PO-bladet nr. 4, april 2013

NR. 4

A P R I L

2013

1 2 .

ÅRGANG

PO-bladet TEMA: MUSIK MED DE SMÅ SIDE 12

PRÆLUDIUM

ORGANISTSAMMENREND Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Årsmøde, landsstævne, konference, kongres, konvent, repræsentantskabsmøde, generalforsamling, kollegatræf, sammenkomst, rendezvous.

Ja, kært barn har mange navne – og jeg ik en digital synonymordbog i julegave.

TIDEN NÆRMER SIG Der er nu mindre end to måneder til vort årsmøde og generalforsamling i maj.

Jeg var fristet til at skrive ”traditionelle årsmøde”, for der er selvfølgelig en del elementer, der er blevet eller skal være fast tilbehør – især i forbindelse med generalforsamlingen. Men stævneudvalget gør sig faktisk hvert år store anstrengelser for at variere både menuen og tilbuddet af ud lugter, koncerter, foredrag, kurser og workshops.

Vi plejer også hvert år at inde et nyt sted til årsmødet. Således også i år, hvor vi mødes i Brejning ved Vejle jord.

TIDEN NÆRMER SIG Der er kun ganske kort tid tilbage, inden tilmeldingsfristen udløber.

Vågn op!

Deltagerandelen af foreningens medlemmer har vist aldrig været over 20%, hvilket er ganske lavt sammenlignet med de faglige organisationer vi normalt sammenligner os med. Måske er det bare fordi, vi har så forholdsvis mange deltidsansatte? Måske er det bare en dårlig vane, som vi skal have lavet om på!

Det vil i hvert fald i år rent praktisk være lettere at komme af sted, da årsmødet for første gang siden 2004 kun strækker sig over tre dage.

Og så er der undtagelsesvis ingen folkedans i år! Hvis det hidtil har skræmt nogen væk, så er det i år, I skal myldre frem. Sig så ikke, at vi ikke fornyer os.

2

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

REPORTAGE

TEMA Foto: Peter Skjold Petersen

SIDE

4

SIDE

6

12

SIDE

RAMMETID/ARBEJDSTID

JYSK MASTERCLASS

MUSIK MED DE SMÅ

To vigtige OK13-nyheder: Rammetiden skal forhandles sammen med lønnen, og arbejdstiden kan nu aftales lokalt. Desuden kort nyt om bl.a. et FUK-stævne med Søren Birch (billedet).

Mange organister havde fundet vej til Den Jyske Sangskoles masterclass, hvor de blandt andet oplevede den energiske hollænder Panda van Proosdij arbejde med MidtVest Juniorkor.

Babysalmesang og musikalsk legestue i kirken bliver stadig mere populært. I de to tema-artikler er der inspiration at hente for både nybegynderen og den erfarne kirkemusikpædagog.

BAGGRUND

ANMELDELSE

STILLINGER

SIDE

20

SIDE

26

SIDE

Foto: Bococo/Wikimedia Commons

Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet

36

ROLLEFORDELING

16 MOTETTER

ÉN ORGANIST SØGES

Vi bringer det sidste uddrag fra Kirkeministeriets notat fra 2011, denne gang med et overblik over, hvem der har hvilke kasketter på, når det gælder rammerne for organisters arbejde.

Per Günther har skrevet en række motetter til kirkeåret med orgelledsagelse over vers fra Salmebogen.

Tønning (billedet) og Træden Sogne ved Brædstrup, Midtjylland, søger organist, og Edition Wilhelm Hansen søger en nodekyndig til hjælp med noderedigering.

PO-BLADET

Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal,

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

“Sæbeboblesang” i sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsens legestue med babysalmesang i Strandmarkskirken, Hvidovre. Hendes hæfte ”Mine kirkesange” er omtalt i dette nummers tema.

Foto: Andreas Nielsen www.organistforeningen.dk

PO-bladet

3

NYHEDER

RAMMETID OG LØN AFTALES SAMTIDIG Ved jobskifte skal du ikke opsige din gamle stilling, før der er indgået en skriftlig aftale om både løn og rammetid med din nye arbejdsgiver, lyder Organistforeningens råd.

Af Filip Graugaard Esmarch Som omtalt i PO-bladets marts-nummer blev forhandlingerne om en ny overenskomst for de statsligt ansatte afsluttet i februar. Og for de overenskomstansatte organisters vedkommende handler en af de vigtigste nyheder om rammetid.

Parterne blev enige om at indføre bestemmerne om rammetid for deltidsansatte i selve overenskomstteksten – vel at mærke med den præcisering, at menighedsråd og organist skal have indgået en aftale om rammetid, allerede inden ansættelsen. ”Det betyder, at man fremover ikke kan ’glemme’ at tale om det i forbindelse med ansættelsessamtalen. Man kan ikke længere vente med at lave en aftale, til ansættelsesbeviset skal underskrives,” forklarer Organistforeningens sekretariatsleder, John Poulsen.

KORT NYT

Selve ansættelsesbeviset bliver først underskrevet op til en måned efter ansættelsen, men allerede i forbindelse med ansættelsen, skal der laves en skriftlig aftale om løn – og for de deltidsansattes vedkommende nu altså også om rammetid.

Forskellen er her, at de lokale løntillæg skal forhandles af Organistforeningen, men det skal rammetidsaftalen ikke. Foreningen opfordrer dog til, at man som deltidsansat tager sin tillidsrepræsentant med på råd om både rammetid og stillingsindhold. Og fra John Poulsen lyder det: ”Jeg vil gerne slå kraftigt fast, at organisten skal have skriftlige aftaler om både løntillæg og rammetid på plads, inden hun siger sit gamle job op.” Ændringerne i overenskomsten træder dog først i kraft, når de sidste dele af det samlede forlig mellem inansministeren og centralorganisationerne falder på plads.

På Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist > Overenskomstansat > Rammetid” indes der materialer til beregning af og aftale om rammetiden.

Ved Filip Graugaard Esmarch

ARBEJDSTID KAN AFTALES LOKALT Den nye overenskomst har åbnet for, at de fælles arbejdstidsaftaler kan fraviges, hvis man som overenskomstansat organist er enig med sit menighedsråd om dette. Det vil altid være 4

Organistforeningen, der på vegne af medlemmet indgår en sådan decentral aftale.

På et møde i slutningen af april vil Organistforeningens bestyrelse og tillidsrepræsentanPO-bladet

NYHEDER ter drøfte med CO10, hvordan man bedst udnytter de nye regler. ”Vi ved ikke endnu, hvor meget eller hvor lidt, vi vil anvende muligheden – og hvor meget, menighedsrådene vil. Men en mulighed er for eksempel, at man lokalt aftaler en længere rådighedstid til ikke-planlagte aktiviteter, altså begravelser, hvis man kan nå til enighed om betalingen for det,” siger sekretariatsleder John Poulsen.

Et andet ua klaret spørgsmål er, om stifterne kommer til at skulle godkende en eventuel lokal arbejdstidsaftale. Det a hænger af, om ministeriet vælger at delegere aftaleretten direkte til menighedsrådene eller ej, oplyser John Poulsen.

KIRKEMUSIKKENS DAG 2013 Med Sjællands Kirkemusikskole som arrangør inviterer Galleri Emmaus i Haslev for anden gang til en sommerdag i kirkemusikkens tegn.

Det sker torsdag d. 27. juni fra kl. 10, hvor der er lagt op til en samtaledag for alle med interesse for kirkemusik. Oplæg og debat bliver krydret med en sangtime om eftermiddagen og en koncert om aftenen.

I år sætter Kirkemusikkens Dag fokus på fremtiden: Fire oplægsholdere vil forholde sig til, hvordan kirkemusikernes stillingsstrukturer og uddannelser kan tænkes at se ud om 20 år. De medvirkende er Organistforeningens egen Anders Thorup, sognepræst og musiker Jørgen Anker Jørgensen, organist og verdensmusiker Peter Arendt og lærer ved Sjællands Kirkemusikskole, organist Søren Glerup Hansen.

Flere oplysninger indes under Sjællands Kirkemusikskole på Kirkemusikskole.dk.

PO-bladet

FUK-KURSER FOR VOKSENKORLEDERE Folkekirkens Ungdomskor styrker nu sine tilbud for de blandede kor, og det udmønter sig i nogle konkrete tilbud til september: et kursus og to stævner.

Lotte Smith-Petersen holder den 14. september kursus i Fredenskirken, Viby J. Foruden en repertoire-gennemgang vil den erfarne korleder undervise i klangdannelse og programlægning.

For både korledere og kor er der stævne den 21. september i Nr. Uttrup Kirke, Nørresundby, og igen den 28. september i Trinitatis Kirke, Fredericia. Instruktøren er Søren Birch, som til daglig underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium og blandt andet er kendt for sit arbejde med kammerkoret Coro Misto.

Til alle tre arrangementer er der tilmeldingsfrist d. 1. juni, og korledere/kor fra FUKmedlemskirker har fortrinsret. Flere praktiske oplysninger indes i nyhedsbrevet fra FUK’s udvalg for blandede kor, som ligger på Organistforeningen.dk under ”Organistfaget > Korarbejdet”.

DANSKE KIRKEDAGE MED MUSIK Ved Danske Kirkedag den 9. til 12. maj i Aalborg er der seminarer om pilgrimsmusik ved Anders Tangaa Jensen og Mikkel Vale, om salmemelodier ved Poul Raabye, og om salmetekster ved Iben Krogsdal og Morten Skovsted.

Blandt koncertnavnene er Hasseris Kirkes trio og ungdomskor, organist Margrethe T. Østergaard og sanger Janne Mark med band.

Dette og meget meget mere kan studeres på Kirkedage.dk.

5

REPORTAGE

KORSANG MED KROP I Ved at arbejde med korsangeres fysik, fokus, energi og koncentration kommer de til at synge bedre. Den hollandske danser, sanger og koreograf Panda van Proosdij demonstrerede sin metode for organister og korledere ved årets Masterclass på Den Jyske Sangskole.

Tekst: Malene Wichmann, journalist Foto: Peter Skjold Petersen Panda van Proosdij strækker tungen så langt ud som den kan komme, imens de 22 piger fra MidtVest Juniorkor ser grinende til. Det gælder om at få ansigtet til at fylde så meget som muligt, forklarer hun, og snart er pigekoret med på spøgen.

Den hollandske danser, sanger og koreograf er i Herning for at undervise på årets Masterclass på Den Jyske Sangskole. På stolerækkerne sidder organister, korledere og musiklærere fra hele landet og følger med, mens Panda van Proosdij danser, hopper, synger, gnider hænder, strækker sig og laver luftkys med pigerne.

