningerne til rygestop med faktor 1.000. Det viser efter min mening, at borgerne gerne vil træffe sunde valg og passe godt på sig selv, og at vi kan styrke indsatsen ved at organisere os på nye måder, der fjerner nogle af de barrierer, som holder borgerne tilbage.”

Variation af tilbud En anden vigtig pointe er ifølge Trine Holgersen, at fremtidens sundhedssektor ikke kan bæres af one size fits all-løsninger, for dels har borgere vidt forskellige behov, dels kan der være praktiske og fysiske omstændigheder, som kalder på differentiering.

Ikke mindst i en region som Region Sjælland, hvor mange borgere bor langt fra nærmeste sygehus. ”Vi skal ikke se på alle patientgrupper ens, men have en variation af tilbud, og så vil det være vigtigt at komme ud og være tættere på borgerne. I en årrække har vi centraliseret vores sundhedsvæsen og specialiseret vores sygehuse. Det har på den ene side betydet, at vi er blevet rigtig dygtige til en lang række behandlinger, og det var nødvendigt. På den anden side medfører det, at borgerne nu har færre steder i regionen, hvor de kan modtage en bestemt behandling.

De skal måske køre langt, og hvis de – som mange gør i dag, fordi vi lever længere – lider af flere ting, kan det efterhånden være et fuldtidsarbejde at være patient. Derfor er vi nødt til at arbejde mere med kvaliteter som nærhed og tilgængelighed på de sygdomsområder, hvor vi kan opnå en endnu bedre kvalitet ved at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne,” siger Trine Holgersen.

Vi har kendt hinandens dagsorden Hun er også formand for Styregruppen for Sundhedssamarbejde i Region Sjælland. Styregruppen tæller også repræsentanter for kommunerne og de praktiserende læger.

Styregruppens næstformand, Greves kommunaldirektør

Lone Lindsby, koncerndirektør i Region Sjælland.

Claus Thykjær, kommunaldirektør i Greve Kommune.

Claus Thykjær, beskriver samarbejdet under Covid-19 som en ”ny og berigende måde at arbejde på”. ”Vi satte de formelle samarbejdsorganer lidt på standby og kørte med et kriseberedskab fokuseret på den enorme opgave, vi skulle løse sammen. Det nye for os kommuner var faktisk, at vi fik opbygget en ret entydig og effektiv struktur, vi ikke før har haft. Vi har kendt hinandens dagsorden. Vi tilgik samarbejdet på de forskellige områder meget hurtigt og forpligtende fra den ene dag til den anden. Det håber jeg, at vi kan holde fast i, når vi kommer om på den anden side, for hvis vi skal være ærlige, skal der nok ikke meget til, før vi falder tilbage i den gamle dur, hvor vi nok er lidt mere bureaukratiske og knap så samarbejdsvillige som nu,” siger Claus Thykjær. Økonomi og politik vender tilbage Udfordringen bliver at forny de etablerede samarbejdsstrukturer fra før Covid-19, når det bliver hverdag igen, og økonomiske hensyn igen er med i ligningen. ”Under Covid-19 har vi haft en form for fællesøkonomi, fordi vi jo fik pengene tilbage for det, vi gjorde. Vi har også udnyttet, at vejen til beslutninger og handling har været kortere end normalt. Vi har ikke i dag strukturen til at fastholde den agilitet, vi har vist under Covid-19, i det daglige samarbejde om patienter sygdomme, der ikke presser samfundet på samme måde som Covid-19,” siger Claus Thykjær. Ét sundhedsvæsen Men det skorter ikke på positive erfaringer, som region og kommuner kan tage med videre. ”Fremadrettet skal vi huske, at vi har vist evnen til at prøve rigtig meget af i driften med kort aftræk, og at vi nu kan præsentere politikerne for meget mere gennemarbejdede oplæg, fordi vi har prøvet det. Meget af det, vi har gjort, vil vi også kunne gøre sammen til hverdag. Derfor tænker jeg, at den forandring i måden at arbejde sammen på, vi har vist under Covid-19, på er kommet for at blive. Følelsen af at vi står sammen, og at vi udgør ét sundhedsvæsen, bærer også ud i fremtiden,” siger Lone Lindsby.

Men det vil – med hendes ord – kræve, at ”trappen bliver vasket. Oppe fra og ned”. ”Det skal starte hos os i ledelsen, for det faglige frontpersonale har helt naturligt allerede borgeren i centrum og vil meget gerne være med til at sikre, at der er tidlig rådgivning og hjælp at få, så borgeren bliver behandlet bedre og helt tæt på”.

10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Vores vision er at hjælpe kommunerne og støtte dem i arbejdet med børnene og deres familier, så de bliver hjulpet i tide.

Med NOVAX-systemet får både medarbejdere og ledelse mulighed for ensartethed, overblik samt statistisk gennemsigtighed på det nødvendige niveau. På den måde skabes det bedste grundlag for at hjælpe børnene i kommunen.

SOFIE ZINCK MATHIASEN, IMPLEMENTATION CONSULTANT HOS NOVAX A/S

HJÆLP TIL FLERE BØRN OG UNGE I MISTRIVSEL MED NYT IT-SYSTEM TIL PPR Et fagspecifikt system udviklet til PPR-arbejdet, som minimerer risikoen for, at børnene og deres familier bliver tabt på gulvet, er nu en realitet.

Fagpersonerne i PPR får alle arbejdsgange og oplysninger samlet ét sted, hvilket giver overblik, mindsker dobbeltregistreringer og dermed spildtid, samt eliminerer risikoen for inkonsistens mellem systemer.

B

Af Flemming Østergaard aseret på mange års erfaring med udvikling af IT-løsninger til den danske sundhedssektor har NOVAX A/S udviklet et digitalt sagshåndteringssystem til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i kommunerne. NOVAX A/S har mere end 20 års erfaring med udvikling af systemer i tæt samarbejde med slutbrugeren fra den kommunale sundhedspleje. NOVAX-systemet kan løse de udfordringer, fagpersonerne i PPR-enhederne oplever. Med NOVAX-systemet bliver fagpersonalet støttet i nemt at kunne indsamle alle nødvendige oplysninger om barnet og familien

FAKTA NOVAX A/S er en dansk, familieejet IT-virksomhed med lidt over 60 ansatte. De har leveret elektroniske journalsystemer til den danske sundhedssektor i mere end 30 år og har dengang som nu faglighed, et højt serviceniveau og en konstant lyst til at optimere NOVAX-systemet for deres kunder i fokus.

En tæt relation mellem NOVAX A/S og kunderne er essentielt, da kendskabet til kundernes behov i arbejdet betyder, at NOVAX-systemet hele tiden kan optimeres til netop dem.

Se mere på www.novax.dk

på samme måde, på det passende tidspunkt i arbejdsflowet og i ét system. ”Vores vision er at hjælpe kommunerne og støtte dem i arbejdet med børnene og deres familier, så de bliver hjulpet i tide. Med NOVAX-systemet får både medarbejdere og ledelse mulighed for ensartethed, overblik samt statistisk gennemsigtighed på det nødvendige niveau. På den måde skabes det bedste grundlag for at hjælpe børnene i kommunen,” siger Sofie Zinck Mathiasen, der er Implementation Consultant hos NOVAX A/S. Systemet til PPR giver bedre muligheder for at inddrage både børn og forældre ved at informere dem om de igangværende aktiviteter. Dette gøres blandt andet gennem mitID, e-Boks og AULA. Desuden kan fagpersonerne udsende spørgeskemaer via systemet, hvilket giver mulighed for indsamling af struktureret data og eventuelle samtykker.

Det er et fleksibelt system, som kan tilpasses de forskellige arbejdsgange, der er i kommunernes PPR-enheder. Systemet er modulopbygget, og der kan tilkøbes moduler efter behov. Det er cloud- og webbaseret, så der skal ikke installeres noget lokalt hos hver bruger. ”Systemet muliggør, at kommunen kan skabe bedre statistisk grundlag, der kan anvendes på flere fronter - både i relation til økonomisk styring og prioritering, men også i form af overblik over de aktiviteter, som fagpersonerne er i gang med. Hvis kommunen i dag vil have statistik på PPR-indsatserne, så skriver de ud til fagpersoner i PPR-enheden og beder om et manuelt udarbejdet Excel-ark. Med NOVAX er det muligt at lave et udtræk på alle relevante data,” siger Sofie Zinck Mathiasen.

Det medvirker til at give et overblik over hvilke områder, skoler og institutioner, der er mest udsatte i kommunen. Generelt får kommunens beslutningstagere et bedre grundlag for fordeling af ressourcer, så børn og unge med behov for hjælp får dette i tide.

Forældede informationssystemer Fagpersoner i PPR-enhederne kan have 80-100 børn tilknyttet ad gangen i forskellige forløb, og udfordringen med så mange børn per fagperson er ikke mindst overblikket. At holde styr på hvilke børn man har aktiviteter med lige nu, hvilke er inaktive, men stadig tilknyttet, hvem har behov for gruppeaktiviteter, hvordan inddrages forældre, og hvordan samarbejdes der med skolen, mens GDPR overholdes. ”I dag har de fleste PPR-enheder ikke et fagsystem, som understøtter deres arbejdsgange. Mange arbejder i et dokumenthåndteringsprogram, hvor de kan uploade dokumenter, typisk lavet i Word eller Excel. Det er op til den enkelte medarbejder at skabe overblik over de børn, man er ansvarlig for, og det kan jo foregå på alle mulige måder. Men det er ikke muligt for fagpersonerne at udveksle data, og det er problematisk, da der ofte er tilknyttet flere fagpersoner til et barn, og alle fagpersonerne har brug for indsigt i hele barnets forløb.” Den manglende mulighed for at udveksle data mellem fagpersonale bevirker eksempelvis, at to fagpersoner, deltagende i samme møde, begge skal skrive referat og uploade det i deres dokumenthåndteringsprogram. Desuden sker det, at flere fagpersoner indsamler samme informationer fra børn og forældre. Dette er tidskrævende for fagpersonalet, og yderligere kan det for barn og forældre give en fornemmelse af ikke at blive hørt. ”De fleste fagpersoner er nødsaget til at registrere samme information om barnet flere steder, fordi der ikke er et system, der kan håndtere det hele. Det er meget tidskrævende, og hvis man som fagperson ikke lige har flair for at skabe det store overblik, er der risiko for, at nogle behandlingsforløb for børnene trækkes i langdrag. I nogle tilfælde fanger man måske ikke børnene tidsnok til at hjælpe dem. I værste fald vil konsekvensen være, at det følger dem hele livet. Så der mangler et fagsystem til at skabe overblikket og samtidig opfylde det, som GDPR stiller krav til,” siger Sofie Zinck Mathiasen.

Robuste enheder, der holder til barske arbejdsforhold

Udviklet til professionelle

Samsung Knox

Pålidelig

Galaxy XCover

Tab Active

12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PLEJE OG DATASIKKERHED I EN HÅNDEVENDING Samsungs robuste og sikre mobile løsninger til det nære, daglige arbejde med borgere og patienter har vundet stort indpas i den danske sundhedssektor.

D Af Peter Klar

er ligger enheder fra Samsung i hænderne på mange danske sundhedsmedarbejdere, og det er ingen tilfældighed.

Den koreanske elektronikgigant, som selv ejer hospitaler i hjemlandet og leverer avanceret udstyr som MR-scannere til det globale sundhedsvæsen, har blandt andet specialiseret sig i mobile løsninger, der gør sundhedsprofessionelles daglige arbejde tæt på borgerne både nemmere og sikrere. ”Vi har gennem mange år leveret masser af tablets og telefoner til den danske sundhedssektor, der har været glade for vores produkter, fordi de både er robuste, nemme at administrere i stort antal og understøtter arbejdet med datasikkerhed,” siger Claus Holm, Director, Sales Management, Samsung Electronics.

Enheder skal kunne klare mosten Tablets og telefoner, der bruges i sundhedssektoren, skal kunne klare mosten i et nogle gange udfordrende fysisk arbejdsmiljø.

Samsungs specialbyggede tablets og telefoner til sundhedssektoren er ekstra robuste og kan tåle både at blive tabt og sprittet af.

Det er også egenskaber, der gør, at Samsung-enhederne bliver brugt i ambulancer i flere regioner, hvor enhederne kan rengøres sammen med det øvrige udstyr efter hver patient.

Det drejer sig aktuelt om de to tablets Tab Active 3 og Tab Active Pro samt telefonerne Galaxy XCover 5 og Galaxy

XCover Pro, der alle har de samme funktioner som Samsungs almindelige produkter, men samtidig lever op til såkaldt militærstandard. ”Vi sælger naturligvis også almindelige tablets og telefoner til sundhedssektoren, alt efter hvad de skal bruges til. For eksempel er vores Galaxy Tab S7 meget populær til personale, der er meget ude i sollys, fordi den har så kraftfuld en skærm med høj baggrundsbelysning, der gør det underordnet, om medarbejderen er ude eller inde,” forklarer Claus Holm.

