a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

W W W. HV FKB H. DK

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN

ANLÆG BYGGER BRO TRÆKKER BYEN IND TIL MUSEET – OG PUFFER MUSEET UD I BYEN

»Kommentar«: Ingen vej uden om flere lærepladser | Alle skal finde en plads i livet på teknisk skole | Forgyldte nærbilleder | Nyt fra klubberne | Det sker

|

EUX skal lokke flere

08 2 015


Bliv endnu dygtigere På KTS’ efteruddannelsescenter kan vi skræddersy et program, der passer til dine behov. Vi udbyder et væld af kurser – se hvilke på vores hjemmeside www.kts.dk/kurser Du kan også ringe på 3586 7040 og få en snak med en af vores konsulenter. De kan rådgive og vejlede dig, så du finder det rette.


KOMM E N TA R

Ingen vej uden om flere lærepladser I en kronik i dagbladet Politiken i sommer – og på ny i månedens Hånd & Værk – gør formanden for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher sig til talsmand for, at der arbejdes med et nyt dannelsesbegreb i folkeskolen. Et fornyet dannelsesbegreb skal blandt meget andet sætte de ældste skoleelever i stand til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg – uden fordomsfuld skelen til, at det måtte være ”finere” at være akademiker end håndværker. Kun sådan står den enkelte sig bedst i den åbne, konkurrenceprægede verden. Folkeskolens betydning for den unges erhvervsvalg kan ikke overvurderes. Derfor var det et trist offer, der blev bragt, da UU-vejledernes brede indsats i folkeskolen blev beskåret som led i finansieringen af den nye erhvervsuddannelsesreform – hvor glade vi end er for den. Men har folkeskolen et ansvar for at oplyse om håndværksuddannelserne – så hviler der også en opgave på os: I det hele at skabe en status om håndværket, der gør det attråværdigt, udfordrende, prestigefuldt at uddanne sig som og blive en dygtig håndværker. Det er der flere veje til. I Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn trækker vi hvert år i maj de unge frem, der har gjort det særlig godt. Gennem de seneste år har vi sponseret danmarksmester-

FORSI DE N

ROBERT S ØREN S EN

skaberne i håndværk. Og beder kommunerne om hjælp og mandskab til at mødes med folkeskolens ældste elever, så tøver vi ikke. Vi noterer også med stor tilfredshed, hvordan et stigende antal samfundsdebattører tager parti for håndværket, og endelig bakkes sagen op af statistikker fra både tænketanke og faglige organisationer, der taler om en kommende mangel på kompetent, faglært arbejdskraft. Skulle alle disse øvelser nu lede frem til drømmescenariet: En vedvarende, stigende tilgang til erhvervsuddannelserne, så er opgaven ikke løst for vores vedkommende. Medmindre vi ønsker at afskrive vekseluddannelsesprincippet som et bærende element i vore uddannelser – og det ønsker vist ingen – er det vores ansvar at stille op med det nødvendige antal lærepladser. Det budskab har været gentaget til hudløshed, men der er ingen vej udenom: Erhvervsuddannelsernes attraktivitet står og falder med, at eleverne har et læreforhold at se frem til – det kan hverken de fineste praktikcentre, veludstyrede fitnessrum eller det mest kreative studiemiljø kompensere for. Læs interview’et med professor Flemming Besenbacher på side 4.

FO R ET Å R SID E N A FSLUTTE D E S D E N STØRST E O MLÆGNING AF Ø STRE ANLÆG, SIDEN DET BLEV ANLAGT S I D ST I 1 8 00- Å RE N E . H E R LIGGE R KOSTE LIGT HÅNDVÆRK O G FINURLIG INGENIØ RSNILDE BAG. LÆS S I D E 8 (FOTO: H E N RIK N IE LS E N ).


ALLE SKAL FINDE EN PLADS I LIVET

Det er afgørende at ruste danske skoleelever til at begå sig i en globaliseret og åben verden, hvor penge, varer og arbejdskraft bevæger sig frit. Alt er i stigende grad udsat for international konkurrence, og den konkurrence skal Danmark være parat til at tage op. Det begynder i folkeskolen med at opnå basale færdigheder, at læse, regne og skrive på et tilstrækkeligt højt niveau – og ikke mindst udstyre eleverne med kompetencer, så de fordomsfrit kan vælge den rigtige uddannelse; en uddannelse, der ikke skal være akademisk for enhver pris. »For 50-100 år siden var det sådan, at man blev født i Danmark, gik i skole i Danmark, arbejdede, blev gift og døde i Danmark. Sådan er det ikke længere. Vi befinder os i en global konkurrencesituation, der betyder, at danske virksomheder ofte kan have svært ved at tiltrække kvalificeret dansk arbejdskraft og derfor vælger at ansætte udlændinge. Det danske samfund har altid været en åben handelsnation, og det skal vi fortsat være. Men vi skal fremadrettet have kvalifikationerne til at klare os i den internationale konkurrence og være i stand til at tackle og håndtere konstante forandringer« siger Flemming Besenbacher.

4

ming Besenbacher, sammenholder sit globale udsyn som forsker og erhvervsmand med de udfordringer, som han mener, at Danmark står overfor. Han konkluderer, at en stærk folkeskole skal give eleverne den fornødne kernefaglighed og genskabe respekten for at lære, for at gøre sig umage. Ellers taber vi i den globale konkurrence om kompetencer, og det bliver vi kun fattigere af. Omvendt roser han det danske uddannelsessystem for ikke at have meget snævre faggrænser. Det gør det muligt at dyrke et fagligt samspil på tværs af fagene, hvilket han ser som en af de helt centrale evner i en verden i konstant forandring. Flemming Besenbacher blev udpeget til formand for Carlsbergfondet i 2012 og står i spidsen for Carlsbergkoncernens bestyrelse. Selv om han med egne ord tilbringer alle ugens dage i Fondets smukt indrettede domicil lige over for Ny Carlsberg Glyptotek, er han fortsat tilknyttet Aarhus Universitet som professor. Her var han tidligere leder af iNANO – et tværvidenskabeligt internationalt forskningscenter indenfor nanovidenskab. Bag sig har han stor videnskabelig produktion, som har sat sig tydelige spor internationalt.

RESPEKTEN FOR AT LÆRE

DET FARLIGE OPBRUD

Formand for Carlsbergfondet, professor, dr. scient. Flem-

Ifølge Flemming Besenbacher befinder folkeskolen sig

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


FOT O: HENRIK NIEL SEN

Et ændret dannelsesbegreb skal være med til at danne bro mellem akademikerens verden og håndværkerens. Men først skal vi have sikret Danmarks konkurrencekraft i den globaliserede verden. Begge rejser begynder i folkeskolen, understreger bestyrelsesformand for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher.

i et opbrud, der truer, hvad han ikke tøver med at kalde samfundets sammenhængskraft. Et opbrud, der igennem de seneste årtier har gjort folkeskolen til en ideologisk kampplads, hvor lærernes autoritet har været faldende, og hvor flere og flere forældre vælger at sætte deres

0 8 2 0 15

børn i privatskole. Privatskoler er der intet i vejen med, men gør man ikke noget ved udfordringerne, forbliver folkeskolen ikke hele Danmarks skole. Det kan på sigt føre til, at befolkningen bliver delt op i A- og et B-hold. Når regeringens uddannelsespolitiske målsætning

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

5


»Håndværket er en uundværlig del af samfundet. De danske håndværkeruddannelser er med til at binde hele samfundsmaskineriet sammen, og det vil være en katastrofe, hvis vi ikke formår at uddanne en tilstrækkelig mængde af dygtige håndværkere også fremover.« – Flemming Besenbacher gennem de seneste år har været “den bedst uddannede generation nogensinde”, bør det ikke være lig med den mest akademisk uddannede generation. Det dannelsesbegreb, der trives i folkeskolen, skal være langt bredere og omfatte, at det er godt at kunne noget med sine hænder og være kreativ. Med et for stort fokus på at uddanne akademikere risikerer man at skabe et akademikerproletariat frem for en bredt favnende, kompetent arbejdsstyrke. Kun med et bredt fagligt islæt i folkeskolen kan man sikre, at Danmark forbliver et produktionsland. Når vi bruger ord som ”vidensamfundet”, har vi en tendens til at tale den boglige viden op, mens den praktiske, faglige viden bliver talt ned.

