__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

ANNONCETILLÆG

DANSK BIOTEK

MAJ 2021

LIFE SCIENCE I DANMARK HAR MANGE STYRKEPOSITIONER, OG VI HAR STORT SET ALLE LED I VÆRDIKÆDERNE HER I LANDET, MEN MAN SKAL HUSKE PÅ, AT EN KÆDE IKKE ER STÆRKERE END DET SVAGESTE LED, OG DET ER DERFOR VIGTIGT AT VI SÆTTER IND PÅ DE FELTER, HVOR VI KAN SE, AT VI RISIKERE AT SAKKE BAGUD Mads Krogsgaard Thomsen, direktør for Novo Nordisk Fonden

Læs mere side 14-15

NY PILLE SKAL FORBEDRE LIVET FOR MILLIONER AF TYPE 2-DIABETIKERE Dorte X. Gram, direktør Pila Pharma

Læs mere side 12-13

UNIK TEKNOLOGI OG GRØNT SUPERPROTEIN SKAL BANE VEJEN FOR BEDRE ORALE LÆGEMIDLER Ole Wiborg, direktør Zerion Pharma

Læs mere side 18-19

DREVET AF AT GØRE EN FORSKEL


2

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Hans Schambye, formand brancheforeningen Dansk Biotek Foto: Henriette Dan Bonde

FORSLAG FRA CHRISTIANSBORG HAR POTENTIALE TIL AT GIVE DANSK BIOTEK ET MARKANT BOOST

Biotek er nøglen til, at den danske life science-branche kan vokse markant i fremtiden. Heldigvis er der lige nu flere forslag til debat på Christiansborg, som kan sende dansk biotek ud på en fremragende vækstrejse.

R

Af Hans Schambye til gode, er der behov for et stærkt finansieringsmiljø og ikke mindst attraktive muligheder for børsnotering af lovende life science-virksomheder. Hvis vi ser til USA eller bare til vores nabo, Sverige, buldrer det derudaf med biotek-noteringer, mens der går år imellem i Danmark. Det er ikke hensigtsmæssigt, for det betyder, at værdiskabelsen sker udenfor Danmark, og at danske investorer kun i begrænset omfang deltager i væksten. I Sverige er pensionskasserne aktive investorer i biotekvirksomheder, og der er adgang til kapital via børsmarkedet. Faktisk er flere danske biotekvirksomheder gået over Øresund og haft succes med at rejse kapital. Derfor er Venstres forslag om at aktivere de danske pensionsopsparinger til investering i iværksættervirksomheder ikke bare god iværksætterpolitik, men også godt for den danske biotek-branche og dermed dansk life science. Samtidigt har investeringer i biotek givet de bedste afkast i de sidste mange år – danske pensionskunder går derfor glip af et stort potentiale, fordi de danske pensionsopsparinger kun i meget begrænset omfang kan investeres i iværksættervirksomheder. Pensionsmidler er netop beregnet til at sikre, at vi alle sammen har noget at leve af, når vi går på pension. Så hvorfor ikke investere i fremtidens virksomheder, som gør os alle sammen rigere? Tænk hvis bare 0,5 procent af pensionskassernes formuer blev investeret i biotek-startups. Det ville gøre en kæmpe forskel for unge biotekselskaber, der har overskud på ideer, men underskud på kapital. Derudover foreslår Venstre en forbedring af skatte-

Ansvarshavende redaktør Henning Andersen, henning@partnermedier.dk Projektleder Kenneth Wigant, kewi@partnermedier.dk

kreditten for forskningsaktive virksomheder, og det er faktisk det vigtigste af forslagene. Skattekreditten giver forskud på fradrag for forskning og udvikling (F&U) til virksomheder, der endnu ikke generer overskud. Skattekreditten gør det attraktivt for virksomheder at forske, og er en meget vigtig forudsætning for, at udenlandske investorer prioriterer investering i dansk biotek. Andre lande som Frankrig og Storbritannien har langt bedre vilkår for F&U-fradrag, så hvis Danmark skal være konkurrencedygtig, så skal skattekreditten styrkes. Sidst, men bestemt ikke mindst, er der de konservatives forslag om afskaffelse af den såkaldte ’fantomskat’, som er både kærkomment og fornuftigt – ikke alene for dansk biotek, men for alle iværksættere, der sælger deres virksomhed med fremtidige milepælsbetalinger som en del af handlen. Fantomskatten tvinger iværksættere til at betale skat af en indtægt, de måske aldrig får, hvilket er åbenlyst absurd. Fantomskatten er derfor klart væksthæmmende og bør afskaffes snarest muligt [1]. Der ligger gode forslag på forhandlingsbordene på Christiansborg. Nu har vi bare brug for at de bliver til virkelighed, hvis Danmark fortsat skal være en global frontrunner på biotek og iværksætteri. [1] DANSK BIOTEKs holdning til fantomskatten og løsningsforslag er i øvrigt nærmere uddybet i denne artikel fra Business Review, april 2021: https://businessreview.dk/medic-health/ faa-nu-den-fantomskat-afskaffet/

Kære Læser Indholdet i denne udgivelse er bl.a.

Journalister John Bo Northroup, Peter Klar

blevet til i samarbejde med vores

Grafisk produktion Majbritt Høger, majbritt@partnermedier.dk

mange sponsorer og annoncører. Vores tekstforfattere og journalister

Udgiver:

har gjort sig umage med at finde og

Distribueret i samarbejde med Berlingske Media

give dig god information og inspiration.

Hold dig opdateret, følg din branche her

skrive indhold til dig, som vi håber vil God læselyst!

www.businessreview.dk

Vi tager forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser.

egeringen fremlagde for nylig en ambitiøs og fremadrettet strategi for den danske life science-branche med mange gode elementer, der især styrker eksisterende virksomheder. Men hvis vi skal fastholde vores danske styrkeposition som life science-land, er der også behov for gode rammer for nye virksomheder i fuld vækst. Det er blandt andet biotek-branchen, som i vidt omfang er første del af fødekæden til dansk life science. Gennem det seneste knap halvandet år har biotek-branchen i høj grad bidraget til løsningerne på COVID-19. De fleste af vaccinerne udspringer fra biotek-virksomheder, og det samme gør de mest effektfulde behandlinger. I dag er over halvdelen af alle nye lægemidler faktisk oprindeligt udviklet af biotekvirksomheder. Lige nu er der flere forslag til debat på Christiansborg, som har potentiale til at gøre en forskel for dansk biotek. Det er blandt andet Venstres nye iværksætter-udspil, og afskaffelse af fantomskatten, som foreslået af Konservative. Venstre har for nylig lanceret et glimrende iværksætter-udspil, der har mange gode takter, som vil gøre Danmark til et bedre iværksætterland – og vi vil i denne sammenhæng særligt fremhæve forslag om aktivering af danskernes pensionsopsparing til investering i danske virksomheder og forbedring af skattekreditten. Hvis vi skal fastholde vores styrkeposition som life science-land, og hvis vi skal sikre, at væksten i biotek kommer Danmark


4

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Christian E. Elling Managing Partner, Lundbeckfonden Emerge Foto: Thomas Nielsen

FAKTA Om Lundbeckfonden Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med en værdi på mere end 65 mia. kr. og faste, årlige uddelinger på over 500 mio. kr. til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning – primært inden for hjerneforskning. Lundbeckfonden er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning og har en ambition om at Danmark skal være en af verdens førende hjerneforskningsnationer. Samtidig arbejder fonden for at højne vidensniveauet i offentligheden om hjernen og dens sygdomme. Lundbeckfondens erhvervsaktiviteter favner tre store datterselskaber, en portefølje med ca. 25 biotek selskaber, heraf 1/3 i Danmark baseret på forskning fra danske universiteter, 1/3 i resten af Europa og 1/3 i USA. I tillæg har fonden en intern forvaltning af en formue på ca. 22, 5 mia. kr. Læs mere på www.lundbeckfonden.com


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

5

INFO

LUNDBECKFONDEN ÅBNER OMVERDENENS ØJNE FOR DANSK BIOTEK Fondene spiller en nøglerolle i modning og finansiering af biotek-startups. De udenlandske investeringer fører ofte nye med sig og er med til at validere hele den danske biotek-branche.

L

CYTOKI PHARMA Cytoki Pharma blev etableret i 2019 af Rasmus Jørgensen, daværende forskningsleder ved Novo Nordisk, på basis af opdagelse af et protein, der forbedrer behandlingen af inflammatorisk tarmsygdom dvs. Crohns sygdom og Colitis ulcerosa. I Danmark skønnes mindst 20.000 borgere at lide af Crohns sygdom sygdom. Omtrent 1,6 mio. lider af det i Europa og ca. 780.000 i USA. Colitis ulcerosa er en blødende tyktarmsbetændelse, som mindst 30.000 danskere lider af. I Europa er der 2,1 mio. tilfælde, mens der er omtrent 907.000 i USA, hvor der anslås at komme 38.000 nye tilfælde årligt.

Redaktion John Bo Northroup undbeckfonden annoncerede før jul sidste år et betydeligt gearskifte med sin 2030-strategi ”Bringing Discoveries to Lives”. Strategien indbefatter bl.a. at fondens værdi skal fordobles, og at porteføljen af langsigtede ejerskaber inden for healthcare skal udvides yderligere. I tråd med denne strategi har Lundbeckfonden for nylig sikret biotekfirmaet Cytoki Pharma en serie A finansiering på 45 mio. USD eller 283 mio. kroner i en international kapitalrejsning. Historien bag Cytoki Pharma begynder i 2019, hvor Rasmus Jørgensen, daværende forskningsleder i Novo Nordisk, opdagede muligheder ved et protein i andre indikationer end diabetes. Et protein, der forventes at kunne forbedre behandlingen af inflammatorisk tarmsygdom. Novo Nordisk var ikke selv interesseret i at gå videre med projektet, men det ville Rasmus Jørgensen gerne. Med Novo Nordisks velsignelse gik Jørgensen solo og stiftede for to år siden biotekfirmaet Cytoki Pharma med henblik på at forske i, udvikle og kommercialisere sin opdagelse. Valgte at udstationere medarbejdere i biotek-firmaet Rasmus Jørgensen og Lundbeckfonden fandt hinanden, og fonden gik i første omgang ind med seed finansiering ad flere omgange. I takt med modningen og positive resultater fra dyreforsøg aftalte partnerne, at tiden var kommet til at gøre selskabet klar til en egentlig kapitalrejsning. Forsøgene havde vist, at Rasmus Jørgensens protein så ud til at evne at påvirke kroppens epiteler; celler på overfladen af kroppens organer, i en retning, så vævet kan reparere sig selv og dermed forbedre behandlingen af inflammatorisk tarmsygdom. Samtidig lader den helende effekt også til at kunne komme til gavn i behandlingen af andre typer sygdomme. Lundbeckfonden udstationerede medarbejdere ved Cytoki i en periode for i samarbejde med Rasmus Jørgensen at opgradere og omkalfatre projektet og understøtte biotekfirmaets udvikling og profil frem mod kapitalrejsningen. Viden, netværk og finansiering ”Det er det, vi kan. Vi kan stille kompetencer til rådighed, viden, netværk og finansiering,” siger Christian Elling, managing partner i Lundbeckfonden Emerge, når han kort skal opsummere Lundbeckfondens merværdi. ”Vi identificerer biotekfirmaer med lovende vækstpotentiale og hjælper dem videre på rejsen. Det er nærmest umuligt at forestille sig, at biotek-entreprenøren, der forsøger at etablere virksomhed for første gang, i én og samme person både skal kunne det forskningsmæssige og på samme tid have dybere kendskab til forretning, finansiering og ikke mindst netværk. En biotek-entreprenør har brug for en partner eller fødsels-