Opladning af batterier sparer enheder Nogle af produkterne giver mulighed for, at man kan skifte batteri på dem løbende i stedet for at have mange enheder med strøm på klar i reserve. ”Det kan for eksempel være en afdeling på et hospital, hvor man måske har fem tablets i brug. Vi leverer så en ladestander med plads til 10 batterier, og så skal medarbejderne bare skifte batteri i stedet for at sætte hele enheden til opladning. Det begrænser antallet af enheder, man skal indkøbe.”

Datasikkerhed med Knox I takt med at datasikkerhed er blevet stadig vigtigere i sundhedssektoren, har Samsung udviklet sine produkter, så de leverer fuld sikkerhed, uanset om de bruges i hjemmeplejen eller på hospitaler. Alle Samsungs tablets og telefoner til sundhedssektoren er således udstyret med Samsungs sikkerhedssoftware Knox, der giver et ekstra sikkerhedslag.

”For det første sikrer Knox, at de patientdata, der registreres med en enhed, altid er krypteret. For det andet kan kunden altid selv fjerne de krypterede data fra enheden fra centralt hold, hvis en tablet eller telefon bortkommer og potentielt kan komme i hænderne på de forkerte.”

Nem opsætning af mange enheder En anden vigtig årsag til Samsung-enhedernes popularitet er Knox-funktionen Mobile Enrollment, som gør det nemt at opsætte selv store mængder enheder, der skal tages i brug i en organisation. ”Da Københavns Kommune skulle have mange tusinde tablets ud til deres sundhedspersonale, gjorde Mobile Enrollment arbejdet meget nemmere. Hvis it-afdelingen selv skulle have haft fat i hver eneste tablet for at sætte den op, var de aldrig blevet færdige. I stedet skal kunden blot konfigurere den ønskede løsning én gang, og så sørger systemet selv for at konfigurere alle andre tablets, efterhånden som medarbejderne logger ind og tager dem i brug. Det sparer tid for alle. It-afdelingen undgår hele supportdelen og skal ikke bruge uanede ressourcer på at sætte alle enheder op. Samtidig kan sundhedspersonalet koncentrere sig om borgerne frem for at skulle bruge tid på at få en ny enhed til at fungere.”

Derudover integrerer Knox med det system, kommuner, regioner og andre myndigheder bruger til at håndtere alle deres enheder. ”Knox kommer ind som et ekstra lag sikkerhed og funktiona-

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

Samsung har specialiseret sig i særligt robuste mobile løsninger, der gør sundhedsprofessionelles daglige arbejde tæt på borgerne både nemmere og sikrere.

litet, som kunden kan styre fuldt ud fra sit almindelige system til mobilitetsstyring, uanset om det er MobileIron, Citrix eller AirWatch.”

”

Unikke behov kan opstå pludseligt Samsung Electronics har lokale danske medarbejdere dedikeret til at imødekomme de specielle behov for udstyr, der kan opstå med kort varsel i sundhedssektoren.

For eksempel gav Covid-19 fra den ene dag til den anden mange organisationer i sundhedssektoren et akut behov for at kunne registrere og bruge data på nye måder. ”Copenhagen Medical, der har ansvar for københavnske testcentre, havde brug for telefoner, der kunne scanne stregkoder og samtidig bevare patientens data sikkert. Vi lavede en løsning, der blandt andet kombinerede Galaxy XCover mobilerne med vores Knox-software. Det giver telefonen udvidet funktionalitet, så den kan scanne flere typer stregkoder, samtidig med at den beskytter data og er hurtigere end den normale telefon.

Og i kraft af Knox kan kunden nemt fjerne den krypterede data fra en telefon, der måtte blive væk.”

CLAUS HOLM, DIRECTOR, SALES MANAGEMENT, SAMSUNG ELECTRONICS

Modulære og fleksible løsninger Fleksibilitet er et nøgleord, når man vil levere mobile enheder til sundhedssektoren, forklarer Claus Holm. ”Som elektronikproducent i dag kan du ikke lave en løsning i ét land og så tro, at den vil fungere i alle lande. Selv i Danmark kan kommuner og regioner efterspørge forskellige ting i løs-

For det første sikrer Knox, at de patientdata, der registreres med en enhed, altid er krypteret. For det andet kan kunden altid selv fjerne de krypterede data fra enheden fra centralt hold

ningerne. Via vores modulære og meget fleksible løsninger kan vi løse kunders meget forskellige udfordringer med de samme grund-produkter. Vi har allerede funktionaliteterne og skal bare skræddersy løsningen til kundens specifikke behov.”

FAKTA Samsungs løsninger til datasikkerhed og sammenhængende plejeteknologi giver sundhedsvæsenet mulighed for at forbedre kvaliteten af pleje fra hospitalet til hjemmet.

Knox er Samsungs garanti for din sikkerhed. Med en sikker enhed har du frihed til at arbejde og kommunikere, hvor og når du har brug for det.

Samsung Knox består af en meget sikker platform, der er indbygget i Samsungs enheder, plus en række løsninger baseret på platformen.

Se mere på www.samsung.com/dk

14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TRE TEKNOLOGIER ER MOTORVEJEN TIL FREMTIDENS SUNDHEDSSEKTOR Sundhedssektoren er en grundpille i det danske velfærdssamfund og en af de helt store poster rent økonomisk. Derfor skal pengene prioriteres rigtigt.

Så hvorfor ikke effektivisere, så vi får mere ud af vores ressourcer, teknologier og data? Måske slipper vi for umulige prioriteringer.

Af Morten Krogh Danielsen, SAS Institute, Healthcare industry lead, Nordics

K

ravene til sundhedssektoren er stigende, og et kompetent personale skal have meningsfulde opgaver, som skaber størst værdi for patienter, pårørende og samfund. Derfor skal vi opfatte de tre teknologier: Kunstig intelligens, data tilgængelighed og Cloud som motorvejen til fremtidens effektive sundhedssektor.

I Danmark har man gennem en årrække målrettet moderniseret sundhedssektoren, som nu er blandt de mest digitale i verden. Brugen af kunstig intelligens (AI) har allerede vundet stort indpas, fordi AI er en skelsættende teknologi, som sikrer eksempelvis sundhedspersonalet optimeret beslutningsstøtte baseret på gigantiske mængder observationer og den nyeste forskning. AI har mange fordele, mange anvendelsesmuligheder og et stort samfundsøkonomisk potentiale. Derfor skal sundhedssektoren innovere med brug af AI, og vi skal forstå, hvordan det er muligt, og hvor AI kan skabe afgørende forskelle. Det vi skal udnytte i de tre teknologier er, at enorme mængder offentlige data kombineret med stadigt voksende styrke i processorkraft i skyen, giver nye muligheder for at

træne algoritmer på en meget stor skala og realisere gevinster i brugen af AI. De offentlige institutioner, der til fulde formår at udnytte disse muligheder fremover, vil stå ekstremt stærkt, når det gælder sikkerhed, tilgængelighed, fleksibilitet og lave omkostninger, og de vil være innovationsparate.

I Danmark har tre af de i alt fem regioner allerede investeret i en såkaldt innovationsplatform. Formålet med innovationsplatformen er at benytte eksisterende data og AI til at forbedre bl.a. kvalitet, patientbehandling og patientsikkerhed på deres hospitaler. De projekter, der skaber succesfulde resultater, vil danne grundlag for inspiration og kunne genanvendes i andre regioner og lande.

”

Vi er i førersædet.

Vi skal blot være nysgerrige på, hvor vi er på vej hen, og om det går hurtigt nok.

MORTEN KROGH DANIELSEN, SAS INSTITUTE

FAKTA SAS Institute Analytisk software der understøtter digitalisering og innovation i sundhedssektoren med AI, Cloud og OpenSource. www.sas.com/nordichealthcare

Her er nogle få stærke eksempler på, hvordan ny teknologi kan gøre en stor forskel: · AI understøtter hurtigere og præcise kliniske diagnoser, ved at bruge data fra laboratorieundersøgelser til at forudsige mulige diagnoser. · AI skal forebygge udvikling af angst og depression hos hjertepatienter i projekt Hjertero. Formålet er at kunne forudsige, hvilke patienter med iskæmisk hjertesygdom, som har forhøjet risiko for at udvikle depression og angst i forhold til tidlig forebyggelse. · AI skal understøtte tidlig opsporing af cancer via analyser fra simple blodprøver.

”

Personligt synes jeg, at vi er nået langt på nogle områder, men jeg synes, at vi skylder hinanden at være mere ambitiøse og tænke digitalisering og teknologier på tværs. Vi skal arbejde mere sammen som en sektor og betragte AI som et værktøj, som hele sundhedssektoren skal lære at bruge og forholde sig til.

MORTEN KROGH DANIELSEN, SAS INSTITUTE

Intelligente beslutningsmetoder drevet af teknologi er en moderne, analytisk drevet tilgang, der kombinerer styring af regler, realtidsregistrering af begivenheder, beslutningsstyring og stærke avancerede analysefunktioner til at automatisere og styre en række operationelle beslutninger.

Intelligent beslutningstagning resulterer i bedre beslutninger og færre fejl. Sundhedssektoren skal træffe pålidelige og etiske beslutninger. Disse skal anvendes retfærdigt, være gennemsigtige og kunne være underlagt løbende revision. Alle skal være sikre på, at beslutninger er upartiske, og at der er ansvarlighed i processen. Intelligent beslutningstagning muliggør dette.

Beslutninger træffes næsten i realtid.

Det reducerer forsinkelsen mellem at identificere muligheder og handle på dem. Et eksempel på dette er fx at få en hurtig diagnose i en akut situation. Det kan betyde kortere indlæggelse, mindre lidelse, mindre risici for patienten og lavere omkostninger.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

HUSK DET INNOVATIVE UDSTYR: DET ER FORUDSÆTNINGEN FOR DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Det nære sundhedsvæsen. Sundhed tæt på borgeren. Sundhed tæt på dig.

P

Af Emil Lobe Wellington Suenson, Politisk chef i Medicoindustrien

å tværs af det politiske spektrum er målsætningen om fremtidens sundhedsvæsen klar. Borgerne skal behandles så tæt på deres eget hjem som muligt, og kommuner og praktiserende læger skal spille en meget større rolle end i dag.

Denne udvikling er allerede i gang.

Det nære sundhedsvæsen løfter i dag en lang række opgaver, som tidligere er blevet varetaget på hospitalerne. 78 pct. af kommunerne varetager hjemmedialyse, 43 pct. foretager hjemmekemoterapi, og 72 pct. tager sig af intravenøs medicinsk behandling.

Nærheden kommer således af sig selv, og den er der allerede, men det er vigtigt, at den fortsatte udflytning af sundhedsvæsenet bliver understøttet, så det ikke sker på bekostning af borgerens sundhed og velfærd.

Det er nære er i gang Et af de store problemer allerede i dag er, at der bliver sparet på indkøbsbudgetterne bl.a. ude i kommunerne. Det rammer især borgere med kroniske lidelser hårdt. Ofte har borgerne været igennem et behandlingsforløb på hospitalet, hvor deres behov er kortlagt, og de får tildelt det rette hjælpemiddel – baseret på en konkret og individuel vurdering. Når borgeren kommer hjem til sin egen kommune, sker det ofte, at kommunen uden sundhedsmæssigt belæg tildeler borgeren et andet hjælpemiddel.

Det er for det første i strid med Servicelovens krav om, at hjælpemidler skal bevilges med udgangspunkt i en ”konkret og individuel vurdering”. For det andet er der desværre eksempler på store følgeomkostninger, hvis borgeren oplever komplikationer og må sygemeldes som følge af et hjælpemiddel, der ikke er individuelt tilpasset borgerens behov. Det er ikke kun til gene for borgerens funktionsevne, livskvalitet og mulighed for at komme tilbage til sit arbejde. Det fører også til øgede udgifter for kommunen til ekstra hjemmepleje og sygepleje samt til sygedagpenge – og for sygehusvæsenet til genindlæggelser og opfølgninger.

Voksende problem Problemet løser ikke sig selv. Omvendt kan man frygte, at problemet ude i kommunerne vil vokse i de kommende år.

Flere og flere diagnosticeres i sundhedsvæsenet, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at antallet af radiologiske undersøgelser stiger år for år, og at antallet af borgere med kroniske lidelser vokser stødt.

Det er naturligvis positivt, at flere udredes, men det betyder også, at flere får behov for støtte og behandling, og flere borgere skal kunne håndteres i sundhedsvæsnet. Det efterlader en stor opgave udenfor hospitalerne i det nære sundhedsvæsen.

Opgaven kan og skal løses, men det kræver, at vi er åbne for nytænkning og vender blikket mod nye og innovative teknologier.