I ORDEN AT VÆRE SÆRLIG DYGTIG Vejen til et nyt og bredere dannelsesbegreb går gennem en udvikling af folkeskolen, hvor lærernes autoritet og kompetencer styrkes, hvor der er bred enighed om opbakning til folkeskolen, og hvor der gives plads til både teoretisk og praktisk undervisning.

6

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

»Lærernes autoritetstab er blandt andet foranlediget af, at elevernes forældre ofte i dag er bedre uddannede, og at der ofte ses ned på lærergerningen. Læreruddannelsen bør prioriteres op og være en femårig kandidatuddannelse« siger Flemming Besenbacher. Inden for sportens verden er det helt i orden, at de bedste får nogle flere muligheder – ekstra træning og ressourcer, plads til at øve sig, rum til at stræbe imod at blive stadig bedre, bedre trænede. Den mulighed skal der også være i folkeskolen, mener Flemming Besenbacher, der efterlyser mulighed for højere grad af differentieret undervisning, så de ti procent bedste får honoreret deres talenter og ihærdighed frem for at risikere at kede sig og lade sig hæmme. I det nye dannelsesbegreb skal det være i orden at være dygtig og ihærdig. Det går ikke, at vi uddanner efter den mindste fællesnævner. Folkeskolen skal bibringe eleverne de grundlæggende faglige kompetencer, men den skal også være med til at forme det hele menneske. Netop derfor skal skolen skabe en bedre balance mellem naturvidenskabelige, sprog-

0 8 2015


lige og praktiske fag, mener Flemming Besenbacher. Det er vigtigt at tage et personligt ansvar for at kvalificere sig og dermed tage en uddannelse. Alle skal kunne bidrage til fællesskabet, for der er ikke jobs nok til dem, der trods uddannelsesmulighederne mangler basale kompetencer. Derfor må der også kunne tales højt om den fejlslagne integrationsindsats, siger Flemming Besenbacher, der understreger, at samfundet ikke kan undvære indvandring.

OG HÅNDVÆRKET? Hvor er håndværket i denne sammenhæng? Hvordan bidrager vi? »Håndværket er en uundværlig del af samfundet. De danske håndværkeruddannelser er med til at binde hele samfundsmaskineriet sammen, og det vil være en katastrofe, hvis vi ikke formår at uddanne en tilstrækkelig mængde af dygtige håndværkere også fremover« fastslår Flemming Besenbacher, der ser et stort aktiv i erhvervsuddannelserne og diplomingeniør-uddannelserne: Den frugtbare vekslen mellem teoretisk viden og praktisk er-

0 8 2 0 15

faring skal fastholdes – dog samtidig med, at håndværket må blive bedre til at fortælle de succesfulde historier og skabe forbilleder. Men mange dele af håndværket er typisk hjemmemarkedserhverv. Hvordan passer hjemmemarkedserhvervene ind i den globale konkurrence? »Danske håndværksvirksomheder bør hjælpes til at vende sig mod eksportmarkederne, og danske håndværkere må rejse ud med de danske virksomheder« svarer Flemming Besenbacher, der samtidig efterlyser at gøre håndværk til noget, som den almindelige dansker har råd til – også i tider uden håndværkerfradrag. Trods de svære udfordringer, som enhver kultur- og holdningsændring stiller, er der ifølge Flemming Besenbacher håb forude: »Børsens redaktør Anders Krab-Johansen udgav i sommer en bog, hvis hovedbudskab var, at vi vinder, når vi vågner. Der er kun ét at sige til vore politikere, der jo grundlæggende er enige om, hvad der er godt for Danmark: Se at vågne… gerne hurtigt!«

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

7


I

tiden fra 1850 og frem faldt de københavnske volde. Fjender, der havde ondt i sinde, kunne nå københavnerne alligevel med moderne våben, og så var der vist rigelig brug for mere lys og luft i byen. Voldenes fald gav mulighed for en ny, ekspansiv byplanlægning. Heroppe mod nord opførtes blandt andre Botanisk Museum (1874), Geologisk Museum (1893) og Statens Museum for Kunst (1896), og rundt om langs de gamle volde etableredes fire nye byparker – iberegnet Tivoli, der fik sin have så tidligt som i 1843. Østre Anlæg var den første park, der blev udfærdiget tegninger til – i 1871 – og den sidste, der blev færdig; det var i 1878. Siden blev der skåret i den – dels som følge af opførelsen af det nye kunstmuseum, dels da Den Hirschsprungske Samlings bygning blev opført frem til 1911. Under jorden trængte en tunnelbane sig på – anlagt 1912-17.

LUKKETHED Bag tilrettelæggelsen af Østre Anlæg stod landskabsgartneren Ove Høegh Hansen. Han havde studeret i England og var blevet inspireret af den engelske havestil, men med opførelsen af kunstmuseet kom det barokke træk til at præge: Den niveaumæssigt stilfulde opadstigning mod centrum: Hovedindgangen.

Østre Anlæg omfatter i alt 7.000 kvadratmeter. Største nyskabelse er et bassin på 700 kvadratmeter.

8

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


FOT O: HENRIK NIEL SEN

MUSEUM OG BY ER BLEVET TIL ÉT Hvordan planter man et træ 70 centimeter oven på en tunnelbane? Det var en af udfordringerne, da arkitekter og håndværkere skulle omlægge Østre Anlæg ud for Statens Museum for Kunst.

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

9


Gennem årene er parken nok blevet renoveret, men har stedse været karakteristisk ved sin lukkethed: Høj bevoksning afskar anlægget fra byen og gemte kunstmuseet en smule væk. Enhver, der nu passerer ad Sølvgade eller Øster Voldgade, kan forvisse sig om, at sådan er det ikke længere.

MUSEET UD I BYEN Med en vision om at flytte museet ud i byen og byen ind til museet vandt Polyform Arkitekter en konkurrence udskrevet af Københavns Kommune om at forny Østre Anlæg, samtidig som museet istandsatte og forlængede den monumentale trappe. Både konkurrencen og det efterfølgende anlægsarbejde nød støtte fra Annie & Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond. Almennyttigt – det har anlægget her et år efter indvielsen vist sig at være: Rummet benyttes både af museet til kunstnerisk aktivitet og af byens borgere. Løsningen har virket. Det har også intentionen om at trække det åbne parkmiljø bag museet og parkanlægget foran sammen; nu er der ikke tale om et museum med en park, men om et museum i en park. Vejen hertil har været at fjerne den høje, afsondrende bevoksning og lade den afløse af et åbent landskab. På bare otte år har Polyform Arkitekter markeret sig med en perlerække af byrums- og bygningsopgaver i både ind- og udland. I denne sag valgte tegnestuen at gå i alliance med en tidligere samarbejdspartner, hollandske Karres en Brands. Ebbe Dalsgaard A/S har igennem mere end 40 år udført entreprenør- og anlægsarbejde og har været hovedentreprenør på opgaven.

