Byggeri & Anlæg

Page 1

BYGGERI & ANLÆG ANNONCETILLÆG SEPTEMBER 2022 NYT FORSKNINGSPROJEKT OM GENANVENDELSE AF ARBEJDSTØJ STÅR FORAN STORT GENNEMBRUD Ann Carlsson, bæredygtighedschef og René Christiansen, Country Manager Blåkläder Denmark Læs mere side 3 DYDER OG ’DNA’ FRA RØNNEDE VIRKER OGSÅ FOR SJEB I STORBYEN Allan Mayland Olsen, stifter og partner i SJEB Læs mere side 14-15 fristads.com Bæredygtighed bliver synligt.

Bæredygtigt elektronik ?

Vi fokuserer på kvalitetsprodukter med lavt energiforbrug, lang levetid og så miljøvenlig produktion, som muligt.

Det, mener vi, er bæredygtigt.

I en tid hvor der konstant tales om energikrise, er det vigtigere end nogensinde at optimere sit energiforbrug. Vi har siden starten i 1969 haft fokus på netop dette. Vi udvikler produkter, der medvirker til at optimere enhver løsning, så der kommer mest mulig komfort med mindst muligt energiforbrug.

Udover at fokusere på energiforbruget, er det vigtigt for os at sikre, at vores produkter har så lang levetid som muligt - det er nemlig både bæredygtigt og omkostningseffektivt for vores kunder

Også selve produktionsprocessen er vigtig, så vi skåner vores miljø mest muligt. Vores produktion er blyfri og i 2020 blev vi miljøcertificeret efter TÜV 14001:2015. En certificering, der understreger vores fokus på bæredygtig udvikling, produktion og produkter.

Står du med et projekt med fokus på at skabe den bedst mulige ventilation med mindst muligt energiforbrug, så se vores store udvalg af færdige styringer og følere til ventilation på www.lscontrol.dk.

Har du brug for styringselektronik i dit udviklingsprojekt, så kontakt os for en uforpligtende snak om muligheder.

Vi har f.eks et tæt samarbejde med varmepumpefabrikanter, hvor vi kontinuerligt tilpasser elektronikstyringer mv. til at kunne arbejde med mere miljørigtige, effektive og bæredygtige kølemidler

Samtidig har vi åbnet mulighed for at opdatere en række produkter online, både med nye funktioner og optimeringer. Det muliggør løbende vedligehold af produktet og information til slutbruger om potentielle driftsforbedringer til sikring af så lavt energiforbrug som muligt i hele produktets levetid.

Og vi arbejder ikke kun med elektronik til ventilation og varme - kontakt os også, hvis du har et projekt i processindustrien, laboratorier m.fl. Vi er altid klar til en snak om optimering af dit projekt.

Følg med på vores LinkedIn profil Abonner på vores Nyhedsbrev

Så er du altid opdateret

LS Control A/S • Industrivej 12 • 4160 Herlufmagle +45 5550 5550 lsc@lscontrol.dk www.lscontrol.dk

Lang levetid er den ene faktor, der påvirker bæredygtigheden af et stykke arbejdstøj mest. En lang levetid og høj slidstyrke opnås imidlertid ofte ved at kombinere forskellige former for tekstiler og fibre, men kompleksiteten i tøjet gør det ekstremt svært at genanvende arbejdstøj i tilstrækkeligt stort omfang. Det er en af årsagerne bag et nyt forskningsprojekt på svenske Chalmers University of Technology, der sammen med arbejdstøjproducenten Blåkläder og en række andre virksomheder for første gang skal afdække muligheden for at genanvende arbejdstøj ved hjælp af thermo-kemi.

Chalmers University of Technology i Göte borg har sat sig for at løse en umiddelbart umulig opgave i tekstilindustrien: på grund af det komplekse design og brugen af man ge forskellige materialer i arbejdstøj kan kun ganske lidt arbejdstøj genanvendes, og fra 2023 (2025 i resten af EU) gør det kommende producentansvar, at man som producent også er ansvarlig for tøjet efter endt brug. Producenterne bliver med andre ord an svarlige for at indsamle tøjet og ikke mindst genanvende det.

I dag er det en næsten umulig opgave, fordi det stort set kun er rene bomulds- og polyester-produkter, der kan genanvendes. Arbejdstøjets komplekse opbygning, de mange forskellige slidstærke materialer, isyede lyslåse og påtrykte logoer umu liggør således en storskala genanvendelse.

Ved at bruge af thermo-kemisk genanvendelse er det imidler tid muligt at udtrække molekyler fra arbejdstøjet i stedet for tekstilfibre. De små molekyler kan derefter genbruges som rå materiale, der siden kan indgå i basiskemikalier og nye mate rialer – både i form af nye tekstilfibre og andre materialer, der i dag typisk produceres fra grundmaterialer af fossil oprin delse. Derfor står forskningsprojektet på Chalmers University of Technology over for et kæmpe gennembrud på området, eftersom den thermo-kemiske genanvendelse gør det muligt for tøjproducenter, herunder også producenter af arbejdstøj, at leve op til det kommende producentansvar.

Blåkläder, der også deltager i forskningsprojektet, fremstiller slidstærkt arbejdstøj på sine egne fabrikker, og da bæredyg tighed og lang levetid altid har været omdrejningspunktet for virksomheden, ser René Christiansen, country manager i Blåkläder Denmark, et stort potentiale i at kunne bidrage til øget ansvarlighed i arbejdstøjindustrien ved at inddrage den thermo-kemiske genanvendelses-proces.

Potentiale i teknologisk løsning - Blåkläder fremstiller noget af det mest slidstærke arbejdstøj på markedet, men på et eller andet tidspunkt vil selv vores tøj blive slidt op efter langvarig brug. For at sikre en lang leve tid er vores arbejdstøj syet af mange forskellige slags tekstiler, hvilket gør det vanskeligt at genbruge vores produkter. Sam men med Chalmers og de andre virksomheder, der også er involveret, ser vi dog et stort potentiale i endelig at nå frem til en teknologisk løsning, der gør det muligt at genbruge kom plekse tekstiler. Samtidig muliggør det, at vi kan leve op til det kommende producentansvar i tøjindustrien, siger René Christiansen.

Banebrydende forskningsprojekt Forskningsprojektet skal bl.a. undersøge, hvordan tekstiler, der består af mange forskellige materialer og fiberblandin ger, som ikke kan genbruges ved at anvende eksisterende teknikker, og som ikke kan genanvendes under det kommen de producentansvar, alligevel kan nedbrydes gennem ther mo-kemisk genanvendelse, forklarer Ann Carlsson, bæredyg tighedschef i Blåkläder:

- Det kommende producentansvar for tekstilaffald er meget fornuftigt, fordi alle tøjproducenter, uanset om vi snakker fas hion eller arbejdstøj, naturligvis er nødt til agere ansvarligt. Derfor ser vi forskningsprojektet på Chalmers University of Technology som særdeles vigtigt og banebrydende. Udnyttel sen af thermo-kemiske teknikker til at løse problemet med genanvendelse af de store mængder arbejdstøj, der i dag blot går til spilde ved afbrænding, ser meget lovende ud, siger hun. Tøjindustrien er i dag en af de mest forurenende industrier, og hvis blot arbejdstøj havde en uendelig levetid og slidstyr ke, ville det i langt mindre grad bidrage til en belastning af miljøet.

• Eksisterende metoder til genanvendelse af tekstiler er ikke særlig fleksible og sigter mod snævre produkter med en meget ensartet brug af tekstiler. Chalmers-projektet er imidlertid bredt og kan anvendes på alle former for tekstilaffald.

• Thermo-kemisk genanvendelse er en bæredyg tig løsning rettet mod tekstilaffald med mange forskellige slags fibre og brugt tøj af ukendt sammensætning.

• Thermo-teknikken findes allerede, hvorfor projektet rummer et stort potentiale for stor skalaanvendelse til at imødekomme behovet i tøjindustrien.

• De genanvendte molekyler kan anvendes i en ny produktion og erstatter materialer, der ellers kommer fra en fossil oprindelse.

Læs mere på www.blaklader.dk

Ann Carlsson, René Christiansen, Country Manager Blåkläder
FAKTA NYT FORSKNINGSPROJEKT OM GENANVENDELSE AF ARBEJDSTØJ STÅR FORAN STORT GENNEMBRUD
bæredygtighedschef i Blåkläder.
Denmark.Thermo-kemisk genanvendelse åbner nye muligheder for tekstilindustrien. ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 3

BÆREDYGTIGHEDSDOKUMENTATION AF BYGGERI ER KUN TOPPEN AF ISBJERGET

Dokumentation er kernen i det bæredygtige byg geri. Uanset om vi kigger på lovkrav eller pri vate certificeringsordninger, som eksempelvis DGNB, skal aktiviteterne og materialerne på byggepladsen og i byggeriet dokumenteres. For nybyggeri der igangsættes fra årsskiftet, øges baren markant, når der her som noget nyt skal afleveres beregninger af bygningernes CO2-aftryk. Det er et krav, som byggeriets virksomheder er i fuld gang med at indstille sig på, selvom en række vejledninger og nødvendige ændringer i bygningsreglementet mangler af komme på plads. Men det stopper ikke her, da branchen står over for en fremtid med dokumentationskrav, som spænder langt bredere. Hvis det skal virke og give mening, så skal det være nemt og admi nistrativt let at arbejde med.

Klimakrav i bygningsreglementet Klimakravet i bygningsreglementet betyder, at der skal afle veres en livscyklusvurdering ved færdigmelding af alle ny byggerier, der søger om byggetilladelse fra 1. januar 2023.

I tillæg hertil får større byggerier på mere end 1000 m2 en CO2-grænseværdi, der ikke må overskrides. Bygherrerne har ansvaret for beregningen, men denne bliver som oftest udført af rådgiverne eller totalentreprenører og vil være baseret på den dokumentation, som bliver båret gennem hele byggeriets værdikæde.

