Organist.org nr. 11, december 2018

N r. 1 1

 D

ECEMBER 2018

 1

7. årgang

Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen

ARBEJDSPLADSKULTUR SIDE 4

LASSE TOFT ERIKSEN SIDE 12

PRÆLUDIUM

HVORDAN HAR SAMTALEKULTUREN DET?

Af Ingrid Bartholin Gramstrup, formand

I dette blad omtales den analyse, som Kirkeministeriet har fået lavet som opfølgning på en undersøgelse om mobning af præster fra 2017, med titlen ”Undersøgelse af arbejdspladskultur som årsag til mobning i Folkekirken”.

Det er tankevækkende læsning, der berører og omhandler ikke blot præsters arbejdsmiljø, men arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads som helhed.

Undersøgelsens konklusioner inviterer til refleksion over ens egen lokale kirkes arbejdspladskultur. Bl.a. opfordres til ude på arbejdspladsen at danne dialogforum med en indbygget ordentlig samtalekultur for alle ansatte og menighedsråd, hvor f.eks. et tema som kerneopgaver og den enkeltes bidrag til løsning heraf kan drøftes. Det kan kun hilses velkomment, hvis der i højere grad kan opstå samtaler og meningsudvekslinger om substansen i de fælles opgaver og samarbejdet herom. Men ikke mindst, som en sidegevinst, at menighedsrådene får en enestående mulighed for at få et dybere kendskab til og forståelse af f.eks. organistens arbejdsopgaver, hvad det kræver at udføre dem, organistens tanker om og tilgang til opgaverne.

I april i år blev en fusion mellem LO og FTF en realitet. Den nye fusion lyder navnet Fagbevægelsens Hovedorganisation og omfatter 1,4 mio. arbejdstagere fordelt på 80 fagforbund, heriblandt Organistforeningen. Vi følger naturligvis arbejdet i den nye hovedorganisation tæt.

Det er med udtalt begejstring, vi erfarede, at kirkemusikskolerne har fået ekstrabevillinger frem til 2022 via omprioriteringspuljen i Fællesfonden til udmøntning af kirkemusikskolernes nye strategier og handlingsplaner, herunder at fastholde optaget af især organister. Tænk, hvis noget lignende overgik konservatorierne! ”Mørk er november og løvfaldet slut” – sådan lyder første linje i Thorkild Bjørnvigs digt. Så ved vi, at december måned står for døren med intensiveret travlhed for organister. Forud for den enorme farverige palet af advents- og julemusik, der vil fylde kirkerummene og hidkalde mange mennesker, ligger et kvalificeret, dedikeret og stort arbejde. For som der står videre i Bjørnvigs digt: ”Synge vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme”. Vi håber nu alligevel, at menighedsrådene husker arbejdsindsatsen ved næste års lønforhandlinger!

Glædelig advents- og juletid.

2

Organist.org 11/2018

INDHOLD OG KOLOFON

NYHEDER

INTERVIEW

SIDE

4

SIDE

UDGIVELSER

12

SIDE

18

MOBNING

LASSE TOFT ERIKSEN

NODER OG BØGER

Læs i dette nummer om den nye ”Undersøgelse af arbejdspladskultur som årsag til mobning i folkekirken” fra Oxford Research.

Desuden kort nyt om kirkemusik­ skolerne og konservatorierne.

Vi har besøgt Treenighedskirken i Esbjerg, hvor Lasse Toft Eriksen på Organistforeningens stævne til maj vil medvirke med både Evensong og workshop om orgelrepertoire.

Vi anmelder Bo Reinholdt og Helge Lomholts ”Der står et hus så øde” og John Rutters ”Carols for SA and Men” og ”Anthems for SA and Men”. Desuden omtale af en række nyere bøger.

INSPIRATION

24

SIDE

34

KLUMME Foto: Wikimedia Commons/Saddhiyama

SIDE

STILLINGER

SIDE

36

KORSAMARBEJDE

ÉN ORGANIST SØGES

LØNFORHØJELSE?

Christina Funch Mellgren fortæller om, hvordan hun har etableret et givende samarbejde med nabopastoratet i samme skoledistrikt.

S kævinge og Lille Lyngby Kirker i Hillerød Provsti søger ny organist til en fuldtidsstilling.

På billedet ses Skævinge Kirke.

Tillidsrepræsentant Jette Plougheld vil gerne hjælpe flere af Organistforeningens medlemmer med at søge et lokalt løntillæg. Det vil gavne både den enkelte og hele organiststanden.

Organist.org Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: 1.000 stk. ISSN: 2246-7882.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), www.ordklang.dk, Femøvej 12, 8600 Silkeborg, tlf. 2814 4389, e-mail: blad@organist.org.

DEADLINE Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før.

Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organist.org senest den 5. klokken 13 måneden før.

TRYK WERKs Grafiske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk FORSIDE Orglet i Treenighedskirken, Esbjerg, er bygget af Frederiksborg Orgelbyggeri i 1966 med 21 stemmer fordelt på hovedværk, brystværk og pedal. Det er om- og udbygget i to omgange: i 1991 til 28 stemmer af P. Bruhn & Søn og i 2018 af Marcussen & Søn til 42 stemmer med nyt rygpositiv, nyt svelleværk samt ombygget hoved- og pedalværk. Foto: Lasse Toft Eriksen www.organist.org

Organist.org 11/2018 3

NYHEDER

NY RAPPORT: TYDELIGT BEHOV FOR AT REVIDERE OPFATTELSEN AF, HVAD LEDELSE ER I FOLKEKIRKEN En rapport bestilt af Kirkeministeriet sætter fingeren på folkekirkens ømme punkter. Der skal mere relationel ledelse, mere samskabende samarbejde og mere anerkendende kommunikation til for at komme problemerne med konflikter og mobning til livs.

Analysevirksomheden Oxford Research har i en ny analyse undersøgt folkekirkens arbejdspladskultur som årsag til mobning. Da den samme virksomhed tilbage i 2012-13 gennemførte en systematisk spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt folkekirkens ansatte, var det en overordnet konklusion, at arbejdsmiljøet generelt havde det nogenlunde, men at der så ud til at være et problem med konflikter, herunder mobning.

Dette fik sidste år Arbejdsgruppen vedr. præsters arbejdsmiljø til at følge op med en undersøgelse blandt præster, som blandt andet viser, at hver fjerde af disse føler sig mobbet i løbet af et år. Rapporten fra 2017, som også i det tilfælde er udarbejdet af Oxford Research, konkluderer blandt andet, at en hovedårsag til mobningen skal findes i selve kulturen på de folkekirkelige arbejdspladser. Og på den baggrund har Kirkeministeriet altså nu ønsket en nærmere analyse af folkekirkens arbejdspladskultur.

Den nye undersøgelse er ikke kvantitativ men udelukkende kvalitativ, så den kaster ikke nogen nye tal af sig. Der er tale om et såkaldt dybdegående casestudie foretaget i fire udvalgte sogne med forskellig profil, geo-

4

Rapporten ”Undersøgelse af arbejdspladskulturen som årsag til mobning i folkekirken” er udarbejdet af Oxford Research for Kirkeministeriet og offentliggjort i oktober 2018. Den kan downloades på organist. org under ”Ansat som organist” > ”Arbejdsmiljø” > ”Psykisk arbejdsmiljø”

grafisk såvel som størrelsesmæssigt. Her har medarbejderne fra Oxford Research overværet et menighedsrådsmøde eller et medarbejdermøde, gennemført individuelle interviews med tre til fem personer og studeret relevante dokumenter i form af nedskrevne procedurer, værdier og normer.

Den nye rapport bygger dog i høj grad også på data fra de tidligere undersøgelser, som Oxford Research har gennemført, herunder også en undersøgelse fra 2015 om behovet for arbejdsmiljørådgivning i folkekirken. Det overordnede mål har altså denne gang været at finde mulige årsager til de opsigtsvækkende resultater, som tidligere undersøgelser har vist omkring mobning.

Organist.org 11/2018

NYHEDER

PÅ VEJ MOD RELATIONEL LEDELSE Oxford Research har undersøgt tre vigtige elementer inden for den synlige arbejdspladskultur: ledelse, samarbejde og kommunikation.

Når det kommer til ledelse, har der i to af de fire casestudier været umiddelbare tegn på ”en udvikling fra, at menighedsrådet udøver operationel ledelse (detailstyring via funktionsbeskrivelser og timestyring), til øget fokus på relationer og leadership med fokus på team­ånd og ejerskab”. Denne positive udvikling fra én type ledelse til en anden opfatter Oxford Research som karakteristisk for hele folkekirken, både i præsternes ledelsesstreng og i menighedsrådenes ledelse af kirkefunktionærerne.

Hvor udbredt denne udvikling er, altså fra en operationel mod en mere relationel ledelsesrolle, viser datamaterialet ikke noget om, men ifølge Oxford Research er det er fortsat den operationelle ledelsesopfattelse, der er dominerende. Problemet er blandt andet, at den operationelle lederrolle opfattes som illegitim af medarbejderne, og at den er for vanskelig at udøve i fjernledelse. Desuden viser det sig, at ”yngre generationer forventer en mere relationel ledelse.”

Analysefirmaets observationer giver i øvrigt eksempler på, at det ikke kun er menighedsrådene, der skal arbejde med deres måde at lede på, men også medarbejderne, der kan have brug for at justere deres opfattelse af, hvad ledelse er. Oxford Research har i forbindelse med et casestudie overværet et medarbejdermøde, hvor kontaktpersonen ved mødets afslutning inviterede medarbejderne til et fælles møde om samarbejde i sognet. ”Dette mødes med tavshed og får en medarbejde til at kigge undrende på kontaktpersonen. Medarbejderen ser nervøs ud, hvilket

får kontaktpersonen til at sige følgende: ’Tag det roligt, det er ikke et farligt møde’,” refererer Oxford Research i rapporten.

I det pågældende sogn forventer medarbejderne tilsyneladende en mere operationel ledelse, siden de opfatter det som et faresignal, at der skal holdes et møde om samarbejdet.

Om perspektiverne i forhold til mobning påpeges det, at hvis der mangler en reel ledelse, er der heller ingen, der har det reelle ansvar for arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. ”Forsøg på ledelse kan føre til konflikt, fordi ’ledelse’ opfattes som udtryk for mistillid, utidig indblanding og unødvendig kontrol. Forskellige forventninger til ledelse skaber misforståelser og behov for nye kompetencer til at kunne navigere som leder i netop forskellige relationer og behov.”

Endelig bemærker Oxford Research, at en operationel mål- og regelstyring ikke blot passer dårligt med vilkåret om fjernledelse, men også passser dårligt til folkekirkens kerneydelse, der i høj grad handler om menneskelige relationer og værdier.

DEN SOCIALE KAPITAL

Et andet centralt element inden for den synlige arbejdspladskultur er som nævnt samarbejde. I undersøgelsen har Oxford Research skelnet mellem to hovedtyper: det koordinerende og de samskabende samarbejde. ”Forståelsen og udøvelsen af samarbejdet i folkekirken er i høj grad koordinerende og i mindre grad samskabende. Dette finder vi også gode grunde til. Først og fremmest de mange afgrænsede jobfunktioner, der eksisterer på arbejdspladser med oftest én person pr. funktion. Dette (…) har ført til, at samarbejdet handler om at koordinere de mange individuelle opgaveløsninger,” konstateres det i rapporten. >

Organist.org 11/2018 5

NYHEDER En svaghed ved dette er blandt andet, at anerkendelse bliver spørgsmål om, hvorvidt man løser sin opgave eller ej, mere end hvordan man løser den. Dermed misser man chancen for at bruge folkekirkens relativt høje niveau af såkaldt social kapital til noget positivt. ”Den høje grad af selvstændighed og koordinerende forståelse af ’samarbejde’ forklarer, hvorfor vi i målingerne af social kapital ser, at den sociale kapital falder, jo tættere vi kommer på den konkrete udførelse af arbejdet,” påpeger Oxford Research og uddyber: ”Et nyere studie fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at det er de sociale sammenhænge på en arbejdsplads, der bærer den sociale kapital og udgør en beskyttelsesfaktor mod mobning. Det er således ikke nok at have tillid til hinanden. Hvis tilliden udleves ved, at jeg ikke behøver interessere mig for og samarbejde med mine kollegaer, fordi jeg har tillid til, at de løser deres opgaver, er ’tillid’ ikke et udtryk for social sammenhæng eller reel anerkendelse. Herved mister ’tillid’ sin beskyttende værdi.”

