Annoncetillæg 27. marts 2019

DigitalT topmøde Side 8

internet of things Side 18

2019

it-sikkerhed ER EVIGT AKTUEL Side 23

årets digitale omstillingspris

VIL DU LEDE DEN DIGITALE UDVIKLING?

Side 4

erhvervsministeren om det digitale topmøde

Med en Master i it-ledelse bliver du i stand til at tage beslutninger på højt strategisk niveau og udnytte de digitale muligheder i forhold til forretningen. Læs mere på itu.dk/master

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Marianne Horstmann, Vice President TDC & Head of NetDesign

Er din virksomhed rustet til kampen mod hackerne? Hver dag rammer mere end 40.000 cyberangreb Danmark, og igennem de seneste år har vi set en række omfattende angreb på danske virksomheder med store økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder. Sammenlagt koster det virksomhederne og samfundet et trecifret milliardbeløb hvert år – og oveni i det økonomiske tab kommer problemer med omdømmet og nedsat konkurrenceevne, der kan forfølge de angrebne virksomheder mange år ud i fremtiden.

investering i it-sikkerhed betaler sig

I takt med at trusselsbilledet er blevet mere komplekst, og de cyberkriminelle er blevet dygtigere til at udvikle metoder, som betyder, at angrebene nu forsager langt mere skade end tidligere, er it-sikkerhed noget de danske virksomheder og organisationer for alvor er begyndt at bekymre sig om. Det betyder, at flere nu investerer i it-sikkerhed for at forebygge cyberkriminalitet. Og ved man, hvilke systemer man skal investere i, er det fornuftigt – det er simpelthen for dyrt at lade være. NetDesign tilbyder kunderne ”Peace of Mind” Hos NetDesign, der er en del af TDC Erhverv, er man eksperter i it-sikkerhed og i at tilbyde kunderne ”Peace of Mind”. Det sker ved at overtage ansvaret for driften og vedligeholdelsen af kundernes sikkerhedssystemer, så de ikke behøver

at bekymre sig om it-sikkerheden, men får tryghed og ro til at koncentrere sig om at udvikle deres kerneforretning. Udviklingen kræver, at man er up to date NetDesigns sikkerhedseksperter følger udviklingen på sikkerhedsområdet meget tæt, for de cyberkriminelle udfordrer hele tiden virksomhedernes sikkerhedssystemer og forsøger konstant at finde nye veje ind i de dele af netværket, hvor de kan forvolde mest skade eller udøve økonomisk kriminalitet. Det øger presset på virksomhedernes it-sikkerhedsberedskab, som konstant skal være opdateret, for at det er robust nok til at modstå de aktuelle trusler. Det gælder både i forhold til hardware- og softwareområdet og for de interne og eksterne netværksforbindelser. Ifølge Marianne Horstmann, som er Se-

nior Vice President TDC & Head of NetDesign, vælger mange virksomheder at outsource disse funktioner, fordi det kræver løbende uddannelse af medarbejderne, samt stor teknologisk indsigt og udvikling at være up to date. -Digitaliseringen påvirker alle brancher. Tendensen er, at alt bliver koblet tættere sammen og tilgængeligheden øges. Når styringsværktøjerne optimeres, og samarbejdsværktøjerne virker bedre, giver det medarbejderne mulighed for at arbejde langt mere fleksibelt og effektivt; men samtidig udfordrer det virksomhederne, som bliver nødt til at sørge for, at deres udstyr og deres it-systemer er sikret og up to date. Det duer ikke længere at have gammel infrastruktur, som ikke er forsvarligt beskyttet mod cyberangreb. Risikoen er simpelthen for stor. Mange virksomheder vælger derfor klogt nok at outsource sikkerhedsområdet til eksper-

ter og købe sig til tjenester som drift og vedligehold, forklarer Marianne Horstmann. Outsourcing er vejen frem Når virksomhederne vælger at outsource it-sikkerhedsområdet til NetDesign, betyder det helt konkret, at de får ”Peace of Mind”. De behøver ikke at anskaffe interne ressourcer til drift og vedligeholdelse af deres sikkerheds-, netværksog kommunikationsplatforme. Det ansvar overtager NetDesigns eksperter, og samtidig hjælper de med at føre alle virksomhedernes forretningskritiske data sikkert op i skyen. En sikkerhedsanalyse kan afsløre sårbarhederne NetDesign tilbyder en række forskellige løsninger til deres kunder. En af løsningerne på sikkerhedsområdet er Firewall as a Service, som

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

drives, vedligeholdes og opdateres ved hjælp af en centralt placeret firewall i NetDesigns eget driftscenter. Kunderne kan så løbende tilpasse deres behov for båndbredde. Fordi løsningen er skalerbar, fleksibel og fremtidssikker, er den interessant for mange forskellige typer virksomheder og organisationer. Ny teknologi udfordrer it-sikkerheden Som noget nyt er 5G teknologien også for alvor på vej ind i Danmark. TDC har netop offentliggjort, at man forventer at kunne tilbyde kunderne landsdækkende 5G bredbåndsnet i slutningen af 2020. Selvom selve teknologien ifølge Thomas Bo Birch, som er Product Manager for it-sikkerhed hos NetDesign, ikke i sig selv tilføjer helt nye trusler, så udgør de mange nye komponenter og brugere alligevel potentielle trusler. -Flere enheder og større afhængighed af mobilnetværket medfører altid en øget sikkerhedsrisiko, som smitter af på vores kunder. Derfor har vi udviklet en Advisory Service, som er en 360° sikkerhedsanalyse, der helt nøjagtigt afdækker, hvor effektivt virksomhedernes it-sikkerhedsberedskab fungerer i forhold til det aktuelle trusselsbillede, de står overfor. Sikkerhedsanalysen tester, hvor sårbarhederne er, og på den baggrund kan vi komme med en uvildig anbefaling til, hvordan virksomhederne bedst og mest økonomisk kan forbedre deres samlede it-sikkerhed, fortæller Thomas Bo Birch. Brugerne skal uddannes bedre Næsten uanset hvor avancerede teknologiske løsninger, der er til rådighed i dag, så handler sikkerhed stadigvæk ofte om brugeradfærd. Det er nødvendigt, at brugerne er oplyste om de risici, der findes, og at de udviser den nødvendige

digitale omtanke, både når de er på arbejde – og når de holder fri. De fleste indtrængninger sker nemlig stadig ved, at brugerne er uforsigtige eller klikker på et link, som indeholder malware. -Som Managed Service Provider er vi i løbende dialog med kunderne om sikkerheden i deres løsninger. Det er virksomhedernes ansvar at skabe sikkerhed – og det starter med brugerne. Det kan virke stort og uoverskueligt, derfor er det nødvendigt at have eksperter til at foretage sårbarhedsscanninger, rådgive, planlægge og implementere sikkerhedsløsninger i overensstemmelse med de forretningsmæssige prioriteringer, forklarer Marianne Horstmann. Et godt beredskab begrænser skadens omfang Både Thomas Bo Birch og Marianne Horstmann fremhæver desuden behovet for et beredskab, som kan træde til, hvis virksomheden bliver ramt af et cyberangreb. I en sådan situation bliver kommunikationsdelen uhyre vigtig. Derfor bør alle virksomheder have en plan for, hvordan man kommunikerer til kunder og medarbejdere i tilfælde af cyberangreb – og hvordan man minimerer risikoen for et altomfattende nedbrud. -Det er klart, at under eller lige efter et cyberangreb bliver kommunikationen lidt mindre troværdig, og her gælder det om at have en professionel kommunikationsplan. Desuden er det vigtigt at kunne dele netværket op i zoner, så det ikke er hele virksomheden, der bliver ramt, siger Marianne Horstmann og hun suppleres af Thomas Bo Birch: -Det er væsentligt at tænke i Acces Management og for eksempel adgangen til passwords for at sikre, at så få personer som muligt har administrationsrettigheder. Det gælder om at

forsøge at have digitalt låste døre mellem afdelingerne, så hvis der går ild et sted, så breder den sig ikke til de øvrige afdelinger. Netværkssegmenteringen er et stærkt værktøj i den forbindelse, og her går vi som leverandør ind og hjælper med at afklare, hvilke afdelinger der skal dele data, fortæller Thomas Bo Birch. Sikkerhedsløsningen skal tilpasses virksomheden og den nye virkelighed Ofte er det større virksomheder, der har gavn af NetDesigns løsninger, men der findes også skalerbare og forbrugsbaserede løsninger, som egner sig til mindre og mellemstore virksomheder. Det gælder for eksempel det skybaserede kontaktcenter, PureCloud, som indeholder både telefoni, chat- og e-mailfunktioner. Også her er der tænkt på, hvordan man beskytter den infrastruktur, der ligger uden for den traditionelle firewall. -Når nu Cloud er kommet for at blive, er der ingen tvivl om, at den ”interne” infrastruktur inden for firewallen, som vi tidligere værnede om, på mange måder er væk. Derfor skal vi gennemtænke og udvikle sikkerhed, så den tilpasses den nye virkelighed. Fokus på trusler, forretningsmæssige risici, øget indblik i status og hurtigere reaktionstider, er meget vigtigere, end hvor meget eller hvor dyr sikkerhedsteknologi der købes. Det vigtigste er, at man har den rette form for sikkerhed, og den rette mængde beskyttelse, som passer til virksomheden, siger Marianne Horstmann.

re ressourcer til området. I øjeblikket udvides sikkerhedsafdelingen med 11 nye eksperter, konsulenter og rådgivere efter købet af sikkerhedsvirksomheden SECU. Det, tilsammen med 30 års erfaring, som uvildig rådgiver og leverandør af skræddersyede sikkerhedsløsninger til en lang række af Danmarks største virksomheder og offentlige organisationer, betyder, at NetDesign er godt rustet til fortsat at kunne sikre tryghed og ”Peace of Mind” for kunderne langt ud i fremtiden.

It-sikkerheden er et fokusområde for NetDesign I takt med it-sikkerhedens stigende betydning for kunderne tilfører NetDesign hele tiden fle-

Om NetDesign

NetDesign, som er en del af TDC Erhverv, har eksisteret i hele 30 år. Vi består af 320 topprofessionelle medarbejdere, der er eksperter i at hjælpe virksomhederne med deres forretningskritiske IT-systemer. Det er løsninger inden for områder som Digital Infrastructure, Cyber Security, Collaboration og Customer Engagement.

Læs mere på netdesign.dk

• I 2017 frygtede 51% af danske topledere af deres virksomhed skulle blive ramt af et bekosteligt cyberangreb. • I 2018 var tallet steget til 85%. • 55% af virksomhederne anser medarbejdernes ubevidste handlinger, som den største trussel mod virksomhedens it-sikkerhed. Kilde: Revisions- og konsulenthuset PwC, Cybercrime Survey 2018

• I 2017 blev Danmark ramt af 16.084.426 hackerangreb. • Det svarer til 44.000 hackerangreb om dagen. • Mere end 85% af alle angreb skete via mail. Kilde: Cybersikkerheds-virksomheden Trend Micro

• I 2017 oplyste 73% af Dansk Erhvervs medlemmer at de var blevet ramt eller forsøgt ramt af en eller flere typer cyberangreb. • I 28% af tilfældene var angrebet succesfuldt i den forstand, at hackerne opnåede, hvad de ville. Kilde: Dansk Erhvervs Analysenotat #66 2017 Foto: iStock

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

INTRO

Digitalisering er en vigtig drivkraft for Danmark

Danske virksomheders overskud er mere end fordoblet fra 2010 til 2017. Samtidig er Danmark det mest digitale land i EU. Når virksomhederne er digitale, er de som regel også ret produktive. Således også de danske. Men vi kan ikke hvile på laurbærrene. Vores nabolande rykker stærkt på den digitale dagsorden. Så vi skal følge med.

Derfor afholdt regeringen Den 14. marts for første gang Digitalt Topmøde. Her havde statsministeren, seks ministerkolleger og jeg lejlighed til at drøfte vigtige digitale emner og dagordner sammen med erhvervslivet, undervisningssektoren, uddannelses- og forskningsverdenen samt arbejdsmarkedets parter. Det gør vi, fordi det er afgørende at løfte den digitale dagsorden. Digital omstilling er en investering i både nutiden og fremtiden. Mange af Danmarks store virksomheder arbejder allerede med at styrke deres førerposition gennem digitalisering. I dag er vi det land i verden med sjette flest industrirobotter pr. medarbejder. Digitale løsninger er motoren i udviklingen af nye forretningsmodeller, som både herhjemme og i udlandet står for en stor del af væksten. Det er positivt for dynamikken i dansk økonomi. Digitalisering kan øge en virksomheds produktivitet, så den står stærkere i konkurrence mod andre virksomheder på markedet. Det kan være en industrivirksomhed, der investerer i robotter på samlebåndet eller et advokatkontor, der investerer i intelligent software, der kan effektivisere sagsbehandlingen. Gennem digital omstilling kan virksomhederne se deres forretningsgange og koncepter igennem, opgradere, eller udvikle nytænkende måder at drive forretning på. Det ruster virksomhederne til den fremtidige konkurrence. Og det er med til at sikre vækst i Danmark og vores fremtidige velstand. Der er altså ganske tydeligt, at øget digitalisering – især i virksomhederne – har en positiv betydning for det danske samfund. Derfor skal det offentlige Danmark understøtte den digitale udvikling. Vi skal sørge for, at der er den nødvendige arbejdskraft med de

rette digitale kompetencer. Vi skal hjælpe med de digitale redskaber og den viden, som virksomhederne efterspørger. Vores offentlige systemer og services skal understøtte borgere og virksomheders digitale behov. Vi skal sørge, at vores forskning i digitale teknologier er på højt internationalt niveau. Og vi skal arbejde for at Danmark står stærkt i den nye digitale verdensorden. Det er der stor opbakning til i regeringen. Men der er brug at have tæt dialog med samfundets vigtige aktører inden for digitalisering. Og Digitalt Topmøde 2019 viste, at der blandt de mange samfundsaktører, der var samlet, er en stor appetit på at tage fat på de digitale muligheder og udfordringer, vi står overfor. Både i den private sektor, í det offentlige, inden for sundhedsområdet, når det gælder undervisning, uddannelse og forskning og i den måde vores fremtidige arbejdsmarked skal se ud på. Det glæder regeringen og mig, for det er afgørende, at vi bredt i danske samfund er sammen om en ansvarlig digital fremtid for Danmark.

