DET MARITIME DANMARK

I forbindelse med, at flere og flere færger bliver helt eller delvist elektrificeret, melder sig naturligvis spørgsmålet om sikkerhed. Hvis en elbil bryder i brand, kan føreren standse den og stige ud. Det er straks sværere, når man er på søen. Derfor arbejder både producenter og myndigheder i videst mulige omfang på, at der skal anvendes batterienheder med såkaldt Single Cell Passive Thermal Runaway Insulation teknologi. På et skib er battericellerne monteret i moduler, og skulle der gå ild i en af disse celler, gør teknologien, at cellen er selvslukkende. Det betyder reelt, at den brænder ud uden risiko for, at branden spreder sig til de øvrige celler, lige som eventuelt giftige gasser helt automatisk ledes bort. Dette giver den optimale sikkerhed ombord på et skib og gør elektrificering til en fremtidssikret driftsform.
Både færger, krydstogtsskibe, containerskibe samt bugsér- og slæbebåde er godt på vej til at blive elektrificeret. Enten i form af rene batteriløsninger eller hybridløsninger, hvor el spiller sammen med den traditionelle dieselmotor - og ude i horisonten lurer brændselscellerne.
Af Henrik Malmgreen, erhvervsjournalist.
For blot få år siden ville muligheden for at erstatte et skibs dieselmotor med en elektrisk motor være blevet betragtet som den rene fremtidsmusik. Men nu er fremtiden her, hvilket betyder, at flere og flere af de danske færgerederier overvejer enten fuld elektrificering eller en hybrid løsning, hvor den traditionelle dieselmotor og den moderne elmotor arbejder sammen.
”Selv hvis der er tale om en ren, elektrisk løsning, er batterikapaciteten i dag så god, at stort set al dansk færgefart kan elektrificeres”. Det siger Kim Strate Kiegstad, der er Senior Vice President Sales North Europe i den internationale koncern Corvus Energy, som for nylig registrerede et dansk datterselskab. Herfra styrer man salget i hele Nordeuropa, inklusive altså Danmark, hvor vi rent faktisk er godt med i udviklingen.
Danmark gik forrest i 2013
”Interessen for elektrificering er stor, især i de nordiske lande, og på den front er Danmark ingen undtagelse. Her er markedet støt stigende” siger Kim Strate Kiegstad videre. Han føjer til, at interessen ligeledes er stor mange andre steder i verden, og alene på én måned nu sælger Corvus Energy på globalt plan flere batterier, end man tidligere solgte over flere år.
Udviklingen i Danmark tog for alvor fart, da Scandlines i 2013 gik over til hybrid færgedrift på overfarten Rødby-Puttgarden, men det er ikke kun færgerederierne, der tænker grønt. Det gør man også i andre grene af skibsfarten, både når det gælder containersejllads og f.eks. bugsering.
Meget forskelligartede behov
Kim Strate Kiegstad føjer til, at diversiteten i skibsfarten er stor og, at behovene derfor er meget forskellige alt efter om, der er tale om en færgerute med en overfartstid på måske en times tid, et containerskib på langfart eller måske en slæbebåd med kortere, men meget ressourcekrævende arbejdsintervaller. Derfor er en batteriløsning til et skib ikke blot en standardløsning. Den skal skrues specifikt sammen i hvert enkelt tilfælde.
”Corvus Energy er en af verdens førende leverandører af batteriløsninger til skibsindustrien, og vi har en markedsandel på mere end 50 pct. Men selv om vi er store, er vi også nødt til at tænke individuelt således, at vi kan levere løsninger til meget forskellig-
artede behov”, uddyber Kim Strate Kiegstad. Han pointerer endvidere, at den teknologiske udvikling som bekendt ikke står stille.
Ingen kan løse opgaven alene I den sammenhæng understreger han endvidere nødvendigheden af et internationalt samarbejde. Ingen aktør, heller ikke Corvus Energy, kan alene løse opgaven med at elektrificere hele skibsindustrien. Det kræver samarbejde og partnerskaber, som ligeledes skal være med til at understøtte en fælles, teknologisk udvikling. En udvikling, der ikke blot handler om at øge driftstiden på en batterienhed.
”Jeg er ret sikker på, at fremtiden ikke blot kommer til at handle om enten eller. Allerede i dag arbejder f.eks. diesel og el fint sammen i hybride løsninger, men vi vil også se andre typer af løsninger, hvor f.eks. brændselsceller indgår”, siger Kim Strate Kiegstad. Det er noget som f.eks. udviklingen inden for Power to X er med til at drive, blandt andet i form af brintbaserede løsninger, hvor brændselsceller vil virke som en såkaldt Range Extender.
