Organist.org nr. 2, marts 2024

N r. 2



MARTS 2024



23. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

ÅRSMØDE I MIDDELFART SIDE 4

UNDERSØGELSE: FOLKEKIRKENS PSYKISKE ARBEJDSMILJØ SIDE 14

PRÆLUDIUM

OK24 OG ARBEJDSMILJØ-RAPPORT

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

2

I skrivende stund er overenskomstforhandlingerne i fuld gang. Vi afventer spændt nyt fra de centrale forhandlinger. Hvad sker der på lønområdet, får vi løftet vores lønniveau og sikret reallønnen på det offentlige område? Får vi organisationspuljer at arbejde med, med henblik på at opnå gode resultater ud fra de krav, vi har stillet?

Vi er i gang med de decentrale sonderinger og forhandlinger, og vanen tro er der knaster og tydelige forskelle i udgangspunkter og ønsker mellem os og arbejdsgiversiden. Vi kan naturligvis ikke kommentere på substansen i forhandlingerne, så længe de pågår. Lige nu ser vi ind i krævende forhandlinger, der dog foregår i udpræget ordentlighed og god stemning.

Resultaterne fra undersøgelsen af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken forelå 24. januar. 7.570 ansatte i folkekirken har besvaret spørgeskemaet. Det svarer til ca. 53% af de adspurgte. Rapporten er på 180 sider og skal i sagens natur nærlæses med henblik på at indkredse problemerne og iagttage de anbefalinger, der gives for det videre arbejde med at løse arbejdsmiljøproblemerne.

Det er umiddelbart opmuntrende læsning, at 4 ud af 5 ansatte udtrykker stor jobtilfredshed og oplever meningsfuldhed i arbejdsopgaverne.

Det er et godt udgangspunkt at have in mente, men det løser ikke problemerne.

Det er til gengæld ikke opmuntrende læsning, at mobning og krænkelser ϐinder sted i alt for stort omfang uden indgreb fra diverse ledelsesniveauer, og at det for alt for mange ikke er tydeligt, hvem deres nærmeste leder overhovedet er. Blot for at nævne nogle få iøjnefaldende problemstillinger, hvoraf ledelse og ledelsesstruktur udgør en helt afgørende del.

Det er meldt ud, at biskopperne, provsterne og Landsforeningen hurtigt går i gang med det videre arbejde. Det er godt at læse, at Landsforeningen har tanke på, at de faglige organisationer skal inddrages i drøftelserne. Det skal vi naturligvis, for nu er der incitament til at vise, at de ϐine intentioner om at bygge bro og arbejde på tværs af de to ledelsessøjler kan bære frugt og ikke kun er mundsvejr.

Arbejdsmiljøundersøgelsen er et gevaldigt spark til os alle sammen om, at vi skal have ændret kulturen og de ledelsesmæssige problemer i folkekirken. Folkekirken som institution, ansatte og menighedsråd har allerede fået alt for mange blødende sår. Det går ikke længere.

Organist.org 2/2024

INDHOLD OG KOLOFON

ÅRSMØDE

FORENINGSNYT

SIDE

4

SIDE

NYHEDER

8

SIDE

10

MIDDELFART

LØNFORHANDLING

KORT NYT

Årsmødet strækker sig i år over én eftermiddag og aften – af hensyn til NKS til september. I forlængelse af generalforsamlingen medvirker Brian Stenger Poulsen fra Aarhus Domkirke.

Lokallønsforhandlingerne i efteråret 2023 endte med et fornuftigt resultat. I lighed med de seneste to år forhandlede vi gennemsnitligt over 1.000 kr./md. hjem til de medlemmer, som ϐik et tillæg.

Om ny rektor i Vestervig, håndtering af dårligt arbejdsmiljø, arbejdstilsynets praksis, biskoppernes liturgiske tilsyn – og et skifte hos orgelbyggeriet Marcussen & Søn: Claudia Zachariassen og Daniel Schmidt Christensen.

BAGGRUND

ANMELDELSER

BAGSIDE

SIDE 12

SIDE

26

ARBEJDSMILJØ

ORGEL OG KOR

NKS 2024

Vi har dissekeret Undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken 2023 og fortæller både om interessante mønstre i resultaterne og om rapportens anbefalinger til det videre arbejde.

Vi anmelder Niels W. Gade: Orgel Album (Mixtur), Rued Langaard: Orgel Album (Mixtur) samt Lasse Skovgaards nye melodier til Simon Grotrian i Så kast dig ud på tusind favne (Dansk Sang).

Programmet for Nordisk Kirkemusiksymposium i København giver mulighed for at tilmelde sig tre seminarer, hvoraf ϐlere har et tværnordisk tilsnit.

Organist.org

Udgives af Organistforeningen og udkommer seks gange om året: 1. januar, 1. marts, 1. maj, 1. juli, 1. september og 1. november. Oplag: 850 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, kommunikationsmedarbejder, tlf. 20 60 38 27 (mandag, onsdag og torsdag), e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Orglet i Blovstrød Kirke i Nordsjælland er bygget af Frobenius Orgelbyggeri i 2023, hvor det blev indviet den 19. november. Orglet har 14 stemmer fordelt på to manualer og pedal.

Foto: Eskild Momme www.organist.org

Organist.org 2/2024

3

ÅRSMØDE 2024

ORGANISTFORENINGENS ÅRSMØDE 2024 Mandag d. 6. maj på Severin kursus- og konferencecenter, Skovsvinget 25, Middelfart

PROGRAM Fra 11.00 Ankomst 12.00 Frokost 13.15 Velkomst ved formand Ingrid Bartholin Gramstrup 13.30 Generalforsamling Uddeling af Kirsten Skau Pedersens Rejselegat for Organister 15.30 Kaffe 16.00 Inspirationskursus ved Brian Stenger Poulsen 18.30 Middag 20.30 Tak for i dag og kom godt hjem

STED Årsmødet ϐinder sted på Severin, som er Coops nyligt udvidede og restaurerede kursus- og konferencecenter med panoramablik over Lillebælt. Det fungerede op igennem 1900-tallet som Andelsskolen, FDB’s uddannelsessted. Ved ankomst med offentlig transport tager man toget til Middelfart og derefter bus 401 mod Strib kl. 11.25-11.30 (stoppested: Skovsvinget) eller går 2,7 km. fra banegården. Ved ankomst i bil kører man mod Middelfart fra aϐkørsel 58b, hvorefter Skovsvinget er første vej i første rundkørsel.

Adresse: Skovsvinget 25, 5500 Middelfart, web: severinkursuscenter.dk, telefon: 6341 91 00.

PRIS 600 kr. (deltagelse i generalforsamlingen er gratis)

TILMELDING Der vil være et link til tilmeldingssiden på forsiden af www.organist.org. Husk at angive eventuelle ønsker om særlige kosthensyn. Tilmelding senest tirsdag d. 2. april.

4

Organist.org 2/2024

ÅRSMØDE 2024

INSPIRATIONSKURSUS PÅ ÅRSMØDET Brian Stenger Poulsen er organist og korleder ved Aarhus Domkirke. Han vil fortælle om Skt. Clemens Drengekor og sit arbejde med drengene. Samtidig vil han medbringe en række eksempler på både korsatser og øvelser. Der bliver derfor rig lejlighed til at få både stemmen og kroppen rørt.

Historien om Skt. Clemens Drengekor er en historie om at skabe et ambitiøst kor med rum til leg, fællesskab og læring. I 2003 tog Aarhus Domkirke sammen med Aarhus Musikskole initiativet til Skt. Clemens Drengekor, og koret fejrede sidste år sit 20-års jubilæum med en festkoncert i Aarhus Domkirke. I dag tæller koret 45 drenge og mænd i alderen 9-60 år.

Koret synger 10-15 koncerter om året i både ind- og udland, og samarbejder ofte med andre drengekor. Koret har høje musikalske ambitioner, og derfor har undervisningen fra dag ét været på et højt niveau.

Dirigent Brian Stenger Poulsen har siden august 2020 været ansat ved domkirken som organist og leder af Skt. Clemens Drengekor.

Med uddannelser som klassisk sanger og almen musikpædagog fra Det Jyske Musikkonservatorium samt organist fra Vestervig Kirkemusikskole har han de bedst tænkelige kvaliϐikationer for at kunne videreudvikle Skt. Clemens Drengekor og organisationen omkring koret. Med sig har han 25 års erfaring som leder af kor af forskellig art, blandt andet Sct. Peders Koncertkor ved Sct. Peders Kirke i Randers, og som gæsteinstruktør ved korstævner.

Organist.org 2/2024

5

ÅRSMØDE 2024

ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Organistforeningen mandag den 6. maj 2024 kl. 13.30 på Severin kursus- og konferencecenter i Middelfart.

DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning ved formanden 3. Foreningens regnskab til godkendelse ved kassereren 4. Fastsættelse af kontingentsatser ved kassereren 5. Valg til bestyrelsen (se nedenfor) 6. Valg af suppleanter 7. Indkomne forslag – skal være Organistforeningens sekretariat i hænde senest den 10. marts 2024 8. Eventuelt

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Ved Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 6. maj 2024 udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Mette Bredthauer, som blev valgt i 2021, og Henrik Pind Hansen, som ved generalforsamlingen i 2023 blev valgt som suppleant og efterfølgende indtrådte i bestyrelsen i stedet for Jens Nielsen.

Ingen af de to ønsker at genopstille. Bestyrelsen opstiller i stedet • Anders Juhl, som bor i Næstved og er organist ved Fuglebjerg, Tystrup og Haldagerlille Kirker ved Næstved samt tillidsrepræsentant i Roskilde og Lolland-Falster Stifter • Elena Vas Andersen, som bor i Gedsted i Himmerland og er organist ved Rind, Kollund og Lind kirker ved Herning.

6

Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet senest den 10. marts 2024: • Med post til: Organistforeningen, Skottenborg 12-14, 8800 Viborg • Eller pr. mail til: kontakt@organist.org Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere.

Bestyrelsen

Organist.org 2/2024

DEN DANSKE SALMEDUO

HANS ESBJERG klaver

CHRISTIAN VUUST saxofon og klarinet

“Sublime salmefortolkninger udført af to virtuose musikere.”

MORTEN SKOVSTED, SYNGNYT.DK

Ʒ È À ®ÃÈÀË­ ®Èv¨È §v­­ Àý ¨ v ï® ÃÈ §vÀvÈƛƸ DAGBLADET INFORMATION “Med et overskud musikalsk og idémæssigt, som betog os alle.

Sprudlende, vittigt og elegant.” FREDERICIA DAGBLAD Den Danske Salmeduo nytænker musikken bag salmerne – i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og jazztraditionens legende improvisationer. Duoen har spillet over 500 koncerter og udgivet syv albums.