Den hollandske danser har et kropsligt fokus på alle aspekter af korarbejdet. Fra hvordan man sidder og står til koncertoptræden og koreogra i. Opvarmningen af koret er selvfølgelig ingen undtagelse. ”Det er vigtigt at være bevidst om, at vi synger med hele kroppen,” siger hun. ”Den fysiske opvarmning er vigtigere end den vokale. Mange korledere laver 15 minutters stemmeopvarmning, men det er faktisk for meget. Vi ender med at blive trætte i stemmen inden prøven starter for alvor. Det vigtigste er, at kroppen er varm.”

FOKUS, ENERGI OG KONCENTRATION

Masterclass på Den Jyske Sangskole 2013 Masterclassen fandt sted i den første weekend af marts og havde ”Den gode korprøve” som tema. Der var oplæg og workshops ved Panda van Proosdij, Eva Freitag, Pia Boysen, Margrete Enevold, Jens Krogsgaard, Dorte Bille, Mads Bille, Hanne Struck-Madsen og Ann-Elisabeth Knudsen.

Læs mere på www.denjyskesangskole.dk.

6

Panda van Proosdij er uddannet danser, men har sunget hele sit liv. Hun begyndte med at lave koreogra i til korkoncerter, og opdagede, at når hun arbejdede med sangernes bevægelser, fokus og publikumskontakt, begyndte korene også at klinge bedre. Disse oplevelser blev udgangspunktet for hendes metode, Voice & Physique. ”Det er enkelt. Når vi har fokus, energi og koncentration, så synger vi bedre,” siger hun.

En af vejene til at realisere de tre kodeord er at arbejde med korets energiniveau. ”I et børnekor vil sangerne typisk komme med forskellige energiniveauer. Nogle er ved PO-bladet

REPORTAGE at falde i søvn, andre styrter rundt. Som korleder skal du hjælpe børnene med at inde samme niveau,” siger Panda van Proosdij.

Ved fredagens prøve med MidtVest Juniorkor viser hun hvordan. Hun presser pege- og tommel inger sammen, og opfordrer korpigerne til at mærke forskellen på at presse med niveau 1, 5 og 10. Oplevelsen overføres snart til sang, og fem minutter senere synger et fokuseret pigekor på et blødt og velklingende 6-tal.

DIRIGENTER PÅ GULVET Krop, krop, krop er Panda van Proosdijs mantra, og kursisterne kommer ikke til at blive på tilskuerrækkerne hele weekenden. Der er også to workshops hvor de selv kommer i aktion. Én af opgaverne er at dirigere ”Vem kan segla” lydløst og med lukkede øjne, og snart er hele sangskolens korsal fyldt med koncentrerede dirigenter. Øvelsen går ud på at kanalisere kroppens energi ud i armene og blive opmærksom på, om man dirigerer vandret på ”bordet” foran sig, lodret i ”døråbningen” eller i store ”møllehjul” langs kroppen. Det bedste er at bruge alle tre bevægelsesmønstre, mener Panda van Proosdij. Men øvelsens primære formål er at blive bevidst om ens udtryk som dirigent.

Sangerne kopierer dirigentens udstråling og energi, så det er helt afgørende, hvordan man fremtræder, siger hun.

GIV ANSVAR TIL KORET Trods korlederens afgørende rolle, opfordrer den hollandske inspirator til, at man som dirigent lader koret synge alene engang imellem.

Det er Panda van Proosdijs iloso i, at hvert kormedlem må tage ansvar for resultatet, og det kræver hun også af de yngste sangere. ”Man kan sagtens give børn et individuelt PO-bladet

Tre ’Panda-øvelser’ til korprøven • Mærk energien mellem hænderne: Gnid hænderne mod hinanden, til I har varmen. Luk øjnene, bevæg hænderne langsomt fra hinanden, og fokuserer på, hvordan energien mellem hænderne udvider sig som elastik eller tyggegummi. Øvelsen giver både energi, fokus og koncentration.

• Zap: Stil sangerne i en rundkreds.

Send et zap-signal afsted til én af de andre ved at klappe i hænderne, samtidig med at du peger i retning af modtageren og siger ’zap’. Øg tempoet imens I sender zap’et rundt i kredsen.

Det kræver koncentration og fokus at holde beatet oppe.

• Få gang i krop og vejrtrækning i fem trin: Stå med spredte ben og strakte arme over hovedet, og lad kroppen falde sammen i fem rytmiske trin ledsaget af udåndinger eller sss-lyde: 1) Håndled.

2) Arme til skulderniveau 3) Hoved 4) Lad armene falde 5) Lad overkroppen falde og hænderne røre gulvet.

7

REPORTAGE ansvar ved at bede dem om at fortælle deres historie til publikum. Alle skal investere noget og alle skal tage initiativ – til gengæld får de den fantastiske oplevelse af alle at være i det samme energi- low. Så bliver det magisk at synge i kor.”

Panda van Proosdij om koncerter: ”Mange kor er kedelige at se på, selvom de lyder som en cd. Skab variation ved skiftevis at omkranse publikum, bruge den klassiske halvcirkel eller placere sangerne i grupper rundt omkring på scenen.

Beslut hvordan I går ind, og hvordan I bukker, og vælg en leder, der styrer bukket. Hold fokus på sang og publikum, og undgå at rette håret eller klø jer på armen under koncerten.

Hvis I synger efter noder, så fortæl sangerne, at mappen skal behandles som om den var en skat! Der er stor forskel på at holde en kedelig mappe med kopiark, og på at udtrykke hvordan magien udspringer af noderne.”

En tydelig kontakt Organist Lene Bolsing, Rårup, Skjold og Klejs kirker, fortæller om sin oplevelse af Panda van Proosdij: ”Det, jeg har taget med hjem, er især hendes fokus på opmærksomhed, energi og kropslighed.

Hun er meget tydelig i sin kontakt til koret, i mimik, blik og kropssprog, og det vil jeg lade mig inspirere af, når jeg arbejder med vores eget børnekor. Helt konkret vil jeg bruge nogle af hendes fysiske opvarmningsøvelser og opmærksomhedsøvelser med vores kor.”

8

PO-bladet

Nyt orgel sĂŚlges/udlejes

Den 17. august 2012 blev mit orgel indviet ved en festlig koncert i Jesuskirken, Valby.

Orglet har vĂŚret nĂŚsten 7 ĂĽr undervejs, idet det er blevet bygget som et privat hobbyprojekt ved siden af mit fuldtidsjob som orgelbygger.

Disposition: Gedakt 8´ Bas + diskant Principal 4´ Bas + diskant Fløjte 2´ Bas + diskant Regal 8´ Diskant

Orglet har 3,5 stemmer med delte registre (deler imellem h° og c´), og et klaviaturomfang pü 54 tangenter (C - f´´´).

Det er sĂŚrdeles velegnet som continuo-, akkompagnement- og soloinstrument.

Indvielseskoncerten er blevet optaget og indspillet pü cd. Interesserede kan I fü f tilsendt et gratis eksemplar af cd´en ved henvendelse pü e-mailadressen: 4 4JNPOCSPFOEBM!IPUNBJM DPN r Simon Brøndal, orgelbygger, tlf. 51 90 96 19

2013 EFTERÅR

Folkekirkens eŌeruddannelser Løgumkloster Kirkemusikskole Særlige eŌeruddannelseskurser med Ɵlskud fra projektmidler Nodeskrivning i Finale 2 fredage: 20. sept. og 4. okt. i Roskilde, med Thomas Solak Salmer og musik ved kirkehandlinger og særlige gudstjenester Man. 23. Ͳ Ɵrs. 24. sept. og man. 28. Ͳ Ɵrs. 29. okt. på Vestervig KirkemusikͲ skole v/ bl.a. natkirkepræst Signe M. Berg og ph.d. Ulla Morre Bidstrup Solosang Ɵl gudstjenester og kirkelige handlinger Ͳ repertoire for kirkesangere 4 fredage: 11. okt., 25. okt., 8. nov. og 22. nov. på Vestervig Kirkemusikskole v/ Margrethe Smedegaard KoncerƫlreƩelæggelse og kommunikaƟon med presse og publikum Tors. d. 7. – lør. d. 9. november på Løgumkloster Kirkemusikskole v/ Journalist Svend Løbner og rektor Hans Chr. Hein

Musikalsk legestue Ons. 28. Ͳ fred. 30. august i Løgumkloster v/ Karin Elkjer Byg dit eget børnekor - redskaber Ɵl at komme godt i gang og komme videre Man. d. 2. sept. på Løgumkloster KirkeͲ musikskole v/ AnneƩe Bo Nielsen, GiƩe Støvring Preussler og Doris Kjærgaard Repertoire Ɵl Advents- og JuleƟden InspiraƟonsdag for organister Fred. d. 4. oktober i Løgumkloster v/ Hans Chr. Hein Foredrag v/ Hans Chr. Hein Tirsdag d. 22. oktober kl. 19.30 på Løgumkloster Kirkemusikskole Mozarts Requiem Babysalmesang Man. 28. Ͳ ons. 30. oktober i Løgumkloster v/ Karin Elkjer

Orgelkultur i Sønderjylland og Schleswig Ͳ Kursus med foredrag og orgelekskursioner Ͳ man. 18. Ͳ fred. 22. nov. v/ bl.a. Ĭv. Domorganist Svend Solosang Ɵl gudstjenester og kirkelige Prip og prof. Konrad Küster, Freiburg handlinger – repertoire for kirkesangere 4 fredage: 1., 8., 15. og 22. nov. i RoskilͲ Foredrag v/ Hans Chr. Hein de v/ Elisabeth Ørsnes m.Ň.

