Mod diabetes

Læs side 2

Tanja Thybo, forskningschef Diabetesforeningen

Læs side 8

Kirsten Nørgaard klinisk professor og leder af en forskningsenhed på Steno Diabetes Center, Copenhagen

TIDLIG OPSPORING ER MED TIL AT NEDSÆTTE DØDELIGHEDEN OG RISIKO FOR HJERTESYGDOM

Jo hurtigere man opsporer personer med type 2-diabetes, des hurtigere kan man sætte ind med behandling og få blodsukkeret under kontrol. Den tidlige opsporing medvirker derfor også til, at man har lavere risiko for en række alvorlige følgesygdomme som hjerte-kar-sygdomme, føleforstyrrelser, blindhed og nyresygdomme. Det er sygdomme, som koster samfundet rigtig mange penge, og som i høj grad går ind og forværrer livskvaliteten hos de mennesker, der rammes af følgesygdommene.

Symptomerne på type 2-diabetes kommer ofte snigende og kan være sværere at tillægge en større betydning, end at man føler sig lidt uop lagt og træt, hvilket ikke er symptomer, man straks løber til lægen med. Derfor oplever de hos Diabetesforeningen, ifølge forskningschef Tanja Thybo, at denne type diabetes diagnosti ceres i forbindelse med en anden sygdom: – Vi oplever, at type 2-diabetes ofte først bliver opdaget, når man går til lægen med sygdom, der kræver, at der foretages en blodprøve. I den blodprøve kan man se, om blodsukkeret er for højt og derved undersøge, om personen har diabetes. Oftest kommer personen ind med tegn på en af de følgesyg domme, som kan skyldes diabetes, og det betyder desværre, at personen har båret rundt på type 2-diabetes så længe, at det forhøjede blodsukker har påvirket blodkarrene. Derfor er det enormt vigtigt at opspore tidlig, fordi man så kan starte behandlingen, der kan forebygge de alvorlige følgesygdomme.

Det sparer også samfundet for en masse penge og er med til at skabe et bedre livsgrundlag for patienten, fortæller Tanja Thybo.

Det er derfor en god idé med jævne mellemrum at gå til sin egen praktiserende læge og få taget en blodprøve. På Diabe tesforeningens hjemmeside kan man tage en risikotest og fin de ud af, om man er i øget risiko. Er man det, anbefales et besøg til egen læge, hvor man skal have målt sit langtidsblod sukker. I forhold til risikofaktorer er der nogen, der kan være svære at gøre noget ved, såsom alder og arvelighed, mens man godt selv kan arbejde med at forbedre sit BMI, fortæller Tanja Thybo:

– Faktisk vil mange opnå en meget gavnlig effekt på deres blodsukker og mindske risikoen for at udvikle type 2-diabe tes, hvis man taber sig fem kilo, og så skal man altid være opmærksom på, om man går rundt med forhøjet blodtryk. Man skønner, at der er flere end 76.000 i Danmark, der går rundt med type 2-diabetets uden at vide det.

FAKTA

Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver evig eneste dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet.

For nok er der lige så mange forskellige sygdomsforløb, som der er diabetespatienter. Flere diabetestyper end man kan tælle på to hænder. Men målet om, at børn og kommende generationer ikke skal kæmpe med en livsomvæltende og livstruende sygdom ikke skal kæmpe mod et system, der ikke tager dem alvorligt, ikke skal kæmpe med det stigma, der omgærder de ”sukkersyge”, ikke skal kæmpe for at blive taget seriøst af politikerne dét samler os.

Fokus på hjerte-kar-sygdomme Hos Diabetesforeningen har man valgt at sætte et særligt fo kus på sammenhængene mellem diabetes og hjerte-kar-syg domme. I den forbindelse har de et ønske om, at personer med type 2-diabetes, i samarbejde med deres læge, får tjekket op på, om den medicin, man får, også er den bedste. Der kan nemlig være en nyere medicin, som gavner andre områder end ”kun” diabetes, forklarer Tanja Thybo: – Vi har fokus på hjerte-kar-sygdomme er flere grunde. Den ene er, at vi blandt vores medlemmer oplever, at det er en overset risiko, at man som diabetiker har øget chance for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Den anden er, at der er kom met nye typer medicin på markedet, der har en beviseligt gavnlig effekt på hjertet. Derfor vil vi også gerne anbefale, at man som person med type 2-diabetes tager en snak med sin læge omkring den medicin, man får. Bl.a. om man kunne have gavn af at skifte til en af de nye diabetesmedicintyper, de så kaldte GLP-1-receptor agonister eller SGLT-2-hæmmere, der har vist sig at have en gavnlig effekt i forhold til at hæmme udvikling af hjerte-kar-sygdomme, fortæller Tanja Thybo og fortsætter:

– Hvis du har type 1-diabetes, er der stort fokus på, at man ar bejder med den bedste teknologi, den bedste insulin og bed ste behandling, men der har ikke været ligeså stort fokus på kolesterol. Når man har type 1-diabetes, har man det typisk i mange år, og derfor er det vigtigt, at ens blodtryk og koleste roltal ligger godt i forhold til at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

– Faktisk vil mange opnå en meget gavnlig effekt på deres blodsukker og mindske risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hvis man taber sig fem kilo, og så skal man altid være opmærksom på, om man går rundt med forhøjet blodtryk.

Tanja Thybo, forskningschef Diabetesforeningen

Diabetesforeningen har foretaget en undersøgelse, der viser, at under halvdelen af deres medlemmer med type-2-diabetes kendte til tallene for deres seneste langtidsblodsukker, mens der kun var under en tredjedel af medlemmerne, der kendte tallene for deres LDL-kolesterol og blodtryk.

Derfor opfordrer de også til, at man downloader eller bestil ler et gratis balancekort hos Diabetesforeningen, der gør det nemt og overskueligt at holde styr på sine seneste tal inden for HbA1c, blodtryk, LDL-kolesterol, og hvornår man sidst har fået tjekket tænder, øjne, nyrer og fødder.

