PO-bladet nr. 7, juli 2013

Page 1

NR. 7

J U L I

2013

1 2 .

ÅRGANG

PO-bladet BERIGENDE STÆVNE VED VEJLE FJORD SIDE 4 & 12


PRÆLUDIUM

ARBEJDSTIDSREGLER Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

2

I min mundtlige beretning ved generalforsamlingen i maj måned sagde jeg sammenfattende om forløbet af de netop overståede overenskomstforhandlinger (OK13), at man kunne frygte, at angrebet på folkeskolelærernes arbejdstidsregler var en indledning til et angreb på arbejdstidsreglerne for alle offentligt ansatte, herunder også på folkekirkens område.  Nogle kommentatorer mente under kon likten, at lærerne blot havde svært ved at indse, at de nødvendigvis måtte afgive gamle velerhvervede rettigheder. Men hvad enten de er gamle og velerhvervede eller nye og hårdttilkæmpede, så kan visse rettigheder under alle omstændigheder være værd at kæmpe for at bevare. Således vore arbejdstidsregler.  Arbejdstidsreglerne sætter jo grænser for hvornår og hvor længe arbejdsgiveren kan gøre krav på vores tilstedeværelse og arbejdskraft. Det er altså netop arbejdstidsreglerne, der gør, at vi kan have en fritid, vi kan udnytte til familiens og egen gavn og glæde, fordi vi kender den i forvejen med et rimeligt varsel.  Men det er ikke først om to år ved OK15, at vi skal til at kæmpe for vores rettigheder. Også i det daglige må vi stå vagt om overenskomsten og se til, at den overholdes. Brud på arbejdstidsreglerne bør straks påtales overfor arbejdsgiveren, og i gentagne tilfælde må tillidsrepræsentanten inddrages. Men vi må samtidig holde egen sti ren. Vi kan ikke forlange, at modparten skal overholde overenskomsten til punkt og prikke, hvis vi selv iler nogle hjørner af hist og her, hvor det passer netop én selv.

PO-bladet


INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

NYHEDER

STÆVNE 2013

4

SIDE

8

12

SIDE

GENERALFORSAMLING

STUDIEPLAN MM.

REPORTAGER

Organistforeningens vigtigste årlige begivenhed forløb også i år fredeligt, hvilket afspejler sig i referatet fra sekretariatet.

Læs i dette nummer om kirkemusikskolernes reviderede studieplaner foruden kort nyt om blandt andet en ny gra ik-værktøjskasse fra Folkekirken.dk.

Vi dækker maj måneds stævne i Brejning med seks artikler: reportager fra søndagens og mandagens oplæg, anmeldelse af Astner & Gaston samt deltagererfaringer fra de to workshops.

ANMELDELSE

INSPIRATION

STILLINGER

SIDE

26

SIDE

28

SIDE

34

NYT FRA PRÆSTHOLM

5 FAVORITTER

3 ORGANISTER SØGES

To nye bind i Christian Præstholms tour de force gennem koralbogen anmeldes af Per Rasmus Møller, der ser de nye orgelkoraler som et særdeles frisk pust.

Pia Sander Thøgersen giver tips til børnekor-repertoiret, og desuden bringer vi et forspil til ”Nu rinder solen op” skrevet af Jens Mathiasen, Løkken og Furreby Kirker.

• Ranum-Malle-Vilsted Kirker, Himmerland • Karlebo Sogn, Nordsjælland • Østofte Kirke ved Maribo

PO-BLADET

Foto: Bococo /Wikimedia Commons

Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren (normalt) senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. OBS: Sommer-deadline for materiale til PO-bladet nr. 8 er mandag d. 25. juni.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Vibeke Astner spiller J.S. Bachs Præludium & Fuga i Eb-dur som opvarmning til duokoncert med slagtøjsspilleren Sarah Gaston i Nørremarkskirken, Vejle, ved Organistforeningens stævne i maj. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

PO-bladet

3


GENERALFORSAMLING 2013

ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING Foto: Filip Graugaard Esmarch

Organistforeningens ordinære generalforsamling fandt sted den 13. maj 2013 på Comwell Hotel Kellers Park, Brejning. Referent: Inge Bech Hansen, sekretariatsmedarbejder Formand Anders Thorup (AT) startede med at byde velkommen til alle fremmødte medlemmer og inviterede gæster. Ulrik Søborg fra CO10, Charlotte Muus Mogensen fra DOKS, Merete Brautsch Sand fra Dansk Kirkemusikerforening, Esther Jensen fra Sognemedhjælperforeningen, Helene Devantié fra Danmarks Kirketjenerforening, Elisabeth Jensen fra Landsforeningen af Menighedsråd, Ivar Mæland fra Vestervig Kirkemusikskole, Hans Christian Hein fra Løgumkloster Kirkemusikskole og sidst, men ikke mindst velkommen til æresmedlem Egon Mortensen. AT udtrykte stor glæde over at Egon havde valgt at deltage i årets generalforsamling, da ingen vel har større indfødsret til denne begivenhed end netop Egon.

1. VALG AF DIRIGENT AT foreslog rådgivningschef Elisabeth Jensen fra Landsforeningen af Menighedsråd som di4

rigent. Hun blev valgt og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet, indkaldt og beslutningsdygtig. Hun gav derefter formanden ordet til a læggelse af beretning.

2. FORMANDENS BERETNING AT begyndte beretningen med at afdøde medlemmer siden sidste generalforsamling – Jørgen Korp Jensen, tidligere Nexø kirke og foreningens tillidsrepræsentant på Bornholm, og Poul Hansen, Grejsdal og Hover kirker – blev mindet med et minuts stilhed.  AT supplerede herefter den skriftlige beretning, der var trykt i PO-bladets maj-nummer med en mundtlig beretning, hvor han kom ind på følgende emner: • OK13 – generelt • OK13 – decentrale arbejdstidsaftaler • OK13 – Kompetencefonden • OK13 – hensigtserklæringer, herunder et nyt lønsystem for tjenestemandsansatte organister, aftale om arbejdstid for tjenestemandsansatte organister, udarbejdelse af en vejledning om det ny lønsystem samt tillidsrepræsentanters transportudgifter m.m. • Arbejdsmiljøundersøgelsen • Tillidsrepræsentanter. PO-bladet


GENERALFORSAMLING 2013 Den fulde ordlyd af nævnte punkter i den mundtlige beretning kan ses på Organistforeningen.dk under ”Organistforeningen” > ”generalforsamling”.

Formand Anders Thorup rettede i sin mundtlige beretning blandt andet en kraftig opfordring til alle aktive medlemmer af foreningen om at overveje at stille op ved efterårets valg af tillidsrepræsentanter.

AT sluttede den mundtlige beretning med igen at takke samarbejdspartnere, specielt konsulent i CO10, Ulrik Søborg Petersen, der er Organistforeningens ”guide, vejleder og skytsengel i den arbejdsmarkedspolitiske jungle”, samt DOKS, som takket være vores fælles erhverv og ikke mindst fælles overenskomst, er den faglige organisation, Organistforeningen har langt mest samarbejde med.  Ligeledes takkede AT igen foreningens ansatte. John Poulsen og Inge Bech Hansen på sekretariatet, Hans Henrik Brok-Kristensen for hans arbejde ude i marken i Ribe Stift, og Filip Esmarch, PO-bladets utrættelige redaktør.  På egne vegne takkede AT den øvrige bestyrelse, hvor alle har trukket et stort læs, og ikke mindst stævneudvalget for endnu en gang at have sat et fantastisk årsmøde i værk. Ligeledes udtrykte AT en stor tak til resten af de tilstedeværende for deres opbakning til bestyrelsens arbejde. PO-bladet

Dirigenten spurgte, om der var spørgsmål til beretningen (den skriftlige og mundtlige).  Anne-Lise Quorning kunne oplyse, at også organist Anette Sørensen, tidligere Søften og Foldby Kirker, var død i årets løb.  Lene Gudnasson efterlyste lønstatistikker. De eneste, vi har, er en årlig statistik over gennemsnitslønnen for organister på provstiniveau. Denne indes på Organistforeningen.dk under ”For medlemmer”.  Vedrørende OK13 og evt. ny løn for tjenestemænd gjorde AT opmærksom på, at ny løn er tænkt til belønning af egen indsats. Ved overgang til ny løn vil den samlede lønsum være uændret, men vil blive fordelt på en basisløn og på en løndel der fordeles efter konkret individuel ansøgning. Og så vil der være en sikring af, at ingen går ned i løn ved overgang til ny løn.  For så vidt angår foreningens tillidsrepræsentanter er der nye materialer, arbejdsredskaber og uddannelser på vej.  Der var ikke yderligere spørgsmål, og beretningen i sin helhed blev godkendt.

3. VALG TIL BESTYRELSEN Dirigenten konstaterede, at Helle Zederkof og Thilde Madsen var på valg, og at Helle Zederkof ikke modtog genvalg. Bestyrelsen genopstillede Thilde Madsen og opstillede Maren Frost Nielsen, og da der ikke var indkommet forslag om modkandidater, blev de to valgt.

4. VALG AF SUPPLEANTER Tommy Schmidt Bülov og Nils Henrik Wyke blev af bestyrelsen foreslået som suppleanter. Begge blev valgt.

5. REGNSKAB TIL GODKENDELSE Kasserer Poul Mørk-Hansen gennemgik kort regnskabet for 2012, som udviser et overskud 5


GENERALFORSAMLING 2013 på kr. 526.147. Regnskabet er godkendt uden kommentarer fra revisoren. Regnskabet er trykt i PO-bladets majnummer.  Uden spørgsmål blev regnskabet enstemmigt godkendt.

6. FASTLÆGGELSE AF KONTINGENT Bestyrelsen forslag til kontingent i 2014 er en bibeholdelse af kontingentsatser gældende pr. 1.1.2013. Bestyrelsens forslag til kontingent blev uden spørgsmål vedtaget. Satserne fremgår af PO-bladets majnummer.

7. INDKOMNE FORSLAG Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet forslag, og at punktet derfor bortfaldt.

8. EVENTUELT AT bad igen om ordet for at rette en meget stor tak til Helle Zederkof, som af personlige årsager er udtrådt af bestyrelsen. AT takkede hende for det store arbejde og den energi, hun igennem 5½ år i bestyrelsen, heraf 2½ år som næstformand, har ydet. Han overrakte hende en gave, idet han samtidig sagde, at hun vil være hjerteligt velkommen til at komme tilbage – når hun igen har tid.

