Ejendomme by Partnermedier

ANNONCE TILL ÆG

Torsdag den 02.11.2023

ej endom m e

BOLIGBYGGERIET FALDER I EUROPA – VÆRST STÅR DET TIL I TYSKLAND Læs mere side 3

LANDMÅLERFORENING FORESLÅR HOVEDRENGØRING I GAMLE SERVITUTTER Læs mere på side 4-5

SHOPPINGCENTRE TRÆKKER I NYE KLÆDER Læs mere side 6

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

3 HURTIGE

PR-foto: AKF

Foto fra LinkedIn

Foto: Flickr. / seier+seier

AKF HAR SOLGT PORTEFØLJE AF INDUSTRIEJENDOMME TIL BLACKSTONE-FONDE

NY CEO SKAL BRINGE FORENDE SERVICE I MÅL SOM EN LØNSOM VIRKSOMHED

EFTER CORONAEN: NU BLIVER DET IGEN MERE NORMALT AT DELE BOLIGER

Ejendomsmarkedet kører på meget lavt blus for tiden, men det er trods alt ikke gået helt i stå. AKF, der er et ejendoms-, udviklings- og investeringsselskab med særligt fokus på Storkøbenhavn, har således indgået en aftale om at sælge en større portefølje af ti industriejendomme i Storkøbenhavn på over ca. 83.300 kvm. Det oplyser selskabet. Køber er selskaber ejet af Blackstone-forvaltede fonde. ”Vi er rigtig glade for at have fundet en køber, der kan fortsætte med at udvikle og administrere porteføljen. For AKF betyder salget, at vores likviditet styrkes betydeligt og vi står derfor klar til at kaste os ind i nye, spændende projekter,” udtaler Ino Dimsits, adm. direktør i AKF. Porteføljen er placeret sydvest for København, tæt på motorvejsnettet E20. Syv af ejendommene er beliggende på Avedøre Holme ved Hvidovre, mens de resterende tre findes i Albertslund, Glostrup og Ishøj. Porteføljen er i øjeblikket udlejet til en bred vifte af lejere, der spænder fra industrivirksomheder til større transport- og logistikvirksomheder. Alle ejendommene er blevet løbende vedligeholdt af AKF, som udvikler, administrerer og drifter en betydelig portefølje af erhvervs- og boligejendomme. Salget af porteføljen blev formidlet af Colliers og Cushman & Wakefield l RED, på vegne af AKF. ”Vi ser en meget stærk interesse fra de udenlandske investorer inden for industriog logistikmarkedet i København og andre større, danske byer. Salget af AKF’s portefølje bekræfter, at der fortsat er købere, der finder det interessant at investere i det danske marked,” udtaler Peter Winther, executive director og leder af Colliers’ capital markets-team. Bo Stevnss, Partner hos Cushman & Wakefield i RED, tilføjer: ”Det har været et godt og konstruktivt samarbejde med AKF og Colliers. Vi ønsker Blackstone tillykke med handlen og ønsker dem held og lykke med porteføljen.”

I går – den 1. november – tiltrådte en ny topchef for Forenede Services danske aktiviteter. Det er Henrik Luxhøj (billedet), der er hentet fra en tilsvarende stilling i en anden servicekoncern, nemlig Elis. Han afløser Thomas Kempf, som selskabet pludseligt sagde farvel til i august. Forenede Service i Danmark har i de seneste par regnskabsår haft betydelig vækst og omsatte i 2022 for næsten 900 mio. kr. Men det har knebet med at tjene penge på aktiviteterne. Koncernens strategi, kaldet ”Ambition 24”, som blev vedtaget i 2021, sigter mod at gøre ydelserne til markedets bedste, og samtidig at gøre forretningen mere lønsom. Men den sidste del har det altså haltet med i Danmark, hvor resultatet sidste år blev et underskud på 30 mio. kr. Det var skuffende, selv om det til dels skyldtes investeringer i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at Henrik Luxhøj kommer til at gøre en forskel, udtaler Forenedes Group CEO, Lars Folkmann i en pressemeddelelse: ”Forenede Service Danmark er under hastig udvikling, og Henrik har præcis den rette kombination af kommerciel tæft og stærkt lederskab, som vi har brug for. Samtidig har Henrik erfaring med at fungere i en større koncernsammenhæng, og det vil være en styrke i den udvikling, som hele Forenede koncernen gennemgår i disse år. Vi går nu ind i det sidste år af koncernens aktuelle strategi ’Ambition 24’ og påbegynder næste fase af strategiarbejdet, også derfor vil Henrik være et vigtigt medlem af koncernledelsen. Med hans strategiske mindset får vi de allerbedste forudsætninger for at fortsætte de solide spor, der allerede er lagt – nu med Henriks fokus og kompetencer,” siger Lars Folkmann. Den nye CEO har glædet sig til opgaven. ”Jeg ser meget frem til at møde de mange dygtige medarbejdere i hele landet, som hver dag leverer fantastisk service til kunderne. Der er igangsat en spændende udvikling i Forenede Service Danmark, og jeg vil med min viden og baggrund fra bl.a. Elis Danmark kunne bidrage til kursen,” udtalte han ved sin udnævnelse forrige tirsdag.

Boligbyggeriet dykker, og det har bl.a. vakt hos bekymring hos Københavns overborgmester Sofie Hæstrup Andersen. Men boligmarkedet er mere raffineret end som så, og der er elastikker at trække i, så byer kan vokse, selv om der ikke er den ønskede vækst i antallet af boliger. En af de elastikker er bofællesskaber af forskellige art, og den måde at bo på er, efter nogle års tilstand, igen i fremgang. Det skriver mæglerkæden Estate på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. ”De seneste ti år har antallet af husstande bestående af flere familier været i vækst med en stigning fra 197.441 husstande i 2014 til 231.680 i 2020, men da covid-19 brød ud, faldt antallet de to efterfølgende år med knap 7000 husstande. Imidlertid har trenden fået nyt liv igen. Fra 2022 til 2023 steg antallet nemlig fra 225.483 til 230.702,” skriver Estate, der vurderer, at hovedforklaringen på det det stigende antal husstande bestående af flere familier er, at vi er definitivt forbi pandemi-restriktioner. ”De seneste mange år er der flere og flere, der har fundet mening i at dele bolig med hinanden. Enten to familier eller flere generationer, hvilket både kan være hyggeligt og praktisk, og ikke mindst fornuftigt økonomisk, da man er flere om at dele boligens fællesudgifter. At vi nu ser en stigning igen, skyldes helt klart, at vi så at sige kan være fysisk sammen igen uden frygt for at smitte hinanden,” udtaler Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate. Han mener, der er mange gode grunde til at vælge modellen, hvor man deler en bolig mellem flere familier: ”Hvis man f.eks. er i familie med hinanden og bor flere generationer sammen, kan man være der for hinanden gennem livets forskellige faser, hvilket selvfølgelig også gælder for personer, der ikke er forbundet af blodets bånd. Der er helt klart en dele-trend i samfundet lige nu, som også har fundet vej til vores boliger.” Thomas Hovgaard tilføjer, at det også er klimavenligt at dele boliger, idet byggeri er en stor kilde til CO2-udledning. Arkivbilledet er fra bofællesskabet Trudeslund i Birkelund.

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Udviklingsredaktør Julie Brix, brix@partnermedier.dk Redaktør og journalist Sten Thorup Kristensen Salg Leo Brorstrup Smidt, leo@partnermedier.dk, Nicklas Laustsen nicklas@partnermedier.dk Art Director Heidi Carlsen, heidi@partnermedier.dk

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information og inspiration. God læselyst!

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk Forsidefoto: Adobe Stock 377723535, Photocreo Bednarek Udgiver: Medlem af Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Hold dig opdateret, følg din branche her

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

BOLIGBYGGERIET FALDER I EUROPA – VÆRST STÅR DET TIL I TYSKLAND

Høje renter og materialepriser har over det meste af Europa ført til en nedgang i boligbyggeriet. Men især de tyske bygherrer har svært ved at få enderne til at hænge sammen. De er underlagt nye restriktioner på huslejen og skrap regulering. Resultatet er, at der formentligt kun vil blive bygget halvt så mange boliger, som regeringens målsætning tilsiger.

Der bliver bygget nye boliger i Tyskland – her fra det store ejendomsselskab Vonovia. Men der bliver ikke bygget nær så mange, som der er brug for. PR-foto.