Teknologien er klar Gennem de seneste år er der flere eksempler på, hvordan nyt innovativt medicinsk udstyr har hjulpet den enkelte borger til en lettere hverdag. På fx diabetesområdet er det i dag muligt at koble blodsukkermålere til en app. Det giver patienten og lægen et unikt dataoverblik, og gør brugere af blodsukkermåleren i stand til at analysere sin egen situation og eksempelvis

finde mønstre i, hvad der leder til en dårlig tilstand, og hvilke ting der havde sammenhæng med denne tilstand.

Det skaber værdi for den enkelte, og det kan give økonomiske besparelser for kommuner og regioner, da der er store omkostninger forbundet med dårligt behandlet diabetes, der kræver behandlingsforløb.

Skab nye rammer for samarbejde på tværs af kommuner, regioner og industri Forudsætningen for, at der er muligt at gøre brug af den nye teknologi ude i det nære sundhedsvæsen, er, at de strukturelle udfordringer, der er med ibrugtagning af medicinsk udstyr på tværs af regioner og kommuner, bliver løst.

Derfor skal der tages et opgør med incitamentsstrukturen i regioner og kommuner, hvor medicinsk udstyr alt for ofte ses som en udgift fremfor en investering.

En succesfuld hjemmebehandling kræver det rette medicinske udstyr. Det bedste egnede og mest innovative udstyr vil i nogle tilfælde være dyrere i indkøbspris men billigere for den samlede drift. Det kan fx have den kedelige effekt, at bl.a. kommunerne i forsøget på at spare penge på indkøbsbudgettet ikke bevilger det bedst egnede hjælpemiddel til borgerne.

Indkøb der styres efter produktets pris – og krav om besparelser alene på produktpriser – er således uproduktivt. Denne styring fjerner fokus fra langsigtede og bæredygtige investeringer i bedre og billigere behandling og pleje. Billige produkter ender dermed hurtigt med at blive dyre. Særligt, når indkøbspriserne ikke sammentænkes med den ekstra hjemmehjælp og sygepleje ude i kommunen, og når følgekomplikationer og genindlæggelser ikke indregnes.

Vi skal derfor have en god og sund indkøbsmodel. Det giver mening totaløkonomisk, og det giver mening for den enkelte borgere at få det rette hjælpemiddel.

Det kræver dog, at vi er villige til at gøre op med silotænkningen mellem regioner og kommuner. Det kræver, at vi skaber nye rammer for samarbejde, så regioner og kommuner er i stand til at udvikle og efterspørge sammen med industrien.

Hvis hjemmebehandlingen skal sikre god patientsikkerhed og høj livskvalitet for borgerne, samt blive en økonomisk gevinst, er det derfor altafgørende, at det nære sundhedsvæsen sammentænkes med indkøb af medicinsk udstyr, og der skabes nye rammer, så teknologien kan understøtte denne udvikling.

Industrien har teknologien og løsningerne klar. Vi glæder os til at samarbejde med regioner og kommuner om at sikre morgendagens patienter en bedre behandling, som også er økonomisk bæredygtig.

15

16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BRING DET UDENDØRS MILJØ INDEN FOR OG OPNÅ ØGET TRIVSEL OG VELVÆRE I mere end hundrede tusinder af år har vores ører udviklet en perfekt hørelse udendørs, i naturen.

Men i dag tilbringer de fleste af os op mod 90% af vores tid indendørs, i miljøer der ikke egner sig til det menneskelige øre.

Dette har langtidsvirkninger for både patienter og personale i bygninger inden for sundhedssektoren.

FAKTA Sound of Nature i hverdagen Saint-Gobain Ecophon bidrager til et godt indendørsmiljø til arbejde, helbredelse og læring. Det gør vi ved at udvikle, producere og levere akustiske produkter og systemer, der er designet på basis af den naturlige udvikling af menneskets hørelse – ved at efterligne en udendørs lydoplevelse inden døre, fordi det nu engang bare er bedre for folk.

Vores løfte ’A sound effect on people’ på enhver tænkelig måde er noget, vi gør med stolthed. Dette løfte gør hver enkelt af os til en lidenskabelig fortaler for vigtigheden af rumakustik til gavn for folks trivsel – uanset sted, aktivitet eller behov.

Ecophon HygieneTM tilbyder et bredt udvalg af løsninger, der passer til miljøer med strenge krav til hygiejnen. Alle overflader kan desinficeres og er skimmel- og bakterieresistente. Ecophon akustiklofter lever op til de strengeste krav for indeklima certificeringer og standarder i byggeindustrien.

Kontakt os for professionel rådgivning på tlf 36 77 09 09 eller læs mere på ecophon.dk

H

ospitaler er ofte bygninger, hvor lofter, vægge og gulve har hårde og reflekterende overflader. Når det drejer sig om lyd, betyder det, at der ikke er noget til at absorbere den. Lyden kastes rundt og spredes overalt, hvilket øger støjniveauet og gør det vanskeligt at slappe af og føre normale samtaler.

Det er et faktum, at et højt lydniveau på hospitaler og bygninger inden for sundhedssektoren forringer søvnen, øger stress og hjertefrekvensen. Eller med andre ord: støj udgør et alvorligt helbredsproblem.

Et godt lydmiljø er muligt Det behøver ikke at være sådan. Der findes akustikløsninger til lofter og vægge, der overholder kravene til hygiejne i ethvert hospitalsmiljø, lige fra intensivafdelinger og operationsstuer til patientstuer og lufttætte laboratorier.

Det betyder, at patienter og personale ikke længere skal udholde dårlige miljøer. I stedet kan vi få udendørs miljøet inden for på en sikker måde for at øge trivsel, ydeevne, hvile og rekonvalescens.

God akustik reducerer fejl på operationsstuer I en undersøgelse udført på Hvidovre Hospital forblev en operationsstue i sin originale form, mens to andre operationsstuer

blev udstyret med Ecophon Hygiene™ lydabsorbenter på lofter og vægge. De læger og sygeplejersker, der arbejdede i lokalerne, udtrykte klart, at det forbedrede akustikmiljø fremmede kommunikationen, nedsatte stressniveauet og reducerede risikoen for fejl.

God akustik reducerer hospitalsgenindlæggelser Ved en undersøgelse af patienter med brystsmerter på en hjerteafdeling, havde forskerne en patientstue med et traditionelt loft og en patientstue med et Ecophon Hygiene lydabsorberende loft. Et af undersøgelsens mest markante resultater var, at færre af de patienter, som lå på stuen med det gode lydmiljø, måtte genindlægges på hospitalet efter henholdsvis 1 og 3 måneder. Efter 3 måneder var forskellen 56%.

God akustik reducerer behovet for ekstra medicin På den intensive hjerteafdeling på Huddinge Universitetshospital i Sverige undersøgte forskere, hvordan gode og dårlige lydmiljøer påvirkede patienter. Et meget markant resultat var omkring forbruget af medicin. Næsten alle patienter fik ordineret perorale betablokkere (normal hjertemedicin) med ekstra intravenøs behandling, der for det meste blev givet til patienter, som viste tegn på smerter. Da et Ecophon Hygiene™ lydabsorberende loft blev installeret, faldt behovet for den ekstra medicinering med 67%.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

17

FLEKSIBLE BYGNINGER VIL SPILLE EN VIGTIG ROLLE I FREMTIDEN Adapteo tilbyder fleksible og hurtige modulbyggerier efter behov til bl.a. sundhedssektoren og har spillet en vigtig rolle under pandemien. Bæredygtighed, cirkulær økonomi og indeklima er nøgleord for Claus Haastrup, Head of Sales hos Adapteo Danmark, og hans motto er: Fit to occasion and situation.

V

Af Flemming Østergaard

erden er i konstant forandring i en cocktail af bl.a. nye teknologiske muligheder, ressourcemæssige begrænsninger og ændrede behov fra borgere, virksomheder og vigtige institutioner i samfundet. Nogle gange opstår der situationer, hvor der er brug for hurtigt at kunne reagere og dække et midlertidigt behov. Covid-19 pandemien var en sådan situation. Og her kunne Adapteo træde til med fleksible kvadratmeter. ”Vi kan sætte 1000 kvadratmeter op på et døgn og har opstillet rigtig mange testcentre, vaccinationscentre, ventesteder og forundersøgelsesrum på ganske få uger,” siger Claus Haastrup, salgsdirektør i virksomheden.

Det kan lade sig gøre, fordi arbejdsstyrken i Adapteo føler et stort samfundsmæssigt ansvar og har vinket farvel til en 37 timers arbejdsuge i den ekstraordinære situation. Men det er også muliggjort af netop fleksibiliteten af modulerne, som Claus Haastrup med et smil kalder Legoklodser, som kunderne kan eje, leje eller lease samlet i en komplet bygning. Men det er bestemt ikke bare containere i Lego-størrelse, skynder han sig at understrege.

og om stål- eller træskeletter, ydervæggene er en form for cementplader, og generelt er der stor anvendelse af organiske materialer.

Adapteo træder til, hvor behovet er, understreger Claus Haastrup. Det kan være etablering af hele håndværkerbyer omkring store anlægsprojekter. Det kan være opstilling af standard- og kundetilpassede kollegieværelser for at dække det behov for studieboliger, der jævnligt opstår i mange kommuner hvert år. Og det kan være pavillonbygninger til f.eks. skoler i perioder med særligt store årgange. Sundhedssektoren er en af de store kunder og her træder Adapteo til med de fleksible bygninger til bl.a. ældrepleje, plejehjem, hospitaler, laboratorier og psykiatriske centre. Og det kan gå hurtigt.

Sygehus Sønderjylland havde eksempelvis et akut behov for at etablere en fungerende vurderingsklinik til screening af Covid-19 patienter i foråret 2020, da pandemien for alvor tog fart.

Adapteo var klar med løsningen på få dage. Efter seks måneder havde sygehuset brug for den nu allokerede plads tæt på skadestuen igen, og det krævede en flytning af vurderingsklinikken, som Adapteo også klarede uden, at driften af sygehus, kapel, akutklink og ambulancetjeneste blev påvirket.

Stor fokus på indeklima ”Vi har i udviklingen af modulerne lagt meget stor vægt på indeklima. Vi tilbringer meget tid indenfor, og indeklimaet har en meget stor påvirkning af vores mentale og fysiske helbredstilstand. I Adapteo har vi brugt meget tid på at undersøge, hvordan vi opnår den bedste kombination af materialer, funktion og design med indeklimaet i fokus. Modulerne er derfor konstrueret med bæredygtige materialer, ventilation i hvert rum, god akustik og store vinduespartier, der giver meget lys og samlet set ofte et bedre indeklima end eksisterende bygninger,” siger Claus Haastrup.

Der er lagt stor vægt på bæredygtighed og cirkulær tankegang i konstruktionen af Adapteos bygninger. De er bygget af træ

Samfundet kan skrue op og ned efter behov ”Fit to occasion and situation er mit motto. Pavilloner og moduler giver en høj fleksibilitet og gør det muligt hurtigt at justere bygningsmassen til ændrede behov og på den måde udfordre den traditionelle byggebranche. Det gør det muligt at reagere hurtigt og op- og nedskalere på ændringer i, hvor folk flytter hen, årgangsstørrelser på skoler og uddannelsesinstitutioner, ændringer i ældreområdet m.v. F.eks. er der en stigende fokus på motion blandt de ældre i den generelle sundhedsbølge, og med vores moduler kan vi hurtigt etablere aktivitetsrum af forskellig slags,” siger Claus Haastrup.

Fleksibelt byggeri af denne type har været på markedet i en årrække, men det er stadig ret nyt for mange.

”Vi taler sjældent med en kunde, uden at vedkommende får en aha-oplevelse. De fleste er ikke klar over de muligheder, som vores moduler åbner op for og den ekstreme agilitet, det kan give i samfundet. Nu er vi som følge af pandemien i en situation, hvor mange er sendt hjem. Det giver mange tomme kvadratmeter, men udover at man kan skrue ned for varme og elforbrug, så er de månedlige driftsomkostninger de samme.

Når pandemien er overstået, vil der komme stor fokus på omkostninger og muligheder, og her vil fleksibelt byggeri komme til at spille en større rolle for virksomheder og institutioner ikke mindst i sundhedssektoren,” slutter Claus Haastrup.

Claus Haastrup, salgsdirektør Adapteo

FAKTA Adapteo er en markedsledende udbyder af fleksible bygninger i Norden. Vi bygger, udlejer og sælger fleksible pavillonbygninger til skoler, institutioner, sundhedssektoren, kontorer og boliger. Vi ved, at samfundet vil gennemgå store forandringer i de kommende år. Og uanset hvad fremtiden bringer, tror vi på, at optimal tilpasning er den bedste løsning. Med vores pavillonbygninger kan vi ændre, genbruge og skalere op og ned i løbet af få uger ved hjælp af et modulært og cirkulært bygningskoncept.

