PO-bladet nr. 12, december 2013

NR. 12

D E C E M B E R

2013

1 2 .

ÅRGANG

PO-bladet SALMER MED HOLGER, HANS ANKER & CO. SIDE 12

PRÆLUDIUM

NED PÅ JORDEN

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

Nu er vi snart ved at være til ende med ministeriets store undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø på folkekirkens område.

Det store spørgeskema blev designet i tæt samarbejde med en bredt fagligt sammensat arbejdsgruppe, hvor også Organistforeningen er repræsenteret. Invitationen til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen har været udsendt (via jeres e-boks) og blev godt modtaget og talstærkt besvaret. Der har ligeledes været udvalgt adskillige arbejdspladser og enkeltpersoner med hvem, der har været gennemført talrige interviews.

Firmaerne bag undersøgelsen har ladet deres skinnende datamaskiner tygge sig igennem materialet og har regnet sig frem til alle mulige (og umulige) resultater. Forskerne har analyseret resultaterne ud fra deres store viden om tilsvarende forhold på resten af arbejdsmarkedet og samlet deres konklusioner i en diger og velargumenteret, men overskuelig og letlæst rapport, der er blevet vel modtaget af alle interessenter. Endelig har der været a holdt en stor inspirationskonference, hvor alle involverede parter og et par stykker mere deltog.

Så nu mangler der jo kun en enkelt ting, men det er vel også den vigtigste: ministeriets reaktion. Hvordan gør vi folkekirken til en bedre arbejdsplads, end den af forskellige indbyggede og historiske grunde er i dag?

Som jeg læser rapporten, er der ét forhold, der klart er hovedårsag til miseren. Det fremgår også af følgende citat fra rapportens konklusion: Uanset hvilken indgang der tages til udfordringerne, ender analysen stort set altid i den meget særprægede ledelsesstruktur, der eksisterer i Folkekirken. Det er således klart en udfordring, at arbejdspladsen ikke har en synlig og/eller professionel ledelse. (Side 81) Den ledelse, der her er tale om, er vel at mærke personaleledelsen på gulvplanet, fra sogne- (og provsti-)niveau og nedad og ikke den store landsdækkende iscenesatte diskussion af ledelsesstrukturen i folkekirken fra biskopperne og opad (til dronningen? (og videre?)).

Vi vil i Organistforeningen gøre vort yderste for at trække strukturdebatten fra de højere luftlag og ned på jorden.

2

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

REPORTAGE

BAGGRUND

5.2

SIDE

4

SIDE

12

g

5.1.5

Information fra ledelse til ansat .....

5.1.6

Drøftelser og ansvar i arbejdsmiljøe

5.1.7

Opsummering på ledelsens betydni arbejdsmiljø ................................

Social kapital ...........................................

5.2.1

Retfærdighed ............................... ..........................

5.2.2

Tillid ............................................ ..........................

5.2.3

Samarbejde ..................................

SIDE

18

AFSKED/UDDANNELSE

SYNG NYT

ARBEJDSMILJØ

Læs om rektor Ivar Mæland (billedet), der fratræder i Vestervig, og om efteruddannelsesprojektet, der er blevet evalueret. Desuden kort nyt om en del forskellige ting.

Et ”salmetræf” trak mange salmeinteresserede til Hjortshøj.

Morten Skovsted (billedet) havde arrangeret, og blandt de medvirkende var både Holger Lissner og Hans Anker Jørgensen.

Vores føljeton om undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø handler denne gang mest om forskellen på aldersgrupper.

De ældre medarbejdere har det godt, viser det sig.

ANMELDELSER

INSPIRATION

STILLINGER

22

SIDE

24

SIDE

Foto: Claus Storgaard/Wikimedia Commons

SIDE

36

SKRIVER/ZIELKE

ORGELSTYKKER

ORGANIST SØGES

Udgivelsen af nye ledsagesatser fra Per Skriver er en god anledning til at arbejde med variation i harmonigangene.

Desuden anmelder vi Zielke og Johannsens Messias-cd.

Carsten Engstøm kommer med forslag til julens præ- og postludier.

• Ny organist til Høsterkøb Kirke i Birkerød (billedet).

PO-BLADET

Udgives af Organistforeningen og udkommer fremover 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633.

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk.

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK

WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Salmetræf i Hjortshøj ved Aarhus den 26. oktober – her med Holger Lissner ved klaveret og Hans Anker Jørgensen som forsanger.

Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

PO-bladet

3

NYHEDER

KORT NYT

STOR DISKANTSAMLING FRA FUK OG MIXTUR ”Discantorinus” er titlen på en ny samling af 150 diskanter til alle de mest kendte og oplagte af salmebogens melodier. De tre redaktører Lasse Toft Eriksen, Hans Chr. Magaard og Dennis Bang Fick har arbejdet på den omfattende samling, næsten lige siden FUK og Forlaget Mixtur i 2011 gik sammen om at udgive kornoder.

Nu er den på gaden i to versioner: en korbog og en koralbog med både orgelsatser og diskanter. Sidstnævnte kan man ifølge forlaget også have nytte af ved gudstjenester, hvor koret eller trompeten ikke er med, men hvor man blot ønsker at variere sit orgelspil. ”Størstedelen af diskanterne har en alternativ harmonisering, som i realiteten kan bruges som ledsagesats,” fortæller Søren Storm fra Mixtur.

Først og fremmest er det naturligvis en diskantsamling – og en markant en af slagsen: ”Ikke siden Ulrich Teubers diskantbog fra 1973 og Per Günthers to diskanthæfter fra 1994 og 1998 har der været fornyelse i genren, så efterspørgslen hos organister og korledere har været stor,” lyder det fra Mixtur.

Den nye samling indeholder højdepunkter fra de nævnte samlinger foruden bidrag 4

fra 24 andre komponister, eksempelvis Axel Madsen, Erling A. Thomsen, Hans Chr. Hein, Jesper Madsen, Merete Kuhlmann, Svend Prip og Willy Egmose.

Af bogens forord fremgår det, at sværhedsgraden spænder fra det helt enkle til det ganske krævende. Vi anmelder ”Discantorinus” i et senere nummer.

Filip

KOM TIL STÆVNE I ODENSE DEN 4. TIL 7. MAJ 2014 Organistforeningens stævneudvalg kan nu afsløre, at næste års stævne bliver på Hotel Plaza ved Kongens Have ganske nær Odense Banegård.

Desuden ligger det nu fast, at stævnet begynder søndag den 4. maj om eftermiddagen og slutter onsdag den 7. maj midt på dagen, altså efter tre overnatninger.

Skulle man som medlem af foreningen være forhindret i at komme med til selve stævnet, kan man naturligvis nøjes med at komme tirsdag eftermiddag, hvor der er generalforsamling.

Filip

PO-bladet

NYHEDER På Den Norske Kirkes egen hjemmeside, kirken.no, kan man desuden se de første 62 sider af både salmebogen og koralbogens første bind (klik på ”Sniktitt i Norsk salmebok 2013”).

Filip

NY NORSK SALMEBOG EFTER KUN 18 ÅR Første søndag i advent 2013 tager Den Norske Kirke en ny salmebog i brug. ”Norsk Salmebok” er udkommet på Eide Forlag, og den indeholder hele 991 titler, der sammen med ekstramaterialet er fordelt på 1456 sider.

Samtidig er der udgivet en koralbog i to bind.

Nordmændene ik senest en ny salmebog i 1985. Alligevel er der i den nye blevet plads til 456 nye salmer, hvoraf mange danskere vil nikke genkendende til titler som Bjørn Eidsvågs ”I en natt så klar og kald”, Oslo Gospel Choir-sangen ”Shine your light”, Lina Sandells ”Jesus för världen givit sitt liv” og søndagsskoleklassikeren ”Min båt er så liten”. 124 af de nye salmer stammer fra et of icielt tillæg fra 1997, men der er naturligvis også mange nyskrevne.

Ovenstående liste illustrerer samtidig en stor genremæssig bredde, og at der er salmer på en del forskellige sprog, herunder også tre samiske sprog. Af de norsksprogede salmer er omkring de 40 procent på nynorsk.

På norsksalmebok.no kan man læse meget mere om udgivelsen. Her kan salmebogen også købes i syv forskellige versioner, deriblandt en tobinds-udgave med becifring og spiralryg. Desuden kan koralbogens to bind købes til den nette pris af 1.450 norske kroner.

PO-bladet

KODA RYKKER KIRKER FOR KONCERTBETALING Vi fortalte i juni og juli om Kodas nye ordning, hvor kirker, som spiller beskyttet musik ved koncerter og sogneangementer, skal tegne et abonnement.

Det har imidlertid vist sig vanskeligt for Koda at få kirkerne til at tilmelde sig ordningen. Derfor sendte de i oktober en rykker ud til omkring 1.200 kirker, som de på det tidspunkt ikke havde hørt fra.

Koda vil gerne have besked, også fra kirker, som ikke bruger beskyttet musik i andre sammenhænge end ved gudstjenester. På hjemmesideadressen www.koda.dk/kunde/ priser-aftaler/kirker klikker man på linket ”Indgå aftale om brug af musik” og indtaster sine oplysninger.

Organisationen oplyser desuden, at den nu åbner for, at lere kirker i ét sogn kan indgå en fælles aftale.

Selve rykkerbrevet til kirkerne kan hentes via nyheden på organistforeningen.dk.

Filip

5

NYHEDER

EN REKTOR KRYDSER SIT SPOR Ivar Mæland stopper som rektor på Vestervig Kirkemusikskole og kan se tilbage på i store træk at have udryddet organistmanglen. Han synes, kirkemusikdebatten er faldet i en gammel skyttegrav, som de unge organister spiller elegant hen over.

