Page 1

01-05 nr. 1/2008

17/12/07

11:52

Side 1

N r. 1 路 J a n u a r 2 0 0 8 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN


01-05 nr. 1/2008

17/12/07

9:18

Side 2


01-05 nr. 1/2008

17/12/07

9:19

Side 3

Ved et årsskifte kan man vælge enten at se tilbage på året, der gik eller, at se fremad på de muligheder som fremtiden kunne bringe – Jeg vælger, at fokusere på de muligheder som foreningen kan være med til at hjælpe medlemmerne med at udnytte i fremtiden. Her tænker jeg først og fremmest på mulighederne for optikeren til at specialisere sig og dermed styrke sine interesseområder. Det kunne f.eks. være indenfor svagsynsoptik, samsynstræning, specielle kontaktlinser, synsfeltundersøgelse og fundusfotografering. Udviklingen indenfor disse specialer går stærkt, og selv om de indgår i pensummet i såvel den gamle uddannelse som den nye proffessionsbachelor uddannelse, er vi nødt til at erkende, at samfundet i dag stiller stadig større krav til indholdet af optikerens kompetencer. Der kommer hele tiden ny viden til, nye regler etc., og hvordan sikrer vi, at optikeren har den nødvendige viden, og hvordan sikre vi, at klienterne og sundhedsmyndighederne har garanti for, at optikeren har fuldt med udviklingen.? Efteruddannelse og certificering er nøgleordene – ikke for at begrænse nogen i at begynde at arbejde med specialerne, men for at sikre optikerens troværdighed og for at højne fagligheden. En certificering sikrer, at den certificerede sundhedsperson opfylder nogle mindste krav, der er udarbejdet af faget og godkendt af Sundhedsstyrelsen. Optikeren kan med en certificering dokumentere, at have såvel interesse som specialviden inden for arbejdsområdet. – En viden som kan være opnået ved deltagelse i udenlandske eller danske kompetencegivende kurser. Det er certificeringen, der er dokumentationen overfor klienter, samarbejdspartnere og myndigheder. Der kan nævnes talrige eksempler, der underbygger nødvendigheden af en certificering: Samarbejde med kommunerne om levering af svagsynsoptik, kendskab til regler i forbindelse med levering af erhvervsbriller, og uklarhed og manglende anerkendelse af optikerens kompetencer inden for samsynstræning. Lad os komme i gang med dette arbejde straks i det nye år – godt nytår. Med venlig hilsen

Per Michael Larsen Arbejdende formand

L e d e r

Godt Nytår

OPTIKEREN 1 . 2008

JANUAR 2008

3


01-05 nr. 1/2008

17/12/07

9:19

Side 4


01-05 nr. 1/2008

17/12/07

9:19

Side 5

I n d h o l d

NUMMER 1 · 2008

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Per Michael Larsen

DEN LYKSALIGE ENER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

Den lyksalige ener Læs side 6

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV – OM SKÆRMBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Pernille Andersen

AFTENMØDE I HERNING MED FOKUS PÅ REFRAKTIV KIRURGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Ove Dormann Frandsen

Tendenser i 2008 Læs side 18

TENDENSER I 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Malene og Claus Bellinger

KONTAKTLINSESYMPOSIUM MED FOKUS PÅ KVALITET I TILPASNINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Bjarne Hansen

SILMO 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Bjarne Hansen

FAKTORER, DER PÅVIRKER INTRAOKULÆRT TRYK . . . . 26 Karsten H. Nielsen

Silmo 2007 Læs side 22 DÆKKET OP TIL MODESHOW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Bjarne Hansen

HVAD HJERNEN SER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Jan Skøt

SYNOPTIK-FONDENS HÆDERSLEGAT UDDELT FOR 13. GANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Bjarne Hansen

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Dækket op til modeshow Læs side 32

OPTIKEREN 1 . 2008

OPTIKEREN

5


06-09 Den lyksalige ener

17/12/07

9:23

Side 6

Den lyksalige ener Af Claus Suk Yong Jacobsen

Heiko Stumbeck har i årtier gået sin egen vej med eget brilledesign, butikker i europæiske storbyer som Paris og Berlin og den fornemmeste standard indenfor kundepleje, der blandt andet udmønter sig i fyldte butikker og økonomisk vækst - uden at en krone er sat af til at markedsføre mærkevaren Heikoby-Heiko

Heiko Stumbeck er en lykkelig mand. Med butikker skødesløst spredt omkring i det danske land og i bannerførende storbyer som Berlin og Paris, tilbringer han omkring 100 dage om året på rejse, ganske som en af vor tids travle, globalt orienterede erhvervsledere. Men det er ikke økonomiske ambitioner, professionel forfængelighed eller en forkromet forretningsfilosofi, der har drevet den tysk-fødte optiker til at blive ”Morgenvækkeren og Banebryderen”, som Pontoppidan skrev om Peter Andreas Sidenius i sin udviklingsroman fra forrige århundredeskifte, Lykke-Per. ”Det skal være en oplevelse at komme på arbejde, en dejlig ting, hver eneste dag”, siger Heiko Stumbeck. ”Mine ansatte skal være glade, og det skal være en oplevelse hver gang en kunde sætter sine ben i en af mine butikker”. Og en oplevelse, det er det skam. Allerede før gitterdørene i Heiko Stumbecks butik i Klaregade 14 i Odense bliver slået op, står kunder udenfor og venter i forventning om en service, der svarer til hvad man kan

opleve på restauranter og i modebutikker. Heiko Stumbeck lægger vægt på at kræse om kunden. Inde i butikken mødes man af et velklædt, entusiastisk personale, der i exceptionel grad er opmærksomme på kunderne. Øjenkontakten er der. Man fornemmer ingen morgentræthed. Kunderne får anvist plads, og der bliver hældt kaffe op til dem. Ledige medarbejdere stiller med blikket et diskret spørgsmål: Får du hjælp? Det er subtilt, og det hele foregår i et miljø karakteriseret af en stil og en klasse, der næsten kan karakteriseres som fornem. ”Ideerne pibler frem” Bygningen i Odense, hvor Heiko Stumbecks hovedafdeling har til huse, er nu også heldigt valgt. Det er et hvidkalket bindingsværkshus med romanske buevinduer i mursten. Grundplanet er 800 kvadratmeter, hvor kun stueetagen er i indrettet til butik, mens administrationen af de i alt otte Heiko Stumbeck butikker i Europa foretages fra første sal. Dekorationen er minimalistisk, men


06-09 Den lyksalige ener

17/12/07

9:23

Side 7

s t o f

Multinational virksomhed uden markedsføring Heiko Stumbecks succes i en tid præget af kædeopkøb kan godt forekomme noget nær et mysterium. Denne ”multinationale virksomhed” har hverken marketing-budget, Human Ressource-afdeling eller forretningsplan for ekspansion. I stedet for en ambitiøs målsætning om at etablere for eksempel 50 butikker rundt omkring i verden har Heiko Stumbeck sat en begrænsning.

F a g l i g t

yderst smagfuld. Heiko Stumbeck designer selv møbler og hylder til briller. En lille træbro fører over en kunstig sø med rislende vand, der forbinder to dele af butikken. I lokalet på den anden side af broen fanges blikket af en brilleudstilling placeret på en kunstfærdigt udformet konstruktion bestående af hylder udspændt mellem to parallelle cirkelformede plader. Igen, ligesom de omkring 300 unikke designs, der årligt bliver produceret og solgt under navnet Heiko-by-Heiko, er der tale om Heiko Stumbecks eget design. ”Vi sad foran domkirken i Milano og drak cappucino, da Heiko fik inspirationen til den”, beretter hans partner, Alice Hjorthøj, der også er virksomhedens daglige administrative leder. Det er sådan, ideerne kommer til Heiko Stumbeck; de ”pibler frem”. Alting inspirerer ham, og det er opså nødvendigt, når der skal leveres 200 originale designs om året. ”For eksempel har vi været på ferie i 14 dage i Malaga i vores hus, men vi havde jo acetater og plastic og farveprøver og metaller med i en kuffert. Der kom jo en farve-eksplosion i de briller vi tegnede der, og det var måske Sydens sol, der satte sit præg på den kollektion”, siger Heiko Stumbeck.

”Vi vil ikke have flere end 15 butikker. Hvordan skal vi kunne lære alle vore medarbejdere at kende, hvis vi har flere?” siger den i dag 65 år gamle optiker, der har været egenhændigt involveret i etableringen af hver eneste butik. Vi befinder os på Alice Hjorthøjs lille kontor på første sal i Klaregade 24, Odense, eventyrets by hvor H.C. Andersen blev født og fandt inspiration til sine fantastiske fortællinger. Heiko Stumbeck insisterer på at have sin partner med, når han en sjælden gang stiller op til interview. Som en rigtig gammeldags forretningsmand slår han gerne på betydningen af den rette livspartner, men samtidig foretrækker han privatlivets fred from for publicity. Man skal værne om medarbejderne For Heiko Stumbeck handler det om at være glad for det, man laver, om at bevare jordforbindelsen og tilknytningen til sine værdier, og om at lade denne livsstemning smitte af på medarbejdere og kunder. ”Vi er en stor familie. Det vil vi gerne tage med til Frankrig, hvor de ansatte er sådan en der gør honnør om morgenen”, siger Heiko Stumbeck. Alice Hjortshøj supplerer med en anekdote fra dengang Heiko Stumbeck og hun knoklede for at åbne den første af deres to butikker i Paris. ”Da vi startede i Frankrig, gav vi de ansatte ros ved morgenmødet. De er ikke vant til at få ros. Der var en, der sad og græd”, beretter Alice Hjorthøj. Parret har ganske enkelt ikke brug for en HR-afdeling, for igen har de formået at omsætte en af erhvervslivets skåltaler – den om medarbejderpleje – til realitet. ”Hvis man menneskeligt kan favne medarbejderne, så giver det mange gange en følelse af samvær – og sam-

hørighed – og medarbejderne skal vide, de ikke er et tilfældigt redskab. Det er mennesker, vi holder af og og sætter pris på”, siger Alice Hjorthøj, som netop er i færd med at planlægge parrets næste rejse til Paris. ”Vi lægger et par dage til for at være sammen og spise og snakke med de ansatte, samt ledsagere”, forklarer hun. Igen er det et udslag af Heiko Stumbecks personlige filosofi, hvor relationer går forud for spekulationer. Det er ikke bare noget, de siger. Kunderne er ambassadører Den hjertelighed, der slår kunderne i møde, gør, at Heiko Stumbeck som den fornemmeste producent af cognac eller sportsvogne er i stand til helt at udelade reklamer fra både budget og butikslokaler. Det fører også til en usvigelig loyalitet blandt kunderne og en yderst virksom markedsføring gennem netværk og uformel omtale.

OPTIKEREN 1 . 2008

Heiko Stumbeck sælger briller som var de smykker, og Heiko-by-Heiko er en unik mærkevare. Selv butiksindretningen afspejler denne filosofi og appellerer til et stilbevidst publikum. En af de otte Heiko-butikker i Europå er placeret i Rue de Marignon, kun 28 meter fra Champs Elysee.