I bestyrelsen har Maren Frost Nielsen (billedet) afløst Inger Marie Riis, der i efteråret 2012 trådte til i stedet for Helle Zederkof.

6

Helle takkede rørt for de pæne ord og den opbakning, hun havde fået i en svær tid.  Herefter bad Mette-Lise Skov Bennedsgaard om ordet. Mette-Lise stopper arbejdet som Organistforeningens tillidsrepræsentant ved udgangen af maj måned. Hun takkede foreningen for mange spændende opgaver, udfordringer og nye bekendtskaber igennem hendes tid som tillidsrepræsentant i Haderslev Stift. Mette-Lise opfordrede andre til at tage udfordringen op, for det kan være rigtigt interessant – man får lov til at hjælpe kollegaerne og man kan være med til at skabe en god stemning. Hun sluttede af med at takke bestyrelsen og sekretariatet og ønskede held og lykke.  AT takkede Mette-Lise for hendes store arbejde som tillidsrepræsentant og som tidligere bestyrelsesmedlem.  Karen Margrethe Madsen spurgte, hvor stor organisationsprocent foreningen har. AT oplyste at ca. 10 procent af PO-erne ikke er medlemmer, og samtidig opfordrede han til at ”skubbe lidt på”, hvis man møder en glemsom.  Der var ikke lere, der ønskede ordet, og dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen kunne afsluttes.  Som afslutning takkede AT for god ro og orden samt dirigenten for en effektiv og korrekt gennemførelse af generalforsamlingen.

Bestyrelsen holder konstituerende møde den 25. juni. Herefter følger en oversigt over fordeling af poster i næste nummer af PO-bladet.

PO-bladet



NYHEDER

PO-TITLEN AFSKAFFES MED NYE STUDIEPLANER Kirkemusikskolerne har nu fået den ministerielle godkendelse af deres nye studieordninger, og i den forbindelse har de udsendt følgende pressemeddelelse. Når i alt mere end 100 nye studerende ved folkekirkens tre kirkemusikskoler påbegynder deres uddannelse i august 2013, vil det ske efter reviderede studieplaner.  Kirken og kirkemusikken udvikler sig til stadighed, og der stilles i dag andre krav til de kirkemusikalske medarbejdere end tidligere. På den baggrund har det været helt naturligt for kirkemusikskolerne at gennemarbejde de eksisterende studieplaner, der gennem de seneste 15 år kun har undergået mindre justeringer.

FLERE GENRER OG MERE KIRKE Grundlæggende er uddannelsernes omfang fastholdt, ligesom kravene til optagelsesprøve og afsluttende eksamen er fastholdt. Det er således de samme uddannelser i henseende til omfang og niveau, men der er justeret på ”de indre linier” i indholdet og i beskrivelsen af uddannelserne.  Uddannelsernes indhold er justeret så de i højere grad matcher nutidens krav om stilistisk bredde, og forventninger til et omfattende samarbejde om de kirkemusikalske opgaver i folkekirken.  Rigdommen af musikalske genrer og stilarter, der inder anvendelse i folkekirken, inddrages i højere grad og fremstår synligt i beskrivelserne af uddannelserne.  Folkekirken favner mere end 1000 års musik, og kirkemusikere sikres med de nye stu8

dieplaner bedre redskaber til såvel at forvalte den rige musikalske arv som til at være medarbejdere på fremtidens kirkemusik.  Gennem en opgradering af de kirkelige fag som f.eks. salmekundskab får de kommende kirkemusikere større ballast til at kunne samarbejde ude i kirkerne med præster, andre ansatte, frivillige og hele menigheden som sådan, om tilrettelæggelse af det kirkemusikalske arbejde.

IKKE PO MEN KIRKEMUSIKER Den større bredde i uddannelserne og uddannelsernes øgede fokus på samarbejdet i kirkerne om det kirkemusikalske har gjort det naturligt at ændre uddannelsernes navne. De nye navne understreger, at kirkemusikskolerne uddanner kirkemusikere. Fremover vil man således med eksamen fra en kirkemusikskole være uddannet kirkemusiker, med tilføjelse henholdsvis orgel og korledelse (tidligere Præliminær organisteksamen), eller sang (tidligere Kirkesangereksamen).  Uddannelserne beskrives i de reviderede studieplaner i en tidssvarende form med en kvantitativ beskrivelse med ECTS-point ud fra international standard. I øvrigt beskrives uddannelserne i udgangspunktet som fuldtidsstudier. Der foreligger tillige planer for deltidsstudier, og det forventes at det mange steder stadig vil være det mest almindelige. PO-bladets tilføjelse: En sammenligning af de nye og gamle studieplaner fra Kirkemusikskole. dk, viser, at opnormeringen af kirkefagene og de praktiske fag sker via en udvidelse af det samlede antal undervisningstimer fra 396 til 459. PO-bladet


NYHEDER  På det treårige deltidsstudium i orgel og korledelse er liturgik og salmekundskab lyttet til første år og har fået fordoblet timetallet. Derudover er der som noget nyt indført et lille ni-timers kursusfag ved navn kirke- og bibelkendskab. På basislinjen er gudstjenestelære samtidig erstattet af det kortere kursusfag gudstjenestepraksis, men det vil under visse omstændigheder være muligt at følge liturgik og salmekundskab allerede på basislinjen, hvormed gudstjenestepraksis vil udgå som fag.  Redskabs- og musikforståelsesfagene har samme timetal som før. Teori hedder nu i stedet satslære, og fagene musikkundskab og kirkemusikorientering er slået sammen til musik-

forståelse. I den praktisk-musikalske fagrække har korfagene fået hele 18 undervisningstimer mere (nu i alt 108 timer), og både orgel og klaver har fået ni mere (nu hhv. 72 og 36 timer). For klaverfagets vedkommende er især becifringsspillet opnormeret.  Ord som ”rytmisk” eller ”populærmusikalsk” er ikke nævnt nogen steder i den nye studieplan – men under eksemplerne på kor-eksamensopgaver nævnes C.-B. Agnestigs bearbejdelse af ”Swing Low”, og under klaver er selvvalgte stykker af Chick Corea og Oscar Peterson angivet som muligheder. Generelt stiller studieplanen ikke speci ikke krav om færdigheder inden for den såkaldte rytmiske musik. Filip

DE SIDSTE NYE PO’ERE Fra de tre kirkemusikskoler har i alt 41 bestået PO-eksamen i juni 2013.

17 FRA VESTERVIG Chulpan Christiansen, Bækmarksbro, Birgit Lynge, Knebel; Elena Vas Andersen, Gedsted; Henrik Tjagvad Madsen, Herning; Joen Peter T. Ludvig, Ikast; Jonas Nørbygaard Rasmussen, Århus C; Jørgen Kleon Jeppesen, Herning; Kim Preussler, Holstebro; Niels Jørgen Tranberg, Østbirk; Niels Peter G. Frandsen, Århus C; Thue de Cros Dich, Brædstrup; Anders Steen Sørensen, Brabrand; Gunda Hansen, Århus C; Tove Barret, Århus V; Branko Djordjevic, Århus C; Brian Stenger Poulsen, Risskov, og Elin Marie Trankjær, Haderup

11 FRA LØGUMKLOSTER Mette Bredthauer, Nordby, Fanø; Kåre Brønserud, Odense M; Lars Gegersen, Fredericia; PO-bladet

Rikke Ethelberg Gudnason, Rugjerg, Rødekro; Mikaela Bang Jakobsen, Haderslev; Morten Pedersen, København S, Anne Marie Raakjær Stidssen, Tarm; Camilla Svanberg, Sønder Omme; Kamilla Hellesøe Sørensen, Odense C; Vagn Egon Jørgensen, Odder; og Lisette Helen Vestergaard, Hedensted.

13 FRA SJÆLLAND Klaus Ib Munk-Nielsen, København; Martin Seier Pedersen, København; Maria Vildenfelt Nielsen, Frederiksberg; Jeanette Holst, Hvalsø; Merete Ørting Lahey, Frederiksberg; Allan Andersen, København; Tatiana Evgenievna Volgina, Rødby; Lene Kristiansen, Frederiksberg; Amanda Marie Mortensen, Roskilde; Simon Enig, København; Anders Sparre Conrad, Albertslund; Anja Stampe Sørensen, Slagelse; Anne-Mette Møllegaard Jensen, Hørsholm.   Organistforeningen ønsker alle tillykke! 9


NYHEDER

KORT NYT NY ARBEJDSMILJØ-RAPPORT Som tidligere omtalt i PO-bladet blev kirkeministeriets undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø iværksat november, og den 17. juni (efter redaktionens afslutning) blev resultaterne så offentliggjort.  Vi vil omtale rapporten nærmere i PO-bladets august-nummer, men på Organistforeningen.dk kan man orientere sig allerede nu. Selve rapporten kan hentes via ministeriets hjemmeside, Miliki.dk.  Se også på s. 12, hvad arbejdsmiljøkonsulent Hans Hjerrild på Organistforeningens stævne afslørede om resultaterne. Og se formand Anders Thorups kommentere nogle af resultaterne i sin mundtlige beretning, som indes på Organistforeningen.dk under ”Organistforeningen” > ”generalforsamling”.

EN PRÆCISERING FRA KODA Vi skrev i juni om Kodas nye abonnementsordning for kirker, at prisen for 1-3 årlige arrangementer med musik er 1050 kr. Der skulle have stået 1150 kr.  I artiklen fortæller markedsudviklingschef Jens Carlsen desuden, at Koda ”vil skrive til et repræsentativt udvalg af kirker og bede dem indsende rapportering via e-mail”. Han oplyser nu, at det faktisk er alle de kirker, som Koda ligger inde med mail-adresser til, som i den sammenhæng vil høre fra dem. Og når en kirke indgår abonnementsaftale via koda.dk/ kunde/priser-aftaler/kirker, skal mail-adressen angives.

10

Ved Filip Graugaard Esmarch

”Vi vil halvårligt sende en reminder til kirkerne om at huske rapporteringen. Koda har naturligvis fortsat brug for rapporteringsmateriale for at kunne afregne til de involverede komponister og autorer,” forklarer Jens Carlsen.  Han oplyser desuden, at rapportering i fysisk form vil blive indstillet for alle kirkers vedkommende. I stedet kan man sende sin rapportering til koncertrapportering@koda. dk eller eventuelt aftale med de optrædende, at de selv rapporterer via ”Mit Koda”, hvis de er medlem af Koda som komponister.

