Ejendomme

EJENDOMME

MEDARBEJDERE SKAL INVOLVERES I CYBERSIKKERHED

Læs mere side 6

OPRETHOLD GENNEMGRIBENDE FORBEDRINGER I LEJEMÅL OG

UNDGÅ FALD I HUSLEJEN

Læs mere side 7

ATP OG ORDNUNG HAR ÅBNET

DANMARKS STØRSTE KONTORHOTEL I SHELLHUSET

Den 1. februar åbnede Ordnung sit niende kontorhotel –og denne gang Danmarks største af slagsen. Der er 9000 kvm. at gøre godt med i Shellhuset i Kampmannsgade i København. Ejendommen er ejet af ATP Ejendomme, som også har sat den i stand til sin nye funktion. Det har været en anderledes oplevelse end sædvanligt, hvor man arbejder med én eller nogle få specifikke brugere i tankerne. ”Sammen med Ordnung har vi skulle kigge længere frem og skabe et arbejdsmiljø, som ikke alene passer til én indflytter, men derimod appellerer til et væld af forskellige erhvervskunder af varierende størrelse. For os er det en mulighed for at udfordre måden, vi indretter fremtidens kontorer på, så det har på alle måder været en lærerig renovering,” udtaler Jan Johansen, ejendoms- og udviklingsdirektør i ATP Ejendomme, i en pressemeddelelse. Hauke Haas, CEO i ordning, forklarer: ”Vi oplever en stor vækst af virksomheder, der med rettidig omhu for øje ser behov for at kunne tilpasse sig hurtigt skiftende markedsbehov, mens den hybride arbejdsplads repræsenterer en ny æra af fleksibilitet, som matcher fremtidens arbejdsmarked. Og det er bl.a. derfor, at Shellhuset i dag står som kontorhotel,” ”Tilrettelæggelsen af Shellhuset har i den grad gjort det muligt for os at imødekomme kravene fra en bred vifte af virksomheder og deres individuelle behov. Fra den dag, vi satte vores underskrift på lejekontrakten, har det været vores mål at skabe en mindeværdig oplevelse for vores lejere. Vi har indrettet etagerne med fokus på eksklusivitet og ordentlighed, og hvert element er nøje udvalgt, for at vores lejere kan nyde en produktiv og behagelig arbejdsdag. Og den sublime beliggenhed taler næsten for sig selv,” fortsætter Hauke Haas Hauke Haas.

Parterne forventer, at kontorhotellet vil være fuldt udlejet i løbet af året.

JAKOB DALHOFF FYLDER RUNDT – BRUGER NU DET MESTE TID PÅ

HJÆLPEARBEJDE I UKRAINE

I en moderne, rig og velordnet verden er det sjældent, at man skæbnen for alvor ændrer på den kurs, man selv havde lagt for sin tilværelse. Men det er sket for Jakob Dalhoff, en af den danske ejendomsbranches profiler, der mandag fyldte 50 år. Jakob Dalhoff er søn af Peter Dalhoff-Nielsen, der som DR’s korrespondent i Sovjetunionen og Østeuropa i 30 år frem til 1992 var kendt af enhver dansker. I forhold til det havde Jakob lagt op til en mere diskret og fredelig tilværelse, da han valgte ejendomsbranchen som sin levevej. Han stiftede mæglerfirmaet DN Erhverv, men senere blev netportalerne MatchOffice og Lokalebasen.dk de vigtigste aktiviteter.

Ukrainske it-udviklere blev hyret ind, og i 2018 flytte Jakob Dalhoff selv til landet, mere præcist til den vestlige by Lviv, hvor han også fandt sin udkårne, Maria.

Så langt var karrieren forholdsvis typisk i en globaliseret tidsalder. Men alt ændrede sig, da russerne i februar sidste år invaderede Ukraine.

“Jeg husker den første tid af russernes angreb på os som dramatisk, stressende, men ligesom alle ukrainere fandt også jeg hurtigt ind i nye rutiner i vores forandrede hverdag,” siger Jakob Dalhoff til magasinet NineToFive, som Lokalebasen.dk udgiver til sine kunder.

