STILLINGER
TOKSVÆRD OG HOLME-OLSTRUP KIRKER, NÆSTVED PROVSTI, ROSKILDE STIFT EN DELTIDS-ORGANISTSTILLING ved Toksværd og Holme-Olstrup Kirker er ledig og ønskes besat så hurtigt som muligt. VI TILBYDER en alsidig og interessant organiststilling, som indeholder 22 ugentlige timer med fast fridag om mandagen. Arbejdstid de øvrige dage efter aftale. DU ER en engageret organist, der som minimum har bestået den præliminære organistprøve (PO-organist), er uddannet i korledelse og har lyst til at være en del af samarbejdet i to mindre landsogne. UD OVER gudstjenester og øvrige kirkelige handlinger skal du efter aftale medvirke musikalsk ved konfirmand- og minikonfirmandundervisningen samt ved eftermiddags- og aftenarrangementer i tilknytning til menighedslivet. Der findes også et rytmisk voksenkor, hvor du skal være korleder. TOKSVÆRD OG HOLME-OLSTRUP SOGNE har fælles menighedsråd, 1 præst, 1 kirkesanger, 2 gravere og 1 gravermedhjælper. LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 (Centralorganisationen af 2010) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-ACskalaen. Det vil sige en bruttoløn (nyt lønsystem pr. 1. april 2012) mellem 291.443,00 kr. og 355.129,00 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 37.498,04 kr. og 58.239,47 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover
Organist.org 4/2016
kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg. Årslønnen for ansøgere med kirkemusikeruddannelse i orgel og kor eller ansøgere med præliminær orgeluddannelse aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør pr. 1. april 2015 kr. 281.224,00, og basisløntrin 2 udgør kr. 294.615,00. Indplacering sker efter anciennitet. Der ydes et rådighedstillæg på kr. 28.506,69 årligt (pr. 1. april 2015). Der vil kunne forhandles individuelt kvalifikationstillæg. Løn og rådighedstillæg kvoteres i forhold til din ansættelsesbrøk (22/37). Overenskomsten og Folkekirkens lønoversigter kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk Der er tre måneds prøvetid. NÆRMERE OPLYSNINGER kan fås hos vores sognepræst, Sanne Grunnet, 5556 2046, SEG@km.dk, eller hos vores kontaktperson, Karin Schmidt, Thyrasvej 48 B, 4684 Holmegaard, tlf.: 5074 1456, schmidt@123mail.dk, til hvem din ansøgning skal sendes, skriftligt eller som mail. Du kan læse mere om sognene på vores hjemmeside, www.tho-pastorat.dk ANSØGNINGSFRIST: onsdag den 16. april.
Toksværd Kirke
33