NY GRAFISK VÆRKTØJSKASSE Ifølge Folkekirken.dk vil der i juni være åbnet en ny online-ressource, som gør det nemt at fremstille koncertplakater, annoncer eller sangark med en professionelt udsende gra isk linje. Man vil kunne lave individuelt tilpassede elementer med udgangspunkt i designet fra folkekirkens nye logo og/eller bare bruge logoet, som det er.  Der er også en funktion, som gør det muligt at indsende dokumentet direkte til tryk med hurtig levering.  Folkene bag programmet lover, at det er særdeles enkelt at bruge. Man vil kunne arbejde ud fra en skabelon, som passer til det aktuelle kommunikationsmiddel. Læs mere på Folkekirken.dk/gra ik.

PO-bladet


NYT FRA

MERETE KUHLMANN PSALME 100

FUK &

FORLAGET MIXTUR

- Exsultate Domino - Bryd ud i fryderüb for Herren Merete Kuhlmann har komponeret to nye satser over Psalme 100. De er skrevet til brug 1. søndag i advent, men tekstmÌssigt passer de til enhver festlig lejlighed i kirkeüret. Mange børne- og ungdomskor vil fü stor glÌde af at synge disse satser. De er lette at gü til, er primÌrt Ênstemmige med enkelt tostemmighed og har gode effektfulde orgelstemmer. Udgivet i samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor og Forlaget Mixtur. %U\G XG L IU\GHUnE IRU +HUUHQ

([VXOWDWH 'RPLQR

R &

Merete Kuhlmann 2012 Tekst fra Psalme 100

R FD

, ,,

E

z

z

E

ÂŽ z K G marcato Â? Â?K Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? " E ÂŽ Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? ÂŽ Â? , Â? Â? Â? Â? Â? , G " E 9 9

3

3

Â?Â? Â? Â?

Â?Â? Â? Â?

Â? Â? Â? Â?

¤ � � � � �� ¤ �� �� �� � O� , K � � � �� � O �� � � � � " ¤ � , ¤

Â?

Â?

K Â? OÂ?

K Â? Â?

� �� ¤ O �� �� �� � �� º� º , , � � � �, � � º � � ¤ K � � � � � � � �

z

ÂŽ

Âş

Merete Kuhlmann 2012 Tekst fra Psalme 100

2 unis. Â? Â? Â? %U\G XG

Â? Â? Â? Â? Â?

L

IU\ GH UnE

IRU

5

Â? Âş

Â?Â? Âş

+HU UHQ

KH OH MRU

ÂŽ

Âş

GHQ

5 Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? ( Â?Âş Â? Â?Âş Â? Â? " ÂŽ Â? ÂŽ Âş

Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? , Â? Â?Â? , , Â? Â? Â? Â? Â? Â? ¤ ¤ Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? ¤ ¤ Â? ÂŽ

Â? Â? Â? Â? Â?

Â? Â? Â? %U\G XG

L

5

Â? Â? Â? Â? Â? RP QHV WHU UDH

z

& Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Q " & Â? Â? Â? Q " & Âş Â? ÂŽ Â? Âş ÂŽ Â? Âş ÂŽ Â? Âş ÂŽ

K Â? Â?Â? Â?Â?, Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? O Â? Â? Â? Â?Â? Â?Â? ,

G unis. 5 Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?

([ VXO WD WH 'R PL QR

FD

leggiero

z

z

"

, ,,

IU\ GH UnE IRU

Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? " Â?

" Âş

ÂŽ

Â?

Âş

ÂŽ Â?

Â?

ÂŽ Â?

Â? Â? Â? Â? Â? Â?

ÂŽ

Âş

ÂŽ

Â?

VHU YL WH 'R PL QR

FUK 132

MERETE KUHLMANN �PSALME 100�

ped.

‹ )8. )RUODJHW 0L[WXU

Se flere nodeeksempler pĂĽ noder.dk B E S T I L L I N G 8 6 1 3 6 6 5 5 . I N F O @ N O D E R . D K . W W W. N O D E R . D K BUTIK I ESBJERG . STORMGADE 48 . 6700 ESBJERG

16 SIDER 1-2-STEMMIGT KOR, ORGEL 45,00 kr. 20% rabat pĂĽ korsĂŚt AARHUS MUSIK

NODER.DK


STÆVNE 2013

ITALESÆTTER VI FOLKEKIRKEN RIGTIGT? Søndag den 12. maj handlede stævnets første egentlige programpunkt om arbejdsmiljø. Det var folkekirkens arbejdsmiljøkonsulent, Hans Hjerrild, der holdt oplæg. Af Filip Graugaard Esmarch Hans Hjerrild fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd holder sig ikke tilbage fra at sige sin mening. Han blev i foråret 2012 ansat til blandt andet at være sekretariat for dette råd, der – som han siger – består af stort set samtlige, der har noget med folkekirken at gøre.  ”Desværre har ministeriet og stifterne valgt at stå udenfor. Ministeriet vil gerne have lov at bestemme, og det kan de ikke rigtig, hvis de sidder og har et lertal imod sig. Men arbejdsmiljø handler i høj grad om at kunne sætte sig ned og blive enige om tingene, så jeg synes måske, at det er en lille smule dumt af dem,” sagde Hans Hjerrild til organistforsamlingen.  Med ham ved roret er arbejdsmiljørådet kommet godt i gang med dets egentlige arbejde efter nogle mere vanskelige år siden starten i 2009.  ”Rådet mødes to gange om året og prøver at sætte en dagsordenen for folkekirkens arbejdsmiljøarbejde. Samtidig er det rådets opgave at få sat gang i nogle konkrete tiltag, der kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål,” fortalte Hans Hjerrild.

POSITIVT OVERRASKET De konkrete tiltag skal udmønte sig i både oplysnings- og uddannelsesaktiviteter, udarbej12

delse af information og vejledninger omkring arbejdsmiljø og så også at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer.  Det sidste er et stykke ad vejen sket med den store undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, som er betalt af Ministeriet for Ligestilling og Kirke, men som Hans Hjerrild har insiderviden om, i og med at han sidder i det sekretariat, der har været tovholder for styregruppen bag undersøgelsen.  Dens resultater skulle først præsenteres godt en måned efter arbejdsmiljøkonsulentens oplæg på PO-stævnet, så han måtte forsøge at give sig selv mundkurv på.  ”Jeg ville meget gerne have kunnet fortælle mere om rapporten her i dag. Men jeg vil sige, at der er meget læring i den”.  Hans Hjerrild fortalte, at han i løbet at sit første år som arbejdsmiljøkonsulent har hørt mange negative historier om folkekirken som arbejdsplads, så hans forventninger til undersøgelsens resultater var ikke specielt positive.  ”Men det ser faktisk rimelig positivt ud, og det overraskede mig meget. Gennemsnitligt er det lige så positivt som på det danske arbejdsmarked generelt – og på nogle områder bedre. Ansatte i folkekirken har blandt andet bedre tid til at udføre deres arbejdsopgaver, ” afslørede han.  ”Jeg ved godt, at der indes steder, hvor det psykiske arbejdsmiljø har det rigtig skidt, og at der også er nogle ting, som halter generelt. Eksempelvis er der jo en ledelsesproblematik. Alligevel tror jeg, vi gør klogt i at rede inere, hvordan vi taler om os selv som arbejdsplads. Vi skulle prøve at italesætte PO-bladet


STÆVNE 2013 Foto: Filip Graugaard Esmarch

Han spurgte, om nogen af de, der er ansat med geogra isk leksibilitet, har noget om arbejdsmiljø nævnt i deres samarbejdsaftale. Det var der ikke. Arbejdsmiljøkonsulenten ville ellers meget gerne inde eksempler på, hvordan man rundt omkring arbejder konstruktivt med arbejdsmiljø i forbindelse med etablering af geogra isk leksibilitet – men ind til videre har han ingen, fortalte han.  ”Vi har i rådet besluttet os for, at vi vil have lavet en vejledning, som vi vil dele op i tre dele, så den fortæller om, hvad arbejdsmiljøkravene ved geogra isk leksibilitet er, hvad det betyder i praksis, og desuden beskrive nogle mulige modeller,” sagde han.  Hvis man får nys om nogen steder, som har arbejdsmiljøet tænkt med i samarbejdsaftaler, vil han rigtig gerne, at man ringer eller skriver til ham. Arbejdsmiljøkonsulent Hans Hjerrild

folkekirkens som arbejdsplads på en anden måde,” foreslog Hans Hjerrild.  Han ser med positive forventning på de anbefalinger, som følger med rapporten, og som sammen med resultaterne skal drøftes på en stor konference den 7. oktober.

BEDER OM HJÆLP Hans Hjerrild fortalte desuden om forskellige vejledningsmaterialer, han arbejder på at at få udarbejdet i selve Folkekirkens Arbejdsmiljøråds regi.  ”Noget af at det, som er oplagt at lave en vejledning til, er hvordan man samarbejder omkring geogra isk leksibilitet,” sagde Hans Hjerrild og refererede til det møde med Arbejdstilsynet, som PO-bladet fortalte om i januar. PO-bladet

TIPS OM SKIMMELSVAMP Det samme gælder i øvrigt for løsninger i forhold til skimmelsvamp, som er et andet område, Hans Hjerrild håber at få lavet en vejledning om.  ”Det kan være steder, hvor man har fundet nogle gode lavteknologiske løsninger, som viser sig at fungere godt – så må I meget gerne melde det til mig,” appellerede Hans Hjerrild.  Vejledningen om forebyggelse og håndtering af skimmelsvamp har dog væsentlig længere udsigter end den anden, for den er dyrere at producere og er stadig på fundraising-stadiet.  ”Jeg har for to uger siden sendt en ansøgning til Omprioriteringspuljen om 200.000 kr. til at udarbejde vejledningen for. Jeg regner med, at ministeren melder ud d. 1. november, om vi kan få pengene, og så håber jeg på at kunne have vejledningen klar i løbet af 2014.” 13


STÆVNE 2013

HÅB OM EN STÆRK UDDANNELSES-KULTUR Der er brug for mere efter- og videreuddannelse, som ruster danske kirkemusikere til de stigende krav, mener Knud Damgaard Andersen. Af Filip Graugaard Esmarch Knud Damgaard Andersen er kirkemusikskolelærer og organist i Thy og fungerer desuden som projektleder for det omfattende pilotprojekt med overskriften Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere. I sit stævneoplæg fortalte han om processen for projektet fra den tidligste idéudvikling til den kommende evalueringsfase samt de videre visioner.  Håbet med projektet har egentlig hele tiden været, at det på sigt kunne udvikle sig til en individuelt sammensat kompetencegivende videreuddannelse – noget man dog ikke har kunnet sige højt, for de nødvendige projektmidler har været øremærket til efteruddannelse.  Men den tanke får nu en fornyet næring med kirkemusikskolernes nye studieordning, som hægter sig på det internationale ECTSsystem, der beskriver vægtningen af de enkelte fag. Indtil videre er der ikke knyttet ECTSpoint til efter-/videreuddannelses-kurserne, men det kunne være en mulighed i fremtiden.  ”Tanken med efteruddannelsesprojektet er, at man på et tidspunkt kan få en overbygning, sådan at man kan bygge moduler oven på sin PO og så faktisk ende med at have en professions-bachelor. Her kan man så have speciale i eksempelvis korledelse eller som musikformidler,” sagde Knud Damgaard Andersen.