hjælper, og det er her, vi kommer ind i billedet,” forklarer Christian Elling, som understreger, at det ikke stopper dér. ”Vi er inde for the long run. Vi vil være med, samarbejde og rådgive biotekfirmaerne i vores portefølje over en længere periode. Det rummer også muligheden for, at biotekfirmaets opdagelser og påtænkte anvendelsesområder ændrer sig over tid - i takt med bl.a. viden fra forsøg og tendenser og udviklinger i det kommercielle marked,” understreger Christian Elling. Tre udenlandske investorer I tilfældet med Cytoki Pharma er det lykkedes Lundbeckfonden at få tre andre investorer med i den aktuelle internationale kapitalrejsning. Det er franske Seventure Partners, schweiziske +ND Capital og spanske Ysios Capital. Finansieringen på de 45 mio. USD anslås at række til, at Cytoki Pharma kan komme igennem det første kliniske fase 2 forsøg i patienter. Ifølge Christian Elling er det meget sundt for et biotek-selskab at gå i dialog med flere venture kapital investorer for at afsøge bredere finansiering. De skarpe og kritiske spørgsmål fra de potentielle investorer er med til at få ”slebet knivene”, som Christian Elling udtrykker det. ”Investeringerne bidrager desuden til at styrke udviklingen af hele øko-systemet for dansk life science, som allerede er inde i en rivende udvikling.” At det lykkes med at hive udenlandske investorer med ombord, har videregående perspektiver: ”Det kan bane vejen for yderligere udenlandske investeringer i dansk biotek, hvilket er meget vigtigt. I det aktuelle tilfælde med Cytoki har nogle af de udenlandske fonde tidligere investeret i dansk biotek,” siger Christian Elling. Den udenlandske validering af dansk biotek bliver ifølge Christian Elling stærkere og stærkere. ”Min påstand vil være, at Danmark er på vej til at blive anerkendt som et førende sted for biotek i Europa, og det betyder, at flere og flere udenlandske fonde og investorer vil få fokus på regionen for at følge med i, hvad der sker i dansk biotek ellers risikerer de at gå glip af gode investeringer.” Vigtigt med det langsigtede ejerskab Denne positive udvikling bør understøttes med et fortsat fokus på rammevilkårene for biotek og life science, og her er der, ifølge Christian Ellings opfattelse, mange gode takter i den nylige opdatering af regeringens life science strategi. ”Jeg vil dog gerne slå et slag for det længerevarende ejerskab, og hvad vi kan gøre for at styrke rammerne for det langsigtede perspektiv, som på sigt vil føre til endnu flere velbetalte jobs i Danmark. Råd til biotek-entreprenører Christian Elling råder nye biotek-entreprenører til fra starten

at alliere sig med partnere, der kan tilføje virksomheden både viden, netværk og kapital. Og gerne sørge for at orientere sig bredt i den indledende fase. ”Nogle gange opsøger vi den interessante biotekidé. Andre gange går trafikken den anden vej, og et godt råd til biotek-aspiranten vil være, at gøre sig synlig,” siger Christian Elling. Det er vigtigt at væbne sig med tålmodighed når først man er i gang. Alle processer tager længere tid end først antaget. Forventningsafstemning og alignment er også af kritisk betydning. ”Alle incitamentstrukturer skal vende rigtigt, sådan at både grundlægger og investor har hænderne på kogepladen. Der vil typisk både være op- og nedture, og derfor bør et partnerskab, hvor man skal arbejde tæt sammen i lang tid, også være langsigtet, så der er plads til både succeser samt stød og tilbageslag. Vi skal huske på, at vi alle begejstres over den videnskabelige opdagelse, men om det rent faktisk kan omsættes til en kommerciel succes - det ved vi ikke, før vi er kommet igennem utrolig mange forhindringer undervejs i processen. Derfor er det også vigtigt at indtænke, at der som oftest, for ikke at sige altid, vil være behov for yderligere kapitalrejsninger senere i processen,” slutter Christian Elling.

FAKTA Om Lundbeckfonden Emerge – fokus på tidlige investeringer i dansk biotek Lundbeckfonden har samlet sine danskbaserede biotekaktiviteter i investeringsenheden Lundbeckfonden Emerge, der har fokus på tidlige investeringer. Ambitionen er at understøtte kommercialisering af banebrydende forskning indenfor biotek med investering, aktiv interaktion og ejerskab. Lundbeckfonden Emerge støtter hovedsageligt projekter med afsæt i dansk forskning og er med til at skabe værdi i innovative projekter gennem tæt samarbejde med de stiftende parter, detaljerede analyser, direkte finansiel støtte og aktiv involvering. Læs mere på www.lundbeckfondenemerge.com


6

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

”LINK MEDICAL” TILBYDER ET STRATEGISK PARTNERSKAB TIL UDVIKLING AF NYE LIFE SCIENCE PRODUKTER

A

Veltilrettelagte kliniske forsøg er en forudsætning for at kunne registrere nye lægemidler hurtigere til patienterne. t få et nyt lægemiddel eller medicinsk udstyr på markedet er en udfordrende proces, hvor potentielle risici skal begrænses og omkostningerne skal håndteres grundigt. LINK Medical tilbyder Life Science virksomheder et strategisk partnerskab, der vil hjælpe dem med at nå det ønskede marked hurtigere og med den mest optimale udnyttelse af ressourcerne. Som en full-service kontraktforskningsorganisation (CRO), tilbyder LINK Medical mere end blot den traditionelle produkt-

FAKTA Tilmeld dig vores næste webinar den 27. maj. “Surviving early biotech pitfalls – Overcoming challenges when moving from non-clinical to clinical” Kontakt os for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe med din produktudvikling og få adgang til vores netværk af eksperter. www.LINKmedical.eu info@linkmedical.eu

udvikling til Life Science virksomheder. Vores teams af eksperter tilbyder ydelser, der spænder fra den tidlige udviklingsfase til kliniske forsøg og efterfølgende fase 4 studier som udføres efter markedsføringstilladelsen. “Vi arbejder primært med klinisk udvikling, men derudover har vi et stærkt full-service Regulatorisk team med meget erfarne eksperter, der yder vejledning og regulatorisk rådgivning omkring farmaceutiske produkter såvel som medicinsk udstyr. De sidste år, er vores teams indenfor Market Access og bivirkningshåndtering vokset støt. Disse er også operationelle inden for både præ-markeds og post-markeds ydelser. Vi har på trods af pandemien haft stor vækst i vores tyske filial, der har styrket teamet som leder de kliniske forsøg indenfor lægemidler og medicinsk udstyr. Vi tilbyder dermed vores kunder en direkte adgang til Europa på et af de største markeder indenfor medicinsk udstyr og farmaceutiske produkter,” siger administrerende direktør Ola Gudmundsen. LINK Medical samarbejder med kunder i alle faser, der kræves for at bringe et nyt produkt på markedet ”Medicinalvirksomheder skal udarbejde en udviklingsplan, der sikrer, at de når deres mål og får en markedsføringstilladelse. Mange gode ideer bliver aldrig til noget, fordi man ikke har forberedt sig ordentligt, eller fordi man bliver ved med at lave fejl, der kunne have været undgået med grundig planlægning,” siger Ola Gudmundsen. At få godkendelse til at markedsføre et medicinsk udstyr kræver f.eks. at der udarbejdes sundhedsøkonomiske modeller for at sammenligne produktet med standardbehandlinger og udstyr, der allerede findes på markedet. Det kan ligeledes være en tidskrævende proces at få tilskud til et nyt lægemiddel. Det afhænger af forskellige vilkår og regler, og tilskudsansøgningen skal overholde alle krav og indsendelsesfrister.

“Det er også vigtigt, at Life Science virksomheder arbejder målrettet mod den rigtige gruppe af patienter og får det rigtige produkt ind på det rigtige marked. Det kræver en bred vifte af ressourcer,” siger Ola Gudmundsen. Især onkologiområdet er et minefelt; mere end 2.000 produkter er i øjeblikket i udviklingsfasen. “Kun en lille brøkdel af disse produkter vil nå markedet, og de, der lægger mest omtanke i dette og har en klar strategi, vil lykkes bedst. Det er ikke kun et spørgsmål om biologi, strategien er lige så vigtig,” siger Ola Gudmundsen. LINK Medical’s onkologiske ekspert team omfatter specialister med en betydelig viden om produktudvikling inden for onkologi og relaterede områder såsom inflammation og immunologi. “Vi har et fremragende team, der arbejder med strategiske onkologiske forsøg,” siger Gudmundsen. Life Science virksomheder fra små biotek til store etablerede producenter af farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr, benytter sig af den Market Access ekspertise, som LINK Medical tilbyder. “Vi ser os selv som en strategisk partner mere end en serviceudbyder, og på den måde kan vi etablere et stærkt samarbejde. Vi skaber værdi for vores kunder, når vi tager hele billedet i betragtning, herunder regulatorisk vejledning, udførelse af studier og Market Access. Vores raffinerede måde at arbejde på har vist sig at være meget effektiv. I vores seneste kundeserviceundersøgelse var vi meget glade for at se, at 97% af vores kunder vil anbefale et samarbejde med os. Desuden blev kvalitet, servicemindedhed og proaktiv kommunikation rangeret som de tre vigtigste aspekter, når man skal vælge en CRO-partner. Vi samarbejder, taler sammen og løser udfordringer i fællesskab – det gør efter vores erfaring en kæmpe forskel,” siger Ola Gudmundsen.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

7

Christian Clausen, Bioneers forskningschef

BIONEER:

PARAT TIL DEN NYE LIFE SCIENCE STRATEGI

Kontraktforskningsvirksomheden Bioneer er parat til at hjælpe med at gøre regeringens life science strategi til virkelighed.

R

Redaktion: John Bo Northroup

egeringens nylige opdaterede life science strategi bliver mødt med stor begejstring fra kontraktforskningsvirksomheden Bioneer, der er en af syv danske Godkendte Teknologiske Service virksomheder, og lokaliseret i DTU Forskerparken i Hørsholm. ”Kort fortalt translaterer vi forskningsbaseret viden til teknologier og processer som sætter virksomheder i stand til hurtigere at udvikle nye lægemidler. Det ligger i vores DNA,” siger Bioneers forskningschef Christian Clausen. Bioneer har fornylig taget hul på et nyt fire-årigt udviklingsprogram med det formål fortsat at styrke Bioneer’s rolle som nøglepartner for virksomheder i den tidlige fase af deres lægemiddelsudvikling. Programmet er opdelt i to dele; “In vitro laboratoriemodeller” og “Tidlig udvikling af lægemiddelkandidater”. ”Vi kan meget nemt se os selv i regeringens life science strategi, og vi kan spille ind på flere områder,” siger Christian Clausen. Øget brug af sundhedsdata ”Brug af sundhedsdata til forskning og udvikling er et meget centralt punkt i strategien. Det hilser vi velkomment. Det vil komme patienterne til gavn, hvis vi kan blive endnu bedre til at bruge sundhedsdata på tværs af sektorer. Data fra det velfungerende registersystem i Danmark skal bruges etisk korrekt og på forsvarlig vis, og der er nogle lovmæssige udfordringer i forhold til GDPR, som der bør kigges på. En anden udfordring er, at nogle data er gemt decentralt. Her kan Danske Regioner og Statens Serum Institut spille en vigtig rolle i forhold til samordning og det gælder også det nyligt etablerede Danish Life Science Cluster, der nu samler aktører bredt på tværs af landet og hvor Bioneer også er partner,” påpeger Christian Clausen. ”Den internationale promovering af brug af danske sundhedsdata er betydningsfuld, og det er godt, at den fortsatte indsats er prioriteret i strategien. Det hjælper os til at showcase dansk life science i forhold til udlandet og har også den afledte effekt, at det kan bidrage til at tiltrække de bedste hoveder,” siger forskningschefen. Bioneer deltager i en række større internationale samarbejder hvor adgang til sundhedsdata er helt centralt og hvor koblingen til laboratoriemodeller har potentialet til at identificere helt nye måder at behandle en række sygdomme på. En mere tværdisciplinær fremtid Life science området udvikler sig meget hurtigt i disse år og udviklingen stiller nye krav til kompetencer og uddannelse.

I takt med at vores forståelse for sygdomme generelt bliver bedre og bedre, så vokser kravene til mere specifikke datasæt, og det betyder, at vi i stadig stigende grad skal håndtere store mængder data. Det kalder på mere samarbejde mellem kendte fagdiscipliner og at grænserne mellem hidtidige fagligheder i en vis grad bliver udvisket. ”Vi kigger ind i en mere og mere tværdisciplinær fremtid, hvor kunstig intelligens kommer på dagsordenen til at hjælpe os med at analysere store mængder data. Digitalisering og brobygning mellem biologi og data bliver afgørende. Det vil igen stille nye krav til arbejdskraft, kompetencer og uddannelser,” siger Christian Clausen, som peger på at både Københavns Universitet og DTU er i gang med at gøre sig erfaringer med forsøg med nye uddannelser med relation til både datahåndtering og biologi, som virker lovende og meget relevant. Ligeledes er Bioneer i samarbejde med partnere ved at udvikle metoder til at håndtere store mængder data fra sygdomsmodeller i laboratoriet som ultimativt skal hjælpe virksomheder til hurtigere at finde de bedste lægemiddelkandidater. Vidensdeling og rammebetingelser Også samarbejde om vidensdeling og rammebetingelser er to vigtige elementer i life science strategien. ”Jeg tror det er vigtigt at blive ved med at gentage, at den rekordhurtige udvikling af COVID-19 vacciner kun har kunnet lade sig gøre takket være stor international vidensdeling. På den måde kan coronaen agere murbrækker, så vi forhåbentlig kan udstrække vidensdelingen til andre dele af life science sfæren,” siger Christian Clausen. For Bioneer er vidensdeling med internationale samarbejdspartnere centralt for at kunne udvikle morgendagens teknologier til gavn for lægemiddeludviklende virksomheder. Bioneer deltager eksempelvis i et stort europæisk projekt, EBISC, hvor man deler den nyeste viden om bl.a. stamcelleteknologier til screening for nye lægemidler. EBiSC er et stort samarbejde på tværs af medicinalvirksomheder og forskningsgrupper fra flere europæiske lande, hvor viden, resultater og faciliteter deles, hvilket kommer virksomheder og forskere til gavn, både i og uden for samarbejdet. Behov for tæt samarbejde De bedste rammevilkår, herunder adgang til udviklings -og produktionsfaciliteter er centralt for et bredt udsnit af life science virksomheder, og her fremhæver forskningsdirektøren behovet for tæt samarbejde i forskningsmiljøerne og for opbygning af kritisk viden og kapacitet. Eksempelvis udvikles der

et stigende antal nye biologiske lægemidler, hvor mange danske virksomheder også har deres fokus, men hvor adgangen til f.eks. tidlige produktionslaboratorier er begrænset i Danmark. Bioneer udvider netop nu kompetencer og produktionskapacitet indenfor biologiske lægemidler, som vil kunne hjælpe specielt mindre virksomheder i deres udvikling af deres første biologiske lægmiddelkandidater.

