Den finansielle sektor bliver stadig mere digital. Men ofte har de traditionelle aktører brug for en hjælpende hånd til at bevare konkurrenceevnen. Det kan være svært at tiltrække de nødvendige kompetencer, at være opdateret og samtidig efterleve gældende lovgivning.
Dertil kommer nødvendigheden af et innovativt mindset.
Når det gælder udbuddet af nye tjenester, ud vikler det finansielle marked sig hurtigere end nogensinde før. Især i den nordiske re gion, idet de nordiske lande fører an i den digitale revolution. Forbrugerne er vant til de digitale tjenester, og faktisk er det forbru gerne, der konstant skubber aktørerne i de finansielle markeder mod nye grænser. Det betyder, at de tra ditionelle banker er nødt til at genopfinde sig selv for at holde trit med de mange nye spillere, der hele tiden dukker op. Ofte er der brug for en hjælpende hånd, og i den sammen hæng tilbyder et firma som Banqsoft sin kompetence. Grund lagt tilbage i 1994 som et norsk-svensk firma er Banqsoft i dag et datterselskab, som er fuldt ejet af KMD og NEC. KMD er den førende leverandør af IT til den offentlige sektor i Dan mark samt den private sektor i hele Skandinavien, mens NEC er en japansk ejet spiller på det globale teknologimarked.
Hårdt at være konkurrencedygtig ”Vi har tre primære produktlinjer, hvoraf den ene er Digital Banking, hvor vi arbejder med en bred palet af banker, der agerer inden for konsum- samt detailhandelssegmentet i de nordiske lande. Vi tilbyder ligeledes softwareløsninger til bil finansiering og anden objektfinansiering, herunder flådesty ring og kontraktadministration. Desuden spiller vi en mar
Vi oplever, at mange aktører i det finansielle marked vælger at outsource ikke blot driften af deres tjenester, men driften af hele deres it-infrastruktur således, at de kan koncentrere sig om deres kerneforretning og dermed overlade supporten til os
Kristina Salemyr, Banqsofts Director of Digital Bankingkant rolle på markedet for inkassosoftware, fakturaløsninger og reskontro, der ligeledes bliver stadig mere automatiseret”.
siger Banqsofts Director of Digital Banking Kristina
Salemyr, og hun tilføjer, at selv når det gælder store og res sourcestærke banker, kan det være svært at konkurrere om at holde sig forrest i det digitale kapløb.
En af årsagerne er mangel på kvalificeret arbejdskraft, men ved hjælp af specialiserede, automatiserede og effektive løs ninger er det muligt for Banqsofts kunder at optimere sine processer med de samme eller måske endda færre ressourcer. I dag er mantraet automatisering samt en digital oplevelse, og forbrugerne forventer såvel enkle som hurtige tjenester.
Forbrugerne driver innovationen ”Både etablerede banker og opstartsvirksomheder inden for den finansielle sektor har brug for hjælp til at være konkur rencedygtige. Man kan sige, at det er forbrugerne, der driver innovationen, og det er muligt, når man anvender vores løs ninger”, fortsætter Kristina Salemyr.
Hun understreger, at med henblik på at hjælpe kunderne bedst muligt, er det nødvendigt både at have en dyb og en bred viden. Som tidligere nævnt er Norden foran resten af Europa, når det gælder digital modenhed. Men det er selvføl gelig også vigtigt at have et godt kendskab til såvel kundernes forretningsgrundlag, som hvad der skal til for at leve op til de regulatoriske krav. Selv store virksomheder kan kæmpe med disse, og da de regulatoriske krav til stadighed øges, er det vig tigt at være opmærksom omkring, hvad der sker på området.
Sådan Af Henrik MalmgreenMasser af plads til innovation
”Vi oplever, at mange aktører i det finansielle marked vælger at outsource ikke blot driften af deres tjenester, men driften af hele deres it-infrastruktur således, at de kan koncentrere sig om deres kerneforretning og dermed overlade supporten til os”, siger Kristina Salemy videre. I den sammenhæng er det naturligt at spørge, hvorledes det er muligt for Banqsoft at tiltrække den nødvendige medarbejdermæssige kompetence, når det er et problem for mange andre virksomheder. Ifølge Kristina Salemyr er Banqsoft - sammenlignet med de store banker - et relativt lille firma med omkring 400 ansat te. Det gør det muligt at træffe hurtige beslutninger og ikke mindst føre dem ud i livet. Årsagen er enkel - man er nødt til at være førende på alle områder, hvilket set fra et med arbejdermæssigt perspektiv gør det attraktivt at arbejde for Banqsoft.
Arbejder med FinTech opstartsvirksomheder ”Samtidig tilbyder Banqsoft en palet af medarbejdergoder
med henblik på at tiltrække de medarbejderkompetencer, vi har brug for, men vi arbejder også tæt sammen med FinTech opstartsvirksomheder. I takt med at digitaliseringen stiger i den finansielle sektor, stiger ligeledes behovet for skrædder syede løsninger, hvilket betyder, at også vi fra tid til anden har brug for at række ud efter kompetent assistance”, uddyber Kristina Salemyr. Banqsoft arbejder med mange interessante kunder og underleverandører, hvilket betyder, at innovation konstant så at sige siver ind i virksomheden og organisatio nen. Kristina Salemyr forudser, at fremtiden vil bringe mange flere digitale tjenester. Digitale betalingstjenester i forbruger segmentet vil vokse, men hun forudser også en massiv vækst i virksomhedssegmentet, hvor potentialet for digitale, finan sielle tjenester er massivt.
Visse af disse tjenester vil blive mere effektivt udviklet gen nem samarbejde med partnere.
Nye tjenester på en gammel platform ”Mange af de traditionelle banker har såkaldte legacy-syste
mer. Over tid har de forsøgt at udskifte dem, men det synes at blive mere og mere vanskeligt samtidig med, at forretningen skal holdes kørende. Gennem vores brede erfaring fra såvel det nordiske marked som fra driftssikre teknologiske løsnin ger, der er koblet til og integreret med de FinTech virksomhe der, der leverer kundespecifikke løsninger, er vi i stand til at hjælpe vores kunder med at integrere nye tjenester på deres gamle IT-miljø”, fortæller Kristina Salemyr.
I dag taler vi meget om datadrevne løsninger, og det gælder også den finansielle sektor. Men selv om mange virksomheder har adgang til enorme mængder af data, udnyttes de slet ikke i den grad, som det rent faktisk er muligt. I den sammenhæng er automatisering og kunstig intelligens to særdeles kompati ble partnere, der tilsammen har kræfterne til at drive innova tionen endnu længere. Ikke blot på det nordiske marked, men også i resten af Europa, hvor Banqsoft ekspanderer.
Planer for en paneuropæisk ekspansion
”Vores kunder er for størstedelens vedkommende baseret i Norden, men vi følger dem selvfølgelig også, når de ekspan derer internationalt. Derudover har vi vores egne planer med henblik på at ekspandere, og faktisk har vi netop fået vores første kunde i Schweiz. I takt med, at digitaliseringstrenden vokser i andre europæiske lande, ønsker vi naturligvis også at være til stede for at tilbyde vores tjenester der og facilitere virksomhederne til at opdyrke nye forretningsområder. De er nemlig typisk datadrevne.