14

Han forestiller sig, at dette vil kunne være med til at vække en efteruddannelseskultur blandt organister i Danmark. Man vil stille og roligt kunne samle ECTS-point sammen og på den måde se, at der sker noget. Og der kan samtidig være en økonomisk motivation, idet man med en professions-bachelor i kirkemusik vil have gode kort på hånden ved lokallønsforhandlingerne.

BEHOV FOR NOGET NYT Det var oprindelig FPO, der fostrede idéen. Bestyrelsen så et behov for en formaliseret efteruddannelse, som imødekommer de nye udfordringer, organister stilles over for.  ”Preben Berg og jeg, som dengang begge sad i bestyrelsen, havde lavet en undersøgelse, hvor vi læste gamle og nye stillingsannoncer. Vi kunne se en kolossal udvikling i efterspørgselen af aktiviteter og særlige kompetencer inden for rytmisk musik, korledelse, babysalmesang og formidling. Det brugte vi som baggrundsmateriale for at sige, at her er der behov for noget nyt,” fortalte Knud Damgaard Andersen.  Herefter strukturerede de tankerne og udarbejdede en model og en uddannelsesbeskrivelse som baggrund for en projektansøgning.  ”Vi ik knap en million til hele det toårige projekt: Omkring 600.000 til det, der har med det liturgiske og musikfaglige at gøre, og og godt 300.000 til it-delen. Opdelingen var strategisk – der er for tiden vældig fokus på det at bruge it på statslige arbejdspladser,” begrundede Knud Damgaard Andersen.

PO-bladet


STÆVNE 2013 Foto: Filip Graugaard Esmarch

”De kurser, der virkelig er slået an, er dem i den søjle her,” bemærkede Knud Damgaard Andersen og pegede på ’Det musikalske håndværk’. ”Man kan så måske beskylde folk for at tænke traditionelt. Men én ting er, at de selv oplever, at ’det her er lige præcis det, jeg sidder og bøvler med’, og noget andet er de tanker, vi har haft, om at organisten skal kunne tænke med i liturgien og samarbejde med præsten som ligeværdig partner,” sagde Knud Damgaard Andersen med henvisning til den knap så populære søjle ved siden af.

FORTÆL HVAD I MANGLER Nu er man så trekvart henne i afviklingen af projektet og har allerede høstet en del erfaringer, som Knud Damgaard Andersen kom ind på:  ”Projektet er tænkt som en undersøgelse af, hvad der virker i praksis, og hvad der er brug for – sådan at vi kan få det hele stykket rigtigt sammen. Og der er behov for tilretning, for at få tilbudene til at korrespondere med det, der sker i mulden. Her er det også vigtigt, at vi får respons, når I andre ser kursusopslagene og ikke inder det, I søger – altså at I spørger til, om vi ikke kunne udbyde det.”

PO-bladet

Knud Damgaard Andersen gennemgik herefter de seks kompetenceområder i modellen (den kan studeres nærmere på Organistforenen.dk under ”Organistfaget” > ”Efter- og videreuddannelse”).  Han rundede af med en direkte opfordring.  ”Tag din kontaktperson med til informationsmøde i dit stift. Vi kommer rundt til alle ti stifter. Der indes ikke rigtig nogen kultur for egentlig efteruddannelse blandt organister, så det er vigtigt at sætte parterne sammen og får dem begge til at se vigtigheden af det.”

15


STÆVNE 2013

ET FESTFYRVÆRKERI AF SKABELSE

Fortæller Majken Wessberg og organist Vibeke Astner

KONCERTANMELDELSE: De musikalske legekammerater Vibeke Astner og Sarah Gaston gjorde et stort indtryk med en sprudlende og usædvanlig instrumentkombination. Af Lene Gudnason Med opvakte øjne og øren var jeg med ’Helt fra begyndelsen’ i duoen Astner og Gastons fortryllende børnekoncert af samme navn i Nørremarkskirken, Vejle.

16

’Helt fra begyndelsen’ gennemspillede på mesterlig vis skabelsesberetningen i ord, musik og forunderlige lyde. Ganske så man tydeligt fornemmede, at der var mørke, at der kom lys, et mylder af liv, fuglekvidder, alle slags svømmende isk og mennesker. Alt sammen gengivet i lydmalerier for besætningen orgel, marimba, alskens slagtøj og oplæsning af Ingrid Schrøder-Hansens fortolkning af skabelsesberetningen.  Værket er skabt af organisten Vibeke Astner og perkussionisten Sarah Gaston, hvis tætte musikalske samspil var forbilledligt. PO-bladet


STÆVNE 2013

NYDELSE PÅ FLERE NIVEAUER Først var ordet ved oplæser og skuespiller Majken Wessberg, som introducerede tilhørerne for koncerten. Så kom orgelet med Lille Peter Edderkop på pedal. Så skulle der laves stemmeopvarmning med publikum, og så kunne koncerten starte. Men hov, en tredje medspiller, Sarah Gaston ville være med på sin imponerende marimba og slagtøjssamling og så måtte de starte forfra, ’Helt fra begyndelsen.’ En in introduktion.  Forestillingskoncerten var tilrettelagt, så både børn og voksne kunne nyde spillet på lere niveauer. Undervejs i læsningen blev de

omtalte scenerier illustreret i musikalske billeder. De forskellige musikalske igurer fortættedes og blev for eksempel til limrende lys og duft af lysegrønt!  Langsomt samledes motiver til fællessalmer om skabelse, som således udgjorde fem søjler i koncertens handling. Af disse var ’Måne og sol’ et sandt festfyrværkeri på orgel og perkussion.

KROPSPERKUSSION

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Mod koncertens slutning instruerede Sarah Gaston publikum i at agere rytmegruppe med tramp, knips, benløft (pause) og klap til ’Se, hvilket menneske’. Det var både underholdende og aktiverende.  Målgruppen er selvsagt børn i skolealderen og ikke gamle organister. Men da vi gamle blev spurgt om, hvad der i løbet af organisternes årsstævne havde gjort størst indtryk, svarede mange: ”Helt fra begyndelsen”. Ditto her!

Sarah Gaston imponerende på marimaen.

PO-bladet

17


STÆVNE 2013

PROTOKOLLATER OG TIDSAFTALER – RAGER DET MIG? I sit oplæg mandag eftermiddag om OK13resultaterne gjorde John Poulsen mest ud af det punkt, der handler om lokale arbejdstidsaftaler. Først var han omkring funktionstillæg og rammetid. Af Filip Graugaard Esmarch Hvilke konkrete forbedringer for organister rummer dette forårs overenskomstforhandlinger? Det var som bekendt heller ikke denne gang, der blev anledning til at grine hele vejen til banken. Men der kom da i det mindste tre aftaler i stand, som for nogle medlemmer kan vise sig som en fordel i visse tilfælde. Dem gennemgik sekretariatsleder John Poulsen i sit oplæg på stævnet.  ”En af de ting, vi blev enige om, var at ændre protokollatet for, hvordan man forhandler løntillæg. De midlertidige tillæg, altså funktionstillæg, har man ikke tidligere kunnet forhandle på andre tidspunkter end i den peri-

ode fra 15. september til 15. november, hvor man kan søge om kvali ikationstillæg,” begyndte han.  Systemet har med andre ord været for u leksibelt. Hvis man påtager sig en bestemt opgave fra første januar, men først kan forhandle prisen for det, når man kommer hen i september, så er forhandlingsvilkårene i mellemtiden blevet noget vanskeligere, lyder argumentet.  ”Nu kan man forhandle tillægget for en funktion, inden man siger ja til at tage den – og det er vel også rimeligt nok,” pointerede John Poulsen.  Lidt senere spurgte en stævnedeltager, om ikke kvali ikationstillægget i nogle tilfælde kan forhandles hele året også.  ”Jo, hvis der sker væsentlige ændringer i stillingen, så opsiges man i princippet fra stillingen og laver en aftale om ansættelse i en ny stilling – og så er det jo muligt at forhandle tillæg i den forbindelse,” svarede John Poulsen.

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Sekretariatsleder John Poulsen forklarer

18

PO-bladet


STÆVNE 2013

RAMMETID GIVER SIKKERHED Den anden overenskomstændring, sekretariatslederen trak frem, var præciseringerne omkring rammetid.  ”Problemet for de deltidsansatte har været, at rammetiden først var noget, man diskuterede, når man skulle udforme ansættelsesbeviset. Det er ret uhensigtsmæssigt, hvis man først kender rammerne for sin bruttoarbejdstid, efter at man er startet. Hvis man også har andet arbejde, kan de rammer jo være helt afgørende for, om man rent faktisk er i stand til at påtage sig det nye arbejde,” pointerede John Poulsen.  Det nye er her, at rammetiden skal aftales i forbindelse med selve ansættelsen. Faktisk bør det drøftes allerede ved ansættelsessamtalen. Hvis man får tilbudt ansættelse, anbefaler Organistforeningen, at man straks får sin tillidsrepræsentant på banen, så vedkommende kan hjælpe med at få lavet en god aftale.

