Page 1

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

GALLERI FOR LAUGENE SEGLSALEN I MOLTKES PALÆ STÅR FÆRDIGRENOVERET »Kommentar«: Har du krammet en virksomhed i dag? | Man har da spurgt | Hverdagsmestrene Plejehjemmet får egen profil | Sådan kan du også spare op | Nyt fra klubberne | Det sker

|

08 2 01 7


Sæt skub i din udvikling Har du talt med din chef om efteruddannelser? På TEC kommer du tættere på dine mål. Vores undervisere er erfarne og inspirerende ildsjæle, der underviser i fag som fx Service, Transport og El. Lad TEC hjælpe med det lille skub fremad og find dit kursus på → tec.dk/kurser


KOMM E N TA R

P ER VA N GEK JÆR

Har du krammet en virksomhed i dag? I juni gennemførte Gallup en analyse for Berlingske af de emner, som københavnerne finder væsentligst op til kommunalvalget i november. Erhvervslivets vilkår rakte ikke til en førsteplads. Det gjorde derimod ”klima og miljø” og ”social indsats”, som henholdsvis 35 og 27 procent af vælgerne syntes, var vigtigst. Ud af i alt 17 emner lå ”erhvervslivets vilkår” som nummer sjok med tre procent. Kun tre procent af de københavnske vælgere er altså parate til at give virksomhederne prioritet i den politiske debat. Det er beskæmmende. Beskæmmende, at det ikke står klokkeklart, hvor pengene kommer fra, når Borgerrepræsentationens politikere i denne tid kan forhandle et budget på svimlende 41,6 milliarder kroner – herunder betale for de klima-, miljøog velfærdsforanstaltninger, der står så højt på københavnernes ønskeseddel. At virksomhederne så også er dér, hvor den enkelte familie henter sit daglige udkomme, gør blot Gallups meningsmåling endnu mere dyster. Tider med høj arbejds-

FORSI DE N

løshed, eksport af job og faldende købekraft er for længst glemt. Det ulykkelige er – da særligt i et valgår – at politikerne er tilbøjelige til at tænke i meningsmålinger, når der skal lægges budget for næste år. Derfor vil det være et kvalificeret gæt, at dækningsafgift, adgang til at komme rundt i byen, administrative byrder og lange sagsbehandlingstider ikke kommer højest på den politiske dagsorden – endsige at tænke virksomhederne ind i byens planlægning. Alt tyder på, at det ikke er lykkedes os at komme igennem med fortællingen om, hvorfor virksomhederne er afgørende for, at hjulene kan dreje rundt. Det efterlader os med en kolossal formidlingsopgave, som vi som håndværkerforening selvfølgelig skal tage på os. Men vi bliver også nødt til at bidrage som enkeltvirksomheder. I snakken med vores kunder. I dialogen med vores medarbejdere – ja, måske med læserbreve i vores lokalaviser. Et velfungerende erhvervsliv er i bogstaveligste forstand en folkesag.

S EG LSALE N I MOLTKE S PA L Æ E R U D SMYKKE T MED MOTIVER AF DE KØ BENHAVNSKE LAUGSSEGL . SALEN STÅ R N U FÆRD IGRE N OV E RE T – S E SID E 6 (FOTO : HENRIK NIELSEN).


– MEN MAN HAR DA SPURGT

A F A D A M P A D E · I L L : H Å N D & VÆ R K

Københavns Kommune har ikke fundet inspiration til regelforenklinger efter høring blandt virksomheder, borgere og organisationer. Alt imens antallet af konkrete regelforenklingsforslag er ganske få, så skorter der ikke på gode idéer til at gøre tilværelsen nemmere for de københavnske borgere og virksomheder. Det indtryk står tilbage efter læsning af de mange høringssvar, som Teknik- og Miljøforvaltningen har fået ind oven på kampagnen ”Bliv hørt” her i sommer. Især regler om affaldshåndtering og -gebyrer og håndtering af klager over støjgener, udendørsservering, der optager for meget areal, og umådeholden udstedelse af udskænkningsbevillinger fylder godt op i mængden af borger- og virksomhedsbidrag.

4

ne pege på regler og procedurer, der opleves bebyrdende eller unødigt bureaukratiske. Dog bidrager Tivoli med et konkret forslag om større forudsigelighed i sagsbehandlingen, herunder et klart overblik over, hvad forvaltningen vil efterspørge af dokumentation. Håndværksrådet opfordrer på ny til, at kommunen minimerer krav om udfyldelse af det komplicerede ESPD-dokument som forudsætning for at byde på offentlige opgaver, samt til i højere grad at koble vejledning sammen med sagsbehandling, så sagsbehandlingstiden yderligere minimeres.

UD MED ESPD

MULIGT AT BYGGE MIDLERTIDIGT

Det er et forslag fra nu udtrådte medlem af Borgerrepræsentationen, den konservative Rasmus Jarlov, om indførelsen af et regelloft, der har dannet baggrund for høringen blandt erhvervene om mulige regelforenklinger. Forslaget blev til en kampagne med titlen ”Bliv hørt”, hvor virksomheder, organisationer og byens lokaludvalg kun-

Fra direktør Christoffer Susé i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn lyder det, at det bør være muligt at etablere midlertidige ungdomsboliger på tomme arealer, der ikke er aktiveret. Foreningen opfordrer også kommunen til at se på fristerne for at indberette medarbejderes sygdom i forbindelse med refusion af sygedagpenge og langtids-

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


sygdom. De nuværende frister kolliderer ofte med virksomhedernes øvrige lønadministration.

ERHVERVSPARKERING Endelig taler både Haandværkerforeningen og Håndværksrådet for at lempe vilkårene for parkering for erhvervsbiler. Konkret foreslår Haandværkerforeningen, at der udvikles en app, der gør det muligt at købe ”erhvervsperiodekort”, når man har behov for at opholde sig hos en kunde i længere tid. Desuden nævnes på ny muligheden for at tillade erhvervskøretøjer at parkere på de første fem meter ud af de ti op til en vejudmunding. Yderligere stiller foreningen spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at en erhvervslicens skal koste mere tre gange så meget som en enkeltzone-erhvervslicens; en bil optager nu en gang kun én plads ad gangen.