Grænserne flytter sig løbende ”Kigger vi på forholdet mellem en hybrid løsning og en ren elbaseret løsning, flytter grænserne sig også hele tiden, så det gælder om teknologisk at være med i front hele tiden”, forklarer Kim Strate Kiegstad, selv om han erkender, at udviklingen set med danske øjne går mere og mere mod den rene elektrificering. Det er i hvert fald den udvikling, som man oplever den hos Corvus Energy, blandt de danske færgerederier.
”I dag kan en rute med en overfartstid på en time snildt betjenes af en ren elbaseret løsning. Ja måske kan overfartstiden endda godt være længere, men rederierne skal jo også tage det faktum i ed, at det skal være muligt at etablere den nødvendige infrastruktur, der betyder, at færgerne kan lades med den nødvendige hastighed, siger Kim Strate Kiegstad, som også ser at udviklingen af batterier vil gå videre.
Udfordringer til infrastrukturen
Grundlæggende mener han, at der ikke er ret mange færgeruter i Danmark, som ikke ville kunne elektrificeres, men infrastrukturen skal som nævnt være på plads. I dag er der f.eks. områder, der ikke kan byde på den nødvendige effekt til højhastighedsladning, men så er der i stedet mulighed for at etablere en løsning
med en såkaldt batteribuffer, der er i drift også når færgen sejler. ”Det gør det muligt at hente strømmen i bufferen og lade batterienhederne hurtigt, når færgen så lægger til”, slutter Kim Strate Kiegstad. I sidste ende handler det dog også om den nødvendige politiske opbakning i bestræbelserne på at gøre samfundet klar til en stadig højere grad af elektrificering, der jo i stadig højere grad også bliver mere og mere vigtig i forhold til landtransporten.
Alt efter type af fartøj er der ifølge Corvus Energy mulighed for at spare fra 35 pct. og helt op til 80 pct. på vedligeholdelseskontoen med el. Således er besparelsen på 35-50 pct. på en hybrid bilfærge, mens den er op til 80 pct. på fuldt elektrificeret bilfærge, som eksempelvis Molslinjen har valgt det på ruten til Fanø og samtidig ser det muligt for ruterne til Als og Samsø.
Corvus Energy tilbyder grundlæggende fire forskellige løsningsmodeller på deres batterienheder - Orca Energy, Dolphin Power, Dolphin Energy samt Blue Whale - alt efter krav til performance. Alle løsninger er ISO14001 certificeret med mindst mulige CO2 aftryk til følge. Corvus Energy arbejder naturligvis ud fra verdensmålene for bæredygtighed.
Læs mere på www.corvusenergy.com
Kim Strate Kiegstad, Senior Vice President Sales North Europe. Corvus Energy blev etableret i Canada i 2009, og mens den første fuldt elektrificerede bilfærge så dagens lys i 2015 kan blandt de seneste landvindinger nævnes den største batteripakke på et kommercieltskib,dersejledesinjomfrurejsei2021medbatteriteknologifraCorvusEnergyombord.Hos Nordhavn Power Solutions i Randers er der stor fokus på at gå forrest i den grønne omstilling. Virksomheden tilbyder bl.a. metanolbaserede fremdrivningsog generatorløsninger til skibsfarten. - Skibsfarten er meget afgørende for transporten i den globaliserede verden.
Virksomheden blev oprettet helt tilbage i Aarhus i 1944 under navnet ”Maskinfabrikken Nordhavn A/S” og fungerede som serviceværksted for fiskeri- og fragtskibe på Aarhus Havn. Siden 1959 har virksomheden været dansk distributør for Scania Marine og Industri - i dag under navnet Nordhavn Power Solutions og baseret i Randers. Virksomheden er i dag en førende producent af bl.a. avancerede marine-, fremdrivnings-, generator- og nødstrømsløsninger.
”Det har gennem længere tid stået klart for os, hvor vigtigt det var at være med i den grønne omstilling og være vores ansvar bevidst. Vi vil ikke blot være en spiller i den grønne omstilling, men vi vil være med i front. Det har resulteret i en række ”grønne” tiltag, herunder forskellige hybridløsninger og ikke mindst metanolmotoren, som vi i 2021 blev distributør afvi har forfinet motoren til en lang række forskellige praktiske anvendelser. Vores teknikere kender den ud og ind og kan give fuld support Worldwide,” siger Jørk Rudolph, salgsdirektør i Nordhavn Power Solutions.
Verdens første forbrændingsmotor på ren metanol
Motoren er baseret på den stabile Scania marine og industri XPI-motor og er verdens første og hidtil eneste forbrændingsmotor med denne teknologi, som alene kan drifte på metanol brændstof. Det gør løsningen yderst fleksibel i forhold til drift og aktionsradius.
Motoren bruger ikke tændrør eller anden brændstof til at antænde, men anvender alene forbrændingstrykket hertil.