UD AF REGEL-SPÆNDETRØJEN Herefter kom John Poulsen til det punkt, han anser for at være den væsentligste ændring, som organisternes OK13 har kastet af sig. Den handler om overenskomstens grundlæggende regler omkring arbejdstid – regler som beskytter organisten mod hendes arbejdsgivers mulige krav om, at hun skal stå til rådighed på ethvert tidspunkt. Alligevel har Organistforeningen accepteret, at man lokalt skal kunne aftale at fravige de fælles regler (§ 11 og 12).  ”De lokale arbejdstidsaftaler kan bruges til at forhindre utilsigtede konsekvenser af overenskomsten. Men det er kun aktuelt, hvis begge parter er enige om, at overenskomstens bestemmelser begrænser organistens muligheder for at gennemføre det, organisten er ansat til,” understregede John Poulsen.  Han kom med eksempler på den type situaPO-bladet

tioner: Nogle steder har man mange sæsonbetonede aktiviteter, som gør det aktuelt, at organisten arbejder lere timer i nogle perioder af året end andre. Eller man ønsker at ansætte en organist på halv tid, undtagen i hovedorganistens ferie, hvor det i stedet er fuld tid. Sådanne aftaler levner overenskomstens regler ikke mulighed for, men nu er det altså blevet muligt at aftale noget andet lokalt.  ”En aftale kan også komme på tale i meget små stillinger, hvor der er behov for noget mere rådighedstid. Hvis det er en stilling på 10-12 timer, vil der som udgangspunkt være et ganske snævert tidsrum at lægge begravelserne i. Og måske synes begge parter, at det vil være int nok at bløde lidt op på det.”  ”Vi har også eksempler på nogle, der gerne vil dele en stilling mellem to personer. Den ene kan kun arbejde i weekenderne og den anden kun på hverdage. Det har i praksis heller ikke kunnet lade sig gøre, hvis man kigger på overenskomstens bestemmer om rådighedstid. Men nu kan man med en lokal arbejdstidsaftale få enderne til at nå sammen.”

AFTALER FREM I LYSET Aftalen skal for PO-organistens vedkommende godkendes hos Organistforeningen, men ifølge John Poulsen står det stadig uklart, hvorvidt det på arbejdsgiversiden er provstiet, stiftet eller Landsforeningen, der skal godkende.  Proceduren vil være den, at organisten kontakter sin tillidsrepræsentant, som hjælper med at sikre fornuftige vilkår for den lokale arbejdstidsaftale. Aftalen skal endelig godkendes af sekretariatet.  John Poulsen appellerede til, at hvis man enkelte steder har lavet overenskomststridige ”lokumsaftaler”, så handler det om at få dem legaliseret nu. > 19


STÆVNE 2013  ”Vi vil fremover være rimelig opmærksomme på, at man rent faktisk får lavet de her lokale arbejdstidsaftaler, fordi det andet vil være overenskomstbrud, og det vil vi gå efter,” advarede John Poulsen.  Han understregede samtidig, at det kun kan være en aftale, som indgås mellem ligestillede parter.  ”Derfor er det også klart, at der skal være en pris for det, som man skal blive enige om. Kan man ikke blive enige, vil man falde tilbage på overenskomsten”.

SKAL ANVENDES SJÆLDENT PO-bladet skrev i april, at Organistforeningens bestyrelse og tillidsrepræsentanter ville drøfte, hvordan man bedst udnytter de nye regler, og at det ville ske på et møde i samme måned. Dette blev imidlertid a lyst, fordi overenskomsten som følge af af lærerkon likten endnu ikke var trådt i kraft.

Bestyrelsen kommer ikke nødvendigvis til at udstikke retningslinjer for, hvad Organistforeningen vil gå med til. Der vil i de enkelte tilfælde være helt individuelle forhold at tage højde for, men spørgsmålet skal i hvert fald drøftes på det principelle plan, fortalte John Poulsen.  Han forventer som udgangspunkt, at den nye aftalemulighed kun skal bruges i sjældne situationer, hvor man ellers ikke kan få tingene til at hænge sammen.  ”Hvis vi taler om en almindelig halvtidsstilling, hvor menighedsrådet efterspørger mere tid at placere begravelserne i, så vil det sandsynligvis bunde i menighedsrådets problemer med at få præsten til at acceptere de planlægningskrav, der ligger i overenskomsten. Og det grundlag vil vi ikke indgå en lokal arbejdstidsaftale på, med mindre menighedsrådet vil betale rigtig godt for det,” erklærede John Poulsen.

VIL FINDE ALTERNATIVER TIL FYRING Kirkelukninger skal håndteres med forsigtighed, lød det fra ministeriet på Organistforeningens stævne. Programpunktet ”Nyt fra Ministerium for Ligestilling og Kirke” blev i år udfyldt af fuldmægtig Christa Hector Knudsen. De ire emner, hun gav mest plads, var det aktuelle udvalgsarbejde med folkekirkens struktur, debatten om folkekirkens udgifter, lukning af kirker samt undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø.  Spørgsmålet om kirkelukninger er ind til videre noget, der præger København, hvor bi20

skoppen nu har indstillet 14 kirker til lukning. Men som ministeriets afdelingschef Steffen Brunés gjorde opmærksom på ved sidste års PO-stævne, skal man som kirkeansat i andre dele af landet ikke nødvendigvis vide sig tryg.  Han lovede ved samme lejlighed, at ministeriet ville nedsætte et udvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer, som skal lave en manual for, hvad der kan og skal ske med personalet, når en kirke tages ud af brug. Og Christa Hector Knudsen fulgte op med at fortælle, at der nu er blevet udsendt invitationer til at deltage i det arbejde.

PO-bladet


STÆVNE 2013

EN VANSKELIG PROCES Den kommende vejledning om medarbejdersituationen ved kirkelukninger skal handle om alternativer til at afskedige.  ”Man kan måske inde andre stillinger i provstiet eller i stiftet. Det kan dreje sig om et øget fokus på samarbejde mellem menighedsrådene, etablering af team-samarbejder – og endelig kan man se på muligheden for at lave aftaler om frivillig fratrædelse,” sagde Christa Hector Knudsen.

Hun lagde ikke skjul på, at sagen om kirkelukninger hører til de rigtig vanskelige opgaver for ministeriets embedsfolk. Dels har der været mange spørgsmål af principel karakter, som også stadig gør det usikkert, hvornår hele processen vil ende, og dels er der de menneskelige hensyn.  ”Det er ikke nemt at lukke en kirke, som der er frivillige, der føler sig knyttet til, og hvor de ansatte måske i en årrække har haft en god og tryg arbejdsplads. Så det er et område, hvor man skal fare med stor forsigtighed.” Filip

DET ER O.K. MED EN ETTER Den velanskrevne dirigent Signe Sørensen gav sine workshop-deltagere nogle nye ting at arbejde med i børneog/eller ungdomskoret. Af Henrik Møller Jensen 2013-stævnets sidste dag stod i pædagogikkens navn. Til at instruere i korpædagogik havde stævneudvalget hentet Signe Sørensen.

Foto: Carsten Engstrøm

Signe Sørensen og nyudsprungne bøgetræer.

PO-bladet

Signe arbejder til daglig med børne- og ungdomskorene i Mariager jord Kommune og har tydeligvis både praktisk erfaring og en pædagogisk-teoretisk baggrund. De to poler arbejder hos hende tæt sammen på en frugtbar måde. Det oplevede man som stævnedeltager.

VÆR BEVIDST OM ROLLEN Signe understregede, at hun kommer fra en rytmisk korpraksis og de inerede meget præcist forskellen på det ”rytmiske” og det ”klassiske”: I den rytmiske korpraksis ligger pulsen i beatet, ”i luften”, mens den i den klassiske, rubato-bårne ligger i dirigentens hænder.  Det har betydning for koropstilling: I den klassiske er dirigenten nødt til at være i centrum, mens han i den rytmiske kan træde fysisk i baggrunden. Dette har også betydning for koristernes ansvarsfølelse: Opstillingen ved rytmisk korledelse gør det lettere at få koristerne til at påtage sig ansvar for resulta21


STÆVNE 2013 tet. Og ansvar øger den enkeltes engagement. Engagement gør, at man bliver en bedre sanger og korist.  Derfor skal man som rytmisk korleder droppe den klassiske dirigentrolle. Og man er nødt til ved klassisk korledelse at re lektere over, hvordan man kan give koristerne ansvar på trods af den mere autoritære opstilling.

ge disse tilstande aktivt i skabelsen af udtryk og dynamik: ”Giv mig en etter” (meget stille og indadvendt), eller ”Giv mig en femmer” (højeste engagement). Vi ik – på os selv – demonstreret denne metode og dens øjeblikkelige indvirkning på sangen. Skalaen bruger hun i øvrigt også, når hun gerne vil kende holdninger/stemninger i koret, eventuelt evaluere.

GØR KORSANGERNE BEVISTE

EFFEKTIV EGALISERING AF KLANG

Signe arbejder med at gøre koristerne bevidste om deres egen aktuelle psykiske tilstand (opstillet på en skala fra ét til fem) og få dem til at bruge denne bevidsthed i arbejdet med musikken. Hun skaber en atmosfære, hvor det er i orden i udgangspunktet at være i meget dårligt humør og uden energi (ét) eller det modsatte (fem).  Ved at bevidstgøre koristerne om deres aktuelle tilstand og italesætte det, kan hun bru-

Tre nøglebegreber er ifølge Signe grundlaget for rytmisk korarbejde: Time/groove, klang/ blend og intonation. I deres samvirken danner de musikkens frasering.  Signe fortalte om groove. Hun demonstrerede (med os som instrument) begreberne før, på og efter beatet, og hvorledes det in luerer på frasering. I stedet for med øjnene at følge dirigenten (som i den klassiske korsang) skifter man efter fælles overenskomst mellem at

Foto: Carsten Engstrøm

Opvarmningsøvelse eller entusiastisk koroptræden?