7


8

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

06-09 Den lyksalige ener

17/12/07

9:23

Heiko Stumbeck understreger, at priserne skam er på niveau med andre brillebutikker. En del af hans filosofi er, at den charmerende stemning og det unikke brilledesign skal være tilgængeligt for enhver pengepung. ”Jeg startede med en kontaktlinseklinik med meget få briller. Der fik jeg en lille dame ind som kunde, og hun var rengøringsdame rundt omkring på forskellige skoler. På det tidspunkt havde jeg fået en meget dyr, flot Rodenstock-brille ind, men I stedet tog jeg en brille ned fra hylden på omkring det prisleje, jeg troede hun var interesseret i. Men så havde hun fået øje på denne brille af hvidguld med acetat-stænger, der ganske enkelt kostede kassen, og så sagde hun: ”Nej, den er pæn. Jeg har set prisen. Den vil jeg gerne have”, fortæller Heiko Stumbeck. På baggrund af denne oplevelse traf han den beslutning, at uanset hvilken social klasse kundene nu kommer fra, så skal de have ”den ypperste behandling”. ”Det er kunderne, der er vores ambassadører”, slår Heiko Stumbeck fast. Det er den anden side af mønten. Selv om der er empati og fleksibilitet i

Side 8

forhold til medarbejderne, for eksempel når det kommer til arbejdstider som tilgodeser familieforholdene, er der strenge retningslinjer med hensyn til service. Der må ganske enkelt aldrig være en kunde, der føler sig tilsidesat eller dårligt behandlet. ”Hvis der f.eks. kommer en kunde og klager over, at en brille skaller, så får medarbejderen skældud, hvis vedkommende ikke bytter brillen uden diskussion. Jeg coacher mine ansatte lidt, og hvis de ikke forstår det her, så må jeg finde en anden”, siger Heiko Stumbeck. Det unikke i en verden af masseproduktion Heiko-Stumbeck er ellers venligheden selv, lidt af en kunstner med flere maleri-udstillinger bag sig, og som person præget af livsglæde, åbenhed, virkelyst og nærmest endeløs kreativitet. Men der er også en mere kontant side til hans personlighed, der har hjulpet ham til at træffe de svære beslutninger og tage de chancer, der skal til for at få succes som forretningsmand. Først og fremmest kræver Heiko Stumbeck, at alt hvad hans navn bliver forbundet med skal være af bedste

kvalitet. Det kommer fra dengang han var i lære som optiker i Schweitz efter at være blevet færdig på optikerskolen i München. Der skulle de for eksempel smelte bivoks ned i brillehængslerne, så de aldrig blev hverken for slappe eller for stramme. Den schweiziske præcision og opmærksomhed på detaljen har sat sig fast. ”Den mand, der lavede brillerne, fik ikke lov til at kontrollere dem. To mestre kom og kontrollerede brillerne. Der var aldrig en skrue, der gik løs, og vi havde aldrig løse brillestænger”, erindrer Heiko Stumbeck. ”Jeg kom nok til en noget snobbet virksomhed. Der var aldrig nogen, der spurgte hvad det kostede, og det har præget mig. Jeg bliver tosset og får ondt i maven, hvis jeg ser ligegyldigheden komme ind som blind passager.” Den unikke brille Når en brillebærer beslutter sig for Heiko-by-Heiko bliver han eller hun ejer af et design så unikt, at maksimalt 40 andre mennesker i verden kan være i besiddelse af samme model i samme farve. For at få lov at få sine brillestel produceret hos de store producenter skal Heiko Stumbeck aftage mindst


06-09 Den lyksalige ener

17/12/07

9:23

s t o f

Det bliver svært at kopiere Heikos model Det kom til at gå meget bedre end forventet, må man sige. Spørger man Heiko Stumbeck, om der ikke er regnvejsdage afsat til en mand som ham, kommer han til at tænke på at løbe. Han kan godt finde på at løbe ti kilometer for at ”lutre hjernen”, når der er problemer, og han har vundet medaljer i løb, så noget bøvl må der have været. Især bureaukratiet i forbindelse med at åbne butikker i udlandet tærer på parrets kræfter, så der er stadig et stykke vej op til de 15 Heiko-butikker,

verden maksimalt må indeholde. Det må jo ikke blive en kæde. Og i Heiko Stumbecks tanker er de otte, der allerede eksisterer, stadig kun ”en butik”. ”Mit mål er at lave en butik, en arbejdsplads, hvor man kan gå hjem hver aften og tænke: Det har været en dejlig dag, ikke bare for mig, men også for de andre”, siger han. Som så mange andre har Heiko Stumbeck set, hvordan udviklingen går i retning af store kapitalkæder. Pearl har købt Synoptik, Specsavers har købt Louis Nielsen og Synsam og kapitalfond har købt Profil Optik. Heiko Stumbeck ser ikke lang vej til, at producenterne åbner deres egne butikker for at styre hele sagskæden. ”Men der vil altid være plads til sådan nogen som os”, siger Heiko Stumbeck, der også ser en mulighed i at nye optikere slår sig sammen om at udvikle originale, konkurrencedygtige forretningskoncepter. Der er faren selvfølgelig, at temperamenternes uoverensstemmelse sætter ind og slår samarbejdet i stykker. For Heiko Stumbeck har lykkens vej været at gå sin egen vej og insistere på at være sin egen herre, uanset hvad andre nu ellers foretager sig. Han har fulgt sit hjerte. ”Jeg har altid undgået at kigge på, hvad de andre laver – mine kolleger eller konkurrenter. Mine konkurrenter er tøjbutikker og skobutikker. Man skal ikke gå i de andres spor, for så kommer man aldrig foran”, forklarer han. Men hvis tanken om metervarer og masseproduktion er ham imod, hvorfor så overhovedet åbne butikker i Frankrig, Tyskland og Spanien, foruden de danske butikker i Odense, Middelfart og København? ”Da jeg var ung, og jeg oplevede mennesker, der havde hjemve, der havde jeg udlængsel. Jeg voksede op i en lille by i Bayern, og det hele var så biedermeyer, så småt og så bourgoisie i højeste potens, og det var så jeg var ved at blive kvalt”, siger Heiko Stumbeck eftertænksomt. Det er næsten som i H.C. Andersens Lykke-Peer, eller som det siden kom til udtryk i Pontoppidans fortolkning: “For det vidste han nu, at han var født til paa sit Omraade at blive Morgenvækkeren og Banebryderen i dette dorske Samfund af tykblodede Præste- og Degnesønner.” ■

F a g l i g t

Penge har aldrig været den primære drivkraft Som så mange andre succesfulde danskere er Heiko Stumbeck i dag ejer af adskillige ejendomme. Boligmarkedet er blot en i en række af fortrinlige omstændigheder, der har præget hans liv og givet ham mulighed for at udfolde sig som forretningsmand og som designer, uden anden baggrund end uddannelsen som optiker. Sit menneskelige sindelag tilskriver han sin far, ”et meget socialt anlagt menneske, meget humanistisk”.

”Jeg tænker ofte om morgenen: Gid jeg ikke i dag må optræde uretfærdigt”, siger Heiko Stumbeck. Kvalitetssans fik han ind i blodet med læretiden i Schweitz, og så har han været heldig med kvinderne i sit liv. ”Det betyder meget, samlivet med et menneske, der støtter dig 100 procent”, siger Heiko Stumbeck med diskret reference til både sin hustru og til den kvinde, der i dag er hans partner, privat og professionelt. Men mere end noget andet har et usædvanligt sammensat talent, der både omfatter kreativitet, nytænkning og sund forretningssans, sat Heiko Stumbeck i stand til at frembring et unikum på det danske og det internationale brillemarked. I øjeblikket arbejder han på en kollektion i maghogni. Træ er, ifølge Heiko, det ypperste materiale at arbejde i som designer, fordi det giver hver enkelt brille et helt unikt særpræg. Tegningerne i træet er som et fingeraftryk. Det kan ganske enkelt ikke blive mere originalt. Det kan ikke blive mere Heiko-by-Heiko. ”Det er ikke penge, der er min drivkraft, og det har det aldrig været. De er nødvendige for, at jeg kan leve de drømme, jeg har. Det er en kæmpe befrielse for mig”, siger Heiko Stumbeck, hvis mål i livet som ung ganske enkelt var at blive selvstændig optiker. ”Siden jeg gik i lære i 1960 har jeg haft en drøm om min egen butik, men jeg drømte nu ikke om flere. Jeg havde også en fornemmelse af, hvordan den skulle se ud: Der skulle være buevinduer, vidste jeg, men jeg troede bare, det skulle være kvadersten. Så blev det mursten i stedet”, siger Heiko Stumbeck med henvisning til de statelige omgivelser i Klaregade.

OPTIKEREN 1 . 2008

300 stel, men så bliver der heller aldrig bestilt genoptryk af en model. Så eksklusivt er det i hvert fald at bære en Heiko-by-Heiko. ”Der er en tendens til at folk vil være unikke, og det kan man opnå ved at købe en brille, som der ikke er særlig mange der har”, siger Heiko Stumbeck. ”Jeg vil ikke ende i den samme kædesygdom som andre. Når du bliver så stor en kæde, så er det ikke sjovt længere, og økonomien bliver en anderledes medspiller”, fortsætter han og understreger endnu engang, at Heiko Stumbeck ikke lider af ”volumesyge”. Når der opstår en ny Heiko Stumbeck butik, er det produkt af en pludselig inspiration. Sådan var det, dengang butikken i Berlin opstod, kort efter Berlinmurens fald. Heiko Stumbeck tog til Berlin og syntes, at det ville være helt fantastisk at have en brillebutik der. Sådan var det med butikkerne i Paris – nummer to opstod, fordi han fik øje på en lokalitet, der appellerede til hans sans for det originale parisiske boheme-miljø. Den ligger i Latinerkvarteret, Quatre Vant, og der er tale om en noget mindre butik. Så er der butikkerne i Spanien, som også er udslag af Heiko Stumbecks spontane virkelyst. ”Vi tog til Spanien for at finde et hus”, beretter Alice Hjorthøj. ”Vi måtte derned seks gange, men fandt til sidste den smukkeste perle og købte huset. Det lå ganske afsides, og der var masser af plads og ingen naboer. Vi er meget privat anlagte. Nede i byen ligger der så et tomt lokale. Heiko stopper og kigger på det og siger: Alice, her kunne være den smukkeste forretning. Jeg kigger på ham og siger: Nej, Heiko, det kunne der ikke. Inden vi rejste hjem, havde han købt butikken”.

Side 9

9


10-11 Annonce Profil Optik

17/12/07

9:25

Side 10

HATTEN AF FOR DEN

Hvad gør man, når der ikke findes en målrettet lederuddannelse, hvor man kan give sine i forvejen dygtige optikere et yderligere kompetenceløft? Man laver selvfølgelig sit helt eget akademi. Stemningen var god og humøret højt, da nogle af landets dygtigste optikere var samlet for at fejre, at de nu er blevet endnu bedre. I hvert fald røg samtlige 30 hatte til vejrs, da de dimitterede som første hold fra Profil Optiks Eliteakademi. Det nye akademi er enestående for branchen, og så er det selve fundamentet i Profil Optiks vision om en ny tid, hvor det ikke er lavpris og tilbud, der afgør, hvor man køber briller. Men hvor det er faglig kompetence, produktkvalitet og personlig rådgivning, der trækker kunderne til - og skaber loyalitet.


10-11 Annonce Profil Optik

17/12/07

9:25

Side 11

NYE OPTIKER-ELITE

Derfor har eleverne i 2 år svedt over fag som strategi, planlægning, markeds-/kunde-analyse, personaleledelse, marketing, personlig udvikling og meget andet. Nu kan de alle uden at blinke kalde sig Elite-optikere - med licens til at skabe de mest kundeorienterede og progressive butikker i Danmark. Yderligere 50 butiksindehavere er i gang med akademiet. Dermed har Profil Optik den fortrop, der skal til for at skabe sig en solid position på fremtidens marked, hvor få større kæder vil slås om kunderne. I denne fremtid bliver det vigtigere end nogensinde at have en markant profil. Og med mange nyuddannede markante ”Profiler” fra akademiet vil Profil Optik være godt rustet til kampen. Tillykke til første hold!


12

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 6 . 2007

12-13 Historier fra...

17/12/07

9:29

Side 12

Historier fra det virkelige liv - om skærmbriller

Af fysioterapeut Pernille Andersen

En stor del af mit daglige virke er at møde kontoransatte face to face - det drejer sig om medarbejdere i alle faser af voksenlivet, men meget naturligt med en overvægt af personer, der har overstået den første ungdom - det er her man begynder at mærke resultatet af mange års fastlåste arbejdsstillinger og mere eller mindre ensformige arbejdsbevægelser, og det er også her, at behovet for skærmbriller begynder at optræde. Jeg kommer på virksomheder både i det offentlige og det private erhvervsliv. Alle ved de godt, at de har pligt til at forsyne deres medarbejdere med skærmbriller, når de når en vis alder og hvis de ikke ved det, så sørger jeg for, at de kommer til at vide, hvorfor det er en rigtig god idé. Instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og individuel indstilling af stol og bordhøjde har som oftest ikke den store effekt for medarbejdere med hovedpine, skulderspændinger og nakkeproblemer, hvis ikke skærmbrillerne er veltilpassede.