Over for samme magasin anslår han, at han i dag bruger 70-80 pct. af sin tid på hjælpearbejde. Sidste sommer var han f.eks. med til at arrangere, at ukrainske børn kunne komme på spejderlejr i Danmark, og på den måde få en pause fra krigens hverdag. Denne indebærer bl.a. at søge skjul for russiske raketangreb, hvilket også er blevet et element i Jakob Dalhoffs egen tilværelse.

PENSAM OG RAUNDAHL & MOSEBY SKAL OMDANNE IKONISK HOSPITAL

TIL BOLIGER

PenSam og Raundahl & Moseby skal omdanne ikonisk hospital til boliger

Skulle man kåre det smukkeste hospitalsbyggeri nogensinde i Danmark, ville det gamle Amtssygehuset i Aarhus være et godt bud på en vinder. Men det er altså også gammelt, opført i 1930’erne, og dermed ikke tidssvarende til funktionaliteten. Derfor er det ved at blive bygget om til boliger. Aarhus Byråd har givet PenSam og totalentreprenøren Raundahl & Moseby opgaven med anden fase af ombyggeriet, oplyser parterne i en pressemeddelelse. Link Arkitektur er arkitekten bag ombygningen.

”Vi er gået meget målrettet efter at komme med i udviklingsprojektet ved Amtssygehuset af flere årsager. Området skiller sig rigtig positivt ud fra mange andre udviklingsprojekter ved, at man allerede fra start får noget historie og dna i form af de eksisterende bygninger, og det har stor betydning for, hvor attraktivt det bliver for fremtidige beboere at slå sig ned i området. Og så ser vi naturligvis først og fremmest en rigtig god investeringscase til gavn for vores medlemmers pensioner,” udtaler de ansvarlige porteføljemanagere, senior asset manager Johnna Thygesen og senior portfolio manager Christian Bonde Petersen fra PenSam.

”Vi er glade for den anerkendelse der ligger i, at vi nu også får muligheden for at udfører udviklingen af etape 2 af Amtssygehuset. Vi har haft tæt og tillidsfuldt samarbejde med PenSam omkring tilblivelsen af tilbuddet og ser nu frem til at realisere vores fælles visioner for projektet. De fleste århusianere kender, og har et særligt forhold til området omkring Tage Hansens Gade og der hersker bestemt også en vis respekt omkring de gamle og ikoniske bygninger ved Aarhus Amtssygehus. Vi ser det derfor også, som et særligt privilegie, at få muligheden for at videreudvikle dette helt særlige område i Aarhus,” udtaler CSO Rob Hodgkins i Raundahl & Moesby.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk

Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen

Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk

Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Adobe Stock, 116678487 Kalafoto

Udgiver:

Distribueret i samarbejde med Berlingske

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

PR-foto: ATP Ejendomme

PR-foto: Link Arkitektur

PR-foto: Lokalebasen.dk

Boligkvarteret er en helt ny podcast, hvor eksperter og økonomer taler om den aktuelle udvikling i boligmarkedet og samtidig kommer med masser af gode og brugbare råd til boligejere.

Podcasten er produceret i samarbejde med Boligsiden.dk og Partnermedier. Boligkvarteret udkommer månedligt og er tilgængelig via Boligsiden.dk, Spotify, Apple Podcast m.fl.

“

”Det hele beror nu på kontrollen til sidst, og det gør, at man som rådgiver er blevet mindre tilbøjelig til at vælge en ny løsning, eller en stedsspecifik løsning, som ellers var den bedste i situationen. Man frygter, at sagsbehandlingen bliver for lang, eller at løsningen bliver underkendt bagefter”

ARKITEKTER: BYGNINGSREGLEMENTET BR18 GJORDE –STIK MOD HENSIGTEN – ALTING MERE BESVÆRLIGT

Bygningsreglementet, der trådte i kraft for fem år siden, har gjort byggeriet mere standardiseret og sendt priserne i vejret, mener et stort flertal af landets arkitekter. Specielt ved små byggesager er den gal. Reglementet står foran revision, men Arkitektforeningen nærer ikke de store forhåbninger til, at BR25 bliver bedre, når det angår processerne.

Lange behandlingstider af byggesager i visse kommuner synes at være et af byggebranchens kroniske problemer. Da man forberedte det nye bygningsreglement BR18 – opkaldt efter årstallet, hvor det trådte i kraft – forsøgte man at gøre noget radikalt ved det.