Materialevalg på usikkert grundlag De nye regler kommer ikke uden udfordringer. Som nævnt skal det være administrativt nemt at arbejde med og at over

holde reglerne. En anden ting er, at overholdelse af reglerne kun giver menig, hvis de rigtige data anvendes. Datakvalite ten kan variere alt efter, hvor langt et projektet er, og det kan påvirke konkurrenceforholdet og dermed valget af forskellige materialer.

Sammenligningen af materialer tidligt i projektet er oftest ba seret på unøjagtige generiske miljøvaredata, selvom der findes produktspecifikke data. Det betyder, at klimakravet bl.a. kan blive en udfordring for nogle materialer, da man risikerer, at produkter kan blive fravalgt på et forkert og upræcist grund lag. Konsekvensen er derfor potentielt ulige konkurrencevil kår og fejlagtigt beslutningsgrundlag for design og materiale valg, hvilket ikke vil fremme klimaet i en gunstig retning.

Høj datakvalitet er en nødvendighed

En metode der promoverer højere datakvalitet, er at tillægge data den usikkerhed, som er forbundet med at bruge dem. På den måde tager man usikkerhederne med ind i beslutnings processen og giver et væsentligt incitament til at bruge de sikre produktspecifikke data. Det giver samtidig også et incitament til materialeproducenterne om at levere så specifikke data som muligt, en essentielle prioritering, hvis udregningerne skal re præsentere det byggede.

Dokumentation på byggepladsen

At sikre dokumentationen for de materialer, der ender med at blive bygget ind i bygningen, er en opgave, som bl.a. ligger hos de udførende håndværkere på byggepladsen, der kan vir ke uoverskueligt.

Det handler i bund og grund om, at der skal være styr på

mængderne og materialetyper. De udførende er udset til en vigtig rolle, når det kommer til at levere input om de anvendte materialer. Det kan blive en meget tung administrativ opgave, når der skal indhentes oplysninger. Derfor er det også vigtigt at understøtte en digitalisering af processen, så dette kan gø res så let og automatisk som muligt. Her har leverandørerne igangsat en digital omstilling, som kan sikre, at dokumentatio nen flyder fra producenterne over håndværkerne til rådgiver ne. Forhåbentlig på en måde så hele setupet ikke opleves som et administrativt mareridt.

Bæredygtighedsdokumentation fremadrettet De kommende krav i bygningsreglementet er blot toppen af isbjerget. Vi ser imidlertid ind i en fremtid, hvor virksom hederne skal forholde sig til efterspørgsel om en bredere bæredygtighedsdokumentation fra mange kunder og finan sieringsinstitutter. Ud over CO2, ser vi frem mod dokumen tation af biodiversitet, cirkularitet og klimasikring – blot for at nævne et udvalg. Flere større virksomheder og bygherrer skal allerede leve op kravene i EU’s Taksonomi, og i øjeblik ket arbejder Kommissionen på at færdiggøre flere omfattende rapporteringskrav på bæredygtighed i EU.

I den sammenhæng er det utrolig vigtigt, at den danske lov givning løbende justeres, så den følger de europæiske krav til dokumentation, så danske virksomheder ikke drukner i man ge nationale særkrav, der i bund og grund har samme mål, og hvor man efterfølgende så alligevel skal indrettet sig efter de vedtagne og gældende EU-regler. Det er så også vigtigt, at virksomhederne kan følge med og at implementeringshastig heden indrettes herefter.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Jacob Birk, jacob@partnermedier.dk

Journalister Flemming Østergaard, Peter Klar, Flemming Østergaard, Søren Vejby

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto GSV

Udgiver:

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media www.businessreview.dk af

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst! farveafvigelser.

K ære Læser

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og
Hold dig opdateret, følg din branche her Medlem
4 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Fremtidens byggeri er et fælles ansvar

På tværs af bygge- og anlægs branchen bygger vi fremtidens Danmark. I medgang og mod gang har vi alle sammen et ansvar. Et ansvar for at bygge med respekt for vores miljø, når Danmarks motorveje, broer og metroer anlægges.

Og vi er faktisk godt på vej. For nok udleder den danske byggeog anlægsbranche store mæng der CO2, men vi er også nogle af dem, som går forrest og er vores ansvar bevidst. Vi elektrificerer byggepladser og bruger batteri og el, hvor vi kan. Vi bruger data til at optimere vores logistik og tan ker vores lastbiler med biodiesel.

Fremtidens byggeri er ikke over skriften på en skåltale. Det er en opfordring til, at branchen bliver ved med at tage ansvar, at politi kerne honorerer det klimavenlige initiativ i vores industri, og at byg herrerne stiller større krav til bære dygtighed i bygge og anlægsprocesserne.

Vi har i flere år investeret i mere klimavenligt materiel og mere digitalisering, som kan optimere driften og forbruget på diesel drevne maskiner.

Vi er kommet rigtig langt, men vi håber, at vi sammen kommer end nu længere.

Dan O. Vorsholt, CEO i GSV
GSV er Danmarks førende materieludlejer til alle bygge- og anlægsopgaver. Vi vil gøre det nemmere at leje frem for at eje og på den måde bidrage til en mere cirkulær brug af vores ressourcer og materiel. Vi investerer i klimavenligt materiel og digitalisering, som øger effektiviteten og vigtigst af alt, har vi altid fokus på mennesker før maskiner. GSV har de seneste år afholdt konferencen "Fremtidens Byggeri", som samler hele industrien. Næste gang er i september 2023. Læs mere på www.gsv.dk

UDSKIFTNING AF FALDSTAMMER KAN UNDGÅS MED SPECIELLE METODER

Det kan godt blive en bekostelig og langvarig affære at udskifte faldstammer i etageejendomme til stor gene for beboerne.

Men Proline Group har en løsning, der er meget hurtigere og billigere end en udskiftning.

Af Flemming Østergaard

På et tidspunkt skal problemet tages op i alle eta geejendomme. Faldstammerne fungerer ikke godt nok længere, og traditionelt er det et pro blem, som er blevet løst ved at skifte dem ud med nye rør. Og det er både dyrt, besværligt, langvarigt og sviner meget.

”Med vores metoder kan man renovere de eksisterende rør. Det betyder betydeligt lavere omkostninger - besparelserne er på mindst 50 pct. i forhold til en udskift ning. Der genereres minimale affaldsmængder, og beboerne behøver ikke blive genhuset, for arbejdsprocesserne er meget hurtigere. Typisk tager en udskiftning omkring 10 timer pr. lejlighed. Vores folk møder ind kl. 8 og er færdige kl. 18. Der efter kan beboerne benytte samtlige afløb igen,” siger Tobias Tangaa, projektleder i Proline Danmark.

Proline-metoden laver nyt rør inde i det gamle

Proline-metoden går ud på, at man først renser de eksisteren de rør og derefter med en roterende dyse støber nye rør inde i rørene med en polyesterbaseret plast i flere lag, som hver især hærder på en times tid. Når processen er slut, er der støbt et 3 mm nyt rør indeni det gamle rør, som er meget hårdt og slidstærkt.

Tobias Tangaa anbefaler altid folk at se Proline Groups video om metoden, da den viser helt konkret, hvad der foregår, og besvarer de fleste spørgsmål på forhånd. ”Vi får kun ros fra kunderne. De kommer hjem til en lejlighed, hvor problemet er fikset på en enkelt dag, og de kan ikke se, vi har været der. Det er en stor forskel i forhold til traditionelle udskiftninger, som kan tage flere uger og kræve genhusning af beboerne i hver enkelt opgang på skift,” siger Tobias Tangaa. Den anden metode kaldes Prosoc-metoden. Her renoveres kloakrør ved at udforme rørmateriale af polyesterfiber med indvendig PU-coating. Derefter udføres såkaldt strømpe foring, hvorved der skabes et nyt rør inde i det gamle. Røret hærdes efterfølgende, indtil det opnår den nødvendige hård hed. Også strømpeforing er væsentlig billigere end en traditi onel renovering, hvor man er nødt til at grave de gamle rør op og erstatte dem med nye.

”Begge metoder giver en garanteret levetid på rørene på mini

mum 50 år, hvilket er samme levetid, som VVS’erne giver en helt ny faldstamme. Derudover tilbyder vi en Proline tætheds garanti for udført arbejde på 10 år.”

Proline Group renoverer også defekte og dårlige ventilations kanaler og –skakte. Her er teknikken også, at Proline sørger for at tætne ventilationsrørene indefra i stedet for at udskifte rørene.

Eksempler på nogle af de mange projekter, som Proline Group er eller har været involveret i. Smakkegårdsbo i Gentofte med 114 lejligheder. Opgaven er her renovering og relining samt foring af gulvafløb. Sofiehøj i Aalborg, hvor der skal renses og relines toilet- og køkkenfald stammer i 60 lejligheder. Et hotel i en international hotelkæde beliggende i Aarhus, som skal have renoveret tagnedløb. Og Værebro Park i Bagsværd, hvor Prolinemetoden blev anvendt på 1345 lejligheders faldstammer og afløbsinstallationer.

Med vores metoder kan man renovere de eksisterende rør. Det betyder betydeligt lavere omkostninger - besparelserne er på mindst 50 pct. i forhold til en udskiftning

Tobias Tangaa, projektleder i Proline Danmark

Proline Group arbejder over hele Danmark

Proline Group har til huse i Greve og Jylland, men arbejder over hele landet. I princippet alle typer ejendomme, men etageejen domme fylder mest - både som ejer-, leje- og andelsboliger eller kontor- og hotelbygninger. Opgaverne spænder fra tagnedløb til renovering af kloakker. Det er især beboerejendomme, der fylder i porteføljen - og Proline Groups løsning er meget popu lær blandt beboerne, der typisk også har andre planer og projek ter i ejendommen, der tynger budgettet.