FAKTA Bioneer A/S er en af de syv danske Godkendte Teknologiske Service virksomheder. GTS-virksomhederne udvikler og udbyder forskningsbaserede services inden for en række teknologiområder til danske og udenlandske virksomheder, herunder især små- og mellemstore firmaer. Alle GTS-virksomheder arbejder på not-forprofit vilkår og har en resultatkontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet. I regi af denne udvikles nye teknologiske services, så danske virksomheder kan opnå lokal adgang til højteknologisk rådgivning og de nyeste teknologier. Virksomhederne kan derved komme hurtigere og mere effektivt igennem udviklingen af nye produkter. GTS virksomheder har egne forskningsprogrammer og har tætte forskningssamarbejder med danske og udenlandske forskningsinstitutioner for at sikre virksomhederne forskning- og udviklingsservices, der dækker behov på kort, mellemlang og lang sigt. Bioneer ligger i DTU Science Park i Hørsholm, hvor størstedelen af virksomhedens laboratorier og kontorer er placeret. Bioneer har også en afdeling ved Institut for Farmaci ved Københavns Universitet. Firmaet tæller i alt 65 ansatte, og flere er på vej. Læs mere på www.bioneer.dk


8

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Det nye regulativ fordrer øgede krav til kliniske studier, og der er et større krav til dokumentation MICHAEL GERSTENBERG PROJEKTDIREKTØR HOS KLIFO

KLIFO SATSER STORT PÅ OMRÅDET FOR MEDICINSK UDSTYR KLIFO er kendt inden for rådgivning om udvikling af lægemidler i mere end to årtier. Som et naturligt led i at tilsikre den rette administration af lægemidlet har KLIFO ligeledes ofte leveret støtte til sideløbende udvikling af medicinsk udstyr. I forbindelse med EU’s nye Medical Device Regulation, der træder i kraft den 26. maj, udvider firmaet sit engagement i udvikling af medicinsk udstyr – hvilket kommer både små og store producenter til gode.

O Af Kåre Peitersen

m en uge træder EU’s nye Medical Device Regulation (MDR) i kraft, og det er ensbetydende med nye tider for producenter af medicinsk udstyr. Der er tale om en gedigen stramning af reglerne, så der i mange tilfælde kræves mere omfattende dokumentation, inden nye produkter kan sendes på markedet. Det, der i forvejen var en noget snørklet vej ud til markedet, bliver nu endnu mere kompliceret. Sørg for kvalificeret hjælp Det nye regulativ dækker alle former for udstyr, der skal bruges til medicinske formål – både til diagnosticering og behandling. Det kan dermed være alt fra kirurgisk udstyr som skalpeller og tænger, til medicinske apparater som respiratorer og røntgenmaskiner eller proteser af forskellig art. For de helt tunge producenter er det måske ikke så stort et problem at sørge for dækkende dokumentation af produkterne, men for især mindre og mellemstore virksomheder

herhjemme kan det blive noget af en udfordring at leve op til de nye krav. For dem kan det give god mening at få hjælp til processen, og den hjælp kan de med fordel opsøge hos KLIFO, der er en konsulentvirksomhed med speciale i udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr med hovedsæde i Danmark. Med mere end 150 højt kvalificerede medarbejdere og over 25 års erfaring kan KLIFO tilbyde mange former for ekspertrådgivning og integrerede, operationelle tjenester i udviklingsprocessen. “De fleste kender os nok primært for vores arbejde inden for lægemiddeludvikling, men vi har sideløbende arbejdet inden for medicinsk udstyr, og vi har altid haft kompetencerne til at arbejde inden for området. Mange af vores konsulenter har arbejdet hos de store producenter inden for device-feltet. Nu hvor den nye europæiske lovgivning bliver indført, er det naturligt, at vi udvider vores forretningsområde for medicinsk udstyr”, forklarer projektdirektør hos KLIFO, Michael Gerstenberg.

Førende i Skandinavien KLIFO er blandt de største af sin slags i Skandinavien og har en række regulatoriske eksperter med omfattende erfaring i, hvilke krav om dokumentation de respektive myndigheder rundt omkring i verden kræver. De forskellige regler og godkendelsesprocedurer verden over kræver, at man har et bredt kompetencefelt og en solid erfaring, og det er netop en af KLIFO’s største forcer. Når det gælder EU-regi er man også godt klædt på, og der er allerede en række eksperter klar til at rådgive om det nye MDR. Selvom det nye regulativ er en stramning i forhold til tidligere, peger det faktisk lige ind i nogle områder, hvor KLIFO allerede står meget stærkt, mener Michael Gerstenberg: “Vi kan ikke selv udvikle de mekaniske og elektriske løsninger, men kan i princippet dække alle andre områder nødvendig for device-udvikling. Vi kan udnytte vores medicinske viden i projekterne og er vant til at sætte os ind i patientens behov, og så har vi rigtig meget erfaring i at kombinere drug- og


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

KLIFO har specialiseret sig i rådgivning på tværs af alle relevante fagområder og har gjort fleksibilitet og skræddersyet bistand til sine varemærker.

device-udvikling. Vi laver især meget projektledelse, hvor vi leder projektet fra de første ideer over pilotproduktion til registrering, kliniske studier og regulatorisk interaktion. Vi kan desuden ligeledes foretage kliniske evalueringer og studier af devices, lave risikostyring, håndtere underleverancer, og sikre at den tekniske dokumentation lever op til de regulatoriske krav”. Det nye regulativ kræver mere dokumentation Michael Gerstenberg håndterer selv nogle af de større projekter, der går på tværs af lægemidler og medicinsk udstyr, for ofte dukker der en device-udfordring op i forbindelse med udviklingen af lægemidler. “Men vi har også mere device-fokuserede opgaver – det kunne fx være i forbindelse med en ny inhalator, glukosemåler eller lignende. Og her kan vi hjælpe virksomhederne med at navigere og eksekvere i forlængelse af det nye regulativ, der stiller øgede krav til de kliniske studier og til dokumentation på det sikkerhedsmæssige område. I modsætning til læge-

midler, hvor man indsender en ansøgning om et nyt produkt, skal man i forhold til medicinsk udstyr selv sørge for, at produktet overholder alle krav og standarder, sådan at man senere kan dokumentere det, ved en audit eller inspektion”, siger Michael Gerstenberg. Og det kan blive dyrt, hvis ikke man går glat igennem auditeringen, for når det handler om medicinsk udstyr, er udviklingsfasen ofte skruet anderledes sammen end for lægemidler. “Det er typisk mere ingeniørtunge virksomheder, der er vant til nogle helt andre testforløb. Inden for pharma er man grundet den biologiske usikkerhed vant til at lave kliniske studier tidligt i udviklingsfasen, men i device-verdenen udvikler man sit produkt ud fra mekaniske og teknologiske principper, og man kommer som regel tæt på slutproduktet, før man begynder med kliniske studier”, siger Michael Gerstenberg.

FAKTA KLIFO blev stiftet som kontraktforskningsvirksomhed i 1994 og har siden udviklet sig til en international konsulentvirksomhed med kompetencer på alle områder inden for udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr. I dag tilbyder KLIFO Drug and Medical Device Counselling, CMC Development Solutions, Regulatory Affairs Solutions, Clinical Operations Solutions, Clinical Trial Supply Solutions, Pharmacovigilance Solutions og Quality Assurance Solutions. Se mere på www.klifo.com

9


10

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Dina Petranovic Nielsen er stadig forholdsvis ny i sin nye rolle som CPO, men rækker allerede nu hånden ud til flere partnerskaber med universiteter og industrien. Foto: Kristian Anthonsen

Det er vigtigt at få samlet alle gode kræfter i det akademiske miljø og industrien og få dem ført sammen, så vi kan udnytte alles forskellige kompetencer til at få løst de store udfordringer som hele det globale verdenssamfund slås med. DINA PETRANOVIC NIELSEN, CHIEF PARTNERSHIP OFFICER (CPO)

PARTNERSKABER SKAL BANE VEJEN FOR LØSNINGER PÅ SAMFUNDETS STORE UDFORDRINGER Hvis vi skal lykkes med en global grøn og bæredygtig omstilling, kræver det et stærkt forankret samarbejde på tværs af forskellige universiteter og industrier. Det er budskabet fra DTU Biosustain, der har hyret Dina Petranovic Nielsen til at indgå nye partnerskaber i håbet om at finde løsninger på nogle af klodens største udfordringer.

D

Redaktion: John Bo Northroup TU Biosustain ønsker at skabe stærkere og forpligtende samarbejdsaftaler mellem universiteter og industrien. Centret, der sidste år modtog en stor bevilling på 750 millioner kroner fra landets største fond, Novo Nordisk Fonden, har især fokus på forskning inden for bæredygtige kemikalier, biobaserede produkter og nye mikrobielle fødevarer og fødevareingredienser. Opgaven med at erstatte oliebaserede produktionsprocesser med bæredygtige alternativer er dog kolossalt stor og kræver fortsat meget forskning og udvikling. Brugen af nye digitale teknologier har dog allerede skubbet omstillingen i den rigtige retning, men det er også en meget dyr løsning. Samtidig er det sjældent, at løsninger på store globale udfordringer såsom klimakrisen eller fødevaresikkerhed kan findes ved blot at anskue tingene fra én bestemt vinkel eller anvende én bestemt metode. Derfor har man på DTU Biosustain valgt at hyre Dina Petranovic Nielsen som Chief Partnership Officer (CPO). Med tonstung og årelang erfaring fra det akademiske miljø og et stærkt netværk i biotek- og lifescienceindustrien skal hun bygge bro både internt på forskningscentret og få stablet et endnu stærkere og bredere samarbejde på benene mellem universiteterne og industrien.

”Det er vigtigt at få samlet alle gode kræfter i det akademiske miljø og industrien og få dem ført sammen, så vi kan udnytte alles forskellige kompetencer til at få løst de store udfordringer som hele det globale verdenssamfund slås med,” siger Dina Petranovic Nielsen. Samarbejde på tværs Et af de områder, hvor DTU Biosustain ser et stort potentiale i at indgå partnerskaber, er inden for produktion af mikrobielle fødevarer. Ifølge en rapport fra IPCC udgør fødevareproduktion et sted mellem 21 og 37 procent af de samlede CO2-udledninger på verdensplan og ydermere anslås det, at cirka 70 procent af verdens samlede landareal bruges til opdyrkning af landbrug. ”Hvis vi fortsat skal kunne brødføde en støt voksende befolkning og nedbringe udledningerne, er der behov for stærkere samarbejde mellem både forskere inden for forskellige fagdiscipliner og mellem universiteterne og virksomhederne. Der skal samtidig skabes en kultur, hvor man bliver bedre til at dele og udnytte data,” siger Dina Petranovic Nielsen. ”Mikrober, der skal binde CO2 og skabe bedre fødevarer, indebærer ofte tusindvis af komponenter, kræver megen indsigt, forskning og udvikling. Det forudsætter, at vi kan håndtere meget, meget store mængder data, og her bliver data science, matematiske modeller, og evnen til at indsamle og fortolke

data, ganske afgørende,” understreger hun og fortsætter: ”Det kalder på mere tværdisciplinært samarbejde, da ingen kan løfte opgaven alene. Et samarbejde mellem forskellige fagområder kan både være yderst interessant og givende for de involverede, men også udfordrende, så det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort.” Et opgør med silotænkning Med ansættelsen af en Chief Partnership Officer, der har som sin fornemste opgave at indgå partnerskaber og spotte mulighederne for at samarbejde på tværs af fagdiscipliner, har man dog allerede taget første skridt ved at sætte fokus på et problem, der ofte har været overset. Det vil dog kræve en større dannelsesrejse for både forskere og administrationerne på universiteterne, hvis det skal lykkes at finde løsninger på samfundets udfordringer. ”Vi skal væk fra silotænkningen og stoppe med at holde kortene tæt ind til kroppen. Det kolliderer muligvis med den klassiske forestilling om forskeren som en uafhængig individualist, men der er ganske enkelt behov for, at forskere sætter sig sammen og deler problemstillinger, viden og indsigt, hvis vi skal løse yderst komplekse problemstillinger. Derudover bør fonde, der bevilger penge til forskning også understøtte denne udvikling,” siger Dina Petranovic Nielsen. For at fremelske mere tværdisciplinært samarbejde har centret


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

11

På DTU Biosustain ønsker man at arbejde på tværs af forskellige fagdiscipliner for at omsætte forskning til konkrete løsninger til gavn for samfundet. Foto: Christian Als.

allerede igangsat arbejdet med at skabe flere tværfaglige projekter og aktiviteter. Produktion af vacciner har vist vejen Det er nemlig vigtigt, at partnerskaber bliver forankret på institutionsniveau, og ikke ”kun” mellem individer. Det skal ske for at øge forpligtelsen og sikre kontinuiteten. I denne sammenhæng syntes det oplagt at fremhæve arbejdet med at udvikle vacciner mod coronavirus på rekordtid som et fremragende eksempel på, hvordan forskningsmiljøet og industrien virkelig har kunne rykke noget i fællesskab. ”Produktion af corona-vacciner på rekordtid, men også behandlingsformer, er jo stjerne-eksempler på de fantastiske resultater, vi kan opnå ved at fokusere vores indsats og bruge vores ressourcer rigtigt. Jeg kunne godt tænke mig, at vi så ind i en fremtid, hvor man har lært af dette og virksomheder og institutioner i endnu højere grad vil dele dyrt udstyr, specialiseret arbejdskraft og måske endda noget af kapaciteten i et produktionsanlæg med hinanden,” siger Dina Petranovic Nielsen. Kigger indad først Trods store ambitioner er DTU Biosustain’s nye forkvinde på samarbejdsfronten dog godt klar over, at forandringer ikke kommer dalende ned fra himlen, men snarere gennem hårdt slid over en længere årrække.