På den måde har man hele tiden sine tal tæt ved sig og kan bedre danne sig et samlet overblik over sin sygdom og reagere i tide, når noget afviger fra ens normale tal.

*Med naturligt indhold af sukker.

Uden tilsat sukker

EASIS har et bredt udvalg at snacks, drikke og søde sager uden tilsat sukker*. Nogle produkter kan nydes som de er, andre kan bruges til bagværk, konfekt mv. Prøv vores nye nougat og marcipan til dine julegodter. Du kan finde masser af opskrifter og inspiration på easis.dk – der er helt sikkert en EASIS til netop dig. **Rabatkoden giver 15% på alle varer på easis.dk undtaget i forvejen nedsatte varer. Koden er aktiv til og med 31.december 2022.

Gå på opdagelse i din lokale dagligvarebutik eller besøg vores webshop på easis.dk Følg os på facebook.com/EASISDanmark og Instagram @easis_udentilsatsuk ker

BESKYT FREMTIDEN VED AT INVESTERE I DIABETESUDDANNELSE I DAG

Måneden for opmærksomhed på diabe tes løber af stablen hvert år i november, hvor den 14. november er anerkendt som

World Diabetes Day. World Diabetes Day blev først oprettet af Det Internationale Diabetesforbund (IDF) og Verdenssund hedsorganisationen i 1991 og har siden 2006 været anerkendt som en officiel FN-verdenssundhedsdag. Oplysningsaktiviteter på og omkring dagen bidrager til at foku sere på, hvad der er nødvendigt for at imødegå den voksende diabetes-pandemi og sikre, at mennesker med diabetes får den pleje, de har brug for til at håndtere deres tilstand med succes for at undgå eller forsinke de dermed forbundne invaliderende og livstruende komplikationer. For at markere anledningen i år fokuserer IDF World Diabe tes Day-kampagnen på diabetesundervisning og opfordrer re geringerne til at øge investeringerne for at yde bedre støtte til sundhedspersonale og mennesker, der lever med diabetes. Ifølge den seneste IDF-undersøgelse er mere end en halv mil liard mennesker (537 millioner) på verdensplan ramt af diabe tes. Globalt set er omkring halvdelen af dette antal endnu ikke diagnosticeret, hvilket giver dem en større risiko for komplika tioner som hjerteanfald, slagtilfælde, blindhed og nerveskader. Diabetes er en af de vigtigste årsager til global dødelighed og er ansvarlig for omkring 6,7 millioner dødsfald i 2021. Antallet af mennesker, der lever med sygdommen, forventes at stige til mere end 640 millioner i 2030. I Europa lever ca. 1 ud af 11 voksne (61 millioner) med diabetes, og det årlige antal for tid lige dødsfald på grund af diabetes i regionen er over en million om året (1,1 millioner).

I et forsøg på at hjælpe med at bremse stigningen i diabetes har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vedtaget et am bitiøst sæt globale mål for diabetesdækning, der skal nås inden 2030. Disse mål omfatter identifikation og diagnosticering af fire ud af fem af alle diabetestilfælde og sikring af god kontrol med blodsukker og blodtryk. Målene omfatter behandling af

60% af alle diabetikere over 40 år med medicin til at sænke ko lesterolet og sikring af, at alle personer med type 1-diabetes har adgang til insulin til en overkommelig pris samt mulighed for selvkontrol af blodsukkeret. Det er vigtigt, for uden adgang til insulinbehandling og alt det, der er nødvendigt for at få den til at lykkes, er type 1-diabetes en unødvendig dødsdom.

Der skal en del arbejde til for at nå disse mål. Undervisning i diabetes spiller en afgørende rolle for at sikre tidlig diagnosti cering og behandling og for at støtte personer med diabetes i at håndtere deres sygdom.

Uddannelse til støtte for egenomsorg

Den stigende globale forekomst af diabetes lægger yderligere pres på sundhedssystemerne. Som følge heraf har sundheds personalet mindre tid til rådighed til at konsultere diabetikere i deres varetægt. Ifølge en IDF-undersøgelse, der er foretaget blandt personer med diabetes og sundhedspersonale, bruger personer med diabetes ca. tre timer om året på at rådføre sig med en sundhedsfaglig person. Det betyder, at mennesker med diabetes i 99% af tiden tager sig af sig selv. Derfor er det afgø rende, at de har løbende adgang til undervisning i diabetes for med held at kunne håndtere deres tilstand.

Diabetes ændrer sig i løbet af livet og kræver justeringer. Kend skab til, hvad man skal være opmærksom på, og hvad man skal gøre, er enormt vigtigt. For at sikre, at de mange beslutninger, som folk skal træffe, er velinformerede, er det nødvendigt med uddannelse baseret på videnskabelig dokumentation. Ved at vide, hvad man skal gøre, og hvornår man skal hand le, kan man hjælpe med at forebygge diabeteskomplikationer, hvilket ikke kun giver bedre livskvalitet for personer med dia betes, men også gavner sundhedssystemerne ved at reducere de høje omkostninger i forbindelse med behandling og håndtering af sekundære komplikationer.

Adgang til uddannelse for sundhedspersonale Løbende diabetesuddannelse er også vigtig for sundhedsperso

nalet. Det er især vigtigt, at læger i primærsektoren, farmaceu ter og kommunale sundhedsmedarbejdere har et godt kend skab til diabetes, så de kan identificere personer med høj risiko og diagnosticere sygdommen tidligt. Når diagnosen er stillet, skal de være i stand til at give de rette råd og værktøjer til støtte for den løbende egenomsorg.

Ved at sikre, at uddannelsesressourcer og træning er til rådig hed og tilgængelige for sundhedspersonale, kan de holde deres viden om diabetes opdateret og få mest muligt ud af den be grænsede tid, de har til rådighed med deres patienter.

Et vedvarende globalt engagement

IDF er forpligtet til at hjælpe med at nå WHO’s globale mål for diabetesdækning og sikre bedre diabetesbehandling på globalt plan. For at lette læringsmulighederne for både sundhedsper sonale og personer, der lever med diabetes, tilbyder IDF School of Diabetes gratis online-kurser for at give bedre forståelse for sygdommen og støtte løbende faglig udvikling.