”Når vi er inviteret ud til en boligforening, så kommer vi ty pisk efter VVS’erne, som tilbyder renovering via udskiftning med nye rør og faldstammer. Men der vinder vi typisk tilbud dene. Vores løsning er hurtigere og giver samme holdbarhed, men den er også billigere, så nu får beboerne også råd til andre løsninger - som f.eks. opsætning af altaner. Det er win-win for både beboerne, for os og for miljøet, fordi vi bruger langt færre ressourcer og energi med vores løsninger,” siger Tobias Tangaa.

FAKTA

Proline Danmark er en del af Proline Group, der har eksisteret siden 1994, og kom til Danmark i 2009. Proline Group ejes af Lifco AB - en svensk industri koncern, der har 3.000 medarbejdere i 20 lande. Proline Group tilbyder altid 10 års garanti på udført arbejde. Meto derne, der anvendes på renovering af rør, giver en levetid af rørene på 50 år, hvilket er det samme som for nye rør.

Se Proline Groups animationsvideo om Proline-metoden på hjemmesiden https://proline-group.com/da

Se et interview med Proline Danmarks direktør
6 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Digital flådestyring og bedre udnyttelse af den enkelte maskine – dvs. færre maskiner til flere opgaver.

Dataoptimering og CO2regnskab for hver enkelt maskine.

Mulighed for at rapportere på hele maskinparkens CO2-påvirkning.

Digitale partnerskaber er vejen til den grønne omstilling i byggebranchen

I GSV har vi digitaliseret udlejnin gen, så de danske byggeplads er kan arbejde mere effektivt. Det digitale overblik betyder færre lejedage og højere effektivitet på byggepladserne. Det sikrer, at færre maskiner kan løse flere opgaver – og det er både godt for klimaet og vores kunders forretning.

Flere af vores kunder er allere de godt i gang på rejsen mod markant mindre CO2-udledning. Og sammen arbejder vi aktivt for, at vi deles om maskinerne i Danmark, for helt enkelt betyder

færre maskiner mindre res sourceforbrug.

Når vores kunder lejer maskiner hos os, kan de bruge Mit GSV til at se, hvilke maskiner, der er i arbejde og hvilke, der står stille. Man kan med få klik sætte de ubrugte maskiner til afhentning på appen og i Mit GSV får man det fulde overblik over CO2-for bruget på det lejede materiel.

Derfor er digitaliseringen helt afgørende for den grønne om stilling i byggeindustrien.

“Kan vi nøjes med færre maskiner til flere arbejdsopgaver? Kan vi optimere transporten, så vi sparer tid og CO2 ved at køre smartere? Det er afgørende spørgsmål, som vi nu kan svare på og både spare penge og CO2.”

Dan O. Vorsholt, CEO i GSV

Få over dit CO2-regnskab
overblik
  
8 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD SLUT MED BENZIN & LEDNINGER SMÅT MATERIEL NUL UDLEDNING BETONVIBRATOR - KAPSAV - LYSTÅRN - DIAMANTBOREMASKINE - NEDBRYDNINGSHAMMER Scan koden for at være med til at drive den grønne udvikling i byggeriet BATTERIDREVET GENERATOR

VI ELSKER AT SE BETON TØRRE

• Spar tid, materiale, penge og CO 2 med vores skræddersyede betonblandinger.

• Få flere muligheder til at realisere drømme og vision – også med nye og uprøvede materialetyper og støbemetoder.

• Altid det bedste råhus med afsæt i faglighed og videndeling – hvert projekt er unikt .

Som en af landets førende råhusentreprenører med en omfattende egenproduktionsenhed og 37 års specialisering indenfor råhuse, er mulighederne uendelige. Der er ikke en opgave inden for råhusbyggeri, LM Byg ikke kan udføre.

At bygge et råhus handler altid om godt håndværk, faglighed, erfaringer og forståelse for at skabe en solid konstruktion som bygningen kan hvile på. Når håndværket er i fokus, skabes der mulighed for at udvikle, innovere og optimere metoder, materialer og CO2-udslip undervejs i processen.

Det er netop det LM Byg gør, når vi bygger. Uanset om råhuset er skabt af beton, stål eller træ kombinerer vi vores praktiske viden med avanceret teknologi for at gøre kundernes visioner til virkelighed.

Faktisk kan vi slet ikke lade være, og på den måde sparer vi tid, penge og ressourcer for kunden, imens vi bidrager til branchens udvikling og grønne omstilling.

Skræddersyede betonopskrifter sparer materialer og CO2 Alle kan følge en opskrift og slå en dej sammen, men doseringen af salt, gær, smør, bagetid og valg af krydderier afgør brødets smag, tekstur og sejhed. Det samme gælder beton.

Alt beton består af sand, grus, cement og vand, men mængderne og typerne af de enkelte materialer afgør styrke, betonens flydeevne, varmedannelse under størkning, CO2-udslip og i sidste ende det endelige resultat og finish. Netop de komponenter skruer LM Byg på, når vi gennem vores omfattende erfaring, viden om beton og egenproduktion udvikler unikke betonblandinger, der sikrer det bedste resultat for det enkelte projekt.

Det har vi bl.a. gjort på tre råhusprojekter på Nordø, i Carlsberg Byen og i Kaktustårnene. Her har vi udviklet tre skræddersyede betonopskrifter,

der både har optimeret det endelige resultat på de tre komplekse støbeopgaver, og samtidig har gjort det muligt at spare i alt 176,5 tons CO2 på projekterne ved at reducere cementindholdet med 15-20%.

De tre blandinger går under fællesbetegnelsen, LM Mix, og med ønsket om at få flere i byggebranchen til at kaste sig over CO2-reducerede byggematerialer, er opskrifterne og LM Mix’ EPD gjort tilgængelig for hele branchen.

LM Bygs pionerprojekt skubber grænserne for beton

Vi udvikler ikke blot vores egne betonblandinger, men arbejder også med de bedste i branchen om at udvikle deres, så kunders og bygherrers ambitioner om arkitektur og bæredygtighed går op i en højere enhed.

Sammen med arkitektfirmaet BIG, cementproducenten Aalborg Portland og Unicon har LM Byg været med til at videreudvikle og optimere den mere bæredygtige cementblanding, FUTURECEM, der reducerer materialets CO2-udledning med helt op til 30%.

Når vi siger, at vi elsker at se beton tørre, så mener vi det. BIG’s nye hovedsæde i København opføres alene i FUTURECEM – og da projektet gik i gang, var produktet hverken færdigudviklet eller på markedet endnu. Da FUTURECEM både flyder anderledes og har en anden tekstur og farve end traditionel beton betød det, at LM Byg måtte røre syv forskellige mixdesigns, for at finde den helt rigtige betonblanding der skabte det ønskede resultat.

Vi har også opfundet nye støbemetoder, der har gjort det muligt for os at forene BIGs ønsker og visioner med byggetekniske muligheder.

Resultatet er et unikt stykke betonarkitektur, der skubber grænserne for, hvad der er muligt med beton, og giver nye muligheder til arkitekter, kunder og bygherrer, både byggeteknisk og materialemæssigt.

FAKTA OM LM BYG A/S:

LM Byg A/S er et danskejet entreprenørselskab med speciale inden for beton- og råhusentrepriser samt hoved- og totalentrepriser.

LM Byg er blandt de førende i Danmark inden for råhusbyggeri, og med sin store egenproduktionsenhed kan LM Byg udføre alle former for opgaver inden for råhusbyggeri, herunder pladsstøbte betonkonstruktioner, montage af betonelementer, trækonstruktioner og stålkonstruktioner.

LM Byg blev stiftet i 1987 og beskæftiger over 250 funktionærer og specialiserede betonarbejdere.

I dag er LM Byg en del af Pihl Koncernen sammen med søsterselskaberne Pihl & Søn A/S og BNS A/S. Denne konstellation muliggør konsortiesamarbejder på tværs af koncernen, så intet projekt er for lille, og intet er for stort.

Som den første entreprenør i Danmark har Pihl Koncernen og dens driftsselskaber tilsluttet sig Parisaftalen og Science Based Targets initiative.

LM Byg din partner i råhus Vil du høre om dine muligheder? Skriv til os på: lmbyg@lmbyg.dk Ring til os på tlf.: +45 4618 6010 Besøg vores hjemmeside: www.lmbyg.dk
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 9
Novopan Undergulv - 38 mm Spænder op til 1000 mm c-c 38 mm Spaandex K-gulv Plant og stabilt underlag for lamelparket, vinyl, linoleum og tæpper Udviklet til nyt byggeri, renovering, lydisolering og store spændvidder - på strøer eller bjælkelag med og uden flyvestød NOVOPAN T R ÆI N DUST R I NYHED Besøg www.kronospan-dk.dk eller kontakt sales@kronospan-dk.dk / 8974 7400 Yderligere information

KLÆDT GODT PÅ MED

MILJØVAREDEKLARERET ARBEJDSTØJ

F ristads – som er Kansas’ svenske søsterbrand –har med deres nye banebrydende miljøvarede klaration (EPD) og Green Calculator gjort det nemmere for kunderne at tage miljørigtige valg, når de vælger arbejdstøj. Fristads var de første i verden til at udvikle og anvende en ny standard til måling af et produkts samlede miljøpåvirk ning på en tøjkollektion med en miljøvaredeklaration (EPD). Dette gør det lettere for kunder, indkøbere og de ansvarlige for offentlige indkøb at træffe indsigtsfulde beslutninger og bevidste valg for at mindske deres miljøpåvirkning.

Verdens første miljøvaredeklarerede tøjkollektion

Fristads lancerede, som led i arbejdet med at udvikle nye stan darder, Fristads Green – verdens første miljøvaredeklarerede tøjkollektion. I efteråret 2019 var det en kollektion til hånd værkere, og i begyndelsen af 2020 blev den fulgt op af en kol lektion til service og industri.