Tirsdag d. 26. november kl. 19.30

på Løgumkloster Kirkemusikskole Brochurer og ƟlmeldingsblankeƩer Įndes Bachs Juleoratorium på www.kirkemusikskole.dk

www.kirkemusikskole.dk

2013 EFTERÅR

Sjællands Kirkemusikskole

Vestervig Kirkemusikskole

Byg dit eget børnekor - redskaber Ɵl at komme godt i gang og komme videre Fred. d. 23. aug. i Roskilde v/ AnneƩe Bo Nielsen, GiƩe Støvring Preussler og Doris Kjærgaard

Børnekor, sang og salmer 3 mandage: 19. aug., 2. sept. og 16. sept. på Vestervig Kirkemusikskole v/ Vibeke Aarkrogh, Jørgen Kjærgaard og Margrethe Smedegaard

Det 20. århundredes satsteknik 5 fredage fra 30. aug. i Roskilde med Anders Brødsgaard

Salmebogen i konĮrmandforberedelsen For præster og konĮrmandundervisere Man. d. 26. aug. på Vestervig KirkemuͲ sikskole v/Lektor Jørgen Kjærgaard og organist Mads Kjærgaard

Mød professor Hans Davidsson - 2.Ͳ3. og 16.Ͳ17. sept. i Roskilde Ͳ Workshop og masterclass omkr. nordtysk barok Repertoire for blandet kor – en inspiraƟonsdag - fredag d. 6. sept. i Roskilde med JyƩe Lundbak og Jørgen Graven Nielsen

Byg dit eget børnekor – redskaber Ɵl at komme godt i gang og komme videre Fred. d. 30. aug. i Enghøj Kirke, Randers v/ AnneƩe Bo Nielsen, GiƩe Støvring Preussler og Doris Kjærgaard

Klaverakkompagnement i mange sƟlarter - 8 mandage fra 2. sept. med Mads Granum i Lindevang Kirke, FrederiksͲ berg (Kbh)

Din stemme – dit instrument Din tekst – din arƟkulaƟon - Kursus for kirkesangere v/ Karen Stranddorf Lør. d. 21. sept. i Ellevang Kirke, Aarhus

InspiraƟonsdag med orgelrepertoire Fred. d. 27. september i Roskilde, med ChrisƟan Præstholm

Kirkehandlingernes liturgiske håndværk Ͳ for præster, kirkesangere og organister Man. d. 30. sept. – Ɵrs. d. 1. okt. på Vestervig Kirkemusikskole v/ Lektor JørͲ gen Kjærgaard og sanger Peter Frost

Konservatorieforberedende hørelære og teori - 10 mandage fra 21. oktober i Roskilde Individuel sang og stemmetræning for præster Ͳ Individuelt aŌalte forløb Ͳ f.eks. 9 x ½ lekƟon

Brochurer og ƟlmeldingsblankeƩer Įndes på www.kirkemusikskole.dk

www.kirkemusikskole.dk

TEMA

MUSIK I KIRKEN MED DE ALLERMINDSTE Salmesang og tilknyttede lege og aktiviteter med små børn er på stadig fremmarch i de danske sogne. Henriette Hoppe fortæller her om sine erfaringer med disciplinen og giver en oversigt over litteratur, som kan tjene til inspiration.

Af Henriette Hoppe Efter at de første hold med babysalmesang startede for snart en del år siden, er udviklingen gået stærkt. Rigtig mange kirker tilbyder det, og mange ville gerne i gang, men ofte mangler man den rette person til at lede babysalmesangen. Derfor har kirkemusikskolerne i en årrække tilbudt kurser i babysalmesang og nu også i legestuesalmesang for de lidt større.

Når babysalmesang er blevet så populært, er det nok fordi der har været et behov, et behov for en rolig og tryg stund, hvor barnet uforstyrret suger erfaringer til sig. Med et repertoire af salmer, der handler om Guds kærlighed og omsorg, rammer man noget, som berører en gruppe, vi ellers ikke ser så ofte i kirken.

HVORFOR BABYSALMESANG? Når menighedsrådet gerne vil have oprettet babysalmesang i kirken, er det måske ud fra en idé om at få lere kirkegængere om søndagen, at fange de unge børnefamilier så at sige.

Men det må betragtes som et meget langsigtet mål. For den almindelige småbørnsfamilie ligger tanken om at deltage i søndagens gudstjeneste endog meget jernt.

Dåben er et højdepunkt i tiden som nybagt familie, men et anstrengende punkt, hvor fo12

kus er mere på, om alt går som det skal, end på salmerne og søndagens tekst. Og når dåben er vel overstået, har man ikke så meget at komme i kirken for.

Der er derimod to mål, der er vigtige og umiddelbart realisable: 1. At gøre moderen/faderen fortrolig med sin egen sangstemme og give nogle redskaber til at styrke mor/barn-relationen og dermed støtte barnet i dets udvikling. Man kan her sige, at de leste af de forældre, der tilmelder sig sådan noget som babysalmesang, er rimelig ressourcestærke og ikke behøver de store pædagogiske tiltag. Men der bliver lere, der aldrig rigtig har sunget og derfor er usikre på, hvorvidt de er gode nok i forhold til det at synge med deres eget barn. Men det er de nu altid!

2. At få indlært et repertoire af salmer og sange og at skabe fortrolighed med kirken, med rummet og med det, der foregår dér og som kirken står for.

OGSÅ FOR FAR Fædrene behøver ikke at holde sig tilbage, når det gælder babysalmesang. Man siger, at moderens lyse stemme appellerer mere til barnet, men faderen har barnets opmærksomhed i lige så høj grad som moderen, når først man er i gang med sange og aktiviteter.

Selv har jeg lere gange haft fædre med på holdet, oftest i forbindelse med den sidste del af barselsorloven, og det har altid fungeret int. Ifølge nogle lærebøger er det ikke så godt at lade en forælder erstatte en anden en enkelt gang, hvis det er mere bekvemt – men jeg har aldrig oplevet det som et problem.

PO-bladet

TEMA

HVEM KAN STARTE BABYSALMESANG? Det er meget forskelligt, hvem der står for babysalmesangen. Mulighederne er mange: præsten, sognemedhjælperen, musikpædagogen, kirkesangeren, organisten eller den frivillige eller en kombination af nogle af disse.

Man skal besidde kompetencer inden for lere områder for at rumme de mange aktiviteter, for det er ikke nok at kunne synge eller spille. Man skal også have pædagogisk og teologisk indsigt. Samtidig er det vigtigt, at der er en person med, der kan stå for den musikalske ledelse, synge for i en egnet toneart og fastholde den.

Jeg mener, at brugen af klaver og andre ledsageinstrumenter bør begrænses for bedst at lære forældrene at bruge sangstemmen. Det er jo den, der skal bære det derhjemme. Er man alene med holdet, bør man holde ingrene fra tangenterne og være hos børnene. Det er øjenkontakten, der er vigtig.

EGNE ERFARINGER Det er vigtigt at være til stede i øjeblikket, at kunne få god kontakt til det enkelte barn og at have overskud til at kunne improvisere, når det kræves. Og det gør det næsten hver gang!

Børn er så forskellige, selv når de er nogenlunde jævnaldrende, og det er ikke altid, at det, man planlagde, kan lade sig gøre. Derfor må man være velforberedt, kunne sit stof på rygmarven og have rigeligt af det, så man kan improvisere, også i forhold til det enkelte barn.

Derfor er det et stort arbejde at starte babysalmesang, især hvis man ikke er vant til at kunne tingene udenad. Men det betaler sig at bruge tid på det i starten, senere kan man nøjes med løbende supplering af repertoiret.

Flere bøger anbefaler aldersopdelinger, som ikke er realisable i et sogn med forholdsvis få børnefamilier. Man må så få pædagogikken til at rumme alle. Og det kan faktisk godt lade sig gøre. Børn skal ikke være ret gamle, før de får øje på hinanden og begynder at inde, at det, de større børn laver, er voldsomt interessant.

Aktiviteterne skal veksle, men i nogenlunde samme rytme hver gang. Sidst i lektionen skal man have nogle ikke så krævende aktiviteter, for der begynder træthed og sult at melde sig.

REPERTOIRE-VALGET Det er en svær balancegang, når man skal introducere nyt melodisk materiale, for hvis

Foto: Dorthe Skovgaard Wihre

Henriette Hoppe i sving med babysalmesang i konfirmandstuen i Ødsted

PO-bladet

13

TEMA man kun holder sig til de kendte salmer, bliver udbyttet af deltagelsen for lille, og hvis der er for meget, står både børn og forældre af. Og det, man har introduceret, bør man holde fast ved, så der bliver kontinuitet i forløbet.

Derfor skal man vælge med omhu. Der er rigeligt materiale tilgængeligt, men meget af det er af for ringe kvalitet, synes jeg. Blot fordi det henvender sig til børn, behøver det ikke at være enkelt på den kedelige måde.

Man kan snyde og bruge en kendt melodi til en ny tekst, man gerne vil introducere – et kneb lere af vore gamle salmedigtere brugte. Og man kan dobbeltsnyde: Lære holdet en sang, der går på en ældre salmemelodi og så synge den rigtige salme sent i undervisningsforløbet og dermed give forældrene en ahaoplevelse.

Et eksempel på det sidste er min egen goddag- og farvelsang, som kan indes på Organistforeningen.dk under Organistfaget > musikpædagogik.

LITTERATUR Der indes en del faglitteratur, der omhandler musikalsk legestue, også nogle bøger, der er speci ikt rettet mod babysalmesang. Man behøver jo ikke at anskaffe det hele, men ingen af bøgerne kan stå helt alene, hvis man vil være tilstrækkelig alsidig.

Jeg bringer her en oversigt over noget af det righoldige materiale, der er udgivet til brug for arbejdet med de helt små børn. En del af bøgerne suppleres med cd’er med praktiske eksempler på, hvordan man kan bruge sangen sammen med andre aktiviteter – en fordel, hvis man ikke er musiker eller ikke har erfaring med undervisning af helt små børn.

En del af bøgerne har også oversigter over børns udvikling og anvisninger på, hvad man skal gøre og ikke gøre. Her er det vigtigt, at 14

gøre sine egne erfaringer og stole på sin situationsfornemmelse. Lokale forhold kan have betydning for, hvordan holdet kan køres, og ens egen personlighed og evner spiller også ind.

Nogle bøger bringer udelukkende nyt sangmateriale målrettet bestemte grupper eller formål. Det er ikke altid en fordel, da det er sværere at ramme plet, når målet er så begrænset, eller sagt med andre ord: Mange af sangene er efter min mening for ringe. Her er det vigtigt at tage stilling selv. π Babysalmesang – kirkeåret rundt og Legesstuesalmesang for de 1-3-årige af Lene Bordorff (Wilhelm Hansen 2008 og 2009): To kortfattede, men meget instruktive bøger om emnet. Her er forslag til det meste, lige fra annoncering til brug af diverse rekvisitter og med køreplaner for lektionerne. Med dem ved hånden kan det ikke gå helt galt. π Katekis-Musen – Musikalsk Dåbsoplæring af Doris Vest Steen, Helle Krogsbøll og Jens Nielsen (Dansk Sang 2012): Musikalsk dåbsoplæring med mange nye salmer/sange suppleret med få kendte salmer. Emneopdelt så man når hele kirkeåret rundt. Bogen er anmeldt i PO-bladet, september 2012. π Lille sang ved Aase Rigtrup Stoltenberg, red. (Lohse 2011): Et supplement til bogen ”Legestue og bibelfortælling” med vægten lagt på bibelfortælling. Indeholder i alt i alt 66 nye og gamle sange, talekor og rim. Sangene mangler nok den kvalitet, der gør, at de kan tåle at stå alene. π Mine kirkesange af Ulla Schejbel Nielsen (egen udgivelse 2008): En lille samling sange skrevet af sognemedhjælper Ulla Schejbel Nielsen til brug ved babysalmesang. Hæftet kan bestilles via forfatterens hjemmeside, Toneleg.dk. Hun har også lavet en række videoer med smagsprøver på sangene – se YouTube.com/user/ullaschejbelnielsen. π Min første salmebog, dvd og manual, af Helene Dam og Inge Marstal (Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2004): En vejledning til børnesalmebogen ”Min første salmebog”, som rummer de kendteste salmer suppleret med nogle få bibelhistoriske sange og kanons. Manualen giver baggrund, konkrete

PO-bladet

TEMA π Salmer i dans og bevægelse af Anne-Mette Riis (Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag 2011): En bog, der beskæftiger sig med fysisk udfoldelse, dans og leg som grundlag for salmesang. Den indeholder grundige danseinstruktioner og mange illustrationer til at beskrive opstillinger og bevægelser..