Der er dog stadig meget arbejde at gøre, og derfor opfordrer IDF det globale diabetessamfund og offentligheden til at påvir ke deres regeringer og sundhedsministre for at anmode om, at der afsættes yderligere ressourcer til diabetesuddannelse. Ifølge Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for WHO, er diabetes nu den eneste større ikke-smitsomme syg dom, hvor risikoen for at dø tidligt fortsat er stigende. Det er en pandemi af tiltagende omfang, og uden yderligere engagement og investeringer fra de internationale regeringer vil den fortsat vokse.

Det er nødvendigt med statslige tiltag nu for at øge folks be vidsthed og forbedre uddannelsen af sundhedspersonale, så de kan yde den bedst mulige pleje til mennesker med diabetes. Vi er nødt til at tilbyde uddannelse i diabetes i dag for at beskytte morgendagen.

Send et brev til din nationale sundhedsminister via IDF’s online medie: worlddiabetesday.org/educationtoprotect

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk

Projektleder Irian Rajic, irian@partnermedier.dk

Journalister Christina Wex, Malene Aadal Bo, Henrik Malmgreen Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

Forsidefoto Adobe Stock

Udgiver:

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

Medlem af

moddiabetes dkFind spændende information om kampagnen på:

K ære Læser

Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration. God læselyst!

Af professor Andrew Boulton, formand for Det Internationale Diabetesforbund

SmartGuard™-funktionen. Nogen brugerinteraktion er påkrævet.

† Flere daglige injektioner (3 bolus og 1 basal insulin pr. dag) kræver 28 injektioner om ugen i forhold til et skift af infusionssæt hver anden til tredje dag.

Oplysningerne heri er ikke lægelig rådgivning og bør ikke bruges som et alternativ til at tale med din diabetesbehandler.

DIABETES OG DE ALVORLIGE FØLGESYGDOMME SKAL ITALESÆTTES LANGT MERE TYDELIGT

Stadig flere danskere får diabetes, og ofte diagnosticeres sygdommen først, når en af de alvorlige følgesygdomme bryder ud. Derfor er der brug for en langt mere bevidst og ikke mindst holistisk tilgang til området.

Af Henrik Malmgreen

Antallet af danskere, der lever med en diag nose på enten diabetes 1 eller diabetes 2, vokser desværre og har gjort det over en årrække. Heldigvis er behandlingsmetoder ne i dag så gode, at flere og flere mennesker lever længere med sygdommen, men sam menholdt med en stigning i antallet af nye tilfælde, er det på den anden side også med til at øge den sam lede vækst i det antal mennesker, der dagligt må trækkes med både sygdommen og dens komplikationer. Godt nok er der ifølge Peter Rossing, der er forsker og over læge ved Steno Diabetes Centeret i København, over de senere år kommet en række nye medicinske præparater til, som kan lægges i værktøjskassen sammen med eksisterende præpara ter til blodtryks-, kolesterol- og blodsukkerbehandling. Men vi er langt fra en kur, og de nye præparater er blot med til at bremse udviklingen af diabetesrelaterede komplikationer som nyresygdomme og hjerte/karsygdomme.

Mange skjulte diabetestilfælde

Man kan ikke pr. automatik sætte lighedstegn mellem diabe tes og nyresygdomme, men mellem en tredjedel og halvde len af de mennesker, der udvikler diabetes, rammes også af en diabetesrelateret nyresygdom. Ifølge Malene Deele, der er landsformand i Nyreforeningen, forholder det sig derfor så ledes, at mange mennesker uden at vide det går rundt med diabetes, der ikke er blevet diagnosticeret og som derfor først opdages sent.

”Det betyder rent faktisk, at man tit opdager diabetes bag

”En af årsagerne til manglende diagnosticering af diabetes kan være dårlig kommunikation med den praktiserende læge, blandt an det fordi, der ikke er tilstrækkeligt fokus på vigtigheden af med jævne mellemrum at kontrollere nyretal lene”, siger Malene Deele, der er landsformand i Nyreforeningen.

vendt. Den dag nyresygdommen konstateres, finder man måske samtidig ud af, at patienten også har diabetes og har haft det gennem længere tid”, forklarer Malene Deele. En af årsagerne til den manglende diagnosticering kan være dårlig kommunikation med den praktiserende læge, blandt andet fordi, der ikke er tilstrækkeligt fokus på vigtigheden af med jævne mellemrum at kontrollere nyretallene.

Behov for øget bevidsthed

”Det billede kan jeg nikke genkendende til. Får man diabetes, kan der nemt gå et stykke tid, inden det registreres, og patien ten kan diagnosticeres. I starten af forløbet er der nemlig ofte sådan, at der ikke er nogen synlige symptomer og, at sygdom men derfor kun opdages, hvis man kigger målrettet efter den”, siger Peter Rossing. Han er således enig med Malene Deele i, at det jævnligt er opdagelsen af en sekundær sygdom, der fører til diagnosticering af diabetes.

Derfor er de begge enige om, at der i høj grad er brug for en mere bevidst tilgang til området diabetes, især fordi antallet af tilfælde fortsat er i markant vækst. Sagen er nemlig, at glukose kun er en del af billedet. Mange andre faktorer såsom rygning, generel usund levevis, stress og for lidt motion kan ligeledes være den udløsende faktor. Derfor er der brug for såvel en langt mere holistisk tilgang til diabetes som en øget bevidst hed i sundhedssystemet.

Risiko for at tabe patienter ”På baggrund af samtaler med en lang række patienter, er det mit indtryk, at der er for lidt opmærksomhed på årsagssam

menhæng mellem diabetes og nyresygdomme, og generelt kan jeg godt være bekymret for, at det betyder nyrepatienter, som vi ikke fanger tidligt nok og som derfor først for sent kommer ind i behandlingssystemet”, siger Malene Deele vide re. Peter Rossing er ganske enig. Han siger:

”Netop fordi sammenhængen mellem diabetes og alvorlige følgesygdomme er så kompliceret, som det er tilfældet, er det vigtigt, at vi kigger på det hele menneske. Diabetes kan ud løses af mange forskellige faktorer, og for højt blodsukker er måske ikke engang den vigtigste, når det kommer til stykket. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man gennem hele sund hedssektoren arbejder bedre på tværs omkring denne proble matik”.