Fysioterapeut Pernille Andersen yder uvildig ergonomisk rådgivning til offentlige og private virksomheder om forebyggelse/ afhjælpning af arbejdsrelaterede gener, arbejdspladsvurdering (APV) og indretning af pc-arbejdspladser m.m. Kommentarer og spørgsmål til artiklens indhold er velkomne: Tlf. 40 89 49 40, e-mail: ergonomi@stofanet.dk

I mange af de virksomheder, hvor jeg kommer, har man på papiret en rigtig fornuftig skærmbrillepolitik. Medarbejderne får skærmbriller, når de har behov for det, og flere steder har man en fast aftale med en skærmbrilleoptiker, der kommer i huset jævnligt. Medarbejderne kan ydermere ofte selv vælge, hvor de ønsker at få lavet deres skærmbriller. Alligevel møder jeg igen og igen også på disse virksomheder - medarbejdere, som ikke har de skærmbriller, de tydeligvis har behov for. Enten har medarbejderen, der typisk er 50-55 år eller ældre, endnu ikke fået skærmbriller, men bruger på 5. eller 10. år sine egne progressive briller. Han eller hun ses derfor ofte siddende med nakken lagt tilbage under skærmarbejde og har derfor som hovedregel ondt i nakken. Eller også har vedkommende skærmbriller, der er for gamle og/eller er af for ringe kvalitet. Ikke sjældent er det alene min anbefaling af et par (nye) skærmbriller, der løser vedkommendes problem. Min rådgivning har altså i deres tilfælde alene drejet sig om at foreslå et besøg af erhvervsoptiker eller et besøg hos egen optiker, alt efter hvad der er praksis i den pågældende virksomhed. Som det fremgår af nedenstående cases, er det ofte min opgave at ”spotte” et udækket behov for skærmbriller: Case 1 Offentlig ansat mand først i halvtredserne. Netop startet på arbejde igen efter 2 måneders sygemelding pga. discus prolaps i nakken. Har været indlagt men ikke opereret. Ingen af de behandlere, han har mødt under sit hospitalsophold og under sin genoptræning, har været opmærksomme på, at hans nakke ville blive voldsomt belastet af manglen på egnede skærmbriller. Jeg møder ham en af de allerførste dage, efter at han er vendt tilbage til sit arbejde. Jeg ser ham sidde med nakken kraftigt lagt tilbage, fordi han bruger en privat halv-brille

af ældre dato ved skærmarbejde! Ud over almindelig tilpasning og indretning af arbejdspladser (indstilling af stol og bord, nakkeaflastende styreredskab m.v.) - anbefaler jeg, at han konsulterer husets skærmbrilleoptiker hurtigst muligt. Efterfølgende ser jeg ham et par gange. Slutresultatet er lykkeligvis, at han fungerer godt med sine nye skærmbriller og sin ”nye” arbejdsplads. Han kan arbejde og cykle på racercykel som tidligere. Efterfølgende har jeg tænkt, at det ville være interessant, hvis man kunne skrue tiden tilbage og se, hvordan hans nakkegener havde udviklet sig, hvis der i tide var sørget for en god skærmbrilleløsning til ham. Case 2 52-årig kvinde ansat i stor statslig virksomhed. Har bedt om at tale med mig pga. akutte nakkegener. Ved mit første besøg viser det sig, at hun konsekvent er nødt til at lægge nakken tilbage under skærmarbejde, da hun bærer egne progressive briller på arbejdet. Ved mit efterfølgende besøg 3 måneder senere fungerer hun fint med skærmbrillerne, og nakkegenerne er i kraftig bedring. Case 3 Kvinde omkring 60 år gammel ansat i det offentlige. Har meget synskrævende skærmarbejde: Verificerer bl.a. indscannede dokumenter, der ofte er håndskrevet og/eller med meget små skrifttyper. Er i øvrigt voldsomt belastet i arme, hænder og nakke efter et helt livs arbejde med indtastning og skærmarbejde. Ser ikke ret godt - er langsynet og bruger brillestyrke > 10. Gamle skærmbriller har aldrig fungeret og ligger derfor i skuffen. Arbejder med egne progressive briller. Virksomhedens faste skærmbrilleoptiker har oplyst hende og virksomheden om, at det ikke er muligt at lave skærmbriller til hende. Det sidste mener jeg ikke, at hverken hun eller virksomheden kan være tjent med, så vi starter en længerevarende proces


12-13 Historier fra...

17/12/07

9:29

Side 13

F a g l i g t s t o f

Case 4 Kvinde sidst i halvtredserne/først i tresserne. Netop begyndt at arbejde igen efter en blodprop i øjet, der har kostet hende hovedparten af synet på venstre øje. Bruger sine tidligere skærmbriller, men er nødt til at bøje sig ind over bordet for overhovedet at se, hvad der står på skærmen. Det største problem er dog en meget ubehagelig kvalme og utilpashed, som kun optræder, når hun er på arbejdet. Vi gætter på, at utilpasheden primært skyldes, at hun konstant er nødt til at sidde og dreje hovedet fra side til side

for ved hjælp af det ”gode” øje at ”scanne”, hvad der står på skærmen. Ingen af de øjenlæger eller andre læger, hun har mødt i sin kontakt med sygehuset, har rådgivet hende om, hvordan hun skulle klare sit arbejde med sit nye synshandicap. Jeg henviser hende til en dygtig optiker, jeg kender. Her får hun både nye private progressive briller, og et par progressive skærmbriller med bredest muligt synsfelt. Efterfølgende er hun bare så glad, for nu kan hun udføre sit arbejde uden det mindste ubehag. Vi er enige om, at hun næppe i længden ville have udholdt at passe sit arbejde uden de nye skærmbriller. Jeg skal være den første til at erkende, at både medarbejdere og virksomheder har indflydelse og uudnyttede muligheder i forhold til at fremme, at gode og velfungerende skærmbriller anvendes og udskiftes i ret tid. Men det har optikerne også. Det gælder i høj grad de optikere, der har specialiseret sig i at levere skærmbrillerådgivning og skærmbriller. Men I min erfaringsverden kan den almindelige optiker bidrage kolossalt til, at

folk med skærmarbejde får de skærmbriller, de har brug for, og i rette tid. Hvis optikeren husker at spørge, hvad kunden arbejder med, og følger svaret ”skærmarbejde” op med rådgivning om, hvornår skærmbriller må antages at blive relevante for vedkommende, samt oplysninger om, hvad tegnene på, at man har behov for skærmbriller, er. Så ville færre sidde rundt omkring på danske arbejdspladser og plages at hovedpine, nakkesmerter og lign. Det ville alt andet lige være et plus for optikerne - de ville sælge flere skærmbriller - og for virksomhederne og deres medarbejdere: Større effektivitet, færre sygedage og færre smerter. Det ville også være en stor gevinst, hvis optikerne generelt var særlig opmærksomme på behovet for ”skærmbriller til tiden”, når de møder kunder med whiplashskader/”piskesmældslæsioner” eller andre former for nakkegener. Disse mennesker er i særlig og udpræget grad afhængige af at have gode skærmbriller af høj kvalitet. ■

OPTIKEREN 6 . 2007

op, hvor husets normale skærmbrilleleverandør efter flere forsøg opgiver at lave en skærmbrille til hende. Historien ender dog godt med, at en anden optiker fremstiller et par velfungerende skærmbriller med modificerede privatprogressive glas. (I parentes skal det bemærkes, at gældende regler om skærmbriller (At-vejledning F.0.2 af februar 2003 om Skærmbriller) giver alle medarbejdere - uanset styrke - ret til arbejdsgiverbetalte skærmbriller).

13


14

17/12/07

9:30

Side 14

s t o f

Aftenmøde i Herning med fokus på:

F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

14-17 Refraktiv kirurgi

Refraktiv kirurgi - fra hornhindeoperation til computerstyret laserteknik

Af Ove Dormann Frandsen

Traditionen tro havde øjenlæge Jens Bjerre Winther, Privathospitalet Dalgas igen i år inviteret optikerne i Herning til en faglig interessant og hyggelig aften på Privathospitalet Dalgas. I år havde optikerne ønsket om et foredrag med efterfølgende diskussion om Laserkirurgi. Hele 29 af byens optikere mødte frem den 7. november 2007, og de fik en spændende aften med god information og debat efterfulgt af hyggeligt samvær.

Emnet var valgt ud fra de mange spørgsmål optikerne til dagligt får fra deres klienter, som ønsker relevant faglig information om ”Laserkirurgi og supersyn” i forhold til briller, kontaktlinser eller anden optisk synshjælp. Vi valgte en række af disse spørgsmål som oplæg til aftens emne: 1. Hvilke synsfejl kan opereres? 2. Kan man opereres for nærsynethed? 3. Kan man også opereres for langsynethed? 4. Kan man også operere for bygningsfejl? 5. Hvilke bivirkninger er der? 6. Er resultatet altid fuldt syn 6/6 – 1,0? 7. Hvorfor ikke? 8. Hvor lang holdbarhed er der på operationen?

Øjenlæge Jens Bjerre Winther holder foredrag for optikerne i Herning.

9. Hvad koster det? 10. Hvem kan få tilskud? 11. Hvad med udenlandsrejser som pakkeløsning? 12. Henvisning fra optiker til patientens øjenlæge – før og efter? Øjenlæge Jens Bjerre Winther indledte aftenen med et historisk overblik og fortalte derefter om de forskellige teknikker og behandlingsrutiner, samt svarede på spørgsmål. Udviklingen begyndte med Radiær Keratotomi for ca. 25 år siden. Det er en operationsteknik, hvor der bliver lagt radiære snit i hornhinden. I dag er den computerstyrede Lasik-teknik den mest anvendte operationsteknik. Her løftes et ganske tyndt lag af hornhindens overflade, hvorefter en computerstyret laser brænder direkte i hornhindens cellelag - stromaet - svarende til laserens indstilling for korrektion af


14-17 Refraktiv kirurgi

17/12/07

9:30

Side 15


16

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

14-17 Refraktiv kirurgi

17/12/07

9:30

Side 16

synsfejlen. Herefter lægges hornhindens overflade på plads igen. Resultatet kontrolleres efter 1-3 dage og igen efter 1 måned for haze - let slør - og igen efter ca. 3 måneder, hvorefter hornhindens overflade er vokset på plads. Hvis, der i denne periode opstår komplikationer, skal patienten straks henvende sig til klinikken eller egen øjenlæge. Desuden findes der en teknik, hvor der indopereres en intraoculær kontaktlinse (ICL) i de særlige tilfælde, hvor for eksempel en større bygningsfejl ikke kan korrigeres optimalt med Lasik-teknikken. I sådanne tilfælde placeres kontaktlinsen bag Iris og direkte på forsiden af patientens egen linse. Denne teknik kan også med fordel benyttes ved nærsynethed mellem minus 6 – 12 D, og langsynethed fra +5 - 6 D. Lasik-teknikken kan med stor fordel benyttes til patienter med nærsynethed mellem minus 2 - 6 dioptrier, og langsynethed fra plus 2 - 4 dioptrier. Selv om visus måske ikke altid er 1,0 giver patienterne udtryk for stor tilfredshed med resultatet. Men til aldersbetinget langsynethed anbefales stadig læsebriller som den bedste løsning. For at undgå komplikationer bør en patient uanset synsfejlens størrelse altid henvises til øjenlægen for at få den bedst mulige information om fordele og ulemper ved Refraktiv Kirurgi. Dette gælder naturligvis også priser og muligheder for tilskud. ■

Kommentar fra Flemming Frank, Vision SynsCenter, Herning Tak for et godt arrangement. Det var med stor spænding vi mødte op til endnu en aften med foredrag på Dalgas. Vi får jo flere og flere fore spørgsler fra vore klienter om det nu er relevant eller ej at få foretaget en laseroperation - og hvad skal man så svare? Min personlige mening er, at man ikke skal operere på sundt væv, men klienterne vil gerne have flere argumenter, som de kan forholde sig til. Hidtil har vi så bare frarådet dem at blive opereret eller henvist dem til samtale hos en øjenlæge, der ikke selv lavede laserkirurgi, for at han kunne

give dem så objektiv en mening som muligt. Først blev vi budt velkommen af aftenens arrangør, Ove Dormann, som på alle de fremmødtes vegne, takkede Jens Winther for altid at stille op til et foredrag, hver gang vi spørger. Jens Winther gav os derefter en grundig indføring i de forskellige operationsteknikker, samt fordele og ulemper ved hver enkelt. Det var rart at få genopfrisket alle de forskellige teknikker, samt høre nye ting fra den refraktive operationsstue. Det var befriende at høre, at øjenlægerne har nøjagtig de samme overvejelser angående refraktiv kirurgi

som optikerne. Aftenen sluttede med en kort spørgerunde, hvorefter vi blev budt på vin og snacks. Alt i alt en vellykket aften. Gid optikere i resten af landet kunne tage ved lære af det helt unikke samarbejde og kollegiale miljø, vi har fået etableret her i Herning. - Torsdag, den 15.november 2007 har vi i øvrigt fælles julefrokost, hvor alle optikere og deres medarbejdere mødes til lidt konkurrence med efterfølgende middag. Disse traditioner er efterhånden mere end 15 år gamle og er med til yderligere at sammentømre os som kolleger i stedet for som konkurrenter. Tak for det - Flemming Frank.