22

PO-bladet


STÆVNE 2013 lægge sig før, på eller efter beatet. Ved at lægge sig bag får man en meget tilbagelænet stil, mens før beatet giver fremdrift.  Signe demonstrerede derefter, hvordan man kan arbejde med egalisering af korklangen, ”blend”. Vores kor blev delt op i grupper på ire-fem sangere. Inden for gruppen skal man lægge sig op ad/efterligne et af gruppemedlemmernes klang. Derefter skifter man til en anden sangers klang. Indtil man har prøvet at lægge sig op ad alle i gruppen. Resultatet var en øget følsomhed for omgivelserne og et bedre beredskab til at skabe et kollektivt udtryk. De tilstedeværende oplevede faktisk metoden som mirakuløs.  En anden metode var, at hele koret skiftevis skulle afprøve eksempelvis en twang-klang (stærkt nasaleret klangideal), en klang med

svage konsonanter osv. Det øger bevidstheden om forskellige måder at bruge stemmen på, og det øger følsomheden over for omgivelserne.

TÆNK PÅ KOREOGRAFIEN Signe opfordrede også til at arbejde intenst med koreogra ien (som, ved vi jo alle godt, ikke kommer af sig selv ved en koncert!). I rytmisk musik styrker kropslig bevægelse det musikalske udtryk og det er en naturlig del af traditionen. Dette kan ikke overføres direkte, men sikkert inspirere den klassiske korudøvelse på en eller anden måde.  Et forbilledligt eksempel på korkoreogra i havde vi fået dagen forinden med vokalgruppen SONO’s optræden i Brejning Kirke. De var også et eksempel på, hvorledes korister individuelt kan blive i stand til at tage ansvar.

NØGLER TIL DEN GODE KLASSELEDELSE Finn Andsbjerg Larsen gav et indblik i pædagogiske veje til at skabe opmærksomhed og læring hos kon irmander eller andre unge.

ord i os, for de leste af os kender til den store udfordring, det er at arbejde med teenagere, hvad enten det er til kon irmationsforberedelse, i koret eller i andre sammenhænge.

Af Dorthe Kodal

FINTER FLYTTER FOLKS FOKUS

Udsigten var bedårende, og man kunne fristes til blot at sidde og falde i staver og kigge ud over den smukke Vejle Fjord. Men man nåede knap at opdage udsigten, for man var så optaget af, hvad Finn Andsbjerg Larsen havde at fortælle om undervisning af kon irmander. Han er leder af Folkekirkens Kon irmandcenter og tidligere lærer og skoleleder.  Selvom det ikke er os alle, der deltager i kon irmationsforberedelse, så labrede vi alle

En af de ting, jeg hæftede mig ved, var begrebet ”fokus inter”, denne inte, der til tider bliver brugt ihærdigt mod os, når de unge ønsker at jerne fokus fra selve undervisningen. Finn Andsbjergs Larsen kom selv med eksemplet om kon irmanden, der a bryder bibellæsningen med spørgsmålet ” indes der ikke en ilm om den historie”, hvortil præsten svarer:” jo, men nu skal du høre fortællingen”.  Mon ikke vi alle har prøvet at stå i det dilemma: Skal jeg tage snakken nu, eller kan det

PO-bladet

23


STÆVNE 2013 vente? Det var i hvert fald en befrielse for mig at få sat ord på, at der jo nok mest af alt er tale om et ønske om en lytning af fokus fra undervisningen til kon irmandens egen verden – et godt redskab, når jeg næste gang skal forholde mig til, om jeg skal ignorere et spørgsmål, som kommer på et upassende tidspunkt.  Men når det så er sagt, gjorde Finn os det også klart, at vi ikke må overse de unge mennesker, faktisk er det meget vigtigt, at vi ser dem. Forudsætningen for al undervisning er ifølge Finn Andsbjerg, at eleven kan lide den person, der står og underviser. Hvis ikke eleven har tillid til underviseren, er der slet ingen grund til at eleven er til stede, for han vil intet få ud af undervisningen. Tilstedeværelsen i sig selv er ingen garanti for læring.

Det er altså ikke nok, at vi kommer med vores faglighed og blot ønsker at levere det og det til de unge mennesker. Vores faglighed skal selvfølgelig være på plads, men derudover skal vi kunne formå at være sociale med den enkelte samtidig med, at vi skal kunne lede hele klassen og ikke mindst have en god struktur for selve undervisningen.

HUSK AT HILSE Pludselig kan man godt føle, at det er lidt en uoverkommeligt opgave at skulle lære unge mennesker noget, men fat mod: Finn Andsbjerg gav os heldigvis helt konkrete anvisninger til en god måde at få undervisningen til at fungere på.  Man skal sørge for at være til stede, når ti-

Foto: Carsten Engstrøm

Den gode klasseledelse forudsætter blandt andet en stærkt tilstedeværelse i lokalet. Det havde Finn Andsbjerg Larsen, Folkekirkens Konfirmandcenter, selv denne onsdag på stævnet.

24

PO-bladet


STÆVNE 2013 men begynder, hilse på kon irmanderne og tjekke, at de er mødt op. Derved ser man den enkelte, der møder op, og giver også opmærksomhed til dem, der ikke er mødt op.  Det er underviseren, der har ledelsen af timen, og som derfor skal sørge for, at fokus forbliver på det mål, man har med timen. Det er vigtigt at fortælle i starten af timen, hvad der skal foregå i løbet af timen, og henvendelser til kon irmanderne skal ske til hele holdet kollektivt i et klart og enkelt sprog. Man skal være opmærksom på fokus interne og huske, at det er underviseren, der bestemmer, hvornår timen slutter. Dog skal man skal også vide, at en 7. klasses-elev nok ikke kan koncentrere sig i mere end syv minutter ad gangen.  Værsgo`, det er bare om at gå i aktion, og har

du brug for yderligere viden og ideer, kan du gå ind på hjemmesiden Kon irmandcenter.dk.  At få sat en masse ting på plads og føle, at jeg blev meget klogere på, hvad der sker i klasselokalet, var jeg vist ikke ene om. Da jeg gik ind til foredraget, blev jeg mødt af bemærkninger som ”Han er helt fantastisk” og ”Du kan virkelig glæde dig”. Og det var meget berigende at få del i Finn Andsbjergs viden. En viden, vi nok ikke havde taget med os, hvis ikke det var fordi, Finn på så elegant vis forstod at vinde vores tillid og se os.

SÆT KRYDS I KALENDEREN

- ET KONCERTSHOW PÅ TVÆRS AF GENERATIONER OG STILARTER

Næste års stævne inder sted den 4., 5., 6. og eventuelt den 7. maj 2014. Det er endnu ikke afgjort, hvor stævnet skal a holdes, men reserver allerede nu dagene, så du kan være med.

PO-bladet

Find også de slides og videoer, Finn Andsbjerg Larsen viste, ved at gå ind på Organistforeningen.dk under ”Organistforeningen” > ”Stævne”.

FATHER AND SON

Musik af bl.a. Bach, Paganini, Cat Stevens, Sebastian, Jochen og Tristan Brusch Den tyske koncertveteran Jochen Brusch (violin) – med en lang fortid i Danmark – og rockmusikeren Tristan Brusch (guitar og sang) markerer deres 25-års far-og-søn-forhold med et festligt koncertshow. En koncert i ord og toner med poesi, charme og virtuositet. www.father-and-son.tumblr.com m www.jochenbrusch.de www.tristanbrusch.com jochen.brusch@gmx.de tlf fra DK: 0049-7071-5499822

s: Pri

l. nk lt i a r DK 00 0 . 6

25


ANMELDELSE

EN GULDGRUBE AF GUDSTJENESTESTYKKER Christian Præstholm yder en beundringsværdig indsats med sine orgelkoral-samlinger. Og nummer 11 og 12 er yderst vellykkede. Af Per Rasmus Møller Det er et intet mindre end imponerende mål den energiske og meget dygtige organist ved Sankt Mortens Kirke i Randers, Christian Præstholm, har sat sig. Nemlig at komponere en orgelkoral til hver eneste af melodierne i Den Danske Koralbog = i alt 568 orgelkoraler.  Et simpelt regnestykke siger, at der må være et godt stykke til enden endnu, men heldigvis er Christian Præstholm en ung mand, så hvis han ellers ikke taber pusten, skulle der være gode chancer for at nå i mål inden pensionsalderen. Forudsætningerne må også siges at være i orden, eftersom Christian Præstholm underviser i kirkemusik og musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium.  Og lad mig sige det med samme: Orgelkoralerne er fremragende. De er på alle måder et godt og tiltrængt alternativ til de 125 orgelkoraler og andre samlinger, som mange af os er opdraget med. Tilmed har de en længde, der gør dem gudstjenesteegnede, så det skulle ikke være svært at inde et stykke, der passer til dagen og vejen.

FOR HJERTE, HÆNDER OG BLYKLODS Ingen af koralerne kan siges at være lette. Sværhedsgraden kan i nogen grad sammenlignes med Bachs ”Orgelbüchlein”, selvom tonesproget er meget anderledes og ofte er præget af modal harmonik i stil med Duru lé og Mau26

Christian Præstholm Orgelkoraler vol. 11 og 12 Egen udgivelse 129 kr./stk. via christianpraestholm.dk

rice Ravel. Musikken er dog helt sin egen og gør hverken brug af albuer eller træskostøvler. Den er skrevet for hjerter og hænder.  Det er svært at fremhæve nogle af stykkerne frem for andre. En af de koraler, jeg i særlig grad er faldet for, er ”Lær mig, o skov, at visne glad”, der i hvert fald i basgangen bringer mindelser frem om Bachs ”Air” eller Albinonis gmol-adagio.  Også ”Dejlig er jorden” må fremhæves. Den har tydelige paralleller til Ravels ”Pavane for en afdød prinsesse” og indes endda i to udgaver. En, hvor melodien spilles udsmykket i pedalet med Fløjte 4’, og en, hvor melodien ligger i sopranen. Det virker som om, Christian Præstholm har taget afsæt i linjen ”fred over jorden”. Begge udgaver er fulde af fred og er velegnede til enhver begravelse.  I koralen ”Her kommer, Jesus, dine små” ligger en høj og klar løjtetone som et omvendt orgelpunkt over hele satsen. Det er Betlehemsstjernen, der lyser klart og skinnende over den ellers lette og lystige musik. Mon ikke det er tanken, at man gør brug af en blyklods som tredje hånd. PO-bladet


ANMELDELSE

FRA PPP TIL FFF I alle koralerne gøres der littigt brug af orglets solostemmer, både i sopran-, tenor- og baslejet. Det gælder f.eks. ”Her vil ties, her vil bies”, hvor melodien et stykke inde i satsen dukker op i tenorlejet. Det samme gælder ”Himlene Herre, fortælle din ære”, hvor den tilmed også optræder i pedalet.  Der er rigtig nattemørke i den første del af ”Den mørke nat forgangen er”, godt understreget af pedalets dybe pulserende bas. Satsen starter i ppp, men med dagen vokser lyset til satsen slutter på en funklende Es-durakkard i fff. På falderebet må jeg lige nævne ”Fred hviler over land og by”, der fuldt lever op til titlen, og som såmænd godt kunne forveksles med en komposition af Mahler.