Rasmus Jarlov, Erhvervsminister

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Design og produktion Satsform Grafisk produktion · info@satsform.dk

Projektleder Lasse Flyvbjerg · lasse@partnermedier.dk Forsidefoto Michael Fahlgren Journalister Pia Bundgaard Hansen

Udgiver Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Kære læser. Indholdet i denne udgivelser er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfatterer og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil gide dig god information og inspiration. God læselyst!

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

KOLOFON

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Digital ansvarlighed som dansk kerneværdi

Et af hovedpunkterne på regeringens digitale topmøde medio marts var lanceringen af deres nationale strategi for kunstig intelligens. Både statsministeren og erhvervsministeren lagde ved lanceringen vægt på etikken, sikkerheden og ansvarligheden, når vi anvender kunstig intelligens. Af Morten Rosted Vang, chefkonsulent, DI Digital

slutningen af sidste år annoncerede regeringen, at de som en del af Sammenhængsreformen vil nedsætte et nyt dataetisk råd, som skal give anbefalinger og deltage i den offentlige debat om dataetiske dilemmaer og problemstillinger. Sidste måned kom regeringen med et udspil, der indeholdt otte initiativer til, hvordan vi bliver mere ansvarlige på det digitale område. Det er glædeligt, at regeringen også har fokus på digital ansvarlighed, og at vi her har en fælles sag. Fra DI’s side ønsker vi regeringen og det kommende dataetiske råd god arbejdslyst, og vi bidrager meget gerne til arbejdet. Det er en vigtig diskussion for erhvervslivet såvel som for borgerne, fordi den digitale omstilling nok er den største forandring af vores samfund i mange år – en forandring, som vi stadig står midt i. Vi tog hul på diskussionen i DI for over et år siden og er optaget af, hvordan vi får skabt en kultur med digital ansvarlighed. Vi er kommet utrolig langt i Danmark med kombinationen af en fundamental høj tillid til hinanden og verdens mest digitaliserede samfund. Skyggesiderne ved digitaliseringen er først nu ved for alvor at gå op for os i form af cyberangreb med alvorlige konsekvenser, misbrug af persondata, og spørgsmålet om vi kan kontrollere kunstig intelligens, efterhånden som den bliver mere intelligent. Gør vi ikke noget, risikerer vi at sætte vores grundlæggende tillid til den teknologiske udvikling over styr. Til gengæld har vi muligheden for at gøre digital ansvarlighed til en styrke for virksomheder i Danmark, hvis vi griber udfordringerne rigtigt an og i tide. Digital ansvarlighed handler blandt andet om, at tilstrækkelig it-sikkerhed er ligeså naturlig som at låse hoveddøren, hvor der stadig er privat ejendomsret, når vi åbner døren til internettet, og hvor vi ikke udnytter alle teknologiens muligheder til yderste, bare fordi at vi kan. Et afgørende element er, at digital ansvarlighed bliver efterspurgt af både brugere og virksomheder, og det kan kun ske, hvis vi gør digital ansvarlighed attraktivt for alle parter. Det nytter f.eks. ikke, at vi gør det for besværligt for virksomhederne at være digitalt ansvarlige, eller at det bliver for teknisk eller uigennemskueligt for brugere og samarbejdspartere at forstå, om myndigheder eller virksomheder er digitalt ansvarlige. Det skal man især huske på, hvis det fx skal give mening at indføre et lovkrav om erklæring af virksomheders dataetiske politik. Har vi først skabt en efterspørgsel efter digitalt ansvarlige virksomheder, og begynder virksomhederne at se digital ansvarlighed som

et konkurrenceparameter, er vi kommet langt. I DI mener vi, at et skridt på denne vej er etableringen af en mærkningsordning for digital ansvarlighed. Ikke en ”one size fits all”-model, men en ordning, der stiller krav efter virksomhedens risikoprofil og relevans i forhold til ansvarlig it-sikkerhed, ansvarlig behandling af persondata og ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens. Lykkes det, har vi skabt gennemsigtighed for både virksomheder og kunder på et svært tilgængeligt område. Det vil være et syvmileskridt frem mod en mere ansvarlig digital kultur. Og det er der brug for i Danmark. Vi er verdensmestre i digitalisering, men det gør os også ekstra sårbare overfor digitaliseringens skyggesider. Samtidig er vores digitale kultur så umoden, at langt under halvdelen af os læser ”Erklæringer om behandling af personoplysninger”, eller at over halvdelen siger, at de ofte genbruger deres password og bruger samme password til mailkontoen, de sociale medier og konti i banken. Men en ansvarlighed digital kultur skal også være fremadskuende. IoT, 5G, kunstig intelligens er områder, hvor vi lægger sporene, mens vi kører, og hvor vi skal være ekstra påpasselige og sætte digital ansvarlighed højt. Så vi må ikke hvile på de digitale laurbær, men handle ansvarligt, digitalt og dansk.

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Kunstig intelligens har også vundet indpas i diagnosticering og behandling af hjertesygdomme. Dataloger og læger samarbejder i et projekt om intelligente pacemakere, der kommunikerer med behandlere og patient via en mobiltelefon. Forskerne ved MR-scanneren er fra venstre professor Christian Igel, leder af SCIENCE AI Centre, Københavns Universitet, og professor, overlæge Jesper Hastrup Svendsen, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme, Rigshospitalet. Foto: Datalogisk Institut Københavns Universitet (DIKU).

Kunstig intelligens tilfører forskningen en helt ny dimension – men dataetikken skal være i orden Med indtoget af kunstig intelligens (på engelsk AI) i alle afkroge af samfundet åbner der sig en guldgrube af muligheder for at automatisere processer ved hjælp af robotter og machine learning.

remtidens sundhedssystemer vil i stigende grad gøre brug af kunstig intelligens, når der skal stilles individuelle diagnoser af alvorlige sygdomme som kræft, alzheimers, slidgigt eller knogleskørhed – og dermed styrke forebyggelsen. Men når patienten afleverer sine personlige data til systemet, skal denne kunne have tillid til, at systemet håndterer dem dataetisk korrekt. I erhvervslivet og i den offentlige sektor mærkes effekten af kunstig intelligens allerede nu. Mange organisatoriske processer kan effektiviseres mærkbart ved, at der kobles robotter og machine learning på systemerne. Kun fantasien sætter grænser: I kundeservice, i interne økonomi- eller supportsystemer, til prognoser og ledelsesinformation. Case: Kunstigt intelligent kundeservicesystem bruger chatbots Forskere fra Datalogisk Institut på Københavns Univsersitet (DIKU) og startup-virksomheden SupWiz har udviklet et kunstigt intelligent kundeservicesystem med hvad de selv kalder ”verdens bedste chatbot” i centrum. "Den kan selv løse opgaver og afkode, hvad brugeren spørger

om. Den stiller opklarende spørgsmål frem for at sende klassiske robotsvar retur,” forklarer datalog Søren Dahlgaard, som har været med til at udvikle de avancerede algoritmer. Systemet er implementeret hos bl.a. virksomheden One. Com og i Københavns Kommune. Case: Kunstig intelligens og digitaliseret lovgivning skal understøtte sagsbehandlingen i det offentlige Projektet Ecoknow.org skal øge både kvaliteten og effektiviteten af sagsbehandlingen i kommunerne. De nye AI-løsninger skal blandt andet give beslutningsstøtte og hjælpe sagsbehandlerne med hurtigt at få overblik over de vigtigste oplysninger i en borgers sag. Projektet er finansieret af Innovationsfonden og har en række virksomheder og institutioner tilknyttet, som tilsammen skal sikre, at løsningerne implementeres og data håndteres etisk forsvarligt og juridisk korrekt. Projektet ledes af professor Thomas Hildebrandt fra DIKU. Dataetikken skal være på plads hos forskerne og de studerende Med de mange nye anvendelsesområder af-

født af kunstig intelligens følger også nye risici for udnyttelse og misbrug af data. Det er nødvendigt at diskutere og afklare, hvor de etiske grænser går. Derfor er dataetikken vigtigere end nogensinde. Københavns Universitet har sat sig for at udarbejde retningslinjer, som forskerne kan holde sig til, når de arbejder med persondata og med datamodeller. Peter Sandøe, professor i bioetik og Sune Hannibal Holm, lektor i filosofi på KU vil over de næste par år bl.a. følge AI-forskningen på nært hold, implementere dataetikken i undervisningen over for de studerende og udvikle et etisk kodeks, som beskriver ansvarlig forskningspraksis inden for AI. De to forskere kigger bl.a. på de såkaldte forudsigelsesalgoritmer. Disse vil på den ene side kunne tjene til at forebygge alvorlige menneskelige problemer, på den anden side vil de kunne give anledning til overskridelse af vigtige etiske grænser, når de kan afkode adfærd hos et enkelt individ.

Få mere viden om dataetik og AI

Datalogisk Institut på KU er værter for en række foredrag og events om dels ny forskning i AI, dels dataetiske temaer.

Læs mere på DIKU.dk SCIENCE AI Centre er omdrejningspunkt for forskning i machine learning og AI på KU og stiller forskningsbaseret viden om AI til rådighed for samarbejdspartnere i den akademiske verden og i erhvervslivet.

Læs mere på AI.ku.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Big data kan give bedre vacciner til spædbørn Et forskerhold med deltagelse fra Aalborg Universitet (AAU) har med sofistikeret software og statistik til analyse kortlagt de dramatiske molekylære ændringer, som et spædbarn gennemgår i den første uge efter fødslen. Forskningen kan bruges til at fremme forståelsen af nyfødtes sundhed og udvikle bedre vacciner og medicin til dem.

y forskning kan føre til bedre børnevaccinationer i fremtiden. Et internationalt forskningsprojekt med deltagelse af Aalborg Universitet (AAU) og Boston Children’s Hospital i USA har nemlig udviklet en banebrydende ny teknik til at trække enorme mængder data ud af en lille blodprøve. Teknikken har skabt den hidtil mest detaljerede viden om nyfødtes sundhedsmæssige udvikling, og den viden er afgørende bl.a. for at øge fordelene ved vacciner allertidligst i livet. Den første uge af nyfødtes liv er en tid med hurtig biologisk forandring. Barnet tilpasser sig livet uden for livmoderen og bliver udsat for nye bakterier og virus. Overraskende lidt er dog kendt om disse tidlige ændringer. - Vores viden om immunsystemets udvikling i de første uger efter fødsel er yderst be-

grænset. Den nye teknik som vi har anvendt på blodprøver fra en gruppe nyfødte åbner for ny viden om immunsystemets helt tidlige udvikling, hvor fundamentet dannes, forklarer Tue Bjerg Bennike, adjunkt ved AAU. Forskningsprojektet, der for nylig blev offentliggjort i Nature Communications, kortlægger molekylære ændringer i den første uge af det nyfødte liv, herunder hvilke gener der er aktiveret, og hvilke proteiner barnets krop laver. Tidligere forsøg på at indsamle data om nyfødte har været begrænset af problemet med at opnå en tilstrækkelig stor blodprøve fra et så lille barn. Denne udfordring overvandt forskerne ved hjælp af sofistikeret software og statistik til analyse af komplekse data fra mindre end en kvart teskefuld blod. Ved at sammenligne hvert spædbarns prøve fra dag 1, dag 3 og dag 7 med deres tilstand

på fødselsdagen, opdagede forskerne tusindvis af ændringer i løbet af den første uge af barnets liv, herunder nogle dramatiske molekylære ændringer. Det fremmer forståelsen af nyfødtes sundhed og immunsystemets udvikling. - De fleste infektioner opstår tidligt i livet, og nyfødte har både størst modtagelighed og de værste resultater. Dette arbejde giver et værdifuldt vindue til sundhed og sygdom i den første uge af livet, siger Ofer Levy fra Boston Children’s Hospital. Undersøgelsen etablerer en basislinje for sundhed og sygdom i det tidlige liv, der kan hjælpe med at måle reaktioner på vigtige medicinske interventioner og virkningen af faktorer som kost, sygdom og moderens sundhed. Forskerne fokuserede især på virkningen af vacciner. Nyfødtes reaktion på vacciner adskiller sig nemlig fra ældre børn og voksnes.

”Opdagelsen af vacciner er en fantastisk bedrift som hvert år redder tusindvis af liv. Vi prøver at øge vores molekylære indsigt i immunsystemets udvikling og vaccinefunktionen i det tidlige liv, så vi kan udvikle endnu bedre spædbarnsvacciner i fremtiden.” siger Tue Bjerg Bennike. Hans rolle i projektet har været at beskrive immunsystemets udvikling ved at undersøge, hvilke proteiner som kan findes i en enkelt dråbe blod. Forsøgene har han først udført i SteenLab ved Boston Children’s Hospital, og fortsætter nu arbejdet i Laboratoriet for Medicinsk Massespektrometri ved AAU.