Men de gode intentioner er stødt ind i virkelighedens mur, lyder opfattelsen hos arkitekterne. Hele 71 pct. af dem vurderer, at sagsbehandlingstiden tværtimod er blevet længere. Det fremgår af en undersøgelse, som Arkitektforeningen, med støtte fra Dreyers Fond, har gennemført blandt sine medlemmer.

Faktum er, ifølge tal for KL, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager siden 2017 er fordoblet, fra 36 til 75 uger. Men særligt under coronaen kom også et væld af nye byggesager, samtidig med at kommunernes arbejde var hæmmet af lockdowns og medarbejdernes hjemmearbejde. For den enkelte arkitekt kan det være svært at vurdere, om lange sagsbehandlingstider skyldes det ene af det andet. Mere tjek har arkitekterne naturligvis på, hvad der sker på deres egen side af bordet. Her mener ikke færre end 83 pct., at BR18 har givet øgede omkostninger i byggeprocessen. Specielt for de små sager er omkostningerne, relativt til arbejdets værdi, fløjet i vejret.

Usikkerhed om detaljerne

En bærende tankegang bag BR18 var, at der skulle være

længere mellem de lodrette krav. Der skulle være mere plads til fleksibilitet, så længe den egentlige hensigt bag kravene var opfyldt. At dette er tilfældet, skulle så kontrolleres efterfølgende.

Men i praksis har det ikke givet mere fleksibilitet, lyder det fra Arkitektforeningens direktør Lars Autrup. Derimod er der kommet større usikkerhed om, hvad der er tilladt eller ej, så man hælder til at vælge standardiserede løsninger. ”Det hele beror nu på kontrollen til sidst, og det gør, at man som rådgiver er blevet mindre tilbøjelig til at vælge en ny løsning, eller en stedsspecifik løsning, som ellers var den bedste i situationen. Man frygter, at sagsbehandlingen bliver for lang, eller at løsningen bliver underkendt bagefter,” siger Lars Autrup.

”I det gamle reglement stod der f.eks., at 2,5 meter var en tilpas loftshøjde. Nu er tallet pillet ud, og man skal i stedet dokumentere, at loftshøjden er tilpas. Så kan du købe dig adgang til godkendte løsninger. Men for en håndværksmester, der går og løser alle mulige problemer sammen med sine kunder, er det blevet en hurdle, det er svært at komme henover,” uddyber direktøren.

Dyre rådgivere

En anden bærende tankegang bag BR18 var, at certificerede rådgivere skulle ind over og sikre, at specifikke krav om f.eks. brandsikkerhed var overholdt. Igen var meningen god:

Certificeringen borger for rådgiverens kundskaber, og så behøver sagsbehandleren i kommunen ikke bruge så mange timer på godkendelsen.

Men igen viste virkeligheden sig at være anderledes. Lars Autrup vurderer, at mange rådgivere ikke har forstået den rolle, BR18 tillægger dem. Men selv, når de forstår den, har det en pris – helt bogstaveligt. Rådgiveres arbejde koster bygherre flere penge.

Den pris kan være høj. Som et anekdotisk eksempel nævner Lars Autrup en københavnsk bygherre, der simpelthen har skruet ned for ombygningerne, fordi det f.eks. kunne koste 100.000 kr. i administration at få godkendelse til at etablere en ny dør i en væg, selv om det praktiske arbejde kun koster det halve.

Endnu værre er den slags, hvis man er en lille aktør i byggeriet. ”Det er blevet ganske vanskeligt at have en lille byggesag eller at være en lille entreprenør eller byggerådgiver. For en privatperson er det umuligt at være bygherre uden rådgiver. Det, som folk tidligere kunne gøre i en dialog med kommunen, kræver nu et mere bureaukratisk setup,” siger Laus Autrup.

Andre hensyn Arkitektforeningen har et håb om, at det næste bygningsreglement, som efter planen skal komme i 2025 (og altså skal hedde BR25), bliver bedre. Men stort er håbet ikke. Embedsmændene skal også

Af Sten Thorup Kristensen

Lars Autrup, Arkitektforeningens direktør

have BR25 til at hænge sammen med det kommende bygningsdirektiv fra EU, der står til at blive endeligt vedtaget senere på året. Samtidig er det ikke processer i byggeriet, der lige nu er det helt store tema i det politisk/administrative system – det er i stedet klima og bæredygtighed. Et andet stort tema er digitalisering.