NEJ TAK TIL FEJEERKLÆRING ATP Ejendomme peger særligt på den såkaldte Fejeer-

0 8 2 0 17

klæring, der ifølge ATP Ejendomme skal indsendes en gang om året som en redegørelse for, hvem – om ikke den enkelte ejendomsejer – der påtager sig forpligtelsen til vinterførebekæmpelse og renholdning ud for ens egen matrikel: Gør det dog til en tilsynsopgave! opfordrer selskabet. I alt 25 parter har bidraget med holdninger og synspunkter. Og hvordan er det så blevet taget imod? I en indstilling fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Teknik- og Miljøudvalget hedder den samlede konklusion, at ”de afgivne høringssvar ikke rummer mulighed for yderligere generelle regelforenklende tiltag,” men peger dog på, at den seneste ændring af planloven – der som bekendt er en Christiansborg-ting – gør det muligt at imødekomme Haandværkerforeningens øn­ske om at kunne etablere midlertidige boliger. Man afviser heller ikke, at såfremt der kan findes finansiering, så kan enkelte vejudmundinger bygges om, så det bliver trafiksikkert at tillade parkering inden for 10 meterzonen.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

5


AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

»DET FINESTE OG SMUKKESTE RUM I PALÆET«

Er man til fest eller konference i Moltkes Palæ, er det sandsynligt, at man haster igennem Seglsalen på vej ind i Store Sal. Man noterer i al hast snesene af laugssegl og synes måske, de passer rigtig fint i et håndværkets hus. Hvordan de er udført? Måske som silketryk? Det skal fluks afsløres: De er malet på! Hver en filigran

er poncet på, hvormed stregerne er sirligt trukket med pensel. I dag et kosteligt stykke arbejde. Dengang: Fornemt, men dog ikke ualmindeligt arbejde. Gennem det seneste par år har dekorationsmaler Heidi Zilmer gennemgået kvadratcentimeter for kvadratcentimeter og rettet op på det slid og de skader, der følger med årene. Dermed skriver hun sig ind i den århundredlange historie om malerfaget og dets kunnen, som Moltkes Palæ også er udtryk for. Hun siger det selv og bliver lidt benovet derved. Hun besøgte Palæet første gang for mere end 10 år siden og blev med det samme fascineret – både af Palæet og dets interiør og i særdeleshed af Seglsalen, »det fineste og smukkeste rum« i Palæet.

BERETTER OM LAUGENE Seglsalens motiver beretter om de laug og foreninger, der var tilsluttet Haandværkerforeningen i de år, foreningen overtog Moltkes Palæ. Nogle har ændret navn. Andre er væk. Dekorationsarbejdet blev udført af og skænket som en gave fra Københavns Malerlaug, der den dag i dag opbevarer alle poncerne – skulle behovet opstå for at dekorere Seglsalen helt forfra. Arbejderne blev udført i 1932, da Seglsalen så at sige blev antechamber – et forrum – til Store Sal, hvis opførelse Haandværkerforeningen stod bag umiddelbart efter overtagelsen af Palæet i 1930.

Seglsalen danner ”forværelse” til Store Sal i Moltkes Palæ. Udsmykningen var en gave fra Københavns Malerlaug.

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


Det store dekorationsarbejde med alle laugsseglene i ”foyer’en” ud for Store Sal har jævnligt behov for istandsættelse. I år afsluttes endnu en runde.

Vægfladen ind mod Salen er gammel ydermur, og der må være tilkommet noget fugt ved sammenføjningen med den nye bygning. I al fald er der konstateret rust under den stedvis ”skrukke” overflade med afskalninger til følge. Tilsyneladende stammer rusten fra armeringsjern, der har været anvendt i pudsen. 0 8 2 0 17

Denne fugt har pudsen selvsagt ikke godt af – det skal næsten gå galt.

LÆREN OM SYRE OG BASE Næste problemkilde er det forhold, at der oven på den pudsede overflade er tilføjet et lag af kulekalk og gips. Når denne basiske overflade møder den ”syrlige” olie, går ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

7


det også galt – ikke med det samme, men hen over årene, fordi base og syre modarbejder hinanden. Derpå er fulgt det første farvelag – en olietempera – i lys brun eller beige. Dernæst var det tid for kunsten. Heidi Zilmer forklarer, hvordan motiverne først er tegnet op på papir og dernæst poncet – det vil sige omhyggeligt prikket ud med en nål eller poncehjul. Med et fast greb holder man papiret mod væggen, mens man nærmest dupper fladen med en stofpose med pigmentpulver. Hvilket naturligvis efterlader de konturer, som maleren nu trækker op med sin pensel. Enkelt, men det kræver håndelag og tålmodighed.

MÅ GERNE SE HÅNDVÆRKEREN BAG Heidi Zilmer bider særlig mærke i, at både den grønne 8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

”staffagefarve” omkring motiverne og selve den farve, motiverne er trukket op med, er laserende, altså en smule transparente. Rent praktisk indebærer det, at det er svært at ramme den rigtige farve ved reparationer, hvilket mange andre, reparerede felter vidner om. Fagligt giver det varierede penselstrøg et liv i fladen – en tekstur – der både giver rummet præg, og som vidner om den enkelte håndværker. Dermed bliver overfladerne til en 0 8 2017


Inden Heidi Zilmer så at sige skiller det beskadigede felt ad og undersøger hver flage, fotograferer hun det af, så hun bliver i stand til at genskabe dekorationerne. Vigtigere er dog at overføre motivet til bagepapir direkte fra væggen med en blød blyant. Dette stykke bagepapir – der har funktion af et carbonpapir – bliver hendes ponce.

del af malerfagets årgamle diskurs: Må man kunne se, at håndværkeren har været der, eller er målet at efterlade den perfekte overflade – den perfekte illusion, om man vil. Der tales i faget om ”den franske måde”, hvor man kan opleve eftergørelsen af en marmor så præcis og med en så utrolig dybde, at man ikke kan se forskel på sten og maling. Men det er bedrageri, lyder et traditionelt malerfag0 8 2 0 17

ligt synspunkt. Her er tale om dekoration – en dekoration udført af en håndværker.

I LÆRE PÅ NY Dét at man må ”se” håndværkeren, betød for Heidi Zilmer, at hun – efter nogle år som faglærer – har måttet aflære sig alt, hvad hun havde fået ind på rygmarven og givet videre til sine elever. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

9


I stedet gik hun i lære på ny. Ja, er fortsat i lære – med de håndværkere, der har udført de flader, hun nu restaurerer, som hendes læremestre. »Jeg kan godt sige ja til en opgave, som jeg ikke umiddelbart ved, hvordan jeg vil løse. Men mine læremestre viser vej. Hver gang,« siger hun. Denne ”mesterlære” beror naturligvis på, at tidligere tiders dekorationsmaleruddanenlse ikke længere eksisterer. Det krævede da også et vist mod at påberåbe sig titlen og etablere egen virksomhed som en sådan. »Når man så bliver bedt om at løse en opgave som Seglsalen, så er det pludselig alle de mange timers studier og øvelse værd. Der er altså brug for en dekorationsmaler også i dag.« Heidi Zilmer arbejder i videst mulige omfang som sine forgængere. Inden hun så at sige skiller det beskadigede felt ad og undersøger hver flage, fotograferer hun det af, så hun bliver i stand til at genskabe dekorationerne. Vigtigere er dog at overføre motivet til bagepapir direkte fra væggen med en blød blyant. Dette stykke bagepapir – der har funktion af et carbonpapir – bliver hendes ponce. Det beskadigede felt – ”hullet” – bliver først grundet, dernæst spartlet ad flere omgange. Så følger en grunding på ny samt ponceringen og optrækningen af dekorationen. Det færdige dekorationsarbejde bliver strøget over med et lag fernis. Både den fine overflade underneden og fernis’en skaber den ”blankhed” og ensartethed, der kan få forvildede sjæle til at antage overfladen for et stykke tapet. Men det er ikke tapet. Det er malet på. Fernis’en betyder, at overfladen gulner hen over årene – alt afhængig lyspåvirkning og forurening i luften.

