BAGGRUND
SKAL DIN STILLING TÆLLES OP? Forud for et møde om beregningen af din stillings omfang er det en rigtig god idé, at du forbereder dig grundigt. Hvis ikke for din egen skyld, så gør det for dine organistkollegaers skyld. Af Susanne Mørk-Jensen Der laves mange stillingsoptællinger i de her år. Nogle gange er det organisten selv, der har ønsket det, alene fordi opgaverne har ændret sig siden ansættelsen. Da mange stillinger er i evig forandring, er det måske lidt af et sisyfosarbejde. Men hvis man oplever, at omfanget af opgaver ikke kan løses inden for de timer, der lønnes for, skal man naturligvis gå til kontaktpersonen og gøre opmærksom på problemet. Når der aftales møde om optælling, er det helt afgørende at forberede sig godt! Hverken personalekonsulenter eller menighedsråd har forudsætninger for at vide, hvilken tid, det kræver at løse en given musikalsk opgave. Det er fair, at en person uden musikalsk baggrund eksempelvis undrer sig over 250 timer til et børnekor, der har 25 korprøver på et år. Et andet klassisk problem er højmessen. Enkelte steder er den nede på kun at give 5 timer inklusive afviklingen af selve tjenesten, hvilket levner max. 3,5 timer til al forberedelsen … Hvis man ikke bruger mere, skal man heller ikke bede om mere. Men i andre tilfælde må man minde den anden side af bordet om, at det angivelige formål med lokale forhandlinger er, at den lokale løn skal anspore/afspejle de individuelle organisters arbejde – og ikke
12
kun skal afspejle de steder, hvor der af forskellige grunde investeres mindst i opgaven. Også her er det dog forståeligt, at modparten ønsker en grundig forklaring på timekravet. Forhandlingen bliver nemmere og mere seriøs, når organisten hjemmefra har gjort meget præcist rede for tidsforbruget til de mest ”svævende” ting.
ET VIGTIGT REGNESTYKKE For nogle virker det uoverskueligt at skulle lave så detaljerede overvejelser. Derfor bliver der i denne måned lagt et regneark ind på de lukkede medlemssider, som kan lette opgaven. I skemaet ses en oversigt over hovedparten af de forskellige opgaver, der erfaringsmæssigt kan forekomme i en stilling. Så kan man løbe ned over skemaet og a krydse alle de handlinger, som man selv udfører inden for en given opgave. Det er herefter forholdsvis let at sætte minuttal på delelementerne og lade regnearket lægge tallene sammen. Man skal samtidig holde sig for øje, at timetallet pr. opgave trods alt kun er gennemsnitstal. Og man skal huske, at der bør være plads til alt det uforudsigelige, som ligger i og mellem opgaverne: IT slår knuder, nye IT-programmer indkøres, diverse praktiske vanskeligheder, som skal diskuteres med kirkeværge og kontaktperson, research ved indkøb af nyt materiale, kurser mm. For at organisten ikke gang på gang skal bruge af sin fritid, vil den pædagogisk mest klare løsning være en buffer til den slags under ét på eksempelvis 40 timer. Det sker, at organisten ærgrer sig over den
Organist.org 9/2015