PO-bladet, oktober 2012 by Organistforeningens fagblad

NR. 10

OKTOBER 2012

11. ÅRGANG

PO-bladet

ET VINDUE FOR FORANDRINGER SIDE 6

TEMA: KORLIV 2 SIDE 14

PRÆLUDIUM

DEN DANSKE MODEL – PÅ KRYKKER

Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen

I slutningen af august var en række kirkefunktionærer samlet til seminaret ”Den danske model på Herrens mark”. Det fandt sted på initiativ af Organistforeningen og var finansieret af CLOPU-midlerne, som skal bruges til kompetence-udvikling. Og hvad er det så for en kompetence, vi forsøgte at udvikle ved dette seminar? Det er simpelt hen evnen til at begå sig i det stadig mere komplekse samfund, der omgiver os – her specifikt det folkekirkelige arbejdsmarked. Det er vel ikke mere end 1-2 generationer siden, man som nyansat i folkekirken fra starten af havde overblik over, hvor meget, man tjente hvert år fremover indtil pensionen. Man vidste ligeledes, hvor stor pensionen blev. Og man vidste, hvad man skulle beskæftige sig med hele sit arbejdsliv. Nemlig præcist det samme som ved ansættelsen. Det var de såkaldte gode, trygge, gamle dage. Eller de kedelige, trange, gamle dage. Lige meget hvad man kalder dem eller mener om dem, så er én ting sikkert: De kommer ikke igen! Vi står nu i stedet i en ny tid og en ny situation, karakteriseret bl.a. ved konstant og hastig forandring, øget individualisering og nedbrydning af grænser, både fagligt og lokalt geografisk. Det helt afgørende for at kunne handle fornuftigt og konstruktivt, er selvfølgelig, at man har kendskab til de sammenhænge, man agerer i. Det gælder som forening, men ikke mindst som enkeltperson. Vi håber derfor, at seminaret bibragte deltagerne en bedre forståelse af det lidt kringlede hjørne af arbejdsmarkedet, vi har valgt at lægge vores arbejdskraft i. Som et lille plaster på såret for de uheldige, der ikke fik meldt sig til seminaret, præsenterer vi her i bladet og på hjemmesiden et notat af en af seminarets oplægsholdere, professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Hans konklusion er kort fortalt, at den danske arbejdsmarkedsmodel er dysfunktionel på folkekirkens område, primært på grund af den uprofessionelle arbejdslederfunktion. Arbejdsgiversiden mener, det kan afhjælpes ved forbedringer af det eksisterende system, men Organistforeningen mener ikke, det er nok at give modellen krykker og støttekorset. Læs på side 5-8 mere om todages-seminaret og om, hvordan Organistforeningen – sammen med de øvrige kirkefunktionærorganisationer – nu vil arbejde for en reform af folkekirkens ledelse på sogneniveau.

PO-bladet

INDHOLD OG KOLOFON

REPORTAGE

NYHEDER Foto: frisch_wasser_tal/Flickr.com

SIDE

BAGGRUND

SIDE

STRUKTUR/POLITIK

SEMINAR I NYBORG

FLEMMING IBSEN

Hans Gammeltoft Hansen (billedet) er formand for ”Udvalg om en styringsstruktur for folkekirken”. Og kirkefunktionærer vil komme med indspark til udvalgsarbejdet.

Repræsentanter og interesserede fra en lang række kirkefunktionær-organisationer var samlet til seminaret ”Den danske model – på Herrens mark”.

Arbejdsmarkedsforskeren har skrevet notatet ”Den danske model og folkekirken”, som PO-bladet over to numre bringer uddrag af.

TEMA

ANMELDELSE

STILLINGER

SIDE

Foto: Bococo/Wikimedia Commons

SIDE

KORLIV 2

CHRISTIAN PRÆSTHOLM

7 ORGANISTER SØGES

Anne Lise Quorning forklarer, hvad FUK ønsker at gøre for folkekorene, og to rutinerede sangskriver-organister fortæller om at lave gudstjenestemusik for kor.

To nye samlinger af orgelkoraler fra Randers-organisten har givet PO-bladets anmelder sved på panden. Det er bind 9 og 10 fra Præstholms hånd.

• • • • • •

Skibet Kirke ved Vejle Finderup-Reerslev, Kalundborg Hjembæk-Svinninge v. Holbæk Halskov Kirke, Korsør Marie Magdalene-Koed, Djurs Ølstykke Sogn, Nordsjælland

PO-BLADET

Udkommer 12 gange årligt og udgives af Organistforeningen

REDAKTION

Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Ordklang.dk, Torvet 2, 1.,

DEADLINE

Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren (normalt) senest den 5. i måneden før.

Oplag: 1.000 stk. ISSN: 1601-7633 8600 Silkeborg, tlf. 87 20 02 54, e-mail: po-bladet@organistforeningen.dk. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på e-mail: sekr@organistforeningen.dk (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. TRYK

WERKs Graﬁske Hus a|s, Aarhus, www.werk.dk

FORSIDEN

Peter Christensen var en af oplægsholderne på seminaret ”Den danske model – på Herrens mark” d. 20.-21. august. Foto: Filip Graugaard Esmarch www.organistforeningen.dk

PO-bladet

NYHEDER

STRUKTUR-UDVALGET ER NEDSAT Det længe ventede udvalg, som skal se på folkekirkens styringsstruktur, er nu en realitet. Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen nedsatte mandag d. 10. september et udvalg, som har fået navnet Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. I en pressemeddelelse udtrykker Manu Sareen stor glæde over, at hele Folketinget har tilsluttet sig udvalgets sammensætning og formuleringen af dets opgaver. ”Det uhyre vigtigt, at der er meget bred politisk og kirkelig opbakning, når vi nu sætter et arbejde i gang, som kan føre til, at vi får opfyldt grundlovens 163 år gamle ord om, at ’folkekirkens forfatning ordnes ved lov’, på en måde, der passer til nutidens kirkelige, folkelige og politiske situation. Jeg håber, at udvalget vil resultere i nogle forslag, der kan samle lige så bred opbakning om en mere tidssvarende styringsstruktur for folkekirken,” udtaler han. Udvalgets formand er juraprofessor og tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, som i 1992 skitserede en folkekirkelig forfatning i debatbogen ”Kirkens mund og mæle”. Desuden er bispekollegiet, Landsforeningen af Menighedsråd og Præsteforeningen repræsenteret med hver to udvalgsmedlemmer. Kirkefunktionærerne er ikke repræsenteret. “Udvalget skal ikke beskæftige sig med kirkefunktionærernes ansættelsesforhold eller menighedsrådenes rolle som arbejdsgivere for kirkefunktionærerne,” begrunder Manu Sareen til Kristeligt Dagblad.

OPGAVER OG TIDSPLAN Af udvalgets såkaldte kommissorium fremgår det, at dets opgave er at gennemgå folkekirkens styringsstruktur og udarbejde et forslag til lovgivning, der • sikrer en klar sammenhæng mellem de forskellige led i styringsstrukturen, • i fornødent omfang ændrer strukturen og eventuelt supplerer den med et eller flere nye demokratiske organer, • fastsætter klare regler for ansvarsfordelingen – især i forhold til folkekirkens økonomi på landsplan og stiftsplan og i forhold til kirkens ”indre anliggender”, altså gudstjenesteordning, ritualer mm. Kommissoriet slår fast, at udvalget skal ”arbejde ud fra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder, rummelighed, frihedslovgivning, mindretalshensyn og demokratiske, valgte organer”. Tidsrammen for arbejdet er, at udvalget i foråret 2013 skal fremlægge foreløbige resultater af sine overvejelser. På baggrund af dem lægges der op til en bred debat, som kan indgå i udvalgets videre overvejelser. Senest i slutningen af 2013 skal udvalget aflevere sin endelige rapport til regeringen. Filip Se udvalgets sammensætning og kommissorium på Miliki.dk, under “Kirke” “Nyhedsarkiv” “Alle Folketingets partier står bag udvalg om folkekirkens fremtidige styre”

PO-bladet

NYHEDER

KIRKEN BØR TILPASSES DEN DANSKE MODEL Seminaret ”Den danske model på Herrens mark” gav anledning til et øget politisk samarbejde mellem kirkefunktionær-organisationerne. Visionen er at skabe lydhørhed for en revision af sognenes daglige ledelse.

Af Filip Graugaard Esmarch Folkekirkens organisation skal tilpasses den danske model, hvis de nye overenskomster for kirkefunktionærer skal kunne fungere godt. Sådan lød budskabet fra professor Flemming Ibsen på et seminar på Hotel Nyborg Strand d. 20. og 21. august. Her deltog medlemmer af en række kirkefunktionær-organisationer, og de giver Ibsen så meget ret, at de nu i fællesskab vil arbejde for at få reformeret folkekirkens ledelsesforhold på sogneniveau. Arbejdsmarkedsforskeren har i forbindelse med sit oplæg på seminaret udarbejdet et forskningsnotat, hvori han konkluderer, at ”den danske model i folkekirken for øjeblikket befinder sig på Herrens mark”. Pointen er, at kirkens nuværende ledelsesstruktur giver den store udfordringer med at implementere den danske arbejdsmarkedsmodel optimalt. Som også en anden oplægsholder, Peter Christensen, pegede på, kan det udvalgsarbejde, som kirkeministeren viste sig at igangsætte tre uger senere, give en sjælden mulighed for indflydelse. Nu vil kirkefunktionærerne gøre deres holdning gældende over for udvalget, som skal kulegrave folkekirkens nuværende og fremtidige styre.

HUSK KIRKEN SOM ARBEJDSPLADS ”Det er vigtigt, at det aspekt, der hedder medarbejdere, kommer til at indgå i overvejelserPO-bladet

ne. Der har været en tendens til at skøjte lidt hen over det faktum, at folkekirken også er en arbejdsplads,” påpeger Organistforeningens formand, Anders Thorup. På baggrund af den hidtidige debat ser han en reel risiko for, at ’kirkefunktionær’ kan blive et fremmedord i rapporten fra kirkeministeriets udvalg. ”Når man har diskuteret folkekirkens ledelse, har man i høj grad talt om de højere luftlag, altså forholdet mellem kirke og stat, dronning, ministerium, folketing og biskopper. Men vi vil gerne have, at der sker en mere gennemgribende revision af kirkens ledelsesforhold, så den går ned til sogneniveau. Set fra vores perspektiv er det der, de største problemer er,” forklarer Anders Thorup. Han fortæller, at han på det fælles seminar i august konstaterede en udpræget vilje blandt kirkefunktionærerne til at finde sammen og søge indflydelse på den aktuelle beslutningsproces. Formændene for kirkefunktionærorganisationerne skal nu mødes for at drøfte sagen mere konkret. ”Vi vil forsøge at nå frem til noget, der fremstår som et fælles initiativ fra organisationerne,” lover Anders Thorup. Han gætter på, at initiativet vil tage form af dels et skriftligt oplæg til det ministerielle udvalg, og dels en nedsættelse af en arbejdsgruppe, som på kirkefunktionærernes vegne både skal kunne mødes med udvalget og kommentere på dets udspil. Læs på de følgende sider mere om august-seminaret i Nyborg og Flemming Ibsens forskningsnotat. 5

REPORTAGE

ET VINDUE FOR FORANDRINGER Todages-seminaret ”Den danske model – på Herrens mark” bød på oplæg fra Flemming Ibsen, Peter Christensen og Mariann Skovgaard. Læs i denne reportage om de første to.