POSITIVT FORLØB Både arkitekt Thomas Kock, partner i Polyform Arkitekter, og anlægs- og projektchef Søren Dalsgaard, Ebbe Dalsgaard A/S, fortæller om et positivt og udfordrende forløb bag anlægsarbejdet, der stod på igennem et år. For bag anlægget – og under det – gemmer sig ingeniør- og håndværkssnilde i høj karat. Arealet omfatter 7.500 kvadratmeter og løfter sig lige omkring to meter fra gadeplan til museets hovedtrappe. Her er anlagt et antal beplantede øer omkranset af en ko10

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


stelig brolægning, en ny cykelparkering, brede adgangsveje i grus og et 700 kvadratmeter stort bassin. Samtidig er den nye tilbygning til kunstmuseet så at sige pakket ud, og den hidtidige indkørsel til museets personaleindgang og vareaflevering er åbnet op. Den oprindelige belægning er fusioneret ind i en ny af savskårne, stokhuggede sten. Den beskedne vanddybde på 25-40 centimeter i bassinet er omvendt proportional med den kompleksitet, som dets opførelse bød på. Den end ikke helt cirkelrunde bassinkant består af cirka 40 fag udført i den sortest mulige beton med et særligt tilslag, der kunne skabe den næsten naturstensagtige overflade. Elementerne blev støbt i Tyskland og vejer mellem 1,1 og 8,5 ton hver.

IKKE TO ELEMENTER ER ENS »Ikke to af elementerne er ens. Bassinet har to-tre forskellige radier, og her er arbejdet med en tolerance på 0,5 centimeter. Betonfladen blev sat af digitalt – med et teodolitinstrument – andet var næsten ikke muligt. Vi kunne så bare håbe på, at elementerne passede, når tyskerne afleverede dem,« fortæller Søren Dalsgaard, mens Thomas Kock nikker: »Det var en spændende dag, da det sidste element skulle på plads!« Regnskabet stemte – på centimeter. Også belægningen i bassinet skulle være sortest mulig for at understøtte spejlingen af byens tårne, som man ser fra museets trappe. Belægningen skulle samtidig kunne gøre sig, når der ikke er vand i bassinet. Med en unik opbygning af den ekstremt belastbare asfalttype Densi­ phalt med tilsætning af granitskærver, en særlig mørtel og med bitumen som bindemiddel – og afsluttende slibning – fremstår overfladen nærmest som en terrazzobelægning. Bassinet rummer 250 kubikmeter vand, der renses tre til seks gange om dagen. Bassinet passes fra et fire gange to meter stort teknikrum under jorden. Her er der også anlagt et reservereservoir med 20 kubikmeter vand. Vandet suges ind i en central indsugning og sendes tilbage i bassinet gennem adskillige dyser, så tilførslen ikke anes på vandoverfladen. Den ringe vanddybde blev bestemt af et ønske om, at 0 8 2 0 15

Store billede, forrige side: Ikke mindst brolægningen påkalder sig opmærksomhed med sine bueslag. Tv.: Cykelparkering i stramt design.

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

11


I stedet for at være skjult eller fremstå camoufleret er indkørslen til og pladsen foran vareindleveringen blevet åbnet op. Den bestående belægning er fusioneret med en ny; den moderne tilbygning er blevet ”pakket ud”, og anlægget foran og bag ved museet er knyttet sammen.

12

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


her lige akkurat skulle kunne sejles med modelskibe – med køl. Bassinet understøttes af 90 pæle og er i øvrigt beliggende i udfordrende nærhed af jernbanetunnellen, der skærer sig omkring 15 meter ind under anlægget.

BEPLANTNINGEN Just dette forhold gjorde det også håndværksmæssigt udfordrende at sætte beplantningen, fortæller Søren Dalsgaard: »Dér, hvor tunnellen er højest, er der kun 70 centimeters jorddybde. Prøv at plante et stort træ dér!« smiler Søren Dalsgaard. Hver plante er udvalgt fra en planteskole i Holland af arkitekt, entreprenør og kommune. Inden afskibningen blev den enkelte plante mærket, så det præcist fremgik, hvor i anlægget den skulle stå. Her er blandt andet plantet Sumpeg, Naur og Robinie, ligesom syrener stedse har været en signatur i anlægget. Også Tyrkisk Hassel og Magnolie er genbrugt. Et træ eller en busk sættes ikke bare i jorden. Her er anvendt fem-seks forskellige typer muld til at sikre den enkelte plantes trivsel, og alle har de skullet godkendes af Københavns Kommune. Planterne er sat i en macadamopbygning med granitsten og muld, der tillader planternes rødder at udfolde sig friere.

ges!« noterer Søren Dalsgaard. Arkitektens CAD-tegninger blev lagt ind i GPS-styrede gravemaskiner, hvilket bidrog til en fejlradius på bare to centimeter. Men det er stadig rent håndværk at lægge stenene, så de gengiver arkitektens mening og udtryk. Al den umage tænker børnehavebørnene, studinen og pensionisten næppe over, mens de studerer vandet, læser på computeren og misser op mod august-solen. Og dét er just meningen.

Søren Dalsgaard, Ebbe Dalsgaard A/S, og Thomas Kock, Polyform Arkitekter: Projekt Østre Anlæg er lykkedes.

STARTER SOM TÆNDSTIKKER Udfordringen ved beplantningen af enhver park eller have, er, at træerne “starter som tændstikker”. For at få lidt volumen fra starten er de fleste træer derfor plantet i pæn stor størrelse med en rodklump på mellem 600 og 700 kilo. I græsarealerne er nedlagt blomsterløg, der betyder, at plænerne blomstrer i tre tempi om foråret. Brolægningen omkring “øerne” eller bedene påkalder sig særlig håndværksmæssig opmærksomhed, påpeger Søren Dalsgaard: Brolægningen er tegnet med et væld af sving og i mellem seks og otte radier, der går sammen. »Og øerne danner ikke runde cirkler, men udgør nærmere en æggeform med en brolægning i bueslag. Her er der ingen almindelige beregningsformler, der kan bru0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

13


FOT O: HENRIK NIEL SEN

EUX-lærling Mads Krogstrup Sørensen og hans mester, elinstallatør René Arlofelt, Svend Lajer & Søn A/S El-Anlæg, har begge savnet en vis styring under det første EUX-forløb på TEC.

Den gymnasielignende EUX skal få flere unge til at droppe gymnasiet og vælge en erhvervsuddannelse. Dermed får håndværket måske bedre mulighed for at rekruttere fra “mellemgruppen” af folkeskoleelever, siger el-installatør René Arlofelt.