Brug for en oplysningskampagne

Både Peter Rossing og Malene Deele er enige om at en oply sende indsats på samfundsplan er nødvendig - også i forhold til det enkelte menneske, som skal forstå nødvendigheden af at være opmærksom på det risikoscenarie, der på mange må der er daglig virkelighed for os alle i en travl hverdag, hvor man måske ikke lige er opmærksom på den skjulte risikofak tor som diabetes og de alvorlige følgesygdomme udgør.

”I Nyreforeningen arbejder vi faktisk på i løbet af 2023 at ind samle information og data, der skal sætte os i stand til at køre en oplysningskampagne i 2024. Ud over de officielle tal, som siger, at tæt på 300.000 danskere er diagnosticeret med dia betes, er der nemlig også et mørketal især for så vidt angår antallet af mennesker, der lever med en diabetes 2, som ikke er diagnosticeret”, slutter Malene Deele.

”Diabetes kan udløses af mange forskellige faktorer, og for højt blodsukker er måske ikke engang den vigtigste. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man gennem hele sundhedssektoren arbejder bedre på tværs omkring denne problematik”, siger forsker og overlæge ved Steno Diabetes Centeret, Peter Rossing.

DEN NYESTE TEKNOLOGI ER YDERST LOVENDE

Teknologien har gjort det muligt at regulere diabetes på en måde, som giver både behandlingstilfredshed, livskvalitet og frihed, og som på sigt også økonomisk giver god mening.

Af Christina Wex

Kirsten Nørgaard er klinisk professor og leder af en forskningsenhed på Steno Diabetes Cen ter Copenhagen, der forsker i diabetes og tek nologi. Det nye hospital, der er blevet opført i forbindelse med Herlev Hospital, er bygget til at modtage op til 14.000 mennesker med diabetes om året. Som forsker bruger Kirsten Nørgaard omkring halvdelen af sin arbejdstid på forskning og den anden halvdel sammen med patienter med type 1-diabetes. ”Teknologien har gjort det muligt at leve et forholdsvis frit liv med diabetes, hvor man ikke er afhængig af konstante blodsuk kermålinger og insulininjektioner,” forklarer hun.

Næsten 100% teknologisk

Den nyeste teknologi er yderst lovende med en insulinpumpe

og en kontinuerlig glukosemåler og automatisk insulindose ring, fraset at patienterne skal tage insulin på pumpen ved mål tiderne. De studier, der indtil nu er lavet i type 1-diabetes, viser særdeles gode resultater på diabeteskontrollen.

”Det er det bedste, jeg nogensinde har set til at hjælpe alle pa tienter, også de patienter, der har en dårligt reguleret diabetes. Den kaldes en hybrid closed-loop eller hybrid kunstig bugspyt kirtel,” fortæller Kirsten Nørgaard.

Økonomien afgør

Aktuelt har kun 25% med type 1-diabetes en god diabeteskon trol i Danmark, og situationen er stort set den samme i andre lande. Netop en god kontrol er afgørende for at forhindre følge sygdomme som fx nyresygdom med risiko for dialyse. Den nye teknologi koster ca. 40-48.000 kr. om året at anvende. For at patienter skal kunne få løsningen bevilget, skal flere ting være opfyldt. Først skal de opfylde kriterierne for at få en insu linpumpe. Disse er fastsat af Sundhedsstyrelsen og blev senest opdateret i 2012.

Og én ting er økonomien, en anden er behandlingstilfredshed og den frihed, som patienterne oplever i hverdagen, når de ikke længere skal stikke sig i fingeren mange gange om dagen for at måle blodsukker.

Den mest optimale behandling af diabetes sker ved brug af en insulinpumpe, der automatisk frigiver insulin, og en glukosemåler, der måler blodsukkeret hvert 5. minut og sender signal til insulinpumpen, såfremt der er behov for at regulere dosis. Løsningen giver bedre livskvalitet og færre indlæg gelser og bevilges af regionerne ud fra en individuel vurdering.

Læs mere på www.sdcc.dk

”Kriterierne er faktisk meget liberale, og mange opfylder dem. Desuden skal patienter opfylde kriterier for at få en kontinu erlig glukosemåler, som kan fungere sammen med pumperne. Som reglerne er i dag, kræver det en meget dårlig diabeteskon trol. Reglerne er meget strammere end de faglige organisatio ner som Dansk Endokrinologisk Selskab anbefaler; nemlig at alle med type 1-diabetes bør have kontinuerlig glukosemåler,” understreger Kirsten Nørgaard.

Cost-benefit-analyser vil vise, at det betaler sig På trods af ovenstående regler, er der regionerne imellem stor forskel på, hvor mange penge der anvendes til diabetesteknolo gi per diabetespatient.

”Mit håb er, at der snarest kommer cost-benefit-analyser, som, jeg vurderer, vil fortælle, at det alene fra et økonomisk perspek tiv kan betale sig at tilbyde alle, der ønsker det, den nyeste tek nologi.”

Teknologien har gjort det muligt at leve et forholdsvis frit liv med diabetes, hvor man ikke er afhængig af konstante blod sukkermålinger og insulininjektioner

Kirsten Nørgaard er klinisk professor og leder af en forsk ningsenhed på Steno Diabetes Center Copenhagen, der forsker i diabetes og teknologi

DIABETES OG KOLESTEROL - EN OVERSET SAMMENHÆNG

Har man diabetes, har man alene af den grund øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Samtidig øger diabetes ofte også blodets indhold af kolesterol, som er en anden vigtig risikofaktor, når det kommer til hjerte-kar-sygdomme. Det gør kolesterol-kontrol til en afgørende men ofte

Malene Aadal Bo

Overdødeligheden for diabetes patienter er fal det markant de seneste 10-15 år, og det skyldes ikke mindst, at personer med diabetes i min dre grad end tidligere rammes af blodpropper i hjerne og hjerte – fordi man er blevet bed re til at regulere blodsukkeret, og fordi man i 1990’erne opdagede, hvordan diabetes øgede tilbøjeligheden til forhøjet kolesterol, som sammen med dia betikeres øgede tendens til inflammation i blodårerne gav en væsentligt forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme. ”Siden 1990’erne har man derfor haft fokus på at nedsætte ri siko for hjerte-kar-sygdomme hos personer med diabetes, på

lige fod med at behandle selve deres diabetes – blandt andet ved at holde kontrol med folks kolesterolniveau,” siger Frederik Persson, der er seniorforsker og overlæge ved Steno Diabetes Center i København. Ifølge ham har det haft så stor en positiv effekt, at overdødeligheden hos personer med diabetes er faldet markant i Danmark. Men tal fra Dansk Voksen Diabetes Data base viser, at vi ikke er i mål. Tallene viser nemlig, at mellem 20 og 25 procent af personer med diabetes trods anbefalingerne ikke har kontrol med deres kolesterolniveau.

”Disse tal dækker hospitaler og specialiserede klinikker, men man har også set tal fra almen praksis, der bekræfter det billede - at op imod en fjerdedel af danskere med diabetes har forhø jet kolesterol i forhold til, hvad der anbefales,” siger Frederik Persson.

En fjerdedel mangler at komme i mål

Kolesterol og diabetes – sådan spiller det sammen Hjerte-kar-sygdomme er en væsentlig risiko for personer med diabetes og den primære årsag til, at man ser en overdødelighed blandt denne gruppe. Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme hos personer med diabetes sker ved at minimere risikofaktorer – herunder regulere blodsukkeret og holde koleste rolniveauet stabilt og lavt.

• Kolesterol er et fedtstof, man har i blodet. Det skal være der, men er der for meget, er der en forøget risiko for, at det sætter sig som åreforkalkning og fører til blodpropper, som i værste fald kan være livstruende.

• Diabetes har vist sig at øge tilbøjeligheden til forhøjet kolesterol i blodet, sandsynligvis fordi de proteiner, der transporterer fedtstoffer rundt, forandrer sig, når sukkerniveauet i blodet er højt • Diabetes i sig selv giver også en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme – tilsyneladende giver det høje blodsukker øget tendens til irritation og in flammation i årerne, hvilket ser ud til at gøre det nemmere for fedtet at sætte sig som forkalkning og blodpropper.

Ifølge ham viser tallene ikke, hvorfor så mange ikke når i mål med deres kolesterol, så det er med stor sandsynlighed en blan ding af mennesker, hvis kolesterol er naturligt lavt, eller som er så gamle at det ikke giver mening at medicinere – og så en relativt stor gruppe, som ikke er opmærksom på vigtigheden af at holde sit kolesterolniveau nede, mener Frederik Persson. ”Og denne sidste gruppe bør vi gøre en ekstra indsats for,” si ger han. For lægger man flere risikofaktorer oven i hinanden – altså både diabetes og kolesterol - accelererer risikoen for åre forkalkning og blodpropper, mens de omvendt kan reduceres betydeligt, hvis man sikrer god regulering af både blodsukker niveauet og blodets indhold af kolesterol.

Frederik Persson anslår, at for hver 100 individer, der kommer i mål med deres kolesteroltal uden i øvrigt at ændre behandling eller adfærd, vil vi i gennemsnit over fem år se fem færre tilfæl de af blodpropper.

”Jeg vil næsten kalde det lavthængende frugter, hvis vi kan lyk kes med at få samlet denne sidste gruppe op og sikre, at de ved siden af deres øvrige behandling også kommer i mål med deres kolesterol-kontrol,” siger han.

Kolesterol skal tilbage på lystavlen Ifølge Frederik Persson er vigtigheden af kolesterol-kontrol for især personer med diabetes kendt viden blandt både speciali ster og i almen praksis. Men måske er det røget lidt af lystavlen, nu hvor det ikke længere er ny viden og fokus måske er skiftet til andre typer af behandlinger, mener han. Det kan også være, at der er kommet nye grupper af personer med diabetes til, som ikke føler sig syge og derfor ikke ønsker at blive sygeliggjort med flere test og behandlinger end højest nødvendigt. Sidst men ikke mindst fornemmer Frederik Persson også en skepsis overfor, om kolesterol virkelig er så slemt endda.

”Der er mange historier, der har fået lov at leve i medierne, og som er svære at afmontere. Men jeg vil gerne slå helt fast, at sammenhængen mellem højt kolesterol og åreforkalkning og blodpropper er noget af det, vi er allermest sikre på.

Frederik Persson, seniorforsker og overlæge Steno Diabetes Center i København

Kan nedsætte risikoen markant

”Der er mange historier, der har fået lov at leve i medierne, som sætter spørgsmålstegn ved farerne ved forhøjet kolesterol og effekten af at behandle det. Men jeg vil gerne slå helt fast, at sammenhængen mellem højt kolesterol og åreforkalkning og blodpropper er noget af det, vi er allermest sikre på. Det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme markant at have forhøjet ko lesterol. Og over tid nedsætter det risikoen for hjerte-kar-syg domme markant at nedbringe sit kolesterolniveau og holde det lavt,” siger Frederik Persson.

Han mener, at det bør være relativt nemt at hjælpe flere perso ner med diabetes i mål med deres kolesteroltal også.

”Det kræver selvfølgelig, at vi midt i alt det nye vi opdager og prøver af, minder os selv og hinanden om, at kolesterol-kontrol er en del af fundamentet for god diabetesbehandling. Og så vil jeg da opfordre til, at man som person med diabetes selv min der sin læge om det, hvis det skulle være røget lidt af lystavlen,” siger Frederik Persson.

Af

Diabetes kan påvirke dit KOLESTEROLTAL

Personer med diabetes er i særlig risiko for forhøjet kolesterol og har dermed også højere risiko for åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Det skønnes, at ca. 1/4 ( 28 % ) af personer med type 1 diabetes og 1/5 ( 18 % ) af personer med type 2 diabetes ikke når i mål med deres kolesterolniveau.

Tal altid med din læge, hvis du har diabetes og vil vide mere om dit kolesterolniveau.

På mitkolesterol.dk kan du læse om diabetes og forhøjet kolesterol.

Reference: Dansk Voksen Diabetes Database og Dansk Register for Børne- og ungdomsdiabetes Årsrapport 2020-2021, RKKP

Del Prato er professor ved University of Pisa i Italien samt præsident for organisationen European

the

of

i Düsseldorf, der siden 1965 har arbejdet for at bekæmpe diabetes. Ifølge den danske diabetesforening anslås det, at på verdensplan lever i omegnen af 465 mio. mennesker i alderen 20-80 år med diabetes. Det anslås ligeledes, at dette tal i 2045 vil være steget til 700 mio.

VI SKAL BLIVE LANGT BEDRE TIL AT FORSTÅ DIABETES

Antallet af diabetestilfælde verden over er i eksplosiv vækst. Ifølge Stefano Del Prato fra European Association for the Study of Diabetes kræver det en helt ny tilgang til samt ikke mindst forståelse for både diabetes som sygdom og årsagssammenhængen.

Af Henrik Malmgreen

”Selv om vi inderst inde godt kender risikoen ved en usund livsstil, har vi som mennesker en tendens til at ignorere den. Men i en travl dagligdag kan risikoen være højere, end vi umiddelbart tror. Alene i Europa lever 60 mio. mennesker således i dag med diabetes”. Det siger Professor Stefano Del Prato fra University of Pisa i Italien. Han er samtidig præsident for or ganisationen European Association for the Study of Diabetes (EASD).

Ifølge Stefano Del Prato er overvægt en af de mest markante år sager til diabetes. Forkert og for megen kost står imidlertid ikke alene, for risikobilledet er komplekst. Faktorer som rygning og for lidt motion skal ligeledes tages i betragtning, og i virkelig heden er diabetes et ganske sammensat univers, hvor også det enkelte menneskes disposition for sygdommen skal indregnes i det samlede billede.

Endnu findes ingen kur

Diabetes findes som bekendt i to primære former, nemlig dia betes 1 og diabetes 2, hvor type 2 til en vis grad kan afhjælpes ved at ændre livsstil, da kroppens evne til at producere insu lin som udgangspunkt kun ophører delvist. Ved type 1 diabe tes ophører denne evne fuldstændig, men det grundlæggende fællestræk ved de to typer er, at der ikke findes nogen kur, der fuldstændig kan eliminere sygdommen.

betes, svarende til cirka 28.000 personer, mens 4,5 pct., svaren de til 256.000 personer, har type 2 diabetes.

Kompleks årsagssammenhæng

Det dokumenterer undersøgelsen ”Prevalence, incidence and mortality of type 1 and type 2 diabetes in Denmark 1996-2016” fra 2017. Undersøgelsen er udført af Steno Diabetes Center Copenhagen, og den viser, at der især er en stigning i antallet af nye type 2 tilfælde af diabetes. Af undersøgelsen kan man der for også konkludere, at det vil give god mening med en styrkel se af den forebyggende indsats. Det er Stefano Del Prato ganske enig i. Han siger:

Nye teknologier hastigt på vej

Endnu findes der ikke nogen kur mod diabetes, der kan eliminere sygdommen, men nye behandlings metoder, som vil lette hverdagen for patienterne, er hastigt på vej. Blandt andet arbejdes der intenst med celleterapi, som langt hen ad vejen kan betyde en tilbagevenden til en næsten normal tilværelse. F.eks. ved kunstigt at tilføre insulin til kroppen ved at indoperere en insulinpumpe, der automatisk fyldes op på den måde, at patienten spiser en kapsel, der selv finder vej til pumpen og oplader den, ganske som vi oplader vores mobiltelefon. Ligeledes eksperimenteres der med at skabe en kunstig bugspytkirtel således, at det bliver muligt at reetablere kroppens evne til selv at producere insulin.

”Det tætteste, vi i dag kan komme på en kur, er at gøre, hvad vi kan for at forebygge, at sygdommen i det hele taget opstår. Vi kan ikke helt forhindre det, men vi kan gøre meget ved at betragte den ud fra et langt mere holistisk synspunkt og blive bedre til at forstå årsagssammenhængen samtidig med, at vi skal blive bedre til at sætte hurtigt ind, hvis sygdommen opstår”, siger Stefano Del Prato videre.

Politikerne skal på banen

Han kan godt forstå, at man i mange lande, Danmark inklusi ve, beskatter tobak og usunde fødevarer som f.eks. slik, men til gengæld kan han ikke forstå, at man ikke letter beskatningen på sunde fødevarer som f.eks. frugt og grønt. Det ville i hans optik være en af flere veje til aktiv sygdomsforebyggelse, hvilket på trods af færre skattekroner i statskassen alt andet lige samtidig vil betyde markante, samfundsmæssige besparelser.

”I det billede spiller politikerne en væsentlig rolle, og jeg tror det er vigtigt at forstå vigtigheden af, at diabetes er en meget kostbar sygdom, da den ikke blot er kronisk, men ofte ledsages af mange alvorlige følgesygdomme”, føjer Stefano Del Prato til. Ifølge Diabetesforeningen har 0,5 pct. af danskerne type 1 dia

”Det handler i høj grad om at ændre den menneskelige forståel se og tydeliggøre risikoen ved en sygdom som diabetes, blandt andet fordi forkert livsstil får antallet af nye tilfælde til at stige kraftigt i Europa. Samtidig handler det om at tydeliggøre, at det ikke kun er sukkerindtaget, der er skurken. Det er blot toppen af isbjerget i en tid, hvor for lidt motion samt stresset og stil lesiddende arbejde ligeledes er en væsentlig del af årsagssam menhængen”.