Derfor har hun i første omgang valgt at starte med at kigge indad og se på hvordan det forskningscenter hun selv arbejder for, kan blive bedre til at række hånden ud til andre institutter og forskningscentre på DTU. Flere projekter er allerede igangsat og endnu flere er i pipelinen efter sommerferien og CPO’en håber også på at få bedre mulighed for at komme på en tur rundt på mange af landets universiteter og industrivirksomheder inden for biotek- og life science, når corona-situationen gør det muligt. Interesserede – det være sig forskere, forskningsinstitutioner, erhvervsvirksomheder og andre med interesse for at samarbejde – kan kontakte Dina Petranovic på dpet@biosustain.dtu.dk

FAKTA DTU Biosustain, er et tværdisciplinært forskningscenter, der primært er finansieret af Novo Nordisk Fonden. På centret forskes i ny teknologi til udvikling af cellefabrikker baseret på blandt andet forskellige bakterier/mikroorganismer og gærceller. Cellerne er optimerede til at producere store mængder af medicin, fødevareingredienser, kemikalier eller plast på bæredygtige vilkår. Tanken bag dette tværdisciplinære forskningscenter er at udvikle ny viden og teknologi, der kan drive omlægningen fra den oliebaserede kemiindustri til en mere bæredygtig bio-baseret produktion. Novo Nordisk, Carlsberg, Arla Foods, Novozymes, LEO Pharma, Dupont Nutrition, Chr. Hansen, Royal Unibrew, CP Kelco, Dako, DanCake, Biogen, Xellia, SSI, Lantmännen, Uhrenholt, Genmab, CMC Biologics, Vitalys, Bioneer, ExpreS2ion og Affitech er eksempler på virksomheder, som har eller kan have nytte af den nye viden, der genereres i centret. Læs mere på www.biosustain.dtu.dk


12

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NY PILLE SKAL FORBEDRE LIVET FOR MILLIONER AF TYPE 2-DIABETIKERE Den danske diabetesforsker Dorte X. Gram arbejder nu på at sende sit livsværk Pila Pharma på børsen i Stockholm for at rejse kapital til de næste skridt mod markedet for selskabets innovative, effektive og billige diabetespille. Den skal ikke mindst hjælpe de millioner af type 2-diabetikere, der ikke har adgang til eksisterende diabetes-medicin.

E Af Peter Klar

t nyt bidrag i den globale kamp mod diabetes bliver, hvis alt går efter planen, noteret på den lille Nasdaq-børs First North Growth Market i Stockholm inden længe. Det er den danske forsker og biotek-iværksætter Dorte X. Grams livsværk Pila Pharma, der nu går børsvejen for at rejse kapital til den videre udvikling af lægemiddelkandidaten XEN-D0501, som skal lede til en ny, sikker og effektiv behandling i tablet-form af type 2-diabetes. Dorte X. Gram har selv en forskerfortid hos Novo Nordisk, hvis nye diabetespille Rybelsus nu hjælper type 2-diabetikere i den mere velstillede del af verden med at regulere blodsukkeret, men hun har et endnu bredere sigte med sin egen diabetespille.

”Selv om Novo laver gode produkter, og mange får det bedre, er diabetes stadig en global pandemi, hvor behandlingen er dyr, og i udviklingslande, hvor folk har færre penge og måske heller ikke har adgang til køleskab, er der brug for en mere simpel og billig løsning. Et vigtigt mål for Pila Pharma er derfor at kunne give type 2-diabetikere i den tredje verden et bedre liv med mindre sygdom, så de bliver bedre i stand til at arbejde og tjene penge og måske komme ud af deres fattigdom. De eksisterende effektive behandlinger er meget dyre, og de billigere behandlinger er ofte ikke tilpas effektive, eller også har de uheldige bivirkninger,” siger Dorte X. Gram. ”Chili-receptoren” og diabetes Udgangspunktet for Pila Pharma og XEN-D0501 er den rolle, som den såkaldte ”chili-receptor” TRPV1 kan spille i behand-

Det er et vigtigt mål for Pila Pharma at kunne give type 2-diabetikere i den tredje verden et bedre liv med mindre sygdom, så de bliver bedre i stand til at arbejde og tjene penge og måske komme ud af deres fattigdom.

lingen af diabetes. TRPV1 er et protein i nervesystemet, og dets primære funktion er at reagere på skader ved at sende smertesignaler og fremme lokal inflammation. TRPV1 kaldes ”chili-receptoren” fordi proteinet er kendt fra smerteforskningen, hvor det aktiveres af capsaicin, som er det stof, der gør en chilipeber stærk. Pila Pharma udnytter, at TRPV1-hæmmere også påvirker både insulinfølsomhed og udskilning af insulin. Drevet af videnskaben Pila Pharmas diabetespille udspringer af de opdagelser, Dorte X. Gram gjorde som kandidat i veterinærmedicin under arbejdet på sit Ph.d.-projekt i Novo-regi fra 1999. Det var dog lidt af et tilfælde, at en diabetespille blev hendes professionelle hovedmission. ”Planen var egentlig, at jeg skulle ud i praksis som heste-dyrlæge, men så kom jeg ind i noget forskning på Landbohøjskolen. På den tid tildelte Novo fire Ph.d.-stipendier til dyrlæger, fordi vi generelt er gode til integrativ fysiologi i forbindelse med test på dyr, hvor man ser på hele kroppens respons på et lægemiddel. Jeg var heldig at få et af dem, selv om jeg nok ikke havde lige så høje karakter som andre stipendiater. Men min daværende chef så, at jeg havde næse for det nye og et stærkt arbejdsdrive og anbefalede mig, uden at jeg vidste det, hvilket nok gjorde forskellen.” siger Dorte X. Gram. En overset mekanisme Egentlig skulle hun i sit Ph.d.-projekt hos Novo have arbejdet med et teknisk projekt, som skulle måle følsomheden over for insulin i muskler og væv hos rotter. Men så stødte Dorte X. Gram og hendes vejleder på litteratur om stoffet capsaicins effekt på rotters følsomhed over for insulin. ”Capsaicin er velkendt inden for smerteforskning og inflammation og har i årtier været brugt som model til at studere smertefølsomme nerver. Vi kunne læse, at rotter fik bedre insulin-følsomhed, hvis man gav dem chili. Man kan sige, at jeg kastede mig over en mekanisme, der var beskrevet kort, men generelt var blevet overset. Jeg startede med de resultater, der fandtes, og gik derfra tilbage for at undersøge, hvad der egentlig foregik,” siger Dorte X. Gram.

DORTE X. GRAMS, DIABETESFORSKER

Molekylet i Pila Pharmas diabetespille har vist sig at være veltolereret, og et fase IIa-studie i efteråret viste øget insulinsvar sammenlignet med placebo i patienter med type 2 diabetes.Foto: Roger Nellsjö.

Forebyggede sygdom hos diabetiske rotter Allerede i sit første studie påviste hun, at ”chili-receptoren” kunne regulere blodsukker. En almindelig dosis capsaicin forebyggede udviklingen af diabetes hos diabetiske rotter, der ellers var disponeret for at udvikle sygdommen spontant. De fik først lavere blodsukker, hvorefter blodsukkeret stabiliserede sig. Derimod fik de diabetiske rotter, som fik placebo, meget højt blodsukker og udviklede diabetes som forventet. ”Der var tale om en meget stor forskel – rigeligt stor til, at jeg kunne overbevise min vejleder om, at jeg skulle forfølge de nye resultater i stedet for at arbejde med den tekniske model.” Købte projekt fri af Novo Dorte X. Gram søgte om anvendelsespatentet, samtidig med at hun arbejdede på andre projekter, og var blandt andet med til at udvælge det stof, der nu i Novos egen diabetespille.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

13

Pila Pharmas diabetespille udspringer af de opdagelser, Dorte X. Gram gjorde som kandidat i veterinærmedicin under arbejdet på sit Ph.d.-projekt i Novo-regi fra 1999. Foto: Jenny Leyman.

Da Novo i 2008 indstillede sit arbejde med tabletter inden for diabetes for en tid, blev det anledning for Dorte X. Gram til at starte eget firma. Hun købte sit projekt fri af Novo og overførte senere patentet til sin egen virksomhed Pila Pharma med formålet om at udvikle et diabeteslægemiddel, der blokerer ”chili-receptoren” TRPV1. Jagt på stoffer og investorer I de første år var det en udfordring at finde egnede stoffer og villige investorer til projektet. ”Fordi der generelt har været stort fokus på smerter, har mange firmaer udviklet molekyler til smertelindring og antiinflammatorisk behandling. Men en del af dem har mange bivirkninger, og i en periode troede man slet ikke, at man kunne lave denne type stoffer uden bivirkninger. Derudover stilles der krav om store studier, når det gælder diabetes, så det var svært at få investorer med i begyndelsen.” Men en national svensk investeringsfond troede på casen, og i marts 2016 indlicenserede Pila Pharma den potente TRPV1-hæmmer XEN-D0501, et molekyle, som oprindelig var udviklet af Bayer til behandling af urininkontinens hos ældre kvinder. Bayer solgte sit urologi-projekt til engelske Xention, og selv om Pila Pharma siden har overtaget molekylet fra dennes datterselskab, det britiske Ario Pharma, har Dorte X. Gram valgt at bevare dets oprindelige navn XEN, fordi det nu er omtalt i to publikationer. Ydermere hedder hun tilfældigvis selv Xenia til mellemnavn, hvorfor lægemiddelkandidatens navn passer fint ind i historien om det livsprojekt, stifteren nu skriver et nyt kapitel i. Molekylet har vist sig at være veltolereret, og et fase IIa-studie i efteråret viste øget insulinsvar sammenlignet med placebo i patienter med type 2 diabetes.

Stabile tabletter Med i købet af XEN-DO501 var en stor mængde tabletter – af høj kvalitet og stor værdi for projektet, har det vist sig. ”De udløb her i foråret, og vi var ved at falde ned af stolene, da vi testede dem. De var stadig fuldstændig stabile. Selv ved opbevaring i fem år ved stuetemperatur var kvaliteten af tabletten stadig i top. Det giver en helt anden økonomi i logistikken. Nu vil vi undersøge, hvor varmefølsomme de er, da vi jo også gerne vil hjælpe mennesker i Afrika, Sydøstasien og andre steder, hvor det kan være varmt, og hvor ikke alle har adgang til køleskab.” Verdens læger skal overbevises Dorte X. Gram er indforstået med, at hun med børsintroduktionen nu eksponerer sit livsværk, der hidtil har været drevet af videnskabelig nysgerrighed og idealisme, for nye investorer, der måske ikke opererer med lige så lange tidshorisonter som hende selv. Men hun tror på sin case og på, at de mere tålmodige investorer også kan se potentialet, der understøttes af Pila Pharmas videnskabelige advisory board. Det tæller blandt andre diabetes-pioneren Jens Juul Holst, som i 1986 opdagede det vigtige GLP-1 hormon. ”Vi regner med, at vi er klar med resultaterne af et fase IIb-studie inden for tre år. De investorer, vi rigtig gerne vil have med, er derfor dem, der kan se perspektivet på tre års sigt og endnu længere frem. Når vi en dag står med et proof of concept, vil vi få en helt anden værdi på blockbuster-niveau. Det er ambitionen. Vi synes selv, at vi gennem vores arbejde indtil nu har reduceret risikoen ved at investere i os væsentligt, men der vil altid være en risiko for at fejle. Vores videnskabelige rådgivere tror på lægemidlet, så vi begynder så småt at gøre klar til en aktiv dialog andre læger i verden, så vi kan forberede dem på

vores nye type behandling af diabetes. Hårde videnskabelige data og myndighedernes eventuelle godkendelse gør det ikke alene. Uden support fra lægerne kommer vi ikke ud til alle de patienter, som lige nu mangler adgang til en effektiv og billig behandlingsmulighed,” siger Dorte X. Gram.

