Po-bladet nr. 9, september 2013

Page 1

NR. 9

S E P T E M B E R

2013

1 2 .

ÅRGANG

PO-bladet PRIMUS MOTOR FOR HVIDE SANDE MASTERCLASS SIDE 18

STOR UNDERSØGELSE AF PSYKISK ARBEJDSMILJØ SIDE 4


PRÆLUDIUM

NY LØN! Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

”Ny Løn” hedder det system, staten a lønner de leste af sine ansatte med, herunder også Organistforeningens overenskomstansatte medlemmer. Mon ikke også alle godt kunne tænke sig en ny løn i form af et nyt – og større – tal på lønsedlen (jeg mener i e-boksen). Nu er muligheden der!  Med september måned er vi atter nået tiden for de årlige forhandlinger af lokale kvali ikationstillæg. Besøg foreningens hjemmeside, hvis du er i tvivl om proceduren.  Har du ikke allerede indsendt en ansøgning til Organistforeningens sekretariat er det absolut sidste udkald nu. Menighedsrådet skal senest den 15. september have modtaget den endelige ansøgning, og inden da skal der overstås en del korrespondance mellem sekretariat, tillidsrepræsentanter og medlemmer.  Du bør ansøge om tillæg for alle kvali ikationer, du har opnået ud over grunduddannelsen, og som menighedsrådet efterspørger og gør brug af. Det gælder selvfølgelig først og fremmest dem, du har opnået ved deltagelse i efteruddannelse og kurser og derfor kan dokumentere skriftligt.  Men også kvali ikationer og erfaringer, der er opnået gennem udførelse af særlige opgaver eller særlig viden og ekspertise, der er opnået ved selvstudium og personlig fordybelse kan være relevant for dit virke i menigheden.  Sognene/folkekirken/Danmark/Europa/verden er jo stadig præget af lavvækst – for ikke at sige nulvækst – som det kan ses på rente- og in lationsniveauet. Men der er jo aldrig noget, der så galt, at det ikke er godt for noget, og den stagnerende økonomiske udvikling betyder i hvert fald, at selv et mindre løntillæg faktisk betyder en reallønsfremgang!

På Organistforeningen.dk indes der læsestof om lokallønsforhandlingerne, både under ”Ansat som organist > Overenskomstansat > Løn og lokale tillæg” og i en vejledning, som kun kan læses af medlemmer, der har logget sig und med deres medlemsnummer (under den ovennævnte tekst er der et link til vejledningen).

2

PO-bladet


INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

5.2

BAGGRUND

g

5.1.5

Information fra ledelse til ansat .....

5.1.6

Drøftelser og ansvar i arbejdsmiljøe

5.1.7

Opsummering på ledelsens betydni arbejdsmiljø ................................

PORTRÆT

Social kapital ........................................... 5.2.1

Retfærdighed ...............................

5.2.2

Tillid ............................................

5.2.3

Samarbejde ..................................

SIDE

4

SIDE

14

8

SIDE 1

ARBEJDSMILJØ

TR-OPGAVEN

ANNE-MARIE HJELM

Rapporten ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, udgivet af kirkeministeriet i juni, rummer mange interessante perspektiver. Desuden kort nyt.

Hvad har Susanne Mørk-Jensen, Inge Marie Andersen, Inger Marie Riis og Christian Holdensen tilfælles? De er tillidsrepræsentanter i Organistforenigen, og det fortæller de om her.

En reform af gymnasieskolens fagudbud førte Anne-Marie Hjelm i en uventet retning som organist og leder af der kendte vestjyske lagskib for klassisk musik: Hvide Sande Masterclass.

INSPIRATION

ANMELDELSE

STILLINGER

24

SIDE

27

SIDE

Foto: Ramblersen/Wikimedia Commons

SIDE

36

5 FAVORITTER

PSALME 100

2 ORGANISTER SØGES

I Tersløse Kirke arbejder Lea Daescus ungdomskor og børnekor ofte sammen, og det præger også denne ”korværk-top 5”, hvor hun fortæller om nogle af sine stærkeste koroplevelser.

Roskilde-organisten Merete Kuhlmann skabt to festlige 1-2-stemmige satser over den samme bibelske salme, og Ida Hovalt anmelder.

To stillinger er opslået i et pastorat på Amager i Københavns Stift, nærmere bestemt ved • Sundkirken og • Allehelgens Kirke.

PO-BLADET

Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Anne-Marie Hjelm, organist ved Helligåndskirken i Hvide Sande, præsenterer en koncert under Hvide Sande Masterclass samme sted, september 2012. Foto: Nikolaj Lund www.organistforeningen.dk

PO-bladet

3


NYHEDER

GLADERE FOR JOBBET END TIDLIGERE En ny undersøgelse giver grundlag for at studere udviklingen i de folkekirkeansattes forhold til deres job. Og der meldes om stigende tilfredshed.

undersøgelse blandt et bredt udsnit af danske lønmodtagere, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretog i 2010.

TILFREDSE ORGANISTER ”Ansatte i folkekirken er blevet mere tilfredse med deres job i løbet af de sidste ti år,” vurderer Oxford Research i rapporten ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke udgav i juni 2013.  I både den aktuelle undersøgelse og en lignende undersøgelse fra 2002 blev deltagerne bedt om at beskrive sig som enten ”meget tilfreds”, ”tilfreds”, ”utilfreds” eller ”meget utilfreds”. Og her er der vel at mærke sket en markant stigning i gruppen af de meget tilfredse, nemlig fra 31 procent i 2002 til 52 procent i 2012.  Med deres høje tilfredshed ligger folkekirkens ansatte på linje med den arbejdende danske befolkning generelt. 93 procent er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, hvilket svarer nøjagtig til resultatet af en

PO-bladet har via Oxford Research fået adgang til udtræk af data fra besvarelserne fordelt på stillinger. Tallene herfra viser, at organisternes tilfredshed anno 2012 svarer nogenlunde til gennemsnittet for alle folkekirkens ansatte. Otte procent af organisterne er utilfredse eller meget utilfredse med deres job som helhed, altså blot en smule lere end andelen på syv procent, som gælder for samtlige ansatte.  I de øvrige faggrupper er der visse udsving: De mest utilfredse er kirketjenerne og gartnerne (10-11 procent utilfredse), og de mindst utilfredse er (med 4 procent) sognemedhjælperne og de kontoransatte, altså eksempelvis præstesekretærer. Disse tal skal dog tages med et vist forbehold, da datagrundlaget ikke er nær så stort som for den samlede gruppe af ansatte. Filip

ORGANISTER HAR ET O.K. HELBRED Folkekirkens musikere er raske, selvom de er gamle. Ganske vist en meget irkantet konstatering, men den rummer en antydning af, at kirkemusikerne har et godt arbejdsmiljø.

4

En almindeligt anvendt indikator for det gode arbejdsmiljø ligger i medarbejdernes helbred – eller nærmere bestemt deres selvvurderede helbred. Og i lighed med de folkekirkeansattes tilfredshed med selve jobbet er dette blevet undersøgt i både 2002 og 2012.  Modsat tilfredsheden er helbredet dog tilPO-bladet


NYHEDER syneladende ikke blevet bedre i løbet af de ti år. Overordnet set er det faktisk lidt ringere end befolkningens helbred generelt. Det påpeger Oxford Research på baggrund irmaets egen undersøgelse samt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.  I sin aktuelle rapport har Oxford Research foretaget en grovsortering af folkekirkens medarbejdere i henholdsvis præster, kirkegårdsansatte og indendørs kirkefunktionærer. Og det viser sig, at sidstnævnte har det bedste selvvurderede helbred af de tre hovedgrupper: Her angiver 12 procent at have et ”mindre godt” eller ”dårligt” helbred, mens det samme gælder for 14 procent af de kirkegårdsansatte og 15 procent af præsterne.

EN GROV SAMMENLIGNING Pointen med denne grovsortering af folkekirkens ansatte er blandt andet at skabe grundlag for en mere overskuelig sammenligning med grupper på arbejdsmarkedet, som inden for de senere år er blevet undersøgt i tilsvarende spørgeskemaundersøgelser. Her har Oxford Research sammenholdt de indendørs kirkefunktionærer med ”kontormedarbejdere og sekretærer” på arbejdsmarkedet gene-

relt, og mellem disse grupper ses ingen betydelig forskel i det selvvurderede helbred.  De kirkegårdsansatte har Oxford (mere nærliggende) sammenholdt med ”gartnere og landmænd”, men her viser det sig, at de kirkegårdsansatte har et dårligere selvvurderet helbred end gartnere og landmand generelt.  Mest påfaldende er imidlertid sammenligningen mellem præster på den ene side og pædagoger, psykologer og folkeskolelærere på den anden, for her skiller præsterne sig ud ved at vurdere deres helbred en del dårligere end de andre faggrupper.

HØJ ALDER OG GODT HELBRED Oxford Research søger delvist at forklare kirkepersonalets lidt mere skrantende helbred med en henvisning til dets relativt høje gennemsnitsalder. Den forklaring stemmer dog ikke umiddelbart med det faktum, at der blandt netop de indendørs kirkefunktionærer indes særlig mange på 60 år eller ældre. Her udgør 60+’erne hele 30 procent, hvorimod hverken kirkegårdspersonalet (med 15 procent 60+’ere) eller præstestanden (med 18 procent) kan mønstre nær så mange modne. >

Tabel 4.1: Jobgrupper og score Jobgruppe Præster

Score 2,59

Ansatte på kirkegården

2,54

Ansatte i folkekirken i alt

2,52

Pædagoger

2,52

Kirkefunktionærer inde i kirkens lokaler

2,47

Gartnere og landmænd

2,46

Kontormedarbejdere og sekretærer

2,46

Psykologer

2,25

Folkeskolelærer

2,44

Alle lønmodtagere

2,44

PO-bladet

De enkelte faggruppers samlede egenvurdering af deres helbredstilstand er i tabellen omregnet til en score, hvor et højere tal angiver større helbredsproblemer. Tallene fra det generelle arbejdsmarked kommer fra undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012” (illustration hentet fra ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012”, juni 2013).