Fokus på individuel behandling Han påpeger dog, at selv om der endnu ikke findes ikke nogen egentlig medicinsk kur mod diabetes, tyder et blik i krystalkug len på, at vi i fremtiden vil kunne tilbyde markant bedre hjælp til de mennesker, der rammes af sygdommen. Nemlig gennem nye behandlingstyper, der formentlig vil give bedre resultater, da de i langt højere grad end i dag vil kunne tilpasses individu elt via det koncept, som Stefano Del Prato kalder for Precision medicin.

”Vi mennesker er som bekendt ikke ens, og vi reagerer heller ikke ens på medicin. Derfor skal vi blive bedre til at individua lisere medicineringen samt ikke mindst tage nye metoder som f.eks. celleterapi i brug. Det er noget, der forkes meget i net op nu, og jeg ser helt klare muligheder i det sweetspot, hvor medicin, biologi samt ikke mindst teknologi møder hinanden”, slutter Stefano Del Prato.

Stefano

Association for

Study

Diabetes (EASD)

PLANTEBASERET KOST BIDRAGER TIL STABILT LANGTIDSBLODSUKKER

Plantebaseret Videnscenter er en platform, der er skabt for forskningsprojekter, vidensdeling og forsøg i relation til at skabe fokus på omstillingen mod flere plantebaserede, økologiske fødevarer. Centret er stiftet af Økologisk Landsforening og Dansk Vegetarisk Forening i september 2020.

Ideen er, at Plantebaseret Videnscenter skal fungere som et samlende organ for en masse spændende projekter og initiativer, der har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i plantebaseret kost, dyrkning af jorden og udvikling af nye produkter. Plantebaseret kost defineres her som en kost, der er bygget op omkring planter, og som kan sup pleres med en mindre andel animalske fødevarer, dvs. overvejende vegetariske (også kaldet fleksitarisk eller planeta risk kost), vegetariske og veganske kostformer.

Vegetarisk kost mindsker risikoen for diabetes Forskning viser, at man som vegetar har 61% lavere risiko for at udvikle diabetes end en der spiser en typisk kost med kød. Ana lyser har også vist, at selv ved samme BMI er risikoen for at ud vikle diabetes højere hos en person, der ikke spiser vegetarisk. Ikke nok med, at vegetarisk kost nedsætter risikoen for diabetes betragteligt, så er det også vist, at diabetikere, der skifter til en plantebaseret og fedtfattig kost, har oplevet store forbedringer. Blandt andet har de forbedret deres vægt, langtidsblodsukker og insulinsensitivitet markant mere, end man ser hos diabe tikere, der spiser den normalt anbefalede kost. Katrine Ejler skov, ph.d. i human ernæring og centerleder ved Plantebaseret Videnscenter, forklarer her, hvorfor plantebaseret kost har en positiv effekt:

– En plantebaseret kost, som er rig på frugt, grønsager, fuld kornsprodukter, bælgfrugter, nødder, kerner og frø indeholder store mængder kostfibre, antioxidanter og bioaktive plantestof fer, der alle har en direkte gavnlig effekt på vores krop og tarm flora. Den plantebaserede kost er lav på mættede fedtstoffer og fedt generelt, og så har den en lav forarbejdningsgrad, mindre sukker og hvidt brød, mens den til gengæld er rig på fuldkorn. Det gør, at den plantebaserede, men også vegetariske og vegan ske kost, har en masse sundhedsfordele, der mindsker risikoen for livsstilsygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-syg domme.

Særligt interessante er de fiber- og proteinholdige bælgfrugter, der giver et mere stabilt blodsukker i op til flere timer efter et måltid. Det er ifølge Katrine Ejlerskov vigtigt at gøre opmærk som på, at forhøjet blodtryk er et symptom og ikke den direkte årsag til udvikling af type 2-diabetes:

– Man skal selvfølgelig begrænse sit indtag af sukker og raffine rede kulhydrater, men derudover er det ikke de kulhydrathol dige fødevarer som frugt, havregryn og fuldkornsbrød, der er synderen. Oftest begrænser diabetikere deres indtag af frugt, men også her ser vi, at indtagelsen af frisk frugt ikke er forbun det med øget risiko for diabetes. Faktisk forholder det sig helt omvendt, da indtagelse af frisk frugt er forbundet med lavere risiko for udvikling af diabetes og endda har en positiv effekt i forhold til udvikling af senkomplikationer som nerve- og øjen sygdomme, fortæller Katrine Ejlerskov.

Sådan kommer du i gang

Det er en stor ændring i hverdagen at lægge sin kost om. Derfor er det vigtigt, at man finder sit eget tempo i forhold til de nye vaner, der skal indarbejdes i hverdagen. Man kan starte med konsekvent at vælge fuldkornsprodukter, vælge hummus, bøn ne- eller nøddepostej som pålæg og spise frugt og en håndfuld nødder til mellemmåltid i løbet af dagen. Dernæst kan man prøve sig frem med plantebaserede mælkeprodukter osv.

Mange ser det også som en udfordring, at det virker uoversku eligt at skulle til at lære en masse nye retter at kende, og at det kan være en udfordring at lære at give grønsagsretterne fyldig smag, tekstur og samtidig tænke mættende elementer som ek sempelvis kidneybønner og linser ind i. Katrine Ejlerskov har en god idé til, hvordan man gør det nemt for sig selv at komme i gang med at spise lækker plantebaseret eller vegetarisk kost: – For mange vil det være en rigtig god idé at starte ud med ve getariske eller veganske måltidskasser. Det er super nemt at gå til, og opskriftudviklerne er dygtige til at tænke i smag, konsi stens og mæthed. Der findes også rigtig mange gode kogebøger og plantebaserede opskriftssider på nettet med god inspiration – herunder flere bøger og sider, der henvender sig til børnefa milier. Når man skal i gang, er det vigtigt at huske på, at ma den selvfølgelig gerne skal smage godt og mætte. Derfor vil jeg anbefale, at man tænker krydderier og krydderurter ind, og at man arbejder med mættende elementer som fx bønner, linser eller flækærter, lyder det afslutningsvis fra Katrine Ejlerskov. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis man spiser få eller slet ingen animalske produkter, så skal man supplere sin kost med B12-vitamin, samt D-vitamin i vinterhalvåret.