FAKTA Pila Pharmas lægemiddelkandidat er TRPV1hæmmeren XEN-DO501, der skal lede til en ny, sikker, effektiv og billig pille mod type 2-diabetes. To afsluttede fase IIa-studier viser, at XEN-D0501 er veltolereret af mennesker med type 2-diabetes, og at XEN-D0501 ligeledes øger insulinsvaret hos disse sammenlignet med placebo. Pila Pharma arbejder lige nu på at forberede en notering på Nasdaq-børsen First North Growth Market i Stockholm inden længe for at rejse kapital til et fase IIb-studie. Se mere på www.pilapharma.com


14

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

TALENT OG INNOVATION KAN BANE VEJEN FOR NYE BIOTEKVÆKSTEVENTYR Vi har brug for nye Novo Nordisk eventyr i Danmark, og det kan meget vel komme fra et bredere spektrum af biotek, f.eks. med afsæt i det globale behov for grøn omstilling, siger Mads Krogsgaard Thomsen, direktør for Novo Nordisk Fonden.

D

Redaktion: John Bo Northroup

FAKTA Mads Krogsgaard Thomsen Mads Krogsgaard Thomsen er en institution i dansk life science. Han startede som ph.d.-studerende på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, hvorefter han arbejdede tre år som forsker på LEO Pharma. For 30 år siden flyttede han til Novo Nordisk, hvor han først stod i spidsen for selskabets væksthormon- og siden diabetesforskningen. Mads Krogsgaard Thomsen blev forskningsdirektør i 1995 og koncerndirektør med ansvar for Forskning og Udvikling i 2000 og har igennem tiden stået bag udviklingen af 20 lægemidler. Han er oprindelig uddannet dyrlæge og har en doktorgrad. Han er tidligere præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber og formand for bestyrelsen på Københavns Universitet, hvor han også er adjungeret professor i farmakologi.

anmark er det land i verden, der næst efter Schweiz, er bedst til innovation, viser internationale opgørelser. ”Det er fantastisk, men det er vigtigt, at vi til stadig gør alt hvad vi kan, for at omsætte innovationen, idérigheden og indsigterne til kommercialisering, vækst og beskæftigelse.” Det siger Mads Krogsgaard Thomsen, der fornylig vekslede stillingen som koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk A/S til jobbet som direktør for Novo Nordisk Fonden. I sin tid i Novo Nordisk A/S var Mads Krogsgaard Thomsen chef for 7.000 ansatte, så han kender noget til betydningen af talent og innovation. ”Life science har allerede været en fantastisk væksthistorie for Danmark, men hvis vi tænker bredere, så har vi mulighed for, med afsæt i forskellige former for biotek, at gøre både industriel biotek og grøn biotek til fremtidige globale styrkepositioner for Danmark. Især i forbindelse med omstilling af landbrug og fødevarer over hele verden, ligger der kolossale muligheder – og det kan være kimen til at skabe det næste danske Novo Nordisk eventyr,” forudser Mads Krogsgaard Thomsen.

I regeringens nylige opdaterede life science strategi lægges der bl.a. vægt på, at Danmark skal blive et udstillingsvindue for hele verden for de mange styrkepositioner i landets farma og biotek. Brug for talent fra udlandet ”Det er fint, og vi skal selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at tænde et naturvidenskabeligt lys i øjnene helt ned til eleverne i første klasse, og siden skal vi anspore de dygtige forskere til selv at vove springet og skabe egne virksomheder, men vi har i den grad også brug for at tiltrække endnu mere talent fra udlandet, forskere fra Europa, USA og andre steder.” Mads Krogsgaard Thomsen peger på, at ny teknologi og innovation gør, at disciplinerne udvikler og befrugter hinanden, og det betyder efterspørgsel efter arbejdskraft med nye kompetencer – også i relation til biotek og life science. Og det i en sådan grad at vi kan komme til at mangle eksempelvis dataanalytikere fordi brug af kunstig intelligens til analyse og indsamling af store mængder data griber om sig. Ikke stærkere end det svageste led i kæden ”Life science i Danmark har mange styrkepositioner, og vi har


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

stort set alle led i værdikæderne her i landet, men man skal huske på, at en kæde ikke er stærkere end det svageste led, og det er derfor vigtigt at vi sætter ind på de felter, hvor vi kan se, at vi risikere at sakke bagud,” siger Mads Krogsgaard Thomsen. Derfor har Novo Nordisk Fonden bl.a. planer om at støtte et pionércenter for kunstig intelligens. Centeret vil forske i kunstig intelligens, også forkortet AI for ’artificial intelligence’ på tværs af forskellige samfundsudfordringer, herunder forudsigelse og forebyggelse af sygdomme, overvågning af klimaforandringer og biodiversitet samt energi og infrastruktur. Undgå udhuling af de offentlige forskningsbevillinger Med til styrkepositionerne hører rammebetingelser i bred forstand. Relationen mellem det offentlige og det private er en af rammebetingelserne. Mads Krogsgaard Thomsen peger på, at det glimrende samarbejde, vi så herhjemme mellem myndigheder, hospitaler og life science virksomheder under COVID-19, har gødet jorden for yderligere offentlig-private partnerskaber. ”Det er meget positivt, at vi kommer noget af berøringsangsten mellem det offentlige og det private til livs. Men vi må ikke udhule grundlaget for den selvstændige grundforskning på universiteterne. De offentlige bevillinger til grundforskningen

15

har været stagnerende i de senere år, og det går ikke, at det bliver en normaltilstand, at private aktører skal fylde hullerne i de offentlige forskningsbevillinger. Det er en vigtig del af rammebetingelserne, og det må vi ikke glemme,” understreger Mads Krogsgaard Thomsen. Et holdningsskift til life science Fondsdirektøren benytter lejligheden til at reflektere over life sciences stilling i samfundet i almindelighed. ”Jeg tror, at der i den bredere offentlighed er sket et holdningsskift til sundhed og life science i kølvandet på COVID-19. Holdningsskiftet går på, at det nu er nødvendigt og vigtigt at forholde sig til betydningen af, at have en stærk sundhedssektor og en mangfoldig og idérig underskov af biotek og life science virksomheder, der ikke alene kan udvikle vacciner, men også medicin og frembringelser, der kan øge bæredygtigheden i stort set alle dele af samfundet. Og en øget opmærksomhed på betydningen af ny teknologi. Det gælder også snævert i forhold til COVID-vaccinerne, som løbende skal opdateres i takt med at mutationerne udvikler sig. Det kan kun ske så effektivt i takt med ibrugtagning af ny vaccineteknologi og et meget stærkt samspil mellem det private og det offentlige. Dén historie skal vi huske at fortælle,” slutter Mads Krogsgaard Thomsen.

FAKTA Novo Nordisk Fonden Vision: Novo Nordisk Fonden har som vision at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og samfundets bæredygtighed. Novo Nordisk Fonden er i dag en af verdens tre største fonde. Fonden støtter bl.a.: • forskning, der fremmer viden om sundhed og sygdomsbehandling. • bioteknologisk forskning, der kan bidrage til udviklingen af en mere bæredygtig verden. • innovation og entreprenørskab med henblik på, at videnskabelige opdagelser kan modnes til nye produkter og løsninger til gavn for mennesker og miljø. • naturvidenskabelig og teknisk videnskabelig forskning og interdisciplinaritet, bl.a. med støtte til kemi, fysisk og computerteknologi. • uddannelses- og formidlingsprojekter, der har potentiale til at fremme naturvidenskabelig og almendannelse i Danmark. • humanitære og sociale indsatser. Novo Nordisk Fonden har finansieret oprettelsen af BioInnovation Institute, som er en inkubator for tidlige biotek og life science virksomheder. Desuden investerer fondens datterselskab, Novo Holdings, i start-ups i life science. Fonden støtter langtfra blot i Danmark. Helt aktuelt og ekstraordinært har Novo Nordisk Fonden besluttet at støtte nødhospitaler i Indien som følge af den alvorlige COVID-19 situation i det store og tætbefolkede land. Fonden er desuden engageret med støtte til 15 internationale COVID-19 initiativer i lande som Sudan, Colombia og Myanmar. Novo Nordisk Fonden, der tæller mere end 200 ansatte, uddelte sidste år 5,5 mia. DKK og ventes i år at nå op på 6 mia. DKK. Læs mere på www.novonordiskfonden.dk.


16

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Nyt Pilot Plant på Gammelgårdsvej - taget i brug 2020.

Dr. Niels Clauson-Kaas, NCK’s grundlægger.

NCK Award, uddeles hvert år siden 2019 til en fremragende israelsk medicinalkemeiker fra universitetsmiljøet.

NCK INVESTERER I FREMTIDEN Den Farum-baserede kemiske virksomhed NCK, der udvikler aktive ingredienser (API) til både biotek og lægemiddelindustrien, har udvidet med et nyt pilotanlæg og dermed taget et stort skridt for at fremtidssikre den kemiske virksomhed med en stolt historie.

N

Redaktion John Bo Northroup CK er en del af det specialiserede økosystem indenfor biotek og life science som helhed, som Danmark efterhånden er bredt anerkendt for. Det er et firma med en stolt historie tilbage fra 1956 og en virksomhed, der er gennemsyret af grundlæggerens engagement i kemi og stærke fokus på faglighed. ”Danmark er kendt for at have mange dygtige og specialiserede service providers, der er af stor betydning for både biotek og big farma,” siger Jørgen Godt Olsen, Executive Vice President for NCK. NCK er en af disse service providers, og det er en virksomhed, der typisk er inde i langsigtede udviklingsforløb og kunderelationer. ”Vi er ofte med i de helt indledende processer, måske ti år før et lægemiddel når markedet, hvor vi bidrager med hjælp til udvikling af molekyler, ideer og innovation til fremstillingsprocessen,” siger Jørgen Godt Olsen. ”Selvom vi efterhånden er en ganske globaliseret virksomhed, så vil vi gerne fortsætte med at understøtte det danske marked indenfor biotek og life science. Der er mange specialiserede led i værdikæden i biotek og farma, og faktisk har vi allerede langt de fleste leverandører, som os selv, i Danmark. På den

HPLC kolonner hængt på væg, så det giver et godt overblik.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

måde indtager biotek og life science som helhed en meget unik position i Danmark.” Udvider med eget pilotanlæg For at fastholde og styrke sin markedsposition har NCK for nylig udvidet faciliteterne i Farum med et nyt 1.200 kvadratmeter stort pilotanlæg til fremstilling af API´er. Det betyder, at NCK nu har to egne pilotanlæg, et stort og et lille anlæg, der drives i henhold til GMP (Good Manufacturing Practice). Opførelsen af det nye pilotanlæg blev færdiggjort og inspiceret af Lægemiddelstyrelsen i efteråret 2020. Anlægget indeholder fem separate produktionssuiter, hvor hver suite er designet til installation af to separate reaktorer. I øjeblikket er to suiter taget i brug. ”Faciliteterne er bemandet med et meget erfarent team. Når et projekt overføres fra laboratoriet til pilotanlægget, deltager den ansvarlige projektleder aktivt i overførslen og produktionen og har det overordnede ansvar,” fortæller Jørgen Godt Olsen. Arbejdet i firmaets to pilotanlæg sker under iagttagelse af et SOP-system (Standing Operating Procedure), f.eks. kontrolleret produktionsdokumentation og kvalitetssikring, herunder kontrol af udstyr, rengøring, uddannelse samt frigivelses-/godkendelsesbeslutninger. Good Manufacturing Practice Principperne fra Good Manufacturing Practice er en meget vigtig kerne i NCK’s virksomhed. ”For os er Good Manufacturing Practice en kvalitetsstandard, ligesom ISO er det for andre brancher. Eftersom vores aktive stoffer bl.a. benyttes til human brug, er der strenge retningslinjer, hvilket også er helt nødvendigt,” understreger Jørgen Godt Olsen. ”En stor del af vores personale arbejder med kvalitetssikring. På et år kan vi have op til 25 nye projekter, og det kræver opfølgning og kontrol. Vores medarbejdere følger selvsagt med i udviklingen inden for vores område. De ser alt det nye og holder sig opdaterede,” forklarer Jørgen Godt Olsen. NCK er en meget specialiseret virksomhed, og ud af de 35 ansatte har de 28 en teknisk baggrund. Jørgen Godt Olsen er selv kemiker af uddannelse og firmaets adm. direktør Hans Jørgen Kjærsgaard står også i laboratoriet fra tid til anden. Og den tekniske baggrund og indsigt er især meget værdifuld i samarbejdet med de typisk mindre og nystartede biotek-firmaer. Tæt samspil med biotek-entreprenører ”Det er kendetegnende, at biotek-entreprenører engagerer sig i deres opdagelser og projekter med hud og hår. Her indgår