Tilsvarende gælder det, at hvis ”respekt” er Social kapital Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan social kapital defineres sådan: ”Den sociale kapital betegner de eksisterende og potentielle ressourcer, der muliggør, at den sociale enhed (kan være et team, en organisation, et samfund) foretager kollektive handlinger”.

Undersøgelsen af folkekirkens psykiske arbejdsmiljø i 2012 indikerede, at folkekirken har en relativ høj social kapital, hvilket er karakteriseret ved, at medarbejderne oplever en høj grad af retfærdighed, tillid og samarbejde.

6

at respektere faggrænser og undlade at blande sig, så bliver respekten ikke et udtryk for social anerkendelse af hinanden.

ENIGHED OM KERNEOPGAVEN

Oxford Research hæfter sig ved, at de høje krav til selvledelse hos den enkelte medarbejder i folkekirken har som konsekvens, at samarbejde og ledelse hænger meget tæt sammen. ”Det afhænger i begge tilfælde af, at der er enighed om kerneopgaven: Hvad er det, vi i fællesskab skal skabe, og hvordan skal ledelsen samordne vores respektive bidrag til den fælles løsning? Her finder vi også udfordringer, idet opfattelsen af kerneopgaven varierer, men måske mest af alt ikke omtales og drøftes i fællesskab,” skriver Oxford Research og forklarer: ”Den høje sociale kapital (…) mister sin beskyttende værdi, når ’tillid’, ’respekt’ og ’samarbejde’ kan forstås (og dermed besvares i de forudgående undersøgelser) uden at indeholde den nødvendige sociale sammenhæng, der bærer begreberne. Manglen på et samskabende samarbejde vurderer vi som et problem for arbejdsmiljøet.”

Begrundelsen herfor er for det første, at man derved risikerer situationer, hvor ”almindelig interesse for kollegaens arbejde kan opfattes som konfliktopbyggende og/eller mobning”, og for det andet, at det bliver svært at opnå anerkendelse for sit arbejde, ”hvilket kan være en negligerende oplevelse på niveau med mobning”.

MAGTSPROG ELLER ANERKENDELSE

Endelig har Oxford Research som nævnt undersøgt kommunikationen på arbejdspladserne. Der ses eksempler på anerkendende sprogbrug, men også mange eksempler på Organist.org 11/2018

NYHEDER magtsprog, og sådan et sprog kan ”i sin kategoriserende, bedrevidende og magtfulde form opleves som konfliktopbyggende og/eller som mobning”. En nuance af magtsproget, som Oxford Research hyppigt er stødt på, er den såkaldt splittende sprogbrug. ”Jeg oplever ikke, at det ansatte personale gør sig nogen tanke om, at det her er en kirke Arbejdspladskultur

og ikke et slagteri,” sagde en præst eksempelvis i et fokusgruppeinterview tilbage i 2013.

Oxford Research har i det hele tage fundet en overvægt af magtsprog i forhold til et mere anerkendende sprogbrug. ”Sproget anvendes både bevidst og ubevidst til at værge sig mod den ægte dialog.

Magten i sproget udøves i høj grad med henvisning til formalia og afsenderens position. I forhold til de ofte uklare ledelsesrum anvendes magtsproget til at udfylde et magttomrum eller en uklar fortolkning af magtrelationerne. Dialogen bliver uægte, fordi den i højere grad har til formål at positionere sig end at lytte og bidrage til en fælles løsning.

Formålet med dialogen bliver, hvem der har ret,” lyder den nedslående opsummering på undersøgelserne.

OPLÆG TIL EN HANDLINGSPLAN

Oxford Research har i sin analyse ikke blot undersøgt den synlige arbejdspladskultur (ledelse, samarbejde og kommunikation). Ifølge en model lanceret af psykologen Edgar Schein kan en organisations kultur nemlig beskrives som et isbjerg med den synlige arbejdspladskultur foroven, derunder organisationens værdier og normer og nederst de helt grundlæggende antagelser.

Hvad angår værdier og normer, har Oxford Research identificeret og behandlet tre områder: 1) trosfællesskabet som arbejdsfællesskab, 2) indflydelse på eget arbejde og 3) rummelighed og tolerance.

Og hvad angår de bagvedliggende antagelser, har Oxford Research opstillet to antagelser, der kolliderer med arbejdspladsens struktur og kerneopgave: 1) Modsætningen mellem den hierarkiske sociale orden og en ikke-hierarkisk struktur, 2) Modsætningen mellem den operationelle og mekaniske opfattelse af ledelse og samarbejde over for en værdibåret kerneopgave.

Rapporten munder ud i en anbefaling af otte indsatsområder, som hver især vurderes at kunne have en gavnlig effekt på arbejdsmiljøet og forebygge mobning.

Kirkeministeriet har overdraget opgaven med at følge op på analysen til Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, som altså nu skal overveje, hvilke konkrete tiltag, der skal gøres. I en mail til rådet skriver ministeriets HR-chef, Lene Graakjær Lund desuden: ”Arbejdsgruppen vedr. præsters arbejdsmiljø anbefaler, at der udarbejdes en handlingsplan for opfølgning på de foreslåede indsatser, og at dette sker i samarbejde med arbejdsgruppen vedr. præsters arbejdsmiljø, som udarbejder særskilt handlingsplan for præster. Kirkeministeriet stiller sig til rådighed for at koordinere indsatserne.”

Se en oversigt over de foreslåede indsatsområder her på de følgende sider.

Organist.org 11/2018 7

NYHEDER

OTTE INDSATSOMRÅDER MOD MOBNING I rapporten ”Undersøgelse af arbejdspladskulturen som årsag til mobning i folkekirken” anbefaler Oxford Research Kirkeministeriet til at fokusere på disse otte indsatsområder, som hver især vurderes at kunne have en gavnlig effekt på arbejdsmiljøet og forebygge mobning.

1. RELATIONEL LEDELSE For det første er der ifølge Oxford Research ”et tydeligt behov for at revidere opfattelsen af, hvad ledelse er i folkekirken”. Folkekirkens personaleledere skal lære relationel ledelse. ”Vi ser (…) en opgave i at gentænke og opnå enighed om, at ledelsens opgave består i at skabe relationer, der motiverer og inspirerer individer til at agere til fællesskabets bedste.

Dette gøres naturligvis ikke fra den ene dag til den anden. En bevidsthed om forskelle i ledelsestilgang og en italesættelse gør dog meget,” står der i rapporten.

2. SAMARBEJDE OM KERNEOPGAVEN

Arbejdspladserne skal også støttes i at have kerneopgaven som omdrejningspunkt for samarbejdet. ”Folkekirken har en værdibåret kerneydelse, som i høj grad omhandler arbejdet med mennesker og menneskers relationer og værdier. Derfor er det et væsentligt fund, at arbejdspladserne (…) domineres af en kultur, hvor det operationelle og det rationelle er i højsædet. En helt overordnet konklusion er, at der tegner sig et mis-match mellem kulturen og folkekirkens kerneopgave,” argumenterer Oxford Research.

8

3. NED MED SOLISTKULTUREN Det tredje indsatsområde hænger tæt sammen med det andet, nemlig at sætte fokus på selvstændighed kontra solistkultur. ”Det er (…) ikke alene nødvendigt, men også positivt, at folkekirkens medarbejdere engageret påtager sig ansvaret og udfører deres arbejdsopgaver med en høj grad af selvstændighed. Et sted at starte er dermed også at anerkende selvledelsen som en nødvendig selvstændighed, der dog skal udøves inden for fællesskabets rammer for ikke at blive en ‘solistkultur’. Med fokus på fællesskabet som ramme kan det undgås, at det, der på en og samme tid opleves som nødvendigt, samtidig omtales og vurderes (eller reelt udøves) som enegang,” skriver Oxford Research og uddyber lidt senere: ”Opgaven er at skabe fællesskab om kerneopgaven som rammen for selvledelse. Samtidig vil behovet for sparring eller hjælp samt mødet med ledelsens interesse for, hvad man som medarbejder laver, blive legitimt og ikke betragtes som et personligt nederlag eller egentlig mobning.”

4. INTERESSE FOR KOLLEGAEN

”Interesse er fundamentet for anerkendelse og dermed trivsel i arbejdslivet,” slår Oxford Research fast.

Punktet handler naturligvis i høj grad om omgangstone: ”Måden at kommunikere på er vanskelig at arbejde med, men en fælles opmærksomhed på, hvad sprog gør – hhv. inviterer eller lukker for dialog – kan gøre meget. Herudover kan det i en omstillingsproces være hjælpsomt at Organist.org 11/2018

NYHEDER opstille rammer for kommunikation fx under møder.”

5. PROFESSIONEL ANERKENDELSE

Hver enkelt medarbejder skal opleve at få anerkendt sit professionelle bidrag til kerneopgaven. ”Analysen viser, at medarbejdernes anerkendelse af hinanden samt menighedsrådenes anerkendelse af medarbejderne ikke nødvendigvis er knyttet til medarbejdernes arbejde. Nogle steder fylder de personlige relationer så meget, at det professionelle arbejde træder i baggrunden. På arbejdspladsen skal anerkendelse være noget, man kan gøre sig fortjent til via sine handlinger, og ikke noget, der afhænger af, om vi kan lide hinanden,” skriver Oxford Research.

6. TYDELIG STRUKTUR

”Vi ser et behov for at simplificere en uklar og kompleks organisationsstruktur lokalt. Det er ikke et spørgsmål om at lave strukturen om, men om at skabe klarhed for medarbejderne om, hvilke beslutninger der træffes af hvem (…) og hvordan. En tydelig struktur behøver ikke at være en hierarkisk struktur. Den opgaverelaterede struktur, vi ser nogle steder, kan være hensigtsmæssig og fuldt legitim, hvis den er klar og tydelig for alle,” hedder det i rapporten.

7. BRING VÆRDIERNE FREM

I et arbejdsfællesskab er det naturligvis vigtigt, at medarbejderne er i stand til at handle kollektivt. ”Dette kan de kun, hvis der er et fælles afsæt for at handle. Dette afsæt kan godt være trosfællesskabet, men det kræver i så fald, at trosfællesskabet kobles direkte til arbejdets udførelse gennem en arbejdsrelateret opera-

tionalisering af de værdier, fællesskabet bygger på,” påpeger Oxford Research og fortsætter: ”Uanset hvilke værdier der skal være styrende, er der et behov for, at menighedsrådene og de ansatte har en fælles forståelse af arbejdspladsens handlingsstyrende værdier.

Der skal herefter sættes ord på, hvad værdierne betyder for den enkelte medarbejder, og hvordan værdierne kommer til udtryk i det daglige arbejde.”

8. SKAB RUM FOR DIALOG

Det sidste indsatsområde burde måske stå som det første. Hvis enhver dagligdags uenighed eller simpel interesse for hinanden gøres til en potentiel konflikt, lukker det nemlig mulighederne for reel dialog. ”Der bør derfor arbejdes på at skabe rum for dialog. Det kan eksempelvis ske ved at holde regelmæssige møder blandt de ansatte i sognet. En anden mulighed er at have fællesmøder med deltagelse af menighedsråd og de ansatte i sognet. En fælles opmærksomhed på sprogbrug vil ydermere være relevant, idet dialog ikke blot fordrer et forum, men også en samtalekultur, der inviterer til meningsudveksling,” skriver Oxford Research.