Af Nina Møller, journalist Ivar Mælands gamle menighed i Bergen har inviteret ham til at komme hjem og blive organist igen, og derfor siger han fra nytår stop efter 16½ år som rektor på Vestervig Kirkemusikskole. Han er fyldt 63 og overlevede for ire år siden en blodprop. ”Jeg har kørt for fuld musik siden, men jeg vil helst trappe ned i tide,” betror han.

Durtonalitet dominerer afskeden, men der er også moltoner: ”Det er utrolig tungt for mig at forlade Vestervig Kirke med det fantastiske orgel, og det er vemodigt at sige farvel til folk,” erkender han.

MANGEL UDRYDDET Ivar Mæland har været rektor på Vestervig Kirkemusikskole siden 1997 og har set det som sin livsopgave: ”Mit mantra har været at se organisttjenesten som et hele, både det musikalske og det gudstjenestemæssige. Det håber jeg, at jeg har fået givet nogle impulser på rundt omkring. Jeg synes, jeg har set en forandring,” siger han.

I hans tid har skolen fordoblet sit areal, og han forlader en veldrevet skole: 6

”Vi er økonomisk ganske godt fremtidssikret, og det er jo egentlig ikke småting”, fremhæver han i forlængelse af nogle år med økonomiske udfordringer på grund af udgifter til bygninger og langtidssygemeldinger i personalegruppen.

Ivar Mæland har været med til at udrydde den organistmangel, kirkerne oplevede for 15 år siden. En lille del af succesen, erkender han dog, skyldes krisen i kulturlivet, som har fået musikere til at tage det lille kørekort. ”Vi har fået mange gode kandidater med baggrund som rytmiske musikere – og i virkeligheden er det nok ikke så dårligt at få folk ind fra det almindelige musikliv,” funderer han.

Et andet ydre forhold er, at der er færre stillinger i dag. Ivar Mæland vil dog gerne tage æren for, at Vestervig har markeret sig som et godt sted at uddanne sig til kirkemusiker.

INGEN REKRUTTERINGSKRISE Og der er gang i Vestervigs PO-butik, hvor 19 kandidater forventes at få det lille kørekort til jul i år. I 2010 producerede skolen endog 25 PO-organister. Ivar Mæland ser ingen rekrutteringsproblemer i horisonten. Skolen har god søgning af unge, og efteruddannelseskurserne er velbesøgte.

Vestervig samarbejder i øvrigt med kulturskolen i Aalborg om at få børn til at gå til orgel.

Desuden ser Mæland FUK som oplagt kandidatkilde.

Enkelte mørke skyer ser han dog i provinsen: ”Min bekymring er yderområderne. Stillingerne skal være større, så man kan leve af dem”, mener han.

PO-bladet

NYHEDER

ET IRRELEVANT SKEL Ivar Mæland markerede sig i PO-bladets spalter sidste år i forbindelse med, at Det Jyske Musikkonservatorium oprettede en rytmisk kirkemusiklinje i Aalborg. Han synes faktisk ikke, den nye rytmiske linje er progressiv nok: ”Kirkemusikken må blive meget mere differentieret end bare rytmisk-klassisk. Der indes jo utallige andre stilarter. Jeg har altid stået for, at der skal være et fælles fundament, hvor man på et senere tidspunkt skal have lov at specialisere sig, forklarer han og tilføjer: ”Men kirkemusikalsk alsidighed må ikke medføre, at man giver slip på at gå i dybden kunstnerisk i de enkelte stilarter – uanset genre.”

Den norske rektor mener, opdelingen er rester af en dansk musikkamp: ”Historisk har de rytmiske musikere måttet tåle foragt fra de klassiske musikere, som på mange måder havde overherredømmet. Men

det er kun de gamle på 50, der ser den modsætning. De unge ser slet ikke på det sådan.

Jeg har selv børn, som er mellem 30 og 40 år gamle, og de er lige gode til at spille ’klassisk’ og ’rytmisk’. At mange bliver ved at dele musik op i rytmisk kontra klassisk skyldes en outdated problemstilling,” mener han.

AFSKEDSØNSKE: MERE SAMARBEJDE Ivar Mæland må dog erkende, at de tre kirkemusikskoler har sovet ved orglet: ”Vi har svoret hinanden, at vi skal være fælles om procesudviklingen, men vi har været rigeligt langsomme til at give signaler i retning af, hvilken vej vi vil gå, og så har konservatoriet i et snuptag oprettet den rytmiske linje.”

Han forklarer, at Vestervigs efteruddannelsesprogram er fuldt på højde med konservatoriets nye tilbud, som er svar på kirkemiljøernes behov: > Foto fra Vestervig Kirkemusikskole

Ivar Mæland er født i 1950 i Bergen.

Han kom til Danmark i 1969 og tog kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1974. I 1976 blev han ansat som assisterende domorganist ved Nidaros Domkirke i Trondheim, hvor han var i 10 år frem til sin ansættelse ved Fana Kirke ved Bergen. Samtidig var han fagpolitisk aktiv og i perioden 1987-97 formand for Norsk Kantor- og Organistforbund Herefter kom Ivar Mæland igen til Danmark, nu som rektor for Vestervig Kirkemusikskole samt organist ved Vestervig Kirke. I en årrække var han desuden leder af Vestervig Kammerkor.

Også ungdomskorarbejdet har hans interesse: Han var en overgang næstformand for FUK og nu er han præsident for den skandinaviske børne-og ungdomskor-organisation Norbusang.

PO-bladet

7

NYHEDER ”Selvfølgelig skal man efterkomme efterspørgslen, og vi har også sammensat vores kurser i forhold til stillingsannoncerne. Vi har bare ikke været lige så gode til at fortælle om det,” erkender han.

I fremtiden skal kirkemusikskolerne og konservatorierne gerne blive bedre til at samarbejde, ønsker den afgående rektor: ”Jeg kunne tænke mig en mere smidig overgang mellem de to systemer. Min drøm er en formel overbygning på PO-uddannelsen i form af en diplomuddannelse.”

Repertoiregennemgang i Vestervig Kirke

2. søndag i advent er der afskedsgudstjeneste for Ivar Mæland i Vestervig Kirke kl. 14.00 med efterfølgende reception på Tinghuskroen i Vestervig.

ORGANIST-EFTERUDDANNELSE VED EN SKILLEVEJ Pilotfasen af et projekt med etablering af en ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere” er næsten ved vejs ende. Nu vil styregruppen bruge de gode erfaringer til at arbejde videre med udviklingen af kirkemusikskolernes efteruddannelsessystem.

og dels it-efteruddannelserne. Førstnævnte er nu helt afsluttet efter to år med ti forskellige efteruddannelser, og generelt har tilslutningen været god.

IT-efteruddannelserne har til gengæld stadig en pose penge tilovers. Derfor vil foråret 2014 byde på en sidste mulighed for at kom-

Af Filip Graugaard Esmarch Kirkemusikere søger konkrete færdigheder snarere end brede kompetencer. Sådan kan en af hovedkonklusionerne opsummeres i kølvandet på det store efteruddannelsesprojekt, som i begyndelsen af 2012 blev søsat af en arbejdsgruppe under Folkekirkens Brancheudvalg.

Pilotprojektet er på baggrund af forskellige støttemuligheder delt op i to hoveddele, dels de liturgisk/musikfaglige efteruddannelser 8

Projektets formål ”På baggrund af definition af de kompetencer, som kan afspejle kirkemusikkens centrale rolle i den folkekirkelige udvikling i alle dens aspekter, skal der udvikles en systematisk, sammenhængende og strategisk funderet efteruddannelsessstruktur, der både konkret kan imødekomme de aktuelle kompetencebehov og overordnet bidrage til og udbygge den kirkemusikalske udvikling i folkekirken.”

PO-bladet

NYHEDER me på kursus i nodeskrivning på computer til en stærkt reduceret pris.

Samtidig fortsætter arbejdet med at indfri det overordnede formål med projektet, nemlig at sætte kirkemusikernes efteruddannelser i system – hvor målet er, at kurserne skal hænge sammen som moduler.

INSTRUMENTUNDERVISNING ER HOT

orgel”. De er derimod knap så interesserede i at udvikle deres brug af IT i det kirkemusikalske arbejde. Det fremgår af projektkoordinator Knud Damgaard Andersens oplæg fra styregruppens møde november. ”At netop ’klaverledsagelse i mange stilarter’ har fået stor tilslutning, skyldes måske også, at netop det emne rammer den kirkemusikalske virkelighed, hvor der efterspør-

Organister vil meget gerne lære ”klaverledsagelse i mange stilarter” og ”improvisation på

>

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Ved et oplæg under Organistforeningens stævne i maj 2013 præsenterede Knud Damgaard Andersen den model for kirkemusikalske kompetenceområder (de grønne bobler) og dertil hørende specifikke kompetencer (de hvide bobler), som ligger bag den måde, pilotprojektet har været struktureret på. Ikke alle kompetencerne er dog blevet omsat til kurser – eksempelvis ikke de kompetencer, som omfatter forskellige former for samarbejde.

PO-bladet

9

NYHEDER ges færdigheder i rytmisk akkompagnement til for eksempel nogle af salmebogens nye salmer,” tilføjer han over for PO-bladet.

Søgningen til de liturgisk/musikfaglige efteruddannelser i projektet har med i alt 168 deltagere samlet set været mere end tilfredsstillende. En del af formålet med projektet var imidlertid at udvikle kursustilbud inden for en bredere vifte af kompetenceområder end ”det musikalske håndværk”, hvis indhold traditionelt har været fremherskende på kirkemusikskolerne. Dette er kun delvist lykkedes.