Vi tror, at fortsat innovation og forretningsudvikling er med til at drive både de finansielle tjenester og ikke mindst distri butionskanalerne, som bliver mere og mere konkurrenceori enterede. Det giver vores kunder nye forretningsmuligheder og konkurrencefordele i markedet. At være med til at hjælpe her, er vores kerneforretning, så vi er bestemt med til at drive innovationen ind i fremtiden”, slutter Kristina Salemyr.
Banqsoft fokuserer på standardiserede løsninger, modularisering, forenkling, automatisering samt effektive selvbetjeningsløsninger. Vi mener, at disse koncepter er nøglen til at være konkurren cedygtig i et stadigt mere digitalt, finansielt land skab. Vores state-of-the-art softwaresuiter tilbyder en bred vifte af standardiserede og automatiserede end-to-end løsninger, der opfylder de mange nye krav til tjenester i det finansielle landskab, alt sam men på én platform, som både er fleksibel og har en åben arkitektur.
Vores Digital Banking softwarepakke byder på løsninger til end-to-end banktjenester til den fi nansielle sektor. I takt med at bankbranchen bli ver mere digitaliseret, vil bankerne få brug for nye teknologier for at muliggøre hurtige samt effek tive brugeroplevelser og til at håndtere den store mængde digitale transaktioner, betalinger samt ændringer i kundeadfærd. For at imødekomme nye krav og forbedre time-to-market tilbyder Banqsoft løsninger, der giver en åben og kunde centreret platform baseret på Microsoft.net og Azure platformen.
Et stort udvalg af finansielle produkter og tjenester i samme platform, en fremtidssikret arkitektur, end-to-end-løsninger, automatiseret livscyklus styring og åbne API’er forenkler tilpasningen til nye trends og regler og giver omkostningseffek tive samt højt ydende tjenester. Banqsoft betjener mere end 300 kunder over hele kloden, og vores løsninger er installeret i mere end 30 lande.
Se mere her: www.banqsoft.com
Jeg har i år 30-års jubilæum i den finansielle sektor. Én af de (få?) fordele ved dette er, at jeg efterhånden har oplevet en del økonomiske kriser – og overlevet. Dot-com boblen i star ten af 00’erne og senere den finansielle krise som de to mest betydelige. Det gjorde ondt. Det var hårdt og det var lærerigt. Min første leder fortalte mig, at ”det er gennem kriser man udvikler sig Thomas”.
Jeg har også været en del af mange transformationer i sek toren drevet både af regulering, nye forretningsmodeller og ændrede kundeforventninger i kombination med indførsel af ny teknologi og digitalisering. Også lærerigt og udviklende. En pandemi, krig i Ukraine, globale spændinger og galoppe rende inflation, har for alvor sat gang i forudsigelserne om en egentlig krise. ”En recession er vores hovedscenarie for euro området,” lyder det blandt andet fra Morgan Stanley. Flere af verdens største tech-selskaber – med Meta (tidligere Facebook) blandt de første og største – har i øjeblikket me get travlt med at tilpasse sig en ny økonomisk virkelighed. En virkelighed, som allerede nu betyder fyringer i titusindvis. Ifølge Børsen er der blevet vinket farvel til 50.000 ansatte i tech-branchen i november. Også i Danmark har vi set (fin) tech selskaber tilpasse organisationen og fyre. En ny virkelig hed og for nogen en brat opvågning til et meget anderledes økonomisk klima.
På trods af dette, så er det min fornemmelse, at vi lige nu står overfor den mest spændende og udviklende tid for de mange innovative fintech iværksættere og virksomheder. Efter man ge år hvor det kun har gået én vej: fremad og op (målt på investeringer og antal nye virksomheder), så er vi nu på vej til en mere normal tilstand. 2022 bliver – investeringsmæs sigt – mindre end 2021, men stadig på niveau med 2020 som også var et godt år. Investorerne står ikke længere i kø. Der er større fokus på en klar vej mod mere bæredygtig og lønsom vækst. Nok en sund udvikling vil de fleste mene. Fintech – eller finansiel teknologi – er ikke en ny ”ting”. Sim corp – stor dansk børsnoteret fintech selskab – blev grundlagt i 1971 og der er mange andre eksempler. Mobilepay er nok det bedste eksempel på en fintech løsning som alle kender
og som de fleste danskere nok ikke kan forestille sig at undvære. Fintech har dog primært været forbeholdt den finansielle sektor. Fi nansiel teknologi har gjort det nemmere og bedre for finansielle institutioner og deres kunder.
I Copenhagen Fintech har vi over de sidste par år oplevet en spændende udvikling, som lige nu tager fart. Fin tech er interessant for alle virksomheder og brancher – ikke kun de finansielle institutioner. Vi ser finan sielle teknologier, produk ter og ydelser indbygget i andre platforme. Fra ’køb-nu-betal-senere’ løsninger til både virksomheder og private når der købes ind online til mere end målrettede finansielle tilbud indbygget i de mange bog føringsplatforme som gør livet nemmere for mange små og mellemstore virksomheder.
I spilindustrien ser vi i stigende grad fintech indbygget – ek sempelvis i forhold til betalinger og NFT’er. Mere om det se nere. Landbrug og fintech i kombination kan accelerere om stillingen til mere bæredygtig produktion og selv i den mere traditionelle fremstillingsindustri, ser vi interesse i alternative finansieringsmodeller og betalingsløsninger (’pay-per-use’ og krypto valutaer) som kan skabe grundlag for nye innovative forretningsmodeller.
Medieindustrien, sportsklubber samt mode og kunst verde nen eksperimenterer med nye måder at aktivere deres brands og ’brugere’ på via NFT’er (“non-fungible token” eller “ik ke-fungibel-token”). Et unikt bevis på ejerskab af noget, der ikke er en fysisk genstand, f.eks. digitale filer som kunst, lyd, videoer, ting i videospil og andre former for kreativt arbejde. Netop derfor ser vi, at fintech vil klare sig igennem den nu værende markedskorrektion, en mere generel økonomisk af
matning og måske kommende recession. Fordi der er tale om en mere fundamental transformation af ikke bare én industri, men en mere grundlæggende ny tilgang til hvordan værdi skabes, opbevares og overføres.
En demokratisering af produkter og services. Øget konkur rence gennem nye spillere og en flytning af fokus fra geografi til demografi. Fintech er godt på vej til at blive et nyt dansk eksporteventyr. Det er der allerede mange eksempler på. Re sultatet? Øget konkurrenceevne gennem innovation. Vækst og nye arbejdspladser. Helt præcist 4.300 arbejdspladser i 2021. Det seneste krypto-kollaps illustrerer dog også med al tydelig hed vigtigheden af forbrugerbeskyttelse og regulering på om råder som potentielt kan have store konsekvenser når det går galt. Det er sjældent teknologiens skyld. Oftest er det spørgs mål om etik og moral. Her har alle interessenter et ansvar –iværksættere, investorer og den etablerede industri.