ER DET NU GJORT MED DET? Er det nu gjort med det? Heidi Zilmer er ikke i tvivl om, at der hele tiden kommer nye felter til, der har restaurering behov. Og måske beslutter man sig en dag for, at nu må hele arbejdet må gøres om. Så er det godt, at man er god til at gemme – i Københavns Malerlaug.

Det beskadigede felt – ”hullet” – bliver først grundet, dernæst spartlet ad flere omgange.

10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


Tømreren tager ordet Et usædvanligt dagbogsværk, der med udgangspunkt i en ombygningsopgave inddragende og med kærlighed skildrer håndværkerens små og store dilemmaer.

Når idéen er mere påskønnet end den konkrete udførelse, er det en naturlig følge af et samfund, der er blevet teoretisk. Det konkrete er snavset og unøjagtigt, mens idéen er ren og ubesudlet.

Tømrermester Ole Thorstensen har som enkeltarbejdende tømrermester og entreprenør udført små og mellemstore opgaver i og omkring den norske hovedstad i over 25 år. Det skaber grobund for betragtninger og holdninger. Til den faglige stolthed. Til den kostbare udregning af tilbud. Til arkitekter, ingeniører og andre rådgivere. Og ikke mindst til håndværkets position i samfundet. Det hænder, at man støder på bøger, der – undskyld udtrykket – rammer hovedet på sømmet. I noget, der ligner én lang dagbogsoptegnelse, tager Ole Thorstensen os igennem omdannelsen af et loftsrum over en 1900tals-karré i det østlige Oslo fra et gammelt tørrerum til en udvidelse af boligen nedenunder. Vi indleder naturligvis med tilbudsgivningen, der er en dyr proces og forudsætter gratis konsulentarbejde, fordi der er huller i arkitektens og ingeniørens arbejde – og så er det jo slet ikke sikkert, Ole får opgaven; en opgave med en samlet entreprisesum på 1,12 million kroner. Fra arbejdet går i gang, og til det er afsluttet, kommer vi hele viften igennem: Byggepladsens forberedelse, det tunge og farlige arbejde og de dermed forbundne arbejdsmiljørisici – ja, tilmed social dumping når vi rundt om – det tillidsfulde samarbejde mellem håndværkere, der kender hinanden, det stadig tættere forhold mellem bygherrefamilien, deres børn og håndværkeren, fornemmelsen af forløsning – måske en smule tomhed – når op-

0 8 2 0 17

gaven afleveres, og der ryddes op en sidste gang. Dermed er bogen anskuelsesundervisning for enhver, der nok interesserer sig for, men ikke selv udøver håndværk. Men det er betragtningerne undervejs, der gør bogen til et relevant debatindlæg: Hvis vi har mange dygtige designere og ingen til at fremstille tingene, hvad skal vi så sælge? Måske kan vi eksportere design og idéer. Eller måske skal vi slet og ret eksportere designerne? spørger Ole i irritation over ”den usynlige produktion” – eventuelt forlagt til udlandet – der efterlader os fremmedgjorte over for håndværkeren og det fysiske arbejde – og gør os udygtige. Eller han causerer over, hvordan håndværkernes traditionelle indbyrdes samarbejdskultur bliver afløst af en kontrolkultur i takt med indførelsen af flere og flere administrative led. Til glæde for hvem? Altsammen i en inddragende, lun tone, der ubændigt får læseren til at trække på smilebåndet. Bogen er lige udkommet, og den kan anbefales. Ole Thorstensen: ”En tømrers dagbog”, oversat fra norsk af Poul Henrik Westh. People’s Press, august 2017. 235 sider – inkl. bygnings- og konstruktionstegninger! Vejl. pris kr. 249,95.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

11


Det er fint at fejre danmarksmestre på Københavns Rådhus. Men politikerne bør i højere grad bestræbe sig på selv at blive mestre – mestre i at få byen til at fungere for den enkelte borger i hverdagen, lyder det fra De Konservatives gruppeformand og spidskandidat Jakob Næsager.

HVERDAGS MESTRENE

AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

Frank Jensen og Ritt Bjerregaard har sovet på vagten. Så bramfrit lyder den konservative gruppeformand – og spidskandidat til efterårets kommunalvalg – Jakob Næsagers skudsmål for de seneste års politiske ledelse af København. Har man ansvaret og magten, så har man også pligten. »Siden jeg flyttede hertil for 25 år siden, er vi blevet 150.000 flere københavnere. Men byen er ikke fulgt med, når det gælder skoler, infrastruktur og plejecentre. Borgmestrene har haft for megen fokus på guld og glimmer og danmarksmestre,« fastslår Jakob Næsager, der endda inkluderer, hvad der måtte være hjerteblod også for et rødt styre: Socialområdet. Det ærgrer, når et udsat område kommer i medierne, som det var tilfældet sidst i juli, da en analyse fra kommunen selv afslørede, at 187 familier i Tingbjerg koster kommunekassen 82,6 milloner kroner – eller 443.000 kroner pr. familie. Det er udtryk for, at kommunen har svigtet, konstaterer Jakob Næsager.

HAR FORSØMT AT STILLE KRAV »Vi har forsømt at stille krav. Havde vi fra starten forlangt mere af kontanthjælpsmodtagerne, havde vi sikret bedre integration og flere veje ind på arbejdsmarkedet. Der hersker en berøringsangst for det at stille krav. Man 12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

synes, det er synd for de pågældende. Men det er da først synd, hvis man ikke hjælper med til at gøre folk selvforsørgende. Det handler om selvværd,« siger Jakob Næsager, der blandt andet går til valg på et forslag om straks­ aktivering: Hvis man vil nyde godt af offentlige ydelser, må man yde noget tilbage. Skoleområdet er ”altafgørende” for De konservative – ikke mindst i en kommune med en af landets dyreste folkeskoler og lav uddannelsesparathed blandt afgangseleverne. »25 procent af en 9. klassesårgang er ikke uddannelsesparate – et væsentligt højere tal end i andre byer – og dét uafhængigt af social baggrund,« noterer De konservatives spidskandidat. Han mener, at opmærksomheden har været mere rettet imod de fysiske rammer end mod dygtig ledelse og dygtig undervisning. De konservative møder derfor op med ønsker om efteruddannelse til både lærere og ledere og en bevidst deling af best practice fra skole til skole. De konservative har sat sig et mål om, at 2017-årgangen – elever, der er begyndt 1. klasse her efter sommerferien – skal blive den dygtigste årgang nogensinde.