Af Sten Thorup Kristensen

vis man vil have alt, ender det nemt med, at man får ingenting. Det er en pointe, der ikke er fremmed for tyskerne, ud af hvis folkedyb fortællingen om konen i muddergrøften er opstået. Alligevel synes netop Tyskland at være fanget i en klemme, hvor alt for store krav til ejendomsbranchen betyder, at boligbyggeriet bremser hårdt op, endda fra et lavt niveau. Dette i et land, der virker som en magnet på mennesker fra hele verden, så en høj indvandring skaber behov for tilførsel af nye boliger. Organisationen Euroconstruct anslog i sommeren, at der i 2025 vil blive taget 32 pct. færre nye boliger i brug i Tyskland, end der gjorde i 2021. Men selv det kan vise sig at være en optimistisk vurdering, for siden er forventningerne blandt tyske byggevirksomheder kun dykket yderligere, viser konjunkturinstituttet Ifos målinger. Opfattelsen af erhvervsklimaet i boligbyggeriet skiftede fortegn og blev negativt i forbindelse med krigsudbruddet for snart to år siden. I sommers så humøret endelig ud til at stabilisere sig – men så kom et yderligere dyk, så man nu skal tilbage til historiske kriser for at finde et lignende mismod. Lav byggeaktivitet i forvejen Her er nu er det højere omkostninger til byggematerialer, der påvirker byggevirksomhedernes syn på verden negativt, og som betyder, at byggeprojekter bliver udsat eller helt aflyst. Et stykke hen ad vejen er det til at håndtere, fordi mange byggematerialer også er blevet billigere igen, i forhold til tiden omkring pandemiens afslutning. Men rentestigningerne har bevirket, at det er sværere at finansiere nybyggeri, så potentielle bygherrer er mere kræsne på prisparameteren.

Denne sammenhæng ser man også i de fleste andre europæiske lande. For Danmarks vedkommende forventer Euroconstruct f.eks., at antallet af nye boliger i 2025 vil være 28 pct. lavere end i 2021. Altså et relativt set et næsten lige så stort fald som i Tyskland. Men i modsætning til Tyskland kommer Danmark fra en situation med et ganske stort boligbyggeri. Målt i forhold til befolkningstallet bliver der bygget næsten dobbelt så mange nye boliger i Danmark som i Tyskland. Ny love og regler Blandt branchefolk og økonomer er der da også bred enighed om, at miseren i Tyskland handler om andet og mere end renter og materialepriser. Der er et par komponenter mere, der gør det svært for dem, der skulle have været i fuld gang med at bygge boliger, at få tingene til at hænge sammen. Den ene parameter er huslejerne. Under højkonjunkturen i 2010’erne var der stor tilflytning til bl.a. Berlin. Det førte

til huslejestigninger, som igen udløste vrede blandt lejerne. Politikerne imødekom denne vrede med begrænsninger på huslejestigninger. Men dermed er det også sværere for udlejerne at få gøre deres investeringer rentable, og med de højere materialepriser og renter var der altså mange, der helt opgav. Den anden parameter regulering. Politikere fra Bruxelles og Berlin har løbende stillet højere krav relateret til f.eks. klima, miljø eller sikkerhed. Det kan i sig selv være meget fornuftigt, men det koster altså penge, som nogen skal være i stand til at betale. På regelfronten bliver det ikke bedre af, at også lokale, tyske myndigheder kan stille deres krav. Det forhindrer, at ejendomsselskaberne kan udvikle løsninger, som de uden videre kan genbruge i andre byer. Den tyske regering, bestående af socialdemokrater, grønne og liberale, lovede ved sin tiltræden for to år siden, at der årligt skulle opføres 400.000 nye boliger. Nu ser det ud til, at man kun når halvdelen af dette i 2025.

Kilde: Euroconstruct og egne beregninger. Note: Beregnet på folketal fra Wikipedia. Der er ikke taget højde for ændringer i folketal over perioden.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

LANDMÅLERFORENING FORESLÅR HOVEDRENGØRING I GAMLE SERVITUTTER Gennem århundrederne er der knyttet utallige servitutter til fast ejendom i Danmark. Der er en tradition for at respektere dem nidkært, men den holdning ønsker Landinspektørforeningen et opgør med. Mange servitutter har alligevel ringe eller ingen betydning, men de skaber unødigt arbejde og forvirring – aktuelt f.eks. omkring de offentlige ejendomsvurderinger.

Af Sten Thorup Kristensen Få formkrav En del servitutter er så gamle, at de end ikke er med i tingbogen. Det gælder servitutter fra før 1927. Her må man søge dem på Rigsarkivet – og det bliver så opgaven for den enkelte ejer af en ejendom, hvis den reform, som Landinspektørforeningen foreslår, bliver gennemført. I tiden efter 1927 blev servitutterne dog skrevet ind i tingbogen, men naturligvis analogt. Tingbogsoplysningerne er siden skannet ind og ligger som pdf-filer, men det kan stadig være et godt stykke arbejde at gå igennem for dem, som har interesse i servitutterne. Mange af servitutterne er også angivet på en måde, der i hvert fald for lægfolk er overraskende uformel. Man har sat indholdet over formalia, og ifølge Torben Juulsager er en blandt fagfolk berømt servitut blot kradset ned på en bagerpose. Dette eksempel viser også, hvorfor Vurderingsstyrelsen ikke kan tage højde for gamle servitutter, selv om de formelt skal indgå i vurderingerne. Hele pointen med det nye vurderingssystem er netop, at det skal foregå ved hjælp at oplysninger, som myndigheden kan hente og behandle digitalt.

orgernes rettigheder og pligter er normalt beskrevet i love, cirkulerer og andre dokumenter, som jurister har gjort sig umage med at formulere præcist. Men der er en markant undtagelse. Det gælder de myriader af servitutter, der er knyttet op på fast ejendom i Danmark. Ofte er ejerne af ejendomme end ikke opmærksomme på servitutterne. Mange af disse har heller ikke længere relevans. Men en køber kan alligevel være utryg og vil alt andet forlange et nedslag i prisen, hvis ejendommen kommer med et formelt krav om f.eks. at ejeren skal give adgang til andre, eller at man skal gøre ét eller ikke må gøre noget andet. Servitutterne er således en af de faktorer, der gør det svært at forudsige handelsværdien af en ejendom. Dette er som bekendt, med de nye, offentlige ejendomsvurderinger, en aktuel problemstilling. Landsinspektørforeningen foreslår nu, at netop balladen med de offentlige vurderinger skal være anledningen til at rydde op i servitutterne. Efter svensk forbillede ønsker foreningen, at man giver ejerne en periode på f.eks. fem år til at sige fra, hvis man mener, at en gammel servitut skal blive stående. Hvis ingen gør anskrig, skal den miste retsvirkning. Opfundet af romerne ”De nye vurderinger er alene baseret på elektroniske data, men disse oplysninger er alt for ofte både mangelfulde eller helt forkerte. Dermed bliver vurderingerne også let helt skæve, når de ikke tager højde for rettigheder eller byrder på en ejendom i form af tinglyste servitutter, siger formanden for Landinspektørforeningen, Torben Juulsager. Servitutter blev, som så meget andet, opfundet af romerne. Det er uklart, hvornår man er begyndt at anvende dem i Danmark, men i første halvdel af 1800-tallet begyndte man at nævne dem i lovtekster på en måde, så det fremgår, at folk allerede dengang tog for givet, at servitutter fandtes og var almindelige. Mange af de gamle servitutter er meningsløse i dag, f.eks. vejretter på marker, der i dag er bymæssig bebyggelse. Andre igen kunne i princippet gøres gældende, men har sædvane imod sig – som når ingen i et parcelhuskvarter overholder en regel om, hvor høj beplantning i haverne må være. Men uanset om de gamle servitutter er mere eller mindre brugbare, er der et praktisk problem ved dem: At de ikke just er skabt til at fungere sammen med nutidens digitale systemer, så man skal til at grave i arkiver for at finde dem frem. Det er ikke mindst dette praktiske problem, Landsinspektørforeningen gerne vil til livs. ”Alle de gamle og ofte forældede servitutter, der kun findes analogt i tingbøgerne, bør ophæves. Nye servitutter findes allerede digitalt uden for tingbøgerne, og derfor er det lettere at arbejde med dem,” siger Torben Juulsager.

Umulige at tolke Men også ude i marken, hvor man faktisk finder de gamle servitutter frem og forholder sig til indholdet i dem, volder det hovedbrud. ”Servitutter fra 1927 og næsten op til vores tid kan være næsten umulige at tolke. Der var ikke nogen formkrav. I den gamle tingbog kunne enhver tinglyse en servitut, og nogle er kun stadfæstet ved en verbal beskrivelse, hvor man angiver, at servitutten gælder fra Niels Pedersens pæretræ og op til hegnslågen. Det kan være svært at identificere senere,” fortæller Torben Juulsager. Den slags kan bringe landinspektører ud i næsten umulige opgaver, hvor de ikke med nogen sikkerhed kan fastslå, hvor rettigheden i en servitut er gældende, men hvor Tinglysningsretten ikke desto mindre insisterer på, at rettigheden skal respekteres. Det er noget, der tager tid, og det kan forsinke byggeprojekter på en måde, som ejerne har svært ved at forstå. ”Menigmand har ikke en kinamands chance for at gennemskue, hvad der er op og ned,” anfører Torben Juulsager.

