Organist.org nr. 3, marts 2016

Page 16

ANMELDELSER

JULEEVANGELIET MED POESI OG STJERNEGLIMT Phillip Fabers nye julesang for børne- og pigekor har et stort hitpotentiale, mener vores anmelder. Af Lars Elmholdt Christesen De leste kender nok Phillip Faber (f. 1984) som chefdirigent for DR’s pigekor, og han har dirigeret mange andre kor, bl.a. Det Danske Drengekor og FUK’s landskor. Men han har også komponeret både kammer-, orkester-, ilm- og teatermusik samt sange og større værker for blandet kor og lige stemmer.  Med ”Stjernen lyser over Betlehem” har han skrevet en sang, som jeg vurderer, kan erstatte ”En stjerne skinner i nat” af Tore Aas. Jeg er helt sikker på, jeg skal bruge den næste jul!  Sangen er udgivet i to versioner for henholdsvis SA med klaver og SSA med klaver. I begge udgivelser er der et klaverpartitur samt selvstændige kor- og klavernoder i meget læsevenlig opsætning. Sangstemmerne er lidt ”federe” end klaverakkompagnementet, som er enkelt og understøtter og udsmykker sangen..

IDYL I MIDTEN Stykket har ABA-form og indledes med et klokkespilsagtig og stjerneglimtende forspil. Den skønne og iørefaldende melodi i Gdur begynder enstemmigt og svagt. Melodien gentages som kanon og videreføres lerstemmigt, medens melodien har rolige nedadgående ottendedelsbevægelser, hvor teksten handler om glæde, kærlighed og fred.

16

Phillip Faber Stjernen lyser over Betlehem Wilhelm Hansen Musikforlag Kor- og klaver (SA/SSA): 39 kr. Korpartitur (SA/SSA): 19 kr. webshop.ewh.dk

B-delen, i Eb-dur, er meget idyllisk, hvor teksten bl.a. siger: ”Barnet svøbes af Maria, lægges blidt på halm og strå”. I slutningen af midterdelen synger koret 2/3-stemmigt og modulerer tilbage til G. C-delen er en reprise, men har sin egen afslutning.  Teksten rummer hele juleevangeliet om stjernen, englene, hyrderne, stalden og de vise mænd. Der fortælles poetisk om, at Frelseren er sendt af Gud med glæde kærlighed og fred.  Hør sangen på YouTube med DR’s spire-, børne-, junior- og pigekor akkompagneret af Sankt Annæ Symfoniorkester og dirigeret af Phillip Faber.

Organist.org 3/2016


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Organist.org nr. 3, marts 2016 by Organistforeningens fagblad - Issuu