Både udbuddet af kursusforløb og fordelingen af deltagere har med i alt 117 kursister haft en ret kraftig slagside mod de instrumentale fag. Derudover har kompetenceområdet ”Musik i liturgiens tjeneste” dog også haft en vis succes, især forløbet om nye gudstjenesteformer som natkirke og rytmiske gudstjenester. ”Der tegner sig et billede af, at deltagerne først og fremmest søger uddannelse i de konkrete færdigheder. De uddannelser, som sigter på bredere kompetencer (’den hele kirkemusiker’), har tilsyneladende vanskeligere vilkår,” konstaterer Knud Damgaard Andersen i det interne oplæg, som PO-bladet har fået lov at se.

”Tilsyneladende er præferencer for programmerne regionalt betingede. Sibelius har størst udbredelse i de midt- og nordjyske musikmiljøer,” erfarer Knud Damgaard Andersen.

Med under hatten ”IT som redskab for kirkemusikerens formidling” var også et kursus i web-kommunikation og visuel kommunikation. Det blev kun gennemført med nød og næppe – men deltagernes efterfølgende evaluering afslørede, at indholdet er relevant for målgruppen En gennemgående udfordring for IT-kurserne har ligget i en stor spredning i deltagernes forudsætninger. ”Måske kan dette være en medvirkende årsag til manglende søgning – for nogle er indholdet for meget, og for andre er det for lidt,” vurderer Knud Damgaard Andersen.

Styregruppen bag pilotprojektet holder møde igen midt i januar 2014 og vil herefter kunne melde noget konkret ud omkring fremtiden for kirkemusikernes efteruddannelser.

Hvad angår de omtalte forårskurser i nodeskrivning vil detaljerne fremgå af kirkemusikskolernes hjemmeside, kirkemusikskole.dk.

JYDERNE BRUGER SIBELIUS Til de IT-baserede kurser har i de leste tilfælde haft en beskeden tilslutning. Hos alle tre kirkemusikskoler har der været a holdt kurser i nodeskrivning i programmet Finale – men i Vestervig og på Sjælland kunne det kun gennemføres, fordi ansatte på kirkemusikskolerne var med som deltagere. Nodeskrivning i det generelt mere udbredte program Sibelius blev kun gennemført i Vestervig, men til gengæld med god tilslutning.

10

Jan Hansen, Organist ved Sædden Kirke i Esbjerg, er her til undervisning i nodeskrivning i Sibelius i Vestervig Kirkemusikskoles Aarhus-afdeling.

PO-bladet

NYHEDER

KORT NYT ONLINE-SALMEBOG MED MENNESKELYD Hjemmesiden lyttildanskesalmer.dk giver mulighed for at lytte til indspilninger af salmebogens salmer. Ved redaktionens afslutning er det meldt ud, at hjemmesiden vil åbne medio november, og at lyd ilerne vil kunne ”streames gratis og downloades til rimelig pris”.

Initiativet kommer fra Ulla Wittenburg, der er klassisk sanger og desuden provstisekretær på Vesterbro i København. Hidtil har dendanskesalmebogonline.dk været det oplagte sted, hvis man på afstand skulle præsentere en salmemelodi for en ikke-nodekyndig. ”Som opslagsværk er den hjemmeside fremragende (…), men lyden er klangløs og endimensionel og afspejler ikke de danske salmers fortælleform,” siger Ulla Wittenberg til Menighedsrådenes Blad.

Hun er sammen med en række andre kirkemusikere i gang med at indspille salmebogens salmer i fuld længde og på alle melodier. Det bliver til knap 1.100 indspilninger – i hvert fald efter planen. Udfordringen er nemlig, at så stort et projekt naturligvis kræver en del penge. Hidtil har en række menighedsråd ydet et bidrag, men med et samlet budget på over 600.000 kr. er der et godt stykke vej igen.

I øjeblikket er der midler til at indspille omkring halvdelen af salmerne, og de vil løbende blive lagt på hjemmesiden, skriver Menighedsrådenes Blad. Indspilningerne foregår i Trinitatis Kirke i København og med på holdet er seks sangere og organisterne Vibeke

PO-bladet

Astner, Søren Gleerup Hansen, Hanne Kuhlmann og Søren Christian Vestergaard.

Filip

DANMARK HAR FÅET ET SANGENS HUS Den Jyske Sangskole i Herning er godt i gang med at etablere et Sangens Hus. Initiativet kommer fra organist og korleder Mads Bille (billedet), som sidste år med betydelige fondsmidler i ryggen etablerede et netværk af ni selvstændige regionale sangkraftcentre.

Han er i forvejen kunstnerisk leder af Den Jyske Sangskole, som er et af sangkraftcentrene, og som Sangens Hus deler adresse med. ”Sangens Hus bliver en strukturel ramme og et energifyldt og handlekraftigt samlingspunkt for lere forskelligartede sangaktiviteter, hvis mål er at styrke dansk sangkultur i hele landet,” hedder det i en pressemeddelelse.

Projektet er foreløbig muliggjort med et tilskud fra Kulturministeriet på 2 millioner kroner årligt de næste ire år. Sangens Hus åbner of icielt i foråret 2014. Læs meget mere på SangensHus.dk og SyngDanmark.dk.

Filip

11

REPORTAGE

AT NETVÆRKE OM NYE SALMER Syng Nyt vil arbejde for udbredelsen af nye salmer. I oktober blev netværket for alvor skudt i gang med et såkaldt salmetræf.

Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Sognepræst Morten Skovsted fra Hjortshøj brænder for kirkesangens fornyelse. Det er han ikke ene om. Flere års bestræbelser på at samle ligesindede i netværket Syng Nyt kulminerede den 26. oktober med en fyldt sognegård på præstens hjemmebane nord for Aarhus.

Til salmetræffet havde Morten Skovsted sammensat et stærkt program, som formåede at tiltrække omkring 80 salmeelskere, både fra sognet og fra resten af landet. Tydeligt begejstret kunne han erklære Syng Nytnetværket for født. Men der var et lille luksusproblem: ”Alle dem, jeg har spurgt om at medvirke, har haft den frækhed at sige ja. Så vi har et kompakt program med kun en halv time til hver,” undskyldte han.

Morten Skovsted har forbindelserne i orden til det danske salmedigter-miljø. Han er

• • • •

12

gift med en af slagsen: Iben Krogsdal. Og ud over Hjortshøj-præsteparret bød dagen på oplæg fra to koryfæer, Hans Anker Jørgensen og Holger Lissner, en hymonolog, Jørgen Kjærgaard, og et par komponerende musikere, Jesper Gottlieb og Janne Mark. Og lere andre bidrog.

SALMEBOGEN DOMINERER I løbet af dagen blev den lotte nye Hjortshøj Sognegård mere propfyldt af syngende og lyttende mennesker. En god andel af de tilrejsende var organister og præster, hvoraf lere på grund af kirkelige handlinger først nåede frem om eftermiddagen.

Inden Morten Skovsted satte perlerækken af oplæg i gang, fortalte han om sin baggrund for at etablere Syng Nyt-netværket. ”I vores lutherske sammenhæng er det paradoksalt, at salmesproget stort set er lere hundrede år gammelt. Vi må arbejde for at fremme brugen af nye salmer og for at der fortsat kan blive skabt salmer af høj kvalitet.

I kirkerne bliver der bestemt sunget nye salmer, og det er godt. Men det dårlige er, at der kun bliver sunget ganske få nye salmer, som ikke står i salmebogen,” pointerede han.

inspirerer salmedigtere, komponister og salmebrugere gensidigt står for salmearrangementer eller hjælper med at arrangere sådanne udvikler redskaber, der gør det nemmere at finde frem til relevante, nye salmer har p.t. omkring 190 medlemmer og er åbent for gratis tilmelding via syngnyt.dk.

PO-bladet

REPORTAGE Jørgen Kjærgaard tog afsæt i Hans Anker Jørgensens ”Hvad er det at møde den opstandne mester” og forklarede, hvorfor han som en del af salmebogskommisionen var med til at optage den, fire år efter at der var lukket for tilføjelser.

Herefter gik han tilbage til urkristendommen, trak en linje over Luther og videre op for at påvise behovet for nye salmer. ”En salme er evangeliet forløst i musik og poesi,” definerede han.

Morten Skovsted præsenterede en række af de senere års salmeudgivelser. For ham selv var ”Salmer og sange i skole og kirke” (Dansk Sang) i sin tid et kvantespring i brugen af nye salmer, men mange præster ikke er opmærksomme på den. Han tog desuden en afstikker til Sverige og fremhævede ”Psalmer i 2000-talet” (Verbum), et uofficielt og meget ambitiøst salmebogstillæg fra Svenska Kyrkan.

Jesper Gottlieb, der blandt andet har gjort sig bemærket med sine melodier til en række af Simon Grotrians salmer, fortalte om sin vej til at blive salmekomponist.

Han prøvede også at forklare det uforklarlige i, at når en salme er rigtig vellykket, er tekst og musik et hele, som bliver til tre.

Desuden listede han mere konkrete kriterier op for den gode salmemelodi (læs om dette på side 15).

Hans Anker Jørgensen serverede et veloplagt causeri om ”de kære pligter i rimsmedjen, præstegården og banken”, et tilbageblik på hans foreløbig 57 år som salmedigter (fra han var 11 år). ”Når jeg skriver salmer, skriver jeg i høj grad på mine sansninger,” fortalte han.

Der var god plads til fællessang, blandt andet den helt nye ”Livet er en kostbar gave” på Kai Normann Andersens melodi.

> PO-bladet

13

REPORTAGE

Maria Kynne, sanger og komponist, stod for eftermiddagens afbræk i de talte oplæg, for nu skulle der synges flerstemmigt!

Hun havde sat en ny julesalme af Iben Krogsdal i musik, ”Maria ind i natten”.