Det kan være næsten umuligt at fortolke ældre servitutter, og arbejdet med at afklare dem forsinker byggeprocesser, fortæller Torben Juulsager, formand for Landinspektørforeningen. Han mener, at løsningen er annullere servitutterne, hvis ingen alligevel bruger dem længere. PR-foto

En næsten-modernisering Med en reform fra 2009 blev tingbogen moderniseret til den digitale form, vi kender i dag. Men helt moderne er det så alligevel ikke. Tinglysningsretten accepterer, at området for en servitut er optegnet på et kort, som så bliver skannet ind i en pdf-fil. Torben Juulsager så hellere, at retten arbejdede i geografiske informationssystemer. Dét kommer måske en dag. Og så vil det, man gør i dag, forekomme næsten lige så forældet, som gamle dages servitutter forekommer for nutidens brugere.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

§B

EJENDOMME

ORGANISATIONER:

GRØNNE GEVINSTER FRA BYGNINGER GÅR TABT

Forbrugsdata fra landets mange bygninger er for svære at få adgang til, hvilket betyder, at samfundet går glip af vigtige energibesparelser. Af samme grund kommer TEKNIQ Arbejdsgiverne, EjendomDanmark, DFM og Energiforum Danmark nu med et fælles opråb for at få løsnet grebet om forbrugsdata. Af Michael Degn Christensen og Amalie Dvinge Agerbo. Foto: iStock, Adam Smigielski.

EKSEMPLER PÅ SERVITUTTER

Villaservitutter – sikrer bl.a. lav bebyggelse i villastil, der anvendes til beboelse. Udstykningsforbud – forbud mod udstykning eller mod udstykning af en større eller mindre grundstørrelse. Ulempeservitutter – forbud mod indretning eller oplag eller andet, som ved ilde lugt, larm, ubehageligt skue eller på anden måde kan være til gene for de omboende. Erhvervsservitutter – forbud mod at drive de i deklarationen nævnte erhverv på vedkommende ejendom. Forsyningsservitutter – pligt til at benytte et bestemt værk eller selskab til levering af f.eks. fjernvarme eller olie. Medlemskabsservitutter – pligt til at være medlem af et fjernvarmeværk eller en grundejerforening. Tilegnelsesservitutter – ret til at hente tørv, grus, kalk og lignende eller til at slå hø.

åde forbrugere, ejendomsadministratorer og installatører rammer alt for ofte hovedet mod en mur, når de forsøger at få adgang til forbrugsdata fra blandt andet vand og varme. Dermed går alle glip af de grønne gevinster ved at reducere energiforbruget på en

smart måde.   Af samme grund har TEKNIQ Arbejdsgiverne, EjendomDanmark, DFM og Energiforum Danmark nu sendt en række anbefalinger til Energistyrelsen for at få tilstrækkelig adgang til forsyningsdata.    Det er nødvendigt, for at bygninger og deres ejere kan bidrage aktivt til den grønne omstilling af samfundet og leve op til de stigende krav til CO2-regnskaber, der løbende kommer fra både EU og danske myndigheder. I sidste ende kan en øget brug for forsyningsdata mindske Danmarks klimaaftryk med 15 procent, fremgår det af rapporten.   Parterne bag udtaler:   • Det er uholdbart at holde forsyningsdata så tæt ind til kroppen, når vi står midt i en klimakrise, hvor det er tydeligt, at vi skal mindske vores klimaaftryk på kloden. Her er forsyningsdata en helt oplagt vej at gå, men det kræver, at blandt andre installatørerne nemt kan få adgang til de data, så de kan skabe de bedste løsninger og de mest effektive energibesparelser, siger Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

• I ejendomsbranchen bliver der arbejdet intenst med den grønne omstilling, hvor der i de kommende år skal investeres massivt. Samtidig er der lovgivning på vej fra EU, som vil få stor betydning for ejendomsvirksomhedernes afrapportering af denne omstilling. Men udfordringen med adgang til forbrugsdata er en barriere for virksomhedernes arbejde. Det skal vi selvfølgelig have løst, hvilket uden tvivl vil få en betydning for den samlede omstilling, siger Jan Ellebye, underdirektør i EjendomDanmark. • Det er helt åbenlyst, at vi ikke kommer i mål med klimamålene uden et bredt samarbejde på tværs af aktører og interesseparter - også når det gælder et så centralt emne som forsyningsdata. Derfor er vi stolte over at være med i formuleringen af disse vigtige anbefalinger om dataejerskab i et bredt samarbejde i branchen. Vi ser frem til den videre dialog hele vejen rundt om forsyningsdata, siger Helle Lohmann Rasmussen, direktør i DFM (Dansk Facilities Management). • Hvis vi ikke skal agere i blinde, er vi nødt til at kunne måle og veje vores indsats, så vi ved, hvad der virker og hvornår, det gør det. Vi har derfor brug for at få adgang til forbrugsdata fra bygningerne for at kunne træffe de rigtige beslutninger, siger Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder i Energiforum Danmark.

SÅDAN FÅR VI SAT DATA FRI:

Fredningsservitutter – varetager bl.a. fredninger af landområder, ferske vande eller enkelte genstande.

Adgang: Gør det nemt at få og dele data om energiforbrug med fælles regler og formater. Giv alle mulighed for at se deres egne data online – for eksempel gennem en API-løsning. Lav en liste over hvilke forsyningsselskaber, der har digital adgang til data, og brug ens fuldmagter til at dele data med andre.

Oversigtsservitutter – forbud mod beplantning m.v. for at sikre oversigtsforhold for at varetage trafikale hensyn.

Ejerskab og GDPR: Aftal hvordan GDPR-loven gælder for data om energiforbrug, og hvem der ejer det. Lad bygningsejeren bestemme, hvem der må se og bruge data.

Byggeservitutter – bestemmelser om placering af bebyggelse, om afstande til skel og byggefelter.

Anvendelse: Brug data i forskellige detaljer og tidspunkter til at optimere driften, lave rapporter og spare energi. Lav nogle mål for, hvordan man kan sammenligne bygninger med hinanden.

Vejrettigheder – bestemmelser om ret til at benytte vej, sti eller lignende og/eller bestemmelser om vedligeholdelsespligt.

Pris: Sæt en fair pris for at få adgang til data om energiforbrug. Det skal være en del af det, man betaler for forsyningen.

Servitutter stiftet på offentligretligt grundlag – eksempelvis lokalplaner. Kilde: Thomas Brogård, Kim Oberg Jessen og Maria L. H. Pedersen i et speciale ved landsinspektøruddannelsen i Aalborg i 2006.

CO2: Vis hvor meget CO2 varmeværkerne udleder i samme takt som de leverer varme. Lav en fælles platform for at indsamle og vise data om CO2-udledning. Supplerende metadata: Vis hvilket område målerne dækker, og hvad dataene betyder. Gør det nemt at finde og bruge disse oplysninger. Kilde: Rapporten “Frisættelse af forsyningsdata”, oktober 2023.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

SHOPPINGCENTRE TRÆKKER I NYE KLÆDER Et spændende food court, ginsmagning eller et slag minigolf. Fremtidens shoppingcenter byder på stadig flere oplevelser, de besøgende ikke kan opnå online.

B Af Stine Rud Skov

edst som shoppingcentrene begyndte at vende tilbage til en normal hverdag efter coronakrisen, lød startskuddet på krigen i Ukraine. Hændelserne har på hver deres måde påvirket forbrugernes handlemønstre, og tilsammen bidrager de nu til at forme fremtidens

shoppingcenter. ”Verden er præget af uro, og den tilstand tror vi desværre fortsætter et godt stykke tid. Derfor opererer vi nu med, at kriser og krige er blevet det nye normal, og har taget fat i, hvordan vi arbejder under de nye betingelser,” siger Finn Sture Madsen, der er COO i Danske Shoppingcentre, som har 18 centre under sine vinger.