Der er både kapitler om undervisning af babyer, 1-3-årige, minikonfirmander og konfirmander. Og her kan man finde inspiration til mere kropslige tilgange til salmerne, også på tværs af aldersgrupper og generationer.

SUPPLERENDE MATERIALER I de nedenfor nævnte bøger kan man inde inspiration til arbejdet med småbørn i kirken.

Der er lettilgængelige pædagogiske fagbøger og bøger med sangmateriale at plukke af.

ideer og praktiske anvisninger til arbejdet med børn og salmer, og dvd’en giver konkrete eksempler på, hvordan man kan gribe babysalmesangen an.

PO-bladet

π I musikkens favn af Kirsten Nielsen (Dansk Sang): Musikalsk legestue for babyer og småbørn med kort indledning og mange eksempler på lege og danse til både kendte og nye sange. π Babyrytmik og Småbørnsrytmik af Dorte Nørgaard (Dansk Sang): Indførelse i baby- og småbørnsrytmik målrettet musikpædagogen med tilhørende materialesamling. π Musik med de små af Inge Marstal og Anne-Mette Riis (Edition Wilhelm Hansen): En brugsbog til ledere af småbørns-legestue med en kort introduktion i småbørnsmusikpædagogik og mange eksempler på sange med tilhørende fagter, lege og danse. π Dit musikalske barn af Inge Marstal (Aschehoug): En grundig introduktion i musikkens betydning for barnets udvikling, mest beregnet for forældre, men også god at få forstand af for andre, der beskæftiger sig med småbørn og musik. π Sigurd fortæller bibelhistorier af Sigurd Barret (Dansk Sang og DKM): En stribe herlige tekster og melodier, mest egnet for de lidt større børn, men sange som ’Bed en lille bøn’ eller ’Sikke dog et glædeligt budskab’ kan sagtens bruges til babysalmesang. π Salmer og kirkeviser af Edith Aller, red. (Haase): Et udvalg af børneegnede salmer for næsten en hver smag. Velegnede til f.eks. familiegudstjenester. >

15

TEMA

Henriette Hoppe er organist og korleder ved Ødsted Kirke nær Vejle samt organistvikar ved Sankt Johannes Kirke, Vejle, hvor hun også har babysalmesang.

Som medlem af Organistforeningens bestyrelse blev hun portrætteret i PO-bladet fra juni 2011, hvor hun også fortæller en hel del om sit arbejde med babysalmesang. Nummeret kan hentes på Organistforeningen.dk under ”PO-bladet”.

AKTIVE KONCERTER SÆTTER GANG I FØDEKÆDEN En kirkemusikpædagogisk ildsjæl giver her en opskrift på masser af liv i kirken.

Ud over de faste hold og kor omfatter hendes initiativer også et mere uforpligtende tilbud, som åbner folks øjne for de øvrige.

Af Mirella Kjærulff Jeg begyndte som organist i Agersø kirke, da jeg var 11 år. Her følte jeg mig meget respekteret af både præst og menighed, og jeg har derfor altid ment, at der er en særlig plads til børn i kirken.

Da jeg umiddelbart efter min studentereksamen blev ansat som organist i en honorarlønnet stilling i landsbyen Boeslunde i Skælskør provsti i 1993, var der ingen aktiviteter for børn og unge i kirken. Der skete ikke meget udover søndagens højmesse, som i løbet 16

af meget få år blev ringere og ringere besøgt i takt med, at de ældre gik bort.

Og sådan kunne historien om Boeslunde Kirke jo ende i disse sparetider, hvor man lukker kirker, når ingen kommer til søndagens højmesse. Men efterhånden som jeg tog PO-uddannelsen, oprettede jeg et børne-ungdomskor, som hurtigt blev til tre kor: spirekor, børnekor og pigekor.

Flere år senere begyndte jeg med babysalmesang og derefter puslingesalmesang, hvor alle byens dagplejebørn kommer til morgensang. Mange forældre, særligt mødre, havde et stort ønske om efter endt barselsorlov fortsat at komme og synge salmer med deres børn i kirken og også sammen med de større søskende. Det er blevet til juniorsalmesang for de 3-6-årige og ”aktive koncerter for børn” samt noget helt nyt i år: ”Kvindesalmesang”.

Jeg har skrevet et krybbespil og et påskePO-bladet

Foto: Dorthe Skovgaard Wihre

π Salmer og sange i skole og kirke I og II ved Willy Egmose, Hans Holm og Niels Christian Kobbelgaard (Dansk Sang): Ikke kun for børn, men man kan dog finde meget godt i dem, især hvis man er til rytmiske melodier. π Tryllestøv af Hanne Eir og Gitte Gregersen (Dansk Sang): Sange til legestue med troldeog heksetema med forslag til lege. π Fagtesange for de yngste og Fagtesange fra nær og fjern af Lisbeth Stevns og Dorte Nyrop (Modtryk): En samling af kendte børnesange med forslag til fagter. I den første samling er der rigtig mange folkelige sange, sange af ukendt oprindelse, der har været brugt i generationer, men som er svære at finde på tryk.

TEMA spil, som hvert år opføres af alle korene i fællesskab. Byens skole og børnehave kommer også til arrangementer, f.eks. mit ”stand up”krybbespil, hvor børnene synger og danser sig igennem juleevangeliet.

På alle hold, kor og arrangementer benytter vi os af dramatik og bevægelse med inddraggelse af af kirkerummet og salmeteksterne. Alt sammen med inspiration fra Anne-Mette Riis’ fantastiske kurser, som jeg har været på et utal af. Senest har jeg taget en efteruddannelse i tre moduler hos Anne-Mette Riis på DKDM i musikpædagogik for børn i alderen 0-9 år.

”BRÆNDPUNKTER” Jeg brænder for at lære børn om kirken og salmeskatten gennem leg, dans og drama, alt sammen på børnenes præmisser – ikke præstens, ikke højmessens liturgi eller andet, men

i et ”frirum”, hvor det er tilladt at lege. Vi leger med salmerne, musikken og ikke mindst bibelhistorien, så det alt sammen lever videre i de næste generationer.

Mit arbejde med musik og sang for børn i alle aldre udvikler menighedslivet i kirken, da undervisningen også indbefatter forældre, bedsteforældre, søskende og dagplejere – efterhånden store dele af byen.

Jeg brænder også for arbejdet med børnenes udvikling gennem musik. At styrke alle deres sanser. Lad os være med til at skabe kloge børn! Og ikke mindst brænder jeg for fællesskabet i kirken og lokalsamfundet, for jeg mener, at kirken har en vigtig betydning for et lille lokalsamfund og kan være med til at holde sammen på det.

Mirella Kjærulff i gang med babysalmesang i Boeslunde Kirke mellem Korsør og Skælskør. Hendes organistløbebane begyndte på den lille ø Agersø nær skælskør, og hun kunne for to år siden fejre ”25 års jubilæum som 36-årig”. Ved at søge på denne overskrift på sn.dk kan man finde en video, som internetavisen Sjællands Nyheder ved den lejlighed producerede med hende.

PO-bladet

DE SER ORGLET TRYLLE De leste har hørt om og kender babysalmesang, men hvad er ”aktive koncerter”? Min tanke med dem er, at børnene selv er med til at forme koncertens indhold – ud fra det, børnene hører og beskriver i orgelmusikken og sangen.

Det kan blive til en lille historie, hvor jeg skal være klar til at gribe i posen efter den næste passende salme eller sang, remse eller lille orgelmelodi. Ved hjælp af rekvisitter og rytmeinstrumenter fastholdes børnenes koncentration, og der er mulighed for at lære dem nogle af musikkens ”byggesten”: stemninger, rytmer osv.

Som afslutning er det dejligt at samles rundt om orglet til en præsentation og se det ”trylle” – og få hjælp til registrering af de små børnehænder.

17

TEMA

EN EFFEKTIV DØRÅBNER

NU OGSÅ UDEN BØRN

Aktive koncerter arrangeres i det omfang, jeg har tid og mulighed for. Det bliver måske en gang om måneden eller en gang i kvartalet – eventuelt som afslutning på et undervisningsforløb. Vi synger nogle af årstidens salmer og sange og inddrager kirkens højtider eller snakker om, hvad der sker i naturen.

Jeg arrangerer de aktive koncerter for børn i alderen 3-6 år, men der er ofte større søskende med, som også får stor glæde af det. Af og til holder jeg også en aktiv koncert for en børnehave eller en skoleklasse.

Idéen er at åbne kirkedøren op for så mange børn som muligt. Hvis børnene (eller forældrene) ikke ønsker at tilmelde sig et hold eller kor, så må jeg ud og indfange dem på en anden måde, og her er en aktiv koncert et godt redskab. Nogle børn kommer bare til en enkelt koncert, andre bliver ”stamkunder”.

For de travle forældre, som vælger at komme til aktive koncerter, fører det ofte til, at de alligevel får øjnene op for at melde børnene til et helt hold eller et kor. Eller de kommer til spaghetti-gudstjenesten eller påskespillet, fordi de kender ”stoffet”, kender de andre børnefamilier, som plejer at komme, og kender den glade følelse, man forlader kirken med.

Jeg har valgt at skabe en ”fødekæde” fra babysalmesang og hele vejen op til kon irmander, så børnene uanset alder, på deres præmisser, kan føle medejerskab til såvel kirken som salmesangen. Nu går fødekæden endda videre til de voksne kvinder: Kvindesalmesang er opstået på opfordring fra en del kvinder i byen, som tidligere har deltaget med deres børn eller dagplejebørn på nogle af mine hold. Der er selvfølgelig dans og bevægelse, men også musik til stilhed og eftertanke.

Målsætningen med alt arbejdet er, med fællessangen og musikken i centrum, at viderebringe salmeskatten og den kristne tanke, som forkyndes heri, samt at viderebringe kirkens højtider og traditioner.

Jeg bevarer altid respekten for kirkerummet og kirkens traditioner, men med et ekstra krydderi! Lidt fornyelse skal vi da have. Og i dag har Boeslunde Kirke i løbet af en gennemsnitlig uge i vinterhalvåret besøg af over 100 børn og voksne til vores aktive hold og koncerter. Godt gået af en lille landsbykirke.

