Ejendomme

Page 1

EJENDOMME

TORSDAG 11.03.2021

ANNONCETILLÆG

RETAIL:

NY ANALYSE GIVER HÅB - SELV I VÆRSTE FALD LÆS MERE SIDE 4-5

INNOVATIONEN BLANDT OPSTARTSVIRKSOMHEDERNE I BYGGEBRANCHEN BLOMSTRER LÆS MERE SIDE 6-7

NYT VURDERINGSSYSTEM SKAL GENBESØGES LÆS MERE SIDE 8

NU SKAL KØBENHAVN BYGGE FOSSILFRIT LÆS MERE SIDE 13


ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

Grafik: Finanstilsynet.

PR-foto: Jeudan

HENSTAND TIL LEJERNE PÅ LAVT NIVEAU Hjælp til pressede lejere, særligt i detailhandlen, har været et af ejendomsbranchens store temaer i 2020. Men for det store ejendomsselskab Jeudans vedkommende blev det kun til en samlet henstand på 40. mio. kr., hvilket selskabet i sin årsrapport for 2020 betegner som ”beskedent”. ”Der er gjort brug af forskellige henstandsordninger, og henstandsaftalerne er tilpasset den enkelte kundes individuelle situation og behov med hensyn til vilkår, herunder henstandsbeløb og afbetalingsforløb. Afviklingen af henstandsaftalerne er forløbet planmæssigt og nedbragt til ca. 17 mio. kr. ultimo 2020,” hedder det i årsrapporten. Jeudan forventer dog, at tabet fra misligholdelse af lejekontrakter vil ligge lidt over normalen i de kommende år. De seneste år har det ligget på 3-4 mio. kr. om året, svarende til 0,3 pct. af omsætningen. På billedet adm. direktør Per Hallgren.

FINANSSEKTOREN ER BEKYMRET FOR EJENDOMSMARKEDET

PR-foto: NREP

Cirka hver tredje finansielle virksomhed ser ejendomsmarkedet som en af sine tre største bekymringer lige nu. Det viser en årlig rundspørge, Finanstilsynets foretager. Andelen er marginalt lavere end sidste år, men alligevel må man tolke det som en reelt stigende bekymring: Siden sidste år er covid-19 som bekendt kommet på banen som en ny bekymring, og det samme er nogle afledte effekter omkring renteniveauet og de finansielle markeder. Det har rykket nogle ”gamle” bekymringer om f.eks. geopolitik og regulering langt tilbage i bevidstheden. Men netop ejendomsmarkedet er altså fortsat en væsentlig bekymring for mange. Finanstilsynet forbinder bekymringen for ejendomsmarkedet med en generel bekymring for finansmarkedet. Aktiemarkedet klarede sig overraskende godt gennem turbulensen i 2020, og renten har fortsat været presset langt ned i negativt territorium. Så meget større er bekymringen for, om vi har en større korrektion foran os. Højere renter og faldende aktiekurser vil sandsynligt få værdien på erhvervsejendomme til at falde.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Redaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Journalister Sten Thorup Kristensen, Henrik Malmgreen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Lasse Thorup, lassethorup@partnermedier.dk

NREP ETABLERER LANGSIGTET FOND Ejendomsfonde har normalt en udløbsdato, hvorefter ejendommene i porteføljen bliver solgt, og provenuet bliver udbetalt til investorerne. Men forvalteren NREP har nu etableret fonden NREP Income+, der i princippet er ”uendelig”. Det meddeler selskabet. ”NREP har rejst foreløbig 6,7 mia. kr. i en ny fond uden udløbsdato. Investeringer vil være langsigtede og målrettet boliger, logistik og plejehjem. Den nye fond giver NREP yderligere kapacitet til at forfølge investeringsmuligheder over hele Norden. Blandt investorerne er Novo Holdings og hollandske Bouwinvest, og to tredjedele af fonden er allerede investeret,” oplyses det i en pressemeddelelse. Fondens hidtil største investering er i en fuldautomatisk logistikejendom på 85.000 kvm. ved Oslos lufthavn Gardemoen (billedet). Ejendommen har dagligvaregiganten COOP som langtidslejer.

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores man-

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

ge sponsorer og annoncører. Vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

tekstforfattere og journalister har

Forsidefoto: EjendomDanmark

gjort sig umage med at finde og skrive

Udgiver: Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

C132484

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

2


Arkitek�egnede huse siden 1980

Hos os handler det ikke om at finde drømmehuset - det handler om at skabe det selv... Hos Lind & Risør skabes jeres drømmehus i tæt samarbejde med en af vores dyg�ge og erfarne arkitekter, som i sidste ende gør hele forskellen på et typehus og et drømmehus. Mere p plads handler nemlig ikke al�d om flere m² - men om hvordan man udny�er dem bedst muligt. Det handler om de kloge kvadratmeter. kvadr Her får I tegnestue og byggefirma under samme tag og der dermed et hus bygget i høj kvalitet med et gennemarbejdet og nøje udvalgt materialevalg fra anerkendte leverandører.

Jeppe Mosen Bjerg Arkitekt hos Lind & Risør A/S

Bes�l inspira�onsbog på vores hjemmeside

WWW.LR-HUS.DK

LIND & RISØR A/S � ERIK HUSFELDTS VEJ 9 � 2630 TAASTRUP � TLF. 43 32 20 00

Chris�an Stochholm Arkitekt hos Lind & Risør A/S


4

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

RETAIL: NY ANALYSE GIVER HÅB – SELV I VÆRSTE FALD Alle ved, at internethandel har været stort under coronakrisen. Men en meget stor del af den foregår fra virksomheder med fysiske butikker. Samtidig stod detailhandlen bedre end sit rygte, inden krisen ramte. Faldet i antallet af butikker bremsede op midt i 10’erne.

Af Sten Thorup Kristensen Flertalsformen af annus – latin for år – er anni. Det er desværre en relevant viden for detailhandlen, der må se i øjnene, at den ikke bare har været ramt af et enkelt annus horriblis i 2020: Som pandemien skrider frem, bliver det klart, at der vil minimum to anni horribiles. Også 2021 vil som præget af nedlukninger, eller i det mindste trusler om dem, og det vil koste omsætning. Og tabet vil forplante sig til udlejerne, der fortsat må give henstand på huslejen, og som i yderste konsekvens risikerer at miste både lejere og indtægter. Men de berørte dele af detailhandlen har samtidig fået lejlighed til at øve sig på et scenarie, der selv uden pandemien havde været sandsynligt. Nemlig hvor en stor del af omsætningen flytter fra fysiske butikker til nethandel. Det seneste år har man i den henseende så at sige set det værst tænkelige, man kunne forestille sig. Og det er ikke helt så sort i sort, som man umiddelbart kunne tro. Det viser en nye analyse fra Realkredit Danmark, som naturligt interesserer sig for udviklingen. Hvis udlejerne taber indtægter, og detailhandelsejendommene følgelig falder i værdi, går det også ud over pantværdien på realkreditinstituttets udlån. Større virksomheder holder stand Tilbagegangen for den fysiske detailhandel er mange steder

meget tydelig i gadebilledet. I små og mellemstore byer er der tyndet voldsomt ud i alt andet end supermarkederne, som til gengæld trives. For danskerne er det også meget tydeligt, at den lille butik, ejet af ”mor og far”, har det svært. Det bekræfter statistikken i Realkredit Danmarks analyse også. Antallet af ansatte i detailhandelsvirksomheder med under ti ansatte er faldet med over 25 pct. de seneste 20 år. Men de større virksomheder har derimod holdt stand, eller endda vundet lidt. Det afspejler igen store geografiske forskelle, konstaterer chef chefanalytiker Mark Maack Gibson, der står bag analysen. ”Man kan klart se, at blandt de butikker, som ligger på steder, hvor der er svag vækst i beskæftigelsen, og hvor der er en svag demografisk udvikling, er butiksdøden meget højere. Der er selvfølgelig også butikker, der er forsvundet, de steder hvor der er fremgang. Men det er relativt langt færre,” siger Mark Maack Gibson.

godt, mens andre hænger i håndbremsen. Men det har overrasket mig, at diversiteten er så stor, som den er,” siger Mark Maack Gibson. Han hæfter sig ved, at de fysiske butikkers krise måske blev gjort større, end den faktisk var, før coronaen ramte verden. Nok pegede kurven for antal af virksomheder i detailhandlen nedad hele vejen op gennem 10’erne. Men det afspejlede nok så meget en strukturforandring som butiksdød. Faktisk stabiliserede antallet af butikker sig midt i årtiet. ”Da danskerne spændte livremmen ind efter finanskrisen i 2008, var der rigtigt mange virksomheder, der blev udfordrede. Dengang var det ikke e-handlen, der gjorde den store forskel, men en lav markedsvækst. Jeg vil sige, at inden coronaen havde vi sådan set en branche, som begyndte at se lidt bedre ud. F.eks. bremsede faldet i antallet af butikker, der var færre konkurser, og beskæftigelsen steg. Covid-19 har vendt op og ned på meget, men forinden var sektoren måske lidt bedre end sit rygte,” siger Mark Maack Gibson.

Stor diversitet Han kendte naturligvis godt det overordnede billede, men han er alligevel overrasket over, hvor klart det står frem i tallene. ”Vi har det lillebitte smørhul, vi kalder Danmark. Og alligevel kan tingene udvikle sig så relativt forskelligt. Det er klart, at der er færre butikker nu, men det er ikke det samme som at sige, at det går dårligt alle steder. Det er lige så diffust som effekten af covid-19, hvor nogle butikker har det fantastisk

Fortsat vækst Måske nok så opsigtsvækkende er det, hans analyse ikke tilsiger, at den fysiske detailhandel nu er uhjælpeligt fanget i et stort hul. Det er evident, at danskerne under coronaen har handlet mere på nettet, end de gjorde før. Ifølge analysen er markedsandelen for online-handel fra rene internetbaserede virksomheder vokset med 1,5 procentpoint i 2020, mod


ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Foto: Pixabay

0,5 procent i gennemsnit i årene forinden. Spørgsmålet er, hvad der sker, når coronaen ikke længere er øverst på dagsordenen. Mark Maack Gibsons basisscenarie er, at den rene online-handels markedsandel vil falde tilbage til at vokse med 0,5 procentpoint om året. Det vil naturligvis tage omsætning fra de fysiske butikker, men de vil stadig have en vækst – fra ca. 27 mia. kr. i omsætning i 2021 til op mod 29 mia. kr. i 2025 – fordi totalmarkedet vokser. Men selv hvis onlinehandlens markedsandel fortsætter med at vokse i samme tempo som i 2020, vil det ikke være nogen katastrofe. I det tilfælde vil omsætningen i den fysiske detailhandel ligge stort set fladt. Det vil dække over, at nogle dele af detailhandlen stadig vil være voldsomt trængt. Men andre dele vil trives fint. Pakkeshopper er kommet til Det hører dog med til historien, at det er meget svært at få statistisk greb om markedsandele til henholdsvis fysisk og online detailhandel. For det første er der en stor del af nethandlen, som Danmarks Statistik ikke har mulighed for at opfange. Det gælder den del, hvor pakkerne kommer fra f.eks. Kina, og hvor der ikke er en importør med dansk momsregistrering i kæden. For det andet skelner Danmarks Statistik mellem dem, som angiver at have udgangspunkt i henholdsvis fysisk og internetbaseret omsætning. Men mange forretninger, der

findes i gadebilledet, har i dag en betydelig del af deres omsætning fra salg på nettet. Omvendt, for det tredje, er der en del af det, som officielt bliver registreret som nethandel, der aldrig har fandtes i den fysiske salg. Det gælder f.eks. salg af billetter til koncerter,

teaterforestillinger og sport. For det fjerde – og ikke mindst – findes der ikke sådan noget som ren internethandel. Enhver vare skal udleveres et eller andet sted, og pakkeshops fylder også stadig mere i gadebilledet – og er en mulig kundegruppe for ejendomsselskaber med butikslokaler i porteføljen.