I Copenhagen Fintech er vi optimister på vegne af fintech in dustrien i Danmark. Vi er bevidste om, at dette er en global bevægelse og vi tror på, at Danmark og Norden har en vigtig rolle at spille. Så betragt dette som en åben invitation til at blive en del af økosystemet.
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Sebastian Bailey, sebastian@partnermedier.dk
Journalister Michael Fahlgren, Malene Aadal Bo, Flemming Østergaard, Henrik Malmgreen
Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto Copenhagen Fintech
Udgiver
Distribueret i samarbejde med Berlingske Media
Medlem af
Hold dig opdateret, følg din branche her www.businessreview.dk
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.
Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!
mere og aftal et møde, hvor vi kan fortælle om de mange muligheder, der ligger og venter på at blive indfriet i jeres bank.
AQRISK er på en mission for at understø e progressive banker med essentielle løsninger til at styrke en mere profitabel vækst og samtidig forbedre værdien af de vitale ydelser, som banker tilbyder virksomheder og det bredere samfund. Vores banebrydende fintech løsninger er værdiskabende for alle banker uanset størrelse. Der opnås dyb indsigt i kerneforretningen, bedre udny else af ressourcer, højere rentabilitet, reduktion af kredi ab og ultimativt en styrket konkurrenceevne.
Idenne uge gik investeringsplatformen DoLand Business live på thisisdoland.com, og CEO og stifter Jakob Lage Hansen kan dermed fejre endnu en milepæl i arbejdet for at demokratisere den finansielle sektor og gøre det nemt og enkelt at investere sine penge i bæredygtige initiativer. Han ønsker at være med til at forandre verden til det bed re, og han er overbevist om, at en af de bedste måder at gøre det på, er ved at kanalisere så meget kapital som muligt i projekter, virksomheder og initiativer, som sætter sig positive aftryk på verden.
”Der er mange måder at bidrage til en positiv udvikling af vores samfund, og der er en stor og stigende gruppe mennesker, som gerne vil bidrage ved at investere deres penge bæredygtigt. Det har dog tidligere været svært at gennemskue og besværligt at gøre det i praksis. Det er den udfordring, DoLand tilbyder en løsning på,” siger Jakob Lage Hansen.
Balancerer bæredygtige og finansielle værdier Jakob Lage Hansen har mange års erfaring fra den traditionelle finansielle sektor og ved, hvor afgørende det er for et samfunds
udvikling, at der er kapital til de gode og bæredygtige initiativer. Han har dog også set, hvor kompliceret og uigennemskueligt det er for mindre investorer og private selv at styre, hvad de gerne vil investere i og følge effekten af deres investeringer. Derfor opstod ønsket om at skabe en platform, som tilbød en langt enklere måde at investere på, som samtidig er skrædder syet til ens personlige præferencer. I 2020 åbnede så platformen, hvor man kan komme i gang for 500 kroner og udvælge et eller flere af 10 definerede temaer, som man ønsker at investere in denfor. Samtidig afdækkes ens holdning til risiko og finansielle situation, så man præsenteres for en anbefaling, der også har den rette risiko.Bag det meget brugervenlige interface gemmer sig innovativ teknologi og en række automatiserede processer, som DoLand er nogle af de første til at tage i brug i denne sam menhæng. Et andet særkende ved DoLand er, at de ikke selv forsøger at være ekspert på de ofte komplicerede temaer men arbejder tæt sammen med andre specialiserede aktører.
Vil samle dem, der ønsker at gøre en forskel Ser man på hjemmesiden thisisdoland.com eller følger DoLand
på sociale medier, vil man desuden lægge mærke til, at der her er en investeringsvirksomhed, som nok taler om penge og finan sielle afkast, men allermest om værdier og den verden, DoLand gerne vil bidrage til.
”Dem, der investerer på DoLand, er drevet af ønsket om at gøre en forskel – 43 procent af de nuværende investorer har faktisk aldrig investeret før, men er blevet tiltrukket af, at de på den ne måde kan gøre investering til en del af en bæredygtig livs stil,” siger Jakob Lage Hansen og tilføjer, at bæredygtighed og konkurrencedygtige finansielle afkast i øvrigt har vist sig at gå hånd i hånd. Faktisk viser omfattende studier, at bæredygtige investeringer historisk og i gennemsnit har været en attraktiv investering – uden at det dog er en garanti for, hvordan frem tiden vil se ud.
Nu bydes virksomheder også velkommen på DoLand
Netop ønsket om større gennemslagskraft og mere kapital er baggrunden for, at folkene bag DoLand har besluttet at udvide platformen og netop lanceret DoLand Business for holdingsel skaber, virksomheder, fonde og foreninger.
”Vi ved, at der er aktører i erhvervslivet, som har kapital de ger ne vil gøre noget fornuftigt ved. Mange vil gerne investere bære dygtigt og også have muligheden for nemt at vise medarbejdere, kunder eller aktionærer, at deres investering sætter et positivt aftryk. Mange af dem har ligesom vores private investorer brug for en enkel, pålidelig løsning, der samtidig tillader dem at væl ge ret specifikt, hvilke udviklingsområder, de gerne vil bidrage til. Det kan DoLand Business tilbyde,” siger Jakob Lage Hansen. ”Uanset om man er virksomhed eller privatperson kan DoLand tilbyde en investering, som både forventes at give et konkurren cedygtigt afkast og samtidig reflekterer ens holdning og værdier. Hvor det er nemt at komme i gang og man efterfølgende kan læne sig tilbage og følge med i, hvordan man over tid skaber værdi i verden og for en selv på samme tid,” tilføjer han.
• Online investeringsplatform til bæredygtige investeringer www.doland.dk
• Mulighed for at sætte et skræddersyet positivt aftryk med sin investering
• Nemt at investere og følge med i sin investe ring – både finansielt og i forhold til den impact investeringen har – alt sammen digitalt.
• Fair priser og høj transparens med uafhængig adgang til udvalgte kapitalforvalterne.
• Minimumsinvestering for virksomheder er 75.000 kr.
• DoLand har tilladelse fra Finanstilsynet som investeringsrådgiver.
Læs mere på www.doland.dk/business
I to år har private haft glæde af DoLands innovative løsning, som tilbyder investeringsmuligheder til dem, der gerne vil bruge deres finansielle indflydelse til at forandre verden til det bedre. I denne uge blev platformen så udvidet med et tilsvarende tilbud til virksomheder.
