UDGIVELSER
NYE DANSKE CD’ER Det er længe siden, vi sidst har omtalt cd’er i dette blads spalter, men her er noget af det bedste, som er udkommet siden sidst. Ved Filip Graugaard Esmarch
Vibeke Astner og Anne Kirstine Mathiesen Danser med Orglet 2 Gateway Music 100 kr. + porto Henvendelse til: klassiskkoncertdk@gmail.com Download/streaming: se gatewaymusic.dk
Organistduoen Vibeke Astner og Anne Kirstine Mathiesen udgav i 2015 cd’en ”Danser med Orglet”, hvor de præsenterede deres flotte, firehændige transskriptioner af balletmusik, operamusik og anden dansant orkestermusik med vægt på de absolut kendte værker. Duoen har fra flere sider fået stor ros for dens fremragende sammenspilsevner, og i maj 2019 tog Astner og Mathiesen et par dage til Vestervig Kirke for at gøre sig selv kunsten efter. Denne gang disker de først op med hele 12 af de 14 satser fra ”Dyrenes Karneval” af Camille Saint-Saëns foruden fire megahits fra Griegs ”Peer Gynt”. Som et mere indadvendt intermezzo følger originalværket ”Wave” komponeret for orgelduo af den hollandske komponist Ad Wammes (f. 1954) i fire drømmende men stadig bredt tilgængelige satser. Herefter tilbage på sporet af kendte melodier, denne gang af Carl Nielsen: ”Hanedans” fra ”Maskerade” og ”Orientalsk festmarch”
24
fra ”Aladdin”, hvorefter der rundes af med den længste skæring på cd’en, den iltre ”Danse Bacchanale” fra Saint-Saëns’ ”Samson et Dalila”. Vejle Amts Folkeblad har i anledning af den nye udgivelse talt med Vibeke Astner: ”Vi har valgt musik, der er kendt og fra den mere muntre ende, for at vise, at orgelet kan andre ting end at spille til salmer. Vi vil gerne skabe opmærksomhed om et instrument, som vi synes, er fantastisk,” siger hun til avisen. Søren Gleerup Hansen J.S. Bach: Dritter Teil der Clavierübung Helikon Records 2018 2 cd’er: 135 kr., se helikonrecords.dk
Bachs Clavierübung III-cyklus indspillet af Søren Gleerup Hansen i Garnisons Kirke, København, hvor Carsten Lund har rekonstrueret det originale barokorgel fra 1724. Cyklussen er som bekendt et stort værk med i alt 27 satser – primært koralforspil – så den fylder to cd’er. I Organistbladet skriver Mikael Garnæs sådan om dem: Organist.org 1/2020