PO-bladet nr. 8, august 2013

Page 1

NR. 8

A U G U S T

2013

1 2 .

ÅRGANG

PO-bladet

AKTIV EGON: PENSIONERING GAV FÆRRE FRISØNDAGE SIDE 6

BECIFRINGSSPIL SOM SELVSTUDIUM SIDE 22


PRÆLUDIUM

GULEROD

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

I det kommende efterår er der igen tillidsrepræsentantvalg.  Vi har i øjeblikket et fornemt TR-korps, der egentlig kun har én fejl: de er for få! Der er ikke meget mere end halvdelen af det antal, der kunne – eller burde – være efter det gældende cirkulære. Så er det ikke på tide, at netop du stiller op som kandidat til det kommende TRvalg, og for en tid påtager dig en del af det kollektive ansvar for, at foreningen kan yde den forventede service til dens medlemmer?  Nogle mener ikke, de har plads i deres hverdag til TR-arbejdet, men hvis der bliver dobbelt så mange, er der jo kun halvt så meget arbejde til hver.  Nogle mener ikke, de har den viden, der skal til for at vejlede andre. Men den vigtigste kvali ikation for at virke som organist-TR er faktisk, at man selv er organist. Derudover skal vi fra foreningen nok sørge for at klæde jer ordentligt på til opgaverne. Og så har I jo et altid beredvilligt sekretariat som bagstopper i de mere alvorlige sager.  Efter nogle problematiske år er foreningens økonomi nu sund, og vi har opbygget en fornuftig likviditet. Men vi har ikke samlet penge på kistebunden blot for at nyde synet af dem – det ville også være en meget dårlig forretning med tidens renteniveau. Pengene skal bruges, og bestyrelsen er enig om, at tillidsrepræsentanterne vil blive et såkaldt prioriteret indsatsområde.  Det vil være vigtigt for bestyrelsen • at alle tillidsrepræsentanter føler sig vel rustede i deres TR-gerning • at de derved føler større selvsikkerhed og kompetence i eget job • at de også føler sig lidt – eller meget (dér var guleroden!) – forkælede af foreningen. Vi har valgt at trykke en folder med lidt nærmere information om, hvad det vil sige at være tillidsrepræsentant. Den bliver sendt ud til Organistforeningens medlemmer sammen med dette nummer af PObladet.  Hold dig ikke tilbage fra at tage kontakt til en de nuværende tillidsrepræsentanter for at få en uforpligtende snak om det at være TR. Præludiet stammer delvist fra fra formandens mundtlige beretning på Organistforeningens generalforsamling i maj.

2

PO-bladet


INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

INTERVIEW

4

NYHEDER

SIDE

6

SIDE

8

LØNFORHANDLING

EGON MORTENSEN

ARBEJDSMILJØ/KURSER

Se hvordan bestyrelsen har konstitueret sig, og bliv skarp på, hvad du gør for at holde et rimeligt lønniveau.

Titlen som æresmedlem af Organistforeningen bærer Egon Mortensen som en naturlig konsekvens af sin enorme indsats for at gøre foreningen til det, den er i dag. Nu fylder han 70.

Læs her om resultaterne af den store undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, om efterårets kurser og om Organistforeningens deltagelse på folkemødet (bagsiden/billedet).

BAGGRUND

ANMELDELSER

STILLINGER

14

SIDE

20

SIDE

Foto: Ramblersen/Wikimedia Commons

SIDE

32

KIRKEMUSIKDAG

BECIFRINGSKLAVER

5 ORGANISTER SØGES

Hvad kirkemusikkens og dermed også kirkemusikernes fremtid angår, er Anders Thorup på mange måder optimist, fremgik det af hans oplæg på Kirkemusikkens dag i juni.

Tom Pedersen anmelder en salmesamling af Hans Anker Jørgensen med musik af PO’er Caroline Borello, og Bjørn Elkjer vurderer en række materialer til rytmisk becifringsklaver.

• Gødvad Sogn, Silkeborg • Trinitatis Kirke, Fredericia • Frederikssund Kirke, Nordsjælland • Anna Kirke, Kbh. (billedet), • Flintholm Kirke, Frederiksberg

PO-BLADET

Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Organistforeningens æresmedlem og tidligere formand Egon Mortensen i en stor stol på Hotel Comwell Kellers Park under stævnet i maj, hvor han deltog i generalforsamling og festaften. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

PO-bladet

3


FRA BESTYRELSEN

KONSTITUERING 2013 På bestyrelsesmødet den 25. juni konstituerede bestyrelsen sig og fordelte udvalgsposter som følger.

ORGANISTFORENINGENS BESTYRELSE Formand Anders Thorup Næstformand Susanne Mørk-Jensen Kasserer Poul Mørk-Hansen Henriette Hoppe Thilde Madsen Lasse Christensen Maren Frost Nielsen

AT SMJ PMH HH TM LC MFN

INTERNE UDVALG Redaktionsudvalg HH, TM, JP, FGE Stævneudvalg PMH, SMJ, LC, MFN Tillidsrepræsentantudvalg SMJ, HH, MFN, JP

EKSTERNE UDVALG Organistforeningens repræsentation i eksterne udvalg, styregrupper og råd: • Folkekirkens Samarbejdsudvalg AT (SMJ) • Folkekirkens Arbejdsmiljøråd JP (AT) • (Kirke)ministeriets uddannelsesudvalg AT • Brancheudvalget for folkekirken KDA, (JP) • Styregrupper for udvalg under ovennævnte: - Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere AT, JP - Kirkefunktionærers arbejde i faglige teams JP

4

• Kirkemusikalsk Kompetencecenter HH • Nordisk Kirkemusikråd AT • Nordisk Faglig Konference AT, JP • Formandsmøderne AT • KLF (Kirkemusikernes Landsforbund) AT, SMJ • FAF-12 (Forsikringsagenturforeningen) AT • DOKS’s Gramex-udvalg LC • Kontaktperson til ”Spil Dansk” PMH

KIRKEMUSIKSKOLERNE Organistforeningens repræsentation i kirkemusikskolernes bestyrelser: • Løgumkloster • Vestervig • Sjælland

TM HH PMH

JP = sekretariatsleder John Poulsen FGE = redaktør Filip Graugaard Esmarch KDA = Knud Damgaard Andersen (Initialer i parentes angiver suppleanter)

PO-bladet


FRA BESTYRELSEN

SNART TID FOR LØNFORHANDLING! Den årlige mulighed for at søge om lønforhøjelse nærmer sig. Og for mange overenskomstansatte medlemmer er det i år, der skal gøres noget ved det. Af Susanne Mørk-Jensen, næstformand I det tidligere lønrammesystem ik man en anciennitetsbestemt lønstigning på ca. 10.000 kr. hvert andet år indtil slutløn. Men da der i det nuværende system kun er en automatisk lønstigning efter de første to år, er man nødt til at hente penge hjem ved de lokale lønforhandlinger, hvis ikke der skal være tale om lønnedgang i forhold til tidligere.  Da de færreste har søgt siden 2009, vil der altså være rigtig mange, som ikke har fået en lønstigning i tre år. Vi opfordrer derfor til, at mange lere af vore medlemmer vil benytte muligheden for at søge en lønforhøjelse i år.

HVAD Hvad udløser kvali ikationstillæg? • En ekstra indsats er et nyt initiativ • Særlige kvali ikationer/uddannelser/ kurser

2. Dernæst vil det være optimalt, hvis du i forbindelse med en samtale med din kontaktperson lufter, at du har planer om at indlede en lønforhandling i år. Du kan samtidig spørge til, hvad der kunne motivere menighedsrådet til at give en lønforhøjelse. Hvis du også kommer med forslag til den beløb-størrelse, du kunne forestille dig, får I her mulighed for at afstemme hinandens forventninger. 3. Herefter skal du skrive en personlig ansøgning, som kun indeholder de ting, som er relevante i forhold til ansøgningen. Altså ikke hele dit CV og ikke almindelige ting, som med rimelighed kan forventes af enhver organist. Søg et konkret beløb og angiv beløbet i kroner pr. måned. Du må meget gerne inddrage din TR i udformningen af ansøgningen. 4. Den færdige ansøgning skal være Organistforeningen i hænde senest den 25. august. Sekretariat og tillidsrepræsentant skal have tid til at behandle ansøgningen inden ansøgningsfristen d. 15. september. Organistforeningen vil sørge for, at ansøgningen kommer rettidigt frem til dit menighedsråd.

HVORDAN Sådan her kan du gribe det an: 1. Kontakt først din lokale TR og få en drøftelse af, hvilken beløbsstørrelse du kan søge i forhold til dine kvali ikationer og din indsats.

PO-bladet

Læs mere på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” > ”Overenskomstansat” > ”Løn og lokale tillæg”. Til højre på siden ligger Anders Thorups præludier om emnet, som det også kan anbefales at (gen)læse.

5


INTERVIEW

DER SKETE RIGTIG MEGET

Egon Mortensen stod gennem godt 21 år i spidsen for FPO, som nu hedder Organistforeningen. PO-bladet har mødt den tidligere formand, som den 25. august runder 70. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Titlen som æresmedlem af Organistforeningen kommer man ikke sovende til. For PO-organister har Egon Mortensen ydet en indsats, som det nok vil blive svært for nogen at matche.  Da han i december 1983 blev formand for den ti år gamle organistforening FPO, havde han dog blot en yderst beskeden erfaring med fagforeningsarbejdet. Han var året før blevet valgt ind i bestyrelsen, men nu opstod behovet for en ny mand for bordenden, da den forrige formand trak sig fra posten.  Dengang lå antallet af medlemmer i størrelsesordenen 150, men da han i 2005 overlod roret til den daværende næstformand, Anders Thorup, var FPO med over 700 medlemmer blevet den største af kirkemusiker-organisationerne.  Her i 2013 har PO-bladet sat denne august6

måneds 70 års-fødselsar stævne til en lille statussnak.

STARTEDE FRA NUL ”Vi var igennem en utrolig udvikling i løbet af den tid, jeg var formand,” konstaterer Egon Mortensen.  ”Der skete rigtig meget, ikke mindst omkring sådan noget som arbejdsmiljø, rådighedstillæg og pensionsordninger,” tilføjer han med henvisning til den ret usædvanlige pensionsordning på 18 procent af lønnen, som han i 1990’erne var med til at forhandle hjem.  Egon Mortensen har i høj grad syn for arbejdsmiljøet – noget der stort set var et fremmedord i 1980’ernes folkekirke.  ”En almindelig organist havde ikke noget kontor – ikke engang et skab til noder. På den måde startede vi virkelig fra nulpunktet. Men det gik fremad. Det var en spændende periode, da jeg var med til at skrive vejledningen ’Arbejdsmiljø i folkekirken’ (1997, red.). Vi ik også skrevet en branchevejledning til, hvordan man indretter sig som organist.”  En anden milepæl var tillidsrepræsentantordningen, som Egon Mortensen bidrog til at få etableret i 1996. Og skal han i øvrigt fremPO-bladet


INTERVIEW hæve noget af det, foreningen har opnået siden hans tid som formand, er det dels overenskomsten i 2008 og dels den positive måde, tillidsrepræsentantsystemet har udviklet sig på.  ”Tillidsrepræsentanterne er helt klart dygtigere i dag, end da vi startede op. Og med den nuværende overenskomst er det jo også vigtigt, at de virkelig er klædt på, når de skal ud at forhandle,” siger han.