Vores pavillonbygninger kan bruges få dage eller på ubestemt tid, altid optimeret efter det aktuelle behov. Sådan tilpasser vi os til samfundets behov.

Adapteo Danmark har 25 medarbejdere fordelt på 2 salgskontorer og lagerlokationer. Adapteo Danmark er en del af Adapteo Group, noteret på Nasdaq Stockholm og opererer i Sverige, Finland, Norge, Danmark, Tyskland og Holland. I 2020 var Adapteo Groups nettoomsætning 231 millioner euro.

Læs mere på www.adapteo.dk

18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

I OVERHALINGSBANEN MOD FREMTIDEN Sundhedsvæsenet er i rivende udvikling, og i hele landet pibler små tiltag, store forskningsprojekter og alt derimellem frem som forårsblomster i haven.

Men det er også tiltrængt, for sundhedsvæsenet er hårdt spændt for – selv uden coronapandemien.

V

i ser ind i en fremtid, hvor velfærdsklemmen begynder at kunne mærkes. Vi bliver flere og flere ældre, og vi lever længere, selvom vi har kroniske sygdomme. Det er jo dejligt for os hver især, men det vil unægtelig betyde mere arbejde for sundhedspersonalet. Og de løber allerede stærkt.

Samtidig er de næste generationer på arbejdsmarkedet små, så i fremtiden vil der være færre ansatte til at tage sig af de syge, gamle og tilskadekomne. Den klemme giver anledning til at finde teknologiske løsninger, som kan hjælpe patienterne og aflaste personalet. I sundhedsvæsenet er de fuldt ud bevidste om udfordringerne, og de piblende ideer og projekter er alle små skridt på vejen til et fremtidssikret sundhedsvæsen. Men meget tyder på, at de små skridt ikke fører os langt nok med tilstrækkelig fart.

Godt på vej Lige midt i Danmark i vores tredjestørste by ligger et af landets største universitetshospitaler – og et nyt er ved at tage form i direkte forbindelse med byens universitet. Her er iderigdom og projekter i forskellig størrelsesorden, men odenseanerne har også erkendt, at det ikke er nok at vandre ad små veje mod fremtiden. Hvis vi vil bevare niveauet i vores sundhedsvæsen og sikre os tidssvarende behandlingsstilbud også i fremtiden, så skal vi ud i overhalingsbanen.

Direktør på Odense Universitetshospital (OUH) Bjarne Dahler-Eriksen forklarer: ”Det betyder noget, hvordan vi går

til opgaven med at forny og forbedre vores sundhedsvæsen. Vi har i en årrække arbejdet på at fokusere vores innovationsindsats, så vi bruger kræfterne der, hvor de gør mest gavn, og hvor behovet er størst. Derfor arbejder vi strategisk med innovation og har puljet vores viden om forskellige teknologier, så vi hurtigt kan matche et behov fra en klinisk afdeling med en mulig løsning”.

Denne tilgang har udmøntet sig i tre forsknings- og innovationscentre på tværs af Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. I CAI-X er indsatsen for kunstig intelligens samlet, CCR er centeret for robotteknologi og CIMT er Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, som bl.a. fokuserer på evaluering af de nye teknologier for at sikre effekt og patientsikkerhed.

Kunstig intelligens og robotter er en del af fremtiden Kunstig intelligens (også kendt som artificial intelligence eller AI) er et af de områder, der er rykket ud i overhalingsbanen mod fremtidens sundhedsvæsen.

I takt med at teknologien bliver stadigt mere moden, vokser ideerne, mulighederne og antallet af mulige anvendelsesområder. Især billeddiagnostiske områder som radiologi, hvor man studerer scanningsbilleder, eller patologi, hvor man studerer vævsprøver, har et godt øje til kunstig intelligens. Med kunstig intelligens kan billeder vurderes hurtigt og med stor sikkerhed og derved imødegå den mangel på personale, som begge områder ser i fremtiden.

Tilsvarende er robotteknologien et område med stort potentiale for sundhedsvæsenet – både som en del af behandlingen i

”Vi arbejder strategisk med innovation og har puljet vores viden om forskellige teknologier, så vi hurtigt kan matche et behov fra en klinisk afdeling med en mulig løsning”, fortæller direktør på Odense Universitetshospital Bjarne Dahler-Eriksen.

Foto: Bjørn Sørensen

direkte kontakt med patienterne og bag kulisserne til automatisering og transport af medicin, udstyr osv.

Hospital med en digital vision Men Odense Universitetshospital har sat ind på flere områder for at blive klar til fremtidens sundhedsvæsen. ”Vi har efterhånden opbygget en del erfaring med strategisk innovation og moderne teknologi på en stor del af vores afdelinger.

Det, vi skal blive bedre til nu, er at få de nye ideer og teknologi integreret i organisation og arbejdsgange, så ny teknologi ikke blot er projekter, men bliver en varig og integreret del af hospitalets drift” forudser Bjarne Dahler-Eriksen. Derfor har de på Odense Universitetshospital i et par år arbejdet med et forsøg, hvor de griber digitalisering og forandring an på en ny måde; én enkelt klinisk afdeling har i løbet af tre år fuldt fokus på digitalisering med det overordnede mål at blive klar til rammer og arbejdsvilkår på det nye hospital.

Projektet hedder Digital Vision, og selvom det er for tidligt at sige noget om resultaterne, ser det lovende ud, mener hospitalsdirektøren: ”Digital Vision kører på en af de afdelinger, der af flere årsager tidligere var mindst digital. Vi startede med at sikre grundig implementering af de IT-systemer, som vi egentlig troede var i fuld drift. Alene det var en stor læring for os; vi skal ikke komme med ny teknologi til personalet, før der er styr på det, de allerede har. Men derfra har det taget fart med ny teknologi i afdelingen, fordi personalet selv er med til at matche behov og løsninger i deres hverdag”.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

19

GILDHØJ PRIVATHOSPITAL HAR FOKUS PÅ GRØN OMSTILLING Privathospitalet omsætter ambitionerne om grøn omstilling til en lang række af lavpraktiske ting, der har en betydelig effekt i det samlede billede.

L

Af Flemming Østergaard angt de fleste virksomheder har i dag en bæredygtighedspolitik og en klimaplan, der kan læses på deres hjemmesider. Men i mange tilfælde bliver det oftest ved ordene, og handling glimrer ved sit fravær. Det mærkat ville Gildhøj Privathospital ikke have siddende på sig, og derfor er de i fuld gang med en lang række initiativer, der gør en forskel i det samlede billede. ”Vi ønsker at bidrage aktivt til den grønne omstilling - både over for vores patienter, vores samarbejdspartnere og vores ansatte. Vi omsætter grøn omstilling til lavpraktiske ting, der virker. Vi er sundhedspartner for en stor del af idrætten i Danmark inklusive TEAM Danmark, og vores slogan er ’Eksperter i bevægelse’. Vi ønsker også at sætte bevægelse i den grønne omstilling,” siger Claus Hovgaard, adm. direktør for Gildhøj Privathospital.

Privathospitalet har udvalg for alt, der vedrører drift og udvikling - samarbejdsudvalg, kvalitetsudvalg osv. - men der er også oprettet et udvalg for bæredygtighed, der har taletid på alle hospitalets fælleskonferencer. Blandt andet i form af et månedligt klimaoplæg, kaldet ’Planetens stuegang’. Medlemmerne af udvalget underviser i og orienterer om nye tiltag i den grønne omstilling og forsøger i det hele taget at opdrage de ansatte til grøn omstilling. Ikke kun i virksomheden, men i høj grad også i deres egne hjem og familier. ”Vi forsøger at gøre grøn omstilling nærværende og praktisk anvendelig. Det bæredygtige udvalg som først var en abstrakt ting for alle, har gjort grøn omstilling til en nærværende ting, som alle tænker over i dagligdagen,” siger direktøren og tilføjer, at hospitalet også er i gang med et samarbejde med Dansk Design Center om Grøn cirkulær omstilling.

Gildhøj Privathospital er CO2-neutral Klimaindsatsen blev sparket i gang for alvor i december 2019, da Gildhøj Privathospital indgik et samarbejde med den klimavenlige organisation Climaider, som indebærer medvirken

til at finansiere verificerede klimaprojekter rundt om i verden, herunder træplantning og etablering af vind- og solenergianlæg. For Danmark som helhed er der lang vej. Ifølge Climaider udleder hver dansker i gennemsnit 1,4 ton CO2 om måneden, og hvis Parisaftalens klimamål skal nås, skal dette tal under 0,25 ton CO2 pr. måned.

Gildhøj Privathospital kan i dag kalde sig CO2-neutralt. Men bag den bæredygtige indsats gemmer sig en række andre initiativer og aktiviteter. ”Vi vil på sigt forsøge udelukkende at servere økologiske produkter for patienter og ansatte, og økologisk frugt skal være transporteret over land. Vi anvender genbrugspap, hvor det er muligt i stedet for plastik, og vi reducerer mængden af papir mest muligt. Al patient ”papir” kontakt er så vidt muligt elektronisk. Vi gennemfører når det er muligt patientkontrol via onlineopkald for at reducere transporten. Velovervejede indkøb af varer og tjenesteydelser samt energieffektivisering og affaldssortering er også højt på vores agenda, og vi har meget stor fokus på affaldssortering, helt ind på operationsstuerne for blot at nævne nogle af de lavpraktiske ting, der alle sammen gør en forskel,” siger Claus Hovgaard.

Men det går videre end det. Det aktive arbejde med grøn omstilling betyder, at man gennemtænker alle processer og aktiviteter, og her dukker der ofte åbenlyse muligheder op. Eksempelvis har man i patientbehandlingen indtænkt som en fast del hvor det er praktisk muligt, at forundersøgelse, udredning og behandlingsplan sker samme dag på hospitalet, så man undgår unødig transport. Og i det hele taget har man stor fokus på at effektivisere flowet af patienter.

Elbiler, cykler og byttebørs Det bæredygtige udvalg prøver at motivere medarbejderne til at skifte til en elbil - der er således mulighed for gratis opladning til ansatte med elbil. De ansatte opfordres også til at tage cyklen på arbejde. Man minder de ansatte om det ved at deltage i ’Vi cykler til arbejde’. Et initiativ taget af Dansk Cyk-

list Forbund, som gennemføres hvert år i maj med deltagelse af hold fra bl.a. virksomheder, som konkurrerer om flest dage på cyklen i maj. I den forbindelse er det værd at bemærke, at undersøgelser viser, at hver medarbejder sparer 330 kg CO2 om året ved at cykle seks kilometer om dagen i stedet for at tage bilen.

Et andet initiativ er oprettelsen af en intern byttebørs på arbejdspladsen, som sikrer, at medarbejderne sørger for andre kan få de ting, som man havde tænkt at skille sig af med. Og apropos genbrug, så sørger hospitalet også for at brugt udstyr, som erstattes af nyt, bliver sendt til ulande.

FAKTA Gildhøj Privathospital Kvalitet gennem specialisering er fundamentet for Gildhøj Privathospital. Spidskompetencerne er inden for rygkirurgi, sportsskader, ortopædkirurgi, reumatologi, neurologi, dermatologi, fysioterapi samt mave- og tarmkirurgi.

Gildhøj Privathospital har ambulatorium, senge- og operationsafsnit, billeddiagnostik, fysioterapi og operationsstuer. Gildhøj Privathospital har egen fysioterapi, der tilbyder specialiseret fysioterapeutisk behandling og som har stor erfaring med forebyggelse og genoptræning, når det handler om bevægeapparatet.

Læs mere på www.ghp.dk

20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

ÉN SCANNER – MANGE GEVINSTER Med løsningen EasyScan hjælper Delfi Technologies sundhedsvæsenet med at sikre information, effektivitet og patientsikkerhed, uden at det kliniske personale skal spekulere på andet end det vigtigste – patientens helbred.

M Af Peter Klar

oderne hospitaler er sindrige logistiske myretuer, hvor enhver bevægelse eller handling kan registreres elektronisk for maksimal tryghed og patientsikkerhed.

IT i forskellige former spiller en stor rolle i læger og sygeplejerskers arbejde, men ideelt set er isenkram og software slet ikke noget, de skal spekulere over, for de møder ind hver dag af en helt andet grund: patientens helbred. ”Sat på spidsen er IT ikke noget, der optager læger og sygeplejersker synderligt. På nær når det ikke virker. Så er det pludselig meget generende, fordi det sænker produktiviteten med mange procent, hver gang et system holder op med at fungere. Klinisk personale har ikke interesse i at bruge tid og kræfter på at undersøge scannere eller printere, der ikke fungerer. IT og forskelligt udstyr skal bare virke. Det er ene og alene patientens helbred, der er i centrum for læger og sygeplejersker.”

Ordene kommer fra Henrik Bang, Key Account Manager for Healthcare i Delfi Technologies, som leverer logistikløsninger til det danske sundhedsvæsen.