FREMKOMMELIGHEDEN At byen ikke er fulgt med i sin egen vækst, er ikke mindst den manglende fremkommelighed et udtryk for – her0 8 2017


Jakob Næsager: »Der hersker en berøringsangst for det at stille krav. Havde vi fra starten forlangt mere af kontanthjælpsmodtagerne, havde vi sikret bedre integration og flere veje ind på arbejdsmarkedet.«

under en trængsel, der er hjulpet vel på vej af indskrænkede vognbaner og manglende adgang til parkering. De konservative vil have mere trafik ført under jorden – dels den trafik, der ikke har ærinde i København (gennem en havnetunnel), dels i form af en fortsat udbygning af Me-

troen. Det betyder nedlæggelse af buslinjer og dermed styrket vejkapacitet; en kapacitet, der kan tilbydes hyrevogne eller måske håndværker- og servicebiler. Desuden foreslår De konservative at holde bygningsejerne op på bestemmelserne om, at X antal boligkvadratmeter skal

pfs_haand&værk_b155xh67mm_august17.qxp_pfs_haand&værk_b155xh67mm_august17 15/08/2017 21.10 Side 1

Det er vigtigt at spare op til pension … men hvem skal sørge for, at der er penge til din løn og at der fortsat betales ind til pension, hvis du rammes af sygdom eller ulykke?

Tlf. 3393 8600 · info@pfs.dk

0 8 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

13


følges af X antal parkeringspladser – et krav, der er blevet dispenseret fra i årevis, og som – hvis kravet blev håndhævet – kunne tilvejebringe 4.000 nye parkeringspladser. I al fald må der sættes en stopper for nedlæggelsen af parkeringspladser, ligesom Jakob Næsager anser det for ”påfaldende”, at der sælges flere p-licenser, end der er ppladser til. »Vi har ikke et mål om ”flere biler i København”. Men vi er sat til at varetage borgernes interesser – med andre ord: Byen skal fungere i hverdagen,« lyder det. Og derfor bliver byens mange cyklister heller ikke glemt: Her skal etableres ”smutveje” gennem flere kvarterer, så det bliver hurtigere at komme frem på cykel. Parkér- og rejsanlæg er bestemt også en mulighed. Der kunne eksempelvis placeres et sådant i Ørestad, ligesom man måtte kunne disponere over p-pladserne ved Royal Arena i dagtimerne.

PLIGT TIL ERHVERVSVENLIGHED Konsekvenserne af manglende fremkommelighed er mange: Mindre erhvervsdrivende – lige fra håndværksmestre til frisører og fysioterapeuter – mister kunder på, at de ikke er tilgængelige, og detailhandelsbutikker bliver til ”showrooms”, hvor publikum tager varerne i øjesyn – og dernæst går hjem og bestiller dem på nettet. Men det er vigtigt, at København er en attraktiv by at drive virksomhed i – alene i byens egenskab af hovedstad. Derfor piner det, når byens ”røde styre” forholder sig så arrogant til organisationernes undersøgelser af byens erhvervsklima – dem mangler der simpelt hen respekt om. »Meget af det, vi bliver målt på, er objektive værdi-

Jakob Næsager efterlyser den nærhed, der gør, at en skole kan kontakte sin lokale håndværker i stedet for, at der skal være tale om et forvaltningsanliggende.

14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


er; det er forhold, man ikke kan ignorere. For selvfølgelig påvirker det beslutningen om, hvor man vil placere sin virksomhed, om man betaler dækningsafgift. I København er dækningsafgiften 9,8 promille. I Køge er den nul,« fremhæver Jakob Næsager, der også finder det afgørende, at København er en troværdig samarbejdspartner – herunder har acceptable sagsbehandlingstider. Jakob Næsager anerkender, at der kan være gode grunde til at entrere med store aktører, når der eksempelvis skal opføres et stort antal institutioner over kort tid. Men han efterlyser den nærhed, der gør, at en skole kan kontakte sin lokale håndværker, når det gælder dagligt vedligehold frem for, at der skal være tale om et forvaltningsanliggende.

TOPTUNEDE SUPPLEANTER Jakob Næsager er formand for den bare tre medlemmer store konservative gruppe; tre medlemmer, der har valgt at beholde deres erhvervsarbejde. Hvordan klarer man lige den? »Vi har stor hjælp fra vores bagland, der kan orientere sig i og rådgive om de sager, der er på dagsordenen, og så har vi indforskrevet de nærmeste suppleanter, der arbejder som om, de var medlemmer. Det betyder samtidig, at de er toptunet, hvis de må træde ind for et medlem – det

har vi eksempler på – og hvis de måtte blive valgt ind ved næste kommunalvalg,« forklarer Jakob Næsager. Gruppeformanden selv er født i Aalborg og blev allerede i gymnasieårene aktiv i Konservativ Ungdom. Drivkraften var dengang en dybfølt interesse for, hvordan kommunerne og hele landet styres – og er man utilfreds med noget, så må man engagere sig, hvis man har tid og overskud. Efter gymnasiet valgte han at læse jura – det kan bruges til så meget inden for både det private og det offentlige – og valgte København som studieby. Som så mange andre tilflyttere blev han i byen og har nu boet her i 25 år. For tiden er basen på Amager, men til efteråret flytter han og hans kæreste ud i Sydhavnskvarteret. »Jeg blev fascineret af København og syntes, det var spændende at bo her,« fastslår Jakob Næsager, der forholdsvis hurtigt efter at være flyttet hertil blev opfordret til at stille op til Borgerrepræsentationen. Med fuldtidsjob i Økonomi- og indenrigsministeriet og byrådshvervet i København bliver det ikke til de store fritidssysler. »Men jeg elsker at svømme og cykle. Det er vigtigt at bevæge sig med så meget stillesiddende arbejde. Og når man som jeg har en svaghed for chokolade.« Mørk eller lys? »Fyldt!«

pfs_haand&værk_b155xh67mm_august17.qxp_pfs_haand&værk_b155xh67mm_august17 15/08/2017 21.11 Side 2

Husk også at forsikre dig... Tæt på 40 pct. af alle mellem 30 og 60 år – også selvstændige – rammes af sygdom, uheld, død eller tab af erhvervsevne. Kontakt Pension for Selvstændige i dag på www.pfs.dk eller 3393 8600 og hør mere om pension OG forsikringer.

Tlf. 3393 8600 · info@pfs.dk

0 8 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

15


KAMMERKONCERT I STÆREKASSEN Onsdag den 4. oktober kl. 18.00. Deltagelse er gratis; alle medlemmer er velkomne. Tilmelding til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 27. september.

Hør Den Kongelige Livgardes Musikkorps spille klassisk og jazz: FOT O: ALBER T JANKOWSKI

Koncerttilbud:

Kammerkoncert i Stærekassen Der venter medlemmerne en usædvanlig musikoplevelse – og dét i utraditionelle rammer – når Musikklubben og Jazzklubben inviterer både egne og alle Haandværkerforeningens medlemmer til kammerkoncert i Stærekassen onsdag den 4. oktober. Og der er mere end bare musikken at komme efter. Arrangementet starter nemlig med en rundvisning kl. 18.00, og en halvanden time senere skal vi overvære koncerten med både klassiske islæt og swingende jazzmusik. Efter koncerten møder vi musikerne i Baren i Stærekassen under afslappede former. Stærekassen er et voldsomt historisk byggeri! Færdigopført i 1931 og udskældt, som vistnok kun HT-Terminalen på Rådhuspladsen er blevet det siden – og er i dag fredet. Arkitekten hed Holger Jacobsen, og bygningen er blandt de forholdsvis få i København, der er udsmykket i art déco. Indvendig finder vi udsmykninger med malerier, herunder Harald Hansens Venus og Neptun, ligesom hele 15 kunstnere har medvirket med i alt 30 ”skystykker”. Huset, der kiler sig ind imod Det Kgl. Teater og danner bro over August Bournonvilles Passage, dannede 16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Stærekassen – Det Kgl. Teaters gamle Nye Scene – fik sit øgenavn hurtigt efter indvielsen i 1931.