STADIG UDFORDRINGER Egon Mortensen bor sammen med hustruen Tove i Billund. Her var han organist ved Billund og Grene Kirker helt fra 1976 og frem til sin pensionering i 2008 – mange af årene med hele to assistenter tilknyttet, i og med at en god portion af hans arbejdstid var frikøbt til formandshvervet.  Da FPO brød de tætte bånd til DOKS i 2001, var det naturligt at rykke foreningens sekretariat til Billund fra januar 2002. Det var nemlig først et par år senere, at foreningen ik sin egen faglige sekretær, så den erfarne formand havde i den periode sin daglige gang på det sekretariat, hvor foreningen i øvrigt stadig har hjemsted.  Han kan sagtens få øje på uløste problemstillinger, som er relevante for Organistforeningen at arbejde med her i 10’erne. I læng nævner han et par ting, som i hans øjne faktisk var bedre i hans tid.  ”Jeg synes, det er et tilbageskridt, at man ikke er forpligtet til at opslå stillinger i PO-bladet og Organistbladet. Der er rigtig mange ledige stillinger, men mange af dem bliver højst slået op i den lokale dagspresse. Et andet tilbageskridt er, at man ikke længere har uddannelseskrav, sådan at PO-stillinger skal besættes af PO’ere og DOKS-stillinger af DOKS’ere, hvis det er muligt. Når menighedsrådene har PO-bladet

frit valg på alle hylder, kan de for eksempel let forfalde til at ansætte én, fordi de synes, han spiller godt klaver.”

EFTERLYSER RETNINGSLINJER Den vigtigste aktuelle udfordring for Organistforeningen mener han dog er håndteringen af de lokale løntillægsforhandlinger.  ”Generelt er organister ikke indstillet på det dér med, at de skal komme frem med deres krav. De vil sådan set bare gerne spille. En del af problemet er også, at mange menighedsråd kun kender én organist, så de ikke er i stand til at vurdere, om deres organist skiller sig ud i forhold til andre organister,” påpeger Egon Mortensen. >

Egon Mortensen har spillet harmonium og siden orgel fra han var otte år, men valgte i første omgang lærergerningen. I 60’erne blev han uddannet fra seminariet i Jelling, og i 70’erne tog han PO-uddannelsen sideløbende med arbejdet som lærer. Kort efter sin PO-eksamen fra Det Fynske Musikkonservatorium i 1976 blev han ansat ved Billund og Grene Kirker, mens han i de første år fortsatte som lærer på deltid.

7


INTERVIEW  Han mener derfor ikke, at den nye form for løndannelse egner sig ret godt til organistjobbet. Men der indes veje til at få det bedst mulige ud af situationen.  ”Man bliver nødt til fra foreningens side at de inere nogle kriterier, som man kan tage med ud, når man skal forhandle. Der er brug for nogle retningslinjer, som man kan præsentere for menighedsrådene. Det behøver ikke være sådan, at man følger dem slavisk, men det er i hvert fald vigtigt at have nogle argumenter for, hvad der kan ligge til grund for, at man søger et tillæg,” mener Egon Mortensen.  Han opfordrer samtidig til, at foreningen laver en form for idédatabase, som viser, hvilke argumenter, der tidligere har givet pote for organist-kollegaer.

TILBAGE TIL ORGLET For sin del har Egon Mortensen lagt fagforeningsarbejdet bag sig – så nu bliver der masser af tid til kirkemusikken.

”Jeg vikarierer rundt omkring, og det bliver faktisk til rigtig meget. Jeg har ikke engang så mange frisøndage, som da jeg var fastansat,” smiler han tilfreds.  Selvom han virker som fast vikar ved Jelling Kirke, har han haft vikartjanser mere end 30 forskellige steder, afslører han. Og det passer ham int.  ”Jeg sætter pris på at møde mange forskellige præster og kirkebetjeninger – og forskellige orgler, hvoraf nogle selvfølgelig er mere spændende end andre.” I forbindelse med Egon Mortensens exit i 2005 var hele 12 sider af PO-bladets juni-nummer dedikeret den afgående formand, blandt andet med et længere interview med hovedpersonen og en afskedssalut fra Anders Thorup. Vi har fundet de sider frem og linker til dem fra den aktuelle nyhed om 70 års-dagen på Organistforeningen.dk.

MIDDELGODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ I FOLKEKIRKEN Som omtalt i juli har Ministeriet for Ligestilling og Kirke midt i juni offentliggjort resultaterne af en stor undersøgelse af folkekirkens psykosociale arbejdsmiljø. Eller rettere: nogle af resultaterne er offentliggjort, for i rapportens statistiske bilag gælder tallene hovedsagelig den samlede gruppe af folkekirke-ansatte, og man kan ikke se, hvad de enkelte faggrupper har svaret.  PO-bladet har imidlertid lovning på at få udtrukket data, som speci ikt viser organisternes besvarelser, men vi har ikke kunnet få tallene før færdiggørelsen af dette nummer. Derfor vil 8

vi vente til næste nummer med at dykke nærmere ned i tallene og rapportens konkrete anbefalinger.  I første omgang bringer vi her et uddrag af resuméet fra den 89 sider lange rapport. Den anvender begrebet ”social kapital”, som er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Hovedpointen er her, at folkekirken har en relativt høj social kapital, som på forskellige måder kan udnyttes til at løse de arbejdsmiljømæssige problemer, der ofte opstår som følge af manglende daglig ledelse på folkekirkens arbejdspladser. PO-bladet


NYHEDER  Andre vigtige konklusioner går på, at folkekirkens medarbejdere investerer relativt meget af sig selv i jobbet, og at folkekirken har en konliktsky kultur.  Rapporten er udarbejdet i fællesskab af de tre irmaer bag undersøgelsen: Oxford Research, Luama og Great Place to Work®. Filip

alder, hvilket har betydning for oplevelsen af eget helbred.  Samlet viser undersøgelsen, at det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken på de centrale parametre ligner øvrige arbejdspladser. Samtidig er det værd at påpege, at forskellene mellem medarbejdergrupper i folkekirken er få og sjældent med store udsving.

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I FOLKEKIRKEN ER SOM PÅ DE FLESTE ANDRE ARBEJDSPLADSER

DEN UNIKKE LEDELSESSTRUKTUR HAR BETYDNING FOR DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Undersøgelsens resultater er på mange måder ganske positive. Medarbejdere i folkekirken generelt har et psykisk arbejdsmiljø, som ikke kan siges at være væsentlig dårligere eller bedre end andre danske arbejdspladser. De er således lige så tilfredse med deres job som alle andre lønmodtagere.  Samtidig ses det, at medarbejderne i folkekirken er blevet mere tilfredse med deres job end ved den tidligere undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø foretaget i 2002.  Medarbejdere i folkekirken oplever i højere grad end lønmodtagere generelt at have den nødvendige tid til deres arbejdsopgaver, og at de både i forhold til placering af arbejdstid og indhold har stor ind lydelse. Dog svarer medarbejdere i folkekirken i højere grad end lønmodtagere generelt, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over deres privatliv.  Undersøges der imidlertid mere speci ikt på stressfaktorer, er billedet, at medarbejdere i folkekirken har et psykisk arbejdsmiljø, som svarer til andre lønmodtageres.  Medarbejdernes egen vurdering af deres helbred overordnet set ligger imidlertid en smule lavere end blandt lønmodtagere generelt. Dette skal tolkes med forbehold for, at folkekirkens ansatte har høj anciennitet og høj

Uanset hvilken udfordring analyserne har beskæftiget sig med, synes den særprægede ledelsesstruktur i folkekirken at udgøre en grundlæggende udfordring. Det er således klart en udfordring, at arbejdspladsen ikke har en synlig og/eller professionel ledelse.  Betydningen af manglende tydelig og dagligt tilgængelig ledelse ses tydeligst i forhold til håndtering af uenigheder og kon likter på arbejdspladsen. At en leder kan træffe beslutning, giver en tryghed i at drøfte uenigheder. Folkekirkens arbejdspladser mangler et formelt og trygt forum for diskussion af uenigheder – før disse er blevet til kon likter – og dette forum mangler en leder, der kan skære igennem.  Ledelsesstrukturen efterlader derudover et stort uformelt ledelsesrum, hvilket giver anledning til misforståelser, uklar forventningsafstemning og mobning.

PO-bladet

FOLKEKIRKENS SOCIALE KAPITAL KAN INVESTERES MERE STRATEGISK I FORHOLD TIL PSYKISK ARBEJDSMILJØ Folkekirken har en ganske høj social kapital. Undersøgelsen viser, at særligt på samarbejde og tillid ligger folkekirken højt, men også på retfærdighed vurderes folkekirken at udmærke sig med en høj social kapital at trække på. 9

>


NYHEDER Dette kan anvendes mere strategisk bl.a. ved at tydeliggøre de fælles værdier og en fælles forståelse af kerneopgaven.  Den sociale kapital kan så at sige anvendes som redskabet til at imødekomme de huller, som ledelsesstrukturen skaber.  Det er helt åbenlyst, at medarbejderne i folkekirken investerer meget personlighed i deres job. Faktisk fremstår netop sammenblandingen mellem person og profession som et karakteristikum i folkekirken, der vanskeliggør meget, selvom engagementet utvivlsomt er en stor fordel. Igen er det anvendelsen af den sociale kapital, der hensigtsmæssigt kan have et større fokus.

FØLELSESMÆSSIGE BELASTNINGER ER ET VILKÅR, DER KRÆVER KONTINUERLIG FOKUS

KONFLIKTER KAN HÅNDTERES BEDRE OG TIDLIGERE

SAMTALE ER GULD

Sammensmeltningen mellem profession og person gør det eksempelvis svært at håndtere uenigheder, der får lov til at vokse sig til personlige kon likter. Kon likterne vurderes derfor også at have en særlig negativ betydning i folkekirken med stor risiko for at føre over i egentlig mobning og social eksklusion.  I folkekirken er der dermed et særligt tungtvejende indhold i kon likterne lankeret af en uklar struktur til håndtering og en konliktsky kultur.

10

Et stort personligt engagement kan derudover tilføjes et jobindhold med store følelsesmæssige krav. Det generelle billede er, at de følelsesmæssige belastninger modsvares af, at medarbejderne har viden/uddannelse og støtte til håndteringen heraf.  Går man imidlertid lidt dybere, kan der være grund til at være særligt opmærksom på at have øje for, at kvindelige præster er mere belastede end mænd, og det overraskende fund, at oplevelsen af følelsesmæssig belastning stiger med anciennitet.