5


NYHEDER  I øvrigt kan organister og andre kirkemusikere faktisk bryste sig af at have folkekirkens bedste helbred – og det selvom en tredjedel af organisterne og endnu lere af kirkesangerne allerede har fejret deres 60 års-dag: Af orga-

nisterne angiver beskedne ti procent således at have et mindre godt eller dårligt helbred, mens det samme blot gælder for syv-otte procent af kirkesangerne. Filip

TIDEN SLÅR TIL – MEN HVAD MED FRIHEDEN? Som organist i folkekirken har man sædvanligvis tid nok til at løse opgaverne tilfredsstillende. Men meget af tiden er naturligt nok bundet til bestemte tidspunkter. Ifølge tal fra den nye undersøgelse, som Oxford Research har udarbejdet for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, oplever blot fem procent af organisterne, at de ”sjældent” eller ”aldrig” har tid nok til deres arbejdsopgaver. Og det tal er lavt i sammenligning med gennemsnittet blandt folkekirkens ansatte, som ligger på ti procent.  Her er det især præsterne, der trækker gennemsnittet op, idet 19 procent af dem er i tidsnød. På baggrund af en sammenligning

med tal fra undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012” foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer Oxford Research imidlertid, at præsternes tidspres ligger på niveau med det generelle landsgennemsnit.  Med andre ord er kirkefunktionærer godt stillet og organister tilsyneladende særlig godt stillet. Kun gravermedhjælpere, kirkesangere og ”andre kirkemusikere” kæmper mindre med tidspres, end organister gør.  De meget tålelige forhold kan meget vel hænge sammen med, at mange af folkekirkens ansatte oplever at have gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdsmængden. Oxford Research dokumenterer i rapporten bag den aktuelle undersøgelse, at der i løbet af de

Figur 4.3: Har du indflydelse på mængden af dit arbejde?

38%

40%

27% 28%

30% 21%

19%

20% 10% 10%

28%

16%

7%

7%

0% Altid

Ofte

Sommetider Folkekirken 2012

Kilde: Oxford Research 2013

6

n :4803

Sjældent

Aldrig/næsten aldrig Folkekirken 2002 n :1640

PO-bladet


NYHEDER ti år, der er gået siden den første undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, er sket en markant forbedring på dette felt: Hvor det i 2002 var 21 procent, der svarede, at de ofte har ind lydelse på mængden af deres arbejde, er denne andel nu oppe på 38 procent. For organisterne individuelt er det 39 procent.

PLACERING AF ARBEJDSTID Til gengæld står det knap så godt til for organisterne, når det kommer til ind lydelsen på arbejdstidens placering. Her oplever 24 procent, at de sjældent eller aldrig har nogen ind lydelse. Til sammenligning ser blot 15 procent af kirketjenerne sig sat uden for ind lydelse, selvom en del af deres arbejdstid som bekendt også er bundet til kirkelige handlinger.  På den anden side set er det trods alt et knebent lertal af organisterne (53 procent),

der oplever ”altid” eller ”ofte” at have ind lydelse på placeringen af deres arbejdstid, men der er et stykke op til de 68 procent, som er gennemsnittet blandt folkekirkens ansatte.  Ifølge Oxford Research er der en mulig bonus at hente for organisterne, hvis de får forbedret deres situation på dette felt.  ”Flere undersøgelser viser, at ind lydelse på egen arbejdstid har en positiv betydning, da ind lydelsen beskytter mod negative effekter af høje krav i arbejdet,” skriver irmaet i den aktuelle rapport.

O.K. MED SØNDAGSARBEJDE Samtidig gør Oxford Research dog opmærksom på, at det for folkekirkens ansatte også handler om accept:  ”Samlet set må man sige, at ansatte i folkekirken har en generel positiv vurdering af ind-

De 3 fløjter har spillet over 260 koncerter sammen og er et af Danmarks absolut bedst etablerede klassiske ensembler. Repertoiret er publikumsvenligt og favner både det folkelige og det etablerede øre i kraft af de fremragende arrangementer, vores faste husarrangør Steve Dobrogosz har lavet til os. Steve er internationalt anerkendt, og flere af hans egne værker går verden rundt.

De 3 fløjter Birthe Brunsbjerg

Birgit Sonne

Susanne Klausen

KONTAKT Birgit Sonne på 2664 3440 eller bk.sonne@youmail.dk. Se også www.de3flojter.dk. PO-bladet

Det er således den gode melodi kombineret med anekdoter og historier om musikken, der er den røde tråd i vores koncerter, samtidig med en unik sammensætning af 3 forskellige tværfløjter: tværfløjte, alt-tværfløjte og bas-tværfløjte. Kombinationen åbner for et intenst klangunivers, og netop nærvær og intensitet kendetegner vore koncerter.

7


NYHEDER lydelse på arbejdstiden, hvilket kan ses som et udtryk for en høj grad af accept og forståelse for de vilkår, der er i arbejdet.”  Grundlæggende er det da også de færreste, der har nogen større problemer med skæve arbejdstider. Blot seks procent af organisterne svarer, at det i høj grad eller meget høj grad er et problem for dem at skulle arbejde, når andre har fri. Det samme gælder for ni procent af præsterne.

Arbejdsmiljø-undersøgelsen er foretaget af konsulentfirmaerne Oxford Research, Luama og Great Place to Work®, som også alle står som forfattere af rapporten. Oxford Research er dog hovedaktør i samarbejdet.

FLERE INTERESSANTE FAKTA PO-bladet har kigget nærmere på ikke-offentliggjorte data fra ministeriets undersøgelse, hvor resultaterne optræder fordelt på faggrupper. Der er lere tankevækkende ting at udlede.

BELASTENDE FOR HVER FEMTE Lidt lere organister (19 procent) og gravere (20 procent) oplever deres arbejde som følelsesmæssigt belastende end kordegne (17 procent) og kirketjenere (16 procent). Tallene i parenteser angiver, hvor stor en andel, der svarer, at arbejdet ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” er følelsesmæssigt belastende. I yderpositionerne ligger præsterne (48 procent), og i den anden ende af skalaen kirkesangerne (8 procent) og de kontoransatte (5 procent).  I de enkelte faggruppers svar på ovenstående spørgsmål ses en vis parallel til svarene på et andet spørgsmål: ”Hvor ofte skal du tage stilling til andre menneskers problemer i dit arbejde?”. Det skal 29 procent af organisterne ”ofte” eller ”altid”, mens det samme gælder for 35 procent af graverne, 9 procent af kirkesangerne og hele 87 procent af præsterne. 8

6 AF 10 ORGANISTER ER KVINDER I undersøgelsen er deltagerne indledende blevet spurgt til deres køn. I rapporten bemærker Oxford Research, at deres analyser i den sammenhæng viser, at kvinder oftere end mænd oplever sig følelsesmæssigt udmattede og stressede, men at det også er sådan i resten af samfundet.  Om kønsfordelingen mellem fagene afslører statistikken blandt andet følgende: • Organistfaget ligger med 59 procent kvinder tæt på den den gennemsnitlige kønsfordeling blandt folkekirkeansatte, nemlig 56 procent kvinder. • Størst andel af kvinder indes blandt sognemedhjælperne (88 procent) og kordegneassistenterne (87 procent) • Stillingen som kirkegårdsleder er med 79 procent mænd den suverænt mest mandsdominerede af de 13 forskellige stillingstyper.

PO-bladet


NYHEDER

ORGANISTER GÅR FAGLIG ENEGANG Organisterne er blandt de mest ensomme på posten, idet 75 procent svarer, at ingen andre i sognet har samme faglige baggrund. Hvad dette angår er de kun overgået af sognemedhjælperne med 82 procent og de kontoransatte med 77 procent.

HVOR SKULLE JEG ELLERS SPILLE ORGEL? Blandt kirkefunktionærerne er det organisterne og graverne, der er mest enige i udsagnet: ”Folkekirken er det eneste sted, jeg kan forestille mig at arbejde”. Henholdsvis 41 og 40 procent af organisterne og graverne svarer enten ”i høj grad” eller ”i nogen grad”.  Gennemsnitligt for faggrupperne som helhed – dog ikke præsterne, som ikke har fået dette spørgsmål – har 32 procent svaret sådan. Filip

Informationerne på denne og de foregående sider stammer fra den storstilede ”Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2012” fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke, juni 2013. Der er flere spændende ting at fortælle, så PO-bladet følger op mere flere artikler i næste nummer. Selve rapporten kan naturligvis også downloades og læses via Miliki.dk (find kirke-nyheden fra den 17. juni).

PO-bladet

9


NYHEDER

KORT NYT EN KLINIK FOR MUSIKERE Odense Universitetshospital åbnede i juni Nordens første offentlige hospitalsklinik for musikersundhed. Den landsdækkende Klinik for Musikersundhed hører under Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, og den trækker på nyere forskning i form af ph.d.-a handlinger om både muskel- og ledproblemstillinger og musikeres høreproblematikker.  Klinikken vil kunne diagnosticere og behandle og alle former for skader, som kan opstå af musikkeres arbejdsliv. Der vil være både speciallæger, fysioterapeuter og psykologer tilknyttet.  Dansk Musiker Forbund har fulgt projektet tæt, og dets formand betegner det som en historisk landvinding for musikere.  ”Det er fantastisk, at vi kan være i front med viden om og behandling af musikerrelaterede lidelser. Tidligere har musikere måttet løbe fra læge til læge i et ofte frustrerende forløb,” siger DMF’s formand, Anders Laursen, til Musikeren.

