Organist org nr 2 2018

Page 1

N r. 2

F

EBRUAR 2018

1

7. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

SKAL VI I KONFLIKT? NY SEKRETARIATSLEDER

SIDE 4 SIDE 8


PRÆLUDIUM

UDDANNELSE PÅ DAGSORDENEN

Af Henriette Hoppe

2

Jeg hører til dem, der med interesse studerer stillingsopslagene, når der søges organister til kirker overalt i landet. På en dag som i dag først i januar er der udbudt en stribe stillinger, ikke så få faktisk, som nydeligt afspejler diversiteten i stillingsindholdet. Vores kernekompetence, orgelspil til gudstjenester og kirkelige handlinger, betragtes som en selvfølge i en grad, der gør, at det til tider kun nævnes i en bisætning. Til gengæld kan listen med ønsker til organistens øvrige opgaver være lang og fagligt bredtfavnende.  Der er en forventning om, at en PO- eller KMOK-uddannelse er en garanti for, at man kan varetage en almindelig organiststilling i en mindre bykirke eller i et landsogn med de opgaver, der nu knytter sig til den. For dem, der har KMOK/PO som eneste uddannelse, er opgaven ikke uden udfordringer og efter- og videreuddannelseskurser en nødvendighed, mens organister med supplerende uddannelser ser forskelligt på behovet for yderligere uddannelse alt efter, hvad de har med i bagagen, og hvor godt de kan bruge deres kompetencer i deres nuværende stilling.  Spørgsmålet om, hvorvidt orgelspil nødvendigvis er den vigtigste kernekompetence og om KMOK-uddannelsen dækker kompetencebehovet i de enkelte stillinger i tilstrækkelig grad, er blevet bragt på banen i lere omgange og bliver det også i et læserbrev fra Jesper Fink-Jensen i dette nummer af Organist.org.  I forbindelse med kirkemusikskolernes strategi- og visionsprojekt har emnet også været oppe at vende. Her er orglet dog aldrig blevet alvorligt udfordret, men i projektet anbefales der en fortsat udvikling af relevante efter- og videreuddannelser.  Kirkemusikskolernes fagpakke om musik med de mindste er vel afsluttet med eksamen med gode resultater, og fagpakken om samarbejde, ledelse og PR er nu i gang. Det er nye spændende stier, vi betræder med fagpakkerne, målet er at efterkomme de mange kompetencekrav, vi møder i arbejdet, og vi afventer med interesse, hvordan det går fremover.  Det er Organistforeningens opfattelse, at behovet for uddannelse er stigende, men hvilken uddannelse og på hvilket niveau er der forskellige holdninger til, når vi stikker ingeren i jorden i forskellige sammenhænge. For at sætte yderligere fokus på emnet, har vi valgt at lade uddannelse være tema for vores endagsstævne den 28. maj. Vi bringer programmet i næste nummer, og det kan indes på hjemmesiden i februar.

Organist.org 2/2018


INDHOLD OG KOLOFON

FORENINGSNYT

SIDE

FORENINGSNYT

4

SIDE

NYHEDER

8

SIDE

10

KONFLIKT

SEKRETARIATET

DIALOG

Mange overenskomstansatte på det offentlige arbejdsmarked kan blive inddraget i en kon likt, måske også organister. Bestyrelsen orienterer om situationen.

Organistforeningens nye sekretariatsleder, Lous Torp, kommer fra en stilling som personalekonsulent i Struer og Lemvig Provstier. Nu ser han frem til at ”skifte side”.

Et nyt dialogværktøj på kirketrivsel.dk handler om samarbejde og henvender sig til både menighedsrådsmedlemmer medarbejdergrupper. Dets cases er dog ikke alt for realistiske.

BAGGRUND

DEBAT

ANMELDELSER

SIDE

12

SIDE

16

SIDE

20

FAGPAKKER

KIRKENS INSTRUMENT

RUED LANGGAARD

Fire af de seks fagpakker kan man stadig nå at deltage på som studerende i kirkemusikskolernes ambitiøse pilotprojekt. Det fortæller Knud Damgaard Andersen om.

Jesper Fink-Jensen efterlyser blandt andet en debat om, hvorfor en kirkemusikers kernefaglighed netop skal være knyttet til orglet. Formanden kommer med et svar.

Vi anmelder trebindsværket ”Rued Langgaard: Orgelpræludier og mindre orgelstykker 19401947”, Edition Wilhelm Hansen, og Thomas Lennerts SAB-korsamling ”Ord sætter spor”.

Organist.org REDAKTION DEADLINE

TRYK FORSIDE

Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882. Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk Udsnit fra ”æbleregal”-stemmen i den nordsjællandske Lynge Kirkes Frobenius-orgel. Man kan læse om orglet og æbleregalen kan læses på organist Jakob Strandby hjemmeside, www.pheasant.dk/www.Pheasant.dk (ja, sådan er adressen!) Foto: Robin Kristiansen www.organist.org

Organist.org 2/2018

3


FRA BESTYRELSEN

SKAL VI I KONFLIKT? Hvis de aktuelle overenskomstforhandlinger heller ikke denne gang fører til en aftale om lærernes arbejdstid, vil mange andre overenskomstansatte på det offentlige arbejdsmarked blive inddraget i en konϐlikt, måske også organister. Som medlem af Organistforeningen skal du i første omgang sikre dig, at foreningen ligger inde med brugbare kontaktoplysninger. Af Henriette Hoppe Først i det nye år skulle der tages hul på de generelle overenskomstforhandlinger for de offentlig ansatte. Samtidig skulle de specielle overenskomstforhandlinger for de forskellige organisationer, heriblandt DOKS og Organistforeningen, begynde. Ved et såkaldt teknisk formøde i Kirkeministeriet i december blev kalenderne lagt for en række møder, hvor forhandlingerne skulle udfoldes. Men hidtil er de planlagte møder blevet a lyst.  Den nuværende overenskomst udløber ved udgangen af marts måned i år, og inden da skulle vi gerne nå til enighed om den nye. Der er dog forskellige ting, der gør, at man kan være bekymret for, om det kan nås at komme til enighed, inden fristen udløber.

EN ULIGE KAMP Sporene fra overenskomstforhandlingerne i 2013 skræmmer. Her ik arbejdsgiverrsiden held til på underviserområdet at få gennemført ved lov, hvad de ikke kunne ad forhandlingens vej. Det endte som bekendt med en lockout af lærerne, og det lugtede rigtig grimt af aftalt spil mellem Kommunernes Lands4

forening (KL) og den socialdemokratiske regering, der jo allerede havde disponeret over de forventede besparelser til folkeskolereformen.  Og her ligger en af de store udfordringer i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Når arbejdsgiverparten samtidig sidder på lovgivningsmagten og hele det statslige og kommunale embedsapparat, så må man nok konstatere, at det er en kamp mellem meget forskellige vægtklasser.  Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 forsøgte Lærerforeningen igen at få lavet en arbejdstidsaftale med KL som erstatning for den lov, der i 13 blev presset ned over hovedet på dem. KL så imidlertid ingen grund til at indgå en sådan aftale, og forhandlingerne på lærerområdet endte uden resultat.

RISIKO FOR KONFLIKT I år er situationen imidlertid en anden. De faglige organisationer har i fællesskab konkluderet, at hvis vi skal fastholde den danske model, hvor arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsmarkedets parter og ikke via lovgivning, så er det nu, slaget skal slås.  Man har derfor besluttet, at der ikke startes overenskomstforhandlinger på de øvrige områder i staten og kommunerne, før der ligger en aftaleskitse på bordet i lærerforhandlingerne, som lærerne vurderer, kan danne basis for en aftale.  Hvorvidt vi er nået dertil, når dette læses, må vise sig. Men som situationen er i skrivende stund, er der altså en reel risiko for, at det kan ende med en kon likt. Det er ikke op til os som enkeltstående fagforening at afgøre, om Organist.org 2/2018


FRA BESTYRELSEN vi skal være en del af en eventuel kon likt. Det er vi. Som en del af en stor familie af offentlig ansatte følger vi de beslutninger, der tages fra centralt hold.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER Hvad der besluttes, hvis der ikke nås et forhandlingsresultat, må tiden vise. Man kan eventuelt vælge, at alle organisationer i forhandlingsfællesskabet udpeger en andel, for eksempel 10 procent af medlemmerne til strejke. Eller man kan udpege særlige personalegrupper, hvor en strejke vil være speciel mærkbar.  Overenskomsterne løber som nævnt frem til udgangen af marts måned, og derefter har forligsmanden mulighed for at udsætte en kon likt med op til 2 gange 14 dage, hvis der indes grundlag herfor.  Uanset om vi selv skal strejke eller ej, skal vi være med til at inansiere en eventuel konlikt på det statslige område. Dette sker normalt ved, at der i en kortere eller længere periode opkræves et særligt kon liktkontingent.