Deltagerne fik lov at ”uropføre” Maria Kynnes effektfulde SATB-arrangement, hvor melodien går på skift mellem stemmerne og samtidig moduleres en hel kvint op for hvert vers.

Holger Lissner fortalte med humor om at oversætte salmer. Han har flere gange bidraget til oversættelser af egne salmer til fremmedsprog: ”Nu går solen sin vej” er bl.a. oversat til finsk og filippinsk, hvor han har digtet med via en prosaoversættelse. Det handlede dog mest om at oversætte den anden vej. Blandt de mere farverige eksempler var den tyske ”Hallo Luther”, som blev til ”Hva’ så, Luther?”.

Iben Krogsdal, der i sit professionelle liv er religionsforsker, havde fået emnet ”Hvordan skriver man salmer, når det religiøse sprog er under forandring?”.

Hun tog brodden af det vanskelige spørgsmål ved straks at erklære, at det ved hun virkelig ikke, men hun eksperimenterer med det.

Efter Iben Krogsdal fortalte Janne Mark om et nyt salmeprojekt, som vil blive omtalt i et senere nummer af PO-bladet.

Maria Kynne og Thomas Reil var blandt de optrædende ved kirkekoncerten, som sidst på eftermiddagen afrundede en meget indholdsfyldt dag. Her medvirkede også Janne Mark, Lisbeth Iversen og Katrine Broch Møller, og endelig havde Morten Skovsted lokket en af de deltagene organister til at improvisere lidt på orglet.

Hans navn er Frederik Magle.

14

PO-bladet

REPORTAGE

ET SPÆNDINGSFELT MELLEM STRUKTUR OG KAOS Jesper Gottlieb er en ferm salmemelodisnedker. På Syng Nyts salmetræf fortalte han lidt om, hvordan han gør.

Af Filip Graugaard Esmarch ”Melodien skal smage godt,” lød et af de mere abstrakte råd fra Jesper Gottlieb, da han på salmetræffet fortalte om sit forhold til det at skrive melodi til en salme.

Han har været omkring meget andet end salmer. I sine yngre år var han frontmand for underholdningsorkesteret Tintin & Hårtørrerne, hvor han demonstrerede en sikker sans for den gode melodi.

Den sans viste sig at være hængt ved, da Syng Nyt-forsamlingen ik lov at synge med på hans tonesættelser af blandt andet Iben Krogsdals viseprægede ”Jeg holder af det nære liv” og Simon Grotrians ”Velsign mit barn, du kære Gud” (ifølge komponisten et oplagt bud på en a løser for ”Herren strækker ud sin arm”).

TEKSTEN SKAL FORMIDLES ”En salme er først en salme, når den bliver sunget,” påpegede Jesper Gottlieb, der interesserer sig meget for, hvad der kan få tekst og musik til at gå op i en højere enhed – noget han ikke mindst oplever med Weyses og Ingemanns salmer. ”Det er vigtigt, at melodien er sangbar og hurtig at lære, men samtidig skal den være langtidsholdbar. Den skal også helst kunne synges uden akkompagnement. Omvendt synes jeg også, det er vigtigt, at den nemt kan spilles på et orgel.”

PO-bladet

Jesper Gottlieb understregede vigtigheden af, at melodien formidler teksten på en naturlig måde uden at låse den fast. En melodi kan let komme til at sætte fokus på en linje, som salmedigteren ikke havde tænkt sig at fremhæve.

Overordnet er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan tekstens lyriske kvalitet er. ”Simon Grotrian og Iben Krogsdal har et meget inspirerende poetisk sprog, der i sig selv klinger godt og skaber nogle gode billeder,” erfarer Jesper Gottlieb. ”Jeg prøver at angribe teksterne meget intuitivt. Læser dem første gang ved klaveret og går så i gang med at spille og synge med det samme. Det resulterer i nogle melodier, som er meget tekstnære.”

EN LEG MED FORVENTNINGER For at en melodi kan være rigtig god, skal der samtidig være noget originalt over den. ”Det handler om at navigere i et spændingsfelt mellem struktur og kaos. Hvordan får man gjort det både interessant og lettilgængeligt? Nogle toner er mere interessante end andre i forhold til en bestemt akkord.

Man kan også søge at undgå klichéer ved både at lave mønstre og bryde mønstre,” rådede Jesper Gottlieb. ”Som komponist skaber man en musikalsk arkitektur. En melodi skal have en organisk logik. Hver gang man sætter noget i gang i en melodi, skaber man nogle forventninger. De forventninger kan man så prøve at lege lidt med uden at bryde dem for meget.”

15

REPORTAGE

ÉN NY SALME HVER SØNDAG – MINDST Betina Friis, organist ved Skibby Kirke nær Roskilde Fjord, tog med til SyngNyt-salmetræffet i Hjortshøj i oktober, og det fortrød hun bestemt ikke. ”Der er ikke så meget deling derude, så jeg synes, det er spændende og inspirerende med et netværk om nye salmer.”

Hun forklarer, at hun ik rigtig meget ud af både at møde mennesker, som også interesserer sig for nye salmer, og at høre hvad de forskellige digtere og komponister havde at sige om den måde, de arbejder og tænker på. ”Der var en masse inspiration og læring, som jeg kan tage med videre ud i mit arbejde,” opsummerer Betina Friis.

Hun hører da bestemt også til de littige ambassadører for nye salmer, dels i forbindelse med gudstjenester og sangaftner, og dels vil de nye salmer indgå naturligt i det korliv, der efter planen skal bygges op omkring stillingen, som hun blot har haft siden september.

EN AMBITIØS PLAN I Skibby Kirke sigter de på at introducere mindst én ny salme ved hver højmesse. ”Jeg har en lydhør præst, der ligesom jeg er meget interesseret i nye salmer. Vi har en god dialog og lytter til hinandens forslag. Nu er jeg i gang med at lave en liste, som præsten kan kigge på. Det kan også ske, hun har hørt noget et sted, og bare gerne vil indføre salmen,” fortæller Betina Friis.

Men hvorfor dog så meget nyt? ”Dels fordi der er nogle virkelige gode nye salmer, som int kan gå i hånd med de gamle.

Og dels fordi de er skrevet i et mere nutidigt 16

sprog. Folk kan relatere til dem på en anden måde. Så det er vigtigt med et miks af nyt og gammelt,” mener hun.

Hun erkender, at det ikke er sikkert, den ambitiøse plan holder i praksis. ”Vi er godt i gang med at følge tanken til dørs, og jeg er spændt på om det lykkes. Kriteriet er selvfølgelig, at melodien skal være nem for menigheden at lære.”

TRE AF DE GODE NYE Som eksempler på nye salmer, Betina Friis for nylig har brugt i forskellige sammenhænge, fremhæver hun: • ”Opstandelsen er også her” med tekst af Iben Krogsdal og melodi af Helene Plum (skrevet til solofremførelse i DR-kirken 2011, indes med tekst og noder på allehelgenmesse.dk).

• ”Gud i dine hænder er det godt at bo”, en insk salme med tekst af Anna-Mari Kaskinen 1982, oversat af Holger Lissner 2005/2013.

• ”Decembernat. Engle slår vingerne ind” med tekst af Iben Krogsdal 2009 og melodi af Johannes Konstatin Neergaard ( indes med tekst, noder og lyd på krogsdal.dk).

Betina Friis, organist ved Skibby Kirke

PO-bladet

Grib chancen for en unik vokaloplevelse!

Hør danske salmer og sange arrangeret og fremført af Vokalselskabet GLAS Se, nu stiger solen af havets skød I sne står urt og busk i skjul Maria gennem torne går - med flere.

- Dertil synger GLAS bulgarske folkesange, som i det 20. årh. er re-komponeret til flerstemmige vokalsatser for kvindestemmer.

Sange som fortæller smukke og temperamentfulde historier om at elske, savne, håbe, danse og kæmpe.

“

Med suveræn sangteknik fra alle ensemblets 7 sangere jongleres der hjem-mevant i en mangfoldighed af klangfarver…Det musikalske ke udtryk, udtryk fraseringen og den rytmiske nerve er utrolig stærk og personlig i hver enkelt sang.

- Michael Bojesen, dirigent og komponist, direktør for Copenhagen Opera Festival, dommer i DRs “Maestro”.

“

Smuk og stærk musik...en klang som et stort kor.

- Ribe Musikforening (koncert i Skt. Catharinæ Kirke)

Anne Eisensee 1. sop. / Marianne Søgaard 1. sop. / Katrina Petersen 2. sop.

Tine Refsgaard 1. alt / Marte Schau 2. alt / Else Juutilainen 3. alt / Maria Kynne 4. alt Booking: maria@kynnevennnike.dk / mobil: 28 60 76 42 vokalselskabetglas.dk

BAGGRUND

ÆLDRE MEDARBEJDERE ER GODT KØRENDE I folkekirken har ansatte på mellem 30 og 59 år et noget mere krævende arbejdsliv, end de yngre og ældre medarbejdere har.

Og et ringere helbred.

Tekst og gra ik: Filip Graugaard Esmarch Af alle folkekirkens medarbejdere har de helt unge og især de ældre det betydeligt lettere på jobbet end dem i 30’erne, 40’erne og 50’erne. Sådan ser det ud, når man ser på svarene fra undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø. Begge grupper er også mere tilfredse med deres arbejde.

MÆNDENE ER ÆLDST Folkekirken ser ud til at være på vej til at blive en mere kvindedomineret arbejdsplads. I øjeblikket er der samlet set en beskeden overvægt af kvinder (56 procent), men af de ansatte på under 40 år udgør kvinderne næsten to tredjedele. Derimod er der blandt ansatte, som er fyldt 60 år, stadig en overvægt af mænd (56 procent).