17

vores medarbejdere ofte i et meget tæt fagligt samspil med biotek-udviklerne på den anden side af bordet, og det giver en stor tilfredsstillelse at få lov til at være med i dybden, og at opleve, at vi i tæt samarbejde med kunden udgør et genuint team,” siger Jørgen Godt Olsen og fortsætter. ”Jeg tror, at det bl.a. er den slags oplevelser, muligheden for at nørde, at indgå i et udviklende og gensidigt frugtbart samarbejde med kunderne, der gør, at vi har så lav en medarbejderomsætning i NCK. Nogle af vores medarbejdere går på pension efter mere end 30 år i virksomheden.” Historiske bånd til Israel NCK er i dag en globaliseret virksomhed med afsætning til både Europa, USA, Japan og Israel. Men der er sket noget i afsætningsmønstrene på det seneste. ”Det er muligvis en afledt effekt af corona-pandemien, at samhandlen har fået mere regional fokus. Vi kan i hvert fald konstatere, at 90 procent af vores omsætning i 2019 gik til eksport. Den andel er i dag faldet til 70 procent,” fortæller Jørgen Godt Olsen. Det er dog for tidligt at fastslå, om der er tale om et forbigående fænomen. Ikke overraskende er USA det største marked, men Israel er også et meget vigtigt marked. Hele 20 procent af NCK’s omsætning går til Israel. Og det har en særlig forhistorie. Firmaets grundlægger, Dr. Niels Clauson-Kaas, studerede i sine unge dage ved Haifas Universitet, og siden sendte Niels Clauson-Kaas firmaets medarbejdere på efteruddannelse i Israel. Niels Clauson-Kaas havde blik for, at der i Israel var et helt særligt naturvidenskabeligt miljø og en ekstraordinær entreprenørånd, som givetvis har sin forklaring i de helt særlige omstændigheder ved det unge lands tilblivelse. Forbindelserne til Israel blev opretholdt, og i 2014 indgik NCK en partneraftale med et firma i Israel, hvor ejeren Gideon Silberman, er født og opvokset i Danmark. Partnerskabsaftalen har sat yderligere skub i afsætningen til det israelske marked. Samtidig gør NCK en del ud af, hvad andre ville kalde public affairs arbejdet i Israel, bl.a. ved at indstifte en årlig pris, som tildeles lovende israelske kemikere. Første gang prisen blev uddelt, stod den danske ambassadør for at introducere prisen. ”Man må ikke underkende betydningen af det officielle Danmarks involvering i denne type initiativer. Det gælder både ambassadør og ministerbesøg, som skaber opmærksomhed. Og lige præcis i Israel har Danmark, danskere og danske virksomheder den store fordel, at vores forfædres indsats under besættelsen ikke er glemt. Dén fortælling bliver overleveret fra generation til generation og understøttet af det betydelige antal israelere med dansk ophav og forbindelser,” påpeger Jørgen Godt Olsen.

Jørgen Godt Olsen, Exeutive Vice President.

FAKTA NCK kort fortalt NCK A/S er en kemisk virksomhed med speciale i forskning og udvikling inden for organisk, kemisk syntese. NCK udfører projekter på kontrakt, primært for virksomheder i biotek og farma. NCK er internationalt kendt for fremstilling af aktive stoffer til lægemidler til den farmaceutiske industri. Siden grundlæggelsen i 1956 har NCK udviklet stoffer til mere end 200 kunder over hele verden. De tre bogstaver i firmaets navn er en tydelig hilsen til grundlæggeren, Dr. Niels Clauson-Kaas (19172003). Han var en engageret og bredt anerkendt kemiker med studier ved ikke bare Københavns Universitet, men også universiteterne i Zürich og Haifa i Israel. Dr. Niels Clauson-Kaas grundlagde NCK i 1956 og var firmaets adm. direktør frem til 1985. I 1983 blev en fond etableret med henblik på at overtage ejerskabet af virksomheden. Samtidig ekspanderede virksomheden på eksportmarkederne og NCK udviklede sig fra et regionalt til mere globalt firma med afsætning ikke alene i Europa og Israel, men også USA og Japan. NCK har hovedkontor og fabrik i Farum, og firmaet tæller 35 ansatte. Analyse laboratorie

Læs mere på www.nck.dk


18

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

Zerion Pharmas Adm. Direktør, Ole Wiborg (tv), sammen med Zerion Pharmas forskningschef, Dr. Korbinian Löbmann, begge medstiftere af virksomheden.

UNIK TEKNOLOGI OG GRØNT SUPERPROTEIN SKAL BANE VEJEN FOR BEDRE ORALE LÆGEMIDLER Danske Zerion Pharma vil løse udfordringen med lægemidler, der har så lav opløselighed, at de ikke kan optages i blodet fra mave-tarm systemet. Det sker med en banebrydende teknologiplatform og et nyt miljøvenligt superprotein fremstillet af Arla Food Ingredients. Senere i 2021 bliver Zerion Pharma efter planen noteret på Københavns Fondsbørs.

E Af Peter Klar

n af de store fundamentale udfordringer i udvikling af nye lægemidler er, at kroppen ikke uden videre optager en tablet med et aktivt stof mod en sygdom. Hvis lægemidler i tabletform skal virke, skal de på deres vej gennem fordøjelsessystemet kunne optages i blodbanen for at komme rundt i kroppen, og det magter de færreste nye lægemidler, fordi de ikke er tilstrækkeligt opløselige.

Den udfordring har den danske medicinalvirksomhed Zerion Pharma taget op og leveret et effektivt svar på i form af sin patenterede Dispersome-teknologi, som gør det muligt at forbedre opløseligheden 10-100 gange og dermed opnå det maksimale terapeutiske potentiale af ellers tungt opløselige lægemidler. Nu forbereder Zerion Pharma en børsnotering på Fondsbørsen i København i fjerde kvartal 2021. Hvis man er interesseret i at deltage som investor, er der mulighed for at blive skrevet op allerede nu. ”Der bliver nok trængsel om udbuddet, så hvis man ønsker at få alle sine aktier, er det en rigtig god idé at deltage i vores fortegning,” siger en optimistisk administrerende direktør i Zerion Pharma, Ole Wiborg. Mange fordele ved øget opløselighed Zerion Pharma arbejder både på egne og andre virksomheders lægemiddelprojekter. Zerion Pharma har tre interne udviklingsprogrammer, som går ud på at forbedre eksisterende lægemidler til kræftbehandling. Tilsammen omsætter de tre eksisterende lægemidler for næsten 10 milliarder dollars. Målet med børsintroduktionen er at rejse omkring 100 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at bringe Zerion Pharmas egen første lægemiddelformulering frem til markedet. De første kliniske studier forventes afsluttet i slutningen af 2022. ”Målet for vores egne projekter er typisk at forbedre et eksisterende lægemiddel ved at reducere mængden af det aktive stof gennem en ny Dispersome formulering. Det har en række fordele i form af mindre forbrug, mindre spild, mindre tabletter og mindre udledning af giftige stoffer. Nogle kræftpatienter får i dag meget toksiske lægemidler, der udgør et miljøproblem, fordi de giftige stoffer, der ikke optages i kroppen, bliver ledt ud i spildevandet,” forklarer Ole Wiborg. Teknologiplatformen Dispersome gør det også muligt at bringe helt nye komplekse lægemidler til markedet. På det område samarbejder Zerion Pharma pt. med tre af verdens største lægemiddelfirmaer, og flere samarbejder er ifølge Ole Wiborg på vej.

Zerion Pharmas medarbejder Bulut Bulduk i laboratoriet med Dispersome pulver-formulering.

Nu er teknologien der En styrke ved Zerion Pharmas teknologi er, at den finder bred

anvendelse og kan bruges på mange projekter. Zerion Pharmas forskningschef Dr. Korbinian Löbmann vurderer, at den samlede pipeline i verden i dag tæller mere end 5.000 molekyler, som ikke er opløselige. ”Så det er et kæmpestort problem, vi kan hjælpe med at løse. Udover at vi kan forbedre produkter, som allerede er på markedet, så er den største styrke ved Dispersomes, at teknologien gør det muligt at bringe nye produkter til markedet, som ellers ville mislykkes, fordi der ikke tidligere har været den rette teknologi. Måske kan vi endda på sigt gøre det muligt at give lægemidler, der i dag injiceres, i tabletform. Formuleringen er en kritisk del af lægemiddeludviklingen, og de fleste lægemiddelvirksomheder vil gerne have en oral formulering, for det er meget lettere for patienterne,” siger Korbinian Löbmann. Super-protein fra Arla Lægemidler udviklet på Zerion Pharmas teknologiplatform er tilmed af den grønne slags (om end ikke i bogstavelig forstand), idet Zerion Pharma har indgået samarbejde med Arla Food Ingredients, der har udviklet Beta-lactoglobulin (BLG) som en superversion af valleprotein. Den nye og meget rene ingrediens fremstilles som et miljøvenligt biprodukt af osteproduktion, og har vist sig at virke bedre end alle andre proteiner i Dispersome-teknologien, hvor BLG nu er en nøglekomponent. ”Siden 2018 har vi undersøgt en række proteinhjælpestoffer med vores Dispersometeknologi, og blandt dem har Arlas Lacprodan® BLG konsekvent demonstreret en imponerende forbedring i opløseligheden af mange lægemiddelstoffer,” forklarer Korbinian Löbmann. Som en integreret del af lægemiddelevalueringen og godkendelsen af Dispersome-formuleringerne vil Lacprodan® BLG gennemgå regulatorisk vurdering af FDA og EMA som et nyt farmaceutisk hjælpestof. Zerion Pharma sætter stor pris på Arlas støtte og viljen til at undersøge nye farmaceutiske applikationer. ”Lacprodan BLG vil komme til at spille en central rolle som et nyt hjælpestof i vores Dispersome-teknologi og dermed muliggøre nye lægemidler og forbedre kvaliteten og sikkerheden af medicin til patienter,” siger Ole Wiborg.


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Amorf formulering øger biotilgængelighed De fleste nye lægemidler er små kemiske molekyler, der normalt udvikles til at skulle indgives oralt – typisk som tabletter. Problemet er, at helt op til 90 procent af alle nye orale lægemidler ikke er tilstrækkeligt opløselige i mavetarmsystemet, og derfor ikke kan absorberes i kredsløbet og udøve deres terapeutiske virkning. Mange ellers lovende lægemiddelkandidater bliver således stoppet tidligt i udviklingsprocessen på grund af lav biotilgængelighed. Dispersome-teknologien bryder lægemidlers krystallinske struktur og danner ud fra blandingen af Lacprodan BLG og et lægemiddelstof i stedet en unik amorf (uregelmæssig) formulering, som forbedrer opløseligheden og biotilgængeligheden. Danske rødder – globalt perspektiv Zerion Pharma, der er dannet som et spin out fra Københavns Universitet i 2019, er på samme tid ”born global” og dybt rodfæstet i Danmark.

De 13 medarbejdere har ni forskellige nationaliteter, og derudover har Zerion Pharma konsulenter og samarbejdspartnere over hele Europa og i USA. Foruden Ole Wiborg og Korbinian Löbmann, der kommer fra Tyskland, består stiftergruppen af Adam Bohr og hollænderen Jorrit Water, som begge er medopfindere af Dispersome teknologien. Den daglige ledergruppe tæller to danskere og tre udlændinge, og bestyrelsesformanden er tyskeren Torsten Goesch, der også er partner i venturefonden Rosetta Capital. ”Vi har fra dag ét haft et globalt perspektiv fremfor kun at være en dansk virksomhed, men jeg sætter danske ledelsesværdier og -principper meget højt. Uanset baggrund skal enhver af vore medarbejdere gerne se frem til at komme på arbejde hver eneste dag og føle sig respekteret og som en vigtig del af vores team. Så vi har en stærk tilknytning til Danmark. Det er også en vigtig grund til ikke at blive børsnoteret i Sverige, selvom mange kloge mennesker har anbefalet det. Jeg synes, at det ville

Zerion Pharmas Dispersome teknologi bruger hjælpestoffet BLG til at bryde lægemidlers krystallinske struktur og danner en unik amorf blanding af BLG og lægemiddelstof.

19

være at gå over sundet efter vand.” ”Desuden er vi i modsætning til andre danske biotek-selskaber, der er blevet noteret i Sverige de senere år, ikke et udpræget virtuelt firma med et enkelt eller to projekter. Vi har en platform, der kan udnyttes til rigtig mange lægemidler, og vi har opbygget en enestående forskergruppe, der er fysisk placeret i Danmark. Vi er også i færd med at etablere nye laboratoriefaciliteter i Danmark til udvikling af vore lægemiddel-formuleringer.” ”Derudover har vi jo en stærk relation til Arla. Gennem de sidste par år er interessen for danske børsnoteringer og handel på den danske børs vokset betragteligt, så vi mener, at det er det rigtige sted at være. Det ser også ud til, at flere danske institutionelle investorer på det seneste er begyndt at gå mere aktivt ind i noteringer af virksomheder som vores, så det håber vi på at få glæde af,” siger Ole Wiborg.