EUX skal lokke flere på teknisk skole 14

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


M

ads ville egentlig have været politibetjent, og gymnasiet var da kort inde i overvejelserne. Men under et 10. klasses forløb, hvorunder eleverne skulle beskrive et bestemt fags uddannelse, jobog indtjeningsmuligheder, vaktes interessen for el-installatørfaget. Her blandes teori med praksis, her er både lettilgængelige og de helt nørdede opgaver – og man laver noget med sine hænder. Tog man tilmed EUX-“tilbygningen” med i købet, var mulighederne for videreuddannelse vide. »Jeg kunne godt tænke mig at læse videre til maskinmester og måske arbejde i en industrivirksomhed og styre maskiner – måske programmere robotter,« fortæller Mads Krogstrup Sørensen (20), der påbegyndte sit grundforløb i 2012 og i dag går på tredje hovedforløb. Han bliver færdig til marts næste år. Med den nye erhvervsuddannelsesreform skal der tilbydes EUX-forløb for praktisk taget alle erhvervsuddannelser. Sigtet er at gøre det attraktivt for flere unge at tage en erhvervsuddannelse frem for at vælge det almene gymnasium. Selv om mange erhvervsuddannelser allerede har givet mulighed for videreuddannelse, forankres denne mulighed nu med den “halve studentereksamen”.

kompleks af love og standarder, der gælder for byggeriet, er et fint grundlag for både grund- og videreuddannelse. Lærestedet blev el-installatørfirmaet Svend Lajer & Søn El-Anlæg A/S på Frederiksberg. »Vi var ikke specielt på udkig efter en EUX-elev, men princippet i EUX er helt fint. Det er min kæphest, at der kommer alt for mange i gymnasiet – også i den “mellemgruppe”, der ville klare sig rigtig godt på en erhvervsuddannelse, men som måske kun halter sig igennem gymnasiet,« siger René Arlofelt, der overtog virksomheden efter Svend Lajers søn, Knud Lajer, for op imod 15 år siden. Indtil da havde han arbejdet i 20 år som overmontør i virksomheden. I dag beskæftiger virksomheden også Renés hustru, Anette, og sønnen Martin, der er installatør.

DET KAN MÆRKES!

Mads Krogstrup Sørensen er elev på den første årgang af EUX-elever inden for installatørområdet. Og det kan mærkes, noterer både Mads Krogstrup Sørensen og René Arlofelt. »Man føler det, som om man er en del af et eksperiment. Der mangler klart koordinering og struktur. HTX-området er ikke meget for at stille lærerkræfter til TEKNISK STYRING rådighed, og undervisningsmaterialerne er mest fotokoAllerede i grundforløbet introduceredes Mads Krog- pier, selv om bøgerne jo findes,« fortæller Mads. strup Sørensen til en række af de almene fag, som elever- »Ja, det har virket lidt som om, den ene hånd ikke vidne også har i det almindelige gymnasium (STX) og det ste, hvad den anden gjorde. Hvad der gjaldt den ene dag, tekniske (HTX). Iblandt dem matematik, fysik, kemi og gjaldt ikke den næste. Det har været bøvlet og krævet samfundsfag samt faget teknisk styring, der med væg- mere involvering fra vores side end normalt,« supplerer pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 Side Arlofelt, 1 der til gengæld har rosende ord tilovers for ten lagt på principperne for bygningskonstruktion og det10.31René

Gratis pensionstjek til alle selvstændige... Du kan se mere på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

15


selve installatøruddannelsen: »Det virker, som om der er kommet mere styr på den nu.« Det kan Mads godt nikke til. Men betyder det ikke noget for læringskurven, at Mads har mere i bagagen? »Det er helt klart en fordel for Mads, men evnen til at omsætte teori til praksis – den skal man under alle omstændigheder have,« siger René Arlofelt, mens Mads understreger, at den faglige erfaring – den får man nu engang i virksomheden.

LANGE SKOLEOPHOLD

»Erhvervsuddannelserne er blevet for svævende et begreb.« – René Arlofelt

»Vi oplevede et frafald på 50 procent på EUX, men dem, der er tilbage, er til gengæld ekstremt motiverede.« – Mads Krogstrup Sørensen 16

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

For lærepladsen er det en sten i skoen, at EUX-forløbet indebærer skoleophold på hvert et halvt år. Forløbet er nemlig placeret i uddannelsen, så den samlede uddannelsestid ikke bliver længere. »Det er altså længe at være væk fra virksomheden, og selv om vi ønsker det bedste for lærlingene, så er de jo også en del af virksomhedens omsætning,« siger René Arlofelt. Svend Lajer & Søn beskæftiger mellem 25 og knap 40 mand alt efter ordretilgang. Virkefelterne er brede – fra gængs installatørarbejde til store renoveringer og fra installering af solcelleanlæg (når de politiske vinde blæser den rigtige vej) til opsætning af computere og servere med tilhørende netværk og kabling; dette sidste inden for rammerne af Lajer IT, som virksomheden etablerede for henved 20 år siden. Virksomheden har altid beskæftiget elever; i øjeblikket hele fem. »Vi har altid haft lærlinge. Det er jo en fin måde at få nye medarbejdere på,« konstaterer René Arlofelt, der med slet stolthed beretter om en medarbejder, der for nylig gik på pension; en svend, der var udlært i virksomheden, og en passant nævner, at mindst fire elever gennem tiderne har fået Haandværkerforeningens bronze- eller sølvmedalje.

BLIVER KASTET BREDT RUNDT »Vi synes, vi er gode til uddanne lærlinge. Vi har ikke nogen speciel struktur på oplæringen; lærlingene bliver kastet meget rundt i opgaverne,« siger René Arlofelt og

0 8 2015


bliver suppleret af Mads: »Jeg har skolekammerater, der er bundet til en enkelt svend, hvor lærlingen måske sætter kabelbakker op i månedsvis. Her arbejder vi mere selvstændigt.« René Arlofelt efterspørger, at der knyttes større prestige til det at tage en håndværksuddannelse. Han mener, at vejen går igennem en opstramning af uddannelsesudbuddet og de faglige profiler.

FOR SVÆVENDE »Erhvervsuddannelserne er blevet for svævende et begreb. Op igennem de drønende nuller etablerede man et virvar af specialiserede uddannelser med moderne klingende navne. Det har været med til at devaluere, hvad det vil sige at tage en håndværksuddannelse,« mener René Arlofelt, der også synes, at genindførelsen af EFG kunne være det rigtige svar på at hjælpe unge, der ikke er afklarede med, hvilken retning de vil gå: »Under EFG fik man en introduktion til en stribe byggefag, og så valgte man retning i slutningen af forløbet,« påpeger han. Mads Krogstrup Sørensen mener, at bedre vejledning i Folkeskolen er vigtig. »Vi blev bare bedt om at sætte os bag computeren og læse om, hvilke uddannelser der findes. Det blev lidt bedre i 10. klasse, men man bliver ikke afklaret af at sidde bag en skærm.« Begge er de enige om, at det er fint med de nye adgangskrav til erhvervsskolerne: »Vi oplevede et frafald på 50 procent på EUX. Men

dem, der er tilbage, er til gengæld ekstremt motiverede,« lyder det fra Mads.

