Organist.org nr. 1, 2018

Page 16

BAGGRUND

SALMEDATABASEN ER PÅ VINGERNE Testkørslen af Salmedatabasen er nu gennemført, og webportalens betalingsløsning er åbnet. Desuden er der nye tiltag i form af forslag og børnesalmer. Med de nye muligheder er der lagt op til et forbedret samarbejde mellem præst og organist, mener hovedbagmand Morten Skovsted. Af Filip Graugaard Esmarch På adressen salmedatabasen.dk har man i lidt over et år kunnet følge en voksende mængde salmer og andet indhold vokse frem. Der er nu offentliggjort omkring 1.200 salmetekster, og til de salmer, som ikke indes i Den Danske Salmebog, kan man lytte til melodien og downloade noder. Som en væsentlig indgang til salmerne kan man nu også til de kommende helligdage se tre forskellige salmevælgeres kommenterede forslag.  En stor del af salmerne – inklusiv dem fra salmebogen – har fået henholdsvis tekst og

melodi(er) bedømt og kommenteret af kompetente redaktionsgrupper. Stadig er der blandt portalens søgeresultater en hel del, som i oversigten er forsynet med et udråbstegn, hvilket betyder, at salmen endnu ikke er færdigbedømt og kommenteret. Men det arbejdes der altså på.  Alt i alt er Salmedatabasen nu moden til, at der kan opkræves betaling fra brugerne. Man kan fortsat foretage avancerede søgninger, lade sig inspirere af forslagene og læse baggrundsartikler, men fra den 1. januar 2018 skal man være logget ind for at kunne se og høre selve salmerne – og samtidig have betalt den årlige abonnementspris.

INGEN UNDSKYLDNING Digitaliseringen af den danske salmeskat kræver masser af frivillige arbejdstimer fra en lang række salmeelskere. Motivationen bunder i et ønske om at gøre fornyelse af salmerepertoiret nemmere i sognene, forklarer Morten Skov-

Salmedatabasens bedømmelsessystem  Tekst-redaktionsgruppen består af knap 40 bedømmer, og melodi-redaktionsgruppen af ca. 15.  Salmerne bedømmes med en karakter på 1 til 10, og de er bedømt af mindst 15 tekstbedømmere, før de offentliggøres  I listen med søgeresultater ser man en stjerne ud for salmer, hvis tekst er særligt anbefalet, og en node ud for salmer med mindst én melodi, som er særligt anbefalet. P.t. er stjernen/noden udløst af en bedømmelse på 7,5 eller derover  En stor del af de 500 salmer, der p.t. er bedømt, har en anbefaling, bl.a. fordi mange af dem er populære kernesalmer. Med tiden skal en mindre del figurere som særligt anbefalet. Derfor vil der sandsynligvis blive justeret på, hvad der udløser anbefalingen  Også som almindelig bruger af Salmedatabasen kan man give sin vurdering til kende – ved at gemme en salme som personlig favorit og ved at ”like” den. Begge dele vil senere kunne udløse et hjerte (ved særligt populære salmer) og vil lægge lidt til salmens overordnede bedømmelse. Funktionen bliver aktiv tidligt i 2018. Kilde: Morten Skovsted og salmedatabasen.dk

16

Organist.org 1/2018


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Organist.org nr. 1, 2018 by Organistforeningens fagblad - Issuu