FAKTA Zerion Pharma – et spin out fra Københavns Universitet i 2019 – er en dansk biotek-/medicinalvirksomhed, som er specialiseret i at forbedre biotilgængeligheden af orale lægemidler (tabletter) ved at øge deres opløselighed. Virksomheden har udviklet den banebrydende og patenterede Dispersome formuleringsteknologi, der gør det muligt at få tungtopløselige lægemidler til at blive effektivt optaget i kroppen. Zerion Pharma forbereder en børsintroduktion på Københavns Fondsbørs i fjerde kvartal 2021. Hvis man er interesseret i fortegning af aktier, kan henvendelse ske til ab@zerion.eu Se mere på www.zerion.eu


20

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

NÅR BIOTEK-SUCCES KRÆVER DET BEDSTE FRA BÅDE DANMARK OG SVERIGE

Pila Pharma, der arbejder på en diabetespille og snart bliver børsnoteret i Sverige, har haft forskellene på det danske og svenske biotek- og investeringsmiljø tæt inde på livet. Penge rejses nemmest i Sverige, men bruges mest fordelagtigt i Danmark. De danske politikere bør gøre det endnu mere attraktivt at være startup og investor på den danske side af Øresund, mener stifter og direktør Dorte X. Gram.

F

Af Peter Klar

orskelle i investeringskulturen og skattereglerne på de to sider af Øresund kan gøre det til lidt af et slalomløb med indbyggede paradokser at føre et nyt lægemiddel frem mod markedet, når man har aktiviteter i både Danmark og Sverige. Det har Pila Pharma oplevet på sin vej mod sommerens planlagte børsintroduktion, hvor biotekselskabet, hvis alt går efter planen, bliver noteret på den lille Nasdaq-børs First North Growth Market i Stockholm. Pila Pharma rejser penge til den videre fase II-udvikling af lægemiddelkandidaten XEN-D0501, der skal lede til en ny, effektiv og ikke mindst billig behandling i tablet-form til gavn for patienter med type 2-diabetes i hele verden. ”Pila Pharma er til stede i både Danmark og Sverige, og for os har løsningen været at følge mulighedernes veje i begge lande, for at lykkes med at komme videre,” siger stifter og direktør Dorte X. Gram. ”Chili-receptoren” og diabetes Stifter og direktør Dorte X. Gram lagde grundstenen til virksomheden, da hun som ung forsker arbejdede på sit Ph.d.-projekt hos Novo Nordisk. Pila Pharma udnytter, at TRPV1-hæmmere påvirker både insulinfølsomhed og udskillelse af insulin. Proteinet TRPV1 er også kendt som ”chili-receptoren”, idet den i smerte- og inflammationsforskning er kendt for at kunne aktiveres af stoffet capsaicin, der gør chili-peber så stærk. Mere volumen i Sverige Efter at have købt sit projekt fri af Novo etablerede Dorte X. Gram sig først i COBIS, Copenhagen BioScience Park. Hun har stadig sit holdingselskab i Danmark, men har hovedsæde i datterselskabet i Malmø, efter at hun på et tidspunkt flyttede til Sverige privat.

”For os har løsningen været at følge mulighedernes veje i begge lande, for at lykkes med at komme videre,” siger stifter og direktør Dorte X. Gram. Foto: Jenny Leyman.

FAKTA Pila Pharma er en Malmø-baseret medicinalvirksomhed stiftet af danske Dorte X. Gram. Pila Pharmas lægemiddelkandidat er TRPV1-hæmmeren XEN-D0501, der skal lede til en ny, sikker, effektiv og billig pille mod type 2-diabetes. To afsluttede fase IIa-studier viser, at XEN-D0501 er veltolereret af mennesker med type 2-diabetes, og at XEN-D0501 ligeledes øger insulinsvaret hos disse sammenlignet med placebo. Pila Pharma arbejder lige nu på at forberede en notering på Nasdaq-børsen First North Growth Market i Stockholm inden længe for at rejse kapital til et fase IIb-studie. Se mere på www.pilapharma.com

I forbindelse med forberedelserne til børsintroduktionen i Stockholm har hun for alvor oplevet forskellene på Danmark og Sverige. ”Vi har allerede 150 aktionærer, og jeg er rigtigt stolt af, at så mange har investeret deres penge og tillid i os. Men de fleste er svenskere, så vi håber da, at flere danskere vil være med på vores rejse på trods af besværlige danske regler for beskatning af aktier.” Risikovilligheden er større i Sverige, vurderer Dorte X. Gram, og det er vigtigt for startups. ”Da jeg flyttede til Sverige, kom jeg ind i et støttende inkubator-miljø, som introducerede mig til grupper af privatinvestorer, hvor jeg oplevede en helt anden risikovillighed. I Danmark var der dengang for 10 år siden stadig en vis berøringsangst over for de tidlige startups. I Sverige er der en større accept af, at det statistisk set kun er hver tiende startup, der klarer den.” Senere har Pila Pharma af både følelsesmæssige og skattemæssige årsager etableret et datterselskab i Danmark. ”Vi vil gerne kunne flytte tilbage på et tidspunkt, og så har Danmark en mere fordelagtig skatteordning for de firmaer, der er kommet i gang og har penge at bruge. Så sat på spidsen er paradokset, at du ikke kan få penge ind i Danmark. Dem henter du i Sverige, men det er mest fordelagtigt at bruge dem i Danmark,” siger Dorte X. Gram. ”En tåbelig dansk politik” Hun mener, at de danske politikere bør gøre det mere attraktivt for private personer og selskaber at investere i startup-virksomheder. ”Novo Nordisk Fonden og Novo Seeds gør et fantastisk stykke arbejde, men de dominerer stadig rigtig meget, og det vil sige, at støtten til nye danske biotek-selskaber bliver lidt enøjet. Man skal åbne mere op for, at private kan investere. I Sverige kan en virksomhedsejer for eksempel vælge at investere firmaets penge

i høj-risiko aktier, som en startup er, og vente med at betale skat, til aktierne bliver solgt, og der eventuelt er et provenu. Hvis du i Danmark vil investere gennem dit firma, skal du beregne den potentielle skat og betale den allerede ved købstidspunktet. Det vil sige, at du skal betale skat på aktier i en startup, der kun har maksimalt 10 procent chance for at overleve og give gevinst. Det er en tåbelig politik at ville trække penge ud af folk, før de er genereret. I stedet burde man skabe et frirum, hvor pengene kan arbejde, så det bliver mere attraktivt at være både start up og investor. Konsekvensen er jo, at danske privatinvestorer ikke har den risikovillighed, som jeg for eksempel oplever i Sverige, og dermed går det danske biotekmiljø glip af en vigtig kilde til finansiering, som kan sikre, at biotek startups overlever og kan udvikle sig til virksomheder, der i fremtiden kan bidrage med arbejdspladser og skatteindtægter til landet.” I Sverige investerer alle I Sverige, hvor det er mere almindeligt og fordelagtigt for den brede befolkning at investere i aktier, har hun oplevet den positive effekt af en mere åben og udbredt investeringskultur. ”Investeringer i pharma bliver mere markedsstyret og mindre politisk styret, når den store main source bliver frigjort. Vi har både professionelle og private investorer, diabetikere og folk, der har mødt mig og finder sympati for mig og mit projekt. Alle håber, at det lykkes, men de er samtidig helt afklaret med risikoen. Man må ikke oversælge, og man skal altid oplyse om risikoen. For nylig blev jeg kontaktet af en enlig mor, der spurgte, om hun måtte investere 5.000 svenske kroner i Pila Pharma – hun havde checket op på mig og var sikker på, at jeg ville lykkes. Jeg er selv vokset op hos en enlig mor, så jeg ved, at pengene ikke hænger på træerne i sådanne familier, og 5.000 kroner i den sammenhæng er en virkelig stor del af frirummet. Det gjorde mig meget stolt og taknemmelig og motiverer mig jo endnu mere til at komme sikkert i mål!”


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

21

Bioteknologi er en stærk drivkraft for hele life science branchen PEDER SØGAARD PEDERSEN, CHEF FOR DI LIFE SCIENCE

HVOR BLEV BIOTEK AF I REGERINGENS STRATEGI? Regeringens nye strategi for life science rummer mange gode elementer, men der er også plads til forbedring, lyder det fra Dansk Industri. Her efterlyser man især bedre investeringsvilkår for biotek-branchen.

D

a regeringens længe ventede vækststrategi for life science landede i midten af april, var der mange i branchen, der blev begejstrede, bl.a. i Dansk Industri (DI). Chef for DI Life Science, Peder Søgaard, er især glad for, at forskningsfradraget blev forlænget, og at der blev lagt op til forbedringer for den kliniske forskning – men han undrer sig over, hvor hensynet til biotek inden for lægemidler blev af: “Den danske life science-branche har i høj grad været med til at holde hånden under den danske økonomi under corona-krisen, og det er positivt, at regeringen nu har lagt en strategi på bordet, som skal forhandles i Folketinget. Men jeg synes godt, at man kan stille spørgsmålet: Hvor blev den farmaceutiske biotek-branche egentlig af i udspillet? Det er bioteknologiske løsninger, der har en stor del af ansvaret for, at life science-branchen gang på gang imponerer og i dag udgør over 20% af den samlede vareeksport”. Savner bedre investeringsvilkår Der ér elementer blandt de 38 initiativer i strategien, der understøtter biotek, bl.a. bedre adgang til sundhedsdata til forskning, samt en ny life science klynge som skal bygge bro mellem virksomhederne, sundhedsvæsenet og universiteterne. Men Peder Søgaard efterlyser bedre investeringsmæssige rammevilkår: “Det er helt afgørende for særligt små biotekselskaber, der gerne vil etablere sig og vokse. Her savner jeg fx en

udvidelse af skattekreditordningen, så den matcher det forøgede forskningsfradrag. Derudover er der et loft på skattemæssig refusion på godt 5,5 mio. kr., og det er altså ikke meget i den her sammenhæng”. I det hele taget mener han, at der mangler perspektiver i hele skattespørgsmålet, i særdeleshed i forbindelse med den såkaldte ‘fantomskat’, som iværksættere risikerer at betale, når de har solgt en virksomhed, der vurderes at have et stort økonomisk potentiale. “Fantomskatten giver ingen mening, når man gerne vil have nye biotekvirksomheder i Danmark. Den beskatter milepælsbetalinger på forhånd og før gevinsten er hentet hjem. Dermed risikerer man som iværksætter i værste fald at betale mere i skat, end man kan få for virksomheden. Det gør det langt sværere for danske biotekvirksomheder at få eksterne investorer ombord”. Vi skal styrke den danske investeringskultur Og apropos investeringer, så giver den nye strategi ifølge Dansk Industri også anledning til at kigge lidt på hele den danske investeringskultur. Den er nemlig markant anderledes end i mange andre lande, bl.a. vores naboland Sverige. “I Sverige er det mere normalt, at almindelige mennesker investerer i aktier og følger med i virksomhedernes udvikling. I Danmark er vi ret konservative på det punkt, bl.a. fordi vi beskatter aktieindkomster hårdere. Men det handler også om hele det finansielle økosystem: Hvordan skaber vi fx større interesse for

nyetablerede biotekselskaber hos pensionsselskaberne? Kunne regeringen evt. bygge bro mellem biotek-branchen og de finansielle investorer, så man sikrede risikovillig kapital til lovende virksomheder? Man skal selvfølgelig ikke skalte og valte med vores pensionsmidler, men hvis man blot allokerede en brøkdel af den samlede investeringsportefølje som pensionskasserne har, ville det gøre alverden til forskel”, siger Peder Søgaard og fortsætter: “Man har jo på fx området for bæredygtig energi været inde fra offentlig side og lave et indeks på virksomhedernes klimaregnskab for bedre at understøtte grønne investeringer, så det ligger ikke helt fjernt. Når det gælder biotek, kunne vi som minimum godt bruge en kortlægning af, hvorfor der ikke er så mange investorer, der lægger deres penge her. For uden tilstrækkelig risikovillig kapital risikerer vi, at virksomheder vælger at flytte til udlandet, når de bliver større, og det er ærgerligt, når regeringens målsætning er, at Danmark skal være en førende life science-nation i Europa. Vi er nødt til at anstrenge os mere i Danmark som helhed, fordi vi kan aldrig tilbyde det samme som de store lande ift. markedsstørrelse. I stedet må vi konkurrere på bedre investeringsvilkår. Vi ved, at regeringen har tilkendegivet, at man sigter efter en national biotek-strategi, og dér ser vi gerne, at man bruger lejligheden til at tænke hele det finansielle økosystem ind for at understøtte branchen”. Se mere på www.danskindustri.dk/brancher/di-lifescience/


22

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

BIO-ØKOSYSTEMET VIRKER

Adcendo har hentet 380 millioner kroner i første runde. Blandt investorerne, der tror på biotekselskabets potentiale inden for kræftbehandling, er Novo Holdings. Dermed har Novo i form af Novo Nordisk Fonden, BioInnovation Institute og Novo Holdings hjulpet Adcendo gennem selskabets tre første kommercielle faser. Økosystemet i dansk biotek bærer frugt, men vil have godt af endnu mere diversitet på investorside, mener Novo Holdings.