Arkitektforeningen er enig i, at klima, bæredygtighed og digitalisering er vigtige dagsordner. Men de bør ikke stå i modsætning til byggeprocesser, der giver plads til god arkitektur og fleksible løsninger, og som samtidig ikke er alt for dyre, lyder synspunktet.

Arkitektforeningen vil rigtigt gerne have en differentiering i byggesagerne, så f.eks. dokumentationskrav bliver mere lempelige ved små og ukomplicerede byggerier – så man ikke skal igennem samme processer, når man skal bygge et skur, som når man skal bygge et supersygehus, som en arkitekt fyndigt har udtrykt det.

”Men der er desværre ikke så meget diskussion. Vi oplever en styrelse, der har meget travlt med at følge med, og som ikke ønsker at diskutere struktur igen,” siger Lars Autrup.

Lille hjørne i stor styrelse

Den omtalte styrelse af Social- og Boligstyrelsen, der hører under social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils ressort.

Et kig på styrelsens hjemmeside giver en fornemmelse af, at

opgaven med bygningsreglementer måske ikke er velanbragt i en styrelse, der ellers er helt fokuseret på socialt arbejde. På boligområdet vedrører opgaverne f.eks. huslejestøtte og reglerne ved udsættelse af socialt udsatte borgere. Styrelsens hjemmeside har en pressesektion med en alenlang liste over eksperter, man kan kontakte – men ingen, som er eksperter i netop byggeri.

Disse eksperter findes dog, og EJENDOMME har bedt dem om en kommentar til denne artikel. De vendte ikke tilbage inden deadline. Retfærdigvis skal siges, at vi desværre heller ikke kunne give dem en lang tidsfrist. Eventuelle kommentarer fra Social- og Boligstyrelsen vil komme med i næste udgave.

Damvad på baggrund af Kommunernes Landsforening, via Arkitektforeningen

Det har ikke skortet på nybyggeri, siden BR18 trådte i kraft for fem år siden. Specielt i sommerhuskvarterer har ejerne haft travlt med at bygge om eller til. Hvad de måske ikke opfatter er, at bygningsreglementet har gjort arbejdet dyrere og forhindret løsninger, der var tilpasset de specifikke vilkår og ønsker. Foto: Sten Thorup Kristensen

MEDARBEJDERE SKAL INVOLVERES I CYBERSIKKERHED

Cyberangreb udgør en stadig større trussel i takt med digitaliseringen af ejendomsbranchen. Virksomheder skal have for øje, hvordan de bedst muligt garderer sig mod trusler og forebygger angreb.

Af Frederikke Schrøder

Ejendomsbranchen digitaliseres, men med digitaliseringen følger også en øget trussel for cyberangreb. Hos Zentura, der er ekspert inden for it-løsninger og -sikkerhed, har man lagt mærke til ønsket om både digitalisering og udbredelse af itsikkerheden i ejendomsbranchen:

”Branchen har de seneste år været udsat for angreb, der har givet store nedbrud og kolossale økonomiske og kommercielle følger. Derfor oplever vi en stigende interesse på særligt it-sikkerhedsområdet. Implementeret korrekt går effektiv digitalisering og it-sikkerhed ofte hånd i hånd, da begge indebærer anvendelsen af ny og optimeret teknologi,” siger David Hald, bestyrelsesformand i Zentura, og fortsætter: ”Det, som de it-kriminelle ofte udnytter, er sårbarheder i ældre teknologi, som ikke er blevet opdateret med de seneste værn.”

En del af løsningen

Cobblestone er en af de mange virksomheder i ejendomsbranchen, der har fokus på cybersikkerhed. Særligt kunderne er i tankerne:

”Det er afgørende for os, at vi har en stabil drift, så vi kan servicere vores kunder og lejere. Derfor er det vigtigt, at vi

undgår nedbrud som følge af angreb eller lignende. Vi arbejder løbende på at højne it-sikkerheden og sørger ligeledes for, at vores medarbejdere er opmærksomme på de forskellige risici,” udtaler Jesper Scheuer Nielsen, CTO i Cobblestone.

