Med denne senmoderne og uforanderlige form for ensomhed og angst i tankerne, er Charlie Kaufmans animationsfilm Anomalisa (2015) i alle henseende en af de mest gennemførte horrorfilm i nyere tid. Dette på trods af, at filmen hverken er brandet som eller på nogen måde minder om, hvad de fleste tænker, når de tænker ”horror”.
bliver lynhurtigt rædselsfuld at høre på – for både Michael og mig som seer. Selv den franske musik, Michael lytter til i sine høretelefoner, er med sang af Noonan. Ikke engang i kunstens verden er det muligt at opnå reel kontakt med et andet individ.
Den primære horror-effekt i denne min yndlingsgyser er den banebrydende stopmotion, som især gør én lille ting, der giver mig kuldegysninger, hver gang jeg udsætter mig for den. Med undtagelse af hoved-wpersonen Michael, som spilles af David Thewlis, har alle karakterer i hele filmens univers det samme ansigt. Det samme døde anonyme dukkeansigt, som oven i købet er fragmenteret på en groft direkte og surrealistisk måde. Dette er særligt ubehageligt, da det lynhurtigt udsletter alle forestillinger om individualitet og relaterbarhed i karaktererne. Selv de følelser, der udtrykkes igennem menneskernes ansigter, er bygget op af åbenlyst konstruerede dele. Som om det ikke var ulækkert nok, har alle andre end Michael også den samme stemme. Tom Noonan lægger stemme til alle mennesker i hele verden, og hans uundgåelige røst
Michael gør alt, hvad han kan, for at undslippe den anonyme folkemasse, de ansatte på sit hotel og sin ekskæreste (også spillet af Noonan). Han ønsker intet hellere end at møde et menneske, som ikke bare er ”alle andre”. Et unikum, en ægte kontakt, et anomalie. Dette synes umuligt, indtil en halv time inde i filmens Noonan-mareridt, hvor Michael og publikum møder Lisa.
ET ”RIGTIGT MENNESKE”
Lisa er den eneste i hele verden med et andet ansigt, en anden stemme (Jennifer Jason Leigh) og derfor umiddelbart også en anden personlighed. Et ”rigtigt menneske” der kommer som sendt fra en særligt gavmild himmel. Vi vil for alt i verden nyde Lisa i al hendes unikke glorværdighed og opsluge al den tiltrængte næring, hun har at byde på. Hvem er denne guddommelige skikkelse med sin magiske stemme og sit fortryllende ansigt? Det er det, der er det mest uhyggelige.
“Hvem er denne guddommelige skikkelse med sin magiske stemme og sit fortryllende ansigt? ”
8