18

Find ældre artikler om kirkemusikpædagogik på Organistforeningen.dk under ”Organistfaget > Musikpædagogik”

PO-bladet

”Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet”

Berkåk Kirke, Norge. 16 stemmer fordelt på 2 manualer & pedal.

Facade: Peter Christensen

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 · DK-6360 Tinglev · Tlf.: +45 74 64 44 51 info@bruno-christensen.dk · www.bruno-christensen.dk

BAGGRUND

FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING – DEL 3 Læs på de følgende sider om, hvem der har hvilke kasketter på, når det drejer sig om de fysiske og personalemæssige rammer for dit arbejde.

arbejdsudvalg et ”udkast til personalepolitik”, som kan bruges som afsæt for en lokal personalepolitik. Under overskriften ”Menighedsrådets kontaktperson” står der heri:

I de to seneste numre af PO-bladet har vi bragt et uddrag af et notat fra marts 2011, hvor det daværende kirkeministerium giver en sammenhængende beskrivelse af rollefordelingen mellem menighedsråd, provstier, stifter, Landsforeningen af Menighedsråd, Finansministeriet og Kirkeministeriet (egentlig Ministeriet for Ligestilling og Kirke).

De to første dele beskæftiger sig med de forskellige kasketter i forhold organisters løn- og ansættelsesvilkår. Men i den sidste del, som følger her, gælder det rollefordelingen i forhold til rammerne for organisters daglige arbejde, lige fra hvem der bestemmer over orglet, over arbejdsmiljø til de ledelsesmæssige opgaver, som ligger hos provstikonsulenter og administrationschefer.

Notatet interesserer sig i dette tilfælde ikke for ledelsesforhold internt i sognet – dog med en enkelt undtagelse: afsnittet om administrationschefer, som indleder uddraget nedenfor.

Vi råder i det følgende en kortfattet bod på dette med følgende citater og henvisninger.

Der er kontaktpersonen, der varetager den daglige ledelse på menighedsrådets vegne.

Kontaktpersonens ledelse fraviges på følgende områder: π Præsten har instruktionsbeføjelsen i forhold til kirkefunktionærer i følgende tilfælde: π kordegnen/præstesekretæren vedrørende personregistrering π kirkefunktionærer med hensyn til deres medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger. π (…) Nogle kirke- og kirkegårdsfunktionærer er tillagt instruktionsbeføjelse i deres regulativ/ stillingsbeskrivelse, f.eks. gravere i forhold til gravermedhjælpere og organister i forhold til kor.

KONTAKTPERSONEN Rollen som bindeled mellem menighedsråd og ansatte er grundigt beskrevet i vejledningen ”Samarbejde i folkekirken” (Kirkeministeriet 2000). Den indes ved søgning på titlen på Miliki.dk eller via en søgemaskine.

I april 2009 lancerede det daværende kirkeministerium sammen med Folkekirkens Sam20

Hele denne publikation indes på Folkekirkenspersonale.dk ved søgning på ”personalepolitik”.

DEN DAGLIGE LEDER Tilbage i 2007 blev Menighedsrådslovens paragraf om kontaktpersonen ændret efter en omfattende debat. Det endte med følgende ordlyd: Menighedsrådet vælger af sin midte en kontaktperson, der bemyndiges til på rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage henvendelser fra kirkefunktionærerne i tjenstlige forhold. Opgaven som kontaktperson kan efter menighedsrådets beslutning deles mellem en af pastoratets præster og et af de valgte medlemmer (§ 10, stk. 5).

Det nye er her, at en præst kan vælges som kontaktperson, enten alene eller i samarbejPO-bladet

BAGGRUND de med et af menighedsrådets valgte medlemmer.

Samme paragrafs stk. 7 pålægger menighedsrådet at udfærdige en vedtægt for kontaktpersonens forretningsområde. I tilfælde af ”delt personaleledelse” skal den præcise arbejdsdeling være beskrevet heri.

Menighedsrådet kan vælge at ansætte en person uden for menighedsrådet til at varetage ledelsesopgaver. Vedkommende er ikke kontaktperson, men administrationschef eller ”daglig leder”. I så tilfælde er §10, stk. 5 og 7 dog stadig gældende.

Vi kan i denne sammenhæng henvise til et par lidt ældre skrivelser, nemlig henholdsvis

”Betænkning 1477: Opgaver i sogn, provsti og stift” (Kirkeministeriet juli 2006) og ”Betænkning 1491: Folkekirkens lokale økonomi” (Kirkeministeriet august 2007). Disse kan begge hentes på Miliki.dk (eller via en søgemaskine) ved at søge på ”betænkning 1477” og ”betænkning 1491”.

Bemærk også temaet ”Daglig leder” på Kirketrivsel.dk under ”Din arbejdsplads”. Her indes blandt andet en artikel om en kordegn, der betegnes som daglig leder, hvilket skyldes, at hun var ansat i en særlig stillig som kordegn med ledelsesbeføjelser. Dette svarer til den nuværende stillingsbetegnelse administrationschef.

Filip

Forkortet uddrag fra Kirkeministeriets notat ”Opgave og rollefordeling mellem provstiudvalg, stiftsadministrationer, Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet”, 31. marts 2011.

For at blive ansat som kordegn med ledelsesbeføjelser (administrationschef) skal vedkommende udøve ledelse af ansatte efter bemyndigelse fra menighedsrådet. Ved ledelse forstås, at kirkefunktionæren har de daglige ledelses- og instruktionsbeføjelser i forhold til ansatte. For at blive a lønnet i løngruppe 3 skal ledelsen varetages for et antal ansatte minimum svarende til ire fuldtidsstillinger (eksklusiv lederen selv). Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alt personale, som er omfattet af en overenskomst, eller som er ansat på tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.

SOGNET Administrationschefer Siden slutningen af 1990´erne er der oprettet cirka 25 stillinger som administrationschef i større sogne. Disse stillinger er oprettet efter dispensation eller ved omdannelse af eksisterende stillinger. De leste stillinger blev oprettet ved omdannelse af kordegne- eller kirkegårdslederstilling. Enkelte af stillingerne blev oprettet som AC-stillinger.

Siden organisationsaftalen for kirkefunktionærer trådte i kraft den 1. september 2009, sker ansættelsen efter organisationsaftale for kirkefunktionærer, jf. protokollat for kordegne, løngruppe 3 og 4.

PO-bladet

PROVSTIET Provstiudvalgets myndighedsopgaver og udøvelse af legalitetskontrol Provstiudvalget er menighedsrådets nærmeste tilsynsmyndighed. > 21

BAGGRUND Af overordnede kerneopgaver, som provstiudvalget udfører, kan nævnes: π fastsættelse af rammebevilling for kirkekassernes driftsudgifter og bevilling til anlægsarbejder, π udøvelse af forvaltningstilsyn/ legalitetskontrol i forhold til menighedsrådenes forvaltning af de bevilgede midler og administration.

Provstikonsulenter Med provstikonsulenter menes der konsulenter, der er ansat af lere menighedsråd eller andre folkekirkelige myndigheder i et fællesskab til at rådgive og hjælpe menighedsrådene med administrative opgaver, herunder personalesager.

I en del provstier har menighedsrådene i fællesskab ansat personalekonsulenter. Konsulenternes arbejdsopgaver varierer fra provsti til provsti. Typisk hjælper konsulenterne menighedsrådene med at løse opgaver omkring administrationen af kirkefunktionærer, herunder opgaver med udarbejdelse af APV, gennemførelse af MUS-samtaler og a holdelse af lønforhandlinger. Det er alt sammen opgaver, der er en del menighedsrådenes myndighedsopgaver.

Anvendelsen af provstikonsulenter er ikke centralt reguleret, og hjemmelsgrundlaget for oprettelsen og a lønning af konsulenterne er tvivlsomt.

Folkekirkens myndighedsstruktur indebærer, at lere myndighedsled skal inddrages, og en række objektive forudsætninger skal være opfyldt, inden der oprettes nye stillinger: π Der skal være et stillingsindhold efter de regler, der er fastsat af Kirkeministeriet (nu: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, red.) efter ansættelseslovens § 22, stk. 1, 1. pkt. Klassi iceringen af stillingen 22

kræver godkendelse i Kirkeministeriet.

Der er altså ikke fri normeringsret for menighedsrådene eller andre folkekirkelige myndigheder til at oprette stillinger, der ikke er beskrevet i løn- og ansættelsesregler. π Oprettelse af stillinger skal være udtrykkeligt besluttet af menighedsrådet. π Der skal være budgetmæssigt grundlag for stillingens oprettelse.

Provstikonsulenternes manglende tilknytning til myndigheder eller organisationer kan være problematisk, da det er vanskeligt for konsulenterne at opnå den fornødne indsigt og uddannelse til at kunne sikre en kvali iceret varetagelse af arbejdsopgaverne, ligesom den manglende forankring kan give loyalitetsproblemer.

STIFTET Stiftsøvrighedens opgaver generelt Stiftsøvrigheden fører tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker, kirkegårde, præsteboliger og præstegårde. Stiftsøvrigheden har blandt andet til opgave at godkende udvidelse, ombygning og ændring af kirkebygninger – [og] skal i denne forbindelse sikre, at alle de nødvendige sagkyndige bliver hørt.

Stiftsøvrigheden skal have forelagt forslag til ændring eller indgreb i kirkeinventar og kirkebygninger til godkendelse. I disse sager bistås stiftsøvrigheden af eksterne konsulenter.

For hvert stift vælges et stiftsråd som bestyrer kapitaler, som tilhører kirker og præsteembeder i stiftet.

For [både provstiudvalgene og] stiftsøvrighederne gælder, at de er regionale forvaltningsmyndigheder. Det betyder, at de afgørelser, [de] træffer, efter almindelige forvaltningsretlige principper kan indbringes for PO-bladet

BAGGRUND Kirkeministeriet, med mindre andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen.

Klageberettigede er dels de myndigheder, som en afgørelse vedrører, dels privatpersoner, der er part i en afgjort sag.

Byggesager Byggesager er sager vedrørende folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde samt øvrige bygninger til brug for kirken. Karakteristisk for varetagelsen af disse opgaver er, at der forudsættes et godt lokalkendskab samt at der er opbygget et solidt kendskab – og særskilte faglige kompetencer – i forhold til sagerne.

Stiftsøvrighederne (stiftsadministrationerne) har i forbindelse med byggesager dels en rolle som myndighedsudøver i relation til menighedsrådene, dels en rolle som rådgiver i forhold til henholdsvis menighedsrådene og provstiudvalgene.