Fra parkering til kvittering Et af de områder, Danske Shoppingcentre udvikler på, er at afsætte stadig flere arealer til oplevelser. ”Oplevelser med venner og familie foregår i den fysiske verden og kan ikke digitaliseres. Derfor arbejder vi på at gøre centrene bedre, lækrere og sjovere at besøge,” siger Finn Sture Madsen. Danske Shoppingcentre har en bred palet af tiltag. Lige fra ginsmagninger, musik- og motionsevents til muligheden for at prøvekøre en elbil. I udvalgte centre er der også etableret minigolf, legeland og sportsbar, og så bliver der satset stort på et bredt udvalg af restauranter i en højere kvalitet. ”Vi sigter efter at skabe en mere oplevelsesorienteret shopping, hvor centeret i højere grad minder om en markedsplads,” siger Finn Sture Madsen, der mener, at kundeoplevelsen bør begynde, så snart bilen er parkeret. ”Oplevelsen skal vare fra parkering til kvittering. Ud over events handler det blandt andet også om, at arealerne i centrene fremstår rene og pæne, at der er indbydende lounges

og legeområder og flotte scenografier og dekorationer, der skaber en wow-oplevelse på vej hen mod den enkelte butik.” Fra centerpub til gourmet Jens Christian Petersen, senior specialist hos COWI og ekspert i detailhandelsplanlægning og byudvikling, ser også en overordnet tendens til, at landets shoppingcentre satser på mere indbydende spisesteder frem for den klassiske centerpub. En højere madkvalitet vil bidrage til at tiltrække en stigende andel af befolkningen, vurderer han. ”Stadig flere ældre går på pension og har tid til at nyde tilværelsen. Her er der en villighed til at bruge penge på blandt andet madoplevelser,” siger han. At give kunderne en oplevelse mener han bliver et helt nødvendigt redskab i kampen om både ældre og særligt yngre forbrugeres opmærksomhed. Den er nemlig stadig oftere rettet mod skærmen, og det går ud over turen til de fysiske butikker. Jens Christian Petersen vurderer, at op mod 25 procent af udvalgsvareforbruget går via onlineplatforme. ”Kunder fra 30 år og nedefter klarer næsten al handel online. Centrene skal derfor finde på tiltag, der gør, at de også er relevante om ti år.” En måde at sikre sig både kundestrøm og tilhørsforhold til det enkelte center på er at afsætte kvadratmeter til behandlere inden for sundhed, skønhed og helse, lyder det fra Jens Christian Petersen. ”Fodterapeuter, læger, frisører og negleklinikker lokker kunderne til centrene, og mange vil handle efterfølgende.” Et digitalt lag Også mange af de fysiske butikker i centrene gør en indsats for at fremtidssikre kundestrømmen. Frem for at gøre onlinehandlen til en altoverskyggende konkurrent øger stadig

flere butikker koblingen mellem netop onlinehandel og den fysiske butik. ”Den fysiske butik bliver stadig mere digital, og man udnytter de muligheder, det giver at kunne interagere med kunderne online,” siger Finn Sture og fortsætter: ”Et eksempel er digital liveshopping, hvor kunderne handler via Facebook-events, men henter varen i butikken. Stadig flere tilbyder også Click & Collect. Kunden sparer ventetiden på fragt og kan hurtigt returnere varen i butikken, hvis den ikke passer.” Vil bryde barrieren Men ikke kun de enkelte butikker har fået en mere digital tilgang til kunderne. Danske Shoppingcentre har for nylig lanceret en app i samarbejde med den danske techvirksomhed Zliide, der giver kunderne mulighed for at handle lokalt og digitalt enten direkte fra tøjstativet eller med få klik fra sofaen. ”Med Zliide tilbyder vores butikker en helt ny type service og tilgængelighed, hvor kunderne handler i deres lokale butikker direkte fra sofaen med hurtig levering til hoveddøren. Ambitionen er at bryde barrieren mellem onlineog offlineshopping.” Optimeret til fremtiden Ud over appen arbejder Danske Shoppingcentre på digitale løsninger, der giver indblik i, hvor længe kunderne bliver i centrene, hvordan de bevæger sig rundt, og hvilke butikker de går forbi. Alt sammen information, de kan bruge i planlægningen af fremtidens shoppingcenter. ”Med indsigt i kundernes bevægelsesmønstre kan vi optimere placeringen af vores butikker og på den måde øge chancerne for, at de besøger dem,” siger Finn Sture Madsen.

Finn Sture Madsen, COO i Danske Shoppingcentre

Fremtidens shoppingcenter byder på stadig flere opleveleser, de besøgende ikke kan opnå online.

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

“Et krav om anvendelse til helårsbeboelse eller helårsbolig i en lokalplan er ikke det samme som bopælspligten.”

STEFFEN BANG-OLSEN Advokat og partner, og fagligt forankret i Kromann Reumerts ejendomsteam. Kromann Reumert vil her på siden dele viden, der omhandler alle juridiske aspekter inden for fast ejendom.

EJENDOMSADVOKATEN

KORTTIDSUDLEJNING AF BOLIGER, DEL II I en miniserie bestående af to klummer ser vi nærmere på mulighederne for at korttidsudleje boliger som erhvervsdrivende. Del 1 omhandlede den såkaldte bopælspligt. I denne del 2 omtaler vi, hvilken betydning det har for kortidsudlejning, at en ejendom er udlagt til helårsbolig i en lokalplan. Når boliger udlejes, er det altid relevant at forholde sig til lejelovens regler, som dog ikke behandles her. For boliger omfattet af lov om boligforhold gælder bopælspligten straks efter boligen kan tages i brug. Dermed er udlejer afskåret fra (lovligt) at foretage korttidsudlejning af sådanne boliger - læs mere herom i del 1 (fra den 19. oktober). For boliger, der er omfattet af de tidligere regler i boligreguleringsloven, og som endnu ikke har været anvendt til helårsbeboelse i boligreguleringslovens forstand, kan korttidsudlejning fortsat være en mulighed. Dog skal udlejer sikre sig, at korttidsudlejningen ikke er i strid med lokalplanens krav om anvendelse til helårsbolig., Udlagt til helårsbolig i lokalplan Ifølge planloven kan der i en lokalplan optages bestemmelser om anvendelsen af de enkelte bygninger omfattet af lokalplanen. Dermed kan der i en lokalplan f.eks. stilles krav om, at en bygning skal anvendes til helårsbeboelse eller helårsbolig. Ligesom lov om boligforhold og den tidligere boligreguleringslov, indeholder planloven ikke en definition af hvad der skal forstås ved begreberne helårsbeboelse og helårsbolig. Ikke det samme som bopælspligten Et krav om anvendelse til helårsbeboelse eller helårsbolig

i en lokalplan er ikke det samme som bopælspligten, dvs. kravet om brug til helårsbeboelse i lov om boligforhold. I praksis kan anvendelse til beboelse i et meget begrænset omfang (et par dage om året) være tilstrækkeligt til at opfylde et krav om helårsbeboelse i en lokalplan, hvorimod det ikke vil være tilstrækkeligt til at opfylde bopælspligten - se del 1. Praksis skal ses i lyset af, at det ikke er nok at basere sig kun på en lokalplan for at kræve, at en bolig faktisk bliver brugt til beboelse. De begrænsede muligheder for at håndhæve et lokalplanskrav om helårsbeboelse er også baggrunden for, at reglerne i lov om boligforhold blev ændret. Nu gælder bopælspligten automatisk for boliger, der er fastlagt til helårsbolig i en lokalplan, der er vedtaget og offentliggjort efter 1. januar 2021. Dermed kan kravet om helårsbeboelse i en lokalplan nu håndhæves gennem reglerne i lov om boligforhold, og kravet om bopælspligt for boliger, der er omfattet af denne love. Udlejning til ferieformål udelukket En erhvervsmæssig anvendelse af boligen til ferie- eller fritidsbolig, herunder til successiv udlejning til ferieformål,

vil dog under alle omstændigheder være i strid med en lokalplan, der udlægger boliger til helårsbeboelse. Ofte vil det fremgå af forklaringerne til anvendelsesbestemmelsen i lokalplanen, som definerer bygningen til brug som helårsbolig, at anvendelse til ferieformål eller lignende er i strid med lokalplanen. Dermed vil udlejning på hotellignede vilkår som udgangspunkt også være i strid med lokalplanen, da formodningen må være, at boligen i så fald anvendes til ferie- eller fritidsbolig. Hvad gælder så? Hvis en bolig er omfattet af bopælspligten, skal længden og typen af de udlejninger, der foretages, overholde bopælspligten. Ifølge praksis i Københavns Kommune overholdes bopælspligten ved tilmelding til folkeregisteret på adressen og/eller anvendelse til beboelse i mere end 180 nætter om året. Dog kan anvendelse i mindre omfang efter omstændighederne også overholde bopælspligten. Hvis en bolig ikke er omfattet af bopælspligten, men i stedet er omfattet af krav om anvendelse til helårsbolig i en lokalplan, vil selv korte udlejninger til beboelse være i overensstemmelse med lokalplanen. Dog vil udlejning til ferieformål være i strid med lokalplanen.