I dag præsenterer de ligeledes Fristads Green High Visibi lity-kollektionerne, som består af GPLU- og GSTP-kollek tionen. Kollektionerne efterkommer en stor efterspørgsel indenfor i særdeleshed transport samt byggeri og anlæg, men er også ideelle for folk indenfor vejarbejde og logistik. GPLU-kollektionen er lavet af økologisk bomuld og polyester fra genbrugte PET-flasker. GSTP-kollektion er lavet i 4-vejs stretch fra biomateriale og genbrugte materialer og er tilgæn gelig i tre forskellige farvekombinationer samt i mange stør relser, og der findes adskillige modeller til kvinder.

Vi håber, at Green Calculator vil give vores kunder værdifuld indsigt og gennemsigtighed samt vil overbevise flere om at træffe bevidste valg, når det kommer til arbejdstøj. Godt arbejdstøj skal beskytte brugeren, men ikke på unødig bekostning af miljøet.

FAKTA

Siden 1925 har Fristads AB udfordret og drevet udviklingen af slidstærkt og funktionelt arbejdstøj - altid med de professionelle fagfolk i tankerne og med innovation og bæredygtighed som drivkraft.

Sortimentet af arbejdstøj omfatter klassisk såvel som moderne arbejdstøj til en bred vifte af bran cher og er lavet til at opfylde de højeste standarder, når det kommer til kvalitet, sikkerhed og komfort.

Fristads er en del af Hultafors Group, som er ejet af Investment Latour AB og tilbyder en bred porteføl je af produkter og mærker til professionelle fagfolk.

Læs mere på fristads.com

Prøv Fristads Green Calculator her: fristads.com/da-dk/green-calculator

I Danmark distribueres Fristads af søsterselska bet Kansas A/S.

Green Calculator giver værdifuld indsigt og gennemsigtighed Fristads har også gjort det let at måle sit miljøaftryk med deres Green Calculator, som samler data for alle produkter med en miljøvaredeklaration (EPD) ét sted og holder dem op mod sammenlignelige produkter fra Fristads’ øvrige produktsortiment. Ved at vælge det ønskede arbejdstøj samt antallet af ansatte i virksomheden, beregner Fristads’ Green Calcula tor hurtigt miljøpåvirkningen af produkterne, og hvor meget CO2-udslippet og vandforbruget kan reduceres ved at vælge produkter fra Fristads Green-kollektionerne. svenske søsterbrand – har med deres nye banebrydende miljøvaredeklaration (EPD) og Green Calculator gjort det nemmere for kunderne at tage miljørigtige valg, når de vælger arbejdstøj.

Netop i disse dage lanceres Fristads’ nyeste kollektion af miljøvaredeklarerede HiVis-produkter – de første af deres slags i verden. Du er velkommen til at kontakte Fristads for en uforpligtende snak om deres miljøvaredeklarerede kollektioner. +4570107074 // salg@kansas.dk. Foto: Fristads AB.
Fristads – som er Kansas’
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 11

ETA’ER HJÆLPER BYGGERIET MED AT BLIVE MERE BÆREDYGTIGT

CE-mærkning gennem de europæiske harmoniserede standarder omfatter i mange situationer ikke innovative virksomheder, der udvikler nye produkter til byggeriet. Løsningen er ETA’er, som validerer produkternes egenskaber i et anerkendt EU-format og derved fremmer mere bæredygtighed og cirkulær økonomi i byggeriet. Et eksempel er Simpson Strong-Tie’s beslag til genbrugelige trækonstruktioner.

Byggeriet udgør en stor udfordring for vores kli ma og miljø. Derfor er der også et stort fokus på, hvordan vi kan omstille byggeriet i en mere bæredygtig retning. Men bygherrer og brugere forventer ikke kun grønne løsninger – de vil også se dokumentation for de egenskaber og resultater, som produkter og bygninger bliver markedsført med. Og det kan være en udfordring, når det for eksempel handler om byggematerialer til genbrug eller genan vendelse af råmaterialer i nye produkter. Her kan de såkaldte ETA’er komme byggebranchen til gavn. ETA står for europæ isk teknisk vurdering (European Technical Assessment). Det er en frivillig ordning, som kan søges for alle byggeproduk ter, der ikke er omfattet af harmoniserede standarder, og med en ETA kan en innovativ producent, der i sin ambition om at gøre økonomien i byggeriet mere cirkulær, stadig få CE-mær ket sit produkt. Det forklarer Thomas Bruun, adm. direktør i ETA-Danmark, som har godkendt byggevarer i mere end 40 år.

En anerkendt validering i EU ”De fleste produkter i byggeriet er omfattet af harmoniserede standarder, men ikke alle. Og her kan ETA’er være en hjælp. Med ETA’er kan vi tilgodese producenter af innovative pro dukter, der undergår en så hurtig teknologisk udvikling, at den europæiske standardisering ikke kan følge med. Med en ETA får du en fælleseuropæisk deklaration af, hvad produktet kan. Hvert land har sine egne regler for byggeri, og i sidste ende er der en lokal myndighed, der skal bestemme, om dit produkt er godt nok til at blive brugt, men med en ETA kan du vedlægge dokumentation for produktets egenskaber med en validering, der anerkendes i alle EU-lande,” fortæller Thomas Bruun.

Styr på dokumentationen Næsten lige så længe, som ETA-Danmark har godkendt byg gevarer, har ETA’er været en integreret del af udviklingen og lanceringen af nye produkter i virksomheden Simpson Strong-Tie i Odder. Virksomheden hed frem til 2001 BMF Bygningsbeslag og har siden 1964 forsynet den danske og in ternationale byggebranche med innovative produkter inden for beslag, betonankre, skudmontage og befæstigelse.

I dag bidrager Simpson Strong-Tie blandt andet til mere bæ redygtighed i byggeriet med flere nye produkter til bærende konstruktioner.

FAKTA

Morgenmøde om dokumentation af bæredygtighed

Kom til morgenbriefing om dokumentation af bæredygtighed i byggeriet torsdag 13. oktober kl. 8.00-10.45, hvor blandt andre Thomas Bruun, adm. direktør i ETA-Danmark holder oplæg. Morgenbriefingen er for alle interessenter inden for byggeriet, samt aktører der gerne vil opstille grønne krav til byggeriet.

Morgenbriefingen giver dig overblik over mar kedets og samfundets nuværende og kommende forventninger til grøn omstilling i byggeriet, indblik i forskellig dokumentation af bæredygtig hed i byggeri og mulighed for at diskutere, hvilken fremtidig dokumentation byggeriet bør efterleve.

Morgenbriefingen bliver holdt hos Dansk Stan dard, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn, og der er både mulighed for at deltage online og fysisk.

”Det er generelt billigere og mere bæredygtigt for os og vores kunder, hvis vi kan gå ned i ståltykkelse og bruge færre ma terialer. Der er blandt andet kommet nye overflader på præ galvaniseret stål, som har nogle bedre korrosionsbeskyttende egenskaber end dem, man tidligere kunne få. Vi slipper for at sende produkterne til varmgalvanisering, hvor de dyppes i fly dende zink. Det sparer både transport og håndtering efterføl gende. I vores branche løber markedet og udviklingen hurti gere, end at de harmoniserede standarder kan følge med, men da vi via ETA-systemet har styr på dokumentationen, kan vi få CE-mærket vores innovative produkter,” siger Esben Holm, teknisk chef hos Simpson Strong-Tie.

Frivillig – men forventet de facto Selv om ETA’er er frivillige, er ETA-ordningen ifølge Esben Holm blevet en de facto standard, hvis man vil på markedet med sine innovative produkter til byggeriet.

Senest har Simpson Strong-Tie lanceret beslag og konstruk tionsskruer, der understøtter upcycling, så bærende trækon struktioner senere kan skilles ad og genbruges i andre byg gerier, uden at hverken beslag eller træ beskadiges. Flere af produkterne er tilmed usynlige. ”Beslagene bliver lagt ind i midten af træet, så du ikke kan se dem og får således også en markant æstetisk funktion. Det er et krav, der kommer stadig oftere fra arkitekter. Hvis de ønsker synlige trækonstruktioner, skal der ikke også sidde et stort og synligt stålbeslag,” siger Esben Holm.

Trenden hedder design for disassembly og sørger i dette tilfæl

de for, at robuste, værdifulde træbjælker gør nytte i længere tid end den første bygning, de blev benyttet i. ”Bygningen kan skilles ad, og konstruktionerne kan køres væk og anvendes til et andet byggeri. Vi udvikler blandt andet be slag specifikt til en virksomhed, som laver træelementer, der kan genbruges,” siger Esben Holm.

Bæredygtighed er mere end CO2-reduktion

Det er altså ikke nok at snakke bæredygtighed i form af blot CO2-reduktion. Vi skal tale om holdbarhed og genanvendel se, og her er ETA’erne et nyttigt redskab for byggeriet, forklarer Thomas Bruun fra ETA-Danmark: ”Meget innovation i bygge riet inden for genbrug, genanvendelse og disassembly er ikke omfattet af de harmoniserede standarder, men via ETA-syste met kan man sagtens bruge standardernes testmetoder til at teste egenskaber. ETA’er for produkter til genanvendelse, hvor du som regel har en proces for kvalitetsstyring, er ret etableret –for eksempel inden for isoleringsprodukter og tilslag til asfalt.” ”Genbrug er mere kompliceret, fordi du står med en entydig mængde af produkter – for eksempel bærende bjælker eller vinduer, der har siddet forskellige steder i en bygning og er blevet påvirket forskelligt. At teste ét vindue eller ét gulvbræt fra et 400 m2 stort gulv, som måske i tidernes morgen har væ ret udsat for en skade eller påvirkning, som man ikke kan se, gør det komplekst,” siger Thomas Bruun.

Det handler om troværdighed ”Kunsten er at lave en dokumenteret proces, så man ikke skal teste og spilde alle materialer, men får den nødvendige viden om, hvad produktet kan. Det kan være i form af et valideret system til sortering, hvor man opstiller statistik om, hvordan man tester nogle relevante egenskaber i forhold til standarden. Det har vi lavet dokumentation for gennem ETA-systemet,” siger Thomas Bruun og fortsætter: ”Vores kerneleverance er troværdighed. Vi vil gerne være med til at sikre, at byggeriet i Danmark har den kvalitet og holdbarhed, som borgerne forventer, og at bygher rer og rådgivere vælger materialer på et informeret, anerkendt grundlag, uanset om de beslutter sig for at bruge et nyt, genbrugt eller genanvendt produkt.”