Stiftsadministrationens opgaver i byggesager kan variere a hængigt af sagens omfang. I større sager inddrages stiftsadministrationen typisk i sagsbehandlingen på et tidligt tidspunkt, så der under sagens forberedelse kan ske en drøftelse af de arbejder, menighedsrådene ønsker at gennemføre.

I lere stiftsadministrationer gennemføres der – efter de enkelte menighedsråds ønske – nogle gange om året konsulentrunder på stedet. Stiftsadministrationen inddrager de relevante konsulenter i sagsbehandlingen, ligesom konsulenterne oftest deltager i møder på stedet sammen med stiftsadministrationens personale.

Kirkebygninger Hovedbestemmelserne om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde indes i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 77 af 2. februar 2009.

PO-bladet

Med hensyn til kirkebygningernes inventar og tilbehør, så skal stiftsøvrigheden godkende ændring eller istandsættelse af inventar, der er over 100 år gammelt (og hvor forslaget er tilvejebragt gennem Nationalmuseet). Stiftsøvrigheden skal herudover godkende forslag til anskaffelse, ændring eller istandsættelse af alter, døbefont, prædikestol, varmeanlæg, tårnure, orgler eller klokker, med undtagelse af mindre lytbare orgler og automatiske ringeanlæg. Stiftsøvrigheden [skal] meddele tilladelse til, at inventar og prydelser af kunstnerisk eller historisk værdi jernes.

I forhold, der vedrører kirker og kirkegårde, yder de kgl. bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønne Kunster sagkyndig bistand til stiftsøvrigheden, ligesom stiftsøvrigheden får rådgivning fra en række særligt sagkyndige, såsom varmekonsulenten, orgelkonsulenter, klokkekonsulenter og kirkegårdskonsulenter.

Stiftsøvrighedernes afgørelser kan (med en enkelt undtagelse vedrørende lytning af lig) ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 46, stk. 3, i bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.

EU-udbud: Stiftsadministrationerne har opbygget en kompetence i forbindelse med EUudbud af forskellige opgaver, såsom provstirevision, orgeludbud og indkøbsopgaver.

Biskoppens opgaver og kompetencer Biskoppen har en række kompetencer i forhold til bestyrelse og brug af folkekirkens kirker. Det vedrører blandt andet den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder og sager om brug af folkekirkens kirker.

I henhold til § 45 i lov om menighedsråd varetages tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der 23

BAGGRUND er fastsat herom. Tilsyn med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves af biskoppen efter reglerne herom.

Stiftsråd Forholdene vedrørende stiftsråd er særskilt reguleret i bekendtgørelse nr. 739 af 13. juli 2009, jf. økonomilovens § 23, stk. 5.

Der vælges et stiftsråd i hvert stift, som består af stiftets biskop, stiftets domprovst, en repræsentant for stiftets provster, tre repræsentanter for stiftets præster samt en menighedsrepræsentant fra hvert provsti. Stiftsrådet vælger en formand blandt de valgte menighedsrepræsentanter.

Stiftsrådet har blandt andet som opgave at understøtte det lokale kirkelige liv samt fungere som et inspirationsforum for menigheder og biskop.

Stiftsrådet kan af hensyn til det kirkelige liv i stiftet træffe beslutning om at udskrive et bindende bidrag fra kirkekasserne til inansiering af aktiviteter i stiftet. Stiftsbidraget kan dog højest være 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet, og bidraget kan bruges til aktiviteter inden for følgende områder: π Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og provster. π Formidling af kristendom. π Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter.

Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af de forskellige opgaver efter nærmere bestemmelser herom i økonomiloven.

MINISTERIET Vedrørende kirkebygninger følger det af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at (§ 2) ”opførelse af kirker og nedbrydning af kirker skal godkendes af kirkeministeren”.

De kongelige bygningsinspektører, Nationalmuseet og Akademiet for de skønne Kunster yder sagkyndig bistand til Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne i sager vedr. kirker og kirkegårde. Endvidere kan kirkeministeren udpege særligt sagkyndige til at rådgive i spørgsmål vedr. varmeanlæg, orgler, klokker og andre forhold, hvor vejledning skønnes ønskelig.

LANDSFORENINGEN Landsforeningen af Menighedsråd yder generel rådgivning og bistår menighedsrådene ved forhandlinger med de faglige organisationer og tilsynsmyndigheder.

På det mere overordnede plan har Landsforeningen taget initiativ til at stifte Folkekirkens Arbejdsmiljøråd og er sekretariat for rådet. Et led i sekretariatsarbejdet er driften af hjemmesiden ”kirketrivsel.dk”. Landsforeningen har autorisation til at udbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for folkekirkens område.

Landsforeningen oplever en stigende efterspørgsel efter rådgivning om og bistand til at løse kon likter. I en række sager er kon likterne vokset i så alvorlig grad, at det er særdeles vanskeligt at få bilagt stridighederne, fordi man er kommet for langt op af den såkaldte “kon likttrappe”. Indgår der en præst i kon likten, kompliceres sagen yderligere af, at de implicerede parter ikke har samme arbejdsgiver.

Det fulde notat kan indes på Miliki.dk ved at søge på ”opgave- og rollefordeling”.

24

PO-bladet

ANMELDELSE

FINE KORSATSER MED FYLDIG ORGELBUND Veteranen Per Günther har begået en række enkle og velklingende korsatser, som kan tilpasses mange forskellige besætninger og sammenhænge.

Af Ida Hovalt ”Lad det klinge sødt i sky” er blot en af de 16 nye motetter til kirkeåret, hvor komponisten Per Günter rammer plet og netop får musikken til at synge sødt og klinge i kirkerummet.

Motetterne er skrevet for blandet kor fra én til ire stemmer, men kan også synges af børnekor, mandskor eller af damestemmer. Det er gudstjenestemusik, som for eksempel kan bruges som motet, introitus, graduale eller ved nadveruddeling. Alle tekster er på dansk, og der er henvisning til, hvilken salme i salmebogen versene er hentet fra. Det er derfor enkelt at inde frem til lere eller andre vers, hvis man ønsker at tilpasse teksten til gudstjenesten.

Der er gennemkomponeret orgelledsagelse til alle satserne, og med ine forspil og mellemspil samles teksten fra første til sidste vers på en smuk måde. Enkelte satser har også en lille slutdel tilkoblet, så musikken afrundes lot.

Med et fyldigt orgelakkompagnement med gode modstemmer lægger musikken en solid bund for koret. Korsangerne bliver mange steder støttet i melodien, og akkompagnenmentet varieres i hvert vers, så det bliver spændende at høre på.

MANGE ANVENDELSESMULIGHEDER ”Lovsynger Herren” er et meget brugbart materiale, der med sine velklingende satser hur26

Per Günter Lovsynger Herren – 16 motetter til kirkeåret FUK & Forlaget Mixtur 140 kr. hos Noder.dk Fås separat som korsæt (min. 10 eksemplarer)

tigt kan indstuderes. Og med en overskuelig indholdsfortegnelse med forslag til anvendelse i kirkeåret indes der nemt en egnet sats til koret.

Motetterne kan købes enkeltvis, så man kan lave et korsæt af yndlingsnumrene. Har man ikke så stort eller rutineret et kor, kan overstemmer erstattes af en instrumentalist eller to.

Alt i alt en rigtig god samling af ine, velklingende og gedigne satser til brug for alle, der arbejder med kor i kirken. Opsætningen er lot med tydelig tekst og nodetryk. Det er kendte og iørefaldende melodier, og akkompagnePO-bladet

ANMELDELSE mentet er holdt i et letkrydret tonesprog, der klinger nutidigt.

Det kunne være spændende at se korsatser fra komponistens hånd af nye tekster med nye melodier.

Per Günther (f. 1933) var fra 1962 organist ved Treenighedskirken i Esbjerg, hvor han – efter engelsk forbillede – stiftede det fremtrædende Treenighedskirkens Drenge- og Mandskor.

I 90’erne og 00’erne har han på eget forlag udgivet en række hæfter med orgelkoraler og anden orgelmusik.

TV SYD sendte i januar 2012 et meget personligt portræt af den stadig aktive organist.

Det kan ses på tvsyd.dk ved søgning på Per Günther.

INDHOLD 1. Ak, søger de ydmyge steder 2. Du fylder mig med glæde 3. En sød og liflig klang 4. Herre Gud! Dit dyre navn og ære 5. Herre Jesus, vi er her 6. Herre, hvor skal vi gå hen?

7. Herre, jeg vil gerne tjene 8. Herre, jeg vil gerne takke 9. Jeg er i Herrens hænder 10. Jesus er mit liv i live 11. Lad det klinge sødt i sky 12. Lovsynger Herren 13. Så gennembryd da sjæl og sind 14. Tør end nogen ihukomme 15. Vi stolte Adams slægter 16. Vidunderligst af alt på jord

Copenhagen Saxophone Quartet Gæstesolist: Michala Petri J.S.Bach-F.Mendelsohn-Norske Folketoner-Nykomponeret Dansk Musik www.copenhagensax.dk Kontakt: Charlotte H. Andersson tlf: 26173731 e-mail: charlotte@copenhagensax.dk

INSPIRATION

PROVSTI-KRONER UDVIKLER MUSIKLIVET I Skive og Salling har organisterne fået snabelen så grundigt ned i provstiets pengekasse, at der bliver til både kurser, ud lugt og stævne.

Af Karl Åge Selchau-Mark Bech Det hele begyndte med, at Roslev Kirke i Salling, ik et nyt orgel for cirka ti år siden. Anni Davidsen var og er ansat som organist ved kirken. Da orglet blev indviet af Vibeke Aarkrogh, ik Anni og nogle andre organister lyst til at få et dagkursus hos Vibeke Aarkrogh.

Det førte til, at Anni tog initiativ til at stifte Musikudvalget for Skive og Salling Provstier.

Udvalget arrangerede i en del år et årligt dagskursus med fagligt indhold foruden studieture for alle provstiernes organister. Vikarer bliver også opfordret til at deltage.

Desuden har udvalgets arbejde resulteret i, at der er blevet udsendt en opfordring til menighedsrådene om at følge Dansk Kirkemusiker Forenings vikartakster, så i dag får alle vikarer som minimum dette honorar.

Alt arbejde blev gjort på frivillig basis, og kursusdeltagerne betalte af egen lomme, hvis de ikke ik bevilget beløbet af menighedsrådene.

STØTTE FRA ALLE SOGNE For et par år siden tog udvalget initiativ til et formaliseret samarbejde med provstierne.

Alle menighedsråd gav tilsagn om at støtte økonomisk.

28

Vi havde i oktober 2012 stiftende møde for det nye samarbejde, og musikudvalget består nu af tre organist-medlemmer og tre medlemmer fra provstiudvalgene samt de to provster.

Vi vedtog en formålsparagraf: at fremme musiklivet ved og mellem kirkerne. Og samtidig blev der bevilget et budget på 30.000 kr. fra provstikassen for året 2013.

Musikudvalg og provstiudvalg har fremover cirka ire årlige møder, hvor musikudvalgets aktiviteter og budget bliver godkendt. Musikudvalget står for det praktiske arbejde såsom planlægning og a holdelse af kurser og møder.

Udvalget mødes cirka ire gange årligt.

I 2013 er der planlagt et kursus i babysalmesang ved Karin Elkjer, et kursus i rytmisk kirkemusik for organister og kirkesangere ved Bjørn Elkjer og Britta Kragh Møller, et stævne/ kursus for børnekor og minikon irmander og en studietur for organister.

Desuden har vi i starten af 2014 planlagt et voksenkor-kursus.

Karl Åge Selchau-Mark Bech er organist ved Ørslevkloster og Ørum Kirker og medlem af Musikudvalget for Skive og Salling Provstier. Ifølge vedtægterne for samarbejdet har udvalget blandt andet til opgave at ”etablere et samarbejde i provstierne omkring babysalmesang, herunder uddannelse af et antal personer, der sammen med de lokale organister kan gennemføre babysalmesang som et samarbejde pastoratvis (...)”.

PO-bladet

Kirkekoncert med

Flensborg / Venndt Duo Den konservatorieuddannede duo, der har sit afsæt i jazzens improvisatoriske legeplads, præsenterer et repertoire bestående af egne fortolkninger af danske salmer og højskolesange, nøje udvalgt med fokus på de stærkeste og mest stemningsfulde melodier.

Lyduniverset skabes af instrumenterne: klaver, kontrabas, kromatisk mundharpe, klokkespil, sav, melodikaer m.m. og henter inspiration fra store melodifortolkere som f.eks. Niels-Henning Ørsted Pedersen.

Alt sammen serveret med lige dele respekt, humor og alvor.

En utraditionel kirkekoncert som også er for børn – sammen med deres voksne.

Pris 6000 kr. (ekskl. kørsel) MERE INFO OG KONTAKT PÅ WWW.FV-DUO.DK ELLER 25216317

KIRKEORGEL

ET KLANGLIGT SOLIDT FUNDAMENT Er god støtte for salmesang

For at opnå tilstrækkelig støtte for salmesangen skal orglet som et minimum have en god, bred stemme af typen Principal 8’.

Det har Danhild 25 selvfølgeligt, og dertil kommer, at det har yderligere 24 danske stemmer.

Alle stemmer er udvalgt med omhu, så der opnås en god balance.

Danhild 25 A i lys eg -kan udbygges med hybrakustiske lydgivere

Dispositionen er udarbejdet i dansk barok. Menigheden har dog mulighed for på et senere tidspunkt at tilføje endnu 25 stemmer, hvor dispositionen er udarbejdet i fransk romantik.

En del menigheder har valgt at tilføje denne disposition, og derfor fremstiller vi nu registertrækkene med 2 registernavne som standard.

MÅNEDENS ANTIDOGME: Jamen, vi har jo allerede et udmærket orgel !

Er det nu helt sikkert? Mange landsbykirker har 4-6 stemmers orgler, uden et ordentligt fundament i form af en 8’ principal, nogle har intet pedalspil og slet ingen 16’ stemmer. Dertil kommer, at især 22/3’- 2‘ - 13/5’ og 1’ piber ofte er intoneret meget kraftigt og orglet derfor “skriger”. Det betyder i praksis, at disse stemmer ikke er udpræget musikalsk anvendelige.

Skandinavisk Orgelcentrum intonerer det nye orgel tone for tone i samtlige registre, således at orglet bliver afstemt fuldstændigt efter kirkerummets akustiske karaktér.

Skandinavisk Orgelcentrum Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle

www.kirkeorgel.dk

Tlf.: 75 86 41 00 40 33 10 80

Kristin Lomholt har et indre univers som kræver at blive afdækket … man synker ind i den usentimentale og egensindige stemningsfuldhed der er hende. Det er storladent, årstidsagtigt og virkningsfuldt.

- Jazz Special

NYBYGGERSANGE ER EN MEDRIVENDE FORTÆLLING I ORD OG MUSIK. DET ER HISTORIEN OM TUSINDER AF EUROPÆERE, SOM SØGTE LYKKEN I USA. OM DET DE REJSTE VÆK FRA, OG DET DE KOM TIL. OM DE NYE SAMFUND OG KIRKER, SOM OPSTOD. SANGENE FORTÆLLER EN DEL AF VORES HISTORIE. MED EN PESONLIG OG STEMNINGSFULD LYD BEVARER MUSIKERNE SANGENES SMUKKE FOLKETONE. NYBYGGERSANGE ER KRISTIN LOMHOLT (VOKAL), ANDREAS TOPHØJ (VIOLIN) OG SIGURD HOCKINGS (GUITAR) – ELLER DUO MED MICHAEL SALLING (PIANO).

KONTAKT KRISTIN LOMHOLT Tlf. 2052 7542 kristinlomholt@mail.dk www.kristinlomholt.com

Kristin Lomholt åbner døren til et USA vi ikke kender. I en times tid forlod jeg Danmark, og som de første nybyggere betrådte jeg ukendt land.

- Claus Wilson, organist Fredens kirke, Odense

“Kristin Lomholt makes every word clear and every phrase ring. Her renditions are stunning and her own compositions give the listener a glance into a captivating and sensual artistic mind” - Austin Daily Herald

Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto Som medlem af Organistforeningen kan du fü en lønkonto med Danmarks højeste rente. VÌlg en bundsolid bank, som har fokus pü dig og de ting, som du synes er vigtige.

Fü en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverÌnt højeste Med LSBprivatŽLøn für du hele 5% pü de første 50.000 kr. pü din lønkonto og 0,25% pü resten. Det betyder, at du für mere ud af dine penge hver eneste dag, ogsü nür du ikke bruger dem.

For at fü den høje rente skal du vÌre medlem af Organistforeningen, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lün & Spar. Undtaget er dit realNUHGLWOœQ VRP GX LNNH EHK•YHU DW p\WWH I•U GX O’JJHU OœQHW om. LSBprivatŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gĂŚldende pr. 21. januar 2013.

SĂ…DAN FĂ…R DU 5% PĂ… DIN LĂ˜NKONTO Ring:

Ring til os pĂĽ 3378 1906

Online: Gü pü lsb.dk/co10 og vÌlg ’book møde’. Sü kontakter vi dig, sü du kan fü mere at vide om, hvad det betyder at fü Danmarks højeste rente pü din lønkonto.

DISKANT BOGEN 250 diskanter XGIÂĄUW L KHQKROG WLO GHQ QX ÂľJDPOHÂľ NRUDOERJ /DQJW GH Ă HVWH af salmerne er ogsĂĽ i den nye koralbog, hvor enkelte er transponerede ned - en lille eller stor sekund.

Denne nyttige bog er nu genoptrykt sü süvel korsangere som instrumentalister kan fü glÌde af den enten for første gang eller som erstatning for de sikkert meget VOLGWH HNVHPSODUHU GHU ÀQGHV L NLUNHUQH

Pris kr. 149,00

Ved 5 stk. pr. stk. kr. 130,00 Bestil den hos Nodehandleren pĂĽ 43 53 38 08 eller via email til paaske@nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent PĂĽske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

PER GĂœNTHER LOVSYNGER HERREN 16 motetter til kirkeĂĽret

NYT FRA

FUK &

FORLAGET MIXTUR

Denne samling bestĂĽr 16 nykomponerede motetter for kor og orgel tĂŚnkt til gudstjenestebrug som introitus, graduale, motet, korsang under nadveruddelingen eller lignende.

Satserne er meget velklingende og enkle at gü til. Hver vokalsats er udskrevet for en-, to-, tre- eller firestemmigt kor, men kan naturligvis udføres solistisk, alt efter hvad man rüder over. De enkelte stemmer kan synges af süvel voksne (kvinde- eller mandsstemmer) som børn.

Indhold og forslag til satsernes anvendelse i kirkeĂĽret:

t 1. Ak, søger de ydmyge steder (Adventstiden, Juletiden)

t 2. Du fylder mig med glĂŚde (3.s.e. pĂĽske, 3. og 7.s.e. trinitatis, Trinitatistiden, Allehelgen, Nadver)

+HUUH -HVXV YL HU KHU

t 3. En sød og liflig klang

''6 QU

0HORGL - 5 $KOH 7HNVW 7 &ODXVQLW]HU 1 ) 6 *UXQGWYLJ % 6 , QJHPDQQ

(Juletiden)

t 4. Herre Gud! Dit dyre navn og ĂŚre 3.s.e. helligtrekonger, Septuagesima, Seksagesima, 18.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

t 5. Herre Jesus, vi er her (Helligtrekongerstiden, Pinse, Trinitatistiden)

t 6. Herre, hvor skal vi gĂĽ hen?

6 $

‡

‡

‡

‡

7 %

‡

‡

‡

‡

t 7. Herre, jeg vil gerne tjene 6

t 8. Herre, jeg vil gerne takke t 9. Jeg er i Herrens hĂŚnder

6

vi

er

‡

10

(Juletiden, MariĂŚ bebudelses dag)

t 12. Lovsynger Herren

� � �� ÇÇ

(4.s.e. helligtrekonger, 3., 14., 18., og 19.s.e. trinitatis, Trinitatistiden, Festgudstjeneste)

dit

hus dit

ord

‡

Ç

at

hø

re;

vĂŚr du selv

‡

ÇÇ� � Ç

Â? Â? Â? Â?

Â? Â? Â?Â? Â?Â?

Ç -

ÇT Ç T

Â?Â? Â?Â? Â?Â?Â? Â?Â? Â?Â?

Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â?

Ç� � Ç �� � �� �� ø re, . at vi mü i

� �� �� �� ‡

‡

i

‡

man.

Ă…n - den nĂŚr,

‡

i

�� � � �� � �� �� � ( � � �� �� ‡

Ç Ç

(Palmesøndag, Langfredag, 24.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

t 11. Lad det klinge sødt i sky

Â? Â? Â? Â? Â? Â?

her

ÇÇ Ç

(15.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

t 10. Jesus er mit liv i live

� � Ç

(9.s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

dan vort

hjer - te

og

vort

‡

10

Ç� � ÇÇ Ç � � Ç

t 13. SĂĽ gennembryd da sjĂŚl og sind (PĂĽskedag, PĂĽsketiden, 1. og 3.s.e. pĂĽske, 6., 14., 16. og 24.s.e. trinitatis) (Sidste s.e. helligtrekonger, 6. og 12. s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

‡

ped.

(Septuagesima, 5. og 23.s.e. trinitatis, Trinitatistiden, Diakoni, Mission)

t 14. Tør end nogen ihukomme

1. Her - re Je - sus,

Â? Â? Â? Ç Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? ÇÇ Â? Â? Â? Âœ Â? Â? Â? Â? ÂœĂ‡ Â? Â? Ç Â? Â? . Âœ Â? Âœ Â? Âœ Â? Â? Â? Â? Â? Â? Ç KÇ Â? Â? Ç Â? Âœ Â? Âœ Ç Â? Â? Â?

Orgel

(Midfaste, SkĂŚrtorsdag, Nadver)

. sopran Â? Â? Â? Â?

Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? (

Ç� � ÇÇ Ç ÇÇ Ç

Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â? Â?Â? Â?Â? Â?Â? ped.

‹ )8. )RUODJHW 0L[WXU

t 15. Vi stolte Adams slĂŚgter FUK 131

(Aftengudstjeneste)

t 16. Vidunderligst af alt pü jord (2., 3., 5. og sidste s.e. helligtrekonger, Helligtrekongerstiden, Seksagesima, Midfaste, Trinitatis søndag, 21. og 25. s.e. trinitatis, Trinitatistiden)

Se flere nodeeksempler pĂĽ noder.dk

eller scan QR-koden

PER GĂœNTHER â€?LOVSYNGER HERRENâ€?

16 motetter til kirkeĂĽret 56 SIDER 1-4-STEMMIGT KOR, ORGEL 140,00 kr.

20% rabat pĂĽ korsĂŚt OBS: Alle satser kan bestilles seperat i korsĂŚt af min. 10 eksemplarer

B E S T I L L I N G 8 6 1 3 6 6 5 5 . I N F O @ N O D E R . D K . W W W. N O D E R . D K BUTIK I ESBJERG . STORMGADE 48 . 6700 ESBJERG

AARHUS MUSIK

NODER.DK

Janne Mark er sanger i Brorsons Kirke i København, hvor hun arbejder med en ny musikalsk profil i folkekirken. Nu har hun skrevet 12 nye salmer med inspiration fra singer/songwriter-traditionen med et præg af folk, jazz og visetradition solidt forankret i nordisk musikalsk retning. Tekstmæssigt er der årstidssalmer, salmer om kirkens rum og gudstjenestens nu og salmer om tro, håb og sorg m.m. ”Salmer fra broen” består af en cd og en nodebog.

Nodebogen indeholder klaversatser med becifringer til fællessang og korsatser og klaversatser for lige stemmer. De 2-3 stemmige satser kan synges med stor aldersmæssig bredde og med både øvede og mindre øvede korsangere.

Cd’en er en kunstnerisk oplevelse, som ikke er hørt før i dansk salmetradition indspillet med bandet Konnect fra Brorsons Kirke. Cd’en er tænkt som lyttemusik med vægten på kunstnerisk kvalitet, men kan også tjene som inspiration til arbejdet med korsatserne.

Sangbog - kr. 200,-. CD - kr. 150,Sæt med 20 bøger og 1 cd - kr. 3500,- (normalpris kr. 4150,-) ”Salmer fra broen” udkommer søndag den 7. april og præsenteres ved gudstjenesten ”Bøn og brunch” i Brorsons Kirke kl. 10.30. Udgivelsen vil også blive præsenteret ved en koncert i Silkeborg Kirke onsdag den 10. april kl. 19.30 og i Skjoldhøj Kirke i Århus torsdag den 11. april kl. 19.30.

For booking af Janne Mark og Konnect til koncerter, salmesangsarrangementer e.lign. se mere på www. konnect-info.dk

Læs mere om vore andre udgivelser på www.kirkefondet.dk

STILLINGER

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 2, 2013, side 32. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED TØNNING OG TRÆDEN KIRKER, HORSENS PROVSTI, ÅRHUS STIFT STILLINGEN som organist ved Tønning og Træden Kirker er ledig og ønskes besat snarest muligt. Stillingen er på 10 timer ugentligt.

VI ER to små sogne med to kirker, hvortil der er knyttet fælles ansatte og menighedsråd.

VI SØGER en organist, som er imødekommende, faglig dygtig, samarbejdsvillig, og som har lyst til at deltage i og bidrage til vores fællesskab i og omkring vores kirker. Udover gudstjenester har vi en række aktiviteter, f.eks. ungdomsgudstjenester, nytårsgudstjeneste, en aften med engelske julesalmer, musikalsk workshop mv.

ORGLERNE: I kirkerne er der to mindre orgler, et Frobenius-orgel og et Bruno Christensen-orgel, begge med otte stemmer og pedal.

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kontorsamfund (DOKS) for organister, jf. Kirke-

36

ministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt vilkår for besættelse af organiststillinger. Se www.folkekirkenspersonale.dk Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.

VIL DU VIDE MERE om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Messerschmidt Søgaard kontaktperson på 30604687 ANSØGNING med relevante bilag sendes til: Tønning-Træden menighedsråd ved kontaktperson Anette Messerschmidt Søgaard, Trimmelbanken 18, Træden, 8740 Brædstrup.

Vi skal have din ansøgning senest den 8. april 2013.

Samtaler forventes afholdt den 16. april 2013.

SE HELE OPSLAGET på www.organistforeningen.dk.

PO-bladet

WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG WILHELM HANSEN MUSIKFORLAG søger dygtig og pålidelig deltidsfreelancemedarbejder til nodeproduktion, korrektur og redigering.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med den klassiske redaktør om mangeartede opgaver. En del af arbejdet kan udføres som hjemmearbejde, under forudsætning af hurtig og stabil internetopkobling.

Du skal kunne dokumentere erfaring med nodeprogrammet Sibelius og gerne også Finale, evt. Score. Så godt som alle nyere produktioner færdiggøres i pdf-format, og kendskab til Adobe Acrobat og evt. dtp-programmer som PageMaker/InDesign vil være en fordel.

Kontakt venligst redaktør Michael Rehder per epost: mr@ewh.dk med eksempler på nyligt relevant nodearbejde og CV.

MEDLEMSNYT

NYE MEDLEMMER π Tine Lorenzen, Ryparken 35, 2100 København Ø

UDNÆVNELSER π Ellen Hess Thaysen, København, ansat ved Skt. Nikolai Kirke Holbæk, Roskilde Stift, pr. 1.1.2013 π Robert Uhrenholt, Støvring, ansat ved Buderup Sogn, Aalborg Stift, i vikariat pr. 1.2.2013 π Elsebeth Birkblad, Haderslev, ansat ved Moltrup og Bjerning Kirker, Haderslev Stift, pr. 1.3.2013. π Tine Lorenzen, København, ansat ved Smerup, Spjellerup, Vemmetofte og Hellested Kirker, Roskilde Stift, pr. 1.3.2013

HUSKESEDLEN Sidste frist for tilmelding til Organistforeningens stævne den 12. til 14. maj i Brejning ved Vejle Fjord er den 10. april 2013. Senere tilmelding kan dog ske til højere pris. Se stævneprogram mm. i PO-bladets martsnummer.

Tilmelding sker nemmest via Organistforeningen.dk under ”Tilmelding stævne”.

SØGER DU STILLING? RUNDE FØDSELSDAGE π Anne Vilain Jensen, Vejstrup, Bjerreby/ Landet kirker, Fyens Stift, 50 år den 13.4.2013 π Alla Oleksandrivna Lund, Næstved, Bårse/ Beldringe kirker, Roskilde Stift, 50 år den 13.4.2013 π Birgitte Nissen, København, Blågårds kirke, København Stift, 50 år den 26.4.2013 π Anne-Marie Hjelm, Ringkøbing, Hvide Sande/ Haurvig/Lyngvig kirker, Ribe Stift, 60 år den 9.4.2013 π Karsten Kristensen, Målev, Udlejre kirke, Helsingør Stift, 60 år den 17.4.2013 π Jens Westergaard Madsen, Hvidovre, 70 år den 13.4.2013

Ud over opslaget på side 36 kan du altid gribe mobilen eller computeren og tjekke Organistforeningen.dk for aktuelle opslag.

Her kan du også finde vigtige vejledninger til, hvad du gør ved stillingsskift – dels under ”Ansat som organist” => ”Overenskomstansat”/”Tjenestemand” og ikke mindst på medlemssiderne, hvor du logger ind ved klik på ”For medlemmer” (brug din mail-adresse samt nummeret i adressefeltet bag på dette blad).

Vejledningerne kan udskrives ved klik på print-ikonet øverst til højre på hjemmesiden (dog ikke i mobilversionen).

ͥ͞ ͢͞͠

Ǥ Ǥ 38

PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk / www.fpo.dk Postgiro: 400 0935 Sekretariatsleder: John Poulsen, e-mail: post@organistforeningen.dk Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen, e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Inger Marie Riis Hovmålvej 91 2300 København S tlf. 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: sumo@km.dk

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk ROSKILDE OG LOLLAND FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariet.

VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236 E-mail: elsebeth@lukana.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Mette-Lise Skov Bennedsgaard, tlf.: 7556 5188 E-mail: mlsb@stofanet.dk  Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf.: 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

39

Returadresse/Afsender: Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

FABRIC-MELODIER TIL BRANDT-SALMER NORDISK KIRKESANGSFEST

Havde du dit tv på DR1 den 1. januar over midnat, så du måske Bent Fabricius-Bjerre akkompagnere sin egen melodi til ”Tænk at livet koster livet”. Melodien kan hentes på Bentfabricius-bjerre.dk, hvor der også indes melodier til to af Jørgen Gustava Brandts andre salmer: ”I begyndelsen” og ”Vinen”. ”Organister, der har brug for en orgelsats, er velkomne til at kontakte mig,” siger komponisten til Menighedsrådenes Blad.

Foto: Snorri Thor Tryggvason

Siden 2002 har der været arrangeret Nordisk Kirkesangsfest på skift mellem landene, og stafetten går i 2014 videre til Færøerne, hvor det særlige korstævne inder sted den 29. maj til 1. juni.

Antallet af deltagerpladser begrænser sig til 300, og ifølge Hans Christian Magaard, der er koordinator for den danske ”delegation”, vil de 220 af pladserne blive fordelt ligeligt mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island og Grønland. Han råder derfor interesserede danske kor om snarest at sende ham en uforpligtende tilmelding på nodebiblioteket@fuk.dk.

Alternativt kan de tilmelde sig direkte på hjemmesiden nksf2014.fo.

Her kan man også studere programmet, der blandt foregår i Christianskirkjan i Klaksvik (billedet). Fristen for forhåndstilmelding er den 5. september 2013.

NKS 2012 I LYD OG BILLEDER På hjemmesiden for Nordisk Kirkemusiksymposium 2012 (nks2012.is) er der linket til en 24 minutter lang dokumentar il om symposiet skabt af Ragnhildur Sigurdardottir. Desuden er er en omfattende billedserie af fotografen Snorri Thor Tryggvason.

Tekst: Filip Graugaard Esmarch