DEN UDFORDRENDE FØRSTE GANG På TEC kan uddannelseschef for El, Automation og Data Kristian Stagis godt genkende Mads Krogstrup Sørensens og René Arlofelts billede af dette første EUX-forløb på skolen: »Med de første EUX-forløb blev vi stillet over for særlige udfordringer, fordi vi skulle samarbejde for første gang på to forskellige områder – nemlig HTX og EUD. Det forudsatte en anden administration og en anden koordinering. Der har bestemt været uheldige episoder. Dem har vi lært af,« fastslår Kristian Stagis og supplerer: »Omvendt har det været en positiv oplevelse at få endnu stærkere elever på skolen. Fra virksomhederne har vi fået mange positive tilbagemeldinger, og der er en stigende interesse blandt virksomhederne – især inden for elog dataområdet – for at tage EUX-elever.« Flere virksomheder er bekymrede over, at skoleopholdene er længere end under et almindeligt uddannelsesforløb? »Har man to elever i sin virksomhed, vil det afgjort hjælpe, når vi opstarter to EUX-hold – forskudt af hinanden. Dermed vil lærlingene bedre kunne supplere hinanden i virksomhederne,« siger Kristian Stagis, der glæder sig over, at tilgangen til EUX er stigende – omend der endnu forestår en stor informationsindsats ikke mindst på folkeskolerne om de perspektiver, der ligger i EUX.

pfs_haand&værk_april2015_pfs_haand&værk_april2015 21/04/15 10.31 Side 2

...25.000 har allerede tjekket ind Vil du også være med? Bestil rådgivning på pfs.dk eller ring til os på 33 93 86 00.

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

17


SKYD PÅ ERHVERVSCHEFEN! Fyraftensmøde med Københavns erhvervschef Janus Krarup torsdag den 24. september kl. 17.00-19.00 i Håndværkets Hus, Islands Brygge 26, 2300 København S. Deltagelse er gratis, men fordrer tilmelding på 3312 2717 eller www.hvfkbh.dk/arrangementer senest den 18. september.

FOT O: HENRIK NIEL SEN

Fyraftensmøde

Skyd på erhvervschefen! Hvorfor er det lige, at København stadig befinder sig pænt langt nede i både DI’s og Dansk Byggeris erhvervsklimamålinger? Hvor reel er den “ene indgang” til den københavnske forvaltning? Skal det absolut være så bøvlet at byde på opgaver udbudt af Københavns Kommune? Hvor langt vil Københavns Kommune drive det med so-

Med udgangspunkt i VVS

DE BLÅ MÆND

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK 18

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

ciale klausuler? Bliver Erhvervsservice ikke bare et kontor i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen? Der bliver rigelig at spørge om, når Haandværkerforeningen torsdag den 24. september sætter erhvervschef i Københavns Kommune Janus Krarup i “Den varme stol”. Stolen er denne aften placeret på 6. sal i Håndværkets Hus på Islands Brygge 26. Janus Krarup blev erhvervschef i 2013. Siden da har verden set den ene taskforce-rapport efter den anden, der har været afholdt erhvervskonferencer og dialogmøder, og alle sider fra tales der positivt om København som erhvervskommune. Den 24. september får Janus Krarup lejlighed til at gå i dybden med, hvad der er Københavns erhvervspolitiske strategi og give eksempler på, hvordan den udmøntes rent praktisk. – Men medlemmerne er overordentlig velkomne med eksempler på, hvor det måske ikke går så godt – sådan set fra et virksomhedssynspunkt. Eksempler på bøvl, uhensigtsmæssige procedurer og så fremdeles er “godt stof” for erhvervschefen at vende tilbage til Rådhuset med. Som vanlig er det gratis at deltage i fyraftensmøderne, men tilmelding ønskes af hensyn til det lille traktement – en sandwich – efterfølgende. 0 8 2015


AKTUELT Ny sæson for bankospil Mandag den 5. oktober kl. 19.00 lyder gongong’en for sæsonens første bankospil. Det afvikles som sædvanlig i Festsalen på Haandværkerforeningens Plejehjem, Håndværkerhaven 49, 2400 NV. Derpå spilles der banko samme tid i november og december 2015 samt i januar, februar og marts 2016. Der er flotte præmier at vinde og mange sidegevinster til naboer til en vinder. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er hjertelig velkomne til at spille med. Der kan købes kaffe/te og kager samt øl, vand og vin. Vel mødt!

To døgns søgen efter en parkeringsplads 54 timer om året! Så lang tid bruger vi, der enten bor eller arbejder i København på at lede efter en parkeringsplads. Det skriver Berlingske, der citerer en undersøgelse udgivet at det internationale konsulentfirma Frost&Sullivan. Ifølge rapporten ejer københavnerne 160.000 biler, der skal rummes på knap 124.000 parkeringspladser. I perioden 1995 til 2010 er antallet af parkeringspladser faldet med omkring 20.000. Til gengæld er indtægterne fra parkeringsbøder steget. Således indbragte 350.000 parkeringsbøder omkring 171 millioner kroner i kommunekassen i 2013.

Vores materialevalg er aldrig et tilfældigt valg Vi vælger ikke det billigste materiale. Eller det dyreste. Vi vælger det, der er bedre. Bedre fordi det patinerer smukt, har højere slidevne, lavere miljøpåvirkning eller noget helt tredje. Vi kalder det intelligent arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri. Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

19


AKTUELT Marmorkirken får bedre plads

220 millioner til unge uden uddannelse Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i København har afsat 220 millioner kroner af forvaltningens budget til at få flere unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse til at begynde på én. Gruppen omfatter omkring 3.000 unge, der kæmper med mere end bare faglige udfordringer. De unge, der principielt er klar til at gå i gang med en uddannelse, men som “skal have lidt hjælp”, skal indgå i brobygningsforløb på en af de tekniske skoler. Det skal hjælpe dem med at få afklaret, hvilken uddannelse der vil være den rette.

Der har aldrig været nogen egentlig plads eller anden højstemthed omkring Marmorkirken. Men det bliver der ændret på med opførelsen af den nye Metrostation i undergrunden. Realdania har doneret otte millioner kroner til København, der giver resten, og for beløbet kan man anlægge en fin ny plads ud til St. Kongensgade. Belægningen vil æstetisk spille sammen med de materialer, der udgør rygraden i bygningsmassen omkring pladsen. For få år siden færdiggjorde Realdania Byg ejendommen Tietgens Ærgrelse, der rummer både café, liberale erhverv og boliger. Ejendommen er beliggende ud mod St. Kongensgade og vil med sin café medvirke til at integrere den nye plads. Metrostationen ventes færdig i 2019.

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

ER DU VÆRDIGT TRÆNGENDE? Haandværkerforeningens Fond (Alderstrøst) har blandt andet til formål at yde støtte til ældre, værdige og trængende håndværkere eller deres nærmeste pårørende. Opfylder du disse kriterier, kan du søge økonomisk støtte hos Fonden. Ansøgningsskema kan hentes på Haandværkerforeningens hjemmeside www.hvfkbh.dk/ fonde-legater eller fås ved at kontakte foreningens sekretariat på tlf. 3312 2717. Ansøgninger behandles løbende. Yderligere oplysninger fås hos Anne-Marie Mærkedahl, Haandværkerforeningen, tlf. 3312 2717 eller maerkedahl@hvfk­bh.dk 20

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


AKTUELT mulige points, hvormed de indforskrev sig til en Medallion for Excellence. World Skills vokser bestandigt fra år til år. Således medvirkede 1.180 unge fra i alt 59 nationer, og 50 forskellige håndværk var repræsenteret. Undervejs blev verdensmesterskaberne besøgt af en kvart million mennesker. Skulle vejen falde forbi, kan man opleve næste World Skills i Abu Dhabi i 2017.