Filip

Find rapporten på www.organist.org under ”Ansat som organist” > ”Arbejdsmiljø” > ”Psykisk arbejdsmiljø”.

Se også på side 2 i dette blad, hvad Organistforeningen mener om analysen og de mulige tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet.

Organist.org 11/2018 9

NYHEDER

KORT NYT

KIRKEMUSIKSKOLERNE FÅR FLERE PENGE På 2019-budgettet for Folkekirkens Fællesfond er der blevet plads til at skrue lidt op for bevillingerne til folkekirkens tre kirkemusikskoler, og til årene derefter er der også fundet flere midler – ligeledes fra omprioriteringspuljen – sådan at skolernes samlede budget fremover kan ligge på et højere niveau end tidligere.

I 2018 er der også forskellige ekstrabevillinger, så overordnet set betyder den nye permanente bevilling, at driften af kirkemusikskolerne i 2017 kostede 20,9 mio. kr., hvilket i 2018 er steget til 22,7 mio. kr. og i 2019 og 2020 får det lov at stige yderligere til 24,9 mio. kr. ”Bevillingen skal bruges til gennemførelse af kirkemusikskolernes nye strategi, herunder for at opretholde det nuværende optag af især organister, som en nylig analyse viste, at der i fremtiden vil være efterspørgsel efter,” fortæller Kirkeministeriet i en pressemeddelelse.

Derudover vil et enkelt projekt, som er beskrevet i kirkemusikskolernes strategi og handlingsplan får en særskilt bevilling: ”Kirkemusikskolerne modtager også knap en halv million kroner til opbygning af e-læring på skolerne. Det vil især komme stude-

10

rende, der bor langt fra landets tre kirkemusikskoler, til gode.”

Af Fællesfondens budget fremgår desuden, at antallet af organiststuderende på uddannelserne forventes at stige permanent, mens antallet på kirkesanger-, kirkekorleder og klokkenistuddannelserne skal fortsætte på omtrent nuværende niveau: I årene 2015-18 har Sjællands Kirkemusikskole gennemsnitligt haft 78 organiststuderende ved studiestart, men dette antal skal fra 2019 stige kraftigt til omkring 102 studerende. På Vestervig og især Løgumkloster Kirkemusikskoler er forventningerne mere beskedne. Her har der været henholdsvis 89 og 82 studerende i snit ved studiestart, og de kommende år forventes det at ligge på henholdsvis 98 og 80. Hvor der i 2015-18 gennemsnitligt altså har været 248 organiststuderende til studiestart på kirkemusikskolerne tilsammen, skal dette i perioden fra 2019 og frem stige med 13% til omkring 280 årligt.

Filip

STATSLIGE BESPARELSER AMPUTERER DKDM-UDDANNELSER ”Besparelser truer fremtiden for klassisk musik i Danmark” skrev Magisterbladet i august, hvor bladet kunne fortælle, at en tredjedel af

Organist.org 11/2018

NYHEDER undervisningstimerne på Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums største linje, orkesterlinjen, siden 2006 er blevet skåret væk på grund af besparelser. Nu er også deres organistuddannelser for alvor blevet ramt af de årlige nedskæringer på to procent på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Lektor og faggruppeleder for orgel og kirkemusik på DKDM i København SvenIngvart Mikkelsen skriver i Organistbladets klumme ”Nyt fra konservatorierne” om, hvordan man har valgt at studieplanerne, så de kan gennemføres for til de tilgængelige midler: ”Besparelserne (…) har desværre betydet, at det har været nødvendigt at skære i nogle helt centrale områder for at kunne bibeholde et nogenlunde acceptabelt niveau på hovedfagsområdet. Det har for eksempel været nødvendigt at fjerne undervisningen i solosang og erstatte den med holdundervisning i korisk stemmedannelse. Undervisningen i korledelse er beskåret en smule, hvorimod børnekorledelse er fjernet som obligatorisk fag,” fortæller han.

Til gengæld er mulighederne for specialisering på Kandidatuddannelsen blevet opprioriteret. ”De fleste bifag afsluttes nemlig fremover med Bacheloreksamen, og med den nye ordning kan man på Kandidatuddannelsen vælge at specialisere sig indenfor Udvidet Korledelse, Børnekor, Akkompagnement eller Tidlig Musik. Det overvejes desuden, om man også skal indføre en specialiseringsmulighed indenfor rytmisk kirkemusik,” afslører Sven-Ingvart Mikkelsen.

Filip

www. i n di go2. dk/n oder P rogram m er ti l n odeskri vn i n g og skan n i n g

af n oder, bedre i n stru m en tl yde; sm å, prakti ske U SB -keyboards ti l h u rti g i n dspi l n i n g af n oder og vi gti g n yt om di t n odeprogram .

D ori co spår vi en stor frem ti d. Versi on 2 er kl ar, og pri sern e er gode for organ i ster: D ori co P ro 2 E du . (n orm al t 3. 995, -)

2. 495, -

H vi s du al l erede h ar Fi n al e / Si bel i u s 1 . 299, -

M ed versi on 26 er Fi n al e kom m et på n i veau m ed de an dre store n odeprogram m er.

Fi n al e 26 Academ i c (n orm al t 3. 899, -)

2. 395, -

H vi s du al l erede h ar Si bel i u s

1 . 099, -

Fi n al e 26 opdateri n g fra al l e ti d l i g ere

999, -

P ri M u s, h vi s det skal være ekstrem t l et.

Oversat ti l dan sk m ed god, dan sk m an u al .

P ri M u s Li gh t

895, -

P ri M u s P rofessi on al

1 . 595, -

Si bel i u s, det m est sol gte n odeprogram i DK

Si bel i u s | U l ti m ate, h vi s d u h ar F i n al e 1 . 695, -

I n di go

Verm u n dsgade 12

60 60 90 83

8260 Vi by J.

n oder@ i n di go2. dk

www. i n di go2. dk /n oder

Organist.org 11/2018 11

INTERVIEW

DRENGEKORET LAGDE GRUNDTONEN På Organistforeningens stævne til maj medvirker Lasse Toft Eriksen som organist ved søndagens Evensong, og han står senere for en workshop om orgelrepertoire. Vi har mødt ham på hjemmebane i Treenighedskirken i Esbjerg, hvor han fortæller om sit kirkemusikalske virke, sine nodeudgivelser og om at være komponerende organist.

Tekst og foto: Nina Møller, journalist Allerede som 13-14-årig var Lasse Toft Eriksen fast organistvikar ved en række kirker i Fredericia-området. Det var ikke fordi, hans forældre pacede ham frem, men hans talent havde fået lov at spire i en mentorlignende relation mellem Lasse og hans korleder, organisten Poul Skjølstrup Larsen, som ledede drengekoret ved Christianskirken, da Lasse var med i 80’erne.

Så selv om der ikke var nogen masterplan, kom det hurtigt til at ligge i kortene, at Lasse Toft Eriksen skulle blive komponerende organist: ”Jeg begyndte at spille klaver, da jeg var ni år, og begyndte at skrive musik som 13-14årig. Forskellig orgelmusik og kammermusik – hvad jeg blev inspireret af, når jeg sang i drengekoret. Det var en helt ny verden, der åbnede sig med kormusikken og orgelmusikken. Det var ikke noget, jeg havde med hjemmefra,” fortæller han.

Konfirmandvikaren voksede ud af en legende mesterlære, hvor Poul Skjølstrup Larsen indimellem bad ham spille en enkelt salme, akkompagnere koret eller spille postludiet.

12

En kirke i Fredericia havde ingen organist, og så gik det hurtigt: ”Jeg var ude at spille hver søndag, det var helt tætpakket. Så blev det både Fyn og Jylland, og mine bedsteforældre kørte mig rundt,” erindrer Lasse.

ET NYT FORLAG FOR KIRKEMUSIK

Efter de tidlige kompositioner havde Lasse Toft Eriksen fået smag for mere og søgte ind på konservatoriet lige efter folkeskolen. Han kom ind på kompositionslinjen i Aarhus som 17-årig, og fortsatte senere sine studier i kirkemusik på konservatoriet i Esbjerg. I dag er han ansat som organist ved Treenighedskirken i den nordøstlige del af selve Esbjerg.

Som komponerende organist udgiver han også egen musik til organister, og kan til næste år fejre 10 års-jubilæum med Forlaget Mixtur. Han driver forlaget sammen med Søren Storm Larsen, violinist og indehaver af Aarhus Musik i Esbjerg og den tilhørende webshop Noder.dk. Forlaget udfyldte et tomrum, da Edition Egtved var lukket, og der derfor blev udgivet meget lidt kirkemusik. Lasse vil præsentere udgivelser fra Mixtur på sin repertoire-workshop på organiststævnet til maj. ”Mixtur er et con amore-projekt. Vi gør det, fordi det er sjovt. Vi har næsten udelukkende udgivet musik af danske komponister. Det har været en blanding af noget, folk har sendt til os, og egne ideer,” fortæller Lasse.

Alle Mixturs noder har flotte omslag og godt papir. Det skal være et lækkert produkt at stå med i hånden. Før Mixtur havde Lasse udgivet noder gennem konservatoriet, blandt Organist.org 11/2018

INTERVIEW andet af Esbjerg-organisten og komponisten Peter Møller, som også var lærer på konservatoriet. ”Alle hans nodemanuskripter lå på konservatoriet, så det var nemt at få adgang til, og der var så meget skøn musik. Det allerførste stykke, vi udgav, var nogle små variationer over en fransk julesang af Peter Møller. Herefter udgav vi et lille orgelværk af Jesper Madsen, og så voksede det sig større og større,” siger Lasse.

Mixtur er også blevet forlag for Folkekirkens Ungdomskor.

ENKELHED OG KVALITET Lasse Toft Eriksen har også haft et ønske om at udgive orgelnoder med bred brugsværdi, også til de organister rundt i landet, der spiller på mindre orgler og savner velklingende musik. ”Vi vil gerne udgive enkel musik, der ikke går på kompromis, noget, der stadig er kød på, selv om det er enkelt. Vi er tre komponister, Flemming Chr. Hansen, Mads Høck og jeg, som har udgivet to bind med orgelkoraler: morgensalmer som præludier (2016), aftensalmer som postludier (2018), og i løbet

Lasse Toft Eriksen håber, at deltagerne på stævnet til maj kan finde inspiration i hans workshop om repertoire, som finder sted her ved orglet i Treenighedskirken. På workshoppen vil han tage både orgelmusik, kormusik og salmer med, på forskellige niveauer, og han vil fortælle om sit forlag, Mixtur.

Lige nu er der spændende nyt på vej fra forlaget, blandt andet en salmebog med 110 salmemelodier af Peter Møller, og i løbet af vinteren vil Lasse komponere stykker til tredje bind af en orgelkoraltrilogi, som bliver med festlige lovsange.

Organist.org 11/2018 13

INTERVIEW af vinteren komponerer vi lovsalmer – mere festlige stykker. Rammen for trilogien er, at det skal være rimeligt enkle stykker, som kan spilles på orgler, der ikke er alt for store,” siger han.

Det er ikke nemmere at komponere enkle stykker, hvis de skal have musikalsk kvalitet, synes Lasse Toft Eriksen: ”Det er lidt som at sige, du skal bage en kage, og du har kun tre ingredienser, men du skal vælge dem, der lige gør, at den bliver god.

Det er med at finde netop de elementer, der er rigtig gode, selv om de ikke er komplicerede,” funderer han.

Der er kommet mange tilbagemeldinger på præludierne, og på forlagets hjemmeside ligger der uddrag fra positive anmeldelser. ”De fleste ting, vi har lavet, er blevet taget godt imod. Det er rart at lave noget, folk kan bruge, og det er selvfølgelig også målet med det. Oplaget har været på flere hundrede af hver, og det er meget i denne sammenhæng,” siger han.

Som komponerende organist indskriver Lasse sig i en lang historisk tradition. Og i forhold til byens størrelse har Esbjerg fostret en del anerkendte af slagsen, blandt andre Peter Møller og Jesper Madsen. Lasse kan lide denne kombination: ”Man har muligheden for selv at bruge det, man skriver, og for at prøve nogle ting af, og det har en brugsværdi umiddelbart. Hvis jeg mangler et stykke til noget særligt, for eksempel hvis en præst har jubilæum, så skriver jeg et stykke til det,” fortæller han.

DET NYE ORGEL

Lasse Toft Eriksen er en glad mand, for Treenighedskirken har i foråret fået (næsten) nyt orgel. Det gamle Troels Krohn-orgel er blevet gennemgribende renoveret og ombygget af

14

Marcussen & Søn, som blandt andet har udvidet antallet af stemmer fra 28 til 42. ”Det er det største, der er sket i år. Vi har virkelig haft brug for at få et nyt instrument.

Der manglede klanglig substans i det gamle orgel. Der var ikke bund i det, og der manglede noget, der kunne spille op til drengekorets klang. Orglets pulpitur er blevet udvidet, og det er blevet et skønt instrument,” siger Lasse.

I forbindelse med orglets indvielse har han sat en del aktiviteter i værk, som repræsenterer orgelmusikken. Der har blandt andet været tre koncerter med de lokale organister og en orgelkoncert med et nyt værk af Peter Bruun, spillet sammen med Esbjerg Ensemble. ”Jeg har lavet indvielsesgudstjenester med musik af vores tidligere organist Per Günther, og en meget alternativ Walt Disney-orgelkoncert med blandt andet Løvernes Konge, der skulle referere til orglet som kongen. I november kommer Morten Ladehoff og improviserer til stumfilm, og jeg arbejder sammen med en musikpædagog på at lave en børneforestilling til næste år for 0.-1. klasse,” fortæller Lasse og uddyber: ”Idéen er, at orglets piber er blevet fortryllet, så piberne er blevet blandet rundt. Børnene er med til at trylle og ‘reparere’ orglet. De skal løse musikalske opgaver, synge og danse, for at få piberne i orden igen. En skuespiller har orglets stemme, som taler med børnene. Pædagogisk viser det, hvordan et orgel er bygget op, og der skal indgå rigtige orgelværker i forestillingen. Ideen er udsprunget af den julevandring gennem kirken, som vi laver hvert år.”.

KIRKENS VAREMÆRKE

Treenighedskirkens Drengekor er en institution. Lone Gislinge er dirigent, Lasse akkompagnerer. Der er rimelig skrappe optagel-

Organist.org 11/2018

INTERVIEW Her i Treenighedskirken skal Lasse Toft Eriksen under organiststævnet til maj stå for en såkaldt Evensong, som i England er en kendt og elsket liturgisk musikgudstjeneste. Kirkens drengeog mandskor har taget den til sig. Begge kirkens præster plejer at medvirke, og det er en særlig stemningsfuld oplevelse, hvor korsangen veksler med læsninger og fællessalmer.

Treenighedskirkens Drenge- & mandskor blev grundlagt i 1964 af organist, korleder og komponist Per Günther (f. 1933), tre år efter kirkens indvielse. Man kan læse meget mere om koret på treenighedskirkensdrengekor.dk Det ombyggede og udvidede orgel fremstår som et nyt instrument, efter at det blev genindviet palmesøndag 2018. Læs mere og se disposition på marcussen-son. dk under ”Vores orgler” > ”Ombygninger” > ”Treenighedskirken Esbjerg”.

seskrav til koret, og man skal have gået i en korskole forinden. Koret synger cirka ti gange om året til gudstjenester, og Lone og Lasse arbejder tæt sammen om at finde det repertoire, der egner sig. Ofte arrangerer han til dem, hvis der mangler noget. ”Koret betyder rigtig meget, det er ligesom kirkens varemærke. Det har det været næsten lige fra starten, så det er en stor del af dens historie. Det er meget socialt, og børnene bliver fortrolige med kirken, med salmer og det at synge og være i kirken. Det er sjovt at opleve,

at det rækker så vidt ud, at så mange børn og unge mennesker føler, de har en tilknytning til Treenighedskirken,” siger Lasse.

Treenighedskirken har to faste kirkesangere, og der er normalt tre eller fire i ”søndagskoret”. Det er småt, men til gengæld udnytter Lasse, at korsangerne også ofte spiller et instrument. Et af de nuværende kormedlemmer spiller blokfløjte, fortæller han: ”Vi spiller rigtig meget sammen, ofte en motet for sang, blokfløjte og orgel. Tit et klassisk værk, der er omarrangeret.”

Organist.org 11/2018 15

INTERVIEW

ALSIDIGT OG IMPULSIVT MUSIKLIV

Lasse Toft Eriksen • er født 1978 og opvokset i Fredericia.

• sang i Christianskirkens drenge- og mandskor.

• skiftede efter to års studier i komposition på Det Jyske Musikkonservatorium hos Karl Aage Rasmussen til uddannelsen som organist og kantor ved Vestjysk Musikkonservatorium med Jesper Madsen og Søren Christian Vestergaard som lærere.

• har udgivet tre store bind med orgelværker af Peter Møller for Vestjysk Musikkonservatoriums Forlag. Siden grundlagde han i 2009 Forlaget Mixtur sammen med Søren Storm Larsen og har her udgivet en lang række nye danske kor- og orgel­ værker. Læs mere på forlagetmixtur.dk.

• er ansat som organist ved Treenigheds­ kirken i Esbjerg (siden 2009), som repetitør ved Den Ny Opera i Esbjerg og som underviser på Syddansk Musikkonservatorium i faget generalbas.

• har som dirigent stået for opførelser af større værker for solister, kor og orkester, bl.a. Händels Messias og kantater af J.S. Bach.

Læs mere om Treenighedskirkens aktiviteter på www.treenighedskirken.dk

16

På den måde er der mange tiltag i Treenighedskirken på kryds og tværs, ofte spontant. ”Det er meget impulsivt, hvis der lige er en bestemt musiker, der kan komme, og det lige passer til de øvrige instrumenter, så finder vi ud af noget, de kan spille. Det kan være, at korsangerne får lov at spille slagtøj på postludiet, så finder vi en tamburin og en lille håndtromme,” siger Lasse.

Han spiller en del kammermusik med forskellige folk, blandt andet to violinister, som eksempelvis var med til årets allehelgensgudstjeneste. Idéerne afføder nye idéer, og ofte er der samarbejder med studerende fra konservatoriet i Esbjerg. ”Vi har også prøvet at lave spillemandsgudstjeneste med folkemusikere, og vi har prøvet at lave nogle meditative gudstjenester med vores ene korsanger, som er uddannet guitarist. Tidligere har jeg haft en trompetist i koret, og en violinist var også fast sanger. Vi er ikke bange for at kaste os ud i nye ting,” fortæller Lasse, som også en gang om året spiller på et indisk håndorgel, når kirken flytter gudstjenesten ud på havet mellem Esbjerg og Fanø. ”Det kan måske virke lidt fjollet at holde gudstjeneste på havet, men det giver noget socialt at være sammen på den måde. Man kan tage fat på andre temaer. Der er en anden stemning. Vi har også sommergudstjeneste i kirkens have, hvor vi rykker ud med et el-klaver, og vi har tidligere haft gudstjeneste på stranden, men det blæste bare for meget, til at det gav mening,” smiler Lasse Toft Eriksen.

Han understreger, at alle tiltagene ikke er for at lokke folk ind i kirken, for det synes Organist.org 11/2018

INTERVIEW

han, ville være usmageligt. Det handler om musikalsk at se tingene fra nye vinkler. ”Jeg kan godt lide, at folk bliver nysgerrige, og at åbne folks ører for, hvad kirkens musik er for en størrelse, at den kan godt være varieret. Det kan nogle gange også være helt nede i detaljen, hvordan man spiller et salmeforspil, som vækker folks interesse,” forklarer han.

EN SYNGENDE ORGANIST GIVER GODE FRASERINGER

Lasse Toft Eriksen er sikker på, at det for ham som organist har været en gave at begynde som korsanger.

”Det at synge, det giver utroligt meget. Der er bare så mange ting, man ikke behøver at lære som organist, når man har sunget i kor.

Så ved man, hvordan man fraserer til en salme og akkompagnerer et kor. Orgel kan ellers godt blive lidt statisk, så det kræver, at man tænker det vokale element med ind, og det gør jeg, både når jeg spiller, og når jeg komponerer. Alle burde jo egentlig blive organister på den måde, ved først at synge i kor,” funderer Lasse Toft Eriksen.

Hvis man vil have ham til at uddybe dette, eller andre facetter af det gode orgelspil, må man komme med på organiststævnet i Esbjerg den 19.-22. maj 2019.

MANDIPIRA / LAURITSEN GADE / FROST Jazz og Gospel i Kirken Miriam Mandipira, vokal Kjeld Lauritsen, Hammondorgel Per Gade, guitar Søren Frost, trommer 3 af Danmarks bedste musikere præsenterer ved denne koncert sangerinden Miriam Mandipira. Sammen spiller de gospel, jazz, blues og soul I absolut topklasse. Med rødder i Zimbabwe har Mandipira de senere år været et kærkomment indslag på den danske jazzog bluesscene. Med Miriam Mandipira og bandet venter der en oplevelse på højde med de største internationale stjerner!

KONTAKT Kjeld Lauritsen Tlf. 0045 2049 7405 kjeldlauritsen@kjeldlauritsen.dk

Organist.org 11/2018 17

ANMELDELSER

NYE MOTETTER MANGLER STRINGENS OG NÆRVÆR Forfatter Bo Reinholdt (f. 1948) har skrevet hele 55 evangeliske salme/ motet-tekster, som er sat i musik af en tidligere gymnasielærerkollega, Helge Lomholt (f. 1937). Kompositionerne egner sig primært til motetbrug, men der er generelt langt mellem snapsene.

Reinholdt/Lomholt

Der står et hus så øde

Af Peter Lindhardt Toft ”Der står et hus så øde” er en udgivelse med 55 salmemelodier/motetter, der knytter sig til evangelieteksterne fra advent til påske.

Satserne er udformet som firestemmige koraler, dels i et toneleje for menighedssang, dels i et SATB-korarrangement (dog med enkelte undtagelser) i et højere toneleje til brug som motet over søndagens tekst. Alt er arrangeret og sat op i let overskueligt layout, med menighedssatsen og motetsatsen stående i samme opslag. Bagest i bogen findes forfatterens tanker om de enkelte evangelieteksters udlægning i en kort beskrivelse.

Musikken lægger sig op ad den klassiske salmetradition, enkelte melodier dog med udtalt visepræg. Fornyelsen finder man primært i overraskende modulationer og harmoniske veje. Desværre går den idé ofte ud over den orientering og forudsigelighed, der er nødvendig, for at salmerne kan fungere som menighedssang. Salmen ”Glæde, favn mit kolde hjerte” har især mange overraskende harmoniske omtydninger i takt 3-7.

Mange af melodierne savner også forudsigelighed og stringens. Der er tit for mange ideer på spil, så melodierne bliver vanskelige for den syngende menighed at tilegne sig.

18

55 evangeliesalmer fra advent til påske

Bo Reinholdt og Helge Lomholt Der står et hus så øde Nodeforlaget Silmarillion 198 kr. via nodeforlaget.dk eller 55salmer.dk (med lydeksempler mv.)

REKORD I UREGELMÆSSIGHED I førnævnte ”Glæde, favn mit kolde hjerte” præsenteres vi for en melodirytme i takt 1-2, en ny i takt 3 som gentages i takt 4, en ny i takt 5-6, en ny i takt 7-9, en ny i takt 9-11 og en ny i takt 11-13, dvs. 7 forskellige melodirytmesekvenser på 13 takter – det er vist ny rekord.

De fleste af salmerne er af nævnte grunde forOrganist.org 11/2018

ANMELDELSER beholdt det nodelæsende motetkor, som kan forberede satserne. Heldigvis er der undtagelser, blandt andet ”Giv mig i mørket et svar” og ”Den lå udsendt af mørke”, som er logiske og melodiske i deres tilsnit.

Teksterne er i hovedtræk bibelhistoriske skildringer. Sproget virker antikveret med formuleringer som ”Ham greb havdybets nat”, ”Vort skib ta’r til at synke”, ”En ager lader han

udmale”, ”På hans ord en sulten flok dér fik styrket tro på Gud”. Det skaber en distance til læseren anno 2018. Billedsproget virker endvidere ofte uklart og mystisk på en måde, så man ikke rigtig bliver lukket ind i teksterne.

Derved bliver teksterne ikke rigtig nærværende og vedkommende for én.

Jeg synes som helhed, at der desværre er lidt langt mellem ”snapsene” i denne samling.

RUTTER FOR SOPRAN, ALT OG HERRESTEMME Ni af de bedste John Rutter-anthems og ni af de bedste John Rutter-carols er nu udkommet i trestemmige versioner, og de er en fryd for korlederen, der hylder de klassiske dyder.

Af Lykke Dahl Chetronoch Oxford University Press, Musikafdelingen, har udgivet to antologier med hver ni korsatser af de mest kendte og elskede af engelsk kormusiks grand old man, John Rutter, der både komponerer og skriver teksterne selv, baseret på genkendelig, kristen inspiration. Der kan købes eller lejes orkestersatser til alle korsatser.

I 2017 udkom “Anthems for SA and Men” og i år udkom “Carols for SA and Men”, begge som led i hver sin større serie, dels “Selected sacred anthologies” og “Selected carol anthologies”, hvor man finder tilsvarende udgivelser fra andre markante engelske korkomponister, samt blandede antologier.

Udgivelserne er i paperback, der umiddelbart kan give et “billigt” indtryk, men indholdet er af høj kvalitet og en paperback står

John Rutter Carols for SA and Men Anthems for SA and Men Oxford University Press 90-100 kr./stk. hos noder.dk og nodehandleren.dk

Organist.org 11/2018 19

ANMELDELSER mere sikkert på nodestativet end en hardback, så tak for dét! Er man klassisk skolet, men i sin hverdag primært arbejder med en pædagogisk vinkel på kirkemusikken, så møder man i disse år mange forskellige måder at notere kormusik, og udgivelser som disse bliver derfor en velsignelse at hvile øjnene på!

Al notation er i klassisk stil, klassisk fagsprog og i klassisk partituropsætning, og derfor meget nemt at gå til for alle, der har den klassiske skoling. Men det er tankevækkende at man som organist kan nå til et punkt hvor dét er en kvalitet, der skal fremhæves som noget særligt!

EN NYDELSE AT SPILLE

Alle satser er bygget op, som de originale satser, der er kendt fra indspilninger med Rutter selv og med Cambridge Singers. Dog er der, fordi satserne i disse udgivelser er reduceret til tre stemmer (enkelte steder deles sopranen i to stemmer), visse ændringer i stemmernes fordeling og forløb.

Der er fine akkompagnementsstemmer til alle satser. Enkelte satser er a cappella, men der er i de tilfælde noteret en tangentstemme, hvor de tre stemmer er samlet i én sats til indøvning. Alle satser kan spilles på klaver, samtidig er fem af satserne i hver bog direkte noteret for orgel, og alle satserne er af en kvalitet, som er en nydelse at spille.

Satserne er gennemkomponerede, de korteste 3 sider, de længste 12 sider. Ambitus går for sopranerne op til g2, for alterne til e2, og for herrerne til e1. Der er stor variation for alle stemmer, soloindsatser for alle stemmer, skiftende taktarter – og endda en hel sats i ⅝-takt, den hyggelige “Donkey Carol”, som kan være en sjov udfordring for koret.

20

John Rutters kormusik er kendetegnet ved smukke, velgørende melodier og klange, der nemt flyder ind i øret og virker opløftende i al deres skønhed – for den der værdsætter dét.

Alt i alt to professionelle udgivelser, der fryder den klassiske musiker.

Dansk korsangstradition udfordres i disse år af en holdning, som jeg også selv møder af og til, omkring at brystklang er at foretrække frem for hovedklang. Det gør korsang baseret på klassisk sang sværere at arbejde med! Men har man et godt kantori at arbejde med eller et kor med yngre kormedlemmer (især sopraner), der øver hjemme og ønsker at arbejde seriøst, kan disse satser varmt anbefales.

Organist.org 11/2018

UDGIVELSER

NYE BØGER OM SALMER OG SANG Her er nogle af årets mest interessante bogudgivelser.

Morten Skovsted m.fl.

Konfirmandsalmebogen Syng Nyt Elevbog: 95 kr.

Cd: 195 kr.

Undervisningsvejledning: 145 kr. via syngnyt.dk

25 gamle og nye salmer præsenteret i et komplet materiale lige til at tage og bruge i konfirmandundervisningen. Salmerne er udvalgt og kommenteret af præsterne Morten Skovsted, Laura Gylden-Damgaard, Johanne Marie Langkjær Fårup og Peter Nejsum. De to førstnævnte har desuden lavet et undervisermateriale, som kan købes som fysisk bog eller hentes gratis på konfirmandsalmebogen.dk.

Der er også produceret en cd med klaverakkompagnement til de 25 salmer.

”Bedst er det naturligvis, hvis man har et orgel eller et klaver og en dygtig organist til rådighed ... men det er ikke altid tilfældet. Måske er der ikke timer til rådighed i organistens stilling, eller også er man på stranden eller på konfirmandlejr, hvor der ikke er klaver,” lyder begrundelsen.

Som en del af det samlede materiale er der desuden lavet en Spotify-playliste henvendt til konfirmanderne, som her kan finde en lang række (primært populærmusikalske) fortolkninger af salmerne. Her er udvalget naturligt nok størst for salmer som ”Se, nu stiger solen”, ”Nu falmer skoven” og ”Hil dig, Frelser og Forsoner”, mens nogle af de nye salmer mangler på playlisten: ”Guds nåde er en vintergæk” (Grotrian/Gottlieb), ”Opstandelsen er lige her” (Krogsdal/Gottlieb) ”Hvem er Gud?” (Krogsdal/Sommer) og ”Du tar mig som jeg er” (Kaalø/Soelmark).

I elevbogen er der til hver salme en kort introduktion efterfulgt af selve salmen med melodi, becifringer og tekst, ordforklaringer, bibelhenvisninger og typisk fire arbejdsspørgsmål. Til de fleste salmer er der desuden en ”Vidste du …”-tekst med perspektiverende bemærkninger eller en side med plads til, at konfirmanden kan skrive sine refleksioner omkring eksistentielle spørgsmål. ”Når vi synger sammen, er det som at få et nyt, fælles sprog. Pludselig får de store følelser krop, og vi kan opleve, at der bliver sat ord på noget, som vi ikke kunne sige os selv,” skriver redaktørerne i indledningen til elevbogen.

Organist.org 11/2018 21

UDGIVELSER

Kirsten Nielsen, red.

Det er livet, der vil leves: Festskrift til Holger Lissner Syng Nyt 248 kr. på syngnyt.dk

Holger Lissner fyldte 80 år den 15. juli, og i den anledning udgav Syng Nyt-netværket et 320 sides festskrift med ”en række lange og korte artikler og personlige hilsener, der kredser om salmefornyelsen gennem de sidste fire årtier og ikke mindst Holger Lissners centrale rolle i arbejdet”. Bogen rummer alt fra hymnologi med bl.a. Peter Balslev-Clausens artikel ”Holger Lissners salmer i salmehistorisk belysning”, over teologiske betragtninger fra bl.a.

Kirsten Nielsen, som også er hovedredaktør på festskriftet, og litterære perspektiver fra bl.a. Erik Skyum-Nielsen til personlige hilsner fra salmedigtere, komponister og andre mere og mindre prominente salmeelskere.

I afsnittet med titlen ”Holger Lissner og musikken” er der bidrag fra Christian Præstholm, Erik Sommer og Peter Arendt. Førstnævnte giver flere eksempler på sine samarbejder med fødselaren: ”Når man runder de 80, så må tiden da være inde til at skrue lidt ned for tempoet? Skulle man synes … (…) I februar skrev jeg en mail til Holger og spurgte, om han mon havde tid til at hjælpe mig med mit seneste kompositionsprojekt ”KORBOGEN – korsatser til Kirkeåret”.

En større udgivelse af a cappella-motetter. Her ville jeg gerne have lidt sparring i forhold til placeringen af de enkelte motetter, og forslag til egnede tekster at sætte i musik,” skriver Christian Præstholm.

Den opgave sagde Holger Lissner straks ja til.

22

”Og hvor lang tid gik der, fra jeg sendte Holger omkring 50 motetter, jeg allerede havde skrevet, til jeg modtog en samlet oversigt over, hvilke motetter, der passede til hvilke søndage, kategoriseret både efter helligdag og efter den enkelte motet, hvilke søndage der manglede motetter, og 30 forslag til tekster til de søndage, der manglede? Tre dage!

Så er man altså ikke ved at trappe ned,” konstaterer Christian Præstholm.

VERDENSMUSIK OG KERNEDANSK

Organist og verdensmusiker Peter Arendts bidrag har overskriften ”Kirkemusikpolitiets dage er talte”. Her skriver han blandt om Holger Lissners evne til med sine oversættelser at bygge bro hen over kulturkløfter: ”Han kunne skrive danske tekster, der både bevarede den asiatiske stilhed eller den afrikanske jubel eller den latinamerikanske kan og samtidig kunne bruges i en dansk gudstjenestesammenhæng. Og så adskiller Holger sig fra en del salmedigtere (…) ved, at han er lige så musikalsk, som han er digter! Uden Holgers ører for den musikalske mangfoldighed havde salmerne fra den store verden ikke fået den gennemslagskraft, som de fik,” hævder Peter Arendt og nævner ”Håbstango” som den kendteste af Lissners oversættelser.

Han fortsætter med at fortælle om baggrunden for den meget udbredte ”Spillemandsmesse”: ”Efter at vi sammen i en årrække havde arbejdet med folkelig kirkemusik fra den store verden, meldte spørgsmålet sig: kunne man tænke sig noget lignende på dansk? (…) I sensommeren 2001 havde vi haft musikalsk meget internationale kirkedage i Aarhus. Nu nærmede sig Roskilde Kirkedage 2004. Alle var enige om, at disse kirkedage godt måtte være mere danske end dem i Aarhus. Så hvad var mere oplagt end at skabe en dansk spillemandsmesse til denne begivenhed?” spørger Organist.org 11/2018

UDGIVELSER Peter Arendt og fortæller om, hvordan han og Holger fandt frem til, at spillemandskvartetten Jydsk på næsen ville være de perfekte til at sætte musik til Holger Lissners tekst (partitur er i øvrigt frit tilgængeligt på spillemandsmessen.dk).

Stine Isaksen, red.

Fællessang og fællesskab – en antologi Videnscenter for Sang 249 kr. + forsendelse via mail til stine@sangenshus.dk

Videnscenter for Sang er en del af det arbejde, som udgår fra Sangens Hus i Herning. Tidligere er antologien ”Hjertesproget” udgivet, og i april udkom denne nye antologi, hvor ti fagspecialister i hver sin artikel giver nogle bud på, hvad fællessangen kan. ”Fællessang er dansk kulturarv af den livskraftige slags. [Den] har en enestående evne til at kitte nye fællesskaber sammen og knytte gamle fællesskaber stærkere,” lyder et overordnet svar fra videnscentret i forbindelse med udgivelsen.

Antologien er i høj grad er historisk anlagt, hvilket slås an i den første artikel, ”Fællessangstraditioner i Danmark ca. 1780 til 1960”, skrevet af Kirsten Sass Bak. ”Artiklerne (…) kommer vidt omkring i behandlingen af emner som mundtlig vise-sangkultur (Lene Halskov Hansen), fællessangens betydning under fremkomsten af nationalismen (Tine Damsholt) og arbejderbevægelsen (Bertel Nygaard), Grundtvig, salmesangen og forsamlingen (Katrine Frøkjær Baunvig), Sønderjydernes Blaa Sangbog (Elsemarie DamJensen), sangens rolle i danske kvinders kamp for valgret (Sigrid Diness) og Alsangen under besættelsen (Puk Elmstrøm Nielsen),” fortælles det i omtalen af antologien.

Endelig er der medtaget en lille afstikker til Norge, hvor Øivind Varkøys artikel ”Sangene som samlet os”, handler om, hvordan især sangene ”Til ungdommen” og ”Mitt lille land” havde en fællesskabsopbyggende og trøstende funktion efter det terrorangrebet i Oslo og på Utøya i juli 2011. Og som afslutning på antologien skriver Lea Wierød Borčak om fællessangens rolle i dag. En hovedpointe hos hende er, at sangen har bevæget sig fra at være et middel der tjente et mål, til i højere grad nu at være målet i sig selv.

… OG ET PAR BØGER OM SANG MED DE MINDSTE Maria Burgaard: ”Musikleg – sjove musikalske aktiviteter til dagtilbud”, Dafolo (373 kr. på dafolo-online.dk)

Dorte Vibeke Nørgaard: ”Babyrytmik – flere sange”, Dansk Sang (200 kr. på butik. dansksang.dk)

Organist.org 11/2018 23

INSPIRATION

KORSAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KULTURELLE SKEL Organisten ved Stenstrup og Lunde Kirker i Svendborg Provsti har erfaret, hvordan man kan have stor glæde af et tæt børneog ungdomskorsamarbejde med nabopastoratet i samme skoledistrikt, selvom – eller måske fordi – pastoraterne har en ret forskelligartet kirkemusikprofil.

Af Christina Funch Mellgren I efteråret 2015 tog jeg kontakt til min naboorganist og spurgte, om vi skulle arbejde sammen om børne- og ungdomskor i stedet for at konkurrere om den samme skoles børn. De to skoler i Kirkeby og Stenstrup var blevet slået sammen til én, og selv om byerne næsten hænger sammen, går der en usynlig grænse

mellem det kulturelle, kreative høj- og efterskoleområde mod syd og den mere jordbundne gamle teglværks-by mod nord.

Rent kulturelt afspejler vi selv vores sogne.

Min kollega ser sig selv som en klassisk organist, og jeg selv er konservatorieuddannet rytmisk musiklærer med en PO og er mere kendt for gospelkoncerter, popsalme-workshops og rytmisk kirkemusik. Indtil da havde vi stort set aldrig snakket sammen, selvom vi havde været kollegaer i det samme område i næsten fem år. Men én ting havde vi til fælles. Vi havde begge lysten til at oprette et godt korarbejde, og var frustrerede over at sidde med 3-5 børn hver ny sæson og prøve at fastholde både børnenes og vores egen interesse.

Vi satte os sammen og erklærede et fælles

Stenstrup og Kirkeby Kirkers børne- og ungdomskor, her fotograferet i Stenstrup Kirke.

24

Organist.org 11/2018

INSPIRATION

Stenstrup og Kirkeby Kirkers ungdomskor foran Reykjaviks kulturhus Harpa.

mål om at opbygge et lønnet kirkekor som et musikalsk indlæringstilbud i området. Det lød flot, men virkeligheden var, at det tog lidt tid, før vi selv vidste, hvad det var for et korarbejde, vi havde gang i. Vi var pludselig tvunget ud af vores komfortzoner og skulle finde musikalsk rundt i vores meget forskellige gudstjenester i sognene. Vi skulle skabe en helhed i øvelserne, og alligevel stå alene med dem om søndagen.

Temaet var ”Jörðin hún er móðir okkar” – ”Jorden er vores moder”. Kormedlemmerne lærte sange på islandsk og sang sammen med 600 andre unge samt deltog i to meget forskellige workshops. Det hele kulminerede i en stor koncert i Reykjaviks kulturhus. ”Vi lyder helt anderledes nu,” sagde de, da de kom hjem, og de kunne nu pludselig finde rundt i korpartiturerne.

DET ER SJOVERE NU

Her i november genopfører vi koncertfortællingen med Torben Wahlström ”Niels Holgersen flyver igen”, hvor børne- og ungdomskoret medvirker som kor og gæs, og til jul skal vi for andet år i træk lave julekoncert i samarbejde med strygerne fra Svendborg musikskole. ”Hvo intet vover, intet vinder”, og nu er det blevet virkelighed og meget sjovere at lave børne- og ungdomskirkekor i vores landsbysogne.

FORSKELLIGHED ER EN STYRKE

Her på tredje år har vi et børnekor med otte medlemmer og et ungdomskor med elleve medlemmer, og korøvelserne om onsdagen er blevet noget, vi alle glæder os til. Børnene og de unge kan mærke, at deres stemmer har udviklet sig, og at de er blevet dygtige. De har fået en identitet som kirkekor. Fordi vi er forskellige, kommer koret ud for meget varierede opgaver, og vi bliver begge udfordret som korledere.

En af de helt store fordele ved at være to er, at vi har turde kaste os ud i mere ambitiøse projekter. I foråret 2018 tog vi med ungdomskoret til Norbusang i Island. I alt tretten unge og fire voksne, rejste vi af sted i Kristi Himmelfartsferien. Det blev en stor og udviklende oplevelse for de unge.

Christina Funch Mellgren er organist og korleder ved Stenstrup og Lunde Kirker mellem Svendborg og Ringe.

Organist.org 11/2018 25

BAGGRUND

FLERE ARTIKLER OM SALMER På salmedatabasen.dk fortsætter Syng Nyt med at udgive interessante artikler om salmesang. Her følger en omtale af et par artikler, som er blevet tilføjet inden for det seneste års tid.

EN NY MELODI Lars Nielsen Sardemann er organist og korleder ved Lindevang Kirke på Frederiksberg og ophavsmand til bl.a. en række salmemelodier.

Han har skrevet en artikel med overskriften: ”En ny melodi – Hvor kommer den fra, og hvad er dens liv?”. Han tager afsæt i barndomserindringer og en forundring over, hvad det er, der gør en melodi til en ørehænger. Og i sin research til artiklen har han sendt følgende spørgsmål ud på Facebook: ”Fortæl mig lige: hvad er din yndlingsmelodi, og hvorfor? Hvad er det f.eks., der gør, at melodien tit dukker op i dit sind og du pludselig går og nynner eller fløjter den?”

I sin analyse af nogle af de svar, han fik, kommer Lars Nielsen Sardemann med bemærkninger til både det tekstuelle og det melodiske – som eksempler på, hvad det er, der kan få en sang til for alvor at fungere, når tekst om musik går op i en højere enhed. ”Hvad leder jeg selv efter, når jeg skal sætte melodi til en tekst – eller i det hele taget skrive en ny melodi? Hvor stor en rolle spiller intuitionen, og hvornår tager den professionelle

26

bevidsthed over?” spørger han sig selv og lidt senere i artiklen følger en slags opskrift:

ET UDSKILLELSESLØB

”Når jeg finder på nye melodier, begynder jeg som regel med at læse teksten højt for mig selv. Det er vigtigt, at det netop ikke er indenad, for det er lidt ligesom situationen (…) i min bil, hvor jeg pludselig opdager, at jeg sidder og nynner bag rattet – musik der skal have lov at dukke op af sig selv,” skriver han og fortsætter: ”Så lader jeg teksten ligge nogen tid, inden jeg prøver igen. Jeg forsøger måske at læse den i forskellige rytmificeringer, tempi og temperamenter, og efterhånden er det altid som om, teksten selv trækker mig i en bestemt retning.

Dén forsøger jeg så at følge; jeg synger et par linjer for at se, om der spontant skulle melde sig en egentlig melodi, og forsøger samtidig at følge op ved tangenterne med min egen grebsfornemmelse (den akkordmæssige fornemmelse, som mine hænder automatisk søger).” ”Akkorder og spontan melodi kæmper sådan lidt side om side om pladsen og påvirker i høj grad hinanden i den formgivning, der nu finder sted. På et tidspunkt får jeg som regel brug for at understøtte det spontane med en mere analytisk tilgang – både tekstligt og musikalsk. Her starter så et udskillelsesløb, hvor noget får lov at stå, men meget falder.”

I det efterfølgende af Lars Nielsens Sardemanns ”opskrift” understreger han blandt andet vigtigheden af ikke at frådse med sine virkemidler.

Organist.org 11/2018

BAGGRUND

FRIK Leif Rasmussen er salmedigter, tidligere højskolelærer og formand for Forum for Rytme i Kirken (FRIK). I artiklen ”Forum for rytme i kirken” skriver han om historien bag dette forum, som blev skabt i efteråret 1987 i forbindelse med en konference på Silkeborg Højskole. ”Der blev talt meget om et forum i stedet for en forening. Med et forum så mange en parallel til Laubs forum til fornyelse af dansk salmesang. Lige så vel som der i begyndelsen af 1900-tallet var brug for at gennemtænke hele det kirkemusikalske liv, følte mange i forsamlingen, at der nu igen var brug for en gennemtænkning, men nu som en slags modvægt til den dominerende ”Laubianisme”, der alt for længe havde været enerådende. (…) Ikke bare salmerne, men også gudstjenestens liturgi trængte til fornyelse,” skriver Leif Rasmussen.

Han erkender, at det navn, man fik talt sig frem til for det nye forum, var misforståeligt. ”Ordet rytme forstås nemlig af mange, som noget, der entydigt har med musik at gøre, men for forsamlingen lå der også en fremtidig opgave i at få bedre rytme i hele liturgien, i søndagens højmesse, og deraf navnet Forum for Rytme I Kirken.”

Leif Rasmussen fortæller om, hvordan han sammen med sin højskolelærerkollega Jens Maibom Pedersen fik løbet arbejdet i gang, blandt andet med fremstød på FDF’s landsmøde, udgivelse af foldere og nyhedsblade og etablering af et samarbejde med fremtrædende salmedigtere og komponister. ”Efterhånden som årene gik kom arbejdet med nye salmer til at fylde mere og mere i

FRIK`s aktiviteter. Kun ved også at gøre brug af nutidig musik i kirken kunne vi tage vores egen samtid alvorlig. Således opfordrede vi konstant forfattere til at skrive nye salmer samt komponister at sætte melodier til, og der var en grøde i salmeskrivningen, som gjorde det nemt at udgive nye salmer,” konstaterer han.

KLAVERET IND I KIRKERUMMET

Men FRIK mødte rigtig megen modstand blandt organister: ”Rytmisk musik var ikke en del af organisternes uddannelse og derfor kunne mange slet ikke spille disse rytmiske melodier og ønskede det måske heller ikke. (…) Megen modstand blev argumenteret ud fra, at orglet og kirkerummet slet ikke egnede sig til disse nye melodier. Det førte til ophedede diskussioner, hvor vi i FRIK oplevede, at vi trådte på hellig grund, og orglet nærmest var indsat af Vor Herre selv,” skriver Leif Rasmussen.

FRIK tog kampen op, blandt andet med opfordringer til menighedsrådene om fremover ikke at ansætte organister men kirkemusikere. ”Vi ønskede ikke orglet dømt ude, men ville gerne udvide mulighederne for det kirkemusikalske liv. I mange sognelokaler var der i forvejen klaverer, men vi slog på, at man måske også kunne forsøge at flytte det til selve kirkerummet.”

En vigtig del af FRIK’s strategi var at gå i dialog med blandt andet kirkemusikskolerne om nødvendigheden af et ændret syn på, hvad en organist skal kunne. En anden del af strategien var at lade det vokse nedefra, fra børnene, i forbindelse med de årlige korstævner, som begyndte i 1993. Det fortæller Leif Rasmussen om i den sidste del af sin artikel.

Find artiklerne på salmedatabasen.dk/artikler

Organist.org 11/2018 27

Årstidssalmer for voksenkor

Jens Mathiasen

Nu mister mørket magten

Nyere danske salmer i korsatser (SATB) Skrevet på modersmål og hjertesprog.

Nu mister mørket magten

Med klang af tradition og udblik til vor tid både i tekst og musik.

I ord og toner tilføjer disse nye salmer og melodier betydning til vores moderne liv og holder os samtidig fast på menneskelivet her og nu, hvor alt har sin tid under himlen, mens tiderne og årstiderne skifter.

Tekster af: Lisbeth Smedegaard Andersen, Anna Sofie Bielefeldt, Henning Toft Bro, Steen Kaalø, Claus Præstholm, Halfdan Rasmussen og Lars Busk Sørensen

12 årstidssalmer for kor (SATB)

Melodier af: Klaus Brinch, Hans Holm, Erling Lindgren, Holger Lissner, Jakob Lorentzen, Erik Sommer og Jens Mathiasen

12 årstidssalmer

Bogen giver gennem QR-kode og link adgang til indspilninger af satserne tillige med en gennemgang af alle separate stemmer.

for kor (SATB)

… af Jens Mathiasen Nyere danske salmer i overskuelige korsatser (SATB) for voksenkor i og omkring kirken. Salmerne er med klang af tradition og udblik til nutiden både i tekst og musik. Der indgår kendte salmer som fx Solen begynder at gløde samt nyere og helt nye salmer, fx Blomster til allehelgen. Tekster af Henning Toft Bro, Halfdan Rasmussen, Lars Busk Sørensen, Lisbeth Smedegaard Andersen m.fl. Melodier af Hans Holm, Erik Sommer, Willy Egmose, Erling Lindgren m.fl. Korhæftet suppleres med adgang til digitale ressourcer med mulighed for at lytte til sangene samt alle korstemmerne enkeltvis.

Kr. 120,- (150,-) • 1289-B-IT • ISBN 978-87-7178-064-2 Jens Mathiasen (f. 1974) har gennem 20 år arbejdet med kor – for voksne og børn, i og udenfor kirken, rytmisk og klassisk.

Han er uddannet PO-organist fra Vestervig Kirkemusikskole og har haft flere ansættelser som organist og korleder, bl.a. ved Løkken Kirke. Han er i dag ansat som organist og korleder i Lindholm Sogn.

1289-B-IT ISBN 978-87-7178-064-2

9 788771

780642

1289-B-IT_NuMisterMoerketMagte

n_OMSLAG.indd 2-3

S A

°

# & c œœ 1. Gå

T B¢

œ œ œ œœ œ œ œ œœ œœ ind

i hvve ver e - ne - ste

œ ?# c œ

œœ i

œ œ

œœ

œœ œœ

k t med mør - ke

œœ

œ œ œ œ

05/10/2018 09.30

˙˙ ly

œ˙

œ™ œ œ œ j œ œ œ œ œ J

hus

og œœ œœ œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ œ œ ™ œ œ œ œœ J

dansksang.dk admin@dansksang.dk Tlf. 5070 2667

-

œ

Inspirationsdage for juniorkorledere med Susanne Wendt Fredag den 29. marts og lørdag den 30. marts 2019 Fredag den 29. marts kl. 14 - 19 og lørdag den 30. marts kl. 10 - 15.30 Sted: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C Underviser: Susanne Wendt

Pris:

Deltagelse begge dage kr. 1.600,Børnekorakademiet er støttet af Augustinus Fonden

Info og tilmelding:

Skriv til tilmelding@bornekorakademiet.dk senest den 5. marts 2019.

www.bornekorakademiet.dk

30

Organist.org 11/2018

DANHILD

Nyhed

Provided by Skandinavisk Orgelcentrum

Chorale P-31, Elegant designet orgel med høj teknologi og tradition.

Kapeller, musikskoler og mindre kirke.

Kr. 57.850,00 (evt. finansiering)

Chorale 2, Øveorgel til organisten.

Kr. 29.850,00 (evt. finansiering)

DANHILD 35 år i Danmark Siden 1982 har vi specialiseret os i at kombinere traditionel orgelbygning med moderne nytænkning, Vi bygger små og store kirkeorgler.

DANHILD provided by Skandinavisk Orgelcentrum, Ribevej 38. Ødsted, 7100 Vejle tlf.: 75 86 41 00 - www.kirkeorgel.dk - lh@danhild.com

Udgivelserne fra de to hjørnestene i dansk musikudgivelse er nu ikke længere danskejede.

De er lagt i hænderne på et amerikansk musikforlag og hjemmehørende i England. Du kan ikke længere komme i kontakt med en dansk repræsentant for forlagene.

Siden 1981 har jeg arbejdet med disse udgivelser i mit virke som musikforlægger og nodehandler.

Jeg kan derfor hjælpe hele vejen, også med idéer til repertoiret.

Velkommen hos

NODEhandleren på

tlf. 43 53 38 08 eller med e-post til paaske@nodehandleren.dk også når det gælder noder fra andre danske og udenlandske musikforlag.

Med venlig hilsen Bent Påske

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i Organist.org nr. 10, 2018, side 30.

Teksten ligger også på organist.org under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale.

Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”.

Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant.

• Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og rammetid er færdigforhandlet og underskrevet.

• Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg.

• Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se organist.org).

TJEK HJEMMESIDEN > Hold også øje med stillingsopslag på organist.org, som opdateres løbende. Bemærk muligheden for at printe ud ved at klikke allerøverst til højre på siden (gælder ikke mobilversionen). Nogle stillinger annonceres ikke hos Organistforeningen, så tjek eventuelt også Jobnet.dk.

ORGANIST TIL SKÆVINGE OG LILLE LYNGBY KIRKER, HILLERØD PASTORAT, HELSINGØR STIFT Skævinge og Lille Lyngby Kirker søger ny organist på fuld tid. Tiltrædelse 1. marts 2019 – eller snarest herefter.

MENIGHEDSRÅDET SØGER en organist, der ser sin fremmeste rolle som kirkemusiker i kirkens gudtjenesteliv og som formår at udfolde orglets mange muligheder. Vi søger en organist, der i særdeleshed forstår at understøtte menighedens salmesang.

SKÆVINGE OG LILLE LYNGBY er to sogne med hver sin kirke. Skævinge og Lille Lyngby sogne er to valgsogne med ét fælles menighedsråd og en præst. Vi har desuden etableret et godt samarbejde med vores nabosogne på flere områder.

34

SOM ORGANIST FORVENTER VI, at du • deltager i menighedens og kirkens liv og bidrager til arbejdsfællesskabet med kollegaer og menighedsråd.

• er fagligt velfunderet med PO-uddannelse.

• som korleder kan inspirere og udvikle vores pigekor og korskolen.

• kan arrangere, etablere og udvikle koncerter.

• besidder pædagogiske formidlingsevner i mødet med børn og unge.

• kan arbejde selvstændigt og målrettet med egne opgaver og tage ansvar for at nå fra idé til gennemførelse.

Organist.org 10/2018

STILLINGER Kirkens babysalmesang har ind til nu været varetaget af organisten. Menighedsrådet ser om muligt gerne dette fortsat. Menighedsrådet overvejer for tiden også tiltag som ”børnesalmesang” og voksenkor.

UDOVER GUDSTJENESTER og kirkelige handlinger afholdes der også spaghettigudstjenester med smuk og velvalgt orgelmusik. Ved præstegårdsaftenener og andre aftenarrangementer, hvor organisten ledsager fællessangen, lægger menighedsrådet vægt på organistens sans for ”det folkelige”.

STILLINGEN er omfattet af vores geoflex-samarbejde, som er et samarbejdsprojekt mellem flere sogne, hvor organisterne gensidigt påtager sig tjenester efter behov i andre kirker i Hillerød Provsti, jf. overenskomstens bestemmelser for rådighed m.v. Der er således pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Hillerød Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

ANSÆTTELSE sker ved Skævinge-Ll. Lyngby Sogns menighedsråd.

ANSØGNINGSFRIST: torsdag den 20. december 2018, kl. 20.00 ANSÆTTELSESSAMTALER OG PRØVESPIL forventes afholdt medio januar 2019.

SPØRGSMÅL om stillingen kan rettes til vores formand Annelise Pedersen, tlf. 21 65 86 32 eller til præst Michael Thomsen, tlf. 48 28 81 46 / 29 37 16 83.

Ved ansættelse er der tre måneders prøvetid, og der indhentes børneattest.

ANSØGNING vedlagt kopier af eksamensbeviser, dokumentation for eventuel efteruddannelse og anbefalinger sendes via mail til: 7403fortrolig@sogn.dk Foto: Saddhiyama/Wikimedia Commons

BESKRIVELSE AF VORES ORGLER: Skævinge kirkes orgel er bygget i 1976 af Carsten Lund; 14 stemmer fordelt på to manualer og pedal. Lille Lyngbys orgel er bygget i 1973 af Frederiksborg Orgelbyggeri. Det blev i 2000 udvidet til 15 stemmer; hovedværk, svelleværk og pedal. Den meget vellykkede ombygning af instrumentet blev foretaget af orgelbygger Gunnar Husted.

uddannelse i orgel- og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 295.874,22 kr. årligt (nutidskroner), og basisløntrin 2 udgør kr. 310.863,63 kr. årligt (nutidskroner).

Indplacering sker efter anciennitet og efter forhandling med Organistforeningen.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 35.689,07 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 4 eller flere kirker.

Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der findes el-klaver i begge kirker.

Skævinge Kirke

Lille Lyngby Kirke

Organist.org 10/2018 35

Foto: Hideko Bondesen/Wikimedia Commons

ANSÆTTELSEN ER OMFATTET AF Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater.

Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen. Årslønnen for ansøgere med Kirkemusiker med

KLUMME

LØNFORHØJELSE? Et nytårsforsæt kunne måske være, at du næste år gik ind i en lokalløns­ forhandling? Det ville være et forsæt, som kan gavne hele organiststanden.

Af Jette Plougheld, TR i Aalborg Stift Næste år runder vi 10-års jubilæet for lanceringen af overenskomsten. Siden da har lønnen for overenskomstansatte organister som bekendt bestået af en grundløn (med 2 trin), et rådighedstillæg, der afhænger af antallet af kirker, man gør tjeneste i, og de individuelle lokale tillæg, som Organistforeningen på dine vegne kan indgå aftale med menighedsrådet om.

De lokale tillæg kommer jo ikke af sig selv – og ganske mange har i årenes løb undladt at søge eller har kun søgt en enkelt gang. Det kan der jo være mange grund til: manglende viden/opmærksomhed om ”systemet”, uvilje mod at skulle stå frem og bede om mere i løn, en oplevelse af tidligere at have fået sin anmodning afvist, eller måske slet og ret, en nervøsitet for at blive afvist – man har jo hørt, hvordan det er gået andre …

Til det må man sig, at, ja, der er en risiko for ikke at få sit ønske opfyldt, det er jo sådan, livet er. Man kan spørge og ønske – og der er to svar, ja eller nej. Eller et kompromis! Men uden at prøve, sker der intet.

Uanset andres eventuelt mindre heldige erfaringer med lokalforhandlinger, så bør vi alle – regelmæssigt og vedvarende – lægge billet ind på et løntillæg. Det er simpelt hen den eneste mulighed, vi har, for aktivt at gøre noget, som forbedrer vores realløn (og pension!).

36

Så søg, for din egen skyld – og på standens vegne.

ET LØFT FOR ALLE

Det første er nemt at forstå – det andet argument er imidlertid også vigtigt: God musik og kvalitetsaktiviteter i kirken skal honoreres ordentligt. Det lønløft, du opnår i dit sogn, kan have positiv afsmitning, såvel til den næste i embedet (!) som til andre sogne. Den enkelte organists lønløft bedrer lønstatistikken og er indirekte et løft for alle.

Det er en gammel sandhed, at de største muligheder for løn-hop er til stede ved et jobskifte. Men hvorfor vente med at prøve? Faktisk kan det virke en smule absurd, hvis man i et nyt job pludselig er kommet på at søge om et kvalifikationstillæg for en ”gammel” faglig kompetence, et tillæg, som man imidlertid ikke har oppebåret i sin gamle organiststilling. Det kan jo blive lidt op ad bakke.

Og omvendt: Har man løbende opkvalificeret sig i sin gamle stilling og opnået tillæg, ja, så er der jo et højere lønniveau at forhandle ud fra ved tiltrædelse i ny stilling.

KAN JEG BEGRUNDE DET?

Nu er du forhåbentlig blevet tændt og tænker: til næste år vil jeg have mere i løn. Et rigtigt nytårsforsæt! Men hvordan kan man nu begrunde en ansøgning om løntillæg?

Ja, der er mange muligheder, og jeg vil prøve at liste nogle stykker op: Muligvis har du faktisk en relevant faglig kompetence – ud over PO/KMOK – som ikke bliver honoreret i dag. Og det er aldrig for sent at lægge billet ind på det faglige argument.

Organist.org 11/2018

KLUMME Det kan også være, at denne faglige kompetence ikke tidligere har været i spil, men at det er blevet relevant at få den frem i lyset på grund af ændringer i dit arbejde.

Man kan også begrunde et kvalifikationstillæg i erfaring: godt nok er løntrin og den automatisk lønstigning på baggrund af stigende anciennitet afskaffet for overenskomstansatte, men erfaring kan godt honoreres, når den for eksempel kommer til udtryk i en større dygtighed. Også et element som ’fastholdelse’ af organisten (måske i et tyndt befolket område) kan komme i spil.

Så bedre kvalificeret? Kun fantasien sætter grænser. En af min kollegaer i TR-korpset hørte jeg for nylig fremkomme med den gode idé, at man kan prøve en ”benchmarking” af sin indsats i jobbet i sammenligning med menighedsrådets visioner for sognet. Man kunne jo lige reflektere over, hvad der ville komme til at stå i jobannoncen, hvis din stilling blev slået op? Hvad ville du kunne ’vinge af’? God til samarbejde, initiativrig, nye rytmiske salmer, godt humør – måske er du mere kompetent, end du selv tror.

DET ER IKKE SVÆRT

Sidst, men ikke mindst: Det koster ikke at gøre forsøget! Og det er ikke besværligt.

For det første ligger det implicit i overenskomsten, at menighedsrådet skal kunne afse midler til lokallønsudvikling. Dvs. i princippet er der råd – du behøver ikke at have ind i dine overvejelser, at der skal være råd til et nyt tag på kirken.

Og for det andet skal du ikke selv forhandle.

Al forhandling foregår gennem Organistforeningen. Selvfølgelig fremmer det sagen, hvis du lige forlods orienterer kontaktpersonen om, at du påtænker at søge kvalifikationstillæg, og eventuelt drøfter din indsats set i sam-

menhæng med menighedsrådets virke. Men det er foreningen, der anmoder – og som forhandler. Er du i tvivl om, hvordan og hvorledes du skal gribe sagen an, så kontakt en tillidsrepræsentant i dit stift og få en snak.

Forberedelserne til lønforhandling 2019 begynder før sommerferien, sådan at foreningen er klar til at fremsende medlemmernes lønanmodninger til menighedsrådene senest den 15. september. Så meld dig ind i kampen.

For din egen og dine fagfællers skyld.

Se mere om de lokale lønforhandlinger på organist.org under ”Ansat som organist” > ”Overenskomstansat” > ”Løn og lokale tillæg”.

Agentur og eneforhandling i Danmark af:

Ahlborn orgler På verdensplan er Ahlborn udvikleren af det højteknologiske digitale samplede kirkeorgel.

Med nyudviklede DRAK-TM mikrochips er der endnu flere muligheder for ændringer af "lydbilledet", så orglet netop kommer til at "passe" i jeres kirke.

Jeg har endvidere samarbejde med min søn, der er professionelt uddannet lyd-tekniker.

Et- to- og tre-manualers orgler – ingen vedligeholdelse Kirkeinstal. (2 man., pedal og 24 st.) fra kr. 74.500,Orgel keyboard til kor og kapelbrug fra kr. 9.500,Øveorgler til organister fra kr. 46.500, ÷ skattemæssig afskrivning for organister Brugte ibyttetagne øveorgler fra kr. 14.800,-

Bock’s Digitale Kirkeorgler Christian Bock

2462 3177 Ribevej 110,6630 Rødding

Organist.org 11/2018 37

MEDLEMMER

HUSKESEDLEN! Sekretariatet holder ferielukket i periode torsdag den 20. december 2018 til onsdag den 2. januar 2019 – begge dage inklusiv.

Organistforeningen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

FORENINGSKALENDER 1-2. februar 4. marts 19.-22. maj

21. maj kl. 15.30

Bestyrelsesseminar i Hurup Bestyrelsesmøde i Vejle Organistforeningens stævne i Esbjerg Generalforsamling under stævnet (alle medlemmer deltager gratis)

Fagpakke i

“NYERE RYTMISKE STILARTER I KIRKENS K�R�� K�N�ERT� �G GUDSTJENESTEARBEJDE” E�eruddannelsen er omtalt i juni-nummeret a� de�e blad.

Den er siden blevet udskudt og udb�des nu �l start i januar 2019.

Sted: Løgumkloster Kirkemusikskole Modul 1 – Arrangement for orgel og salmespil p� orgel i forskellige s�larter.

8. januar, 22. januar, 5. februar v/ Bjørn Elkjer Modul 2 – Udførelse og ledelse af rytmiske korsatser 19. februar, 5. marts, 19. marts, 2. april v/ Niels Nørgaard

Husk at reservere den 19.-22. maj til at komme med på stævne på ECH Park i Esbjerg

Modul 3 – Arrangement, sammenspil og ledelse af band 20. august, 3.-4. september, 17. september, 1.-2. oktober v/ Bjørn Elkjer Deltagerbetaling kr. 4000,-.

Orgelbilleder efterlyses Vi modtager gerne gode billeder, som viser smukke og spændende detaljer fra et orgel. Så kan vi måske bruge det på bladets forside. Send os dit billede på blad@organist.org og oplys, hvilket orgel, der er tale om, og hvem der har taget billedet eller billederne.

38

Bjørn Elkjer

Niels Nørgaard

Tilmelding på www.kirkemusikskole.dk senest d. 15. december.

Organist.org 11/2018

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle, tlf. 7665 9560

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER  Inger Marie Riis, tlf. 3190 7876 / 2340 8171 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk  Bo Andersen, tlf. 3321 9020 / 2825 9025 E-mail: bacomposer@boandersen.org  Kenn Therkelsen, tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organist.org

 Sekretariatsleder: Louis Wollert Torp

E-mail: kontakt@organist.org  Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen E-mail: sekr@organist.org  Konsulent: Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

BESTYRELSE Formand Ingrid Bartholin Gramstrup Klosterport 5 st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 2515 3312 E-mail: formand@organist.org

Næstformand Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod Tlf. 7524 5215 Email: henrietteholmhoppe@outlook.dk Kasserer Kenn Therkelsen Brandsgårdsvejen 14, Bodilsker, 3730 Nexø Tlf. 2960 0683 E-mail: kwt3@live.com

Øvrige medlemmer Henrik Strøm Fanøvej 7, 9900 Frederikshavn Tlf. 2993 4427 E-mail: henrik.stroem@gmail.com

Carsten Engstrøm Åmosevej 28, Brokøb, 4450 Jyderup Tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk Knud Damgaard Andersen Thyrasvej 10, 7760 Hurup Thy Tlf. 9795 2726 / 2465 8026 E-mail: knud.damgaard@mail.dk

Jørgen Kleon Jeppesen Fredensgade 8, 7600 Struer Tlf.: 40 56 85 50 E-mail: organist@struer-kirke.dk

ROSKILDE OG LOLLAND-FALSTER STIFTER  Carsten Engstrøm, tlf. 4043 2562 E-mail: organist@karlslundekirke.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org FYENS STIFT  Lene Dam, tlf. 2032 0236 E-mail: lenekor2@gmail.com  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org VIBORG STIFT  Jane Samuelsen, tlf. 5073 2356 E-mail: jasam60@mvb.net  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

ÅRHUS STIFT  Christian Holdensen, tlf. 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk  Ingrid Bartholin Gramstrup, tlf. 2515 3312 E-mail: ibartholin@gramstrup.org RIBE STIFT  Mette Bredthauer, tlf. 3064 3045 E-mail: metbr@km.dk  Konsulent Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf. 2060 3826 E-mail: konsulent@organist.org

HADERSLEV STIFT  Henriette Hoppe, tlf. 7524 5215 E-mail: henrietteholmhoppe@outlook.dk  Pia Jeanette Nielsen, tlf. 2082 4313 (privat) / 2146 8646 (arbejde) E-mail: organist@ulkeboelkirke.dk

AALBORG STIFT  Jens Erik Rasmussen, tlf. 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk  Jette Plougheld, tlf. 2440 8089 E-mail: jp@skagenkirke.dk

Organist.org 11/2018 39

Organistforeningen, Vindinggård Ringvej 1, 7100 Vejle

OG HVAD LAVER DU SÅ?

Har du en ”elevatortale” om kirkemusik, og hvad du egentlig laver som kirkemusiker? Kan du på ét minut fortælle om det på en måde, som får den fremmede til at høre efter?

Kirkemusikskolerne har på deres fælles hjemmeside tilføjet en underside med titlen ”Kirkemusik”. Måske kan teksten give lidt inspiration til elevatortalen. Her følger nogle udpluk af, hvad kirkemusikskolerne skriver – under overskriften Kirkemusik er en del af forkyndelsen.

• Kirkemusikken har en helt særlig plads i folkekirken. Det gælder [både] i selve gudstjenesten [og] i de mange andre musikalske aktiviteter fra babysalmesang, børnekor, musical med minikonfirmander, voksenkor, koncerter, sangaftener og meget mere, der er en vigtig del af folkekirkens arbejde.

• Kirkemusik leverer en forståelsesramme for ordene.

• Musikken træder til der, hvor ordet ikke kan.

• Som kirkemusiker arbejder man hele tiden både med genkendelighed og fornyelse.

• Kirkemusikerens fornemste rolle er at understøtte menighedens fællessang, der er bærende for gudstjenesten og de kirkelige handlinger.

• At være kirkemusiker er både et vigtigt, alsidigt og meningsfuldt job.

Det næstsidste punkt bliver i øvrigt uddybet sådan: For mange er salmerne ikke længere noget, man naturligt synger med på. Kirkemusikeren hjælper med og understøtter, at vi både i dag og i fremtiden synger med på salmerne, for hvis ingen i menigheden synger med, har vi i princippet et gudstjenestesystem, der bryder sammen, og i praksis en fattigere menighed, der går glip af både salmernes visdom og fællesskabet ved at synge dem sammen.

Find hele teksten på kirkemusikskole.dk/kirkemusik

Filip

Læs i næste nummer: • Anden del af reportagen fra kirkemusikskolernes fælles konference (må af redaktionelle grunde udskydes til januar-nummeret) • Interview med Mikkel Andreassen