Hvis man omvendt ser på kønnenes individuelle aldersfordeling, har 29 procent af alle mændene rundet de 60 år, mens det samme blot gælder for 18 procent af kvinderne.

Kilde for diagrammer og hele artiklen: Ikke-offentliggjorte dataudtræk fra undersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, foretaget november 2012 (Oxford Research, juni 2013).

18

På andre punkter er det dog de unge og de ældre, der svarer mest forskelligt i undersøgelsen, nemlig i forhold til kønsfordeling (se boks), arbejdssted og evne til at håndtere følelsesmæssige belastninger.

Mest markant skiller dem på under 30 år sig ud på spørgsmålet om arbejdssted: Hele 62 procent arbejder i rene bysogne, mens det samme gælder for 39 procent af 60+’erne og 43-44 procent af de 30-59-årige. Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø er spørgsmålet om jobbets følelsesmæssige belastning naturligvis mere centralt, og her er det særligt 60+’erne, der skiller sig ud – positivt!

FØLELSESMÆSSIGE KRAV Et spørgsmål i undersøgelsen lyder: ”Har du den uddannelse/viden, du skal bruge, for at du kan håndtere de følelsesmæssige krav i arbejdet?”. Hertil svarer blot 6 procent af de ansatte på 60 år eller ældre, at det har de sjældent eller aldrig. 10 procent af de ansatte i 30’erne svarer sådan, hvorimod det gælder for hele 20 procent af dem på under 30 år.

På den baggrund kan det forekomme overraskende, at de helt unge ikke så ofte er følelsesmæssigt udmattede som dem i 30’erne.

Ganske vist svarer 14 procent af de helt unge, at det er de faktisk hele tiden eller en stor del af tiden, men blandt dem i 30’erne svarer 17 procent sådan. Hos de ældre aldersgrupper falder andelen af følelsesmæssigt udmattede, men den falder først markant hos 60+’erne, hvor blot 6 procent er det hele tiden eller en stor del af tiden.

Forklaringen på, at de helt unge klarer skærene trods mangelfuld viden, er dog klar: De PO-bladet

BAGGRUND oplever ikke i nær samme grad arbejdet som følelsesmæssigt belastende. Hver tredje af dem svarer, at arbejdet slet ikke eller i meget ringe grad belaster dem følelsesmæssigt, hvorimod det blandt de 30-59-årige højst er hver ottende, der kan svare sådan. Blandt 60+’erne er det hver femte!

Når de ansatte på under 30 år skiller sig så markant ud, skyldes det i høj grad, at den unge gruppe er domineret af kirkesangere og til gengæld rummer få præster. Faktisk er knap halvdelen af dem kirkesangere – en faggruppe som ellers blot udgør hver tiende af alle folkekirkens ansatte (korsangere ikke medregnet).

Og mens næsten hver anden præst i høj grad inder arbejdet følelsesmæssigt belastende, gælder dette kun for hver trettende kirkesanger. Gennemsnitligt for alle medarbejdere gælder det knap hver jerde.

Også 60+’erne har en lavere andel af præster: Mens 30 procent af folkekirkens ansatte på 30-59 år er præster, er det kun 20 procent af dem, der fyldt 60 år. Forskellen i faggruppesammensætningen kan altså forklare noget af forskellen i aldersgruppernes følelsesmæssige belastning og udmattelse.

ALDRIG UDKØRT Et meget beslægtet spørgsmål handler om stress, og her er billedet nogenlunde det samme: 8 procent af dem på under 30 år og 6 procent af dem på over 60 år er stressede hele tiden eller en stor del af tiden. Men blandt dem i 30’erne gælder det 13 procent, og det ser ikke ud til at blive meget bedre, før de runder de 60.

Deltagerne er også blevet spurgt om, hvor tit de føler sig udkørt. Det gør hver tredje af 60+’erne aldrig, hvorimod det blandt alle de yngre aldersgrupper kun er mellem hver tiende og hver ottende, der helt kan sige sig fri. Ser PO-bladet

vi på faggrupperne, er præsterne igen blandt de mest stressede og udkørte, men de skiller sig ikke nær så markant ud som på spørgsmålet om følelsesmæssig belastning.

Udmattelser og stress medfører naturligt nok en lavere tilfredshed med jobbet. På spørgsmålet ”hvor tilfreds er du med dit job som helhed?” svarer 53 procent af dem på under 30 år og hele 64 procent af 60+’erne, at de er meget tilfredse. Det samme gælder for langt mere beskedne 44 procent af medarbejdere i 30’erne, mens det blandt dem på 40-59 år er omkring halvdelen.

HØJ ALDER – BEDRE HELBRED Undersøgelsen rummer lere mulige delforklaringer på, hvorfor de ældre og i nogen grad de helt unge medarbejdere i folkekirken ser ud til at have det klart bedste arbejdsliv. Disse aldersgrupper ser ud til at være præget af mere overskud og optimisme. Desuden har de bedre tid til opgaverne.

Med hensyn til overskud: ”Jeg har på intet tidspunkt været irritabel,” hævder 23 procent dem på under 30 år og hele 35 af 60+’erne.

I mellemgrupperne ligger den tilsvarende på kun 13 procent blandt medarbejdere i 30’erne og stiger til 22 procent blandt dem i 50’erne (se også diagrammet). >

Andel af medarbejdere, som på spørgsmålet ”hvor ofte har du været irritabel?” svarer enten ”hele tiden eller ”en stor del af tiden”.

19

BAGGRUND Og med hensyn til optimisme er det interessant at se på den måde, aldersgrupperne vurderer deres eget helbred på. Gennemsnitligt mener halvdelen af alle deltagerne, at de har et fremragende eller vældig godt helbred, og blandt dem på under 30 år gælder dette for to tredjedele. Til gengæld ligger dem i 30’erne på gennemsnittet, mens de 40-59-årige ligger under gennemsnittet. Og her kommer det: Af 60+’erne vurderer 57 procent deres helbred som fremragende eller vældig godt, altså et stykke over gennemsnittet.

ORGANISTER MED GOD TID Når det gælder spørgsmålet om, hvor meget tid, jobbet kræver for de enkelte aldersgrupper, er resultatet næsten lige så opsigtsvækkende: ”Jeg har altid tid nok til arbejdsopgaverne,” svarer 43 procent af de helt unge og 37 procent af 60+’erne, hvorimod det kun er 1319 procent af de 30-59-årige, der har så god tid. Her kan de unges gode tid igen forklares ved, at rigtig mange af dem er kirkesangere og dermed tilhører den faggruppe, der har suverænt bedst tid (hele 62 procent af dem har altid tid nok).

Ganske tilsvarende svarmønstre ses på spørgsmålene om, hvorvidt arbejdet tager så meget tid eller så meget energi, at det går ud

over privatlivet. Her kan man bemærke, at en del af 60+’erne vil være gået ned i tid, og at de unge kirkesangere typisk er ansat med ret få timer. Derimod må man antage, at en lavere kvoteret stilling som udgangspunkt ikke medfører et lavere arbejdspres inden for arbejdstiden – så det forklarer ikke, hvordan så mange 60+’erne altid kan have tid nok.

Ser vi speci ikt på, hvad organisterne svarer på de spørgsmål, som er omtalt i denne artikel, så ligger deres svargennemsnit tæt det generelle gennemsnit – med undtagelse af netop tid til arbejdsopgaverne. Tre ud af ire organister oplever, at de altid eller ofte har tid nok, selvom dette blot gælder to ud af tre af folkekirkens medarbejdere som helhed.

Som tidligere omtalt i PO-bladet er organisterne da også folkekirkens klart mest erfarne medarbejdere. Selvom de i alder overgås af kordegnene, ligger deres gennemsnitlige anciennitet klart i top, idet mere end halvdelen af dem har arbejdet i folkekirken i over 20 år.

En forsigtig konklusion på disse observationer kan derfor være, at høj anciennitet ikke i sig selv medfører en bedre oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø eller en lavere psykisk belastning fra arbejdet i det hele taget – på trods af, at stor rutine medfører, at man bedre kan nå opgaverne.

HAR DU TID NOK TIL DINE ARBEJDSOPGAVER?

Kilde: Dataudtræk fra spørgeskemaundersøgelse af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø, november 2012 (Oxford Research, juni 2013)

20

PO-bladet

FORSPIL

O KOM, O KOM, IMMANUEL KDS NR. 431 man.: Rørfløjte 8', Gedaktfløjte 4' ped.: Subbas 16' kopl.: man.+ped.

" "

Fransk 15. årh/ Thomas Helmore 1851 forspil: Svend-Erik Pedersen

v.h.

T

h.h.

" Tv.h.

T

T T

ped.

6

h.h. » ÇÇ ÇÇ

T

T

T

T

T

Ç

» ÇÇ Ç ÇÇ

Ç T T T

T Ç T T

12

ÇÇ ÇÇ ÇT T

T

T

T

T

T

T

h h = højre hånd

Ç Ç 3 Ç Ç

Ç T T

T

T

T

T

Ç

Ç

R

DDS 77 er bland salmebogens primære forslag 2. søndag i advent.

Har du lavet et godt forspil til DDS 366, ”Nogen må våge i verdens nat”?

Så send det til po-bladet@organistforeningen.dk.

PO-bladet

21

ANMELDELSER

RYST STØVET AF DE GAMLE KORALER Under du menigheden en harmonisk lækkerbisken strategisk placeret i en lang salme? I så fald er denne sats-samling af Aarhus-organisten Per Skriver værd at tjekke ud.