Sikkerhed gennem dataopsamling Det har Delfi Technologies gjort med stadig større intensitet gennem de sidste 10 år, i takt med at sundhedsvæsenet har lagt mere og mere vægt på arbejdet med dokumentation og sikkerhed gennem dataopsamling.

”Delfi Technologies har siden 1980’erne arbejdet med logistikløsninger inden for dagligvarer og andre brancher, så vores logistiske erfaringsgrundlag var kæmpestort, da vi begyndte at samarbejde med sundhedsvæsenet, som efterspurgte logistikløsninger i stil med dem, vi leverede i mange andre sammenhænge,” siger Henrik Bang.

Delfi Technologies vandt et EU-udbud om patientidentifikation i Region Sjælland og leverede stregkodescannere, armbånd og armbåndsprintere ledsaget af vital software, der sikrer sømløs overgang i snitfladerne til de kliniske systemer.

I dag er Delfis løsninger også med til at sikre patientidentifikation i Region Hovedstaden, hvor tusindvis af håndholdte PDA’er (Personal Digital Assistant) med klinisk funktion skal udskiftes.

Patient-id med EasyScan Det er blevet Delfis speciale at levere de sømløse løsninger, ingen helst lægger mærke til, og som gør dagen nemmere og sikrere for alle ved at sikre patient-id, patientsporing, administration af medicin og meget mere. En stor del af opgaverne falder inden for sundhedsvæsenets kritiske infrastruktur, hvor det er helt afgørende, at systemer og løsninger virker hele tiden.

Delfis flagskib inden for sundhedsvæsenet er softwareløsningen EasyScan, der er særligt udviklet til sundhedsvæsenet, men som også kan bruges i andre sammenhænge. I samspil med en håndscanner digitaliserer og sikrer EasyScan patientidentifikations-processen i behandlingsforløbet på sygehusene - lige

fra patientens ankomst til udskrivelsen. Ved indlæggelsen får patienten et armbånd med en stregkode, der angiver patientens personnummer. Ved at scanne armbåndet sikrer personale og system, at behandling og patient stemmer overens – for eksempel i forbindelse med en blodtilførsel, hvor stregkoderne på blodposen og patientens armbånd scannes i sammenhæng. Én scanner til det hele Nemmere arbejdsgange frigiver tid, som kan konverteres til omsorg og patientpleje. ”Tidligere kunne der være to til fire håndscannere af forskellige fabrikater og til forskellige scanneropgaver på en operationsstue.

Det har vi fået ryddet op i med EasyScan, hvor konfigureringen i scanneren er flyttet ind i computeren i stedet. På den måde har sundhedsvæsenet nu én scanner, der kan det hele. Nu er vi nået til et punkt, hvor klinisk personale, der tidligere skulle vælge den rigtige scanner ud af flere, ikke længere tænker over, hvad de har i hænderne. Det har fra start været en af vores store målsætninger i sundhedssektoren,” siger Henrik Bang.

Særlige krav og succeskriterier I det hele taget har Delfi forstået og taget konsekvensen af, at der i sundhedssektoren gælder helt særlige krav og succeskriterier. ”Hver gang vi har påbegyndt et nyt projekt, har vi brugt lang tid på konsulentarbejde til at starte med. Som udefrakommende leverandør er det meget vigtigt at analysere sig ind i, hvad

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

21

Vejen til succes med løsninger til sundhedsvæsenet er at være meget lydhør og præcis og levere en samlet løsning, der glider uproblematisk ind i stedet for noget andet og forbedrer arbejdet og patientoplevelsen – hver eneste gang.

HENRIK BANG, KEY ACCOUNT MANAGER HEALTHCARE I DELFI TECHNOLOGIES sundhedspersonalet egentlig taler om, når de beskriver deres dagligdag og deres behov. Så forstår man bedre, hvorfor det er problematisk, når der er flere scannere at vælge imellem i en situation, hvor tingene går stærkt. Vi fandt hurtigt ud af, at vejen til succes med løsninger til sundhedsvæsenet er at være meget lydhør og præcis og levere en samlet løsning, der glider uproblematisk ind i stedet for noget andet og forbedrer arbejdet og patientoplevelsen – hver eneste gang.”

Kræver indsigt i sundhedsområdet Af samme grund følger Delfi Technologies sine projekter helt til dørs. ”Vi lægger vægt på at være med på alle planlægningsmøder, i udrulningsfasen og i kvalitetskontrollen. Vi følger projektet helt tæt, nærmest fra afdeling til afdeling, og det er også den eneste rigtige måde at gøre det på. Sundhedsvæsenet er blevet en enormt kompleks størrelse. Når du som leverandør vil sælge noget ind, som på samme tid skal være fremtidssikret og forbedre både arbejdsbetingelser og patientsikkerhed med mere, kan du ikke bare lange en standardvare over disken og ikke interessere dig for projektets videre skæbne. Det er de projekter, som strander. Når vi siger ja til et projekt på sundhedsområdet, kræver det derfor også en investering af os selv, som først tjener sig ind over tid. Det er hårdt at være med til at udvikle sundhedsvæsenet. Til gengæld er det også sindssygt spændende, hvis man tør.”

Flere løsninger til sundhedsvæsenet Udover EasyScan-løsningen leverer Delfi Technologies også en række andre løsninger til sundhedsvæsenet i dag, herunder PDA’er til de danske kommuners hjælpemiddelscentraler og hjemmepleje samt elektroniske prisskilte til apoteker.

De digitale skilte har den fordel, at de også kan anvendes som informationsskilte på de danske regioners hospitaler til blandt andet mødelokaler og depotrum.

Løsningerne fra Delfi Technologies sikrer patientidentifikation med brug af stregkodescannere, armbånd, armbåndsprintere, håndholdte PDA’er og den vitale software EasyScan, der sørger for sømløs overgang i snitfladerne til de kliniske systemer.

FAKTA Delfi Technologies blev grundlagt i 1988 og er specialiseret i softwareløsninger inden for elektroniske hyldeforkanter, håndterminaler, kasseløsninger og printløsninger.

Kunderne kommer fra en bred vifte af brancher såsom detailhandel, lager, sundhedssektoren, field service og kontor.

På sundhedsområdet sørger Delfis stregkodeløsninger for den synlighed, information og sikkerhed, der skal til for at arbejde sikkert og effektivt.

Med oplysninger i realtid og automatiseret administration bidrager Delfis løsninger til at strømline processer på hospitaler, apoteker, laboratorier osv.

Delfi Technologies har hovedsæde i Køge.

Derudover har virksomheden kontorer i Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam.

Se mere på www.delfi.com

22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

FREMTIDENS BLODFORSYNING MANGLER MANDLIGE BLODDONORER

Vi har brug for bloddonorer til at ruste Danmarks blodbank til fremtiden. Mændene må til at træde ind i den nationale solidaritet - i dag er to ud af tre nye bloddonorer kvinder. Også i forhold til tapning af blodplasma er der behov for at opbygge et vigtigt værn til fremtiden. Plasma kan bruges til udvikling af medicin og behandling mod bl.a. immundefekter og er med succes blevet anvendt til patienter med Covid-19.

E

Af Flemming Østergaard

n veludbygget blodbank er essentiel for landets sundhedssektor, og det er vigtigt, at vi garderer os til fremtiden, påpeger Morten Bagge Hansen, som hver dag oplever donorblod blive anvendt til ulykkesofre, kræftpatienter, fødende kvinder og en lang række andre patientgrupper. Han er ledende overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet og chef for Region Hovedstadens blodbank. ”Lige nu mangler der ikke blod til de danske patienter. Men vi skal sikre os til fremtiden, og i den forbindelse er det et problem for os alle, at kun ca. en tredjedel af nye bloddonorer er mænd.

Mange kvinder er gode donorer, men omkring en tredjedel er desværre ikke egnet,” fortæller Morten Bagge Hansen.

Mænd er nemlig som udgangspunkt bedst egnet til give blod, fordi de hverken bliver gravide eller menstruerer, og deres blodvolumen er større. Dertil kommer, at mænd har højere jerndepoter end kvinder, hvilket betyder at de rent fysiologisk er bedre egnede til at give blod. ”Kvinders blodvolumen og jerndepoter er omkring en tredjedel lavere end mænds. Ved en bloddonation mister man omkring 250 mg jern, og hvis man ikke spiser tilstrækkeligt med kød, navnlig rødt kød, så kan det være svært at indhente det tab.

Mange af de kvindelige donorer kan ikke tåle at give blod fire gange årligt.”

Jerndepoter er essentielle Men hvad betyder jernmangel egentlig? Det har man ikke haft det store overblik over tidligere, men en del danske studier har afdækket, at det generelt er skidt at have lave jerndepoter. ”Jern er involveret i rigtig mange fysiologiske processer. Stofskiftet og immunsystemet er f.eks. fuldstændigt afhængigt af, at jerndepoterne er fyldt op. Og det mærker man ikke selv noget til udover, at man måske bliver en lille smule mere forkølet, oftere har ondt i halsen eller måske lettere får diarré. Jerntabletter er en nem løsning, men problemet med dem er, at de giver hård mave, så folk, der tager dem, er ofte generede af det,” påpeger overlægen.

Så bolden er spillet over til mændene. Men der er bare ikke nær så mange mænd, der melder sig som bloddonorer. GivBlod har flere gange lavet kampagner rettet mod mænd, og det er også undersøgt, hvad der ligger til grund for de manglende tilmeldinger fra mænd.

Hvad får jeg ud at give blod?

Tre forklaringer i disse undersøgelser skilte sig ud. For det første var nogle bange for at blive stukket. For det andet viste det sig, at en ret stor del af de yngre mænd simpelthen spurgte: Hvad får

jeg ud af det? Nogle gav udtryk for, at de var interesserede, hvis de fik 200-300 kr. for det. Den tredje forklaring var, at mænd holdt sig tilbage, fordi de ikke ville svække deres præstationsevne i sport. ”Nogle mænd går meget op i deres fysiske præstationsevne, og undersøgelser tyder på, at man bliver svækket i op til 4-6 uger efter en donation. Det er ikke mærkbart i dagligdagen, men hvis man f.eks. er vant til at give sig fuldt på en løbetur på 10 km, så vil man i ugerne efter en bloddonation oftest ikke kunne levere helt samme tid, ” siger Morten Bagge Hansen.

Der er dog både triatleter og dedikerede sportsudøvere, der giver blod. De planlægger blot donationerne, så der ikke skal sættes personlige rekorder lige efter. For det store flertal, der dyrker fitness og motionsidræt, er der dog ikke nogen undskyldning.

Vi har omkring 180.000 bloddonorer i Danmark, hvilket vil sige kun godt tre pct. af befolkningen. Tallet har igennem tiden været højere og lavere, og det vigtigste er, at antallet af donorer passer til behovet på danske hospitaler. 55 pct. af donorerne er kvinder, og 45 pct. er mænd, og det er især blandt de yngre donorer, at kvinderne er i klart overtal.

Men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at mænd fysisk er bedre egnede til at give blod, og ifølge Morten Bagge Hansen er målet for Region Hovedstadens blodbank, at man i fremtiden får et system med mere skræddersyede donorprofiler.

I dag er det sådan, at man som fuldblodsdonor kan blive tappet op til fire gange årligt, men en mere individuel ordning vil betyde, at hver donor vurderes med henblik på, hvor mange gange om året han/hun kan give blod, så man kun donerer det, man kan tåle.

Men det kræver altså, at flere mænd kommer på banen, da dette system vil medføre, at en del kvinder tappes sjældnere.

Visionen for fremtidens blodforsyning med et bredere spektrum af donorprofiler vedrører også blodtyper, for der er mange flere blodtyper, end de fleste er klar over. ”Vi taler jo også her ind i temaet omkring personlig medicin, som er en vigtig udvikling inden for lægevidenskaben. De fleste kender blodtyperne A, B, 0 og Rhesus, men der er faktisk mere end 300 forskellige blodtyper. Det er derfor, der er specialister, der arbejder med at finde det rigtige blod til bestemte patienter.

I omkring fem pct. af de blodtransfusioner vi giver, kommer flere af de 300 blodtyper i spil. I 95 pct. af tilfældene kan man fint matche på A, B, 0 og Rhesus. Men de patienter, der har fået mange blodtransfusioner, begynder at reagere på blodet og bliver populært sagt mere og mere ’kræsne’, fordi de danner antistoffer mod andre menneskers blod. Det betyder, at det bliver stadigt sværere at finde en donor, hvis blod ikke bliver angrebet af de antistoffer, patienten har dannet. Så bliver undertyperne i donor-

blodet vigtigt, og derfor er det vigtigt at have mange forskellige blodtyper i blodbankerne,” siger Morten Bagge Hansen.