Et forskerhold fra bl.a. Aalborg Universitet har med sofistikeret software kortlagt dramatiske ændringer i nyfødte børns krop. Den nye viden kan bl.a. bruges til at udvikle bedre vacciner til spædbørn. Foto: Colourbox

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Martin Løbel, adm. Dir., Teracom

Internet of Things– Er danske virksomheder klar til mulighederne og udfordringerne? Det netop overståede digitale topmøde kaldte på, at danske virksomheder skal være ambitiøse med at tage digitale teknologier i brug. Et godt eksempel på en sådan teknologi for stort set hele erhvervslivet er IoT. Af Martin Løbel, adm. Dir., Teracom og Morten Kristiansen, chefkonsulent, DI Digital

ed Internet-of-Things-teknologien (IoT) kan vi let og billigt styre næsten enhver tænkelig ting trådløst og via internettet eller opsamle og videresende data fra den. Data, som kan omsættes til værdifuld viden for virksomheder og det offentlige. Dermed er der åbnet for nærmest uendelig mange nye måder, at skabe vækst og forretningsværdi på. I byerne kan vi f.eks. anvende IoT til at måle og sende en alarm, når vandet stiger i en kælder eller i havnen. Vi kan nøjes med at tømme de affaldscontainere, der er fyldte, nøjes med at køre ud til de fælder, der er rotter i eller vande de træer, der trænger til det. Eller hvorfor gøre rent i de rum, der ikke har været i brug siden sidst? Og hvorfor ikke lade IoT-sensorer tænde vejbelysningen bestemte steder i byen, når trafikmængden og forholdene i øvrigt taler for det? Og tænk bare på mulighederne for at styre, regulere og følge en vare fra indlevering af råvarer til det færdige produkt. IoT giver viden og fleksibilitet, og det er meget værd.

Alt bliver koblet på nettet og potentialet er enormt Vi står overfor en udvikling i brugen af IoT, der vil ændre måden, vi producerer og distribuerer serviceydelser og varer på, som vi slet ikke kan forestille os. Og vi er kun lige begyndt. Analysevirksomheden McKinsey forudser, at IoT-markedet i 2020 vil omsætte for ikke mindre end USD 581 mia. med årlige vækstrater på op mod 15%. Respekt for grundlæggende værdier Den nye digitale motorvej er altså klar til at blive taget i brug. Men som det også stod klart på Regeringens digitale topmøde, så skal væksten på det digitale område ske med respekt for de grundlæggende værdier. Når der nærmest er uendelige muligheder for at indbygge IoT i produkter og tjenester, er det vigtigt gøre det med respekt for etik og privatliv. IoT kan også bruges til at overvåge privatsfæren, hvorfor digital ansvarlighed er ekstra vigtigt. Hensynet til grundlæggende værdier, be-

høver ikke blive set som en hæmsko i konkurrencen med andre dele af verdenen. Det kan faktisk være en konkurrencefordel. Det har vi set på fx fødevareområdet, hvor høje danske standarder for fødevaresikkerhed har sikret danske virksomheder betydelig eksport. Samtidig oplever vi, at det globale marked for IoT nærmest er eksploderet, med lavere hardware-priser som resultat. Dermed er IoT nu for alvor blevet tilgængeligt og relevant, for alle både private og offentlige virksomheder. Alle virksomheder bør se på IOT IoT dækker over flere teknologier, der har det til fælles, at sensorerne er små, har lang trådløs rækkevidde og et lavt strømforbrug. Udviklingen i hele IoT-økosystemet kører i høje omdrejninger lige nu og markedet og teknologierne modnes med rekord fart. Uanset den teknologiske udvikling er det vigtigt for det brede erhvervsliv at tage bestik af mulighederne nu. Alle virksomheder bør generelt overveje hvordan de kan udnytte mulighederne, og samtidigt undgå at deres produkter og

ydelser bliver forældet. IoT henvender sig ikke blot til én branche. Hvis danske virksomheder skal fastholde en høj konkurrenceevne, er det vigtigt at se på, om teknologier som IoT, kan være med til at forbedre produktionen eller indbygges i slutbrugerprodukterne/tjenesterne og gøre dem smartere. 33% af alle danske virksomheder bruger allerede i dag IoT eller sensorer i en eller anden forstand. Potentialet er stadig stort og det er vigtigt ikke at blive efterladt på perronen. Og vi skal gøre det med respekt for danske og europæiske værdier hvor etik og herunder respekt for privatlivet tænkes ind. Det er en spændende fremtid, vi går i møde.

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Den digitale dans om kontrollen Digitaliseringen har medført mange nye muligheder at drive forretning på, men med de muligheder følger også en række store udfordringer, når beslutningsprocessen decentraliseres. Juraen skal ikke ændres men tilpasses.

elvom det nu er 30 år siden, at World Wide Web for første gang så dagens lys, er både udfordringerne og mulighederne for virksomheder, der bruger internettet til kommerciel aktivitet, ikke blevet mindre. Tværtimod. Den øgede digitalisering gør, at data distribueres, spredes som aldrig før, og det skaber mulighed for at drive forretning på helt nye måder. Beslutningskraften spredes ud og fremmer en markedsøkonomi og spredning af ideer, men det gør samtidig også, at mange virksomheder mister den kontrol, de traditionelt set har haft i forhold til beslutningsfasen. ”De forretningsmodeller vi tidligere har kendt er baseret på, at man i et eller andet omfang har kontrol, hvad enten det har været i form af en mellemmand, en stat eller en virksomhed. Alle de her teknologier fra Internet og World Wide Web til nu Blockchain bryder med den her kontrol og spreder beslutningerne ud til kanten. Derfor ser vi også en form for dans, hvor du på den ene side har alle teknologierne, der demokratiserer og muliggør, at beslutninger tages væk fra centrum, mens der på den anden side forsøges at lovgive med eksempelvis ophavsret, GDPR, finansiel regulering og forbrugerlovgivning for at fastholde den kontrol,” forklarer Martin von Haller Grønbæk, der er partner i den danske internationale it-sektorgruppe i advokatfirmaet Bird & Bird. På mange måder er der tale om klassiske problemstillinger, som blot er blevet sat i en ny kontekst. Virksomhederne bifalder de nye muligheder, der er opstået med digitaliseringen og forsøger hver især at skabe monopol. Nærmest alle virksomheder står over de samme udfordringer, og udviklingen går stærkere end nogensinde før, og derfor oplever Bird & Bird, der er det mest IT og tech-orienterede advokatkontor i Danmark også, at der er stor efterspørgsel efter deres ekspertise inden for området. ”Det er i bund og grund traditionelle spørgsmål om, hvordan aftaler på traditionelle områder behandles på en ny måde. Først lå databasen på en virksomheds server, så kom den op i skyen, men hvis du eksempelvis skal lave et projekt, der involverer blockchain databaser, hvem er det så, der ejer databaserne, hvis der er nogen der ejer den? Hvem er ansvarlige for, at det virker, og hvad er det, der skal virke? Tidligere havde de systemintegrations ansvar i klassisk forstand. Så lagde du din skæbne i hænderne på udbydere af cloud løsninger. Nu skal vi til at forholde os til platformsansvar i forbindelse med Distributed Ledger teknologi. Alt dette er klart, hvis du lejer et hus, men det her er anderledes. Skal en database ejes af den ene eller den

anden virksomhed, skal der skabes en forening, skal det være et selskab? Alt dette skal genopfindes. Det er de samme principper om fællesskab, men nye ting man skal kigge på,” lyder det fra Martin von Haller Grønbæk. For virksomhederne handler det altså om at overholde den eksisterende lovgivning med de nye aktiviteter. Hvad enten det er deling af compliance, GDPR-regler eller brugen af data til algoritmer til kunstig intelligens. Hvem ejer Big data, hvem ejer algoritmerne og særligt deres output? Men det handler i følge Martin von Haller Grønbæk i høj grad også om at finde ud af, hvordan disse aktiviteter skal organiseres fremover. ”Mange af de her aktiviteter skal organiseres på en anden måde end blot mellem to virksomheder. Det er som nævnt de samme principper, men det er nogle nye ting, man skal kigge på. Det handler om at lave aftaler omkring det og lave organiseringen af aktiviteten. Hvis man skal investere i det, skal man finde ud af om der skal investeres i et aktieselskab, patenter, Crypto Coins eller algoritmer. Finde ud af, hvordan du skal reguleres, hvis du opfinder en ny måde at håndtere betaling på. Alle de ting man ved, hvordan man gør i andre sammenhænge, det ved man ikke her, og det er den udfordring som alle virksomheder står overfor.”

• Bird & Bird er et internationalt advokatfirma, der oprindeligt blev stiftet i London i 1846. • De har 29 kontorer rundt om i Europa, Mellemøsten og Asien og klienter i 118 lande. • Siden stiftelsen har fokus været på tech og innovation. De rådgiver inden for 18 lovområder i mere end 20 brancher. • Bird & Bird har vundet utallige priser og er i Danmarks anset som værende det advokatfirma, det er mest IT-orienteret og har den største viden og ekspertise inden for IT, Tech og IPR (Intellectual Property Rights)

Læs mere på twobirds.com

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Master giver indsigt i teknologiens sorte boks På IT-Universitetet i København (ITU) vil de med deres masteruddannelse være med til at åbne teknologiens sorte boks, så deltagerne kan drive virksomheder gennem de digitale forandringsprocesser.

os ITU mærker de en stigende interesse for efteruddannelser inden for it-området. Mange ledere og medarbejdere vil gerne klædes endnu bedre på til at kunne navi-

På vores masteruddannelse kan deltagerne fordybe sig og få en større forståelse for, hvor deres virksomhed befinder sig på modenhedsskalaen i forhold til digitaliseringen, hvilket også er en af forudsætningerne for at kunne tænke digitalisering strategisk Lene Pries-Heje

gere i digitaliseringen og navigere i den digitale dagsorden. Det kræver en helt anden strategisk forståelse end den klassiske forretningsmæssige tilgang. I dag tænkes it og digitalisering helt ind på ledelsesniveau, og det kræver for mange ledere en opdatering på området. Digitalisering betaler sig Dansk Statisk viser i publikationen ”it-anvendelsen i virksomheder 2017”, at kun 10 procent af danske virksomheder har en meget høj digitaliseringsgrad, mens hele 58 procent har en lav eller meget lav digitaliseringsgrad. Samtidig viser tal fra Erhvervsministeriet, at de mest digitale virksomheder i Danmark i gennemsnit har over 20 procent højere arbejdsproduktivitet end de virksomheder, der halter bagud i digitaliseringen. "På uddannelsen har vi typisk en blanding af it-chefer og faglige ledere - nogle med mere akademisk baggrund end andre. Deltagernes blandede faglige baggrund afspejler, hvad vi gerne vil med uddannelsen. Vi opererer i krydsfeltet af faglig ledelse kombineret med de mere tekniske it-færdigheder, så deltagerne får et godt strategisk ståsted for at drive virksomhederne gennem digitaliseringsbølgerne", fortæller Lene Pries-Heje, der er institutleder for Business IT på IT-Universitetet. Digitaliseringens strategiske afsæt Digitaliseringen medfører nemlig ikke blot nye

tekniske krav og forståelser, men der er også et stort behov for ledelse af medarbejdere, fordi talentmassen ofte skal sammensættes anderledes i virksomhederne, og fagområdernes grænser bliver mere flydende. De dygtige digitale virksomheder sætter ikke blot strøm på processerne og automatiserer, de udvikler også nye forretningsmodeller for at være mere konkurrencedygtige i en global sammenhæng. I dag er der sket et paradigmeskifte; virksomhederne sælger i højere grad en service end et fysisk produkt. Det kræver forståelse for, hvordan man kan skabe en kundeoplevelse, der er mere attraktiv end konkurrentens. Og det kræver typiske et helt nyt mindset, som masteruddannelsen har et bud på. "Vi oplever, at mange deltagere slet ikke ved tilstrækkeligt om digitalisering, og så er de nødt til at spørge andre medarbejdere til råds eller stole på it-leverandørerne. Men på vores uddannelse får de lov til at gå i dybden med emner og får en meget større forståelsesramme af digitaliseringen og al dens kompleksitet", fortæller Lene Pries-Heje. ITU udvikler masteruddannelsen i samarbejde med erhvervslivet og inddrager også deltagernes ønsker. Fordybelsen skaber forståelsen Selv om der i dag er meget snak om just-in-time uddannelse, hvor deltagerne typisk deltager i korte kurser, der giver operationelle redskaber

til at løse en her og nu problemstilling, kan de på ITU mærke, at deltagerne er glade for at få lov at fordybe sig i hele det komplekse emne omkring virksomhedernes digitale rejse. "På vores masteruddannelse kan deltagerne fordybe sig og få en større forståelse for, hvor deres virksomhed befinder sig på modenhedsskalaen i forhold til digitaliseringen, hvilket også er en af forudsætningerne for at kunne tænke digitalisering strategisk", fastslår Lene Pries-Heje. Hos ITU oplever de også, at mange deltagere beskriver uddannelsen ikke blot som et godt strategiske værktøj, men som en personlig udviklingsrejse, hvor man kommer ud med masser af nye inspiration og et helt nyt mindset. Sådan er uddannelsen bygget op Uddannelsen, som tager to år og læses efter arbejdstid, er delt op i fire semestre. Forløbet består af en række obligatoriske kurser, der dækker ledelse af it set fra forskellige perspektiver. Der er progression i uddannelsen, så efter de to første semestre har deltagerne beskæftiget sig med it-ledelse på individniveau, på organisatorisk og på strategisk forretningsmæssigt niveau. Uddannelsens første semester giver en bevidsthed om, hvordan man kan agere som ansvarlig for it-ledelse, herunder hvilke roller man kan have, og hvordan man forholder sig til andre i organisationen. Desuden bliver deltagerne

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Vi oplever, at mange deltagere slet ikke ved tilstrækkeligt om digitalisering, og så er de nødt til at spørge andre medarbejdere til råds eller stole på it-leverandørerne. Men på vores uddannelse får de lov til at gå i dybden med emner og får en meget større forståelsesramme af digitaliseringen og al dens kompleksitet Lene Pries-Heje

klædt på til at kommunikere om, samt skabe og gennemføre undersøgelser og analyser af it i organisationer. Andet semester giver en indsigt i de strategiske muligheder med it, og hvordan de forskellige forretningsmodeller påvirker organisationen. Herefter er der plads til at fordybe sig i specifikke emner med dine valgfag og dit masterprojekt. I 2019 byder valgfagene på: Digitalisering i det offentlige, IT-projektledelse og porteføljestyring, Leadership and Strategies for the Blockchain Economy, Digitale Trends samt Enterprise Architecture. Der er både teori og praksis på alle de obligatoriske kurser. Det betyder, at den viden, man erhverver sig, kan omsættes til praksis i det daglige arbejde. Uddannelsen giver titlen: Master i it, it-ledelse eller på engelsk Master of IT, IT Leadership and Management. Danmarks Akkrediteringsinstitution har akkrediteret IT-Universitetets masteruddannelse, hvorved masteruddannelsen lever op til internationale standarder. En masteruddannelse er derfor på samme akademiske niveau som fx en MBA, dog varierer det faglige indhold. ITU er meget mere end master På ITU kan man ikke blot efteruddanne sig, IT-Universitet har ni forskellige uddannelser, der uddanner fremtidens stærke medarbejdere, som kan drive digitalisering i alle dets facetter – lige fra at programmere og udvikle software

design til strategisk at kunne lede og drive organisationer gennem digitaliseringsbølgerne. Læs meget mere om, hvordan du begynder din digitale efteruddannelse på www.itu. dk. Her kan du også finde information om adgangskrav, studiestart samt meget mere.

Samme akademiske niveau som en MBA Når du har afsluttet masteruddannelsen, får du titlen Master i it (Professional Master of IT). Danmarks Akkrediteringsinstitution har akkrediteret IT-Universitetets masteruddannelse, hvorved masteruddannelsen lever op til internationale standarder. En masteruddannelse er derfor på samme akademiske niveau som fx en MBA, dog varierer det faglige indhold.

Læs mere på itu.dk/master

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

It-kompetencer er afgørende for virksomhedernes fremtid Digitaliseringen fortsætter sin udbredelse, og det er vigtigt, at danske virksomheder forstår og tilpasser sig konsekvenserne. Det kræver ofte strategiske beslutninger om digital forandring på alle niveauer i virksomheden.

er er ingen tvivl om, at vi står overfor en fortsat digital foranderlighed, der betyder forandringer i vores hverdag og i virksomhedernes måde at producere og arten af produkterne eller servicerne. Flere undersøgelser peger ifølge Lene Pries-Heje, institutleder for Business IT på IT-Universitetet, på et behov for flere it-kompetencer på uddannelser og virksomheder. -Den digitale teknologi trænger længere ind i arbejdet og produkter og servicer til kunderne. Derfor er det også nødvendigt med en oprustning af kompetencerne på it-området i mange sektorer. For IT Universitetet er det essensen, men det er også en ambition, at it skal ind i alle uddannelser. Det er naturligvis mere oplagt nogle steder end andre, og hvor hurtigt det kommer til at gå er til dels afhængigt af de mennesker, der står for uddannelserne, siger hun og nævner medicin, som et af de områder, der er i fuld gang med kunstig intelligens m.m. Behov for mange typer kompetencer Lene Pries-Heje har netop deltaget i et møde i Ledernes Digitale Tænketank og har i den forbindelse haft lejlighed til at læst rapporter om, hvad det er for nogle kompetencer, der er behov for. Det er både de dybe it-tekniske kompetencer til at håndtere kunstig intelligens og robotter m.m., men der er også behov for bredere kompetencer, der har fokus på samspillet mellem det tekniske og det menneskelige – også i industrien. "Her skal medarbejderne jo til at betjene software, og mange mangler kompetencerne, og det gælder på alle niveauer. Nogle forretningsmodeller virker endnu, men mange er ved at være forældet, og evner man ikke at omstille sig, så går forretningen ned. Der er behov for en strategisk tænkning på ledelsesniveau og forståelse for det digitale potentiale", mener hun.

Ser virksomheder ikke udviklingen, går det galt Hos it-virksomheden Conscia, der leverer it-infrastrukturløsninger, kender administrerende direktør, Peter Rafn godt til virksomheders udfordringer omkring digitalisering og it-kompetencer. Han mener, at virksomhedsledelser har ansvaret for den digitale strategi sammen med bestyrelsen, og at det er vigtigt, at de forstår den digitale forandring af forretningen. "Der har været de første eksempler på virk-

somheder, der har set ændringerne for sent, og det tror jeg, vi kommer til at opleve meget mere af. Og i virkeligheden har det jo altid været sådan. Hvis ledelse og bestyrelse ikke ser udviklingen – eller ignorerer større skift i teknologi og omverden, ja så kan det i sidste ende koste virksomhedens liv, siger han og understreger, at det kan være afgørende for en virksomheds fremtid, at man supplerer med eksempelvis ledelseskompetencer indenfor digitalisering, så der skabes en forståelse for, hvor vigtigt det er at tilpasse sig strategisk".

Lene Pries-Heje, Institutleder for Business IT på IT-Universitetet1

Vigtigt ikke at glemme kernekompetencer i digitaliseringen Med hensyn til opmærksomheden og evnen til at ruste sig til fremtidens digitale udfordringer og potentiale, mener Peter Rafn, at de danske virksomheder er meget opmærksomme på vigtigheden af at ruste sig it-kompetencemæssigt, men for nogle virksomheder kan det være en udfordring at finde de rette ressourcer, mener han og tilføjer, at i hans virksomhed har de forstået, hvor vigtigt det er at skabe en god og spændende arbejdsplads, og dygtige medarbejdere vil gerne udfordres. På trods af vigtigheden og omfanget af den digitale udbredelse, så mener Peter Rafn dog stadigvæk, at man ikke bør glemme noget så gammeldags som sine kernekompetencer og historie. "Hvis man i iver efter at transformere virksomheden og udstikke luftige visioner for fremtiden glemmer sine kunder og sin kerne – så tror jeg, at det er mindst ligeså farligt som at misse den digitale omstilling", siger han og påpeger, at interessen og kompetencerne indenfor it selvfølgelig bør være til stede i ledelsen og bestyrelsen, men det gælder om at finde den rette balance, som det ofte gør i livet. Man må forstå digitaliseringens muligheder og trusler samt være på forkant, men ikke miste grebet om det, som kunderne hidtil har valgt virksomheden på. Det er det, som nogle kalder Transform & Perform – altså, at man omstiller sig selv og sin forretningsmodel, men samtidig holder fast i at levere varen i den daglige forretning uden at ryste på hånden.

Peter Rafn, administrerende direktør for Conscia

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Tina Buch Olsson, chefkonsulent i HR & Ledelse

Nærværende ledelse går aldrig af mode

Digitaliseringen går hurtigere end det hurtigste lyntog. Faktisk går det så hurtigt i alle retninger, at billedet med et lyntog, der jo kun bevæger sig én vej, fremad, ikke længere giver mening. It og teknologi fylder stadigt mere i alles arbejdsliv, og selv på den meget korte bane er det noget, som alle ledere må forholde sig til og forberede sig på. Af Tina Buch Olsson, chefkonsulent i HR & Ledelse og Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering, begge Dansk Erhverv

et handler ikke mindst om ledelse og kompetencer. Har ens medarbejdere de rigtige? Og hvordan sikrer man sig, at de personer, man ansætter, har de rigtige ting med i rygsækken og i øvrigt er klar til at lære nye ting? Det handler også om udstyr, software og hvordan man gør tingene. Hvornår skal man springe med på det nyeste? Hvornår skal man investere? Og så skal man for resten også lige huske at gå hele vejen med sin investering og sikre, at alle medarbejdere bliver klædt godt nok på til at kunne få det optimale ud af it-investeringen. For der er mere end ét eksempel på, at en virksomhed har brugt bunker af penge på et nyt, smart system, men hvor man ikke samtidig har sikret sig, at alle bliver dygtige nok til at bruge det. I grelle tilfælde kan det oven i købet gå så galt, at investeringen ender med at blive kontraproduktiv. Det kan derfor ikke overdrives, hvor vigtigt det er, at man går hele it-vejen, når man indfører nyt. At man laver sit forarbejde ordentligt, og at man afsætter tiden og ressourcerne til at få kørt tingene ordentligt i mål. Det kan lyde banalt, men det er langt fra nogen selvfølgelighed, men hamrende vigtigt at huske. Nok så vigtigt er det, at den gennemsnitlige leder nok kommer til at opleve, at selv om han eller hun gør sig de yderste anstrengelser for hele tiden at være på forkant med den digitale udvikling, så vil der konstant være mere end én medarbejder, som er to hestehoveder foran. Det

kan handle om hårde tekniske kompetencer, eller det kan være en medarbejder med en særlig ”teknologisk musikalitet”, som er gode til se gennem buzzwords, og kan koble teknologiske muligheder med virksomhedens behov. Det er ikke noget problem. Tværtimod er det er kæmpe aktiv. Vores råd er, at man bare tænker ”fedt, at jeg har sådan nogle ressourcer at trække på”, og så omfavne og inddrage de pågældende it-frontløbere eller organisatoriske udfordrere. For selvfølgelig er det en kæmpe fordel at have folk i huset, som har dyb indsigt i virksomhedens kultur og i de tekniske muligheder, og som derfor har fine forudsætninger for at spotte hvilke tiltag, der vil give mening netop dér. Endelig skal man som leder huske på, at uanset hvordan teknologien udvikler sig, så går personlig og nærværende ledelse aldrig af mode. Det er meget sigende, at vi via vores smartphones i dag kan komme i kontakt med hele verden, men det, som der ofte efterlyses, er kvalitetstid og nærhed. Som verden bliver større og mulighederne flere, er der et endnu større behov for en leder, der omfavner diversitet og kompetencer og sammen med medarbejderne skaber kursen for virksomhedens fremtid.

Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Jesper Schleimann og Thomas Madsen

Digitalt eksperimentarium for virksomheder Hos SAP Experience Center i København kan virksomheder og organisationer afprøve helt nye teknologier og komme i gang med deres digitale transformation. Af Pia Bundgaard Hansen

os SAP Experience Center er ønsket at demokratisere adgang til data og gøre det muligt for danske virksomheder at hente inspiration og arbejde konstruktivt med deres

digitale rejse. "Vi har ønsket at skabe en intelligent legeplads, hvor virksomheder får mulighed for at sætte strøm til deres processer og opleve, hvordan de kan bruge data på helt nye måder", fortæller Thomas Madsen, der er Leder af SAP Experience Center Copenhagen. SAP har mere end 40 års erfaring med at arbejde med data, og 77 procent af verdens transaktionsdata rører i dag et SAP-system. Nye digitale forretningsmodeller Ved at stille et sådant center til rådighed bidrager SAP til debatten om digitalisering. Gennem fysiske opstillinger kan de besøgende få inspiration og nye vinkler til, hvordan data kan udnyttes i deres virksomhed og gennem Design Thinking workshops arbejdes med udvikling af nye forretningsmodeller. -Vores mål med centeret er at inspirere. Cente-

ret er et samlingspunkt, hvor virksomheder og organisationer kan mødes og udvikle deres forretning ved at komplementere deres processer med nye data-input, og gennem Design Thinking udvikle nye digitale forretningsmodeller, forklarer Thomas Madsen.

data fra varierende kilder og skabe et overblik. Platformen gør det let for virksomheden at komme i gang med at bruge data og tage det næste skridt på den digitale rejse, hvor virksomheden kan bruge data til at styrke konkurrenceevnen", fortæller Thomas Madsen.

Kom tæt på data Centeret, der er bygget op som et eksperimentarium, skal gøre den digitale rejse for virksomhederne nemmere. Ofte kan det være svært at se, hvilke data der er til rådighed, samt hvad de kan benyttes til. Eksemplerne giver inspiration og ansporer ofte til en levende dialog de besøgende imellem. I centeret kan virksomhederne for eksempel arbejde med Design Thinking, bygge fysiske demoer eller apps i et værksted, holde møder i et moderne bestyrelseslokale og eksperimentere med ideerne.

Brug data intelligent SAP skaber intelligent software til mere end 25 forskellige industrier, og dataene kan bruges aktivt til at forbedre kundeoplevelsen. Det kan være supermarkedet, der bruger informationerne fra kundernes kvitteringer til at blive klogere på, hvordan kunderne agerer, og hvad der også kommer i indkøbskurven ved siden af de to liter letmælk. Eller det kan være den store industrihavn, der bruger data til at planlægge trafikken og på forhånd informerer lastbilerne, for at undgå flaskehalse. Så besøg SAP Experience Center i København og indled din virksomheds eller organisations digitale rejse. Læs meget mere på www.sap.com/denmark/experience

Platform kan samle data Hos SAP vil de gerne hjælpe virksomhederne til at komme godt i gang med at høste data. "Hos SAP arbejder vi med en platform, der gør det muligt at samle mange forskellige typer

SAP Experience Center i København, der er det første af sin slags i Norden, er sponsoreret af Apple, Hewlett Packard Enterprise og Intel, og arbejder med en række lokale partnere omkring events og specifikke demonstrationer. Centret har det første 1,5 år haft 7500 besøgende fordelt på ca. 500 arrangementer. Et arrangement kan vare en time eller flere dage. Det kan være 1 person eller 50 personer. Mulighederne er mange.

Læs mere på sap.com/denmark/ experience

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Mennesket skal samarbejde med maskinerne Den fjerde digitaliseringsbølge er stærkt på vej, og den kommer til at handle om menneskets evne til at samarbejde med maskinerne, hvilket kræver en stærk digital platform. Af Pia Bundgaard Hansen

t af de elementer, som den fjerde digitaliseringsbølge for alvor kommer til at gøre op med, er det gentagne monotone arbejde, som reduceres til et minimum. I stedet skal der gives plads til virksomhedens kernekompetence; som er de opgaver, der skaber høj værdi og driver udviklingen i virksomheden. "Den intelligente virksomhed, som vi bevæger os henimod, er netop defineret af menneskets evne til at samarbejde med maskinerne. Den intelligente teknologi skal bruges til at understøtte, at vi får et bedre liv. Og hvis vi kan udnytte den synergi mellem menneske og maskine, så kan vi øge konkurrenceevnen og gå en spændende fremtid i møde", fortæller Jesper Schleimann, der er Nordeuropæisk Digital Transformation Officer hos SAP. Nye forretningsstrategier i virksomhederne Det kræver en stærk digital platform for at lykkes med den intelligente virksomhed. Alle kernearbejdsprocesserne skal være digitale, så flowet af data skaber overblik, indsigt og beslutningsgrundlag for medarbejderne i deres interaktion med kunderne; et nyt DNA for virksomheden, der i stigende grad vil ændre forretningsmodel og gå mod at sælge en service end et fysisk produkt. "Brancherne er under stærk forandring, og ledelsen skal operere mere synligt og agilt og holde fokus på, hvad de gerne vil opnå - også selv om de af og til er nødt til tage beslutninger på et mindre konkret grundlag", siger Jesper Schleimann. Han drager en parallel til de selv-

kørende biler, som netop er kendetegnede ved, at de lærer af deres fejl undervejs. Laver bilen en fejl, begynder man ikke helt forfra som et menneske, der skal lære at køre bil, men udnytter den kollektive indsigt til at korrigere fejlen i alle bilerne på en og samme gang.

Ved at analysere og bruge data kan virksomhederne skabe en uendelig tilgang til at optimere og forbedre, uanset om virksomheden opererer med at flytte varer på et lager eller at efteruddanne medarbejdere Jesper Schleimann Fokus på kundeoplevelsen Det samme gælder i virksomheder, der skal have modet til at udfordre status quo. Kundeoplevelserne skal i fokus, og der skal lyttes til kundernes behov og feedback. Det er i den erkendelse, at de gode nye forretningsmodeller fødes

– og det er her, at den intelligente virksomhed for alvor kan vise sin styrke ved at bruge data til kontinuerligt at optimere kundeoplevelsen i en uendelig cirkel. "I disse år ser vi, at de mest efterspurgte bestyrelsesmedlemmer er dem, der kan arbejde med at designe nye digitale forretningsmodeller, der er en af de store udfordringer hos virksomhederne i dag. Hierarkier brydes ned, og grænserne bliver mere flydende, hvilket er nødvendigt for hele tiden at kunne tilpasse sig markedet, bevæge sig mod den intelligente virksomhed og kundernes behov", forklarer Jesper Schleimann. Vejen mod den intelligente virksomhed Netop den stærke digitale platform er et af elementerne for at få succes med den intelligente virksomhed, fordi det er her, virksomheden kan hente erfaringer og se nye mønstre i dataene og derigennem finde vejen til den gode kundeoplevelse. Et andet parameter, der skal være på plads for at sikre den intelligente virksomhed samt den nødvendige omstillingsparathed, er, at alle kerneforretningsprocesserne er digitaliserede. "Ved at analysere og bruge data kan virksomhederne skabe en uendelig tilgang til at optimere og forbedre, uanset om virksomheden opererer med at flytte varer på et lager eller at efteruddanne medarbejdere", fortæller Jesper Schleimann. Mennesket skal bruge kernekompetencer "For at styrke krydsfeltet mellem menneske og maskine, skal virksomhederne fortsætte med at

implementere de nyeste teknologier, så medarbejderne får frigivet tid til at bruge deres kernekompetencer optimalt", siger Jesper Schleimann og understreger, at skabe intelligente virksomheder netop er hele drivkraften hos SAP at få den mission til at lykkes. For når mennesket bruger sine kernekompetencer, så er det, at virksomhederne udvikler sig, bliver stærkere, modigere og mere konkurrencedygtige. Læs meget mere om, hvordan din virksomhed tager fat på den digitale rejse på https:// www.sap.com/products/intelligent-enterprise. html

I dag rører 77 procent af verdens transaktionsdata et SAP-system.

Læs mere på www.sap.com/denmark

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Colourbox

Find den sikre vej til clouden Virksomhederne skal tage sikkerheden i skyen alvorligt, og ved at bygge bro mellem sikkerheden i virksomheden og hele vejen ud i skyen kan virksomhederne aktivt styre, hvem de ønsker at dele data med. Af Pia Bundgaard Hansen

disse år vinker rigtig mange danske virksomheder farvel til egne servere og flytter i stedet data ud i skyen. Alene i 2018 voksede cloud-markedet med imponerende 32 procent. Cloud-udbyderne oplever god vind i sejlene, og udviklingen spås at fortsætte. Det giver bestemt god mening for virksomhederne at opbevare data i skyen, fordi de dermed outsourcer en stor opgave til professionelle leverandører og kan i stedet fokusere på kerneopgaverne i deres egen forretning. Cloud er blevet et uundværligt værktøj for mange virksomheder og organisationer, fordi det gør det muligt at opbevare store mængder data, og virksomhederne skal ikke bekymre sig

om at opdatere og drive eget datacenter, som kan være dyrt og en stor og uoverskuelig investering at skalere, hvis virksomheden får brug for det. Der er en lang stribe fordele ved cloud-løsninger, men samtidig mister mange virksomheder overblikket: Hvor i verden befinder mine data sig? Hvem på arbejdspladsen har adgang til data? Hvilke clouds bruges der? Er der personfølsomme data, som skal beskyttes ekstra i forhold til GDPR (Persondataforordningen)? Spørgsmålene er mange, men svarene findes, og bygger virksomhederne bro mellem sikkerheden og brugen af clouds, så åbner der sig en verden af helt nye muligheder.

Udnyt fordelene sikkert Cisco tilbyder en bred vifte af sikkerhedsløsninger til virksomheder og organisationer, så de trygt kan omfavne de nye muligheder og services. "I dag findes teknologien til at beskytte oplysningerne, og vi har udviklet en lang stribe værktøjer til virksomhederne, så de kan benytte, ikke blot internet, men også trygt lægger data ud i skyen, siger Jan Minche", der er it-sikkerhedschef hos Cisco. Selv om databeskyttelse og frygten for cyberangreb er kommet højere op på virksomhedernes og politikernes dagsorden, og nye teknologier har mindsket usikkerheden ved at bruge

cloud-baserede løsninger markant, så opfordrer Jan Minche virksomhederne til at være mere kritiske og stille høje sikkerhedsmæssige krav til deres udbydere og medarbejdere, når data lægges ud i skyen. Hav en holdning til brug af cloud Det handler i høj grad om, at der skal ske en kulturændring på arbejdspladserne, hvor ledelsen bør forholde sig til, hvordan de beskytter deres data, og hvordan medarbejderne agerer, når de tilgår de forskellige services. Som med alle andre nye teknologier, som internet og e-mails, tager det desværre lidt for lang tid for virksomhederne at oprette politiker og retningslinjer for

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

brugen, og det kan gå ud over sikkerheden. "Cloud som teknologi åbner nogle helt fantastiske muligheder for virksomheder og organisationer, men det stiller krav til, at ledelsen tager et ansvar og laver nogle helt faste rammer for: hvilke, hvornår og hvordan de enkelte services skal bruges, og tilhørende data beskyttes bedst muligt, siger Jan Minche" og uddyber: "De nye teknologier revolutionerer tit vores måde at udføre opgaver bedre, så det bliver gjort hurtigere eller smartere. Men sammen med udbredelse af nye teknologier vil der altid være nogle individer eller grupper, der ser muligheder i at udnytte selvsamme teknologier til egen vinding – det være sig økonomisk- eller politisk motiveret - det ser vi også med cloud-teknologien". Få de sikre værktøjer Hos Cisco har de igennem de seneste år investeret massivt i at opbygge en sikkerhedsplatform til hjælp for organisationer med trygt at gøre brug af de mange spændende muligheder som adgang til lagering af store mængder af data, brug af de næsten uendelige mængder processor kræfter, services og applikationer i skyen tilbyder. Tænk sikkerhed strategisk Et område, hvor virksomhederne er sårbare, er i forhold til, hvilke cloud-services medarbejderne tilsigtet eller utilsigtet vælger at benytte. Ofte omtalt som Shadow-IT-problematikken. I dag er der et utal af tilgængelige services på markedet, og det betyder desværre også, at der er knap så seriøse udbydere imellem. Med Cisco Umbrella bliver det muligt for

Colourbox

virksomhederne at få indblik i, hvilke services der benyttes af medarbejderne, og dermed kan sikkerhedsbrister forebygges strategisk.

Vores løsning viser blandt, hvilke cloudservices medarbejderne benytter, samtidig med at virksomheden får en sikkerheds-rating af disse benyttede services. Derved kan virksomheden gøre et bevidst valg og via Cisco Umbrella sanktionere, hvilke services der ønskes muligt at benytte eller ej Jan Minche

På den måde har virksomhederne langt større kontrol med deres data, og med at data ikke falder i de forkerte hænder.

Valideret adgang styrker sikkerhed I dag ved vi, at hackerne ofte ikke bryder ind, de logger sig ind til virksomhedernes data. Det sårbare led her er ofte medarbejderne, som vælger at gøre brug af samme adgangskoder i de mange forskellige systemer af den simple årsag, at det er omstændigt med mange forskellige brugernavne og adgangskoder samt ikke mindst svært at huske. "Her kan Multi Faktor Autentifikation (MFA i daglig omtale) hjælpe til at sikre at kun rette person får adgang til alle relevant data, applikationer og services, uanset hvor disse er og uanset, hvor medarbejderen ligeledes må befinde sig – og dette uden den enkelt bruger skal huske mange forskellige brugernavne og adgangskoder", forklarer Jan Minche. Cisco har senest opkøbt Duo Security – den førende MFA udbyder, der gør det sikkert og nemt for brugeren at blive valideret, før adgang og rettigheder gives til virksomhedens systemer og benyttede services i skyen. Hertil følger en meget detajleret indsigt i, hvem og hvornår adgang gives til data, applikationer og services. "Vores værktøjer skaber en meget større synlighed over, hvordan clouds bruges. Derved får virksomhederne et overblik i forhold til normalbilledet i flowet, og så er det lettere hurtigt at agere, hvis noget begynder at se suspekt ud", siger Jan Minche. Følg med i hvad der lægges i skyen En anden af Ciscos store pallette af services, som styrker sikkerheden for virksomhederne i clouden, er CloudLock, der hjælper virksomhederne med at holde styr på, hvilke data medarbejderne lægger ud i clouden.

Værktøjerne gør det muligt for virksomhederne at bremse uhensigtsmæssig adfærd fra medarbejderne. Det kan være, at der skal lukkes for at bruge udvalgte clouds, fordi sikkerheden ikke er tilstrækkelig fra udbyders side, eller at sikre at specielt personfølsomme data ikke figurerer på forkerte steder. Ved at få den indsigt kan ledelsen aktivt stoppe medarbejderes adfærd og på den måde bygge en politik op omkring, hvilke cloud services der må tilgås. Læs meget mere om, hvordan I kan sikre en god brugeroplevelse, fleksibilitet og sikkerhed på www.cisco.dk

Skyen vil udgøre 95 procent af al datacentertrafik i 2021 Ifølge den årlige Cisco Cloud Indexrapport vil 95 procent af al datacentertrafik i 2021 være cloud-baseret. Derudover viser rapporten, at videostreaming vil udgøre 85 pct. af al trafik fra datacentre til forbrugerne. Samtidig vil antallet af IoT-løsninger mere end fordobles og nå 13,7 mia. i 2021.

Læs mere på cisco.dk

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

It-sikkerheden er evigt aktuel Finansinstitutioner, virksomheder og organisationer er under konstant pres for at udvikle deres it-sikkerhedsberedskab, så det kan hamle op med de it-kriminelles forsøg på at finde veje/hacke sig ind i it-systemerne.

Marianne Horstmann, Vice President TDC & Head of NetDesign2

i vil altid være bagud! Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at gøre. Brugen af ’Big Data’ og ’Machine Learning’ i sikkerhedssammenhæng skaber proaktivitet, bedre beslutningsgrundlag og hurtigere reaktionstid, siger Marianne Horstmann, Vice President TDC Erhverv & Head of NetDesign. Hermed sætter hun både spot på udfordringerne og beskriver nogle af løsningerne på truslerne i dag og fremover. It-sikkerhed drejer sig både om teknologiske løsninger og brugeradfærd. For at minimere risiciene for cyberangreb, må man have styr på begge dele. I dag er en stor del af vores data Cloud-baseret. Det giver medarbejderne en række fordele, fordi de har mulighed for at logge på virksomhedens netværk fra forskellige arbejdssteder. Udfordringen er, at stor fleksibilitet stiller ekstra høje krav til både teknologien og vores adfærd. Regeringens ’Digitalt topmøde 2019’ fremlagde klare ambitioner om at digitalisere endnu mere af befolkningens og virksomhedernes dagligdag. Det er et forsøg på at sikre Danmark en plads i front af den digitale udvikling, men det stiller krav til, at både privatpersoner og virksomheder skærper fokus på den digitale sikkerhed. Her går udviklingen ligeså stærkt, og målet må være at følge op med digitale sikkerhedsambitioner, så vi får det fulde udbytte af de digitale muligheder. Bankerne er interessante mål En af de brancher, der er mest eksponeret for cyberangreb, er finanssektoren, som oplever, at gårsdagens bankrøvere er flyttet over på internettet, men også er en anden type end tidligere. - Banker og pengeinstitutter er altid interessante, fordi de ligger inde med penge, enten fysiske eller digitale. Der er forskellige kategorier af cybertrusler. Et udbredt eksempel er kortmisbrug, som vi for eksempel bekæmper med sms-koder, overvågning og hurtigere præventiv

udskiftning af kortet, hvis der er risiko for, at det er kompromitteret. Og her har vi på det seneste oplevet en positiv udvikling, hvor færre kunder bliver forsøgt svindlet. I den anden ende af spektret er der risikoen for regulære digitale bankrøverier. Eksempler herpå er SWIFT-sagen i Bangladesh i 2016 og senest Bank of Valletta på Malta i 2019. Og denne trussel er også reel i forhold til danske banker. Dette vurderer eksempelvis Center for Cybersikkerhed, fortæller Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør hos Finans Danmark.

Digitaliseringsdirektør hos FinansDanmark, Michael Busk-Jepsen

Øget bevidsthed om behov for it-sikkerhed Jan Minche, Head of Security hos Cisco Danmark, erkender at kampen mod de it-kriminelle er kommet for at blive, men at der er sket et skift i bevidstheden omkring it-sikkerheden både hos ledere, bestyrelser og på regeringsniveau og om behovet for at afsætte flere ressourcer på området. -Det gælder både økonomisk, kompetencemæssigt og ikke mindst i form af flere medarbejdere. Jeg tror, at de angreb der har ramt større virksomheder over de seneste år har været med

til at skabe opmærksomhed om konsekvenserne ved it-kriminalitet. Det har skabt et fokus på at gentænke sikkerheden i private og offentlige virksomheder og organisationer helt op til bestyrelsesniveauet, forklarer han og tilføjer, at mediebilledet desuden næsten dagligt bringer historier fra dels private og dels virksomhedernes sfære om hacking og misbrug m.m., som bidrager til at fastholde fokus. Bedre med proaktion end reaktion Det er derfor helt afgørende, at ledelsen i virksomhederne har denne bevidsthed om trusselsbilledets styrke og kompleksitet, og at de bekymrer sig om, hvordan de bedst muligt sikrer virksomheden mod cyberangreb samt har gjort sig klart, hvordan de skal agere, hvis/når angrebet sker. - Det er en meget dårlig idé først at reagere, når skaden er sket, og virksomheden er blevet hacket. For det er som regel forbundet med meget store omkostninger for virksomhederne at rette skuden op igen efter et cyberangreb - både økonomisk og i forhold til mængden af tid og ressourcer – samt de alvorlige langsigtede konsekvenser for omdømme m.m., mener Marianne Horstmann. Samarbejde i finanssektoren styrker forsvaret Michael Busk-Jepsen fremhæver samarbejdet indenfor finanssektoren og på tværs af sektorer, som nogle af de tiltag, der har effekt, ligesom den nordiske finanssektors deling af viden om it-angreb m.m. er et godt tiltag. -Desuden har vi i Nationalbankens regi søsat et samarbejde i finanssektoren, hvor vi benytter en europæisk ramme (TIBER-EU) til at teste vores it-systemer med et ’Red Team’, der angriber institutionerne og finder sårbarheder i systemerne, forklarer han.

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

når forretningen styrker sikkerheden, så styrker sikkerheden forretningen En ny modenhed er ved at gry over dansk erhvervsliv, når det gælder tilgangen til it og ikke mindst it-sikkerhed. Det er gode nyheder for både sikkerhed og forretning.

Conscias erfaring er, at ved at integrere forretningsprocesserne ind i sikkerhedsarbejdet gavner man både driften, sikkerheden og forretningen Niels Mogensen, Conscia

Af Mathias Caspersen, journalist

rbejder man med it, kender man sikkert begrebet ”Patch Tuesday”. Det refererer til en imaginær ugentlig mærkedag, hvor man opdaterer sine it-systemer med de nyeste patches og på den måde får lukket de senest opdagede sikkerhedshuller. Begrebet er dog også værd at kende for erhvervsledere, for det siger en hel del om vor tids tilgang til it og it-sikkerhed. Det mener Niels Mogensen, der er Security Evangelist i Conscia, førende leverandør af sikker og forretningskritisk infrastruktur. “Mange tror desværre stadig, at man kan sikre sig 100%. Men de mange løbende opdateringer fortæller os netop, at man ikke er 100% sikret. Man finder ikke årsagen til problemet, men fjerner bare symptomerne – og så er man stadig sårbar,” siger han. Han mener dog, at tiøren er ved at falde og oplever, at rigtig mange er ved at være klar til at tage næste skridt i forhold til it-sikkerhed. “De fleste har i dag forstået, at der ikke findes

De fleste har i dag forstået, at der ikke findes en silver bullit. Komplet beskyttelse kan ganske enkelt ikke opnås Niels Mogensen, Conscia

en silver bullit. Komplet beskyttelse kan ganske enkelt ikke opnås. For stort set alle virksomheder er it blevet forretningskritisk. Hvad vil det for eksempel betyde for din organisation, hvis alt it slukkes? Mærsk-sagen har i den forbindelse været en øjenåbner for mange erhvervsledere og har vist, hvor alvorlig en større sikkerhedsbrist kan gå hen og blive,” siger han. Integrer sikkerhed og forretning Men hvad skal der ifølge Conscia til for at tage det næste skridt fuldt ud? “Man skal først og fremmest foretage en grundig risikovurdering, så man tager beslutninger ud fra et faktuelt grundlag. Her er det værd at bemærke, at risikostyring er en ledelsesmæssig opgave, og det er her, at de væsentligste beslutninger omkring it-sikkerhed bør tages,” fortæller Niels Mogensen. “Derudover bør man gøre sig klart, at sikkerhed er noget, man laver for forretningens skyld. Mere sikkerhed er ikke nødvendigvis lig med bedre sikkerhed. Man skal helt ind i forretningen og understøtte processerne med de rigtige it-sikkerhedstiltag,” siger han. Konkret peger han på, at sikkerhed skal tænkes ind fra start, og at alle sikkerhedssystemer bør integreres med forretningens systemer. “Netværket, firewalls, web-browsing, e-mails og så videre - det hele skal bindes sammen, så det taler og agerer sammen. Conscias

erfaring er, at ved at integrere forretningsprocesserne ind i sikkerhedsarbejdet gavner man både driften, sikkerheden og forretningen,” fortæller han. Endelig må vi ikke glemme den menneskelige faktor, når vi taler it-sikkerhed. Løbende uddannelse af medarbejderne omkring it-sikkerhed, fx at lære brugerne at spotte en phishing-mail, skal gå hånd i hånd med teknologi og processer. Understøt forretningen I den forbindelse er automatisering og brug af security intelligence kodeordene. “Man kan ikke sidde manuelt og holde øje med og styre alt. Sikkerhedsberedskabet skal automatiseres, så at fx alarmer, konfigureringer og vedligehold automatisk spiller sammen,” fortæller Niels Mogensen. Det giver ikke bare en bedre sikkerhed, men også en række afledte gevinster. “Når man bruger security intelligence data og automatisering, kan man frigøre ressourcer, samtidig med at man kan reagere mere effektivt. Ud over at systemerne hele tiden leder efter anormaliteter, kan de også hjælpe til at sikre en større forståelse af og indsigt i forretningen, og hvordan it kan understøtte den bedre. Der er et klart innovativt aspekt her. Det har bankerne allerede været dygtige til at udnytte, og den viden og erfaring bringer Conscia også videre til andre brancher,” fortæller han.

Om Conscia Conscia er en nordeuropæisk leverandør af it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed, cloud og mobility. Conscia er specialister i Ciscosikkerhedsløsninger og tilbyder rådgivning inden for it-sikkerhed med fokus på at understøtte indsatsen både før, under og efter et angreb. Conscia har integreret sikkerhedsløsninger for en lang række virksomheder, heriblandt store finans- og produktionsvirksomheder, og for offentlige uddannelsesinstitutioner, regioner og kommuner. Conscia har som ambition at være den mest attraktive og beundrede arbejdsplads for talentfulde IT-infrastruktureksperter med dyb, teknisk viden. Conscias Network of Knowledge består af flere end 500 medarbejdere i fem europæiske lande. Vil du være med i Conscia Network of Knowledge?

Besøg conscia.dk

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Virksomhederne skal kigge mod skyen

loud-teknologien, og modtagelsen af den, er modnet over de senere år. Ifølge tal fra PwC ”CXO analyse 2018” svarer godt halvdelen af CXO’erne (51 procent), at de bruger ‘cloud computing’ i deres virksomhed, mod 34 procent i 2017. "Selv om vi mærker en stigende interesse for cloud, kan vi godt mærke, at mange er i tvivl om, hvad de kan lægge op i skyen", siger Christian Foghsgaard, som er salgsdirektør hos Lytzen IT, der blandt andet rådgiver virksomheder i, hvordan de kan fordele dataene i forskellige clouds alt efter behovene for hastighed, sikkerhed, tilgængelighed osv. Cloud sikrer effektiviteten Lytzen IT, der har eget datacenter og direkte forbindelse ind i de store public clouds drevet af blandt andet Amazon og Microsoft, hjælper også virksomhederne med overskueligheden, så det bliver let at finde, og tilgå, relevante data igen. Ved at lægge data i skyen styrker virksomhederne også oppetiden, fordi de ikke er afhængige af at drifte deres egne servere. "Alle ved hvor dyrt og besværligt det er, hvis en server går ned, og når vi hjælper kunderne med cloud løsninger, øger det også sikkerheden, plus at data opbevares et sted, hvor virksomheden ikke skal tænke på fysisk sikkerhed, patchning og opdatering af serverne", siger Christian Foghsgaard og uddyber: "Ved at lægge dataene i en hybrid- eller public-cloud får virksomhederne også mulig-

Colourbox

I disse år foregår der en omstilling ude omkring i virksomhedernes datacentre. Flere og flere outsourcer og går mod cloud løsninger, fordi det tilpasser it-systemerne og skærper virksomhedernes fokus på kerneopgaverne.

hed for at skalere op og ned, hvilket vil være næsten umuligt økonomisk, hvis man skal bygge og fremtidssikre sit eget datacenter". Cloud styrker sikkerheden Det er også en sund sikkerhedsmæssig omstilling for virksomhederne at flytte data fra egne servere over i en cloudløsning, fordi der bliver ryddet op, og taget stilling til, hvem der må have adgang til hvad. Typisk implementeres løsningerne sammen med en 2-faktor godkendelse, som er et must for mange virksomheder i dag. Hos Lytzen IT driver de selv en stribe datacentre i Danmark og udlandet, og har f.eks. placeret et center i Kina, som kan tilgås uden

Det betyder, at vores kunder kan få direkte forbindelse mellem Kina og Danmark uden at blive stoppet af den gigantiske firewall. Christian Foghsgaard

om den besværliggørende firewall, som landet er så berygtet for. "Det betyder, at vores kunder kan få direkte forbindelse mellem Kina og Danmark uden at blive stoppet af den gigantiske firewall." Styrk kommunikationen men kunderne Hos Lytzen IT hjælper de virksomheder med meget andet end cloud. Her er også fokus på at styrke virksomhedernes kommunikation med kunderne. Lytzen IT arbejder blandt andet med kunstig intelligens, som de digitale assistenter og elektroniske chatfunktioner, vi tit møder på hjemmesider og i kontaktcentre. "Vi har udviklet chatbots der med kunstig talesyntese, kan screene kunderne ved at stille de rigtige spørgsmål, så virksomhederne ikke behøver at bruge overflødige ressourcer på kundeservicemedarbejdere. Chatbotten virker lidt som det er kendt fra Apple med Siri og kan svare på de mest gængse spørgsmål i almindelig ordrebehandling", siger Christian Foghsgaard og uddyber: "Hvis chatbotten ikke kan hjælpe kunden, så bliver han eller hun sendt videre til en medarbejder, som vil tage over". Saml alt et sted Chatbotten er blot ét eksempel på, hvordan Lytzen IT kan effektivisere og samle flere kommunikationskanaler, som for eksempel telefonopkald, e-mails og sociale medier. "Vi har også løsninger, hvor it sikrer, at hvis virksomheden reklamerer med en svartid på

max en time på kundernes e-mails, så kan vores løsning sikre, at e-mails og eksempelvis telefonsamtaler kommer først i køen". Løsningerne kan også bruges til at overvåge de sociale medier, så virksomhederne kan følge med i, hvad kunderne skriver. På den måde kan virksomheden hurtigt tage hånd om en eventuel shitstorm og give et modsvar, inden det hele eskalerer. Læs meget mere om, hvordan din virksomhed begynder på den digitale transition på www.lytzenit.dk

Lytzen IT, der beskæftiger 75 medarbejdere, er Cisco guldpartner. Virksomheden, der har kontorer i Hjørring, Aalborg, Herning og Taastrup, er eksperter inden for netværk, netværkssikkerhed, collaboration, video, virtualisering, datacenter, rådgivning, support samt disaster recovery.

Læs mere på lytzenit.dk

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Cloud frigiver tid til kerneopgaverne

Ved at digitalisere virksomhedsprocesser frigøres ressourcer til at løse kerneopgaverne, og i den digitale udvikling af virksomhederne kan cloud-løsningerne virkelig gøre en forskel.