Thomas Bruun, adm. direktør i ETA-Danmark. Foto: Jeppe Carlsen Esben Holm, teknisk chef hos Simpson Strong-Tie
Se mere på: www.ds.dk/morgenbriefing
12 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Fordi vi er eksperter! Ventilation Rådgivning Entreprenør Indeklima I-plus ApS i-plus.dk Tlf. + 45 6060 7920I DIT INDEKLIMA ER FORDI VI ER EKSPERTER!

DYDER OG ’DNA’ FRA RØNNEDE VIRKER OGSÅ FOR SJEB I STORBYEN

Allan Mayland Olsen startede i en herretøjsforretning i sin hjemby, Rønnede, som 13-årig. Nu, mere end 30 år senere, har han, og fætteren Martin Mayland Olsen, med SJEB – Sjællands Erhvervsbeklædning, åbnet den fjerde fysiske butik. Og denne gang i Brøndby. Hemmeligheden bag succesen er kundepleje, ydmyghed, evnen til at møde folk i øjenhøjde samt at overføre simple dyder fra B2C til B2B – med andre ord at bibeholde SJEBs ’DNA’

Brøndby er ikke Rønnede. Eller Vordingborg. Eller Køge for den sags skyld. Selv om Brønd by selvfølgelig ligger på Sjælland, så er det jo Storkøbenhavn. Eller København er der nok nogen, der vil kalde det. Alligevel er det i Brøndby, at SJEB – Sjællands Erhvervsbe klædning nu er landet. Og har altså nu fire fysiske butikker i alt.

Allan Mayland Olsen, stifter og partner i SJEB, inviterer på kaffe i baglokalet i butikken på Søndre Ringvej i Brøndby, hvor markedet er langt større, og hvor man kan finde de før ste 200 kunder, hvis man bare kører 500 meter på en budcy kel rundt i området.

”Der er lidt længere mellem kunderne i Rønnede og på Syd sjælland generelt,” siger Allan. ”Men vores måde og agere på i forhold til kunderne er bygget over samme tilgang. Det er ydmyghed og det at møde alle i øjenhøjde, der er kernen i vores ’DNA’”.

En butik i Brøndby et logisk skridt Det er hverken et tilfælde eller et sats, at SJEB nu også er at finde i Storkøbenhavn. Faktisk har mange af kunderne i en årrække allerede været placeret både i omegnen af hovedsta den og i selve København.

”Vi er landet her i Brøndby fysisk, men vi har altså haft vores gang her i hovedstaden de sidste 10 år. Vores marked er eks ploderet herinde. Både i omegnen af og i selve København.

Til sidst kunne vi ikke proppe mere tøj i varebilerne. At åbne en butik var det eneste logiske skridt at tage,” siger Allan. Og det er netop det faktum, at SJEB har fysiske butikker, der gør, at de kan servicere kunderne på den måde, som har væ ret en del kædens måde at møde kunderne på fra dag et.

Baggrund i detailbranchen gør forskellen Allan var kun 13 år gammel, da han startede med at arbejde i en herretøjsforretning. Han har mere end 30 års erfaring

Workwear er ikke bare en standardvare. Vi sætter en kæmpe ære i at være med fra start til slut.

Allan Mayland Olsen, stifter og partner i SJEB

med at sælge tøj. Med netop at møde alle kunder i øjenhøjde. Og visionen og ambitionen med SJEB har fra starten af været at overføre både dyder og erfaringer fra B2C til B2B. For 12 år siden tog Allan så springet. Han stoppede fra den

ene dag til den anden med at stå i herretøjsforretningen i Rønnede, købte et målebånd og fyldte en masse tøj ind i sin Berlingo, og så var han ellers selvstændig. Allan opnåede hurtigt at få kunder ved at gøre brug af den personlige kon takt samt sine erfaringer fra detailbranchen.

Sammen med sin fætter og partner, Martin, åbnede Allan små to år senere den første fysiske SJEB butik i Rønnede. En butik, der nu rummer 3700 m2 workwear, med fem trykstati oner og fire broderistationer. Fokus på kundepleje gør også, at der bliver brugt meget tid på at få tøjet pakket ordentligt, så alt er, som det skal være, når kunden modtager ordren.

”Medarbejderne får alle mulighed for at få deres tøj udleveret med deres navn på. Og så bliver det ikke meget nemmere for en virksomhedsejer at komme videre derfra,” siger Allan.

Konceptet i SJEB holder til kontinuerlig udvidelse SJEB fik hurtigt vokseværk. Allan og Martin åbnede snart en butik i Køge, så en i Vordingborg, før de altså for halvandet år siden flyttede officielt ind fysisk i Storkøbenhavn i en 600 m2 stor filial beliggende på Søndre Ringvej på Vestegnen.

Og på samme måde, som Martin både taler lige ud af posen og lytter koncentreret til spørgsmål i baglokalet i butikken i søger han at møde alle mennesker på sin vej.

Og det er noget, han ønsker, for altid er en del af SJEB. Li gegyldig hvor stort firmaet bliver, hvor mange butikker der kommer til at være i fremtiden, og hvor mange medarbejde re der er både i salg på vejene og i butikkerne.

”Vi prøver at møde alle mennesker i øjenhøjde. Og det kan godt være en mangelvare herinde i Hovedstaden. Så længe vi fortsætter med det, så kan vi komme langt,” siger Allan, der stadig bor i Rønnede og kører frem og tilbage til butikken dagligt. Hvilket giver ham mulighed for at ordne de vigtigste telefonopkald.

Både fysisk butik og elektronisk bestilling Hvis man tror, at arbejdstøj ligner sig selv og ikke har ændret

” 14 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

sig gennem tiden, så kan et enkelt kig på udvalget i butikken i Brøndby hurtigt få en på andre tanker. Det er tydeligt, at både snit og farver med årene har fået et mere moderne look. Og at der er langt flere valg, end før i tiden.

”Udviklingen indenfor workwear er de seneste 10 år eksplo deret. Hvor det før var muligt blot at få bukser i sort og kaki, er der nu mange flere farver, og nu også med stretch,” siger Allan.

Men noget har ikke ændret sig, nemlig kundens behov for at processen med workwear skal være enkel. Det er stadig no get, der bare skal fungere. Arbejdstøj er en ting, der bare skal løses. Det skal hverken være problematisk eller tidskrævende at klæde medarbejderne på.

SJEB tager kompleksiteten med at bestille workwear væk og gør det enkelt for kunderne at klæde deres medarbejdere på. ”Vi måler hver enkelt medarbejder op. Så der ikke er noget, der strammer de forkerte steder. Når det er gjort, går kunden selv ind og bestiller digitalt, så der ingen misforståelser er.”

Egen skrædder giver plads til alle medarbejdere i tøj fra SJEB

SJEB tager ofte på på kundebesøg og får ret hurtigt løst diver se problemstillinger. Som at der jo ikke er one size fits all, når det drejer sig om workwear.

”Om du som kunde har 2 medarbejdere eller 800, så er det samme procedure. Og hvor man før i tiden kunne have pro blemer med de medarbejdere, der ikke brugte standardstør relser, men var enten større eller mindre end deres kolleger, fordi de så kun kunne få tøj i sort og i et langt mindre udvalg, så kan alle medarbejdere nu få samme farve og snit, fordi vores skrædder bygger det op fra bunden,” siger Allan.

Workwear skal være ensrettet

Selv om der er taget meget erfaring med fra detailbranchen, så er man hos SJEB meget opmærksom på, at kollektioner, når det drejer sig om arbejdstøj, ikke skal ændre sig hvert eller hvert halve år, eller på anden måde følge moden, men snarere være klassisk.

Der skal være en ensrettethed indenfor workwear. Men kun debesøg og den personlige tilgang giver stadig mulighed for tilpasning og fornyelse.

”Vi holder løbende statusmøder, så vi kan rette til, hvis kun den ønsker det,” siger Allan. ”Workwear er ikke bare en stan dardvare. Vi sætter en kæmpe ære i at være med fra start til slut.

En aftale er en aftale

”Det er at kæmpe eldorado for en troværdig bondekarl som mig at komme herind til storbyen,” siger Allan, som bygger sine kunderelationer op på tillid.

”Det står på side 2 i bogen, at det kan betale sig at lytte til kunden og forstå kundens behov, i stedet for bare at sidde der og snakke selv 80 procent af tiden.”

Og det er også den personlige kontakt og relation, der lø ser diverse problemstillinger. Og som gør, at SJEB bliver ved med at kunne udvide geografisk.

”Vi kan løse eventuelle frustrationer ved at gøre det på den måde her. Alle medarbejdere i SJEB er fostret op med vo res ’DNA’: Ydmyghed og det faktum, at kunden altid har ret. Medmindre han altså er bagud med betalingen,” siger Allan og smiler.

Hele konceptet bag SJEB er, at der er en fysisk butik. I Brønd by er der 5 ekspedienter, der på gammeldags manér service rer kunder.

”Det viser sig, at det er langt mere givtigt for os at få medar bejdere, der har haft kundekontakt, fremfor at lære folk op, der aldrig har været vant til at ekspedere og ikke er vant til, hvordan folk reagerer, når de kommer ind i en forretning” siger Allan.

Mere på tegnebrættet

Fra en Berlingo fyldt op med tøj og et målebånd i hånden til 4 fysiske butikker på 12 år er lidt af en bedrift, men rejsen er ikke tiltænkt at stoppe her.

”Martin og jeg har mere på tegnebrættet. Der kommer flere butikker på Sjælland, men også på Fyn og Jylland i fremti den,” siger Allan. ”

Alting kan ikke bare ordnes over en telefon, det gør en for skel for kundeplejen, at du kan ekspedere dem på den måde her.”