Vi har brug for flere donationer af blodplasma De to mest gængse typer af bloddonation er den klassiske fuldblodsdonation og plasmadonation. Plasmadonationer er ifølge overlægen lige så vigtige, og med tiden vil de komme til at fylde mere end halvdelen af tapningerne. Danmark og EU er ikke tilstrækkeligt selvforsynende på plasmaområdet. Vi bruger mere, end vi tapper. Underskuddet dækkes af betalte donorer fra USA. Ved en plasmatapning leder man blodet over i en maskine. Her skilles plasma (den væske blodcellerne ligger i) og blodcellerne ad. Plasma ledes over i en pose, og blodcellerne returneres til donoren. Denne blodplasma anvender man til udvikling af meget vigtig medicin til patienter, der har immundefekter, autoimmune sygdomme og neurologiske sygdomme. ”Noget af det, man udvinder fra plasma, kaldes immunglobulin.

De blodpropper, som man har mistanke om kan opstå i meget sjældne tilfælde i forbindelse med Covid-19-vaccine, kan ifølge tyske erfaringer behandles med immunglobulin, der er udvundet fra plasma. Det kan tilsyneladende stoppe den reaktion på vaccinen, som ses i ganske få individer. Det er blot et eksempel på, at den medicin, man kan udvikle fra plasmatapninger, er meget vigtig og kan bruges i rigtig mange sammenhænge,” siger Morten Bagge Hansen.

Når man tappes for plasma, mister man ikke de røde blodlegemer, og dermed ikke hæmoglobin (jern). Det betyder også, at donorer, som træner meget og føler, at en klassisk bloddonation påvirker deres præstation i en periode, bør overveje denne mulighed.

I Danmark kan man donere plasma op til 33 gange om året, og al bloddonation er frivilligt, anonymt og ubetalt. ”Immunglobulin kan formentlig bruges til forebyggelse eller behandling af tidlig Covid-19 de kommende år, for så har donorerne fået så mange antistoffer mod coronavirus, at man kan behandle udvalgte smittede patienter i en tidlig fase med donorernes immunglobulin. Det var bl.a. disse aspekter, der begyndte at tegne sig i 2020, og det var et wakeup-call til landene i EU, for hvis uforudsigelige Donald Trump pludselig med et præsidentdekret stoppede eksporten af plasma og immunglobulin til EU, så ville vi mangle immunglobulin til patienterne. Derfor kører der nu i Danmark en proces, hvor vi ser på, hvordan vi kan blive selvforsynende med plasma, så vi kan sikre, at danske patienter ikke kommer i nød. Der er også en appel fra Europa-Kommissionen om, at EU’s medlemslande gør noget aktivt for at blive selvforsynende på plasmaområdet,” siger Morten Bagge Hansen.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

FAKTA FAKTA Du kan som regel blive bloddonor, hvis du: - Er sund og rask - Er mellem 17 og 65 år - Vejer mindst 50 kg Kilde: www.givblod.dk Det bruges blodet til: - Ved akut blødning (kirurgi, traumer, fødsler, pludseligt opståede blødninger i mave-tarm).

- Ved karkirurgi, hjertekirurgi og mave-tarmkirurgi, samt større rygoperationer.

- Oftere ved akut kirurgi (hoftenære brud) end ved planlagt kirurgi (kunstigt hofteled).

- Ved arvelige sygdomme, hvor man danner for få eller defekte røde blodceller eller blodplader.

- Ved blodkræft og anden udbredt kræft, hvor knoglemarven undertrykkes af kræftcellerne.

- I forbindelse med kemoterapi, hvor medicinen hæmmer knoglemarven.

Kilde: Netdoktor.

23

24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Sanserummet og sansefødestuen er umiddelbart meget forskellige specialeområder, men substansen i dem er den samme: Med få virkemidler kan de fjerne den kliniske, kolde, for nogle mennesker skræmmende, arkitektur, der kan være på en fødestue eller en psykiatrisk afdeling BJØRN WENNERWALD, WAVECARE

Eva og Bjørn Wennerwald, grundlæggerne af Wavecare, her fotograferet i deres Wavecare Lab, hvor der udvikles og testes før det implementeres på verdens sygehuse

NÅR INNOVATION FORPLIGTER Med sine sansebaserede teknologier gør den danske virksomhed Wavecare det mere behageligt for fødende og psykiatriske patienter at opholde sig i sundhedssektorens fysiske rum. Løbende feedback fra brugere og personale, positive forskningsresultater og stigende eksport til udlandet vidner om, at 20 års innovation og tålmodighed har været umagen værd, og nu er der ingen vej tilbage for ægteparret bag Wavecare. Det er bare at fortsætte.

D Af Peter Klar

et sker, at en psykiatrisk patient i fremskridt finder kræfterne og tager sig tiden til at komme i kontakt med Wavecare – og sige tak. ”Det er en nærmest ubeskrivelig anerkendelse at få. Det er en oplevelse, som hver gang sætter sine spor i os og giver os mere energi til at fortsætte vores vigtige arbejde.

I de øjeblikke bliver man for alvor mindet om, at man i kraft af sin innovation nu har fået en stor forpligtelse til at blive ved og konstant gøre sine løsninger bedre, fordi der er mennesker i den anden ende, hvor det er en del af deres behandling.”

Ordene kommer fra Bjørn Wennerwald, som driver Wavecare sammen med sin hustru Eva. Igennem 20 år har de udviklet audiovisuelle løsninger, der ved at kombinere lyd, lys og naturfilm skaber ro for sårbare mennesker i sundhedssektoren.

Wavecares professionelle sanserum til psykiatrien er i skrivende stund etableret på 83 psykiatriske afsnit i Danmark, hvor de hjælper patienter med at finde ro, og Wavecares beroligende sansefødestuer implementeres på stadig flere fødegange, fordi de i studier har vist sig at nedbringe risikoen for akutte kejsersnit og mindske stress hos såvel fødende som pårørende og medarbejdere på fødeafdelingen. ”Sanserummet og sansefødestuen er umiddelbart meget forskellige specialeområder, men substansen i dem er den samme: Med få virkemidler kan de fjerne den kliniske, kolde, for nogle mennesker skræmmende, arkitektur, der kan være på en fødestue eller en psykiatrisk afdeling,” siger Bjørn Wennerwald.

En tryg flugt fra virkeligheden Eva og Bjørn Wennerwald har valgt at eje og drive virksomheden selv, og i disse år viser deres idealisme og kompromisløshed positive resultater. ”Havde vi haft investorer, var vi sikkert døde og borte, da de ikke havde haft samme tålmodighed. I dag føles det godt at være 100 procent selvejende og have kontrol over rettigheder til software, musik, billeder og egne komponenter. Det var ikke let at nå hertil. Det har været en hård rejse, men gjort os stærkere og holdt os til ilden,” siger Bjørn Wennerwald.

Wavecare startede med en vision om at lave sansestimulerende naturfilm, som skulle have en beroligende effekt på mennesker.

Bjørn Wennerwald arbejdede dengang som fotograf og løste blandt andet opgaver for Lundbeck, når medicinalvirksomheden skulle illustrere effekten af sine antidepressive præparater. ”Jeg rejste rundt i verden og fik gennem samtaler med patienter og klinikere indsigt i, hvad psykiatri er. Jeg fandt ud af, at den verden, de søgte, var den, jeg kunne skabe gennem mine visualiseringer.

sårbare mennesker kan føle sig trygge, når uroen melder sig, og give den psykiatriske patient et værktøj til bedre håndtering af sanseinput. Derfor værner vi meget om de temaer, vi har udviklet, som formidler positiv effekt.”

Filmene ledsages af speciel beroligende musik skrevet sammen med en amerikansk komponist, som Wavecare har arbejdet fast sammen med gennem mange år, og som skaber den vigtige balance mellem det visuelle og det auditive. Ud over de professionelle Wavecare-sanserum med en teknologi, der kontrollerer lys, lyd og naturfilm, tilbyder Wavecare også beroligende TV-kanaler til sengestuer med programmer til f.eks. opvågning og søvn – en løsning som bl.a. Slagelse Psykiatri Sygehus har haft stor glæde og effekt af på 200 sengestuer. Samtidig får patienter under indlæggelse tilbudt at få Wavecare beroligende app med hjem til det videre behandlingsforløb uden beregning. Ønsket med dette er at give patienten et værktøj, som måske kan bidrage til færre genindlæggelser. ”Det har vi valgt at gøre, fordi vi ejer alle rettigheder. Det har gavnet mange patienter – og lige den del gøres ikke op i penge,” smiler Bjørn.

Få altafgørende parametre Det er vigtigt for Wavecare at skabe en tryg audiovisuel verden, som er enkel i sin tilgang og kan påvirke på tværs af diagnoser. ”Hjernen reagerer positivt, når patienten oplever Wavecare, ved at aflede fra urolige tanker. Gennem årene er vi på baggrund af forskning og dialog med brugere og klinikere kommet frem til helt essentielle parametre, der skal være opfyldt i sammensætningen af Wavecares programmer. Dette skaber mulighed for, at

Vælges af næsten alle fødende Sansefødestuen består af strategisk placerede lamper, en lysskærm, der skaber dynamik i rummet, og en betjeningsenhed på væggen, der i kraft af systemets software er nem at benytte for jordemoderen og evt. partneren. Rummet står til hver ny fødsel klar med et velkomst-tema, så den fødende ikke ankommer til et koldt og klinisk miljø. Herefter kan temaer vælges alt efter fødslens forskellige faser.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

25

”For eksempel har vi en åndedrætsøvelse, hvor rummet bliver turkisblåt og fyldes med lyden af bølger, der slår ind i en bestemt takt, hvilket leder den fødende til at trække vejret i samme rytme, og som er med til at understøtte fokus.”

På de fødeafdelinger, hvor sansefødestuen er installeret, bliver den valgt af 93 procent af de fødende. ”Det er meget få, der vælger sansefødestuen fra. Selv om de fødende aktivt vælger løsningen til, siger mange af dem bagefter, at de ikke bemærkede det, fordi systemet skaber den perfekte balance i rummet, så de hverken bliver over- eller understimuleret. Lige der er det lykkedes os at understøtte den gode fødselsoplevelse.”

Uden OPI var der ikke noget Wavecare Ud over en god idé, tålmodighed og flid kræver det frem for alt opbakning fra det offentlige sundhedsvæsen, hvis man vil skabe nye sundhedsløsninger, der holder i længden.

Ifølge Wavecare er der god grund til at hylde den danske praksis med offentlig-privat innovation (OPI), men det er samtidig også en samarbejdsform, der løbende skal monitoreres, analyseres og vedligeholdes, så den ikke løber løbsk ad forkerte spor, der ikke tjener patienternes sag, mener Wavecare. ”Vi har gennem årene haft stor gavn af vores samarbejde med forskellige klinikere, organisationer og clusters. Det har givet os mange muligheder for at møde fagfolk, blive klogere, synliggøre os selv og stille os kritisk til det, vi laver.”

Wavecare har også inspireret mange, hvor andre lignende projekter er opstået. ”Vi rydder op efter kuldsejlede projekter, da de måske ikke var gennemtænkt og for dårligt eksekveret. Måske har det danske sundhedsvæsen brug for at foretage en kvalitetssikring og gennemskuelighed af alle de projekter, der efterhånden er i gang, så de ikke blandes sammen og derved er svære at skelne imellem.

Det er evidensen, som er den afgørende faktor. Den har Wavecare, hvilket giver os adgang til sundhedssektoren over alt i verden, ud over at vores løsninger selvfølgelig skal være driftssikre, enkle at implementere og betjene,” siger Bjørn Wennerwald.

Med 83 Wavecare Sanserum i Psykiatrien i Danmark, er det blevet en vigtig del af behandlingstilbud til patienterne, og derfor udvikles det hele tiden.

15 sanserum i Lyon Det er evidensen, der er grundlag for Wavecares stigende eksport. I dag findes Wavecares sundhedsløsninger i Asien, Nordamerika, Europa og snart også Mellemøsten.

Aktuelt bruger Wavecare mange kræfter på et samarbejde med et psykiatrisk hospital i Lyon, hvor der skal etableres 15 permanente sanserum det næste halve år. ”Nu skal de positive effekter fra Danmark overføres til det franske sundhedssystem, og det giver os endnu en forpligtelse som følge af vores egen innovation. For én ting er at udvikle en løsning i samarbejde med danske fagfolk på de afdelinger, hvor løsningen skal bruges. Noget andet er at få andre til at lære og forstå. Derfor arbejder vi nu på at integrere deling af studier og erfaringer i vores software, så brugere uanset geografi er klædt på til at få maksimalt udbytte at vores løsninger.”

FAKTA FAKTA Wavecare beroliger patienter uden anvendelse af medicin. I 20 år har virksomheden arbejdet med at skabe løsninger for patienter og personale, som reducerer stress ved hjælp af musik, lyd, lys og de særlige film, Wavecare selv optager og får komponeret musik til.