Flotte danske WS-resultater Det danske World Skills-hold kunne vende hjem fra Brasilien med æren i behold: Hele tre medaljer blev det til, da i alt 18 danske super-håndværkere medvirkede i årets verdensmesterskaber i håndværk i midten af august. Murer og EUX-elev Jens Peter Vestergaard, Skive, vandt en sølvmedalje, mens tømrer Thorbjørn Paw Stryger, Sakskøbing, og bager Stephanie Carbel Svendgaard, Brædstrup, modtog bronzemedalje. Hele otte fra det danske landshold opnåede mere end 500 af de i alt 600

Malerfirmaet

Holger E. Jensen A/S Møllemarken 1 2880 Bagsværd Kontor & værksted

44 98 90 77 hejas@mail.danbbs.dk G A R A N T I P Å K VA L I T E T

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

Haandværkerforeningens bankospil

SÆSONSTART DEN 5. OKTOBER Haandværkerforeningens traditionsrige bankospil starter ny sæsion mandag den 5. oktober kl. 19.00 i Festsalen ved Haandværkerforeningens Plejehjem. Her venter flotte præmier til både vindere og “naboer” til vindere. Alle medlemmer af Haandværkerforeningen er velkomne. Der kan købes kaffe/te og kager samt øl, vand og vin. Der spilles hver den første mandag i måneden i november og december 2015 samt i februar og marts 2016. Kom og spil med om de mange præmier!

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

21


FOT O: HENRIK NIEL SEN

Fløjlsgemakket i De Kongelige Repræsentationslokaler har været under nænsom istandsættelse i denne sommer. Det har givet mulighed for en tur helt op under loftet i det 10 meter høje rum …

FORGYLDTE NÆRBILLEDER De Kongelige Repræsentationslokaler blev opført og indrettet som en del af det nye Christiansborg, der stod færdigt i 1928 – 44 år efter det tidligere Christiansborgs brand i 1884. Forud havde hersket mange, til tider opildnede debatter om, hvad der skulle opføres på brandtom22

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

ten – enkelte mente endog, der i stedet skulle opføres billige boliger – ligesom det optog sindene, om kongefamilien skulle flytte ”tilbage” fra Amalienborg. Resultatet af arkitektkonkurrencer, parlamentsdebatter og spaltevis af avisskriverier blev et på engang besyn0 8 2015


derligt og prægtigt hus. Besynderligt, fordi der er tale om en moderne betonkonstruktion, der ikke desto mindre huser et hav af stilarter i inventar og indretning. Prægtigt – fordi der var hengivenhed og overskud til at præge huset håndværksmæssigt – og ikke mindst til at indrette en fløj, der – om end den ikke blev kongebolig – på fornemmeste vis kunne danne rammen om kongelig repræsentation. Sådan er det som bekendt stadig tilfældet.

MODTAGEVÆRELSET Gæster, der beværtes i Riddersalen, bliver modtaget i Fløjlsgemakket beliggende ud mod Christiansborg Slotsplads. Efter 87 års uberørthed – bortset fra vanlig vedligeholdelse – var tiden inde til et makeover. Væsentligste indslag i rummet er fløjlstapeterne, der i sin tid blev håndvævet i Lyon, og som nu var blevet trætte. Udover diverse smuds var fløjlets farve med årene blevet afbleget af solen, og dernæst fristes publikum bestandig over evne og skal røre ved det; repræsentationslokalerne er som bekendt åbne for offentligt besøg. Udskiftningen af fløjlstapeterne var den ene af fire entrepriser: Den anden gik på at afrense og genmale loft og stuk. Den tredje handlede om afrensning og polering af de mange overflader i marmor – fra frontispicen over det vældige dørparti og pilastrene til relieffernes hvide marmor. Træ er stort set et ikke-eksisterende materiale i dette rum – selv kapitælerne over pilastrene er ikke udført i træ, men i messing, der ved denne lejlighed også blev pudset op med Brasso. For det daglige tilsyn stod arkitekt i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Mette Kyed, der har 25 år bag sig med speciale i – og ikke mindst interesse for – bygningskultur og bygningsrestaurering. Hun beretter, at der er foretaget en nøje dokumentation og affotografering af det originale fløjlstapet.

PRÆCIS KOPI »Fløjlstapetet er blevet til som en præcis kopi af det bestående. Det ville have været alt for bekosteligt at få håndvævet et nyt, og vævearbejdet ville i øvrigt strække sig over syv år,« fortæller hun. I stedet opnåede projektchef i Styrelsen Annette Straa­ 0 8 2 0 15

Malerne Maria og Martin Behrent i færd med genopretningen af de mange forgyldte flader – i 10 meters højde. Øverst anes en hilsen fra de første malere – fra 1926.

gaard kontakt til et indisk væveri, der med fornem nøjagtighed har kunnet maskinvæve de 1,5 meter høje rapporter, som er blevet til baner af en højde af syv meter – alt i alt 300 meter. For opsætningen har stået Løjborg & Co, som Hånd & Værk sidst mødte ved opsætningen af silketapeterne i Eremitageslottet under dettes restaurering. Her er arbejdet i 100 procent silkevelour. Mønstret i ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

23


24

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


fløjlsvelouren er vævet over ultratynde ”metalstænger”. Den fløjlsagtige velourvirkning ved figurer og ornamentering opstår, når løkkerne, som dannes af ”metalstængerne” bevares eller skæres op, hvormed stoffet rejser sig og får sin karakteristiske tekstur. Den afsluttende kant omkring ornamenteringen er opnået ved en uopskåret løkke.

GEBISBØRSTEN For afrensningen og poleringen af marmoroverfladerne stod stenkonservator Marianne Petersen, Akanthus Stenkonservering. Hendes yndlingsværktøj er en god, gedigen gebisbørste, afslører hun. Afrensningen indledtes med støvsugning og dernæst havde hun flere heste at spille på alt efter overfladens beskaffenhed: Hun kan fjerne og afrense skidt med vand, børste og svamp, eller hun kan benytte en indpakning med bentonitler oprørt i vand. Således kan snavset opfugtes og trækkes ud af overfladen. Endelig kan hun bruge en latexhinde, der kan opløse snavset. Ind imellem forekommer små revner eller skår i marmoren. Bruddene fyldes ud med en acrylforstærket mørtel tilsat marmorpuds. Afslutningsvis er efterpoleret med bløde klude. Sådan opnås på ny den polerede marmors glans efter afrensningen. Afrensning med vand kan nemt efterlade striber og pletter. Særlig reliefferne havde afrensning behov. Den hvide, ru marmoroverflade tager selvsagt imod mere smuds end en glat og tæt marmoroverflade. Relieffernes marmor er ikke polerede, men slebet og fremstår mere ”ru”. Hertil kom afrensning og pudsning af al messing ved eller påkapitæler, baser og lister i væggenes marmorfelter. Den tidligere lakhinde er fjernet med opløsningsmidler, hvorpå der er pudset med forskellige polérmidler. Til slut har maleren påført messingoverfladerne et tyndt beskyttende laklag. Allerøverst under loftet herskede maleren. Martin og Maria Behrendt, malerfirmaet Martin Behrendt, har afrenset stukoverfladerne med slagmetal, repareret hvor fornødent og malet vægfladerne. Og jo – her var snavset! De råhvide flader var grå af sod – og nærmest sor0 8 2 0 15

Store billede: Konservator Mette Kyed præsenterer de nyvævede silketapeter – udført som en pinligt nøjagtig kopi af de bestående. Ovenfor: Stenkonservator Marianne Petersen afrenser og rengør marmorfigurerne, der – som det ses – forefindes med forskellige temperamenter.

te af smuds, hvor luften fra ventilationskanalerne passerer lige forbi. Overfladerne blev bygget op på en bund af kalk med limfarve. Ses der bort fra tilsmudsningen har overfladerne holdt godt – ifølge Martin Behrendt fordi limfarven på det nærmeste er offermateriale for kalken og altså værner om den. Her anvendtes limfarve igen – ikke alene af hensyn til den kalkede bund, men også for at opnå den samme farve og lød, »og så er limfarven simpelt hen lækker at arbejde med,« som Martin Behrendt udtrykker det. ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

25


Afrensningen skete med rent vand, hvorpå her maledes to til tre lag limfarve.