Det er undersøgelsens ambition at blive anvendt til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken via konkrete anbefalinger. Overskriften på alle anbefalingerne kunne være: samtale. Folkekirken kan hensigtsmæssigt fokusere på at styrke en dialogbaseret kultur.  Det er samtidig vigtigt, at undersøgelsen bibringer kirkens medarbejdere og ledelse et billede af, at rigtig meget fungerer og skaber et psykisk arbejdsmiljø svarende til så mange andre arbejdspladser. Proportionerne i udfordringerne kan dermed inde et leje, hvor det reelt bliver overskueligt og håndterbart for såvel ansatte som ledelse at tage fat, hvor undersøgelsen slipper.

PO-bladet


NYHEDER

RIGT UDBUD AF KURSER FOR ORGANISTER Der er mange muligheder for at udvikle sig som kirkemusiker. Vi præsenterer her nogle af de mest oplagte i andet halvår af 2013. I efteråret 2013 er der en sidste chance for at komme på pilotkursus til halv pris (eller mindre) under udviklingsprojektet ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere”. Vi omtaler også en række andre tilbud fra kirkemusikskolerne og øvrige udbydere.  Tilmelding til pilotkurserne og kirkemusikskolernes egne kurser foregår som altid via Kirkemusikskole.dk, hvor der også ligger mere detaljerede beskrivelser.

VESTERVIG I Vestervig holder de pilotkurset Salmer og musik ved kirkehandlinger og særlige gudstjenester. Det sker den 23.-24. september og den 28.-29. oktober. Her skal det blandt andet diskuteres, hvor langt man kan gå i forhold til at imødekomme særlige musikønsker ved kirkelige handlinger, og kursisterne kommer til at arbejde med musikforløb til særlige gudstjenesteformer, eksempelvis spaghettigudstjenester, meditationsgudstjenester og natkirke.  Der kommer input fra en lang række undervisere: Fra kirkemusikskolen er det Jørgen Kjærgaard, Ivar Mæland og Knud Damgaard, og desuden medvirker natkirkepræst Signe Malene Berg, lektor på Pastoralseminariet Ulla Morre Bidstrup, organist Margrethe T. Østergaard. Og fra to forskellige kirker, hvor de har arbejdet med nye gudstjenesteformer, kommer både præst og organist og giver et PO-bladet

indblik i deres samarbejde: Fra Hornslet Kirke henholdsvis Carsten Tranberg-Krab og Thomas H. Lennert og fra Hasseris Kirke ved Aalborg henholdsvis Agnete Brink og Mogens Jensen. Tilmelding senest den 3. september.  Kirkemusikskolen byder også på kurset Børnekor, sang og salmer, også på selve skolen. Det sker over tre mandage: 19. august, 2. september og 16. september. Her vil korleder Vibeke Aarkrogh, hymnolog Jørgen Kjærgaard og sangpædagog Margrethe Smedegaard undervise i, hvordan man sammen med børnene kommer over den – måske lidt kedelige – hurdle at indstudere salmerne til gudstjenesterne. Underviserne vil i den forbindelse gennemgå både vokale, hymnologiske og didaktiske aspekter. Tilmelding senest den 5. august.

LØGUMKLOSTER På Løgumkloster Kirkemusikskole kan man den 7.-9. november blive dygtigere til Koncerttilrettelæggelse og kommunikation med presse og publikum. Dette pilotkursus har journalist Svend Løbner og rektor Hans Chr. Hein som undervisere, og det handler både om selve det at tilrettelægge en koncert og om at ”skrive tekster, der fænger, og lave annoncer og plakater, der trækker mennesker i kirke”.  Kursisterne skal arbejde med både journalistiske, gra iske og fotogra iske grundprincipper. De vil få en indføring i programmerne Publisher til layout og Photoshop til billedbehandling. Desuden skal de omkring kommunikation via internettet og arbejde med forskellige former for formidling i selve kon11


BAGGRUND certsituationen. Tilmelding senest den 7. oktober.  Derudover har kirkemusikskolen en lang række kurser og arrangementer i efteråret. I Løgumkloster a holdes Karin Elkjers træfsikre kurser i Musikalsk legestue for de 1-3 årige og Babysalmesang denne gang henholdsvis den 28.-30. august (tilmeldingsfrist den 12. august) og 28.-30. oktober (frist den 26. september).  Sammen med blandt andre Haderslev Domsogn indbyder kirkemusikskolen også til Inspirationsdag for sangpædagoger, korledere & musiklærere i Haderslev Domkirke den 31. august kl. 10-17. Der er tale om en masterclass med ire dygtige drengekor, pigekor og juniorkor, og blandt instruktørerne er Ole Faurschou, Carsten Seyer-Hansen og Kristine Vad. Tilmelding senest den 23. august til musik@haderslevdomsogn.dk.  Blandt de øvrige tilbud er den sidste af tre inspirationsdage i orgelrepertoire til de kirkelige højtider, denne gang om advents- og juletiden. Det inder sted på kirkemusikskolen den 4. oktober, hvor rektor Hans Chr. Hein blandt andet vil gennemgå en række gudstjeneste orgelkoraler. Der er tale om en gentagelse af tilsvarende inspirationsdage holdt i 2012. Tilmeldingsfrist den 27. september.

SJÆLLAND På kirkemusikskolen i Roskilde udbydes pilotkurset Elektronisk nodeskrivning i Finale, hvor deltagerne den 20. september og 4. oktober lærer at indskrive, redigere, lave layout og tekstlægge musik i det avancerede nodeskrivningsprogram. Underviseren er organist og konservatorielærer Thomas Solak, og målgruppen er organister og kirkesangere – såvel nybegyndere som deltagere med grundlæg12

gende kendskab til programmet (tilmeldingsfrist den 16. august).  Desuden byder september på to inspirationsdage på kirkemusikskolen: Den 6. september ved kantor Jytte Lundbak og musikskoleleder Jørgen Graven Nielsen om Repertoire for blandet kor til den sene del af trinitatistiden samt advent og jul (tilmeldingsfrist den 15. august).  Og den 27. september holder organist Christian Præstholm oplæg om Orgelrepertoire, hvor han vil præsentere både koralbundne og frie gudstjenesteegnede stykker med vægt på nyere repertoire, som er realiserbart på små og mellemstore orgler (tilmeldingsfrist den 23. august).  På programmet er også tre meget forskellige forløb, som tidligere har været udbudt: Klaverakkompagnement i mange stilarter ved Mads Granum inder igen sted over otte mandage i Lindevang Kirke på Frederiksberg med starts den 2. september (tilmeldingsfrist den 12. august).  Komponisten Anders Brødsgaard underviser på kirkemuskskolen i Det 20. århundredes satsteknik over fem fredage fra den 30. august. Her får kursisterne lejlighed til at fordybe sig i – og selv prøve kræfter med – kompositionsteknikker udviklet af folk som Messiaen, Pärt, Nørgaard og Stockhausen (tilmeldingsfrist d. 15. august).  Endelig er der med overskriften Mød professor Hans Davidsson seminardage den 2.-3. september og masterclass den 16.-17. september. Her vil DKDM-orgelprofessoren i første omgang demonstrere spillemåder i forbindelse med orgelværker fra den nordtyske barok af blandt andre Scheidemann, Weckmann og Buxtehude. Senere på måneden vil han så undervise deltagerne i at spille de samme værker, og det foregår alt sammen PO-bladet


BAGGRUND i Roskilde Domkirke (tilmeldingsfrist den 15. august).

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FUK arrangerer arrangerer i samarbejde med de tre kirkemusikskoler kurset Byg dit eget børnekor henholdsvis på Sjællands Kirkemusikskole den 23. august, i Enghøj Kirke i Randers den 30. august og på Løgumkloster kirkemusikskole den 2. september.  Hvordan etablerer man et børnekor, eller hvordan gør man et skrantende kor mere velfungerende? Det ved underviserne, som er sangpædagog Annette Bo Nielsen og de to organister og korkonsulenter Gitte Støvring Preussler og Doris Kjærgaard. De kommer omkring emner som rekruttering, opbygning af en korprøve, udvælgelse af repertoire, administration, samarbejdspartnere og presse (tilmelding senest den 9. august til den respektive kirkemusikskole – for Randers-kursets vedkommende er det Vestervig).  I april omtalte PO-bladet et kursus for voksenkorledere ved Lotte Smith-Petersen den 14. september, men dette kursus er a lyst på grund af for få tilmeldinger. Til gengæld er der for både korledere og kor stævne med Søren Birch den 28. september i Trinitatis Kirke, Fredericia (et tilsvarende stævne den 21. september i Nr. Uttrup Kirke er a lyst). Her vil Repertoiret (for SAB og SATB) koncentrere sig om efterår, allehelgen, advent og jul, og satserne forventes primær-indstuderet forud for stævnet (fristen for tilmelding til Hans Christian Magaard, nodebiblioteket@fuk.dk, var den 1. juni, men der er stadig plads, oplyser han).

PO-bladet

Desuden er der kursus i spirekormetodik ved Vibeke Sahner Ockelmann og Mirjam Lumholdt den 14. september kl. 10-16 i Kristkirken, Kolding, og kursus i børnekormetodik ved Rie Hagbard og Kristine Vad den 28. september kl. 10-16 i Enghave kirke, København (frist for tilmelding til Gitte Preussler, korkonsulent-syd@fuk.dk, er henholdsvis den 28. august og den 7. september). Find lere oplysninger om FUK’s kurser på FUK.dk.

ANDRE UDBYDERE Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole har i sin Esbjerg-afdeling igen et kursus ved Lone Gislinge i børnekor for organister. Det foregår over syv fredage fra oktober og frem (tilmeldingsfrist var den 21. juni, men man kan henvende sig til mam@smks.dk og høre, om der er plads).  Samme konservatorium tilbyder stadig individuel orgelundervisning ved Christian Blom Hansen eller Kurt Levorsen og rytmisk kirkemusik på orgel og klaver ved Bjørn Elkjer. I begge tilfælde aftales minimum fem timer, og stedet er også efter aftale (se smks.dk under ”Musik” > ”Uddannelser” > ”Efteruddannelser”).  Løgumkloster Højskole indbyder traditionen tro til ugekurset Kirkemusik II den 6.12. oktober. Orgelunderviserne er igen Hans Christian Hein og Dorte Tilma, og desuden bliver der i år lejlighed til at møde sangskriver Jens Rosendal, musiker og komponist Bosdil Heister og højskolens egne lærere Aksel krogslund Olesen og Niels Troldborg. Man kan tilmelde sig kurset frem til nogle få dage før – se nærmere informationer og program på lkhojskole.dk. Filip

13


BAGGRUND

HVOR ER KIRKEMUSIKKEN OM TYVE ÅR? I slutningen af juni a holdt Sjællands kirkemusikskole en Kirkemusikkens dag i Haslev. Her deltog Anders Thorup som en af ire oplægsholdere om kirkemusikkens og kirkemusikernes fremtid. Han byggede sit oplæg op med udgangspunkt i en række spørgsmål, som rektor Ole Brinth havde sendt ham. PO-bladet har fået lov at bringe et uddrag af nogle af hans svar. Af Anders Thorup Først vil jeg understrege, at jeg i dag udtaler mig som Anders Thorup og ikke som Organistforeningens formand. Foreningen har ingen mening om kirkemusik, men arbejder som fagforening for, at dens medlemmer kan arbejde for netop den kirkemusik, de brænder for, på netop den måde, der passer dem.