Af Pia Bundgaard Hansen

dag benytter mange virksomheder sig af cloud-løsninger, fordi her ligger de største gevinster og nye muligheder. Nogle af fordelene ved cloud-løsningerne er, at virksomhederne kan levere på de stigende krav om øget effektivitet, innovation, fleksibilitet og ”time-to-market”. Derudover er det i dag nærmest umuligt at bygge sit eget datacenter. Dels er det dyrt, men også tæt på umuligt at forudsige behovet for kapacitet og software blot ganske få år frem. Derfor vælger mange cloud-løsningerne, som har den ønskede hastighed og services samt muligheden for at opbevare store mængder af data. "Uanset om man er Start-Up eller en etableret virksomhed giver cloudløsninger mulighed for at skalere forretningen op, og samtidig er sikkerheden i top, fordi vi sørger for at implementere de rigtige opdateringer i vores cloud-løsning, så virksomhederne ikke skal tænke det element ind", fortæller Mariano Kristensen, der er Director, Digital Enterprise hos SAP. Virksomhederne er hybride Hos mange virksomheder er det netop en udfordring at få implementeret opdateringerne i de eksisterende it-systemer, og derfor vælger mange i dag hybridløsningerne, hvor store mængder data gemmes i clouden i stedet for on-premise på virksomhedens egne servere. SAP driver en lang stribe af egne datacentre placeret rundt omkring i verden, men samarbejder også med nogle af de store spillere; de såkaldte hyperscalers, som eksempelvis Microsoft, Amazon Web Services (AWS) og Google – blot for at nævne nogle få. "Kunderne skal selv kunne vælge, hvem de vil samarbejde med, og i hvilken udbyders cloud, dataene skal placeres. Derfor er det vig-

tigt, at vi tilpasser vores softwareløsninger, så infrastrukturerne kan tale sammen, og dataene let kan flyttes rundt", forklarer Mariano Kristensen. Silo-tankegangen i de traditionelle datacentre nedbrydes også i denne nye måde at tænke cloud løsninger på, og den service, som virksomheden har brug for, vil enten blive leveret fra it on-premise, fra en public cloud eller fra en hyperscaler. Fordel data efter behov Fordelen ved at kunne fordele data mellem forskellige clouds er, at hvis virksomheden udelukkende beskæftiger medarbejdere i Europa, ønsker den måske ikke, at nogle af dataene kan tilgås fra USA, og så er det bedre at placere den type data hos et af SAP’s datacentre i stedet for hos en af de store hyperscalers. I den senere tid har der været talt meget om GDPR - Persondataforordningen, og for nogle virksomheder betyder det, at de gerne vil have de personfølsomme data tæt på, hvorimod andre mindre følsomme data, men omfangsrige data kan opbevares hos en hyperscaler, der tilbyder pladsen og hastigheden, når dataene skal hentes ind og bruges. "Der er en rivende udvikling i at placere forretningsløsninger i clouden. Især HR-området har været gennem en revolution på grund af cloudteknologien, der gør det muligt for HR-staben at tænke mere strategisk, fordi cloud-løsningerne overtager en del af de tunge papirbaserede opgaver, som området før var præget af", siger Mariano Kristensen. Fremtidens platform I fremtiden vil vi også se meget mere platformtankegang i måden at tænke digitale løsninger på. Hos SAP er filosofien, at kunderne ikke blot

Mariano Kristensen

får software-applikationerne eller platformen, men begge dele. Det betyder, at platformen bliver leveret med nogle faste applikationer, og så kan kunderne selv udvikle videre, når behovet opstår. "En platform kan have indbygget stemmegenkendelse eller machine learning, så kunden nemt kan finde og lokalisere fakturaer eller finde en medarbejder i systemet ved blot at sige navnet", forklarer Mariano Kristensen, og han uddyber: "Når kunden så er tryg ved at bruge applikationerne, kan de selv begynde at videreudvikle, hvad platformen ellers skal indeholde for at digitalisere de processer, som medarbejdere ikke behøver at bruge kostbar tid på". Læs meget mere om cloudløsningerne på www.sap.com/cloudplatform

Analysefirmaet Gartners seneste cloud-opgørelse viser, at der i 2016 blev omsat for 209 milliarder dollars - omkring 1,4 billioner danske kroner - på det globale marked for public cloud services. Det tal steg i 2017 til omkring 1,7 billioner danske kroner, og i 2020 vil omsætningen være på hele 2,6 billioner kroner. Kilde: www.computerworld.dk

Læs mere på sap.com/cloudplatform

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Lad ikke din virksomhed blive den sidste… til at digitalisere!

Virksomhederne får det nærmest serveret som levertran og ordineret som patentpligtig medicin. ’Digitaliser’ eller dø’ er blevet et mantra, der nærmest råbes efter SMV’er indenfor traditionelle erhverv som industri og fremstilling. Det er i hvert fald en besked, der lidt rituelt bliver tildelt især mindre danske virksomheder, når ekspertudvalg udkommer med rapporter, anbefalinger og gode råd. Nogen ville sige velmente advarsler.

or det er et faktum, at især små og mellemstore virksomheder, der ikke er født digitale, har et efterslæb, og er udsat for en konkurrencesituation, der ikke kan siddes overhørig. Steen Lohse er forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden, og møder en stor del af de SMV-virksomheder, som får tudet ørerne fulde om hvor vigtig denne dagsorden er: ”Min mission er at sikre de holder fokus på den værdi, som de med ny teknologi kan skabe for deres kunder. For nok er det vigtigt at følge med udviklingen, men virksomheden skal også bevare sin forretningskerne, det er jo grunden til de er på et marked og kan videreudvikle sig. Det sjove er, at det ofte er muligt at bevare det eksisterende, netop ved at modernisere de systemer du bruger i din virksomhed. Dem det går galt for, forsøger sig med dyre omstruktureringer og nye smarte produkter, før de kigger på deres processer og forretningsgange. På den måde kan vi vel formulere et nyt mantra – ’forandre for at bevare’.” Og der er grund til at bevare. De små og mellemstore virksomheder udgør kernen i dansk erhvervsliv og beskæftiger langt den største del af arbejdsstyrken. Omvendt er deres organisationer ofte ikke rustet til at omstille sig, slet ikke i et digitalt kapløb om at komme først. Mange af dem mangler kompetencer og viden om ny teknologi og anvendelsen af denne. Det

giver en vis risiko for at stirre sig blind på, at det alene handler om at komme først med ny teknologi, snarere end at anvende denne optimalt ved brug af den organisation du allerede har. ”Det er ikke et mål i sig selv at digitalisere, det er et middel til at bevare din konkurrenceevne. Selvom virksomhederne er udsat for konkurrence og bliver presset af udlandet, kan de forbedre deres produktivitet ved aktivt at tage nye digitale midler i brug og tilpasse deres organisation derefter,” siger Steen Lohse fra Erhvervshus Hovedstaden, og nævner et konkret eksempel på en virksomhed, som han og hans kolleger i Erhvervshuset har hjulpet med digital omstilling – maskinfabrikanten Andertech fra Humlebæk. Andertech har taget rejsen (og er fortsat i gang med det) fra traditionel leverandør af maskiner, til en IoT baseret servicevirksomhed, der i høj grad lever af viden og big data. Men det startede i 2011 med et problem, der ikke direkte har med digitalisering af gøre, men hvor digital teknologi var det bedste middel til at løse problemet. Andertech havde nemlig brug for at overvåge ydeevnen i de maskiner, som de typisk har brugt til at lave udstyr til plastindustri og andre produktionsindustrier. For deres kunder var den største udfordring at vide, i hvilket omfang maskinkapaciteten blev udnyttet optimalt. Derfor gik Andertech i gang med at udvikle et

procesovervågningssystem, som gav kunderne indsigt i, om de enkelte maskiner faktisk producerede eller stod stille. I de fleste produktionsmaskiner foregår en mekanisk bevægelse, som kan overvåges og bruges til at give en impuls om maskinen arbejder og i hvilken hastighed. På baggrund af dette udviklede Andertech et IoT-system i form af en ”sniffer”, der registrerer hvor mange gange en maskine producerer et emne. De data Andertech pludselig fik mellem hænderne, har de kunne omsætte til helt nye forretningsområder. Og omstillingen har betalt sig: op mod 50 % af virksomhedens indtjening baserer sig nu på digitale tjenester, der er blevet skabt fem nye job som følge af satsningen og tæt på halvdelen af medarbejderne arbejder nu med de nye digitale aktiviteter ”De har gjort det vigtigste en virksomhed kan gøre; de har lyttet til deres kunder. Teknologien bør understøtte den værdi du skaber hos kunden. Når du finder svaret på, hvordan du bedst gør dette, så svarer du samtidig på, hvilken teknologi du skal have indført – det er målet, der styrer midlet, du er nødt til at skabe afklaring, før du kan implementere,” fortæller Steen Lohse, og slutter af med at påpege en lidt mere banal grund til at flere og flere SMV’er har fået evne til at omstille sig: ”Der findes efterhånden en del teknologi, som er blevet til at betale. De store og mere

’betalingsstærke’ virksomheder har banet vejen og taget sig af børnesygdommene. Så nu kan de små høste frugterne af den udvikling, som de store virksomheder ofte har omsat praktisk. Nu kan alle komme med på det digitale tog.” De første skal blive de sidste, som det stod i Biblen – det gælder også danske SMV’er i den digitale tidsalder.

Forretningsudvikler Steen Lohse

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Virksomheden Hovmand A/S vinder regeringens nye digitale pris "Årets Digitale SMV:Omstilling 2019" Vinderen er netop kåret på regeringens digitale topmøde 2019. Prisen blev overrakt af erhvervsministeren og formanden for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen. Prisen hylder de små og mellemstore virksomheder, der for alvor har taget den digitale omstilling til sig.

en første vinder af regeringens nyoprettede pris, Årets Digitale SMV:Omstilling er virksomheden Hovmand A/S. fra Sorø. Virksomheden sælger løftevogne og kæmpede tidligere med et meget forklaringstungt produkt. Nu er det ved hjælp af en specialproduceret app, som er inspireret af Pokemon Go, muligt at skræddersy det helt rigtige produkt til kunden blot ved et tryk på en knap. App’en har effektiviseret salgsprocessen og de interne arbejdsgange markant. Hovmand A/S er nytænkende i deres brug af såkaldt 3D (tredimensional) og AR (Augmented Reality), så produktet nu kan præsenteres visuelt i kundens egne lokaler. Prisen hylder de små og mellemstore virksomheder, der for alvor har taget den digitale omstilling til sig. Regeringen har indstiftet prisen for at sætte fokus på SMV’ers digitale omstilling, da mange små og mellemstore virksomheder generelt er mindre digitale end de store virksomheder og samtidigt investerer mindre i nye digitale teknologier. Erhvervsminister Rasmus Jarlov: ”Det glæder mig, at vi med prisen her i dag får hyldet en virksomhed, som har kastet sig ud i at gennemgå en digital omstilling. Ideen med en app, som gør det meget nemmere for Hovmand A/S’ sælgere at vise kunden mulighederne i virksomhedens løftevogne er rigtig god. Jeg håber det kan inspirere andre til også prøve kræfter med digitale løsninger. Stort tillykke til Hovmand A/S.” Formand for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen, CEO BM SILO: ”Digitalisering er et svært område for mange SMV’er. Det er vigtigt, at vi med denne pris får

sat fokus på nogle af de gode digitale eksempler og får givet et skulderklap til nogle af de virksomheder, som er kommet ud over rampen med digitaliseringen. Vi havde at gøre med et stærkt felt, hvilket viser, at virksomhederne er i gang derude, og det er netop den udvikling, vi gerne vil sætte yderligere skub i med denne pris. Hovmand A/S har virkelig formået at gøre brug af ny og avanceret teknologi til at tænke nyt og innovativt med større effektivitet og bedre konkurrenceevne til følge.” Direktør Søren Hovmand fra Hovmand A/S: ”Anerkendelse betyder meget for en mindre virksomhed som vores. Det har krævet et stort arbejde at nå hertil, men det har været det hele værd. Vi har gennem digitaliseringen udviklet et effektivt salgsværktøj, som fungerer som en vækstmotor, der skal gøre det muligt at nå vores høje omsætningsmål for 2022.” Direkte adspurgt om det bedste råd, som Søren Hovmand fra Hovmand A/S vil give videre til andre SMV’er, der overvejer at digitalisere sin forretning: ”Det kræver en helt klar plan fra start ift., hvordan du vil bruge de nye digitale teknologier. Herfra kræver det fokus og vedholdenhed. Og så er det afgørende at skabe god stemning omkring digitaliseringen blandt medarbejderne.” Vinderen af den nye pris blev udvalgt af regeringens SMV:Board, som blev nedsat i efteråret 2018. SMV:Boardet står i spidsen for initiativet SMV:Digital, som har til opgave at fremme digitalisering i små og mellemstore virksomheder. På Regeringen.dk er det muligt at finde casefilm, som præsenterer den digitale omstilling alle de tre nominerede virksomheder har gennemgået.

Viser hvordan vi kan blande konfigurering, AR og at der står en person i billedet. Vi kan således sætte personer ind – dem af kød og blod sammen med det virtuelle produkt.

Hvis du vil se mere er der på Hovmand.com yderligere information og en video der viser mere om App og dens brug.

Læs mere på Hovmand.com

Viser App med den konfigurerede løftevognen og omgivelser på skærm. Bagved ses at der ikke er nogen lift kun de samme omgivelser som på skærmen.

Viser hvordan man på skærmen let sammensætter sin løftevogn – trykke trykke – se se - og klik klik.