Det er hverken tilfældigt, at Allan startede i tøjbranchen og stadig er i den. Han kunne ikke bare lige skifte branche og taler tydeligvis passioneret om sit arbejde. Også mere end 30 efter, han solgte herretøj i Rønnede. ”Det er min hobby, det her! Det skal være sjovt at gå på arbejde. Hver dag!”

FAKTA

SJEB – Sjællands Erhvervsbeklædning blev stiftet i 2008 af fætrene Allan Mayland Olsen og Martin Mayland Olsen. Fætrene er begge partnere og direktører i SJEB – Sjællands Erhvervsbeklædning. SJEB har stadig hovedsæde i Rønnede, men har udvidet til nu at have i alt fire butikker på Sjælland. I Rønnede, Vording borg, Køge og Brøndby. SJEB har nu mere end 50 medarbejdere. Blandt andet sælgere, skræddere og ekspedienter. SJEB har både fysiske butikker og online bestilling.

Se og læs mere på www.sjeb.dk

ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 15

EJENDOMSSELSKAB TÆNKER

I LANGSIGTEDE LØSNINGER

1927 Estate valgte for tre år siden aktivt at kaste sig ind i arbejdet med bæredygtighed ved at DGNB-certificere sine ejendomsudviklingsprojekter. DGNB-certificeringer har imidlertid sine begrænsninger, så vicedirektør Bünyamin Simsek ser frem til implementeringen af den nye EU-taksonomi, der forventes at sætte barren højt på flere parametre – hvilket 1927 Estate forsøger at tage højde for allerede nu.

Hos ejendomsselskabet 1927 Estate er bæredyg tighed en grundlæggende forudsætning i alle ejendomsudviklingsprojekter. Det blev beslut tet allerede for tre år siden, påpeger Bünyamin Simsek, der er vicedirektør i virksomheden.

”Der var ikke den samme fokus på bæredygtig hed for bare få år siden i ejendomsbranchen. Vi besluttede imidlertid for knapt 3 år siden, at DGNB-certificere alle vores ejendomsprojekter. Vi så det som første skridt i vores bestræbelser på at bidrage positivt til den grønne omstilling. En omstilling, ikke mindst ejendomsbranchen, kan få et stort im pact på, hvis vi samlet får taget de rigtige og nødvendige skridt”.

1927 Estate har, siden ”DGNB-beslutningen”, fået ekstern as sistance til udarbejdelse af en omfattende bæredygtighedsstrate gi, der skal sikre selskabets positive bidrag og gøre dem klar til fremtidens udfordringer og lovkrav.

”Vi har stort fokus på, hvad vi kan bidrage med til den grønne omstilling, og til at hjælpe os med det har vi lavet et samarbejde med konsulentvirksomheden The Footprint Firm, som hjælper os med at afdække relevante forhold og sørge for, at vi er på for kant med de lovkrav, der kommer i forbindelse med EU-takso nomien,” siger Bünyamin Simsek.

EU’s taksonomi giver klarhed EU’s klimastrategi, med målsætningen om at EU skal være kli maneutral senest i 2050, udmøntes i et klassificeringssystem –EU-taksonomien - der entydigt definerer, hvilke aktiviteter, der kan anses som ”bæredygtige aktiviteter”.

Det vil kræve store investeringer at indfri målsætningen, hvilket EU-taksonomiens ensartning på tværs af landegrænser gør let tere, da det bliver klart for alle investorer og finansieringskilder, hvilke aktiviteter der reelt er bæredygtige, hvorved ”green-was hing” kan undgås. Den nye EU-taksonomi træder i kraft d. 1. januar 2023.

”Vi er allerede i gang med at se på hele vores indledende pro jektering samt dokumentationsgrundlag. Vi vil modvirke, at det bliver et væsentligt fordyrende led ved at sørge for, at vi fra start indarbejder bæredygtighed og sikrer dokumentationen. Dette gør vi helt fra markedsafdækningen til dialogen med interessen terne i lokalområdet samt i alle øvrige forberedelsesfaser, da det er i de tidligere stadier alle væsentlige beslutninger tages, og vi dermed sikrer et bæredygtigt ejendomsprojekt. Vi tror, taksono mien bliver en væsentlig konkurrenceparameter, fordi EU kom mer til at regulere hvad, der kan kaldes bæredygtigt.” Bünyamin Simsek ser frem til EU taksonomien, for selv DGNB-certificeringen har sine svage punkter.

”DGNB er udmærket, men i forhold til de kriterier, man lægger til grund for certificeringen, kan man f.eks. bonne højt ud på det sociale område i et projekt men lavt på materialer og stadig lande på en Guld-certificering. Det bliver altså bæredygtigt byggeri på sociale kriterier, men man leverer ikke bæredygtigt på materia lerne. Men her vil taksonomien så lægge klima- og miljømæssige mål ind, som har konsekvenser for materialevalget. Så når takso nomien falder på plads, vil det forpligte branchen til at levere på materialerne.”

Taksonomien stiller krav til producenter af materialer Og netop materialer giver en anden udfordring.

”Det handler om producenternes evne til at kende deres materi aler, så de kan levere dokumentationen for materialernes bære dygtighed og dermed gør det muligt at bruge den som reference i taksonomien. På nuværende tidspunkt oplever vi udfordringer i forhold til producenternes kendskab til materialer og aftryk på klimaet. Nogen laver de nødvendige beregninger, men der er stadig mange produkter på markedet, hvor det ikke er sket. Det næste, der opstår er, om den øgede efterspørgsel, på den korte bane, gør det svært for leverandørerne at følge med. Og har vi nok velafprøvede byggematerialer, som vi ved er levedygtige og dermed kan anvendes? Hele fødekæden skal følge med for, at vi kan sikre den grønne omstilling, og det vil tage tid,” siger Bünya min Simsek.

Han nævner et eksempel med en kommune, der i en administra tionsbygning valgte at bruge knuste ølflasker samlet i plader som facadebeklædning med genbrug som argument. Men det viste sig, at materialet ikke kunne holde til formålet og fungere som klimaafskærmning.

”Pointen er, at materialet skal være både bæredygtigt men det skal også kunne holde til og udføre det formål, som det er til tænkt. Vi skal alle have arbejdshandskerne på og samtidigt passe på ikke at løbe så stærkt, at vi ender med utilsigtede løsninger.

Med andre ord, hele værdikæden fra rådgivere, materialeleve randører til entreprenører og bygherrer skal kunne dokumentere både bæredygtigheden og funktionsholdbarheden. Det er jo ikke bæredygtigt eller omkostningsmæssigt forsvarligt, hvis vi skal til at lave tingene om.”

Microliving

1927 Estate har introduceret et nyt koncept i Danmark med Mi croliving, hvor bæredygtighed også handler om at man ikke byg ger overflødige kvadratmeter.

”I mange år har det været populært i større universitetsbyer at bygge rigtig mange delevenlige 2-værelses lejligheder. Men rigtig

mange af de unge i dag vil gerne have deres eget. Til gengæld vil de gerne nøjes med færre m2 og samtidig have sociale fæl lesskaber i form af, fællesspisning, fitness, et fælles arbejdsrum til studier og sparring med andre. Så de lever på færre m2 men har adgang til fællesfaciliteter, hvor de kan dyrke fællesskabet på deres egne præmisser,” siger Bünyamin Simsek.

Boligerne er på 20 m2, og 1927 Estate har bygget 119 i Tilst ved Aarhus. Boligerne indgår i en større udviklingssag på ca. 1.000 boliger, hvor microboligerne således kun udgør en mindre del af den samlede beboersammensætning, da det vurderes, at det egner sig rigtig godt til blandede boligområder, påpeger Bünya min Simsek.

Boligerne har 4 meter til loftet, bad m. vaskemaskine og tørre tumbler samt køkken m. opvaskemaskine og ovn, samt et pul terrum og altan. Der er en kogeplade, men den er ikke stationær. Der er et areal til en lille sofa eller spiseplads, og en hems – en indskudt etage, som loftshøjden muliggør, hvor der er plads til en dobbeltseng.

”Vi kan holde et prisniveau på omkring 4.000 kr. Lejlighederne blev udlejet på to måneder, og vi har overdraget projektet til inve stor, der har ventelister på lejlighederne. Så der er stor efterspørg sel, selv om de ikke ligger centralt i Aarhus centrum – en kontrast til, at der har været udfordringer med at udleje kollegieværelser på kanten af ringvejen i Aarhus. Det er et koncept, vi gerne vil bruge i større udviklingsområder i Storkøbenhavn samt eksem pelvis ved Viby J i Aarhus, hvor vi gerne vil lave familieboliger og seniorboliger men også microboliger. Vores data viser i øvrigt, at det ikke kun er studerende, der bor der, men også folk der lige er blevet færdige med deres uddannelser og er kommet i arbejde. De tjener penge men har ikke råd til at flytte i noget større og er samtidig tiltrukket af det mindre klima fodaftryk samt det socia le liv omkring boligerne,” siger Bünyamin Simsek.

1927 Estate er et landsdækkende ejendomsselskab med kontorer i Aarhus, København, Esbjerg og Hobro. Virksomheden udvikler, administrerer og drifter etageejendomme og tæt/lav bebyggelse i pri mært Storkøbenhavn og Østjylland. Ejendommene udvikles med henblik på turnkey-salg til nationale og internationale investorer samt egen portefølje. Aktuelt har 1927 Estate 300.000 m2 - svarende til cirka 3.000 boliger - i pipelinen. Virksomheden har oplevet en stor vækst i både pipeline og medarbej derstab siden 2019, hvor en ny ejerkreds med adm. direktør Søren Hampen Kristensen i spidsen købte halvdelen af virksomheden, hvor det resterende ejerskab nu er på 4. og 5. generation, efter den første ejendom blev tilføjet porteføljen for snart 100 år siden i 1927.