Per Skriver 60 ledsagesatser til den danske Koralbog Sereno / eget forlag 120 kr. hos Nodehandleren.dk og Noder.dk

Af Tom Pedersen Siddende med Per skrivers lækkert spiralindbundne hæfte i hånden får jeg den tanke, at det da er underligt, at kun relativt få organister i virkeligheden orker at kaste sig ud i brugen af alternative ledsagesatser. Måske er det ikke så mærkeligt endda. Det rokker jo ved hele vores rutinemønster at skulle indlære nye satser – næsten på lige fod med at sætte salmer ned i et lavere toneleje. Men faktisk er det jo en lækkerbisken for øregangen, når der f.eks. i vers 3 dukker nye akkordgange op. Således også i salmer med mange vers.

En anden grund til at mange organister fravælger at benytte sig af alternative nedskrevne ledsagesatser kan være, at selvsamme organister fra naturens side er gode til selv at improvisere spændende akkordgange på salmerne. Dette kan gøres på mange måder og niveauer – alt efter talentet. Og overdrives kan det bestemt også, således at menigheden bliver mere forvirret end godt er! Det er en balancekunst, som er op til den enkelte organist at forvalte.

Per Skriver holder sig i sine satser mestendels inden for den traditionelle koralstil uden skærende kontraster – og bevarer derved forbindtligheden til den oprindelige koral. Det er rigtig int, synes jeg.

22

IKKE FOR SVÆRE Mit tredje bud på, hvorfor der ikke anvendes så mange alternative ledsagesatser i kirkerne, er ganske enkelt, at der ikke er udgivet så mange af disse. Per Skrivers samling indeholder alternative ledsagesatser til de vigtigste af vores salmer, og den har således været en stor mangelvare. Og tak en ekstra gang for denne udgivelse!

Med det salmetempo, der anvendes i dag i kirkerne, skal der øves en hel del for at få satserne i nærværende samling ind under huden – og det til trods for at Per Skriver har lagt sig vældig i selen for ikke at gøre det for svært.

Gennemgående er mit bud, at hans satser er en kende sværere end de oprindelige satser, som de fremstår i koralbogen. Især tenor cantus irmus-satserne er ret krævende. Men gør det noget? Jeg synes, at det er umagen værd at give sig den tid, der skal til for at få et passende udvalg af satser fra denne samling ind under huden.

NOGLE KRÆVER TO MANUALER For at kunne spille satserne er det nærmest et must, at der anvendes pedal hele hæftet igennem. Per Skriver angiver i sit forord, at ”hvor intet andet er nævnt, spilles salmerne med pedal”. Man kan simpelthen ikke nå ellers – men PO-bladet

ANMELDELSER det fænomen kender vi jo også fra Koralbogen.

Og hvad gør man så, hvis man ikke har pedal?

Man lytter bassen en oktav op (hvis det stemmemæssigt er forsvarligt). Dette gælder naturligvis kun satserne med melodien i sopranen.

Omkring en jerdedel af ledsagesatserne i Per Skrivers samling har melodien i tenoren, de såkaldte tenor cantus irmus-satser. Han anfører i sit forord, at disse satser ”spilles på to manualer med fremhævet tenor”.

Per Skriver nævner ikke noget om muligheden for at sætte satserne ned i et lavere toneleje, hvilket jeg savner. Han har tidligere – i en salmeforspilsudgivelse – gjort sig den omhu.

En del af forklaringen kan ligge i, at mange or-

ganister i dag ligger inde med et nodeskrivningsprogram, hvor det nemt lader sig gøre at transponere en melodi en halv eller en hel tone ned.

AUDITIV FORFRISKNING Det er befriende at høre nogle alternative harmonigange i de gamle salmer. Mangler man alternative satser til julesalmer er samlingen fortrinlig dertil, idet der er rigtig mange af dem.

Mon ikke også menigheden spidser øren, når det gamle støv for en stund bliver rystet af salmerne? Betænk dig derfor ikke på at anskaffe dig disse overvejende ine ledsagesatser her i det nye kirkeår!

MESSIAS FOR TROMPET OG ORGEL Trompetisten Dorthe Zielke og organisten Søren Johannsen har tidligere optrådt med storslået vokalmusik gjort instrumental – og krydret med Arne Haugen Sørensen-malerier.

Først var det Mathæuspassionen, der stod for skud, og nu er de så Händels Messias.

Duoens cd med uddrag af ”Messiah” i Søren Johannsens arrangementer er netop udkommet i november. Den er indspillet på organistens hjemmebane i Christianskirken i København og indeholder en times uddrag fra Händels mesterværk.

Det er på både overbevisende og varierende måde lykkedes at udfolde mange af nuancerne af det oprindelige værk for solister, kor og orkester – dels ved at lade Dorthe Zielke veksle mellem hele fem forskellige trompeter og dels ved lejlighedsvis at inddrage henholdsvis violin og obo.

PO-bladet

Dorthe Zielke og Søren Johannsen Händel: Messiah – Musik for Trumpet and Organ Naxos 59,95 kr. hos naxosdirect.dk

Umiddelbart virker det noget spøjst at høre et recitativ som ”There were shepherds” spillet instrumentalt, men med så kendt et værk som dette ville det virke mere forkert at skulle undvære netop den optakt til ”Glory to God”, hvor trompeten naturligvis for alvor kommer til sin ret – i øvrigt med Händels subtile orkestereffekter lot omsat til orgelmusik af Søren Johannsen. Meget anbefalelsesværdig til julemiddagen.

Filip 23

INSPIRATION

INSPIRATION TIL JULE-REPERTOIRET Vi har udfrittet Carsten Engstrøm om, hvad han spiller i julen.

Når klokkerne har kimet ind til julefest i Karlslunde Kirke ved Køge Bugt, indleder Carsten Engstrøm altid med Niels W. Gades orgelkoral over ”Af højheden oprunden er” ( indes i ”44 danske orgelkoraler”, Edition Egtved).

Foto fra kirkens hjemmeside.

Karlslunde Kirke er ikke særlig stor, men den har et Jensen & Thomsen-orgel fra 1997, som med sine 24 stemmer stort set fylder hele tårnrummet.

Lige så sikker er Halleluja-koret fra Händels ”Messias” (fra Festmusik bind 1, forlaget Trumph) som afslutning på festlighederne.

Juledag spiller han måske det samme, men ellers kan det ende med noget fra følgende liste: • Arnold Joseph Monar: Fantasi over „Es ist ein Ros entsprungen“ (Fra ”Orgelmusik zur Weihnachtszeit”, bind I, Bärenreiter BA 8495) • Max Birn: ”Weihnahcts-Fantasie” (fra samme udgivelse) • J.S. Bach: ”Sinfonia” og ”Schlafe, mein Liebster”, begge fra Juleoratoriet ( indes i ”The Oxford book of Christmas organ music”, Oxford University Press) • Buxtehude: Koralpræludium over ”In dulci jubilo” og koralfantasi over ”Wie schön leuchtet uns der Morgenstern” ( indes begge også i ovennævnte udgivelse) • J.G. Herzog: ”Weihnachtssonate”, 1. sats (fra ”Orgelmusik zur Weihnachtszeit”, bind II, Bärenreiter BA 9258)

Kirkekoncert Duetter, solosang og orgelmusik en buket af barok, wienerklassisk og romantisk musik, samt danske salmer.

Charlotte Hjørringgaard Larsen, sopran Jens Olav Heckmann, tenor Peter Sloth Andersen, orgel

8.000 kr. inkl. transport

Tlf. 22392813 email: sloth@doks.dk

24

PO-bladet

3 af de go’e fra ...

Jeg tror på dagen Tretten sange til børne-

og ungdomskor i skole

ke og kirke

Julenat i m Julespil i Betlehe Julenat

Julespil

cd

Jakob Høgsbro

Jacobsen

... af Anders Jacobsen Julespil. Historien, som knytter det hele sammen, er juleevangeliet, der her fortælles på en sjov og forfriskende måde gennem 11 nye sange. For 3.-6. klasse.

Bog uden cd. B-CD-1103. ISBN 978-87-7612819-7. Kr 80,- (100,-) Bog med cd. B-CD-1103.

ISBN 978-87-7612-831-9. Kr 184,- (230,-)

eller uden

Anders

Julenat i Betlehem

Bog med

Jacobsen

toner ·

Tolv sange til børne- og ungdomskor i skole og kirke ... af Jakob Høgsbro Tolv ligestemmige g g sange g til det helt nystartede kor og op til det meget rutinerede kor. Med tekster fra makkerparret Dorte Schou & Martin Gerup samt Rune T Kidde og Tina Sakura til latinske tekster.

Alt sammen i Jakob Høgsbros tonesprog.

Bog. B-1099. ISBN 978-87-7612-815-9.

Kr 112,- (140,-)

Anders

toner

tekst og

Jeg tror på dagen

m

he i Betle i tekst og

1103 2-819-7

Se og syng 2 Året 3. stærkt reviderede udgave af skoleklassikeren med årstidssange for 3-12-års børn.

Bogen indeholder 149 sange.

57 sange er nye!

Stor indbundet bog, smukt udstyret som de andre bøger i serien. Gennemillustreret i en grad så børn, som ikke kan læse endnu, vil kunne synge de fleste sange med afsæt i illustrationerne. Tekster, noder og becifringer er med store letlæselige typer.

8 cd’er i boks rummer en indspilning af alle sange med alle vers. Lær sangene fra cd’erne, syng sammen med cd’erne eller lyt for din fornøjelses skyld.

Læs mere om indholdet i den nye “Se og syng 2” og de 4 andre sangbøger i serien på www.dansksang.dk Bog. B-1075. ISBN 978-87-7612-776-3.

Kr 288,- (360,-) 8 cd’er i boks. FM-CD-1075.