Har man det som en gammel organist engang for mange år siden belærte mig om, da jeg i min ungdoms enfoldighed var bannerfører for et kursus for landsbyorganister: ”Nej, nu har jeg spillet i N.N. Kirke i 37 år, og der er aldrig nogen, der har klaget, så jeg behøver ikke at lære noget nyt”, så vil Christian Præstholms orgelkoraler nok falde på stenet grund. Men for den, der gerne vil forny sig, er der en sand guldgrube at dykke ned i.  Christian Præstholms kompositioner fortjener stor udbredelse, og komponisten fortjener et gevaldigt skulderklap og al mulig opmuntring til at fuldende det imponerende projekt.

INDHOLD Orgelkoraler, bd. 11 (op.23) Almagts Gud, velsignet vær Befal du dine veje Den mørke nat forgangen er Det er så yndigt at følges af, hvor banet Fred hviler over land og by (Bay) Helligånd, vor sorg du slukke Her kommer, Jesus, dine små Her vil ties, her vil bies (Berggreen) Ingen er så tryg i fare Op til Guds hus vi gå (Jeppesen) Op til Guds hus vi gå (Barnekow) Orgelkoraler, bd. 12 (op.24) Dagen viger og går bort Dejlig er jorden Gud Helligånd! o kom Himlene, Herre, fortælle din ære Kvindelil, din tro er stor Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred Lær mig, o skov, at visne glad Op, al den ting, som Gud har gjort 4 orgelkoraler over melodier af Erik Haumann: • Blåt vælded lys frem bag skyers skred • Du fødtes på jord (4 kanoniske variationer) • Med thomaskravet står vi her • Vi kommer, Herre, til dig ind

Christian Præstholm

PO-bladet

27


INSPIRATION

5 FAVORITTER TIL BØRNEKORET En erfaren børnekorleder anbefaler her nogle satser, som gennem årene har været blandt hendes sikreste valg.

ter dette Fadervor, og igen kan alle kor-typer være med.

3

Af Pia Sander Thøgersen

Hele verden er vores

Som travl, og sommetider lettere forvirret leder af 3-4 kor, er det godt at kunne gribe ned i hængemappen og trække noget brugbart og hurtigt indstuderet frem. Følgende fem satser har jeg brugt igennem mine snart 30 år som organist og korleder – de er elsket af ungerne, og de vækker jubel hos publikum!

1

En sød bagatel med musik af Carl-Bertil Agnestig og i et dejligt arrangement af Erik Sommer. Politisk korrekt tekst af Ida Høeg Jacobsen, som børnene holder meget af at synge, og med en enkel” du-du” 2. stemme, som er let at indstudere. Kan bestemt også synges af ungdomskoret! Satsen står i hæftet ”Jeg vil male dagen lys” fra Folkeskolens Musiklærerforning.

Hallelujah, Round of Praise Kanon af W. A. Mozart med herligt akkompagnement af Austin C. Lovelace (Chorister’s Guild CGA423). Satsen kan bruges til alle kortyper og lyder som en million. God som ekstranummer! Vi synger ikke den engelske tekst, men når at synge 10 halleluja’er i løbet af et vers – meget enkelt, og selv den mindste bette 2. klasse-pige kan være med for fuld udblæsning! Satsen kan blandt andet købes fra udgiveren selv: choristersguild.org.

4 Frans af Assisis solsang Satsen er af Jørgen Sindberg og fra samlingen ”Nattergalen – og andre kor-start-sange” (Folkeskolens Musiklærerforning). En enkel og in tostemmig sats, syv vers som man kan plukke i, tekst-gentagelser og halleluja’er, som alle kan være med på, godt akkompagnement – hvad kan man ønske mere? O.k., måske skal man sætte den op i D-dur!

2

5

Fadervor

Der er is på vandet i nat

Også for dem, som kan mere end deres Fadervor! Smukt akkompagnement af Egil Hovland til Fadervor sunget på én tone. Betty og Peter Arendt har stået for tekstredaktionen, og den indes i hæftet ”Fem folkelige norske salmer”, FPO temahæfte nr. 16. Ikke et øje er tørt ef-

Inden vi får set os om, er det jo tid til at lede efter vinter-satser til koret. I samlingen ”Paraplyen” (Dansk Sang) står der denne søde børnevenlige sats med musik af Bjarne Haahr, tekst af Esther Bock og i et arrangement af John Høybye. Den er langtids-holdbar og

28

PO-bladet


FORSPIL god til at trÌne børnene i at holde øje med deres dirigent! Der er en enkel og velklingende 2.-stemme, som i slutningen kan gøres 3-stemmig.

studere, lette at fĂĽ fat i, holdbare tekster, meget brugbare i kirkelig sammenhĂŚng, og de krĂŚver ikke lang øvetid for korlederen – hurra!

OvenstĂĽende satser har jeg som sagt brugt i maaaange ĂĽr i forskellige sammenhĂŚnge. Ungerne har kunnet li’ dem, og jeg har kunnet se, at de har fungeret bĂĽde i børne- og ungdomskor.  Der er ikke noget funkis og smart ved satserne. De er lige ud af landevejen, lette at ind-

Pia Sander Thøgersen er organist og korleder ved Astrup og Rostrup Kirker i Ă˜sthimmerland. Hun overtog børnekoret ved sin ansĂŚttelse i 1984 og har siden udvidet med bĂĽde ungdomskor og trestemmigt voksenkor, som ogsĂĽ er fĂŚlles mellem de to sogne.

NU RINDER SOLEN OP AF Ă˜STERLIDE

PO-bladet

29


Vi følger med i den kirkemusikalske udvikling Mere end 1400 kirker har et utidssvarende orgel Fremtidens totalløsning uden merudgifter Skandinavisk Orgelcentrum leverer i resten af 2013 en totalløsning bestående af: Kirkeorgel Øveorgel EL-piano Node-PC

Særslev - Danhild 25 A -”Duo”

*Større musikglæde *Øget fleksibilitet *Spar på varme og kørsel *Økonomisk NUL-løsning Vester Alling - Danhild 25 A - Lys eg

Se hvordan under winwin på www.kirkeorgel.dk Skandinavisk Orgelcentrum * 7100 Vejle * 75 86 41 00


Spar ca. 20% LUX NOVA 30 populĂŚre temaer Sommerpris kr. 395,00

LUX ÆTERNA 1 - 56 vÌrker til begravelse og meditation Sommerpris kr. 620,00

LUX ÆTERNA 2 - 92 vÌrker til begravelse og meditation Sommerpris kr. 725,00

JUBILATE - 77 festlige postludier Sommerpris kr. 740,00

LACRYMOSA - 63 solosange med orgelakkompagnement Høj eller dyb udgave Sommerpris kr. 598,00

LAMENTATIO - 23 satser for soloinstrument og orgel /¥VH VWHPPHU IRU À¥MWH YLROLQ RJ FHOOR Sommerpris kr. 598,00 Bestil indholdsfortegnelse for serien via e-post

www.nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent PĂĽske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk


“ HELT FRA - en“HELT musikalsk FRA FRA - en“HELT musikalsk - en musikalsk

BEGYNDELSEN” skabelsesberetning BEGYNDELSEN” BEGYNDELSEN” skabelsesberetning skabelsesberetning

Malet af skolebørn i Vejle til Skole-Kirkesamarbejde for 3.-5. klasse

Optrådte på Organistforeningens stævne 2013 Duoen Gaston og Astner leverer en kirkekoncert i ny forklædning for den utraditionelle musikalske besætning: marimba og orgel. Det er ikke en koncert, hvor man bare skal sidde og lytte. Alle inddrages i fortællingen om skabelsen. Duoen Gaston og Astner harog haftikke stormindst succes skole-kirke-samarbejde med denne børnevenlige koncert, musikgudstjeneste skabelsesberetning over hele landet både ved koncert, musikgudstjeneste og ikke mindst skole-kirke-samarbejde

“Helt fra begyndelsen” blev komponeret med støtte fra Folkekirkens Udviklingsfond. Duoen har med deres komposition ”Helt fra begyndelsen” skabt en helhed af salmer, musik og fortælling. ”Helt fra begyndelsen” er Skabelsesberetningen fortalt i ord, musik og billeder. De to musikere har, inspireret af Ingrid Schrøder-Hansens fortolkning af skabelsesberetningen, komponeret et værk, der rummer alt fra kaos og mørke til fugle og lysegrønne dufte! Astner & Gaston har trådt deres musikalske barnesko sammen og sideløbende skabt hver deres solistkarriere. De mødes igen og igen i med- og modspil for at skabe kirkemusik i ny forklædning.

koncert, musikgudstjeneste og ikke mindst skole-kirke-samarbejde

Efter ønske og behov assisteres duoen af skiftende oplæsere. Vi samarbejder med Maiken Wessberg, Bente Dalsbæk og den lokale præst.