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Fremtidens fintech skal bygge på en designdreven tilgang

Der sket meget, siden banksektoren for godt et årti siden for alvor tog den digitale revolution til sig. Design, kundefokus og user experience blev et vendepunkt for gamle banker, som fik øjnene op for en ny måde at skabe kundeoplevelser på. Af Mikal Hallstrup, grundlægger og Global CEO, Designit - og Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen FinTech LAB

Danmark har vi en stærk og mangeårig tradition for godt, velgennemtænkt design – og det gælder også inden for den finansielle verden, hvor vi herhjemme var foregangsland med for eksempel mobilbanker, mobilbetaling og digital signatur. Bankerne var overraskende mobile firstmovers. De forstod tidligt værdien af mere brugervenlige løsninger, som samtidigt gjorde kunderne til dygtige og tilfredse selvbetjenere. Men det var dengang, og ”Digitalt Topmøde 2019” indikerer at barren på ny hæves — sammen med brugernes forventninger om at få “bedre” fremfor “mere”. Efter ti gode år er den digitale revolution ankommet til en ny fase, hvor det handler om at holde momentum og fortsætte udviklingen af dansk fintech. Helt på samme måde som vi herhjemme med succes gennem mange årtier har sat nye designstandarder i den fysiske verden med gode, nyttige produkter såsom møbler, insulinpenne, arkitektur og mad. Kreativitet over compliance Fremtidens finansielle løsninger skabes via design og startups. Ser vi ind i Københavns design- og acceleratormiljøer med utallige, sprudlende startups, står det lysende klart, at det er her fremtidens fintech i virkeligheden sker. Vel at mærke, i en reguleret branche, hvor det er compliance - og ikke kreativitet - der driver udviklingen. I forbindelse med iværksætteri tales der ofte om, hvordan erfarne og etablerede virksomheder kan agere mentorer for de små startups, men faktisk er det ofte omvendt mentorering som giver mest mening: de store kan lære meget af de små spilleres uimponerede, aktivistiske og designdrevne tilgang til nye markeder og muligheder. Startups har taget design til sig på en måde, som bekræfter ideen om, at godt design kan resultere i andet og mere end smukke møbler, lamper og lækker brugskunst - og hvor design ikke er noget til boligen, men til bestyrelseslokalet. De færreste tænker måske over, hvor meget

omkring dem, der faktisk er resultatet af en designproces. En proces, hvor der fokuseres på at finde nye løsninger, hvor både bruger og bank oplever forenkling og fordele. Tænk blot på populære services som MobilePay, LunarWay og Grandhood, som alle ændrer vores forventninger til betaling, bank og pension på. Den næste game changer Derfor kan fremtidens bank ikke bygges af bankfolk alene men kræver tværfaglige teams, som tænker ud af boksen. De bedste produkter og services udvikles i teams og fællesskaber, hvor den største styrke ikke er bankspecialisme - men forskellighed. Ikke kun i form af kompetencer, men også i form af meninger, holdninger og perspektiver. Den næste game changer skabes ikke i regneark på en computerskærm, men på en væg fuld af Post-Its. Design skal integreres i alle daglige beslutningsprocesser, i organisationen, direktionen, og bestyrelsesteamet – fra de mindste detaljer til den overordnetde strategi. Design er ikke et dekorationsværktøj men et samarbejdsværkstøj – en ny måde at tænke, tale og udvikle nye ideer på. Med ny teknologi og en ny digital generation kommer den måde, vi banker på til at forandre sig endnu mere de kommende ti år, forstærket af de tusindvis af opfindsomme og sultne startups, som ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. De sætter en ny dagsorden, hvor compliance og kreativitet går op i en højere enhed og ændrer vores måde at tænke bank, betaling, penge og pension på. Mange startups er ekstremt fokuserede men samtidigt helhedsorienterede og er bevidste om det aftryk, de sætter på verden, for eksempel gennem bæredygtige investeringer af kundernes pensionsmidler. Efter alt at dømme vil etik og ansvarlighed som også er den del af den designdrevne tilgang også være afgørende når de næste generationer i fremtiden skal vælge, hvilken nye spiller de vil dele deres liv med. Deres slags skal vi have mange flere af hvis Danmark fortsat skal være digitalt forgangsland.

Annoncetillæg & sponsoreret indhold I

Iværksættere skaber GDPR succes for SMV'erE

GDPR-lovgivningen har været et hovedbrud for mange virksomheder, men Lexoforms har skabt et intuitivt værktøj, der gør opgaven med at opbygge og vedligeholde dokumentationen langt mere enkel og overskuelig.

Ejerne af Lexoforms er fra venstre mod højre Kim Jensen, Wivi H. Larsen, Jacob Overby og Niels Hald.

vilke it systemer benytter din virksomhed? Hvilke data har I på kunder, ansatte og leverandører, hvad er formålet med disse data, og hvad er det lovlige grundlag for at have dem? Hvem har internt adgang til disse oplysninger, hvem deles de med eksternt, og hvornår har I tænk jer at slette oplysningerne? Ovenstående er blot nogle af de ting, som en intern fortegnelse over behandlingsaktiviteter skal rumme for at leve op til GDPR-lovgivningen. For mange virksomheder kan det virke nærmest uoverkommeligt at føre optegnelser og i det hele taget forstå lovteksten, men det behøver faktisk ikke være så tungt. ”Vi har skabt en intuitiv løsning, der gør det nemt for alle, og jeg har mødt mange folk, der har været dybt frustrerede over GDPR, som efter introduktionen til vores værktøj faktisk er blevet helt glade for at arbejde med det. Vi bringer det abstrakte ned på jorden,” forklarer Kim Jensen, der er partner og direktør i Lexoforms. Løsningen henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder, da de ofte ikke har ressourcerne til at løse GDPR-opgaven internt. Det kan være svært at forstå lovteksten og ens egen rolle som enten dataansvarlig eller

databehandler, men der hjælper systemet med at uarbejde en tekst, der passer på stort set samtlige brancher og som blot kræver en smule redigering, da svarene på f.eks. formål, hjemmelsrettighederne og slettepolitik allerede er skrevet ind. Der er løbende kontroller og notifikationer, så systemet minder dig automatisk om, når det er tid til, at it-chefen opdaterer firewall, eller når der skal slettes ansøgninger, der har fået afslag, senest seks måneder efter de er modtaget. ”Stort set alle de anmeldelser der har været for overtrædelse af GDPR-reglerne har været på baggrund af menneskelige fejl. Forestil dig, at det er Lis, der sidder i HR og har ansvaret for at minde forskellige folk om deres opgaver i virksomheden. Hun har måske nogle Word og Excel ark og en rutine oppe i hovedet, men bliver jo ikke mindet om, når hun har et hængeparti. Og hvad sker der, den dag hun stopper? Det handler for virksomheder om at få bygget et intuitivt årshjul op og på den måde få struktur, så det ikke bliver et overkill,” lyder det fra Kim Jensen. Sammen med tre andre iværksættere stiftede han firmaet tilbage i slutningen af 2016, da de hver især opdagede, hvor mange virksomheder, der havde svært ved at forstå omfanget af GDPR. Det hele begyndte, da advokat Wivi H.

Larsen fik flere henvendelser fra klienter, der spurgte hende om råd til at løse opgaven. Hun søgte sparring hos Kim Jensen og Jacob Overby, der havde specialiseret sig i at gøre dokumenter intelligente og digitale, og de tre satte sig sammen for at holde et møde. Kemien var god, og de tre blev hurtigt enige om at skabe et nyt selskab, og de fik så webudvikler Niels Hald med ombord på projektet. ”Vi har forskellige baggrunde, og vi supplerer derfor hinanden godt. Samtidig var vi enige om, at det vi meget gerne ville var at skabe en løsning, der kunne være med til at ændre folks opfattelse af GDPR. Der har været sådan en negativt billede, men i bund og grund er det ret simpelt. Vi ejer selv vores data, og når vi så låner det ud til det lokale fitnesscenter, eller hvad det nu må være, så ønsker vi jo, at de opbevarer og behandler det med ansvar og respekt. Og det er vores værktøj med til at sikre på en let og enkel måde,” siger Kim Jensen. Et årligt abonnement koster 4.200 kroner og giver mulighed for at oprette et ubegrænset antal af brugere. Der er også mulighed for at få rådgivere koblet på, der let og enkelt kan hjælpe med justeringer online.

• Lexoforms er skabt af iværksætterne Kim Jensen, Wivi H. Larsen, Jacob Overby og Niels Hald. De mødtes for første gang i efteråret 2016, og i foråret 2018 kunne de lancere deres løsning. • Lexoforms værktøj er en målrettet it-løsning, der har til hensigt at forenkle og billiggøre GDPR-arbejdet for virksomhederne. • Lexoforms henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder. • Et årligt abonnement koster 4.200 kroner, og der kan oprettes et ubegrænset antal brugere.

Læs mere på lexoforms.com

I Annoncetillæg & sponsoreret indhold

Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen

Hvis du vil være grøn, så fokuser på teknologien

Vil du gerne vil leve i et bæredygtigt samfund og nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, så kan teknologien ofte vise dig vejen.

ed FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, er der sat en klar global retningslinje for en mere grøn udvikling. Målene forpligter nemlig alle FN’s 193 medlemslande til bl.a. at reducere ulighed, sikre bedre sundhed til alle og skabe mere bæredygtig økonomisk vækst. Mål der dog kan være svære at nå, hvis vi blot gør som vi plejer. ”Uanset vi taler om grøn energi, genanvendelse eller fremtidens sundhedsløsninger, er der ingen tvivl om, at vi som verdenssamfund kun kommer i mål, hvis vi bruger teknologien smart,” Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen. Teknologi forstærker effekten af bæredygtige initiativer Selvom man i medierne ofte kan læse, at færre spiste bøffer og flere træer kan gøre en stor forskel på f.eks. CO2-udledningen, så kan vi gøre langt mere, hvis vi benytter os af intelligent teknologi som grøn energi, cloud og Internet of Things (IoT). Fordelen ved f.eks. IoT er, at man kan indsamle og analysere data fra mennesker og enheder, som man ikke tidligere har kunnet, og dermed optimere og forbedre ens processer på en bæredygtig måde.

En analyse fra IoT Analyse viser da også, at 84% af de eksisterende IoT-implementeringer i verden påvirker FN’s verdensmål positivt. Og med over 20 milliarder IoT-enheder på verdensplan (og 42 milliarder om bare fem år), vil de små intelligente dimser også fremover spille en væsentlig rolle for et mere bæredygtigt samfund. F.eks. vil man med IoT kunne overvåge og styre vandforsyningen i fjerntliggende områder, så man sikrer befolkningen rent vand. Eller man kan indføre intelligent belysning i byerne, hvilket bl.a. har halveret energiforbruget i den kinesiske by Weifang. Det er de små IoT-projekter, der gør den grønne forskel Set på tværs af lande, brancher og virksomheder, er det dog ikke de store flagskibsprojekter, der gør den største forskel. Faktisk viser det sig, at 95% af de IoT-løsninger, der påvirker FN’s verdensmål, er små eller medium i størrelse. Det betyder også, at langt de fleste virksomheder kan være med til at gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling. ”Det behøver ikke at være stort, før man gør en forskel. Supermarkedernes logistik og kølesystemer eller højteknologiske vertikale landbrug, som gør det muligt at spare store mængder energi og samtidig reducere mad-

spild, er gode eksempler på dette,” udtaler Birgitte Hass. Klimastyring i bygninger, lokale energieffektiviseringer og forbedringer af værdikæden er andre gode eksempler på, hvor intelligent teknologi ikke bare kan forbedre virksomhedens forretning, men også kan gå ind og gøre en miljørigtig forskel. Find den bæredygtige vinkel En grøn agenda behøver heldigvis ikke at betyde, at man skal gå væk fra ens forretningsmål. Man skal bare også sørge for, at ens strategi og it-løsninger også understøtter bæredygtighed. ”Det er vigtigt, at man finder den bæredygtige vinkel på ens teknologiske løsninger. Det kan både være gennem optimering af din eksisterende vareportefølje eller den service du leverer. Men der ligger også en række helt nye innovative forretningsmodeller, som kan sætte turbo på den bæredygtige omstilling af vores samfund,” fortæller Birgitte Hass.

Vil du arbejde med bæredygtighed i virksomheden, har IT-Branchen tre gode råd: • Kortlæg de verdensmål du allerede i dag påvirker. Arbejder du f.eks. med et effektiviseringsmål i virksomheden, vil det være naturligt at kigge på, om I også kan forbedre jeres energieffektivitet (FN’s mål 7). Eller om I måske kan gøre mere for at forbedre medarbejdernes helbred (FN’s mål 3). • Stil krav til dine samarbejdspartneres arbejde med de verdensmål, der er vigtige for din forretning. Tænk hele værdikæden igennem, når du stiller krav til bæredygtighed og grøn omstilling. • Test løbende nye teknologier, som kan accelerere din bæredygtighedsindsats.

Faktura-Boks hjælper dig Leverandørfakturaer helt digitalt odkende, bogføre og betale G hurtigt og effektivt Altid aktuelt overblik Igen forsinkelser og rykkere Ingen tastearbejde Jeres godkendelsesregler følges

Faktura-Boks ... et stærkt værktøj! Som standard har Faktura-Boks • • • • • • • •

M odtag alle typer fakturaer som PDF eller via EAN: OIO, UBL med UTS bilag Fakturaer lander automatisk direkte hos godkender Jeres postmodtager kan også fordele fakturaer manuelt Daglig e-mail til medarbejderen der har fakturaer til godkendelse Overblik over fakturaerne ved manglende godkendelse, fejl m.m. Visning som er tilpasset dine behov Mulighed for folderstyring, uploade bilag samt tilføre noter Enkel og effektiv søgning

Mulighed for at udbygge løsningen med: • • • • • • • •

F lere regnskaber i samme Faktura-Boks, hvor regler for jeres rettigheder overholdes B ankmodul: Træk en betalingsfil fra Faktura-Boks og importer den til din bank Eksporter data til analyse af oplysninger fra fakturaer Fast kontering på faktura via EAN – ud fra leverandør Intelligent kontering på varenummer niveau Send jeres små boner via mobilen til Faktura-Boks E nterprise-regnskab, hvor I ser restværdien på aftalen med indbygget flow Styring af delbetaling

Vælg os fordi: • I får et avanceret godkendelsesflow med mange muligheder • Vi løser alle problemstillinger smart og enkelt fordi systemet er fleksibelt

www.faktura-boks.dk

M A KE IT R EA L Anne har udviklet et distribueret system, der hurtigere kan foretage simuleringer og hjælpe med at forudsige jordskælv, orkaner og klimaforandringer. Systemet kan også kortlægge sygdomsudbrud, så man hurtigere kan sætte ind overfor dem. ANNE EJSING LÆSER DATALOGI PÅ AALBORG UNIVERSITET

Med afsæt i gruppearbejde og problembaserede projekter med autentiske udfordringer bliver du undervist lige der, hvor teori og praksis mødes og er med til at flytte, forundre og forandre. Både dig og verden. AAU bringer dig derfor tættere på den virkelige verden. Og på et attraktivt job. FÅ MERE AT VIDE OM ANNES UDDANNELSE PÅ DATALOGI.AAU.DK

partnermedier

Published on Mar 26, 2019

Digitalt Topmøde 2019

Marts 2019

Digitalt Topmøde 2019

Published on Mar 26, 2019

Marts 2019

partnermedier

Go explore