5


6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Det nye danske mentoring-program drives af Rainmaking i samarbejde med BLOXHUB - en innovationshub, der arbejder med bæredygtig byudvikling. De udvalgte virksomheder får en base i BLOXHUB, hvor de bliver en del af et stort netværk af aktører inden for bæredygtig byudvikling med adgang til aktiviteter, matchmaking og vidensdeling. (Foto: Rasmus Hjortshøj)

INNOVATIONEN BLANDT OPSTARTSVIRKSOMHEDERNE I BYGGEBRANCHEN BLOMSTRER Finalefeltet i Urbantech Mentoring programmet er nu fundet. 15 opstartsvirksomheder skal i løbet af foråret kæmpe om at få en plads i opløbet, hvor der kun er plads til 5. Programmet dokumenterer, at innovationen trives, når det gælder nye digitale løsninger til byggebranchen.

Af Henrik Malmgreen I starten af februar var der ansøgningsfrist til Urbantech Mentoring, et nyt dansk spor til det internationale innovationsog acceleratorprogram Urbantech. Nu er 15 danske opstartsvirksomheder så valgt til den videre proces, som munder ud i et afsluttende opløb til april. Her går de fem bedste videre til en afsluttende finale, hvor beslutningstagere fra Urbantechs corporate partnere samt investorer vil give afsluttende feedback. Vinderne vil derefter kunne søge om at blive en del af hovedprogrammet Urbantech, der afvikles til efteråret. Hvis det lykkes, gælder det om at være knivskarp på sin forretningsidé, for her er konkurrencen fra de internationale deltagere benhård. De 15 virksomheder, der frem mod april skal dyste om at være med i finalen, tegner imidlertid et billede af, at innovationen stortrives i Danmark. Fra idé til færdigt koncept Det fælles omdrejningspunkt for såvel Urbantech Monitoring som selve hovedprogrammet er nye, digitale løsninger, der med den rette støtte og opbakning kan udvikle sig fra opstartsvirksomhed til flyvefærdigt forretningskoncept og være med til at gøre byerne mere bærdygtige at leve i. Blandt andet ved at reducere bygningsmassens CO2 forbrug såvel ved opførelse som under drift. Med det rene danske spor er målet at få fat i innovationen og støtte den lige fra første færd, hvor den måske kun lige tegner konturerne af en idé, men kigger man nærmere på de 15 udvalgte virksomheder, tegner der sig et billede af en flok idémagere, der helt fra grunden har tænkt sig godt om. Nogle kigger bredt mod bæredygtig byudvikling, mens andre meget konkret kigger mod byggebranchen.

Data til hele værdikæden Blandt andre virksomheden Constructive, der har kortlagt de komplekse arbejdsgange og kommunikationsprocesser i byggebranchen med henblik på at skabe en fælles ramme for samarbejde og genbrug af data på tværs af virksomhederne i branchens værdikæde. Ifølge medstifter Martin Raymond Jensen er der tale om den første holistiske samarbejdsplatform. ”Vores løsning bygger på et Best Practise princip, der fokuserer på at forbinde hele den økonomiske værdikæde af projekter i det byggede miljø lige fra håndværker til entreprenør”, forklarer Martin Raymond Jensen og føjer til, at store aktører såsom Rambøll og Sweco allerede har vist stor interesse. Han har mange års erfaring som projektleder i byggebranchen og kender derfor alt til værdien i at have styr på økonomien. Sensorteknologi til træet En anden løsning kommer fra firmaet Woodsense, der har udviklet en fugtsensor til træbyggeri. Den kan monteres i eksempelvis eksisterende byggeri, hvor trækonstruktioner skal monitoreres, men henvender sig i høj grad også til nybyggeri, hvor der i bæredygtighedens navn satses mere og mere på træ som materiale. Jeppe Rasmussen, der er medstifter af virksomheden, er da heller ikke i tvivl om potentialet. ”Træ er på mange måder attraktivt som materiale, men det er mit indtryk, at byggebranchen har været tilbageholdende med at tage det i brug, fordi man har været bekymret for potentielle fugtproblemer”, forklarer Jeppe Rasmussen. Interessen fra især træindustrien er stor, men for at træbyggeri for alvor kan vinde indpas i byggebranchen, er det nødvendigt at kunne eliminere skader i fremtidens træbyggeri. Det kan denne sensor.

Skærm til varme og køling Blandt de øvrige bygningsorienterede virksomheder i Urbantech Mentoring programmet kan nævnes SorptionShade. Her har man udviklet en udvendig solskærm af aluminium, der også er et solpanel. Den er tilsluttet et kølet/ventilationssystem og kan såvel opvarme som afkøle en bygning ved hjælp af solenergi. SorptionShade kan levere op til 40 pct. af den nødvendige energi til opvarmning og 95 pct. af den nødvendige energi til afkøling. Virksomheden Buildcode har udviklet løsningen SiteMotion, der giver byggeledere mulighed for at forbinde den virkelige verden på byggepladsen med Virtual Design & Construction med henblik på at sikre, at projekter bliver leveret til tiden i aftalt kvalitet og inden for de økonomiske rammer, mens Procedural arbejder med digitalisering af beregninger og procedurer inden for Architectural, Engineering and Construction Internationalt potentiale Her er formålet at forbedre design og bæredygtighedsresultater gennem digitale værktøjer, der giver brugerne mulighed for at styre tekniske arbejdsgange og beregninger, hvorved risici for tekniske flaskehalse i arbejdsgangen reduceres. Endelig kan nævnes virksomheden REA, der med sin Analytics løsning konsoliderer og standardisere data på tværs af flere udbydere af måleenheder, så energiforbruget kan reduceres. ”Vi vil gerne fremme muligheden for, at flere danske opstartsvirksomheder kan vokse og konkret sætte deres digitale løsninger i spil, når det gælder udviklingen af fremtidens bæredygtige byer og bygninger. Potentialet er stort både i Danmark og internationalt”, siger Simon KofodSvendsen. Han er projektchef i Realdania, som sammen med Industriens fond står bag Urbantech Mentoring.


ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

GOD STØTTE TIL OPSTARTSVIRKSOMHEDERNE Urbantech Mentoring drives og faciliteres af Rainmaking i samarbejde med BLOXHUB, som er et innovationshub, der arbejder med bæredygtig byudvikling. Opstartsvirksomhederne får adgang til en digital platform fra Rainmaking, der blandt andet indeholder træningselementer om strategisk brug af design fra Dansk Design Center. Desuden bliver de en del af BLOXHUB’s netværk af aktører inden for bæredygtig byudvikling med adgang til aktiviteter, matchmaking og videndeling. Virksomhederne matches endvidere med mentorer og iværksætterne gennem hele processen og bakkes endvidere op af nonprofit erhvervsledernetværket Connect Danmark.

Kontor med swing space? Room for Human Potential

Få et kontor, hvor I kan udvide med midlertidig plads i samme ejendom, hvis I får behov for det. Læs mere om vores fleksibilitet i Ørestad på hubnordic.dk, eller ring til markeds- og ejendomschef Stig Fermi-Erichsen på tlf. 2844 2661.

7


8

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

Foto: Unsplash

Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark. Foto: Jens Rosenfeldt

NYT VURDERINGSSYSTEM SKAL GENBESØGES En ny model til at beregne ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme er med et bredt politisk forlig i Folketinget blevet en realitet. EjendomDanmark har forbehold for den valgte løsning, men glæder sig trods alt over, at der er nedsat et ekspertudvalg. Efter flere års ventetid kom en ny model til beregning af de offentlige vurderinger. Væk var princippet om at lade vurderingerne følge markedet, og ind kom i stedet en skrivebordsberegning på baggrund af boliggrunde. Systemet gik allerede i luften fra 1. marts, og ikke alene er hastværket betænkeligt – det er hele setuppet også: ”Det virkede som en hovsa-løsning, fordi tiden var ved at rinde ud. Derfor kan jeg så kun glæde mig over, at der blev lyttet til vores bekymringer, og der nu kommer til et være et ekspertudvalg, der arbejder videre med området. For den løsning, der nu er vedtaget, den er ikke holdbar på den lange bane,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark. Ekspertudvalget, der altså blev nedsat undervejs i forhandlingerne, skal komme med forslag til forbedringer af det netop vedtagne system, så der forhåbentlig kan skabes et mere markedsorienteret system med tiden. Jannick Nytoft kalder det ”et nyt håb”, at politikerne lyttede og nedsatte ekspertgruppen undervejs i forløbet med vedtagelsen.

Behov for justeringer Der kommer nemlig fortsat til at være behov for at tilpasse det nye system. Beregningen skal tage udgangspunkt i boliggrunde, og de skal så transformeres om til en erhvervsgrund ved at fratrække skaleringsværdier. Med den øvelse kan værdien falde ud på mange måder – og det er ikke givet, at den er nær den reelle handelsværdi. ”Der kommer til at være nogen heldige, der vinder på, at systemet har udfordringer. Men der kommer også til at være dem, der ender i den anden grøft. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at vi ikke har et transparent system, som virksomheder og borgere kan have tillid til,” siger Jannick Nytoft. Samtidig påpeger han, at den valgte beregningsmodel også giver begrænsede muligheder for at klage. Manglende klagemuligheder Reelt kan enkelte ende i en situation, hvor de for nylig har købt en ejendom til en given pris, men de så får en beregning, der er helt skæv. I den situation vil det nok kunne opleves som

frustrerende, fordi der ikke er et stort rum til revurdering: ”Det er i min optik et andet stort problem ved det nye system. Der skal grundlæggende være ordentlige klagemuligheder, når værdiansættelsen rammer skævt. Der kan beregnes nok så meget fra et skrivebord, men det skal kunne tryktestes på virkeligheden og rigtige handelspriser. Det er nok ikke mange, der vil mene, at det er fair, hvis man har markedsprisen på et stykke papir, men den så rammer helt ved siden af det tal, som skattemyndighederne giver en,” siger Jannick Nytoft. Det nye system til beregning af ejendomsvurderinger blev vedtaget den 23. februar.


ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

BRANCHEN ØJNER LYSERE TIDER FORUDE Butikkerne i centrene var ikke en del af den første genåbning, selvom de ekstra kvadratmeter kunne være supplement. Branchen ser dog som helhed stadig positivt på fremtiden efter knap et år med corona. Den første forårsdag blev også dagen, hvor kunder igen kunne gå i butikker. Eller: i de fleste butikker. For lå butikken i et storcenter, skulle dørene stadig være lukkede, selvom der i forvejen kommer gæster i centrene, når de eksempelvis skal handle dagligvarer eller til optikeren. Det ærgrer Jan Ellebye, politisk chef i EjendomDanmark: ”Jo flere kvadratmeter til det samme antal mennesker, jo bedre. Der har jo aldrig været tale om, at centrene var helt lukkede, så derfor ville det kun give mening, at der kom mere plads til rådighed – mens kundetallet kunne bevares på det samme niveau,” siger han. Dermed kunne også de butikker, der har adresse i et center, få gavn af de opsparede feriepenge, der snart er på vej ud i samfundet. En nylig opgørelse fra EjendomDanmark viste nemlig, at særligt butikkerne i begyndelsen af året kæmpede med stigende restancer. Udfordringer og tab Den udfordring påvirker også erhvervslejernes udlejere, og ser

man på ejendomsbranchen forventer 70 procent ifølge en ny undersøgelse fra EjendomDanmark udfordringer eller tab over de næste 6-12 måneder. For størstedelen er der ifølge undersøgelsen tale om håndterbare udfordringer – om end 12 procent forventer betydelige eller forretningskritiske tab og udfordringer. ”Det viser, hvor forbundne vi er på tværs af brancher. Det kan godt være, at det fx er butikkerne, der reelt har skullet lukke, men bag dem står der samarbejdspartnere som udlejerne. Der har rundt omkring været indgået lokale aftaler og fundet løsninger, men det er jo et plaster, der kan holde tingene sammen i en kortere periode. Og selvfølgelig vil det, at man giver henstand eller mister lejere påvirke i de næste led,” siger Jan Ellebye. Da EjendomDanmark spurgte tilsvarende for et år siden, så branchen noget mere dystert på fremtiden, hvor 4 ud af 10 forventede tab. Vacciner, forår og mere viden får skyerne til at trække sig tilbage, og derfor er andelen af dem, der forventer betydelige tab faldet til lige over 1 ud af 10 i dag.

Det er dog ikke alene detailhandlens udfordringer, der giver panderynker. Det er for eksempel også den kommende lagerbeskatning, der venter forude. Mere positivt nu Coronakrisen har dog betydet, at flere virksomheder har genbesøgt deres strategi. Næsten hver fjerde har ifølge undersøgelsen besluttet sig for at enten helt eller delvist at revidere strategien: ”Et år med corona har også givet os et års erfaringer med helt nye digitale kanaler. Der kan fx være gode pointer i at øge det strategiske fokus på digital kommunikation med lejerne. På den måde kan ændringer selvfølgelig både være i stor skala – men det kan også være nye fokusområder,” siger Jan Ellebye.

Jan Ellebye, politisk chef i EjendomDanmark

9


10

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

TEKNOLOGI I VORES EJENDOMME KAN HJÆLPE OS TIL EN MERE SIKKER GENÅBNING Jakob Stoumann, Hub Director PropTech Denmark I Danmark såvel som i mange andre steder rundt omkring i verden er vi i gang med en nødvendig men også yderst vanskelig genåbning af vores samfund. Samtidigt er det efterhånden også blevet klart for os alle, at coronavirus ikke er noget, vi slipper af med lige med det samme. Det er med andre ord en virus, vi skal lære at leve med. Men som samfund har vi ikke råd til at lukke ned hver gang smitten stiger. Vi må derfor indrette os, så vi kan holde samfundet åbent under fremtidige virusudbrud og smittebølger. En meget stor del af smitten foregår indendørs i vores bygninger. Derfor har ejendomsbranchen, herunder også de offentlige bygningsejere, et særligt ansvar i dette. Heldigvis findes der i dag en lang række teknologier og digitale løsninger, som kan hjælpe os med at minimere smittespredningen i vores bygninger. Sensor-løsninger gør det lettere for os at holde den nødvendige afstand Den vigtigste indsats mod corona er at holde afstand og at vi ikke samles for mange mennesker på for lidt plads. I helt små butikker er det let at holde styr på antallet af kunder. Men på større arbejdspladser, i kontorfællesskaber og i store butikker og butikscentre er det meget vanskeligt at monitorere dette manuelt. Her findes der i dag forskellige sensorløsninger, der løbende kan holde øje med, hvor mange og hvilke kontorpladser, der reelt er optagede, hvornår det maksimale antal personer i et rum eller bygning er nået og om der holdes den nødvendige afstand. Ligeledes findes der løsninger, så medarbejdere let kan booke et skrivebord hjemmefra inden de tager på arbejde og her altså få overblik over, om kapaciteten i et givent kontorområde er nået. Der skal styr på indeklimaet Når vi er samlet flere mennesker indendørs, er god

ventilation helt afgørende. Inden for det seneste år er der heldigvis kommet en lang række retrofit-løsninger på markedet der sikrer, at ventilationssystemet effektivt renser luften og dræber uønskede vira og bakterier. Generelt bør ejendomsejere lade deres ejendomme gå ind på en mere digital platform, der gør det muligt at overvåge ejendommenes helbred og indeklima i realtid. Der i dag allerede løsninger, der ned på et meget lokalt niveau og på mange parametre kan monitorere indeklima og luftkvalitet i vores bygninger. Skal det for alvor batte, skal data og viden om indeklimaet naturligvis bruges til at forbedre det. Derfor bør de fleste ejendomsejere investere mere i intelligent og databaseret styring af ventilation, varme og køling. Dette er samtidigt ikke kun et spørgsmål om at undgå spredning af vira. Det er generelt en god investering med stor betydning for vores sundhed, velvære og produktivitet. Og så er der også ofte store besparelser at hente på varme- og elregningen. Digitale kontakter og adgangssystemer kan minimere kontaktflader Dørhåndtag og kontakter er hotspots for spredning af vira og bakterier - også for coronavirus som kan overleve på hårde overflader såsom stål og plastik i op til 72 timer. Kontaktløse nøgle- og adgangssystemer, der virker via sensorer, digitale nøglebrikker eller vores mobiltelefoner er helt oplagte løsninger til at mindske smittespredningen via kontaktflader på vores arbejdspladser, skoler, daginstitutioner, hospitaler osv. Indenfor hotelbranchen har løsninger, der muliggør 100% kontaktløs check-in og værelsesadgang også oplevet meget kraftig vækst det seneste års tid. Ligeledes kan lys, kaffemaskiner, elevatorer m.v. i dag også gøres kontaktløse via eksempelvis sensor- og stemmestyringsløsninger eller via vores mobiler.


ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

FAKTA

Raziel Bareket

DANSK PROPTECH-LØSNING SIKRER OPTIMAL OG SIKKER UDNYTTELSE AF INDENDØRSAREALER Jakob Stoumann, Hub Director PropTech Denmark Den danske virksomhed UbiqiSense hjælper private og offentlige virksomheder med at skabe overblik over brugen af arealer med det formål at kunne optimere kvadratmeterudnyttelsen. Med deres egenudviklede intelligente sensorer er de i stand til nøjagtigt at måle afstand mellem mennesker og koble det sammen med de faktiske kvadratmeter, der er til rådighed. På denne måde kan virksomheder på én og samme tid kan udnytte deres bygninger, kontorer, mødelokaler, m.v. optimalt samtidig med at de sikrer ’social distancing’ på arbejdspladserne. Hjælper universitetsstuderende i Spanien med sikker tilbagevenden UbiqiSense oplever netop nu stor international interesse for deres løsninger. Ifølge Raziel Bareket, der er salgsdirektør i UbiqiSense, har kunderne især fokus på at kunne måle sikker afstand mellem medarbejdere, studerende og kunder samt at få et detaljeret overblik over hvor, hvornår og hvordan kvadratmeterne i bygningerne udnyttes. ”På den måde kan virksomhederne altid være på forkant og tilpasse sig omstændighederne. Et simpelt besøg til fælleskantinen kræver i dag en ændring i vores adfærd, hvis smitterisikoen skal minimeres. Her kan vores løsning hjælpe med at skabe et præcist overblik over antallet af personer i kantinen i realtid. Hermed kan belastningen på kantinen let fordeles, uden at medarbejderne oplever det besværligt og at det hermed går ud over glæden ved at komme tilbage,” siger Raziel Bareket. Et godt eksempel er det store spanske universitet, IEUniversity, i Madrid med over 7000 studerende, hvor ledelsen har haft en meget bevidst strategi om at bringe alle hurtigst muligt og sikkert tilbage. En række initiativer blev iværksat og efter en større screening blev UbiqiSense sensorer installeret i samtlige 150 auditorier. Med løsningen har

universitet opnået et detaljeret indblik i, hvor og hvordan de studerende grupperer sig. På den måde sikrer man, at de tilstedeværende studerende fordeler sig over hele campus og dermed udnytter arealerne smart uden at de sidder for tæt. Slut med spildtid på kontoret Den voksende efterspørgsel efter UbiqiSenses løsninger skyldes dog langt fra alene covid-19. Ifølge Raziel Bareket er den digitale transformation i fuld gang i ejendomsbranchen og ude på de enkelte kontorer og arbejdspladser. Spildtid på kontoret er noget af det, som mange medarbejdere og virksomheden gerne vil undgå. I en spørgeundersøgelse blandt 1000 medarbejdere foretaget før Covid-19 svarede 40%, at de i gennemsnit brugte 30-60 min arbejdstid om ugen på at finde ledige mødelokaler. Ifølge Raziel Bareket er mange virksomheder, små som store, netop nu i fuld gang med at planlægge, hvordan de kan transformere kontoret fra en arbejdsplads til en samarbejdsplads. Et sted hvor de ansatte kommer for at socialisere, arbejde sammen med kolleger, og kun i mindre grad lave fokusarbejde, som traditionelt ellers er foregået i storrumskontorer. Med flere møder og komplekse samarbejdsaktiviteter vil behovet for i realtid at kunne styre areal- og møderumsanvendelse og eliminere spildtid derfor være et endnu vigtigere parameter. En helt ny rapport fra PwC peger da også på, at Covid-19 vil få helt op til 80% af bygningsejere til at accelerere deres brug af teknologi i forbindelse med administration og drift af bygninger. Husleje og de dertil relaterede udgifter er en væsentlig post for virksomhederne, så de fleste ønsker helt naturligt at få mest mulig værdi ud af dem. ” At kunne udnytte, optimere og tilpasse hver en kvadratmeter bliver et afgørende konkurrenceparameter - både ift. bundlinje, toplinje og medarbejdertilfredshed. At kunne spå om udviklingen er altid svært, men med vores teknologi bliver det trods al muligt at være på forkant”, siger Raziel Bareket.