David Hald er enig i, at det er vigtigt at få medarbejderne med om bord, hvis man skal gardere sig mod trusler udefra. ”It-sikkerhed involverer alle medarbejdere i en organisation. Ofte er den enkleste adgang til en virksomheds netværk igennem medarbejderne og brugerne, som utilsigtet kan komme til at lade et vindue stå åbent.”

Øget opmærksomhed

Hos Cobblestone forebygger man blandt andet ved netop at oplyse medarbejderne:

”Vi har et årligt undervisningsforløb, der skal højne awareness hos vores medarbejdere og minde om nogle af de ting, som vi skal være opmærksomme på for at undgå, at cyberangreb bliver til faktiske brud,” siger Jesper Scheuer Nielsen. Ud over det årlige undervisningsforløb er cybersikkerhed også en del af hverdagen i Cobblestone:

”Vi bruger ofte vores town hall meetings til at sætte fokus på de typer af angreb, som vi selv ser forsøg på eller hører om i verden omkring os. De meget konkrete eksempler er

blevet godt modtaget af vores medarbejdere, da det trækker begrebet cyberkriminalitet ned på et mindre abstrakt niveau og gør det nærværende for den enkelte. Vores erfaring er, at det også bliver husket bedre på den måde.”

Fokus på forebyggelse

Ifølge David Hald kan man som virksomhed ikke beskytte sig nok mod cyberangreb. Det gælder om at have en hel schweizerkniv af forebyggende elementer:

”Man skal både have klassiske antivirussystemer, identitetstyveriværn som multifaktorsikkerhedssystemer og værn udefra i form af firewalls. Frem for alt skal man sikre, at man har opdateret, effektiv, fungerende og sikker backup. Backup er det, man skal sætte sin lid til, hvis uheldet er ude.” Der er ingen tvivl om, at cybersikkerhed er kommet på dagsordenen i ejendomsbranchen. Hos Cobblestone er samarbejdet med medarbejderne det vigtigste:

”Vores medarbejdere tager heldigvis rigtig godt imod vores forskellige tiltag og viser selv stor interesse for, hvordan vi kan undgå angreb. Det er vi rigtig glade for, da netop det –naturligvis sammen med vores tekniske foranstaltninger – er et af de vigtigste forsvar, vi har mod it-kriminelle,” siger Jesper Scheuer Nielsen.

Foto: iStock, raagoon

“Hvis en udlejer ikke opretholder en gennemgribende forbedring, vil det anses som en forsømmelse. Det er dog uklart, hvor alvorlig forsømmelsen skal være.... ”

EJENDOMSADVOKATEN

OPRETHOLD GENNEMGRIBENDE FORBEDRINGER I LEJEMÅL OG UNDGÅ FALD I HUSLEJEN

En udlejer opnår ved at “gennemgribende forbedre” et omkostningsbestemt lejemål ret til at beregne lejen efter det lejedes værdi.

Forbedringer er som alt andet offer for tidens tand, og udlejer skal derfor opretholde forbedringen for fortsat at kunne beregne lejen efter de gunstigere regler om det lejedes værdi. Få styr på reglerne her.

Hvornår er noget ”gennemgribende forbedret”?

Et lejemål er gennemgribende forbedret, når en forbedring

1. væsentligt forøger det lejedes værdi,

2. forbedringsudgiften overstiger DKK 2.280 pr. m2 eller et samlet beløb på DKK 260.738, og

3. forbedringen er gennemført inden for en periode på to år.

Forudsat ovennævnte betingelser bliver opfyldt, skal udlejer også opretholde forbedringen. Det er imidlertid uklart, hvad det vil sige.

Konsekvensen ved at en gennemgribende forbedring ikke bliver opretholdt er, at lejen ikke længere kan beregnes efter det lejedes værdi og i stedet skal beregnes omkostningsbestemt, og dét vil ofte medføre en lavere husleje.