først ramme om teatrets nye scene og fik hurtigt tilnavnet Stærekassen af den radikale politiker Elna Munch, der dengang var medlem af Folketinget efter en årrække i Københavns Borgerrepræsentation. Endvidere havde Statsradiofonien sine studier her, men forblev dog også på Axelborg, da det snart viste sig, at dét at øve musik ikke fungerede, når der også blev spillet skuespil; loftet mellem etagerne var ikke isoleret. Statsradiofonien flyttede ud i 1941. Stærekassen fungerede som teater helt frem til indvi0 8 2017


Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK PV 7025 02 2013 EU.pdf 1 23/02/13 17.18

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

elsen af Skuespilhuset i 2008 og er i dag fast øvelokale og koncertsal for Livgarden. Den Kongelige Livgardes Musikkorps blev oprettet af Frederik III samtidig med Livgarden – ifølge Livgardens egen hjemmeside præcis den 30. juni 1658. Livgarden opfyldte det militære formål at give signaler til soldaterne ved hjælp af fløjte og trommer, men musikerne blev snart flere og kom hurtigt til at spille til hoffets fester. – Og således bliver her masser af historie at høre foruden inciterende musik. 0 8 2 0 17

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

17


Plejehjemmet får egen profil Københavns Kommune har opfordret byens plejehjem til at træde i karakter med deres egen profil. Den udfordring har Haandværkerforeningens Plejehjem taget imod.

Hvis Haandværkerforeningens Plejehjem skal have en profil – om det ikke allerede har en sådan – hvilken skulle det så være? Mon ikke det skulle være ”fag og håndværk”? Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg besluttede helt tilbage i 2012 at opfordre byens plejecentre til at antage en bestemt profil. Ifølge social- og sundhedsborgmester Ninna Thomsen er visionen at gøre viften af tilbud til ældre så varieret som muligt. »Profilplejehjemmene skal tage hånd om borgernes behov og ønsker og understøtte det fællesskab, som profilerne skaber. Det kan også være med til at bryde ensomhed blandt beboerne,« siger borgmesteren. I årene siden er etableret seks profilplejehjem, og i juni i år blev så føjet to nye til listen.

LIGGER LIGE FOR Med den historie, Haandværkerforeningens Plejehjem har, ligger det lige til højrebenet at skabe en håndværksprofil. Ifølge forstander Randi Krogdal Steen skal håndværkerprofilen både udmøntes i helt konkrete initiativer som opførelsen af et kolonihavehus samt et ishus for at skabe ægte dansk kolonihavestemning, og så skal aktivitetsviften bære præg af ”fag”, herunder med besøg på Arbejdermuseet, Designmuseum Danmark og lignen-

18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


Det ligger lige for at knytte en ”håndværkerprofil” til Haandværkerforeningens Plejehjem. Plejehjemmet er nu blevet byens ottende såkaldte profilplejehjem.

de institutioner, der har og har haft betydning for fag og håndværk. Plejehjemmet vil i dialog med de tekniske skoler for om muligt at inddrage eleverne i opførelsen af kolonihavehuset. Randi Krogdal Steen vil dog også gerne dyrke ”håndværket” blandt de faggrupper, der har deres virke på Plejehjemmet.

FAGLIG STOLTHED »Sideløbende med de beboerrettede aktiviteter vil vi sætte fokus på ernæringsassistenterne og social- og sundhedsassistenternes fag som håndværk med henblik på at styrke den faglige stolthed blandt medarbejderne, både i køkkenet og i plejen,« skriver Randi Krogdal Steen i lederen i seneste udgave af Plejehjemmets eget blad, Bindeleddet. Og der følger penge med. Haandværkerforeningens Plejehjem har således fået bevilget en halv million kroner til at udmønte håndværkerprofilen. Beløbet skal både gå til kolonihavehuset og til etablering af et ”læringslaboratorium” for nuværende og kommende medarbejdere. Det andet nye profilplejehjem fra i år er Ørestad Plejecenter, der har antaget en ”kunst- og kulturprofil” med blandt andet indretning af atelier’er til beboerne. Herud-

0 8 2 0 17

over kan man vælge profilen ”sport og leg” hos Plejecentret Hørgården på Amager, ”udeliv og dyr” på Bonderupgård i Vanløse, og har man igennem livet været til økologisk landbrug og gartneri, kan man søge bolig i Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro.

GRUNDLAGT I 1960 Haandværkerforeningens Plejehjem blev grundlagt i 1960 i regi af Haandværkerforeningens Fond, Alderstrøst, med 74 boliger, og frem til 1971 blev der bygget yderligere til. Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Med udsmykning af allehånde effekter hentet i håndværket har Plejehjemmet alle forudsætninger for at pleje en håndværkerprofil.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

19


Stenhugger Mikkel Holm Torp har sendt et rejsebrev fra Italien, hvor han kommer helt tæt på sit materiale: Marmor.

Den bedste måde lære på Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn har modtaget en hilsen fra stenhugger Mikkel Holm Torp – med billeder. Da han skrev til os i juli, var han ved at være færdig med sine studier i Carrara i Italien; et ikke helt ukendt område for den, der interesserer sig for marmor. Mikkel Holm Torp modtog Mærsk-legatet under Haandværkerforeningen og de tekniske skolers Medaljefest i 2015, og det er ikke mindst takket være legatet, at han kunne komme af sted. I sin hilsen beretter Mikkel blandt andet:

Her er jeg i skolens værksted ved at lave en øvelse, hvor jeg kopierer en gips­ figur til ler. Dette er en måde at udvikle sin fornemmelse for form på. Det kan senere bruges med fordel, når man arbejder i sten.

20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


Her er jeg i den begyndende fase af at overføre en skulptur i gips til marmor. Jeg arbejder på et værksted, som jeg lejer sammen med andre studerende. Her arbejder jeg efter skole.

– Jeg blev udlært som stenhugger tilbage i 2015, fik legatet samme år og tog til Carrara i Italien for at studere videre. Valget faldt på Carrara, eftersom man her finder bjergene, hvori marmor brydes. Det betyder, at prisen på marmor er en tyvendedel i forhold til prisen i Danmark. Det giver unikke muligheder for en ung håndværker for at arbejde med

noget af den bedste sten i verden. Marmorets tilstedeværelse betyder også, at sten- og billedhuggerhåndværket spiller en central rolle i området, og det er derfor et godt sted at fordybe sig i disse gamle kundskaber. – Jeg skal det næste halve år skrive mit speciale. Jeg afslutter således skolen til februar næste år. – Jeg opfordrer alle i håndværksmæssige sammenhænge til at undersøge mulighederne for at rejse og studere. Jeg er i hvert fald blevet glædeligt overrasket over, hvor nyttigt det har været ikke alene i faglig sammenhæng men også helt personligt. – At se, hvordan man gør de ting, man gør derhjemme, gjort på en lidt anden måde i andre lande, både i håndværks -og hverdagsmæssige sammenhænge, sætter tingene i et nyt perspektiv. Der er mange kneb derude, som er gode at lære, og som altid med håndværk er den bedste måde at lære på, at udføre det. – Nogle vil måske se billederne og forbinde det mere med kunst end håndværk. De færreste ved, at der bag størstedelen af de kunstværker, der er lavet i sten, står en mindre gruppe håndværkere. Hånd & Værk vil løbende bringe beretninger fra andre yngre håndværkere, der i kraft af uddannelsesog studielegater har haft mulighed for at udvikle deres kundskaber yderligere.