? Hvilken rolle kan musikken spille i den måde, menigheden er menighed på? Hvordan kan eksempelvis korarbejde og koncertvirksomhed integreres og være en del af menighedens liv og vækst? Børne- og ungdomskor er en vigtig del af menighedens forpligtelse til oplæring i den kristne børnelærdom. Det er vigtigt, at korene deltager i mange – hvis ikke alle – gudstjenester, således at kordeltagelsen også bliver en indgang til at føle sig hjemme i gudstjenesten.  Voksenkor kan også have både en pædagogisk og en social funktion, men for det professionelle kor er situationen en anden. Heri ligger der den modsætningen, at selv det bedste er ikke godt nok, men selv det ringeste er godt 14

nok, jævnfør bibelsens beretning om ”enkens skærv”.  Det professionelle kor er med til at hæve lovsangens kvalitet nærmere op til det niveau, den ideelt set burde have – set i lyset af dens formål.  Hvad så med koncerterne? Megen kirkemusik kan både fra komponist og udøvende være tænkt som en gudstjenestefejring. Men vel at mærke én, hvor man har gjort sig særlig umage! Denne følelse kan vel i gunstige tilfælde brede sig til tilhørere/menighed, men vil vel oftest være suppleret med – eller overskygget af – den æstetiske nydelse.  Koncerter kan også have en signalværdi både ind- og udadtil: ”Se. Hvad vi kan!”. ”Vores Messias er med drengekoret!”. Og det aspekt kan selvfølgelig også være med til at give sammenhold i menigheden.

? Hvad vil vi se om tyve år? Hvordan ser koncert- og korvirksomheden ud? Kirkernes koncertvirksomhed er i bund og grund bestemt af de økonomiske vilkår, og der kan vel ikke blive ved med at være krise i det uendelige.  Korvirksomheden, tror jeg, vil ligne sig selv. Folks sangglæde er ikke sådan at få has på!  Er 20 år lang tid? Følelsen af den hast, hvormed tiden går, er jo meget relativ. Men der er nok ingen tvivl om, at bortset fra geologien er der ingen andre steder end i kirken, hvor tiden i så høj grad synes at stå stille.  20 år er ikke meget under evighedens perspektiv, og går vi 20 år bagud, erindrer jeg ikke den store forskel i kirkemusikken. Ligeledes forventer jeg heller ikke store omvæltPO-bladet


BAGGRUND

? Hvilke musikalske stilarter

ninger i de kommende 20 år, selvom verden ellers udvikler sig med eksponentielt voksende hast.  Lidt anderledes med kirkemusikerens arbejdsvilkår. Her er der dog sket noget de seneste 20 år, og mere er på vej. Jeg vender tilbage til dette.

? Hvilke salmer synger vi? Hvilke melodier har vi fortsat, og hvilke (nye) melodier har vi fundet sikkerhed og glæde i at synge? Musikalsk set vil kirkegængerne stadig føle sig godt hjemme. Vi vil selvfølgelig stadig synge ”Se, nu stiger solen” – verdens lotteste salme! Vi vil stadig synge reformationstidens stærke og slidstærke salmer, Kingos skarpe pragtvers, romantikkens ørehængere, Ingemanns og Weyses klassikere, rigeligt af Laub og spredte bidrag af komponister som Carl Nielsen, Oluf Ring, Bernhard Christensen osv.  Fra 2002-salmebogen er der allerede sunget en lang række salmer ind i menighedernes hjerter – ikke mindst en række meget ine ting, vi har fået fra Norge og Sverige. Også mange af de nye såkaldt ”rytmiske” salmer er gået ind på hitlisterne. Nogle af dem skal nok vise sig slidstærkt, andre næppe. foto: Carsten Engstrøm

Hvad kirkemusikkens og dermed også kirkemusikernes fremtid angår, er Anders Thorup på mange måder optimist, fremgik det af hans oplæg på Kirkemusikkens dag på Galleri Emmaus i Hasle

PO-bladet

præger gudstjenestemusikken? Det enkle svar er: Mange. Og godt det samme. Sådan er det nu, og sådan vil det helt sikkert også være om 20 år. Vi har nok til den tid stadig den samme koralbog, og den indeholder jo elementer af de leste stilarter fra de seneste tusind års europæisk musik. Det giver mulighed for en velgørende variation gennem et gudstjenesteforløb.  Men der er også stilarter, som indtil nu ikke har præget den danske kirkemusik – og næppe heller i fremtiden vil gøre det, blandt andet gospel og Taizé. Gospel er vældig stort i korog koncertverdenen, men har overhovedet ikke fået et tilsvarende fodfæste i gudstjenestelivet. Og Taizé-tradtionen lever i forhold til det franske udgangspunkt et indskrumpet liv i små hjørner af folkekirken.  Begge musikformer har som mål en ”given slip” og forsvinden ind i musikken. Gospel på en meget ekstrovert facon, Taizé meget mere indadvendt. Jeg tror ikke, denne tilgang til musikken passer til det kølige, rationelle danske temperament. Den passer i hvert fald ikke til mig!  I øvrigt er begge retninger faktisk repræsenteret i salmebogen: 419 og 420 er to Taizé-sange, der er kommet langt hjemmefra, og 470 er en forkølet lille spiritual

? Hvordan ser det kirkemusikalske instrumentarium ud? Om 20 år vil den danske folkekirkes musikalske signatur stadig være lyden af et orgel. Forhåbentlig et pibeorgel, men man ved jo aldrig!  Mange kirker har allerede investeret i et klaver eller et elklaver, og lere vil komme til. Hvor der er resurser til at anskaffe og bruge det, vil man også se den rytmiske musiks øvrige instrumentarium. Denne konkurrence til orglet er åben og rimelig. 15


BAGGRUND  Langt mere snigende og farlig er konkurrencen fra de elektroniske/digitale orgler. I øjeblikket har teknikken nået et niveau, så det stort set kun er fagfolk, der kan høre forskel. De leste ”almindelige” mennesker – og herunder regner jeg også menighedsrådsmedlemmer – vil derfor være modtagelige for plastikorgel irmaernes lovprisning af deres produkter. Men om 20 år er teknikken måske så fremskreden – og mine ører så dårlige – at det kan være lige meget.

? Hvordan er det kirkemusikalske arbejde organiseret? Har vi kirkemusikere fast knyttet til den enkelte kirker, eller er der fællesansættelser af kirkemusikere med forskellige kompetencer? Er sognet en kirkemusikalsk enhed, eller er provstiet blevet en kirkemusikalsk enhed? Denne udvikling er jo allerede en realitet i stor skala på Vesterbro og i mindre skala en lang række andre steder. Og der er ingen tvivl om, at det er en udvikling, der vil brede sig, både i Hovedstadsområdet og de større byer. Jeg er ikke i tvivl om, at når sagen om kirkelukninger i København har fundet en afslutning, så vil diskussionen om sognestrukturen i landdistrikterne bryde ud for fuld kraft.  Allerede nu ansættes mange med provstiet som arbejdsområde. Overenskomstens mu-

lighed for ansættelse med geogra isk leksibilitet udnyttes mange steder til det yderste – eller længere.  Og hvis ellers disse ændringer gribes fornuftigt an og gennemføres under seriøs inddragelse af de ansatte, kan der komme meget positivt ud af det. Ikke mindst vil vi få lere større – og dermed mere attraktive – stillinger. Det kunne være et tillokkende fremtidsscenario, at alle organiststillinger om 20 år er besat med uddannede organister.  Jeg tror, at i landdistrikterne vil de leste provstier være for store til i praksis at fungere som kirkemusikalske enheder. Erfaringer må med tiden anvise den ideelle størrelse.

? Hvilke kontakt lader vil vi se opbygget? Jeg håber, at fremtidens ansættelsesstruktur vil give meget bedre mulighed for samarbejde mellem organister, så vi ikke længere skal sidde som ensomme skibbrudne på hver sin øde ø.  Jeg håber, kirkemusikskolerne og konservatorierne kan inde sammen, så vi kan få et enstrenget uddannelsessystem for kirkemusikere.  Jeg håber, at førnævnte punkt kan være med til at skubbe Organistforeningen og DOKS endnu tættere sammen end det i øvrigt fremragende samarbejde, vi allerede har.

fotos: Carsten Engstrøm

Tak for ordet!

De øvrige oplægsholdere på Kirkemusikkens dag var Peter Arendt, Jørgen Anker Jørgensen og Søren Gleerup Hansen.

16

De leste af de emner, Anders Thorup kommer omkring i sit oplæg, vil der være lere holdninger til. PO-bladets læsere er som altid velkomne til at indsende debatindlæg. Vi anbefaler i den sammenhæng at nøjes med ét emne per indlæg – og endnu vigtigere: At man husker, at det ikke er ”Organistforeningens holdning”, der kommer til udtryk i Anders Thorups oplæg. PO-bladet


“ HELT FRA - en“HELT musikalsk FRA FRA - en“HELT musikalsk - en musikalsk

BEGYNDELSEN” skabelsesberetning BEGYNDELSEN” BEGYNDELSEN” skabelsesberetning skabelsesberetning

Malet af skolebørn i Vejle til Skole-Kirkesamarbejde for 3.-5. klasse

Optrådte på Organistforeningens stævne 2013 Duoen Gaston og Astner leverer en kirkekoncert i ny forklædning for den utraditionelle musikalske besætning: marimba og orgel. Det er ikke en koncert, hvor man bare skal sidde og lytte. Alle inddrages i fortællingen om skabelsen. Duoen Gaston og Astner harog haftikke stormindst succes skole-kirke-samarbejde med denne børnevenlige koncert, musikgudstjeneste skabelsesberetning over hele landet både ved koncert, musikgudstjeneste og ikke mindst skole-kirke-samarbejde

“Helt fra begyndelsen” blev komponeret med støtte fra Folkekirkens Udviklingsfond. Duoen har med deres komposition ”Helt fra begyndelsen” skabt en helhed af salmer, musik og fortælling. ”Helt fra begyndelsen” er Skabelsesberetningen fortalt i ord, musik og billeder. De to musikere har, inspireret af Ingrid Schrøder-Hansens fortolkning af skabelsesberetningen, komponeret et værk, der rummer alt fra kaos og mørke til fugle og lysegrønne dufte! Astner & Gaston har trådt deres musikalske barnesko sammen og sideløbende skabt hver deres solistkarriere. De mødes igen og igen i med- og modspil for at skabe kirkemusik i ny forklædning.

koncert, musikgudstjeneste og ikke mindst skole-kirke-samarbejde

Efter ønske og behov assisteres duoen af skiftende oplæsere. Vi samarbejder med Maiken Wessberg, Bente Dalsbæk og den lokale præst.

KONTAKT & INFO: VIBEKE ASTNER www.klassiskkoncert.dk mail@klassiskkoncert.dk mobil: 26200971


BAGGRUND

31. OKTOBER SPILLER HELE LANDET DANSK Spil Dansk Dagen er en oplagt lejlighed til at inde danske melodier frem fra glemmebogen eller at spille nye og gamle kendinge af danske komponister. Af Karen Inger Povlsen, projektkonsulent Spil Dansk Dagen Spil Dansk Dagen har nået kon irmationsalderen og bliver i år holdt for trettende gang. Gennem årene har dagen udviklet sig markant: Fra at være en lille niche-præget dag til at møde større og større folkelig opbakning.  Det betød, at der sidste år var hele 1.321 arrangementer tilmeldt over hele landet – i kirker, forsamlingshuse, kulturhuse og skoler. Der var de klassiske, de rytmiske, de skæve og de nytænkende arrangementer, som blev opført af både professionelle og amatører. Kort sagt: Noget for enhver smag.

DU SKABER SELV INDHOLDET Intet er givet på forhånd, kun en enighed om at fejre den danske musik på netop denne dag. Derfor har du mulighed for at sætte dit klare aftryk på dagen – alene eller i samarbejde med dine organistkollegaer. Kirkerne har nemlig, ligesom mange andre, taget Spil Dansk Dagen til sig, og gennem lere år har vi set en stigning i kirkearrangementer, så der sidste år var hele 160 kirker med. Og det er vigtigt, for kirkerne viderefører og bærer i forvejen en stor del af den danske musikkultur.  Et hurtigt kig i sidste års kalender viser, at kirkerne har masser at byde på. • I Sct. Mortens Kirke i Randers holdt kirkens vokalensemble og kantori 18

samt kirkens organister koncert med musik af danske komponister. • I Ans Kirke blev der sunget sange fra Højskolesangbogen, fortalt om Benny Andersen og aftenen sluttede med ønskesange fra publikum. • I Nilløse Kirke blev der holdt fyraftenskoncert med en kvartet og læst op. • Og i Sydslesvig blev der spillet kirkerock af regionens unge bands i den lokale kirke.

MANGE MULIGHEDER Som du kan læse, er der masser af muligheder for at byde ind med et spændende arrangement. Lad dig inspirere af sidste års arrangementer, af idélisten nedenfor eller ind selv på jeres helt eget. • Lav en musikgudstjeneste, hvor salmerne akkompagneres af et band. • Arrangér spagetti-gudstjeneste, hvor der bliver sunget ekstra mange salmer. • Hold kirkekoncert med et tema. Det kunne være fx være Grundtvig, Carl Nielsen eller efterårssalmer. • Hold foredrag om eksempelvis salmetekster. • Fortæl om kirkemusikhistorie og spil eksempler for publikum, så de kan høre hvordan kirkemusikken har udviklet sig igennem årene. • A hold kirkekorfestival, hvor landets kirkekor kommer og synger sammen. PO-bladet


BAGGRUND • Invitér en sangskriver eller et band til at optræde med sange akkompagneret af kirkens orgel, så koncerten bliver helt unik. • Fremvis orglet og forklar, hvordan det virker. • Arrangér babysalmesang. • Lav fællessang på tværs af generationer.

SYNLIGHED GIVER PUBLIKUM Spil Dansk-sekretariatet håber, at du har fået lyst til at lave et arrangement. Vi ønsker, at arrangementerne får mest mulig omtale, så der kan komme publikum for at besøge de mange spændende initiativer. Derfor har vi lavet en række tiltag på spildansk.dk, som kan give synlighed blandt byens borgere.  For det første er det muligt at bestille og få tilsendt årets Spil Dansk Plakat, som er lavet af multikunstneren Leif Sylvester. For det andet ligger der en skabelon til pressemeddelelser, så du hurtigt kan skrive din egen. For det tredje vil vi opfordre jer til at indtaste arrangementet i Spil Dansk-kalenderen, da både journalister og publikum vil orientere sig her for at inde ud af, hvad der sker på Spil Dansk Dagen.

PO-bladet

ORGANIST I SPIL DANSK-KOMMUNE? Et andet tiltag, som har udviklet Spil Dansk Dagen, er de såkaldte Spil Dansk Kommunepakker. Som navnet antyder, er det et tæt samarbejde med kommuner i hele landet. I år er knap en tredjedel af alle landets kommuner med.  Tjek om dit sogns kommune er en af dem på spildansk.dk. Hvis kommunen ikke er med, og du inder det interessant, så bring idéen til at blive Spil Dansk Kommune på banen – i år eller næste år.  For Spil Dansk Kommunerne er der nemlig masser at glæde sig til: De nationale musikbranche-organisationer sender nogle af deres bedste kunstnere ud for at optræde og undervise, samtidig med at kommunen selv arrangerer koncerter, fællessang og andre Spil Dansk Dagen-aktiviteter. Et af kommunens egne arrangementer kunne eksempelvis være i den lokale kirke. Og måske er det netop dig, som er organist dér?  Vi glæder os til at fejre den danske musik med dig. Organistforeningen er med i støttegruppen bag Spil Dansk Dagen, hvis initiativtager og hovedarrangør er Koda. Læs meget mere på Spildansk.dk.

19


ANMELDELSER

EN SAMLING SMUKKE SALMER Hans Anker Jørgensen er på banen med en ny portion moderne salmer – denne gang i et særdeles frugtbart samarbejde med komponisten Caroline Borello Lerche. Af Tom Pedersen Forlaget Unitas har netop barslet med en ny salmesamling: ”Du siger det med blomster” med musik af Caroline Borello Lerche og tekst af Hans Anker Jørgensen. Der følger en cd med.  Hvor er det dog skønt, når tekst og musik går op i en højere enhed, og Deres anmelder har virkelig måttet bruge en kraftig lup for at inde noget som helst at indvende imod denne på alle måder vellykkede samling.  Den lækkert indbundne bog indeholder alle oplysninger, som er nødvendige for at guide sig rundt i tekst og musik: Indholdsfortegnelse med angivelse af, hvilke numre der er på cd’en, forord, indholdsliste på cd – og et letlæst nodebillede samt god opsætning af tekster (foruden mange små randbemærkninger undervejs).  Anmeldelsen her vil først og fremmest dreje sig om selve samlingen, men det er umuligt, når man først har hørt cd’en, ikke at komme ind på den.

KAN ANVENDES BREDT Noderne er skrevet ud som klaverarrangement og desuden forsynet med becifringer. Herligt. Fortolkningsmulighederne er mange, og man skal ikke et øjeblik tøve med at lytte til det utroligt velspillende orkester på cd’en for at inde inspiration. Her spiller komponisten 20

Hans Anker Jørgensen og Caroline Borello Lerche Du siger det med blomster – Jazz- og pop salmer Unitas Forslag Bog med cd: 249 kr. på Unitasforlag.dk

selv en stor rolle bagved klaveret og viser sig som en ferm pianist.  Selvfølgelig kan man forenkle den ret store besætning på cd’en, eksempelvis med anvendelse af kun klaver eller klaver, bas og percussion eller klaver og saxofon – alt efter hvad man har ved hånden. Og hvad man skal akkompagnere.  Samlingen emmer af gode budskaber og dejlig musik, der bærer teksterne frem på bedste måde. Den kan anvendes i korsammenhænge, solistsammenhænge og begge dele indimellem. Således også i sognegården til forskellige arrangementer. Med den ”glød” i musikken og ”frihed” i sproget, der er, burde salmerne kunne anvendes i bredere forsamlinger.

IØREFALDENDE MELODIER Caroline Borello Lerche er en begavet komponist, der på bedste måde forstår at ramme den grundtone, som de nutidige tekster lægger op til. Sproget er rytmisk, og der er tale om jazz- og popsalmer. Men også arabiske toner har sneget sig ind i ”Arabiske sandaler”. Dette nummer er molpræget med parallelle kvarter og kvinter i akkompagnementet.  Søndagssalmen ”Også i dag” har en livlig 12/8-dels-karakter. Slutningen kan godt minde lidt om et grandprix-hit og går da også i PO-bladet


ANMELDELSER musikernes fortolkning en halv tone op ved sidste reprise. Men det lyder jo godt!  ”Du siger det med blomster” er en vellykket melodi med udskrevet korsats (jeg håber, at lere korsatser vil dukke op efterhånden!). Og selvfølgelig er man farvet af Margrete Grarup og Anders Ørsagers skønne stemmer fra cd’en. Men ved gennemsyngning og gennemspilning af melodien på klaver holder den vand. En melodi, som er let at fange. Måske fordi den bevæger sig trinvist det meste af tiden.  ”Høstblues” er en sang, der godt kunne gå hen og blive et hit. Den er meget ”jazzet” og iørefaldende. Jeg vil dog råde til, at man ikke nøjes med at lytte til cd’en og Povl Dissings fortolkning, da han forholder sig temmelig frit til melodierne i de sange, han fortolker.

SEX I STEDET FOR SAX Hans Anker Jørgensens digtning er moderne trods det, at han er født i 1945. Der ikke noget støvet og gammeldags over sproget. Allerede i anden salme, ”Gud ånder i kornet”, står der:  Gud ånder i kornet,  kornetten og hornet,  i orgel, harmonika, sax og obo. I vers 5 er tredje strofe erstattet af:  for orgel, harmonika, sex og obo.

PO-bladet

Ja, uden humor er det heller ikke!  ”Som et drivhus i en frostnat” indeholder lotte metaforer om himmelrummet, jorden, stress, klima og drivhuseffekten.  ”Aftensang” er ren Jeppe Aakjær i nutidsklædning. I uddrag: ”... børn leger med bombely og puder ... på hospitalet lyder skrig af veer ... nu nydes øl og vin og nervemedicin ... jeg sætter mig i krogen, som jeg plejer, og drikker mig en stille aftenbajer ...”. Flot!

BONUSNUMMER PÅ CD’EN Det mest gribende er efter min mening Carolines helt egen sang (”Jeg er her hos dig”) til sin lille søn, Benjamin. Sangen er kommet til, efter at Caroline har gennemgået en behandling for brystcancer. Den handler om hendes kamp imod kræften og hendes store kærlighed til sit barn. Desværre er der ingen noder til denne sang.  Tøv ikke med at anskaffe denne samling. Du kan ikke undgå at blive berørt deraf. Caroline Borello er PO-organist ved Vallensbæk Kirke nær København. På hendes hjemmeside, carolineborello.dk, er der under menupunktet ”Media” et link til en side, hvor man kan lytte til nogle af numrene fra cd’en, som er produceret af bassisten Mads Vinding.