FYSISK AKTIVITET OG MOTIVATION

Selvom type 2-diabetes er en motivationsfaktor i forhold til at komme i gang med en aktiv livsstil, kan det på sigt være svært at holde motivationen ved lige.Personlig træner Simon Skou giver her gode råd til, hvordan man holder motivationen.

Simon Skou er uddannet personlig træner og kostvejleder. Gennem de sid ste tre år, har han arbejdet tæt sammen med personer med type 2-diabetes, netop omkring kost og motion. Det er som oftest en stor indtrædelse i en persons liv, når man rammes af en sygdom som type 2-diabetes, der kræver store livsstilsændringer for mange. Man skal ændre kostvaner og føre en mere aktiv livsstil. Det kan være en udfordring for mange, der ifølge personlig træner Simon Skou ofte fører to reaktioner med sig, hvor af ingen af dem rammer plet:

– For mange virker det uoverskueligt, at skulle i gang med træning, så man skubber det væk og tænker ”jeg begynder i morgen”. Andre går kontra og ryger ned i træningscenteret og giver den gas fem gange om ugen i tre måneder og så går luften af ballonen. Jeg tror ikke på, at det har længerevarende effekt kun at binde sin træning op på at skulle tabe sig. I stedet tror jeg på, at man sætter sig nogle mål, der vil forøge livskvaliteten og skabe mere overskud i hverdagen. Det er nemlig en effekt man kan mærke og som motiverer til at fortsætte.

Der er selvfølgelig forskelle fra person til person i forhold til hvad der holder dem til ilden, men hvis man tager udgangspunkt i en langsigtet vision, er det ifølge Simon Skou en god start:

– Selvom man får konstateret type 2-diabetes og får besked på at man skal i gang med et sundt og aktivt liv, kan det stadig være svært at finde motivationen, når man endnu ikke kan mærke symptomer på egen krop og eventuelle følgesygdomme ligger langt ude i fremtiden. Derfor er det vigtigt med langsigtede mål, hvor man gør op med sig selv, hvad det er man gerne vil forbedre og hvad man vil opnå. På den måde kan man bibeholde et positivt sind også på de dage hvor man har spist usundt og ikke været aktiv, fordi det stadig er muligt at nå det langsigtede mål. Ifølge Skou kan man fx sætte sig et mål om at ville have mere energi i hverdagen eller komme ned på en stabil vægt. Når man har sat sig et mål skal man se tingene i et større perspektiv, hvor man også skal blive klog på det at træne. Først derfra kan man gå ind og arbejde med træningen som en vane og noget man får en personlig gevinst ud af: – Det er utroligt vigtigt, at man føler man opnår en personlig gevinst og at man kan mærke man får mere energi i hverdagen fordi man træner og spiser sundt. Hvis man ikke føler man får noget ud af det, så er tendensen også større i forhold til at springe over hvor gærdet er lavest. Igen handler det om motivation. Man kan sætte to mennesker overfor den præcis samme opgave, hvor den ene går til opgaven med oprejst pande, mens den anden ikke kan se hvad han skulle få ud af det. Det handler om at kunne se bagved og være bevist omkring den personlige gevinst, der udløses ved at løse opgaven. Af erfaring ved Simon Skou, at motivation og viljestyrke er noget man løber tør for. Han har selv tabt 27 kg ved hjælp af sund kost og træning. For ham var det alfa og omega, at han havde et sikkerhedsnet, der greb ham når viljen og lysten havde svært ved at drive værket. Her var det vigtigt for ham, at han så på sine langsigtede mål og den positive effekt træning og sund kost havde på hans hverdag og generelle overskud. Og så var det ellers bare om at komme op på hesten igen.

FYSISK AKTIVITET GIVER STABILT BLODSUKKER

Regelmæssig fysisk aktivitet nedbringer risikoen for at udvikle type 2-diabetes fordi fysisk aktivitet fører til et lavere og mere stabilt blodsukker.

Som person med diabetes er det i høj grad op til en selv at følge sin behandlingsplan, måle blod sukker, tage sin medicin holde styr på sit insulin niveau osv. Der er derfor nok at holde styr på. Med regelmæssig fysisk aktivitet, kan du selv skabe et mere stabilt blodsukker, opnå vægttab og så er det sundt for både krop og sjæl!

Som minimum, skal man gerne motionere ved fx frisk gang i om ca. 2.5 time om ugen, men alt tyder på, at jo mere motion du får, jo bedre effekt har det på type 2-diabetes. Kredsløbsøvel ser som gang, cykling, løb og svømning er særligt gavnligt, men vi ved alle hvor svært det kan være at sætte i friskt trav, løb eller cykling, når nu vejrguderne ikke har velsignet Danmark ander ledes end tilfældet er. Derfor inspiration til en række dygtige folk, der kan følges på sociale medier og som giver inspiration til en sjov og aktiv hverdag:

• Mette Lyngholm har tidligere vundet prisen for året fitness blog og hun hjælper dig til inspirerende træningsøvelser hjemme i stuen.

• Maya Lützhøft tilbyder gratis træningsprogram for nybe gynder og har generelt mange gode fifs og øvelser, der kan inspirere træningen.

• Henrik Duer er kendt for Tv3 programmerne ”Ekstrem Fed – et år til at redde livet” og garant for gode råd når det kom mer til motion og kost.

Verdens diabetes dag

den 14. november

Verdens Diabetes Dag er en global kampagne og FN-dag, som skaber opmærksomhed om temaer med relation til diabetes.

Dagen blev introduceret for første gang i 1991 af International Diabetes Federation og FN gjorde det i 2006 til en officiel mærkedag som en reaktion på det øgende antal af mennesker, der rammes af diabetes.

Datoen den 14. november er fødselsdagen for Sir Frederick Banting, som opfandt insulinen sammen med Charles Best in 1921.

Verdens Diabetes Dag er verdens største opmærksomhedskampagne, som anslås at nå ud til 1 milliard mennesker i mere end 160 lande.

Læs mere på www.worlddiabetesday.org

Information om livet med type 2-diabetes, inspiration, tips og råd - læs mere på: