INSPIRATION
DET SKOLEROMANTISKE FORSPIL Af Kåre Duhn ”Skoleromantiske forspil” er noget, jeg i mangel af bedre kalder en model for forspil til romantiske melodier, som vi lærte på kirkemusik-skolen, da jeg var ved at blive omskolet til organist for 30 år siden. Formen stammer fra min gamle teorilærer, Sjællands Kirkemusikskoles første rektor, Helge Flemming Pedersen, som døde i juni 2021 (nekrolog i DOKS’ blad, Organistbladet, august 2021). For mig var Helge Flemming Pedersens undervisning et af de lykkelige tilfælde, hvor lærer og elevs hjernevindinger er snoet på samme måde, og som medlem af De Studerendes Råd havde jeg også et godt samarbejde med ham. Med denne artikel vil jeg gerne riste en minderune over en lærer, der vil være kendt af mange af bladets læsere, og samtidig dele viden om en meget anvendelig model for forspil til romantiske salmemelodier for de læsere, der ikke har kendskab til den. Formen har vist ikke hjemmel i kendte kompositioner fra romantikken, men er meget effektiv, og når man har lært den, kan man altid improvisere et romantisk forspil
IKKE EN UDBREDT MODEL
Jeg ville have kontaktet Helge Flemming Pedersen om sagen men det blev så for sent; jeg mener, at det var ham selv, der udviklede formen, fordi: • Han præsenterede den, så vidt jeg husker, som en måde at skrive et forspil, man kun12
ne bruge i stedet for de ultrakorte overleverede forspil. • I sine noter, hvor han bare kalder det for romantiske forspil, skriver han eksplicit, at forbilledet for de fugerede forspil er Johann Christoph Bachs orgelkoraler (Johann Sebastians farbror), mens han ikke nævner nogen forbilleder for det romantiske forspil. • Jeg har ikke set formen brugt i nogen forspilssamling, hverken nye eller fra perioden. Berggreen og Heise har faktisk skrevet lidt længere forspil, men de er enten fugerede eller frie.
TEMA PÅ TRIN I, V, VII
Det eksempel, Helge Flemming Pedersen brugte i sine noter, var Blomstre som en rosengård. Nedenfor følger en udgave, jeg lavede ud fra hans opskrift:
1. Præsentation af temaet (takt 1-2) og modulation til dominanttonearten (takt 3-4). 2. Temaet transponeret til dominanttonearten (takt 5-6). 3. Herfra rykkes temaet to skalatrin op (eller fem ned) uden brug af løse fortegn, hvilket gør, at tonikatreklangen bliver til den ufuldkomne dominant, der sammen med et dominantorgelpunkt bygger en dominantakkord op (takt 7-8), 4. der føres kromatisk videre over tertsen i en bidominant til tonikaparallellen (takt 8-9) (dette skaber noget karakteristisk Organist.org 1/2022