Mandag den 20. august 2012 var sommerens varmeste dag. I et konferencelokale på Hotel Nyborg Strand forsøgte knap 70 kirkefunktionærer at holde hovedet koldt, mens de var samlet om et af de hotteste emner i folkekirken for tiden: Folkekirkens opbygning og fordeling af kompetencer – i dette tilfælde ikke mindst med fokus på forholdene for kirkens almindelige ansatte rundt omkring i sognene. Flemming Ibsen så med en arbejdsmarkedsforskers briller på folkekirken som arbejdsmarked. Og derefter præsenterede Peter Christensen fra Selskab for Kirkeret et mere internt og erfaringsbaseret perspektiv på kirkens styringsstruktur og organisation. Om tirsdagen lå fokus mere på de konkrete overenskomster, da sekretariatschef i CO10/ SKAF, Mariann Skovgaard, holdt sit oplæg. Og om eftermiddagen diskuterede de deltagende kirkefunktionærer udbyttet af de to dage. De besluttede sig for i fællesskab at gå målrettet efter at udnytte det ”vindue for forandringer” i folkekirken, som Ibsen og Christensen begge havde peget på.

offentlige sektor mere – bevægelsen fra et tjenestemandssystem til et system med overenskomstansatte medarbejdere. ”Tjenestemandssystemet passer ikke så godt sammen med væksten i velfærdsstaten. Derfor har man på det offentlige område ønsket en større fleksibilitet i ansættelse, afskedigelse og aflønning. Det er kommet sent til jer, men nu er det kommet, og de gode gamle, kedsommelige dage kommer ikke tilbage,” fastslog Flemming Ibsen. Han løftede derefter lidt af sløret for sin konklusion om situationen i folkekirken: ”Er der noget dysfunktionelt i systemet i forhold til den danske model? Det vil jeg prøve at sætte fingeren på. Men hvad er den danske model for en størrelse? Den består ikke kun af en aftalemodel – der er en masse andre ting i den,” sagde han. Herfra gik Flemming Ibsen tilbage til fagbevægelsens kamp i 1899 og opridsede en række vigtige mellemregninger for at kunne se fyldestgørende på den danske model anno 2012. En af pointerne er i den forbindelse, at det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra det private ved, at arbejdsgiverne også er folkevalgte politikere, som blandt andet administrerer vælgernes penge. Og det er noget, som kan udfordre den almene præmis om, at en overenskomst skal indgås mellem to ligeværdige parter.

ET DYSFUNKTIONELT SYSTEM

LEDELSE SKAL LÆRES

Flemming Ibsens oplæg handlede om, hvordan folkekirken som arbejdsmarked er i proces med at komme til at ligne den øvrige

Flemming Ibsen gennemgik derefter de mange parter, som folkekirkens aftalesystem rummer. Og om menighedsrådene sagde han:

Tekst og foto af Filip Graugaard Esmarch

PO-bladet

REPORTAGE ”Folkekirken styres på mange områder af nogle glade amatører, som ikke er skolet i den danske model. Landsforeningen af Menighedsråd har derfor en central opgave – uden den var menighedsrådene på Herrens mark.” Efter at have været omkring den helt overordnede forhandlingsstruktur med centralorganisationerne på den ene side og finansministeriets Moderniseringsstyrelse på den anden side, bevægede Flemming Ibsen sig til det lokale niveau. ”I den oﬀentlige sektor er det den lokale lønforhandling, der er utilfredshed med blandt de ansatte. Hvorimod arbejdsgiverne har været glade for at få indført lokal løndannelse,” sagde han. Sådan er det også i folkekirken – som samtidig kæmper med nogle specielle udfordringer lokalt. ”Der er kun få store kirker med så mange

ansatte, at de kan sammenlignes med den øvrige oﬀentlige sektor. I de fleste sogne er det et alvorligt problem, at en professionel ledelse ikke er til stede,” fremførte Flemming Ibsen og forklarede: ”Ledelse er et fag, man skal lære. Man kan have personlige egenskaber, men derudover skal man vide, hvad det vil sige at være leder – at sætte sig nogle mål og få de ansatte inddraget og motiveret til at nå målene.” To af de undermodeller, som den danske model rummer, er samarbejdsmodellen og ledelsesmodellen. Her er det Flemming Ibsens pointe, at det i øjeblikket er svært at få de to harmoniseret i folkekirken.

STØTTE ER IKKE NOK Flemming Ibsen pegede på en række konkrete problemer med at implementere den danske model på sogneniveau:

Ved seminaret i august så Flemming Ibsen optimistisk på kirkefunktionærernes muligheder for at skabe lydhørhed for et ønske om mere professionel sogneledelse. Den 12. september meldte kirkeministeren dog ud, at funktionærerne ikke er repræsenteret i det nye struktur-udvalg, fordi deres ansættelsesforhold eller menighedsrådenes rolle som arbejdsgivere slet ikke skal diskuteres af udvalget.

PO-bladet

REPORTAGE ”Den daglige leder er i visse tilfælde præsten, som er født medlem af menighedsrådet, men som også er en kollega. Når der ikke er nogen i menighedsrådene, der har lyst til at påtage sig rollen som professionel arbejdsgiver, kalder det i den grad på et andet system,” sagde han. Som led i sin forskning i emnet, har han talt med en række personer fra både arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden. Her er hans konklusion, at arbejdsgiverne mener, at selve det nuværende system fungerer godt nok, men at det nok skal have nogle støttefunktioner. ”Det kan være i form af samarbejde mellem flere sogne, og provstikonsulenter kan hjælpe. Desuden udvikler Landsforeningen af Menighedsråd som interesseorganisation nogle støttefunktioner, hvis pointe er at professionalisere,” sagde Flemming Ibsen. Men arbejdsmarkedsforskerens opfattelse er, at det næppe er nok. ”Systemet er grundlæggende dysfunktionelt. Og det, som er problemet, er for mig at se menighedsrådene. De har nogle opgaver, som de ikke har kompetencer til.”

TRE MODELLER FOR UDVIKLING Herefter afsluttede Flemming Ibsen selve sit oplæg med tre mulige scenarier for udvikling af den danske model i folkekirken. ”Det første scenarium minder lidt om en kommunal model, hvor man kunne gøre Landsforeningen af Menighedsråd til en egentlig arbejdsgiverorganisation på linje med Kommunernes Landsforening. Det indebærer så, at Moderniseringsstyrelsen afgiver aftaleretten,” sagde han. Denne model vil Landsforeningen – både ansatte konsulenter og demokratisk valgte – ifølge Flemming Ibsen meget gerne være med til. For ham at se er de store fordele ved den, at menighedsrådene vil få ejerskab til overens8

Organistformand Anders Thorup kommer med indspil i debatten.

komsterne, og folkekirkens ledelsesstruktur vil blive mere klar, når ministeriets og stifternes rolle som myndighed bliver mere entydig. ”Det andet scenarium ligner det, man har indført i Norge: En rent verdslig model, hvor det gejstlige element udskilles. Det betyder, at menighedsrådene kun skal tage sig af selve det kirkelige arbejde – som formentlig også er der, de har deres motivation,” sagde Flemming Ibsen. Efter denne model skal provstierne have tilknyttet personaledirektører, som står for en lokal forhandling af løn og arbejdsvilkår, foruden provstikonsulenter, som sørger for den daglige ledelse i sognene og koordinering mellem dem.

ORGANISATIONER, STÅ SAMMEN De to scenarier kan kombineres i et tredje: Den såkaldte kirkerådsmodel, hvor et råd i provstiet styrer både kirkelige aktiviteter og lokal løn- og personalepolitik – med hjælp fra eksterne konsulenter, som sikrer en tilstrækkelig professionalisme. Der skal fortsat være menighedsråd, som blot bliver fri for en række af de opgaver, de i dag har svært ved at løfte. ”Jeg har hørt, at mange kontaktpersoner ikke genopstiller til det næste menighedsrådsvalg. Det er en befrielse for dem at komme af med det arbejde – og så kan man jo lige så godt PO-bladet

REPORTAGE lade dem slippe,” sagde Flemming Ibsen under den efterfølgende debat. Her opfordrede han også kirkefunktionærernes organisationer til i fællesskab at prøve at sætte en dagsorden i den aktuelle situation. ”Det er fagbevægelsens opgave at være innovativ og sætte en progressiv dagsorden. Og der er et vindue åbent for forandringer i folkekirken nu,” mindede han om med henvisning til regeringens helt aktuelle planer om at igangsætte en nytænkning af kirkens styringsstruktur.

EN UNDERLIG BLANDING Seminarets næste oplægsholder, Peter Christensen, har som en af sine daglige beskæftigelser til opgave at træde til som fungerende formand i menighedsråd, hvor tingene af en eller anden grund er kørt af sporet. Blandt andet derfra, og fra sin tidligere stilling som stiftamtmand (verdslig stiftsøvrighed), har han en indgående føling med, hvad der virker og ikke virker rundt omkring i folkekirkens afkroge. Som formand for Selskab for Kirkeret stod han sidste år i spidsen for lanceringen af et forslag til en folkekirkelig forfatning. Og netop en forfatning eller styrelseslov gjorde han her i Nyborg en del ud af at argumentere for. ”Hvem repræsenterer folkekirken? Ingen. Højst ministeren, men han behøver ikke engang være medlem selv – endsige kristen,” sagde Peter Christensen og spurgte seminardeltagerne, om de skriver folkekirken med stort eller lille F. ”Jeg skriver det altid med småt, for Folkekirken findes jo egentlig ikke. Man kan ikke sende et brev til Folkekirken.” Der blev viftet livligt med konference-notesblokke i det ophedede lokale, da Peter Christensen fortsatte med ord som forvaltningsvæsen, synodal, episkopal og kongressiPO-bladet

onalistisk. Ord, som beskriver forskellige træk ved folkekirken. ”Folkekirkeordningen er en underlig blanding af en helt masse forskellige ting,” sammenfattede Peter Christensen.

GRIMT MEN SANDT Ligesom Flemming Ibsen nåede Peter Christensen også ned på sogneniveau. ”Der er indbygget utrolige problemer i, at præsten kan blive menighedsrådsformand,” sagde han. Ledelsessituationen på sogneniveau er dog ikke et fokuspunkt i forslaget fra Selskab for Kirkeret – selvom dets formand også ser problemer her. Hans måde at karakterisere det typiske menighedsråd på fik latteren frem i salen: ”Det er grimt, det jeg siger nu: De fleste er gamle damer. De egner sig ikke til at være arbejdsgivere. Men jeg har heller aldrig hørt om nogen, der er gået ind i et menighedsråd, fordi de gerne ville lave ansættelsesbeviser og APVvurderinger. Motivationen ligger jo typisk i at gøre noget for menighedens liv og vækst,” lød det fra Peter Christensen. Notesblokke måtte i svingninger igen: korporatisme og informationstrængsel. Ord, der – sammen med sognenes uprofessionelle ledelse – beskriver folkekirkens dysfunktioner. Ledelsesforholdene blev igen diskuteret, da der efterfølgende var debat. Her pegede Peter Christensen med en variant af Flemming Ibsens formulering på det sjældne ”window of opportunity”, der nu med udvalgsarbejde om folkekirkens fremtid har åbnet sig i forhold til justeringer af kirkens ledelsesstruktur. Hele den afsatte debattid blev udnyttet, inden deltagerne om aftenen kunne adsprede sig med en traditionel middag, hyggeligt samvær og jazzede toner fra gruppen Hot N Spicy. 9

BAGGRUND

DEN DANSKE MODEL OG FOLKEKIRKEN – DEL I Professor Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, stiller i sit forskningsnotat skarpt på, hvordan den danske arbejdsmarkedsmodel med dens forhandlings- og aftalesystem fungerer i folkekirken. I notatets første del gennemgår han de historiske forudsætninger og ser på forskellen mellem det private og offentlige arbejdsmarked (læs om dette i notatets fulde version, som er offentliggjort på Organistforeningen.dk under ”ansat som organist” ”overenskomstansat”). PO-bladet bringer her en lettere tilpasset udgave af den efterfølgende del, hvor Flemming Ibsen bevæger sig ind på folkekirkens område med en beskrivelse af dens aktører, organisationer, overenskomster, ledelse og samarbejde. I næste nummer bringer vi den sidste del, som handler om de problemer, organisationerne og aftalepartnerne fremhæver ved den danske model i folkekirken – og hvilke løsningsmodeller, man i den forbindelse kan tænke sig. Forskningsnotatet bygger på litteraturstudier og interview med nøgleaktører fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden.