Øverst: Et stykke videre i processen – og ovenfor: Her er skulpturen stort set færdig.

0 8 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

21


AKTUELT Æresprisvinder vinder international konkurrence Helle Gössler Christensen.

Musikklubben er ikke de eneste, der faldt for sopranen Helle Gössler Christensen med overrækkelsen af klub-

bens Ærespris i 2016. Det gjorde også dommerne ved en konkurrence afholdt i tilknytning til en måneds studieophold ved Bel Canto Institute i Firenze. I konkurrencen indgår dysten om to såkaldte Performance Awards med først to koncerter med klaver i New York i august og siden to koncerter med orkester i Vermont i oktober. Og Helle Gössler Christensen vandt begge koncerterne i august! I en hilsen til Haandværkerforeningens Musikklub skriver hun, at det ikke mindst er takket være Æresprisen, at hun overhovedet kunne deltage i kurset i Firenze. Helle Gössler Christensen færdiggør sin kandidatuddannelse ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium næste sommer. Musikklubbens Ærespris er på 10.000 kroner og sponseres af den danske Audi-importør.

Styr dine curling-lærlinge Forkælede unge, der ikke forstår, at begreber som mødeog arbejdstid ikke bare er vejledende. Lærlinge, som har ualmindeligt svært ved at acceptere, at de skal løse de opgaver, der kræves, uden at det ender med langstrakte diskussioner. Forældre, der møder op til ansættelsessamtaler på vegne af deres børn eller ringer for at melde deres poder syge. Fagbladet Dansk VVS tager i sin augustudgave begrebet curlingbørn op i et ledelsestema og redegør blandt andet for, hvordan mange unge ikke er tilstrækkelig robuste til at møde virkeligheden, når deres forældre har beredt dem vejen fra barn til voksen. Bladet anbefaler mester at tage en dybsindig snak med kommende lærlinge også om begreber som arbejdspladskultur, normer og samarbejde, ligesom man bør holde ”stop op-møder” for at tale alle dele af lærlingeforholdet grundigt igennem. Man bør også sætte en plan op 22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

for en uge, en måned eller længere frem, hvor der formuleres resultater og i fællesskab uddeles ansvar og gøres status, råder Dansk VVS. Sonny Bengtsson, Sonny VVS, fortæller til Dansk VVS, at det afgørende for ham er at være klar og tydelig i sin kommunikation. »Det gælder helt grundlæggende om at opstille nogle klare regler og forventninger og at tage en samtale med det samme, hvis ikke det fungerer,« siger Sonny Bengtsson. 0 8 2017


AKTUELT Slut-forbudt for benzin og diesel SF vil indføre et helårsforbud mod alle dieseldrevne person-, vare- og lastbiler, helst allerede fra 2020. Dernæst må kun benzinbiler, der opfylder de nyeste udledningskrav – kendt som Euro 5 og Euro 6 – få lov at komme ind i det forjættede land. Således lyder et valgtema fra SF’s spidskandidat i København, Sisse Marie Welling. Indfasningen skal begynde med en mærkningsordning for eksisterende Euro 4-biler eller lavere. Overgangsperioden skal vare i to år. Kontrollen skal foregå med nummerpladescannere ved bygrænsen. Ifølge fagbladet Motormagasinet kan et forbud mod bestemte biltyper dog kun ske gennem et lovindgreb; et

Dieselbiler i København skal helt forbydes - og kun benzinbiler med den nyeste forureningsteknologi (her en katalysator) skal have adgang til byens gader, mener SF i København.

indgreb, som Sisse Marie Wellings formand, Pia Olsen Dyhr, støtter.

SE 2017: Mødet på en bænk Mødet på en bænk i det offentlige rum. Det er det grundlæggende tema bag årets Snedkernes Efterårsudstilling, der i perioden 8. september – 5. november afholdes i Designmuseum Danmarks have i Bredgade 68. Vi vil finde 40 kreative forslag og løsninger til at sidde sammen på en bænk – en bænk med et knæk, hvor tyngdekraften tvinger os til at mødes i midten, en cirkel af skamler eller en gyngende hængesofa. Og kan bænkens udformning gøre, at vi kommer på talefod bare ved at dele et siddested? Designmuseum Danmarks have er oplagt til formålet, og SLA Arkitekter bygger udstillingen med appeller til høre-, lugte- og følesansen. Snedkernes Efterårsudstiling er en forening af 87 møbelproducenter og designere. Herudover indbydes et antal gæster til at deltage i de årlige SE-udstillinger. Forud for hver udstilling udstikkes et tema, der skal udvikles under; det har igennem tiden blandt andet været Stole til 0 8 2 0 17

forhandling og møbler til den tredje alder. Nogle af møblerne sættes efterfølgende i produktion.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

23


Fv. Henrik og Christian Tiedemann og Peter Smed: Opsparing i en investeringsforening er et alternativ til gænge opsparingsformer.

Skal vi lægge årets overskud i en af bankernes investeringsforeninger, eller findes der andre muligheder? En uafhængig investeringsforening, for eksempel?

Sådan kan du også spare op AF ADAM PADE · FOT O: HENRIK NIEL SEN

24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


»Jeg troede ikke, jeg var stor nok til at være med hos sådan nogle som jer.« Sådan lød det fra en håndværksmester, der ønskede at gå andre veje med sit virksomhedsoverskud end ned i banken og måske sætte sine midler i en af bankernes mange investeringsforeninger. Men han var ikke for lille, viste det sig. – Måske for lille til at blive kunde hos en af de investeringsforeninger, der ind imellem markerer sig i dagspressen med fornemt opsatte annoncer og løfter om pæne afkast, men ikke til foretagendet her. Tiedemann Independent A/S på Vimmelskaftet i København benytter sig af mund-til-mundmetoden, når det handler om at tiltrække nye investorer – eller på jævnt dansk: Kunder, der ønsker at spare op ad denne vej, eller som beslutter at lade hele deres formue forvalte af fagfolk.