TIL LEJE: GRØNNINGEN 25, 1270 KØBENHAVN K

LUKSURIØST KONTORLEJEMÅL MED BEMANDET RECEPTION  636 m eksklusivt kontor udbydes på en af Københavns absolut bedste og smukkeste beliggenheder  Gennemførte rammer med højloftede lokaler og unikke herskabelige detaljer  Udlejer tilbyder bemandet professionel reception med gæste- og pakkemodtagelse  Yderst velbevaret ejendom hvor vedligeholdelsesstandard og serviceniveau altid er helt i top  Smuk og bekvem beliggenhed mellem Kastellet og Nyboder kun 2 minutter fra Østerport Station 2

33 63 09 00 • udlejning@mgh.dk • www.mgejendomme.dk

/DJHU SURGXNWLRQVHMHQGRP W¨W S§ PRWRUYHM Ð 6\QOLJW EHOLJJHQGH KMºUQHHMHQGRP Ð7¨W S§ PRWRUYHM Ð(IWHUWUDJWHW HUKYHUYVNYDUWHU

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ /(-( %DOGHUVEXHQ + +HGHKXVHQH 7HOHIRQ 6$*

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ 6$/* $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ 6$/* 5ºGRYUHYHM ./ 5ºGRYUH 7HOHIRQ 6$*

,VOHYGDOYHM 5ºGRYUH 7HOHIRQ 6$*

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ /(-( 3ULV $UHDO 3ULV SU Pt

NU Pt NU

0LGWDJHU $ 67 %UºQGE\ 7HOHIRQ 6$*

3ULV

$UHDO

3ULV SU Pt

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

5RVNLOGHYHM 7XQH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

UOLJ OHMH

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ /(-( /HMHP§O PHG ÙHNVLEHO LQGUHWQLQJ PXOLJKHG IRU DW WLOOHMH Pt NRQWRU Ð /RJLVWLVN YHOSODFHUHGH OHMHP§O L (UKYHUYVRPU§GH 3ULRUSDUNHQ Ð )OHNVLEHO LQGUHWQLQJ VRP NDQ WLOSDVVHV L IRUKROG WLO OHMHUV ºQVNHU 6RJQHYHM %UºQGE\ 7HOHIRQ 6$*

Ð *RG LQIUDVWUXNWXU L Q¨URPU§GHW KXUWLJ DGJDQJ WLO PRWRUYHM Ð +ºMORIWHGH ODJHUKDOOHU L SU¨VHQWDEOH RJ LQGE\GHQGH E\JQLQJHU $UHDO

UOLJ OHMH

UOLJ GULIW

'HWDLO 7,/ /(-( $OJDGH VW WY 5RVNLOGH 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ 6$/* $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

%DJ (OHIDQWHUQH .ºEHQKDYQ 9 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

'HWDLO 7,/ /(-( 6¨UGHOHV YHOEHOLJJHQGH RJ V\QOLJH EXWLNVORNDOHU Ð %HGVWH SODFHULQJ L J§JDGHQ Ð 6M¨OGHQW XGEXGW VWRUW EXWLNVORNDOH L SODQ Ð 0XOLJKHG IRU VWRU IDFDGH Ð *RGH SDUNHULQJVIRUKROG EDJYHG EXWLNNHQ Ð 6WRU NXQGHDNWLYLWHW DOOH GDJH S§ DOOH WLGHU DI §UHW

'HWDLO 7,/ /(-( %DJVY¨UG +RYHGJDGH $ %DJVY¨UG 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'HWDLO 7,/ /(-( 3RSSHOVW\NNHW $ % .ºEHQKDYQ 69 7HOHIRQ 6$*

$UHDO Pt UOLJ OHMH NU UOLJ GULIW NU

9¨UQHGDPVYHM .ºEHQKDYQ 9 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

'HWDLO 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

'HWDLO 7,/ 6$/* +\OGHJ§UGVYHM $ ./ &KDUORWWHQOXQG 7HOHIRQ 6$*

$OJDGH VW WK 5RVNLOGH 7HOHIRQ 6$*

OHNLVWHYHM 67 9DQOºVH 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

%ODQGHW HMHQGRP 7,/ 6$/* 3ULV NU $UHDO Pt UOLJ GULIW NU 3ULV SU Pt NU

,QGXVWULYHM $ % 6NLEE\ 7HOHIRQ 6$*

3ULV NU $UHDO Pt 3ULV SU Pt NU

%ROLJXGOHMQLQJVHMHQGRP 7,/ 6$/*

.RQWRU 7,/ /(-(

,QYHVWHULQJVHMHQGRP L 9HGE¨N

9HOEHOLJJHQGH NRQWRU PHG NRUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ

Ð )DQWDVWLVN EODQGLQJ DI EROLJ RJ HUKYHUYVDUHDOHU PHG VWRUW SRWHQWLDOH Ð $WWUDNWLY SODFHULQJ W¨W S§ UHVXQGbbÐ EROLJHU RJ HUKYHUYVHQKHGHU Ð (MHQGRPPHQ KDU HW XQLNW GHVLJQ RJ IUHPVW§U YHOKROGW RJ FKDUPHUHQGH

Ð EHQW NRQWRUPLOMº L VWXHSODQbbPHG NRQWRUHU PºGHORNDOHU L IRUVNHOOLJH VWºUUHOVHU Ð .RUW DIVWDQG WLO 0RWRUULQJ RJ +RYHGYHMHQ Ð *RGH SDUNHULQJVIRUKROG S§ HMHQGRPPHQ PHG JUDWLV SDUNHULQJ

9HGE¨N 6WDWLRQVYHM 9HGE¨N 7HOHIRQ 6$*

3ULV

$UHDO

$INDVW

3DXO %HUJVºHV 9HM *ORVWUXS 7HOHIRQ 6$*

%ROLJXGOHMQLQJVHMHQGRP 7,/ 6$/* +RYHGJDGHQ 0ºUNºY 7HOHIRQ 6$*

3ULV $UHDO $INDVW

$UHDO UOLJ OHMH

UOLJ GULIW

%ODQGHW HMHQGRP 7,/ 6$/* NU Pt

)\QVYHM .LUNH 6§E\ 7HOHIRQ 6$*

3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

(UKYHUYVJUXQG 7,/ /(-( (UKYHUYVDUHDO L 6NDQGLQDYLVN 7UDQVSRUW &HQWHU .ºJH XGOHMHV DI .ºJH .RPPXQH Ð 8GOHMHV VDPOHW HOOHU L PLQGUH GHORPU§GHU IUD bbb Pt HIWHU QÜPHUH DIWDOH Ð 6ÜGHOHV VWUDWHJLVN RJ IUHPWLGVVLNUHW SODFHULQJ bbbQÜ HW DWWUDNWLYW WUDQVSRUWQHWYÜN Ð +YRU PRWRUYHMHQH ( ( RJ ( PºGHV «W bbbDI 'DQPDUNV VWºUVWH WUDØNNU\GV

/DJHU 3URGXNWLRQ 7,/ 6$/* 5LQJEDNNHQ 6WHQOºVH 7HOHIRQ 6$*

3ULV $UHDO $INDVW

NU Pt

%UDJHVYHM .ºJH 7HOHIRQ 6$*

%ODQGHW HMHQGRP 7,/ /(-( $UHDO

UOLJ OHMH

.LUVWLQHKºM .DVWUXS 7HOHIRQ 6$*

Pt NRQWRU Pt ODJHU L N¨OGHU

.RQWRU 7,/ /(-( %HOLJJHQGH OLJH YHG PRWRUYHMVWLONºUVHO

1\LVWDQGVDW GRPLFLOHMHQGRP Ð &D SDUNHULQJVSODGVHU HU LQGHKROGW L OHMHQ

%\JQLQJHQ HU RSIºUW L RJ KDU HQHUJLP¨UNQLQJ %

Ð 9HQWLODWLRQVDQO¨J PHG NºO

/HMHP§OHW HU Q\LVWDQGVDW PHG ÙRWWH ROLHUHGH WU¨JXOYH L NRQWRUDUHDOHUQH

Ð %HOLJJHQKHG OLJH YHG PRWRUYHMVWLONºUVHO

NRQWRUVHNWLRQHU GHU HU LQGUHWWHW PHG VWRUUXPVNRQWRUHU NRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU

Ð 5HJXO¨UW ODJHU L N¨OGHU PHG UDPSHWLONºUVHO

L YDULHUHQGH VWºUUHOVHU NDQWLQH RJ WRLOHWWHU PHG EDG .RQWRUORNDOHUQH KDU NºO GHU HU

Ð (OHYDWRU

HOHYDWRU IUD N¨OGHU WLO VDO VDPW NDWHJRUL ( NDEOLQJ

7HPSRYHM %DOOHUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

Pt Q\LVWDQGVDWWH NRQWRUHU NDQ VNU¨GGHUV\V WLO ØUPDHW Ð VDOV OHMHP§O È JLYHU JRGW GDJVO\V Ð .DQWLQH PHG PXOLJKHG IRU IURNRVWRUGQLQJ Ð 9HQWLODWLRQ RJ ORNDO DLUFRQGLWLRQ

.RQWRU 7,/ /(-(

.RQWRU 7,/ /(-( 6NDJHQVJDGH 7DDVWUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO

%UHJQHUºGYHM $ %LUNHUºG 7HOHIRQ 6$*

UOLJ OHMH

UOLJ GULIW

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

7HPSRYHM %DOOHUXS 7HOHIRQ 6$*

,QGXVWULSDUNHQ $ %DOOHUXS 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

*RWKHUVJDGH 79 .ºEHQKDYQ . 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

9HOEHOLJJHQGH NRQWRUOHMHP§O L V¨UNODVVH XGOHMHV Ð )DQWDVWLVN XGVLJW RYHU E\HQ Ð .RQWRUOHMHP§O L V¨UGHOHV JRG VWDQGDUG Ð ,VWDQGVDWWH NRQWRUHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVHU Ð 5XPPHOLJ IRUGHOLQJVJDQJ VRP IRUELQGHU DOOH bbbNRQWRUHU RJ PºGHORNDOHU Ð /RNDOHUQH IUHPVW§U NODU WLO LQGÙ\WQLQJ Ð 0XOLJKHG IRU RS WLO SDUNHULQJVSODGVHU

.RQWRU 7,/ /(-( *ODGVD[HYHM 6ºERUJ 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH

.RQWRU 7,/ /(-( 0RGHUQH NRQWRUOHMHP§O PHG WDJWHUUDVVH RJ HQ IDQWDVWLVN XGVLJW Ð ,PSRQHUHQGH NRQWRUOHMHP§O S§ Pt KHUXGRYHU bbbbWDJWHUUDVVH S§ Pt Ð NRQWRUORNDOHU DI YDULHUHQGH VWºUUHOVHU LQNO bbbbHW UXPPHOLJW VWRUUXPVNRQWRU Ð 2YHUWDJHV RPIDWWHQGH UHQRYHUHW RJ RSJUDGHUHW Ð 1HP DGJDQJ WLO RIIHQWOLJ WUDQVSRUW 2UGUXSYHM &KDUORWWHQOXQG 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

%DOGHUVEXHQ ' 79 +HGHKXVHQH 7HOHIRQ 6$*

.RQWRU 7,/ /(-( $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

0\QVWHUVYHM )UHGHULNVEHUJ & 7HOHIRQ 6$*

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

INVEST

ANDERSEN ERHVERV ANDERSEN ERHVERV

BALDERSHØJ 24A, 2635 ISHØJ ◆ Velbeliggende investeringsejendom beliggende i Ishøj tæt på motorvejen. ◆ Flerbrugerejendom med fuld udlejning til 5 forskellige lejere. ◆ Fordeling mellem kontor og lager er anslået til 50/50, lageret har en loftshøjde på ca. 6 meter.

◆

◆ Ejerforeningen består af 7 ejerlejligheder. Ejerforeningen er veldrevet med god økonomi samt velvedligeholdte bygninger. ◆ Lagerlejerne har ikke uopsigelighed, hvorfor det er muligt for en køber, at opsige lejer og selv benytte en del af ejendommen.

FULDT UDLEJET FLERBRUGEREJENDOM VÆRKSTED/LAGER OG KONTOR Kontantpris: Afkast:

Etageareal: 872 m²

Beliggenhed: 2635 Ishøj

LEJE

8.000.000 kr. 6,7%

KRONDALVEJ 8, 2610 RØDOVRE ◆

Lyst kontorlejemål beliggende i Rødovres erhvervsområde.

◆

Tæt på motorvejsnettet.

◆

Ugeneret beliggenhed på 1. sal.

◆

Ejet køkken og WC/bad.

◆

Velegnet til den mindre eller nyopstartede virksomhed.

◆

Kort afstand til offentlig transport.

◆

Mulighed for hurtig indflytning.

KONTORLEJEMÅL I RØDOVRES ERHVERVSKVARTER Etageareal: 225 m²

Beliggenhed: 2610 Rødovre

Årlig leje:

LEJE

LAGER, PRODUKTION & KONTOR Beliggenhed: 3200 Helsinge

Lagerareal: 2.756 m²

Etageareal: 3.624 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

135.000 kr.

SKOVGÅRDSVEJ 27, 3200 HELSINGE ◆

Lejemålet består af 2.756 kvm lager, 868 kvm kontor

◆

Ejendommen har nem adgang til hovedveje ind og ud af Helsinge og har en stor synlighed fra vejen.

◆

Ejendommen har et grundareal på over 30.000 kvm, hvilket giver mulighed for også at leje udendørs oplagsplads.

◆

Der er 3 porte der hører til lejemålet, og lastbiler og varevogne kan uden problemer komme til.

◆

Ejendommen har stor strømkapacitet.

◆

Lageret har en loftshøjde på næsten 6 meter mellem spær og 5,3 under spær.

Årlig leje:

1.812.000 kr.

LEJE

ANDERSEN ERHVERV

◆

VÆRKSTED/LAGER OG KONTOR Etageareal: 522 m²

Beliggenhed: 2610 Rødovre

◆

Ejendom med god beliggenhed tæt på motorvejsnettet, Islevdalvej og offentlig transport.

◆

Der er portadgang til lejemålet.

◆

Kontordelen er moderniseret og fremstår præsentabelt.

◆

Der er gode parkeringsmuligheder på ejendommen.

◆

Lejemålet er tidligere benyttet af tømrer/ snedkervirksomhed.

◆

I ejendommen findes flere andre håndværksvirksomheder.

◆

I arealet på 522 m2 indgår et overdækket areal på 100 m2 som ikke er opvarmet.

330.400 kr.

Årlig leje:

INVEST

KONTOR - OG LAGEREJENDOM I LYNGE Beliggenhed: 3540 Lynge

BRANDSTRUPVEJ 10, 2610 RØDOVRE

SMEDEVANGEN 5, 3540 LYNGE ◆

Ejendommen er beliggende i Lynges ældste erhvervsområde hvor mange veldrevne virksomheder har adresse.

◆

Stort belagt areal på matriklen og porte adgang med på- og aflæsningsmuligheder.

◆

Ejendommen har en god fordeling mellem kontor og lager og består af ca. 332 kvm kontor og 1.358 kvm lager heraf er ca. 500 kvm lager med k�l, mens ca. 680 kvm er h�jloftet.

◆

Matrikelarealet er 4.205 kvm.

◆

Ejendommen er udlejet til BROGAARDEN ApS, som har boet på adressen siden 2008.Virksomheden er en f�rende forhandler af foder til heste.

Kontantpris: Afkast:

Etageareal: ca. 1.690 m²

SALG

15.000.000 kr. 6,75%

DAGELØKKEVEJ 40, 3050 HUMLEBÆK ◆ Sjældent udbudt brugerejendom på stor og synlig hj�rnegrund ved Humlebæk Strandvej. ◆ Hovedejendommen er en flot og velholdt stråtækt bygning opf�rt i 1852 og til-/ombygget i 1970. ◆ I stueetagen er der et antal kontorer og depotrum, to badeværelser, k�kken, og udgang til haven med to terrasser. ◆ Boliganneks på 59 m2 opf�rt i 2017. ◆ Ejendommen kan muligvis konverteres til boliganvendelse, afhængig af myndighedsgodkendelse, og under iagttagelse af servitut vedr. annekset.

UNIK ERHVERVSEJENDOM MED BOLIG Beliggenhed: 3050 Humlebæk

Etageareal: 318 m² Erhverv + 59 m² bolig

Grundareal: 1.658 m²

Andersen Erhverv A/S, Skovlytoften 9A, 2840 Holte Tlf. 70 20 28 12 info@andersen-erhverv.dk, www.andersen-erhverv.dk

◆ Hovedbygningen har energimærke C.

Kontantpris:

8.500.000 kr.

.21725 7,/ /(-(

6QDUHJDGH $ VDO .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 6NºQW PRPVIULW NRQWRUOHMHP§O ͼ 'HMOLJ EHOLJJHQKHG L .EK . ͼ ,QGHKROGHU JRGH NRQWRUHU ͼ 2YHUWDJHV S¨QW LVWDQGVDW

.21725 7,/ /(-(

.21725 7,/ 6$/*

%URO¨JJHUVWU¨GH VDO .ºEHQKDYQ .

1LHOV (EEHVHQV 9HM NOG WY )UHGHULNVEHUJ &

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ .ODVVLVN NºEHQKDYQHUNRQWRU PHG πHUH UXP ͼ )ORW VLOGHEHQVSDUNHW L HJ ͼ )UHGHW HMHQGRP PHG JRG EHOLJJHQKHG ͼ +\JJHOLJW J§UGPLOMº PHG ERUGH RJ E¨QNH

$UHDO 3ULV )¨OOHVXGJLIWHU 6DJV QU

Pt NU NU

ͼ 1\LVWDQGVDW RJ LQGE\GHQGH ͼ 7R UXP PHG YLQGXHU PRG JDGHQ ͼ %DJORNDOH PHG DGJDQJ WLO WRLOHW RJ NºNNHQ ͼ &HQWUDO EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ &

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

6WUDQGYHMHQ WK +HOOHUXS

.DPLOOHKXVHW 5ºGRYUH

'(7$,/ 7,/ /(-(

7DJHQVYHM VW WK .ºEHQKDYQ 19

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

UOLJ GULIW 6DJV QU

ͼ ,QGE\GHQGH NRQWRU L KHUVNDEHOLJ VWLO ͼ &HQWUDOW SODFHUHW L +HOOHUXS ͼ 2YHUWDJHV Q\LVWDQGVDW ͼ 0XOLJKHG IRU DW WLOOHMH SDUNHULQJ

ͼ 0DQJH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ 2YHUWDJHV VRP ͹ZKLWH ER[ͷ ͼ (Q GHO DI GHW VSLUUHQGH Q\H RPU§GH ͹*DUWQHUE\HQͷ ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

ͼ 0RPVIULW HUKYHUYVOHMHP§O S§ Pt ͼ *RG HNVSRQHULQJ ͼ )OHUH DQYHQGHOVHVPXOLJKHGHU ͼ )ORW LVWDQGVDW

.21725 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

.ºEPDJHUJDGH WK VDO .ºEHQKDYQ .