HENVISNING FRA TR Inden man som musiker møder op på klinikken skal man have en henvisning dertil. Den behøver dog ikke nødvendigvis komme fra ens læge eller psykolog. Også tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter kan skrive en henvisning – eksempelvis en tillidsrepræsentant fra Organistforeningen.  På Odense Universitethospitals hjemmeside indes en vejledning til, hvordan man skriver en henvisning (internetadressen ouh.dk/ wm399625). Filip

10

FTF: UAMBITIØS INDSATS FOR PSYKISK ARBEJDSMILJØ Som omtalt i PO-bladet i januar har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lanceret en ny ordning for Arbejdstilsynet, som har til formål at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Det sker samtidig for at markere en sidestilling mellem det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.  FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, er dog langt fra imponeret og betegner den nye ordning som uambitiøs.  ”Den matcher slet ikke det store behov, der er for at styrke indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø. Faktisk tror jeg slet ikke, der vil være tale om en forbedring for de medarbejdere, der udsættes for psykiske belastninger som stort arbejdspres, vold og trusler om vold på deres arbejdsplads” siger hun til ftf.dk.  Problemet er, at ordningen har for snævert et fokus. Kun ved problemer med mobning og seksuel chikane kan Arbejdstilsynet kræve, at arbejdspladser skal bruge ekstern rådgivning.  Ministeren har dog givet tilsagn om, at hun vil følge udviklingen for at justere reglerne, hvis der bliver brug for det. Filip

PO-bladet


PO-bladet

11


OPSLAG FRA MINISTERIET

SØG TILSKUD EFTERUDDANNELSE Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til din opkvali icering er d. 18. november. Se her, hvordan det foregår. Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Ministeriet for Ligestilling og Kirke midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v.  Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 23. september 2013 til mandag den 18. november 2013 kl. 22.  Det elektroniske ansøgningsskema indes på internetadressen www.kompetencefonden. km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til.

godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt.  Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en epost til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb.  Fordelingen forventes at inde sted i Uddannelsesudvalget i Ministeriet for Ligestilling og Kirke primo februar 2014. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar omkring 1. marts 2014.

DER HENVISES TIL ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets e-post-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag den 2. december 2013 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest mandag, den 2. december2013 modtage den

VIOLIN

• Organistforeningen.dk, hvor der indes en udførlig vejledning under ”Organistfaget” => ”Efter- og videreuddannelse” i boksen til højre. • Ministeriets hjemmeside Kirkeuddannelse.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling. • SCK’s hjemmeside Kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.

&

ORGEL

Jochen Brusch

Sven-Ingvart Mikkelsen

Tlf 0049 17 26 57 84 67 Email: jochen.brusch@gmx.de www.jochenbrusch.de

Tlf 40 87 74 52 Email: sim@km.dk www.si-mikkelsen.dk

RETRO ROCK - www.retrorock.dk - Procol Harum, Led Zeppelin, Queen, The Doors, Pink Floyd m.fl. i spektakulære arrangementer Antonio Vivaldi: De fire Årstider - i et festligt arrangement for violin og orgel Johann Sebastian Bach - Sonater og andre mesterværker Joseph Haydn: De syv ord på korset Stemningsfuld og meditativ musik til passionstiden, evt. i samarbejde med kirkens præst Musik i Sommernatten - Den lyse nordiske tone - poetisk musik af bl.a. Grieg, Olsson, Sinding og Langgaard

12

PO-bladet


!

NĂŚste ĂĽrs stĂŚvne inder sted den 4., 5., 6. og eventuelt den 7. maj 2014. Det er endnu ikke afgjort, hvor stĂŚvnet skal a holdes, men reserver allerede nu dagene, sĂĽ du kan vĂŚre med.

Thomas Munch

Se eksempel pĂĽ hjemmesiden

SÆT KRYDS I KALENDEREN

NYT FOR ORGEL

SĂĽ er der 12 nye!

Fik du den røde ’brik’ - altsĂĽ de 12 første! Nu 2 hefter a 120 kr www.forlagetsela.dk - 4824 9515 kornoder - forspil - klaverskole - kanons m.m.

PO-bladet

13


BAGGRUND

TR-ARBEJDET GIVER MANGE GLÆDER Bevidsthed, balance, inspiration, kontakt, kendskab, lytte-træning, overblik, tillid, udvikling. Det er nogle af gevinsterne ved at være tillidsrepræsentant.

Jeg tror, der er ret store udsving i timeforbruget hos de forskellige TR’er alt efter hvilke sager, der tilfældigvis dukker op i de forskellige områder.

Af Filip Graugaard Esmarch

Hvad er det bedste ved at være TR? Der er masser af små og store tandhjul, som bare skal fungere, hvis et demokratisk samfund skal fungere. Det lyder måske ” langhåret”, men det tilfredsstiller mig simpelthen at være med til at få nogle af tandhjulene til at køre til fælles bedste.  De bedste oplevelser er, når man kan medvirke til at løse op for en fastlåst kon likt, eller når man har fået forhandlet nogle fornuftige forhold på plads for et medlem. En del af fornøjelsen består også i samarbejdet med baglandet.

Hvad forventes der egentlig af mig, hvis jeg lader mig vælge ved dette efterårs tillidsrepræsentantvalg? Og omvendt: Hvad kan jeg få ud af det? Svarene vil et stykke ad vejen være ganske individuelle. Som et supplement til den oplysningsfolder, der kom ud sammen med PO-bladets august-nummer, har vi derfor udfrittet ire af foreningens erfarne TR’er om, hvad TR-rollen indebærer for dem.

SUSANNE MØRK-JENSEN TR I AALBORG STIFT Hvor længe har du være TR? Omkring seks år. Hvor meget tid bruger du på opgaven? Det varierer meget. I de roligste perioder kan det være fem timer om måneden. Nyansættelser med forhandling af løn med mere, personalesager og de årlige tillægsforhandlinger kan midlertidigt øge timetallet en del. Nu har jeg de senere år samtidig siddet i bestyrelsen, og de to forskellige opgaver lyder i nogen grad sammen. Jeg vil anslå, at mit gennemsnitlige tidsforbrug på TR-opgaver ligger i størrelsesordenen ire timer om ugen. 14

Får du noget ud af TR-opgaven, du kan bruge i dit eget arbejdsliv eller privat? Ingen tvivl om at jeg bruger det i mit eget arbejdsliv. Efter nogle år som TR får man en levende fornemmelse af, hvor tingene kan gå galt – og hvordan man undgår det.  Jeg har oplevet personalesager, som har gjort mig superbevidst om, hvor vigtig omgangsformen er på arbejdspladsen. Og jeg har lært, hvor vigtigt det er at inde balancen i kontakten med sit menighedsråd – det er som med mad: for lidt og for meget fordærver alt.  Derudover er det indlysende, at kendskabet til reglerne i overenskomst og diverse love og paragraffer også kan være til nytte for en selv.  Og endelig vil jeg nævne, at gennem drøftelserne med de forskellige medlemmer i stifPO-bladet


BAGGRUND tet og med TR’er fra andre dele af landet, får man også indblik i, hvad der sker musikfagligt rundt om i sognene. Det kan også være både inspirerende og idégivende. Men er det ikke også træls at være TR? Jo, ind imellem har jeg lyst til at løbe min vej, når en kon likt virker uløselig, eller når tiden bare ikke vil slå til. Men jeg er ikke rendt endnu og har ikke engang planer om det, for i 95 procent af sagerne falder tingene jo på plads på en måde, som alle kan være tjent med. Og så kører tandhjulene.

INGE MARIE ANDERSEN TR I VIBORG STIFT Hvor længe har du være TR? Jeg har vist snart ti års jubilæum. Hvor meget tid bruger du på opgaven? Efter den nye overenskomst har der været et stigende antal opgaver. Jeg vil tro, at jeg bruger 1-2 timer om ugen på arbejdet, men meget ujævnt fordelt. Når der er møder med menighedsråd, som man skal køre efter, går der naturligvis mere tid. Men meget foregår pr. telefon og mail. Hvorfor valgte du i sin tid at stille op? Før min ansættelse som organist har jeg haft med organisationsarbejde at gøre, og jeg kan godt lide at planlægge og at samarbejde med andre. Jeg er sådan en, der gerne vil have ”en inger med i spillet”, gerne bag kulisserne. Derfor var jeg ikke særlig svær at overtale til at være med i tillidsmandsarbejdet. Og siden har jeg altså hængt på. PO-bladet

Hvad er det bedste ved at være TR? Det er herligt, når en kollega er glad for det, jeg har kunnet bidrage med, og dejligt, når menighedsråd og organist går tilfredse fra et møde, fordi begge parter har opnået et tilfredsstillende resultat af deres aftaler. De leste ønsker et tillidsfuldt samarbejde til gavn for alle og for den menighed, de er sat til at betjene. Men er det ikke også træls at være TR? Indimellem er der mange besværlige sager, hvor der for eksempel er problemer imellem organist og menighedsråd. Men heldigvis foregår forhandlinger og samarbejde i de leste tilfælde i en god atmosfære og med vilje til at inde ordentlige løsninger.  Alligevel er det generelt stadig en udfordring for mange menighedsråd at forholde sig til den nye overenskomst med dens krav til planlægning, rammetid og dens aftaler om løn og tillæg. Og organisterne bryder sig normalt heller ikke om at skulle gå ind i individuelle lønforhandlinger. Så er det godt, at tillidsrepræsentanten er der til at sige de måske lidt barske ting og forhåbentlig være et lille skridt foran i kendskabet til love og regler. Og det skal da siges, at det ikke altid er organisten, der har ret!  Et helt kontant problem ved at være TR er, at det er ens eget menighedsråd, der skal betale kørselsudgifterne. Det burde være provstiet eller stiftet. Det kan sagtens give lidt gnidninger, hvis et menighedsråd skal betale for noget, de ikke føler at have andel i, selvom man kan henvise til den aftalte overenskomst. Får du noget ud af TR-opgaven, du kan bruge i dit eget arbejdsliv eller privat? Som TR får man gode muligheder for at følge med i udviklingen af arbejdsvilkårene som 15


BAGGRUND organist. Det giver et godt overblik, også over ens egen ansættelse.  Og det er dejligt at møde kolleger og lære dem at kende. Det gælder både tillidsrepræsentanter og organister i stiftet – alle møder en med stor tillid, synes jeg. Til daglig kan man måske føle sig en smule isoleret som organist, men arbejdet som TR giver en stor kontakt med andre, hvor man selvfølgelig får mulighed for at drøfte mange ting og selv får inspiration til sit eget arbejde.  Kurser og møder for tillidsrepræsentanter er vigtige, for at man kan være klædt ordentligt på til opgaven. Som TR vil jeg meget gerne medvirke til, at der bliver oprettet ERFAgrupper rundt omkring i stifterne. Vi har et par stykker her på egnen, og jeg synes, det er vigtigt, at vi som organister mødes og deler erfaringer og inspirerer hinanden – altså på møder der både handler om ansættelsesvilkår og det faglige indhold i vores arbejde.