KONTAKT & INFO: VIBEKE ASTNER www.klassiskkoncert.dk mail@klassiskkoncert.dk mobil: 26200971


GRIMAL LINDGREN DUO

BESTÅENDE AF

LENE GRIMAL SAXOFON OG ERLING LINDGREN ORGEL OG KLAVER, TILBYDER KONCERTER OG MUSIKGUDSTJENESTER. Vi bevæger os fra det traditionelle klassiske over til improvisationsmusikken, fra stille, lyriske ballader i nordisk tone til den mere energiske jazz. Repertoiret spænder fra Bach til salmer i rytmisk indpakning. Pris: 6.000 kr., alt inkl. Kan også engageres som trio med kontrabassisten Morten Hansen, tidl. Aalborg Symfoniorkester. Pris: 8.500 kr., alt inkl. Henvendelse:

Lene Grimal, tlf. 97 99 77 22 / 23 26 05 03, mail: lene@dolle.com Erling Lindgren, tlf. 97 81 03 10 / 50 80 07 16, mail: erlinglindgren@doks.dk


STILLINGER

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 2, 2013, side 32. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED RANUM, MALLE OG VILSTED KIRKER, VESTHIMMERLANDS PROVSTI, VIBORG STIFT Er organiststillingen ved Ranum-Malle-Vilsted sogne noget for dig, med en stor og to mindre kirker? Orglet i Ranum er et nyrenoveret Troels Krohn og søn fra 1975 med 28 stemmer, 3 manualer og pedal. STILLINGEN er på 26 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. september eller senere. LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO 10) og Dansk Organist og Kantorsamfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009

med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. VIL DU VIDE MERE så kig på vores hjemmeside www.ranum-malle-vilsted.dk, eller kontakt menighedsrådsformand Ulrik Holm, tlf.: 23 93 00 81, eller sognepræst John Vestergaard, tlf.: 98 67 60 55. ANSØGNINGSFRIST er torsdag d. 1. august 2013. ANSØGNINGEN sendes til: Ulrik Holm, Kærgårdsvej 16, 9681 Ranum, mail.: ulrikholm@123dk.dk.

Malle Kirke

Bococo/Wikimedia Commons

34

Bococo/Wikimedia Commons

Bococo/Wikimedia Commons

Ranum Kirke

Vilsted Kirke

PO-bladet


STILLINGER

ORGANIST I KARLEBO SOGN, FREDENSBORG PROVSTI, HELSINGØR STIFT STILLINGEN som organist ved Nivå, Karlebo og Egedal Kirker i Karlebo Sogn, Fredensborg Provsti, Helsingør Stift, er ledig til besættelse pr. 1. september 2013. Stillingen er på 37 timer. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. ANSØGERE SKAL have bestået præliminær eksamen, og der vil blive lagt vægt på kendskab og fortrolighed med den klassiske tradition. Derudover er vi interesseret i en organist, der har lyst til at udvikle en personlig holdning til spørgsmålet om, hvordan den rytmiske musik kan kvalificeres til brug i den kirkelige tradition. KARLEBO SOGN har ca. 19.500 indbyggere og 4 præster. Foruden PO-stillingen er der ansat en fuldtids-DOKS-organist. Der er et kor på 4 sangere og et på 3 sangere. ORGANISTEN spiller til højmesser, kirkelige handlinger, plejehjemsgudstjenester og andre gudstjenester i alle 3 kirker. DET FORVENTES, at organisten • samarbejder med præsterne om forberedelse af gudstjenesten

• forestår motet- og musikvalg efter kirkeåret og søndagens tekst • er åben for nye tiltag med respekt for den kirkemusikalske tradition • inspirerer til videreudvikling af musiklivet i sognet. Gerne i forbindelse med korarbejde. • arrangerer koncerter i samarbejde med DOKS-organisten og aktivitetsudvalget • varetager ledelsesfunktion i forhold til kirkekorsangerne • indgår i teamsamarbejde med DOKS-organisten om kirkens musikliv. ORGLER • Nivå Kirke (1910): BRUHN OG SØN 1979 og 2012, 25 stemmer, 3 manualer og pedal. • Egedal Kirke (1990): GUNNAR FABRICIUS HUSTED 2003, 11 stemmer (forberedt for 23 stemmer), 2 manualer og pedal. • Karlebo Kirke (1100-tallet): TROELS KROHN 1964, 8 stemmer, 1 manual og pedal. NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås hos kontaktperson Ann-Mari Sundin, tlf. 49142483/61602483 eller mail: amsundin@post.cybercity.dk, eller organist Bibi Toft. ANSØGNINGEN sendes til Karlebo Sogns Menighedsråd, Sognegården, Rantzausvej 2, 2990 Nivå, eller pr. mail karlebo.sogn@km.dk. ANSØGNINGSFRIST den 15. august 2013 kl. 12.

Karlebo Kirke

Storgaard/Wikimedia Commons

PO-bladet

Bococo/Wikimedia Commons

Bococo/Wikimedia Commons

Nivå Kirke

Egedal Kirke

35


STILLINGER

ORGANIST VED ØSTOFTE KIRKE, MARIBO DOMPROVSTI, LOLLAND-FALSTER STIFT Menighedsrådet i Østofte søger fast organist pr. 1.8.2013 eller snarest efter aftale. VI SØGER en fagligt interesseret organist med sans for samarbejde i lille lokalt team af præst, graver, kirkesanger og menighedsråd. VI ER et lille levende landsogn med skole, daginstitutioner, foreninger og sport. Fra kirkens side forsøger vi at være så åbne som muligt over for samarbejdet, ved familiegudstjenester, krybbespil, kor- og musikgudstjenester og andre arrangementer. VI HÅBER at organisten vil tage aktivt del i udviklingen af vores kirkeliv. ORGLET er et Frobenius 7 stemmer, 1 manual og pedal. Der er Roland el-klaver i kirken.

Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. NÆRMERE OM STILLINGEN ved henvendelse til sognepræst Hans Maaløe, tlf. 21439175. SAMTALER OG PRØVESPIL forventes at finde sted i uge 30. ANSØGNINGSFRIST: snarest, dog senest den 15.juli. ANSØGNING stiles til menighedsrådet og sendes til Menighedsformand Michael Baad, Østofte Gade 72, 4951 Nørreballe, eller pr. mail: baad@me.com.

STILLINGEN er på 9 timer pr. uge. Foto: Kim Idziak / Wikimedia Commons

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD for en uddannet organist i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganistaionen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Løn og ansættelsesvilkår for en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på Organistforeningen.dk, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

36

PO-bladet


Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

FĂĽ Danmarks højeste rente pĂĽ din lønkonto Som medlem af Organistforeningen kan du fĂĽ en lønkonto med Danmarks højeste rente. VĂŚlg en bundsolid bank, som har fokus pĂĽ dig og de ting, som du synes er vigtige. FĂĽ en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverĂŚnt højeste Med LSBprivatÂŽLøn fĂĽr du hele 5% pĂĽ de første 50.000 kr. pĂĽ din lønkonto og 0,25% pĂĽ resten. Det betyder, at du fĂĽr mere ud af dine penge hver eneste dag, ogsĂĽ nĂĽr du ikke bruger dem. For at fĂĽ den høje rente skal du vĂŚre medlem af Organistforeningen, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos LĂĽn & Spar. Undtaget er dit realNUHGLWOÂśQ VRP GX LNNH EHK•YHU DW p\WWH I•U GX OÂ’JJHU OÂśQHW om. LSBprivatÂŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 21. januar 2013.

SĂ…DAN FĂ…R DU 5% PĂ… DIN LĂ˜NKONTO Ring:

Ring til os pĂĽ 3378 1906

Online: GĂĽ pĂĽ lsb.dk/co10 og vĂŚlg ’book møde’. SĂĽ kontakter vi dig, sĂĽ du kan fĂĽ mere at vide om, hvad det betyder at fĂĽ Danmarks højeste rente pĂĽ din lønkonto.


MEDLEMSNYT

UDNÆVNELSER

HUSKESEDLEN

π Tine Fenger Pedersen, Ans, ansat ved Skive Kirke og Vor Frue Kirke (Viborg Stift) pr. 1.6.2013 π Tove Muld Kjær, Assens, ansat ved Egeris Kirke (Viborg Stift) pr. 1.6.2013

Organistforeningens sekretariat holder sommerferielukket i perioden fra lørdag den 6. juli til søndag den 28. juli. Hvis du har brug for akut hjælp, kan du inde kontaktoplysninger på sekretariatets feriemeddelelse på hjemmesiden.

RUNDE FØDSELSDAGE π Carl Jørgen Nielsen, Haslev (Vordingborg Kirke, Roskilde Stift), 75 år den 3. juli 2013 π Marianne B. Krarup, Haslev (Sønder Dalby og Tureby Kirker, Roskilde Stift), 75 år den 9. juli 2013 π Irene Søndergaard Christensen, Thisted (Hansted og Klitmøller Kirker, Aalborg Stift), 50 år den 23. juli 2013 π Kenn Therkelsen, Neksø, 50 år den 26. juli 2013

VI ØNSKER ALLE EN RIGTIG GOD SOMMER.

FORTÆL DIN MENING Hvordan kan PO-bladet blive mere relevant for dig? Hvad vil du helt konkret gerne læse om i bladet – og hvad kan du selv bidrage med? Giv lyd til po-bladet@organistforeningen.dk.

Copenhagen Saxophone Quartet Gæstesolist: Michala Petri J.S.Bach-F.Mendelsohn-Norske Folketoner-Nykomponeret Dansk Musik www.copenhagensax.dk Kontakt: Charlotte H. Andersson tlf: 26173731 e-mail: charlotte@copenhagensax.dk

38

PO-bladet


ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk / www.fpo.dk Postgiro: 400 0935 Sekretariatsleder: John Poulsen, e-mail: post@organistforeningen.dk Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen, e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: sumo@km.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Maren Frost Nielsen Danmarksgade 9, 6580 Vamdrup Tlf. 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk ROSKILDE OG LOLLAND FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariet. VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236 E-mail: elsebeth@lukana.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf.: 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

39


Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

UDNYTTER I FACEBOOK TIL PR? På billedet kan det se ud som om, journalist Svend Løbner fra Kirkeligt Medieakademi advarer mod Facebook, men han gør det modsatte.  Det skete på Organistforeningens stævne i form af et kort oplæg om effektiv promovering af koncerter og andre arrangementer. Her er Facebook faktisk lidt af en gave. Hvis kirken har en Facebook-side, kan man oprette koncerten i dens event-kalender og ganske gratis komme ind i nyhedsstrømmen hos dem, der abonnerer på siden.  ”Det er værd at overveje, om I skal vi have sådan en Facebook-side i jeres kirke, og hvis I har én, om I så udnytter den godt nok,” sagde han og nævnte Kokkedal Kirke som et eksempel på nogen, der har taget det sociale medie i brug på en rigtig positiv måde.  Han opfordrede samtidig organisterne til at sætte sig selv i spil:  ”Jeg tror meget på personlig pro ilering. Hvorfor ikke have en pro il for dig selv som organist, hvor du fortæller om dine tanker og med dit glade ansigt reklamerer for, hvad du har gang i i kirken?”  Slides fra Svend Løbners oplæg kan hentes via Medieakademi.dk/organister. Tekst og foto : Filip Graugaard Esmarch