(foto: Filip Graugaard Esmarch)

Flemming Ibsen på seminaret ”Den danske model – på Herrens mark” den 20. august 2012

Af Flemming Ibsen Med junigrundloven af 1849 blev enevælden afskaffet, demokratiet blev indført og med det religionsfriheden. Statskirken blev afskaffet og folkekirken blev skabt som en evangelisklutherske kirke, der understøttes af staten. Folkekirken er en ’medlemskirke’, hvor medlemmerne betaler bidrag/’kirkeskat’ til deres lokale kirker i sognet. Det folkelige element består desuden i, at kirkerne drives og styres af menighedsråd (MR), der – ved siden af præsten – består af folkevalgte lægfolk. Folkekirken har fra tidernes morgen rent ledelses- og ansættelsesretligt været styret af et tjenestemandssystem, som byggede på tjenestemandslove og regulativer. Stillinger og løn- og arbejdsvilkår var beskrevet i detaljer, og det hierarkiske og bureaukratiske system levede sit eget liv afsondret fra den private sektor og det øvrige offentlige arbejdsmarked med overenskomstansatte, overenskomst-forhandlinger og konfliktret. I takt med velfærdsstatens fremvækst og det stigende antal overenskomstansatte i kommuner og amter fra 1960’erne og fremefter voksede presset på staten for at opnå en større grad af fleksibilitet i sin ansættelses- og lønog personalepolitik, og staten begyndte at afvikle tjenestemandssystemet og ansætte folk alene på overenskomstmæssige vilkår. Denne udvikling kom omsider til den danske folkekirke, der begyndte at afvikle tjenestemandssystemet fra 2005 og indgik nye overenskomster med kirkefunktionærerne fra 2009. En ny måde at regulere løn- og arbejds-

PO-bladet

BAGGRUND vilkår åbnede sig og stillede nye krav til både arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, hvad angår forhandlinger, aftaler og det daglige samarbejde på arbejdspladsen om at løse opgaver, implementere overenskomster og udvikle den lokale løn- og personalepolitik.

KIRKENS ØKONOMI OG ORGANISATION Folkekirkens organisation, med Kirkeministeriet i spidsen, består af to søjler: den gejstlige, teologiske søjle, hvor biskopperne i stifterne er øverst i hierarkiet, derefter kommer provsterne i provstierne og derefter præsterne i sognene. Den økonomiske, verdslige søjle består af stiftsøvrigheden og stiftsrådene, provstierne og provstiudvalgene og menighedsrådene. Menighedsrådenes opgaver er lovfæstede, og de har deres egen interesseorganisation Landsforeningen af Menighedsråd, der fungerer som vejleder og støttefunktion for menighedsrådene. Derudover drives og udvikles folkekirken af præsterne og en lang række kirkefunktionærer, der besætter embeder og ansættes på løn- og arbejdsvilkår, der aftales mellem lønmodtagernes organisationer og arbejdsgiverparten i kollektive overenskomster på centralt og lokalt niveau. Der findes med andre ord et arbejdsmarked i folkekirken og en særlig udgave af den danske model, hvorved forstås den måde, som løn- og arbejdsvilkår reguleres på i folkekirken, og hvordan aftalerne implementeres og samarbejdet mellem parterne tilrettelægges og fungerer.

FOLKEKIRKENS AFTALEMODEL Når det gælder aktørerne og organisationerne på begge sider af forhandlingsbordet, ser modellen således ud:

PO-bladet

Arbejdsgiversiden: • Kirkeministeriet • Finansministeriet, FM • Moderniseringsstyrelsen, MS • Stifterne, stiftsrådene • Provsterne, provstiudvalgene • Menighedsrådene, MR • Landsforeningen af Menighedsråd Lønmodtagersiden: • Centralforeningernes Fællesudvalg, CFU • Akademikernes Centralorganisation, AC - Præsterne, Præsteforeningen, - Dansk Organist og Kantor Samfund, DOKS • CO10, FTF - Organistforeningen, - Danske Kirkemusiker Forening, DKF - Danmarks Kordegneforening - Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, FDK - Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, FSD • OAO, LO - Danmarks Kirketjenerforening, - Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, FAKK - 3F (gravermedhjælpere) Det fremgår af listen, at der er adskillige arbejdsgiverrepræsentanter, lønmodtagergrupper og løn-modtagerorganisationer til stede i den danske aftalemodel i folkekirken. Men hvem har ansættelsesmyndigheden for de forskellige faggrupper? Hvem har aftale- og forhandlingsretten? Hvem betaler de ansattes lønninger, og hvordan finansieres omkostningerne? Hvem har kompetencen til at forhandle lokale løntillæg?

BAGGRUND Præsterne er for det meste tjenestemænd, men for kirkefunktionærernes vedkommende vil der ikke i fremtiden blive ansat tjenestemænd. Afviklingen af tjenestemandsbegrebet i den oﬀentlige sektor er således – med nogen forsinkelse – slået an i den danske folkekirke. Det betyder, af der forhandles kollektive overenskomster for de ansatte i folkekirken på linje med de øvrige overenskomstansatte i den oﬀentlige sektor. Man indgik for første gang kollektive overenskomster for de overenskomstansatte kirkefunktionærer i 2009. Den blev fornyet i 2011 og skal genforhandles i 2013. Det betyder også, at der for kirkefunktionærerne er knyttet en konfliktret til aftaleretten, hvor præsterne og kirkegårdslederne dog som statstjenestemænd er undtaget fra konfliktretten.

OVERENSKOMSTFORHANDLINGER De overordnede generelle og periodiske overenskomstforhandlinger føres for statens vedkommende mellem CFU fra lønmodtagersiden og Finansministeriet (FM) fra arbejdsgiversiden. FM fører på sin side forhandlingerne gennem Moderniseringsstyrelsen (MS), tidligere Personalestyrelsen. Forliget mellem CFU og FM/MS er bindende for alle de tilsluttede centralorganisationer og deres underorganisationer, og når det sendes til urafstemning blandt medlemmer er det ’knald eller fald’. Er der et flertal af ja-stemmer, er der arbejdsfred i den næste overenskomstperiode, også for de underorganisationer, der har stemt nej. Omvendt vil et flertal af nej-stemmer udløse en storkonflikt for de overenskomstansatte, medens tjenestemændene skal gå i arbejde. De organisationsspecifikke forhandlinger føres direkte mellem Kirkeministeriet og løn-

modtagernes forhandlingsberettigede organisationer, dvs. AC, CO10 og OAO. De tilsluttede organisationer er med i forhandlingerne, hvor AC dog har uddelegeret sin forhandlingsret til DOKS. DOKS og Organistforeningen laver en selvstændig overenskomst, fælles for de to foreninger, medens de øvrige kirkefunktionærer laver en fælles organistionsaftale, hvori DKF også indgår.

LØN Den lokale, decentrale og arbejdspladsspecifikke løndannelse aftales mellem menighedsrådene og organisationsrepræsentanterne, hvor MR har forhandlings- og aftaleretten. Tjenestemandsgruppen (præsterne og kirkegårdslederne) anvender Ny løn-systemet med funktions-, kvalifikations- og resultatlønstillæg, medens intervallønsystemet anvendes for kirkefunktionærerne, bortset fra organistoverenskomsten, hvor der er aftalt to lønprotokollater for henholdsvis DOKS og Organistforeningen. Kan der ikke opnås enighed lokalt, fungerer stifterne som principielt ’neutrale’ niveau 2-forhandlere, og kan der heller ikke opnås enighed her, overgår forhandlingerne til Kirkeministeriet. Brud på overenskomsterne behandles i Moderniseringsstyrelsen, som forsøger at bilægge striden via mægling med den/de involverede faglige organisationer. Lykkes det ikke, videregår sagen til Arbejdsretten. Der har endnu ikke været ført sager videre til Arbejdsretten.

FOLKEKIRKENS LEDELSESMODEL Folkekirken er – ved siden af det rent kirkelige og gejstlige – en arbejdsplads, der, som den øvrige oﬀentlige og private sektor, har en ræk-

PO-bladet

BAGGRUND ke ansatte, med forskellige kvalifikationer og arbejdsopgaver, som skal løses i det daglige. Ledelsesretten, dvs. retten til at ansætte og afskedige personale og instruere de ansatte i, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, skal udøves af arbejdsgiverne i et samarbejde med de ansatte og eventuelt deres valgte tillidsrepræsentanter. Retten til at ansætte og afskedige personale i folkekirken ligger hos MR’ene, som også skal lede det daglige arbejde og samarbejde med de ansatte. MR’ene indstiller også til biskopperne, hvilke præster, der skal ansættes og eventuelt afskediges. MR’ene har således kompetencen til at ansætte og afskedige personalet, men har ikke kompetencen til at forhandle deres grundlønninger, alene visse tillæg. MR har således intet ejerskab til de overenskomster, som deres ansatte er underlagt og skal arbejde efter.

KIRKENS SAMARBEJDSMODEL Der findes omkring 2230 kirker i Danmark, og af dem er der kun ca. 400 store kirker med præster, kordegne, kirkegårdsledere, gravere og andre kirkefunktionærer på fuld tid. I de øvrige kirker er præsten og graveren normalt på fuld tid, medens organisten, kirkesangeren og en gravermedhjælper normalt arbejder på deltid. Mange af de deltidsbeskæftigede arbejder i flere kirker – eller helt uden for folkekirken – for at få økonomien til at hænge sammen og er derfor meget afhængig af en fleksibel og innovativ planlægning af deres arbejde. Den daglige leder af de kirkelige arbejdspladser – kaldet kontaktpersonen – udpeges

af MR. Præsten udpeges i nogle tilfælde som kontaktperson. Denne rollefordeling kan i visse tilfælde komplicere ledelsesfunktionerne yderligere i folkekirken. Præsten er født medlem af MR, og har instruktionsbeføjelsen over for kirkefunktionærerne i forbindelse med kirkelige handlinger, og så kan præsten altså også være kontaktpersonen. Da præsten samtidig er kollega, og som sådan i nogle tilfælde også indgår som part i konflikter på arbejdspladsen, kan løsninger af sådanne konflikter være yderst vanskelige.

DYSFUNKTIONELT SAMARBEJDE Samarbejdsmodellen, som den kendes i den øvrige de af den oﬀentlige sektor og i den private sektor, er således ikke stede mange steder i folkekirken. Der mangler synlig, daglig ledelse, der kan løse konflikter, inden de opstår, eller når de er opstået. Valgte tillidsrepræsentanter, der arbejder på arbejdspladser, hvor der er samarbejdsudvalg, er en sjældenhed. Tillidsrepræsentanterne kan fungere stiftsvis, på tværs af mange sogne, men kan altså ikke være til stede og fast tilknyttet på én enkelt arbejdsplads. Landsforeningen af Menighedsråd støtter og vejleder MR’erne i, hvordan de kan løse deres opgaver professionelt, og det samme gør provstikonsulenterne og stiftskonsulenterne. Mange af de ansatte på de mindre arbejdspladser er således henvist til en form for ’selvledelse’, og det må derfor være et lønligt håb, af netop den ledelsesform passer godt til de lønmodtagere, der søger arbejde i de mindre kirkesamfund.

Fortsættes i PO-bladet nr. 11.