Læs mere på www.1927.dk

FAKTA Foto: Esoft Bünyamin Simsek, vicedirektør 1927 Estate ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 17

Non-profit organisationen Green Building Council Denmark mærker en tydelig tendens henimod flere projekter med bæredygtigt DNA fra lokalt producerede materialer, genanvendelse af eksisterende bygningsmasse og cirkulært producerede materialer frem for at tære på klodens jomfruelige råmaterialer. Green Building Council Denmark står bag den mest udbredte bæredygtighedscertificering af bygninger i Danmark, DGNB, og et stigende antal projekter omhandler renoveringer.

”Med FN’s seneste klimarapports klare besked om, at CO2-udledningerne senest skal toppe i 2025 og halveres i 2030, står det klart at byggeriet, med sine 40 procent af de globale udledninger, er en central del af løsningen. Kombineret med råva remangelen i kølvandet på coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine er der lige nu et stort incitament til at genbruge og renovere den eksiste rende bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt fra bunden,” fortæller Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.

For at nedbringe den miljø- og CO2-mæssige belastning fra byggeriet er man ifølge Mette Qvist nødt til at kigge på be lastningen fra hele bygningens livscyklus, inklusiv hvad de enkelte bygningskomponenter har kostet på CO2-kontoen.

Bygherrer går forrest

”For at fremme den grønne omstilling af byggeriet er det en god idé at kigge på vores hjemlige materialebank, herunder gamle byggematerialer fra nedrivnings- og renoveringspro jekter. De kan nemlig hjælpe os med at gøre os uafhængige af materialer langvejs fra, som også giver et stort transport mæssigt CO2-aftryk. Ligesom genanvendelse og cirkulær produktion er mindre energikrævende end byggematerialer, der skal laves fra bunden,” forklarer Mette Qvist.

Mange af de DGNB-certificeringer, der lige nu er i pipeline, har netop øget fokus på renoveringer frem for at bygge nyt fra bunden, cirkulært producerede materialer og genbrugs materialer, og den udvikling spår Mette Qvist er kommet for at blive. Store brancheaktører som PensionDanmark og NREP, der var blandt de første, der tog DGNB-certificerin gerne til sig, stiller ifølge Mette Qvist i stigende grad også krav om materialer med dokumenterbart lavt CO2-aftryk til både nybyggeri og renoveringsprojekter.

Slut med brug og smid væk-kulturen

”Green Building Council Denmark slog for præcist 10 år si den døren op til et lillebitte sekretariat i Danmark bestående af en direktør og én medarbejder. Dengang var interessen for dokumentation og certificering af byggeprojekters bæ redygtighed mildt sagt lunken, og vi blev mødt med hvad der minder om skepsis og ligegyldighed. I de seneste år er interessen for at bæredygtighedscertificere byggeri dog nærmest eksploderet, og over 170 store projekter er færdigt DGNB-certificerede mens mere end 630 er i støbeskeen,” fortæller Mette Qvist.

En stor del af grunden til, at DGNB-ordningen har udskiftet outsider-rollen med rollen som den mest benyttede bære dygtighedscertificering for byggeriet i Danmark, er, ifølge Mette Qvist, adgang til valide data om blandt andet CO2-af

tryk i hele bygningens levetid - Green Building Council Denmark har med BUILD i front, udviklet det digitale red skab LCA (livscyklusanalyse på bygningsniveau med fokus på indlejret energi i byggematerialerne og energi krav i den efterfølgende drift), som i dag benyttes af hele branchen og ligger til grund for de skærpede klimakrav i bygningsregle mentet fra 2023.

”Allerede inden coronapandemien og invasionen af Ukraine var der en udtalt knaphed på klodens jomfruelige ressour cer og råmaterialer. For eksempel sand, stål og gips. Hvilket rimer godt på en større andel af byggeprojekter baseret på den eksisterende bygningsmasse, genbrug af materialer og cirkulær produktion af materialer. Alle byggeprojekter er nu uløseligt forbundet med behovet for at genbruge og recirku lere byggematerialer. Vi har ganske simpelt ikke råd til brug og smid væk-kulturen, hvis vi skal opfylde Paris-aftalen og halvere de globale udledninger i 2030, for ikke at tale om de kommende stramninger i bygningsreglementet med bl.a. krav om beregning og dokumentation af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i hele bygningens levetid,” fortæller Mette Qvist og slutter:

”Det bliver pludseligt et meget detaljeret klimaregnskab, der synliggør bygningens miljø- og CO2-aftryk, som bliver klart forbedret ved brug af genanvendte og recirkulerede materi aler fra den hjemlige materialebank.”

NY TENDENS INDEN FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI: GENBRUGSMATERIALER OG HISTORISK BYGNINGSMASSE I HØJ KURS AdobeStock 18 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD
Next level construction CleverConveyor fra Baron No compromise Få mere information på www.baron-mixer.com Den nye generation af intelligente transportbånd opsamler data, mens de kører. Du kan få adgang til den data via et online dashboard. Dermed kan du reducere nedetid og forbedre din driftsøkonomi. Dashboard, der viser defekter Overblik over dage i drift Fejlmeddelelser og -historik Alarm, når det snart er tid til service Overblik over alle transportbånd GPS-sporing Driftstimer på det enkelte bånd Totalt overblik over drift ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 19

INNOVATIONSKATALOG KASTER

NYT LYS PÅ PLASTENS ROLLE OG MULIGHEDER I BYGGERIET

Plast er langtfra altid førstevalget, når arkitekter og designere vælger materialer. Det kan undre, da de æstetiske muligheder nærmest er ubegrænsede, og da klimaaftrykket for plast ofte er lavere end konkurrerende materialer. Men alle løsninger er ikke helt i hus, der er fortsat udfordringer som skal løses, hvis bæredygtigheden skal helt i top. De udfordringer har vi i Plastindustrien identificeret og samlet i et nyt innovationskatalog.

Af Christina Busk og Rasmus Grusgaard, hhv. miljøpolitisk chef og seniorkonsulent i Plastindustrien

Isamarbejde med Smith Innovation har Plastindustrien foretaget en grundig undersøgelse af branchens egne produkter, materialer og løsninger indenfor den grønne omstilling. Det er der kommet et interessant katalog ud af, der skal bidrage til at vise nogle af de innovations udfordringer der er for bæredygtigt byggeri og brug af plast. Viden, der skal arbejdes videre med blandt både arkitektskolen i København og DTU, hvor en stor gruppe stu derende skal give deres løsningsbidrag til de 10 udfordringer der er identificeret

Det er velkendt, at flere plasttyper er velegnede som isole ringsmateriale og oplagte og ofte bedre alternativer til isole ringsmaterialer end andre materialer. Plast bruges desuden flittigt til en lang række rørtyper indenfor vand og fjernvarme. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, heller ikke dem af plast. Så for at kunne give et mere fuldstændigt og bedre oplyst billede, har brancheforeningen Plastindustrien fået udarbejdet et innovationskatalog, der stiller skarpt på ti udfordringer med plast i byggeriet.

Blandt de identificerede udfordringer er en række dilemmaer: Mange plasttyper kan let genanvendes, men hvad stiller man op med den type plast, der ikke kan sorteres og genanvendes

i høj kvalitet? Hvordan kan kendskabet til plastens tekniske og miljømæssige egenskaber øges hos virksomheder, der de signer byggekomponenter med plast? Plast har ofte et lavere CO2-tryk end andre materialer, så i hvilke dele af byggeriet kan plastbaserede løsninger erstatte mere energiintensive ma terialer?

Innovationskataloget er blevet til med hjælp og bidrag fra danske plastvirksomheder og deres erfaringer fra den virkeli ge verden. Til hver af de ti innovationsudfordringer er knyttet en case med en virksomhed, der hver især skal hjælpe med at anskueliggøre konkrete udfordringer og mulige løsninger.

Kataloget skal overordnet bidrage til, at plastbranchen selv, dens kunder og samarbejdspartnere får indsigt i de udfor dringer, der stadig eksisterer, og til at branchen skærper sin profil og sine produkter til fremtidens byggeri i en bæredygtig fremtid.

Samtidig bidrager innovationskataloget til at øge gennemsig tigheden og innovationslysten på området og skubber forhå bentlig dermed på udviklingen af de nødvendige løsninger. Også derfor er en række studerende indenfor eksempelvis arkitektur og ingeniørfagene inviteret til at bidrage til mulige løsninger på udfordringerne gennem deres studieforløb.

En kæmpe pavillon opført i næsten 100 procent plast i hjer tet af København. Det skal nok få forbipasserende til at dreje hovedet. Det er i hvert fald målet. For når en international ar kitekturkongres folder sig ud i København i juli 2023, vil en af de ti udstillinger være Plastindustriens pavillon, Planetary Plastic Pavillon. Hvis en turist eller to eller andre besøgende ligefrem lader sig provokere af plastpavillonen blandt de øvri ge arkitekturudstillinger, gør det heller ikke noget. Hele ideen med pavillonen er at skabe synlighed og debat om plast som et bæredygtigt materiale i byggeriet og som alternativ til mere traditionelle byggematerialer.

Plast har allerede længe spillet en afgørende rolle i den grønne omstilling på mange områder – og også i byggeriet. En rapport fra McKinsey fra juni 2022 viste eksempelvis, at plast i 13 ud af 14 undersøgte eksempler havde et lavere CO2-tryk end alter native materialer. Der er imidlertid fortsat store klimagevin ster at hente, hvis arkitekter, designere og beslutningstagere får blik for plastens mange fordele, både hvad angår bæredygtig hed og æstetik. Den diskussion deltager vi løbende i, og i 2023 er anledningen oplagt, når København tager imod arkitekter, designere og bygningskonstruktører fra hele verden under overskriften ’bæredygtig fremtid’.

Foto: Rasmus_Hjortshoj-BLOX 20 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

PLANETARY PLASTIC PAVILLION SKAL UDFORDRE FREMTIDENS BYGGERI

Plastindustrien er én blandt ti udstillere når World Congress of Architects åbner i 2023 under overskriften ’bæredygtig fremtid’.

Planetary Plastic Pavillion bliver opført på Gammel Strand i hjertet af København over for Christiansborg.

Af Christina Busk og Rasmus Grusgaard, hhv. miljøpolitisk chef og seniorkonsulent i Plastindustrien

Når den internationale arkitekturkongres UIA åbner i København i juli 2023, vil en af de mange visionære udstillinger være en pavil lon opført i store mængder genanvendt plast og med fokus på adskillelse og genbrug. Det er der en helt særlig grund til.

Det bæredygtige valg til fremtidens byggeri er langtfra kun baseret på traditionelle naturmaterialer. Det kommer måske bag på mange, men plast er ikke bare ekstremt formbart, let og stærkt, men hører også til de mest bæredygti ge løsninger til fremtidens krav om 100 procent bæredygtigt byggeri. Det skal Planetary Plastic Pavillon vise arkitekter, byg ningskonstruktører og designere fra hele verden, når de i 2023 valfarter til Danmark.

I alt ti udstillere er udvalgt til at vise produkter og design frem i pavilloner i forbindelse med World Congress of Architects i det centrale København. Heriblandt Plastindustrien der har fået tildelt plads på Gammel Strand overfor Christiansborg og Thorvaldsens Museum.

Wakeupcall

Plastindustriens pavillonprojekt er et wakeupcall: Der er nem lig ikke nogen vej uden om en seriøs diskussion og undersø

gelse af plast i fremtidens byggeri, hvis vi skal nå en signifikant bæredygtighed i byggeindustrien og samtidig imødekomme et stadig stigende behov for nye boliger.

Planetary Plastic Pavillion skal udvikles og designes med henblik på 100 procent genbrug og genanvendelse. Målet er at opføre en arkitektonisk vellykket pavillon udført i plast, møbleret med designede produkter i genanvendt plast, som danske plastproducenter er førende i. Pavillonen skal stå klar i juli 2023, når den internationale arkitektkongres UIA World Congress of Architects bliver afholdt i København. Formålet med den internationale kongres er at vise, demon strere og debattere arkitektur som et centralt redskab for at nå

FN’s 17 verdensmål inden 2030. Det bliver plastpavillonen en væsentlig del af.

Æstetisk plast

Her vil den danske plastindustri give kvalificerede bud på, hvor langt syntetiske materialer, industriel produktion og de sign, genanvendelse og genbrug kan flytte byggeriet i retning af absolut bæredygtighed. Plastbranchen er ligesom resten af verden under omstilling mod cirkulær økonomi. Samtidig foregår en omstilling af forsyningskæden, så plastens råmate rialer leveres fra fornybare kilder, genanvendte ressourcer og

power-to-x, f.eks. luftens CO2. Plast findes allerede i store dele af byggeriet, men i Planetary Plastic Pavillion vil parterne bag bl.a. demonstrere, hvad der sker, når formgivere, arkitekter og designere arbejder tæt sammen med plastindustriens forsy ningskæde. Når plast i byggeriet ikke altid har haft det bedste ry, særligt når det kom til udseende, skyldes det både plastens generelle dårlige image koblet til plast i havet, og at alt for man ge af løsningerne er udviklet af industriens teknikere uden ind dragelse af professionelle æstetikere, arkitekter og designere.

Historien er fuld af eksemplar på smukke møbler og andre de sign med plast som bærende materialevalg fra Verner Pantons møbler og lamper til Anders Engholm, der i 2022 vandt ’Dan marks næste klassiker’ på DR med sin stol i genanvendt plast. Ideen om plast som bærende element i byggeriet vil uden tvivl provokere mange arkitekter og designere, der traditionelt har haft fokus på træ og andre naturmaterialer, når de arbejder med bæredygtighed. Det paradigme skal pavillonen udfordre, ikke for plastindustriens egen skyld, men fordi plast som al ternativ til naturmaterialer ofte er et bæredygtigt valg. Det vil formentlig kræve en mentalitetsændring hos mange arkitekter at se et ofte udskældt materiale som en central del af løsningen – der ovenikøbet kan designes, så stort set kun fantasien sætter grænserne.

KHR-arkitekter
ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I 21

NYE CO2-KRAV

KAN PÅVIRKE FLERE FACETTER AF BYGGERIET

Byggeriet står for en stor andel af Danmarks klimapåvirkning, og fra 2023 indfases klimakrav til nybyggeriet. Kravene kommer blandt andet til at få betydning for vores behov for data om de materialer vi bygger med.

Der er politisk enighed om at indføre krav til den maksimale CO2 udledning pr. kvadrat meter pr. år for nybyggeri over 1000 m2 fra 2023 og for alt nybyggeri fra 2025. I aftalen om en strategi for bæredygtigt byggeri er der lagt op til at starte med en grænseværdi på 12 kg CO2/m2/år som trinvis indfases og stram mes mod 2029.

CO2-kravet bliver en den af bygningsreglementet og der skal udarbejdes livscyklusanalyse (LCA) i forbindelse med udstedelse af ibrugtagningstilladelser for alt nybyggeri fra 1. januar 2023. Det vil sige, at alle nye bygningers miljø- og kli mapåvirkning fremover skal vurderes. Klimakrav til byggeriet er et godt og nødvendigt skridt, for byggeriet står for ca. 10 pct. af Danmarks klimapåvirkning . Dertil kommer udledninger knyttet til driftsenergiforbruget i bygninger, primært til opvarmning, der i dag udgør om kring 20 pct af Danmarks klimapåvirkning.

Øget behov for data

For at påvise, at et CO2-krav overholdes, skal der udarbejdes en LCA. I Danmark bliver disse typisk beregnet via værk tøjet LCAbyg, som er baseret på miljøvaredeklarationer og/ eller generiske data. Det bliver enormt vigtigt med retvisen de data i miljøvaredeklarationerne for byggematerialer, så livscyklusvurderinger af vores bygninger bliver så korrekte som muligt.

I dag er der stor forskel på resultatet af en LCA afhængig af,

om der anvendes generisk data eller data udviklet specifikt for enkelte produkter. Der er ingen tvivl om, at produkts pecifikke miljøvaredeklarationer giver et bedre beslutnings grundlag, når forskellige byggeprojekter og byggematerialer sammenlignes.

I dag ligger miljøvaredeklarationerne spredt i forskellige da tabaser både nationalt og internationalt. Der er klart behov for at lette adgang til data både ved at samle data og strømli ne dataformater.

Ændret brug af materialer CO2-krav til byggeriet vil få stor betydning i takt med, at kra vene bliver mere og mere ambitiøse. Kravene kan medvirke til innovation i hele byggeriets værdikæde. Lige fra design og projektering af bygninger til udviklingen af nye innova tive byggematerialer og til intelligent drift og styring af byg ningen mv.

CO2-kravene forventes at føre til en øget anvendelse af træ i byggeriet, da træ typisk har et lavt CO2-aftryk. Beton for ventes dog stadig at spille en rolle, og vi vil se et stort fokus på udviklingen af beton og cement med en markant lavere klimabelastning end i dag – og på sigt CO2-neutral cement og beton.

Der vil også blive behov for at se på konsekvenserne ved en øget anvendelse af et byggemateriale i LCA-beregninger. For eksempel. kan en øget brug af træ have konsekvenser for are alanvendelsen og biodiversiteten. Der er nemlig en stor efter spørgsel efter træ globalt set, ikke kun til byggeriet, men også

til energi- og transportsektoren, papirindustrien etc. Der er fordele og ulemper ved både træ og beton, også i for hold til en bygnings funktion.

I fremtiden kommer vi formentlig til at se flere hybride byg ninger, hvor de bedst egnede materialer er sammensat med fokus på at opføre den bedste bygning. Dertil vil vi i frem tiden formentlig også se nye designværktøjer og materialer, som giver helt nye muligheder for et mere klimavenligt byg geri.

CO2-krav kan vanskeliggøre andre hensyn CO2-krav kan føre til, at de nye bygninger bliver så lette, at dagslyskravet til nybyggeri giver en så stor overophedning, at det kan blive nødvendigt med aktiv køling. Dagens dagslys krav kræver nemlig forholdsvis store vinduer i nye bygning er. Hvis bygningerne samtidig ændres fra tunge konstruk tioner til lette konstruktioner af fx træ, kan der komme et overophedningsproblem, da lette materialer som træ ikke opsamler varmen på samme måde som fx beton/mursten. Ovenstående er et godt eksempel på, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan et CO2-krav påvirker andre krav og ønsker til byggeriet. CO2-krav er et vigtigt parameter i regu leringen af byggeriet, men bæredygtigt byggeri handler også om at bygge sunde, energieffektive, holdbare og æstetiske bygninger af en høj kvalitet. De mest bæredygtige bygninger er vel og mærke dem, som kan bruges længe og ikke skal rives ned. Vi kommer til at bygge og levetidsforlænge byg ninger på helt nye måder i fremtiden.

Foto Colourbox 22 I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

EN HYLDEST TIL HVERDAGEN

Novego Plus kombinerer på fornem vis design og funktion. En smuk gulvserie i vinyl med brede og lange planker, der med sin 3D overflade giver det perfekte trælook. Gulvet har en utrolig høj slidstyrke med minimal vedligeholdelse; plus integreret korkunderlag, der sikrer ekstra god gangkomfort. Novego Plus har flere variationer af de enkelte planker for en mere harmonisk gulvflade.

Novego Plus | Oxford 155076

Hjem med det rigtige gulv Timberman er 3 gulvbrands, som udover Timberman trægulve omfatter Wicanders korkgulve og Novego vinylgulve. Ligegyldigt hvilke krav, du stiller til dit nye gulv, så er Timberman stedet. Vi er en dansk virksomhed, med dansk kundesupport, der altid er klar med rådgivning og hjælp, så du kan komme hjem med det rigtige gulv.

PLUS
|
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.