*DPPHO .ºJH /DQGHYHM / 9DOE\

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV VW .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 9HG 6WUºJHW L PDUNDQW HMHQGRP ͼ .XQ PLQXWWHUV JDQJ WLO .RQJHQV 1\WRUY 0HWURVWDWLRQ ͼ /HMHP§OHW HU L HWDJHU RJ VDO PHG LQWHUQ WUDSSH ͼ 2YHUWDJHV PHG Q\EHKDQGOHGH WU¨JXOYH VDPW Q\PDOHW

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

$UHDO UOLJ OHMH UOLJ GULIW

Pt NU NU

6DJV QU

ͼ %XWLN PHG JRG IDFDGH ͼ .DQ DQYHQGHV WLO πHUH IRUP§O ͼ 6WRUW RJ KºMORIWHW VDOJVDUHDO ͼ 2PU§GH PHG PDQJH PHQQHVNHU

ͼ &KDUPHUHQGH NRQWRUOHMHP§O L IUHGHW HMHQGRP ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG YHG .JV +DYH ͼ 3¨QH RJ Q\GHOLJH UXP ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU Q¨U OHMHP§OHW

'(7$,/ 7,/ /(-(

9HVWHU 9ROGJDGH VW WK .ºEHQKDYQ 9 $UHDO

1MDOVJDGH .ºEHQKDYQ 6 Pt

$UHDO

.21725 7,/ /(-(

JDGH NOG WK .ºEHQKDYQ 1 $UHDO

UOLJ OHMH

NU SU Pt

UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ 7¨W S§ 0HWUR YHG 5§GKXVSODGVHQ ͼ *RG HNVSRQHULQJ S§ WUDοNHUHW VWU¨NQLQJ ͼ 6WRU IDFDGH PHG JRGW O\VLQGIDOG ͼ 2YHU PHWHU WLO ORIWHW

ͼ KºMORIWHGH OHMHP§O WLO XGOHMQLQJ ͼ /HMHP§OHQH XGJºU KKY Pt Pt RJ Pt ͼ $OOH KDU VWRUH YLQGXHVSDUWLHU XG PRG 1MDOVJDGH ͼ 2YHUWDJHV VRP ZKLWH ER[ PHG LQGUHWWHGH WRLOHWWHU

ͼ 9HG NU\GVHW PHOOHP -DJWYHM RJ )DONRQHU $OO« ͼ .DQ EHQ\WWHV WLO πHUH IRUP§O ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ 5XPPHQH O\VH RJ LPºGHNRPPHQGH

352' . ..(1 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-(

.21725 7,/ /(-(

*HRUJ %UDQGHV 3ODGV NOG .ºEHQKDYQ .

$PDJHUEURJDGH VW WY .ºEHQKDYQ 6

.RPSDJQLVWU¨GH VDO .ºEHQKDYQ .

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

UOLJ GULIW 6DJV QU

6DJV QU

ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG .RQJHQV +DYH 6ºHUQH PY ͼ 9HOLQGUHWWHW SURGXNWLRQVNºNNHQ L KMºUQHHMHQGRP ͼ /HMHP§OHW OLJJHU L HQ N¨OGHU PHG JRG ORIWVKºMGH ͼ 0XOLJW DW WLOOHMH SDUNHULQJVSODGV HU W¨W YHG OHMHP§OHW

ͼ /\VH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU ͼ &HQWUDOW S§ $PDJHUEURJDGH ͼ 0DQJH VS¨QGHQGH RJ HWDEOHUHGH QDERHU ͼ +XUWLJ RYHUWDJHOVH PXOLJ

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ &KDUPHUHQGH OHMHP§O L .RPSDJQLVWU¨GH ͼ /HMHP§OHW LQGHKROGHU NRQWRUHU PºGHORNDOHU ͼ 'HU HU DGJDQJ WLO I¨OOHV WDJWHUUDVVH ͼ /HMHP§OHW RYHUWDJHV Q\PDOHW

'(7$,/ 7,/ /(-(

9DOE\ /DQJJDGH VW WY 9DOE\ $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ 6M¨OGHQW XGEXGW EXWLN ͼ 6XYHU¨Q EHOLJJHQKHG L KMHUWHW DI 9DOE\ ͼ 6NºQ ODQJ IDFDGH PHG VWRUH YLQGXHVSDUWLHU ͼ ,QGHKROGHU VWRUW RJ EUXJEDUW VDOJVORNDOH '(7$,/ 7,/ /(-(

'(7$,/ 7,/ /(-( '(7$,/ 7,/ )5(0/(-(

5XWHQ $ . %UºQVKºM

5ºGRYUH 3RUW 5ºGRYUH

Pt GHWDLO FDI« Ð 7LQJEMHUJ Ð 1\RSIºUW /HMHP§OHQH RYHUWDJHV DOOH KHOW Q\LVWDQGVDWWH PHG S¨QH NOLQNHU I¨UGLJLQGUHWWHW WRLOHW QHGK¨QJW ORIW P Y . S§ Pt GHU OLJJHU S§ KMºUQHW QHG PRG NLUNHQ NDQ DQYHQGHV WLO YDUP PDG GD GHU KHU HU VºUJHW IRU XGVXJQLQJ WLO RYHU WDJ VDPW IHGWXGVNLOOHU 'HU HU OLJHOHGHV PXOLJKHG IRU XGHVHUYHULQJ V§ GHQQH HQKHG HU RSODJW WLO DW ODYH GHW ORNDOH VSLVHVWHG FDI« 'H WR OHMHP§O S§ Pt RJ Pt NDQ DQYHQGHV WLO DOP GHWDLO NOLQLN VKRZURRP HOOHU OLJQ UOLJ OHMH IUD NU S D

$UHDO UOLJ OHMH IUD

Pt NU

'ULIWVXGJLIWHU SD NU SU Pt 6DJV QU

,19(67(5,1* 7,/ 6$/*

5ROIVYHM NOG )UHGHULNVEHUJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ Pt IUHPOHMHP§O ͼ /LJH YHG $PDJHUEURJDGH ͼ *RGH XGVWLOOLQJVPXOLJKHGHU ͼ ,QGE\GHQGH RJ UHJXO¨UH ORNDOHU

Pt NU

6DJV QU

ͼ ,QYHVWHULQJ OHMHU HU HQ VSHFLDOEXWLN ͼ 6XSHU KMºUQHEHOLJJHQKHG S§ )DONRQHU $OOH ͼ *RGW VWDUWDINDVW S§ ͼ <GHUVW DWWUDNWLYW KDQGHOVVWUºJ

.21725 7,/ /(-(

Pt NU NU

ͼ 6NºQW NRQWRUOHMHP§O S§ VDO ͼ <GHUVW YHOKROGW HMHQGRP ͼ %HVW§U DI GHMOLJW VWRUUXPVNRQWRU PP ͼ *DPPHOW SDNKXV PHG FKDUPH RJ VM¨O

0DULHQGDOVYHM $ VW )UHGHULNVEHUJ

.21725 7,/ /(-(

9DONHQGRUIVJDGH VW WY WY .ºEHQKDYQ . $UHDO UOLJ OHMH

Pt NU SU Pt

6DJV QU

ͼ 7R VNºQQH NRQWRUOHMHP§O S§ KKY Pt ͼ %HOLJJHQGH L KMHUWHW DI FLW\ ͼ ,QGHKROGHU WR JRGH UXP RJ HW WRLOHW ͼ %OLYHU LVWDQGVDW YHG Q\ XGOHMQLQJ

'(7$,/ 7,/ /(-(

VWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ Pt

$UHDO

9HVWHUEURJDGH VW .ºEHQKDYQ 9 Pt

$UHDO

UOLJ OHMH

6DJV QU

ͼ /\VW RJ UHJXO¨UW EXWLNVORNDOH ͼ %HOLJJHQGH L FKDUPHUHQGH IUHGHW HMHQGRP ͼ 7¨W S§ RIIHQWOLJ WUDQVSRUW ͼ ,QNO JRG RJ WºU N¨OGHU

'(7$,/ 7,/ /(-(

6DJV QU

Pt NU

.21725 7,/ /(-(

UOLJ OHMH UOLJ GULIW 6DJV QU

Pt NU SU Pt

$UHDO UOLJ OHMH

ͼ .RQWRU L K§QGY¨UNHUE\HQ 9DOE\ ͼ 0XOLJKHG IRU DW OHMH HOOHU VDPOHW Pt ͼ .RQWRU L ͷ1HZ <RUNHU VWLO͸ ͼ 7¨W S§ LQGIDOGVYHMH RJ PRWRUYHMHQ

.Y¨VWKXVJDGH & VDO .ºEHQKDYQ .