Hvordan opretholder man en gennemgribende forbedring? Hvis en udlejer ikke opretholder en gennemgribende forbedring, vil det anses som en forsømmelse. Det er dog uklart, hvor alvorlig forsømmelsen skal være, før forbedringen ikke længere kan anses for opretholdt. Som udgangspunkt bør kravene til opretholdelse kunne opfyldes på samme måde, som udlejer opfylder sin generelle vedligeholdelsespligt. Dette betyder, at udlejer skal foretage reparationer og udskiftninger, som er nødvendige for at bevare og opretholde lejemålets og ejendommens stand, efterhånden som der sker forringelse på grund af slid og ælde.

Udlejer skal for det første ”bevare og opretholde [forbedringens] stand”. Udlejer skal altså foretage sig noget aktivt, for at bevare status quo. Udlejer skal for det andet kun imødegå den forringelse, der sker ved ”slid og ælde” – altså den forringelse, der typisk sker som følge af almindelig brug over tid. Det er uklart, hvornår udlejer skal vedligeholde (i.e. opretholde) – altså hvor forringet en forbedring skal være, førend den skal udskiftes.

Forbedringers levetid udløber Forbedringen bliver ikke ved med at være en forbedring, når levetiden på forbedringselementet udløber. Hvis eksempelvis et lejemål forbedres gennemgribende med blandt andet nyt køkken og bad, forpligtes udlejer til undervejs i fornødent omfang at udskifte eksempelvis hårde hvidevarer, bordplade, blandingsbatteri og toilet, der sjældent har

samme levetid som køkkenet og badeværelset i deres helhed. Når køkkenet og badeværelset når deres levetid, skal udlejeren sørge for en ny og gennemgribende forbedring, hvor alle betingelser for gennemførelse af forbedringen overholdes.

Det absolutte tidsmæssige bristepunkt må være, at køkken og bad skal udskiftes i hvert fald hvert 30. år og i de fleste tilfælde formentlig før.

Huslejenævnene holder tand for tunge Vi kan konstatere at huslejenævnene i Aalborg, Odense og København holder tand for tunge, og det er derfor vanskeligt at opsnuse præcis, hvad de i deres afgørelser har lagt vægt på – foruden altså en konkret vurdering

Retsstillingen for både lejer og udlejer er i dag derfor særdeles uklar og en evt. tvist om opretholdelse af en gennemgribende forbedring vil for begge parter være uden nævneværdig støtte i lovgivning og praksis. Uvisheden er i det store hele utilfredsstillende, og en afklaring fra lovgiver eller domstolene ville være ønskelig.

Lejer og udlejer må i hvert enkelt tilfælde tage bestik af en forbedringseffekt og overveje: Er levetiden for den pågældende effekt rindet ud? I bekræftende fald er forbedringen ikke opretholdt med den følgevirkning, at lejen igen skal beregnes omkostningsbestemt.

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

NORDICALS KØBENHAVN BLIVER TIL SAVILLS – VIL VÆRE EN AF DE STØRSTE

Det er med store ambitioner, at Nordicals København pr. denne uge har taget navn efter sin globale samarbejdspartner: Man vil tage markedsandele fra de største i branchen, og på længere sigt kan en ekspansion uden for hovedstaden endda

Man kan tolke det som strategisk flimmer, når en virksomhed skifter navn for anden gang på fire år. Men for Nordicals København, der mandag blev til Savills, er det snarere historien om en virksomhed, der bliver drevet med af forandringerne i sit marked og i sin branche.

Indtil februar 2019 hed virksomheden Nybolig Erhverv København, men ejendomsmarkedet fungerede ikke længere sådan, at det var relevant for et realkreditinstitut at have sin egen mæglerkæde. Så partnerne i denne kæde blev selvstændige, under det fælles navn Nordicals. I marts besluttede den tidligere københavner-fillial så at gå alene. Rammerne for dét er lagt fast nu, hvor man har taget navn efter sin globale partner.