Psykiatri: Wavecare Sanserum skaber rammen i det rum, som er afgørende for, at en patient kan finde ro. Wavecare Sanserum er i dag en vigtig del af behandlingstilbuddet på mange psykiatriske afdelinger.

Obstetrik: Wavecare Sansefødestue kan reducere brugen af ve-stimulerende medicin og risikoen for akut kejsersnit. Det viser forskningsresultater fra forskere på Nordsjællands Hospital og DTU, som er offentliggjort i Amerikanske Nature – International Journal of Science.

Her ses den tydelige forskel før og efter Wavecare Fødestue koncept - gennem Wavecare teknologi, skabes der trygge rammer for fødende, pårørende og personale.

Se mere på www.wavecare.dk

26

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DIGITALT GEARSKIFTE I SUNDHEDSSEKTOREN KAN SIKRE ET KVANTESPRING FOR DANMARK Der ligger en digital revolution og venter på os i sundhedssektoren, hvis vi griber udfordringen, siger CEO i Netcompany, André Rogaczewski.

Gevinsten vil være verdens bedste sundhedssektor for de danskerne og endnu større vækst i life science-industriens eksport, der allerede tegner sig for over en femtedel af dansk vareeksport.

E

Af Flemming Østergaard

rhvervsminister Simon Kollerup sagde i forbindelse med præsentationen regeringens nye life science-strategi for nylig, at regeringen har en klar vision om, at Danmark skal være verdens førende land til at anvende sundhedsdata. Og her har vi en fordel i forhold til andre lande. Sundhedsdata er indsamlet over mange år og dækker danskere igennem hele livet. Dertil kommer, at vi har haft CPR.-nr. siden 1968, som gør det muligt at koble forskellige registre sammen. Samlet set har vi unikke data, som gør, at vi kan undersøge sammenhænge, som andre lande ikke kan. En hjørnesten i regeringens life science-strategi er derfor øget brug af danskernes sundhedsdata til bl.a. forskning og innovation. ”Danskerne er meget interesserede i sundhed, og de er også helt klar over, at digitalisering er meget vigtigt. Det er vigtigt, at vi får forklaret ordentligt, hvad det er vi skal med de data, så folk er helt trygge ved det. Men der ligger en revolution og venter i sundhedsvæsnet,” siger André Rogaczewski, CEO i den danske virksomhed Netcompany.

Vi har taget digital sundhed til os Interessen for digital sundhed viste sig i høj grad i 2020, hvor 3,6 mio. danskere loggede sig på sundhed.dk, hvilket er dobbelt så mange som året før. Online konsultationer blev også meget udbredt i pandemiåret, og en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Wilke i april/maj 2020 for Danske Patienter viste allerede på det tidspunkt, at danskerne er glade for at kunne mødes med sundhedsvæsnet via en skærm. Langt de fleste af de patienter, der har erfaringer med videokonsultationer og anden

FAKTA Dansk sundhed i verdensklasse skal blive endnu bedre Danmark har en life science-industri i verdensklasse, som siden 1990 har 9-doblet sit bidrag til Danmarks BNP. Industriens eksport løb i 2020 op i 151 mia. kr., og det svarer til 22 pct. af den samlede danske vareeksport. Regeringen præsenterede for nylig en ny strategi med 38 initiativer, der omfatter hele økosystemet omkring life science-industrien i Danmark, som skal sikre, at vi stadig står stærkt i den globale konkurrence - og i endnu højere grad bliver til gavn for patienter, velfærdssamfund og dansk økonomi.

digital kontakt med sundhedsvæsenet, vil have mere af samme skuffe – også når coronakrisen er overstået.

Danskerne er altså åbenbart klar til store teknologiske og digitale forandringer i sundhedssektoren. Men hvad er det egentlig, det går ud på? ”Der er flere dimensioner i det, når vi taler om teknologi i sundhedssektoren. Traditionelt har man talt om robotteknologier, der hjælper med manuelle opgaver. F.eks. løftemaskiner, kameraovervågning eller et følsomt gulv, der giver en alarm, hvis patienten falder. Meget af denne teknologi handler om fysiske opgaver, man kan sætte strøm til. Men når vi snakker om digitalisering og sundhedssektorens forandringer, så er der mange andre discipliner, hvor man skal tænke videre og bredere og helt nyt,” siger André Rogaczewski.

Det gælder for ikke mindst hele aspektet omkring brugen af data og deres betydning i relation til forskning og udvikling. Det er et kæmpe område, der vil give os bedre diagnoser, bedre medicin og bedre muligheder for at forudsige sygdomme og bedre observationer af sygdomsforløb baseret på symptomer og virkning af medicin. ”Data er altafgørende som kilde til innovation af både sundhedsprodukter og sundhedsbehandling. Men for at vi kan tage næste skridt i udnyttelsen af data, så kræver det forandringer og reformer af måden, vi bruger data på. En af de allervæsentligste bliver, at danskerne skal kunne give tilsagn om - på en transparent, sikker og tryg måde - at nogle af deres data på anonymiseret form kan anvendes til forskning. Det er der faktisk rigtig mange danskere, der vil være villige til, mit bedste gæt er 60-70 pct., hvis de ved, at det bliver anvendt til et godt formål, og at det er til gavn for os alle. De danske sundhedsdata er en kæmpe guldgrube af potentiel innovation, som er til gavn for danske offentlige og private virksomheder, for dansk eksport, velfærd og danskernes vé og vel,” siger direktøren.

Teknologi og digitalisering frigør hænder Men der er andre landvindinger at hente i selve serviceringen af patienterne, og de procedurer man har i dag i det daglige arbejde. Vi kan simpelthen gøre tingene på en lettere måde, hvilket blev åbenlyst for André Rogaczewski, da han i 2017 deltog i dokumentaren ”Bossen og plejehjemmet” i TV om dagligdagen på et plejehjem i Aalborg. Her indså han hurtigt, at måden vi servicerer hinanden på, kan digitaliseres meget mere og frigøre mere tid for de ansatte til menneskelig omsorg. ”På plejehjemmet brugte hver af sygeplejerskerne 2,5 time om dagen til administration. Det viste sig, at én af dem var rigtig god til IT-systemer, så vi lavede en løsning, hvor hun sad ved computeren, og de andre talte til hende med et headset, når de var rundt omkring hos beboerne. Resultatet blev, at hver sygeplejerske kunne spare 2 timer pr. dag til administration, og dermed få meget mere tid til plejehjemmets beboere.”

Han mener, at der er basis for lignende tiltag mange andre steder i sundhedsvæsnet, også på hospitalerne.

”Vi skal have en digital revolution overlevering af viden, så vi undgår fejl i behandling og servicering af patienter fra den front. Vi skal undgå fejl, som udspringer af, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. I den daglige behandling skal det vi beslutter i højere grad selv opfanges af IT-systemer, og det skal gøres super enkelt for de, som har ansvaret for at godkende registrering og handlinger. Lige nu er det sygeplejersker og læger, der behandler dig. Det skal det stadig være, men de skal ikke forstyrres af administration. Den skal teknologien tage sig af.

Den daglige menneskekontakt skal renses for administration og frigøre flere hænder til menneskelig kontakt samtidig med, at vi faktisk registrerer og opsamler mere viden om, hvad der virker, og bliver klogere,” siger André Rogaczewski.

Danmark kan sikre sig global førerposition Teknologierne, der kan virkeliggøre André Rogaczewski’s visioner, er blevet udviklet igennem de seneste år, men der er endnu ikke nogen hverken i Danmark eller i udlandet, der bruger dem i det omfang, han forestiller sig er muligt. ”Ikke engang et fint privathospital i USA vil gøre det, for det kræver store investeringer, tager tid og kræver skala. Men vi har mulighederne for at blive de første, fordi vi har et effektivt, centralt styret sundhedsvæsen, der koster mindre pr. borger end det amerikanske. Det kan blive et kvantespring for os, som vil gavne patienter, sundhedsvæsen og samfundet som helhed. Og når vi først har gjort det, så vil mange andre i hele verden også købe det, og så står vi med nøglen til et nyt eksporteventyr for danske virksomheder.”

Et vigtigt område af den sundhedsmæssige fremtid er også nye aspekter af online konsultationer, som vi i høj grad har stiftet bekendtskab med i 2020. ”Vi har i dag teknologierne til at overvåge patienter på distancen.

Det kan f.eks. være i form af, at patienter med mange forskellige typer af sygdomme lige så godt kan ligge derhjemme omgivet af deres familie, fordi lægerne er i stand til med teknologi at overvåge patientens vitale data lige så godt, som hvis vedkommende lå på hospitalet,” siger André Rogaczewski.

Det gælder også online konsultationer, som kan gå meget videre end videokonsultation, samt løbende overvågning af patienter, der fungerer i hverdagen. Det kræver blot, at patienter har det udstyr, der gør lægen i stand til at måle de afgørende vitale data.

Lægen kan overvåge puls, blodtryk, hjerterytme, iltmætning m.v. på distancen. Eller du kan kigge ind i kameraet på din mobil eller din PC, så han kan checke, om dine pupiller ser rigtige ud. Og dette er kun begyndelsen. ”For de patienter, der bliver monitoreret på denne måde, vil f.eks. patienter med svagt hjerte engang i fremtiden kunne opleve, at de går en tur og undrer sig over ambulancen, der kommer og stopper ud foran dem. Men det kan blive en del af fremtiden - at tæt monitorering af patienter kan føre til, at ambulancen sendes af sted, mens et problem er ved at udvikle sig, og ikke først når det er sket, og tiden er mere knap,” siger André Rogaczewski.

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

”

Det kan blive et kvantespring for os, som vil gavne patienter, sundhedsvæsen og samfundet som helhed. Og når vi først har gjort det, så vil mange andre i hele verden også købe det, og så står vi med nøglen til et nyt eksporteventyr for danske virksomheder ANDRÉ ROGACZEWSKI, CEO I NETCOMPANY

FAKTA Netcompany Netcompany blev grundlagt i år 2000 og har siden været stærkt involveret i den offentlige digitalisering af Danmark - som de seneste to gange er løbet med førstepladsen i FN’s kåring af landet med verdens bedste offentlige digitalisering. Den danske regering udmeldte i februar 2021, at den planlægger udviklingen af et digitalt coronapas. Netcompany, der har leveret over 250 kritiske digitale løsninger til den danske stat, er udvalgt af Digitaliseringsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen til at udvikle den danske coronapas-app, der skal bidrage til en genåbning i Danmark.

Selskabet har i 2020 vundet to lignende opgaver for de britiske sundhedsmyndigheder. Netcompany er en rendyrket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader. Netcompany har hovedkvarter i København og er internationalt orienteret med over 3.000 medarbejdere i seks lande.

Selskabet er børsnoteret og indgår i eliteindekset OMXC25.

Læs mere på www.netcompany.dk

27

28

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”

Lige nu er patienterne desværre en temmelig overset størrelse blandt interessenterne på markedet for medicinsk cannabis, selv om de burde være den primære målgruppe JEPPE KROG RASMUSSEN, CEO DANCANN PHARMA

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

29

MEDICINSK CANNABIS SOM ALTERNATIV TIL KONVENTIONEL MEDICIN Mens Canada og mange amerikanske stater har legaliseret cannabis, og læger i Tyskland problemfrit udskriver det på recept til patienter, så er medicinsk cannabis stadig i en forsøgsordning i Danmark - og det hæmmer udbredelsen.

En af udfordringerne er, at lægerne skal påtage sig ansvaret for produktets virkninger, hvilket mange modsætter sig.

I

Af Flemming Østergaard januar 2018 blev medicinsk cannabis godkendt til brug i en 4-årig forsøgsordning i Danmark. Baggrunden er mangeårige erfaringer fra udlandet, der indikerer, at cannabis kan lindre kroniske smerter hos eksempelvis patienter med sklerose, gigt, fibromyalgi og rygmarvslidelser. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever op imod hver femte dansker med kroniske smerter, og mange må dagligt tage smertestillende medicin for at kunne fungere i hverdagen. Omfattende brug af opioider er dog hårdt for kroppen, og derfor er mange smertepatienter også interesserede i at anvende medicinsk cannabis som et alternativ eller supplement til den konventionelle medicin.

Nu er vi i det tredje år af den danske forsøgsordning, og det er nærliggende at spørge: Virker medicinsk cannabis for smertepatienterne? ”Her kan vi henvise til en undersøgelse foretaget af en række patientforeninger, hvor 78 pct. af omkring 4500 patienter rapporterede om en positiv effekt af cannabismedicinen. Det er meget opmuntrende, at vi her har et præparat, der kan hjælpe patienterne med de daglige smerter, hvor den konventionelle medicin ikke slår til, eller patienterne oplever bivirkninger ved vedvarende brug,” siger Jeppe Krog Rasmussen, CEO i den danske lægemiddelvirksomhed DanCann Pharma.