KONTAKT: Hans Esbjerg • tlf 4093 0154 • kontakt@dendanskesalmeduo.dk

WWW.DENDANSKESALMEDUO.DK Organist.org 2/2024

7

FRA SEKRETARIATET

RESULTATET AF ÅRETS LØNFORHANDLINGER Lokallønsforhandlingerne i efteråret 2023 endte med et fornuftigt resultat.

Det gennemsnitlige beløb, som er forhandlet hjem til medlemmerne, er et månedligt tillæg på 1.074 kr. Her skelnes ikke mellem kvaliϐikationstillæg eller funktionstillæg, og det er også værd at bemærke, at de gennemsnitlige beløb er gennemsnittet af de lønforbedringer, som organisterne kan se på deres lønsedler – uanset ansættelsesgrad.

I 2023 har to menighedsråd selv henvendt sig med forslag til lønforbedringer for deres organister. I begge tilfælde gælder det deltidsansatte organister, og forslagene til lønforbedringer ligger beløbsmæssigt lavere end det gennemsnitlige resultat for 2023. Det er positivt at menighedsrådene på egen foranledning vil udmønte lønforbedringer til orga-

Af Louis Torp, sekretariatsleder Som sædvanlig har efteråret budt på lønforhandlinger for alle kirkefunktionærgrupper på folkekirkens område. Det gælder også organister. I 2023 forhandlede tillidsrepræsentanter og sekretariat for 28 af foreningens medlemmer. Det er færre end ved lønforhandlingerne i 2022, men på niveau med antallet af lønforhandlinger i perioden 2018-2021. For 25 af foreningens medlemmer endte årets lønforhandlinger med en hel eller delvis imødekommelse, og kun tre medlemmer ϐik afslag.

Gennemsnitligt beløb pr. måned 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 2010 11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

Grafen viser, hvilke månedlige beløb, der år for år er forhandlet hjem til medlemmerne (beløbene til deltidsansatte er ikke omregnet til fuldtidsstillinger).

8

Organist.org 2/2024

FRA SEKRETARIATET nister. Men i denne sammenhæng medfører det altså pudsigt nok, at det gennemsnitlige resultat fra lønforhandlinger 2023 er mindre, end det ellers ville have været.

Ved årets forhandlinger er der kun ganske få organister, der har fået lønforbedringer på 2.000 kr. pr. måned eller derover, og i det hele taget ser vi i 2023, at der er mindre spredning i de beløb, der er givet. 18 af de 28 organister er for eksempel ydet et beløb mellem 1.000 kr. og 2.000 kr.

Organistforeningen har videreført en enkelt forhandling til niveau 2, dvs. stiftsniveau, og her opnåedes et pænt resultat til medlemmet efter en konstruktiv og respektfuld forhandling.

Til forskel fra tidligere år er der i 2023 kun aftalt ganske få engangsvederlag, nemlig to.

īĈŗĎÕѲĈăÕ ;ĆĔÊ²Ć \ŁĴõË Ŗ²İÑ ɿɽɿʀ |İĔëݲČêĔİĴĆ²ë ļõĆ |İĔëݲČêĔİĴĆ²ë ļõĆ ăõİăÕč ÕĆĆÕİ ČÕčõëñÕÑĴñŁĴÕļʣ

LEDIG ANNONCEPLADS Har du overvejet at annoncere for dit koncerttilbud eller noget andet spændende?

ʭ:IJ² ²IJĖą ÷Ĉ ĖĎ²ďľ÷ąʮ ²Ëñʞ ;õŁĆõ²čõʞ ¤õĆĆ² ʳ VĔÊĔĴʞ ³İİÕë²ʞ Ĕİʞ ²İİõĔĴʞ |ĔčËÕʞ ĆÊÕčõş Čʣêʣ

En annonce af denne størrelse koster kun 700 kr. + moms (eller billigere med mængderabat).

Se organist.org under ”Foreningen” > ”Fagblad” > ”Annoncer”

Organist.org 2/2024

9

NYHEDER

OVERSKRIFTER FRA NYHEDSBREVET Her er nogle af de vigtigste ting, vi har skrevet om de seneste måneder i Organistforeningens nyhedsbrev. På www.organist.org kan du ϐinde nyhedsbrevene via en knap helt i bunden. Du kan også læse mere og ϐinde relevante links under hjemmesidens nyheder.

MARTIN GADE ER NY REKTOR I VESTERVIG

ARBEJDSTILSYNET HAR PRÆCISERET SIN PRAKSIS OMKRING PÅBUD

52-årige Martin Gade er fra 1. januar 2024 ansat som rektor for Vestervig Kirkemusikskole Det er første gang, en dansk kirkemusikskole ansætter en rektor, som ikke selv er uddannet organist. Den nye Vestervig-rektor har dog masser af ledelseserfaring inden for musikuddannelse, senest som vicerektor for Syddansk Musikkonservatorium. Desuden er han formand for Kirkemusikalsk kompetencecenter, et netværk under Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. (09.01.2024)

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd (FAR) har afholdt et møde med Arbejdstilsynets (AT’s) tilsynschef og koordinator for de tilsynsførende, som fører tilsyn i de folkekirkelige brancher.

Her præciserede arbejdstilsynet, hvad der skal til, for at der afgives påbud. Det gælder blandt andet pulpiturers adgangs- og ϐlugtveje, som ikke altid lever op til de formelle krav.

Her vil det i praksis bero på en konkret vurdering, og der vil normalt kun gives påbud, hvis der er forværrende faktorer som slidte/rådne trin eller manglende gelænder. (22.12.2023)

HÅNDTERING AF DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ PÅ GRUND AF DYSFUNKTIONELLE MENIGHEDSRÅD SKAL INTENSIVERES Biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd har lovet hinanden at intensivere arbejdet med at sætte ind der, hvor arbejdsmiljøet eller menighedsrådet er dysfunktionelt.

Det fortæller biskop Peter Birch, som repræsenterer en arbejdsgruppe nedsat af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd i fællesskab. Her har opgaven bestået i at afklare, hvordan ”folkekirkens to ledelsesstrenge ϐinder fælles løsninger for at skabe en god arbejdsplads for alle”. (23.01.2024)

10

BISKOPPERNE FORKLARER DERES TILSYN MED LITURGIEN Folkekirkens biskopper har skrevet et notat om deres tilsyn på det liturgiske område. Det henvender sig primært til præsterne, men biskoppernes tilsynspraksis kan naturligvis også i høj grad have betydning for de øvrige medvirkende ved gudstjenerne. Et notat fra FUV viser i højere grad end det endelige notat fra biskopperne, hvilke forventninger og ønsker, som i hvert fald nogle af biskopperne har til den rolle, det kommende Liturgisk Forum skal spille. (17.01.2024)

Organist.org 2/2024

NYHEDER

MARCUSSEN & SØN FÅR NY DIREKTØR Hos det hæderkronede orgelbyggeri i Aabenraa er direktøren fra 1. januar 2023 ikke længere en efterkommer af Jürgen Marcussen (1781-1860). Claudia Zachariassen, som er syvende generation i slægten Marcussen/Zachariassen, har været direktør siden 2002, men nu er der rokeret rundt, således at hun i stedet skal være arbejdende bestyrelsesformand i virksomheden. I stedet er orgelbygger Daniel Schmidt Christensen tiltrådt som direktør for Marcussen & Søn Orgelbyggeri A/S, hvor han har været ansat siden 2015, først som intonatør og siden 2019 som salgsdirektør. (Nyhedsbrev 24.01.2024)

Organist.org 2/2024

LASSE TOFT ERIKSEN MODTAGER FROBENIUSFONDENS STORE PRIS 2024 Frobeniusfonden, som ejer Frobenius Orgelbyggeri, har siden 2015 uddelt en pris på 250.000 hvert år med undtagelse af 2016 og 2023. I år hedder modtageren Lasse Toft Eriksen (f. 1978), organist og kantor ved Treenighedskirken i Esbjerg. Han tildeles prisen for både sit skabende og opbakkende arbejde som organist på højeste niveau og for en imponerende indsats med nodeudgivelser af orgel- og kormusik på forlaget Mixtur til glæde og gavn for kirkemusikken i hele landet. Prisoverrækkelsen ϐinder først sted den 21. september 2024. (Nyhedsbrev 24.01.2024)

11

BAGGRUND

HVAD HAR EGENTLIG BETYDNING FOR DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I FOLKEKIRKEN? I rapporten Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken 2023 bekræftes billedet fra en række tidligere store og små undersøgelser: folkekirken har en særlig udfordring med mobning. Cirka hver syvende af dens ansatte har oplevet at blive mobbet inden for det seneste år. Vi ser i denne artikel på de vigtigste faktorer, der ifølge den nye rapport spiller ind på medarbejdernes oplevelser af både mobning, mistrivsel og trivsel.

Af Filip Graugaard Esmarch Mere end halvdelen af folkekirkens ansatte deltog i sensommeren 2023 i en stor spørgeskemaundersøgelse, som siden blev uddybet via interviews individuelt og i grupper. Den 24. januar 2024 udkom så den omfattende rapport med resultater, analyse og anbefalinger, alt sammen bestilt af Kirkeministeriet. ”Undersøgelsen skal udgøre et opdateret og dokumenteret vidensgrundlag om de nuværende arbejdsmiljømæssige forhold for ansatte i folkekirken – et vidensgrundlag, der kan udgøre et kvaliϐiceret udgangspunkt for både at vurdere betydningen af de allerede iværksatte indsatser og for at iværksætte nye indsatser,” står der i indledningen til rapporten, som er forfattet primært af konsulenter og psykologer fra Mindwork.

Ved læsning af rapporten møder man en rigdom af tankevækkende resultater, heraf også nogle, som nok kan virke overraskende.

Kan der for eksempel være særlig mange lig12

hedstræk mellem folkekirkens yngste og ældste medarbejdergrupper? Hvorfor gider så mange ældre medarbejdere fortsætte i adskillige år, efter at de er fyldt 65? Og hvordan står det til med den famøse mobning af præster og kirkefunktionærer? Læs videre her.

MANGFOLDIGHED PÅ DELTID I rapportens første del møder vi en gennemgang af ”de aspekter ved folkekirken som arbejdsplads, som i denne og i tidligere undersøgelser har vist sig som de mest betydningsfulde i forhold til oplevelsen af det psykosociale arbejdsmiljø”.

Det første aspekt er den mangfoldige medarbejdergruppe. Der er stor forskel på arbejdsindhold og arbejdsbetingelser fra faggruppe til faggruppe, men samtidig er det ret almindeligt at påtage sig mere end én kasket.

Faktisk oplyses det, at omkring én ud af ϐire af alle de folkekirkeansatte, som har svaret i undersøgelsen, ikke kun kirkefunktionærerne, er ansat i ”ϐlere forskellige stillinger”. Meningen uddybes ikke, men at dømme ud fra konteksten betyder det nok: i ϐlere faggrupper.

Folkekirken er desuden en branche med mange deltidsstillinger. Kun 54 procent af respondenterne i undersøgelsen er ansat på fuld tid. Især blandt medarbejdere på under 35 år og over 65 år er der mange (hhv. 46 procent og 39 procent) med en stilling på højst 10 timer om ugen. Hvilken indvirkning de sammenstykkede og/eller små stillinger kan have for oplevelsen af arbejdsmiljøet, er dog ikke noget, rapporten beskæftiger sig med.

Organist.org 2/2024

BAGGRUND Et meget bemærkelsesværdigt træk ved folkekirkens medarbejdere er endvidere deres høje gennemsnitsalder. Medarbejdernes alder er til gengæld noget, der får meget fokus i rapporten.

STRUKTUR OG LEDELSE Ifølge analytikerne bag rapporten er det også væsentligt at holde sig for øje, hvad det inde-

bærer, at folkekirken er et offentligt forvaltningshierarki, samtidig med at dens enheder, altså sognene, har en høj grad af selvstyre, men vel at mærke i en tostrenget ledelsesstruktur. ”Menighedsrådet udgør i praksis den lokale kirkes ledelse, men uden at have ledelsesret over præsten. (…) Sognene ledes af mennesker, som deltager i arbejdet på frivillig basis.

Undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i folkekirken 2023 Udført af autoriserede arbejdsmiljørådgivere og erhvervspsykologer fra Mindwork i tæt samarbejde med analyseinstituttet Voxmeter og en folkekirkelig styregruppe. Undersøgelsesrapporten fremlægger analyser og anbefalinger baseret på følgende research: • Spørgeskemaundersøgelse blandt folkekirkens ansatte i august-september 2023. Med 7.570 svar er gennemførelsesprocenten 53 %. Fritekstbesvarelser herfra har givet input til bl.a. de endelige anbefalinger.

• 20 individuelle dybdeinterviews med respondenter udvalgt på baggrund af svar fra spørgeskemaundersøgelsen – for at ”identificere og forstå underliggende mekanismer og strukturer” • 9 fokusgruppeinterviews (tre til ni deltagere) med repræsentanter for medarbejdergrupper, menighedsråd og hovedaktører på arbejdsmiljøområdet i folkekirken – for at omsætte analyseresultaterne til konkrete anbefalinger og arbejdsmiljøinitiativer • 1 ekspertinterview med Camilla Sløk, teolog og CBS-forsker i feltet mellem teologi, sociologi og organisation – for kvalitetssikring af anbefalingerne.

Hovedrapporten (180 sider) og en pixiudgave (37 sider) kan hentes via www.organist.org under ”Ansættelsen” > ”Arbejdsmiljø” > ”Psykisk arbejdsmiljø”.

Organist.org 2/2024

13

BAGGRUND Det har betydning, fordi der er principiel forskel på, om man bidrager til en opgaveløsning på frivillig basis, eller om det sker inden for en faglig og formaliseret ramme af for eksempel overenskomster og jobbeskrivelser. Der kan ikke på samme vis over for frivillige som ansatte opstilles krav eller forventninger, hverken i udøvelsen af deres hverv eller ved udvælgelsen hertil,” konstatere Mindwork.

Vi behandler ledelsestemaet i en særskilt artikel (side 20).

ANALYTISKE TIL- OG FRAVALG I rapportens gennemgang af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen er der ud fra baggrundsoplysninger om respondenterne fremhævet mange bemærkelsesværdige mønstre.

Nærmere bestemt har tre baggrundsoplysninger ifølge Mindwork vist sig interessante at tage højde for i forhold til oplevelsen af arbejdsmiljøet: 1) antal ansatte i sognet, 2) respondentens alder og 3) personalegruppe – hvor der opereres med disse ϐire: præster, kirkefunktionærer indendørs, kirkefunktionærer på kirkegården samt en ”andre”-kategori, der omfatter kontoransatte uden kirkefunktionæropgaver samt krematorieansatte mm.

Fra undersøgelsens besvarelsesdata har der altså ifølge analytikerne ikke været grund til at fremhæve forskelle i forhold til hverken stillingsstørrelse, anciennitet, geograϐi eller køn – det sidste heller ikke i forhold til eksempelvis spørgsmål om uønsket seksuel opmærksomhed.

I den rapport, som blev skrevet efter den seneste store spørgeskemaundersøgelse fra 2012, blev der fremhævet en tendens til, at mobning opleves oftere i Københavns og Helsingør Stifter og mindre i især Viborg og Ribe (Oxford Research 2013). Men i 2023-under-

14

søgelsen indgår spørgsmålet om, hvilket stift man arbejder i, slet ikke i analyserne.

Det viste sig da også i en undersøgelse, som i 2017 fulgte direkte op på mobbe-problematikken fra 2012, at det måske mere handler om land/by eller små og større arbejdspladser: Præster i byområder oplevede i 2017 væsentlig oftere mobning end præster i landområder. I byerne gjaldt det, at hele 27 procent altid, ofte eller sommetider oplevede mobning på deres arbejdsplads, mens det tilsvarende for præster på landet gjaldt for 18 procent (Analyse af indhold og omfang af mobning blandt præster i folkekirken, Oxford Research, 2017).

I. SOGNESTØRRELSE I en inddeling af antallet af ansatte i intervaller på fem er det i folkekirken klart almindeligst at arbejde i et sogn med 6-10 ansatte (dette gør 35 procent af dem, der har svaret i den nye undersøgelse), men det er ikke helt usædvanligt med færre (15 procent), og sogne med 16 eller ϐlere ansatte er der også en hel del af (21 procent har svaret dette). Det er ikke direkte oplyst, om korsangere tæller med, men det fremgår andetsteds i rapporten, at i hvert fald en del af respondenterne er korsangere. Desuden har otte procent valgt svarmuligheden ”ved ikke” til spørgsmålet om antallet af ansatte i sognet, og mange af disse kan vel tænkes at være mere eller mindre løst ansatte i et bysogn.

Opsummerende fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen, at medarbejderne på større arbejdspladser oplever • et større arbejdspres (side 30 i pdf’en) • ϐlere følelsesmæssigt krævende situationer (side 33) • ϐlere konϐlikter (side 38)

Organist.org 2/2024

BAGGRUND • en lavere grad af indϐlydelse på arbejdet (side 46) • ϐlere trusler om vold (side 76) • oftere en nedværdigende omgangstone (side 92).

Beslægtet med det sidste er spørgsmålet om mobning. Det fremgår faktisk ikke, hvorvidt der i denne undersøgelse speciϐikt kan ses en sammenhæng mellem arbejdspladsens størrelse og forekomsten af mobning. Men det påpeges, at antallet af ansatte i sognet har betydning for, hvem der opleves at mobbe (side 86): I sogne med fem eller færre ansatte mener 48 procent af dem, som angiver at være blevet mobbet inden for det seneste år, at det var et menighedsrådsmedlem, der mobbede.

Men denne forekomst falder gradvist med en stigende sognestørrelse, sådan at det i sogne med 16 eller ϐlere ansatte er 31 procent af de mobbede, der angiver at være blevet mobbet af et menighedsrådsmedlem. Omvendt kan man så regne ud, at det i små sogne tilsvarende ”sjældent” er en kirkefunktionær eller en præst, der mobber, og i de store sogne tilsvarende ofte.

II. ALDER Af de 7.570 folkekirkemedarbejdere, som har svaret i undersøgelsen, ϐinder vi den ene halvdel inden for et aldersspænd på blot 15 år: de 50-64-årige. 14 procent er 65 år eller ældre.

Altså er 64 procent af medarbejderne over 50 år, hvilket til sammenligning gælder for 37 procent af medarbejdere på statslige arbejdspladser. Mindwork bemærker i rapporten, at det høje aldersgennemsnit kan have en væsentlig betydning for, hvilke indsatser for forbedringer af arbejdsmiljøet, som skal anbefales, blandt andet fordi, der kan være forskelle Organist.org 2/2024

på, hvilken form for ledelse, aldersgrupperne har behov for, og i hvilken grad de ønsker indϐlydelse på arbejdet.

En anden interessant iagttagelse er, at der i rapportens dataanalyser viser sig påfaldende mange fællestræk mellem besvarelserne fra henholdsvis den yngste gruppe af 18-34-årige (11 procent af respondenterne) og den ældste gruppe, de 65+-årige. Disse gruppers stillingsstørrelser er gennemsnitligt noget mindre end de øvrige gruppers, men rapporten forholder sig som nævnt ikke til, hvorvidt dette kan bidrage til en forklaring på nogle af mønstrene.

For de yngste og ældste medarbejdergrupper gælder det, at de sammenlignet med de øvrige aldersgrupper • oplever færre følelsesmæssigt krævende situationer (side 33) og færre konϐlikter (s. 38-39) • vurderer samarbejdet med kolleger mere positivt (s. 51-52) • i højere grad oplever, at trivslen prioriteres på arbejdspladsen (s. 64), og at deres leder er god til at håndtere konϐlikter (s. 67) • føler sig mere anerkendt og påskønnet (s. 69) • oplever mindre mobning (s. 82).

Som et enkelt dryp malurt i bægeret er det naturligvis mest de yngste og ældste medarbejdere, som oplever at blive diskrimineret på grund af alder (side 107). De yngste oplever generelt mere diskrimination, men dette aftager med alderen, så de ældste generelt oplever mindst (s. 104) – hvilket så også må betyde, at aldersdiskrimination næppe kan ses som noget alvorligt problem i folkekirken.

> 15

BAGGRUND

SENIORER VISER VEJEN I det hele taget kan en folkekirkeansat i 40’erne eller 50’erne, der oplever udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, tillade sig at håbe, at det bliver bedre med alderen. Medarbejderne på over 65 år • oplever mindre arbejdspres (side 31) og stress (s. 122) • oplever i højere grad at have indϐlydelse på arbejdet (s. 46) • oplever i højere grad at kunne tale med deres nærmeste leder om problemer (s.

63), at blive respekteret af ledelsen (s.

72) og at der gøres nok for at sikre et trygt samarbejdsklima og arbejdsmiljø (s. 126) • ϐinder arbejdsopgaverne mere meningsfulde (s. 114) og lægger mere vægt på tros- og værdifællesskabet i folkekirken (s. 116) • er mere engagerede i arbejdet (s. 118) og mere tilfredse med det (s. 124).

Her der endda ikke medtaget alle de spørgsmål, hvor Mindwork har gjort særskilte bemærkninger om den ældre aldersgruppes mere positive svar (også s. 119, 127, 129).

I ét tilfælde er der et resultat, som for aldersgruppen ikke falder så positivt ud: De ældre medarbejdere oplever sjældnere end andre at få støtte til håndtering af følelsesmæssigt krævende situationer, selvom de er blandt de 59 procent af alle respondenterne, som svarer, at arbejdet altid, ofte eller sommetider bringer dem i følelsesmæssigt krævende situationer (s. 30 og 36).

III. PERSONALEGRUPPER Adskillige gange skelnes der i gennemgangen af spørgeskemaundersøgelsens mange

16

resultater mellem de ϐire personalegruppers svar. Det kommer der blandt andet noget interessant ud af i en klynge af spørgsmål, som handler om, hvordan respondenterne oplever samarbejdets kvalitet internt i faggrupper og mellem faggrupper (side 52).

I svarene er det især påfaldende, at præster vurderer samarbejdet i sognet som mere velfungerende, end det vurderes af de andre grupper. Ganske vist ligger præsternes vurdering på et moderat niveau i forhold til deres eget samarbejde med menighedsrådet: kun knap halvdelen af præsterne kan erklære sig ubetinget enig i, at dét fungerer godt. Men allermest positivt vurderer præsterne samarbejdet mellem præster og kirkefunktionærer.

Her er 77 procent enige eller meget enige i, at samarbejdet fungerer godt. Omvendt er kun 58 procent af de indendørs kirkefunktionær og 43 procent af de udendørs enige i den positive vurdering af præst/kirkefunktionærsamarbejdet.

Spørger man kirkefunktionærerne, er det deres indbyrdes samarbejde, der fungerer bedst. Af de indendørs kirkefunktionærer er 64 procent enige eller meget enige i, at dét fungerer godt, men af kirkefunktionærerne på kirkegården kun 47 procent. Omvendt ser kirkefunktionærerne mindst positivt på samarbejdet mellem kirkefunktionærer og menighedsråd.

ET TVEÆGGET SVÆRD En anden ting, som Mindwork bemærker om faggrupperne, er deres splittelse i vægtningen af tros- og værdifællesskabet i folkekirken.

For 27 procent af de indendørs kirkefunktionærer og 51 procent af de udendørs er det kun i lav eller i meget lav grad folkekirken som ”et

Organist.org 2/2024

BAGGRUND betydningsfuldt tros- og værdifællesskab”, som gør at de arbejder der (s. 116). ”I de kvalitative interview bliver værdifællesskabet og mening knyttet hertil fremhævet af mange som et såvel positivt som negativt aspekt af at arbejde i folkekirken. (…) Mening og værdifællesskabet i folkekirken udgør i lyset heraf et tveægget sværd, hvor det, der skaber motivation, også kan være det, som belaster, for eksempel hvis man strækker sig langt i situationer, som opleves grænseoverskridende, eller hvis der for eksempel i samarbejde på tværs af faggrupper og i ledelse ikke leves op til de værdier, som folkekirken repræsenterer,” skriver Mindwork.

FORSKELLE I OPLEVET MOBNING Noget af det, der i løbet af de senere år har været mest fokus på, er at især mange præster oplever at blive mobbet. I 2012 angav 20 procent af dem at have været udsat for mobning inden for det seneste år, og det var i en undersøgelse fra 2017 endda vokset til 25 procent, på trods af at andre undersøgelser i samme periode viste klare tegn på fald i mobning på danske arbejdspladser (side 10 i Analyse af indhold og omfang af mobning blandt præster i folkekirken, Oxford Research, 2017).

Så hvordan ser det ud for præsterne anno 2023? I den nye undersøgelse angiver 21 procent af dem at have været udsat for mobning inden for det seneste år. Det samme gælder for 13 procent af de indendørs kirkefunktionærer.

I 2012 svarede samlet set 15,2 procent af respondenterne, at de oplevede mobning, og i 2023 var det 14,4 procent. Så mens præsterne trækker en smule i den forkerte retning, har det for de øvrige grupper udviklet sig lidt bedre, således at det samlede billede stort set er status quo i løbet af de 11 år – på trods af forskellige arbejdsmiljøtiltag i mellemtiden!

Af danske lønmodtagere generelt har 9,0 procent oplevet sig mobbet inden for det seneste år (data fra 2023), og dermed kan mobning siges at være 60 procent mere udbredt i folkekirken end på arbejdsmarkedet som helhed. ”Det er generelt konkluderet, at folkekirken i mange år har arbejdet med udvikling af en række relevante tiltag rettet mod ϐlere niveauer, men måske også, at forankring og omsætning i praksis ikke nødvendigvis har været tilstrækkelig. Med enhver anbefaling og indsats bør der derfor også altid medfølge udvikling af en implementeringsstrategi,” skriver Mindwork.

# !$ # !$

,4-. ,

16$/

$,& !/)&.$*)4, , $,& !/)&.$*)4, , ) , &$,& )- '*& ' , &$,& "3, )

*. '

42&(16 16$/

42&(16 16$/

42&(16 16$/

42&(16 16$/

42&(16

$ '$*/,*6 (//(4 1;56(1

'$*/,*6

$ 7*(16/,*6

$ 091('/,*6

$ 5-;/'1(4(

(-

*. '

Organist.org 2/2024

17

BAGGRUND

EN GENTÆNKNING AF LØSNINGMULIGHEDER Mindwork foreslår blandt andet, at man overvejer alternative muligheder for placering af arbejdsgiveransvar i folkekirken, at man indfører fælles APV i sognene, at Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning autoriseres og at der etableres en obligatorisk uddannelse for ledere med personaleansvar.

I sin nye rapport om folkekirkens psykiske arbejdsmiljø runder Mindwork af med en række anbefalinger til det videre arbejdsmiljøarbejde samt en kort ”implementerings- og handleguide”. ”Anbefalingerne er målrettet ϐlere forskellige niveauer, og de har overordnet det formål at søge at bidrage til gentænkning af løsningsmuligheder i forhold til nogle af folkekirkens vedblivende udfordringer. Hvis folkekirken skal løse aktuelle udfordringer i det psykosociale arbejdsmiljø og samtidig fastholde det, som fungerer godt, må der være indsatser, der rammer alle de forskellige niveauer i organisationen,” pointerer Mindwork.

På det øverste politiske niveau foreslås det, at man overvejer ændringer af eller tilføjelser til Menighedsrådsloven, hvilket skal muliggøre en anden måde at placere arbejdsgiveransvaret på. Der er dog ikke noget konkret forslag til, hvordan det kan skrues sammen, og de efterfølgende anbefalinger tager da også udgangspunkt i, at den tostrengede ledelsesstruktur vil bestå. ”I den nuværende organisering bør der være et udvidet fokus på betydningen af arbejdsgiveransvaret herunder tydeliggørelse af

18

pligter relateret til arbejdsmiljø og sikringen af, at der ikke er forhold i arbejdet, der udgør en risiko for de ansattes trivsel og sundhed,” skriver Mindwork, som anbefaler, at ”sanktionsmuligheder og konsekvenser ved for eksempel brud på lovgivning og værdighedskrav overvejes og tydeliggøres, således at det bliver muligt at gribe ind og stoppe overtrædelser af arbejdsmiljøloven, også når disse overtrædelser kommer fra et medlem af menighedsrådet”.

DIVERSE STØRRE TILTAG På organisationsniveau anbefaler Mindwork, • at der etableres en fast procedure for udarbejdelse af en fælles arbejdspladsvurdering (APV) for præster og kirkefunktionærer, i første omgang som forsøgsordning eller pilotprojekt • at det såkaldte decorumkrav eller værdighedskrav i tjenestemandslovens § 10 skal gælde for alle i folkekirken, også menighedsrådsmedlemmer. Det indebærer populært sagt, at man til enhver tid skal opføre sig ordentligt, i tråd med aktuelle samfundsnormer • at der iværksættes en arbejdsmiljøkampagne, hvorigennem ”narrativer omkring trivsel bliver mere aktive og fælles”, end man er lykkedes med i hidtidige kampagner, samtidig med at ”menighedsrådenes rolle og ansvar tales op” • at der i politikker og retningslinjer er meget klare anvisninger for, hvor man kan henvende sig med arbejdsmiljøproblemer, og ”hvad der sker, når man

Organist.org 2/2024

BAGGRUND henvender sig til hhv. leder, arbejdsmiljørepræsentant, HR, whistleblowerordningen mv.” (der ϐindes ikke p.t. nogen whistleblowerordning for kirkefunktionærer, og det ligger heller ikke umiddelbart i anbefalingerne fra Mindwork, at dette skal etableres) • at Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning bliver styrket, og at den autoriseres af Arbejdstilsynet og samarbejder med netværk af eksterne rådgivere.

OBLIGATORISK LEDERUDDANNELSE Herefter følger anbefalinger til tiltag på organisations- og ledelsesniveau. Under overskriften ”øget professionalisering af ledelse i folkekirken” anbefaler Mindwork en obligatorisk kompetenceudvikling for alle ledere med personaleansvar. ”Systematisk uddannelse og opfølgning vil være et nødvendigt fundament, der kan styrke kompetencer til at lede medarbejdere og understøtte selvledelse, arbejdsmiljøet og kulturen i folkekirken,” lyder begrundelsen fra konsulenterne, som også skriver, at der bør ”være opmærksomhed på, om den obligatoriske ledelsesuddannelse kan understøttes af mulighed for frikøb eller tabt arbejdsfortjeneste for valgte medlemmer af menighedsråd”.

Organist.org 2/2024

Det fremgår ikke, om der tænkes på en mere omfattende kompetenceudvikling end den nuværende ”Folkekirkens Lederuddannelse”, der er et kursus med syv undervisningsdage.

De øvrige anbefalinger på dette niveau handler først om den lokale oplæring af menighedsrådsmedlemmer i at forstå medarbejdernes arbejdsfunktioner samt tilegne sig grundlæggende viden om arbejdsmiljø. Derefter følger nogle anbefalinger særligt relateret til præsters arbejdsmiljø.

Endelig er der tre anbefalinger til aktiviteter på gruppeniveau i sognet: • Supervision på tværs af faggrupper og menighedsrådsmedlemmer i form af ”faciliterede seancer omhandlende arbejdsmiljø og trivsel” • Fælles trivselssamtaler og APV-gennemgang • Tilbagevendende sociale aktiviteter, hvor de ansatte er sammen om andet end arbejde.

Anbefalingerne indes på side 161-174 i rapporten. I nyheder på www.organist.org vil man desuden kunne læse mere om anbefalinger, implementeringsforslag og hvordan der bliver fulgt op på undersøgelsen.

19

BAGGRUND

LAV LEDELSESKVALITET PÅVIRKER ARBEJDSMILJØET På ledelsesfronten er folkekirken en yderst sammensat størrelse. Nogle steder bærer sogneledelsen præg af utydelighed, inkompetence og sågar mobning.

Men mange andre steder ser ledelsesstilen ikke ud til at stå i vejen for, at medarbejderne kan trives og føle sig anerkendte.

Af Filip Graugaard Esmarch I rapporten om folkekirkens psykosociale arbejdsmiljø anno 2023 gennemgår analytikerne fra konsulentϐilmaet Mindwork, hvilke aspekter ved folkekirken som arbejdsplads, som særligt har betydning for oplevelsen af det psykosociale arbejdsmiljø. Et tilbagevendende tema er ledelse.

I undersøgelsen er der efter alt at dømme ikke stillet spørgsmål til de deltagende kirke-

funktionærer om, hvem de har som nærmeste leder. Dermed går man glip af potentiel værdifuld viden om, hvordan det kan spille ind på for eksempel tydelighed i ledelsen og medarbejdernes trivsel, når man har en ansat daglig leder i stedet for en kontaktperson (se boksen).

Mindwork konstaterer overordnet, at folkekirkens komplekse ledelsesstruktur har betydning for den daglige praktiske ledelse (side 23). Dette følges i gennemgangen af selve spørgeskemaundersøgelsens resultater op med spørgsmål om relationer og tydelighed samt præstens lederrolle og generel ledelseskvalitet.

HVEM ER EGENTLIG LEDEREN? Det første i rækken af spørgsmål om ledelse handler om tydelighed: ”I hvilken grad er det tydeligt for dig, hvem der er din nærmeste le-

Arbejdsmiljø i relation til ledelsesform 2012 PO-bladet bragte i forbindelse med et ledelses-tema i december 2014 en grundig analyse af sammenhængen mellem den ledelsesform, sognets medarbejdere havde, og hvor positivt de samme medarbejdere svarede på spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø. Analysen var baseret på data fra undersøgelsen af folkekirkens arbejdsmiljø i 2012 og havde form af en sammenstilling af svarprocenter fra en lang række spørgsmål om emner, som sognets ledelse måtte formodes at have en direkte eller indirekte indflydelse på.

Det viste det sig, at ansatte i sogne med en ansat daglig leder så ud til at have et marginalt bedre psykisk arbejdsmiljø end ansatte i sogne med en kontaktpersonen som personaleleder. Samtidig kunne man se, at den tiendedel af folkekir-

20

kens medarbejdere, som i 2012 svarede, at de ikke vidste, hvem deres nærmeste ledere var, havde en signifikant ringere vurdering af deres psykiske arbejdsmiljø.

Den nye undersøgelse fra 2023 er ikke foretaget på en måde, så det på tilsvarende vis er muligt at følge op på resultaterne fra dengang. Det er derfor ikke muligt at se, hvorvidt der er tendenser til en større på forskel på trivslen i sogne med en ansat daglig leder, nu hvor den mulighed har eksisteret i mange flere år, end tilfældet var i 2012.

Man kan finde PO-bladet temanumre om daglig ledelse (december 2014 samt januar og februar 2015) på www.organist.org under "Ansættelsen" > "Arbejdsmiljø" > "Ledelse"

Organist.org 2/2024

BAGGRUND der?” Her angiver 26 procent, at det kun delvist eller i lav eller meget lav grad er tydeligt (se ϐiguren herunder).

Et illustrativt eksempel på den ledelsesmæssige utydelighed er dette citat fra undersøgelsens kvalitative del: ”’Der er indbyrdes uenigheder mellem ledende funktioner’. For eksempel kan ’præster sige én ting og kontaktpersonen noget helt andet’”.

Det næste går netop på præstens lederrolle: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? På min arbejdsplads har præsten en lederrolle, også uden for de kirkelige handlinger.” Heri erklærer 39 procent af alle respondenterne (uanset faggruppe) sig enten meget enig eller ”enig”, mens 32 procent svarer ”hverken enig eller uenig”, og 29 procent enten er meget uenig eller uenig.

Det kan ikke heraf aϐlæses, i hvor høj grad besvarelserne afspejler oplevelsen af en uformel lederrolle hos præsten, for det oplyses som nævn ikke, hvor mange af kirkefunktionærerne der faktisk har en præst som daglig leder (i 2012-undersøgelsen oplyste 7 pro-

cent af kirkefunktionærerne, at en præst ofϐicielt havde denne lederrolle, mens 11 procent angav, at præsten have det uofϐicielt). Der er dog god grund til at antage, at det (også i 2023) primært handler om oplevelsen af en uformel lederrolle, for Mindwork har set på, hvad de forskellige faggrupper har svaret, og det viser sig, at langt ϐlere præster end kirkefunktionærer angiver, at præsten har en lederrolle uden for de kirkelige handlinger. Af præsterne er 68 procent enige i udsagnet, men kun 38 procent at de indendørs kirkefunktionærer er enige!

En del af forklaringen på den kæmpestore forskel er den ofte uklare ledelsessituation i sognene: ”[Præsterne kan] komme til at arbejde alene med krævende og vigtige opgaver, som de oplever sig eneansvarlige for. At forkynde evangeliet kan blandt andet ses som en kompleks opgave, og uden ledelsesmæssig klarhed kan det være vanskeligt at se, hvor denne opgave starter og slutter,” bemærker Mindwork.

I hvilken grad er det tydeligt for dig, hvem der er din nærmeste leder?

I meget høj grad

I høj grad

Delvist

I lav grad

I meget lav grad

) ')"

Organist.org 2/2024

21

BAGGRUND

PRIORITERING AF DET SOCIALE I spørgeskemaet fortsættes med spørgsmål, der handler om, i hvilken grad man oplever at kunne tale med sin nærmeste leder om problemer i arbejdet (her står det mindre godt til end på arbejdsmarkedet generelt), og i hvilken grad lederen prioriterer trivslen på arbejdspladsen (her er det faktisk omtrent det samme).

Spørgsmål omkring ledelsesstruktur og nærværende ledelse bliver diskuteret i gennemgangen af hovedpointer fra arbejdsmiljøundersøgelsens kvalitative interviews: ”I forhold til at sikre klarhed og samarbejde på tværs af faggrupper fremhæves især den tostrengede struktur i folkekirken som problematisk og som en væsentlig årsag til, at klarheden på tværs kan være udfordret (…). Flere ansatte oplyser under interviews, at det fungerer godt, når det er klart og tydeligt, hvem der har ledelsesretten, og hvad der skal til, for at de ansatte lykkes sammen. (…)

Her fremhæves det ϐlere steder, at en udpeget daglig leder kan gøre en stor forskel,” opsummerer rapporten, som også giver et eksempel på fordelene ved en tilstedeværende ledelse: ”Flere ansatte, der trives, fortæller om, at klarheden og samarbejdet på tværs kan understøttes via forholdsvis simple tiltag, som dog skal prioriteres. Det kan for eksempel være faste tjek ind-møder, hvor der skabes klarhed og perspektiver for samarbejde, og fællesmøder en gang om ugen,” hedder det (side 140).

De respondenter, som Mindwork har interviewet som eksempler på medarbejdere i trivsel, fortæller alle sammen om, hvordan det rent sociale prioriteres, og respondenterne lægger vægt på, ”at der tages ledelsesmæssigt initiativ til at fastholde og udvikle de sociale aktiviteter og sammenkomster”. I analysen indikerer Mindwork i den sammenhæng: ”Der er ikke i arbejdsmiljøforskningen 22

stor fokus på betydningen af uformelle sociale aktiviteter, hvilket måske er et overset aspekt af et velfungerende arbejdsliv” (side 141)

HVEM HAR ANSVARET? Mere formelt omkring den tostrengede struktur nævner Mindwork, at det ud over de potentielle vanskeligheder med aϐklaring af ledelsesretten kan have betydning, at selve ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø ikke kan placeres ét sted. Hvilken betydning dét har, er ikke udfoldet nærmere, men overordnet forklares det sådan: ”I det offentlige forvaltningshierarki er der en arbejdsmiljøorganisation med en arbejdsmiljøgruppe på niveau af provstier og et arbejdsmiljøudvalg på niveau af stifter. Samme formalisering af arbejdsmiljøarbejdet ses ikke på sogneniveau, hvor hovedparten også har en størrelse, som ikke stiller samme krav med hensyn til opbygning af arbejdsmiljøorganisationen. Arbejdsmiljøspørgsmål håndteres således ikke samlet for sognet som en samlet arbejdsplads, men derimod i hver af de to ledelsesstrenge” (side 23).

Det er i denne sammenhæng relevant at bemærke, at det gennem en længere årrække har været en del af handleplanen for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, at der skal ske en aϐklaring af, hvem der er ansvarlig for hvad på arbejdsmiljøområdet. At det endnu ikke er sket, skyldes ifølge referater fra rådsmøderne, at man fortsat afventer en tilbagemelding fra Kirkeministeriet omkring spørgsmålet.

LAV LEDELSESKVALITET I en opsummerende analyse af, hvilke forhold der viser sig om fremtrædende, når ansatte i folkekirken ikke trives, nævnes disse ϐire (side 141-142):

Organist.org 2/2024

BAGGRUND • Lav ledelseskvalitet • Uklare og/eller modstridende krav • Magt og stærke hierarkier • Negative handlinger og krænkelser. ”Når de ansatte ikke trives på deres arbejde, knytter det sig for mange til uklar ledelse eller lav ledelseskvalitet generelt set. Det gælder på tværs af faggrupper og demograϐiske forhold.

Lav ledelseskvalitet er et problem i sig selv, men relaterer sig også til andre faktorer, der påvirker trivslen negativt, blandt andet uklare krav, høje følelsesmæssige krav og oplevelser med krænkelser,” skriver Mindwork Forfatterne konstaterer, at menighedsrådsmedlemmers ”erfaring med og kompetencer indenfor ledelse er svingende og nogle steder mangelfuld eller decideret fraværende, hvilket gør det vanskeligt at sikre et strategisk, kontinuerligt og sikkert arbejdsmiljøarbejde”. ”På baggrund af disse forhold er der blandt ansatte i folkekirken, der ikke trives, et ønske om tydelig og professionel ledelse, der kan understøtte både de ansatte, sikre arbejdsmiljøet og kirkens vigtige opgaver. Mange fremhæver således behovet for professionalisering af ledelsesopgaven i kirken både i forhold til sikring af grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer, tid til og nærværende ledelse samt kendskab til de forskellige faggruppers opgaver, funktioner og behov relateret til kerneopgaverne, trivsel og generelle livsomstændigheder,” opsummerer Mindwork.

MR-MEDLEMMER SOM ”SKURKE” Spørgeskemaundersøgelsen lægger ganske mange tal på bordet i form af svardata om forekomst og håndtering af forskellige former for negativ adfærd.

Organist.org 2/2024

Af opstillingen i boksen fremgår det, hvilke former for adfærd, sognenes ledelse ser ud til at have lettest og vanskeligst ved at håndtere. Fordelingen af disse former er sammenfaldende med, hvilke former der ud fra respondenternes svar er henholdsvis mindst og mest udbredt (med den undtagelse, at fysisk vold forekommer langt sjældnere end trusler om vold). En logisk forklaring på dette mønster kan være, at de problemer, som ledelsen

Negative handlinger Håndtering Nedenstående procenttal angiver, hvor stor en andel der har svaret i lav eller i meget lav grad / i høj eller i meget høj grad til følgende spørgsmål stillet til respondenter, som i undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø 2023 svarer, at de inden for de seneste 12 måneder har været udsat for den pågældende handling: ”I hvilken grad oplever du, at din arbejdsplads håndterer episoder med [handlingen] hensigtsmæssigt?”

• Trusler om vold: 42 % (dårlig håndtering) / 33 % (god håndtering) • Fysisk vold: 45 % / 28 % • Seksuel chikane: 58 % / 20 % • Diskrimination: 61 % / 14 % • Mobning: 67 % / 10 % Og ”skurken” er …

Spørgsmål: ”Hvem udsatte dig for [handlingen]?”

• Trusler om vold: MR-medlem: 23 %, kirkefunktionær: 9 %, præst: 12 %, borger: 53 % • Fysisk vold: MR-medlem: 30 %, kirkefunktionær: 18 %, præst: 20 %, borger: 27 % • Seksuel chikane: MR-medlem: 28 %, kirkefunktionær: 24 %, præst: 12 %, borger: 28 % • Diskrimination: MR-medlem: 40 %, kirkefunktionær: 29 %, præst: 22 %, borger: 18 % • Mobning: MR-medlem: 39 %, kirkefunktionær: 36 %, præst: 26 %, borger: 5 %

23

BAGGRUND har vanskeligere ved at håndtere – og/eller er mest tilbøjelig til selv at begå – af samme grund netop er mere udbredte.

De mest udbredte problemer er mobning samt en overlappende kategori, som ikke er medtaget i opgørelserne her i bladet, men som er omtrent lige så udbredt og dårligt håndteret: krænkende handlinger.

I boksen på side 23 er der desuden en sammenstilling af, hvem den forurettede part angiver som handlende part ved de forskellige typer af negative handlinger. Her er det menighedsrådsmedlemmerne, der stemples som de største ”skurke”, efterfulgt af hhv. borgere, kirkefunktionærer og præster.

Men i de ”nationale referencetal” fra NFA (kildeangivelse side 19) ϐinder vi en svarfordeling på spørgsmålet: ”Hvem var det, der udsatte dig for seksuel chikane?” Hertil svarer kun 9 procent ”en leder”, 41 procent svarer ”kolleger”, og 54 procent svarer ”Kunder, klienter, patienter, elever, pårørende m.ϐl.” (jf. tilsvarende tal for folkekirken nederst i boksen s. 23). Så hvis man for de folkekirkelige arbejdspladsers vedkommende kategoriserer menighedsrådsmedlemmer som ledere, er det i hvert fald på sexchikane-parameteret tydeligt, at ledere i folkekirken langt oftere end på det generelle arbejdsmarked angives som den udøvende part.

KRITISKE TAL FOR MOBNING

POSITIVE TENDENSER

Om udøvelsen af mobning bemærker Mindwork: ”Det er en skærpende omstændighed, når mobning opleves at komme fra nogen med højere status eller med mere magt end den ansatte selv, idet det i disse relationer kan være vanskeligere at sige fra eller at gribe ind overfor mobning. (…) Fra et arbejdsmiljøperspektiv er det et kritisk højt antal, der oplever, at mobning udspringer fra menighedsrådene, som også for mange har en funktion som arbejdsgiver.”

Det skal nævnes, at dem der føler sig mest mobbede af menighedsrådene, er præsterne, der som bekendt ikke har disse som arbejdsgiver. I rapporten er det også oplyst for de enkelte faggrupper, hvem de føler sig mobbet af, og blandt de indendørs kirkefunktionærer er det andre kirkefunktionærer, der med 41 procent anføres som de hyppigste mobbere, derefter menighedsrådsmedlemmer med 37 procent og så præster med 30 procent (s. 85).

Hvad udøvelse af mobning angår ϐindes der ikke data til sammenligning i de generelle undersøgelser fra Arbejdstilsynet og NFA.

Med det lidet ϐlatterende billede, der overordnet tegnes af folkekirkens ledelsessituation, kan det virke overraskende, at besvarelserne fra de indendørs kirkefunktionærer på ingen andre parametre end mobning og spørgsmålet om at kunne tale med deres nærmeste leder om problemer på arbejdet (side 62 i rapporten) er nævneværdigt mere negative, end man ser i besvarelserne af de samme spørgsmål i undersøgelser blandt danske lønmodtagere generelt. På andre parametre inden for ledelse – kon liktløsning, prioritering af trivsel samt retfærdig og respektfuld behandling fra den nærmeste leder – er andelen af positive svar omtrent den samme som blandt lønmodtagerne generelt.

Mest påfaldende er dog især det meget positive resultat i forhold til anerkendelse. Her går spørgsmålets formulering ganske vist på, om man oplever anerkendelse og påskønnelse på sin arbejdsplads, ikke om man speciϐikt oplever det fra sin leder. Der kan altså også være tale om positive signaler fra for eksem-

24

Organist.org 2/2024

BAGGRUND pel kirkegængere. Men omvendt forekommer det nærliggende, at en overvejende inkompetent ledelsesindsats alligevel vil påvirke andelen af positive svar negativt. ”Af de kvalitative interview fremgår det, at ledere, der er gode til at anerkende arbejdet, typisk er de ledere, der har stort kendskab til de ansattes arbejdsfunktioner og interesserer sig for dem. Det gælder både de konkrete opgaver og de mere usynlige, som for eksempel når kirkefunktionærer med arbejde ved kirkegårdene også tager sig af pårørende,” skriver Mindwork i rapporten.

MANGE KOMPETENTE LEDERE? Der gives ikke i rapporten nogen nærmere forklaring på det meget forskelligartede billede, resultaterne fra undersøgelsen tegner.

Men en delforklaring kan tænkes at være, at der groft sagt ϐindes tre typer af ledere for menighedsrådenes ansatte: 1) inkompetente og synlige ledere, som trækker det psykiske arbejdsmiljø i en klart negativ retning, 2) kompetente ledere, som trækker det psykiske arbejdsmiljø i en klart positiv retning, og 3) mere anonyme ledere, som typisk ikke er meget mere til stede end nødvendigt, men som velmenende gør det så godt, de kan, og i mange tilfælde formodentlig også viser interesse for de ansattes arbejde og samtidig giver god plads til selvledelse.

Organist.org 2/2024

Her er den sidstnævnte gruppe antageligvis den største, og måske påvirker denne gruppes ledelsesudøvelse på de ϐleste punkter ikke i sig selv det psykiske arbejdsmiljø i synderligt negativ retning – bortset fra, at udpræget distanceledelse for det første ikke er godt for medarbejdernes oplevelse af at kunne tale med deres nærmeste leder om problemer på arbejdet, og for det andet indebærer det fra lederens side måske en manglende erkendelse og/eller håndtering af eventuelle problemer med mobning på arbejdspladsen.

Når det gælder ledertype 1 og 2 i ovennævnte grovinddeling, så er det under alle omstændigheder den inkompetente og synlige ledertype, der får mest opmærksomhed fra mediers og fagforeningers side, selvfølgelig fordi den udgør det største problem. Men undersøgelsens resultater synes at indikere, at gruppen af kompetente personaleledere antalsmæssigt kan være mindst lige så stor.

Mange ansatte daglige ledere er forhåbentlig en ledertype 2, og derudover består denne gruppe nok især af personer med ledelseserfaring fra et langt arbejdsliv, der som seniorer har påtaget sig en lederopgave i sognet. Den type ledere kan ikke forhindre, at der i andre sogne forekommer mobning eller andre slags negativ adfærd, som håndteres dårligt. Men gruppen kan på de ϐleste andre parametre bidrage til at trække det samlede billede af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø i en positiv retning.

25

ANMELDELSER

NIELS W. GADES ORGELMUSIK MED BONUSNUMRE Lasse Toft Eriksen har i sit bud på en ”Best of Gade” suppleret de aϐholdte orgelstykker fra Gades hånd med et par arrangementer af blandt andet Elverskud-morgensangen.

Af Thorkil Mølle Niels W. Gade bestred i årene 1851-90 to vigtige organistembeder i henholdsvis Garnisons og Holmens kirke, men komponerede kun få orgelværker. Omvendt er disse formodentligt blandt hans mest spillede værker, idet organisterne i de danske kirker her råder over en lille håndfuld velkomponerede, romantiske orgelværker.

Wilhelm Hansen udgav tilbage i 1968 et udvalg af Gades orgelværker redigeret af Steen Lindholm. Noden er siden kommet i ϐlere udgaver/oplag og kan stadig købes. Nu har Forlaget Mixtur udsendt et Niels W. Gade Orgel Album, som indeholder de samme værker suppleret med yderligere et par stykker.

De Tre Tonestykker opus 22, de tre koralforspil, festpræludiet over Lover den Herre samt Sørgemarsch går naturligvis igen, men desuden er medtaget en orgelkoral over Vor Gud han er så fast en borg og en Andante for ϐirhændigt orgel samt to arrangementer begået af redaktøren, Lasse Toft Eriksen. Det drejer sig om den særdeles velkendte Morgensang fra Elverskud (1854) samt Juleklokken fra klaversuiten For Børn (1859), som formodentlig er ret ukendt (om end dette enkle romantiske karakterstykke er trykt i ϐlere samlinger).

Hvad adskiller den nye Mixtur-udgave fra den gamle WH-udgave – ud over de supple26

Niels W. Gade Orgel Album Forlaget Mixtur 2023 52 sider 199 kr. hos noder.dk

rende stykker? Næppe det store, så vidt det kan skønnes. Mixturs noder er sat ϐlot op i moderne “højformat” i stedet for det “klassiske orgelformat”. En væsentlig forskel er imidlertid forarbejdet, hvor den gamle WH-udgave indeholder en revisionsberetning med noter og nodeeksempler fra tidligere trykte udgaver og Gades egne manuskripter. Mixturs udgave nøjes med nederst på side 1 at anføre, at “… udgivelsen er tilrettelagt efter ældre udgivelser og komponistens egne renskrifter”.

Mixtur bringer dog både ϐine introduktioner til alle værkerne samt en kortfattet biograϐi.

På Wessmanns Musikförlag kan man erhverve sig en udgivelse med ϐlere af Gades orgelværker redigeret/arrangeret af Ralph Gustafsson heriblandt nogle, som WH ved udgivelsen i 1968 ikke inddrog. Senest har Engstrøm & Sødring (i Danmark) og Bärenreiter (internationalt) i 2005 udgivet en kritisk videnskabelig udgave med dertil hørende revisionsberetning redigeret af Henrik Glahn (bind III/3 af Gades samlede værker), og hvor Organist.org 2/2024

ANMELDELSER alt er med: skitser, ungdomsværker, div. versioner mv. Den er ganske bekostelig.

Køberen har med andre ord ϐlere valgmuligheder, hvor indhold og pris må sammen-

lignes med ønsker og behov. Mixturs udgave leverer hovedværkerne plus “bonusnumre” i moderne layout til en fornuftig pris.

DRAGENDE OG RIGHOLDIG ORGELMUSIK Præludierne og koncertstykkerne i Mixturs nye Langgaard-samling er mættede af overraskelser, lidenskab og originalitet. Og de egner sig ifølge vores anmelder glimrende til rent faktisk at blive brugt.

Af Monica Papazu Rued Langgaard (1893-1952), Danmarks vidunderbarn, dets miskendte geni, den mangestrengede komponist og den aparte organist fra Ribe Domkirke har ikke brug for en anbefaling, eller har han?

Lasse Toft Eriksen har samlet femten præludier for kirkeårets helligdage og fem kortere koncertstykker fra forskellige perioder i Langgaards liv i et Orgel Album. Det er en smuk udgivelse, som man har glæde af at have i hænderne – i mere end én forstand.

Det første, der slår én, når man gennemgår stykkerne, er stemningen af mysterium – nye verdener, der åbner sig, drager én til sig eller direkte overvælder én. Det skyldes samspillet mellem melodi og den rige harmoni i konstant og overraskende forandring. Ikke desto mindre er præludierne let forståelige i deres substans. De er bygget over simple og iørefaldende motiver, har en klar form og er af små dimensioner (ca. 2-3 minutter).

Organist.org 2/2024

Rued Langgaard Orgel Album: Præludier og koncertstykker Forlaget Mixtur 2023 60 sider 199 kr. hos noder.dk

LÆNGSEL OG LIDENSKAB Som senromantisk og symbolistisk komponist fokuserer Langgaard på at udtrykke stemninger, omforme ordene til musikalske symboler (for eksempel i Emmaus-præludiet til anden påskedag) og skabe musikalske landskaber (koncertstykket Øde Gader).

Stykkerne er præget af længsel, en bevægelse mod transcendensen, men også af den modsatte bevægelse: Guds voldsomme indgriben i vores historie (f.eks. Som lynet er Kristi genkomst). Der er lidenskab og dramatiske sammenstød i hans musik.

Kun sjældent gør Langgaard brug af velkendte salmemotiver (for eksempel Kom, Gud Helligånd i pinsepræludiet). Han er fremmed for den objektivitet og den disciplin, som ba27

ANMELDELSER rokken i særdeleshed ejede. Alligevel indeholder samlingen et vidunderligt, indadvendt præludium over Befal du dine veje.

Langgaard kunne også lade sig inspirere af traditionen, ikke kun af salmemelodier, men også af folkemusikken. I fantasien over Dronning Dagmar ligger i Ribe syg, som ligeledes er medtaget i samlingen, lader Langgaard visemelodien folde sig ud på én gang nostalgisk og majestætisk.

Rued Langgaard Orgel Album kan varmt anbefales. I dag, i modsætning til i Langgaards egen tid, er der ingen fare for, at menighederne vil opfatte hans orgelstykker som sære eller endda som ikke-egnede som kirkemusik.

Dagens organister har et stort repertoire, som omfatter århundreder og århundreder af kirkemusik i forskellig stil. I denne brede sammenhæng er der bestemt også plads til Rued Langgaard.

UKUNSTLEDE TONESÆTTELSER AF GROTRIAN Lasse Skovgaard og Ole Jørgensen har forsynet tolv af Simon Grotrians mange salmedigte med henholdsvis melodi og SA/ SSA-sats. De tilhørende spillesatser lader noget tilbage at ønske, men melodier og korsatser fungerer godt.

Af Peter Lindhardt Toft Her er ny udgivelse på forlaget Dansk Sang med tolv salmer til tekster af Simon Grotrian, melodier af Lasse Skovgaard og klaver/orgel og ligestemmige korsatser af Ole Jørgensen.

I indholdsfortegnelsen er der forslag til salmernes placering i kirkeåret. Salmerne er noteret på venstresider med melodi og en let andenstemme, becifring og alle vers, mens den tilhørende klaver-/orgelsats ϐindes meget praktisk på højresiderne.

I den bageste del af hæftet ϐindes salmerne i partiturform med melodi og becifring, anden- og tredjestemme samt klaver-/orgelsatsen nederst. Sidst i udgivelsen ϐinder vi teologen og Grotrian-kenderen Helle Theils korte udlægninger af hver enkelt salmetekst.

28

Simon Grotrian, tekster Lasse Skovgaard, melodier Så kast dig ud på tusind favne Dansk Sang 2023 52 sider 140 kr. hos dansksang.dk INDHOLD Så kast dig ud på tusind favne Dette forår vil åbne alt Vi fik brev fra tornebusken Nu daler julesneen tæt Velsign vort barn med dråbehånd Vi bekræfter vores tro Kære Gud, vi er hos dig Et kors af påskeliljer Edderkoppen spandt i karmen Vi planter en skov af lærketro Kalken med ordet Da skal jeg træde min himmelsti

Organist.org 2/2024

ANMELDELSER Hun har også bidraget til udvælgelsen af de 12 salmer.

Udgivelsen er desuden forsynet med indspilninger af sing along tracks, som kan hentes via QR kode eller link. Så kast dig ud på tusind favne fremstår i et enkelt overskueligt layout hvor indholdet er placeret hensigtsmæssigt i forhold til den praktiske brug.

Melodierne er iørefaldende og umiddelbart sangbare. Da de ϐleste af versene er på ϐire til seks linjer, er melodierne tilsvarende korte. Det sætter naturligvis også begrænsninger i hvordan melodierne kan foldes ud.

Lasse Skovgaard har satset på det enkle, og han har som helhed lavet nogle ϐine funktionsduelige ukunstlede melodier. Titelmelodien Så kast dig ud på tusind favne løfter sig med særkende, så man nemt husker den. Det virker derimod som en overdrevet effekt at lade seks ud af tolv salmer slutte på dominanten og efterlade musikken i det uforløste.

FINE KORSATSER Klaver-/orgelsatserne er ligesom melodierne enkle og lette at spille. Jeg savner dog en klar linje i, hvorvidt satserne er tre- eller ϐirestemmige. Når de spilles på klaver, er det ikke et stort problem, men når de, som det er beskrevet i forordet, også er skrevet for orgel, bør det stå klart, hvordan man fordeler stemmerne mellem manual og pedal. Vi har at gøre med satser der er to- til fem-stemmige.

En konsekvent ϐire-fem-stemmig sats vil løse førnævnte problem og samtidig skabe større klanglig egalitet i forløbet. Harmoniseringen er de ϐleste steder ren dur/mol. I Dette forår vil åbne alt dukker der to takters skøn jazzharmonisering op ud af det blå. Det ville være dejligt, hvis hele satsen havde være skrevet i dette tonesprog, så det ikke fremstår som et

Organist.org 2/2024

stilbrud. Ovennævnte piller dog ikke ved, at satserne er ϐint anvendelige på klaver.

Korsatserne er som skabt til det let øvede trestemmige kor, og den noterede andenstemme i satsen med melodi og becifring er også lige til at gå til. I mange satser begynder stemmerne unisont og deler sig ud undervejs i et logisk forløb. Det er ϐine og hurtigt lærte korsatser til brug ved søndagens gudstjenester. Klaversatsen under korsatsen er næsten konsekvent den samme som i koralsatsen. Det ville være oplagt at forsyne udgivelsen med ledsagesatser (eks. online). Pianisten kunne derved undgå at favorisere melodistemmen og skygge for 2. og 3. stemmerne i sit akkompagnement og det vil være med til at udvikle ϐlerstemmigheden i koret.

BIBELFLOR OG FOSTERHAV Grotrians tekster har sin egen plads i den nyere salmelitteratur. Hans mange bibelske og mytologiske referencer er nok ikke det, der kvaliϐicerer dem til børne- og ungdomskorsrepertoiret, men hans ϐinurlige ordkonstruktioner som: bibelϐlor, tresindstrone, gravens plukkeve, fosterhavet, nodehvælvet, ϐluesmækkerklog og meget andet vækker opmærksomhed hos både unge og gamle.

Udgivelsen er umiddelbart til at gå til, både til fællessang og til kor. Den har enkelog ukunstlethed som sin største kvalitet.

Lasse Skovgaard er både uddannet cand.pæd. i musik, cand.mag. i psykologi og pædagogik og Ph.d i folkesundhedsvidenskab. Han var i en årrække forskningschef i Scleroseforeningen, men var og er blandt andet også aktiv med foredrag om, hvordan sundhed, sang og musik hænger sammen. Siden sommeren 2023 har han været ansat på Sangens Hus i Herning som leder af projektet ”sundhedskor”. Lasse Skovgaard har tidligere desuden arbejdet som organist.

29

KLEZMERDUO Musik & Fortælling * Kirkekoncerter * Musikalsk bibelfortælling * Advent - Selma Lagerlöf * Højsangen “Sjælfuldt og sanseligt” “Smittende spilleglæde” “Formidabel teknik” Se mere på www. klezmerduo.dk Kontakt: 86194092 / 24488396

mail@klezmerduo.dk

ANDREAS TOPHØJ & RUNE BARSLUND Skandinaviske og keltiske fortællinger i musik og ord “Andreas and Rune made such an amusing duo ... witty stories and throw away comments that had the entire room bursting out in laughter” – www.froize.co.uk Tlf. 23 83 14 08Ʌ·Ʌinfo@andreasrune.dkɅ·Ʌwww.andreasrune.dk

30

Organist.org 2/2024

Klimakoncerten FORNY DIN UNDREN Jazz, folk, pop, rock og klassisk Gunnva J. Kjærgaard (rytmisk sang) Margrethe Smedegaard (klassisk sang) Jens Chr. Kwella (elguitar) Tine Fenger (kirkeorgel) Mads Houe (bas, komponist og arrangør) Tekster af Johs. V. Jensen, Piet Hein, Benny Andersen, Leonard Cohen og Kim Larsen m.fl.

Mulighed for koncertintro ved den lokale præst Kontakt: tlf. 51 64 76 64 / mail@tinefenger.dk

Minako & Heine Koncerter Sogneaftener Musikalske indslag Opløftende - Festligt - Publikumsvenligt Vi er solistuddannede pianister, og som duo leverer vi 4-hændigt virtuost klaverspil som appellerer til et bredt publikum - gerne krydret med korte uformelle og underholdende introduktioner. Stor musikalsk variation i vores programmer.

Efter megen positiv publikumsrespons ønsker vi at brede musikken ud i hele landet med dette tilbud som gælder frem til sommeren 2025: En koncert eller sogneaften á 1-2 timer: 5.000 kr. alt inkl.

En kortere optræden eller musikalsk indslag: fra 2.500 kr.

For booking, eller blot en uforpligtende snak om mulighederne:

Tlf. 30 22 41 93 Organist.org 2/2024

heineskovjensen@gmail.com

www.koncertpianisterne.dk 31

S TAIRWAY Y to o BACH H - Rock-klassikere med et strejf af Bach En orgelkoncert med musik af Led Zeppelin, Savage Rose, Procol Harum, Jethro Tull, The Doors, kombineret med Johann Sebastian Bach i et patchwork af orgelbarok og symfonisk rock, arrangeret og fremført af

Sven-Ingvartt Mikkelsen n

Ring eller skriv for nærmere oplysninger Tlf 40877452 - Email: organistmikkelsen@gmail.com

- over 200 koncerters erfaring i mere end 17 år:

BEATSALMER

4 forskellige koncerter - hele året rundt i hele Danmark: ”Salmer fra en Beat-tid”

”All You Need Is Love”

”Rock, Håb, & Kærlighed”

”Happy X-mas”

Tina Kruse Andersen - bibeloplæsning

Bjørn Krog Thesbjerg - klaver

Simon de la Mott - sang

Tore Bjørn Larsen - kirkeorgel

www.beatsalmer.dk - www.facebook.com/beatsalmer - tore.bjorn.larsen@gmail.com - tlf.: 2084 3514

32

Organist.org 2/2024

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo’. Vi giver mere end

130 mio. kr. ঞѴ0-]; b u;m|;u ঞѴ ;7Ѵ;lv m7;u i Lån & Spar

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Vi er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken.

Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der ;u ঞѴ -| =ouv|࢟ĺ ou ;hv;lr;Ѵ =࢟u ;7Ѵ;lv m7;u b ࢟m ş "r-u -ml-uhv 0;ঞm];| _pf;v|; u;m|; på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kan glæde sig over at få udbetalt 130 mio. kr.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af en fagforening – bliv MedlemsKunde i dag.

3378 1906

Ring eller læs mere på lsb.dk/co10

MEDLEMMER

NYE MEDLEMMER  L ars Erik Jørgensen, Arden (Skelund og Visborg Kirker, Hadsund Provsti, Aalborg Stift)  L ene Langballe, Nykøbing F. (Maribo Domsogn)  K asper Fonnesbæk Andersen, Aarhus C (Mårslet Kirke, Århus Stift) 

NYT JOB  A nne Marie Stidsen, Tarm, er ansat som organist ved Tarm Kirke, Skjern Provsti, Ribe Stift  L ars Erik Jørgensen, Arden, er pr. 1. november 2023 ansat ved Skelund Visborg Kirker, Hadsund Provsti, Aalborg Stift

 Mimi Barkmann, Hadsund (Als/Øster Hurup kir ker), 50 år den 22. april 2024  Bjørn Krog Thesbjerg, Bellinge (Brændekilde, Bel linge Kirker, Hjallese Provsti, Fyns Stift), 40 år den 23. marts 2024  Julie Lundtoft Nielsen, Brønderslev (Karleby, Hor reby og Sønder Alslev Kirker, Falster Provsti, Lolland-Falsters Stift), 40 år den 15. marts 2024 



RUNDE FØDSELSDAGE  M arie Louise Clemmensen, Vrå (Vrå Kirke, Hjørring Søndre Provsti, Aalborg Stift), 70 år den 8. april 2024  L ise Christoffersen, Silkeborg (tidligere organist ved Tårnborg Kirke, Slagelse Provsti, Roskilde Stift), 70 år den 7. marts 2024  H anne Nørtoft Rasmussen, Horsens (Hvirring, Hornborg Kirker, Hedensted Provsti), 70 år den 4. marts 2024  M argit F. Mühlbach, Nibe (tidligere organist ved Frejlev/Sønderholm Kirker, Aalborg Stift) 70 år den 11. april 2024  L is Johannsen Andersen, Ribe (Roager, Spandet Kirker, Ribe Stift), 60 år den 2. mart 2024  C onnie Rønne Jørgensen, Esbjerg (Alslev, Billum, Janderup Kirker, Ribe Stift), 60 år den 22. april 2024  L isbeth Nymark Sørensen, Hune (Saltum-Alstrup Kirker, Jammerbugt Provsti, Aalborg Stift), 60 år den 25. marts 2024  M arianne Holm Joensen, Udby (Skævinge, Lille Lyngby Kirker, Helsingør Stift), 60 år den 28. april 2024  J ette Moeslund, Bælum (Aalestrup Kirke, Vesthimmerlands Provsti), 60 år den 7. marts 2024  J ens Mathiasen, Svenstrup (Lindholm Kirke, Aalborg Nordre Provsti), 50 år den 8. april 2024  A rne Jørgen Fæø, Vestbjerg (Frejlev og Sønderholm Kirker), 50 år den 23. april 2024  J eppe Rönnow, Albertslund (Herstedvester Kirke, Glostrup Provsti, Helsingør Stift), 50 år den 8. marts 2024 

34

UDMELDTE PR. 01.01.2024 (Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv/videre uddannelse)  Martin Hausgaard Jensen, Støvring   Britta Sauermilch, Uldum   Robert Uhrenholt, Støvring   Lars Pontoppidan, Ålbæk   Inge Risgaard Pedersen, Holstebro   Finn Hegelund Nielsen, Slangerup   Georg Klinting, Otterup 

HUSKESEDLEN  Nordisk Kirkemusikfestival: Deltag i den  særlige festival med en koncert i din kirke i tidsrummet 14.-22. september 2024. Læs mere på nks2024.dk under ”Nordisk Kirkemusikfestival”.  Modtag nyhedsbrevet: Får du ikke længere  nyhedsbrevet, efter at du har skiftet mailadresse? Så send din nye mail til Helle på hefr@organist.org. Ellers kan du tilmelde dig nyhedsbrevet nederst på www.organist.org. 

FORENINGSKALENDEREN 4. mar. 2024 5. apr. 2024 6. maj 2024

Bestyrelsesmøde (Viborg) Bestyrelsesmøde (online) Årsmøde med generalforsamling (Middelfart) 14.-22. sept. 2024 Nordisk Kirkemusikfestival, se nks2024.dk 19.-22. sept. 2024 Nordisk Kirkemusiksymposium (Kbh.), se nks2024.dk

Organist.org 2/2024

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN Skottenborg 14. 1., 8800 Viborg Mail og telefon: kontakt@organist.org, 7665 9560 Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp E-mail: lwt@organist.org   Sekretariatsmedarbejder: Helle Frehr E-mail: hefr@organist.org   Kommunikationsmedarbejder: Filip Graugaard Esmarch E-mail: blad@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826. E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Ry Kirke, Østjylland Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org Næstformand Knud Damgaard Andersen Sydvestmors Pastorat & Vestervig Kirkemusikskole Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk Kasserer Karin Bitsch Antonsen Skals Kirke, Midtjylland Tlf. 86 65 10 14 E-mail: karinorganist8830@gmail.com

Øvrige medlemmer Teresemarie Lisiux Vipperød Sogn og Skt. Nikolai Kirke, Holbæk Tlf. 29 73 55 72 E-mail: tml@km.dk Mette Bredthauer Askov Kirke, Sydjylland Tlf. 30 64 30 45 E-mail: metbr@km.dk Lisbeth Risager Gerdes Hjerting Kirke, Esbjerg Tlf.: 26 64 79 91 E-mail: lisbethrisagergerdes@hotmail.com Henrik Pind Hansen Sct. Peders Kirke, Slagelse Tlf.: 92 43 56 90 E-mail: hph@km.dk

Organist.org 2/2024

TILLIDSREPRÆSENTANTER HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER   Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: imr@km.dk   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Anders Juhl, tlf. 6094 7745 E-mail: ajuhl@km.dk   Henrik Pind Hansen, tlf. 9243 5690 E-mail: hph@km.dk   Lasse Hansen, tlf. 5190 6251 E-mail: lasha@km.dk FYENS STIFT   Lene Dam, Tlf. 5152 1236 E-mail: ledam@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Mette Junker Christiansen, tlf. 2174 3734 E-mail: mjc@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org AARHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 2291 3693 E-mail: chrho@km.dk   Helle Sandberg Zederkof, tlf. 2445 6236 E-mail: heze@km.dk   Alex Kjær Ahn, tlf. 30295171 E-mail: akja@km.dk RIBE STIFT   Mette Bredthauer (orlov i 2024)   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT   Anders Olesen, tlf. 2053 3134 E-mail: andol@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org AALBORG STIFT   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jeer@km.dk   Lasse Christensen, tlf. 2839 7790 E-mail: lc@km.dk

35

Organistforeningen, Skottenborg 14, 1., 8800 Viborg

SPÆNDENDE TVÆRNORDISKE SEMINARER PÅ NKS 2024 Programmet for Nordisk Kirkemusiksymposium den 19. til 22. september 2024 giver mulighed for at tilmelde sig tre seminarer. Hvis man har tilmeldt sig eller tilmelder sig inden 1. marts (for en lidt lavere symposieafgift), har man endnu ikke tilmeldt sig seminarerne, men det forventes der at blive åbnet for i starten af marts.

Flere af seminarne har medvirkende fra øvrige nordiske lande, blandt andet liturgi-seminaret ”gudstjenestens puls”, hvor eksperter fra Norge, Sverige og Danmark er med. ”Det kræver liturgisk, teologisk og kirkemusikalsk omtanke at forberede en gudstjeneste.

På dette seminar sætter vi fokus på, hvordan præst og kirkemusiker i fællesskab kan fordybe sig i gudstjenestens forløb og sammen undersøge, hvad der skaber et godt ϐlow i gudstjenesten med sammenhæng og nærvær,” står der i præsentationen.

I gudstjenestekategorien er der er også et dobbeltseminar med overskriften ”Kirkemusikken og de nye genrer”; en gudstjeneste med ”nye” musikgenrer og efterfølgende paneldiskussion.

På programmet ϐinder man desuden et seminar med oplægsholdere fra Sverige, Finland og Island, hvor anledningen er en kommende udgivelse fra Det Lutherske Verdensforbund: The Global Songbook 2024, som markerer 500-året for startskuddet til den lutherske sang- og salme-kultur: den såkaldte Achtliederbuch (Wittenberg 1524), hvori Martin Luther udgav otte nye salmetekster skrevet til nogle af tidens populære melodier. 2024-udgivelsen skal med bidrag fra alle verdensforbundets regioner være en påmindelse om musikkens reformerende og sammenbindende kraft, og den vil på NKS blive præsenteret af ϐire af dem, som har udvalgt de nordiske bidrag.

Læs mere og tilmeld dig på nks2024.dk Global Songbook 2024 er en sangbog, men også en konference og festival, som inder sted i Wittenberg i slutningen af juni. Det kan man læse om på globalsongbook2024.net