REPORTAGE
EN SALMEDATABASE MED MANGE MULIGHEDER Sognepræst og Syng Nyt-bagmand Morten Skovsted demonstrerede på Syng Nyt-salmedagen i Hjortshøj den 8. oktober den nye webportal Salmedatabasen.dk Af Filip Graugaard Esmarch ”Salmedatabasen er en idé, nogle af os har barslet med i årevis. Nye salmer bliver ikke brugt nok, og en af de primære grunde handler om besværet, der er forbundet med det. Det kræver, at man selv har en masse salmeudgivelser stående og samtidig har overblik over, hvad der indes deri, som passer til på søndag. Derfor ender det meget let med tre af Grundtvig, én af Kingo og en Jakob Knudsen,” lyder det fra Morten Skovsted, da han foran en interesseret Syng Nyt-forsamling motiverer baggrunden for den nye online-ressource på adressen salmedatabasen.dk. ”Idéen har været at samle så mange gode salmer som muligt – ikke bare revl og krat – men gode salmer, gamle og nye, i en salmedatabase. Teknikken bag den er lige blevet færdig for otte dage siden. Nu kan vi lægge salmer op og knytte melodi, stikord og kommentarer til. Derefter vil en af de tre hovedredaktører gøre den klar til bedømmelse. Der sidder to redaktionsgrupper med mere end 30, der arbejder med tekst, og omkring 20, der arbejder med melodi.” Hovedredaktørerne er foruden ham selv teolog og organist Mads Djernes og ph.d. Tenna Mose Rhiger. Men alt i alt kommer der altså mange lere øjne på de enkelte tekster og melodier, inden de bliver offentliggjort, hvilket Morten Skovsted også begrunder: 20
”Det første, bedømmerne gør, er, at de giver teksten eller melodien en karakter fra 1 til 10. Og så kan de i øvrigt knytte en kommentar til. Deres bedømmelse har først og fremmest til formål at stille salmerne op i en rækkefølge. Det er jo et grundlæggende sorteringsprincip på nettet, at det bedst bedømte bliver vist først. Men det sjove er, at hvis der kun er fem, der har givet karakter, så kan det stritte i alle retninger. Der er salmer, der både får 3 og 9 – ja, man skulle tro, det var løgn. Men når 20 personer har bedømt en salme, så får man et reelt indtryk af, hvad folk synes om den.” Når tilstrækkeligt mange har afgivet en karakter, gør den ansvarlige hovedredaktør salmen klar til publicering, blandt andet ved at lave en sammenfatning af nogle af de mest interessante kommentarer fra bedømmerne og desuden sikre, at rettighederne til offentliggørelse på Salmedatabasen er på plads.
ALVERDENS PARAMETRE Morten Skovsted tænder for projektoren og giver en hurtig rundtur på portalen. ”Her på forsiden er der en kviksøg-funktion, hvor man lynhurtigt kan inde ud af, hvad der er af salmer til på søndag. Eller hvad der er om tilgivelse eller forsoning eller sorg. Vi har 1.000 salmer lagt ind i systemet lige nu, og deraf har vi cirka 150 til bedømmelse. Når det bliver den 1. januar 2017, håber vi at have offentliggjort et par hundrede. Men vi fortsætter derefter, år efter år,” lover han og klikker på menupunktet ”Salmesøgning”. ”Her kan man søge på alverdens parametre. Foruden ’søn- og helligdag’ og ’tema/emne/ stikord’ kan man begrænse det til salmer fra Organist.org 2/2017