14-17 Refraktiv kirurgi

17/12/07

9:30

Side 17


18

17/12/07

9:45

Side 18

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

18-19 Tendenser i 2008

Tendenser i 2008

Af Malene og Claus Bellinger

Individualitet bliver et nøgleord, når man skal forsøge at beskrive, hvad der kommer til at ske inden for brillemoden i 2008. Briller bliver i endnu højere grad et statement og en måde at vise verden, hvem man er, og hvad man står for. Dette krav om individualiserede produkter vil blive en udfordring for branchen. Vi har gennem de sidste tre til fire år oplevet en mere og mere udtalt ensretning inden for brilledesign. For fire år siden så man praktisk talt ingen brillestænger med udskæringer. I dag arbejder de fleste firmaer med fokus på stængerne. Vi er, med andre ord, blevet alt for ens på det seneste. I fremtiden vil forbrugeren i endnu højere grad forsøge at skille sig ud fra mængden og skabe sit eget individuelle udtryk. Dette vil betyde, at mange designfirmaer vil være nødt til at søge nye retninger inden for design og materialer og derigennem differentiere sig markant fra konkurrenterne. Individualiserede designerbriller Vi kommer til at se helt nye måder at designe og producere briller på: Nye materialer, nye materiale sammensæt-

ninger og helt nye fremstillingsmetoder. Der vil blive en stor efterspørgsel på briller, der ikke ligner alle de andre. Nye materialer og længere og mere komplicerede produktudviklingsfaser vil få prisen på designerbriller til at stige, men samtidig vil der også være en vilje til at betale ekstra for en individuel brille. Inden for ur branchen ser vi en stadig stigende interesse for dyre og sjældne ure, der er produceret i begrænset antal, og som både teknisk og designmæssigt skiller sig ud og signalerer individualitet, netop fordi de ikke er tilgængelige for alle. Denne interesse vil brede sig til designerbriller, og prisen vil, i fremtiden, ikke i nær så høj grad være et parameter, når man vælger briller. Tendensen er typisk for det samfund, vi lever i, hvor endnu flere bevidste forbrugere ønsker at bruge deres fremtoning og dermed også deres forbrug til at udsende et statement, og for hvem det ikke er et problem at betale for det. Storytelling For designfirmaer bliver det en udfordring både at skulle skabe design, der

er markant anderledes, og samtidig at skulle fastholde sin identitet. Vi vil opleve at storytelling fremover vil blive endnu mere udbredt, end vi ser det i dag. Designfirmaerne kommer til at skulle formidle deres historie, værdier, visioner og kultur, fordi ”historien” bliver en essentiel del af produktet. Fremtidens forbruger vil ikke længere nøjes med et produkt, han vil vide, hvem der står bag produktet, hvordan de forholder sig til verden omkring sig, og hvad de vil med deres produkter. Kort sagt: Han vil have en historie med ned i posen. Brillemoden i 2008 I 2008 kommer vi til at se flere forskellige tendenser: Passioneret ekspressivt design, hvor der eksperimenteres med voldsomt farverige briller. Briller med energiske og optimistiske farver som turkis, rød, orange, lilla, græsgrøn og blå. Samtidig vil modebilledet også være præget af en masse sort og dæmpede dunkle farver som dyb mørkegrøn, gråbrun, blåhvid, lilla hvid, og isblå hentet fra den skandinaviske natur kombineret med metalfarver som guld, sølv og bronze.


18-19 Tendenser i 2008

17/12/07

9:45

Side 19

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN ønsker læsere, annoncører og forfattere godt nytår og tak for samarbejdet i 2007 – og vi modtager fortsat gerne debatindlæg og forslag til artikler.

OPTIKEREN 1 . 2008

Designfirmaernes behov for at differentiere sig fra hinanden betyder, at vi kommer til at se mange yderpunkter: Meget farverige feminine briller og meget maskuline sorte eller grå briller, briller med et stærkt grafisk udtryk og briller med et moderne etnisk udtryk. De store faconer vil fortsat være en tendens i 2008, men et stilskifte er på vej. Måske fortsætter de store faconer, men i en helt anden stilretning eller måske kommer der helt små faconer. Det eneste, der er sikkert, er at vi kommer til at se mange forskellige briller og meget mere nytænkning inden for brilledesign, end vi har været vant til. Designerbrillen bliver i langt højere grad en integreret del af modebranchen og af forbrugerens personlige fremtoning. Designerbrillens eksistensgrundlag bliver stærkere, fordi den kommer til at opfylde et behov for at kunne fremhæve en individuel stil og for at kunne udsende statements til verden. ■

19


20

9:49

Side 20

s t o f

17/12/07

F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

20-21 Kontaktlinsesymposium

Kathy Dumpleton og Ingebret Mojord.

Kontaktlinsesymposium med fokus på kvalitet i tilpasningen Af Bjarne Hansen

Kontaktlinsemarkedet stagnerer, så optikerne må fokusere mere på kvalitet i tilpasningen for at udvide markedet. Med siliconehydrogellinser kombineret med additiver, der afgiver fugt, har optikeren et materiale til rådighed, der sikrer kontaktlinsebæreren en god komfort dagen igennem. – Men der skal også fokuseres på den optiske kvalitet i tilpasningen.

Mere end 100 optikere fra Danmark, Norge og Sverige deltog, da Ciba Vision Nordic i september holdt et spændende symposium med internationale foredragsholdere i Oslo. Dobbelt så mange frygter briller frem for rynker og gråt hår. Det er resultatet af en undersøgelse foretaget af Bausch og Lomb, som optometrist Ingebret Mojord refererede til i et spændende, engageret og filosofisk indlæg på symposiet. ”Optometristerne glemmer kontaktlinserne, når de skal rådgive presbyoper, der kommer ind i butikken,” sagde Ingebret Mojord. ”De fleste ønsker et normalt liv, og det er nu engang lettere med linser end med briller. 80% af de adspurgte i undersøgelsen ønsker at løse synsbehovet med linser og kun 20% med briller, men praksis er lige omvendt,” fortalte han. Og så fik de mange fremmødte en opfordring til at udnytte alle de muligheder, der er for at tilpasse kontaktlinser i dag. Ingebret anbefalede at tage de nyeste produkter i brug. Med de nye materialer er det

muligt at tilpasse langt flere til døgnbæring, og det er det, der efterspørges. Det giver mulighed for at komme så tæt på det naturlige liv som muligt. Udviklingen i linsematerialer Dr. Jürgen Vogt, der i dag arbejder i Schweiz med nye materialer til kontaktlinser, fortalt om udviklingen i materialer. Der er sket meget, siden Leonardo da Vinci i 1508 satte det første glas på øjet. Det største spring skete nok i 1959 da Otto Wichterle udviklede den bløde kontaktlinse. Jörgen Vogt fortalte, at udviklingen inden for kontaktlinseområdet havde presset på for at udvikle materialernes evne til at transportere ilt, samtidig med, at linsen ikke må ødelægge øjets naturlige immunforsvar. Det sidste store spring kom i 1999 med de nye siliconehydrogelmaterialer, der siden er udviklet med additiver, der afgiver fugt dagen igennem. Dermed har industrien hjulpet godt til med at tilfredsstille kontaktlinsebrugernes behov om komfort.


20-21 Kontaktlinsesymposium

17/12/07

Side 21

F a g l i g t s t o f

Air Optix for Astigmatism og Air Optix Individual Ross Grant, CibaVision, præsenterede de sidste to produktnyheder fra Ciba Vision. Air Optix for Astigmatism er, som navnet lyder, en ny kontaktlinse til brug for kunder med astigmatisme. Der er næsten dobbelt så meget dropouts blandt brugere af toriske linser sammenlignet med bløde sfæriske linser, fortalte Ross Grant. Der er derfor et stort behov for en velfungerende linse til denne kundegruppe. Den nye linse er udviklet med et helt nyt afbalanceringsprincip, der giver mindre gener ved blinkning. Linsen er simpelthen tyndere i områderne omkring kl. 4 og kl. 8. Linsen er stabil og forudsigelig, så den er let at arbejde med for kontaktlinsetilpassere. Linsen stabiliserer sig på øjet på mindre end 30 sekunder, og 95% af kunderne tilpasses med den rigtige løsning i første forsøg. Air Optix for Astigmatism er således let at arbejde med. Air Optix Individual er den første skræddersyede siliconehydrogellinse på markedet. Nu har optometristen muligheden for at tilbyde en ny kundegruppe bløde kontaktlinser i siliconehydrogel, med de fordele det giver i

Ross Grant, Ciba Vision

form af færre komplikationer. Linsen stiller større udfordringer til kontaktlinsetilpasserne, men giver samtidig flere kunder muligheden for et normalt liv, som optometrist Ingebret Mojord fra Norge udtrykker det. Eller som Ciba Vision siger det generelt om silikonehydrogellinserne i deres slogan til optometristerne: ”Iltgennemtrængelige linser af hensyn til dine kunders øjensundhed.” ■

Dr. Jürgen Vogt

OPTIKEREN 1 . 2008

Kvalitet i tilpasningen Kathy Dumbleton, seniorforsker på Centre for Contact Lens Research på universitetet i Waterloo i Canada, gav sit syn på, hvorfor kontaktlinsemarkedet ser ud til at være stagnerende. ”Med et ”drop out” på 30% inden for de første 3 år giver det anledning til selvransagelse,” indledte hun et informativt foredrag om kontaktlinser i praksis. De to største enkeltårsager til ”dropout” er diskomfort og dårlig visus. De to udgør tilsammen mere end 50% af årsagerne. Det er derfor vigtigt, at optikerne har fokus på komfort i tilpasningen, og her er det især ”sidst på dagen” komfort, der er af største betydning. Ukorrigeret astigmatisme er hovedårsag til dårlig eller utilstrækkelig synsskarphed, men også problemer med korrektioner til presbyope får kontaktlinsebærere til at droppe kontaktlinserne. Kathy Dumbleton opfordrede optometristerne til at holde sig opdateret og tage de nye materialer og linsetyper i brug. Der kan stadig være komplikationer i tilpasningen med siliconehydrogellinser, men de er meget mindre i omfang end de traditionelle bløde materialer.

9:49

21


22-25 Silmo

17/12/07

9:51

Side 22

Silmo 2007 - 40 år med fokus på mode og innovation. Af Bjarne Hansen

Alt var gjort klar til en publikumsrekord på Silmo 2008 i anledning af 40 års fødselsdagen. Arrangørerne havde redet med på bølgen af, at VM i Rugby afholdtes i Paris. I Frankrig er rugby en nationalsport, og Frankrig var en af outsiderne til titlen. Alle udstillere og VIP personer i alle afskygninger var inviteret til at overvære finalen på storskærm i en af udstillingshallerne lørdag aften. Det skulle være med til at lokke optikere, der samtidig er rugbyentusiaster, til Paris netop denne weekend. Måske var det netop fordi Paris var fyldt med turister, at personalet i Metroen havde valgt at strejke netop den weekend. Og byen, der er berømt for sit effektive offentlige transportsystem, var lige med et slag nærmest ufremkommelig.

Strejken i Metroen blev det store samtaleemne blandt de gæster og udstillere, der var mødt op i løbet af fredag formiddag. Der var synligt færre gæster end normalt på gangene. De forudseende havde valgt hoteller tæt på messen, de øvrige måtte gå eller kæmpe sig vej gennem byen i taxier. For udstillerne blev det en langsom start med aflyste aftaler. For messen som helhed betød det, at publikumsrekorden udeblev. Men de 42.699 gæster, der fandt vejen til Porte des Versailles, oplevede, hvordan den optiske branche endnu en gang overgik sig selv i innovation og iderigdom. En rund fødselsdag giver altid anledning til både at skue tilbage og frem i tiden. De første 40 har udviklet Silmo til at være helt fremme i front blandt de internationale messer Fødselsdagsfesten indikerer, at ambitionen hos Silmo er at manifestere sin position. Gæsterne føler sig velkomne

på Silmo, og langt hovedparten af standene er meget imødekommende over for selv den lille innovative optiker, der leder efter det unikke til butikken derhjemme. Og de flotte farverige stande lokker til store indkøb. Alle stilarter er tilladte. Retro vinder frem, og de gamle havanafarver er moderniseret med forskellige laminater og pastelfarver. Formerne er blevet større, og det modne publikum kan få smarte modeller i faconer, der er velegnede til progressive glas. De danske mærker var igen i år blandt de mest populære. Lindberg viser endnu engang, at kompetencerne i virksomheden inden for bearbejdning af titanium og acetat – og ikke mindst i kombinationen af disse materialer er præget af ønsket om innovation. Elegance, komfort og unikt design går op i en højere enhed, og de nye modeller følger trenden med større glasformer.


22-25 Silmo

17/12/07

9:52

Side 23

F a g l i g t

Lindberg 1000 Acetanium-linien præsenterer en ny serie, der byder på nogle nye idérige varianter. Kollektionen er præget af Lindbergs fortolkning af moden, hvor et strejf af 60’ernes store faconer sammen med retrobølgen sætter sit præg. Resultatet er acetanium-briller, hvor acetatfronten udfordrer både materialets muligheder, hvad angår farver, mønstre og lamineringer, samt bearbejdningsteknologien. Titaniumstængerne med det æstetisk rendyrkede hængsel og gennemtænkte kobling til acetaten skaber tilsammen en ”state-of-the-art” brille, der på trods af sin noget markante fremtoning tilbyder brugeren ultimativ komfort via justerbare, anatomiske tilpasningsmuligheder.

s t o f

Fleye Fleye er briller til det voksne publikum, der ønsker udtryksfulde briller. Laves i beta titanium og acetat. Designer Annette Saust boltrer sig i både retro og harmoni og leger med farver i både matte og blanke udførelser. Der kæles for detaljerne med mønstre i stængerne. Især i Japan er det slået an med mønstre inspireret af H. C. Andersen papirklip, og de andre markeder skal nok følge efter. Faconerne er blevet større til stor glæde for det publikum, der er afhængige af progressive glas. Bellinger Stand

Bellinger Bellingers stand lyser op i trendområdet. Den udstråler en farverigdom i glade nuancer, der matcher brillestellene. På få år er der skab en verdenssucces og afta-

Eye Eye Denmark Eye Eye Denmark er klar med et nyt koncept. Chefdesigner David Fellah udtrykker det klart: ”Der er ikke noget mere vigtigt at beskæftige sig med for en designer end briller. Brillen er det mest udtryksfulde accessory. Den sidder lige midt i ansigtet og har den største indvirkning på andre mennesker og kan totalt ændre andres opfattelse af den måde, brillebæreren virker på omgivelserne. Den kan forandre livet.” Eye Eye Denmarks kollektioner er resultatet af ønsket om at gøre folk glade gennem glade farver og behagelige former, der forskønner ansigtet. The Roi’s Denmark har et mørkere, coolere og barskt udtryk. The Roi’s er ifølge David Fellah for folk, der vil ændre verden.

OPTIKEREN 6 . 2007

Lindberg

23


24

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 6 . 2007

22-25 Silmo

17/12/07

9:52

Side 24

Poul Frank

Danish Eyewear

Et af de nye spændende design, der blev vist på Silmo, var Paul Frank. Designeren Paul Frank har på få år skabt et livsstils brand, der har gjort sig bemærket i brillebranchen. Retro stilen er det gennemgående tema i brillekollektion. Designet er utraditionelt, lidt fræk og meget innovativ. Individualisten finder den ubetingede must-have brille og solbrille i denne kollektion. Brillerne, der i Danmark forhandles af Alivestyle, er typisk i store faconer lavet i acetatmaterialer i retrofarver med alt fra sort/hvide til brun/gule farvekombinationer.

Danish Eyewear har udvidet Jacob Jensen-linjen med en Ececutive serie i Pure Titanium. Serien fremstilles i et begrænset antal, og modellerne er signerede med nummer. Brillerne er mere markante end de tidligere modeller fra Jacob Jensen.

Samtidig har Danish Eyewear tilknyttet Jørgen Vesterby til at designe en helt ny stil, der skal indeholde både klassisk design og den nyeste mode. Jørgen Vesterby evner at forene retro med tidens muligheder for at boltre sig i nye materialekombinationer og med en farverigdom, der rummer alle muligheder for at tilfredsstille den krævende brillebruger.

Ørgreen Optics Ørgreen Optics er kreative, både når det gælder design og stemning. På stelfronten har Ørgreen udviklet sin helt egen stil med store metalbriller til herrer. Der er nye faconer i flere farver og med neonfarver på den indvendige side. Som noget helt nyt er sortimentet udvidet med en kollektion i acetat. Stilen her er store briller i retro, og den blev meget positivt modtaget. Ved indgangen til standen serveres de bedste mojitos med ægte Havana Club rom, og det er med til at skabe den positive stemning, der hersker omkring hele Ørgreen-teamet. Her mødes både indkøbere og personer fra andre stande, når de trænger til at slappe lidt af mellem kundebesøgene.

Pro Design Pro Design har slået sit navn fast internationalt med farverige briller og stænger i mange udførelser. Der arbejdes meget med mønstre i stængerne. Både det massive look og de lette strømlinede udførelser.


22-25 Silmo

17/12/07

9:53

Side 25

F a g l i g t s t o f

Det unikke ved Silmo er Silmo d’Or. Prisoverrækkelsen er højdepunktet for de nominerede og selvfølgelig især for vinderne. Det virker, som om de franske firmaer har lidt point, inden udvælgelsen starter. I hvert fald er de franske firmaer stærkt overrepræsenterede blandt de nominerede. Igen i år tog de franske firmaer pænt for sig af de eftertragtede statuetter. Der var dog undtagelser. Multi-sports brillen Agilis fra Adidas Eyewear vandt Silmo d’Or 2007 i kategorien Sport. Det er tredje gang Silhouettes sportsbrille vinder den eftertragtede kategori. Adidas har udviklet en sportsbrille, der sidder fast uden at genere sportsudøveren og med et base 10 glas, der sikrer optimalt synsfelt. Agilis er monteret med polycarbonatglas med blueblocker, hvilket yder sikkerhed både ved mekanisk påvirkning og ultraviolet stråling – og så fås den med en indsats, der er let at montere, så den kan laves med styrke. I kategorien solbriller vandt Gold & Wood fra Luxembourg med en model i træ med metalringe indlagt i stængerne. Naturmaterialerne er oppe i tiden, og firmaet har specialiseret sig i træ, horn og ædelmetal. Brillerne føres endnu ikke på det danske marked.

Det nye designerpar Vanessa og Medhi fra AlainMikli fik prisen i kategorien modebriller med model Carapace. Der er meget store forskelle på, hvordan vinderne reagerer. Selv om J. F. Ray er vant til at komme på podiet udstråler han oprigtig glæde over prisen i kategorien om kreative briller.

Kommunikationschef Isabel Beuzen og præsident Guy Charlot, Silmo leder prisoverrækkelsen på en meget afslappet facon.

OPTIKEREN 6 . 2007

Silmo dÓr i futuristisk look

25


26

17/12/07

10:02

Side 26

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

26-29 Faktorer der...

Faktorer, der påvirker intraokulært tryk Af Karsten H. Nielsen, O.D.; M.S. Faglig konsulent F.A. Thiele A/S

Intraokulært tryk Til daglig lægger vi ved en måling af trykket i øjet (IOP) stor vægt på, at dette endelig ikke må være for højt. Det har i flere år været praksis at sammenkæde forholdet mellem glaukom og intraokulært tryk. Vi har ofte en tendens til at betragte det intraokulære tryk som en helt fast enhed og til at stille en diagnose udelukkende baseret på trykket. Med andre ord har vi ment, at blot en bestemt værdi for trykket ikke blev overskredet, var der ingen indikation af glaukom. Variationer i IOP Efterfølgende har der været en række studier af det intraokulære tryk. Derfor ved vi nu, at dette kan variere, og at det kan påvirkes af mange forskellige forhold. Korneas tykkelse har betydning for IOP For eksempel har korneas tykkelse betydning for målingen af det intraokulære tryk. Corneas tykkelse er en fast værdi, som vi ikke har nogen indflydelse på. Akkommodation har betydning for IOP Trykket kan også være påvirket af forhold som f.eks. akkommodationen1. Da dette er én af de faktorer, der kan have indflydelse på vores daglige arbejde, vil dette emne blive omtalt nærmere. Det nævnte forsøg blev fore-

taget af Mauger med flere. Der blev anvendt et Goldmann tonometer og en fiksationsafstand på seks meter. Forsøgspersonerne blev opdelt i tre grupper. Hver gruppe fik foretaget tre målinger af IOP: En startmåling, en måling efter 30 sekunder og en måling efter 3 1/2 minut. Den første gruppe fungerede som kontrolgruppe. I denne blev der ikke foretaget andet, end at de tre omtalte målinger af IOP blev foretaget. I den anden gruppe blev akkommodationen stimuleret med en –1,50 D linse umiddelbart efter den første måling, hvorefter de sidste to målinger blev foretaget med akkommodationen aktiveret. I den tredje gruppe blev der i stedet anvendt en linse på –4,00 D. Resultaterne viste, at 1,5 D akkommodation efter 30 sek. førte til et fald i IOP på 1,15 mm Hg, mens trykket efter 3 1/2 min. faldt med 2,15 mm Hg. 4,00 D akkommodation førte efter 30 sekunder til et fald i IOP på 1,32 mm Hg og efter 3 1/2 min. til et fald på 2,38 mm Hg. I kontrolgruppen var der intet fald efter 30 sek., mens det efter 3 1/2 min. var på 0,35 mm Hg. Resultaterne fra kontrolgruppen kan anvendes til at fastslå, at faldet i de to forsøgsgrupper rent faktisk skyldes akkommodationen og ikke det forhold, at øjet f.eks. reagerer på gentagne målinger. Det betyder, at vi skal være opmærksomme på, at hvis kunden af en eller anden årsag akkommoderer under udmålingen, kan det resultere i en måling af IOP, der er lavere end det faktiske tryk. Det kan f.eks. være, at kunden tvinges til at fokusere på et objekt på kort afstand, eller at en hyperop akkommoderer, fordi brillerne

jo nødvendigvist skal fjernes før målingen. Husk på, at effekten viser sig allerede efter 30 sekunder. Selv om studiet blev foretaget med et Goldmann tonometer, bør resultaterne kunne overføres til et lufttryk tonometer. Tidspunktet på dagen, målingen tages på, kan også have indflydelse på resultatet. Disse variationer i trykket gælder, lige meget om man anvender et såkaldt applanationstonometer, der er i direkte kontakt med øjet under målingen, eller et instrument, der er baseret på en måling foretaget med lufttryk. Præcision Goldmann tonometeret nævnes specielt, fordi det har været betragtet som det mest nøjagtige tonometer på markedet. Mange af de studier, der foretages, eller i hvert fald har været foretaget, er baseret på målinger taget med et Goldmann tonometer. Et Goldmann tonometer er et såkaldt applanationstonometer. At et tonometer er af applanationstypen betyder, at det er i direkte kontakt med cornea under målingen. Tonometeret kan typisk være monteret på en spaltelampe. Tonometeret kan enten være baseret på det princip, at det registrerer hvor stort et område af kornea, der bliver udfladet med en kendt kraft eller på hvor megen kraft, det kræver at udflade et forudbestemt areal på kornea. Et Goldmann tonometer er baseret på det sidstnævnte princip, idet det registrerer hvor megen kraft, det kræver at udflade et område med en diameter på 3,06 mm, svarende til et areal på 7,354 mm2.


26-29 Faktorer der...

17/12/07

10:02

Side 27

F a g l i g t s t o f

Forudsætning for præcision Et Goldmann tonometer er konstrueret til at give en korrekt måling ved en cornea tykkelse på 520 mm (0,52 mm). Det betyder, at det er forudsat, at alle øjne yder den samme modstand mod tonometerets tryk.

Målt tryk / faktisk tryk Hvordan sammenligner man en trykmåling taget med et tonometer med det reelle tryk? Det reelle tryk kan måles med et manometer. Et manometer virker på den måde, at man indfører et tyndt rør direkte i øjenkammeret. Ved at forbinde dette med et rør fyldt med kviksølv (Hg), kan man måle det nøjagtige tryk direkte. Således er det muligt at foretage en sammenligning med et tonometer, der er afhængigt af bl.a. corneas tykkelse. Betydning af korneas tykkelse Af de faktorer, der har betydning for IOP, er det sandsynligvis korneas tykkelse, der er den vigtigste. Alligevel er det kun inden for de sidste par år, at man har været opmærksom på netop denne faktor. Som allerede nævnt forudsætter en måling foretaget med et Goldmann tonometer, at kornea har en tykkelse på 520 mm. Hvis cornea er tyndere end forudsat, kræver det mindre tryk på øjet at indstille tonometeret. Dette resulterer i, at trykmålingen bliver lavere end den faktiske værdi. Det omvendte er tilfældet, når kornea er for tyk, med det resultat at målingen bliver for høj. Hvis corneas tykkelse varierer fra forudsætningerne, vil det medføre en fejllæsning. Ifølge to artikler skrevet af henholdsvis Shah og Mills citeret i Optometry & Vision Science2 kan fejllæsningen i IOP variere mellem 0,11 og 0,71 mm Hg for hver 10 mm, korneas tykkelse varierer fra standarden. Hvis tonometeret giver en falsk lav måling betyder det, at perso-

Billedet viser et Goldmann tonometer til montering på en Haag-Streit spaltelampe. Tonometeret varierer fra den ene spaltelampe til den anden.

OPTIKEREN 1 . 2008

Ved anvendelsen af et Goldmann tonometer skal der anvendes lokalbedøvelse af hornhinden, flourosin og et blåfilter. I spaltelampens mikroskop ser optometristen to halve ringe. Når trykket mod cornea ændres, forskydes placeringen af disse i forhold til hinanden. Det intraokulære tryk kan derefter aflæses på en skala på instrumentet. Selv om vi ikke selv kan anvende et Goldmann tonometer til daglig, er det relevant for os at studere målinger taget med dette instrument, da det som allerede omtalt regnes for at være det mest pålidelige tonometer. Da trykmålingen kan variere ikke kun afhængig af situationen, men også fra det ene øjeblik til det næste, anbefales det at foretage flere målinger. Dette gælder ikke mindst i vore eget prøverum, hvor vi typisk anvender et lufttryksbaseret instrument og hvor en serie af målinger kan tages hurtigt og problemfrit. Da jeg arbejdede i USA, var det standardprocedure at foretage rutinemålinger med et A.O. non-contact tonometer, der anvender lufttryk til målingen. Grunden var, at et instrument af denne type er hurtigt og problemfrit at anvende. Hvis målingen viste, at trykket var højt, blev der derefter foretaget kontrolmålinger med et Goldmann-tonometer.

27


28

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

26-29 Faktorer der...

17/12/07

10:02

Side 28

ner med højt tryk måske ikke bliver fanget af en screeningsundersøgelse. Resultatet af måleunøjagtigheden har ifølge Shah været, at flere sandsynligvis er blevet fejlbehandlet for glaucom, mens andre, der viser et lavt tryk forårsaget af en tyndere end standard cornea, rent faktisk har glaukom uden at have modtaget behandling. Dette betyder, at det målte tryk ikke nødvendigvist er det samme som det sande tryk. Phillips med flere3 omtaler vigtigheden af at være opmærksom på denne forskel. De anvender derfor to forskellige betegnelser for IOP; mIOP (measured Intraocular Pressure = målt intraokulært tryk) og tIOP (true intraocular Pressure (= sandt intraokulært tryk.) Phillips studie anfører også, at korneatykkelse er en faktor, der er klinisk relevant i vurderingen af risiko for glaukom. Det er umuligt at foretage en vurdering af risikoen for glaukom uden at kombinere trykmålingen med en måling af korneas tykkelse. Phillips viste også, at når kornea er tyk, stiger det målte tryk med 1,22 mm Hg pr tiår, mens personer med tynd kornea har et fald i IOP på 0,69 mm hg over en tilsvarende periode. En artikel i ”Optikeren 4” citerer et flerårigt studie af forholdet mellem IOP og glaukom. Artiklen omtaler nøje betydningen af korneas tykkelse. Studiet anbefaler, at ”patienter med trykværdier, som ikke modsvarer kliniske fund svarende til papiller og synsfelter, bør have foretaget en måling af korneas tykkelse”. Forfatteren anfører, at en sådan måling er hurtig at foretage, og at den kun skal foretages én gang i patientens liv. En måling af korneas tykkelse foretages med et pachymeter. Et pachymeter kan enten være baseret på en optisk udmåling eller på en måling foretaget med ultralyd. Når en måling af korneas tykkelse er så vigtig, er det vigtigt at kunne fæstne tillid til målingen. Med andre ord, kan man regne med, at resultatet af målingen er nøjagtig? Marsich og Bullimore 5 fandt at 95% sandsynlighedsgrænsen for målinger foretaget med udstyr baseret på ultralyd varierer mellem –22 til +24 mm mens grænserne ved optisk udstyr var mellem 61 og +32 mm. Med andre ord var målinger foretaget med ultralyd meget mere nøjagtige end de målinger, hvor der blev anvendt optisk udstyr. Salz6 med flere undersøgte, hvilke

faktorer, der havde betydning for resultatet af målingerne af såvel ultralyds baserede som optiske baserede målinger Studiet viste, at variationerne var størst ved optisk baserede målinger, hvor resultatet bl.a. varierede afhængigt af hvem der foretog målingen, varierede fra én måling til en anden, varierede fra højre til venstre øje, og fra person til person. Disse variationer blev ikke fundet ved instrumenter baseret på ultralyd. Artiken i ”Optikeren” anbefaler, at målingen foretages med ultralyd. Effekt af Lasikoperation Studier har også vist, at trykmålingen faldt efter en LASIK operation. De tidligere nævnte studier af af Mills og Shah viste henholdsvis et fald på 0,46 mm Hg og 0,62 – 1,00 mm Hg for hver 10mm, cornea var blevet tyndere ved operationen. Løsningen er, stadig ifølge Shah, at vi nu ud over at måle det intraokulære tryk, også skal begynde at sætte trykket i forhold til en måling af corneas tykkelse. Dette kræver, at i hvert fald øjenlæger også anskaffer et instrument til denne udmåling.

Da denne måling er vigtig, er det vigtigt, at også målingen af korneas tykkelse er nøjagtig og pålidelig. Realini og Lovelace 7 har foretaget et studie af præcisionen af målinger foretaget med ultralyd. Som tidligere beskrevet kan en måling af IOP variere med forskellige forhold. Derfor vil man ofte foretage målingen flere gange og ikke blot regne med resultatet af en enkelt måling. Et af formålene med Realinis og Loverlaces studie var at undersøge, hvor mange målinger af korneas tykkelse, der var nødvendig, for at resultatet kunne betragtes som pålideligt. Realini og Lovelace valgte arbitrært at basere studiet på fem målinger. Derefter valgte de at undersøge, om fem målinger er nødvendige, eller om færre ville være tilstrækkelige. De fandt, at gennemsnittet af tre målinger er tilstrækkelige. Som sagt er corneas tykkelse og akkommodationen kun et par af de faktorer, der kan påvirke det intraokulære tryk. ■

Referencer 1. Robert R. Mauger med flere. ”Effects of Accommodation and Repeated Applanation Tonometer on Intraocular Pressure”. American Journal of Optometry and Physiological Optics Vol. 61. Nr. 1, side 28 – 30 (Jan. 1984) 2. Optometry and Vision Science, august 2001 3. Louis J. Phillips med flere. ”Central Corneal Thickness and measured IOP; A Clinical Study”. Optometry and Vision Science, April 2003 4. John Thygesen ”OHTS giver ny viden om forebyggelse af glaukom hos patienter med okulær hypertension”. ”Optikeren” Juli 2003. 5. M. W. Marsich; M.A. Bulimorere ”The repeatability of corneal thickness measures”. Cornea 2000, 19: 792-95. 6. J. J. Salz med flere. ”Evaluation and comparison of sources of variability in the measurement of corneal thickness with ultrasonic and optical pachymeters.” Ophthalmic Surgery 1983; 14:750-4. 7. Tony Realini; Kim Lovelace, ”Measuring Central Corneal Thickness with Ultrasound Pachymetry”. Optometry and Vision Science. Vol. 80 nr. 6, juni 2003. side 437 – 39.


26-29 Faktorer der...

17/12/07

10:02

Side 29


30-31 Safilo

17/12/07

10:05

Side 30

Dækket op til

modeshow

Forrygende flot modeshow, der sætter nye standarder for fremvisning af briller

Den 11. oktober var mere end 150 forventningsfulde gæster mødt op på Nationalmuseet i København til modeshow. Safilo havde valgt en ny måde at vise næste års solbrillemode på. Ved traditionelle modeshows er det vanskeligt at se brillerne. I mørke er alle katte grå, og på afstand ser alle briller ens ud. Kun farven i glassene træder frem. Efter den traditionelle velkomstdrink blev gæsterne inviteret til højbords, eller rettere højt til bords. På et podie, fire trin oppe, var der

diagonalt i lokalet opstillet to langborde med en halv meters afstand imellem. Gæsterne spejdede forgæves ud i de mørke hjørner efter catwalken, medens snakken giv livligt om forventningerne til aftenen. Efter forretten gik showet i gang. En forrygende flot opvisning, hvor brillerne var i centrum. Under ledsagelse af gode rytmer svævede ansigter med smarte briller ned mellem bordene. Ansigterne var dekorerede som de flotteste masker og stylisterne bag showet havde udført et imponerende


30-31 Safilo

17/12/07

10:05

Side 31

arbejde. Ikke et hår sad tilfældigt på modellerne. De var der alle sammen, de kendte brands fra Safilo. Gucci, Pierre Cardin, Dior og Alexander McQueen, blot for at nævne nogen af dem. Den ene solbrille mere dekorativ end den anden. Ansigterne, der bar brillerne, var mindre end en meter fra gæsterne, og de drejede elegant rundt så gæsterne kunne lade sig friste af alle de lækre detaljer. ■


32

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

32-35 Hvad hjernen ser..4s

17/12/07

10:08

Side 32

Vores syns opfattelse af rum er en af de centrale tolkninger af vores omverden. Nye undersøgelser har vist, at denne rumlighed sandsynligvis bliver dannet af enkelte neuroner, der reagerer på simple træk i det sete.

HVAD HJERNEN SER

Af Jan Skøt

spændende indsigt i, hvordan hjernen virker helt nede på celleniveau.

“Vi kan måle, at hvordan en enkelt nervecelle reagerer på en specifik stimulation af synet. Og vi kan vise, hvordan den ændrer sin reaktion på grund af noget andre nerveceller kan se, som den ikke selv kan se. Men hvordan det kan lade sig gøre, er stadig noget mystisk”. Rüdiger von der Heydt, professor i neurofysiologi på Mind/Brain Institute, Johns Hopkins University. Hvordan forstår vi vores omgivelser? Hvordan kan lys, der falder ind i vores øjne bliver til en tredimensional forståelse af verden inde i vores hoved? Er der en mystisk sjælelig proces eller bare biologisk mekanik? Mennesket har tænkt over det meget længe. Svar har vi ikke fundet, men af og til dukker der uhyre tankevækkende eksperimenter op, som det Rüdiger von der Heydt fra Johns Hopkins University har lavet. Eksperimentet handler om, hvordan vi ser og synes at vise, at enkelte neuroners tolkning af meget specifikke elementer ved et todimensionalt billede er basis for vores oplevelse af en tredimensional verden. Eksperimentet antyder også en

Jan Skøt Oprindeligt uddannet som cand. phil. i nordisk litteratur fra Århus Universitet. Har arbejdet som freelancejournalist siden 1988. Laver i øjeblikket radio for Harddisken på DR’s P1 og skriver for Ingeniøren, Politiken, Samvirke og en række andre blade og magasiner.

Enkelte neuroner i abehjerner Det har længe været klart, at hvis vi skulle nå større indsigt i tankers opståen, så ville en af de bedste veje være målinger af enkelte neuroner. Men eftersom teknologien i øjeblikket kræver, at man åbner hjerneskallen og indfører adskillige mikroskopiske nåle - oven i købet er man nødt til at gøre det flere gange for at finde de rigtige neuroner - så er det ikke noget, man kan gøre med mennesker. I stedet har von der Heydt lavet forsøget med makakaber, som har et fortræffeligt syn og ofte bruges til denne type undersøgelser. Der er flere spidsfindige elementer, der skal være i orden, før forsøget virker: Von der Heydt undersøgte neuroner i den del af hjernebarken, hvor man ved, at synsindtryk bearbejdes. Hver neuron registrerer kun signaler fra et bestemt lille udsnit af synscellerne i nethinden - neuronen “ser” kun indenfor dette synsområde, det såkaldte receptive field. Når den udvalgte neuron først er blevet kalibreret, så man præcist kender dette område, er det muligt at stimulere det. Man kan vise et billede, hvor man præcist ved hvilken del af billedet, den målte neuron reagerer på. Ved hjælp af kameraer, der optager abens øjenbevægelser, kan man sikre sig, at den har kigget på det rigtige sted i det øjeblik, hvor man måler. Uden alle disse forholdsregler er det reelt umuligt at sige, om de målte reaktioner har noget med billedet at gøre. Det er en temmelig avanceret forsøgsform, men den er fuldstændig afhængig af en lille og aktiv abes opmærksomhed på det rigtige sted:

- Vi er nødt til at træne aberne, så de fokuserer på det samme sted tilstrækkeligt længe. De skal fiksere stedet til deres hjernebark er færdig med at bearbejde indtrykket - forklarer von der Heydt - Vi træner dem til at fiksere ved at belønne dem med for eksempel en dråbe frugtjuice for en rigtigt udført opgave. Aberne sidder foran en computerskærm, hvor billederne kan vises med den nødvendige præcision. Gestaltning af et rum Det von der Heydt har undersøgt er en af de mest fundamentale måder, vores syn tolker et rum på. Det blev første gang beskrevet af den danske psykolog Edgar Rubin - hans disputats “Synsoplevede figurer” fra 1915 er en del af grundlaget for von der Heydts forskning. Rubins iagttagelser er en del af gestaltteorien om oplevelse. Dens grundlæggende idé er, at helheden er større end de enkelte dele - delene gestalter eller danner en helhed. For eksempel ser vi ikke en hel masse prikker på række som en hel masse prikker på række, men som en linje. Når vi taler om rumlighed, så er en af de centrale iagttagelser, at vi deler synsoplevelsen op i baggrund og figurer. Og hvis der er flere figurer, der dækker for hinanden, er det afgørende, hvordan vi tolker grænsen mellem dem. Hvis vi for eksempel har to træer, hvor det ene står foran det andet (se illustration) så ser vi ikke et rundt træ og et bananformet træ - vi ser et rundt træ, der står foran et andet træ med en muligvis symmetrisk krone. Tolkningen bestemmes af, at vi oplever grænsen mellem de to træer, som tilhørende det forreste træ - det er en afgræns-


32-35 Hvad hjernen ser..4s

17/12/07

10:08

Side 33

F a g l i g t s t o f

B: Simple 2D billeder kan som regel tolkes på to forskellige måder. Det øverste billede kan enten tolkes som et lyst objekt på en mørk baggrund eller som et vindue i en mørk flade ind til en lys baggrund.

ning af det forreste træ, men ikke af det bagerste. Hvis vi gjorde det modsatte, ville vi netop se et rundt og et bananformet træ ved siden af hinanden. Det er præcis denne effekt, der er på spil i et af de berømteste eksempler på gestaltteorien, tegningen Rubins vase opkaldt efter Edgar Rubin. Det er den velkendte tegning, som både kan opfattes som en vase eller to ansigter, der kigger på hinanden. Afgørende for om, man ser det ene eller det andet, er om man tilskriver ejerskabet af skillelinjen til vasesiden eller ansigtssiden. Denne måde at tolke det sete på er aktiv hele tiden. Den er så aktiv, at vi ikke kan se et fotografi af et landskab som jo vitterligt kun er et 2D-billede af farvede flader - uden straks at lave 3D-tolkninger. Netop undersøgelsen af ejerskab af skillelinjen mellem to forskelligt farvede felter er første del af von der Heydts spidsfindige forsøg. Hvem ejer grænsen? Man har i over ti år vidst, at neuroner i den visuelle del af hjernebarken reagerer på at få vist den slags skillelinjer. Von der Heydts forsøg gik ud på at vise, hvor ofte, hvordan og om man kan koble det sikkert sammen med vo-

res bevidste opfattelse af rumlighed. Første del af hans forsøg gik ud på at vise aberne en tegning, hvor der var et lyst eller mørkt felt på en kontrasterende baggrund. Billedet blev vist på en skærm på sådan en måde, at den målte neurons synsområde lå midt på skillelinjen mellem de to felter. Det giver to uhyre interessante iagttagelser: Den første er, at neuronerne kun reagerer, når grænsen skal ejes til en bestemt side. I eksemplet på illustrationen er det, når den hvide firkant ejer grænsen, svarende til en tolkning af den lyse firkant som foran den mørke baggrund. Hvis grænsen hører til den anden side - som ved en sort firkant på en hvid flade, hvis rumlige tolkning er en hvid flade med et vindue foran en mørk baggrund - så regerer neuronen ikke. Det vil sige, at neuronen reagerer fuldstændig i overensstemmelse med gestaltreglerne om, hvordan vi tolker den slags billeder. Men forsøget var sat sådan sammen, at neuronen faktisk “så” det samme i begge tilfælde. Den del af billedet, der befandt sig i neuronens synsområde og et pænt stykke udenom - var nemlig præcist det samme. Det var farven på omgivelserne, der afgjorde om den ene eller den anden firkant blev tolket

som forgrund. Så når neuronen reagerer altså ikke ud fra det, den ser, men ud fra den sammenhæng, som de andre neuroner fortæller den, at dens synsindtryk findes i. - Vi ved ikke, hvordan systemet gør det her - forklarer Rüdiger von der Heydt - Det går fantastisk hurtigt og neuronerne er meget skarpt afgrænsede i den måde, de reagerer på. Men i øjeblikket har vi ikke nogen god forklaring på det. Men forsøget viser altså helt klart, at den enkelte målte neuron er i stand til at integrere information fra andre neuroners tolkning af billedet og lade det påvirke dens egen tolkning af grænsens tilhørsforhold. Et bekræftende forsøg Man kan argumentere for, at det er usikkert, hvad man egentlig måler om det virkelig drejer sig om rumlig tolkning. Derfor gik anden del af forsøget ud på undersøge de samme neuroners reaktion på såkaldte Random Dot Stereogrammer, RDS. Det er den type billeder, der umiddelbart ligner visuel støj, men hvis man fokuserer “igennem” billedet, så reorganiserer vores synscenter det og pludselig kan vi se en tredimensional scene. Her bygger den rumlige opfattelse

A: En enkelt neurons rektion, den sorte ellipse på billederne er den målte neurons synsområde. Forsøget blev gentaget med to forskellige størrelser af billedet for at se om det påvirkede neuronens reaktion. Målinger viser, hvordan neuronen reagerer næsten ens i begge tilfælde og hvordan den reagerer kraftigt, når den rumlige tolkning er at lægge ejerskabet af grænsen til den hvide firkant. B: Viser hvordan feltet rundt om neuronens synsområde - indenfor de stiplede linjer - er det samme på begge billeder. Neuronens reaktion er afhængig af om den omgivende flade er lys eller mørk, det vil sige om den samlede opfattelse af billedet er af en lys firkant på mørk baggrund eller omvendt. I øvrigt en oplevelse, som vi også har bevidst - uden illustrationen B er det svært at se, at der er tale om den samme figur.

OPTIKEREN 1 . 2008

A: Der er kun tale om farvede felter på et fladt billede, alligevel er vi ikke i tvivl om, at det lyse træ står foran det mørke træ. Eller at vi kan se kanten af det lyse træ hele vejen rundt, men ikke kanten af det mørke træ.

33


34

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

32-35 Hvad hjernen ser..4s

17/12/07

10:08

på stereoskopiske oplysninger, altså en helt anden måde at tolke rumlighed på end gestaltreglerne. I forsøget fik neuronerne vist et RDS-billede, der efterlignede den situation, som neuronen tolkede tidligere altså for eksempel en lys firkant foran en mørk baggrund. Det viste sig, at en mindre gruppe af de neuroner, som von der Heydt målte på, var følsomme overfor begge måder at analysere dybde på. Og grunden til at von der Heydt overhovedet har fortalt om sit forsøg er, at de reagerede på samme måde i begge situationer. Groft sagt kan man sige, at de gav et samme signal, hver gang de troede, at de så en firkant foran en baggrund. Uanset om de reagerede på gestalt eller RDS dybdeinformationer. Når de gør det, er det meget nærliggende at konkludere, at det virkelig er dybdeoplevelse af verden, de fortæller os om. Et neuron = en computer? Det spændende er selvfølgelig, at det

Side 34

tilsyneladende er enkelte neuroner som denne, der befinder sig langs med grænsen i billedet, der afgør, hvordan vores bevidsthed opfatter figuren og dermed verden omkring os. Eksperimentet er på sporet af enkelte simple tanker, som “der står et træ” eller ”der ligger en kuglepen” for uden disse neuroners fortolkning af rum, ville vi nærmest ikke være i stand til at se objekter. Men eksperimentet åbner også for en meget interessant forståelse af, hvordan vores hjerne fungerer - med von der Heydts ord: - Jeg tror, at der findes masser af mekanismer, der bearbejder massive informationsmængder på mellemniveauer. Det er processer, som ofte er meget selektive og opfylder et bestemt formål. Hvis vi kunne finde ud af, hvordan de processer bliver styret, ville vi være nået langt i forståelsen af hjernen. Men allerede billedet af en enkelt neuron, der er i stand til at modtage input fra et begrænset antal celler i nethinden og derefter koordinere en

tolkning med andre neuroner på nogle hundrede mikrosekunder er nyt i sin præcision. Hvis vi skal sammenligne med moderne elektronik, giver det også et billede af de enkelte neuroner, som noget der i kompleksitet ligner en computer meget mere end de ligner en transistor. Ikke overraskende har von der Heydt oplevet stor interesse fra forskere, der forsøger at udvikle syn og kunstig intelligens til robotter. Links: Den oprindelige videnskabelige beretning om forsøget fra tidsskriftet Neuron: http://phy.ucsf.edu/~idl/pdf_articles/Qiu_Neuron_2005.pdf Rüdiger von der Heydts hjemmeside: http://www.mb.jhu.edu/vonderheydt.asp


32-35 Hvad hjernen ser..4s

17/12/07

Side 35

Eksempler på Gestaltregler for synet

Figur 1 Nogle af reglerne er så simple, at vi slet ikke bemærker dem til daglig. Men det er for eksempel en regel, at en ensfarvet sammenhængende plet opfattes som en enhed. Det er så indlysende, at det næsten er kedeligt, men i naturen findes der sjældent så klare eksempler på kontrast. Så i naturen handler reglen om, hvor ensartet farve en figur skal have og hvor meget kontrast den skal have i forhold til omverden, før vi opfatter den som en figur. Et godt eksempel er, hvordan vores øjne i senskumring hægter større og større felter sammen til enheder - et træ har ikke længere blade, men bliver til én stor skygge.

Figur 2 og 3 En anden simpel regel - som Rubin i øvrigt formulerede - er, at hvis en linje eller kurve lukker sig, så opfattes det lukkede område som et objekt og alt uden om som baggrund.

Figur 4 og 5 En meget interessant lov er loven om konveksitet. Vi vil hellere se konvekse end konkave flader. I billedet herunder ser vi for eksempel hvide cirkler i stedet for sorte trekanter. Til gengæld kan en enkelt konkav bønne fange vores opmærksomhed bedre end den konvekse bønne i det andet billede.

Figur 6 og 7 Når øjet snyder - det sker, at gestaltreglerne enten bliver forvirrede eller helt modsiger den fysiske virkelighed. Vi kender alle den umulige trekant. Den virker, fordi linjen i de inderste hjørner af trekanten altid tolkes som bagved den flade, linjen slutter i. Det andet billede viser, hvordan reglen om den gode fortsættelse får os til at tolke de to figurer

s t o f

baggrund - den regel som Rüdiger von der Heydt har vist den neurologiske baggrund for. Siden Wertheimers og Rubins arbejde har man fundet mange flere regler, se nogle eksempler på dem herunder. ■

F a g l i g t

rien i Frankfurt i årene 1910 til 1914. Så når danskeren Rubin kunne udgive sin afhandling om synsoplevede figurer i 1915, var han i høj grad med til at formulere teorien. Det var Rubin, der opdagede en af de vigtigste regler i gestaltteorien, nemlig at synet automatisk opdeler det sete i forgrund og

OPTIKEREN 1 . 2008

Gestaltteorien for synet Det var Max Wertheimer, der fik den første idé om Gestaltteorien om synet i 1910. Han var uddannet som psykolog og forskede i Tyskland. Sammen med sine kolleger Wolfgang Köhler og Kurt Koffka gjorde han de første forsøg og formulerede den første udgave af teo-

10:08

35


36

s t o f F a g l i g t

OPTIKEREN 1 . 2008

36-37 Synoptikforeningen

17/12/07

10:09

Side 36

Fra venstre, formand for fondens bestyrelse Rolf Kuhberg, professor dr. med. Jan Ulrik Prause, Professor M.D., PhD David Ben Ezra, overlæge dr. med Hans Fledelius, professor M.D., dr.med. Rudolf Guthoff, og professor, M. D., PhD Alistair Fielder

Synoptik-Fondens hæderslegat uddelt for 13. gang Bjarne Hansen Traditionen tro var første søndag i november 2007 afsat til spændende foredrag og uddeling af Synoptik-Fondens hæderslegat på Radisson SAS hotellet på Amager. Denne smukke efterårsdag var der inviteret tre internationalt kendte professorer som foredragsholdere til byen. Professor, M. D., PhD Alistair Fielder London holdt foredrag om for tidligt fødte børns syn. Professor M.D., PhD David Ben Ezra, Tel Aviv fortalte om uveitis hos børn. Og professor M.D., dr.med. Rudolf Guthoff, Rostock holdt foredrag om den nyeste udvikling i de såkaldt akkomodative intra oculære linser. Det hædersfulde legat på 100.000 kr. gik i år til overlæge dr. med Hans Fledelius. Professor dr. med. Jan Ulrik Prause motiverede valget og formand for fondens bestyrelse Rolf Kuhberg overrakte hædersprisen.

Hans Fledelius fik primært legatet for sin store forskning om børns syn, og specielt de for tidligt fødte børns syn. En forskning, der nyder stor respekt internationalt. Forinden prisoverrækkelse havde legatmodtageren holdt et spændende og poetisk foredrag om syn og optik – og om måder at se på. De fremmødte 90 øjenlæger og optikere fik på en spændende og engageret måde opdateret viden både om øjets udvikling med særlig fokus på de for tidligt fødte børn, og om intra oculære linser. Samtidig var de var med til at hædre den populære prisvinder. Formand for Synoptik-Fondens bestyrelse Rolf Kuhberg sluttede det vellykkede arrangement af med at sige på gensyn samme tid og sted næste år – første søndag i november på Radisson SAS hotellet ■

Overlæge dr. med Hans Fledelius modtager Synoptik-Fondens hæderslegat fra formanden Rolf Kuhberg


36-37 Synoptikforeningen

17/12/07

10:09

Side 37


38-41 Produkt- Branchenyt

17/12/07

10:10

Side 38

Dansk ErhvervsOptik tilbyder kurser i erhvervsoptik Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Kurset henvender sig til optikere, der ønsker faglig viden til at systematisere salget af skærm- og jobbriller til håndværkere.

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive virksomhederne i opmåling på arbejdspladsen, samt i at udarbejde en politik på området.

Hvordan får du solgt de nødvendige jobbriller til supplement til den progressive privatbrille? – Og sådan skabes kontakten til virksomhederne i lokalsamfundet.

Vi øver praktik på Middelfart Rådhus og Ballerup Rådhus.

Deltagerne opnår 12 kursuspoint.

Kurserne afholdes som internatkurser på:

Kurserne afholdes på: Byggecentrum, Middelfart torsdag den 3. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 Scandic Hotel, Aalborg torsdag den 7. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 Villa Blide, Ballerup mandag, den 21. april 2008, kl. 10.00 – 16.00 Pris: Kr. 1.600,00 excl. moms. Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik Tilmelding senest fredag, den 1. februar 2008 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk

Deltagerne opnår 32 kursuspoint

Byggecentrum, Middelfart fra onsdag, den 7. maj 2008 kl. 10.00 til torsdag, den 8. maj 2007, kl. 16.00. Byggecentrum, Ballerup fra onsdag den 21. maj 2008 kl. 10.00 til torsdag, den 22. maj 2007 kl. 16.00 . Pris: Kr. 7.000,00 excl. moms. – Indkvartering i enkeltværelse Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus. Undervisere: Fysioperapeut Pernille Andersen Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo Sikkerhedsleder fra de respektive kommuner Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik Tilmelding senest fredag den 29. februar 2008 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk


38-41 Produkt- Branchenyt

17/12/07

10:11

Side 39

Sæt ✗ i kalenderen nu Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 2008

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 2008

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening

Søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen i København Kl. 11.00

søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen i København kl. 13.00

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 6. Eventuelt.

Dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest den 9. marts 2008.

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen – det vil sige senest den 9. marts 2008.

PRODUKT- OG BRANCHENYT

Ny BioFlex 1 day Comfort med fugtgivende stof Den nye BioFlex 1 day Comfort fra Vision Care & Sauflon tilhører den nye generation af 1 dags kontaktlinser med det fugtgivende ingrediens Sodium Hyaluronate - eller Hyacare®. BioFlex 1 Day Comfort er samtidig også produceret i et linsemateriale med lavere dehydrering end traditionelle linsematerialer. Linsen er den eneste 1 dags kontaktlinse på markedet, der kombinerer dette materiale og en komfort øgende “ingrediens”. - Linsen fungerer derfor godt på kunder med kontaktlinserelaterede tørre øjne, samt et godt første valg til mange kunder.

To nye stelkonsulenter hos Brock & Michelsen Brock & Michelsen har ansat Hanne Carstensen og Lisbeth Falk til at præsentere samtlige stelkollektioner hos B&M, herunder franske OKO by OKO og hollandske YOU’s. Hanne Carstensen vil besøge optikerne på Sjælland & øerne, Hanne Carstensen Bornholm, sydlige del af Fyn og Lisbeth Falk til og med Odense samt Færøerne. Lisbeth Falk vil besøge resten af Danmark samt Island. Lisbeth Falk vil samtidig være produktansvarlig for brillestel. Hanne Carstensen er 45 år, er uddannet stylist og har stor erfaring med mode og makeup. Hanne har en fortid i branchen hos bl.a. Essilor og A-optik, og senest har Hanne været salgskonsulent for GB Products by Gun-Britt. Lisbeth Falk er 36 år og har arbejdet en række år i forsikringsbranchen, hvor hun bl.a. har været Key Account Manager for storkunder. Senest har Lisbeth været ansat i Frie Funktionærer i Odense som salgs- og marketingansvarlig for A-kasse, fagforening og LønSikring.


OPTIKEREN 1 . 2008

40

B r a n c h e n y t

38-41 Produkt- Branchenyt

17/12/07

10:11

Side 40

Branchenyt Drømmesyn 2008 Øksnehallen, Halmtorvet 11, København vil i weekenden 15. og 16. marts 2008 igen danne den perfekte ramme for Drømmesyn. Messen er igen klar til at tage udfordringen op med at forblive Skandinaviens bedste og lækreste optikmesse. Arrangørerne har indgået et samarbejde med NEON, der er et af de førende event bureauer i Skandinavien, for at sikre de besøgende endnu engang får en fantastisk oplevelse ud over det sædvanlige. Der vil være loungemusik med kendte DJ’s, brilleudstilling, lækker dekoration af Øksnehallen og underholdning i løbet af weekenden gennem små happenings. Drømmesyn er en fagmesse, der ønsker at vise de førende mærker og produkter inden for brillebranchen. Drømmesyn skal ses som en kombination af købs- og inspirationsmesse. Udstillerne gør en indsats for at alle stande ser lækre ud og medvirker til at højne niveauet af messen og give de besøgende en unik oplevelse og inspiration.

OCP har ansat 2 nye medarbejdere på kontoret i Brøndby Helle Krasnik er tiltrådt stillingen som assistent og kunderne vil møde Helle, når de ringer til OCP. Optiker Ove Helle Krasnik Christensen er ansat som ansvarlig for den daglige drift.

Ove Christensen

Der er traditionen tro arrangeret en lækker middag og efterfølgende fest, hvor alle kan få mulighed for at spise, feste og hygge med kunder og kollegaer fra branchen. Åbningstiderne er lørdag kl. 10.00 - 18.00 og søndag kl. 10.00 - 16.30. Der er gratis entre, og de besøgene skal registrere sig ved indgangen. For yderlige information: www.drommesyn.dk

Ny servicechef hos Ciba Vision Anita Robertson er ansat som Nordic Professional Services Manager hos Ciba Vision. Anita Robertson overtager stillingen efter Ulrik Bengtsson, der har valgt at søge nye udfordringer. Anita er uddannet optiker, og Anita Robertson hun har stor erfaring på kontaktlinseområdet. Anita Robertson kommer fra en stilling på S:t Eriks Øjenhospital, hvor hun har været ansvarlig for kontaktlinseområdet og koordinator på S:t Eriks Laserklinik. Anita arbejdsområde bliver både klinisk og kommerciel træning af optikere i Norden, samt rådgivning om linser og væsker.


38-41 Produkt- Branchenyt

17/12/07

10:11

Side 41

B r a n c h e t n y t

Profil Optik med i Nordens største optikerkæde Profil Optik er solgt til den svenske Synsamkæde og Alipes - det nystartede investeringsselskab, der ejes af Inter IKEA, IKANO og Catella. Dermed dannes Nordens førende optikergruppe med godt og vel en fjerdedel af det nordiske marked. Alipes og Synsam har opkøbt 96 Profil Optikbutikker. De resterende 28 butikker fortsætter i et partnerskab. Opkøbet er konstrueret, så den enkelte butiksejer fortsætter som medejer i kæden, og Profil Optik fortsætter som selvstændig virksomhed i Danmark. ”Synsam/Alipes er den rigtige partner for os, både på grund af den stærke iværksætterånd, der hersker i begge selskaber, og den stærke positionering, de har inden for højprofil-segmentet,” siger Finn Heiredal, bestyrelsesformand i Profil Optik. Profil Optik vil ekspandere yderligere ”Vi lægger os ikke til hvile med de 126 butikker, som Profil Optik har i Danmark i dag. Vi arbejder med et strategisk landkort, der fremadrettet vil bestå af omkring 150 butikker. Med vores styrkede position, har vi et godt afsæt til at vokse yderligere. Og det vil vi,” fastslår adm. direktør Jørgen Nielsen og tilføjer:

Jørgen Nielsen

Finn Heiredal

”Tilgangen af nye butikker vil sandsynligvis primært bestå i alliancer og opkøb i kendte rækker. Og vi kan sagtens se for os en kæde, hvor en del udgøres af en kapitalkæde, og en anden del består af associerede butikker drevet i et partnerskabs kædesystem – alle under Profil Optik navnet.” Den lokale forankring ”For Profil Optik er det vigtigt, at det stadig er den lokale optiker, der driver forretningen med afsæt i det lokale marked og med den danske forbruger for øje. Vi har længe forfulgt den strategi, at vælge kvalitet frem for pris, og det vil der ikke blive ændret på. Vi vil fastholde positionen i optikbranchen, som den der sælger de kendte mærkevarer til den kvalitetsbevidste danske forbruger,” siger Jørgen Nielsen og fortsætter: ”Fremtidens konkurrenceparameter er nok kvalitetsprodukter, service og pris, men i vores ”optik” vil dygtige medarbejdere være den altoverskyggende og vigtigste parameter. Vi vil udvikle en ”frivillig” kapitalkæde, hvor vi kan tiltrække branchens bedste medarbejdere - indenfor detailhandel generelt og på optikmarkedet i særdeleshed – og gøre Profil Optik til Danmarks ubetinget bedste arbejdsplads. Vores medarbejdere skal føle stolthed over at være en del af den absolut mest kvalitetsbevidste kæde i branchen med faglighed, service og kvalitet i højsædet.

OPTIKEREN 1 . 2008

Branchenyt

41


OPTIKEREN 1 . 2008

42

K a l e n d e r e n

42-44 Gule sider og bags.

17/12/07

9:15

Side 46

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

11.-13. JANUAR 2008 OPTI MUNICH 2008 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition. New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.okmessen.com

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

24. – 27 JANUAR 2008 Optonordic Optikmessen, Stokholmmässen www.solf.nu 23.-27. FEBRUAR 2008 EuroShop 2008, Düsseldorf. International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de 14. – 16. MARTS 2008 Kontaktlinskongressen 2008, Aronsborgs Konferenshotell, Bålsta (udenfor Stockholm) www.kontaktlinskongressen.se info@sklf.se 15.-16. MARTS 2008 ”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. www.drommesyn.dk 30. MARTS 2008 Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik DGI Byen i København Kl. 11.00 30. MARTS 2008 Generalforsamling i Danmarks Optikerforening DGI Byen i København Kl. 13.00 11. – 13. APRIL 2008 International Vision Expo East 2008 New York www.visionexpoeast.com

29. JANUAR 2008 Journalføring og optikeransvar Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 30. JANUAR 2008 Journalføring og optikeransvar Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 4. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 5. MARTS 2008 Dyslexi og hørelse Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 3. APRIL 2008 Dansk ErhvervsOptik. 1-dags kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Middelfart 7. APRIL 2008 Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptik Scandic Aalborg 15. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 16. APRIL 2008 Kontaktlinsevæsker Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

9. – 12 MAJ 2008 MIDO 2008. International messe for optik, optometri og oftalmologi Rho-Pero Udstillings kompleks www.mido.it

21. APRIL 2008 Dansk ErhvervsOptik 1-dags kursus i erhvervsoptik Villa Blide, Ballerup

29.MAJ – 1.JUNI 2008 BCLABirmingham, U.K. www.bcla.org.uk

7. – 8. MAJ 2008 Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Middelfart

3. – 5. OKTOBER 2008 International Vision Expo West 2008 Las Vegas. www.visionexpowest.com 31. OKTOBER – 3. NOVEMBER 2008 SILMO 2008. International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris. Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 2. NOVEMBER 2008 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6. - 8. NOVEMBER 2008 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. www.hkopticalfair.com

21. – 22. MAJ 2008 Dansk ErhvervsOptik 2-dages kursus i erhvervsoptik Byggecentrum, Middelfart 2. JUNI 2008 Materialelære - brillestel TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 3. JUNI 2008 Materialelære - brillestel Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 26. AUGUST 2008 Tooties TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 27. AUGUST 2008 Tooties Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org


42-44 Gule sider og bags.

Side 47

t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

O P T I K E R E N REDAKTION: Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99 E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95 E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk Eftertryk af bladets artikelstof er kun tilladt med skriftlig tilladelse. Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2008) udkommer 27.04.2008. Stof til dette nummer skal være redaktionen

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

i hænde senest den 08.01.2008. Annoncer til dette nummer skal være

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 10.02.2008.

K a l e n d e r e n

o g

9:15

OPTIKEREN 1 . 2008

A d r e s s e r

17/12/07

43


42-44 Gule sider og bags.

17/12/07

9:15

Side 48

/Optikeren%202008_1  

http://www.optikerforeningen.dk/Files/Billeder/PDF_filer_ISSUU/Optikeren/2008/Optikeren%202008_1.pdf

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you