INGER MARIE RIIS TR I KØBENHAVNS OG HELSINGØR STIFTER Hvor længe har du været TR? Jeg kom til, lige da den nye overenskomst kom for knap ire år siden. Hvorfor stillede du op? Fordi jeg trængte til at se andre organister og opleve deres erfaring af at være organist. Det var/er en måde at se ud over sin egen lille verden (kirke). Hvor meget tid bruger du på opgaven? Nogle gange er det ikke så meget, men ofte bruger jeg 20 timer eller mere i løbet af en 16

måned. Tidsforbruget a hænger af, hvor mange sager, man har, og i øjeblikket har jeg mange ting i gang.  Jeg forsøger dog at lave så meget som muligt over mail i forbindelse med lønforhandlinger, som jeg har mange af. Møder forsøger jeg at undgå, men de kommer. I første omgang forsøger jeg at tale med organisten pr. telefon og via mail. Hvis det ikke rækker, tager jeg til møder, men det sker ikke hver måned og ej heller hver anden måned.  Det skal så også siges, at jeg ikke forsøger at forkæle organisten. Hvis en organist ringer og for eksempel vil have talt sin stilling op, forventer jeg også, at organisten selv laver forarbejdet med at inde ud af, hvor mange handlinger der har været og så videre. Hvis organisten ikke vil det, er problemet nok ikke så stort. Hvad er det bedste ved at være TR? Det giver mange glæder, for jeg oplever altid – på nær med en enkelt – at jeg kan være til hjælp og gøre en forskel. Der er glæden over, at organisten bliver glad for at få et godt kvali ikationstillæg. Og glæden over at kunne lytte og komme med forslag til, hvordan organisten kan opnå bedre arbejdsvilkår, dér hvor det ikke kører på skinner. Får du noget ud af TR-opgaven, du kan bruge i dit eget arbejdsliv eller privat? Jeg mener, at jeg gennem min tid som TR er blevet bedre til at lytte og være konstruktiv. Og det kan jeg bruge i mit arbejdsliv men også privat. Dog er der den store forskel på at være TR og privatperson, at jeg som privatperson selv har noget i klemme, hvilket betyder, at jeg nogle gange ikke lytter så godt efter, som hvis jeg er ude som TR.

PO-bladet


BAGGRUND

CHRISTIAN HOLDENSEN TR I ÅRHUS STIFT Hvordan gik det til, at du blev TR? I foråret 2009 ik jeg en opfordring til at gå ind i tillidsmandsarbejdet. På det tidspunkt manglede der tillidsmænd, og det var ret vigtigt at få nogle ”klædt på” til udfordringen med organistoverenskomsten, der trådte i kraft den 1. januar 2010. Tidligere havde jeg siddet i FPO´s bestyrelse, men efter en pause på nogle år syntes jeg godt, jeg igen kunne påtage mig en faglig opgave. En tillidsmandspost var en ny udfordring, og jeg forventede, at den ville blive stor – med alle de forandringer, der ville følge med overenskomsten. Men jeg syntes, det var spændende at være på forkant med den udvikling, der blev sat i gang med overenskomsten på godt og ondt. Hvor meget tid bruger du på opgaven? Nogle perioder er forholdsvis stille, men i andre perioder vælter det ind med spørgsmål og problemstillinger, der skal løses. Møder med organister og menighedsråd er ofte ret lange, da der tit er rigtig mange spørgsmål og problemstillinger, der skal drøftes og a klares. Dog foregår så meget som muligt via telefon og mails.  Mængden af arbejde har gennem årene været støt stigende, og jeg forudser, at den tendens fortsætter. Efterhånden bliver jeg også kontaktet af menighedsråd, som ønsker hjælp og vejledning. Mit skøn er, at jeg i gennemsnit bruger 4-5 timer ugentligt på opgaven. Hvad er det bedste ved at være TR? Det er den direkte kontakt til kollegaer og menighedsråd. Ofte er det spændende og udforPO-bladet

drende at drøfte de forskellige spørgsmål og samtidig forsøge at inde svar og løsninger inden for de rammer, der er givet.  Det er en glæde, når det lykkes at forhandle tilfredsstillende løntillæg – eller brugbare løsninger på et problem – hjem til en kollega. Men er det ikke også træls at være TR? Jo, indimellem. Når kollegaer bliver uretfærdigt og usagligt behandlet, og modparten ikke vil tilbyde tålelige, rimelige og fornuftige arbejdsforhold og løn. Får du noget ud af TR-opgaven, du kan bruge i dit eget arbejdsliv eller privat? Ja, samtalen med kollegaer og andre samarbejdspartnere er udviklende. Det er med til at give en indsigt i, hvad der konkret og nogle gange følelsesmæssigt rører sig blandt kollegaer.  Det er altid dejligt at kunne hjælpe andre. Nogle gange lykkes det, og nogle gange lykkes det absolut ikke, som man gerne ville – men som vi synger: ”Sorrig og glæde de vandre til hobe”.  Det er meningsfuldt at være TR, så jeg håber, at en del nye melder sig på banen, så vi kan stå sammen om den udfordring og opgave, vi står over for. TR-valget – skal det være dig? Datoer for november måneds TR-valghandlinger rundt omkring i stifterne følger i næste nummer af PO-bladet samt på Organistforeningen.dk under ”Organistforeningen” > ”Tillidsrepræsentanter”. Samme sted er der også et link til den blå folder fra august, hvor du får klar besked om, hvad det helt aktuelt vil sige at være og blive tillidsrepræsentant. Din egen tillidsrepræsentant svarer naturligvis også gerne på spørgsmål omkring dette.

17


PORTRÆT

MED DEN KLASSISKE MUSIK OG DEN KRISTNE TRO SOM LEDESTJERNER Anne-Marie Hjelm forlod gymnasiejobbet til fordel for organiststillingen i Hvide Sande, hvor det frugtbare møde mellem iværksætteren og pionérbyen har skabt den internationale Hvide Sande Masterclass for unge klaver- og strygertalenter. Det kristne, det åndelige og fordybelsen er vigtige motiver for Anne-Marie.

i Ringkøbing. Gymnasiereformen i 2005 skar ned på de kreative fag, og hun følte ikke, at der længere var plads til musikken. Med to års orlov som livline trak hun pælene op efter 25 års ansættelse:  ”Det var en stor sorg at sige farvel. Jeg var tom. Men jeg sagde til mig selv: ’Det må du besinde dig på; hvad er det nu, du skal lære?’.”

Af Nina Møller, journalist

INSISTERENDE PRÆST

”Når man giver slip på noget, bliver hænderne frie til at gribe noget nyt,” funderer organist Anne-Marie Hjelm.  Det kunne være hendes valgsprog, for det er svært at forestille sig hende sidde længe med hænderne i skødet og sørge over noget tabt. Anne-Marie Hjelm taler i billeder. Energisk, levende, og ofte akkompagneret af latter.  Vi er trådt ind i Helligåndskirken i Hvide Sande og betragter det store, lotte to år gamle Husted-orgel, som står nede i kirkerummet. Der går ikke mange minutter, før Anne-Marie har været omkring både skiftet fra gymnasielærer til organist, tilblivelsen af Hvide Sande Masterclass og betragtninger over samspillet mellem det åndelige, troen og den klassiske musik. Som hun selv siger:  ”Jeg snakker meget – og her i Hvide Sande bruger man få men velvalgte ord. Men her kan man være, som man er, og jeg har følt mig godt modtaget.”  Anne-Marie Hjelms hænder blev frie, da hun i 2005 rejste fra Det Kristne Gymnasium

Hendes kald kom – bogstaveligt talt – fra præsten i sognet på klitrækkerne mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Thomas Kristensen ringede vedvarende og spurgte, om hun ikke kunne tænke sig at blive hans nye organist.  ”Jeg kunne ikke se mig selv som organist. Jeg var jo uddannet pianist og havde brugt mange år på at for ine anslaget på klaveret, mens man grundlæggende ikke kan påvirke anslaget på et orgel,” forklarer hun.  Men i august 2005 hoppede Anne-Marie Hjelm alligevel ud i en stilling som organist ved Klitten Sogns kirker: Hvide Sande, Lyngvig og Haurvig.  ”Jeg kunne jo spille klaver og så lade som om, jeg spillede orgel,” spøger hun.  Anne-Marie Hjelm er konservatorieuddannet klassisk pianist og musikpædagog, men dels er der jo det orgeltekniske, dels kræver det en PO-uddannelse at kunne blive fastansat med overenskomstmæssig løn.  ”Så der var ingen vej udenom, hvis jeg ikke ville leve af almisser,” ler hun.

18

PO-bladet


PORTRÆT Foto: Nikolaj Lund, fra Hvide Sande Masterclass 2012

PIANIST MØDER ORGANIST ”Jeg var så heldig at komme til at tage timer ved organisten i Hjerting, Henrik Krüger. Han mødte mig dér, hvor jeg var. Han sagde: ’En dygtig organist skal først være en dygtig pianist.’ Jeg har mødt organister, der siger: ’Du spiller jo orgel som en pianist’. Ja, vel gør jeg det; det er rent faktisk det, jeg er uddannet til!”  ”Henrik Krüger lukkede mine ører op for orglets fantastiske muligheder. Han har et vidunderligt instrument i Hjerting Kirke. Det er bygget af Carsten Lund, og det klinger vanvittig godt. Det har levende vind, så det til en vis grad er muligt at påvirke både anslaget og afslaget. Det syntes jeg, var interessant. Hvordan man forlader tonen, er nok et aspekt, man ikke tænker så meget på som pianist,” siger hun.  Anne-Marie Hjelm kan nu se tilbage på otte års organistansættelse:  ”Det har været en fantastisk glædesfyldt rejse – kirkeligt set, musikalsk og ja, kunstnerisk i det hele taget,” sammenfatter hun. >

PO-bladet

Anne-Marie Hjelm • Født 1953 og opvokset i Esbjerg i et indremissionsk hjem • Bifag i Musikvidenskab fra Aarhus Universitet 1972-1976 • Eksamen som statsprøvet musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus 1978, og diplomeksamen som klassisk pianist samme sted, 1980 • Lektor i musik og studievejledning ved Det Kristne Gymnasium 1980-2005 • August 2005: Ansat som organist i Holmsland Klit Sogn ved kirkerne i Lyngvig, Haurvig og Hvide Sande • 2006-2007: Uddannet PO-organist fra Løgumkloster Kirkemusikskole • 2007: Modtager af Ringkøbing-Skjern Kommunes Kulturpris • 2013: Den ene af tre nominerede til den nye P2-pris Årets Ildsjæl (”En ildsjæl, der bringer den klassiske musik tæt på et publikum, man ikke normalt finder i koncertsalene,” lød begrundelsen for nomineringen) • Korleder af Helligåndskirkens kor, Klittens Juniorkor og Klittens tenorer • Gift med gymnasielærer Bent Kongshøj, med hvem hun har to døtre.

19


PORTRÆT Foto: Nikolaj Lund

Det var fra violinprofessor Sakari Tepponen, at den første spæde idé til Hvide Sande Masterclass udsprang. Her underviser han på 2012-udgaven af kurset. Blandt de øvrige faste professorer er højt estimerede navne som Elisabeth Zeuthen Schneider, Claus Myrup, Henrik Brendstrup og José Ribera.

ET PRISVÆRDIGT INITIATIV

HANDLEKRAFTIGE VESTJYDER

Rejsen har ført Anne-Marie til et nyt arbejdsliv, hvor hun har skabt det undervisningsforum, hun savnede, efter hun forlod gymnasiestillingen. Hun er nemlig grundlægger af den internationalt anerkendte Hvide Sande Masterclass (HSMC), som her i september går ind i sin ottende sæson.  HSMC er vokset ud af organistjobbet, realiseret i kraft af Hvide Sandes pionerånd, Anne-Maries iværksættervilje og engagement samt et internationalt kvalitetsbevidst turisterhverv.  Foruden de kirkelige tjenester i sognet har Anne-Marie Hjelm forpligtelse til at arrangere koncerter, og en del af hendes rejse har været den kreative måde, hun har opfyldt det på gennem arbejdet med HSMC.  Projektet er i høj grad udsprunget af kærligheden til klassisk musik, som Anne-Marie har givet videre til sin yngste datter, Sigrid. Og det hele begyndte med en idé fra datterens violinlærer på konservatoriet i Esbjerg, Sakari Tepponen om, at de sammen skulle lave noget om musik og turisme.

”Jeg sagde til Tepponen, at han skulle nedtone det til noget om at tage violinen med på ferie – for nu ikke at skræmme de jordbundne vestjyder,” husker Anne-Marie Hjelm og tænker tilbage på den dag, hun præsenterer idéen for borgmester Ivar Enevoldsen over en kop kirkekaffe.  ”Det skal jeg tænke over”, siger han, og efter en uge meddeler borgmesteren, at AnneMarie skal snakke med direktøren i Feriepartner Hvide Sande, Henning Davidsen, hvis tæft for at tænke stort og internationalt kommer til udtryk i deres første møde:  ”Hvad hedder sådan noget i udlandet?”, spørger han Tepponen, der svarer ’masterclass’.  ”Fint,” erklærer Davidsen, ”det hedder det også her! Og det skal være højt og smalt”.  Henvendt til Anne-Marie forhører han sig:  ”Tror du, du kan levere det?,”  Mens hun gengiver dialogen, parodierer Anne-Marie Hjelm den vestjyske dræven og ler.  Den høje kvalitet og den smalle pro il be-

20

PO-bladet


PORTRÆT kerne taler sit eget sprog. Det åndelige rum er implicit til stede. Efter en af koncerterne spurgte en ung russisk pianist mig: ’Are you praying for us?’ ‘Yes,’ bekræftede jeg. ‘We could feel it! We could feel it!’.”  Anne-Marie ler: “Man behøver ikke forklare. Intentionerne er til stede i rummet.”  Gennem hele interviewet understreger Anne-Marie Hjelm betydningen af det åndelige og kristne i hendes liv og virke med musikken: >

Foto: Nikolaj Lund

tyder eksempelvis, at lyglerne køres op fra Tyskland. Og professorerne køres ud til højre, hvis de ikke lever op til forventningerne.  Anne-Marie må have leveret, hvad Davidsen forventede, for Hvide Sande Master Class er vokset fra 12 studerende i 2006 til 42 sidste år. Og vækstkurven ser ud til at fortsætte. Men det er ikke blot et spørgsmål om økonomi.  ”HSMC er lykkedes, fordi menigheden i Hvide Sande har været åben over for det. Der er hjerterum og fysisk rum. Og det er ret usædvanligt, at en kirke råder over lokaler, som dem, der indes på det gamle sømandshjem, som nu hedder Klitten Menighedshus. Det blev lagt mig i hænderne. Det er en gave, som er blevet til en opgave. Jeg havde ingen strategi, da jeg kom til Hvide Sande,” fortæller hun.

AT VIDEREGIVE VÆRDIERNE Turistdelen af projektet er med til at forankre det i Hvide Sande erhvervsmæssigt og økonomisk. For Anne-Marie Hjelm er det læringsmæssige det, der ligger hende på sinde:  ”Formidlingsopgaven er vigtig for mig – at videregive den stafet og den værdi, der ligger i den klassiske musik. På den måde er det for mig helt parallelt til at have en opgave og en mission i at videregive de kristne værdier. For mig er der åndelig værdi i den klassiske musik, og i mit liv har de kristne værdier og den klassiske musik gået hånd i hånd. Selve det at arbejde med musik på det her niveau kræver fordybelse og stilhed, som på mange måder er identisk med den ro og den stilhed, der skal til i kristen fordybelse,” siger hun.  Det kan de unge masterclass-studerende også mærke i forbindelse med koncerterne, fortæller Anne-Marie Hjelm:  ”Til alle koncerter i kirken lyder bedeslagene som startsignalet. Rummet, stedet, klok-

PO-bladet

Hvide Sande Masterclass • Grundlagt 2005, første masterclass i 2006 • Har et budget på trekvart million kroner årligt og er støttet af lokale og landsdækkende fonde, Ringkøbing-Skjern Kommune, Turistforeningen, Augustinus Fonden m.fl. • Der er gratis adgang for alle til undervisningen, og for skoler, ungdom og musikskoler også til koncerterne, som der i år er hele 17 af • I 2013 ligger masterclassen den 11.-22. september • Årets pianist 2013, Olga Kirpicheva, og årets kvartet, Life Quartet, kommer begge fra Moskva. De giver koncerter sammen med Ensemble MidtVest • Se mere på www.hvidesande-masterclass.dk.

21


PORTRÆT ”For mig er det åndelige univers implicit til stede i det at beskæftige sig seriøst med klassisk musik. Og hvis du ikke er troende, så bliver du det! For du kan ikke koncentrere dig så meget uden at møde dig selv og det, der er større end dig selv.  Det ses også af de traditioner og de intentioner, der har ligget bag kompositionen. At bevæge sig ind i den gode musik er at bevæge sig ind i åndens verden. Jeg ser Hvide Sande Masterclass som et kirkeligt projekt, selv om forkyndelsen ikke er direkte,” forklarer hun.

FORMIDLER AF MUSIK OG KIRKE Hvis man spørger Anne-Marie Hjelm, hvad hendes titel er, svarer hun pianist. Dernæst organist, subsidiært leder af HSMC. Men dybest set er hun også iværksætter og formidler.  ”Jeg har Det kristne Gymnasium med i baga-

gen. Jeg føler, at jeg bruger mine kompetencer herfra,” siger hun.  Hun bruger dem ved Hvide Sande Master Class, som er med til at sætte skub i fødekæden for klassisk musik. Hvert år inviterer Anne-Marie skoleklasser og deres lærere til at overvære masterclass-undervisningen og koncerterne. Der er gratis adgang for skole og ungdom og for musikskolen.  For Anne-Marie Hjelm hænger de forskellige dele af hendes liv sammen på en måde, så det ikke giver mening at adskille arbejde og fritid. Hun tæller ikke timer, men arbejder med planlægningen af HSMC hver dag, sideløbende med opgaverne som organist. Hendes liv går op i en højere enhed, og det er med glæde og stolthed i stemmen hun siger:  ”Man kan godt sige, jeg har skabt min egen skole.”

Foto: Nina Møller

PRÆ- OG POST-TOP 10 Her er nogle af de gudstjenestestykker, Anne-Marie Hjelm særligt ynder at spille. Præludier • Johann Sebastian Bach: “Herzlich tut mich verlangen” fra “Orgelbüchlein” • Jesper Madsen: “Denne er dagen som Herren har gjort” • Jesper Madsen: “Morgenstund har guld i mund” • César Franck: “Sept piéces en ut majeur et ut mineur” fra “L´organiste” • Jesper Topp: “Op! Thi dagen nu frembryder” og “Alt hvad som fuglevinger fik” fra ”15 orgelkoraler”.

Anne Marie Hjelm ved G.F. Husteds orgel i Helligåndskirken i Hvide Sande. Det er bygget i 2010 og har 19 stemmer fordelt på to manualer og pedal.

22

Postludier • Joseph Haydn: “Flötenuhrstücke” nr. 2, 7 og 10 • Siegfried Karg-Elert: “Nun danket alle Gott” • Louis Lefébure-Wély: “March” • Leif Martinussen: “Toccata” fra “7 stykker for orgel” • Mendelssohn: Allegro Maestoso e vivace fra “Orgelsonate nr. 2”.

PO-bladet


FORSPIL

SPÆND OVER OS DIT HIMMELSEJL MELODI: HANS HOLM 1988

FORSPIL: MADS GRANUM 2013

# ## & # # 44

Org

Ped.

{

# &#

{

? ##

Ped.

? ##

9

Org.

Ped.

B (9)

A6/B

A6/B

##

3

œ œ œ œ œ œ œœœ œ n œ n œ œ œ œ œ œœœ œ œœœ w ww ww w w ww w nw w nw w ? #### 44 Œ 44 ww # ? #### 44 Œ 44 w w w w #

5

Org.

44

B (9)

#

D/A

A‹9

œ œ œ œ w w w

G/D

œ œ œ œ nww w w

D/C

G/B

E9

œ œ œ œ

#

˙ #˙˙

w n˙ww

#

˙

˙

˙

˙

#

G©º7

& œ œ œ œ w w ?# w

œ œ œ œ w w w

˙˙ ˙

n ˙˙˙

?# w

w

˙

PO-bladet

B‹9

##

˙ ˙˙˙

œ œ œ œ

{

F©&

œ œ œ œ

˙

˙

w

G^9

-/D

##

A‹9

œ œ œ œ

w ww w œ œ œ œ

C/D

D9

˙

˙

G U ˙™

˙˙ ˙

˙˙˙

U ˙˙˙™™™

w

U ˙™

23


INSPIRATION

5 FAVORITTER FOR BØRNE- OG UNGDOMSKOR Af Lea Schmidt Daescu At skulle komme med en top 5-liste over anvendte korsatser er da slet ikke nogen nem opgave, når nu der er så mange dejlige ting, jeg og mit kor har arbejdet med gennem årene.  ”Mit kor” er Tersløse Kirkes børne- og ungdomskor, og det er ”mit” kor, for jeg dannede det for 11½ år siden, da jeg blev ansat her i pastoratet. Sammen har vi haft mange herlige, skønne og bevægende oplevelser. Koret består af ca. 26 sangere i alderen 8-19 år fordelt på et børnekor og et ungdomskor, der hver især har selvstændige opgaver men også laver masser af ting sammen.  Gennem årene har koret udviklet sig til at blive en vigtig del af gudstjenestefejringen og musiklivet i pastoratets tre kirker, men er også efterspurgt i lokalområdet. Hvert år tager vi på en koncerttur ud i det danske sommerland, og vi har givet koncerter og medvirket ved musikgudstjenester i mange forskellige kirker og egne af Danmark.  Desuden er koret en meget vigtig del af Tersløse Kirkes levende julekalender – en slags musikandagt, som inder sted mandag til torsdag i hele december måned. Her medvirker koret et par gange i løbet af de almindelige kalenderdage. Men det, vi hvert år glæder os særligt til, er den store julekalender inale, hvor koret opfører sit julespil. Det er blevet så traditionsbundet og frydefuldt, at mange af de sangere, der egentlig er holdt op i koret, stadig vender tilbage og er med i vores julespil. Jeg glæder mig over på den måde stadig at have kontakt til dem og kunne følge lidt med i deres liv. 24

Nå, men tilbage til den stillede opgave: en top 5 over anvendte korsatser. Det må nødvendigvis blive nogle af de satser, der knytter sig særlige oplevelser til.

5 “Sound the trumpet” af Henry Purcell (arr. C.S Lang, Novello & Company Limited 1931; tilgængelig fra bl.a. Musicroom.com). Denne sprudlende tostemmige baroksats med klaverakkompagnement er et sikkert hit hos ungHenry Purcell domskoret. De elsker (ca. 1659-1695) malet den! Vi har haft den på af John Closterman repertoiret i masser af år, og for hvert år synger de den bedre og bedre. De synger den udenad med tindrende øjne og røde kinder.  Billedet af nogle meget glade unge mennesker, på en kridhvid Fejø-færge og med en knaldblå juni-himmel som baggrund, der spontant på færgens øverste dæk synger ”Sound the trumpet” har brændt sig ind på min nethinde.

4 ”Tre motetter” af Merete Kuhlmann (for to lige stemmer og orgel, FUK 103) har foruden mange af hendes andre satser fulgt os gennem alle årene. Skønne korsatser med rige PO-bladet


INSPIRATION variationsmuligheder og lækkert akkompagnement, der lyder af meget uden at være umuligt at spille (når man nu også samtidig skal give koret indsatser og måske selv synge lidt med for at hjælpe hist og pist).  I den første og den sidste af motetterne benytter jeg både solister og børnekorets lyse og lidt mere uskolede stemmer som krydderi og klangpalet. Begge satser har en lys og glad karakter, og det er en fryd at kigge på børnekorets glade ansigter, når de får lov til at synge med på ”Se, jeg er med jer alle dage”-stederne.  Men nummer to, ”Fra det dybe råber jeg til dig”, er ungdomskorets favorit. Det minder mig om, hvor vigtigt det er, at også børn og unge mennesker får lov til at beskæftige sig med det, der er svært i livet og ikke bare altid skal spises af med det lette, lyse og overladiske.

3 ”Himlens fugle og markernes lilje” er vores egen sang, så den må jeg have med. Både tekst og melodi er nemlig skrevet af vores egen sognepræst, Frederik Berggren Smidt, og er fra samlingen ”Himlens fugle – 12 satser til kirkeåret” i arrangementer af Erling Lindgren (for tre lige stemmer med klaver, FUK 130/Mixtur 2012). Mange af de salmer, Frederik har skrevet, er direkte inspireret af egnen omkring Tersløse, og står mig derfor selvfølgelig særligt nær. PO-bladet

Særligt for mig er det også, at første vers i denne salme ofte synges solo af en pige, der har været med helt fra korets fødsel. Det har været glædeligt at se, hvordan sangen, kammeratskabet i koret og de mange timer i kirkens lyse indre har været med til at bære hende igennem nogle særligt sårbare teenageår og har været et stærkt fundament for hende i en periode, hvor hun ikke magtede ret meget andet end at synge. Nu er hun kommet godt igennem de svære år og er en glad, sund og energisk ung pige på 21 år, der netop er blevet optaget på MGK med klassisk sang som hovedfag.  Gud er alle de levendes kilde, han er mørkets og dødens nederlag (fra omkvædet).

2

”Can you hear me?” af Bob Chillcott (for to lige stemmer med klaver, Oxford University Press 1998) kommer vi slet ikke uden om. Den er skrevet til opførelse for døvstumme børn, og derfor indgår der undervejs håndtegn, og børnekoret elsker, når de får lov at synge med på stederne med håndtegn: ”Can you see it? Can you feel it? Can you hear me?”.  Til denne korsats knytter der sig en helt særlig og dejlig oplevelse. På vej hjem fra vores sommertur skulle jeg hente min bil ved Sorø station og kørte derfor bagved vores turbus det sidste stykke vej. Pludselig ser jeg en masse glade ansigter i bussens bagrude og hænder, der synger ”Can you hear me?”. Og sammen sang vi resten af vejen hjem. Med hænderne vidste vi præcis, hvor langt vi var i 25


INSPIRATION sangen, og den ik en helt ny betydning for os alle sammen.  Den er næsten altid med på vores koncertprogram.

”Ave Maria” af Henrik Colding-Jørgensen

1

er dog topscorer (udgivet af DanMus 1977 samt trykt i KorNyt nr. 1, 1979; indes til download på Nodebibliotek.dk). Denne enkle enstemmige sang hører nemlig med i det føromtalte julespil og er sangen om Marias bebudelse.  Kirken er kun oplyst af levende lys. Maria er travlt optaget af forskellige gøremål, og plud-

selig står Gabriel hos hende, og hun falder på knæ. En af de dygtigste piger fra ungdomskoret får lov til at synge Gabriel, og hun synger uakkompagneret den latinske tekst. Når hun lægger hænderne på Maria, for at velsigne hende, gentages sangen af resten af koret på dansk, stadig a capella.  Mørket, de levende lys og den smukke, enkle sang skaber en helt særlig fortættet og magisk stemning. Det er det smukkeste øjeblik i hele stykket, og vi glæder os alle sammen hvert år til netop dette sted. Mange andre satser i vores julespil er gennem årene blevet skiftet ud til fordel for andre. Men ”Ave Maria” får lov at blive stående!

Lea Schmidt Daescu er organist og korleder ved Tersløse og Skellebjerg kirker i Kalundborg Provsti.

ͥ͞ ͢͞͠

Ǥ Ǥ 26

PO-bladet


ANMELDELSE

ET PAR FRYDEFULDE KORSATSER Roskilde-organisten Merete Kuhlmann skabt to festlige 1-2-stemmige satser over den samme bibelske salme.

Merete Kuhlmann Psalme 100 FUK 132/Mixtur 45 kr. hos Noder.dk

Af Ida Hovalt Med teksten fra psalme 100, ”Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden!”, har Merete Kuhlmann ladet sig inspirere til at komponere to velklingende korsatster for ligestemmigt kor med orgelledsagelse.  Psalme 100 knytter sig til 1. søndag i advent men passer også til det tekstlige indhold på palmesøndag. Korsatsernes ine lovsangskarakter gør dem i øvrigt anvendelige i mange andre sammenhænge.

TAGET VED HÅNDEN ”Exsultate Domino” er titlen på første korsats, hvor der gennem hele satsen synges på latin. Der er en dansk oversættelse til sidst, og noden indeholder mange angivelser af styrkegrad, tempo, karakter osv. – små noter, der er tegn på et gennemkomponeret værk. Som korleder føler man, at komponisten tager en i hånden, så man sammenkan få lavet den bedst mulige opførelse af værket.  Musikken indledes af en orgelintroitus, der lægger op til korets festlige og unisone tema. Dette tema både indleder og afslutter korsatsen. I mellemdelen skiftes karakter til et roligere tempo og koret synger tostemmigt i et kanonagtigt og blødt tema. Musikkens karakter er festlig og de skiftende taktarter gør satsen dansant og levende.

PO-bladet

INDHOLD Exsultate Domino Bryd ud i fryderåb for Herren

KAN BRUGES BREDT I anden korsats, ”Bryd ud i fryderåb for Herren”, synges på dansk, og orgelledsagelsen giver den unisone korsang et festligt præg. Det kræver lidt ingersnilde at akkompagnere satsen, men den ligger int i hænder og fødder.  I mellemstykket skiftes karakter, og koret bliver tonalt udfordret. Orglet ledsager i denne del korets stemme, så det hele smelter int sammen og skaber en smuk karakter. Herefter lægger orglet op til en festlig slutning, og koret bliver som det eneste sted i satsen tostemmigt i kodaen.  Begge satser er int gennemkomponerede med mange deltaljer både i orgelledsagelsen og i korsatserne. Musikken passer godt til teksten, og karakteren gør dem anvendelige til mange lejligheder i kirken – både til koncert og som introitus eller motet en søndag, hvor musikken skal være festlig. Koret vil med glæde bryde ud i jubelråb for Herren med disse to dejlige satser.

27


DEBAT

HVOR GÅR KIRKEMUSIKKEN HEN, FØR DEN GÅR UD? En kommentarer til to ting, man kunne læse om i PO-bladets august-nummer: Anders Thorups oplæg på Kirkemusikkens dag samt kirkemusikskolernes nye studieordninger. Af Henrik Strøm Det er med interesse og forundring, jeg læser formand Anders Thorups 20 års-prognose for kirkemusikken i Danmark. Man får indtrykket af, at tiden i kirken står helt stille, mens det øvrige samfund udvikler sig i rasende hast.  Påstanden om den kirkemusikalske stilstand må stå for formandens egen regning. Her vil jeg blot minde om en række store nybrud såvel liturgisk som musikalsk i de forgangne 20 år. I 1992 kom den nye bibeloversættelse samt en ny højmesseordning og bl.a. et ritual for børnegudstjenester. I 2002 fulgte så den nye salmebog. Det er også i de forløbne 20 til 30 år, at organister som Peter Møller, Jesper Madsen, Per Günther og Christian Præstholm virkelig har taget livtag med arven efter Laub og Wöldike. Der er nyligt udkommet en bog med salmer til kirkeårets læsninger fra Det Gamle Testamente. For slet ikke at tale om den rytmiske musik! Med andre ord er der i løbet af de sidste 20 år sået en sæd, som nu har slået rod og en hel række sideskud, men sikkert også vildskud uden yderligere vinderchancer.  I mit arbejde oplever jeg til stadighed kravet om kirkemusikalsk fornyelse, dels fra præster og menighedsråd, men også fra de kirkelige organisationer. Det er en rigtig spændende udfordring for organisterne, vore faglige orga-

nisationer og ikke mindst de kirkemusikalske uddannelsesinstitutioner. Men der må også kæmpes en række sværdslag.

DET MEGA-MODERNE MENNESKE Anders Thorup noterer sig, at der i disse år sker en markant samfundsmæssig forandring. Min påstand er, at denne forandring vil komme til at spille ind på alle områder af kirkens liv, herunder helt naturligt kirkens musik.  Kirkens og kirkemusikkens store udfordring er netop at være i spil med det megamoderne menneske, til glæde og inspiration for begge! Det mega-moderne menneske kender ganske sikkert ikke noget til Kingo, Laub eller Lunderskov og ved helt sikkert ikke, hvad reformationstiden er for en slags tid. Vi kan endda heller ikke regne med, at det mega-moderne menneske bryder sig om orgelmusik. Det mega-moderne menneske danner sig sine musikalske præferencer gennem venners opslag på Facebook, via YouTube, MySpace og andre brugerstyrede internetservices. Det mega-moderne menneske betragter sig selv som en forbruger af kulturelle og religiøse tilbud, og ser fællesskaber som tilbud snarere end forpligtelser. Det mega-moderne menneske forstår ikke dogmer, men er til gengæld rigtig god til at navigere efter mavefornemmelser.  Hvis vi som kirke ikke er villige til at lade os inspirere af og spille sammen med det mega-moderne menneske, kommer Anders Thorups prognose helt givet til at holde stik. Men i så fald giver det ingen mening at spørge, hvor kirkemusikken bevæger sig hen – for den går ud!


DEBAT

ADVOKAT FOR KIRKEMUSIKKEN

Den Nye Salmetrio PO-bladet

Det er mit håb, at kirkemusikuddannelserne med tiden vil komme til at afspejle hele den store musikalske mangfoldighed i folkekirken og samtidigt vil klæde de kommende organister/kirkemusikere godt på til at være kirkens musikalske advokat i en tid med store kulturelle brydninger. Vore fagforeningers store udfordring bliver til stadighed at kæmpe for rimelige arbejdsvilkår og stædigt fastholde synspunktet om, at en høj musikalsk kvalitet og kravet om fornyelse kræver god tid til forberedelse. Foto: Peter Jeppesen

Vi må som organister advokere for kirken. Vi skal helt i tråd med den lutherske kantorånd tonesætte- og forkynde evangeliet i respekt for den kirkelige anledning og tradition – men også i tråd med den tid, vi lever i. Det kræver et stærkt kendskab til teologi, musikæstetik, kulturhistorie og -teori samt en veludviklet evne til at læse bibelske og poetiske tekster. Med andre ord må kirkens advokater være særdeles godt klædt på, ligesom advokaterne i retssalen er det.  Desværre søger man forgæves i det formaliserede uddannelsessystem efter en kirkemusikalsk uddannelse med disse ambitioner. Kirkemusikskolernes nye studieordninger nævner end ikke ordet rytmisk musik, og man inder heller ikke noget om kulturforståelse og musikæstetik.

Henrik Strøm er organist ved Abildgård Kirke, Frederikshavn

Den Nye Salmetrio: Præsentation af nye salmer Fortolket af: Anette Buonaventzen: vokal Pojken Flensborg: piano & orgel Ulrik Bust: saxofon Pris: 8000kr Se mere på www.dennyesalmetrio.dk 29


DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL Luk dine øjne, spil, og du vil nĂŚppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum. Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan ogsĂĽ føre musikkens glĂŚder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og fĂĽ klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlĂŚg via linjeudgangene. Du kan ogsĂĽ øve dig “i enerumâ€? med hovedtelefoner, sĂĽ du kan spille nĂĽr som helst, dag eller QDW XGHQ DW JHQHUH RPJLYHOVHUQH 5RODQG & IÂĽV L O\V HOOHU P¸UN ĂŁQLVK L HJ WWW.ROLAND.DK


NYT FRA

MERETE KUHLMANN PSALME 100

FUK &

FORLAGET MIXTUR

- Exsultate Domino - Bryd ud i fryderüb for Herren Merete Kuhlmann har komponeret to nye satser over Psalme 100. De er skrevet til brug 1. søndag i advent, men tekstmÌssigt passer de til enhver festlig lejlighed i kirkeüret. Mange børne- og ungdomskor vil fü stor glÌde af at synge disse satser. De er lette at gü til, er primÌrt Ênstemmige med enkelt tostemmighed og har gode effektfulde orgelstemmer. Udgivet i samarbejde mellem Folkekirkens Ungdomskor og Forlaget Mixtur. %U\G XG L IU\GHUnE IRU +HUUHQ

([VXOWDWH 'RPLQR

R &

Merete Kuhlmann 2012 Tekst fra Psalme 100

R FD

, ,,

E

z

z

E

ÂŽ z K G marcato Â? Â?K Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? " E ÂŽ Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? ÂŽ Â? , Â? Â? Â? Â? Â? , G " E 9 9

3

3

Â?Â? Â? Â?

Â?Â? Â? Â?

Â? Â? Â? Â?

¤ � � � � �� ¤ �� �� �� � O� , K � � � �� � O �� � � � � " ¤ � , ¤

Â?

Â?

K Â? OÂ?

K Â? Â?

� �� ¤ O �� �� �� � �� º� º , , � � � �, � � º � � ¤ K � � � � � � � �

z

ÂŽ

Âş

Merete Kuhlmann 2012 Tekst fra Psalme 100

2 unis. Â? Â? Â? %U\G XG

Â? Â? Â? Â? Â?

L

IU\ GH UnE

IRU

5

Â? Âş

Â?Â? Âş

+HU UHQ

KH OH MRU

ÂŽ

Âş

GHQ

5 Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? ( Â?Âş Â? Â?Âş Â? Â? " ÂŽ Â? ÂŽ Âş

Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? , Â? Â?Â? , , Â? Â? Â? Â? Â? Â? ¤ ¤ Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? ¤ ¤ Â? ÂŽ

Â? Â? Â? Â? Â?

Â? Â? Â? %U\G XG

L

5

Â? Â? Â? Â? Â? RP QHV WHU UDH

z

& Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Q " & Â? Â? Â? Q " & Âş Â? ÂŽ Â? Âş ÂŽ Â? Âş ÂŽ Â? Âş ÂŽ

K Â? Â?Â? Â?Â?, Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? O Â? Â? Â? Â?Â? Â?Â? ,

G unis. 5 Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?

([ VXO WD WH 'R PL QR

FD

leggiero

z

z

"

, ,,

IU\ GH UnE IRU

Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? " Â?

" Âş

ÂŽ

Â?

Âş

ÂŽ Â?

Â?

ÂŽ Â?

Â? Â? Â? Â? Â? Â?

ÂŽ

Âş

ÂŽ

Â?

VHU YL WH 'R PL QR

FUK 132

MERETE KUHLMANN �PSALME 100�

ped.

‹ )8. )RUODJHW 0L[WXU

Se flere nodeeksempler pĂĽ noder.dk B E S T I L L I N G 8 6 1 3 6 6 5 5 . I N F O @ N O D E R . D K . W W W. N O D E R . D K BUTIK I ESBJERG . STORMGADE 48 . 6700 ESBJERG

16 SIDER 1-2-STEMMIGT KOR, ORGEL 45,00 kr. 20% rabat pĂĽ korsĂŚt AARHUS MUSIK

NODER.DK


Vi følger med i den kirkemusikalske udvikling Mere end 1400 kirker har et utidssvarende orgel Fremtidens totalløsning uden merudgifter Skandinavisk Orgelcentrum leverer i resten af 2013 en totalløsning bestående af: Kirkeorgel Øveorgel EL-piano Node-PC

Særslev - Danhild 25 A -”Duo”

*Større musikglæde *Øget fleksibilitet *Spar på varme og kørsel *Økonomisk NUL-løsning Vester Alling - Danhild 25 A - Lys eg

Se hvordan under winwin på www.kirkeorgel.dk Skandinavisk Orgelcentrum * 7100 Vejle * 75 86 41 00


Dorthe Zielke ✶ Søren Johannsen Vi lader musikken og billederne tage over, der hvor ordene ophører!

✶ POPULÆRT PROGRAM: Musik af kendte komponister som Bach, Händel, Bellini, Dvorák og Grieg.

✶ HÄNDEL & HAUGEN: Händels Messias i samspil med Arne Haugen

Sørensens malerier. I et nyt musikalsk arrangement for trompet og orgel erstattes det store kor og orkester og vi genfortæller det udødelige mesterværk.

✶ BACH & BILLEDER: Koncert med uddrag fra Bachs Matthæuspassion

for maleri, trompet og orgel. Under koncerten projiceres Arne Haugen Sørensens betagende billeder om lidelsesberetningen op i kirkerummet.

Tlf. 21 65 06 08 · dz@trompetist.dk · trompetist.dk Dorthe Zielke og Søren Johannsen har spillet sammen i 15 år. Deres fjerde cd udkommer på Naxos, nov. 2013. De er kendte for deres musik på P2 og ved DR’s gudstjenester på TV.

PO-bladet

33


Foto: Rune/Wikimedia Commons


SENSOMMERTILBUD

Bachs Orgelværker i den nye 11-binds udgave fra Bärenreiter Verlag med praktisk opbevaringskassette

Spar kr. 600,00 Indtil den 30. sept. 2013 kun

Kr. 2.000,00 Se mere på

www.nodehandleren.dk KYRU GX RJVn ¿QGHU JRGH WLOEXG Sn den populære svenske serie:

LUX AETERNA P À

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk


STILLINGER

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 8, 2013, side 32. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

2 ORGANISTER I SUNDKIRKEN OG ALLEHELGENS KIRKE, AMAGERBRO PROVSTI, KØBENHAVNS STIFT Pr. 1. oktober er to fuldtidsstillinger ledige som organist i Sundkirken og Allehelgens Kirke. De to kirker indgår i et fælles pastorat, Allehelgensog Sundkirkens Pastorat, og har et meget tæt samarbejde om gudstjenester og øvrige kirkelige aktiviteter. Der vil derfor blive tale om gensidig vikarforpligtelse under ferie, fridage og anden tjenestefri mellem de to organiststillinger. SOGNENE: Allehelgens- og Sundkirkens sogne er to meget forskellige sogne: Allehelgens Kirke er en kirke på Amagers stenbro ved Lergravsparkens metrostation og med udsigt til Øresund. Den har et meget sammensat befolkningsgrundlag, men lægger vægt på at være kirke for alle med en social profil. Sundkirken er kirken ved Øresund. Den er beliggende i et villakvarter med ressourcestærke familier, som føler ejerskab for den kirke, som man i tidligere generationer selv har været med til at bygge. I øvrigt henviser vi til kirkernes hjemmeside.

36

VI FORVENTER, at vore organister • er fagligt velfunderede, har en bred musikalsk orientering samt besidder lysten og evnen til at etablere musikalske fællesskaber og indgå i sognets menighedsliv • har god liturgisk fornemmelse og stor interesse for højmessen, og er i stand til at have en tæt dialog med kirkernes præster om salmevalg, liturgi og musikkens samspil med gudstjenestens øvrige elementer • er helt fortrolig med den danske koralbog, men samtidig er imødekommende over for andet repertoire i forbindelse med kirkelige handlinger, børnegudstjenester, gudstjenester i forbindelse med sognets pensionistboliger, temagudstjenester mm. • udover arbejdet med kirkekoret (4 sangere SATB i begge kirker) er indstillet på at arbejde med vores børnekor, vores ældrekor Mandagssangerne og samarbejde med pastoratets gospelkor All Saints • er indstillet på at være en aktiv medspiller i forbindelse med konfirmandundervisningen • er indstillet på at indgå i et tæt samarbejde med alle ansatte ved de to kirker og opfatter sig selv som holdspiller.

PO-bladet


STILLINGER ORGLERNE: I begge kirker er der gode instrumenter. I Allehelgens Kirke har vi et Marcussen orgel fra 1932 (ombygget i 1982 af Th. Frobenius) med 22 stemmer, 2 man. og pedal. I Sundkirken har vi et Frobenius orgel fra 1962 (ombygget af Frobenius i 2005) med 17 stemmer, 2 man. og pedal. Desuden forefindes klaver/flygel i begge kirker.

HENVENDELSE om stillingerne kan rettes til: kontaktperson Peder Schlätzer-Larsen på telefon 51 89 59 41 eller e-post pedermost@gmail.com eller kontaktperson Jørgen Skaaning på telefon 40 11 69 12 eller e-post j.skaaning@net.telenor.dk ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til personaleudvalget ved Allehelgens- og Sundkirkens sognes menighedsråd, allehelgenssund@gmail.com senest den 15. september 2013.

MENIGHEDSRÅDENE OPFORDRER medlemmer af DOKS, Organistforeningen og andre kirkemusikere til at søge stillingerne.

Løn- og ansættelsesforhold for en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10 fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Sundkirken

Sundkirkens indre Ib Rasmussen/Wikimedia Commons

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD for en uddannet organist i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganistaionen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

Ved ansættelsen er der 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. VI REGNER MED at kunne holde ansættelsessamtaler og prøvespil i uge 38. Allehelgens Kirke

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på Organistforeningen.dk, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

PO-bladet

37


MEDLEMSNYT

ADRESSEÆNDRINGER π Kirsten Gjørtz, Ettrupvej 18, 7760 Hurup π Dorthe Gade, Stenhøjvænget 64, 7000 Fredericia π Georg Kim Jensen, Hasvågveien 32, N-9590 Hasvik π Charlotte Sejthen, Voldbyvej 38, Sjelle, 8464 Galten π Tove Muld Kjær, Møllegade 15, Felde, 7870 Roslev

NYE MEDLEMMER π Birgit Lynge, Bygaden 23, 8420 Knebel (Tved, Vistoft og Helgenæs Kirker, Århus Stift)

UDNÆVNELSER π Lone Vandt, Randers, ansat ved Øster Velling, Helstrup og Grensten kirker, Århus Stift, pr. 1.7.2013 π Inger Marie Jakobsen, Nørresundby, ansat ved Øster Hassing og Gåser Kirker, Aalborg Stift, pr. 1.7.2013 π Lone Skovgaard-Petersen, Jordrup, ansat i barselsvikariat ved Harte Kirke, Haderslev Stift, pr. 1.8.2013 π Susanne Estrup Rasmussen, Nr. Sundby, ansat ved Dronninglund og Dorf Kirker, Aalborg Stift, pr. 1.8.2013 π Søren Jensen, Åbyhøj, ansat ved Astrup, Tulstrup og Hvilsted Kirker, Århus Stift, pr. 15.8.2013

HUSKESEDLEN π Lønforhandling for overenskomstan-

38

TIL ORGANISTER I FYENS STIFT Kære kollega på orgelbænken Vi vil gerne invitere dig til et organisttræf i Nr. Lyndelse torsdag d. 26. sept. kl. 19.30. En aften, hvor organisterne i Fyens Stift på tværs af store og små sogne og på tværs af de tre organistforeninger har mulighed for at mødes (kender du de andre organister i dit provsti?).  Der indledes med en koncert i kirken, hvor Anders Grankvist Schou, organist ved Odense Domkirke og Gråbrødre Klosterkirke, spiller.  Derefter fortsættes i kirkesalen ved siden af kirken, og her vil der være mulighed for at få en kollegial snak over lidt ost og rødvin. Vi har ingen inansierende kilder, så deltagerne må selv punge ud med 40 kr. Ønsker du ikke dette traktement, skal der nok være en kop kaffe – og den er så gratis.  Tilmelding senest mandag d. 23. sept. kl. 20 til én af lg. arrangører (og med angivelse af, om du ønsker rødvin og ost). π Ulla Poulsen, Nr. Lyndelse, up@hoerlyck-jessen.dk, π Anne Buch Sørensen, Næsby, annebuch@outlook.com, π Preben Berg, Paarup, pberg@dlgtele.dk. Foto: Søren Møller/Wikimedia Commons

satte i efteråret 2013 – du kan stadig nå det. Se nærmere på hjemmesiden π Spar girokortgebyr på kr. 140,00 årligt og tilmeld din kontingentbetaling til betalingsservice. Tilmelding kan ske med NemID direkte via vores hjemmeside, eller du kan få oplysninger til brug for tilmelding ved henvendelse til sekretariatet – send en mail til sekr@organistforeningen.dk.

OPSLAGSTAVLEN

Nr. Lyndelse Kirke

PO-bladet


ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk / www.fpo.dk Postgiro: 400 0935 Sekretariatsleder: John Poulsen, e-mail: post@organistforeningen.dk Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen, e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: sumo@km.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Maren Frost Nielsen Danmarksgade 9, 6580 Vamdrup Tlf. 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk ROSKILDE OG LOLLAND FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariet. VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236 E-mail: elsebeth@lukana.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf.: 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

39


Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

ALBORG FÅR STORT KONCERTORGEL Marcussen & Søn påbegynder i oktober monteringen af et af Danmarks største orgler, som via en donation på 15 mio. kr. fra Det Obelske Familiefond bliver en realitet i Musikkens Hus i Aalborg.  I koncertsalen vil 1.293 siddende publikummer kunne opleve eksotiske registre såsom positivets tungestemme Aeoline 16´ og soloværkets højtryksstemme Tuba Mirabilis 8’. Pedalet rummer syv af de i alt 72 stemmer, nærmere bestemt ire 16’, en Quint 10 2/3’ og to 32’. Det fortæller organist Preben N. Christensen i en artikel på hjemmesiden Musikkenshus.org (klik på ”Musikkens hus bliver til” > ”Koncertorglet”).  Som det ses på arkitektgra ikken fra østrigske COOP HIMMELB(L)AU, har orglet en ganske speciel formgivning med såkaldt amøbeformede udskæringer, som matcher salens øvrige arkitektur.  Selve Musikkens Hus er i august taget i brug af konservatoriet og universitetets musikinstitut. Den of icielle åbning inder sted den 29. marts 2014. Herefter vil der være masser af koncerter de efterfølgende dage, og det kulminerer med indvielse af koncertorglet torsdag d. 10. april (se musikkenshus.dk). Tekst: Filip Graugaard Esmarch