Hvert år oplever tusindvis af danskere at blive snydt, når de køber eller sælger
Af
På papiret er det verdens bedste ide at private kan tjene en skilling på at sælge ting, de ikke længere bruger, og andre kan spare en skilling og i øvrigt reducere det samlede klimaaftryk ved at købe f.eks. cykler, tøj, elektronik, legetøj og værktøj brugt i stedet for altid at hente et spritnyt eksemplar hjem fra et sted i verden. Desværre har handel mellem private været forbundet med stor usikkerhed og risiko for at blive snydt. Sælgere, der aldrig sender den lovede vare afsted, købere som ikke betaler, varer der er beskadigede, når de kommer frem, eller slet ikke er i den kvalitet, man var blevet lovet. ”Det har været det rene Wild West at handle privat, og det har ofte været med ondt i maven, at man har sendt penge afsted og bare håbet, at der var en hæderlig person i den anden ende. Det har givet mange dårlige oplevelser og afholdt alt for mange for at købe og sælge privat, selv om privat samhandel på mange måder giver god mening både økonomisk og i et bæredygtig hedsperspektiv,” siger Lars Sten.
Efter mange år med salg og forretningsudvikling af complian ce- og bankingsoftware til børsnoterede virksomheder inkl. en afstikker til konsulentbranchen, satte han sig for at bygge en digital løsning til at gennemføre ejerskifter af brugte biler mel lem private.
Som del af det ejerskifteflow skulle der integreres en god beta lingsløsning, hvor køber kunne indbetale den aftalte pris, og hvor pengene kunne stå deponeret, indtil både køber og sælger godkendte handlen.
”Vi ledte efter sådan en løsning og opdagede til vores store overraskelse, at produktet simpelthen ikke fandtes. Vi kunne næsten ikke tro det, for behovet for sikker samhandel er så åbenlyst. Det blev åbenbart for os, at det var det, vi skulle lave i stedet. En simpel og sikker betalingsløsning til handel mellem private,” siger Lars Sten, der i dag er founder og administreren de direktør for Symblepay.
Det har taget to år at bygge den bagvedliggende teknologiplat form og kortfrie betalingsinfrastruktur, som nu gør det muligt for private at handle trygt og simpelt med hinanden. Første gang, man bruger app’en, skal man oprette sig med MitID. Der efter er der få sekunder til at oprette eller anmode om en han del, overføre pengene til sikringskontoen, sende varen (app’en er integreret med både Dao og GLS) og til sidst at godkende handlen, når varen er nået frem og både køber og sælger er til freds. I app’en kan man også afvise en vare, returnere den og få sine penge tilbage, hvis varen ikke lever op til forventningerne.
”Vi har fjernet al besværet og al usikkerheden. Symblepay kan bruges på tværs af alle platforme og websites, så uanset om du køber på f.eks. dba.dk, Gul&Gratis, Trendsales, Reshopper eller gennem Facebook Marketplace, er det bare denne ene app, du skal have fat i. ”Keep it Symble”, og du slipper for at forholde dig til forskellige halve løsninger, der alligevel ikke er nær så sikre som Symblepay,” siger Lars Sten. Han tilføjer, at Symblepay kan integreres med alle de nævnte online markedspladser og meget gerne vil samarbejde.
Godkendt af Finanstilsynet
Med godkendelsen fra Finanstilsynet, har Symblepay papir på at leve op til de højeste standarder. Fragt (og sporing af varen) er integreret i løsningen, og der er indgået partnerskab med et af landets store forsikringsselskaber, sådan at der stort set er fuld dækning for varer, der går tabt eller beskadiges under frag ten. App’en er gratis og sikringsgebyrerne er 1,95 procent for køber og 1,5 procent for sælger.
”Det er en meget lav pris for den værdi, som brugerne opnår. Vi har gjort noget komplekst simpelt, og vi har gjort det utrygge trygt. Symblepay passer på dine penge, når du køber og sælger,” siger Lars Sten, som har Vækstfonden og en række private inve storer fra Fintech-branchen i ryggen. Symblepay bestod i begyndelsen af Lars Sten og de to co-foun ders Toke Reimer Skovgaard (i dag CTO) og Søren Starup (i dag bestyrelsesformand). I dag er de 12 ansatte, som har knok
let med at få 25.000 linjer kode til at sidde lige i skabet, designe et brugervenligt interface og ikke mindst sikre integrationerne til alle danske banker og pengeinstitutter, så alle overførsler kan ske hurtigt og stabilt.
I begyndelsen af december gik Symblepay så live og findes lige nu til iOS og om få uger også til Android. Målet er, at Symb lepay har 100.000 brugere med udgangen af 2023 og bruges i 50.000 transaktioner om måneden.
Gennem mange år har forskellige former for software tilbudt som en tjeneste (SaaS) været udbredt i erhvervslivet, og nu tilbyder Leneo A/S at hjælpe kunderne med at skifte til nye forretningsmodeller, der hos slutkunden kan frigøre kapital til anden anvendelse.
Af Michael FahlgrenVi gør det muligt for virksomheder at kunne tilby de deres fysiske produkter som en tjeneste, frem for den klassiske lineære salgsmodel, hvor man sælger sit udstyr, dermed opstår der en cirkulær løsning, hvor der eksempelvis afregnes kundetil passede løsninger, opdateringer, vedligeholdelse og forbrug. For slutkunden indebærer det, at man altid har et fuldt opdateret system, hvor man afregner efter forbrug og undgår de store investeringer upfront. Dem, der leverer udstyret, får glæde af en tættere relation til deres kun der, fordi de har en konstant kørende forretning i stedet for et enkelt, stort salg. Og med en viden om hvornår kunden ændrer adfærd, får behov for opgradering af maskinparken eller får behov for flere eller større maskiner, bliver det muligt at styrke kunderelationen og samtidig opnå en mere sikker, løbende indtægt” fortæller direktør og grundlægger af Leneo A/S, Peter Stuhr.
Fra lineær til cirkulær forretningsmodel styrker bæredygtighed
Ved at skifte fra den traditionelle, lineære forretningsmodel til den mere nutidige, cirkulære opnås for de fleste virksomheder en række fordele – hvoraf mange er rent finansielle/økonomi ske – idet virksomheden bliver mere bæredygtig og styrker sin konkurrenceevne og grønne profil.
”I den cirkulære forretningsmodel vil man som oftest tale mere om opgradering og forlængelse af produkternes levetid, retur nering eller genbrug af udstyr samt bæredygtighed for at spa re på Jordens ressourcer. En af årsagerne til, at vi har fået SEB Bank som investor, er netop, at mange af deres virksomheder
ønsker at kunne tilbyde den form for cirkulær forretningsmo del, som vi står for”, forklarer Peter Stuhr.
Fuld skalerbar SaaS-platform passer alle kunder Lige fra starten har det været målet, at den SaaS-platform, som Leneo tilbyder sine kunder at bruge, skulle være fuldt skalerbar, både hvad angår antallet af partnere og de datamængder, den skal være i stand til at håndtere. Og det mener Peter Stuhr er lykkedes.
”Skalerbarhed dækker over flere ting, end man almindeligvis forestiller sig – eksempelvis handler det også om understøttelse af landestandarder og sprog, der hvor platformen skal anven des. Derfor er hele arkitekturen tænkt til stordrift og skalerbar hed helt fra starten. Rigtig mange af værktøjerne og produk terne kommer fra Microsoft, fordi vi vurderer, at de har styr på produkternes kvalitet og sikkerhed. Desuden kan platformen nemt indgå i en kundes samlede løsning, da den er API-baseret, og dermed nemt integrerbar”, understreger Peter Stuhr.
Forretningskritisk adgang til kapital og kompetencer
For en virksomhed som Leneo A/S er adgang til kapital og de rette kompetencer forståeligt nok uhyre vigtigt. En opfattelse, som bestemt deles af især investorer inden for Fintech.
”Langsigtede investorer har behov for, at der er et formål med det, som de virksomheder de investerer i, laver, vel at mærke et formål, der efterlader et positivt aftryk på omverdenen. Det gælder også ved rekruttering af de bedste medarbejdere, hvor især mange unge mennesker prioriterer at ’deres’ virksomhed har et formål andet end blot at tjene penge, men har en positiv indflydelse”, slutter Peter Stuhr.
Hvad er en cirkulær forretningsmodel?
Når man som virksomhed går i gang med at ud vikle bæredygtige produkter eller overvejer at omstille virksomheden i en grønnere retning, kan man med en cirkulær forretningsmodel nedbrin ge virksomhedens forbrug af ressourcer ved at udnytte dem bedre. På den måde reduceres virk somhedens påvirkning af miljø og klima, samtidig med at det er økonomisk rentabelt.
Ofte taler man om seks centrale typer af cirkulære forretningsmodeller:
• Produkt som service
• Deleøkonomi
• Forlænget levetid
• Genanvendelse
• Tilbagetagning
• Cirkulær forsyningskæde
Bemærk, at man ofte vil drive forretningen ud fra en kombination af de nævnte typer af forretnings modeller.
Kilde: Virksomhedsguiden
Med PSD2-direktivet, der trådte i kraft i 2018, og den reviderede udgave som er på vej, kan nye fintech-virksomheder få adgang til kundedata hos banker og an dre finansielle aktører, såfremt kunder ne siger god for det. Det er den indgang, som Linconomy benytter. Folk, der øn sker at bruge den nye platform, giver Linconomy tilladelse til at indhente de relevante data hos andre finansielle aktører og samle det hele på Linconomy’s platform.
”Du får et holistisk overblik over hele din formue, frie midler, pension, værdipapirer, alternative investeringer, fast ejendom, realkreditlån, andre lån m.v. - du vil kunne se det hele i et samlet overblik på Linconomy. Dette giver kunderne gen nemsigtighed på formuesammensætning og omkostninger,” siger Lene Østerberg, der er medstifter og COO i Linconomy og i bagagen har over 20 års ledererfaring fra de største danske og udenlandske banker.
Når platformen er færdig, så vil kunderne kunne bygge deres portefølje ud fra deres egne præferencer – i modsætning til en udbredt praksis i dag, hvor valgmulighederne er begrænsede ud fra hvilke modelporteføljer en kunderådgiver måtte have adgang til.
”Vi er helt uafhængige og modtager ikke nogen form for for midlingsprovision. Vi sætter kunderne tilbage i førersædet, så de selv bestemmer over deres investeringer - understøttet med rådgivning fra vores investeringsrådgivere. Vi trækker servi cedelen ud af banken, mens transaktionsomkostninger, settle ment og depoter stadig ligger i banken,” siger Lene Østerberg. ”Hvis du sidder og vurderer din samlede portefølje i vores system og beslutter at købe eller sælge bestemte værdipapirer, så aggregerer vi en liste og router handlerne. Enten til den bank, hvor du har dit aktiv liggende i eller gerne vil have det - eller til en tredjepart. Det bestemmer kunden selv, og det giver dem også større kontrol over omkostningerne. Det sam lede omkostningsniveau ved at bruge Linconomy platformen er cirka en fjerdedel af, hvad det koster hos en traditionel ud byder,” siger Henrik Lundqvist, CEO og medstifter af Linco nomy med mere en 25 års erfaring fra finanssektoren inden for Private Banking og formueforvaltning, både i Danmark og udlandet. Han påpeger, at Linconomy i udgangspunktet har en anden tilgang til afkast og risiko end andre aktører. ”Andre prøver at optimere afkast. Vi vil hellere tage udgangs punkt i risiko. Vi måler ikke bare risikoen på din investerede formue men også på din samlede formue. Det der er vigtigt for os, er at forstå kundens reelle fornemmelse for risiko. Såle des at investeringsporteføljer og andre økonomiske beslutnin ger hænger sammen og passer til kundens risikoprofil set ud fra et holistisk overblik,” siger Henrik Lundqvist.
Bæredygtighed og simulationsværktøjer
Normalt er Private Banking-segmentet i bankerne forbeholdt kunder med relativt store formuer, men Linconomy vil blive tilbudt til en langt bredere del af befolkningen. Der lægges stor vægt på, at man får skabt en personlig profil til den enkel
te kunde og ikke ender med en generalisering, som placerer folk i kasser, hvor individualiteten ikke er til stede.
”Vi er jo også underlagt regulatorisk lovgivning, men vi be gynder ikke med at stille kunden 300 spørgsmål i on-boar ding processen. Vi tager kun de allermest nødvendige. Og i takt med at kunden så navigerer rundt inde på vores platform og begynder at handle, så stiller vi spørgsmålene ud fra den situation, som kunden står i. Vi kalder det en kontinuerlig on-boarding,” siger Lene Østerberg.
Kunderne på Linconomy bliver mødt af et særligt dashboard, hvor man bl.a. får et overblik over samtlige aktiver og passiver, og mange detaljerede oplysninger herunder afkastanalyse af den investerede portefølje i realtid. Man vil kunne se investe ringernes bæredygtighedsprofil og talrige risikomål, der viser risikoen for at tabe penge over f.eks. de næste fem år med den aktuelle formuesammensætning. Systemet giver også adgang til særlige simulationsværktøjer baseret på kunstig intelligens, som gør det muligt at se konsekvensberegninger af potentielle porteføljer.
Linconomy er i gang med at skaffe finansiering til videreud vikling af den digitale platform, som hidtil har været finan sieret af egne midler, familie, venner og samarbejdspartnere. ”Finansieringsrunden skal danne grundlag for, at vi kan an sætte en håndfuld rådgivere og et par administrative medar bejdere samt færdiggøre de sidste produkter. Når det er på plads, så er det kun et spørgsmål om, hvor mange penge vi
har til at skalere. For når vi har en ren digital platform, som kan de ting, vi gerne vil, så er det kun et spørgsmål om at skabe opmærksomhed og få hevet nogle kunder ombord. Det er tanken. at vi skalerer afhængigt af det digitale footprint i de lande, hvor vi gerne vil tilbyde vores platform. Vores ambition er en global platform,” siger Henrik Lundqvist.
Hos Linconomy stræber hele teamet efter at have kunden i fokus i alle aspekter af det, vi laver. Vi gør vores bedste for at matche vores evner på en måde, der understøtter den bedste brugeroplevel se på vores platform.
Læs mere på www.linconomy.com
Linconomy samler alle relevante finansielle data fra forskellige aktører og giver kunderne et samlet overblik over alle aktiver og passiver - og giver dem større indflydelse på investeringsbeslutninger. Af Flemming Østergaard Henrik Lundqvist, CEO og Lene Østerberg, COO i Linconomy.