”Ved drift udelukkende på metanol brændstof, undgås SCR-system, da motoren alene overholder IMO TIER III NOx niveau. Det er ikke den eneste marinemotor i verden, som kan drifte på metanol, andre er dog dualfuel-løsninger (metanol/diesel) og kræver derfor brug af SCR-System med tilførsel af adblue,” forklarer Jørk Rudolph.
Den miljømæssige gevinst taler for sig selv. Med brugen af den metanolbaserede motor opnås miljøneutrale CO2 SOx- og partikelemissioner. Desuden er NOx-emissioner under IMO TIER III niveau. Hvor meget, man kan reducere CO2-aftrykket
med, afhænger af, hvordan metanolen er fremstillet. Grøn metanol produceres ved at anvende vedvarende energikilder som sol, vind og vandkraft og bidrager derfor slet ikke til udledningen af drivhusgasser. Blå metanol kan produceres ved hjælp af naturgas og biogas og er kombineret med teknologier til CO2fangst og -lagring. Grå metanol er den mest almindelige form for metanol og produceres ved hjælp af primært naturgas, men uden anvendelse af CO2-fangst og -lagringsteknologier og sætter dermed et CO2-aftryk. Brun metanol produceres ved hjælp af kulbaserede processer. Denne type metanol har den højeste miljøpåvirkning blandt de fire kategorier.
”Det er selvfølgelig grøn metanol, der er den mest interessante. Og her er vi jo ved lidt ”hønen og ægget-problematikken” i og med, at der ikke er nok produktion af grøn metanol, hvis alle ville bruge det lige nu - og omvendt bliver der produceret mindre, hvis efterspørgslen ikke er der og infrastruktur osv. ikke er gearet til det. Tingene skal modnes, og det er de ved at være nu, hvor vi er kommet ud over nogle forhindringer på infrastruktur m.v. Bunkerfirmaerne giver nu garantier for, at de kan levere metanol, for grå metanol er der faktisk meget af. Derfor er der et incitament for skibsfarten til at investere i metanolmotorer, for der er rigtig mange projekter med grøn metanol i gang, og vi vil se meget mere grøn metanol i de kommende år,” siger Jørk Rudolph.
Vision om selvforsyning med elektricitet Nordhavn Power Solutions leverer motorer til både skibsfremdrift, nødstrømsanlæg og generatorer og har specialiseret sig i at integrere motorerne i systemer - ofte i generatorsæt, hvor de er konfigureret til at indgå i endnu større systemer.
Virksomheden leverer bl.a. tre metanolbaserede generatoranlæg til Esbjerg-rederiet ESVAGT, der har indgået et samarbejde med Ørsted om at skabe verdens første CO2-neutrale SOV til servicering af offshore vindinstallationer.
Nordhavn Power Solutions efterlever også de grønne ambitioner i virksomheden i Randers. Der er installeret solceller på taget og ladestationer på parkeringspladsen, og visionen er at blive selvforsynende med elektricitet.
Men den grønne omstilling tager tid i den marine sektor, og
derfor er det stadig dieselløsninger, som virksomheden oplever den største efterspørgsel på.
Nordhavn Power Solutions har produktpaletter, der dækker et bredt spektrum af komplette fremdriftsanlæg med dieselmotorer, gear og propelleranlæg. Motorprogrammet er baseret på dieselmotorer fra Scania, Baudouin og AGCO POWER (SISU) - motorer med dokumenteret brændstoføkonomi, som lever op til gældende NOx-miljøkrav og leveres med EIAPP-certifikat efter behov.
Nordhavn Power Solutions A/S er en specialiseret leverandør af produkter, koncepter og service til stort set alle typer af power løsninger. Vi har et af Danmarks største og mest anerkendte testcentre som er delt op i to haller – testcenter for generatoranlæg og testcenter dynamometer (bremse) for motorer. Det nyeste hos Nordhavn Power Solutions er, at vi går forrest i den grønne omstilling på havet og på land. I den maritime branche og industrien har kunder derfor mulighed for at vælge power løsninger og grønne produkter gennem Nordhavn Power Solutions. Det er alt fra generatoranlæg til den metanoldrevne motor.
Læs mere på www.nordhavn.dk
Af Flemming Østergaard”Vi vil ikke blot være en spiller i den grønne omstilling, men vi vil være med i front.Jørk Rudolph, salgsdirektør i Nordhavn Power Solutions
Ved du godt, at Kongeriget Danmark har over 51.000 kilometer kyststrækning at passe på, når vi også runder Grønland? Ved du godt, at nogle af de militærskibe, som vi bruger til formålet, blev bygget før Berlinmurens fald? Og ved du godt, at den danske maritime industri halter langt bagefter på statslige forskningsmidler, til trods for at vi er blandt de dygtigste maritime teknologiudviklere i verden?
Nej? Det er du bestemt ikke ene om, og derfor vil vi her give et indblik i både den civile og den militære skibsfart, betydningen af de kommende forsvarsforhandlinger og betydningen af øremærkede midler til maritim forskning, udvikling og innovation.
Global bæredygtighed med danske frontløbere
Det sidste først, nemlig den rivende udvikling som vi i den maritime industri er i gang med. Når vi taler om grøn omstilling, taler vi om skibe i hele verden. 90 pct. af vores produkter og ydelser går til eksport, og virksomhedernes forskning, udvikling og innovation har sikret Danmark en stærk position på verdensmarkedet. Målet er en klimaneutral global skibsfart. En kæmpe opgave, men Danmark er verdens 7. største maritime industrination målt på eksport, fordi vi leverer masser af nyskabende løsninger og teknologier. Samtidig kommer 70 pct. af alle forsyninger ad søvejen, så vores del af transportkæderne er central. Vejen til en 100 procent grøn søtransport er dog meget forgrenet. Der er stor forskel på et containerskib og en lodsbåd, og så alligevel ikke, fordi mange nye løsninger kan bruges både i stor og lille skala. Vi kommer til at se fremdrivning på fx mere grøn strøm, brint, metanol og ammoniak, og sideløbende spiller øget energieffektivitet en fuldstændigt afgørende rolle. Men det er vigtigt at forstå, at grøn omstilling på verdensplan tager tid.
Brug for bredere definition på grønne teknologier samt øremærkede forskningsmidler
For ligesom vi kører i hybridbiler, vil mange skibe skulle sejle på både noget sort og noget grønt i en årrække, og derfor bør begrebet grøn teknologi udvides til også at omfatte de mange teknologier, som i overgangsfasen bidrager til at reducere udledningerne fra traditionelle, fossile brændstoffer markant. For måske kan du tanke metanol i Danmark, men hvis dette ikke er tilgængeligt i den anden ende af ruten i Afrika, så skal vi sikre, at sejladsen – uanset hvad der er i tanken – gøres så bæredygtig som mulig. Derfor bør der politisk bakkes op om alle gode typer af teknologier, og ikke kun om de grønne brændstoffer. Det kræver øremærkede midler til maritim forskning, udvikling og innovation, hvor vi i dag halter langt bagefter. I
årene 2018-2022 uddelte Innovationsfonden i alt 3,2 mia. kroner, men kun 97 mio. kroner tilfaldt den maritime industri. Det svarer i runde tal til tre beskedne procent. Derfor efterspørger vi også politisk opbakning til en maritim forskningspulje. Både som led i at nå branchens ambitiøse målsætninger om en klimaneutral global skibsfart senest i 2050, og fordi vi med kloge investeringer samtidig kan styrke både eksporten og det danske søværn.
For en styrkelse af den danske maritime industri hænger også sammen med vores forsvarspolitik. Både for sikkerheden, Søværnet, vores maritime industri og Danmark i øvrigt har det kommende og forventeligt 10 år lange forsvarsforlig stor betydning. Ser man hen over udvalget af større militært isenkram, er skibe det eneste, som vi selv kan levere, og det er i dén grad værd at bide mærke i. Vi har både forsynet Søværnet og leveret service og vedligeholdelse til flåden i over 100 år. Det skaber arbejdspladser, vækst, skatteindtægter og løsninger med eksportpotentiale – modsat andre store mili-
Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk
Projektleder Jacob Birk, jacob@partnermedier.dk
Journalister Flemming Østergaard, Pia Bundgaard Hansen
Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk
Forsidefoto Adobe Stock 421244841 APchanel
Udgiver:
tære investeringer, hvor skattekronerne ryger direkte ud af landet. Snart skal der leveres nye patruljeskibe til Østersøen, hvor naboskabet med Rusland bekymrer, men også Søværnets øvrige flåde skal på et tidspunkt udskiftes, og derfor bør også Thetis-klassen, fregatterne, støtteskibene og Hjemmeværnets skibe vurderes ift. Danmarks fremtidige forsvar til søs. Der er brug for en langsigtet anskaffelsesplan, som sikrer, at værfter, designvirksomheder og udstyrsproducenter står klar med specialister og det nødvendige produktionsapparat, når de gamle skibe skal udfases.
Og Søværnet er vigtigt! Der er aktuelt mange usikkerhedsmomenter på verdenshavene – herunder i Arktis – og EU har netop fremhævet vigtigheden af, at et samlet Europa får styrket den militære, maritime styrke og kapacitet. Her både kan og skal Danmark bidrage, da vi er blandt verdens førende maritime industrinationer og har ansvar for den suverænt den længste kyststrækning i EU.
Derfor skal der en ambitiøs og langsigtet plan på bordet. Så skal vi i den maritime industri nok levere og bidrage til Danmarks sikkerhed.
K ære Læser
Indholdet i denne udgivelse er bl.a. blevet til i samarbejde med vores mange sponsorer og annoncører.
Vores tekstforfattere og journalister har gjort sig umage med at finde og skrive indhold til dig, som vi håber vil give dig god information o g inspiration.
God læselyst!
Deltagerne på uddannelsen føler sig netop inspireret af at skulle navigere mellem de mange udfordringer. Derfor arbejder vi på The Blue MBA med en holistisk tilgang til branchen, så deltageren får et globalt udsyn, hvilket der er behov for, så branchen kan overleve.
Irene Rosberg, Programme Director, The Blue MBADe udfordringer og det grønne paradigmeskifte, som skibsfartsindustrien, havnevirksomheder og den maritime sektor står overfor, har gjort den Executive MBA in Shipping & Logistics hos CBS (aka The Blue MBA) til en efterspurgt uddannelse for ledere med fokus på at holde den grønne kurs i en blå verden.
Hos CBS mærker de en stigende interesse for The Blue MBA, der klæder fremtidens ledere på til at kunne navigere sikkert - både nationalt og internationalt.
De seneste års udvikling og omskiftelighed i den maritime branche understreger med al tydelighed behovet for, at lederne skal kunne håndtere et bredt spekter af udfordringer. Derudover peger barometeret i retning af, at i fremtiden får havnene en endnu større rolle, når det øgede forbrug og den grønne omstilling sender flere varer ad den blå motorvej.
Uddanner fremtidens ledere
The Blue MBA udvikler ledelse på topniveau, så derfor er det helt centralt for CBS at følge med i strømningerne og alle udfordringerne, der kommer i kølvandet på en omskiftelig branche.
”I de senere år har branchen oplevet markante ændringer som nye miljøregler, dekarbonisering og nye brændstofkombinationer. Den grønne omstilling og samfundsansvaret afspejles også i den allestedsnærværende ESG-dagsorden, der lægger ekstra lag til bæredygtigheden med emnerne Environmental, Social, and Governance,” forklarer Irene Rosberg, Programme Director, The Blue MBA. I 2021 optog CBS 50 deltagere på uddannelsen fordelt på 23 nationaliteter; det største antal for en MBA-klasse nogensinde i Copenhagen Business Schools historie.
”På uddannelsen stiller vi også skarpt på emner som cybersikkerhed, geopolitik og pandemiske forhold, der kalder på fornyelse af handelsruter og -mønstre. Vi ser også på digitalisering, bæredygtighed, energimarkeder og behovet for mere indsigtsfuld risikostyring samt datainnovation, herunder det tveæggede sværd: kunstig intelligens, teknisk udvikling af skibe osv.,” forklarer Irene Rosberg.
ESG og miljø på dagsordenen
Netop den kommende lovpligtige ESG-rapportering, der tilfører bæredygtigheden endnu flere lag, er et af tidens helt centrale vidensområder, som The Blue MBA ruster sine deltagere til. ESG skal blandt andet gøre op med “greenwashing”, og lovgivningen vil stille yderligere krav til, hvordan ledelser og bestyrelser afrapporterer bæredygtighed og samfundsansvar som ligestilling, aftryk på lokalmiljøet, diversitet osv. Kravene understreger, hvordan det grønne for alvor farver den blå branche.
Naviger sikkert mellem udfordringerne
Hos CBS oplever de, at netop omskifteligheden og kompleksiteten på søfarts- og transportscenen, tiltrækker mange af fremtidens ledere.
”Deltagerne på uddannelsen føler sig netop inspireret af at skulle navigere mellem de mange udfordringer. Derfor arbejder vi på The Blue MBA med en holistisk tilgang til branchen, så deltageren får et globalt udsyn, hvilket der er behov for, så branchen kan overleve. En af udfordringerne er manglen på arbejdskraft, og vi ser på, hvordan deltageren kan gøre branchen mere attraktiv, når det kommer til at rekruttere og fastholde unge talenter,” fortæller Irene Rosberg.
Der arbejder omkring 60.000 i den maritime branche, men allerede nu mangler det blå Danmark arbejdskraft. Udfordringen er, at mange faglærte forlader branchen, og hvis man ikke sætter ind nu med at tiltrække ny arbejdskraft, så mangler der unge til at overtage posterne, når de ældre medarbejdere går på pension.
Digitalisering løfter det maritime Danmark En anden stor hurdle i branchen, som CBS adresserer på The Blue MBA, er implementeringen af digitaliseringen.
”Digitaliseringen er en løftestang for branchen, hvor teknologien vil øge produktiviteten, evnen til at træffe de rette fi-
nansielle beslutninger, styrke produktionen, supply chains og sikkerhed. Derudover kommer hele cybersecurity delen om, hvordan branchen ruster sig mod it-kriminelle udefra,” uddyber Irene Rosberg. Så sæt kursen mod fremtiden. For der er ingen tvivl om, at det er de virksomheder i branchen, der investerer i uddannelse og ser værdien i medarbejderne, som får vind i sejlene, når fremtidens udfordringer melder sig i det blå Danmark.
The Blue MBA fra CBS klæder fremtidens maritime ledere på til opgaven med at håndtere udfordringerne.
Uddannelsen, der består af otte moduler, varer 23 måneder og foregår på forskellige lokationer i Danmark og i udlandet. Uddannelsens holistiske snit integrerer både kommercielle, teknologiske og finansielle aspekter i branchen – blandt andet med fokus på emner som maritim lov, top international business administration, supply chain management, grøn omstilling m.m.
Læs meget mere om The Blue MBA og se alle modulerne på www.cbs.dk/bluemba
Af Pia Bundgaard Hansen FAKTADe færreste kommer i nærkontakt med en havn, med mindre de lige skal nå en færge eller måske fange en fisk fra en åben mole en søndag formiddag. Derfor kender de fleste forståeligt nok heller ikke havnenes vigtighed for vores daglige liv
Mågen er bogstaveligt talt lynhurtig. Inden man når at blinke med øjnene, har den snappet den tabte pommes frit fra bænken udenfor Havnegrillen på Korsør Havn. Sejrssikkert sætter den sig på en pullert på kajkanten og guffer den fritterede kartoffelstang i sig.
Der er sandsynligvis flere borgere, der har oplevelser fra grill-restauranten på den pittoreske havn med de flotte gamle bygninger end der er borgere, der oplever den mere end 200 år gamle, effektive erhvervshavns håndtering af bunker af korn, grus, træ og en række andre varer, der på forskellig vis betyder noget for vores hverdag.
Man lægger i reglen mest mærke til de ting, der ikke virker eller pludselig går i stykker i vores travle hverdage. Går strømmen lige før gæsterne kommer, ryger tv-signalet midt i straffesparket eller vil bilen bare ikke starte mandag morgen klokken lidt-for-sent-på-vej-på-arbejde, får det vores udelte opmærksomhed.
Sådan er det – med omvendt fortegn - med de danske erhvervshavne. World Economic Forum rangerer havnene I Danmark som verdens sjette mest effektive. De fungerer bare.
Ingen dansk havn har f.eks. været lukket helt eller delvist under Corona-pandemien. Det kan man ikke sige om nogle af verdens største havne i Kina, der lukkede på skift on-off 20202022. Med store forsinkelser i verdens forsyningskæder til følge.
De danske erhvervshavne er effektive maskiner, der kører 24/7. Så de færreste bemærker havnene i deres hverdag. Danmark er verdens femte største søfartsnation, og med vand stort set hele vejen rundt om landet og de langt over 400 øer, forpligter det naturligvis at være havn. Det er blot ikke en selvfølge, at havnene er åbne og effektive.
Gods på sø
Havnene modtager og afskiber dagligt nærmest alt det, vi sælger eller modtager og skal bruge i hverdagen til madlavning, påklædning, idræt, byggeri, landbrug og produktion. 75 procent af vores samhandel med udlandet kommer ind eller ud over en dansk havnekaj.
Alle smartphones lander f.eks. i store containere på Aarhus Havn, der er landets største havn og den eneste havn herhjemme, der kan modtage verdens største containerskibe, der tager vandvejene fra Asien til Norden.
For 175 år siden var Aarhus en lille by. Men havnen var betydende. Herfra udskibede omegnens bønder deres korn til udlandet. F.eks. sendte man i stort tal tønder med havre helt til Australien. Så Australien er opbygget på god, østjyske havre. Landbrugslandet Danmark skal være glad for Søfartsnationen Danmark og de havne, der igennem århundreder har gjort det muligt at sejle gode, danske landbrugsprodukter down under – eller såmænd bare over kanalen til Storbritannien, hvor de værdsætter den danske eksportbacon.
I udgangspunktet er gods på sø langt mere klimaeffektivt end at fragte samme mængde på vej. Søtransport over lang afstand udleder 15 gange mindre CO2 end lastbiltransport.
Knudepunkt for grøn omstilling
Netop verdens klima er de seneste år blevet et politisk topprioriteret emne. Den danske klimalov fra 2020 er med ambitionen om 70 procents reduktion af vores CO2-udslip verdens mest ambitiøse. En række politiske følgebeslutninger, som f.eks. hastig etablering af flere og meget større havvindmølleparker, er med til at gøre danske havne til altafgørende knudepunkter for vores grønne omstilling.
Esbjerg Havn er Europas største vindhavn og er involveret i udskibning af havvindmøller til hele Europa, ligesom Odense Havn, Aalborg Havn og en række andre større og mindre havne er aktivt involverede i havvind.
Elementerne til de stadigt større havvindmøller er i dag så store, at de ikke længere kan fragtes på vores motor- og landeveje. De er for lange og brede og kan ikke komme under broer og rundt i kurver. Derfor ser man i dag langt færre transporter på veje af vindmøllevinger, naceller (møllehuset) og tårne. De skal sejles. Og i stort omfang også produceres på de havne, hvorfra de skal udskibes.
Havnene bliver også i stort omfang energihubs. Havnene i Kalundborg, Hirtshals, ADP i Fredericia og Rønne Havn på Bornholm er sammen med f.eks. Aabenraa Havn langt fremme med planerne.
Alle havne modtager gratis det affald, som fiskere og andre opsamler til søs. En række havne har sat det i system, så havne som f.eks. Grenaa og Frederikshavn er deciderede genbrugshavne.
I Køge Havn kommer en gang ugentligt et skib fra Polen og henter ”knuste Ikea-køkkener” – køkkener, der er nedtaget, knust til flis og skal sejles til genbrug.
Selv om Danmark er Europas tredje største færgeland, efter Grækenland og Italien, og havnene således lægger kajer til skibe, der hvert år transporterer godt 32 millioner danskere rundt i de danske farvande, er havnene meget andet end en sejltur med færgen eller en fræk måge, der napper pommes frites.
Esbjerg Havn, VindmøllerAt lægge den optimale rute for et fragtskib fra A til B under hensyntagen til bl.a. brændstof, miljøaftryk, tid og økonomi er et komplekst regnestykke med mange variable. Det har virksomheden Coach Solutions specialiseret sig i for bulk, multi-purpose og tank segmentet.
Selvom shippingindustrien flyder over med data fra alverdens kilder, kræver det strukturerede data og omfattende beregninger at omdanne disse data til brugbare løsninger.
Coach Solutions har tre fokusområder inden for software til shippingindustrien, som netop adresserer denne udfordring.
Data er ikke bare data. For at kunne bruge data og udlede korrekte konklusioner af disse, skal de være af en høj kvalitet. Coach Solutions beskæftiger sig derfor med indsamling og valideringen af data, som lægger hele grundfundamentet for at kunne levere data af høj kvalitet til brug i alle Coach’s løsninger.
”Valid Data er vores noon reporting klient, som installeres ombord på skibene. Valid Data indsamler en mængde data, som bliver valideret ude på skibet og godkendt af skibets besætning. Valideringen er både i forhold til, hvad der tidligere er rapporteret og i forhold til, hvad det enkelte skib skal være i stand til at kunne yde. Det vil sige, at vores verifikationer er meget målrettet mod det enkelte skib. Det gør, at de datapunkter, vi får ind, er af en enormt høj kvalitet i forhold til, at det er manuelt rapporterede data,” fortæller Anders Bruun, CEO i Coach Solutions. Coach Solutions har partnerskaber med bl.a. Veracity by DNV og Verifavia, som bruger Coach’s indsamlede data i deres egne løsninger ift. miljørapportering.
Stor udfordring for shippingindustrien
Shippingindustrien står på nuværende tidspunkt over for en enorm stor udfordring.
Tilbage i 2018 satte den Internationale Maritime Organisation (IMO) sig et mål om at shipping industrien skulle sænke deres CO2-aftryk med 40 pct. inden 2030 og 70 pct. inden 2050 sammenlignet med udledningen i 2008 og kom samtidig med en række regulativer for at nå disse mål. Mange forskellige løsninger er i spil såsom nye fremdriftsløsninger som vind, elektrificeringen af skibe samt alternative brændstoffer, men disse er på nuværende tidspunkt få og omkostningstunge.
”Det er enormt vigtigt, at vi får gjort noget, så shippingindustriens CO2-udledning bliver formindsket. Men vi skal også huske på, at det er en industri, der skal fungere. Dvs. den måde, hvorpå vi optimerer på de enkelte skibe, skal være bæredygtig både miljømæssigt og økonomisk. Hvis du kun gør det, der er bedst for miljøet, så ender du med at tabe penge og konkurrenceevne. Og det er den her balance, der skal findes i markedet. Det er noget, vi fokuserer meget på - at profit og bæredygtighed går hånd i hånd,” understreger direktøren.
Derfor passer Coach’s andet fokusområde, Valid Voyage, godt
ind til de udfordringer, som industrien står overfor. Valid Voyage er et algoritmebaseret ruteoptimeringssystem, som kan hjælpe shippingselskaberne med at sænke brændstofforbruget, reducere deres CO2-udledning og spare penge på den korte bane. Valid Voyage udregner den mest effektive rute for et fragtskib fra a til b. Ruteoptimering har tidligere omhandlet at planlægge en rute, hvor skibet undgik dårligt vejr. Førende ruteoptimerings selskaber som Coach tager skridtet videre og optimerer yderligere på de vigtigste variable såsom sikkerhed, brændstofpriser og det økonomiske marked - konstant under hele rejsen. Denne tilgang, hvor skibet kontinuerligt og proaktivt får rutevejledning, er essentiel for at opnå de CO2-besparelser, IMO har sat som mål. For at kunne give denne vejledning er det dog vigtigt med to kritiske inputs. Det er nødvendigt med præcise data fra skibet samt at have en model for, hvad et givent skib kan yde på nuværende tidspunkt for at kunne forudsige hastighed og forbrug under alle vejrforhold.
Ruteoptimering
Coach’s sidste produkt, Valid Performance, omhandler den tekniske performance af et givent skib og hvilken kondition, dette skib er i netop nu. En korrekt performancemodel for et skib, også kendt som en digital tvilling, er en model, der kan beregne relationen mellem skibet propeller, motorkraft, hastighed og brændstofforbrug under forskellige vejrforhold. Det er denne model, som bruges, når ruten skal lægges for et givent skib. For at kunne forstå den digitale tvilling af et skib, er det vigtigt at forstå, hvordan denne er blevet bygget. Nogle modeller er bygget på rene fysiske antagelser og bruger propellens egenskaber, skroggeometrien og motorbegrænsninger samt andre oplysninger om, hvordan skibet kan præstere. Andre modeller er baseret på ren AI og beror på data opsamlet fra skibet til at komme med forudsigelser. I løbet af de seneste måneder har kunstig intelligens (AI) vist sig anvendeligt til mange andre formål, end vi har været vant til. Måske også til at optimere skibsruter og hastigheder? Det er dog ikke så enkelt, forklarer Anders Bruun. AI bygger på observerede data, og ud fra det kan man bygge en form for logisk model omkring det. Men selv om man bygger AI på den daglige rapport fra skibet, og på et år får 365 observationer forskellige steder i verden under forskellige vejrforhold m.v., så er det slet ikke nok data. Der er så mange forskellige variable i spil, der ændrer sig og dermed skaber nye situationer, som gør historikken mindre vigtig.
”AI-modeller kan ikke ordne alt for os. Dermed ikke sagt, at vi er imod det, for vi bruger det jo også i vores digitale tvillinger. Vi laver en digital kopi af skibet, som er bygget på naval architecture
modeller. Der kan du teste en AI model. Men når du sidder i spotmarkedet og har skibet inde i syv dage, så kan du ikke nå at bygge en AI model på skibet pga. mangel på data.”
AI-modellerne kan derfor være højst upræcise på grund af de data, de får ind, som kan være af lav kvalitet og kun opsamlet inden for få konditioner.
Coach Solutions udnytter begge modeller. Både en skibsmodel ud fra de fysiske egenskaber, som skibet har og derefter kalibreres denne model løbende ud fra de data, som Coach modtager gennem deres Valid Data. På denne måde udnytter Coach AI til at forbedre modellerne samtidig med, at de overholder de fysiske skibsarkitekturprincipper. Derfor kan Coach´s løsninger forudsige med stor nøjagtighed, hvorledes skibet vil agere i forskellige vejrkonditioner samtidig med, at de kan se, hvordan skibet faktisk har klaret sig i forhold til, hvad det burde kunne. Valid Performance hjælper derfor brugerne med at overvåge deres skibe og giver dem indsigt i, om skibet er begroet, om hovedmotoren kører, som den skal, hvor meget smøreolie, der bliver brugt osv. - og om skibet ligger inden for de parametre, det skal. På denne måde kan brugeren rettidigt gribe ind, hvis et skib har udfordringer og mindske CO2-aftrykket for det enkelte skib.
FAKTA
Coach Solutions er skabt af danske skibsingeniører og kommercielle shippingeksperter, som sammen med softwareingeniører arbejder på at gøre shipping smartere. Coach Solutions mission er at revolutionere shipping industrien ved at fjerne friktion og gætværk i industrien, når det kommer til ruteplanlægning, optimering og skibsperformance. Softwareløsningerne udviklet af Coach Solutions lærer shippingindustrien at navigere og betjene deres flåder mere rentabelt og bæredygtigt.
OF INTERNATIONAL FELLOW PARTICIPANTS AND QUALITY LECTURERS MAKE IT A VERY INTERESTING PROGRAMME AND PERSONAL JOURNEY.”
Find out more details from Programme Director, Irene Rosberg Visit www.cbs.dk/mbs or email ir.mba@cbs.dk
“THE CBS BLUE MBA IS A FANTASTIC PLATFORM FOR LEARNING IN AN EVERCHANGING AND GLOBALISED WORLD. RELEVANT MODULES ACROSS SHIPPING, LOGISTICS AND LEADERSHIP COMBINED WITH A MOTIVATED CLASSMichael Obling Tanker Projects Broker at Clarksons Copenhagen & current Blue MBA participant