Proptech er en sammentrækning af ‘property technology’. Som begreb dækker det over de mange nye løsninger og teknologier, som både understøtter ejendomsbranchen og med hastige skridt er ved at vende op og ned på den. Det er innovative digitale løsninger og forretningsmodeller, som er med til at gøre de måder vi finansierer, udvikler, driver, anvender, køber og sælger vores ejendomme på mere effektive, hensigtsmæssige, brugervenlige og mere bæredygtige. Globalt set er proptech i hastig vækst. Sammen med fintech er det et af de områder, der tiltrækker flest investeringer i startups og scaleups netop nu. De seneste tre år er der således globalt set blevet investeret mellem 15 og 20 milliarder US dollars i proptech startups hvert år. Hurtigt voksende proptech-virksomheder som Airbnb, We Company (WeWork), Opendoor, Rentberry, Nextdoor, Flip m.fl. har således for alvor sat proptech på både investorers og politikeres radar verden over. I Danmark har vi også en lang række hurtigt voksende proptech startups som eksempelvis Proper, Estate Tool, LifeX, Good Monday, NorthQ, Ubiqisense, Prosedo og Kameo. Bag navnene gemmer der sig virksomheder som eksempelvis udvikler sensor- og AI-baserede monitoreringssystemer, leverer intelligent databaseret energistyring, tilbyder løsninger som letter kommunikationen og interaktionen mellem udlejer og lejer, gør ejendomsadministration simplere og mere effektiv eller tilbyder nye innovative co-living koncepter. Udover at gøre processer og transaktioner omkring vores ejendomme smartere og mere effektive, er ‘space as a service’ en af de helt store tendenser, som mange af de hurtigst voksende proptech startups er med til at drive. For ejendomsbranchen betyder dette et markant skifte fra ‘blot’ at skulle stille fysiske bygninger til rådighed og indkræve husleje til at skulle udvikle og tilbyde ‘funktionelle rum’ med relevant indhold og aktiviteter, hvor fleksibilitet og brugertilpassede oplevelser og services er kernen i forretningsmodellen.

11


12

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Kravene til købers undersøgelser er strengere end tilfælde, hvor der ønskes tegnet en almindelig W&I-forsikring, og hvis køberen ikke har belyst et forhold tilstrækkeligt, vil det ikke være muligt at få forholdet forsikret.”

SØREN KOPP Advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom. Bruun & Hjejle skriver her på siden om fast ejendom og juridiske spørgsmål i tilknytning hertil.

EJENDOMSADVOKATEN

SYNTETISKE W&I-FORSIKRINGER Et nyt forsikringsprodukt giver en køber af fast ejendom mulighed for at tegne en W&I-forsikring uden nogen garantier fra sælger. Køber kan dermed afdække sin risiko i forbindelse med en transaktion – også i de tilfælde, hvor sælger ikke kan eller vil afgive garantier.

W&I-forsikringer er blevet meget udbredte i ejendomstransaktioner, og det er ikke længere en undtagelse, at en sådan forsikring bliver tegnet. Ved en traditionel W&I-forsikring er det de garantier, som en sælger har givet i købsaftalen, som er forsikret. Forsikringen dækker de tilfælde, hvor der er sket et brud på sælgerens garantier, som medfører et tab for køberen, forudsat at køberen ikke har været bekendt med dette brud på tidspunktet for garantiens afgivelse. Traditionelle W&I-forsikringer forudsætter således som udgangspunkt, at der er afgivet garantier i købsaftalen, som kan forsikres. I visse typer af transaktioner kan det dog være umuligt at afgive garantier, ligesom sælgeren i visse transaktioner ikke ønsker at afgive garantier. I sådanne tilfælde kan parterne i en transaktion overveje at gøre brug af en såkaldt syntetisk W&I-forsikring. Syntetiske W&I-forsikringer er et nyt produkt, som ikke forudsætter, at en sælger har afgivet garantier i købsaftalen. Forsikringen betegnes som syntetisk, fordi de garantier, som bliver forsikret, aldrig har været afgivet af sælgeren. De er i stedet aftalt i det indbyrdes forhold mellem køberen og forsikringsselskabet, og forsikringen går dermed uden om sælgeren.

En syntetisk W&I-forsikring vil typisk dække færre forhold end en traditionel W&I-forsikring, og da forsikringen tegnes uden om sælgeren, vil der typisk blive stillet krav om, at køber foretager en meget grundig due diligence. En sådan due diligence forudsætter typisk en vis grad af samarbejde fra sælgeren, idet denne skal gøre relevant materiale tilgængeligt og eventuelt svare på spørgsmål. Selvom forsikringen tegnes uden om sælgeren, vil sælger således almindeligvis skulle inddrages i processen i et vist omfang. Fordele ved syntetiske W&I-forsikringer Formålet med at tegne en W&I-forsikring er at afdække risikoen for tab i forbindelse med en transaktion. Med de nye syntetiske forsikringer er det muligt for en køber at afdække en risiko, der ikke ville kunne blive forsikret gennem en almindelig W&I-forsikring. Denne mulighed kan gøre det mere interessant at erhverve fast ejendom fra et konkursbo eller en illikvid sælger, der ikke ønsker at afgive garantier. En syntetisk W&I-forsikring kan imidlertid også være en fordel for sælgeren af en fast ejendom. Dels kan forsikringen indebære en udvidelse af mængden af potentielt interesserede købere, men forsikringen kan også medføre, at

aktivet sælges til en betydeligt højere pris, da potentielle risici kan blive afdækket. Udfordringer ved syntetiske W&I-forsikringer Manglen på garantier fra sælgeren stiller højere krav til køber, når denne foretager sin due diligence. Først efter købers due diligence vil et forsikringsselskab beslutte, om det vil forsikre en syntetisk garanti. Kravene til købers undersøgelser er strengere end tilfælde, hvor der ønskes tegnet en almindelig W&I-forsikring, og hvis køberen ikke har belyst et forhold tilstrækkeligt, vil det ikke være muligt at få forholdet forsikret. Forsikringsselskabet påtager sig i forbindelse med syntetiske W&I-forsikringer en større risiko sammenlignet med almindelige W&I-forsikringer. Denne større risiko er typisk afspejlet, dels i mindre omfattende dækning under forsikringen, dels i en højere pris for forsikringen. Selvom en syntetisk W&I-forsikring giver mulighed for at forsikre forhold, som ikke kan forsikres under en almindelig W&I-forsikring, bør det i alle tilfælde overvejes, om de øgede omkostninger til selve forsikringen og til due diligenceprocessen gør det hensigtsmæssigt, at der tegnes en syntetisk W&I-forsikring.


ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

NU SKAL KØBENHAVN BYGGE FOSSILFRIT Den fossil- og emissionsfri byggeplads har gennem flere år været et mantra for Københavns Kommune. Et nyt samarbejde samt krav til entreprenørerne skal nu for alvor sætte skub i den grønne udvikling. Af Henrik Malmgreen Allerede for flere år siden gjorde nu tidligere overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen (S), sig til talsmand for, at der i bæredygtighedens navn skulle kigges nærmere på CO2 udledningen fra maskinerne på kommunens byggepladser. Selv om Frank Jensen har forladt kontoret, føres ideen nu ud i livet, nemlig gennem et samarbejde mellem Københavns Kommune og DI Dansk Byggeri samt Vejdirektoratet, der er med på anlægssiden. Målet er på sigt at kunne realisere ambitionen om den fossilfri byggeplads. Blandt andet skal alle maskiner på byggepladsen, der kan anvende emissionsfrie drivmidler såsom el eller brint omstilles til dette, hvor det er praktisk muligt. Ligeledes skal alle dieseldrevne maskiner anvende biobrændstof, der lever op til EU’s gældende bæredygtighedskriterier, og el/ brintforsyning til opladning skal i videst mulige omfang komme fra vedvarende energi.

Flere pilotprojekter er gang ”Fossilfri byggepladser er et vigtigt element, og vi har allerede flere pilotprojekter i gang i København. Jeg ser frem til, at vi med det nye samarbejde kan få flere med på denne vigtige dagsorden og dermed endnu mere fart på udviklingen hen mod at gøre vores byggepladser helt fri for emissioner,” siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olesen (EL) til nyhedsbrevet Dagens Byggeri. Der er dog fortsat en række forhold, der skal afklares, før man er i stand til at indføre et generelt krav om fossil- og emissionsfrie byggepladser i alle byggeprojekter. De forhold drejer sig blandt andet om, at bygherrer faktisk skal efterspørge de CO2 reducerede maskiner, men Henrik Friis, der er chef for Dansk Infrastruktur i DI Dansk Byggeri ser frem til flere udbud med egentlige krav om fossil- og emissionsfri byggepladser.

Stiller krav til entreprenørerne I Københavns Kommune bygges der hvert år for milliarder af kroner, og der er et stort potentiale i at gøre byggepladserne mere bæredygtige. Alene fra byggepladserne udledes der ifølge egne beregninger 80.000 ton CO2 fra maskinerne, hvilket i 2017 svarede til godt 5 pct. af kommunens samlede CO2 aftryk. Derfor afsatte man allerede i budgetaftalen for 2020 midler til, at egne arbejdsmaskiner skal overgå til biobrændstof, Kommunen stiller samtidig krav til sine entreprenører om at gøre det samme og på den måde skubbe hele byggesektoren i en grønnere retning. I Vanløse, hvor man i efteråret påbegyndte opførelsen af en ny daginstitution, har entreprenøren Enemærke & Petersen, således taget en række initiativer til at gøre byggepladsen mere bæredygtig. Her er maskinerne på byggepladsen allerede fossil- og emissionsfrie.

Arbejdet med at gøre de københavnske byggepladser fossil- og emissionsfri startede for flere år tilbage, men en række samarbejder skal nu for alvor være med til at realisere ambitionerne. (Foto: Henrik Malmgreen)

13


9 nye ejendomme i porteføljen. KONTAKT TLF

+45 3373 0800

MAIL

SALG@FREJA.BIZ

ANTOINETTEVEJ 2, 3700 RØNNE

LANGAGERVEJ 2, 9220 AALBORG ØST

LANGEBJERG 5, 2850 NÆRUM HOSTRUPVEJ 2, 3210 VEJBY

ANNEBERGPARKEN 22, 4500 NYKØBING SJ.

FLYVESANDSVEJ 37, AGERNÆS, 5450 OTTERUP

NYMØLLEVEJ 165, 6200 AABENRAA

VED MÅGEVEJ, ØRNEVEJ, 4200 SLAGELSE

HAVNBJERGVEJ 21, OKSBØL, 6430 NORDBORG

HOLD DIG OPDATERET OM SALGSPROCESSEN FOR HVER ENKELT EJENDOM PÅ FREJA.BIZ


FLYVESANDET STRAND CAMPING (GRUNDAREALET) FLYVESANDSVEJ 37, AGERNÆS, 5450 OTTERUP

Freja har overtaget grundarealet, hvor Flyvesandet Strand Camping ligger, fra Naturstyrelsen. Dette grundareal har Freja udbudt til salg den 1. marts. Grundarealet er forpagtet af Dansk Camping Union. Bygningerne på campingpladsen tilhører Dansk Camping Union. Ønsker du yderligere oplysninger om salgsprocessen, bedes du sende en mail til: salg@freja.biz. GRUNDAREAL: 85.721 M²

NÆRUM CAMPING (GRUNDAREALET) LANGEBJERG 5, 2850 NÆRUM

Freja har overtaget grundarealet, hvor Nærum Camping ligger, fra Naturstyrelsen. Dette grundareal har Freja udbudt til salg den 1. marts. Grundarealet er forpagtet af Dansk Camping Union frem til den 31. marts 2031. Bygningerne på campingpladsen tilhører Dansk Camping Union. Ønsker du yderligere oplysninger om salgsprocessen, bedes du sende en mail til: salg@freja.biz. GRUNDAREAL: UNDER UDSTYKNING ESTIMERET AREAL: CA. 80.000 M²

RØNNE STRAND CAMPING (GRUNDAREALET) ANTOINETTEVEJ 2, 3700 RØNNE

Freja har overtaget grundarealet, hvor Rønne Strand Camping ligger, fra Naturstyrelsen. Dette grundareal har Freja udbudt til salg den 1. marts.

Grundarealet er forpagtet af Nordskoven Strand Camping ApS frem til den 31. marts 2037. Bygningerne på campingpladsen tilhører Nordskoven Strand Camping ApS. Ønsker du yderligere oplysninger om salgsprocessen, bedes du sende en mail til: salg@freja.biz. GRUNDAREAL: 38.908 M²

RÅGELEJE STRAND CAMPING (GRUNDAREALET) HOSTRUPVEJ 2, 3210 VEJBY

Freja har overtaget grundarealet, hvor Rågeleje Strand Camping ligger, fra Naturstyrelsen. Dette grundareal har Freja udbudt til salg den 1. marts.

Grundarealet er forpagtet af Dansk Camping Union frem til den 31. marts 2031. Bygningerne på campingpladsen tilhører Dansk Camping Union. Ønsker du yderligere oplysninger om salgsprocessen, bedes du sende en mail til: salg@freja.biz. GRUNDAREAL: 63.076 M² HERAF VEJ 2.355 M²


CPH HIGHLINE – ET NYTÆNKT KONTORHUS HAVNEHOLMEN 6-8, 2450 KØBENHAVN SV

■ Suveræn udsigt fra det øverste lejemål på 1.280 m².

■ Suveræne fællesfaciliteter, bl.a. outdoor gym, kæmpe tagterasse

■ Central beliggenhed lige ved den nye Havneholmen

med hyggekroge og orangeri, kajakker og personalerestaurant.

metrostation, som åbner i 2024. ■ Masser af liv og miljø i området med bl.a. havnebad

■ P-kælder inkl. cykelkælder og badefaciliteter. ■ 93 % er allerede udlejet.

og kajakroning.

cbre.dk Erhvervsejendomsrådgivere, MDE, valuarer og chartered surveyors

København: 7022 9601 Aarhus: 7022 9602


'

Pt ODJHU PHG PLQGUH NRQWRU L +HUVWHG ,QGXVWULSDUN

Pt KºMORIWHW ODJHU SURGXNWLRQ PHG NRQWRUHU PLQ IUD PRWRUYHMHQ

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 6PHGHODQG *ORVWUXS 6DJVQU

7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

&

%DOGHUVEXHQ VWXHQ RJ VDO WY +HGHKXVHQH 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

9HOEHOLJJHQGH KMºUQHHMHQGRP L (ME\ ,QGXVWULNYDUWHU

'

* RGH ODJHUORNDOHU PHG GLUHNWH S§ RJ Dπ¨VQLQJVSRUWH 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ 1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

%\JQLQJHQ HU RSIºUW L RJ HU L SODQ VDPW PLQGUH N¨OGHU (MHQGRPPHQ HU Pt L VWXHSODQ RJ Pt S§ VDO .¨OGHUHQ HU S§ Pt +HUXGRYHU HU GHU JDUDJH RJ FDUSRUW S§ Pt %\JQLQJHQ HU L VWXHSODQ LQGUHWWHW PHG UHFHSWLRQ NRQWRUHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU PºGHORNDOHU PY VDO HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU NºNNHQ PHG VSLVHSODGV PY .¨OGHU HU LQGUHWWHW PHG RSEHYDULQJVUXP $UHDOHW IRUDQ E\JQLQJHQ HU EHI¨VWHW RJ LQGUHWWHW PHG S SODGVHU FDUSRUW JDUDJH RJ EHSODQWQLQJ PHG PXOLJKHG IRU DW XGYLGH DQWDOOHW DW S SODGVHU

7,/ 6$/* /DJHU 3URGXNWLRQ

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

3URGXNWLRQVYHM *ORVWUXS 6DJVQU

'

HMHP§O L DWWUDNWLYW HUKYHUYVRPU§GH PHG PLQGUH / YLUNVRPKHGHU 7,/ /(-( /DJHU 3URGXNWLRQ

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

9DOKºMV $OOH 5ºGRYUH 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

&

&

&HQWUDOW EHOLJJHQGH EXWLN UHVWDXUDQW NOLQLN

%HOLJJHQGH W¨W S§ .XOWRUYHW RJ 1ºUUHSRUW

&HQWUDOW EHOLJJHQGH L &LW\ XGOHMHV Pt /HMHP§OHW KDU IDFDGH PRG 3LOHVWU¨GH RJ KDU VWRUH YLQGXHU FD P RJ HQ VWRU DGJDQJVGºU 1¨UPHVWH QDERHU HU EO D 5HVWDXUDQW 1DHUW 3LR 6NLQGFDUH RJ 6KDSLQJ 1HZ 7RPRUURZ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG WR VWRUH UXP WRLOHWWHU KHUXQGHU HW KDQGLFDSWRLOHW EDG RPNO¨GQLQJ RJ WHNºNNHQ /HMHP§OHW HU YHOHJQHW WLO I HNV EXWLN UHVWDXUDQW HOOHU NOLQLN /HMHP§OHW NDQ HYW RSGHOHV L WR OHMHP§O S§ KKY Pt RJ Pt UOLJ OHMH VRP GHW HU IRUHοQGHV NU SU Pt UOLJ OHMH RSGHOW L OHMHP§O NU SU Pt UOLJ OHMH YHG XGOHMQLQJ WLO UHVWDXUDQW NU SU Pt

%XWLNNHQ KDU XGVWLOOLQJVYLQGXH GLUHNWH WLO JDGHSODQ 1§U PDQ WU¨GHU LQG L EXWLNNHQ NDQ PDQ HQWHQ J§ RS DG WUDSSHUQH WLO GHW KºMH VWXHSODQ HOOHU QHG DG WUDSSHUQH WLO OHMHP§OHWV KºMH N¨OGHUORNDOHU , GHW KºMH VWXHSODQ οQGHV GHU RJV§ EDJORNDOH /HMHP§OHW HU JRGW EHOLJJHQGH S§ 5RVHQJ§UGHQ GHU HU IRUELQGHOVHVJDGH PHOOHP )LROVWU¨GH RJ .XOWRUYHW %XWLNNHQ IUHPVW§U L πRW VWDQG RJ RYHUWDJHV PHG Q\PDOHGH KYLGH Y¨JJH RJ EHKDQGOHGH WU¨JXOYH /RNDOHUQH KDU HQ VS¨QGHQGH RSE\JQLQJ RJ GHUIRU JRGH LQGUHWQLQJVPXOLJKHGHU 'H HJQHU VLJ JRGW WLO DOPLQGHOLJ GHWDLOIRUUHWQLQJ PHQ RJV§ WLO VKRZURRP HOOHU NOLQLN KYRU NXQGHUQH KDU SDUNHULQJ L Q¨UKHGHQ S§ ,VUDHOV HOOHU +DXVHU 3ODGV

7,/ /(-( 'HWDLO 3LOHVWU¨GH .ºEHQKDYQ . 6DJVQU

7,/ /(-( 'HWDLO $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

5RVHQJ§UGHQ 67 .ºEHQKDYQ . 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ


(UKYHUY 3RXO (ULN %HFK

&

'

(

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

&HQWUDO EHOLJJHQKHG L &KDUORWWHQOXQG

.RQWRUHMHQGRP L GHW JUºQQH 1RUGVM¨OODQG

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ FD P RJ +RYHGYHMHQ FD P RJ PHG NP WLO *ORVWUXS 6W +RYHGYHMHQ HU LQGIDOGVYHM GLUHNWH WLO .EK &LW\ KYRU EXVOLQMH $ NºUHU /HMHP§OHW HU S§ L DOW Pt .RQWRUHW HU EHOLJJHQGH L VWXHSODQ L HQ HWDJHUV UºGVWHQVHMHQGRP /HMHP§OHW KDU HQ PRGHUQH LQGUHWQLQJ PHG HQ EODQGLQJ DI §EHQW NRQWRUPLOMº RJ NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU *ODVGºUH Y¨JJH WLO GH πHVWH NRQWRUHU PºGHORNDOHU *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

/HMHP§OHQH HU RSGHOW PHG KHQKROGVYLV RJ Pt S§ VDO /RNDOHUQH NDQ OHMHV VDPOHW HOOHU HQNHOWYLV $GJDQJHQ WLO OHMHP§OHQH VNHU YLD πRW WUDSSHRSJDQJ HOOHU HOHYDWRU /RNDOHUQH KDU πRW RJ EUHG IRUGHOLQJVJDQJ VWRUUXPVNRQWRUHU RJ PLQGUH NRQWRUHU PºGHORNDOHU L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU RJ DQWDO )OHUH Q\GHOLJH WRLOHWNHUQHU PHG WRLOHWIDFLOLWHWHU RJ JDUGHUREH WLO GH DQVDWWH /RNDOHUQH KDU XGJDQJ WLO πHUH WHUUDVVHRPU§GHU V§ GHW HU PXOLJW DW WU¨NNH OLGW IULVN OXIW L DUEHMGVWLGHQ /RNDOHUQH HU DSWHUHW PHG OHWWH Y¨JJH RJ GHUIRU JRG PXOLJKHG IRU DQGHQ LQGUHWQLQJ HIWHU OHMHUV ºQVNH

(MHQGRPPHQ OLJJHU S§ KMºUQHW DI .RQJHYHMHQ RJ GHQ OLOOH YLOODVLGHYHM 5XGHN¨UHW PHG JRGH WLONºUVHOVIRUKROG RJ SDUNHULQJVSODGVHU E§GH S§ HMHQGRPPHQ RJ S§ 5XGHN¨UHW (MHQGRPPHQ HU RSULQGHOLJW RSIºUW VRP YLOODHMHQGRP PHQ HU QX LQGUHWWHW RJ DQYHQGHV VRP NRQWRUHMHQGRP 'HQ OLJJHU L HW YLOODRPU§GH L 1\ +ROWH GHU HU XGODJW WLO EROLJIRUP§O 'HQ NDQ GRJ RJV§ DQYHQGHV WLO NRQWRU VRP QX (MHQGRPPHQ HU οOWVHW KYLG RJ IUHPVW§U PHJHW πRW RJ YHO YHGOLJHKROGW PHG EO D HW Q\HUH VRUW WHJOWDJ (MHQGRPPHQ OLJJHU KºMW XG PRG .RQJHYHMHQ PHG KRYHGLQGJDQJ KHUIUD

7,/ /(-( .RQWRU 3DXO %HUJVºHV 9HM VW WK *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HOHIRQ

7,/ /(-( .RQWRU

$UHDO UOLJ OHMH SU Pt UOLJ GULIW SU Pt

+DQV (GYDUG 7HJOHUV 9HM &KDUORWWHQOXQG 6DJVQU

7HOHIRQ

Pt NU NU

7,/ 6$/* .RQWRU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

.RQJHYHMHQ +ROWH 6DJVQU

7HOHIRQ

Pt NU NU

3U¨VHQWDEHO NRQWRUHMHQGRP PHG VWRU HNVSRQHULQJVY¨UGL

)§ HW OHMHP§O PHG PDQJH IDFLOLWHWHU RJ HQ XGVLJW ODQJW RYHU JHQQHPVQLWWHW ͱ IRU HQ OHMH XQGHU JHQQHPVQLWWHW (MHQGRPPHQ HU S§ HWDJHU L WR πºMH GHU HU EXQGHW VDPPHQ DI HW UHFHSWLRQVW§UQ PHG HOHYDWRUHU 6WXHHWDJHQ KDU HW LQGE\GHQGH RJ SU¨VHQWDEHOW UHFHSWLRQVRPU§GH PHG DGJDQJ WLO HQ SHUVRQDOHUHVWDXUDQW RJ HW ORXQJH RJ FDI«RPU§GH IRU PHGDUEHMGHUH RJ J¨VWHU 'HQ HQH πºM L VWXHHWDJHQ HU LQGUHWWHW PHG PºGHUXP L IRUVNHOOLJ VWºUUHOVH RJ HW NRQIHUHQFHORNDOH PHG SODGV WLO GHOWDJHUH

&

) ORWWH 1HZ <RUNͳHU NRQWRUHU L JUºQW RPU§GH L 6ºERUJ Q¨U PRWRUYHMHQ 7,/ /(-( .RQWRU 7UDQVIRUPHUYHM VDO 6ºERUJ 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

%

&

. RQWRUHU L 5DGLRKXVHW VRP L GDJ RSIDWWHV VRP HW DUNLWHNWRQLVN KRYHGY¨UN 7,/ /(-( .RQWRU :RUVDDHVYHM WK )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

&

Pt Q\LVWDQGVDWWH ELOOLJH NRQWRUHU OHMH NXQ SU P§QHG ,VKºM

%DOGHUVE¨NYHM ,VKºM 6DJVQU

&

Pt NRQWRU WUDοNDOW YHOEHOLJJHQGH ELOOLJW NRQWRU 7,/ /(-( .RQWRU

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

6OXVHKROPHQ 7+ .ºEHQKDYQ 69 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH 7HOHIRQ

Pt NU

3DXO %HUJVºHV 9HM ' VW VDO *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU


&

1\LVWDQGVDWWH NRQWRUOHMHP§O PHG πHNVLEHO LQGUHWQLQJ

$

8QLN WRSVLNUHW E\JQLQJ S§ FD Pt XQLN LQGUHWQLQJ E\J RS WLO Pt KDO

7,/ 6$/* .RQWRU

%DOGHUVEXHQ +HGHKXVHQH 6DJVQU $UHDO 3ULV 3ULV SU Pt

Pt NU NU

7HOHIRQ

8QLN WRSVLNUHW E\JQLQJ S§ FD Pt WLO GHQ NYDOLWHWVEHYLGVWH YLUNVRPKHG S§ VWRU JUXQG KYRU GHU NDQ E\JJHV RS WLO Pt ODJHU Y¨UNVWHG KDO PP L RS WLO P KºMGH 6NDO GX E§GH IUHPVWLOOH RJ IUHPYLVH GLW SURGXNW NU¨YHU GHW UDPPHU VRP NDQ GHW SUDNWLVN VDPWLGLJW PHG DW OHYHUH HQ VPXN SU¨VHQWDWLRQ RJ PRGWDJHOVH Q§U GHU HU NXQGHEHVºJ 'HW NDQ GHQQH E\JQLQJ WLO IXOGH RSI\OGH %\JQLQJHQ HU RSIºUW DI RJ LQGUHWWHW WLO VLNULQJ DI ,7 οUPD V§ VLNULQJVQLYHDXHW LQGH VRP XGH HU PHJHW KºMW RJ L Q¨VWKºMHVWH 6NDIRU NODVVH

.RQWRUOHMHP§O PHG PDVVHU DI PXOLJKHGHU

.LUNHEMHUJ $OO« VW WY %UºQGE\ 6DJVQU

EHQU§ 67 .ºEHQKDYQ . 6DJVQU

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

0\QVWHUVYHM )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

$UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

7,/ 6$/* 'HWDLO $UHDO

Pt

UOLJ OHMH

NU

7HOHIRQ

)

1DYHUODQG *ORVWUXS 6DJVQU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 7HOHIRQ

Pt NU NU

(

(UKYHUYVDQGHO FHQWUDOW SODFHUHW S§ ERXOHYDUG

7,/ /(-( 'HWDLO .OLQLN

7HOHIRQ

7,/ /(-( .RQWRU

'

/HMHP§O FHQWUDOW S§ VWHUEUR

Pt NU NU

Pt YHOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG GRPLFLOSU¨J

7,/ /(-( .RQWRU $UHDO

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

&

+\JJHOLJW RJ JRGW GLVSRQHUHW OHMHP§O

7,/ /(-( .RQWRU

3U¨VWºJDGH $ 67 79 .ºEHQKDYQ 6DJVQU

7,/ /(-( .RQWRU

&

)OHNVLEHOW OHMHP§OHW PHG PDQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU LGHW GH πHVWH LQGYHQGLJH Y¨JJH HU RSIºUW L OHWWH NRQVWUXNWLRQHU RJ GHUPHG NDQ WLOSDVVHV NRPPHQGH OHMHUV ºQVNHU RJ EHKRY /HMHP§OHW KDU HQ JRG DUHDOIRUGHOLQJ PHG FHOOHNRQWRUHU RJ UHFHSWLRQ ODQJV IDFDGHUQH 0ºGHORNDOHU WRLOHWIDFLOLWHWHU WHNQLN RJ SULQWHUUXP HU SODFHUHW PLGW L OHMHP§OHW 'HWWH JLYHU HQ RSWLPDO XGQ\WWHOVH DI DUHDOHUQH RJ HQ VWRU πHNVLELOLWHW 'HW HU PXOLJW DW HWDEOHUH HW WMHN LQ HOOHU HQ UHFHSWLRQ PHG GLUHNWH DGJDQJ IUD SDUNHULQJVDUHDOHW ͱ DOWHUQDWLYW HQ IRUP IRU ͸EXWLNVLQGJDQJ͸ L WLOI¨OGH DI DW OHMHP§OHW VNDO DQYHQGHV WLO DQGHW IRUP§O HQG NRQWRU /HMHP§OHW IUHPVW§U L HQ S¨Q YHGOLJHKROGHOVHVP¨VVLJ VWDQG

ERXOHYDUG 67 .ºEHQKDYQ 1 6DJVQU

'

9HOEHOLJJHQGH HUKYHUYVDQGHO S§ ERXOHYDUG 7,/ 6$/* 'HWDLO

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU

ERXOHYDUG 67 )UHGHULNVEHUJ & 6DJVQU

$UHDO 3ULV 3ULV SU Pt 7HOHIRQ

Pt NU NU


.21725 7,/ /(-(

.RPSDJQLVWU¨GH $ .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð 5ROLJ EHOLJJHQKHG .RPSDJQLVWU¨GH È PHWHU IUD 0HWURHQ S§ 5§GKXVSODGVHQ 1X XGOHMHV VHOYVW¨QGLJW J§UGKXV PHG PHJHW ÙRWWH DGJDQJVIRUKROG 'HU HU PXOLJKHG IRU DW OHMH JRGH VHOYVW¨QGLJH NRQWRUOHMHP§O L VWºUUHOVHU IUD Pt bb $GJDQJ HU YLD VPXNW SRUWUXP RJ HU HQ PHJHW YHOKROGW J§UG PHG VSULQJYDQG VNXOSWXU PY +HU HU IXOGVW¨QGLJ IUHG RJ UR WLO WURGV IRU GHQ XWUROLJW FHQWUDOH EHOLJJHQKHG PHG PDQJH VNºQQH FDI«HU UHVWDXUDQWHU VSHFLDOEXWLNNHU P Y +HU ØQGHV $/7 L J§DIVWDQG /HMHP§OHQH RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW 'HU HU DGJDQJ WLO I¨OOHV WDJWHUUDVVH L VDOV SODQ PHG XGVLJW WLO E\HQV W§UQH 7HUUDVVHQ HU FD Pt $OW L DOW QRJOH VNºQQH NRQWRUHU L KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ VRP EDUH VNDO VHV

$UHDO UOLJ OHMH

&

Pt 'ULIWVXGJLIWHU SD NU 6DJV QU

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH WY .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NU

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG PLQXWWHU IUD PHWUR ͼ 'HMOLJ O\VW VWRUUXPVNRQWRU ͼ 1\W WKHNºNNHQ RJ WRLOHW ͼ 3¨QH DGJDQJVIRUKROG

ͼ .RQWRU WLO OHMH PHG VNºQ EHOLJJHQKHG L IUHGHW HMHQGRP ͼ .XQ PLQ JDQJ WLO 0HWUR S§ *DPPHO 6WUDQG ͼ ,GHHOW KYLV PDQ VºJHU HQ EHOLJJHQKHG FHQWUDOW L &LW\ ͼ /RNDOHW EHVW§U DI «W VWRUW UXP PHG ORIW WLO NLS

1\KHG &

NU

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

1\KHG *

.21725 7,/ /(-(

VWHUJDGH VW WY .ºEHQKDYQ .

.ºEPDJHUJDGH % .ºEHQKDYQ .

1ºUUHJDGH $ .RQJHQV /\QJE\

Pt EXWLN Ð VWHUJDGH Ð 6WUºJHW

Pt NRQWRU Ð 1\LVWDQGVDW Ð .ºEHQKDYQ .

Pt PRPVIULW RJ NUHDWLYW HUKYHUYVORNDOH Ð /\QJE\

0HJHW UHHO IRUUHWQLQJ PHG VWRUW YLQGXHVSDUWL RJ JRG N¨OGHU S§ \GHUOLJHUH Pt GHU NDQ DQYHQGHV WLO VKRZURRP VDOJ %HGVWH EHOLJJHQKHG S§ VWHUJDGH 1DERHUQH HU EO D %RVV %XUEHUU\ *$17 +YHOSOXQG .ODUOXQG P Y /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt 6WRUW RJ PHJHW UHHOW VDOJVDUHDO L VWXHSODQ (QGYLGHUH OLOOH EDJORNDOH RJ QHGJDQJ WLO N¨OGHU Pt KYRU GHU HU HW VWRUW RJ UHHOW UXP PHG PXOLJKHG IRU VDOJ EDJORNDOH PHG OLOOH NDIIHNºNNHQ VDPW WRLOHW

6NºQ RJ PHJHW UROLJ EHOLJJHQKHG L J§UGKXVHW È \GHUVW FHQWUDOW OLJH YHG $PDJHU 7RUY 7¨W S§ 0HWUR /HMHP§OHQH HU EHOLJJHQGH L S¨Q HMHQGRP RJ LQGHKROGHU O\VW VWRUUXPVNRQWRU PLQGUH NRQWRU PºGHORNDOH OLOOH WULQHWWHNºNNHQ VDPW WRLOHW 3¨QH O\VH WU¨JXOYH RJ OHMHP§OHQH RYHUWDJHV Q\PDOHGH 2PU§GHW HU SU¨JHW DI GH PDQJH IRUUHWQLQJHU FDI«HU RJ VSLVHVWHGHU È KHU HU DOOH PXOLJKHGHU OLJH IRUDQ KRYHGGºUHQ (QGYLGHUH NXQ PHWHU WLO PHWUR S§ *DPPHO 6WUDQG RJ PHWHU WLO .RQJHQV 1\WRUY 0HWUR

6KRZURRP OHW WU¨QLQJ LNNH VWºMHQGH NRQWRU DWHOLHU WHDWHUVDO PXVHXPÑ" 0XOLJKHGHUQH HU PDQJH IRU GHQQH VS¨QGHQGH HMHQGRP GHU RSULQGHOLJW KDU Y¨UHW NLUNHVDO IRU )UHOVHQV +¨U (MHQGRPPHQ OLJJHU L GHQ JDPOH GHO DI /\QJE\ Î%RQGHE\HQÎ VRP HU SU¨JHW DI VPXNNH JDPOH IUHGHGH HMHQGRPPH RJ EURVWHQVEHODJWH JDGHU (MHQGRPPHQ LQGHKROGHU «W VWRUW UXP PHG Q¨VWHQ PHWHU WLO ORIW NºNNHQ OLOOH NRQWRU ODJHU VDPW WRLOHW

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

6DJV QU


.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VDO .ºEHQKDYQ .

Pt NRQWRU Ð GRPLFLO L LQGUH .ºEHQKDYQ 8QLN PXOLJKHG IRU GRPLFLO L LQGUH E\ .ºEPDJHUJDGH HU HQ VPXN RJ VWDWHOLJ HMHQGRP RSIºUW L KYRU GHW QX HU PXOLJW DW OHMH GRPLFLO IUD WLO VDO 'HU HU PHJHW ÙRWWH DGJDQJVIRUKROG KYRU E§GH SRUWUXP RJ WUDSSHRSJDQJ HU NODVVLVNH RJ ÙRW YHGOLJHKROGW +ºMORIWHGH HWDJHU KYRU GHU HU NºOLQJ RJ OXIWVNLIWHV\VWHP 'HU HU E§GH SHUVRQHOHYDWRU RJ YDUHHOHYDWRU 2PU§GHW HU KMHUWHW DI .ºEHQKDYQ PHG ,OOXP VRP JHQER RJ GHUPHG ØQ SDUNHULQJ IRU J¨VWHU $OW HU LQGHQIRU J§DIVWDQG FDI«HU UHVWDXUDQWHU EXWLNNHU P Y 'HU HU NXQ PHWHU WLO 0HWUR S§ *DPPHO 6WUDQG RJ PHWHU WLO .RQJHQV 1\WRUY KYRU DOOH PHWUR OLQMHU J§U IUD V§ GHU HU I HNV NXQ PLQXWWHU WLO .ºEHQKDYQV /XIWKDYQ (MHQGRPPHQ KDU HQ PHJHW ÙHNVLEHO LQGUHWQLQJ È RJ GHU NDQ LQGUHWWHV PHG E§GH VWRUUXPVNRQWRU RJ PLQGUH NRQWRUHU 'HU HU PXOLJKHG IRU DW WLOOHMH ODJHU DUNLY L N¨OGHU HIWHU EHKRY $UHDO UOLJ OHMH

'

Pt 6DJV QU NU

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH WK .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

7HJOJ§UGVWU¨GH $ VW .ºEHQKDYQ .

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU

Pt NU

)

1\KHG ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG 6WUºJHW ͼ /¨NUH ORNDOHU L WR SODQ PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ .RQWRUORNDOHUQH RYHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ ,GHHOW KYLV PDQ VºJHU HQ EHOLJJHQKHG FHQWUDOW L &LW\

ͼ 6NºQW EHOLJJHQGH L 7HJOJ§UGVWU¨GH ͼ 7UH VWRUH JRGH IDFDGHYLQGXHU ͼ %XWLNNHQ HU PHJHW KºMORIWHW RJ O\V RJ IUHPVW§U S¨Q ͼ /LJHOHGHV JRG N¨OGHU

.21725 7,/ /(-(

/$*(5 7,/ /(-(

9HVWHU 9ROGJDGH WK .ºEHQKDYQ 9 $UHDO

'

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

1ºUUH 9ROGJDGH NOG .ºEHQKDYQ .

Pt

$UHDO

NU NU

UOLJ OHMH 6DJV QU

Pt NU

'

ͼ 6NºQW NRQWRU WLO OHMH OLJH YHG 5§GKXVSODGVHQ ͼ $GJDQJ WLO IDQWDVWLVN WDJWHUUDVVH ͼ /HMHP§OHW HU EHOLJJHQGH S§ VDO HOHYDWRU ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG 1ºUUHSRUW 6W ͼ /HMHP§OHW HU LQGUHWWHW PHG πHUH VWRUH UXP ͼ 0XOLJKHG IRU HYHQWXHOW RSGHOLQJ ͼ 3HUIHNWH ODJHUORNDOHU IRU FLW\YLUNVRPKHGHU '

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH VW WK .ºEHQKDYQ . $PDJHUWRUY WY .ºEHQKDYQ .

(

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 3§ $PDJHUWRUY PHG GHMOLJ XGVLJW ͼ 8WUROLJW O\VH ORNDOHU PHG KYLGH Y¨JJH ͼ )ORWWH O\VH VWDYSDUNHWJXOYH RJ Q\HUH VSURVVHGH YLQGXHU ͼ 2YHUWDJHV Q\PDOHW RJ PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH

Pt EXWLN Ð VXEOLP EHOLJJHQKHG S§ .ºEPDJHUJDGH 6NDO PDQ OLJJH S§ .ºEPDJHUJDGH È V§ HU GHW KHU EHOLJJHQKHGHQ /HMHP§OHW EHVW§U L VWXHSODQ DI HW DÙDQJW PHJHW UHHOW EXWLNVORNDOH PHG KºMW WLO ORIWHW RJ QLYHDXIUL DGJDQJ (QGYLGHUH PLQGUH YDUHPRGWDJHOVH PHG LQGJDQJ IUD SRUWHQ VDPW SHUVRQDOHORNDOH PHG OLOOH NºNNHQ RJ HW WRLOHW 'HU HU GLUHNWH QHGJDQJ WLO N¨OGHUHQ S§ \GHUOLJHUH Pt .¨OGHUHQ HU \GHUVW UHHO RJ KºMORIWHW

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

9HVWHUEURJDGH WK .ºEHQKDYQ 9

'

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 1X XGOHMHV VNºQW NRQWRU PHG KºMW WLO ORIWHW ͼ .RQWRUOHMHP§OHW OLJJHU L HW VNºQW RPU§GH ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW ͼ 'HU HU HOHYDWRU L HMHQGRPPHQ


1\KHG '

1\KHG

%87,. .21725 7,/ /(-(

&

.21725 7,/ /(-(

(

.21725 7,/ /(-(

%HUQVWRUIIVYHM VW +HOOHUXS

& ) 5LFKV 9HM & NOG )UHGHULNVEHUJ

'DQQHEURJVJDGH WY .ºEHQKDYQ 9

Pt PRPVIULW NRQWRU EXWLN NOLQLN Ð +HOOHUXS

Pt NRQWRU VKRZURRP Ð )UHGHULNVEHUJ

Pt NRQWRU Ð )XOGVW¨QGLJ Q\UHQRYHUHW Ð PRPVIULW

1\LVWDQGVDW HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt XGOHMHV S§ JRG HNVSRQHUHW YHM %HUQVWRUIIVYHM W¨W S§ %HUQVWRUIIVYHM 6WDWLRQ RJ %HUQVWRUII 6ORWVKDYH 2SODJW OHMHP§O WLO HW OLOOH VKRZURRP XGDGYHQGW NRQWRU EXWLN HOOHU NOLQLN GD OHMHP§OHW HU PRPVIULW /HMHP§OHW EHVW§U DI HW VWRUW UHJXO¨UW UXP PHG JRGH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU +HUWLO HW UXP GHU HU RSODJW WLO NRQWRU RJ WRLOHW VDPW HQWU« /HMHP§OHW NDQ LNNH EHQ\WWHV WLO PDGIRUP§O

1X KDU GX PXOLJKHG IRU DW I§ ULJWLJ PDQJH NYDGUDWPHWHU IRU SHQJHQH Pt LQGÙ\WQLQJVNODUW NRQWRU VKRZURRP PHG VSRWV S¨QH WU¨JXOYH RJ PRGHUQH RSGHOLQJ PHG E§GH HQNHOWPDQGVNRQWRU PºGHORNDOHU RJ VWRUUXPVNRQWRU .XQ PLQXWWHUV JDQJ WLO )OLQWKROP VWDWLRQ JºU GHW PXOLJW DW VW§ S§ 1ºUUHSRUW S§ HW NYDUWHU <GHUPHUH HU GHW SODFHUHW W¨W S§ 2 V§ GHW HU RJV§ QHPW WLOJ¨QJHOLJW L ELO 'HU HU ØQ PXOLJKHG IRU SDUNHULQJ L JDGHQ KYRU GHW HU PXOLJW DW KROGH WLPHU JUDWLV HOOHU WLOOHMH JDUDJH L HMHQGRPPHQ

+HU HU PXOLJKHGHQ IRU DW OHMH O¨NUH NRQWRU NOLQLNORNDOHU FHQWUDOW S§ 9HVWHUEUR /HMHP§OHW HU IXOGVW¨QGLJ Q\UHQRYHUHW PHG Q\H WU¨JXOYH VLOGHEHQVSDUNHW ÙRW RJ GLVNUHW VWXN I\OGQLQJVGºUH Q\W Y¨Y Q\W NºNNHQ Q\H WRLOHWUXP Q\H YLQGXHU PHG O\GUXGHU P Y $OW VW§U VLPSHOWKHQ VQRUOLJH RJ HU ODYHW L GH EHGVWH PDWHULDOHU 'HU HU GHMOLJW KºMW WLO ORIWHW L DOOH UXP È GYV PHWHU

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD 6DJV QU

'(7$,/ 7,/ /(-(

1\KHG

&

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ <GHUVW YHOSODFHUHW EXWLN PHG N¨OGHU ͼ *RGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ 5XPPHOLJ N¨OGHU S§ Pt ͼ 0RPVIULW OHMHP§O

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

1\KHG

1\KHG

UOLJ OHMH

6DJV QU

1\KHG

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

UOLJ GULIW 6DJV QU

NU

ͼ 'HMOLJW O\VW DWHOLHUOLJQHQGH HQKHG ͼ 6WXHSODQ S§ Pt RJ JRG N¨OGHU S§ Pt ͼ /HMHP§OHW OLJJHU L +§QGY¨UNHUE\HQ ͼ 8QLN PXOLJKHG IRU DW I§ HQ \GHUVW FHQWUDO EHOLJJHQKHG

UOLJ OHMH

$UHDO UOLJ OHMH 6DJV QU

ͼ +ºMORIWHW ͼ ,QJHQ DIVW§HOVH ͼ 6WRUW EXWLNVORNDOH ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU

Pt

6DJV QU

NU

&

ͼ PLQXWWHUV JDQJ IUD )DVDQYHM 0HWUR VW ͼ 9LUNHOLJ πRWWH RJ UHSU¨VHQWDWLYH ORNDOHU ͼ /HMHP§OHW HU WLGOLJHUH JHQQHPJULEHQGH UHQRYHUHW ͼ (JQHU VLJ WLO NRQWRU VKRZURRP EXWLN HOOHU NOLQLN

,167,787,21 7,/ /(-(

*ODVYHM VW .ºEHQKDYQ 19

'

$UHDO

'(7$,/ 7,/ /(-(

9¨UNVWHGYHM VW bb9DOE\

6DJV QU

6ºQGUH )DVDQYHM VW )UHGHULNVEHUJ

ͼ 9HOEHOLJJHQGH EXWLN S§ %RUXSV $OO« ͼ 6XSHU IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHU ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU L VWXHSODQ Pt ͼ $GJDQJ WLO JRG N¨OGHU L J§UGHQ S§ Pt

/$*(5 7,/ /(-(

Pt NU NU

.21725 7,/ /(-(

NU

'

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG .ºGE\HQ RJ +DOPWRUYHW ͼ 3¨QH ORNDOHU WLO EXWLN VKRZURRP HOOHU OLJQ ͼ /HMHP§OHW KDU LQGJDQJ IUD KMºUQHW ͼ 0HWURHQ S§ +DOPWRUYHW OLJJHU XQGHU PHWHU GHUIUD

Pt

$UHDO

NU

ͼ 3¨Q RJ PHJHW UHHO EXWLN S§ VWHUEUR ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW VDPW JRGH S IRUKROG ͼ ,QGHKROGHU «W VWRUW VDOJVDUHDO L VWXHSODQ RJ JRG N¨OGHU ͼ *RG RJ ODQJ IDFDGH XG PRG JDGHQ

'

%RUXSV $OOH VW )UHGHULNVEHUJ

Pt

6DJV QU

/LOOH &ROEMºUQVHQVJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 9

'(7$,/ 7,/ /(-(

VWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ

&

'(7$,/ 7,/ /(-(

Pt NU

'

'(7$,/ 7,/ /(-(

UOLJ OHMH

6DJV QU

*UXQGWYLJV 6LGHYHM NOG )UHGHULNVEHUJ &

ͼ %HOLJJHQGH S§ VWLOOH VLGHYHM WLO *UXQGWYLJVYHM ͼ +ºMW RJ O\VW N¨OGHUOHMHP§O S§ Pt ͼ %HVW§U DI NRQWRUHU DI IRUVNHOOLJ VWºUUHOVHU ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\PDOHGH Y¨JJH ORIWHU RJ WU¨Y¨UN

$UHDO

Pt NU

.21725 7,/ /(-(

)UHGHULNVERUJYHM VW 6ºERUJ $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

NU

)¨OOHGYHM 'UDJºU

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

6DJV QU *

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGWH ORNDOHU WLO GDJLQVWLWXWLRQ ͼ 0LGW L GHQ VNºQQH QDWXU L 'UDJºU ͼ 7R E\JQLQJHU S§ KYHU Pt ͼ 'HU HU SODGV WLO FD EºUQ

Pt NU


ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

KOMMENDE SÆRTEMAER I EJENDOMME 25. marts

22. april

Intelligent styring af ejendoms- og lagerbygninger

Fokus på de nyeste digitale sensorer og løsninger indenfor dataindsamling, som beregner, forudsiger og styrer forbruget af vand, varme, el, varelagre mv.

URBAN LAND INSTITUTE VIL UDFORDRE OG INSPIRERE DEN DANSKE EJENDOMSBRANCHE

PROPTECH OG VORES POST-CORONA ARBEJDSPLADS

LÆS MERE SIDE 6-7

LÆS MERE SIDE 12-13

TORSDAG 28.01.2021

ANNONCETILLÆG

Bæredygtigt Byggeri

Vi ser bl.a. nærmere på hvilke faktorer, der har indflydelse på om et byggeri er bæredygtigt og om efterspørgslen til de bæredygtige ejendomme afspejler villigheden til at betale prisen.

20. maj

Fremtidens Ejendomsadministration

EJENDOMME

Kan man både administrere ejendomme digitalt og samtidig holde lejen nede? Vi ser også på kundernes nutidige krav til Facility management og behovet for mere fleksible løsninger fremover.

EJENDOMME

TORSDAG 25.02.2021

ANNONCETILLÆG

TEMA:

17. juni

Ejendomsinvestering

26. august

Ejendomsudvikling

FREMTIDENS KONTORMARKED UNDER FORANDRING LÆS MERE SIDE 4-5, 8-9 OG 12-13

Vil det fortsat være både seniorfællesskaber og bæredygtigt byggeri, der investeres massivt i fremover, eller er der nye tendenser på vej fra udlandet? Hvem er de største ejendoms investorer og hvem er de nyeste, som man bør holde øje med?

Hvilke krav er der i dag til ejendomsudviklerne i både Danmark og globalt set? Hvad fokuserer ejendomsudviklerne på og hvad lægges der i særlig grad vægt på, når der skal vælges imellem flere ejendomsudviklere til et projekt?

PARKERINGSDEKLARATIONERS BETYDNING FOR VÆRDIANSÆTTELSE AF FAST EJENDOM LÆS MERE SIDE 6

NU SKAL BYGGEPLADSERNE VÆRE GRØNNE

KOMMUNERNE HAR FÅET ØJNENE OP FOR KLIMAET

LÆS MERE SIDE 10-11

LÆS MERE SIDE 14

i samarbejde med

BERLINGSKE MEDIA

23. september Offentligt Byggeri & Erhvervskommuner

Vi fokuserer bl.a. på byggegrunde i udbud, kommunernes krav og ønsker til nye bygherrer, hvilke erhverv ønsker de forskellige kommuner at tiltrække og hvilke (erhvervs)kommuner vægter f.eks. bæredygtigt byggeri og nye bymidter højest?

KONTAKTINFO Projektleder: Leo Smidt Telefon: +45 25 45 60 88 E-mail: leo@partnermedier.dk Projektleder: Lasse Thorup Telefon: +45 25 45 46 38 E-mail: lassethorup@partnermedier.dk

Vester Voldgade 7 B - 1552 København V - Telefon 2099 3232

23


ANNONCE

BUSINESS PARK RINGSTED • Grundstørrelser fra 8.000 m2 til 167.000 m2.

• Bygningshøjde op til 40 m. • Ingen byggesagsgebyrer. • Ingen dækningsafgift. • Miljøklasse 2-7.

• Adgang for modulvogntog. • 18 hektar ér allerede solgt.

Se mere på www.businessparkringsted.dk

Fremtidens erhvervspark skyder op ved Ringsted I Business Park Ringsted klos op ad E20 midt på Sjælland får virksomheder optimal synlighed og tilgængelighed. De første virksomheder flytter ind i efteråret

D

e første spader er sat i jorden i Business Park Ringsted – et nyt, stort erhvervsområde på 136 hektar, som i de kommende år vil skyde op langs Vestmotorvejen E20 og med nem adgang via afkørsel 35. Her får virksomheder en central geografisk placering klos op ad en livsnerve i den danske og nordeuropæiske infrastruktur. Derudover kan de virksomheder, der ønsker det, få markant eksponering ud mod trafikken på motorvejen, hvor mere end 50.000 biler passerer hver dag.

Asfaltfabrik er første indflytter

Den første virksomhed, der har påbegyndt sit

byggeri, er Dansk Støbeasfalt, der har sat sig på 20.000 kvadratmeter. Første spadestik blev foretaget i januar, og allerede i august forventer Dansk Støbeasfalt at åbne sin nye fabrik, der skal afløse virksomhedens nuværende fabrik i Roskilde. ”Med en placering i Business Park Ringsted optimeres mulighederne for at servicere kunder i hele landet. Ringsted Kommune har gennem hele processen ydet en optimal sparring. Allerede fra første færd har Ringsted Kommune haft den konstruktive tilgang, der letter vores arbejde med det ukendte i en ny etablering,” siger direktør Konstantin Mansfeldt, Dansk Støbeasfalt.

Logistikkrævende virksomheder

Derudover har miljøvirksomheden Marius Pedersen købt en 90.000 kvadratmeter stor erhvervsgrund, hvor byggeriet også er gået i gang. I skrivende stund er yderligere to købsaftaler underskrevet og forventes snart offentliggjort, oplyser salgsansvarlig i Business Park Ringsted, Brian Steen Rolighed. Der indgår både privatejede og kommunalt ejede salgsarealer i Business Park Ringsted. De 136 hektar svarer til 200 fodboldbaner og er strategisk placeret væk fra tæt boligbebyggelse ”Med sin placering væk fra byen, men tæt på vigtig infrastruktur, tiltrækker Business Park Ringsted ikke mindst logistikkrævende virksomheder, hvor der kan være aktivitet hele døgnet uden

”Området vil bidrage til væksten i vores kommune,” siger Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten.

at være til gene for omgivelserne,” siger Brian Steen Rolighed.

Skærper erhvervsprofil

Ifølge Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten bekræfter salget af de første grunde byrådet i, at etableringen af det nye erhvervsområde var det rigtige at gøre. ”Området vil bidrage til væksten i vores kommune og vil skærpe Ringsteds erhvervsprofil over for danske og internationale virksomheder, der har brug for et logistisk knudepunkt, god plads og synlighed og et stort opland af arbejdskraft,” siger Henrik Hvidesten.

SALGSANSVARLIG BRIAN STEEN ROLIGHED | TLF. 21516306 BRRO@RINGSTED.DK | BUSINESSPARKRINGSTED.DK


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.