TÆNDER GLANSEN IGEN Slagmetallet på stukken er blevet afrenset med bløde børster og vand, hvorpå fladerne blev behandlet med guldfernis – det tænder glansen i forgyldningen igen. 26

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

På steder, hvor det var nødvendigt at opbygge overfladen helt forfra, blev bunden lagt med med oliefernis og olieguldgrund. Når overfladen var tilstrækkelig tør, lagdes bladene i slagmetal på. Martin Behrendt har mange rosende ord tilovers for de første malere, der er gået her, og Martin og Maria så frem til at sætte deres autografer på diskrete steder – ligesom deres forgængere. Alt i alt 0 8 2015


Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51 DS/EN ISO 14001 certiceret www.tofteng.dk

Det færdigistandsatte fløjlsgemak i al sin pragt – det genåbnede for besøg af offentligheden denne sommer. Fløjlsgemakket virker som modtageværelse for gæster med ærinde i Riddersalen.

GLARMESTERFIRMAET WORM A/S

VI UDFØRER: • • • • •

Lavenergiruder Sikringsglas Butiksruder Specialopgaver Forsatsruder

• • • • •

Tilskæring af div. glassorter Montre Spejle Indramning Forsikringsskader

TILSLUTTET GLARMESTERNES DØGNVAGT: 70 100 100

BUTIK OG VÆRKSTED Bülowsvej 4, 1870 Frederiksberg C

BUTIK Gasværksvej 12, København V

Telefon: +45 33 31 40 53 PV 22 02222013 Fax: +45 33 93 EU.pdf

E-mail: info@wormglas.dk 1 23/02/13 17.18 www.wormglas.dk

C

M

Y

CM

tilbragte de seks uger deroppe under loftet i Fløjlsgemakket. Istandsættelsen af Fløjlsgemakket er gjort mulig med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal og blev i sommer. Dernæst blev lokalerne på ny åbnet for offentligheden. MY

CY

CMY

K

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

27


NYT FRA KLUBBERNE Spanske vine i Laugshuset VINKLUBBEN

Nye medlemmer er velkomne

Formand: Kirsten Nielsen, tlf. 2048 1846 21. september har Vinklubben besøg af gæster fra vinfirmaet Leisner Vin. Arrangementet foregår i Laugshuset, og aftenens fokus bliver på spanske vine. Eller kan klubben se tilbage på en spændende vinrejse til Loire 31. august-6. september med vinguiden Per Bach som turleder. For de medlemmer, der ikke nåede at opleve Kelleris Vingård sammen med klubben tilbage i juni, kan det berettes, at Vingården har åbent frem til den 19. september.

To billetter i overskud! TEATERKLUBBEN

Formand: Preben Askbo, tlf. 2928 9094 Teaterklubben synes på ny at have ramt plet med sit alsidige teater- og revyprogram for den kommende sæson. Således er alt udsolgt. – Dog på nær – i skrivende stund – to billetter til Cirkusrevyen tirsdag den 15. juni, 2016 forstås.

BILLARDKLUBBEN

Formand: Jørgen Christiansen, tlf. 3927 8837 Hver tirsdag i perioden september – april mødes medlemmerne af Haandværkerforeningens Billardklub i klublokalerne, Håndværkerhaven 49. Der spilles løbende turneringer i keglebillard ved to borde, og ind imellem kan man hygge sig med en skomagerpot ved et mindre ”uautoriseret” bord. Der bliver ikke udklækket nye danmarksmestre i klubben, men man hygger sig rundt omkring det grønne klæde, og der er plads til både begyndere og mere erfarne spillere. Lokalefaciliteterne sætter grænser for klubbens aktive kreds, men der er plads til et par nye billardentusiaster, når sæsonen starter. Efter forudgående aftale med formanden kan eventuelt interesserede møde op til en klubaften for at blive nærmere orienteret om et medlemskab. Kontingentet udgør 200 kroner om året plus 30 kroner pr. spilleaften.

BRIDGE – et kortspil med intelligensen som værktøj Ved at spille bridge styrker du din logiske sans, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psykologiske sans. Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kortspil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gregersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Nicolai Dragsted (tel. 4585 7559 eller 2446 6225; mail: nicolai.dragsted@twobirds.com). HAANDVÆRKERFORENINGEN Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Kontingent Bridgeklubben pr. semester (2) er kr. 400,-. Bemærk: Klubben kan optage gæstemedlemmer. Et gæstemedlemskab koster kr. 350,- om året plus ordinært klubkontingent.

28

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

0 8 2015


NYT FRA KLUBBERNE Prisoverrækkelse 19. oktober MUSIKKLUBBEN

Formand: Merete Dick, tlf. 4061 6637 Som formentlig den eneste blandt Haandværkerforeningens klubber har Musikklubben indstiftet en Ærespris, og den skal nu overrækkes for første gang den 19. oktober kl. 19.30. Der vil blive serveret et lille traktement, og gæster er meget velkomne. Her berettes mere om arrangementet i næste Hånd & Værk. Æresprisen er sponseret af Audi Danmark. Inden overrækkelsen afholder klubben ekstraordinær generalforsamling for at behandle et forslag til nye vedtægter. Forslaget blev første gang behandlet under årsmødet i foråret.

I Skjoldungernes fodspor VANDREKLUBBEN

Formand: Torsten Jagd. tlf. 4566 0837 Vandreklubben ser historisk meget langt tilbage under klubbens efterårstur søndag den 25. oktober: Her skal vandres ad Skjoldungernes sti, en årtusindgammel jagt-

vej betrådt af skjoldungerne, børn af Kong Skjold, der – sendt af Odin – kom sejlende ned igennem Isefjorden. Man har søgt i århundreder efter denne sti, der nu kan opleves i hele sin længde. Bussen henter deltagerne kl. 09.30 på Roskilde Golfklubs parkeringsplads, hvorpå deltagerne i lang tur bliver kørt 14 kilometer væk (Osted) og deltagerne i kort tur bliver kørt otte kilometer væk (museet i Gl. Lejre). Og så handler det ellers om at gå hele vejen tilbage, hvor frokosten venter på Golfklubbens restaurant. Pris 200 kr. Tilmelding via Haandværkerforeningen på 3312 2717 senest 16. oktober.

Jubilæumsfest 6. november GOURMETKLUBBEN

Formand: Eli Askbo, tlf. 2447 8694 Så er der få dage tilbage til sæsonstart i Gourmetklubben. Fredag den 18. september mødes medlemmerne på Restaurant Feilberg.Baun på Sankt Annæ Plads – med kanin på menu’en! Næsten samtidig udsender klubben indbydelse til klubbens 20 års jubilæumsfest, der afholdes fredag den 6. november. Klubben lover, at der bliver tale om en “unik aften”.

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

HAR DU LYST, MEN DÅRLIG RÅD, TIL AT DELTAGE I KLUBLIVET? Er du medlem af Haandværkerforeningen, og har du lyst – men ikke rigtig råd – til at deltage i klubbernes aktiviteter? Så kan du nu søge om vederlagsfrit at være medlem af op til to klubber og deltage i nogle af disses aktiviteter. Ansøgningsskema kan hentes på Haandværkerforeningens hjemmeside www.hvfkbh.dk/netvaerkklubber eller fås ved at kontakte foreningens sekretariat på tlf. 3312 2717. Ansøgninger behandles løbende. Ansøgere med håndværksmæssig baggrund har fortrinsret. Yderligere oplysninger fås hos Anne-Marie Mærkedahl, Haandværkerforeningen, tlf. 3312 2717 eller maerkedahl@hvfkbh.dk

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

29


NYE MEDLEMMER I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som nye medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn:

Teatermaler Christine Bechameil, Amerikavej 6, 3.tv., 1756 København V Indmeldt v. Manfred Fick Arkitekt Søren Stilling Ambus, Kildebakken 10, 4700 Næstved Indmeldt v. Svend Ostenfeld Direktør Karen Sundtoft, Ahornsgade 7, 2.th., 2200 København N Direktør Vita Löfvall, Tuborg Sundpark 10, 3.th., 2900 Hellerup Værkstedsleder Marie Malta Lund, Frederikshøj F 132, 2450 København SV Afdelingsleder Yvonne Pedersen, Merianvej 7, 2900 Hellerup Virksomhedskonsulent Britt Vernegren-Kærn, Egebæksvej 14, 8260 Højbjerg Selvstændig tandtekniker Anette Boas, Kastanievej 3, 2840 Holte Selvstændig massør Camilla Jørgensen, Stærevej 21, 1.th., 2400 København

Vi forstår din branche. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

30

ha a ndværke r fo r en i n g en i kj ø b en h avn

1 75 år i 20 1 5

Administrerende direktør Lars Jørgensen, Essingen 43, 3070 Snekkersten Laboratorieleder Thea Fischer, Ræveskovsvej 5, 2820 Gentofte Indmeldt v. Flemming Rasmussen Flemming Stegmann, Dag Hammarskölds Allé 38, 2.tv., 2100 København Ø Selvstændig købmand Bo Godtfredsen, Usserød Kongevej 139, 2970 Hørsholm Indmeldt v. Henrik Eis El-installatør Claus Bryde Bækbo, Kongsdalvej 8, 2720 Vanløse Direktør Mads Ballegaard, Havelodden 37, 4000 Roskilde Viceskoleleder Marianne Wogensen, Sortemosevej 99, 2730 Herlev Indmeldt v. Kristoffer Berg Sekretariatschef Kim Ingemann Christensen, Hasselbakken 4, 3460 Birkerød Malermester Johnny Beyer, Munkebjergvej 20, 2770 Kastrup Indmeldt v. Preben Askbo Ledelseskonsulent Robert Peppink, Lindevej 27, 3060 Espergærde Indmeldt v. Ole Priess Malermester Simon Sørensen, Jens Kristiansvej 12, 2670 Greve Malermester Lau Zurek Rasmussen, Lønborgvej 13, 2650 Hvidovre Malermester Jimmi Spilski Christophersen, Holbækvej 308, 4440 Mørkøv Malermester Jimmi Niclasen, Kuldyssen 13 C, 2630 Taastrup Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug Tandlæge Anette Aagaard Søgaard-Hansen, Nordvænget 8, 3520 Farum Indmeldt v. Niels Roth 0 8 2015


H A A N DVÆR KER FOR EN I N GEN I K JØB EN H AV N DRON N I N GEN S T VÆRGA DE 2 A 1302 KØBEN HAVN K TLF. 3312 27 17 • FA X. 3314 1625 • E-MA I L HVF@ HVFKBH.DK KON TORTI D: MA N -TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00 WWW.HVFKBH.DK

UD GI VET AF Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol R EDAKT I ON Adam Pade (ansvh) 3480 Fredensborg Tlf. 4848 1788 · Fax 4848 2922 post@adampade.dk ANNONCER Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 · Fax 3670 5063 sonja@forlaget-coronet.dk KONT ROLLERE T OPLAG 2.834 BLADUDVALG Henrik Tofteng Niels Roth Mette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Lene Elmegaard Sonja Stæhr Adam Pade

BE STY R E LS E FO RM A ND : Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester 1 . NÆST FO RM A ND : Per Vangekjær Oldermand, malermester 2 . NÆST FO RM A ND : Peter Steen Mortensen Murermester Jan Bruus Sørensen Adm. direktør bygningsingeniør Bjarne Andersen Oldermand, glarmester Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør Steen Søkvist El-installatør Steen Ole Carmel Oldermand, smedemester Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester Jens Hjortskov Advokat, partner

D I R EK T I O N Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

T RYK Rosendahls T I LSLUT T ET

Næste nummer udkommer fredag den 09. oktober. Redaktionen slutter onsdag den 23. september.

0 8 2 0 15

ha a ndværk e rfore ni nge n i kj øbe nhav n

1 75 å r i 20 1 5

31


Magasinpost SMP ID NR 42419

DETSKER I H AA N DVÆR KE R FOR E N I NG E N Tirsdag 15/09 Billardklubben · Bowlingklubben · Svømmeklubben Onsdag 16/09 Skyde- og Kegleklubbe Torsdag 17/09 L’hombreklubben Fredag 18/09 Golfklubben: Gallafest · Gourmetklubben Lørdag 19/09 Vandreklubben: Amalfi · Haandværkerforeningen: Hjem fra Sicilien Mandag 21/09 Vinklubben Tirsdag 22/09 Billardklubben · Bowlingklubben · Svømmeklubben Torsdag 24/09 Bowlingklubben · Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde Fredag 25/09 Haandværkerforeningen: Jubilæumsfest Lørdag 26/09 Vandreklubben: Tilbage Mandag 28/09 Danseklubben Tirsdag 29/09 Billardklubben · Bowlingklubben · Svømmeklubben Torsdag 01/10 Kegleturnering · L’hombreklubben Lørdag 03/10 Teaterklubben Mandag 05/10 Banko Tirsdag 06/10 Billardklubben · Bowlingklubben · Svømmeklubben Kunstklubben Onsdag 07/10 Skyde- og Kegleklubben · Musikklubben Torsdag 08/10 Bowlingklubben Fredag 09/10 Haandværkerforeningen åbner palæet under Kulturnatten Mandag 12/10 Danseklubben Tirsdag 13/10 Billardklubben · Bowlingklubben · Svømmeklubben Onsdag 14/10 Damernes Kegleklub Torsdag 15/10 L’hombreklubben Mandag 19/10 Kom-Som-Du-Er · Musikklubben Tirsdag 20/10 Billardklubben · Bowlingklubben · Svømmeklubben · Vinklubben Onsdag 21/10 Teaterklubben · Skyde- og Kegleklubben Torsdag 22/10 Bowlingklubben Søndag 25/10 Vandreklubben Mandag 26/10 Danseklubben Tirsdag 27/10 Billardklubben · Bowlingklubben · Svømmeklubben Torsdag 29/10 L’hombreklubben · Haandværkerforeningen: Fyraftensmøde

A L HE N V E NDE L SE T IL :

H A A N D VÆ R K E R F O R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N • D R . T VÆ R G A D E 2 A • 1 3 0 2 K Ø B E N H AV N K

Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn Dr. Tværgade 2A 1302 København K

Profile for PadePublishing

Hånd & Værk 08 2015  

Månedsmagasin om det gode håndværk udgivet af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

Hånd & Værk 08 2015  

Månedsmagasin om det gode håndværk udgivet af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

Profile for pade
Advertisement