ISBN 978-87-7612-778-7. Kr 480,- (600,-) re, læse me å Du kan ep ll ti s e b an .dk og du k nsksang www.da

master@ dansks ang.dk tlf. 97 12 94 52

2014 FORÅR

Folkekirkens eŌeruddannelser Løgumkloster Kirkemusikskole

Særlige eŌeruddannelseskurser med Ɵlskud fra projektmidler EŌeruddannelsesprojektet med afprøvning af uddannelser er formelt ophørt med udgangen af 2013, men Ɵl særlige IT-kurser er der stadig mulighed for kurser med støƩe fra projektmidler.

Musikalsk Legestue Kursus v/ Karin Elkjer Onsdag d. 15.- fredag d. 17. januar Dietrich Buxtehude Foredrag v/ Hans Chr. Hein Mandag d. 24. februar kl. 19.30 Ensemblesang Ͳ Kursus v/ Tinebeth Hartkopf og Thomas Krogh 2 fredage: 7. og 14. marts kl. 15-21 Bachs Johannespassion Foredrag v/ Hans Chr. Hein Mandag d. 24. marts kl. 19.30

ITͲkurser i foråret 2014: Arrangement og nodeskrivning i FINALE Nodeskrivning i Sibelius Se nærmere oplysninger på hjemmesiden

Babysalmesang Kursus v/ Karin Elkjer Mandag d. 24.- onsdag. d. 26. marts RenæssanceͲ og Ɵdlig barokmusik samt sƟlimprovisaƟon Mesterkursus v/ prof. Bine Bryndorf Onsdag d. 11.- lørdag. d. 14. juni i Dorotheas Kapel, Sønderborg Slot Spansk orgelmusik - for PO-organister og Diplomorganister Kursus v/ prof. Miguel B. Ripoll, Madrid Mandag d. 25.- torsdag d. 28. august

Brochurer og ƟlmeldingsblankeƩer Įndes på www.kirkemusikskole.dk

www.kirkemusikskole.dk

2014 FORÅR

Sjællands Kirkemusikskole At lede babysalmesang – kursus med metodik samt prakƟk med babyer 6 mandage fra 24. februar i Svogerslev kirke v. Roskilde, med Anne-MeƩe Riis Netværksdag for alle der står for musik med små børn i kirken Fredag 7. marts i Jægersborg Kirke v. København, med Anne-MeƩe Riis Akkompagnement af kor på orgel Torsdagene 6. og 20. marts samt 3. april i Jægersborg Kirke v. København, med Mads Damlund CARL PHILIPP EMANUEL BACH 300 år.

Søndag 9. marts. Foredrag og værkgennemgang kl. 13-15, koncert kl. 16.00 Søren Gleerup Hansen i Garnisons Kirke, København Klaverakkompagnement i mange sƟlͲ arter; fortsæƩelseskursus 5 mandage i marts - maj i Lindevang Kirke, Frederiksberg med Mads Granum KIRKEMUSIKKENS DAG 26. juni 2014 kl.10-21 i Haslev En inspiraƟonsdag for alle med interesse for kirke og kirkemusik Individuel sang og stemmetræning for præster og sognemedhjælpere Individuelt aŌalte forløb over fx 9 halve eller hele lekƟoner. Løbende Ɵlmelding

Vestervig Kirkemusikskole Rytmiske salmer på orgel v/ Mikkel Gomard - Mandag d. 3. februar i Skt. Markus Kirke, Aalborg Børnekor, stemme og krop v/ Panda van Projsch Mandag d. 10. marts på Vestervig Kirkemusikskole Repertoire for voksenkor v/ Håkon Nystedt - Mandag d. 17. marts på Vestervig Kirkemusikskole InspiraƟonsdag for kirkesangere og organister - Lørdag d. 5. april i Skive Kirke Repertoire for POͲorganister v/ ChrisƟan Præstholm - Mandag d. 7. april i Skt. Mortens Kirke, Randers Kordag for voksenkor og deres korledere v/ korkonsulent Doris Kjærgaard lørdag d. 26. april på Vestervig Kirkemusikskole

InspiraƟonsseminar for korledere v/ Elisabeth Holte og Uranienborg Vokalensemble - Mandag d. 23. juni på Vestervig Kirkemusikskole

Brochurer og ƟlmeldingsblankeƩer Įndes på www.kirkemusikskole.dk

www.kirkemusikskole.dk

BillĂĽn

4,45%

Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Kan du spare penge pĂĽ dit billĂĽn?

Nu har Organistforeningen sørget for, at det kan blive billigere for dig at have bil. Som medlem kan du nemlig fü et billün hos Lün & Spar med en meget lav rente pü kun 4,45 %*. +YLV GX KDU HW G\UW ELOOœQ HW DQGHW VWHG NDQ GX p\WWH lünet til Lün & Spar og spare penge hver eneste müned.

2J GX EHK•YHU LNNH DW p\WWH DOOH GLQH NRQWL Du kan ogsü lüne til at købe ny bil. Det eneste krav er, at du selv har 20 % i udbetaling og at du er medlem af Organistforeningen.

Se et lĂĽneeksempel her: Bilens pris 250.000 kr. Udbetaling (20 %) 50.000 kr.

Lünebeløb 200.000 kr. Münedlig ydelse 2.168 kr.

Rente 4,45 %. Løbetid 10 ür. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 5,61 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 5.280 kr. Samlede renter i perioden 50.310 kr.

Tilbagebetaling i alt 260.090 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gĂŚldende pr. 1. august 2013.

LĂĽnet forudsĂŚtter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

, kun

variab

*

el ren te

Ring til LĂĽn & Spar pĂĽ 3378 1906 og fĂĽ at vide, hvor mange penge du kan spare. MĂĽned efter mĂĽned.

Du skal blot oplyse os ganske fĂĽ ting.

Ringer du pĂĽ hverdage mellem 9 og 17, fĂĽr du svar med det samme.

Du kan ogsĂĽ lĂŚse mere om billĂĽn pĂĽ www.lsb.dk/co10 Her kan du ogsĂĽ lave dine egne beregninger pĂĽ billĂĽn.

i samarbejde med

DISCANTORINUS

NYT FRA

FUK

150 diskanter til salmer fra Den Danske Salmebog • Alle de bedste nye og gamle diskanter er nu samlet • Flere helt nykomponerede diskanter • Alle de store salmer er repræsenteret • Største kirkemusikalske udgivelse i flere år

&

FORLAGET MIXTUR

Udkommer i 2 udgaver: Koralbog og Korbog • Koralbogen indeholder diskanter og orgelsatser og kan også bruges som ledsagesatssamling • Korbogen indeholder diskanter og salmemelodier samt alle tekstvers • Køb til intropris inden 31/12-2013 • Se indhold d og nodeeksemplerr på noder.dk

KORALBOG

DISCANTORINUS

150 DISKANTER TIL SALMER FRA DEN DANSKE

SALMEBOG G

KORBOG

DISCANTORINUS 150 DISKANTER TIL SALMER FRA DEN DANSKE

SALMEBOG

INTROPRISER Koralbog + 1 stk. korbog 599,00 kr.

Koralbog + 5 stk. korbog 999,00 kr.

Koralbog + 10 stk. korbog 1499,00 kr.

Pris efter 31/12-2013: Koralbog 499,00 kr. • Korbog 149,00 kr. (20% rabat på korsæt)

info@noder.dk +45 86 13 66 55 facebook.com/noderdk

Alle priser er incl. moms • Med forbehold for trykfejl

Stormgade 48 6700 Esbjerg Denmark www.noder.dk

Vi følger med i den kirkemusikalske udvikling Mere end 1400 kirker har et utidssvarende orgel Fremtidens totalløsning uden merudgifter Skandinavisk Orgelcentrum leverer i resten af 2013 en totalløsning bestående af: Kirkeorgel Øveorgel EL-piano Node-PC

Særslev - Danhild 25 A -”Duo”

*Større musikglæde *Øget fleksibilitet *Spar på varme og kørsel *Økonomisk NUL-løsning Vester Alling - Danhild 25 A - Lys eg

Se hvordan under winwin på www.kirkeorgel.dk Skandinavisk Orgelcentrum * 7100 Vejle * 75 86 41 00

Puesta de sol

musik i aftenrøden Mikkel Andersen - klassisk guitar

“Mikkel Andersens koncert var et møde med skønheden som åbner mod andre verdener og gør indtryk på sjælen.”

Monica Papazu anmelder for Randers Amtsavis

BOOKING info@mikkelandersen.dk www.mikkelandersen.dk

GRATIS VOKAL JULESTEMNING Kære organist!

ǡ

Ǩ Þ ̷ Ǥ

senest mandag d. 2. dec. kl. 18Ǥ § ͷ ¤

% Ǥ ͵Ǥ Ǥ Ǥ ʹͲǤ Ǩ ¤ Ǧ Ǩ § § Þ Ǥ § Ǥ Ǥ Þ ¤ Ǥ Ǥ ǡ ¤ Þ Ǥ

Vokalgruppen SONO leverer nyskabende a cappella fortolkninger fra intense ballader med stort nærvær til legesyge, overraskende lytteoplevelser. Gruppen optræder bl.a. på spillesteder, i kulturhuse, og i både små og store kirker.

”Kvalitet, håndværk og kærlighed til instrumentet”

Abildgård Kirke, Frederikshavn. Indbygning af Heuss setzersystem med 4000 komb. og 3 elektriske koblinger.

BRUNO CHRISTENSEN & SØNNER

ORGELBYGGERI ApS Terkelsbøl Bygade 59 · DK-6360 Tinglev · Tlf.: +45 74 64 44 51 info@bruno-christensen.dk · www.bruno-christensen.dk

DET PERFEKTE KOMPAKTE KIRKEORGEL Luk dine øjne, spil, og du vil nÌppe tro at den kolossale og fyldige lyd ikke kommer fra orgelpiberne i en kirkerum.

Roland C-330 kan anvendes i en bred vifte af omgivelser som kapeller, kirker og koncertsale, men kan ogsĂĽ føre musikkens glĂŚder direkte ind i dit hjem. Du kan spille via det indbyggede højttalersystem og fĂĽ klangen fra et kirkerum, tilslutte C-330 til et lydanlĂŚg via linjeudgangene. Du kan ogsĂĽ øve dig “i enerumâ€? med hovedtelefoner, sĂĽ du kan spille nĂĽr som helst, dag eller QDW XGHQ DW JHQHUH RPJLYHOVHUQH 5RODQG & IÂĽV L O\V HOOHU P¸UN ĂŁQLVK L HJ WWW.ROLAND.DK

Det bedste sted med digitale kirkeorgler

Gloria Cantus 230 Trend • 2 manualer • 30 stemmer • 3 intonationer • 30 Pedaltangenter Vores pris 3.590,00 €

Som meget erfaren specialforretning rådgiver og vejleder vi gerne.

Gloria Klassik 240 Besøg vores hjemmeside, bestil vores brochure eller besøg vore store udstillinger i Tyskland.

Vi leverer til alle adresser i Danmark.

• 2 manualer • 40 stemmer • 2 dispositioner med hver 2 intonationer • 30 pedaltangenter Vores pris 6.450,00 €

Hovedforretning Kassel: Lindenallee 11 34225 Baunatal • Tyskland Tlf. 0049 561 94885-0 Afdeling Syd: Aindlinger Straße 9 1/2 86167 Augsburg • Tyskland Tlf. 0049 821 7472161 Afdeling Vest: Aachener Straße 524-528 50933 Köln • Tyskland Tlf. 0049 221 29077991

info@kisselbach.de • www.kisselbach.de

Gloria Klassik 352 • 3 manualer • 52 stemmer • 2 dispositioner med hver 2 intonationer • 30 pedaltangenter Vores pris 8.850,00 €

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 8, 2013, side 32.

Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

ORGANIST VED HØSTERKØB KIRKE, RUDERSDAL PROVSTI, HELSINGØR STIFT VI SØGER organist pr. 1.3.2014 til Høsterkøb Kirke – en del af Birkerød Sogn.

kollega med musikalsk overskud og sans for detaljen.

Vores dygtige organist igennem 44 år har valgt at gå på pension, og Birkerød Sogn søger derfor hans efterfølger (DOKS/PO) til en stilling på 22 timer pr. uge pr. 1.3.2014 eller tidligere, til at varetage tjenester i sognet, fortrinsvist i Høsterkøb Kirke.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR for uddannet kirkemusiker er omfattet af overenskomst mellem kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister, jf. Kirkeministeriets Cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater, jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

STILLINGEN: To tredjedele af stillingen omfatter kirkelige handlinger, gudstjenester og koncertvirksomhed i Høsterkøb Kirke, mens den sidste tredjedel indeholder vikardækning for vores fuldtidsansatte organist ved Birkerød Kirke, en fast månedlig højmesse i Birkerød Kirke, deltagelse i ugentlige kalendermøder samt lejlighedsvis akkompagnement til sognets børne- og ungdomskor.

BIRKERØD SOGN er en stor arbejdsplads med engagerede rådsmedlemmer, præster, medarbejdere og frivillige samt et varieret gudstjenesteliv. Vi gør os umage med at holde en høj professionel standard omkring kirkelige handlinger, og vi søger en alsidig

ANSØGNINGSFRISTEN er den 16.12.2013 kl. 12.00, og vi indkalder i januar 2014 til samtaler og prøvespil. Ansøgning med CV og relevante bilag sendes pr. e-mail til Birkerød Menighedsråd: raadet@birkeroedsogn.dk.

YDERLIGERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand John Theil Münster, tlf. 21 64 13 10, eller sognepræst Anders Vestergaard, tlf. 28 56 18 09.

SE HELE OPSLAGET på www.birkeroedsogn.dk og www.organistforeningen.dk.

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på Organistforeningen.dk, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Enkelte stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

36

PO-bladet

Se godt - og se godt ud NĂĽr man optrĂŚder er det vigtigt at kunne se, ikke mindst dirigenten - og vigtigt at kunne ses af publikum.

NODEhandleren har 2 gode idĂŠer, som til fulde tilgodeser disse behov, og som desuden er lette at hĂĽndtere, opbevare og transportere.

KORBÆNK i fyrretrÌ Hvert podie müler 40 x 200 cm, og de ¿QGHV L K¥MGHUQH RJ FP.

For begge løsninger gÌlder, at vi efter en analyse af behovet kalkulerer et tilbud.

PODIE OG SCENE i samme materiale Samles hurtigt og XGHQ YÂ UNWÂĄM Masser af variationer Stor bĂŚreevne

Tlf. 43 53 38 08 . paaske@nodehandleren.dk . www.nodehandleren.dk

MEDLEMSNYT

ADRESSEÆNDRINGER π Hanne Lund Larsen, Gørrilds Alle 12, 8920 Randers NV π Marianne Holm Joensen, Udby Kirkevej 2, 4300 Holbæk π Henrik Skouenborg, Rosnæsvej 56, 4900 Nakskov

UDNÆVNELSER π Anette Nørgaard Jungild, Bjerringbro, ansat ved Grønbæk og Ans kirker, (Viborg Stift) pr. 1.9.2013

FORENINGSKALENDER 17. januar 2014: Bestyrelsesmøde 20.-21. januar: Kursus for tillidsrepræsentanter, Torvehallerne i Vejle 4. marts: Bestyrelsesmøde 23. april: Bestyrelsesmøde 4.-7. maj: Organistforeningens stævne, Hotel Plaza, Odense 6. maj: Organistforeningens generalforsamling for alle medlemmer, Hotel Plaza, Odense.

RUNDE FØDSELDAGE π Lone Bech Leuchtmann, Lemvig (Harboøre og Engbjerg kirker, Viborg Stift), 50 år den 2.12.2013 π Michael E. Sølvsteen, Randbøl (Søndermarkskirken, Sct. Nicolai sogn, Haderslev Stift), 50 år den 12.12.2013 π Elsebeth Birkblad, Haderslev (Moltrup/Bjerning kirker, Haderslev Stift), 50 år den 28.12.2013

HUSKESEDLEN Sekretariatet holder ferielukket i perioden lørdag den 21. december 2013 til søndag den 5. januar 2014.

ORGANISTFORENINGEN ØNSKER ALLE EN GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR!

38

AKTUELT PÅ HJEMMESIDEN På organistforeningen.dk inder du en oversigt over forårets kurser for PO-organister. Har du kendskab til andre relevante kurser?

Skriv til po-bladet@organistforeningen.dk.

FYRAFTENSMØDER I 2014 I rækken af gratis stifts-arrangementer om kirkefunktionærers kompetenceudvikling er der nu ire tilbage. Alle interesserede ansatte og menighedsrådsmedlemmer er indbudt.

Møderne inder sted kl. 17.00-20.35, i Lolland Falster Stift d. 29. januar i Maribo Sognegård, i Fyens Stift d. 25. februar i Paarup Sognegård, Odense, i Helsingør Stift d. 11. marts (info om sted følger), og i Københavns Stift d. 12. marts i Frederiksberg Kirkes menighedshus.

Se mere på kirkeuddannelse.dk under ”Indbydelse til temaaften”.

ANNONCER Ældre harmonium af mærket P. Andreasen og Co. To manualer og fuldt pedalspil, 15 udtræk. Kan afhentes for 200 kr. Tlf.: 75 77 14 81. Manne Østergaard Vikararbejde søges af organist med 25 års erfaring og PO-eksamen, Grethe Bundgaard, Østbirk, tlf. 75 78 00 79.

PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk / www.fpo.dk Postgiro: 400 0935 Sekretariatsleder: John Poulsen, e-mail: post@organistforeningen.dk Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen, e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: sumo@km.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Maren Frost Nielsen Danmarksgade 9, 6580 Vamdrup Tlf. 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk ROSKILDE OG LOLLAND FALSTER STIFTER  Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariet.

VIBORG STIFT  Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk  Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk  Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236 E-mail: elsebeth@lukana.dk ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk  Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT  Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk  Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk AALBORG STIFT  Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: sumo@km.dk  Annette Bæk, tlf.: 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk  Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen Voerbjergvej 11, 3.tv., 9400 Nørresundby Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

39

Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund Foto: Claus Fisker/Scanpix

EN SÆRMELDING TIL FÅRENE I dette nummer stammer både præ- og postludium fra Anders Thorup. Han har fortalt PO-bladet en juleanekdote fra Stormarkskirken i Nakskov: ”Ved kirken er der en tradition for, at en gruppe piger på omkring de 12-13 år laver et krybbespil. De tager teksten ordret fra evangeliet og bruger den med de replikker, der nu er. For lere år siden skulle en af de yngste af pigerne være englen, som kommer ud på marken til hyrderne. Hun skulle jo så sige replikken ’… i dag er der født jer en frelser, og dette er tegnet, I får. I skal inde et barn ...’ og så videre.

Hun havde læst virkelig godt på det – og

På billedet har hyrderne og fårene skikkelse af skoleelever i Dalby Kirke ved Kolding, julen 2009.

havde prøvet at forstå det, hun skulle sige.

Efter englens tilsynekomst stod hun så dér med hyrderne på sin ene side og fårene på den anden. Først så hun på hyrderne og sagde: ’… og dette er tegnet …’, hvorefter hun vendte hun sig mod fårene og sagde: ’I får’.

Siden dengang har jeg ikke kunnet høre juleevangeliet, uden at komme til at tænke på den der engel, der står og henvender sig til fårene.”

Tekst: Filip Graugaard Esmarch