Problematisk forsøgsordning Men forsøgsordningen har alligevel ikke været den succes, han havde håbet på. Det hænger sammen med, at medicinsk cannabis ikke er blevet testet i kliniske faser som konventionelle medicinalprodukter. I dette tilfælde betyder det, at det er den enkelte læge, der udskriver recepten, der skal påtage sig ansvaret for eventuelle bivirkninger, og det er mange ikke meget for. Derfor ender mange smertepatienter med at købe deres cannabismedicin på det sorte marked, hvor det er nemmere tilgængeligt. ”Det er forståeligt, at lægerne er modvillige, når de skal stå inde for et produkt, som de ikke kender. Og selv om lægerne har sat sig grundigt ind i det og er tilhængere af behandlingen, så er det ikke rimeligt, at de skal hæfte solidarisk for ansvaret. Et andet problem er, at den danske stat ikke giver et tilstrækkeligt tilskud til cannabismedicin, så det er væsentlig billigere at købe på det sorte marked, og det gør 80 pct. af smertepatienterne,” siger Jeppe Krog Rasmussen.

Han håber, at politikere og Lægemiddelstyrelsen finder en løsning, som kommer patienterne til gode. ”Start med at lægge ansvaret for produkterne hos os, der er producenter. Sørg for at uddanne lægerne i denne nye form for medicin, der potentielt kan hjælpe så mange mennesker med deres smerter. Og giv samme tilskud som til al anden medicin, så patienterne ikke bliver henvist til det sorte marked.”

Produktionen starter i 2021 DanCann Pharma har endnu ikke produkter på hylderne, men det er lige på trapperne. Jeppe Krog Rasmussen oplyser, at målet er at introducere produkterne i andet eller tredje kvartal i år i form af cannabisolie, tabletter og gelkapsler. ”Vi sigter imod at beherske hele værdikæden helt fra dyrkning og udvikling af produkterne og ud til apotekerne. Vores mål er også at eksportere til andre lande, hvilket giver mange regulatoriske udfordringer, fordi landene ofte har forskellig lovgivning omkring det. Men her står vi faktisk i en ret unik situation i Danmark. Vi er et af de få lande i Europa, der både har ret til at fremstille og eksportere cannabis. Andre lande forbyder eksport eller tillader kun en begrænset produktion til indenlandsk brug.

Det er også derfor, der er set en del joint ventures i Danmark, hvor canadiske producenter går ind,” siger Jeppe Krog Rasmussen.

Jeppe Krog Rasmussen stiftede DanCann Pharma i foråret 2018.

Idéen kom ikke ud af den blå luft. Han havde holdt øje med det amerikanske marked i et par år, og i 2017 begyndte han at overveje en produktion, da det blev vedtaget, at den danske forsøgsordning skulle træde i kraft fra årsskiftet.

Men for at undersøge om der var et forretningsgrundlag begyndte han at besøge flere patientforeninger for at høre om deres erfaringer med medicinsk cannabis. Han mødte hos Epilepsiforeningen en mor med en søn på tre år, som dagligt havde mere end 100 anfald. Anfaldene hæmmede drengens kognitive udvikling, og den gængse medicin gjorde ham meget sløv. Men da forældrene havde forsøgt sig med medicinsk cannabis, virkede det fra dag ét.

Oplevelser som disse gav Jeppe ekstra motivation til at gå i gang med projektet, og han begyndte at lede efter interesserede investorer. Han måtte dog til Sverige, hvor det til gengæld lykkedes at skaffe 25 mio. kr. i første kvartal 2020. Selskabet blev børsnoteret

SCLEROSEFORENINGEN OG EPILEPSIFORENINGEN BAKKER OP OM MEDICINSK CANNABIS Scleroseforeningen har i årevis været fortaler for medicinsk cannabis, da det ikke er ny viden, at cannabis kan have positive effekter på smerter og på spasticitet, der skyldes sclerose. Scleroseforeningen stiller sig uforstående overfor lægernes modstand mod at udskrive recepter på medicinsk cannabis og mener også, at medicinsk cannabis skal behandles på lige fod med al anden medicin, som går ind under tilskudsordningen for konventionelle lægemidler. ”For det er vigtigt at huske på, at den her mulighed

med medicinsk cannabis er et alternativ til de patienter, der ikke har gavn af den almindelige tilskudsberettigede medicin,” pointerer foreningens direktør Klaus Høm på Scleroseforeningens hjemmeside.

Epilepsiforeningen mener, at medicinsk cannabis skal være et tilbud til alle epilepsipatienter, der kan have gavn af det. Foreningen mener, at overvejelser om og behandling med medicinsk cannabis skal foregå under kontrollerede og trygge rammer i samarbejde med epilepsikyndige neurologer og neuropædiater.

i Sverige senere samme år med første handelsdag 12. november 2020 i en succesfuld proces med en overtegning på 83 pct. og et bruttoprovenu på 30 mio. kr.

Det lyder af mange penge, men de kan hurtigt få ben at gå på.

Jeppe Krog Rasmussen forventer, at startudgifterne vil løbe op i 30 mio. kr. alene i etablering af faciliteter, før virksomheden er klar til at producere til salg.

Afslutningsvis er det vigtigt for Jeppe Krog Rasmussen endnu en gang at pointere, at DanCann Pharmas overordnede fokus altid vil være på patienterne. At skabe et reelt og legalt medicinsk alternativ for alle de patienter, som ikke har fået den ønskede effekt af deres tidligere medicin og at kunne levere et kvalificeret, standardiseret og rent produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. ”Lige nu er patienterne desværre en temmelig overset størrelse blandt interessenterne på markedet for medicinsk cannabis, selv om de burde være den primære målgruppe. Meget i sektoren handler om eksport, standarder og lønsomhed, men burde vi i virkeligheden ikke i højere grad rette vores fokus på den store gruppe af mennesker, som har brug for hjælp? Sætte dem i centrum for udviklingen? Alle de, der er opgivet af behandlersystemet og må ty til alternative metoder og produkter, som måske endda skal skaffes illegalt med alle de udfordringer i forhold til indhold, kvalitet og pris, som følger med? Det er efter min mening både uværdigt og uholdbart,” slutter Jeppe Krog Rasmussen.

FAKTA FAKTA Hvad er cannabis?

Cannabis bruges som massebetegnelse for de præparater, der fremstilles af hampplanter fra Cannabis-slægten. Der er forskellige varianter af planten, alt afhængig af hvor den gror, og hvordan den dyrkes. Cannabis indeholder over 60 såkaldte cannabinoider. Cannabinoider er aktive kemikalier, der derfor påvirker receptorer i hjernen, når de indtages.

Den medicinske cannabis, der udskrives i forbindelse med forsøgsordningen, indeholder hele cannabisplanten – altså alle de 60 aktive og de mange hundrede ikke-aktive stoffer, som findes i cannabisplanten.

Kilde: Scleroseforeningen DanCann Pharma A/S blev grundlagt i 2018 og er et dansk farmaceutisk bioteknologiselskab drevet af cannabinoider. DanCann Pharma er fokuseret på at opdage, udvikle, fremstille og markedsføre nye cannabinoide lægemidler i en bred vifte af sygdomsområder.

Læs mere på www. www.dancann.com

Vil du være en del af fremtidens blodforsyning?

Tilmeld dig som bloddonor.

Læs mere på givblod.dk eller tilmeld dig nu ved at sende en sms med teksten givblod til 1277 givblod.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

ULIGHEDEN INDENFOR SUNDHED STIGER Svage grupper i befolkningen er mere syge, mærker større konsekvenser af sygdom og dør tidligere – og problemet er voksende. Men det kan løses, hvis vi bliver bedre til at bringe sundhedsdata i spil.

A

At sociale vilkår har betydning for menneskers sygdom, levetid og livskvalitet, er måske ikke en nyhed for mange. Alligevel er Sundhedsstyrelsen rapport ”Social ulighed i sundhed og sygdom” ubehagelig læsning.

Her kan man bl.a. læse, at uligheden indenfor sundhed vokser i Danmark. Dødeligheden blandt dem med en videregående uddannelse er de sidste 30 år mindsket i en takt, som er tre gange højere end dem med blot en folkeskole bag sig. Så de veluddannede lever markant længere end de lavest uddannede.

Samtidig viser rapporten, at antallet af syge indenfor flere typer af kræft, KOL, alkoholskader og andre sygdomme stiger – hvis man altså er lavuddannet.

Der er også en betydelig ulighed i overlevelsesraten, når man først er blevet alvorligt syg. Fem år efter en diagnose er dødeligheden 30-80 % højere for de, som har grundskole som højest uddannelsesniveau, sammenlignet med dem som har en videregående uddannelse. Og det er på trods af, at der ofte findes effektive behandlinger på alle disse områder.

Også efter et sygdomsforløb er uligheden blevet større i Danmark. Risikoen for ikke at komme i arbejde efter et sygdomsforløb er 2 til 4 gange højere, hvis man kun har folkeskole i forhold til dem, der har en videregående uddannelse.

Et dansk velfærdsparadoks Danmark har sammen med de øvrige nordiske lande en forholdsvis lav grad af indkomstulighed sammenlignet med andre europæiske lande, hvilket bl.a. hænger sammen med den skandinaviske velfærdsmodel. Alligevel har vi en høj grad af ulighed, når det handler om sundhed. Hvorfor?

Forklaringer på uligheden handler om mange ting. Man skal både kigge på årsagerne til, at man bliver syg, ens egen sårbarhed og på uligheden i de forhold, som påvirker forløb og konsekvenser af sygdom, inklusive sundhedsvæsenets ydelser.

Så det er ikke en nem formel at håndtere.

Men en sundhedsmæssig ulighed vil aldrig være til gavn for samfundet eller den enkelte borger. Samfundsskabt ulighed i sundhed er og kan kun være

uhensigtsmæssig, og vi bør derfor gøre en særlig indsats for at reducere denne ulighed.

Spørgsmålet er så, om vi kan digitalisere os ud af uligheden? Nok ikke helt. Men digitalisering er et værktøj, der kan være med til at minimere udfordringerne.

Digitalisering kan få uligheden væk Digitalisering kan både øge og mindske ulighed, men fordelene ved digitale løsninger er langt større end risici. Specielt når digitaliseringen tilbydes til alle i samfundet. Derfor er spørgsmålet ikke om vi skal digitalisere, men hvordan vi skal gøre det.

Digitale løsninger kan gøre det lettere at komme i kontakt med sundhedsvæsenet. Der findes allerede gode videoløsninger, som flere danskere har prøvet dem under corona-nedlukningen.

Uligheden i sundhedsvæsenet knytter sig ofte til sygdomme som kræft, overvægt samt kroniske sygdomme. Men også her kan digitale løsninger hjælpe både med forebyggelse, tidlig opsporing, effektiv behandling og genoptræning samt hjælp til at leve med sygdommen.

Særligt i perioderne før og efter selve behandlingen – hvor sundhedsvæsenet har svært ved at nå borgerne – har de digitale værktøjer et kæmpe uindfriet potentiale.

For eksempel arbejder man på at anvende kunstig intelligens til at opspore begyndende forværringer hos KOL-patienter, så man kan sætte ind inden det fører til en indlæggelse.

Og på sygehus Lillebælt arbejder man med at bruge algoritmer til at opspore kræft langt tidligere, end en læge ville kunne opdage det.

Nøglen ligger i øget anvendelse af de gode danske sundhedsdata. Og ikke bare sundhedsvæsenets data, men også borgernes egne data, som i stigende grad indsamles fra telefoner, ure, mv.

Med udgangspunkt i de mange danske sundhedsdata, kan vi udvikle sundhedsløsninger der er mere personlige og rammer bedre, så landsdækkende kampagner kan erstattes af målrettede og skræddersyede indsatser for den enkelte.

På den måde kan vi tidligere opdage sygdom og sætte proaktivt ind før den udvikler sig – og vi kan holde borgerne i gang med genoptræning og de nødvendige livsstilsændringer.

FAKTA FAKTA Vi arbejder for at skabe et stærkt og digitalt samfund, der udnytter teknologiens fulde potentiale til glæde for både økonomien og det enkelte menneske.

Og vi vil sikre en konkurrencedygtig og professionel it-branche, der aktivt bidrager til vækst og udvikling i et digitalt Danmark.

Læs mere på www.itb.dk

31

Når man er syg, kan næringsbehovet være stort men appetitten lille Når man er syg, er energi og næring vigtigere end nogensinde, især hvis man ingen appetit har. Resource® ernæringsdrikke er særligt tilpasset dig, som har svært ved at få nok energi og næring via din almindelige kost, og drikkene kan hjælpe dig med at øge dit næringsindtag.

Resource® ernæringsdrikke kan købes på apoteket. Tal med din læge eller diætist, om dette kunne være et alternativ for dig.

Information til patienter Resource® ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål.

Skal anvendes under lægelig overvågning. Beregnet til ernæringsbehandling af patienter med underernæring eller i ernæringsmæssig risiko. www.nestlehealthscience.dk