Står det til Jacob Lund, adm. direktør og en af de fire partnere i Savills, vil udviklingen fortsætte, og om føje år vil Savills være en af de største aktører i kredsen af danske mæglere. På de

seneste omsætningstal for 2021 er Savills sjettestørst, med et stykke vej op til RED Cushman & Wakefield på femtepladsen. ”Vores ambition er at tage markedsandele fra de andre store. Vi ved, at Peter Winther fra Colliers har været branchens grand old man, men på et tidspunkt træder han tilbage, og så kommer der mere plads til os andre. Nu har vi i hvert fald rygmærket til at kunne konkurrere 100 pct. med CBRE, Colliers og RED,” siger Jacob Lund. Savills er en kæde med flere end 40.000 medarbejdere i flere end 70 lande. I den sammenhæng fylder de 25 nye medarbejdere i virksomheden i København ikke meget. Den forbliver ejet af de fire eksisterende partnere – foruden Jacob Lund er det Mikkel Klæsøe Lund Andersen, Anders Bengtsson og Stig Plon Kjeldsen. Men der er mere i det end blot et navneskifte. Der kommer mere tyngde i samarbejdet nu. ”Vi bliver en mere integreret del af Savills, end vi har været

hidtil. Nu kan vi kalde os Savills Danmark, og det er noget andet at have dem i ryggen, frem for Nordicals. Vi kan følge kunderne rundt i landet med Savills-værktøjskassen i hånden, og vi kan give rådgivning på et helt andet niveau end før. Vi får også glæde af Savills’ it og netværk,” siger Jacob Lund. Det med, at man skal følge kunderne ”rundt i landet”, betyder ikke umiddelbart, at man er ved at opbygge en landsdækkende forretning, siger Jacob Lund. Udgangspunktet er fortsat hovedstaden. Men også det kan ændre sig med tiden. ”Ekspansion ud i landet ligger måske på den lange bane. Men hvor hurtigt, det går, ved man ikke. Det handler også om, hvordan markedet udvikler sig. Vi skal ikke gøre noget overilet. Men vi har jo også stadig et stærkt netværk med de gamle Nordicals-partnere, så kommer der en sag i Viborg, kan vi ringe til dem og måske lave den sammen,” siger Jacob Lund.

komme på tale.

Af Sten Thorup Kristensen

INFLATION OG USIKKERHED:

HISTORISK LAVE FORVENTNINGER I EJENDOMSBRANCHEN TAGER NYT DYK

En ny opgørelse for ejendomsbranchen viser, at forventningerne til det totale afkast på udlejningsejendomme falder til det lavest målte niveau i opgørelsens levetid. ”Afkast på udlejningsejendomme presses i bund i år, inden vi ser tegn på bedring,” lyder det fra EjendomDanmark.

Tekst: Amalie Dvinge Agerbo

Grønnere ejendomme, moderne boliger og attraktive erhvervslokaler. Ejendomsbranchen har en nøglerolle i samfundet, men mørke skyer trækker sig sammen over markedet for udlejningsejendomme, vurderer EjendomDanmark.

En ny opgørelse fra organisationen viser nemlig, at forventningerne til det totale afkast på udlejningsejendomme i 2023 falder til 2,4 procent. Det er det lavest målte niveau, siden opgørelsen udkom for første gang i 2011.

”Et historisk lavt afkast vil ramme ejerne hårdt, fordi afkastet jo er før for eksempel finansielle omkostninger. Gør vi det op i kroner og øre, svarer et afkast på 2,4 procent til, at det i år er 50 milliarder kr. lavere, end hvis det flugtede med et mere gennemsnitligt afkast på godt syv procent,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Investeringer i grønne ejendomme

Han påpeger, at det er høj inflation, høje renter og ikke mindst usikkerhed om den økonomiske udvikling, der sætter et negativt præg på afkastforventningerne.

”Samtidig rammer det på et tidspunkt, hvor branchen – såvel som hele samfundet – står over for store investeringer i blandt andet at sikre endnu mere energivenlige ejendomme. Den øvelse, som i forvejen er kompleks, bliver ikke lettere i den nuværende situation,” siger Peter Stenholm.

Sammenlignes der med forrige kvartal, falder forventningerne til det totale afkast med 0,6 procentpoint, og det seneste år er forventningerne faldet med 3,2 procentpoint.

Lys i mørket - for enden af 2023 Optimismen spirer dog, når blikket vendes mod de kommende år, hvor udsigterne ser lysere ud. Ifølge EjendomDanmarks opgørelse forventer branchen et afkast på 4,3 procent i 2024, mens det i 2025 ventes at stige til 5,0 procent.

”Hvis inflationen kommer under kontrol, vil renterne formentligt stabilisere sig på et lavere niveau. Det vil være noget, som smitter positivt af på økonomien,” fortæller Peter Stenholm.

Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark