REPORTAGE
MED DIALOG SOM UDGANGSPUNKT En vigtig nøgle for præstens rolle som leder af personalet ligger i den gensidige respekt, mener Jens Christian Bach Iversen. Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch Sognepræst Jens Christian Bach Iversen var en smule udfordret af den stramme tidsplan, da han tirsdag den 9. februar holdt oplæg for Organistforeningens tillidsrepræsentanter, bestyrelse og ansatte på Vejle Center Hotel. Ikke at det gik langsomt. Men selve emnet – præsten som leder og kollega – vil enhver organist utvivlsomt have mange meninger om, og tilhørerne a holdt sig da heller ikke fra at komme med input. I sit oplæg skulle Jens Christian Bach Iversen nå at sige noget om både rækkevidden af præstens instruktionsbeføjelser, om præsten som kontaktperson og om samarbejdsproblemer mellem præst og organist. Og undervejs ik han serveret rigeligt med tankevækkende pointer til at få lov at holde oplægget til ende. Som fagpolitisk aktiv i Præsteforeningen og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har han indsigt i stoffet.
TÆNK PÅ NÆSTEKÆRLIGHEDEN Når Jens Christian Bach Iversen taler om præstens instruktionsbeføjelse over for kirkefunktionærerne, tænker han speci ikt på gudstjenesten og de kirkelige handler, men også på præsten som medlem af menighedsrådet. Det første perspektiv er formelt lovfæstet i Lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker, hvor
10
der i § 18, stk. 2, står, at ”ved gudstjenester og kirkelige handlinger skal de anvisninger, som gives af præsten, efterkommes”. ”Det er lidt sjovt, at det faktisk gælder for alle, der er til gudstjeneste – ikke kun dem, der er på arbejde. Spørgsmålet er, hvor tit dem med kameraet, som lige skal have det hele med, følger præstens anvisning. Men når man har en gudstjeneste, så skal de instruktioner, der gives af præsten, altså følges,” slog Jens Christian Bach Iversen fast. Som tilhænger af et dialogisk samarbejde er han egentlig ikke så glad for ordet instruktioner. Han synes bedre om teologen K.E. Løgstrups idé om loven og næstekærlighedsbuddet: ”Vi skal handle som om, vi elsker hinanden. Og vi ved godt, at det gør vi ikke altid – derfor har vi loven, sådan at vi kan opføre os, som om vi gjorde,” ilosoferede Jens Christian Bach Iversen i sin sammentrækning af Løgstrups tanker. ”Oversat til samarbejdet mellem organist og præst så har vi altså regler at falde tilbage på – men udgangspunktet er, at vi elsker hinanden. Det vil i vores sammenhæng sige, at vi samarbejder i gensidig respekt for hinandens faglighed. Samtidig kan vi jo ikke sidde dér og tærske langhalm, hvis folk nu engang er kommet, og tjenesten skal i gang. Så må der være en, der bestemmer. Og er der uenighed, må man tage det op efterfølgende.”
ANSVARET SOM ARBEJDSGIVER Den gensidige respekt som grundforudsætning gælder også i forhold til det lederansvar,
Organist.org 4/2016