ETABLERET I 2003 Henrik Tiedemann grundlagde sin investeringsforening i 2003 efter først en mangeårig karriere som bankmand med investeringer som speciale, siden som selvstændig virksomhedsrådgiver. En bekendt opfordrede ham til at stifte sin egen investeringsforening; ikke mindst i lyset af, at pengeinstitutterne efterhånden havde sat sig så grundigt på markedet for investeringsforeninger, at begrebet ”forening” var ved at være udvandet. Med andre ord: Der var et åbent marked. Stort set samtidig indtrådte sønnen Christian, der ud over at have en international lederuddannelse bag sig fra IMD i Schweiz har været i mesterlære hos en tidligere kollega i Danske Bank. Hans speciale er at analysere regnskaber, herunder at vurdere den stribe af nøgletal, der kan fortælle om virksomhedernes trivsel. Der hænger ingen CNN-skærme med breaking news, væggene er ikke tapetseret med kurslister, og her høres ingen tummel fra gestikulerende børsmæglere. I stedet

0 8 2 0 17

følges de interessante virksomheder ud fra deres regnskaber og deres virksomheds styrker nu og i fremtiden.

INGEN KORTVARIGE TRENDS »Vi beskæftiger os ikke med kortvarige trends eller pludselige markedspåvirkninger. Vi spiller ikke. Uanset om amerikanerne vælger en Donald Trump som præsident, eller briterne vælger at forlade EU, vil verden fortsat forbruge, og de solide, veletablerede virksomheder vil fortsat vokse. Det er det lange engagement, vi interesserer os for. Vi følger udvalgte, børsnoterede virksomheders regnskaber og overvåger, om de stadig udvikler sig og klarer sig i konkurrencen,« forklarer Henrik Tiedemann. Tiedemann investerer fortrinsvis i internationale virksomheder, der måske kan være lidt sværere at følge end det danske aktiemarked for menigmand. Og så er der en grundlæggende filosofi at udvise ordentlighed. Investeringsforeningen skal opføre sig ordentligt og redeligt over for investorerne – det gælder om at lægge alt frem og kunne rådgive kompetent. Og virksomhederne, der investeres i, skal vedkende sig et vist socialt ansvar og handle etisk. Det kan nemlig bedst betale sig i det lange løb, konstaterer Christian Tiedemann. Der investeres heller ikke, førend de udvalgte virksomheder har vist sig levedygtige på det lange sigt. »Ja ... Vi er nok lidt kedelige,« lyder det med et smil på læben.

ALTERNATIV Er opsparing hos jer et alternativ til den traditionelle pensionsopsparing? Med om bordet sidder Peter Smed, cand.polit. og ligeledes analytiker: »Flere pensionsopsparingsformer gør det muligt aktivt at vælge, hvor man vil investere – og gør det dermed muligt at investere for eksempel hos os. Men der er den usikkerhed, at politikerne ændrer rammevilkårene for

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

25


pensionsopsparing,« siger Peter Smed og synes dermed at antyde, at svaret er – ja. Derfor giver opsparing i egen holdingvirksomhed frihed og kan placeres i solide virksomheder globalt. I den offentlige debat sættes voldsomt fokus på, hvad det koster at investere i en investeringsforening. Omkostningerne menes at være for høje, og de skal ned. Ja, nogle forbrugerøkonomer mener endog at vide, at omkostningerne højst må udgøre én procent.

MYTEN OM OMKOSTNINGER »Du kan ikke bruge omkostningerne til at måle, hvor stort et afkast du får af din investering i det lange løb,« lyder det fra Henrik og Christian Tiedemann. Som investeringsforening er man meget naturligt forpligtet både over for sig selv og over for investorerne til at levere et tilfredsstillende afkast efter omkostninger og over hele opsparingens ”levetid”. I det lys har omkostningerne samlet set mindre betydning. Henrik og Christian Tiedemann opfordrer til ikke at se på ”prisen” alene, men også på ”den hele vare”. I disse år taler vi så meget om disruption – at helt nye spillere kommer ind på markedet og vender rundt på en hel branche. Er det ikke en trussel for jeres koncept?

UDVIKLINGEN GÅR BARE HURTIGERE »Disruption har altid eksisteret i form af revolutionerende teknologi og nye spillere. Udviklingen går bare hurtigere. Og med udvikling flyttes værdier. Udfordringen er at se, hvor værdierne flytter hen,« konkluderer Henrik Tiedemann. Samme analyse kan man gøre sig, når der opstår en finanskrise som den i 2008. Hvordan var det at være Tiedemann Independent lige da? »Vi oplevede dengang, at de velkonsoliderede virksomheder – som vi investerer i – blev mere velkonsoli-

26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


derede. Med finanskrisen oplevede vi et udskilningsløb, som andre, mindre velkonsoliderede virksomheder ikke stod igennem,« konkluderer Henrik Tiedemann.

HVAD KOSTER DET?

Finanskrisen var et udskilningsløb, som mindre velkonsoliderede virksomheder ikke stod igennem, lyder det fra Tiedemann Independent, der også afviser nogen større trussel fra begrebet disruption.

Hvad koster det at komme i gang? Skal jeg møde op med en million, eller kan mindre gøre det? Christian Tiedemann: »Du kan vælge at investere et hvilketsomhelst beløb fra 1.500 kroner og opefter i en af vores fire fonde, eller du kan tage et møde med os. Så sammensætter vi en investeringsstrategi, herunder fordeling af aktier og virksomhedsobligationer; vi ser på, hvornår der på et tidspunkt skal forbruges af formuen, og så videre. Det er forskelligt, hvad vore kunder vælger. Nogle vælger, at vi skal forvalte hele deres formue – andre nøjes med mindre.« Dermed er der i realiteten frit spil for at medvirke med, hvad man kan afse af virksomhedens overskud hvert år – og til at lægge flere millioner. Henrik Tiedemann kan ikke udpege den typiske kernekunde – bortset fra, at han og hun som oftest har passeret de 50. Blandt kunderne er lige fra de rigtigt store investorer til mindre håndværksmestre. Og lige mange kunder bor i provinsen som i København. En investeringsforvalter som Tiedemann Independent er omfattet af samme lovkompleks som de investeringsforeninger, vi kender fra bankerne.

OM TIEDEMANN INDEPENDENT A/S Tiedemann Independent A/S er en uafhængig familieejet kapitalforvalter med 5 medarbejdere beliggende på Strøget i København. Virksomheden har Finanstilsynets tilladelse som Investeringsforvaltningsselskab. Kunderne tæller privatpersoner og virksomheder

0 8 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

27


AKTUELT ”Hvordan er det gået?” Det har ikke ændret spor at indføre gul betalingszone i Valby. Fragtmændene har stadig svært ved at finde pplads, når de skal aflevere varer, og vejarbejde i tilstødende gader gør det heller ikke nemmere. Således rapporterede indehaveren af Intersport i Valby og bestyrelsesformand for den stedlige handelsforening, Camilla Dreyer, over for Valby Bladet, da den lokale avis i august fulgte op på indførelsen af gul betalingszone på

Valbys hovedstrøg. Hertil kommer, at kunderne ikke forstår parkeringsreglerne, de kan ikke gennemskue skiltningen, og de kan ikke finde ud af, hvor de kan komme til at betale. Valby Bladet talte med Camilla Dreyer første gang i februar umiddelbart inden, betalingszonen blev indført. Her udtrykte hun bekymring for kundeflugt fra de lokale butikker.