PO-bladet

TEMA – KORLIV 2

FOLKEKIRKENS FOLKEKOR FINDER SAMMEN Et medlem af Folkekirkens Ungdomskors (FUK’s) hovedbestyrelse, fortæller her om, hvordan FUK nu ønsker at styrke sin indsats for voksenkorene. Af Anne Lise Quorning Voksenkor har, siden jeg startede som organist, fyldt en stor del af mit arbejde. Og det er til stor glæde, lige meget hvilket niveau, vi taler om. For der findes flere forskellige typer voksenkor – ordet betyder ikke nødvendigvis det samme for os alle sammen. De voksenkor, jeg her taler om, er voksne mennesker – lige fra landmænd til advokater – med fællesnævneren: Nodekendskab ingen hindring, men heller ikke et krav! Kundskab udi musikkens verden står måske ikke øverst på den enkelte sangers række af talenter, men sangglæden er til gengæld enorm. Og den ugentlige øvedag: uundværlig! Et ugentligt pusterum, der kan være lige så værdifuldt som en tur til psykologen. Et fællesskab, hvor man kan komme og være, uden at blive bedømt på, hvad man arbejder eller ikke arbejder med, og hvor man bor. Her er 14

man ”blot” en vigtig brik i fællesskabet. Sangen og sangene skaber fællesskabet. Længe har voksenkor i denne mere folkekirkelige forstand stået på ”sidelinien”. Folkekorene har altid været her, men de senere år, er der kommet flere til, og det er fantastisk! I en tid, hvor vi siger, fællessangen har det skidt, blomstrer kor op lige fra gospelkor til sang i fængslerne. Og fællesnævneren er sangglæde – med Gud og fædreland i fokus – og så bliver det da ikke meget bedre, vel?

STOR INTERESSE FOR FUK-TILTAG Men Folkekorene føler sig lidt ”alene”. De hører ikke til under ”Kor72”, og heller ikke under ”Danske Folkekor” eller andetsteds – fordi de jo altså har folkekirken som ”far”. I FUK’s hovedbestyrelse har vi nedsat et lille udvalg, som netop ønsker at ”genoplive” voksenkorene i FUK’s regi. Vi har i foråret 2012 udsendt et spørgeskema, som rigtig mange har været så venlige at svare på. Spørgsmålene lød bl.a.: • ”Omfatter din koraktivitet som kirkelig korleder i folkekirken et blandet kor (f.eks. SAB/SATB)? PO-bladet

TEMA – KORLIV 2 • Vurderer du, at det ville være en gevinst for dit korarbejde, om FUK tog initiativ til aktiviteter specielt for blandede kor – f.eks. stævner med gæsteinstruktør og kurser for korlederne med bl.a. kordirektion og repertoiregennemgang?” Inden jeg afslører udfaldet af undersøgelsen, skal jeg lige minde om, at ”blandede kor” jo har været en del af FUK i alle årene, altså siden 1968. Men det har været meget op og ned, hvor meget fokus, der har været på de blandede kor. Derfor er det også vigtigt, at vi her har den samme forståelse af, hvad/hvem de blandede kor er. Her beskriver jeg folkekorene, de ikke-betalte kor, der ikke har nogen specielle forpligtelser i forhold til kirken, og måske synger med en enkelt gang ved højtider og laver en koncert eller to – i kirken. Tilbage til undersøgelsen. Svarene var mange og ikke til at tage fejl af: Størstedelen af de korledere, der har blandede kor af folkekortypen, ønsker, at FUK laver tiltag i retning af stævner og kurser. Undersøgelsen viste desuden, at de organister, der har et blandet kor til højmessebrug ikke er interesserede i flere tiltag – men det er også kor af en anden type end dem, vi her taler om. Alligevel kunne det være skønt, hvis ressourcerne med tiden gav os mulighed for at få disse kor med i fællesskabet.

ET TILHØRSSTED FOR VOKSENKOR FUK’s hovedbestyrelse har netop konstitueret sig, og medlemmerne har fordelt sig i udvalg. Nu skal udvalget for voksenkor-arbejdet i gang med at gøre ”drømmene” til virkelighed. Ud over at arrangere stævner, har vi en drøm om at kunne sende danske kor af sted til ”Nordisk kirkesangsfest”, som næste gang løber af stabelen på Færøerne i 2014. PO-bladet

Vi ønsker også at give folkekorene mulighed for at udveksle repertoire og ikke mindst mulighed for fælles samvær med ligesindede. Kurser for både korledere og korsangere, networking, workshops – simpelthen give kor og dirigenter mulighed for organisatorisk at ”høre til”. Jeg har selv haft stor glæde ved at arbejde med mit tidligere – og dejlige – ”Lyngå Folkekor” (billedet). Det piber ganske vist hist og her, og tonearter kan skifte for den enkelte undervejs, men de kan formidle en følelse. Den varme og glæde, der strømmer ud fra alle de dejlige mennesker, går lige til hjertet. Og det er netop dér, jeg altid gerne vil hen! Anne Lise Quorning er organist og korleder ved Fredenskirken i Viby ved Aarhus.

FÅ EN KORLEDER-MENTOR Folkekirkens Ungdomskor har som en vigtig vision, at ingen korledere må føle sig alene. Ud fra en tanke om, at mange korledere kan have glæde af en sparringspartner i arbejdet, lancerede FUK derfor sidste år ordningen ”Åbne døre”. Organisationen har etableret et netværk af mere end 25 erfarne korledere landet over. De vil efter aftale give kollegaer mulighed for at overvære en korprøve og efterfølgende få en snak. Hvis man ønsker nærmere information, kan man skrive til de tre korkonsulenter på korkonsulent@fuk.dk og blandt andet få en oversigt over de tilknyttede mentorer.

TEMA – KORLIV 2

EN GOD KORSANG ER KLICHÉER MED ET TVIST Få et lille indblik i Peter Tofts sangskriverværksted, hvor den gode tekst er udgangspunktet. Af Filip Graugaard Esmarch Peter Lindhardt Toft er organist ved Tornby Kirke nord for Hjørring. Her disponerer han over både et voksenkor og et børnekor. Når det gælder hans planlægning af musikken til en gudstjeneste-sæson, er han efter eget udsagn blevet mere og mere nørdet. ”I min første tid som organist kunne jeg godt tænke, ‘her kan jeg få musikken til at fungere godt’ – og så gå lidt på kompromis med, at teksten måske ikke passede helt til den gudstjeneste. Nu går jeg tit den anden vej og undersøger, hvad der findes, som passer til den og den søndag,” fortæller Peter Toft. De senere år har han været så privilegeret, at han ofte har fået nye tekster fra digtere, eller har kunnet bestille en tekst hos en. Men det sker også stadig, at han finder en rigtig god tekst, hvor han aldrig rigtig har brudt sig om musikken. Så laver han sin egen melodi og arrangement – hvilket har den sidegevinst, at han kan optimere arrangementet til netop de mennesker, han råder over.

VAR GRUNDTVIG UMUSIKALSK? Men hvad er det lige, der får kormusik til at fungere i forhold til en tekst? ”Tekstrytme og indhold. Melodien skal være tro imod de klimakser, der ligger i teksten. Hvis det væsentlige ord er ét sted, og melodien fremhæver noget andet, så fungerer det ikke,” siger Peter Toft. 16

Han nævner Grundvig som et interessant eksempel på, at det ikke nødvendigvis er så ligetil at få det hele til at passe. ”Grundtvig var måske i virkeligheden ikke så musikalsk. For selvom tingene rimer, så vil du – næsten uanset, hvordan du skruer melodien sammen – komme ud i nogle vers, hvor betoningen ligger forkert. Det piller ikke ved, at det er god poesi. Du kan bare ikke helt indrette musikken efter den i strofiske vers, ” funderer Peter Toft. Ud over at finde ud af, hvor musikken skal ”gå op og gå ned” danner han sig på et tidligt tidspunkt i processen en idé om, hvilken rytmik der ligger naturligt for teksten. Og han afklarer nogle elementære spørgsmål om stemningen: ”Skal det være mol eller dur, og skal tonearten måske ændres undervejs? Er grundstemningen melankolsk, lys, åben eller ...?”

MELODIK OG HARMONIK Derefter er Peter Toft klar til at sætte nogle toner sammen. Han pointerer her, at det ikke handler om at opfinde den dybe tallerken hele tiden. Tværtimod. ”Når man laver musik til strofiske sange, skal det være ekstremt genkendeligt og næsten forudsigeligt. Men hvis det skal være rigtig godt, skal melodien have et lille tvist et eller andet sted, hvor den så lige gør noget andet – uden at den bliver vanskelig af den grund. Man skal groft sagt starte op med at arbejde med klicheer og så gøre et eller andet ved dem, så det ikke bliver klicheer alligevel,” lyder hans råd. Hvordan man finder det lille tvist, kan til PO-bladet

TEMA – KORLIV 2 dels have noget med talent at gøre, indrømmer Peter Toft. Men det handler også om musikalsk erfaring. ”Jeg har fundet ud af, at jeg efterhånden ikke kan lave en melodi, uden at jeg ubevidst tænker nogle harmonier inde bagved. Jeg kan lige så godt sætte mig ned og lægge harmonier på med det samme, for de er der alligevel,” siger han. En interessant harmonifølge kan kaste en original melodi af sig, men det kan også blive for konstrueret. ”Bagefter skal man huske at skille det ad igen og undersøge, om melodien fungerer godt uden harmonierne. Det må man også stille som krav til den,” mener han.

SKAL UD AF HOVEDET

PO-bladet

En fremgangsmåde, der fungerer godt for Peter Toft, er at spille sine idéer op mod en musikalsk sparringspartner. Han har gennem en årrække samarbejdet med sangskriveren Jens Nielsen, hvis baggrund ligger et lidt andet sted end hans egen. ”Med sin FDF-baggrund har han erfaring med at formidle til store forsamlinger. Og hvis man skal lave noget, der hurtigt fungerer for flere tusind mennesker, er man nødt til at koge det meget ned – sammenlignet med, hvad der kan fungere i en gudstjeneste. Så han er bedre til at lave noget, der er superenkelt, end jeg er. Omvendt tror jeg, jeg kan noget med harmonikken, som godt nok er mere komplekst, men som også er mere spændende. Så vi har virkelig noget at give hinanden og udfordre hinanden på,” erfarer han. Men skal man praktisere en gensidig feed back, som virkelig flytter noget, må man kunne sige tingene ligeud, understreger Peter Toft. ”Det er virkelig konstruktivt at skrælle nogle høflighedslag af. At gøre klart for hinanden, hvad der ikke fungerer, og så hver især gå i værkstedet igen.”

Foto: Filip Graugaard Esmarch

Helt konkret griber Peter Toft det sådan ad, at han har sangteksten stående ved klaveret, og så går han af og til hen og ”prøver et eller andet”. Tommelfingerreglen er her, at hvis han sætter sig, og der hurtigt kommer noget, som virker rigtigt, er det et godt tegn. ”Hvis der omvendt ikke opstår et flow, skal man undlade at sidde og nørkle med det, men bare lægge det væk og så senere gøre et forsøg mere. Sidder man og filer og pudser på det alt for mange gange, bliver resultatet tit for kunstigt,” erfarer han. Han skriver normalt først en sang ned, når han gennem lidt tid har gået med en færdig melodi i hovedet. ”Hvis jeg i første omgang er kommet frem til noget, jeg synes holder, spiller jeg det ind på mit elklaver. Derefter skal jeg have melodien ud af hovedet igen og vender så senere tilbage og hører den. Derefter kan det være, jeg skrotter den, men hvis jeg stadig synes, den indeholder noget, går jeg rundt og synger lidt på den indimellem,” fortæller han.

FEED BACK ER GIVENDE

Læs mere om Peter Lindhardt Toft i portrættet bragt i PO-bladet nr. 10, 2011, (kan hentes via PO-bladets sider på Organistforeningen.dk).

TEMA – KORLIV 2

SÅDAN SKRIVER THOMAS MOTETTER Thomas Lennert skriver selv langt de fleste motetter til sine kirkekor. Læs her om hans erfaringer og anvisninger til at gøre det selv. Af Nina Møller, journalist ”Jeg synes ikke, det er sværere at komponere selv end at lede efter egnede satser. For mig ligger det i blodet. Det er ligesom at køre på cykel.” Sådan lyder det fra organist Thomas Lennert, der som oftest selv er ophavsmand, når et af hans fem kor synger motet i Hornslet Kirke nord for Aarhus. Det var ikke en plan fra begyndelsen, at Thomas skulle blive gør det selv-korleder. Det voksede ud af omstændighederne: “Da jeg i 2000 fik børnekor, fungerede det traditionelle materiale ikke for mig og de firefem korbørn i mit daværende landsogn. Det var for svært, enten sprogligt eller fordi man skulle være mere skolet, end de fleste børn er,” fortæller Thomas Lennert. Frem for konstant at være frustreret valgte han at forholde sig kreativt til børnenes vokale niveau. Han begyndte at opbygge sit eget repertoire. I dag bruger han næsten udelukkende egne værker, når børne-/ungdomskoret – og mere lejlighedsvist spire-, aspirant- eller voksenkoret – skal synge motet. Thomas Lennert videregiver her nogle af sine erfaringer og direkte anvendelige råd til at skrive enkle korkompositioner for børne-/ ungdomskor.

SKRIV EN ”FESTSANG” Thomas Lennert råder begyndere til at lægge ud med at skrive tekster. ”Man kan øve sig ved at skrive tekst på en melodi, man kender – ligesom med festsange,” siger han. Han forklarer, hvordan han griber det an: ”Tit tager jeg fat i søndagens tekst. Jeg prøver at gøre det enkelt for børnene, så de ved, hvad de skal formidle. Er jeg i tvivl, spørger jeg min præst, hvad det vigtige er, og beder om at få det udtrykt i et par sætninger. Så arbejder jeg med sangteksten og spørger præsten, om det var dét, hun mente.”

BRUG SYNONYMORDBOGEN Thomas arbejder meget med at tilnærme sproget til nudansk: ”Det er fedt at gribe børnenes sprog og få dem til at fatte interesse for tingene. Skrive i et sprog, der ikke er fremmed. Hvad er ‘miskundhed’ og ‘barmhjertighed’? En slags kærlighed. Og når englen siger ‘frygt ikke’, lader jeg den i stedet sige ‘vær ikke bange, tag det roligt’.” Samtidig er præsten en god sparringspartner: ”Jeg havde skrevet en tekst, som lød: ‘På æsel på vej ind i by’n. Det er da et lidt fjollet syn. Men Jesus han si’r: ‘Hør drenge og pi’r, med det her da gi’r jeg jer frihed, og jeg ta’r mig af det for jeres skyld. Ja, jeg ta’r mig af det for jeres skyld.’ Præsten foreslog en lille ændring i gentagelsen, som bringer teksten tættere på teologien: ‘Ja, han ta’r sig af det for vores skyld’. Nu hedder sangen ‘For vores skyld’,” fortæller Thomas.

PO-bladet

TEMA – KORLIV 2

HIT MED FEJL De mest populære sange er ikke altid perfekte kompositioner: ”Nogle af de første ting, jeg har skrevet, er hverken sprogligt eller musikalsk helt prima kvalitet, men børnene holder af at synge det. For eksempel ”Folk breder grene”. Den ligger for dybt for nogen, og flere af de tekstlige ting skulle jeg nok have brugt mere tid på. Men den er et hit, både til 1. søndag i advent og til palmesøndag,” siger Thomas.

DET ENKLE FUNGERER Kompositionsformen bør efter Thomas’ mening være enkel med en tydelig form: ”Det er godt, når tingene rimer, og metrikken er ensartet. Jeg er ikke bange for at gentage og have lange omkvæd. Det fremmer forståelsen og gør sangen nemmere at lære. Børnene syn-

PO-bladet

KLANGFARVER I ORGLET Thomas skriver mest enstemmige satser: ”Selvom man laver melodien enkel, behøver det ikke blive kedeligt. Orgel- eller klaverstemmen kan hylle enkle melodier ind i spændende klangfarver. Og skal der være udfordringer, kan det lige så godt være i min egen orgelstemme,” påpeger han.

TRÆK VEJRET Det er vigtigt selv at synge satserne igennem. Så opdager man for eksempel, hvis der mangler plads til vejrtrækning. ”Jeg er ikke bange for at lave skiftende taktarter. Det er ikke svært for børnene. Det er sværere for den, der skal spille det. Tempoet må gerne være taletempo,” siger Thomas Lennert. En række af Thomas Lennerts sange kan ses på Lennerts.dk ved at klikke på ”Nodesiden” (det gratis hjælpeprogram Scorch fra Sibelius er nødvendigt for at kunne åbne filerne). Foto: Filip Graugaard Esmarch

TI RÅD FRA THOMAS LENNERT 1. Spørg præsten, hvad hun ønsker at lægge vægt på i en given tekst eller på en given søndag. 2. Vælg et bibelcitat der ligger godt i munden – skriv omkring et guldkorn. 3. Skriv nye tekster i billeder eller handling. 4. Gør det enkelt i tekst og udtryk: Ét eller få budskaber i en tekst/et vers. 5. Lad teksten bestemme melodiens forløb. Trykstærke stavelser på de højeste toner og på hele pulsslag. 6. Lad teksten bestemme melodiens rytme. Sig sætninger højt og lyt til det rytmiske forløb. Trioler og skiftende taktarter er ikke svært, hvis det falder naturligt i forhold til teksten. Undgå umotiverede synkoper. 7. Tænk på målgruppen og sværhedsgraden – såvel modtagere som udøvende. 8. Lad dine korsangere mærke grænsen for deres formåen – i glimt. 9. Gør det nemt for dig selv at spille. 10. Syng satsen igennem selv.

ger i fuldregister, uden at det bliver råbesang. Sangene ligger dybere end de hos de fleste andre komponister. Musikalitet er jo også andet end at synge det høje Q – det drejer sig om at formidle et budskab,” mener Thomas.

Thomas Lennert, organist ved Hornslet Kirke ved Aarhus.

ANMELDELSE

26 ORGELKORALER MED UDFORDRINGER To nye bind i Christian Præstholms tour de force gennem salmebogens melodier sætter PO-bladets anmelder på prøve. I flere tilfælde er det dog så rigeligt anstrengelserne værd. Af Tom Pedersen Med Christian Præstholms (f. 1972) alsidige kunnen som orgelsolist og teoretiker samt konservatorie- og kirkemusikskolelærer var det med stor spænding, jeg bladrede disse to hæfter med henholdsvis 12 og 14 koraler igennem. Ved første syn ser de ganske tilforladelige ud – men tag ikke fejl: De ligger bestemt ikke alle lige til højrebenet. Dertil er der en del pukler på vejen, der i nogle tilfælde gør dem mere komplicerede, end godt er. Man mærker straks, at CP har et behændigt greb om tingene såvel formmæssigt som harmonisk. Men kravene om tre manualer samt en del krav om bærende pedalstemmer i 2, 4 og 8 fod – og ofte i det høje toneområde – gør dem en kende utilgængelige for mange PO-organister. Ja, for alle organister i det hele taget. Rigtig mange PO’ere har ikke ret store orgler, og så er vi jo hurtigt ude i at skulle omlægge stemmer, hvilket kan være problematisk. Men et orgel med to manualer samt pedal skulle kunne gøre det. Så kære PO’er: Hvis du er ”Den flittige Orgelelev” (lyder som titlen på en orgelskole), så er disse stykker noget for dig.

Christian Præstholm Orgelkoraler, bind 9 og 10 Egne udgivelser 139,-/stk. hos Noder.dk og Nodehandleren.dk – fås også hos Christianpraestholm.dk (ﬁnd mail-adr. og mere info under ”Min musik”) INDHOLD Bind 9 (opus 21) Bryd frem, mit hjertes trang at lindre Dommer over levende og døde Du, som vejen er og livet Dybe, stille stærke, milde Herrens røst, som aldrig brister Julen har bragt velsignet bud Kom, Gud Helligånd, kom brat Kærlighed fra Gud Min død er mig til gode Sorrig og glæde Du, som gik foran os Gud, efter dig jeg længes Bind 10 (opus 22) Der står et slot i vesterled Du, som gir os liv og gør os glade En rose så jeg skyde Fyldt af glæde over livets under (Hovland) Gud, vi er i gode hænder Jeg ved en blomst så favr og ﬁn Kærligheds og sandheds ånd Vi synger med Maria 6 små orgelkoraler over melodier af Peter Møller: Der er en vej som vi alle går alene Det første lys er ordet Du som ud af intet skabte Fyldt af glæde over livets under Som året går Vintræ og grene og frugt hører sammen

PO-bladet

ANMELDELSE

TIL DE LANGFINGREDE CP har ikke ulejliget sig med at skrive anvisninger i et forord og ej heller registreringsforslag undervejs. Denne ur-udgave-tanke falder dog ganske godt i undertegnedes smag. Savner dog metronomangivelse. Lad os graduere stykkerne i tre sværhedsniveauer, grad 1-3, hvor 3 er det sværeste. ”Bryd frem, mit hjertes trang at lindre” samt ”Kærlighed fra Gud” er helt efter bogen, velklingende og traditionelle, og de tilhører grad 2. Så følger ”Tre mentalhygiejniske kanoner”, hvoraf ”Sorrig og glæde” samt ”Gud efter dig jeg længes” er i Bach-stil. ”Sorrig og glæde” slutter af af med tonerne B-A-C-H i den øverste stemme. Fint. Med disse to satser er vi nok havnet i grad 3. Dejlige trinvise bevægelser i pedalet og smukke stemmer overalt. I den lille koralbearbejdelse ”Min død er mig tilgode” anvendes 4-foden i pedalet og fordrer et 2-streget E som højeste tone. I syvendesidste takt er det ganske enkelt svært at nå alle toner, selvom man tager højre tommel til hjælp i tenoren. I det hele taget er det en fordel at have lange fingre, da CP indimellem byder på lange ”decim-stræk” (grad 3).

den slags dissonerende kunstgreb generer åbenbart ikke CP. Der er flere af slagsen undervejs. Og dette fører mig til tanken om stil. Det er nemlig svært at stadfæste en bestemt stil i hæfterne. Dette kunne CP efter min mening passende have gjort afbigt for i et forord.

JULEHIT OG RYTMISKE SALMER ”Julen har bragt” er virkelig et højdepunkt her i samlingerne og burde kunne blive et julehit for mange organister. Her er vi i grad 3, og der skal øves bravt. Især er der komplicerede steder i pedalet med store intervaller (måske kan man simplificere det en smule). Men det giver pote at øve på dette pompøse værk. Af de nyere (rytmiske) salmer synes jeg især, at ”Du, som gir os liv og gør os glade” samt ”Gud, vi er i gode hænder” er lykkedes helt. Førstnævnte med ostinate akkorder og med livfuld stemning hele vejen igennem. Sidstnævnte går lige til grænsen harmonisk set, men slutter meget eﬀektfuldt med lidt jazzagtige akkorder og en fræk D-dur med tilføjet sekst som slutakkord (for begge: grad 2-3).

EN MARKANT ORGELKOMPONIST HVAD ER DET FOR EN AKKORD? Glad blev jeg, da jeg på min lange odyssé nåde frem til satserne ”Dommer over levende og døde” og ”Du, som vejen er og livet”. Førstnævnte er en lille perle og nærmest en prima vista-øvelse (grad 1). ”Du, som vejen ...” er også fin med liggende akkorder i mellemstemmerne og overkommelige intervaller – med hyppig brug af oktavspring i pedalet (grad 2). Indimellem overstiger CP’s harmoniske sans dog min forstand: Hen mod slutningen er der f.eks. en F7- akkord med sænket kvint plus et E i bassen. Men

PO-bladet

Der er for mig ikke den mindste tvivl om, at CP er en yderst markant og kompetent komponist. Og dette afspejles bestemt også i nærværende samlinger. Om stykkerne er for svære for PO-organister? Dette hypotetiske spørgsmål lader sig ikke uden videre besvare, selvom jeg undervejs har ladet et og andet ord falde derom. POfolket er jo en ligeså broget skare som stykkerne i de to samlinger er det – så på en måde passer de to ting godt sammen. Lad det komme an på en prøve!

DEBAT

DEBAT OM VIKARLØNNINGER EFTERLYSES Af Betina Friis, Hillerød Jeg er frustreret over de lønninger, som vikarer må tage imod. Jeg møder andre kolleger, som nævner ord som usselt, uværdigt, skandale m.m. Og jeg tænker bare: Er det en virkelighed, vi organister skal acceptere?

det her med lønninger, så kan jeg hurtigt dele dem op i grupper: A) dem, der synes, det usselt, men alligevel i deres handlinger udadtil forbliver passive og siger ja til at tage vikartjanser, B) dem, der er ligeglade eller bevidstløse i deres holdninger og ikke gider gøre noget ved det, C) dem, der siger nej til at vikariere – det er for usselt og uværdigt.

Når det kommer til snakken om aflønning, får jeg smidt tal i hovedet, som kirkeministeriet har sat tilbage i 2010, men de tal gælder ifølge min fagforening ikke mere. Og jeg tilrådes tilmed at forhandle lønnen, men der er helt lukket for forhandling, når jeg står og snakker løn med kirkerne. Jeg har ikke oplevet et ”ej, hvor fantastisk, lad os forhandle”. Det er de oldgamle tal, eller mit ”nej tak”, som gælder. Og ja, det er individuelt fra kirke til kirke, men det giver stadig ikke ordentlige lønninger som resultat – ud fra det, jeg oplever. Som jeg har forstået det, er det i alle aspekter et frit marked for vikarer, og alligevel oplever jeg kirkerne hiver de tal frem med et ”det er det, der gælder”. Jeg ved godt, at menighedsrådet har noget at skulle sige, men har vi organister ikke også et ord med på vejen? Er det en så forældet ledelse, vi har med at gøre inden for kirkerne – en ledelse, der ikke vil være med til at skabe bedre forhold for vikarer? Når jeg snakker med andre organister om

Jeg ved, at der er flere hovedgrupper, men ovenstående er det, jeg har mødt. Og jeg ønsker en debat om de vilkår. Jeg ved, at vi mennesker skal vælge vores kampe med omhu – men den her kamp er jeg villig til at tage. Når organistvikariater er et ”frit marked” uden nogen rammer, og uden at der er initiativ til at gøre noget (så vidt, jeg ved), så kunne vi organister måske gøre en forskel og kæmpe for bedre vilkår. Derfor efterlyser jeg en debat om det her. Hvad tænker andre organister? For jeg tænker: Jeg kan da ikke være den eneste, der ikke vil acceptere en løn på ca. 300 kr. brutto for f.eks. en begravelse? Der er jo kørselstid, lidt øvetid på orglet, registreringer der skal klares, og lidt hjemarbejde. Jeg kender ikke til fortiden, så jeg aner ikke, hvilke kampe der har været forsøgt kæmpet. Det eneste, jeg forholder mig til lige nu, er det, jeg oplever og hører fra andre. Giv los kære organister. Smid nogle meninger på bordet :-)

PO-bladet

OPSLAG FRA MINISTERIET

FÅ TILSKUD TIL DIN OPKVALIFICERING Fristen for at søge midler fra Kompetencefonden til kommende kurser og efteruddannelser er d. 26. november. Se her, hvordan det foregår. Som resultat af overenskomstforhandlingerne modtager Ministeriet for Ligestilling og Kirke midler til fordeling på folkekirkens område. Midlerne fra Kompetencefonden skal bruges til udvikling af kompetencer for de ansatte i folkekirken m.v. Ansøgning kan kun ske elektronisk i perioden mandag den 24. september 2012 til mandag den 26. november 2012 kl. 15.00. Det elektroniske ansøgningsskema findes på internetadressen www.kompetencefonden. km.dk. Der skal indsendes en ansøgning for hvert kursus, der søges midler til. ANSØGNINGSFORLØBET Når ansøgningen er indtastet, får menighedsrådet automatisk tilsendt ansøgningen via dets epost-adresse. Ansøgningen skal godkendes af menighedsrådet senest mandag, den 3. december 2012 for at være gyldig. Er menighedsrådet endnu ikke tilmeldt e-post, sendes ansøgningen til menighedsrådet fra stiftet. Stiftet skal senest

mandag, den 3. december 2012 modtage den godkendte ansøgning. Det er ansøgers ansvar, at ansøgningen er korrekt udfyldt. Bemærk, at når indtastningen afsluttes ved at trykke ”godkend”, sendes der automatisk en epost til den e-postadresse, man har oplyst under indtastningen. E-posten indeholder en kopi af ansøgningen. Modtages e-posten ikke efter kort tid, er der risiko for, at ansøgningen ikke er gået igennem, og det anbefales derfor, at gentage indtastningen. Det er en god idé at indtaste ansøgningen en uge før fristens udløb. Fordelingen forventes at finde sted i Uddannelsesudvalget i Ministeriet for Ligestilling og Kirke mandag den 4. februar 2013. Ansøgerne kan herefter forvente at modtage svar 1. marts 2013. DER HENVISES TIL • Organistforeningen.dk, hvor der findes en udførlig vejledning under ”Organistfaget” ”Efter- og videreuddannelse” i boksen til højre. • Ministeriets hjemmeside Kirkeuddannelse.dk, hvor der er oplysninger om uddannelsestilbud, MUS og målrettet kompetenceudvikling. • SCK's hjemmeside Kompetenceudvikling.dk, hvor der er oplysninger om MUS, kompetenceudvikling m.v.

1nU XHQLJKHGHQ J¡U RQGW .RQIOLNWP JOLQJ RJ IRUHGUDJ .XUVHU L NRPPXQLNDWLRQ RJ VDPDUEHMGH 3URFHVVW\ULQJ QnU , YLO LQG WLO VDJHQV NHUQH $INODUHQGH VDPWDOHU QnU GX KYHUNHQ YHG XG HOOHU LQG 2UJDQLVW RJ NRQIOLNWP

JOHU 0RUWHQ +LQ]

ZZZ PRUWHQKLQ] GN

PO-bladet

ET MUSIKALSK MØDE MELLEM SWINGENDE JAZZ, NORDISK TONESPROG OG KENDTE DANSKE SALMER

mads granum kvartet

“

Det var for mig en stor og stille dag fuld af jubel og eufori, da jeg for første gang lyttede til Hymns in Time med Mads Granum Kvartet DOKS, WILLY EGMOSE

NY CD PÅ VEJ

“

Granum evner med sit smukke klaverspil at holde fast i de meget forskellige musiktraditioner og samle det til et velafstemt udtryk JYSKE VESTKYSTEN

Fotograf: Johan Rosenmunthe

ZZZ PDGVJUDQXP GN 7OI PDGVJUDQXP#JPDLO FRP

“Samspillet mellem Vuust og Esbjerg fungerer eminent” – Aarhus Stiftstidende

“En meget smuk og rørende oplevelse” – Jazznyt

DE N DAN S K E SALM E DUO saxofon og klarinet CH R IS T I A N V U US T

klaver H A N S E SB JE R G

Koncertbooking: Hans Esbjerg, tlf 4093 0154 kontakt@dendanskesalmeduo.dk

Cd-salg: www.pladekisten.dk

W W W. DENDANSK ESALMEDUO.DK

dagen

2012

TO RS DA G DE N

.dk

25 .O KT sp OB ild an ER sk

MU ÅR S LI I K GE L FE I V ST E T DA S

iBureauet dk

En skattekiste af julemusik Denne meget efterspurgte bog

Danske julesalmer og –sange er netop genudgivet 50 salmer og sange næsten alle i arrangement for blandet kor Nogen i original udgave, andre arrangeret af bl. a. Bo Holten, Bendt Kallenbach og Henrik Metz Alle 50 fåes også i løsblad, men der skal ikke mange løsblade til, før hele bogen kunne være anskaffet i korsæt i stedet Pris kr. 199,00 Bestil mindst 10 eks. senest 31. okt. Kr. 165,00 pr. stk. Bed om indholdsfortegnelse på telefon 43 53 38 08 eller e-post til paaske@nodehandleren.dk

NODEhandleren

Bent Påske Tlf. 43 53 38 08 paaske@nodehandleren.dk

KIRKEORGEL

ET KLANGLIGT SOLIDT FUNDAMENT Er god støtte for salmesang

For at opnå tilstrækkelig støtte for salmesangen skal orglet som et minimum have en god, bred stemme af typen Principal 8’. Det har Danhild 25 selvfølgeligt, og dertil kommer, at det har yderligere 24 danske stemmer. Alle stemmer er udvalgt med omhu, så der opnås en god balance.

Danhild 25 A i lys eg -kan udbygges med hybrakustiske lydgivere

Dispositionen er udarbejdet i dansk barok. Menigheden har dog mulighed for på et senere tidspunkt at tilføje endnu 25 stemmer, hvor dispositionen er udarbejdet i fransk romantik. En del menigheder har valgt at tilføje denne disposition, og derfor fremstiller vi nu registertrækkene med 2 registernavne som standard.

MÅNEDENS ANTIDOGME: Jamen, vi har jo allerede et udmærket orgel ! Er det nu helt sikkert? Mange landsbykirker har 4-6 stemmers orgler, uden et ordentligt fundament i form af en 8’ principal, nogle har intet pedalspil og slet ingen 16’ stemmer. Dertil kommer, at især 22/3’- 2‘ - 13/5’ og 1’ piber ofte er intoneret meget kraftigt og orglet derfor “skriger”. Det betyder i praksis, at disse stemmer ikke er udpræget musikalsk anvendelige.

Skandinavisk Orgelcentrum intonerer det nye orgel tone for tone i samtlige registre, således at orglet bliver afstemt fuldstændigt efter kirkerummets akustiske karaktér.

Skandinavisk Orgelcentrum Ribevej 38, Ødsted 7100 Vejle

www.kirkeorgel.dk

Tlf.: 75 86 41 00 40 33 10 80

ORGLET I DOLSTAD KIRKE, MOSJØEN

Orglet i Dolstad Kirke, Mosjøen, Norge 29 stemmer (+1 tr.), HV – SV – P Dobbeltregistratur. Kilebælge, kan trinbetjenes.

MARCUSSEN & SØN ORGELBYGGERI A/S Storegade 24

•

6200 Aabenraa

• Tlf. 7462 2350

www.marcussen-son.dk • email: info@marcussen-son.dk

Lej et sommerhus ved Vesterhavet Hermed et godt først-til-mølle-tilbud fra FAF-12 til medlemmer af Organistforeningen, som har mindst én forsikring hos Tjenestemændenes Forsikring. Fra 1. okt. 2012 og frem til påske 2013 er der ca. halv pris på sommerhuset i Vejers Strand. Du kan leje sommerhuset, som ligger på Rådyrvej i Vejers Strand, for kr. 1.800,- /uge. Det er inkl. slutrengøring. Huset er lækkert og topmoderne – der er spa og pool i huset! Ja, du læste rigtigt: SPA og svømmepøl – og Dansk Bassinservice vedligeholder og renser hver uge, så det er bestemt lækkert og rent. Se de ledige uger og book sommerhuset her: www.faf-l.dk eller direkte på booking@faf-l.dk.

BERLIN OG VEJERS STRAND Send dine ønsker for påske, sommer og resten af 2013 nu til booking@faf-l.dk. Der trækkes lod ca. 1. februar – læg mærke til, at det er langt under halv pris for, hvad det ellers koster at feriere så luksuriøst ved Vejers Strand.

Kristin Lomholt har et indre univers som kræver at blive afdækket … man synker ind i den usentimentale og egensindige stemningsfuldhed der er hende. Det er storladent, årstidsagtigt og virkningsfuldt. - Jazz Special

NYBYGGERSANGE ER EN MEDRIVENDE FORTÆLLING I ORD OG MUSIK. DET ER HISTORIEN OM TUSINDER AF EUROPÆERE, SOM SØGTE LYKKEN I USA. OM DET DE REJSTE VÆK FRA, OG DET DE KOM TIL. OM DE NYE SAMFUND OG KIRKER, SOM OPSTOD. SANGENE FORTÆLLER EN DEL AF VORES HISTORIE. MED EN PESONLIG OG STEMNINGSFULD LYD BEVARER MUSIKERNE SANGENES SMUKKE FOLKETONE. NYBYGGERSANGE ER KRISTIN LOMHOLT (VOKAL), ANDREAS TOPHØJ (VIOLIN) OG SIGURD HOCKINGS (GUITAR) – ELLER DUO MED MICHAEL SALLING (PIANO).

KONTAKT KRISTIN LOMHOLT Tlf. 2052 7542 kristinlomholt@mail.dk www.kristinlomholt.com

Kristin Lomholt åbner døren til et USA vi ikke kender. I en times tid forlod jeg Danmark, og som de første nybyggere betrådte jeg ukendt land. - Claus Wilson, organist Fredens kirke, Odense

“Kristin Lomholt makes every word clear and every phrase ring. Her renditions are stunning and her own compositions give the listener a glance into a captivating and sensual artistic mind” - Austin Daily Herald

STILLINGER

VÆRD AT VIDE OM ORGANISTSTILLINGER Find de generelle Vilkår for besættelse af organiststillinger i PO-bladet nr. 9, 2012, side 34. Teksten ligger også på Organistforeningen.dk under ”Ansat som organist” sammen med andet nyttigt materiale. Se også de gode råd i menupunktet ”Ny stilling – hvad gør jeg?” under ”For medlemmer”. Husk, når du får tilbudt en stilling: • Kontakt straks en lokal tillidsrepræsentant. • Vent med at opsige din nuværende stilling, til aftalerne om løn og evt. rammetid er færdigforhandlet og underskrevet. • Den tilbudte løn er som regel basislønnen. Der skal altid forhandles et personligt tillæg. • Hvis du er tjenestemand, gælder der særlige vilkår (se Organistforeningen.dk).

ORGANIST VED SKIBET KIRKE, VEJLE PROVSTI, HADERSLEV STIFT STILLINGEN som organist ved Skibet Kirke ved Vejle er ledig til besættelse 1. december 2012.

SKIBET KIRKE ligger i Vejle ådal 5 km vest for Vejle. Orglet er et Frobenius fra 1975 med 14 stemmer.

Stillingen er på 32 timer.

NÆRMERE OPLYSNINGER og arbejdsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til Inger Ussing, tlf. 7588 0404, eller sognepræst Ulrik Overgaard, tlf. 7588 0407.

ANSØGNINGEN sendes til Skibet Sogns Menighedsråd v/ Hans Cordius, Havesangervej 27, 7100 Vejle, email: hanjet@stofanet.dk. ANSØGNINGSFRIST: Fredag den 15. oktober 2012. Bococo, Wikimedia Commons

STILLINGEN ØNSKES BESAT MED en organist, • som er indstillet på et samarbejde med menighedsrådet, kirkebetjeningen, præst og sogn. • som har sans for tradition, men samtidig lyst til at arbejde med nyere ting.

Du kan læse mere om os på www.skibetkirke.dk.

ANSÆTTELSESSAMTALE i uge 43.

PO-bladet

STILLINGER

2 ORGANISTER SØGES TIL FINDERUP-REERSLEV PASTORAT, KALUNDBORG PROVSTI, ROSKILDE STIFT Menighedsrådet i Finderup søger to organister – gerne PO-uddannede – til ansættelse den 1. december 2012. STILLINGERNE: 1.-organiststillingen er normeret til 18 timer i ugentligt i gennemsnit. 2.-organiststillingen er normeret foreløbigt til 6 timer i ugentligt gennemsnit. For 2.-organiststillingens vedkommende påregnes denne indenfor kort tid at blive udvidet med yderligere timer og ﬂere tjenesteder. Organisternes tjenesteder bliver både i Finderup og Reerslev sogne. VI ER et aktivt pastorat med et frodigt kirkeliv, samarbejde på tværs af faggrupper og er gode kolleger. Vi prioriterer musikken højt både i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter. Vi påskønner nye ideer og initiativer, der udvikler kirkelivet i pastoratet. VEDR. 1.-ORGANISTEN: Stillingen består i medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Planlægning af afholdelse af sangaftner, musikgudstjenester og koncerter i samarbejde med menighedsråd og sognepræsterne. Organisten får som opgave at etablere og lede et ungdomskor. VEDR. 2. ORGANISTEN: Stillingen består i medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt at deltage i aftalte arrangementer. Der forventes ﬂere arbejdsopgaver i forbindelse med den planlagte udvidelse af stillingen.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til uddannelse med reference til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) eller for organister med Præliminær orgelprøve i henhold til overenskomsten med Foreningen af Præliminære Organister og for øvrige i henhold til overenskomsten med Dansk Kirkemusiker Forening. Overenskomsterne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Der er 3 måneders prøvetid. Der skal indhentes børneattest efter gældende regler. YDERLIGERE OPLYSNINGER kan fås ved henvendelse til formand Niels Blomhøj, Hovedgaden 58, 4270 Høng, telefon 31 96 74 60, eller provst og sognepræst Jørn Noe, Finderupvej 18, 4270 Høng, telefon 58 85 22 50. ANSØGNING bilagt CV og referencer sendes til formanden for Finderup Sogns Menighedsråd, Niels Blomhøj, Hovedgaden 58, 4270 Høng, eller via mail til nielsblomhoj@gmail.com. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 19. oktober 2012. SAMTALER OG PRØVESPIL afholdes i uge 43 og 44 (22. oktober - 2. november) SE FLERE OPLYSNINGER om sognene og kirkerne på www.ﬁnderupkirke.dk og på www.reerslevkirke.dk. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

KIRKERNES ORGLER: Finderup Kirke: Orglet er et Frobenius & sønner fra 1961, 10 stemmer, 2 manualer og pedal. Mekanisk registratur og traktur. Reerslev Kirke: Dette orgel er et Starup fra 1971, 4 stemmer, 1 manual og svelle.

PO-bladet

Finderup Kirke

Reerslev Kirke

STILLINGER

ORGANIST TIL HALSKOV KIRKE, SLAGELSE PROVSTI, ROSKILDE STIFT Halskov Kirke søger en PO- eller DOKS-organist til en fast stilling på 37 timer med ansættelse pr. 1. december 2012, da vores dygtige organist igennem mange år har valgt at gå på pension. VI SØGER derfor en dygtig og engageret organist, der… • kan samarbejde og være en del af et velfungerende team af medarbejdere og menighedsråd • kan tage vare på musikalske traditioner og samtidig bidrage med ideer og fornyelse af gudstjeneste og kirkeliv • kan videreføre og udvikle arbejdet med det dygtige pigekor, der er en vigtig del af kirkens liv

KIRKENS ORGEL er bygget af Frobenius (1972) og er på 18 stemmer. Der er desuden et dejligt Yamahaﬂygel til brug for koncerter, musikgudstjenester og sangaftener samt et cembalo (som behøver istandsættelse). LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

STILLINGEN OMFATTER bl.a.: • Gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken, i Korsør Kirkegårds kapel og på to plejehjem • Månedlig sangaften, eftermiddagsmøde, formiddagskirke og andre gode arrangementer • Et lønnet og meget velfungerende pigekor (16 medl.) samt korskole • Et kor med to professionelle sangere til begravelser/bisættelser (i samarbejde med organisten i Skt. Povls Kirke) • Planlægning af gode koncerter i samarbejde med menighedsrådet, herunder egne koncerter • Mulighed for nogen deltagelse i konﬁrmandforberedelse og minikonﬁrmand • Evt. børnekor, babysalmesang eller andre nye spændende initiativer HALSKOV KIRKE er en moderne kirke fra 1968 i et sogn, der udgør den nordlige halvdel af Korsør. Der er ca. 7.500 indbyggere i sognet, og der er ansat to præster. Sognet har et godt kirkeliv med gudstjenester og arrangementer, for Halskov Kirke er et rart sted at være.

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der vil være 3 måneders prøvetid. YDERLIGERE OPLYSNINGER kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand Birthe Vilhelmsen på tlf. 28 49 40 33, eller til en af kirkens præster, Anne Lundblad på tlf. 58 37 14 03, eller Jacob Støvring på tlf. 58 35 35 68. ANSØGNING bilagt CV og referencer sendes til Halskov Kirke, Birkemosevej 20, 4220 Korsør, mærket ”Organist” eller på mail: 9070@sogn.dk. ANSØGNINGSFRIST er fredag den 19. oktober ANSÆTTELSESSAMTALER OG PRØVESPIL afholdes i uge 43, fra onsdag den 24. oktober til fredag den 26. oktober.

PO-bladet

STILLINGER

ORGANIST TIL ØLSTYKKE SOGN, FREDERIKSSUND PROVSTI, HELSINGØR STIFT STILLINGEN som organist ved kirkerne i Ølstykke Sogn i Frederikssund provsti er ledig til besættelse snarest muligt. Vi forventer at organisten har bestået DOKS eller PO-uddannelsen.

Se overenskomsten på www.folkekirkenspersonale.dk. Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børneattest.

STILLINGEN er på 30 timer i gennemsnit pr. uge. ØLSTYKKE er et sogn med over 14.000 indbyggere og 2 kirker (Ølstykke kirke fra ca. 1150 og Udlejre kirke fra 1991). Ølstykke sogn er et aktivt sogn med 4 præster og med mange aktiviteter, herunder aktiviteter med musikalsk indhold, hvor vi forventer organisten aktivt deltager – både i udvikling og afvikling af disse aktiviteter.

ANSØGNINGEN skal være personale- og administrationschef Ebbe Torpegaard i hænde med post senest mandag den 15. oktober 2012 kl. 12.00 på adressen Kirkepladsen 2, 3650 Ølstykke – alternativt på mail ebto@km.dk senest på samme tidspunkt – med relevante eksamensbeviser, referencer og andet materiale. ANSÆTTELSESSAMTALER forventes afholdt i uge 43.

OPGAVER: Organisten medvirker ved gudstjenester og andre kirkelige aktiviteter, herunder også koncerter. Det forventes at organisten indgår i arbejdet med de eksisterende børne- og ungdomskor, og skal have praktisk erfaring på dette område. VI FORVENTER en organist med gode samarbejdsevner og en ﬂeksibel indstilling til nye og anderledes musikalske aktiviteter. Det forventes, at der etableres et tæt samarbejde med vores nuværende organist, der vil deltage i ansættelsessamtalen. Organisten forventes at være i besiddelse af initiativ og nytænkning inden for det musikalske område. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger.

PO-bladet

STILLINGER

VI SØGER EN ORGANIST I MARIE MAGDALENE-KOED PASTORAT, SYDDJURS PROVSTI, ÅRHUS STIFT STILLINGEN som organist ved kirkerne i Marie Magdalene, Pindstrup og Koed bliver ledig til besættelse den 1. november 2012. VI SØGER en engageret organist til vore tre kirker, som vil være med til at skabe et godt musikliv i sognet, med sans for traditionen, men som også kan tilføre nyt, og som kan indgå konstruktivt i samarbejdet med menighedsrådet og de øvrige ansatte ved kirkerne. VI TILBYDER en spændende og udfordrende stilling, hvor mulighederne for at sætte præg på det fremtidige musikliv i sognet og i kirkerne er til stede. VI FORVENTER, at du har kirkemusisk uddannelse og/eller anden relevant musisk uddannelse og at du vil vægte det klassiske udtryk såvel som det rytmiske. Vi forventer at du besidder evnen og lysten til at etablere musikalske fællesskaber, arrangere koncerter samt har den rette personlighed til at passe ind i den øvrige medarbejdergruppe. STILLINGEN er på 23 timer ugentlig. Se detaljeret opgavebeskrivelse i stillingsproﬁlen på vores hjemmeside www.mariemagdalene-kirke.dk.

3'8/+ 3'-*'2+4+

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. NÆRMERE OPLYSNINGER om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Tina Skov Løbner, 8639 4043, eller sognepræst Mette Krabbe, 4088 9600. ANSØGNINGEN med relevante bilag sendes til menighedsrådets kontaktperson: Mette Høj, Vestergade 65, 8550 Ryomgård, eller på mail: hoej.lange@dlgmail.dk. Ansøgningen skal være kontaktpersonen i hænde senest den 10. oktober 2012. ANSÆTTELSESSAMTALER samt prøvespil forventes at ﬁnde sted i uge 44.

6/4*9:8;6

15+*

3 ' 8/ + 3'- * ' 2+ 4+ 15+ * 3+4 / -.+*9 8f* 36

PO-bladet

STILLINGER

ORGANIST TIL HJEMBÆK-SVINNINGE SOGN, HOLBÆK PROVSTI, ROSKILDE STIFT Vores organist gennem 8 år har søgt nye udfordringer og fået en stilling ved en større kirke. Stillingen som organist i Hjembæk-Svinninge sogn, Holbæk Provsti, er derfor ledig til besættelse den 1. november 2012. STILLINGEN OMFATTER alle højmesser, familiegudstjenester, hverdagsgudstjenester og andre kirkelige handlinger i sognets to kirker, Hjembæk og Svinninge (afstand ca. 6 km), desuden er der enkelte plejehjemstjenester. ORGLERNE: Orglet i Hjembæk er bygget af Frobenius i 1969 (4 stemmer, et manual). Orglet i Svinninge er bygget af Conrad Christiansen i 1972 (11 stemmer, 2 man. og pedal). OPGAVER: Organisten leder et frivilligt voksenkor og menighedsrådet ser gerne etableret et børnekor i Svinninge. Organisten er sammen med sognepræsten ansvarlig for planlægning og gennemførelse af koncerter og andre musikalske tiltag i kirkerne. MENIGHEDSRÅDET PRIORITERER samarbejdet mellem sognets medarbejdere, præster, menighedsrådet og frivillige højt. Det forventes at organisten vil indgå konstruktivt i dette samarbejde.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR i henhold til overenskomst mellem Kirkeministeriet, Statstjenestemændenes Centralorganisation af 2010(CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister jf. Kirkeministeriets cirkulære af 7. oktober 2009 med tilhørende protokollater. Jf. i øvrigt Vilkår for besættelse af organiststillinger. Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at fortsætte som tjenestemænd. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. Der er tre måneders prøvetid VI PÅREGNER PRØVESPIL og samtaler i uge 43 NÆRMERE OPLYSNINGER og arbejdsbeskrivelser kan fås ved henvendelse til menighedsrådets kontaktperson, Jørgen Hass, tlf.21432628, jhass@privat.dk. ANSØGNINGER skal være menighedsrådet i hænde senest torsdag den 11. oktober 2012 og sendes med relevante bilag pr. mail til kontaktpersonens mailadresse eller med post til Jørgen Hass, Torslundevej 48, 4520 Svinninge

STILLINGEN er på 26 timer.

TJEK STILLINGSOPSLAG PÅ ORGANISTFORENINGEN.DK – DER SKER LØBENDE OPDATERING PO-bladet

MEDLEMSNYT

ADRESSEÆNDRINGER Karen Dusgaard Nielsen, Ægirvej 5, Elsegårde, 8400 Ebeltoft Finn Hørsted, Sorgenfrivænget 75, 2830 Virum Georg Kim Jensen, Kløvervegen 4, N-7340 Oppdal Christian Spillemose, Stensballe Strandvej 53, 8700 Horsens

OPSLAGSTAVLEN

UDNÆVNELSER Theis Lyng Reinvang, Kolding, ansat ved Øster Løgum og Genner Kirker, Haderslev Stift, pr. 1.8.2012

RUNDE FØDSELSDAGE Christian Spillemose, Horsens, Brædstrup kirke, Aarhus Stift, 60 år den 15.10.2012 Britta Knudsen, Aalborg, Jetsmark kirke, Aalborg Stift, 60 år den 25.10.2012

HUSKESEDLEN Tjek stillingsopslag på hjemmesiden – der sker løbende opdatering Vi mangler stadig en del e-mail-adresser – så tjek om vi har registreret de rigtige oplysninger om dig i medlemsfortegnelsen. Du finder den på Organistforeningen.dk ved at logge på med dit medlemsnummer (se bagsiden af dette blad) under ”For medlemmer”.

GRATIS NODER TIL PIGEKORET I nr. 7 bragte vi en liste over hjemmesider, hvor danske organister har lagt noget af deres egen kirkemusik ud til download. Vi kan her supplere med at nævne hjemmesiden www.bielefeldt-mathiasen.dk. Her finder man under ”Vores musik” blandt andet påskemusicalen ”Hvem er dog han?” og “Tre sange til jul”, begge dele for pigekor. Musikken er af PO-organist ved Løkken og Furreby Kirker, Jens Mathiasen, og teksterne er af hans hustru, Anna Sofie Bielefeldt, der er sognepræst i Svenstrup-Ellidshøj ved Aalborg. På po-bladet@organistforeningen.dk modtager vi gerne flere tips om andre hjemmesider med kirkemusik.

EN MYSTERIE-KONCERT Oplev Hanne Tofte Jespersen med hendes gruppe Music For The Mysteries i releasekoncert den 25. oktober kl. 19.30 i Gl. Vor Frue Kirke, Roskilde, eller den 28. oktober kl. 20 i Koncertkirken, Blågårds Plads, København. I næste nummer af PO-bladet fortæller komponist og organist Hanne Tofte Jespersen om sin musik og om arbejdet med gruppens nye cd, ”Melangells vidnesbyrd”.

PO-bladet

ADRESSER OG NUMRE ORGANISTFORENINGEN

TILLIDSREPRÆSENTANTER

(FORENINGEN AF PRÆLIMINÆRE ORGANISTER) Kløvervej 28 A, 7190 Billund Tlf.: 7665 9560. Fax. 7665 9563 Kontortid: Mandag-torsdag kl. 10-13 www.organistforeningen.dk / www.fpo.dk Postgiro: 400 0935 Sekretariatsleder: John Poulsen, e-mail: post@organistforeningen.dk Sekretariatsmedarbejder: Inge Bech Hansen, e-mail: sekr@organistforeningen.dk

BESTYRELSE Formand Anders Thorup Bregnevej 18, 4900 Nakskov Tlf.: 2825 7059 (privat), 5492 1038 (kontor) E-mail: Anders.Thorup@youmail.dk Næstformand Helle Zederkof Vedøvej 1, 8560 Kolind Tlf.: 2445 6236 E-mail: hellez@mail.tele.dk Kasserer Poul Mørk-Hansen Frisbækvej 10, 8766 Nørre-Snede Tlf.: 7577 0775 E-mail: pmoerkhansen@gmail.com Øvrige medlemmer Henriette Hoppe Bejsnapvej 21, 6870 Ølgod, Tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Thilde Madsen Søndergade 13, 6270 Tønder Tlf.: 9857 4297 E-mail: thilde@tf-madsen.dk Susanne Mørk-Jensen Bønfeltvej 16, 9510 Arden Tlf.: 9664 5464 / 40 96 93 54 E-mail: smj@sandborg.dk

HELSINGØR OG KØBENHAVNS STIFTER Inger Marie Riis, tlf.: 3190 7876 E-mail: inger.marie@solvangkirke.dk ROSKILDE OG LOLLANDFALSTER STIFTER Solveig Bjergkvist, tlf.: 5782 0170 E-mail: bjergkvist@stofanet.dk FYENS STIFT Ikke besat, henvendelse skal ske til sekretariet. VIBORG STIFT Nils Henrik Wyke, tlf.: 9712 7787 / 9721 5341 E-mail: nh.wyke@adr.dk Inge Marie Andersen, tlf.: 9783 6450 / 5364 6450 E-mail: ima@hygum-lemvig.dk Elsebeth Kvistgaard, tlf.: 2012 8236 E-mail: elsebeth@lukana.dk ÅRHUS STIFT Christian Holdensen, tlf.: 8685 3748 / 2291 3693 E-mail: chr.holdensen@fibermail.dk Jan Ole Christiansen, tlf.: 8627 2731 E-mail: jomail@vip.cybercity.dk RIBE STIFT Hans Henrik Brok-Kristensen, tlf.: 4466 0949 E-mail: h.henrik.brok@mail.tele.dk HADERSLEV STIFT Henriette Hoppe, tlf.: 7524 5215 E-mail: medumgaard@bbsyd.dk Mette-Lise Skov Bennedsgaard, tlf.: 7556 5188 E-mail: mlsb@stofanet.dk Maren Frost Nielsen, tlf.: 2828 6226 E-mail: marenfrost@vamdrupkirke.dk AALBORG STIFT Susanne Mørk-Jensen, tlf.: 9664 5464 / 4096 9354 E-mail: smj@sandborg.dk Annette Bæk, tlf.: 9894 9242 E-mail: annettebaek@mail.dk Jens Erik Rasmussen, tlf.: 9811 4201 / 2174 1323 E-mail: jens_e_rasmussen@yahoo.dk

Lasse Christensen Tove Ditlevsens Vej 358, 6.,9000 Aalborg Tlf. 2839 7790 E-mail: lasse.indbakke@gmail.com

PO-bladet

Returadresse/Afsender: Organistforeningen, Kløvervej 28A, 7190 Billund

KODÁLY-METODER I ALBERTSLUND PO-bladet har spurgt Vibeke Hinge Kølbel til råds om det gode korliv. For organisten ved Opstandelseskirken præger det arbejdsbetingelserne, at sognet udgør et såkaldt belastet boligområde i Albertslund. Her leder Vibeke Hinge Kølbel et børne- og ungdomskor, som tæller 15 medlemmer, når det går højest. Hun sværger til en vis disciplin. ”Jeg har studeret i Ungarn i mange år og er oplært i Kodály-metodikken. Nogle vil mene, at man ikke kan overføre den til nutidens danske børn, og det er også delvist rigtigt. Men min erfaring er, at en vigtig forudsætning for at have et godt kor er, at man som korleder stiller faste krav. Og at man holder børnene fast på, at det er meget vigtigt, at de kommer.” En anden betydelig faktor går på det vokale. Det er vigtigt, at korlederen selv kan synge med en sund og ubesværet stemmeføring – også i det høje randregister, så børnene selv får mulighed for at gengive tonerne. ”Jeg kan få mine korbørn til at synge næsten hvad som helst. Hvis bare jeg synger det for dem, så imiterer de det. Bruger man selv den lette tilgang, bliver det også let for andre,” mener hun.

Vokale færdigheder slår dog næppe til i de perioder, hvor det hele alligevel bliver svært. Vibeke oplever korarbejdet i den københavnske forstad som en meget stor udfordring. Men samtidig spændende, fordi hun står med et gratis undervisningstilbud, som kan trække områdets børn og unge ind i et kvalitets musikmiljø, de måske ellers aldrig vil møde. Derfor lyder hendes afsluttende råd: ”Selv om det i perioder kan se sort ud, så hold fast: Det er det hele værd!” Tekst og foto: Filip Graugaard Esmarch