21


ANMELDELSER

BECIFRINGSSPIL SOM SELVSTUDIUM Vi har bedt Bjørn Elkjer om en vurdering af en række nyere materialer, som henvender sig til tangentspillere, der gerne vil arbejde med deres rytmiske becifringsspil. Af Bjørn Elkjer Siden den nye salmebog udkom i 2003 er behovet for at kunne spille rytmiske becifringssatser på orgel og klaver vokset. Inden for de seneste ti år er der også udkommet en del materiale om emnet, og jeg skal her anmelde tre publikationer mest rettet mod klaverspillet.  Som mangeårig underviser i denne disciplin på musikkonservatoriet ved jeg, hvor svært det kan være at nedskrive rytmiske sat-

Hans Holm og Willy Egemose Rytmisk becifringsspil for orgel og klaver – 17 sange fra ”Salmer og sange i skole og kirke” Dansk Sang 2004 320 kr. hos Dansksang.dk

De to musikere er særdeles etablerede navne i kirke- og højskole-musikverdenen. Willy Egmose (WE) har skrevet mange elskede rytmiske salmemelodier og er tillige en særdeles kompetent jazzpianist. Hans Holm (HH) er mester for nogle megahits og ørehængere som f.eks. ”Livstræet”.  Med udgangspunkt i 17 melodier fra samlingen ”Salmer og sange i skole og kirke” har HH og WE lavet ire udsættelser af hver sang, 22

ser. Den rytmiske musik fungerer bedre, når den overleveres auditivt end visuelt. Derfor har jeg den største forståelse for de problemer, der opstår, når man skal lave lærebogsmateriale.  To af udgivelserne bruger ordet ’becifringsklaver’ frem for ’brugsklaver’, og det synes jeg, er virkelig godt. Betegnelsen ’brugsklaver’ har gjort stor skade på becifringsspillets omdømme og har medført, at nogle ser ned på denne udtryksform. Med min baggrund i den klassiske klaverskoling er det vigtigt for mig at præcisere, at becifringsspil skal udføres med de samme krav til klang, dynamik og frasering, som vi tillægger kunstspillet. Det skal bare gøres på en anden måde!

to som akkordspil og to som akkordspil med melodi. Altså i alt 68 satser. Hver sats indes i en enkel og en mere kompliceret udgave. De enkle satser har HH lavet og de mere komplicerede står WE for.  Jeg mener ikke, man kan betegne denne udgivelse som en lærebog i becifringsklaver, hvilket forfatterne heller ikke påstår. Der er ingen forklaringer eller pædagogiske anvisninger på, hvordan man gør. Det er en samling nedskrevne eksempler/ideer til, hvordan sangene kan spilles.

MINIMALT OG KOMPLEKST Jeg synes HH’s satser fungerer bedst, men det er lidt som om, de to forfattere har sat sig på hver sin stol. HH har bestræbt sig på at holde kompleksiteten på et absolut minimum, og WE har, for mange af sangenes vedkommenPO-bladet


ANMELDELSER de, overlæsset satsen med mellemstemmer og parallelbevægelser, som meget hurtigt kan komme til at stoppe det rytmiske low.  Hvad man mangler, er en enkel men fyldestgørende sats med små raf inementer og originale påfund. Med mit kendskab til WE skulle han nok være leveringsdygtig i den slags, men

Niels Jørgensen Brugsklaver – nyt, nemt & nørdet Den Rytmiske Højskole 2008 199 kr. (bog med cd) hos bl.a. 4Sound

Med denne udgivelse bevæger vi os over i den mere pædagogiske boldgade. Niels Jørgensen (NJ) er lærer på Den Rytmiske Højskole i Vig i bl.a. faget brugsklaver, og det er erfaringen herfra, der danner grundlag for bogen. Den er opdelt i to dele: akkordspil og akkordspil med melodi.  Vi får en præcis indføring i, hvordan man kan gribe melodier i forskellige stilarter an. Til bogen hører også en cd, hvor man kan høre tingene blive spillet – oven i købet både med hver hånd for sig og med begge hænder samtidig.  Stilarterne er eksempli iceret med forskellige velkendte popmelodier som ”Let’s Twist Again”, ”Hey Jude” og ”Blue Bossa”. Til hver melodi hører en såkaldt strum, en igur som underbygger sangens rytmiske struktur og kendetegn.  Bogen har en udmærket pædagogisk opbygning, og man kan hente mange gode anvisninger på, hvordan man skal spille især lidt mere hårdtslående pop/rock-numre. Man mærker tydeligt, at NJ er en effektiv underviser, der ved, hvad der virker. PO-bladet

det er nok som tidligere nævnt svært at skrive det ned, som man er god til, når ”klaveret spiller”.  Jeg mener bestemt, at bogen har sin berettigelse for den, som har brug for en rytmisk nodesats at spille efter.

IKKE FOR KOMPLICERET Mange af numrene fungerer rigtig godt med de strums, der er opgivet. Og som NJ meget rigtigt skriver i sit forord, er det vigtigt, at lytteren får en fornemmelse af, at mange af sangens kendetegn er til stede.  Et par af numrene er dog ikke ramt helt på kornet. Jeg tænker her på ”With A Little Help From My Friends”, hvor jeg i akkompagnements-delen savner en konstant jerdedels igur i højre hånd. I ” Blue Bossa” inder jeg den benyttede strum alt for kompliceret med for meget rytmisk information i begge hænder. En strum fungerer som regel bedst, når den består af noget konstant og enkelt i den ene hånd modstillet noget mere komplekst og varieret i den anden hånd.  Hvis vi bevæger os over i visegenren med ”Jeg ved en lærkerede” eller den klassiske evergreen ”Summertime”, kommer HJ’s håndfaste metoder lidt til kort. Denne stil kræver lere nuancer og variation for at leve, og det gives der ingen anvisninger på.

MEST TIL ROCK Hvis man har brug for at spille rock-prægede numre som f.eks. ”Unchain My Heart”, giver bogen nogle ine og pædagogiske anvisninger. Men det er nok et spørgsmål, hvor meget dette repertoire fylder i en organists hverdag. > 23


Jens Stig Olsen Becifringsklaver 1-6 Akkordspil med strums, fill-ins og andre musikalske virkemidler Dansk Sang 2009-2013 250-320 kr./stk. hos Dansksng.dk

Med denne omfattende klaverskole bliver man præsenteret for en meget pædagogisk og struktureret indføring i becifringsspillets mysterier. Jens Stig Olsen (JSO) er musikunderviser på Hjørring Seminarium, og man mærker tydeligt, at han har stor erfaring og dygtighed i at undervise i faget.  Rent metodisk er bøgerne, ligesom for de andre udgivelsers vedkommende, delt op i to. Bind 1-3 omhandler akkordspil, og bind 4-6 omhandler akkordspil med melodi. Denne opdeling af materialet er en god ide, dels fordi det er vigtigt at beherske begge teknikker, men ikke mindst fordi det er en nem måde at komme i gang med at spille becifringsklaver. Det siger sig selv, at det bliver mere kompliceret at udføre en klaversats, hvor man både skal spille akkorder og melodi samtidig.

MASSER AF STILARTER Bind 1 begynder helt forfra med at beskrive klaviaturet og tonernes navne, men allerede på side 2 er vi i gang med den første strum, som er en ”umba- igur”. Hurtigt men sikkert – på grund af den pædagogiske udformning – indføres man i de næste strums, som består af visestil i tre og iredelt takt samt strums til beatrytme i forskellige tempi.  Bind 2 og 3 fylder hele tiden mere viden og lere strums på. Man stifter bekendtskab med swing, shuf le, rock’n roll, jazz-vals, mange 24

forskellige latin-rytmer samt lidt om ”skæve” taktarter.  Bøgerne tager altid udgangspunkt i nogle kendte melodier inden for mange forskellige genrer. Det rigtig ine er, at der gives en masse anvisninger på, hvordan man kan variere sit spil ved hjælp af forskellige basgange og de såkaldte ill-in’s. JSO ved også udmærket godt, at et interessant becifringsspil ikke er gjort alene af strums og ill-ins. Derfor er der mange forslag til musikalske virkemidler som dynamik, artikulation og frasering mm.

GEHØRET ER VIGTIGT I bind 4-6 behandles emnet akkordspil med melodi, og også her er pædagogikken og progressionen forbilledlig.  Bind 4 begynder helt enkelt med, at man skal spille en række melodier sammen med akkordernes bastoner. I næste afsnit indføres man i melodispil med liggende akkorder. Spørgsmålet om, hvor mange af akkordens toner, det er nødvendigt at medtage i forskellige situationer, behandles også grundigt.  Herudover belyses akkordfremmede toner i forhold til melodien. JSO opfordrer til, at man selv begynder at harmonisere, og her kan netop problematikken om toner, der falder udenfor akkorden, give anledning til store problemer, da det kræver meget erfaring at afgøre hvornår disse toner har en god virkning.  I det hele taget er det rigtig godt, at JSO mange gange opfordrer eleven til at udvikle sit gehør. De rytmiske genrer kommer først til at leve rigtigt, når man bliver i stand til at løsrive sig fra nodebilledet og skabe sin egen sats i nuet.

TAGER ELEVEN VED HÅNDEN For dem, som kan spille en del becifringsspil, bliver det rigtig spændende fra bind 5. Her bePO-bladet


ANMELDELSER handles en lang række emner som f.eks. bassens betydning for en varieret og raf ineret sats, parallelle med- og modstemmer samt en del teori.  Bind 6 behandler emner som akkordbrydningsakkompagnement (langt ord!) og strumbaseret melodispil. Her begynder det at blive mere avanceret, fordi man med disse teknikker skal spille tre linier på én gang, nemlig melodi, akkompagnement og bas. Man bliver dog også her taget int ved hånden gennem en masse melodier samt nedskrevne eksempler.  For dem, der spiller mange fædrelandssange fra højskolesangbogen, er der et afsnit om den ufuldkomne dominant, som er en uundværlig ingrediens i den stilart.

HARMONISERING MED MYREKRYB For den vågne læser må spørgsmålet imidlertid snart melde sig: Er der da slet ikke noget at udsætte på denne udgivelse? Og jo, der er et par småting. Jeg er nogle steder uenig med JSO i hans forslag til basgange, især brugen af ledetoner. F.eks synes jeg, det lyder decideret dårligt, når man tager en molakkord i højre hånd, samtidig med at man i baslinien spiller dur-tertsen.  Der er også nogle få steder, hvor melodierne er forkert harmoniseret. I sangen ”What a Wonderful World” harmoniseres melodien i femte takt med en G-halvformindsket-akkord. Det kan virkelig give mig myrekryb at høre den harmonisering, som man i øvrigt også inder i f.eks. Wilhelm Hansens blå sangbog. Den rigtige akkord på dette sted er en Des-dur, og det er netop denne magiske akkordforbindelse, Dm-Db-Gm, der er med til at give denne sang en helt særlig atmosfære.  Afsnittet om harmonisk bearbejdning i bind 6 er vigtigt og godt grebet an, men måske er få siders teori om dette emne for lidt til så stor PO-bladet

en mundfuld. Jeg synes heller ikke, JSO slipper så godt fra de fuldt udskrevne arrangementer, som visse steder bliver en smule stereotype og ikke lyder som man ville kunne høre dem harmoniseret af f.eks Ole Kock Hansen eller Kenny Drew.