HAR VI DIN PRIVATE MAIL? Organistforeningens bestyrelse har på dens møde i januar taget stilling til, hvordan vi bereder os på en eventuel kon likt, og hvordan vi klarer den økonomiske udfordring, en konlikt vil være. Foreningens medlemmer vil blive informeret via hjemmesiden og vil efter behov blive kontaktet direkte på deres private mailadresse.  Det er derfor vigtigt, at vi har de rette kontaktoplysninger. Hvis den mailadresse, vi har i vores arkiv, er din arbejdsmail, har vi brug for din private mailadresse.  Følg med i dagspressen om udviklingen i overenskomstforhandlingerne, og følg med på Organistforeningens hjemmeside. Organist.org 2/2018

Sådan retter du dine medlemsoplysninger På organist.org/for-medlemmer logger du ind med din mailadresse (den, der allerede indes i kartoteket!) som brugernavn og dit medlemsnummer som adgangskode (sidstnævnte kan ses på bagsiden af dette blad). Klik herefter på ”Gå til Min side”, hvorefter der kommer en ny menu i venstre side. Her klikker du på ”LOGIN”.  Hvis du ikke tidligere har logget dig ind her, skal du bruge den adgangskode, som du modtog i en mail den 21. april 2016 (såfremt foreningen på det tidspunkt havde din korrekte mailadresse). Hvis du tidligere har logget dig ind og valgt en ny adgangskode, skal du naturligvis bruge den. Der kan være lidt ventetid efter klik på login-knappen.  Når du herefter er logget ind i medlemssystemet, klikker du på ”Min pro il”, klikker på knappen ”ret” (nederst til højre), indtaster/ retter dine oplysninger og klikker på ”gem”.  Hvis du har en mailadresse, men oplever problemer med at logge ind, bedes du kontakte sekretariatet!

5


FRA BESTYRELSEN

KANDIDATER TIL BESTYRELSEN Ved Organistforeningens ordinære generalforsamling mandag den 28. maj 2018 udløber valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne Henriette Hoppe og Henrik Strøm.  Både Henriette Hoppe og Henrik Strøm modtager genvalg. Bestyrelsen genopstiller hermed begge to for en ny periode. Desuden har Jane Samuelsen, i forbindelse med generalforsamlingen, valgt at træde ud af bestyrelsen. I stedet opstiller bestyrelsen Jørgen Kleon Jeppesen, som er organist ved Struer Kirke i Viborg Stift.

Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet senest den 10. marts 2018 med post til: Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, Lokale 107, 7100 Vejle, eller pr. mail til: kontakt@organist.org   Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere. Bestyrelsen

6

Organist.org 2/2018


JOHANNESPASSIONEN – ET KURSUS FOR BÅDE PRÆSTER OG ORGANISTER Dato: 7.-9. maj 2018 i Løgumkloster Ved: Rektor Hans Vium Mikkelsen, rektor Ole Brinth, rektor Hans Christian Hein og rektor Tine Fenger Thomsen På kurset vil vi gennemgå Bachs Johannespassion ud fra såvel en musikalsk som en teologisk vinkel, samt se på nogle af de særlige træk ved Johannes’ lidelseshistorie set i forhold til de synoptiske evangelier. Og vi vil spørge hinanden om – og i givet fald hvordan – det er muligt at nytolke passionsmusik og -teologi. Eller anderledes formuleret: hvordan undgår vi, at vi primært går til Bachs Johannespassion ud fra et æstetisk perspektiv?

Rektor Ole Brinth Johannespassionen i kontekst – den musikalske passionstradition før og efter Bach

Korlærer Søren K. Hansen, Musikkonservatoriet Aarhus Udlægning og indstudering af udvalgte koraler fra Johannespassionen

Rektor Hans Christian Hein Værkgennemgang

Forskningslektor, ph.d. Svend Rune Havsteen Teologisk tydning af Bachs Johannes Passion

Lektor Kasper Bro Larsen Passionen i de 4 evangelier

Komponist Bo Gunge Hvordan giver passionen mening som nutidig musikalsk udtryk?

Valgmenighedspræst Niels Grønkjær Aktiv lidelse i et nutidigt perspektiv

Tilmelding: www.fkuv.dk – kursusprogram – almen teologi – Johannespassionen, K. 30/18 Ansøgningsfrist: 7. februar 2018 Pris: For andre end præster 2.360,00 kr. Deltagere: Præster, organister, kirke- og kulturmedarbejdere og andre interesserede


FORENINGSNYT

”GENSIDIGHEDEN ER VÆRD AT KÆMPE FOR” Louis Torp er fra 1. februar ansat på sekretariatet i Vejle. Her skal han tage over som sekretariatsleder, når John Poulsen går på pension i løbet af marts. Af Filip Graugaard Esmarch Organistforeningens nye sekretariatsleder er vant til organister. Sådan nogle har arbejdet en hel del med i sine to første stillinger, siden han ved udgangen af 2010 afsluttede sin samfundsvidenskabelige uddannelse: først et halvt år hos DOKS og siden januar 2012 som personalekonsulent i Lemvig og Struer Provstier. Og da Organistforeningens bestyrelse i november udpegede Louis Torp som sin foretrukne kandidat, kunne han se frem til igen at komme over på lønmodtagersiden.  Nogle af foreningens medlemmer vil muligvis have blandede erfaringer med provstikonsulenter. Louis Torp mener dog ikke, de behøver være nervøse for, hvad det er for en type, der overtager skrivebordet på Vindinggård Ringvej.  ”Det er jo et spørgsmål om interessevaretagelse. Og jeg går i den lykkelige tro, at Organistforeningen har valgt mig, fordi jeg er rigtig god til interessevaretagelse. Nu har jeg hidtil varetaget menighedsrådenes interesser, og det har jeg – sagt lidt i spøg – gjort så godt, at de tænkte, jeg hellere skulle gøre det for dem,” smiler Louis Torp.

TID TIL AKKLIMATISERING Hans stil kan næppe betegnes som særlig konfrontatorisk.  ”Som personalekonsulent har jeg i de en8

kelte forhandlinger som oftest søgt at inde kompromiser, som både personale og menighedsråd kan være tilfredse med. Det håber jeg fortsat at kunne gøre som sekretariatsleder i Organistforeningen,” siger Louis Torp.  Han medgiver gerne, at det kræver omstilling at skulle skifte side. Og de første par måneder skal han da også bruge til at ”akklimatisere” og blive oplært i nye områder. Her kommer han vel at mærke til at være på sekretariatet sammen med foreningens afgående og yderst erfarne sekretariatsleder, John Poulsen.  ”Jeg skal selvfølgelig vænne mit hoved til, at jeg ikke længere skal bistå menighedsrådene som arbejdsgiver men fremover agere som fagforening. Som arbejdsgiver kan man være nok så velvillig, men i sidste ende falder man jo tilbage på man står med ansvar for økonomi og drift. Det er et andet rationale, man gør sig, når man sidder i en fagforening,” uddyber Louis Torp.

UNDERSTØTTER DIALOG Louis er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet. Her specialiserede han sig i organisation og arbejdsmarked og har set nærmere ind i organiseringen mellem arbejdstagere og arbejdsgiver, blandt andet med hensyn til decentrale overenskomstforhold. Og netop arbejdet med forhandling af overenskomst er noget af det, Louis Torp også glæder sig til at tage fat på hos Organistforeningen.  ”Overenskomstforhandlinger har altid interesseret mig særligt, så stillingen hos Organistforeningen er en kærkommen mulighed Organist.org 2/2018


FORENINGSNYT for også at arbejde med det,” siger Louis Torp og uddyber:  ”Det bunder nok i min generelle interesse for den danske aftalemodel, både på centralt og lokalt niveau. Der er noget unikt og meget positivt ved den måde, vi a balancerer vores arbejdsmarkedssystem på. I ånden af den danske model kan man inde løsningerne lokalt. Man handler ud fra, at arbejdsgiverne har respekt for medarbejderne og det arbejde, de udfører, og at medarbejderne har en faglig stolthed i at løse opgaverne godt. Den gensidighed, der ligger i relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver, synes jeg, er værd at kæmpe for. Så at være med til at foranledige nogle løsninger i overenskomstsystemet, som understøtter en lokal dialog og fælles målsætninger, det synes jeg, er rigtig interessant.”

Louis Torp ikke ubekendt med, hvad det vil sige at være udøvende musiker.  ”Som tyveårig gik jeg på MGK i Slagelse med rytmisk klaver, og jeg fandt hurtigt ud af, at det var ikke den rette vej for mig. Vi har stadig klaveret derhjemme. Det bliver ikke brugt så meget længere, men jeg har da nogle forudsætninger for at forstå, hvad det vil sige at øve sig op til noget, og hvad det vil sige at skulle præstere i nuet,” pointerer Louis. John Poulsen fratræder sin stilling som sekretariatsleder i løbet af marts. Herefter fortsætter han på konsulentvilkår som foreningens repræsentant i styregruppen for fagpakkeprojektet frem til projektafslutningen i september 2019. Der vil blive sagt ofϔicielt farvel til John på Organistforeningens årsmøde i Kolding den 28. maj 2018.

SPILLER KLAVER Efter endt uddannelse tilbage i begyndelsen af 2011 var førsteprioriteten derfor også at inde arbejde i fagforeningsregi.  ”Jeg tog kontakt til alle AC-organisationerne, fordi jeg havde lyst til at arbejde i fagbevægelsen og fordi jeg i mit speciale havde beskæftiget mig med overenskomstforhandlinger for privatansatte akademikere. Det viste sig, at DOKS kort forinden havde overvejet at ansætte én i løntilskud til at udføre nogle opgaver, så jeg var heldig at være det rette sted på rette tidspunkt,” fortæller Louis Torp.  I sin stilling hos DOKS gennemførte han i efteråret 2011 en medlemsundersøgelse i relation til overenskomsten, hvilket i øvrigt skete i samarbejde med Organistforeningen. Og selvom han kun var hos DOKS et halvt års tid, blev det en indgang til det folkekirkelige område.  At det så også var hos en musikerorganisation, var naturligvis et tilfælde, men faktisk er Organist.org 2/2018

Organistforeningens nye sekretariatsleder, Louis Wollert Torp er 37 år og bor i Viborg med sin kone og to børn.

9


NYHEDER

UNDGÅ SAMARBEJDSMÆSSIG SKIMMELSVAMP Et nyt dialogværktøj på kirketrivsel.dk handler om samarbejde og henvender sig til både menighedsrådsmedlemmer medarbejdergrupper. Dets cases er dog ikke alt for realistiske. Af Filip Graugaard Esmarch ”Det uforudsigelige i organistens adfærd præger alle gudstjenesterne. Præsten har gennem årene haft lere kontroverser med kirkens organist om valg af melodier til de valgte salmer.”

Arbejder vi sammen? Det nye dialogværktøj stiller følgende spørgsmål i forlængelse af casen med den adfærdsforstyrrede organist i denne artikels indledning: Overvej i 3 minutter med dig selv: • Hvad tænker du om organisten? • Hvad tænker du kan være årsagen til, at samarbejdet er blevet som beskrevet? • Hvad tænker du om arbejdspladsen? Drøft i fællesskab: • Hvad viser den situation, som er beskrevet? • Hvordan påvirker situationen kollegaerne? • Hvordan kan situationen løses? • Hvornår er I mest afhængige af et godt samarbejde? • Hvad er godt samarbejde for jer? Afrund: • Hvordan samarbejder I om fælles opgaver her i sognet?

10

Sådan står der i et tolv sider langt dokument med titlen ”Hvordan vil I samarbejde? Dialogværktøj til folkekirkens sogne”. Det er udviklet af Oxford Research for Arbejdsgruppen vedr. præsters arbejdsmiljø og er tilgængelig fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråds hjemmeside, kirketrivsel.dk.  Ovenstående citat er en del af en iktiv case-historie, som tænkes at kunne udspille sig i et almindeligt sogn, og som skal danne afsæt for en dialog mellem menighedsråd og ansatte om, hvordan de synes, samarbejdet skal fungere hos dem. I forlængelse af casen følger en række spørgsmål til individuel overvejelse og fælles drøftelse og perspektivering (se boks).  Materialet består samlet set af ire cases samt et femte samtaleoplæg, som præsenterer forskellige modeller for beslutningsprocesser og et oplæg til medarbejdernes konkretisering af, hvordan der i sognet træffes beslutninger omkring eksempelvis kirkekoncert, kon irmationer og budget.

MANGLER ANVENDELIGHED De tre første cases bærer præg af at stamme fra en spørgeundersøgelse om mobning af præster, som Oxford Research gennemførte i foråret 2017. En menighedsrådsformand, der aldrig hilser på sognets ansatte, en præst, der tromler sin mindre erfarne præstekollega, og altså en organist, der systematisk saboterer det liturgiske low.  Henriette Hoppe, formand for Organistforeningen, har kigget det nye materiale igennem, og hun giver disse cases en noget forbeholden modtagelse. Organist.org 2/2018


NYHEDER  ”De er nok ikke så tæt på virkeligheden, som man kunne ønske sig i forhold til en reel anvendelighed. Det kan muligvis skyldes den omstændighed, at der ikke har været medarbejderrepræsentanter med i arbejdsgruppen bag dialogværktøjet,” vurderer hun.  Et bedre skudsmål giver Henriette Hoppe den jerde og sidste case. Den illustrerer et meget uformelt medarbejderplanlægningsmøde uden styring og retning for samtalen.  ”Denne case afspejler noget, jeg kan relatere til. Dog skal man forestille sig, at de involverede personer ikke sidder og taler med hinanden, men at samtalen udfoldes som mange små samtaler, pr mail, pr telefon og ansigt til ansigt. Dette giver rig grobund for samarbejdsmæssig skimmelsvamp,” erfarer hun.

Nogen særlig overbevisende anbefaling kan heller ikke hun dog give materialet. I artiklen på menighedsraad.dk beskrives en del af case-historierne som uhensigtsmæssige, blandt andet fordi de inviterer til at diskutere ledelse frem for samarbejde, og det har ifølge Inge Kjær Andersen ikke været intentionen.  ”På trods af vores opfordringer har der ikke været villighed til at få case-beskrivelserne til at afspejle virkeligheden fuldstændig,” uddyber Inge Kjær Andersen,  Hun har øvrigt a løst FAKK-formand Bjarne Rødkjær som formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Her roterer formandskabet nemlig mellem arbejdstager- og arbejdsgiversiden.

LØFT BLIKKET Inge Kjær Andersen, der er formand for personaleudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd, har været med i arbejdet med det nye dialogværktøj. I en artikel på menighedsraad.dk hæfter hun sig i første omgang ved værktøjets brede sigte.  ”Dialogværktøjet giver anledning til, at man på de folkekirkelige arbejdspladser løfter blikket fra hverdagens opgaver og tager en dialog om samarbejdet. Det håber jeg det nye værktøj vil give anledning til,” siger hun.

Udgivelsen kan hentes på kirketrivsel.dk under ”Værktøjer/vejledninger” > ”Hvordan vil vi samarbejde? Dialogredskab”

66 koncertudbydere med 216 koncertforslag

www.kirkekoncert.dk Organist.org 2/2018

11


BAGGRUND

FAGPAKKER MED EFTERUDDANNELSE PÅ DIPLOM-NIVEAU Fire af de seks fagpakker kan man stadig nå at deltage på som studerende i kirkemusikskolernes ambitiøse pilotprojekt. Den unikke mulighed for kompetenceudvikling på højt niveau til en brøkdel af normalprisen er værd at overveje inden næste MUS. Af Knud Damgaard Andersen Babysalmesang, sangarrangementer, skole-/ kirkesamarbejde og korarbejde inden for de såkaldt rytmiske stilarter. Dette er blot nogle af de mange tiltag, der i de seneste år fylder godt op i kirkernes aktivitetskalendere, og som i stor udstrækning trækker på kirkemusikalske medarbejdere. Disse fagområder dækkes ikke umiddelbart af uddannelserne på Folkekirkens Kirkemusikskoler. Derfor er der opstået et behov for efteruddannelse.  For at tilgodese dette behov er kirkemusikskolerne gået i samarbejde med en række organisationer samt Kirkeministeriet om at udvikle efteruddannelser, der ligger på niveau med de kendte diplomuddannelser.  Udviklingsarbejdet udføres som et projekt med støtte fra midler til kompetenceudvikling. Projektet skal være afsluttet pr. 1. september 2019.  Der udvikles i alt seks forskellige efteruddannelser med både praktisk og teoretisk indhold. Uddannelserne tilrettelægges som fagpakker, og de beskrives efter samme system som de diplomuddannelser, der udbydes på andre uddannelsesinstitutioner.

12

LAV PRIS Tidsmæssigt strækker undervisningen sig over et halvt år med uddannelse på deltid – det svarer til 10-15 ECTS point eller halvtidsstudie i et halvt år.  Fagpakkerne består af 2-3 fagmoduler med hver sit afgrænsede faglige indhold samt et projekt. Hvert fagmodul er en afsluttet helhed, og der udstedes et modulbevis for gennemførelse. Når de faglige moduler er gennemført, og deltageren har opnået bevis, kan der fortsættes med et selvvalgt eksamensprojekt som afslutning på den samlede uddannelse.  Fagpakkerne udbydes og afprøves med økonomisk støtte fra projektet, og derudover er der mulighed for at søge støtte via Kompetencefonden. Det betyder, at man til de to sidste fagpakker, som gennemføres i foråret 2019, kan gennemføre en fagpakke for ca. 2.000 kr. frem for at skulle betale den fulde pris på ca. 10.000-12.000 kr.

SSB OG ENTREPRENØRSKAB Fagpakkeprojektet er nu godt i gang. Den første fagpakke er gennemført på Vestervig Kirkemusikskole med syv organister, to kirkesangere og en kirke-/kulturmedarbejder, som i november måned har afsluttet fagpakken ”Sang, Spil og Bevægelse i Kirken for 0-5-årige” med en eksamen.  Fra januar til juni 2017 er de på Kirkemusikskolen i Vestervig blevet undervist af Laila Høgild Nielsen og Pernille Tjørnemark i musikaktiviteter for de mindste samt teorier om musikalsk læring. På Diakonhøjskolen i Højberg har Marianne Legarth og Jens Maibom

Organist.org 2/2018


BAGGRUND Pedersen undervist deltagerne, i hvordan man laver gudstjeneste for børn.  Med teoretisk ballast og masser af praktiske ideer udarbejdede deltagerne i efteråret et selvstændigt eksamensprojekt, som alle bestod.  Sjællands Kirkemusikskole gennemfører i foråret 2018 fagpakke i Kirkemusikalsk entreprenørskab. Her starter undervisningen i modulet Samarbejde, Ledelse og PR i slutningen af januar med ti deltagere. I de kommende måneder skal deltagerne lære samarbejdets og ledelsens kunst – med henblik på samarbejde med forskellige parter såvel inden for som uden for kirken, for eksempel skole, musikskole, spejderorganisationer, kor mv.  Fagpakkens konkrete indhold kan man læse om på kirkemusikskolernes hjemmeside.

DE KOMMENDE FAGPAKKER Udviklingsarbejdet med fagpakken ”Tilrettelæggelse og udførelse af sang- og salmearrangementer i Folkekirken” er blevet forsinket. Det forventes, at fagpakken kan udbydes i efteråret 2018. Den vil kræve et tidsforbrug svarende til 10 ECTS-point og vil blive annonceret i april måned. De sidste tre fagpakker er: 4. Nyere rytmiske stilarter i kirkens kor-, koncert- og gudstjenestearbejde, forventes gennemført efterår 2018 5. Udvikling af særlige gudstjenester – Tilrettelæggelse og udførelse, forår 2019 6. De vokale udtryk / Korledelse i bred stilvifte, forår 2019

Organist.org 2/2018

TILSKUD FRA KOMPETENCEFONDEN De faglige organisationer, der deltager i fagpakkeprojektet – herunder Organistforeningen – har besluttet, at de Kompetencefondsmidler, som foreningen disponerer over, først og fremmest skal bruges til at nedbringe prisen for deltagelse i fagpakkeuddannelserne til et minimum.  Forudsætningerne for at få del i disse kompetencefondsmidler er, at der har været afholdt MUS-samtale, og at menighedsrådet anbefaler ansøgningen til Kompetencefonden. Ansøgningen fremsendes inden den årlige deadline den 15. oktober.  Endelig er det en forudsætning for at opnå støtte, at man som deltager i uddannelsen er indstillet på, at undervisningen foregår på diplomniveau, hvilket stiller visse minimumskrav til deltagerne. Knud Damgaard Andersen er koordinator for fagpakkeprojektet samt medlem af Organistforeningens bestyrelse.

Om fagpakke-projektet • Projektet har titlen ”Praksisrettet kirkemusikalsk kompetenceudvikling i folkekirken” • Pilotkursernes målgruppe er udvidet, sådan at den også omfatter kirke- og kulturmedarbejderne, men den overordnede betegnelse er stadig ”Folkekirkens efteruddannelse for kirkemusikere” • Ifølge budgettet vil 60 personer kunne deltage med tilskud, men de skal ikke nødvendigvis alle sammen gennemføre en hel fagpakke med afsluttende prøve – det vil altså være muligt at følge enkeltkurser fra udbuddet • Til fagpakkerne knyttes et antal ECTSpoint, hvor 60 point svarer til ét års fuldtidsarbejde.

13


BAGGRUND

FLERE GODE ARTIKLER OM SALMER I januar omtalte vi tre anvendelige artikler om salmer og salmebrug, som er at ϐinde på Salmedatabasen.dk. Her ser vi på et par stykker mere.

de danskere ikke har lært at synge fællessang og kun kender ganske få salmer, om overhovedet nogle.”

FORTSAT FOLKELIG LEGITIMITET Gudstjeneste og hverdagssang Teolog Peter Balslev-Clausen er en af landets mest fremtrædende salmekendere. Han var adjungeret professor i kirkehistorie og hymnologi ved Det teologiske Fakultet i København, hvor bogen ”Salmesang. Grundbog i hymnologi” (Gyldendal) i november 2014 blev præsenteret. Ved den lejlighed holdt han en forelæsning, som nu også kan læses som artikel på Salmedatabasen.  Her giver Peter Balslev-Clausen et overblik over udviklingen af salmesangen i gudstjenesten og i hverdagen fra Luther til i dag. En vigtig pointe er, at netop hverdagen og gudstjenesten hænger tæt sammen, når det gælder brugen af salmer. I 1975 skete der noget, som ik store konsekvenser:  ”Den folkelige konsensus om, hvilke salmer, der er uomgængelige, og hvilke der ikke er det, er i disse år ved at forsvinde. Alle danskere yngre end ca. 50-55 år har gået i skole under Folkeskoleloven af 1975 og dens efterfølgere, der har afskaffet Folkeskolens forpligtelse til at lære sine elever at synge fællessang, både hvad salmer og folkelige sange angår,” skriver han og fortsætter:  ”Det er stadig for tidligt at sige med sikkerhed, hvad denne 40 år gamle ændring af Folkeskolens opgaver kommer til at betyde på længere sigt. Den har foreløbig betydet, at alle eller i hvert fald de leste yngre og midaldren14

Balslev-Clausen mener, at medejerskabet til gudstjenesten forudsætter en folkeligt levende hverdagssalmesang.  ”Er det ikke naturligt og selvfølgeligt at synge salmer og åndelige sange sammen i hverdagen, er det heller ikke naturligt at gøre det i gudstjenesten,” hævder han og slutter artiklen med et opråb:  ”Folkekirkens virkelige udfordring i dag er ikke dens politiske og administrative struktur, men om den i et stadig mere multireligiøst samfund vil kunne genvinde og bevare sin folkelige legitimitet. I denne sammenhæng vil salmesangen, i hverdagen og i gudstjenesten – og i den rækkefølge – spille en afgørende rolle. Det vidste Luther og sammen med ham de, der gennemførte Reformationen i Danmark, og det har vi ingen undskyldning for ikke også at vide og handle ud fra i dag.”

Den gode tone Eva Meile er både pianist og forhenværende sognepræst. På Salmedatabasen er hun en af dem, der sidder i begge redaktionsgrupper, altså for henholdsvis tekst og melodi. Tilbage i 2009 skrev hun en meget grundig artikel om ”Den gode tone – overvejelser vedrørende kriterierne for den gode salmemelodi”, som blev tryk i Årbog for Københavns Stift. Den er nu tilgængelig i en let redigeret udgave i Salmedatabasens artikelsamling. Organist.org 2/2018


BAGGRUND

”Hvad er en god salmemelodi? Svarene er hverken få eller enkle. Men de har spillet en afgørende rolle i den kristne kirkes historie, hvor man fra første begyndelse har været sig den meget store betydning bevidst, som musikken og salmerne har for gudstjenesten (…) Derfor har salmernes kvalitet, herunder forholdet mellem tekst og musik, altid været en sag, man tog alvorligt.,” skriver Eva Meile.  Hun fortsætter med at fremhæve en række kriterier for den gode tone i musikken, som historisk har haft betydning. De kan være af både musikalsk og teologisk art, men er egentlig vanskeligt adskillelige.  Efter nogle overvejelser om, hvad en salme egentlig er for noget, tager Eva Meile os på en lille historisk odyssé gennem katolsk og protestantisk salmesang ”for at se på, hvilke musikalske midler, man gennem tiderne har taget i brug i kirken for at leve op til disse kriterier”.

SALMETUNGER ER IKKE ENS På sin odyssé når Eva Meile naturligvis også frem til nutiden, hvor hun som medlem af salmebogskommissionen frem til udgivelsen i Organist.org 2/2018

2003 ligger inde med stor insiderviden. Den deler hun gavmildt ud af i anden halvdel af sin ni sider lange artikel. Her fortæller hun om nogle af de dilemmaer, kommissionens medlemmer stod i, når det gjaldt melodivalget. Og dilemmaerne var sandsynligvis større end ved arbejdet med tidligere tiders salmebøger, dels fordi spørgsmålet om den syngendes smag er blevet så centralt, som det er.  ”For tunger er jo ikke ens, heller ikke salmetunger. Nogle kan lide det ene, og nogle det andet. Er det så ikke en fuldkommen subjektiv dom, om en melodi er god? Og hvis rigtig mange er enige om, at en melodi er god, er det så ikke i sig selv en bekræftelse af dens kvalitet?”  Men derudover måtte kommissionens medlemmer også forholde sig til, ”en musikalsk pluralisme, som man aldrig før havde set magen til”:  ”Al slags musik meldte sig på banen: Den modernistiske kompositionsmusik, den nyklassiske salmestil, der havde rod i salmetraditionen og den folkelige danske sang, og ikke mindst den såkaldt rytmiske musik. Hvordan skulle alt dette stå side om side i gudstjenesten?”, spørger Eva Meile.  Med inddragelse af konkrete eksempler i form af blandt andre ”Nåden er din dagligdag” og ”Når jeg er træt og trist, når modet svigter” fortæller hun en hel del om, hvilke overvejelser, hun selv gjorde sig.  ”Det er min overbevisning, at de rytmiske melodier i de leste tilfælde har noget pågående og selvpromoverende i deres væsen, som ikke forenes godt med [gudstjenestens] grundholdning. Men som fungerer udmærket i sammenhænge, hvor der netop kaldes på sådanne egenskaber,” konkluderer hun blandt andet. Web-adresse: salmedatabasen.dk/artikler 15


DEBAT

ORGLET SOM KIRKENS INSTRUMENT – HVORFOR, ELLER HVORFOR IKKE? Orglet anses i almindelighed for det mest velegnede instrument til en gudstjeneste i folkekirken. Det er dog stadig væsentligt at diskutere, hvorfor vores kernefaglighed er knyttet til orglet, da andre instrumenter kunne vise sig at være lige så velegnede. Det kunne være en opgave for Organistforeningen at undersøge dette spørgsmål nærmere, mener debattøren. Af Jesper Fink-Jensen Fra min tid som PO-studerende ved jeg, at Organistforeningen har mange medlemmer med en musikuddannelse i et andet instrument end orgel eller i sang. Det kunne derfor være et centralt spørgsmål for foreningens medlemmer, hvilke saglige grunde der er til at kirkemusikere skal have orgel som hovedinstrument, og korledelse som væsentligste bifag, da mange af dem ville være i stand til at udfolde sig med lige så stor professionalisme inden for andre instrumentalfag.  I rapporten ”Analyse af kompetencebehov hos KMOK uddannede organister” (Oxford Research 2017) blev det diskuteret grundigt, hvilke nye tiltag, der kan kobles på den eksisterende uddannelse, men spørgsmålet om orglets centrale plads som kirkens instrument blev ikke anfægtet. Den blev taget for givet som noget indlysende.  Året 2017 var samtidig 500-året for fejringen af Luthers reformation, og mange må der-

16

for være blevet opmærksomme på, at Luther selv spillede lut, og at de første melodier, han brugte til sine salmetekster, var populære viser, der oprindelig blev udført på f.eks. løjte og håndtromme. Efter reformationen lå hovedvægten på vokalmusikken, mens instrumentalmusikken først blev anerkendt i de lutheranske kirker i år 1597, i lg. Peter Ryoms ”Kirkens musik før og efter reformation” (2012). Begrundelsen for at medtage instrumentalmusikken i gudstjenesten var, at der i Det Gamle Testamente indes eksempler på brug af strenge-, blæse- og slagtøjsinstrumenter til religiøse formål.  I landsbykirkerne kan man stadig inde ældre kirkegængere, der kan huske, at kirken ikke havde noget orgel, men at skolelæreren i stedet akkompagnerede salmerne på violin. Af den grund virker det lidt besynderligt, når det i dag er nødvendigt at argumentere for, hvorfor kirkemusikere kan have andre hovedinstrumenter end orglet, som nu i modsætning til for 500 år siden fremføres som ”kirkens instrument”, der egner sig bedre end noget andet til at akkompagnere salmesangen.  Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være gode grunde til, at orglet fortsat indtager pladsen som kirkemusikernes hovedinstrument. Med henblik på en argumentation for og imod bestemte studieelementers plads i diverse studieordninger må det dog være centralt at kunne redegøre for, hvorfor tingene er, som de er, og om der er saglige argumenter for, at de skal forblive uforandrede.

Organist.org 2/2018


DEBAT

EN DISCIPLINERET KLANGVERDEN Personligt kan jeg komme i tanke om (mindst) tre gode grunde til, at orglet i rent æstetisk henseende er passende til en gudstjeneste:

let er velegnet som kirkens instrument, når der nu faktisk ikke kan gives entydige historiske grunde til dette.

LANGT FRA KERNEOPGAVEN 1. Orglet er et blæseinstrument med et ”uendeligt åndedrag”. På den måde kan orglet illustrere eksistensen af Guds Ord ”fra evighed og til evighed” i et klangunivers, hvor andre blæserstemmer må bukke under for det menneskelige åndedrags naturlige begrænsninger. 2. Orglets evne til at gengive et varieret antal stemmer gør det muligt for organisten at skildre en klanglig mangfoldighed, der svarer til mangfoldigheden i Guds skaberværk, både ”her og hisset”. 3. I og med at disse stemmer på forhånd er nøje afstemt i forhold til hinanden med hensyn til lydstyrke og klang, fremstår denne mangfoldighed på velordnet og kontrolleret vis, som var den ordnet i et forudbestemt guddommeligt hierarki. Disse påstande om orglets egnethed som kirkens instrument er naturligvis ikke værdineutrale, for hvis man bekender sig til en teologi, der lægger mindre vægt på evigheden og mere vægt på nuets foranderlighed, kan andre instrumenter tænkes at have egenskaber, der gør dem bedre egnede. Orglet går godt i spænd med en højkirkelig gudstjeneste, hvor der er lagt vægt på det talte ords væsentlighed og kroppens disciplinering, netop fordi det i sig selv gengiver en stærkt disciplineret og hierarkiseret udgave af vores sædvanlige klangverden.  Jeg ved ikke, om denne opfattelse kan vinde genklang hos præster og organister, men den er også blot ment som et bud på, hvorfor org-

Organist.org 2/2018

Som jeg har redegjort for i mine indlæg i Organist.org fra maj og juni 2016, er gudstjenestens kerneindhold af religiøs karakter, hvorfor dens succes ikke først og fremmest kan måles kvantitativt i kraft af hvor mange der møder op, men kvalitativt, i kraft af om den skildrer trosindholdet på en overbevisende måde. Det er dybest set dette der giver både præster og organister sikkerhed i ansættelsen, og taler vi løn og ansættelse, kan det derfor være problematisk at jerne sig for meget fra kernekompetencerne, uanset hvor mange gange, det bliver talt op, hvor mange kirkegængere, kormedlemmer eller kon irmander, der er ved en given aktivitet.  I Organist.org fra maj 2016, foreslog jeg følgende kategorisering af de kirkelige aktiviteter, med de mest kirkelige først og de mindst kirkelige sidst: I. II. III. IV. V. VI.

Gudstjeneste Kirkelige handlinger Diakoni Kirkelig undervisning Koncerter, møder og foredrag Kommunikation

Ser vi på de nye fagpakker fra kirkemusikskolen, bevæger de sig inden for kategori IV-VI, mens de første to kategorier antages at være dækket af grunduddannelsen. Opkvali icering af pædagogiske og kommunikative færdigheder er naturligvis relevant, men det er ikke indlysende, at det er en organist der skal dække alle disse opgaver. For det første fordi orga-

17


DEBAT nisten bevæger sig uden for sit kerneområde, og for det andet fordi hun dermed kommer i direkte konkurrence med kulturmedarbejdere og sognemedhjælpere, der hører under samme organisationsaftale som Dansk Kirkemusiker Forening. Det er muligt at en KMOKorganist kan få hævet sit timetal ved at påtage sig kommunikationsopgaver, men det vil sandsynligvis blive på ringere vilkår end organistopgaverne, fordi ”referencegruppen” er dårligere lønnet end organisterne.  Derfor er det muligvis en bedre strategi at arbejde for en of iciel anerkendelse af, at KMOK’ere med en konservatorie- kan udnytte deres færdigheder inden for sang eller andre instrumentalfag til at bidrage til gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, og på denne måde bidrage til de kirkelige kerneydelser – med en deraf følgende forventning om en løn, der kan sidestilles med præsters og DOKS-organisters.

EN UBEGRUNDET SELVFØLGE? Jeg synes, at det ville være en god idé at starte en diskussion i Organistforeningen om, hvorfor vores kernefaglighed er knyttet til orglet. Hvis man kunne nå frem til en argumentation for, hvorfor orglet er kirkens vigtigste instrument, ville man samtidig bedre kunne pege på, hvorfor der er situationer, hvor orglet ikke er det mest velegnede, men hvor andre instrumenter kan gøre bedre fyldest, uden at trosindholdet i korprøven eller gudstjenesten bliver ringere af den grund.  En ure lekteret videreførelse af traditionen med orglet som kirkens instrument tjener ikke KMOK-organisternes bedste, fordi de med deres sammensatte kvali ikationer måske kan inde veje, hvor de mere ”specialiserede” organister må give op. Det er et problem, at de aktuelle tiltag inden for kirkemusiksko18

lernes efteruddannelse ikke anerkender dette, men i stedet trækker organisterne i retning af områder, der er længere væk fra deres kernefaglighed, og desuden forventeligt stiller dem ringere med hensyn til løn og ansættelse.  Det ville derfor være interessant, hvis foreningens medlemmer eller eksperter i orgelmusikkens historie kunne komme med nogle mulige svar på hvorfor orglet er kirkens instrument. Professor Hans Davidssons forskning i barokkens ”orgelprædikanter” er umiddelbart de mest relevante betragtninger, jeg kender til. Professor Ulrik Spang-Hanssen har desuden forsket i ligheder mellem opførelsespraksis inden for barok- og jazzmusik, hvilket viser, at modsætningen mellem ”klassisk” og ”rytmisk” musik fra et udøversynspunkt skal tages med et vist gran salt.  Det er for mig at se meget vigtigt, at der bliver en grundig diskussion af KMOK-organisternes faglige identitet, nu hvor kirkemusikskolernes uddannelsestilbud er under forandring. En sådan diskussion kunne udmærket tage udgangspunkt i forhold, der tilsyneladende er så indlysende, at de umiddelbart ikke kræver nogen særlig begrundelse.

Jesper Fink-Jensen, organist ved Stenlille og Stenmagle Kirker ved Sorø

Organist.org 2/2018


DEBAT

ET SVAR FRA FORMANDEN Af Henriette Hoppe Jesper Fink-Jensen gør sig i ovenstående læserbrev tanker om, hvorvidt det er en selvfølge, at det er orglet, der er det bærende instrument i kirkens musik. Samtidigt stiller han spørgsmålstegn ved, om det er den rigtige vej at gå, når fagpakkerne, som kirkemusikskolerne udbyder i år og næste år, også beskæftiger sig med områder, der ikke hører under de kirkemusikfaglige kernekompetencer.  Der er ingen tvivl om, at der hersker en del vanetænkning omkring vores brug af orglet og de orgelfaglige kompetencer. Mine egne tanker om orglet som det bærende instrument i kirken er praktisk-æstetiske mere end teologiske. Den sande bibeltro kan vel ikke argumentere for et instrument, der ikke er nævnt i bibelen, men så vidt vil de færreste gå. Når orglet ik den plads, det har i den lutherske kirke i Europa, skyldtes det tanken om orglet som repræsentant for det ypperste, man kunne præstere på instrumentfronten. Det er oftest bygget til det rum, det står i, det fungerer fremragende som ledsageinstrument til salmesang, og så kan det betjenes af én musiker.  Menighedens forventning ved kirkelige handlinger er præget af den samme vanetænkning. Orglet understøtter det højtidelige i situationen, ikke fordi orglet er et højtideligt instrument, men fordi vi som menighed associerer det med noget højtideligt. Den samme menighed kan godt fryde sig over en gudstjeneste med kirkeband og gospelkor, mens de har helt traditionelle forventninger til bestemte begivenheder. Organist.org 2/2018

Selv i kirker med en anderledes musikalsk pro il vil man gerne kunne tilbyde brugerne den traditionelle ydelse, orgelspil, så kirkemusikeren uanset musikfaglig baggrund vil stadig fremover forventes at kunne levere varen på orglet. Derfor vil orgelspil på et vist niveau nok være et uomgængeligt krav.

ET REELT KOMPETENCEBEHOV? Og så til det andet spørgsmål: Er det en forkert vej at gå at prøve at uddanne kirkemusikere i andet end musik?  Det er rigtigt, at en del af vore medlemmer, der har taget en videregående uddannelse, før de har taget KMOK/PO, kan opleve problemer med at få anerkendt deres kompetencer i form af kvali ikationstillæg. Her kan det føre til en ufrugtbar diskussion med arbejdsgiveren om, hvorvidt disse ekstra kompetencer efterspørges eller ej.  Ved udviklingen af fagpakkerne er der skelet til, hvad arbejdsgiveren forventer. Og det gælder både traditionel kirkemusikfaglighed på orgel, faglighed inden for korledelse og den rytmiske musik, og så de kompetencer, som Jesper Fink-Jensen kategoriserer som de mindst kirkelige.  Det kunne være interessant at høre, om vore medlemmer mener, at KMOK-uddannelsen fortsat bør være den eneste kirkemusikeruddannelse på akademi-niveau, og hvorvidt det reelle kompetencebehov i stillingerne afviger væsentligt fra det, der kommer til udtryk gennem stillingsannoncerne. Der bliver lejlighed til at diskutere dette ved årets stævnedag, hvor uddannelse er temaet. Skriftlige indlæg modtages gerne allerede nu. 19


ANMELDELSER

ET VÆRDIFULDT SUPPLEMENT TIL DANSK KIRKEMUSIK I 1900-TALLET I Rued Langgaard Udgaven er den særegne komponists mindre orgelværker nu endelig udkommet, kompetent redigeret af Langgaards efterfølger som domorganist i Ribe, Birgitte Ebert, sammen med seriens hovedredaktør, Bendt Viinholt Nielsen. Af Flemming Friis Imponerende! Det var det første jeg tænkte, da de tre bind noder, indbundet i kraftigt lillafarvet karton, lå foran mig. Og efterhånden som jeg ik sat mig ind i udgavens indhold, blev jeg ikke mindre imponeret over denne virkelig lotte udgivelse!  Rued Langgaards større orgelværker er de senere år blevet udgivet, men indtil nu har de leste af de mange mindre stykker været ukendt materiale uden for en snæver kreds. Med denne udgivelse, som Birgitte Ebert og Bendt Viinholt Nielsen har været redaktører af, er alt hvad der overhovedet kan udgives af musik for orgel af Rued Langgaard, blevet tilgængeligt.  Og der er nok at gå i gang med: De tre bind rummer 113 orgelstykker, som præsenteres i kronologisk orden, sådan som de forekommer i Bendt Viinholt Nielsens bog ”Rued Langgaards Kompositioner” (Odense Universitetsforlag, 1991).  Af disse 113 stykker udgives 97 for første gang, mens resten tidligere har været trykt i blandt andet Erik Haumanns udgivelser fra 1992 og 1994. 20

Birgitte Ebert og Bendt Viinholt Nielsen, red. Rued Langgaard: Præludier og mindre stykker for orgel Rued Langgaard Udgaven Edition Wilhelm Hansen Bind 1: 1912-1939 Bind 2: 1940-1947 Bind 3: 1948-1952 Sælges kun samlet, 600 kr. via webshop.eweh.dk

FYLDIGE NOTER De to redaktører kalder udgaven for kritisk, men det vel ikke forkert også at kalde den videnskabelig, for ud over selve nodeteksterne indeholder bindene et fyldigt læsestof på dansk og engelsk. Hvert bind har et forord, der fortæller overordnet om bindets indhold og om de anvendte redaktionelle principper, som ligger til grund for Rued Langgaard Udgaven, som udgivelsen er en del af. Herefter følger der historiske oplysninger om de enkelte værker, og man skal i de tre bind så langt Organist.org 2/2018


ANMELDELSER cert fra Ribe Domkirke, og tydeligt er det, at Langgaards skildring af uvejret over Golgata i satsen ”Korsfæstelsen” fra Langgaards ”Messis, Første Aften” er modelleret, næsten afskrevet, efter samme uvejrsskildring i Mallings ”Epilog” i omtalte op. 81.

PRIMÆRT GUDSTJENESTESTYKKER Af de 113 stykker må omkring 14 betegnes som musik til brug for koncerter, mens resten er tænkt til brug i gudstjenesten.  En række kendte koralmelodier bruges spredt rundt i produktionen, som regel som en frit formet orgelfantasi, men der er også et enkelt eksempel på en næsten stramt komFoto: Wikimedia Commons

som til henholdsvis side 25, side 20 og side 23, før man når til selve musikken.  Bagerst i hvert bind er der til hvert stykke kommentarer og revisionsberetninger, der fylder mellem 30 og 50 sider pr. bind (stadigvæk både på dansk og engelsk).  I de tre bind indes desuden en række illustrationer i form af faksimiletryk af sider fra Rued Langgaards manuskripter til stykkerne, noder som komponisten nok kun skrev til eget brug, hvorfor de ikke altid var lige smukt skrevne.  Da jeg selv for år tilbage udgav Rued Langgaards ”Messis, Orgeldrama i tre Aftener”, sad jeg selv gang på gang med hartad ulæselige nodebilleder, og måtte foretage et valg af, hvad der skulle stå. Det samme har Birgitte Ebert og Bendt Viinholt Nielsen skullet, og det er mit indtryk, at de er sluppet meget lot fra den udfordring.

MALLINGSKE STEMNINGSBILLEDER Men hvad er det så for et musikalsk materiale man som organist møder i de tre bind?  Man skal ikke have spillet særlig mange stykker i det første bind igennem, førend genren stemningsbillede melder sig. Rued Langgaard knytter selv denne genrebetegnelse til første binds tredje stykke ”O Kristelighed (Stemningsbillede)”, en genre som på dansk grund blev dyrket særlig ivrigt af Otto Malling (1848-1915).  I et interview, der den 28. juli 1943 blev bragt i Nationaltidende i anledning af Rued Langgaards 50-års fødselsdag, udtalte han: ”Herhjemme var Otto Malling ogsaa en herlig Orgelspiller, men han er ringeagtet og overset”. Der er ingen tvivl om, at Langgaard har kunnet sin Malling. Han opførte f.eks. Mallings ”Frelserens Syv Ord på Korset” opus 81 i september 1948 ved en radiotransmitteret konOrganist.org 2/2018

Rued Langgaard (1893-1952) havde som organist en særpræget karriere. Som ung var han assistent ved henholdsvis Frederikskirken og Garnisions Kirke i København, men fra 1917 fik han afslag på alle de mange stillinger, han søgte i hovedstaden. Først 23 år senere fik han fast stilling, men det var til gengæld som domorganist i Ribe. Her er han fotograferet i sine yngre år.

21


ANMELDELSER poneret orgelkoral af mere klassisk tilsnit. I første binds allerførste stykke indes en sådan orgelkoral fra omkring 1912 over melodien ”Jeg vil din pris udsjunge”, hvori melodien gennemspilles som cantus irmus med små indlagte mellemspil, ganske som hos f.eks. J. S. Bach. Langgaard gennemspiller dog melodien to gange, først i pedal og siden i tenorstemmen i vestre hånd, og tilføjer derefter en slags epilog, og resultatet bliver så alligevel nærmere ”orgelfantasi” end ”orgelkoral”.  Af samlingens 113 stykker er der omkring 30, hvori der gøres brug af koralmelodier eller måske blot et citat af en melodi. Ud over ”Jeg vil din pris udsjunge”, gør Rued Langgaard brug af melodier som f.eks. ”Af højheden oprunden er”, ”O kristelighed”, ”Dejlig er jorden”, ”Hellig, hellig, hellig” og mange andre kernesalmer.  I forbindelse med forskellige nationale begivenheders fejring i Ribe Domkirke fandt Rued Langgaard anledning til at benytte melodierne ”Kongernes Konge, ene du kan”, ”Kong Kristian stod ved højen mast” og folkevisemelodien ”Dronning Dagmar ligger i Ribe syg”.

SVULMENDE STEMNINGSMUSIK Er det så i denne nye samling, at vi organister nemt inder et præ- eller postludium til en kommende gudstjeneste?  For det første er mange af stykkerne ikke helt korte, og da det i dag nok er mindre almindeligt, at præ- eller postludiet til en højmesse varer fem eller seks minutter, kan en del af stykkerne netop pga. længden være vanskelige at gøre brug af.  Noget andet er så, at Langgaards orgelmusik med sit følsomme og oftest svulmende udtryk repræsenterer en kirkemusik, der står i skarp kontrast til de musikalske og teologi22

ske strømninger, der i 1920’erne kom frem med Tidehverv og Samfundet Dansk Kirkesang. Hvis man som kirkemusiker hylder disse tanker og vælger sit repertoire ud fra samme, så har Rued Langgaards stemningsmusik nok ikke nogen større plads på repertoiret. Er man derimod åben for en bred palet af udtryk, så kan der nok også af og til være plads til et stykke af Rued Langgaard i en højmesse.  Og for det tredje virker visse stykker noget fragmentariske. Måske er der her tale om forlæg, som Rued Langgaard improviserede ud fra.  Generelt gælder det, at Rued Langgaards orgelværker ikke stiller de helt store tekniske fordringer. Skal jeg forsøge at komme med et bud på sværhedsgraden af Rued Langgaards orgelmusik, så vil jeg på en skala fra 1-6 anbringe den på trin 2-4, hvor der på trin 5 og 6 vil være værker af komponister som Louis Vierne og Olivier Messiaen.

MUSIKEREN MÅ TÆNKE MED Selv har jeg i mange år haft en række af Rued Langgaards stykker på mit gudstjenesterepertoire, stykker som jeg spillede efter kopier af Rued Langgaards eller hans hustru Constance Langgaards håndskrevne manuskripter eller Erik Haumanns udgivelser fra 1990’erne, og jeg var selvfølgelig særlig spændt på at se det resultat, som de to redaktører var nået frem til i disse stykker, som jeg kendte på forhånd.  For nu at komme med et eksempel: I det ine ”Høstpræludium”, som Rued Langgaard skrev i 1940, straks efter at han havde tiltrådt sit embede ved Ribe Domkirke, er der i mine øren noget galt i takt 108-109, og jeg spørger, ganske som jeg spurgte, da stykket blev udgivet første gang i 1992: Hvorfor skal disse takter ikke være identiske med takterne 28-29?  Der kan være andre steder i nodeteksten, Organist.org 2/2018


ANMELDELSER hvor jeg heller ikke føler mig sikker på, om det, der står i noderne, nu også er rigtigt. Det kommer imidlertid slet ikke bag på de to noderedaktører, som i forordene til de tre bind skriver, at de vil ”bevare de åbne muligheder for musikalsk fortolkning, som kilderne faktisk rummer i den form, komponisten har efterladt dem”. Lidt senere tilføjer redaktørerne, at ”I den sidste ende er det op til den spillende at realisere værkerne ud fra hvert enkelt værks grundkarakter og orglets muligheder”.  Med andre ord: Når man spiller Rued Langgaards orgelmusik, må man som musiker tænke med og spille det man synes lyder rigtigt, og ikke nødvendigvis præcis det, der står i nodeteksten.

GRAN S D A M T KVINTE

UM

Nyt album MADS GRANUM KVINTET / Med favnen fuld af kærlighed

EN KÆMPE INDSATS At udgivelsen er en yderst værdifuld dokumentation af en 1900-tallets betydeligste danske komponisters orgelproduktion, er der ingen tvivl om, og med denne udgivelse har vi, takket være Birgitte Ebert og Bendt Viinholt Nielsens store indsats, fået et værdifuldt supplement til dansk kirkemusik i 1900-tallet. Udgivelsen af Rued Langgaard Udgaven har stået på siden 2002 med Langgaard-eksperten Bendt Viinholt Nielsen som hovedredaktør. På hjemmesiden langgaard.dk/RLU kan man læse om de redaktionelle principper for Rued Langgaard Udgaven og blandt andet downloade forord og revisionsberetninger til de enkelte bind. Anmelderen, Flemming Friis (f. 1961), er autodidakt komponist med en lang række værker bag sig, blandt andet orgelsymfonier. Han er desuden organist ved Nathanaels Kirke på Amager og har spillet mange koncerter, blandt andet med opførelser af Rued Langgaards hovedværk for orgel, ”Messis”. Organist.org 2/2018

KONCERT

&

SOGNEAF madsgra TEN: num.dk madsgra num@gm ail.com

DOKS: Fremragende KR. DAGBLAD: 10 nye jazz-

salmer af nogle af tidens bedste salmedigtere

MORTEN SKOVSTED: ’Jeg er

så bange for at dø alene’- nok den allersmukkeste melodi i ’100 salmer’

MICHALA PETRI: Virkelig smukt sjældent at høre en rytmisk salme som også rummer salmekarakteren

HENRIK MARSTAL: ’Med favnen fuld af kærlighed’ - en ny klassiker

23


ANMELDELSER

HER KAN ALLE VÆRE MED Hornslet-organisten Thomas Lennert har udgivet endnu en samling, denne gang med yderst lettilgængeligt stof for det blandede kor: 13 originaler og 2 arrangementer af andres sange/salmer. Spændvidden i Lennerts tekstunivers kan illustreres med et par af titlerne: ”Er det dig, der møder mig i mørket?” og ”Brune kartoϐler”.

Thomas Lennert Ord sætter spor (SAB + akk.) Egen udgivelse Partitur 290 kr. Korhæfte 100 kr. thlmusik.dk

Af Torsten Mariegaard Komponisten Thomas Lennart har på sit eget forlag, THL Musik, udgivet ”Ord sætter spor” med 15 sange for SAB-kor.  Ifølge forordet er der tale om sange til allehelgen, jul, kyndelmisse, vinter og almindelig underholdning. Sangene er samlet i løbet af 2017, og anledningen var et åbent korstævne i september, hvor foreningen korvenner.dk (støtteforening for Hornslet Kirkes Voksenkor) var vært.  De leste tekster er af komponisten selv, suppleret med et par digtere, bl.a. Iben Krogsdal og Berit Hune Jørgensen.  Stilen er, overordnet betragtet, nemt tilgængelige korsatser med akkompagnement. Thomas Lennert har et glimrende tag på at udskrive klaverakkompagnementer, som er nemme at spille, og samtidig skaber en sikker stil, hvad enten vi be inder os nær ved gospelgenren eller i et mere personligt univers af klanglige ideer – i sidstnævnte kategori inder vi en in, klokkelignende klaversats, som ledsager ”Et barn er født i Betlehem”. Der er

24

suppleret med becifring til brug for andre instrumenter eller et friere akkompagnement.

FARVEL TIL HØJDEPROBLEMER Korsatserne er – bevidst eller ubevidst – holdt inden for et leje, hvor absolut alle kan være med: Selv sopranen bevæger sig kun undtagelsesvist op over tonen c. Dette er et valg, som måske i første omgang vil falde nogen for brystet. Men der er ingen tvivl om, at der er masser af kor, hvor det vil være befriende at kunne arbejde løs uden at skulle tage hensyn til højdeproblemer. Og for andre korledere er der næppe tvivl om, at Thomas Lennart i en håndevending kan levere transponerede versioner. Musikken er i øvrigt heller ikke mere højtravende, end at enhver kan tillade sig at lægge enkelttoner op – i de tilfælde hvor de er for dybe for f.eks. børnekor.  Alt i alt står man med en samling, som lever int op til det uhøjtidelige forord. ”Skrevet og arrangeret med glæde, som forhåbentlig kan forplante sig ved brug”.

Organist.org 2/2018


Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist. Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer. Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb. Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til • kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Se yderligere information på:

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2018-2019: d. 1. marts Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85

www.kirkemusikskole.dk

Hjertevarmt Jordnært Smukt

Julekoncert

Maj-Britt Vibe Dørken Hans Jørn Østerby Organist.org 2/2018

25


D E N DA N S K E SA L M E DUO “Sublime salmefortolkninger udført af to virtuose musikere” Morten Skovsted, syngnyt.dk

klaver

saxofon og klarinet

H A N S E S B JE R G

CH R I S T IA N V U US T

• Kirkekoncerter

• Sognearrangementer med fællessang

• Julekoncerter og andre temakoncerter • Musikgudstjenester

• Koncerter med kirkens kor • Konfirmandarrangementer

Kontakt: Hans Esbjerg, tlf 4093 0154, kontakt@dendanskesalmeduo.dk

W W W. D E N DA N S K E SA L M E D U O. D K


5

Nu er bind

udkommet.

SANGBOGEN står i reolen overalt, hvor der er stemning for en sang.

Masser af 1. gangs-trykte sange SANGBOGEN 5 indeholder mere end 320 sange indenfor kategorierne: DANSK TRADITION (salmer, sange, viser RJ HYHUJUHHQV -8.(%2; '$16. 2* ,17(51$7,21$/ %($7 52&. 323 Ingen gentagelser i de 5 bind. %HV¡J ZZZ QRGHKDQGOHUHQ GN RJ VH

Indholdsfortegnelser og de

Flotte tilbud på hele serien

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk


Skandinavisk Orgelcentrum Hylke kirke

Hybrakustisk orgel Et lille orgel med f. eks kun stemmer fire25 stemmer kan udvides

Kirkeorgler til mindre kirker

fra Kr. 1.000,- per mĂĽned * Klaverer - Flygler * Nodeskrivning

Akustiske udvidelser af eksisterende orgler

fra Kr. 15.000,- per stemme

* El-pianoer * LydanlĂŚg * Renovering / vedligeholdelse

* Orgelvarme * Stemninger

Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.: 75 86 41 00 www.kirkeorgel.dk


pĂĽ din

lønkonto

StÌrke fÌllesskaber – ogsü til din fordel

Lün & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Som medlem af Organistforeningen er du ogsĂĽ en del DI /ÂśQ 6SDU 9L HU QHPOLJ HQ EDQN IRU IÂ’OOHVVNDEHU En solid bank fra 1880, drevet af mennesker til mennesker. I dag ejet af Organistforeningen og dig – og mere end 45 andre organisationer. 5 % er Danmarks højeste rente 0HG IÂ’OOHVVNDEHW I•OJHU HNVWUD JRGH IRUGHOH 6RP EO D 5 % i rente pĂĽ de første 50.000 kr. pĂĽ din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

VIL DU HAVE

5%

PĂ… LĂ˜NKONTOEN Ring: 3378 1906 – eller gĂĽ pĂĽ lsb.dk/co10 og book møde

For LĂĽn & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden. SĂĽdan fĂĽr du 5% i rente pĂĽ din lønkonto Du er medlem af Organistforeningen og har afsluttet din uddannelse. Du samler din privatøkonomi hos LĂĽn & Spar (LSBprivatÂŽLøn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). 'X EHK•YHU LNNH p\WWH GLQH UHDONUHGLWOÂśQ 0HQ HYW Â’QGULQJHU RJ Q\H realkreditlĂĽn, skal gĂĽ gennem LĂĽn & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er pĂĽ de første 50.000 kr. pĂĽ lønkontoen. Der er 0 % pĂĽ resten. 5HQWHVDWVHUQH HU YDULDEOH RJ JÂ’OGHU SU MDQXDU Se vilkĂĽrene pĂĽ lsb.dk/medlemsvilkĂĽr.

LĂĽn & Spar har samarbejdet med CO10 siden 2005. Det fĂĽr vi alle sammen mere ud af...


MEDLEMMER

UDNÆVNELSER  Ebbe Stadel Nielsen, Vejlesøvej 92, 2840 Holte, er pr. 1.12.2017 ansat i Islands Brygge Sogn, Københavns Stift  Theis Lyng Reinvang, J.L. Hansens Vej 1, 6000 Kolding, er pr. 1.1.2018 ansat i Sct. PedersHavrebjerg Pastorat, Slagelse, Roskilde Stift  Elsebeth Birkblad, Marstrup Kirkevej 83, 6100 Haderslev, er pr. 1.1.2018 ansat ved Aastrup og Vonsbæk Kirker, Haderslev Provsti  Britta Knudsen, Linde Alle 7, 9000 Aalborg, er pr. 1.1.2018 ansat ved Godthåb Kirke, Aalborg Stift  Vagn Egon Jørgensen, Strandvejen 135, Rørth, 8300 Odder, er pr. 1.11.2017 ansat ved Brejning og Gauerslund Kirker, Haderslev Stift

NYE MEDLEMMER  Ebbe Stadel Nielsen, Vejlesøvej 92, 2840 Holte

RUNDE FØDSELSDAGE  Arild Bjørn, Gl. Nykøbingvej 160, Stårup, 4500 Nykøbing Sj (Nr. Asmindrup Kirke, Roskilde Stift), 60 år den 3. februar 2018  Bodil Eskildsen, Bygmarken 20, 6360 Tinglev, 75 år den 3. februar 2018  Ninna Madsen, Visbjergvej 49, Øster Terp, 6240 Løgumkloster (Burkal Kirke, Haderslev Stift), 60 år den 9. februar 2018  Torben Holm Christensen, Rødegevej 1, 8541 Skødstrup (Skødstrup Kirke, Aarhus Stift), 60 år den 15. februar 2018  Lisbet Dünnwald, Bjælkevangen 56, 2800 Kgs. Lyngby (Søllerød Kirke, Helsingør Stift), 60 år den 17. februar 2018  Svend-Erik Pedersen, Mogenstrup Vænge 4A, Mogenstrup, 4700 Næstved (Næstelsø og Mogenstrup Kirker, Roskilde Stift), 60 år den 25. februar 2018

30

Rettelse: Tove Fredsted Ravn, som fyldte 70 år den 8. januar 2018, bor på Pottemagertoften 7, 8270 Højbjerg, og er ansat ved Tyrsted og Uht Kirker, Aarhus Stift. Vi beklager, at postnummer og ansættelsessted var forkert angivet i januar-nummeret.

UDMELDTE PR. 31.12.2017 (Medlemmer overgået til pension, DOKS eller andet erhverv)

Doris Kjærgaard, Aabybro Klaus Børner, Stege Lone Ekstrand, Næstved Klaus Hermansen, Svendborg Jens Frederik Schjødt, Brabrand Karin Merete Jørgensen, Holstebro Annemarie Holm, Rødding Svend Erik Sørensen, Odense Eva Marie Schmidt, Kolding Inge-Lise Bjørnvig, Bælum Lone Auguste Vandt, Randers Georg Kim Jensen, Norge Jelena Heiberg, Gudhjem Kirsten Lockhart, Svendborg Birgitte Wedell-Wedellsborg, Lystrup Heidi Bunk Sørensen, Suldrup Peter Navarro-Alonso, Vanløse Ruth Roager Bach-Svendsen, Esbjerg Erik Hammerbak, Tommerup Mettea Engelund, Vissenbjerg Rasmus Koppelhus, København Troels Busk-Jepsen, København Jørgen Ellekilde, Randers Anita Barlien, Gudhjem Ellen Kjær Zeuthen, Øster Ulslev Rasmus Anthoniussen, København

FORENINGSKALENDER 5. marts: Bestyrelsesmøde 12. marts: Kursus for tillidsrepræsentanter (øvrige interesserede er velkomne, kontakt sekr@organist.org) 30. april: Bestyrelsesmøde 28. maj: Årsmøde med generalforsamling på Koldinghus kl. 9,30-21.00.

Organist.org 2/2018


ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle Tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER   Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk   Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org   Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org   Sekretariatsleder: John Poulsen E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org   Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: formand@organist.org Næstformand Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com Øvrige medlemmer Jane Samuelsen Skovbrynet 109, 7330 Brande Tlf. 5073 2356 E-mail: organist@baunekirken.dk Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Organist.org 2/2018

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER   Carsten Engstrøm, tf. 5927 2562 / 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT   Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT   Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org ÅRHUS STIFT   Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@ ibermail.dk   Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT   Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk   Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: formand@organist.org   Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk AALBORG STIFT   Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk   Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

31


Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

ORGANISTTRÆF PÅ FYN Den nye tillidsrepræsentant i Fyens Stift, Lene Dam, inviterer samme med Inge Bjarke, som er organist i Sdr. Nærå, alle stiftets medlemmer af Organistforeningen til et par timer med kollegialt samvær med kaffe, rundstykker og idéudveksling. Det sker mandag d. 19. februar kl. 10-12 i Kirkeladen, Kirkevej 20, Sdr. Nærå, 5792 Årslev, og evt. ved orglet i kirken. Man er meget velkommen til at medbringe sine favorit-orgelstykker, gode forspil eller spændende korsatser, gerne velegnet til påske- og pinsetiden. Tilmelding til Lene på mail lenekor2@gmail.com eller på mobil 20 32 02 36 senest d. 14. februar.

Lejlighed i Perinaldo, Norditalien, udlejes Middelalderbyen Perinaldo, med ca. 500 indbyggere, 1 times bilkørsel fra Nice lufthavn. Stilhed, bjergluft, skøn nyrestaureret lejlighed med storslået udsigt over Middelhavet fra 2 sydvendte terrasser. Dagligvarebutikker, restauranter, caféer, få turister og mange vandrestier. Anglikansk præg på kystbyer som Vallecrosia, Ventimiglia, Bordighera og San Remo. Lejlighed på ca. 50 m², entré, køkken/spiseplads, vaskemaskine, soveværelse, toilet med kar/brus, stue, sovesofa, spisebord, TV, DVD, CD, WiFi. Organister kan øve i San Nicolò. Billige flybilletter til Nice. Billeje eller tog/bus fra lufthavn. Pris for 2 voksne pr. uge: Kun 325 EURO, inkl. vask af sengelinned. Flere personer efter aftale. Yderligere oplysninger: Peter Brenøe Lange, 20 33 71 60, peterorganist@live.dk