Et øje i det høje Nej, de er ikke begyndt at bede til Vorherre, når de udfører vejarbejde på Frederiksberg for at sikre rette linjer. Alligevel ser Frederiksberg Forsyning til himmelen, når afdelingen udfører arbejde på byens rør- og kabelføring. Afdelingen har ifølge Frederiksberg Bladet investeret en ikke oplyst sum i avancerede satellitmodtagere, der på mere sikker vis end de eksisterende GPS-systemer kan udpege, hvor ledningerne ligger – faktisk med en unøjagtighed på under tre centimeter. Baggrunden er, at gængse GPS-systemer ikke kan nå ned gennem høje bebyggelser, og derfor har afdelingen hidtil grebet til blok og blyant.

Nu kan borgerne på Frederiksberg forvente gravearbejder hurtigere overstået.

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Glarmestre Snoer og Sønner A/S Lærkevej 17, 2400 København NV Tlf. +45 38 34 03 11 www.snoer.dk

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

0 8 2017


NYT FRA KLUBBERNE Ny sæson i Danseklubben DANSEKLUBBEN

Formand: Leif Stampe, tlf. 2028 0335 Danseklubben indleder sin sæson mandag den 25. september i Festsalen på Haandværkerforeningens Plejehjem. På repertoiret står lanciers, standarddanse og Latin.

alle de af Haandværkerforeningens øvrige medlemmer, der vil være med, torsdag den 5. oktober kl. 18.30. Endnu i skrivende stund kendes menu’en ikke, men den bliver treretters og i hvert fald ægte fransk. Er man medlem af Gourmetklubben betaler man 360 kroner, er man ikke, betaler man 410 kroner. Drikkevarer afregnes på stedet. Tilmelding skal ske til Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest den 28. september.

Udsolgt!

En aften i Indre By

TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 2928 9094

GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 L’Éducation Nationale blev grundlagt i 1992 med det koncept at være ”den ægte franske bistro” i København. Vi rammes stadig af stemningen med autentisk mad og vin og ikke mindst de ternede duge på bordene, og adressen – Larsbjørnsstræde 12 – får da i hvert fald tankerne til at drage mod Paris’ latinerkvarter. Her mødes medlemmerne af Gourmetklubben samt Robert Rasmussen jan 2016 04.pdf

0 8 2 0 17

1

14/12/15

Teaterklubben kan glædeligvis melde alt udsolgt for den kommende sæson. Og dét med et udbud af 14 forestillinger spændende fra Grønnegårdsteatret i Designmuseum Danmarks have til ”De lystige koner” på Folketeatret i Cirkusrevyen. Alene til Cirkusrevyen er afsat 95 billetter og til musical’en Chess, der opføres i Tivolis Koncertsal, er solgt 77 billetter. 09.54

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

29


AKTUELT Stigende beskæftigelse Beskæftigelsen er stigende i hovedstaden. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af job steget med henholdsvis 15,5 pct og 12 procent i København og Københavns omegn siden 2013. Tallene skal ses i forhold til, at lønmodtagerbeskæftigelsen i samme periode steg med 5,8 procent i Vestjylland og tilsvarende på Bornholm. Antallet af lønmodtagere er i absolutte tal steget mest inden for handel og transport med bygge- og anlægsom-

rådet på en klar andenplads. Inden for byggeriet voksede antallet af job med 1,3 procent i første kvartal 2017 mod 4. kvartal i 2016, og samlet set er beskæftigelsen steget med 0,4 procent i perioden. I København er beskæftigelsen blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere steget fra 347.000 til knap 376.000 på de fire år.

Erhvervslivet scorer lavest i vælgermåling ”Klima og miljø”, ”Social indsats” og ”Trafik og offentlig transport” er de emner, der topper blandt de københavnske vælgere op til efterårets kommunalvalg. Det har Gallup målt i en meningsmåling for Berlingske i juni. 35 procent af vælgerne prioriterer ”Klima og miljø” højst. Ud af i alt 17 emner, som vælgerne kunne vælge imellem, scorer ”Erhvervslivets vilkår” lavest med kun tre

procent, og kun fem procent synes, det er vigtigst at vedligeholde veje. Kriminalitetsbekæmpelse ligger også i den nederste halvdel af ønskelisten med 13 procent, der synes, det er et af de vigtigste emner, politikerne bør koncentrere sig om. Læs også lederen side 3.

NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn: Malermester Klaus Lomholdt, Lindenborgvej 134, 4000 Roskilde Klassifikationschef Jan Kenneth Fischer, Kastelsvej 25, st.th., 2100 København Ø Indmeldt v. Christoffer Susé Adm. direktør Bjarne Olsen, Bulbjergvej 17, 2720 Vanløse Indmeldt v. Erik Christensen 30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

Tømrermester Jacob Hansen, Ishøj Bygade 52, 2635 Ishøj Arkitekt Anne Højlund Pedersen, Birkedalen 14, 3250 Gilleleje Direktør Christian Tiedemann, Rosenvængets Allé 34, 1.tv., 2100 København Ø Indmeldt v Søren Schmidt

0 8 2017


H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 post@adampade.dk · www.adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.588 BLADUDVALG Henrik Tofteng Mette Palsteen Sonja Stæhr Jakob Bo Andersen Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 1 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

2 . NÆST FO RM A ND : Steen Søkvist El-installatør

D I R EK T I O N

Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør

Christoffer Susé Ole E. Nielsen

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer tirsdag den 10. oktober. Redaktionen slutter onsdag, den 20. september.

0 8 2 0 17

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

31


DET SKER I H A A N DVÆ R KE R F O R E N I N G E N

Tirsdag 05/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 06/09 Haandværkerforeningen: Afrejse, Kroatien · Skyde- og Kegleklubben · Vinklubben Torsdag 07/09 L’hombreklubben Lørdag 09/09 Vinklubben: Afrejse, Venedig Tirsdag 12/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 13/09 Haandværkerforeningen: Hjemkomst, Kroatien · Damernes Kegleklub · Gourmetklubben Torsdag 14/09 Vinklubben: Hjemkomst, Venedig Lørdag 16/09 Vandreklubben: Afrejse Tirsdag 19/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 20/09 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 21/09 L’hombreklubben · Bowlingklubben Fredag 22/09 Golfklubben: Mesterskab og gallafest Lørdag 23/09 Vandreklubben: Hjemkomst Mandag 25/09 Danseklubben Tirsdag 26/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 27/09 Haandværkerforeningen: ”Skab en håndværker!” Fredag 29/09 Haandværkerforeningen: Medlemsfest Tirsdag 03/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 04/10 Skyde- og Kegleklubben · Jazz- og Musikklubben Torsdag 05/10 Bowlingklubben · L’hombreklubben · Gourmetklubben Mandag 09/10 Danseklubben Tirsdag 10/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 11/10 Damernes Kegleklub Mandag 16/10 Kom-Som-Du-Er Tirsdag 17/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Onsdag 18/10 Skyde- og Kegleklubben Torsdag 19/10 Bowlingklubben · L’hombreklubben Mandag 23/10 Danseklubben Tirsdag 24/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben Tirsdag 31/10 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Hånd & Værk 08 2017  

Månedsmagasin om det gode håndværk udgivet af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

Hånd & Værk 08 2017  

Månedsmagasin om det gode håndværk udgivet af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

Advertisement