KEDELIGE LYTTEEKSEMPLER Et sidste lille hjertesuk skal gælde de medfølgende cd’er og dvd’er. Jeg ved godt, det er et spørgsmål om økonomi, men hvor ville det have været dejligt, hvis det hele havde været indspillet på et rigtigt lygel og med rigtige instrumenter i stedet for dette MIDI-helvede.  Jeg kunne også ønske mig et mere udtryksfuldt klaverspil, som swingede bedre. Det er selvfølgeligt meget værdifuldt, at teksten følges op med alle disse lytteeksempler, men det ville bare være så skønt, hvis man kunne blive inspireret af at lytte på dem. Nu tjener de bare som instruktive mekaniske præsentationer. Der indes forbilledlige amerikanske lærebøger, hvor de medfølgende lydeksempler er så musikalske og velspillede, at man bare får lyst til at efterligne det.

GIVER SVAR PÅ DET MESTE Når dette er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at jeg har svært ved at få armene ned af begejstring for denne ine indføring i becifringsspillets kunst. Der skal lyde stor ros til JSO for hans grundige og strukturerede arbejde med denne udgivelse.  Enhver organist og pianist bør kende til denne klaverskole som giver klar besked om de leste udfordringer i forbindelse med becifringsspil på klaver. Jens Stig Olsen har også lavet hjemmesiden Becifringsklaver.dk med materiale, der relaterer til udgivelserne. 25


Vi følger med i den kirkemusikalske udvikling Mere end 1400 kirker har et utidssvarende orgel Fremtidens totalløsning uden merudgifter Skandinavisk Orgelcentrum leverer i resten af 2013 en totalløsning bestående af: Kirkeorgel Øveorgel EL-piano Node-PC

Særslev - Danhild 25 A -”Duo”

*Større musikglæde *Øget fleksibilitet *Spar på varme og kørsel *Økonomisk NUL-løsning Vester Alling - Danhild 25 A - Lys eg

Se hvordan under winwin på www.kirkeorgel.dk Skandinavisk Orgelcentrum * 7100 Vejle * 75 86 41 00


Autentisk lydoplevelse, enestüende spilbarhed og intuitiv brugerflade. Alt i et kompakt, mørkt egekabinet og til en yderst attraktiv pris. WWW.ROLAND.DK


Vokalgruppen SONO § ǡ Þ Ǥ Þ Ǒ Ǒ § Ǥ Ǒ Ǒ Ǥ Ǥ Ǥ Þ dz Ǒ Ȃ dzǣ

Ǥ ͵Ǥ Ǥ ͳͻǤ͵Ͳ Ǒ Ǥ Ǒ ̷ Ǥ Ǥ ͵ͳ ͳ͵ Ͳ͸ ͸ʹ ȋ Ǥ ͳ͸ȌǤ ǡ Ǒ Ǥ Ǥ Ǥ

Þ Ǩ


SOMMERTILBUD

Bachs Orgelværker i den nye 11-binds udgave fra Bärenreiter Verlag med praktisk opbevaringskassette

Spar kr. 600,00 Indtil den 31. aug. 2013 kun

Kr. 2.000,00 Se mere på

www.nodehandleren.dk KYRU GX RJVn ¿QGHU JRGH VRPPHUWLOEXG Sn den populære svenske serie:

LUX AETERNA P À

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk



Nordens Tone Sange og viser fra alle de nordiske lande sunget på originalsprogene Nordens Tone er et orkester, der med udgangspunkt i nordens viser og sange udforsker krydsfeltet mellem jazz, viser og folkemusik på en utraditionel og nyskabende måde, og derigennem forsøger at indfange en særlig nordisk lyd eller ”tone” I spidsen står den unge dansk/norske grammyvindende sangerinde Jullie Hjetland, som mester og synger på alle de syv nordiske sprog. Hendes baggrund er folkemusikken, og i mødet med de tre erfarne jazzmusikere som udgør resten af ensemblet, skabes der ny, anderledes og velklingende musik.

Alle sangene har en blå undertone af melankoli i sig, og Jullie Hjetland går helt ind i dem og synger dem indefra og ud. Hun bakkes indfølt og lyttende op af musikerne, og tilsammen bliver resultatet særdeles tilfredsstillende og stemningsfuldt Vejle Amts Folkeblad Trods de mange sprog bæres projektet af en stor sammenhængskraft, som fylder hjemmet med én stor nordisk stemme. Fyens Stiftstidende Jullie Hjetland kan synge på alle nordiske sprog, og hendes stærke vokal bliver flot akkompagneret af de tre musikere, der nænsomt, ja nærmest stilfuldt og elegant, diskret støtter sangerindens smukke fortolkninger uanset hvilket sprog hun synger på. Rootszone.dk Musikken fra Nordens Tone passer både i lyd og stemning og fremførelse eminent til kirkerummet. Niveauet er højt som Babelstårnet, den kvindelige forsangers sans for nordisk sprog som taget ud af Apostlenes Gerninger kap. 2. og der er ånd i enhver tone som var det på Pinsedag. Derudover går man fra koncerten med en rigtig god fornemmelse af kernen i den rendyrkede, nordiske tone. Ulrik Dige, sognepræst Glud-Hjarnø

Kontakt og info: www.nordenstone.dk


STILLINGER

VILKÅR FOR BESÆTTELSE AF ORGANISTSTILLINGER Alle organiststillinger besættes i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 herunder Protokollat for organister med præliminær orgelprøve. Såfremt en ansøger i forvejen er ansat som tjenestemand, bevarer man sin status som tjenestemand, forudsat at man går direkte fra én stilling til en anden, samt at man meddeler dette i forbindelse med ansættelsen. Alle organister kan søge alle organiststillinger. Ansøgerens uddannelse er afgørende for, hvilken overenskomst man er omfattet af.

ARBEJDSBESKRIVELSE Ved ansættelse som organist udfærdiges der ikke længere et regulativ for stillingen. Organisten skal derfor forlange, at menighedsrådet sammen med stillingsindehaveren udfærdiger en arbejdsbeskrivelse for stillingen. En skabelon for arbejdsbeskrivelse kan downloades fra Organistforeningens hjemmeside eller fra IT-skrivebordet. Organister bør, inden de underskriver arbejdsbeskrivelsen og ansættelsesbrevet, sende disse til Organistforeningen for kontrol af indholdet. Er der tvivlsspørgsmål, kan man ringe til Organistforeningens lokale tillidsrepræsentanter. I alle tilfælde bør en kopi af den færdigforhandlede arbejdsbeskrivelse samt ansættelsesbrevet indsendes til Organistforeningens sekretariat.

beskæftigelse). Rådighedstillæg (kvoteret) Rådighedstillægget er gradueret efter hvor mange kirker, man er ansat ved: • 1 kirke kr. 21.679,06 • 2-3 kirker kr. 28.263,82 • 4 eller flere kirker kr. 33.632,93

LOKALT AFTALTE TILLÆG Der kan i forbindelse med ansættelsen eller senere aftales yderligere tillæg som fx kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller éngangsvederlag. Aftaler om sådanne lokale tillæg skal i henhold til overenskomsten indgås af Organistforeningen. Ansøgere, der tilbydes ansættelse i en overenskomststilling, bør inden underskrivelse af ansættelsesbevis kontakte en af de lokale tillidsrepræsentanter for bistand vedr. tillæg og øvrige løn- og ansættelsesvilkår. Man bør aldrig opsige sin nuværende stilling, før der er underskrevet et ansættelsesbevis – og for de overenskomstansattes vedkommende en rammetidsaftale – for den nye stilling.

TJENESTEMÆND Såfremt ansøgeren er tjenestemand indplaceres vedkommende i én af følgende løngrupper (pr. 1.4. 2012): Lønramme 23-26: med et rådighedstillæg på kr. 18.943,85.

ANSÆTTELSESVILKÅR Organister med en PO-uddannelse aflønnes således (pr. 1.4.2012): Basisløn (kvoteret) • Trin 1 – kr. 278.828,12 • Trin 2 – kr. 292.105,02 (Man indplaceres på trin 2 efter to års relevant

32

Lønramme 20: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.136,43 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 18.943,85. Lønramme 19: med et kvoteret kvalifikationstillæg på kr. 26.136,43 samt rådighedstillæg på p.t. kr. 18.943,85.

PO-bladet


STILLINGER

ORGANIST VED GØDVAD OG DYBKÆR KIRKER, SILKEBORG PROVSTI, ÅRHUS STIFT STILLINGEN er på fuld tid og er ledig til besættelse 1. december 2013, når den nuværende organist går på pension. GØDVAD SOGN har ca. 6.400 indbyggere. Sognet har 2 kirker: Gødvad Kirke er en middelalderkirke og Dybkær Kirke er indviet i 2010. INSTRUMENTER: I Gødvad Kirke er orglet sidst om- og udbygget i 1990’erne af Marcussen og Søn. Orglet har 13 stemmer og en transmission fordelt på pedal og 2 manualer. Orglet i Dybkær Kirke har 22 stemmer og 3 transmissioner fordelt på pedal og 3 manualer. Orglet er bygget af Carsten Lund og blev indviet i marts 2012. Vi henviser for flere oplysninger til sognets hjemmeside: www.goedvadsogn.dk. Flygler forefindes i kirke og sognegård. VI ØNSKER en organist, der • udover at kunne håndtere orglet med traditionel kirkemusik, også har lyst til at bidrage med rytmisk musik og nye ideer ind i gudstjeneste og kirkeliv. • vil understøtte menighedens sang og arbejde med på at udbrede kendskabet til nyere salmer og sange. • har lyst til at opbygge/videreføre koraktiviteter mv. for børn og unge. • er fortrolig med folkekirken og dens forkyndelse og vil være aktiv medspiller i menigheden. • er faglig velfunderet og har bestået DOKS- eller PO-uddannelsen.

VI KAN TILBYDE: • Nyt og dejligt kontor i forbindelse med Dybkær Kirke • Godt kollegialt fællesskab • Et nyere bysogn bestående af alle aldersgrupper. Her er både parcelhuskvarterer, boligblokke, skoler og institutioner. LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganistaionen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Det vil være et vilkår, at ansøger vil være villig til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de samarbejdsaftaler, menighedsrådet indgår med andre ansættelsesmyndigheder. Ansøger skal være indforstået med, at der indhentes børneattest. Menighedsrådet forbeholder sig ret til at indhente referencer. YDERLIGERE OPLYSNINGER kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson, Jens Peder Jensen, tlf. 86 80 52 47, menighedsrådsformand Knud Pedersen, tlf. 86 82 04 22, eller organist Anthon Hansen, tlf. 86 82 76 76.

Hideko Bondesen, Nordenskirker.dk

ANSØGNING sendes til Gødvad Kirkekontor, Arendalsvej 1-9, 8600 Silkeborg eller elektronisk på kordegn@goedvadsogn.dk og skal være os i hænde senest 19. august kl. 12. ANSÆTTELSESSAMTALE og prøvespil forventes afholdt i uge 35.

Gødvad Kirke

PO-bladet

Dybkær Kirke

33


STILLINGER

ORGANIST VED TRINITATIS KIRKE, FREDERICIA PROVSTI, HADERSLEV STIFT STILLINGEN som organistassistent ved Trinitatis Kirke, Fredericia er ledig og ønskes besat 1. oktober 2013. STILLINGEN OMFATTER • vikartjeneste for kirkens organist i dennes ferier, friweekends og ugentlige fridag onsdag samt ca. 15 lørdage årligt • korprøver med kirkens børnekor • medvirken ved børnefamiliegudstjenester og enkelte ungdomsgudstjenester • medvirken ved sogne- og eftermiddagsmøder • mulighed for nye initiativer, som f.eks. ad hoc-sognekor op til de kirkelige højtider. Stillingen er på 11 timer ugentligt.

YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til kontaktperson Poul Erik Poulsen, tlf. 75 92 54 99/ mobil 29 43 73 84, eller organist Niels Erik Aggesen, tlf. 75 91 29 80. ANSØGERE: Menighedsrådet modtager gerne ansøgninger fra konservatoriestuderende såvel som uddannede PO- og DOKS-organister. LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganistaionen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

TRINITATIS KIRKE er en af byens ældste kirker med et rigt koncertliv med en hovedsagelig klassisk profil. Kirken råder over et romantisk disponeret orgel (44. st. + 1 transmission) samt kororgel (5 st. m. pedal). Der er to kor ved kirken – et pigekor på ca. 25 medlemmer og et børnekor på ca. 15 medlemmer.

ANSØGNINGEN skal være menighedsrådet i hænde senest den 15. august kl. 18.00. Ansøgningen med relevante bilag sendes til Trinitatis Kirke, Danmarksgade 61, 7000 Fredericia mrk. Organistassistent.

Der er 3 præster, 2 kirketjenere, organist, kordegn og sognemedhjælper ansat ved kirken.

PRØVESPIL OG SAMTALE finder sted torsdag d. 29. august.

34

Foto: Rune/Wikimedia Commons

PO-bladet


STILLINGER

ORGANIST VED FREDERIKSSUND KIRKE, FREDERIKSSUND PROVSTI, HELSINGØR STIFT Vores organist har søgt og fået sit ønskejob, hvorfor stillingen som organist ved Frederikssund Kirke, Frederikssund Provsti i Helsingør Stift er ledig til besættelse 1/10 2013. FREDERIKSSUND KIRKE er en aktiv bykirke i et stort sogn med ca. 6.700 indbyggere. Vi søger en holdspiller, der sammen med de øvrige ansatte, menighedsråd, musikalske foreninger og institutioner samt frivillige kan skabe et mangfoldigt musikalsk bidrag til en nutidig menighed, der er karakteriseret af både kreativitet, tradition og fornyelse. Der er tilknyttet kirkesanger og et kor, hvor der dog forestår en opgave i at tiltrække, oplære og fastholde. Kirken er udstyret med et Thomas Krohn-orgel med 13 stemmer. Orglet gennemgår i øjeblikket en grundig renovering og menighedsrådet har besluttet at tilføje hybrakustiske stemmer, men pga. manglende økonomi må vi vente nogle år på det.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Se overenskomsten på www.folkekirkenspersonale.dk. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd. Der er 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. ANSØGNING sendes til Frederikssund Kirkes Menighedsråd, att. formand Lisbeth Hansen, Kirkegade 7, 3600 Frederikssund. YDERLIGERE OPLYSNINGER kan også indhentes hos formand Lisbeth Hansen på telefon 5065 6185 eller hos sognepræst Thomas M. Rønberg på telefon 4731 0339. Ansøgningen skal være os i hænde senest 20/8 2013. SAMTALER forventes afholdt i uge 34. Læs mere på www.frederikssundkirke.dk. Foto: Hubertus/Wikimedia Commons

VI FORVENTER • at du har bestået DOKS- eller PO-uddannelsen – eller har en tilsvarende uddannelse fra udlandet • at du kan arrangere koncerter og musikgudstjenester • at du er kirkeligt engageret • at du er positivt indstillet for at spille rytmisk musik i forbindelse med gudstjenester og arrangementer • at du vil stå i spidsen for en udbygning af kirkens ungdomskor • at du er en aktiv medspiller i menigheden og deltager i såvel det kollegiale fællesskab som det kirkelige menighedsliv.

STILLINGEN er en fuldtidsstilling.

DER ER PLIGT TIL at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder herom.

PO-bladet

35


STILLINGER

ORGANIST VED ANNA KIRKE, NØRREBRO PROVSTI, KØBENHAVN STIFT Vores organist har fået orlov til at passe sygt barn. Derfor er stillingen som vikar for organist ved Anna Kirke, Nørrebro Provsti, Københavns Stift, ledig og ønskes besat hurtigst muligt. STILLINGEN er på 28 timer ugentligt. VIKARIATET løber til den 30. august 2014 med eventuel mulighed for forlængelse. Der aftales prøvetid på 3 måneder. Der vil blive indhentet børneattest. ARBEJDSOPGAVER: • Gudstjenester og kirkelige handlinger. • Deltagelse i plejehjemsgudstjeneste (pt. 6 om året). • Ledelse af et motetkor med fire faste medlemmer. • Deltagelse i kalendermøder, medarbejdermøder etc. • Koncerter efter aftale. • Deltagelse i børne- og ungdomsarbejde, herunder rytmik og ledsagelse af rytmiske salmer. • Øvrige arbejdsopgaver tilrettelægges i et samarbejde mellem organist, præster og menighedsråd.

ORGLET i Anna Kirke er bygget af Bruno Christensen og Sønner i 1979 og har 20 stemmer. LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. MENIGHEDSRÅDET SER FREM TIL en ansvarsbevidst og dygtig medarbejder, der kan indgå i et positivt samarbejde med de øvrige ansatte og menighedsrådet. YDERLIGERE OPLYSNINGER kan indhentes på kirkens hjemmeside, www.annakirke.dk, eller ved henvendelse til menighedsrådets formand Bente Johanson, tlf. 3583 1125, eller kirkens præster. ANSØGNING med relevante bilag sendes til Anna Kirke, att.: Bente Johanson, Bjelkes Allé 19-21, 2200 København N. Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 21. august 2013.

Foto: Ramblersen/Wikimedia Commons

Foto: Hideko Bondesen, Nordenskirker.dk

TJEK ORGANISTFORENINGEN.DK > Her inder du p.t. også et stillingsoplag fra Flintholm Kirke, Frederiksberg Provsti, Københavns Stift, som søger en fuldtidsorganist til tiltrædelse 1.10.2013, ansøgningsfrist den 29. august. Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

36

PO-bladet


”Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet”

Nølev Kirke. 6 stemmer fordelt på 1 manual & pedal.

Facade: Peter Christensen

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 · DK-6360 Tinglev · Tlf.: +45 74 64 44 51 info@bruno-christensen.dk · www.bruno-christensen.dk


MEDLEMSNYT

ADRESSEÆNDRINGER

RUNDE FØDSELSDAGE

π Frank Laue, Herles 9, 6300 Gråsten π Jens Sandager, Jellingvej 122 B 1.sal, 7100 Vejle.

π Jette Plougheld, Skagen (Skagen og Hulsig Kirker, Aalborg Stift), 60 år den 10. august 2013 π Egon Mortensen, Billund (æresmedlem), 70 år den 25. august 2013 π Claus Røllum-Larsen, Frederiksberg (Herslev, Gevinge og Kornerup Kirker, Roskilde Stift), 60 år den 26. august 2013.

NYE MEDLEMMER π Bjørn Krog Larsen, Holmbladsgade 106, 2300 København S (Brøndby Strand Kirke, Helsingør Stift) π Martin Aaskilde, Liflandsgade, 2300 København S π Knud Rasmussen, Romsøvej, 4200 Slagelse, (Sorterup, Kindertofte og Ottestrup kirker, Roskilde Stift) π Tatiana E. Volgina, Ringsebøllevej, 4970 Rødby (Vestenskov, Arninge, Kappel og Langø Kirker, Lolland-Falster Stift).

DØDSFALD π Inger Moos, Ans by, død den 12.juni 2013.

HUSKESEDLEN Frist for indsendelse af ansøgning om løntillæg 2013 for overenskomstansatte er den 25. august – absolut sidste frist er den 15. september 2013.

Copenhagen Saxophone Quartet Gæstesolist: Michala Petri J.S.Bach-F.Mendelsohn-Norske Folketoner-Nykomponeret Dansk Musik www.copenhagensax.dk Kontakt: Charlotte H. Andersson tlf: 26173731 e-mail: charlotte@copenhagensax.dk

38

PO-bladet


ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk / www.fpo.dk Postgiro: 400 0935 Sekretariatsleder: John Poulsen, e-mail: post@organistforeningen.dk Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen, e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: sumo@km.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Maren Frost Nielsen Danmarksgade 9, 6580 Vamdrup Tlf. 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk ROSKILDE OG LOLLAND FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariet. VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236 E-mail: elsebeth@lukana.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf.: 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

39


Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

ORGANISTFORENINGEN PÅ FOLKEMØDE Folkemødet på Bornholm er en succes, som bare vokser – ifølge politiets skøn deltog mere end 60.000 i dette års politiske festival, som fandt sted midt i juni. Med var også Organistforeningen.  ”Det var Dansk Kirkemusiker Forenings formand, Merete Sand, der havde spurgt de øvrige foreninger, om de ville deles om en stand herovre i år,” fortæller Kenn Therkelsen, der som tidligere bestyrelsesmedlem og bosiddende på Bornholm var en naturlig repræsentant for Organistforeningen.  Også kirketjenerne og kordegnene var med, og Kenn Therkelsen betragter det fælles initiativ som en succes, der kalder på en gentagelse.  ”Formål var dels at hverve nye medlemmer

til foreningerne, og det lykkedes vist ikke umiddelbart. Men vi ville også gerne bare synliggøre os og fortælle om, hvad en kirkefunktionærer laver. Og der kom faktisk en del unge, som var interesseret. En af dem ville være kirkesanger, og en anden overvejede at blive organist.”  På billedet demonstrerer Kenn et Danhild 25-orgel, som Skandinavisk Orgelcentrum havde fragtet til Bornholm. Dermed ik de sig noget reklame, og organisationernes stand ik sig et stort trækplaster. Standen havde en god placering lige over for Allinge Kirke.  ”Vi var enige om at komme igen til næste år, og vi snakkede også om at tage med på Danske Kirkedage i København om tre år,” fortæller Kenn Therkelsen. Tekst: Filip Graugaard Esmarch