%OLY QDER WLO 1RUPDO 63$5 VXSHUPDUNHG /DJNDJHKXVHW RJ DQGUH VS¨QGHQGH EXWLNNHU %XWLN OLJH YHG 5ºGRYUH 6WDWLRQ PHG EROLJHU L NRPSOHNVHW È JHQER WLO 5ºGRYUH *\PQDVLXP 2YHUWDJHV VRP ÊJUH\ER[Ë PHG I¨UGLJLQGUHWWHW WRLOHW RJ WKHNºNNHQ RJ JODW EHWRQJXOY /HMHU PDOHU RJ O¨JJHU JXOY P Y 0XOLJKHG IRU DW OHMH EXWLNNHU L 5ºGRYUH 3RUW IUD Pt RS WLO FD Pt VDPW OHMH O¨NNHUW NRQWRU S§ Pt EHOLJJHQGH KHQ RYHU 7§UQYHM

$UHDO UOLJ OHMH

9¨UNVWHGYHM VDO 9DOE\

$UHDO 3ULV $INDVW

$UHDO

È Pt GHWDLO Ð 5ºGRYUH 6WDWLRQ

6YHUULJVJDGH VW .ºEHQKDYQ 6

ͼ 6NºQ RJ JRG EHOLJJHQKHG S§ 9HVWHUEURJDGH ͼ VWRUH RJ JRGH XGVWLOOLQJVYLQGXHU ͼ 6WRUW RJ UHHOW VDOJVORNDOH ͼ +ºMW WLO ORIWHW SODQNHJXOYH RJ VPXNW ORIW

'(7$,/ 7,/ /(-(

5RVHQºUQV $OO« VW .ºEHQKDYQ 9

)DONRQHU $OOH VW )UHGHULNVEHUJ

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

$UHDO UOLJ OHMH

Pt NU

6DJV QU

ͼ $WWUDNWLY EHOLJJHQKHG S§ )UHGHULNVEHUJ ͼ +MºUQHEXWLN PHG EUHG IDFDGH ͼ OHMHP§O VO§HW VDPPHQ PDQ NDQ GULYH NRQFHSWHU ͼ *RGH RJ UHHOOH NYP

ͼ 'HMOLJ KºMORIWHW EXWLNVORNDOH ͼ %HOLJJHQGH OLJH YHG )RUXP RJ 6ºHUQH ͼ *RG UHHO N¨OGHU S§ Pt ͼ 6WRUH YLQGXHVSDUWLHU

ͼ 3¨Q LVWDQGVDW EXWLN PLGW S§ )DONRQHU $OOH ͼ 6NºQ EHOLJJHQKHG PHG PHJHW OLY ͼ 6WRUW IDFDGHSDUWL VRP JLYHU JRGW O\VLQGIDOG ͼ .DQ DQYHQGHV WLO GHWDLO HOOHU NROG PDG

LEJE

FAKTA Rosenborggade 15, 2. sal 1130 København K Leje kr. 1.950 pr. m² ekskl. drift og forbrug Ejendommen er fredet, hvorfor der ikke er krav om energimærke Nørreport St. (metro, S-tog og regionaltog)

200 m

Q-Park Kongens Have Q-Park Nørreport

500 m

HIGHLIGHTS

LEJEMÅL PÅ 760 M²

SMUKT KONTOR I ROSENBORG-ANNEKSET

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

50 m

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

• Lejemål på 760 m² • Elevator fra gadeplan • God loftshøjde • Sildebensparket, fyldingsdøre, franske altaner og store vinduespartier • Skøn beliggenhed ved Kongens Have

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

LEJE INDFLYTNING FRA JULI 2024

ATTRAKTIV FLERBRUGEREJENDOM

Ejendommen fremstår i dag helt rå og renoveres fra A-Z med bl.a. nye gulve, lofter, belysning, installationer, toiletter og tekøkkener. Kvaliteten er høj og stilen bliver gennemført med varme materialer og nuancer.

HIGHLIGHTS • Lejemål fra 958 m² - 12.459 m² • Op til ca. 750 arbejdspladser • Fantastiske fællesfaciliteter • Køl og ventilation • Sprinklet ejendom • 145 parkeringspladser i kælderen • Energimærke løftes til A2010 • Grøn profil med bl.a. solceller

FAKTA Holmbladsgade 139, 2300 København S Leje fra kr. 1.350 pr. m2 ekskl. drift og forbrug Lergravsparken St. Kongens Nytorv

OLIVER HANSEN +45 22 27 66 00 oha@cw-red.dk

ANDERS KROGH +45 25 15 80 02 ak@cw-red.dk

BJARNE EILERTSEN +45 60 16 84 56 be@cw-red.dk

900 m 3 km (cykel)

Motorvej E20

5,7 km

Københavns Lufthavn

5,8 km

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

ANNONCETILLÆG OG SPONSORERET INDHOLD

EJENDOMME

PRISUDDELING HÆDREDE VIRKSOMHEDER FOR

EKSTRAORDINÆRE BIDRAG TIL EJENDOMSBRANCHEN Priserne blev uddelt på ejendomsbranchens topmøde tirsdag. AP Pension blev belønnet for at kigge ud over de største byer og løb med hovedpræmien. Home.Earth og Tetris modtog priser for henholdsvis nytænkning og bæredygtighed i ejendomsudvikling.

il EjendomDanmarks topmøde EJENDOM2023 tirsdag modtog AP Pension prisen som ’Årets Ejendomsvirksomhed’. ”AP Pension har markeret sig som en aktør, der ikke blot har fokus rettet mod de største danske byer, men som også har blik for provinsen og tør tænke udover de gængse bygrænser samtidig med, at virksomheden har arbejdet med en klar bæredygtighedsprofil. Selskabet har for nyligt i København igangsat et stort kontorbyggeri i trækonstruktion,” lød motivationen. Home.Earth vandt ’Årets Mest Nytænkende Virksomhed’, mens Tetriis vandt ’Årets Bæredygtighedspris’. I indstillingen fra juryen af Home.Earth lød begrundelsen bl.a., at selskabet ændrer den klassiske måde at udvikle og investere i ejendomme på: “Med etableringen af en fond, sikres det at måden, Home. Earth skalerer og udvikler boliger på, fortsætter med at følge virksomhedens formål om at lede branchen i en

mere bæredygtig og socialt ansvarlig retning – med fokus på gevinst på de tre bundlinjer: people, planet and profit.” Tetriis, der udvikler, bygger, og drifter de landsdækkende seniorboligfællesskaber Agorahaverne, er blevet tildelt Årets Bæredygtighedspris. Om dette koncept lød det bl.a.: “Her har virksomheden haft fokus på at reducere byggeriets samlede energi- og ressourcebehov både i forhold til drift og anlæg, men i høj grad også i forhold til de byggematerialer, der anvendes, som f.eks. træ. Derudover er målet også at etablere livsbekræftende fællesskaber og at styrke det gode naboskab, imens der samtidig er fokus på den miljømæssige bæredygtighed.” Juryen bestod af Michael Nielsen, formand (Danica Ejendomme), Mia Manghezi (PensionDanmark Ejendomme, Katja Paludan (Husen Advokater), Michael Byrgesen Hansen (Heimstaden) og Tor Sinding (Sinding & Co.).

EWALDSGADE 7-9

Foto: Jeppe Carlsen

EWALDSGADE 7-9

FORUM ST.

Flot renoveret historisk ejendom beliggende ved Søerne i København VESTERPORT ST.

1.671 m² inkl. tagterrasse

NOI på 4,5 mio. kr.

Cushman & Wakefield | RED har fornøjelsen af at udbyde denne unikke og delvist fredede ejendom.

Lang restaurantaftale

Ewaldsgade 7-9 består af efterspurgte kontorlokaler og restaurant på lang lejekontrakt.

Flerbrugerkontor med automatiseret drift

Operatøren bag restaurantlejeren er under udvikling med et nyt eksklusivt koncept, som sammen med den nyopførte tagterrasse, vil sikre yderligere fornemmelse af kvalitet og historie. For yderligere information og adgang til salgsmateriale kontakt: Kim Søberg Petersen ksp@cw-red.dk +45 21 83 16 21

AMALIEGADE 3, 5. SAL | 1256 KØBENHAVN K +45 33 13 13 99 | RED@RED.DK | RED.DK

Lior Koren lk@cw-red.dk +45 27 11 05 08