I Danmark (og Norden) har vi en tendens til at pakke selv rig tig dårlige budskaber ind i en skal af sukker. Feedback sker efter ’sandwich’ metoden – ros-ris-ros. Glasset er ikke halvt tomt. Det er halvt fuldt. Det er ikke et problem. Det er en ud fordring. Se muligheder – ikke begrænsninger. Set udefra kan det se ud som om, at vi kollektivt lever i en alternativ virkelighed når det gælder talentproblemet. En vir kelighed hvor vi er ubekymrede og ikke forstår alvoren eller konsekvensen af vores handlinger – eller mangel på samme. Hvor følgende ikke er sandt…
- Ifølge IDA vil Danmark mangle 22.000 it-professionelle i 2030. Manglen på it-medarbejdere fortsætter så langt øjet rækker, og vil være næsten tre gange så høj om ti år. Det er et kæmpe problem!
- Det er et problem, at en fjerdedel af alle organisationer ikke kan få dækket deres digitale kompetencebehov (Digital Dog me, 2020), og at syv ud af 10 it-virksomheder med over 10 ansatte, der forsøger at rekruttere it-specialister, har rekrutte ringsvanskeligheder (Danmarks Statistik, 2020).
- Vi har brug for flere udenlandske studerende ikke færre I Copenhagen Fintech har vi et fantastisk team af talenter fra Tjekkiet, Rumænien, Australien, Storbritanien, Italien, Singapore og Danmark. Mange er kommet til Danmark for
at studere og ender - heldigvis - med at blive for at arbejde. Muligheden for at tage en uddannelse på engelsk er afgøren de. At skære på antallet af engelsksprogede uddannelser er en katastrofe.
Det er helt afgørende for fintech-branchens fremtidige succes, at det gøres let og simpelt for både startups og etablerede virk somheder at tiltrække, rekruttere og fastholde talenter. Punk tum. Danmark og vores hurtigt voksende vækstvirksomheder har ikke brug for flere udvalg, kommissioner, rundbords- og paneldebatter. Ikke mere snak.
Alle er bekendt med problemet.
Konkurrencen er global, men løsningerne er heldigvis kendte. Det er ikke raketvidenskab.
I 2021 udarbejdede Copenhagen Fintech Policy, som består af Copenhagen Fintech, Dansk Industri, Finansforbundet, Finans Danmark og Forsikring & Pension i samarbejde med en række fintech-virksomheder 9 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan sikre, at talentproblemet adresseres og dermed skabe yderligere grundlag for fremtidig vækst og velfærd.
Der er brug for handling. NU! Hvis ikke risikerer vi om få år at skulle give kunstigt åndedræt til en industri som engang var stor og vigtig for Danmark.
Som fintech er vi afhængig af at tiltrække dygtige kandidater indenfor flere felter – ikke mindst finans og tech. Hos DoLand, som er en bæredygtig startup i fintech, mærker vi tydeligt, at der er smæk på de to brancher, og at kampen om talent er hård. Det giver os grundlæggende to muligheder. Først og fremmest skal vi som samfund sikre, at vi har tidssva rende rammevilkår, der omfavner tidens behov. Både Dansk Iværksætterforening og Copenhagen Fintech Policy er med en stribe anbefalinger inde på, hvad de næste mulige træk kan være. Vi kan kun tilslutte os øget fokus muligheden for at skabe fleksible rammer, så vi kan tiltrække og fastholde in ternational arbejdskraft, samt et styrket fokus på uddannelsen af tech-talenter. Udover de gode forslag er der også brug for at sætte iværksætteri og kompetencer ud over de klassisk fag lige fag i spil i vores folkeskoler og uddannelsessystem. Det ville være være med til at understøtte nødvendig innovation og skabe en arbejdsstyrke, der kan tilpasse sig de skiftende og uforudsigelige behov. Dernæst må vi også, som virksom heder, vende blikket indad og skabe moderne organisationer
med stærke formål, som medarbejdere er stolte over at stå på mål for. På den måde kan vi som arbejdsgiver være med til at “overvinde” omstændighederne. Vi oplever, at det er alt andet end uvæsentligt, at vi i DoLand hver dag arbejder på at kanali sere kapital i en bæredygtig retning og skabe en bedre verden. Det vil mange gerne stå tidligt op om morgenen for at være en del af. Samtidig bliver det præcise tal på lønsedlen mindre vigtigt, når andre vilkår bygger op om en hverdag i balance. Som startup, der tilmed arbejder for en bæredygtig fremtid, giver det mening at bringe bæredygtige principper i spil, også i organisationen, for at imødekomme talentudfordringen. Ved at kombinere det gode formål med tidssvarende medar bejdervilkår, har vi formået at tiltrække super dygtige medar bejdere. Dette på en kombination af et meningsfuldt produkt og en attraktiv arbejdsform, som består i en flad struktur, fuld fleksibilitet, høj grad af indflydelse og fokus på leverancer.
Ved både at arbejde med rammevilkårene som samfund og med arbejdsformen i de enkelte virksomheder kan vi stå stærkt fremadrettet.
Hvordan kan vi skabe arbejdspladser i Danmark inden for vi densjobs i global konkurrence? Det spørgsmål burde stå helt fremme på den politiske dagsorden og hos enhver, der interes serer sig for vores fremtid og velfærd.
Syv år efter opstarten af et egentligt fintech-økosystem i Dan mark, står vi med noget unikt i den retning: En ny branche, der på få år har skabt innovation, vækst og lige nu tæller mere end 4000 jobs i krydsfeltet mellem finans og teknologi.
Så langt, så godt. Men virksomhederne står over for helt fun damentale udfordringer, der bremser væksten og udfordrer den internationale styrkeposition som, København og Dan mark er blevet for verdens fintechs.
Det handler kort sagt om råstof og rammebetingelser for fort sat at kunne skabe og fastholde jobs.
Talent og kompetent arbejdskraft er det, der skaber værdien og forretningen i ny teknologi, og vi har akut brug for løs ninger her og nu og på den langsigtede forsyningslinje. Ellers kommer arbejdspladserne og væksten til at ligge andre steder i verden.
På kort sigt er er brug for nemmere og stærkere adgang til talent udefra. Der er opgaver og kompetencebehov, der er så specialiserede, at det simpelthen er nødvendigt. Samtidig skal vi have etableret en stærkere forsyningslinje i flere ender af vores uddannelsessystem. Kodeordet her er fleksibilitet. Både omkring de videregående uddannelser og et langt mere overskueligt og modulbaseret efter- og videreud dannelsessystem, så man mere smidigt kan udvikle og udveks le kompetencer mellem f.eks. finans og tech.
Og så er vi nødt til at tænke jobfastholdelse i rammebetin gelserne: For eksempel duer en skæv særbeskatning af danske fintech-arbejdspladser via lønsumsafgift på mere end 15 pct. af de samlede lønudgifter simpelthen ikke på et marked med global konkurrence.
Fintech er en dansk succeshistorie, men udviklingen risikerer at gå på grund. Skal økosystemet alvor skalere og fastholde jobs i Danmark, kræver det akut bedre rammebetingelser og vilkår for at tiltrække talent og udvikle kompetencer.
Mikael Langseth Nilsson CEO & Founder
Kæden er som bekendt ikke stærkere end det svageste led, og mangel på- og adgang til talent er det svage led, der får kæden til at knække over og besværliggøre indfrielsen af ambitionen om Danmark i førertrøjen på digitalt entreprenørskab.
I mangt og meget er de øvrige væsentlige rammevilkår på plads - højt uddannelsesniveau, godt socialt sikkerhedsnet, et højt digitaliseringsniveau og en generel digital parathed, hvil ket i udgangspunktet giver de danske digitale entreprenører en klar fordel når nye digitale forretningsmodeller undfanges.
Man starter på et højere niveau.
Desværre mangler de digitale håndværkere der er nødvendige for udførelsen. De har de gjort længe og problemet ser blot ud til at blive værre frem mod 2030. Vi har i Danmark ikke ram merne for at tiltrække og beholde talentmassen – og nu ønskes endda færre udenlandske studerende.
Manglen på IT-professionelle gør at selskaber i start-up fasen, har svært ved at konkurrere med de etablerede virksomheder og man kan bestemt ikke klandre de nyuddannede for at søge de større lønninger.
I skaleringsfasen, hvor forretningsmodellen har bevist sit
værd, søger selskaberne naturligt hen, hvor talentmassen findes og den findes som bekendt ikke i tilstrækkelig grad i Danmark.
Den danske struds
Vi har allerede set konsekvenserne. Jobskabelsen, i halen på de digitale entreprenørers nye forretningsmodeller, sker i høj grad i udlandet både i den tidlige fase, men i særdeleshed når selskaber skal skalere for at konkurrere internationalt. Således, betaler danske virksomheder for at bringe vidensniveauet op i de lande der outsources til, og statskassen mister skatteind tægter som lige så godt kunne være endt i Danmark. Dette er ikke nyt og ikke et forbipasserende fænomen og alligevel vælger vi at agere som en struds.
I 1992 indførte man ”forskerordningen” for at imødekomme behovet for at kunne tiltrække og rekruttere forskere og an dre nøglepersoner fra udlandet. Der er i den grad behov for et lignende tiltag for start-ups og scale-ups, for at få talentet til Danmark, således Danmark kan iføre sig og også beholde den digitale førertrøje.
Fintech-branchen har i de senere år været igennem en vækst rejse, hvor innovative digitale finansielle løsninger har bidra get til effektivitet, fornyelse og vækst på tværs af sektorer. Det er dog en gigantisk showstopper for denne rejse, at finte chvirksomhederne, i lighed med alle andre it-virksomheder, ikke har tilstrækkelig adgang til de it-specialister, som skal ud vikle morgendagens fintech-løsninger og fortsætte fintech-rej sen.
På nuværende tidspunkt oplever mere end otte ud af 10 it-virksomheder udfordringer med at rekruttere it-speciali ster, og mere end hver anden virksomhed forventer, at rekrut teringsproblemerne stiger inden for de næste fem år. Det viser en analyse gennemført af Rambøll for DI Digital.
Hvis Danmark også fremover skal være hjemsted for stærke, digitale finansløsninger, hvor ansvarlighed, sikkerhed og in novation er i fokus, er det tvingende nødvendigt, at man på Christiansborg griber til handling, så fintech-miljøerne kan skabe yderligere job og vækst i vores samfund.
Der skal sættes ind på en lang række områder, men når en ny regering træder ind i de nye ministerkontorer, opfordrer vi
kraftigt til, at de, som noget af det første de foretager sig, pluk ker et par af de lavere hængende frugter: for det første sætter en stopper for, at universiteterne afviser kvalificerede ansøgere til efterspurgte it-uddannelser, fordi universiteterne mangler kapacitet. For det andet fjerner det politiske loft over engelsk sprogede uddannelser, så vi sikrer, at vi får flere internationale studerende på bl.a. it-uddannelserne. For det tredje fjerner ad ministrativt bøvl og benspænd, som lige nu står i vejen for at ansætte internationale medarbejdere.
Disse tiltag ligger lige for, og med dem kan vi opnå en god ef fekt for virksomhederne og samfundet på en relativ kort bane, og gevinsten for samfundet vil ikke udeblive.
November First Kent Rikke Hougaard Zeberg Branchedirektør Dansk Industri
Det var med en klar ambition om at udfordre bankernes monopol på betalinger mellem virksomheder, da regnskabsprogrammet Visma e-conomic og fintech-virksomhe den November First i efteråret 2021 løftede sløret for samarbejdet om en helt ny beta lingsløsning; Smart Pay. Løsningen har nu været tilgængelig i Visma e-conomics regnskabsprogram i et halvt år, og ambitionen godt på vej til at blive indfriet. Med Smart Pay kan Visma e-conomics kunder betale og godkende alle indgående leverandørfakturaer uden skul le logge ind i netbanken. Det automatiserer processerne, fejl minimeres, kontrollen forbedres og samtidig sikres det, at regninger bliver betalt til tiden. Ifølge Mikael Nilsson, adm. direktør og stifter af November First, har Smart Pay vist sig netop at være i stand til at bryde bankernes mo nopol på leverandørbetalinger og tilhørende gebyrer, som bankerne ellers har nydt godt af historisk.
“Når betalinger foretages i banken, er der omkostninger, som virksomhederne ikke er opmærksomme på. Smart Pay har nu i et halvt år bevist, at løsningen kan bryde logikken med at betalinger skal foretages i banken. Med Smart Pay kan virksomheder gå udenom netbanken og godkende og betale leverandørfakturaer direkte i e-conomic med fuld transparens over pris og gebyrer,” siger Mikael Nilsson. Lars Engbork, adm. direktør i Visma e-conomic, beretter om en succesfuld introduktion af Smart Pay til de danske SMV’er.
“Modtagelsen af Smart Pay blandt vores kunder har været god. Uden de store investeringer i markedsføring har flere hundrede SMV’er brugt Smart Pay og foretaget betalinger for op mod 830 mio. kr. I november oplevede vi en retenti on rate på 94%, vel vidende om at ikke alle Smart Pay-kun der foretager betalinger hver måned. Det illustrerer i min optik, at Smart Pay løser et reelt problem hos SMV’erne.” Han fortsætter: ”Potentialet er kolossalt, og vi har kun skrabet overfladen. Vi har 170.000 kunder, som alle jo i princippet skal betale fakturaer og er interesserede i at spa re tid på processen.”
‘Behovet har aldrig været større end lige nu’ Ifølge beregninger fra Visma e-conomic og November First anslås det, at Smart Pay sparer de små og mellemstore virk somheder for knap 3,2 mio. arbejdstimer om året på beta ling af deres mere end 30 mio. årlige fakturaer, der i kroner og ører kan løbe op i en besparelse på godt 1,3 mia. kr. årligt, såfremt funktionen udrulles til alle 170.000 kunder. Derudover mindskes også selskabernes udgifter også mar kant, når betalingen foretages via Smart Pay, ligesom sel skaberne derudover får bedre vekselkurser for betalinger i udlandet end bankerne tilbyder. Det er løsninger, der i følge Lars Engbork er højaktuelle lige nu. ”Lige nu er mange virksomheder desværre pressede og kig ger efter, hvordan de effektivisere deres arbejdsgange. Af den årsag bl.a. er der flere og flere små og mellemstore virk somheder, som kigger på, hvordan de kan optimere deres processer og gøre tingene billigere. Behovet har altså aldrig være større end lige nu for løsninger, der sparer SMV’er for tid og penge som Smart Pay,” slutter Lars Engbork.
I slutningen af april 2022 gjorde Visma e-conomic og November First en helt ny betalingsløsning tilgængelig for 170.000 danske SMV’er i Visma e-conomics regnskabsprogram. Smart Pay forbinder bogføring og betaling i en helt ny logik, der sparer danske SMV’er tid og penge - og på blot syv måneder er mere end 57.000 leverandørfakturaer blevet betalt til en værdi på op mod 830 mio. kroner.Valgkampen har stået i krisernes tegn, og der kan ikke være tvivl om, at en ny dansk re gering vil se ind i en lang række komplek se samfundsudfordringer, som kalder på handling.
Politikerne bærer et enormt ansvar for at finde løsninger. Men samtidig spiller er hvervslivet en ikke ubetydelig rolle, når det handler om at vende udfordringer til muligheder og udvikling.
I Dansk Erhverv taler vi om digital handlekraft, og vi arbejder for, at Danmark bliver verdens bedste land til digitalisering. Digitalisering øger effektiviteten i både virksomhederne og den offentlige sektor, og samtidig forbedrer nye digitale og automatiserede løsninger kvaliteten af de produkter og ser vices, som kunder og borgere møder.
Her har nye fintech-aktører allerede vist vejen med gode digi tale løsninger, som på forskellig vis øger både produktiviteten og transparensen i vores institutioner, og som samtidig giver Danmark en global styrkeposition og muligheder for nye eks porteventyr.
Der er mange gode eksempler på nye løsninger, der er blevet skabt af danske fintech-virksomheder. Det er løsninger, som skaber grobund for øget vækst og vel færd i Danmark.
Vi skal øge den digitale handlekraft. I dag koster manuelle
processer som bogføring, afstemning af bogføring og faktura håndtering op til 3,5 milliarder kroner årligt. Det anslår Nati onalbankens Betalingsråd. Det er penge, vi mister ved ikke at køre i højeste ”digitaliserings-gear”.
Skal vi op i det højeste gear, kræver det, at både virksomhe derne og deres finansielle rådgivere tager den digitale om stilling til sig og lader den ændre arbejdsgange, produkter og services. Vi skal på mange måder gentænke selve vores måde at forstå samfundet og verden på.
Forældede offentlige it-systemer skal på pension, og offentlig it-udvikling skal innoveres i et tættere samarbejde med pri vate virksomheder, herunder fintech-virksomheder.
Det stiller store krav til hver enkelt virksomhedsleder og sær ligt til de små og mellemstore virksomheder, som får brug for både viden, kapital og kvalificeret arbejdskraft.
Fintech-løsninger gør forhindringer til forretning
I Dansk Erhverv arbejder vi for at udvikle et stærkt dansk økosystem for teknologibaserede løsninger, der udvikler og styrker den finansielle sektor.
Og det er vores vision, at Danmark bliver verdens bedste land at etablere og drive fintech-virksomhed i.
Det er klart, at der er mange aktører, som spiller en væsentlig rolle for at denne ambition skal lykkes. Både teknologileve randører og finansielle virksomheder skal på banen.
Men det skal iværksættere, rådgivere og investorer også. Aktørerne er hinandens forudsætning, hvis vi for alvor skal
Vi lever i en krisetid – klimakrise, energikrise og økonomisk usikkerhed. Samtidig er den danske velfærdsmodel under pres, og stadig færre skal forsørge stadig flere. Af markedschef Louise Riisgaard og chefkonsulent Poul Dahlgaard, begge i Dansk Erhvervlykkes med at ’gøre forhindringer til forretninger’. Herfra er opskriften for så vidt enkel: Vi skal gøre mere af det, vi i for vejen gør, men vi skal gøre det hurtigere, bedre og lettere. Og det er netop her, politikerne skal på banen, for ingredienserne i denne opskrift er ’rammevilkår’.
Opskriften er enkel og handler om rammevilkår Rammevilkår handler om de love og regler, danske virksom heder er underlagt. Og her mener Dansk Erhverv, at politisk vedtagne regler i højere grad skal understøtte den positive ud vikling frem for at spænde ben som den finansielle særskat er et formidabelt eksempel på.
I Dansk Erhverv savner vi en mere grundlæggende forståel se for, at finansielle virksomheder er en del af løsningerne. Hver gang rammevilkårene forringes her, skader vi 1:1 danske virksomheder til skade for både arbejdspladser og den danske konkurrenceevne.
Rammevilkår handler også om beskatning og afgifter. I Dansk Erhverv arbejder vi for, at det skal være nemmere og mere attraktivt at investere i danske vækstvirksomheder, herunder fintech-virksomheder.
Den høje aktieindkomstbeskatning på 42% skaber svære be tingelser for vækstvirksomheder, når de skal tiltrække kapi tal. Det går ikke kun udover virksomhederne, men hele vores samfund. Manglende kapital og investeringer giver manglen de skatteindtægter til velfærd og færre løsninger til den grøn ne omstilling.
Hvis en ny regering ikke er klar til at sætte aktieindkomst beskatningen ned med det samme, kan en løsning i første omgang være at forhøje det beløb, der kan indsættes på en aktiesparekonto til for eksempel 500.000 kroner.
Det vil styrke økosystemet for blandt andet fintech-løsninger. Sidst men ikke mindst handler rammevilkår om kompeten cer. Det vil sige de kloge hoveder, arme og ben, der skal løbe økosystemet i gang.
Erhvervsstyrelsen har tidligere vurderet, at vi på trods af øget optag på it-uddannelserne kommer til at mangle 19.000 it-medarbejdere frem mod 2030. Det er ikke kun et problem for it-leverandørerne, men for hele samfundet.
Tallene taler deres tydelige sprog. Der er simpelthen ikke nok hænder og hoveder til at bygge fremtiden og understøtte Dan marks konkurrencekraft.
Derfor skal flere uddannes inden for IT, og flere skal hentes ind fra udlandet. Det kræver blandt andet, at der bliver en større fleksibilitet, når virksomheder har brug for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Der er brug for modige og langsigtede beslutninger Med gode rammevilkår kan danske fintech-løsninger bidrage aktivt til at løse de store kriser, vi ser ind i – energikrise, vel færdskrise og økonomisk usikkerhed.
Derfor er det helt afgørende, at vi får en ny dansk reformre gering, som tør at træffe både modige og langsigtede beslut ninger.