D Af Peter Klar

er blev skrevet dansk biotek-historie, da Adcendo, som arbejder på en ny type kræftbehandling, i slutningen af april afsluttede en serie A-investeringsrunde, der rejste 51 millioner euro. Det svarer til cirka 380 millioner kroner og menes at være det største serie A-resultat, en dansk biotek-start up hidtil har opnået. Den vellykkede kapitalrejsning afspejler ikke kun, at Adcendos data og potentiale er mere end almindeligt lovende i biotek-investorers øjne. Det er også en effekt af den kommercielle modningsproces, Adcendo har gennemgået i tre trin med hjælp fra Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings. Fra det første pre-seed grant fra Novo Nordisk Fonden i 2017 og modningen i inkubator-miljøet BioInnovation Institute til en serie A-investorkreds anført af Novo Seeds, der er en del af Novo Holdings, og Ysios Capital. Ind i cancercellen Den nye kapital skal føre Adcendo til proof of concept i mennesker med sin cancer-kandidat inden for den gruppe lægemidler, der betegnes ADC – Antibody Drug Conjugates. ”Antistoffer er dygtige til at finde receptorer, og hvis man har et antistof, der kan finde en receptor, som man ved sidder på en cancercelle, kan man finde cancercellen og lade de andre celler være,” siger CEO i Adcendo, Henrik Stage. Konjugationen består i, at et giftstof, et toxin, klistres på antistoffet ved hjælp af en såkaldt linker. Man lader antistoffet finde frem til cancercellen, og så er målet – i stil med en trojansk hest – at komme ind i cancercellen og udskille toxinet.

FAKTA Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to formål; at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen (Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S), og at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål. Novo Nordisk Fondens erhvervsdrivende aktiviteter varetages af fondens helejede datterselskab Novo Holdings, herunder investeringsområdet Novo Seeds, som identificerer, opbygger og investerer i ekstraordinære startups. Se mere på www.novoholdings.dk

Adcendo til Novo Nordisk Fondens inkubator-initiativ BioInnovation Institute (BII). ”Pengene fra vores pre-seed grant finansierede arbejdet med at lave nogle data, der var så spændende, at vi kunne lave en ansøgning til BII,” siger Henrik Stage. Adcendo kom med i BII i 2019. Her fik selskabet assistance til sin yderligere udvikling og opbygningen af den plan, der nu har givet pote. Som en del af BII’s Creation House Program fik Adcendo et et konvertibelt lån på 10 millioner Se på hele økosystemet kroner. Managing Partner i ”Med de penge har vi Novo Seeds, Søren kunnet lave de endnu Møller er glad for og finere data, som vi har stolt over, hvor langt tiltrukket investorerne Adcendo er nået med i serie A-runden med. Novos hjælp. Det har været utrolig Det har – som altid – De netværk, som investorer vigtigt for et selskab som været en lang proces, bringer med sig, kommer selskabet til vores at komme ind i BII. for arbejdet med at gøre For det første er det et startups interessante for gode, og derfor er det vigtigt for kvalitetsstempel. Nogen investorer begynder så start-ups at have en god, lokal investor med forstand på det, vi tidligt som muligt. laver, har kigget på vores ”Man skal se på hele med et godt netværk. arbejde og fundet, at det økosystemet. I Novo er relevant forskning af Seeds vurderer og inSØREN MØLLER, så høj en kvalitet, at man teragerer vi med tidlige MANAGING PARTNER I NOVO SEEDS vil investere i det. For akademiske projekter det andet kommer du i og arbejder struktureret BII ind i et miljø, hvor sammen med dem for at der er andre startups, få bygget en forretningsdu kan sparre med. BII har også selv mange dygtige folk, som plan, vi gerne selv vil investere i. Men vi bruger også vores kan hjælpe dig med at komme videre. Derudover foregår der netværk til at finde de rette syndikeringspartnere,” siger Søren løbende en hel del investor-aktiviteter, hvor man har mulighed Møller. for at pitche sit projekt,” siger Henrik Stage. Netværk er vigtigt Arbejder for større diversitet Startups har forskellige behov, og i Adcendos tilfælde stod man Adcendo er den seneste af en lang række biotek-startups, som allerede med en erfaren CEO i skikkelse af Henrik Stage. har nydt godt af støtte fra Novo Seeds, siden Novo Holdings Til gengæld har Novo Seeds hjulpet med at finde en velegnet startede den målrettede indsats over for spæde, lovende bioteperson til formandsposten, John Haurum. kvirksomheder i 2007. ”Han er Entrepreneur-in-Residence i Novo Seeds, hvor han ser Novo Seeds har længe haft banen nærmest for sig selv og på onkologi-selskaber, og vi har lyttet til hans positive holdarbejder derfor også for større diversitet i investormiljøet, som ning til Adcendos program. Der var et godt fit mellem Johns omtrent startede op igen fra scratch omkring finanskrisen. netværk og kompetencer og det management-behov, Adcendo ”Under finanskrisen trak mange investorer bag risikofyldte havde. Nok så vigtigt nyder han stor respekt blandt de øvrige investeringer sig ud af biotek. Over halvdelen af fondene i investorer. I den her venture-industri vil man meget gerne Skandinavien trak sig ud. Der fandtes meget lidt, og Novo investere sammen med nogen, man kender, har tillid til og har Holdings langsigtede mål har fra start været at stille vores tålarbejdet sammen med før. De netværk, som investorer bringer modige kapital til rådighed og bygge et nyt stærkt økosystem. med sig, kommer selskabet til gode, og derfor er det vigtigt for Da vi havde 10-års jubilæum, lavede vi en optælling, der viste, start-ups at have en god, lokal investor med et godt netværk,” at Novo Seeds havde været første tidlige investor i alle danske siger Søren Møller. biotekselskaber, der havde tiltrukket udenlandsk kapital. Havde vi ikke været der, havde der ikke været meget biotek. Det Sparring i BII er heldigvis blevet meget bedre. Nu er der flere investorer på Adcendo er et spin-out af forskning på Københavns Universibanen, og vi investerer ikke i alt. Det er en del af vores strategi tet og Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet. at investere i andre fonde, så der kommer en øget diversitet i I 2017 modtog startup-virksomheden et pre-seed grant på 3,5 vurderingen af nye startups,” siger Søren Møller. millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden, hvilket siden ledte Target i Adcendos opfindelse er receptoren uPARAP. ”Dens biologiske rolle er, at hvis noget sætter sig på den, så tager den det ind i cellen. Det vil sige, at vi har et lægemiddel, som både kan finde cancercellen og komme ind i cancercellen. Så længe toxinet sidder fast på antistoffet via linkeren, er det ikke giftigt. Men inde i cancercellen skifter linkeren forenklet sagt pH værdi, hvilket frigør toxinet, som så bliver giftigt og slår cancercellen ihjel.”


ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD I

Adcendo rejser investering på 380 millioner kroner. Fra venstre Niels Behrendt, Lars Henning Engelholm, CEO Henrik Stage og COO Christoffer Nielsen.

FAKTA Adcendo er et spin-out fra Københavns Universitet og Rigshospitalet og var før kapitalrejsningen en del af BII’s Creation House Program. Adcendo er dedikeret til udvikling af cancer-lægemidler af typen ADC (antibody-drug conjugates), hvor antistoffer medbringende gift finder, infiltrerer og dræber cancerceller med et toxin, der først bliver aktiveret inde i cellen. Adcendo blev stiftet i 2017 af forskerne Niels Behrendt, Lars Henning Engelholm and Christoffer Nielsen sammen med biotek-entreprenør Henrik Stage, som blandt andet har været CEO i Santaris Pharma, der blev købt af Roche in 2014. Se mere på www.adcendo.com

23


24

I ANNONCETILLÆG & SPONSORERET INDHOLD

DANSK ERHVERV:

GODE RAMMEVILKÅR FOR BIOTEK ER KLASSISK IVÆRKSÆTTERPOLITIK

De rammevilkår biotek-branchen har brug for, så der kan fostres nye life science-eventyr på det danske marked, er grundlæggende de samme instrumenter, som kan hjælpe iværksættere mere generelt. Derfor er iværksætterpolitik enormt vigtigt for både biotek og for Danmark, mener Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

D

anmark er i høj grad et life science-land, men på særligt ét punkt halter vi efter vores nabolande, og det er rammerne for start-ups. Dansk Erhverv præsenterede for nylig en ny iværksætterpolitik, som er lavet i samarbejde med deres iværksætterpanel, og som kommer med en række forslag til at forbedre Danmark som iværksætterland. Forslagene er selvfølgelig møntet på iværksætteri i bred forstand, men er i life science-sammenhænge særligt relevante for biotek-branchen, som udvikler mere end halvdelen af de lægemidler, der bliver lanceret i life science-branchen. Biotek-branchen rummer dermed et kæmpe potentiale, og nøglen til fortsat vækst i life science-branchen – men det kan være en gevaldig hæmsko for den vækst, hvis ikke vi forbedrer rammerne for iværksætteri. ”I Dansk Erhverv er det vores ambition, at Danmark skal være verdens bedste iværksætterland. Alle danskere skal være en del af en iværksætterkultur, hvor det er naturligt at starte sit eget. Det her er desværre et område, hvor vi halter bagefter mange af de lande vi normalt sammenligner os med, og det er ærgerligt, for de næste store væksteventyr starter med den gode idé og den enkelte iværksætter,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv. Han og Dansk Erhverv ønsker med den nye iværksætterpolitik at skabe nogle rammer som dels fostrer nye, danske start-ups,

og dels tiltrækker udenlandsk interesse og investeringer. ”Det at starte en virksomhed, er i vidt omfang et spørgsmål om kultur. Men det at få en virksomhed til at vækste og få den til at blive en stor og vigtig del af erhvervslivet, også i eksportsammenhæng, kræver altså gode rammevilkår. For biotek-virksomheder er nogle af de vigtigste vilkår skattemæssige incitamenter og adgang til kapital,” siger Brian Mikkelsen. Dansk biotek i den globale superliga Der er ifølge Brian Mikkelsen et kæmpe potentiale i biotek-branchen, som er inde i en galoperende udvikling. En udvikling som i dag desværre primært kommer vores nabolande til gode, fx Sverige, hvor de er gode til at børsnotere biotek-virksomheder. Også i Danmark skal vi med på bølgen, hvis man spørger Dansk Erhverv. ”Hvis vi skal skabe fremtidens store vækstvirksomheder, er det i høj grad biotek-branchen vi skal kigge på. Vi har alle forudsætninger for at løfte dansk biotek op i den globale superliga. Desværre er det alt for svært at skalere fra god idé til væksteventyr,” siger Brian Mikkelsen. Udvikling af lægemidler er generelt meget omkostningstungt, og derfor er adgang til kapital særligt vigtigt for at biotek-virksomheder kan lykkes. Men behovet for kapital er sådan set generelt vigtigt for alle iværksættervirksomheder, som gerne vil vækste, understreger Brian Mikkelsen. ”Vi skal se på optimale rammer for adgang til kapital. Uden ka-

pital kan virksomheder ikke vokse sig større, og her er mange af de lande vi normalt sammenligner os med langt foran os på point. Det er ærgerligt, at andre lande får glæde af den værdi, det bibringer til samfundet, når virksomheder børsnoteres, vækster, og sikrer arbejdspladser, skatteindtægter og eksportindtægter til landet,” siger Brian Mikkelsen. Rammevilkår tiltrækker udenlandske investorer Dansk Erhverv foreslår bl.a. lavere aktieindkomstbeskatning, 27% mod 42% i dag, som skal få flere danskere til at vælge aktiemarkedet til samt at forbedre mulighederne for at investere danskernes pensionsopsparinger som risikovillig kapital. Rammevilkårene for danske start-ups er ikke bare afgørende for at sikre indenlands kapital, men også for at tiltrække udenlandske investeringer. ”Vi ved at rammevilkår gør en kæmpe forskel i forhold til at tiltrække udenlandske investorer, og derfor er der også nogle knapper, vi helt åbenlyst kan skrue på for at gøre Danmark til et mere attraktivt land at investere i,” siger Brian Mikkelsen. God iværksætterpolitik og gode rammevilkår for biotek-branchen hænger altså i høj grad sammen, ifølge Dansk Erhverv. ”Og kan vi gøre det nemmere, bedre og mere attraktivt at være dansk biotek-startup, så kan det næste store life science-væksteventyr meget vel være dansk,” konkluderer Brian Mikkelsen til afslutning.

Profile for partnermedier

Biotek  

Biotek  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded