OPTIKEREN #2 juni 2025

OPTIKEREN

Did you know…

64% of 45+ contact lens wearers are not wearing multifocal contact lenses1

Help them see like themselves again by offering them ACUVUE® Multifocal contact lenses

#1 i verden

på flerstyrke brilleglas*

Haidar er optometriststuderende på Danmarks bedste arbejdsplads for unge:

”Jeg lærer noget nyt ved hver kunde”

Louis Nielsen er netop kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for unge op til 25 år. Haidar M. Aljbore er netop fyldt 25 år og i 2. praktik hos Louis Nielsen i Hundige. Muligheden for at lære en masse og arbejde sammen med kolleger, han ser op til, gør ifølge ham butikken til en god arbejdsplads.

Hvorfor valgte du Louis Nielsen som praktiksted?

”I første omgang valgte jeg at læse til optometrist, fordi jeg selv fik konstateret keratoconus og blev interesseret i øjets anatomi og øjensundhed. På studiet på KEA blev jeg introduceret til, hvad Louis Nielsen kan tilbyde os som studerende. Stor ekspertise i optik og øjensundhed og mulighederne for faglig udvikling tiltalte mig. Det var lidt tilfældigt, at jeg fik praktikplads i Hundige, men jeg har her fået den allerbedste praktikplads, jeg kunne ønske mig.”

Hvad er du særligt glad for?

”Først og fremmest lærer jeg meget ved at tage mange synstests dagligt. Mødet med mange forskellige kunder gør mig god til at arbejde med mennesker. Jeg får den tid, jeg har brug for til hver synstest med sundhedstjek. Jeg får samtidig lov til at prioritere mit studie, mine mål og mine ønsker for fremtiden. Mine ledere går op i, at jeg har det godt, og de er der for mig. Hvis jeg har det svært, viser de oprigtig omsorg og hjælper. Vi skal nemlig alle have det godt for at kunne hjælpe vores kunder til at få det godt via et godt syn.”

Hvordan er samarbejdet med din kliniske vejleder?

”Min kliniske vejleder Marie-Louise går op i, at jeg lærer det, jeg skal, i et tempo, der passer til mig. Hun er god til at forklare ting på forskellige måder, så man forstår det. Og så er hun en meget dygtig optiker, som jeg ser op til. Det samme gælder vores chefoptiker Lone. Vores butikschef Lars ser jeg op

til som menneske og måden, han omgås kunderne på. Jeg arbejder sammen med mine forbilleder hver dag. Jeg kan se, hvordan de agerer i specifikke situationer i synsprøverummet, eller hvis en kunde skal have hjælp til et kompliceret brilleproblem. Det lærer jeg meget af.”

Hvad er fagligt interessant ved dit praktikophold?

Værd at vide

• 25-årige Haidar M. Aljbore er i praktik som en del af optometriststudiet hos Louis Nielsen i Waves Shoppingcenter i Hundige. Butikken ejes af chefoptiker Lone Andersen og butikschef Lars K. Mikkelsen.

• Louis Nielsen er i april 2025 blevet kåret som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25 år. Prisen uddeles af arbejdskulturorganisationen Great Place To Work.

• 95% af de unge medarbejdere hos Louis Nielsen svarer i en anonym spørgeskemaundersøgelse, at Louis Nielsen alt i alt er et godt sted at arbejde.

• Ud over unge-prisen er Louis Nielsens 79 butikker kåret til Danmarks bedste store arbejdsplads 2025 – for tredje år i træk.

”Vi ser mange forskellige kunder, og alle cases er forskellige. Jeg lærer noget nyt, hver gang jeg har en kunde i synsprøverummet. Vi har gode muligheder for at undersøge deres øjne og syn grundigt med både OCT-scanner og funduskamera. På den måde har jeg mulighed for at lære det hele her. Samtidig er der plads til, at jeg passer mit studie. Mine ledere går op i, at jeg klarer mig godt på studiet og støtter mig i det. Sidste gang, jeg fik 12, gav Lone kage til hele butikken. Det betyder rigtig meget, at jeg bliver sat pris på og er en del af fællesskabet.”

OPTIKEREN

ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen, Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør OPTIKEREN

Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk

REDAKTION & LAYOUT

New Beginning ApS, www.newbeginning.dk

ANNONCESALG

Dorte Schlünzen

Stibo Complete Tlf. 76 10 11 46, dosc@stibo.dk

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

NÆSTE NUMMER

OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2025

#03 udkommer 01.10

Deadline redaktionelt indhold 14.08

Annoncer bestillingsfrist 08.09

#04 udkommer 30.12

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

1. JJV Data on File, 2022. EMA Incidence Tracker and internal analysis using Independent 3rd-party data. Markets included: EMA. Denmark, Norway, Sweden. Important Safety-information: https://www.e-ifu.com

PÅ VEJ MOD NYE TIDER

Tidligere på året kunne branchen byde velkommen til 85 nye optometrister. Men hvem er de, hvad motiverer dem, og hvilke drømme har de for fremtiden? I dette nummer af OPTIKEREN bringer vi et stort tema om fremtidens optometrister (s. 28). Her kan du møde Julie Højer Iversen, Jesper Rosendal Jensen og Christian Heiden Nielsen, der har masser af visioner og drømme for fremtiden. Alle fremhæver det høje faglige niveau på uddannelsen – men har også forslag til forbedringer. Det handler bl.a. om højere forståelse mellem ældre og yngre optometrister og længden af ­praktikken, som, flere synes, er for lang.

Længden af uddannelsen var et af fokuspunkterne i den nye uddannelsesreform, der blev vedtaget i slutningen af marts. Den nye reform træder i kraft med studieoptaget i sommeren 2027. Selvom uddannelsen bliver forkortet med tre måneder – formentlig i form af mindre praktik – er reformen efter min vurdering et stort løft til optometristuddannelsen, da den både indebærer øget økonomisk støtte og et højere fagligt niveau. Optikerforeningen arbejder i øjeblikket sammen med det øvrige erhvervsliv og uddannelse sinstitutionerne om at skabe den nye uddannelse, og udviklingen tegner godt.

Uddannelsen er et vigtigt fundament, og derfor glæder det mig også, at vi endnu engang er klar med et meget spændende program og en fantastisk udstilling på OPTOMETRIKONFERENCE ’25, der i år stiller skarpt på OPTOMETRISTENS

ROLLE ANNO 2025 (s. 46). Jeg håber i den grad, at vi ses i Kolding i weekenden 1.­2. november til branchens bedste efteruddannelse.

Jeg kan også varmt anbefale dig at læse den store virksomhedsprofil med Mads Seerup (s. 6).

Selv er jeg imponeret over hans drive, passion og ikke mindst ihærdighed, der indtil videre har resulteret i, at han i en alder af 43 år allerede ejer fire butikker. Hvad skal det ikke ende med, fristes man til at spørge? Jeg forudser, som Mads selv, en femte butik og ser i den grad frem til at følge udviklingen.

Rigtig god sommer og læselyst.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

IVÆRKSÆTTEREN

MADS SEERUP

Mads Seerup er passioneret. I en sjælden grad. Han er drevet af at skabe og har behov for at se ting vokse.

Selv siger han med et stort smil, at han er smittet af en parasit ved navn iværksætteri. Det har indtil videre resulteret i, at han i en alder af 43 nu ejer fire optikforretninger. De seneste to erhvervede han sig i begyndelsen af året, hvor han købte Jessen Briller i Århus og Risskov. Mød chefen, der elsker at gå på job hver dag.

AF LONE HELLESKOV FOTO: IB HELLES OLESEN

Hvis der er noget, Mads Seerup ønsker sig, bliver han ved med at kæmpe for det, indtil det lykkes. Sådan var det også med Jessen Briller i Århus og Risskov, som han havde drømt om at købe i en årrække. 1. januar i år lykkedes det den ihærdige midtjyde at erhverve sig de to velrenommerede forretninger. Det betyder, at han nu sammen med sin hustru Louise, der også er optiker, er indehaver af Seerup Optics i Kolding, Seerup Optics i Herning samt JESSEN x SEERUP, som de nyeste skud på stammen er kommet til at hedde.

Louise og Mads Seerup havde i flere år kigget på, hvad der kunne være den absolut sjoveste forretning at købe i hele Danmark og var fuldstændig enige om, at det måtte være Jessen Briller, der havde Bettina og Michael Frederiksen som ejere.

”Så jeg tog selv knoglen og ringede første gang i 2019. Det blev blankt afvist. Tiden var ikke inde, lød forklaringen. Så jeg ringede igen 12 måneder senere og fik samme svar, og så igen året efter og spurgte, om vi ikke skulle have en kop kaffe og spille noget golf, men igen blev det et pænt nej tak. Men med tiden blev Michael dog mere og mere OK med tanken,” fortæller Mads Seerup.

I 2023 kontaktede Michael Frederiksen selv Mads Seerup og sagde, at han var klar til at snakke, men at de skulle lidt længere ud i fremtiden, inden et salg kunne komme på tale.

”Michael fortalte også, hvilken pris han skulle have for forretningerne, og jeg sagde, hvad jeg ville give. Vi blev enige om prisen i løbet af to minutter, men da han efterfølgende får sin revisor til at regne på det, går det faktisk galt,” forklarer Mads Seerup.

Mads Seerup beder derfor Bent Broder ­

sen og Finn Juul fra Vestjysk Virksomheds ­

Formidling om hjælp, og det viser sig at være en rigtig god beslutning, for det lykkedes at få enderne til at mødes.

”Det var en sindssyg god læring i, at vi som køber og sælger ikke skulle sidde sammen – men fik en mægler med forståelse for begge parters situation ind over. Bent sagde bl.a. til Michael, det er nu, du har muligheden, og den kommer måske ikke igen, for det er svært at rejse så mange penge,” siger Mads Seerup og tilføjer:

”Det er jo ikke en billig forretning.”

Glidende overgang

Parterne har lavet en overgangsordning på tre år, hvor Bettina og Michael Frederiksen gradvist får mindre ejerskab, og den beslutning er Mads Seerup meget glad for.

”Der er vigtigt, at vi har det rigtige koncept, de rigtige brands og ikke mindst de rigtige medarbejdere, så ved at gøre det på denne måde, køber vi os en masse goodwill og tjener penge fra start. Butikkerne minder i forvejen meget om Seerup Optics med en god beliggende og fantastiske brands, som vi ikke kunne have fået, hvis vi åbnede helt nye butikker,” mener Mads Seerup.

Derfor har han også valgt at beholde navnet Jessen som en del af butikkernes DNA, så kunderne lige så stille vænner sig til det nye set­ up. Og forretningerne kører videre i sporet business as usual, som Mads Seerup udtrykker det.

”Vi er utrolig glade for samarbejdet. Bettina og Michael er dygtige ledere og har skabt en god arbejdsplads, hvor personalet bliver i mange år. Så når de tre år er gået, kunne jeg godt forestille mig, at de bliver i butikken nogle dage om ugen.”

Mads Seerup har hyret brandudvikleren

Henrik Hyldgaard til at hjælpe med den transformation JESSEN x SEERUP skal igennem de næste år for at blive 100 pct. inkorporeret i Seerup Optics og sikre de fire forretningers fort satte udvikling.

bygget nye elementer på og ikke mindst skabt en fælles kultur for alle butikkerne, så der er brug for at se tingene i et nyt perspektiv. Det koster selvfølgelig lidt penge, men jeg mener, at det er givet godt ud. Intet ville jo være mere ærgerligt, end hvis jeg forsøgte selv og om to år pludselig tænkte: Øv det var en dum rejse.”

Bekymrende underskud

Mads Seerup åbnede sin første forretning i 2010 få dage før sin 28 ­års fødselsdag. Inden havde han under sin uddannelse været butikschef hos Dion Eriksen i Profil Optik Videbæk og efterfølgende arbejdet i Profil Optik Kolding samt været leder af Profil ­Optik Åbenrå.

”Det er fedt at opleve, at når du begynder at investere i dine medarbejdere og ser muligheder i dem, som de måske ikke selv har fået øje på, så vokser de stille og roligt og finder deres vej”

”Han har bl.a. hjulpet itm8, BLACKBIRD AIR, Dinesen Floors og FC Midtjylland med lignende opgaver, hvor han prøver at vride hjernen på en ny måde. Det er vigtigt, at vi får lagt det rigtige fundament,

MADS SEERUP

”Jeg var halvandet år alle stederne og fik en masse udfordringer og erfaringer – men tænkte, at det her kan jeg altså også selv.”

Så han besluttede sig for at blive selvstændig og begyndte at afsøge mulighederne. Det endte med, at han købte Hans Laursen Optik i Kolding, som han totalrenoverede.

Jeg bankede på i fire år, før det lykkedes mig at købe Jessen Briller. Det er langt tid, og folk tænker måske, at det er idiotisk. Ja siger jeg bare men prøv og se, hvem der kom i mål, smiler Mads Seerup.

”Det var benhårdt. Jeg gik meget ned i løn og arbejdede nærmest døgnet rundt i seks dage om ugen de første mange år. Efter fjerde regnskabsår kiggede min bankmand hen over sine briller og sagde: ”Du kan ikke blive ved med at lave underskud på 250.000 kr. Har du en plan B?”

Den unge Mads Seerup svarede:

”Nej det har jeg ikke. Jeg har kun en plan A, og den kommer til at lykkes, bare vent og se næste år. Og så lavede jeg 46.000 kr. i overskud,” siger han ikke uden stolthed i stemmen.

Siden er det kun gået fremad, og Mads Seerup har altid vidst, at han gerne ville have flere butikker, helt nøjagtig fem af slagsen, men han havde aldrig drømt om, at det skulle tage yderligere 10 år, inden han slog dørene op til SEERUP Optics i Herning. Forretningen åbnede i 2020, og det er her, vores interview foregår.

Tidligere lå her en Matas, men i dag er det store lokale forvandlet til en stilfuld brilleforretning, hvor der er tænkt over indretningen ned til mindste detalje. Her er klassi ­

ske danske designmøbler, et råt betongulv, en lang organisk brillevælg i træ, orange udstillingsskabe med glas og midt i det hele et langt blåt bord med industrielle lamper over, hvor kunderne kan tale med ekspedienten og prøve de udvalgte stel.

Indretningen og butikkens store udvalg af kollektioner fra brands som AHLEM, Tom Ford, Chrome Hearts, Coblens, Moscot, Masunga og Garrett Leight er forretningens DNA.

Kunderne er en blanding af dem, der gerne vil have nogle lækre eller ekstra seje stel og dem, der altid har handlet i butikken.

”Hos os får du noget helt særligt. Oplevelsen af de fede brands, den gode kaffe, musikken i butikken og hele kundeoplevelsen, som vi prioriterer utrolig højt og som er en stor del af vores succes,” siger Mads Seerup.

Netværk og mange års arbejde er en vigtig del af markedsføringen.

”Vi har ikke millionstore markedsføringsbudgetter – men laver selvfølgelig video til Facebook og Instagram. Samtidig får vi en del mund til mund anbefalinger og dyrker i høj grad vores netværk. I Herning er jeg f.eks. med i bestyrelsen på børnenes skole, vi sponsorerer spillertøjet til flere fodboldhold i Herning KFUM, hvor jeg også selv spiller, er med i Herning Golfklub og har bannerreklamer for Seerup, når FC Midtjylland spiller kamp. Så vi er meget synlige i lokalmiljøet, og vi elsker det. Det er en livsstil.”

Leder gennem lederne

De fire butikker har ud over Louise og Mads Seerup i alt 19 medarbejdere, der ifølge Mads Seerup er den allervigtigste nøgle til succes.

”Når man har flere butikker, er man nødt til at lede gennem lederne, ellers kan man

BLÅ BOG

NAVN

Mads Seerup, 43 år.

UDDANNELSE

Optiker fra Optikerhøjskolen, Randers.

JOB

Udlært hos Dion Eriksen Profil Optik i først Ikast og senere Videbæk, hvor han fungerede som butikschef i sidste halvdel af sin praktik. I 2008 ansat som Profil Optik i Kolding. 2009 chef for Profil Optik i Åbenrå. I 2010 åbner han SEERUP Optics i Kolding i en alder af 27 år. I 2020 kommer SEERUP Optics i Herning til og 1. januar 2025 butikkerne JESSEN BRILLER x SEERUP i Århus og Risskov. I alt 21 medarbejdere: 9 i Kolding, 4 i Herning, 5 i Århus og 3 i Risskov.

PRIVAT

Gift med optometrist Louise Seerup. Parret bor i Herning, og sammen har de Villum på 13, Ellie på 10 og Evie på 4 år. I sin fritid spiller han golf og fodbold i Herning KFUM.

ikke komme videre og udvikle forretningerne. Det er svært at skabe en fælles kultur uden de rette medarbejdere, så vi går ud og håndplukker de rigtige personer, der både er superfagligt dygtige – men også supersælgere og som ikke ødelægger teamet.”

Mads Seerup synes, det er vildt sjovt og spændende at arbejde med mennesker.

”Det er fedt at opleve, at når man begynder at investere i sine medarbejdere og ser muligheder i dem, som de måske ikke selv har fået øje på, så vokser de stille og roligt og finder deres vej.

Hvordan leder du dine butikker?

”Jeg er bannerfører – men kan godt lide, at vi løser problemstillingerne sammen og får dem fjernet. Jeg er hurtig til at tage beslutninger, baner vejen og så tager de selv over. Det er også vigtigt for mig, at mine medarbejdere har det godt, men det er også vig ­

+

Min hustru Louise er stærk på brands, kollektioner og interiør, mens jeg har styr på tallene.

3

GODE RÅD OM AT ÅBNE EGEN FORRETNING?

• Hvis du har drøm om at få din egen forretning eller købe dig ind i en andel, så hold dig ikke tilbage. Gør dig umage hver eneste dag og vær villig til at blive ved og ved og ved. Det lykkes, hvis du lægger hårdt arbejde i det.

• Erkend at du ikke kan alting selv. Få en mentor, der selv har prøvet at starte en forretning. Det er værdifuldt at have en god lederfigur at tale og sparre med, hvis du bliver usikker og urolig i maven. Det kan være på daglig eller ugentlig basis de første år.

• Sørg for at have en rigtig god relation med din bank. Det er dem, der kan lukke din forretning, hvis der kommer dårlige tider.

Der er en respekt og et hierarki i vores team, men der er også en flad organisation, så jeg kan tømme skraldespande ligesom alle andre.

”Vi er så heldige, at det er gået godt de seneste år, så alle vores medarbejdere er blevet inviteret med til SILMO. Så lukker vi butikkerne om lørdagen og tager det første fly til Paris, hvor vi bor og spiser lækkert og tager ud på messen. Det ryster butikkerne sammen og skaber en fælles ånd af, at hos Seerup er der en lille smule feststemning. Det er enestående.”

Perfekt dag på jobbet

tigt, at vi tjener penge. Det betyder meget for mig at finde balancen mellem, at der ikke er så meget arbejde, at medarbejderne knækker af det, og at de kan have det sjovt, når de er på job.”

Som leder er Mads Seerup også stor tilhænger af frihed under ansvar og er ikke typen, der fortæller butikscheferne, hvornår de skal møde ind og gå hjem. Det styrer de naturligvis selv med målet for øje.

”Den største læring, jeg har fået ved at drive to og nu fire butikker, er egentligt ret banal. Nemlig at medarbejderne ikke tænder på og bliver begejstrede for det samme. Der er mange forskellige måder at gøre tingene på, og hvordan man når sine mål afhængig af ens personlighed. Så bare jeg ser forretningerne vokse, er jeg glad.”

Mads Seerup kan også godt lide at honorere sine ansatte.

Lysten til at åbne og drive forretning ­ og ­gerne flere - har Mads Seerup fået med hjemmefra.

”Mine forældre åbnede deres første McDonald’s i Viborg og endte med at eje otte restauranter i Syd ­ og Sønderjylland, så jeg er opvokset med den parasit, der hedder iværksætteri,” fortæller Mads Seerup.

Hans passion ligger helt klart i at skabe og se noget vokse. Da jeg startede i 2010, var jeg ligeglad med, om det var æbler, bananer eller briller, jeg solgte. Det er jeg overhovedet ikke længere. Nu handler det meget mere om, at det er de rigtige brands, de rigtige medarbejdere og de rigtige placeringer af butikkerne. Men det er ikke pengene, der driver mig. Det handler i langt højere grad om, at det er meningsfuldt at vågne op om morgenen. Det er fedt at se glade medarbejdere og kunder, og at tingene fungerer.

”I går havde vi enormt travlt i Kolding med masser af kunder og et rigtig godt flow og

solgte virkelig godt. Alt kørte i teamet, hvor vi er halvt af hvert køn og både unge og ­ældre. Vi har alle en fortid i det gamle Profil Optik og husker den der særlige ild i personalet, når man lykkes med at have det sjovt, laver lidt skæg og ballade med kunderne samtidig med, at man holder fast i de gode gamle dyder. Det er fedt og giver mig et kick.”

Giver fire butikker fire gange så meget arbejde?

”Nej overhovedet ikke. I hvert fald ikke ­fysisk. Det giver måske fire gange så meget arbejde oppe i hovedet, men det er en fantastisk følelse, og det er et sjovt arbejde, som jeg elsker. Det tredje barn i familien kan være ret stressende, fordi det er forbundet men en del praktisk arbejde, men at få tvillinger, når det gælder butikker, det kan man sagtens,” griner Mads Seerup.

Hvis han skal fremhæve et særligt lyspunkt i sin karriere, er han ikke i tvivl.

”Helt klart at det lykkedes at få Århus og Risskov indenfor rammerne. Det er en kæmpe gave at opleve sin drøm udfolde sig. Det betyder fornyet energi og tro på fremtiden, så derfor vil jeg også leve i nuet, nyde det og fortsætte med at gøre det godt.”

Hvis du kigger fem år ud i fremtiden, har du så en femte butik?

”Ja absolut. Lige nu har jeg det sådan, at jeg har lyst til mere og vil rigtig gerne vinde yderligere terræn. Det ligger i min natur.”

Lad dine patienter opleve overlegen komfort med en moderne kontaktlinse, der er god for pengepungen og miljøet.

Med clariti® 1 day kan du tilbyde dine patienter en prisbillig silikonehydrogelkontaktlinse med uovertruffen bekvemmelighed, komfort og sundhed.*†‡1,2,3 clariti® 1 day er plastikneutrale. Vi kompenserer for plastaffald for hver æske clariti® 1 day-kontaktlinser, der sælges og distribueres.§4

Scan QR-koden for referencer og fodnoter.

THE FUTURE BEFORE OUR EYES

Embracing Contact Lens Innovation

By MARIA MARKOULLI PhD, MOptom, FAAO, FBCLA

Associate Professor School of Optometry and Vision Science, The University of New South Wales, Sydney, Australia

Changing demands require continued lens evolution, including optimization of wettability and patient convenience. Embracing lens evolution is key to delivering patient satisfaction

Advances in soft contact lens surface technologies, delivery of wetting agents and refinement of replacement schedules will continue to improve patients’ lens-wearing experience

Evolving lenses, evolving practices

Through my years of research and clinical practice, I have seen the transformative power that the right contact lenses can have—the joy on a self-conscious teenager’s face when they are provided with an alternative to spectacle wear; or the relief of the out-going presbyope who realizes she can be less dependent on spectacles over the course of the day.

Recent years have given us incredible lens technologies. This is a good thing, because our patients’ needs and expectations have evolved beyond ‘good vision’; comfort and convenience are priorities, and while there are still ‘places to go’ in the realm of contact lens technology, in many ways the future is already here.

As a clinician, my goal is to provide contact lens wearers with the best experience that I can. That means embracing modern technologies and replacement schedules. Over 25 years, I’ve taken every opportunity to improve my own lenswearing experience, moving from rigid gas permeable lenses to hydrogel and silicone hydrogel materials. Improvements in surface technology and more intuitive replacement schedules have enhanced my lens-wearing experience immensely, and whether I’m wearing my clinician or patient hat, I expect the next steps in soft lens evolution to be just as impactful.

DR. MARKOULLI IS A PAID CONSULTANT BY ALCON. ABBREVIATIONS → PVA: polyvinyl alcohol // PEG: polyethylene glycol // PVP: polyvinyl pyrrolidone • * Based on in vitro measurements of unworn lenses • REFERENCES → 1. Costa D, De Matteis V, Treso F, et al. Impact of the physical properties of contact lens materials on the discomfort: role of the coefficient of friction. Colloids Surf B Biointerfaces. 2024;233:113630. 2. Jones L, Brennan NA, González-Méijome J, et al. The TFOS International Workshop on Contact Lens Discomfort: report of the contact lens materials, design, and care subcommittee. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2013;54:TFOS37-TFOS70. 3. Papas EB, Tilia D, Tomlinson D, et al. Consequences of wear interruption for discomfort with contact lenses. Optom Vis Sci. 2014;91:24-31. 4. Willcox M, Keir N, Maseedupally V, et al. CLEAR - Contact lens wettability, cleaning, disinfection and interactions with tears. Cont Lens Anterior Eye. 2021;44:157-191. 5. Bengani LC, Scheiffele GW, Chauhan A. Incorporation of polymerizable surfactants hydroxyethyl methacrylate lenses for improving wettability and lubricity. J Colloid Interface Sci. 2015;445:60-68. 6. Lin C-H, Yeh Y-H, Lin W-C, Yang M-C. Novel silicone hydrogel based on PDMS and PEGMA for contact

The modern soft contact lens surface: wettability is the key

Regardless of contact lens type and replacement schedule, interactions between the contact lens and the eyelid, tear film, and ocular surface are constant. Friction between the contact lens surface and eyelid margin can negatively impact comfort,1-3 so lens technologies that improve lubricity and wettability* are expected to support more comfortable wear.4 Great lens wettability can be achieved with surface technologies that increase the water content of the outer surface (i.e., ‘water surface’ technologies) or the incorporation of specific wetting agents or surface treatments. Currently available lenses incorporate wetting agents through a variety of approaches. In all cases, the objective is to improve moisture spread and retention over the surface of the lens, ultimately enhancing comfort.4 The obvious question: is this the best we can do?

WETTING AGENTS can be incorporated into soft contact lenses using a range of approaches, including addition to the lens blister pack, embedding on to the lens surface, or loose binding to the lens material and progressive release.4

RELEASE

OF

WETTING AGENTS

depends on lens material and wetting agent properties. With new advances in reusable lenses, wetting agent release may become a reality for more patients.

Released wetting agents

Incorporation of wetting agents directly into soft contact lens materials has been shown to improve wettability and reduce coefficient of friction at the lens surface.5,6 Examples include the use of the wetting agents PVP and PEG methacrylate in next-generation silicone hydrogel lenses.6

While daily disposable contact lenses have successfully incorporated wetting agents that elute from the lens,7 this is somewhat more of a challenge for reusable contact lenses, where wettability outside of the blister pack can be modified by the properties of the lens, lens care system and interactions between the lens and ocular surface. Resuable contact lenses can take up and release components of disinfecting care solution which may interact with the ocular surface and tear film; they are also more likely to absorb components of the tear film over the period of wear, potentially contributing to deposits on the lens surface and impacting ocular comfort. An additional challenge is release dynamics—that is, controlling the release rate of wetting agents in a desirable way. During wear, release of wetting agents from the contact lens material can be rapid rather than sustained, which may result in lowered wettability with longer periods of wear, diminishing their effectiveness.4

The sustained presence of a wetting agent or other surface technologies at the anterior lens surface is vital. Fortunately, new materials, wetting agents, and manufacturing processes have opened the door to more possibilities to deliver wettability and reduce friction for reusable contact lens wearers.

Optimizing the replacement schedule

Now more than ever, patients want contact lenses that deliver it all—excellent vision and comfort, but also convenience and flexibility, making replacement schedule an important consideration. This becomes particularly important when we want to provide the benefits of a daily replacement lens, in a cost effective reusable lens.8 Current soft contact lens options mostly go from daily to 2-week or 1-month replacement schedules. Increasingly, daily disposables have become the lens of choice for many clinicians and patients, offering a

new lens each day and eliminating the need for a contact lens care system; but per the latest international prescribing trends survey, reusable lenses continue to be prescribed to more than half of all contact lens wearers.9 Data show that the daily replacement schedule is associated with favorable replacement compliance.10 When the daily replacement schedule is not an option, there may be an advantage to be gained from offering patients a similar, intuitive replacement schedule.

Innovating today and beyond

As contact lens technology continues to evolve, we can expect to see more options for our patients. Such options should consider factors such as replacement schedule, particularly for patients who do not quite fit the daily disposable schedule and want to remain in a reusable lens. We can also look forward to advances in material and lens surface technologies that support sustained, reliable lens surface moisture. Our patients’ demands are evolving, and therefore so should both our technology and our enthusiasm as clinicians to embrace these advances. Contact lens technology has come a long way since I started both my clinical and lens-wearing careers, but the constant is the need to consider every patient’s unique visual and comfort demands, and to seek out and prescribe lenses that can meet these needs. Just as we should expect to see more of ‘personalized medicine’ thanks to artificial intelligence and advances in technology, so too we should expect to provide more ‘personalized contact lens care’ taking full advantage of the new generation in reusable lenses and their truly remarkable properties.

lens application. Colloids Surf B Biointerfaces. 2014;123:986-994. 7. Phan C-M, Walther H, Riederer D, et al. Analysis of polyvinyl alcohol release from commercially available daily disposable contact lenses using an in vitro eye model. J Biomed Materials Res B Appl Biomater. 2019;107:1662-1668. 8. Alcon data on file, 2022. 9. Global CLI annualized Q3 YTD 2022 including Cosmetic. GfK FY 2022 shares for available countries. GfK $ shares used to approximate CLI sell in DD SiHy DD Non SiHy splits; Alcon data on file, 2022. 10. Dumbleton K, Richter D, Bergenske P, Jones LW. Compliance with lens replacement and the interval between eye examinations. Optom Vis Sci. 2013;90:351-358. 2025 ©Alcon. NORD-VC-2500020

See instructions for use for wear, care, precautions, warnings, contraindications and adverse effects.

DESIGN

1 MOSCOT. Med LEMTOSH 110 Crystal/Gold fejrer MOSCOT 110-års jubilæum med delikate gulddetaljer, en LEMTOSH 110-guldplade ved tindingerne og i signaturfarverne Amber og Chestnut Fade.

2 NIRVAN JAVAN. En stilistisk rejse lander i Milano, hovedstaden for mode og design, med den nye SHADES OF MILAN-kollektion. Inspireret af den sofistikerede elegance og kreative avantgarde, er der skabt syv modeller med elegante former.

3 MOREL. Kea er en ultra-trendy solbrille, der vil ses. Skiftet mellem blåviolette og brun-rosenrøde nuancer overrasker, og den overdimensionerede, firkantede form sikrer komfort og beskyttelse, mens de gennemsigtige brede stænger afslører det delikate silkearbejde.

4 Monkeyglasses. Farver, mod og elegance præger den nye solbrillekollektion skabt i samarbejde med Sarah Grünewald. ”Farver har altid været mit sprog,” siger hun, og hun har ladet sig inspirere af kontrasten mellem det skrøbelige og det stærke, mellem det klassiske og det dristige.

Når form og funktion mødes i en perfekt balance, opstår stel, der forener æstetik med håndværk i særklasse. Tiden er til kvalitet og gode materialer, der skinner igennem i designet og skaber solbriller og optiske stel med et statement om stil, elegance og håndværksmæssig ekspertise. Samtidig smelter innovation og tradition sammen i et unikt udtryk denne sæson.

5 X-Ide. X-Ide-kollektionen udvikler sig med en ung, alternativ ånd. Stellene har unikke detaljer og en levende farvepalet i dristige nuancer med marmorerede effekter, der skaber et smykkeinspireret håndværk.

6 Eyewear by David Beckham. Eyewear by David Beckham skabt af Safilo kombinerer udsøgt håndværk, materialer af høj kvalitet og markante detaljer. Kollektionen byder på tidløse designs tilsat ubesværet britisk raffinement.

7 FLEYE Copenhagen. I kollektionen COMBINING DETAILS stilles der skarpt på at kombinere detaljerne på en helt ny måde, så materialer, form og farve tilfører designet et nyt perspektiv.

8 MIC. Made in Cadore er en hyldest til håndværket og lokale traditioner i italiensk brilleproduktion. Kollektionen væver historie og innovation sammen med hængsler og gennemsigtige stænger, der afslører en skulpturel silhuet af Dolomitterne.

9 Saint Laurent. Slanke kontraster og indviklede, sofistikerede detaljer kendetegner den nye kollektion. Ud over ikoniske designs definerer friske former og nye overflader både solbriller og optiske stel, der alle er præget af tidløst design.

ELEGANCE

ELEGANCE

10 Ørgreen. Med den nye 2025-kollektion ses en revitaliseret tilgang til farve- og glasinnovation. Med et minimalistisk design og teknisk præcision sigter man på at redefinere, hvordan solkollektionen blander stil og funktionalitet.

11 Cloé. Stemningen er let og sommerglad. Materialer, tydelige proportioner og finish fremhæver en håndværksmæssig tilgang til design.

12 Rye&Lye. Tidløs elegance forenet med modernitet. En udsøgt sans for detaljer og fint håndværk omsættes til eksklusive stel, designet til en sofistikeret kundekreds i materialer, som metal og acetat med skildpaddemønstre og slående farvedetaljer.

13 Prodesign. Teknisk, rå elegance, der taler til dansk designs blanding af skønhed og funktionalitet. MECH kombinerer specialfremstillet acetat med Prodesigns innovative skruefrie hængsel og skaber en karakterfuld brille.

14 Longchamp. Den slanke og sofistikerede optiske stil er fremstillet af letvægtsmetal og har en tidløs, minimalistisk silhuet, der ubesværet fremviser de ikoniske Roseau-elementer på stængerne. Stellet står i skinnende sølv og fås også i guld- og rosaguldvariationer.

15 Götti. Feminine former i et slående, dristigt look med et retro-touch. Stilfuldt, fuld af karakter og umiskendeligt Götti skabt i bomuldsacetat og med en avanceret teknologi, der møder traditionelt håndværk i en moderne 70’er stil.

16 Lindberg. Det innovative danske brand er kendt for sin minimalistiske elegance og banebrydende teknologi, hvor renhed og funktionalitet forenes ubesværet som her i Lindbergs air titanium-materiale.

17 J.F. Rey. Grænserne for design, innovation og funktion omdefineres og omfavnes af friske, dristige og kreative idéer i Sledge brillelinjen til mænd.

#DRIVEYOURSTORY

18 Johann von Goisern. Model JA034 fra ART-kollektion af Johann von Goisern kombinerer dristigt design med mesterligt håndværk. Det gælder et fint lagdelt materiale, der giver strukturel stabilitet og en fængslende farvedybde med en håndtegnet gravering, digitaliseret og præcisionsfræset ind i hver enkelt ramme.

19 ANDY WOLF. Her lanceres et spændende nyt solbrillekoncept med en høj, skæv næsebro. Cypress er en nyfortolkning af en overdimensioneret Aviator, skabt i kraftigt acetat med en up-todate 70’er-charme.

20 WOW eyewear. Det dristige KICK OFF-koncept skiller sig ud med kraftige, vintage-inspirerede linjer fremstillet af biomaterialer. Farvepaletten er inspireret af britisk universitetssport i et smart, sporty look.

21 CAROLINA HERRERA. Her genfortolkes brandets signaturkoder med arkitektoniske designs og dristige farvekombinationer, inspireret af energien fra den baleariske sommer.

22 SALT. Håndlavede solbriller fremstillet i Japan, hvor tidløst design møder moderne præcision. Med en fjerlet konstruktion og en polariseret optik redefinerer kollektionen luksusbriller til dem, der sætter pris på både stil og substans.

STIL

LOOK

23 24 25 27

23 Spectaful. Her mikses kreativitet med Spectafuls signaturlette og funktionelle håndværk med fronter af teknopolymer, stænger i rustfrit stål samt former og levende farvekontraster, der søger balancen mellem alsidighed og individualitet.

24 PREGO. Skønne solbriller til sommerens glade øjeblikke. Med hjerteformen har det danske brand skabt et livgivende udtryk, der kun kan bringe smilet frem.

25 Gucci. Moderne, sofistikeret elegance med karakteristiske materialer og detaljer inspireret af brandets arv og en kreativ fusion af epoker. Dristige former og kantløse konstruktioner minder om 60’ernes æstetik.

26 MYKITA. MYKITA og modebrandet 032C skaber brilledesign, der forener æstetisk vision og brilleekspertise. Unikke materialer og teknologier går op i en højere enhed i den aflange ovale form med feminine tendenser.

27 Longchamp. Dristige former, strålende farver og udsøgte detaljer er kernen i Longchamps iboende franske elegance. Med designreferencer til brandets parisiske arv ses letvægtsacetat i dristige former, livlige farver og moderne trends.

MÆRKBART GLATTERE. SYNLIGT RENERE.

Diagnosticering & behandling

ØJEN ALLERGI

Øjenallergi er en almindelig tilstand, der primært rammer bindehinden og øjenlågene. Diagnosen kan normalt stilles på baggrund af patientens sygdomshistorie, symptomer og kliniske observationer, men det er ofte en overset tilstand. Denne artikel fokuserer på diagnosticering og behandling af øjenallergi forårsaget af udefra kommende faktorer og giver samtidig gode råd til, hvad optikeren kan gøre for at hjælpe kunden bl.a. med tilgængelig håndkøbsmedicin.

AF CAMILLA FURUVAL DANSK BEARBEJDELSE LONE HELLESKOV

FOREKOMST AF ØJENALLERGI

Der findes ikke ingen sikre tal, når det gælder udbredelsen af øjenallergi i den danske befolkning, men forekomsten af allergisk rhinitis, som er stærkt relateret til allergisk konjunktivitis, ligger ifølge Sundhedsstyrelsen på 20 ­30 pct. blandt voksne og 15­20 pct. hos børn.

Forekomsten af allergiske sygdomme er steget i de seneste årtier, og tendensen ser ud til at fortsætte. Årsagen til stigningen er ikke klarlagt, men en række faktorer som genetik, luftforurening i byområder, kæledyr og eksponering i tidlig barndom er i søgelyset. Samtidig har mange patienter andre allergiske sygdomme, såsom atopisk sygdom, astma, eksem og allergisk rhinitis. Derfor er patientens sygdomshistorie vigtig i udredningen af øjenallergi, og bør dække en række symptomer (kløe, lysfølsomhed, tåreflåd, synsnedsættelse, brændende fornemmelse og smerte), hvor længe symptomerne har været til stede, unilateral eller bilateral involvering, allergier eller systemiske sygdomme, tidligere behandling, familiehistorie, kontaktlinsebrug, og om patienten tager øjenmedicin eller har gennemgået en øjenrelateret operation.

KLASSIFICERING

AF

ALMINDELIGE ØJENALLERGIER

Øjenallergier kan klassificeres som ”intermitterende” eller ”vedvarende” og ”milde”, ”moderate” eller ”alvorlige” afhængig af deres udvikling og sværhedsgrad. Tilsvarende kan symptomer betragtes som ”akutte” eller ”kroniske” og ”tilbagevendende” afhængig af debut og varighed. Øjenallergi kan også klassificeres efter, hvilken overfølsomhedsreaktion (Type I ­ IV) der udløses af allergenet. Miljøeksponeret allergi er den mest almindelige årsag til øjenallergi og forårsager en type I ­ udløst respons, hvor immunglobulin E (IgE) frigives ved direkte kontakt mellem allergenet og øjets overflade. Andre typer øjenallergi er vernal og atopisk keratokonjunktivitis, hvor både type I og type IV overfølsomhedsreaktioner kan forekomme. Disse allergier er mere alvorlige, da hornhinden kan blive påvirket, men de er mindre almindelige i Danmark. Allergisk kontakt

blepharokonjunktivitis udløser primært en type IV overfølsomhedsreaktion og skyldes oftest overfølsomhed over for øjenmedicin eller kosmetik. GPC (giant papillary conjunctivitis) er forårsaget af mekanisk irritation eller skade, og selvom både type I og type IV overfølsomhedsreaktioner kan forekomme sekundært, betragtes det ikke som en øjenallergi.

MILJØBETINGEDE ALLERGIER

Sæsonbetingede allergener som pollen fra træer, græs eller planter eller allergener, der kan være til stede hele året som husstøvmider, skimmelsvamp eller dyr er alle eksempler på miljøbetingede allergier. Symptomerne opstår ofte hurtigt, typisk 5 ­30 minutter efter kontakt med allergenet, og indebærer kløe, brændende fornemmelse og vandige øjne. Kliniske fund kan typisk være bilateral (ofte diffus) konjunktival rødme, kemose (ses typisk ved akut reaktion) og/eller papiller (ses ved mere vedvarende), øjenlågsødem samt vandigt sekret og slimstrenge. Cornea er sjældent påvirket.

HVAD SKER DER I ØJET VED

EN IgE-UDLØST ALLERGISK

REAKTION?

Når øjet udsættes for et allergen, udløses en betændelsesreaktion i mastceller og basofile granulocytter, der findes i konjunktiva. Dette fører til frigivelse af betændelsesfremkaldende stoffer, herunder histamin, bradykinin og prostaglandiner, der udløser en række symptomer og fund. Histamin virker på receptorer, der fremkalder kløe, øget slimproduktion samt øget gennemtrængelighed og udvidelse af blodkar i vævet. Bradykinin frigiver prostaglandiner og har en histaminlignende vaskulær effekt og kan også forårsage smerte. Prostaglandiner i konjunktiva bidrager bl.a. til kemose (konjunktivalt ødem) ved at øge histaminfrigivelsen. Når patienten gnider sig i øjnene, udløser det en øget mængde blodlegemer fra granulocytterne i det omgivende væv, hvilket skaber hævelse og øjenlågsødem. Gnidning af øjnene fører igen til øget frigivelse af histamin og bradykinin, og sådan fortsætter det.

4

GODE RÅD TIL

1

Patienter med okulær allergi store dele af året kan forsøge at anvende mastcellestabilisatorer permanent, da disse lægemidler har færrest bivirkninger.

2

Husk at informere patienten om korrekt brug af øjendråberne. Nasolacrimal okklusion anbefales, da det kan reducere systemisk absorption og dermed give færre systemiske bivirkninger.

3

Mange af de ikkereceptpligtige lægemidler kan også fås på recept.

4

Ved svær eller vedvarende allergi, hvor ovenstående tiltag ikke har den ønskede virkning, kan topikale steroider og NSAIDpræparater have en god effekt. De skal i givet fald ordineres af en læge.

SÅDAN BEHANDLER DU ALLERGISK KONJUNKTIVITIS

Der findes en række tiltag samt lokale og systemiske og lægemidler, der kan anvendes til at behandle øjenallergi. Langt de fleste fås uden recept. Hvis allergenet er kendt, bør det fjernes og undgås , hvis det er muligt. Hvis patienten også oplever symptomer på allergisk rhinitis, kan orale antihistaminer have en systemisk effekt, men kun delvis effekt på øjensymptomer. Behandlingen bør derfor tilpasses hver enkel patient. Valget af medicinsk behandling afhænger af typen af overfølsomhed. Hvis allergenet er ukendt, kan patienten få lavet en priktest hos sin praktiserende læge. Denne kan påvise specifikt IgE bundet til immunkompetente celler i huden og har høj sensitivitet og specificitet, dog vil resultatet ikke altid svare til de øjenallergitriggere og udelukker derfor ikke nødvendigvis øjenallergi.

BEHANDLING UDEN

LÆGEMIDLER

Ved milde symptomer og fund kan patienten forsøge sig med et øjenbad med sterilt saltvand samt dryppe øjnene med ukonserveret, kunstig tårevæske . Dråberne fortynder og skyller allergenerne og forskellige inflammatoriske reaktioner på øjets overflade væk og fungerer også som en barriere. Kolde kompresser kan opleves beroligende, fordi kulden får blodkarrene til at trække sig sammen, og dermed mindsker hævelser og rødme samt er det med til at mindske øjengnidning forårsaget af den generende kløe. En kold klud eller en kølende øjenmaske kan også placeres på øjenlågene i op til 20 minutter. Behandlingen kan genta ­

ges, men der anbefales mindst 20 minutter mellem hver behandling.

LOKAL MEDICINSK

BEHANDLING UDEN RECEPT

Antihistaminer blokerer de inflammationsudløste virkninger af histamin og kan forebygge eller hurtigt lindre symptomer, der er associeret med histamin. Livostin er et eksempel på et tilgængeligt lægemiddel. Medicinen indeholder benzalkoniumchlorid, som kan forårsage øjenirritation, give symptomer på tørre øjne og kan påvirke tårefilmen og hornhinden samt fosfat, der kan give forkalkninger på cornea.

Karsammentrækkende øjendråber kan reducere symptomer og fund ved at mindske den øgede blodtilførsel, røde øjne, kemose samt en vis reduktion af kløe. Denne type øjendråber bør dog kun bruges i en begrænset periode pga. øget risiko for permanent forstørrede blodkar (rebound hyperæmi). Sperallerg øjendråber i engangsbeholdere er et eksempel på et tilgængeligt lægemiddel. Øjendråberne er dobbeltvirkende og indeholder både et karsammentrækkende stof og et antihistamin. De kan bruges i op til 14 dage.

Mastcellestabilisatorer forhindrer mastceller i at frigive inflammatoriske stoffer, og i at producere flere. Mastcellestabilisatorer er mest effektive, når de anvendes 2­3 uger før den forventede allergiske reaktion, men patienter kan opleve forbedringer i både tegn og symptomer indenfor 1­2 dage, hvis dråberne bruges umiddelbart efter allergeneksponeringen. Der findes flere forskellige tilgængelige lægemidler eksempelvis Lomudal øjendråber engangsbeholdere og

Lecrolyn øjendråber i flasker. Zaditen øjendråber i engangsbeholdere er også en mulighed og har dobbeltvirkende effekt, da det både fungerer som et antihistamin og har mastcellestabiliserende egenskaber.

REFERENCER

Sundhedsstyrelsen, Rationel Farmakoterapi 5, 23: Allergisk rhinoconjuncitivitis hos voksne.

Eakins, K.E., Bhattacherjee, P. Histamine, prostaglandins and ocular inflammation. Experimental Eye Research 1977; 24(3): 299 ­305.

Leonardi A. et al. Ocular Allergy: recognizing and diagnosing hypersensitivity disorders of the ocular surface. Allergy, 2012; 67:1227­1337.

Leonardi, A., De Dominicis, C., Motterle, L. Immunopathogenesis of ocular allergy: a schematic approach to different clinical entities. Curr Opin Allergy Clin Immunol. 2007 Oct;7(5):429 ­35.

Muchnick, B. (2007). Clinical Medicine in Optometric Practice, s.150 ­153. Norsk Helseinformatikk. (2025, 05.01.25). Allergisk øyekatarr, allergisk konjunktivitt. NHI.no. https://nhi.no/sykdommer/barn/ oye/allergisk­ oyekatarr ProCornea. (2025, 05.01.25). MediPearl Øyemaske. https://procornea.no/ produkter/friske ­ oyne/medipearloyemaske/ Hernández­ Sánchez M.C. et al. Consensus Document on Allergic Conjunctivitis (DECA). J Investig Allergol Clin Immunol 2015; 25: 94 ­106.

Nordens nye øjenplejeserie

Forkæl dine øjne med Nordens nye øjenplejeserie EYZ. EYZ er en ny generation af øjendråber og øjenpleje. Serien består af smørende øjendråber, skånsom rens, plejende salve og varmebehandling, som er udviklet på basis af den nyeste forskning. EYZ øjenplejeserien giver langvarig fugt, beskyttelse og pleje af øjets overflade og lindrer tørre, irriterede og rindende øjne samt allergisymptomer. Velegnet til daglig brug – også med kontaktlinser. Fri for konserveringsmidler og fosfater.

Scan og læs mere :

Medilens Nordic AB | 042-14 12 25 | info@medilensnordic.com | www.medilensnordic.com

Ved du, hvad din kunde prøver at fortælle dig?

Deltag i Clinical Conference for at udvikle din ekspertise i anamnese, spørgeteknikker og kundekommunikation.

Begrænsede pladser! Tilmeld dig gratis her:

VI ER FREMTIDENS OPTOMETRISTER

Tidligere på året kunne branchen byde velkommen til 85 nye optometrister. Men hvem er de, hvad motiverer dem, og hvilke drømme har de for fremtiden?

Vi har mødt optometristerne Julie Højer Iversen, Jesper Rosendal Jensen og Christian Heiden Nielsen, der her fortæller om deres uddannelse og ikke mindst, hvad der giver mening i deres arbejdsliv, og hvor de ser faget bevæge sig hen.

Vi bad også studiecoach Karin Agerschou komme med sit bud på, hvad der kendetegner den nye generation Z, når de går på job. Og vi kan godt afsløre, at det er nyttig viden for arbejdsgivere, der ønsker at holde på deres yngre medarbejdere.

Jeg kan lide at mestre alle funktioner

Som nyuddannet har Christian Heiden Nielsen ingen planer om at specialisere sig. Tværtimod går han efter at få så afvekslende en arbejdsdag som muligt i sin og kærestens optikerforretninger. Planen er bl.a. at markedsføre butikkerne ved at netværke i lokalsamfundet.

Christian Heiden Nielsen adskiller sig på to områder fra mange af dem, han studerede med. Ikke alene var han 46, da han begyndte på optometristuddannelsen.

Fra starten vidste han også præcis, hvad hans mål med at blive optometrist var.

”Min kæreste, Stine, har Brillebaren i Odense. Så min idé har hele tiden været, at vi skal drive forretning sammen og udvide med en butik mere, så det gjorde vi sidste sommer i Assens. Jeg var faldet for det med at sælge briller. Tidligere har jeg været professionel golfspiller og solgte golfudstyr. Folk kom ud og prøvede udstyret hos mig, når der var demodage. Men de købte det alligevel på nettet, hvis de kunne spare 200 kr. Det er det samme, vi f.eks. ser med solbriller. Der har vi nogle inde hver dag i Brillebaren for at kigge, og de står fuldstændig ublu med deres telefoner og ser på priser samtidig på nettet. Men med briller er de nødt til at blive undersøgt og nødt til at købe dem i butikken. Derfor er det en forretningsmodel, som jeg tænker, aldrig går af mode.”

Som golfspiller spillede han som helt ung på landsholdet. Som voksen har han mest undervist og været

manager i en golfklub. Undervejs blev han træt af at være mellemleder og have en ejerkreds eller bestyrelse, der kunne overrule hans beslutninger.

”Jeg var tiltrukket af at være selvstændig. I starten så jeg nok lidt optometristuddannelsen som et nødvendigt onde for at nå hen til det mål, men den var også spændende, selv

om jeg hele tiden har vidst, at jeg aldrig ville kunne leve med at blive plantet i et mørkt synsprøverum hele dagen.”

Christian siger, han oplevede KEA i København som en fed skole, lærerne var rigtig gode og udstyret fantastisk. Men han var overrasket over, hvor meget det sundhedsfaglige fyldte.

”Som viben er nu på uddannelsen, tror jeg, at 90 pct. af de færdiguddannede vil arbejde som eksperter på en øjenklinik, hvis de kunne. Vi lærer meget om patologi, og hvad der ellers er af øjengener, sundhedsudfordringer og maskineriet også. Det er interessant, men hvis man skal være specialiseret øjenlæge, så skal man jo være minimum 12­13 år i uddan­

nelse. Fordi jeg er en gammel mand med mange erfaringer, synes jeg, det er lidt synd for dem, som tror, de nu er mini­øjenlæger og så møder rigtige øjenlæger, som slet ikke værdsætter deres viden.”

Vild med afvekslingen

Christian havde ambitioner med sin uddannelse og var ikke i tvivl om, hvad der motiverer ham.

”Jeg synes, det teoretiske er spændende, men jeg synes også, det er fedt at sælge en brille og vide noget om, hvorfor de her glas er bedre end de andre, og hvad der skal til for at sælge en dyrere brille. Det er den vej, jeg vil gå, og jeg har jo så to butikker nu, sammen med min kæreste og var også i praktik i dem.”

”Jeg har noteret mig, at kæderne fylder mere og mere. De gør alt for at få fat i os nyuddannede optikere. Det er fedt, at de giver tilskud til studieture, fester, arrangementer og præmier. Men dagligdagen i en kæde vil jeg ikke bytte for den, jeg har nu.” Hvorfor ikke?

”Fordi optikerne i kæderne tit tilbringer mest tid inde i synprøverummet. En anden tager imod dig i butikken, og en tredje sælger dig en brille. Jeg kan godt lide, at jeg skal kunne mestre alle de funktioner. For mig handler det om at skabe en god relation til kunderne. Det er super hyggeligt, at man lærer dem at kende, og at de kommer ind bare for at få en kop kaffe. Det er det, jeg er vant til fra golfen også. Jeg er vild med afvekslingen i mit job og kan lide, at jeg selv bestemmer. Selvfølgelig vil jeg gerne have rigtig mange ind til synsprøver og sælge en masse briller. Men Stine og jeg kan også lide, at vi har tid til at give hver enkelt en ordentlig service.”

Lokalt forankret

lærer på skolen, men som Christian elsker.

”Jeg kunne godt netværke hver dag. Vi er med i sponsornetværket bag Fyns Væddeløbsbane. Sådan et sponsornetværk er en god mulighed for at komme ud og møde folk og forhåbentlig få dem til at købe briller. Så i stedet for at bruge penge på markedsføring på nettet eller annoncer i avisen, så prøver vi at markedsføre os via vores relationer i lokalsamfundet. Jeg synes, det er sjovt at komme ud af huset. Jeg har også planer om at tage ud på skoler og fortælle om, hvad der kan være skyld i, at nogle børn har problemer med, at de får hovedpine, når de læser.”

I det hele taget kan han godt lide at være solidt lokalt forankret.

”Lige nu er jeg i Brillebaren i Assens, som vi åbnede 1. juli sidste år. Her er jeg stadig ved at undersøge de muligheder, der er for at deltage i velgørende arrangementer og sponsornetværk, så vi bliver synlige og kendte i byen. Desværre kan jeg ikke bruge al den tid på det, jeg drømmer om, for vi er lidt nede på arbejdskraft, og jeg har fået en efternøler også, sammen med Stine. Men jeg tror, det bliver godt.”

Hvordan drømmer du om, at din fremtid bliver?

”Jeg har hele tiden vidst, at jeg aldrig ville kunne leve med at blive plantet i et mørkt synsprøverum hele dagen”

CHRISTIAN HEIDEN NIELSEN

At netværke er en anden ting, man ikke

”Jeg håber, at Stine og jeg kan få en glidende overgang mellem arbejde og fritid. Vores plan er også at differentiere os mest muligt fra kæderne ved at have de sidste nye stel og glas. Så må vi finde en måde, vi kan gøre kunderne opmærksomme på, at dem, de får billigere, er fra dengang, JFK var præsident i USA, og at de slet ikke kan det, de nye glas kan. Sådan nogle ting er sindssygt svære at få ud. Måske skulle vi selvstændige samle os lidt mere om at få de budskaber ud. Det vil jeg gerne arbejde for, selv om det er svært, fordi vi også er kon kurrenter.”

Christian Heiden

Nielsen

ALDER

50 år.

UDDANNELSE

Uddannet optometrist på KEA i København februar 2025. I praktik hos Brillebaren i Odense og Assens.

BONUSINFO

Fik Entreprenørprisen på sit studie, fordi han var med til at starte en ny butik, mens han læste.

JOB

Medejer af Brillebaren i Odense og Assens samme med sin kæreste, Stine Normann Andersen.

Vi skal inspirere hinanden

Julie Højer Iversen mener, at den nye og ældre generation i optikbranchen har meget at give hinanden, og hvis man tør lade sig inspirere af forskellig alder og viden, vil det i fremtiden resultere i optometrister med en både alsidig og stor faglig ballast.

Selv om Julie Højer Iversens far er optiker og har forretningen Unik Optik i Hørsholm Midtpunkt, og selv om Julies oldefar også var optiker, drømte hun bestemt ikke om selv at blive det. Hun ville være biolog og forsker. Men midt i hendes sabbatår, spurgte hendes far, om hun kunne tænke sig at hjælpe til i hans butik.

”Og så gik der ikke særlig lang tid, før jeg syntes, at det var en uddannelse, der passede til mine interesserer for det sundhedsfaglige, mode og kundekontakt.”

Hun var i praktik i Unik Optik og er fortsat med at arbejde her, efter hun i februar blev færdig som optometrist. Uddannelsen, som hun tog på KEA i København, er hun meget tilfreds med.

”Underviserne var fantastiske og stemningen god. Måske havde vi lidt for meget praktik det sidste år. Der havde jeg for længst fået de ting under huden, jeg skulle lære i praksis og ville måske godt have haft mere fokus på samsyn eller på øjensygdommene.”

kræver også, at vi ved præcis, hvordan vi skal håndtere maskinerne og har viden til at ­vejlede omkring det, vi finder. Jeg tror, vi fremadrettet bliver øjenlægernes forlængede arm. Det kan man være for eller imod, men det er er den vej, det går.”

Det er helt særligt, siger hun, at Unik Optik i Hørsholm stadig selv har eget værksted.

”For mig giver det en dejlig afveksling i mit arbejde. Jeg vil også selv have et værksted, hvis jeg en dag får min egen butik. Men det er ikke længere en nødvendighed, det er vi nødt til at indse.”

Forskellige fremtidsdrømme

Julie Højer Iversen har flere ønsker for faget i fremtiden.

”I det hele taget kunne øjenlægerne godt uddelegere flere opgaver til os, nu de har så travlt”

JULIE HØJER IVERSEN

Hun oplever nemlig, at flere og flere kunder i butikken har behov for, at hun kan forklare dem baggrunden for deres synsproblemer.

”Og så er det rart at være rustet til at fortælle dem det. At få OCT­scannere og andet teknisk udstyr lægger også et vildt stort ansvar på os optometrister. Det er dejligt at kunne tjekke kundernes øjne, men det

”Jeg håber allermest, at der kommer et bedre samarbejde mellem optikerne og øjenlægerne. Vi ville kunne give en bedre rådgivning, hvis vi kunne slå op i et journalregister og se, hvad kunderne har fået af behandling hos øjenlægen, og hvilken medicin de tager. Så behøver vi heller ikke bruge tid på at lege detektiver. I det hele taget kunne øjenlægerne godt uddelegere flere opgaver til os, nu de har så travlt. Jeg synes, det er fint, at der er kommet mere sundhedsfagligt ind i faget, men samtidig skal vi også huske at være dygtige til refraktion og samsyn, de ting, som ingen andre kan.”

Hvad drømmer du selv om i fremtiden?

”Jeg har søgt ind på en master i Stockholm,

som jeg forhåbentlig skal i gang med fra september og et år frem. Den er mere klinisk end kandidaten i Danmark. Jeg skal lære en del om både kontaktlinser og børns syn. Når jeg kommer tilbage, skal jeg ud at stå på egne ben. Jeg vil gerne tilbage til butiksjobbet, men først vil jeg prøve at arbejde på en specialklinik og måske specialisere mig i kontaktlinser. Jeg er også optaget af al den teknologi, man kan proppe i brilleglas, så det kunne også være en mulighed at blive rådgiver indenfor glasfirmaer.”

Har du et godt råd til arbejdsgiverne i optometribranchen?

”Jeg tror, man kan motivere de unge til at blive længere i deres jobs ved at lade dem beskæftige sig med det, de interesserer sig mest for. Hvis de vil noget med tørre øjne, samsyn eller kontaktlinser, så er det en god idé at give dem mulighed for det, inden for rimelighedens grænser naturligvis. Når man laver noget, man interesserer sig for, oplever man også en større arbejdsglæde.”

Gensidig læring

Et andet råd kunne være at tage elever ind, siger Julie. Hun har selv oplevet, at flere på årgangen under hende havde svært ved at få en praktikplads.

”Når nu så mange optikere mangler medarbejdere, kunne det være en gode idé at være med til at uddanne flere. Det skal selvfølgelig ikke få nogen til at gå konkurs, men man kan godt prøve at være mere åben for, om det kan lade sig gøre. Elever, der er glade for deres praktiksteder, vender jo måske tilbage. Jeg tror også, der er meget gensidig

læring i det. Eleven kan lære meget om det at være i en butik, og dem i butikken kan lære af eleven om den nye viden, vi tager med os fra uddannelsen f.eks. om øjensygdomme.”

I det hele taget tror hun, at generationerne i hendes branche har meget at give hinanden.

at vi får nogle optikere, som har kvaliteter både indenfor det nye og det gamle. Det er rigtigt, at der ikke er meget håndværk tilbage på uddannelsen. Men det har heller ikke den betydning, det havde før, og man kan lære det, man har brug for ude i butikkerne.”

”Jeg tror, man kan motivere de unge til at blive længere i deres jobs ved at lade dem beskæftige sig med det, de interesserer sig mest for”

JULIE HØJER IVERSEN

”Mange med den gamle uddannelse er lidt skeptiske overfor, hvordan optometristuddannelsen har forandret sig. Jeg ville ønske, at man i stedet så det som en mulighed for at inspirere hinanden. For så tror jeg,

Julie Højer Iversen

ALDER

25 år.

UDDANNELSE

Uddannet optometrist på KEA i København februar 2025. I praktik hos Unik Optik i Hørsholm.

JOB

Optometrist hos Unik Optik i Hørsholm.

Hvor synes du især, branchen skal være opmærksom på at forny sig?

”Hvis man ikke skal overhales af de store kæder, har mange private og selvstændige brug for at promovere sig bedre på de sociale medier. Hvis det er for svært eller

uoverskueligt, må man måske ansætte ­nogen, der har flair for det.”

Julies fars butik ligger blandt seks andre optikerforretninger i Hørsholm, så hun er udmærket klar over, hvor hård konkurrencen kan være.

”Desto vigtigere er det, at man skiller sig ud fra hinanden og giver en service og vejledning, så folk kommer tilbage. Og derfor kan det godt undre mig, at vi ikke lærer noget om god service på skolen. Jeg har selv arbejdet i en restaurant i fem år, så jeg vidste en del, men mange af mine medstuderende havde aldrig stået i en forretning. Om ikke andet kunne vi have lært et par stikord til, hvad man skal sige, hvis man går helt kold overfor en kunde. Det ville ruste folk bedre til praktikken.”

Smaskforelsket fra start

Jesper Rosendal Jensen brænder i den grad for, at faget vender sig i en mere sundhedsfaglig retning, der også vil åbne for nye indtjeningsmuligheder. Samtidig mener han, at sundhedssystemet bør få øjnene op for, at optometrister kan udføre langt flere opgaver i fremtiden.

Egentlig drømte Jesper Rosendal Jensen om at komme ud at rejse, og inden ville han lige arbejde lidt som salgsassistent hos Louis Nielsen i Holstebro.

”Og så var min skæbne forseglet. Lige fra dag ét var jeg bare smaskforelsket og begyndte at spørge ind til alt omkring det, som optikerne gik og lavede.”

Han var så interesseret, at han en formiddag blev hevet op på kontoret og spurgt, om han da ikke hellere ville være optiker i stedet for.

”Det ville jeg jo gerne. Jeg havde en idé om, at jeg så blev en endnu bedre sælger. Men da jeg startede på skolen, blev hele min verden vendt 180 grader. Undervejs er det at være sælger kommet på andenpladsen, og optometristen kommet på førstepladsen.”

Under sin praktik hos Louis Nielsen i Holstebro fik han stor frihed til at udvikle sig, sikkert også mere end andre studerende, mener han.

”Ejerne af butikken gik op i, at jeg skulle udfordres og ikke stryges med hårene. Det passede mig godt.”

Tit oplevede han på skolen, at han var langt foran de andre i det, han kunne. Men samtidig var det på skolen, han for alvor forandrede sig.

”Det var simpelthen fantastisk at møde så engagerede undervisere. Det smittede af, og så fik jeg også lyst til at lære og præstere og blive god.”

Undervejs i uddannelsen fik han Initiativprisen, som de studerende indstiller til, og som han blev enstemmigt valgt til at få. Bl.a. fordi han var en god tutor for de yngre årgan ­

ge og stod i spidsen for mange sociale arrangementer. Men også fordi han aktivt går op i uddannelsens opbygning og videre fremtid.

Klar til flere opgaver

Man kan tydeligt mærke, at hans hoved er fyldt med idéer til, hvad der kunne være anderledes. Bl.a. mener han, der er en alt for stor afstand mellem praktikken og skoleforløbet.

”Butikkerne er detailorienterede og går op i salg. På skolen er det lige modsat. Der handler alt om sundhed. Der er simpelthen for stor en kløft imellem de to. Der giver ikke mening at bruge så lang tid på at uddanne sig sundhedsfagligt, hvis man alligevel bagefter bare skal måle styrker for at sælge briller og kontaktlinser. Det er også derfor, jeg har valgt at være i Louis Nielsen, som efter min mening er den førende optikerkæde herhjemme på det sundhedsfaglige, fordi vi har det nyeste udstyr til rådighed. Omvendt kommer min løn fra de briller og linser, mine kollegaer og jeg sælger. Det er der, den hænger lidt i bremsen. Kunderne ved godt, at hos tandlægen koster alt fra 300 kr. og opad, men hos en optiker bakker mange ud ad døren, hvis de skal til at betale for en synsprøve.”

ger penge for sundhedsydelserne. Det kunne vi også, og det ville samtidig lette presset på øjenlægerne. Mange af dem, der sidder i kø hos øjenlægen, har i forvejen mere brug for en optometrist.”

Jesper siger, at han dagligt møder folk, som er overraskede over, at han spørger dem, hvilken medicin de tager.

”Butikkerne er detailorienterede og går op i salg. På skolen er det lige modsat.

Der handler alt om sundhed.

Der er simpelthen for stor en kløft imellem de to”

JESPER ROSENDAL JENSEN

”De er ved at falde bagover, når jeg siger, at den og den medicin eller den og den sygdom kan have stor betydning for deres problemer med synet. Hvor ved jeg dog det fra? spørger de. Den almene borger har ganske enkelt ingen idé om, hvad vi ved og kan.”

Han synes også, at sundhedssystemet skal få øjnene op for, de mange flere opgaver, optometrister kan udføre.

”I stedet for at øjenlægerne bruger halvdelen af deres dag på at undersøge ældre mennesker med tørre øjne, eller hvad det nu kan være, så kunne patienterne komme til os, og vi kunne vurdere, om de skulle videre til øjenlæge eller ej. Det ville selvfølgelig give et kæmpe pres på optikerne, men jeg synes faktisk, vi er uddannet til det.”

Hvad foreslår du som løsning på det? ”Optometristerne i nabolande som Norge, Sverige og Tyskland er allerede i fuld gang med at tage den sundhedsfaglige vej og ta ­

Han synes bl.a., at det skal være muligt for optometrister at benytte øjendråber til at dilatere pupiller, de skal monitore diabetes patienter og meget andet.

”Og de ydelser, synes jeg, vi skal betales for over sygesikringen, ligesom øjenlægerne bliver det.”

Behov for forandringer

Hvis optometristerne skal i den sundhedsfaglige retning, mener han, at butikkerne allerede nu er nødt til at forandre sig og følge med udviklingen.

”Vi skal endnu mere i gang med at tilbyde sundhedsfaglige ydelser som tillæg til det at sælge briller og kontaktlinser. Et udgangspunkt kunne være, at vi tog os mere tid til kunderne. Med 10 minutter ekstra kan jeg få en dybtgående, indledende snak og har tid til at tilvælge relevante ekstra undersøgelser. Selvfølgelig skal patienter selv betale for en sådan konsultation og eventuelle remedier til behandling.”

Jesper

Rosendal Jensen

ALDER

35 år.

UDDANNELSE

Uddannet optometrist på Dania i Randers i februar 2025. I praktik hos Louis Nielsen Holstebro.

BONUSINFO

Modtager af Initiativprisen, som de studerende på studiet indstiller til.

JOB

Optometrist hos Louis Nielsen i Herning Centret.

Hvad drømmer du selv om på længere sigt? ”Jeg elsker stadig at sælge et produkt, som kunderne bliver glade for. Men på den anden side, så gør det mig også glad, når jeg sidder i klinikken og kan hjælpe patienter med deres øjenproblemer. Så jeg står lidt i samme dilemma som branchen. Jeg tænker, at det kun er et spørgsmål om tid, før presset på øjenlægerne bliver så stort, at man går ind og uddelegerer opgaverne til optometristerne. Og at når det sker, så er det slut med at sælge briller for sådan en som mig. Så bliver mit job at sidde i klinikken og tage mig af synsundersøgelser og de sundhedsfaglige opgaver. Og det vil jeg faktisk også have det fint med.”

Lige nu er han optaget af sin drøm om at blive partner i Louis Nielsen. Den drøm har han fået mulighed for at forfølge hos Louis Nielsen i Herning Centret, hvor den ledende partner vejleder og klæder ham på til at kunne blive optaget på Louis Nielsens PID (Partner in Development) forløb.

”Desuden vil jeg gerne være med til at sætte mit præg på branchens fremtid. Og så på et tidspunkt ud og oplyse de unge om, hvor fantastisk det her fag er. Dania gør et stort stykke arbejde på skolerne, men jeg synes, at butikkerne burde deltage mere i det, hvis vi vil have uddannet flere.”

De unge er vant til at blive hørt og set

På Erhvervsakademi Dania i Randers oplever procesvejleder

Karin Agerschou, at generation Z har ramt optikerstudiet med nogle helt andre ambitioner end de tidligere generationer. De går mere end noget andet op i at lære og være en del af et godt fællesskab, og så vil de også meget gerne have medbestemmelse.

De unge, der i disse år bliver uddannede optometrister, går ikke ligefrem i et med tapetet. Det skal arbejdsgivere i optometribranchen forberede sig på.

”De går op i livslang læring og er åbne for, at de nok kommer til at skifte karriere flere gange. De vil inddrages i beslutninger, og de vil anerkendes for deres indsats. Og så er det vigtigt for dem, at de kan få en sund balance mellem deres arbejde og privatliv. Hvis ikke de kan det, finder de ofte på noget andet.”

Sådan siger Karin Agerschou, som er procesvejleder på Erhvervsakademi Dania i Randers og rådgiver og støtter de optometriststuderende, når der er behov for det. Hun er gået med til at give et portræt af det, man kalder generation Z. Det vil sige de unge, der kommer ud fra optometristuddannelserne netop i de her år. Men hun skynder sig at understrege, at hendes karakteristik udelukkende bygger på egne er faringer og iagttagelser.

de unge, og en del vil falde helt uden for det billede, jeg her prøver at tegne af dem,” siger hun.

Lønnen er mindre vigtig

Der er dog nogle fællestræk, som går igen hos mange, siger hun. Især oplever hun, at de unge fra genereration Z i dag går mere op i meningsfulde arbejdsrelationer, end tidligere generationer har gjort. Det er vigtigere for dem at være en del af et godt fællesskab, end det er at få en stor løn og kunne se frem til livslang ansæt–telse.

”Jeg tror, at mange chefer kommer til kort, hvis de holder fast i, at de vil bestemme det hele og nægter at give ansvar fra sig. Så vil mange i denne her generation trække sig og smutte videre til noget andet”

KARIN AGERSCHOU

”Jeg bygger den ikke på forskning og er ikke som sådan ekspert. Og jeg kommer også til at generalisere. For selvfølgelig er der store forskelle på

”Mange af de unge ser sådan på det, at kan de få fleksibilitet og få skabt en god balance mellem job og privatliv, så er lønnen ikke så vigtig. Lønnen er ikke længere et trivselsvilkår og en motivationsfaktor.”

De unge er engagerede i at gøre en forskel, men de er ikke føjelige og ydmyge,” siger hun.

”De ved godt, hvad de vil have, og hvad de står for. De er vokset op i flade strukturer og har været vant til at blive hørt og set under deres skolegang og derhjemme. De har haft indflydelse og er blevet opdraget til at tage et medansvar. Det er de også villige til at tage,

når de kommer ud på arbejdspladserne. De går ikke ret meget op i hierarkier og tillægger ikke autoriteter den store værdi. Jeg tror, at mange chefer kommer til kort, hvis de holder fast i, at de vil bestemme det hele og nægter at give ansvar fra sig. Så vil mange i denne her generation trække sig og smutte videre til noget andet.”

Det er også en generation, der er vant til arbejde med avanceret teknologi og digitale værktøjer. Arbejdspladser, der ikke er fulgt med på det område, ser mange som forældede.

”Det kan jeg høre, når de kommer tilbage fra praktik. Hvis måden, de bliver behandlet på som medarbejdere og teknologien er gammeldags i deres øjne, så er de ikke særligt motiverede for at vende tilbage.”

Udvikling i højsædet

”De er klar over, at de befinder sig i et fag i rivende udvikling og ønsker at udvikle sig hele livet igennem.”

De unge er godt klar over, at optikerfaget kan være svært at kombinere med en familie. De ved også godt, at alle ikke kan få fri om lørdagen eller vige uden om de lange arbejdsdage.

”Her vil det være en god idé som arbejdsgiver at få de unge inddraget i løsningerne. Hvad er der af deltidsmuligheder?

”De unge er engagerede i at gøre en forskel, men de er ikke føjelige og ydmyge, og lønnen er ikke længere et trivselsvilkår og en motivationsfaktor”

KARIN AGERSCHOU

”På den måde kræver de unge i generation Z noget af deres arbejdsgivere. Men de kræver også meget af sig selv og er engagerede og selv villige til at være fleksible,” siger Karin Agerschou.

Hvad er der af muligheder for at arbejde på tværs af klinikker og butikker? De unge kan godt lide, at der er en åben feedback­ kultur, frem for at de får at vide, at sådan her bliver det. I virkeligheden er det ikke så meget anderledes end hos os i de ældre generationer. Men nu efterspørger de unge det bare langt tidligere, end vi gjorde.”

Z-generationen af optometrister er også kendetegnet ved, at de har fået en mere akademisk uddannelse, end mange af de ældre optometrister. Den viden vil de gerne bruge,” siger Karin Ager schou.

Karin Agerschou

ALDER 52 år.

JOB

Procesvejleder på Campus Randers, der hører under Erhvervsakademi Dania. Er specialiseret som SPS-faglig støttelærer med fokus på psykisk sårbare studerende. Har en diplomuddannelse i psykiatri og en i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning. Hendes kerneopgave er trivselssamtaler med fokus på håndtering af præstationspres, stress, manglende motivation og generel ubalance i livet

”Mange kan lide alsidigheden i faget, mens andre gerne vil specialisere sig og dykke længere ned i noget.

Det er også her, livslang læring kommer ind i billedet, og så holder det ikke, at man er samme sted i 25 år. Det er en generel tendens også i andre fag. I dag er man i gennemsnit på en arbejdsplads i 4 ­5 år, hvor generationen før blev i 7­ 8 år.”

Flere læser videre

Karin Agerschou oplever, at nogle af de studerende efter endt uddannelse søger målrettet mod de store kæder, hvor de kan få lov til at specialisere sig i et område, de brænder for. Men der er også dem, der bevidst søger uden for kæderne, hvor de kan få lov til at male med den brede pensel, og hvor der ofte er en større ­fleksibilitet.

Går de studerende op i at blive selvstændige forretningsdrivende?

”De unge er godt klar over, at optikerfaget kan være svært at kombinere med en familie. De ved også godt, at alle ikke kan få fri om lørdagen eller vige uden om de lange arbejdsdage”

KARIN

den kultur, de efterspørger. Andre er opsatte på at bevæge sig ind på øjenlægernes domæne. Jeg tror, der i fremtiden kommer en stor stigning i opto metrister, der læser videre. Mange af de unge vil noget mere og andet med faget, end det tidligere var muligt.”

Er de unge psykisk robuste?

”Nogle af dem er villige til at prøve de muligheder af for at få lov til at arbejde med de værdier og i

AGERSCHOU

”De oplever stærke følelsesmæssige reaktioner og bruger nogle gange ord som ‘depression, stress og angst’, uden at de har en egentlig diagnose. Det vidner om, at mental sundhed fylder mere, og at sproget omkring det er blevet mere åbent, hvilket i sig selv er positivt. Det betyder ikke, at de er mere psykisk sårbare end tidligere generationer. Det er bare blevet mindre tabubelagt at tale om de problemer, de bokser med. Her er det igen vigtigt, at de bliver hørt, mødt og set, og at de faglige fælles skaber ude på arbejdspladserne lever op til deres forventninger.”

Their everyday life, made easier

Support their lifestyle with Miru 1day Flat Pack contact lenses, the convenient choice.

From ease of application to innovatively slim packaging, Miru 1day Flat Pack contact lenses have been intelligently designed for unbeatable convenience, making your patents’ day-to-day lives that bit easier.

EASY TO APPLY

Featuring Smart Touch™ technology for quicker and more hygienic fi tting.

EASY TO CARRY

The compact, ultra slim packaging makes them easier to store and carry.

Recommend Miru 1day Flat Pack family range: sphere, toric and multifocal contact lenses.

STORT TILLYKKE

Intet forår uden dimission på KEA i København og Erhvervsakademi Dania i Randers. I år kunne branchen byde velkommen til 85 nye optometrister, der kigger ind i en spændende sundhedsfaglig fremtid med fuld beskæftigelse og fantastiske karrieremuligheder.

AF LONE HELLESKOV FOTO: DANIA OG KEA

Både i København og Randers var fejringen af de 85 nye optometrister et stort tilløbsstykke. Dagen bød på rosende taler fra undervisere og virksomheder samt deltagelse af familiemedlemmer og venner, der med massive klapsalver ønskede de glade dimittender stort tillykke med en veloverstået eksamen. Samtidig var der kåring af årgangens bedste bachelorprojekt og højeste karaktergennemsnit samt uddeling af initiativprisen, innovationsprisen, entreprenørprisen, særlig udmærkelse og årets kammerat. Optikerforeningen ønsker alle de nyuddannede optometrister et stort tillykke med deres nye titel, og vi glæder os til at møde jer ude i landets butikker og klinikker.

ERHVERVSAKADEMI

FORNEMME PRISER

Traditionen tro blev der under årets dimission uddelt priser til de elever, der gjorde sig særlig bemærkede pga. deres engagement i faget og fællesskabet.

ÅRETS PRISMODTAGERE DANIA

Bedste bachelorprojekt

Ashkan Mahmoudi Dehno, Julie Haldager Ingstrup og Jesper

Rosendal Jensen for projektet:

”Estimeret fori vs covertest med prisme- neutralisation”

Højeste karaktergennemsnit

Olga Henriksen

Initiativprisen

Jesper Rosendal Jensen

Årets fighterpris

Malene Munk

DANIA I RANDERS 2025

KEA I KØBENHAVN 2025

ÅRETS PRISMODTAGERE KEA

Bedste bachelorprojekt

Melissa Elaine Andersson, Emilie Bendix Engmann, Nanna Lykke Nielsen og Sofia Schenström for projektet: ”Påvirkning af det intraokulære tryk efter øjengnidning”

Særlig udmærkelse

Mathilde Sandfeld Jessen

Entreprenørprisen

Christian Heiden Nielsen

Årets kammerat

Jesper Grønning

ERHVERVSAKADEMI DANIA I RANDERS 2025

Alexander Liljeberg

Anne Marie Birk Boisen

Ashkan Mahmoudi Dehno

Ayat Ibrahim Nabat Musbeh

Caroline Toft Popperud

Catja Elisabet Goldberg

Cecilie Harriet Schwartz

Cecilie Kathrine Banke

Christine Barkmann Kusk

Dilaxsha Thevarajah

Emilie Brinck Hansen

Erik Bønløkke Adamsen

Jesper Rosendal Jensen

Johanne Rakel Anina Tobiassen Skarup

KEA I KØBENHAVN 2025

Abukar Said

Adem Kücükkose

Carin Molin

Christian Heiden Nielsen

Christine Bögh Liljegren

Emilie Bendix Engmann

Emma Andersson

Frederikke Sofie Hunæus Geisler

Gülüzar Yilmaz

Hatice Kiran

Haura Al ­ Halo

Ida Maduro Marquard

Irena Stevic

Jeppe Grønning

Josefine Tanya Hjord Sørensen

Julie Haldager Ingstrup

Lea Jarl Rosenkilde

Line Lukassen Christensen

Malene Munk

Majken Udsen

Maria Josiasen

Marlene Holm Aslerin

Martine Skouenborg Hjorth

Mille Bjelke Knudsen

Mohammadreza Mohajjelaghdam

Muna Abdullahi Ali Ahmed

Naja Johanne Thorsted Vestergaard

Olga Henriksen

Oliver Bessmann Lauridsen

Julie Højer Iversen

Khizar Islam

Kira Søndergaard

Kristiane Marie Legarth Ryge Vig

Lena Sólborg Rannváardóttir

Lin Keke Rex Christensen

Luqman Hussein Omar Jire

Maria Kassebeer Nyegaard

Mathilde Lundsgaard Jonesen

Mathilde Sandfeld Jessen

Mattias Pedro Salvador Martinez Carreno

Melissa Elaine Andersson

Metha Bornhøft Christensen

Mikkel Green Sødorf

BRILLER UDEN AT POLERE

Pemba Avdija

Rayan Saad Al ­ Omar

Robert Nielsen

Sara Mersana

Sarah Thinggaard Møller Pedersen

Sharanika Sathiyaseelan

Signe Bigum Pedersen

Simon Nørskov Østergaard

Siw Nordahl

Sofie Karin Hallberg Svendsen

Tanja Hviid

Tilde Tranberg

Vicki Damgaard Madsen

Winnie Würtz Clausen

Mona Zalmai

Nanna Lykke Nielsen

Natalia Nita Geisler Pjettursson

Nicklas Kjær Orelius

Nikolaj Staal Østergaard

Noor Haitham Naji

Salli Baran

Sara Ulderup Hansen

Sarah Josefine Blangstrup

Sofia Schenström

Süeyda Asanovska

Vicky Michelle Löw

Victor Ellef Østre

POLAROID. LOGO BLOCK-solbrillerne er fremstillet i øko-policarbonat og mærket med et nyt farvet logoblokdesign på stængerne for en iøjnefaldende effekt. Takket være de polariserede linser kan man nyde et skarpt farvesyn under sportsaktiviteter og opleve hvert øjeblik med intensitet og klarhed.

PERFORMANCE

EYEWEAR

Markedet for sportsudstyr er i vækst, og det gælder også briller- og solbriller. Der lanceres flere såkaldte active-kollektioner med ny teknologi og specialiserede funktioner, der kan hjælpe sportsentusiasten til at optimere præstationen på cyklen, løbeturen, golfbanen og havet

AF PIA FINNE FOTO: PR

Sportsbriller er blevet en integreret del af udstyret til alle, der dyrker sport udendørs. Fra cykelryttere og løbere til golfspillere og sejlere stiller moderne motionister og atleter stadig højere krav til deres briller. Det handler både om at skærme øjnene mod solen, men i høj grad også om at forbedre synet, optimere kontra ster og reducere refleksioner og dermed løfte tionen til et nyt niveau.

Branchen har for alvor fået øjnene op for det voksen de marked, og flere brands lancerer nu specialiserede sportsbriller med innovative funktioner. Farveskiftende glas, polariserede linser og aerodynamiske stel er blot nogle af de teknologier, der gør sportsbriller til en vigtig medspiller for både motionister og professionelle. Samtidig vinder bæredygtige materialer og tilpassede løsnin ger frem, så brillerne kan matche den enkeltes behov og sportsgren. Og optikerne kan hjælpe kunderne med at se skarpt – uanset om de står på golfbanen, cykler gennem skoven eller sejler på åbent hav.

EVIL EYE. På kortere tid, end det tager at blinke, tilpasser evil eye e-sense next alle lysforhold ved hjælp af solenergi og kraften fra innovative idéer. Med en usynlig LCD-skærm og en ultralet solcelle skabes et perfekt syn på 0,6 sekunder i pludseligt skiftende lysforhold og i både lys og skygge.

POLAROID. ACTIVE-kollektionen er skabt til sportsentusiaster, og de nye GUMMY unisex-stel tilbyder maksimal komfort i materialer som øko-gummi kombineret med gummibelagte detaljer for at sikre den største fleksibilitet. Perfekt til et aktivt liv, udendørs træning og supplement til alle athleisure-outfits.

CANADA GOOSE. Canada Goose lancerer sin første brillekollektion nogensinde, designet og konstrueret til at imødekomme kravene i ethvert miljø. Kollektionen prioriterer enestående komfort, stil og ydeevne og omfatter farveforbedrende linser, signaturdesignelementer og omhyggeligt håndværk i bæredygtige materialer.

MAUI JIM. MJ Sport er konstrueret til at give enestående klarhed, beskyttelse og komfort for atleter og udendørsentusiaster. De har lette og holdbare stel samt linser, der forbedrer kontrasten og reducerer blænding, hvilket gør dem ideelle til sportsgrene som golf, løb, cykling, fiskeri og vandsport.

SEA2SEE. Seastainable Sunglasses Collection er udvidet med sportsstel, designet til både land- og vandsport. De syv designs er produceret i Italien i Sea2sees signaturmateriale nemlig 100 pct. upcycled marineplast. ”Modellerne er designet til sportsentusiasten, der elsker naturen og ønsker at beskytte i fremtiden,” lyder det.

GODE GRUNDE TIL AT ANBEFALE DINE KUNDER

SPORTSBRILLER

• En vigtig del af udstyret til udendørs motion.

• Beskytter øjnene mod solen samt mod støv, insekter, grene, regn og vind.

• God beskyttelse mod udtørring af øjnene ved kontaktlinsebrug.

• Sportsbrillens kurvede design gør, at den udelukker UV-strålingen bedre end almindelige solbriller.

• Et godt sportsbrilleglas får øjnene til at slappe af, og sportsudøveren kan bedre fokusere på sin præstation.

CANADA GOOSE. SS25-kollektionen rummer både sol- og optiske designs. Klassiske elementer fra Canada Gooses overtøjsdesign er vævet ind i den nye brillekollektion, der inkorporerer innovative materialer som certificeret biobaseret og genanvendt Acetate Renew™, plantebaseret harpiks, aluminium og titanium.

JULBO. Julbo Intensity Spectron er specielt designet til cykling og trailløb. Sportsbrillen er ultralet og med god støtte og REACTIV linser. Strategisk placeret ventilation på den øverste del af linsen sikrer optimal luftstrøm, hvilket reducerer dug under intense aktiviteter.

LOOK. LOOK’s nye SPORT-kollektion rummer innovative visioner med base i funktionalitet, design og ydeevne i topkvalitet. Den seneste tilføjelse, TRI-X, er en revolutionerende konceptramme, der består af tre dele. NIL-fronten er forbundet med 3D-printede stænger med et innovativt krogsystem, der forbinder stangen med fronten.

Johann von Goisern er et anerkendt østrigsk brillemærke med rødder tilbage til 1937. Nu i fjerde generation formår mærket fortsat at forene tradition med innovation.

Hver brilleramme bliver omhyggeligt designet i Bad Goisern og håndlavet gennem over 80 præcise trin. Inspireret af områdets rige flora og fauna afspejler designene de levende farver og naturlige former i det østrigske landskab – og skaber briller, der er lige så dristige og unikke som den arv, de bærer.

www.johann-v-goisern.com

office@pomberger.com

Velkommen til

OPTOMETRI KONFERENCE ’25

Har du en passion for optometri og øjensundhed?

Så må du ikke gå glip af OPTOMETRIKONFERENCE ’25.

Under temaet OPTOMETRISTENS ROLLE ANNO 2025

samler Dansk Optometri og Kontaktlinsekonference atter HELE branchen til et brag af en event på Hotel Comwell i Kolding. Det sker i weekenden 1.-2. november.

Her møder du førende eksperter og fagpersoner, der deler deres viden om forskning, nye behandlingsmetoder og teknologier indenfor optometri.

Som deltager kan du glæde dig til:

• En række spændende foredrag, lærerige workshops og interessante casestudier, der klæder dig på til at give kunderne den bedste service i fremtiden

• Et stort udstillingsområde med branchens førende udstillere, der er mere end klar til at give dig den nyeste viden inden for glas, kontaktlinser, udstyr og meget mere

• Fornemme prisoverrækkelser til unge talenter, når Optimus by Essilor og årets Kandidat by Rodenstock kåres

• Ny inspiration til dit daglige arbejde i butikken eller klinikken

• Netværk med gode kolleger og samarbejdspartnere

Så hvis du er til meningsfuld efteruddannelse, der både gør dig klogere og dygtigere til dit fag, så sæt et stort X i kalenderen allerede nu.

Vi er klar til fremtiden – sammen med dig!

Årets topnavn

1.-2. november

PHILIP MORGAN

Vi glæder os til at præsentere et af verdens største navne indenfor kontaktlinser på årets konference

Det bliver optometrist og professor ved University of Manchester Philip Morgan, der er internationalt kendt for sin forskning og formidling og i 30 år har været en central figur i udviklingen af nye teknologier og standarder, når det gælder kontaktlinsebrug.

Den anerkendte foredragsholder holder to foredrag på konferencen helholdsvis lørdag og søndag:

Bedre tilpasning til patienter med lav astigmatisme

I denne præsentation vil Philip Morgan diskutere ny evidens og vigtige overvejelser ved håndtering af astigmatiske patienter. Han vil bl.a. sætte fokus på, hvornår en ukorrigeret astigmatisme får betydning for synet, komforten ved moderne bløde toriske kontaktlinser samt den krævede ”stoletid” i forbindelse med tilpasningen.

Er parainflammation i cornea ved kontaktlinsebrug den nye udfordring?

I dette foredrag stiller Philip Morgan skarpt på øjets inflammatoriske reaktion ved brug af kontaktlinser, og hvordan det påvirker forbrugernes valg. Hvad er parainflammation i øjets overflade, hvordan påvirker den brugen af kontaktlinser, og hvordan kan ny viden føre til bedre kontaktlinseløsninger i fremtiden?

Philip Morgan har skrevet over 200 artikler om kontaktlinsers kliniske ydeevne og standarden af det britiske og internationale marked. Han har talt om sit arbejde i mere end 30 lande verden over.

Se mere og køb billet til branchens bedste efteruddannelse på: optometrikonference.dk

SILMO PARIS 2025

Fra den 26. til 29. september bliver messecentret Paris Nord Villepinte endnu engang det pulserende centrum for SILMO 2025. Her mødes den internationale brilleindustri under sloganet THE PLACE TO BE, TO SEE, TO FORESEE for at få et spændende kig ind i fremtiden.

THE PLACE TO BE

900 udstillere, 1.500 brands og 32.000 besøgende fra 42 lande besøgte messen sidste år og gør dermed SILMO til et både forretningsmæssigt og inspirerende mødested for branchen. Her går kreativitet, mod og den gode stemning op i en højere enhed.

TO SEE

SILMO er et udstillingsvindue for de nyeste og mest trendy kollektioner, visionært design og banebrydende teknologier.

TO FORESEE

Messen er stedet, hvor fremtiden tager form. Her skabes innovation og nye idéer, ligesom det er muligt at lytte til spændende foredrag med internationale eksperter, der sørger for, at både udstillere og besøgende kommer på forkant med den nyeste udvikling. Som noget helt nyt i år vil der være et område dedikeret til Corporate Social Responsibility (CSR) med fokus på bl.a. samfundsansvar, social ansvarlighed, bæredygtighed og bundlinje.

Traditionen tro vil den fornemme pris, SILMO d’Or, blive uddelt til en række innovative designere og producenter under messen, ligesom der vil være en Responsible Company Award, der anerkender CSR ­ initiativer fra virksomheder i branchen.

Se meget mere og book din billet på www.silmoparis.com

En stærk bestyrelse fortsætter

Optikerforeningen holdt i april sin årlige generalforsamling, og den passionerede bestyrelse fortsætter uændret. Det betyder en fortsat stærk forening, hvor både selvstændige optikere og frivillige kæder er repræsenteret.

Bestyrelsen arbejder for at skabe løsninger, der samler og styrker hele branchen og giver foreningen gennemslagskraft over for både interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere.

Bestyrelsen er:

• Bent Brodersen (formand)

• Peter Vestergaard (næstformand)

• Ayoe Blohm

• Charlotte Stage

• Morten Kreutzmann

• Niels Nebeling

• Morten Tornbjerg (OptikTeam)

• Klaus Kjær (Independent Optical Group Nordics)

• Søren Pedersen (Nyt Syn Danmark)

Du kan se alle relevante dokumenter fra generalforsamlingen, herunder årsberetning, regnskab og budgetforslag 2025 på medlemsnet.dk

Er dit barn nærsynet?

Ny folder om

børn og nærsynethed

Myope børn fylder mere og mere i optometristernes hverdag. Den stigende opmærksomhed på nærsynede børn og de nye behandlingsmetoder og produkter kræver både opdateret viden og en skarp faglig tilgang.

Samtidig er det vigtigt, at forældre til myope børn får den nødvendige viden.

Derfor har Dansk Selskab for Optometri (DSO) udarbejdet en ny informationsfolder målrettet forældre med nærsynede børn.

Folderen er tænkt til at ligge i butikken hos landets optikere og forklarer på en enkel og informativ måde, hvad myopi er, hvorfor det er vigtigt at forholde sig til som forældre, og hvad der kan gøres for at bremse udviklingen.

Samtidig indeholder den et relevant afsnit med myter og fakta om, hvorvidt skærmbrug påvirker nærsynethed.

Den nye informationsfolder er udgivet af DSO med støtte fra Synoptikfonden, og alle optikerforretninger kan gratis modtage 40 stk. ved at skrive til sekretariat@danskoptometri.dk

SKÅNSOMT & EFFEKTIVT

Optikerens Brillerens er en enkel og miljøvenlig måde at pudse briller på, og produktet sælges med stor succes i optikerforretninger i Sverige og Norge. Håbet er, at endnu flere danske kunder i fremtiden også vil få øjnene op for den skånsomme og effektive måde at rense sine glas på.

Produktet fås i en spray­flaske med 100 ml og nu også som noget helt nyt i en 500 ml refill, som giver en besparelse på 25 pct. på literprisen, hvis ­forbrugeren genbruger sprayflasken.

Det er den norske virksomhed Norenco, der står bag Optikerens Brillerens, og produktet er certificeret med Miljøfyrtårn, som er en af de mest anerkendte miljøcertificeringer i landet. Optikerens Brillerens er let at bruge og kræver ingen polering. Det sprayes på, skylles med koldt vand og de få overskydende dråber tørres blot af med en blød klud eller et stykke papir. Lettere bliver det ganske enkelt ikke.

Produktet kan anvendes på alt, der kan skylles med vand herunder briller, kameraobjektive og kikkerter.

Se mere på leijma.se/sv/produkter/ glasogonvard

En halv milliard flasker

Som én af de førende producenter af kontaktlinser arbejder CooperVision konstant på at minimere sin miljøpåvirkning og drive virksomhed på en mere bæredygtig måde. Virksomhedens initiativ for plastneutralitet nåede for nylig en vigtig milepæl, der har forhindret, hvad der svarer til mere end en halv milliard plastflasker, i at ende i verdenshavene.

Programmet udføres i et samarbejde mellem Plastic Bank, fagpersoner inden for synspleje og kontaktlinsebrugere over hele verden.

I partnerskabet med Plastic Bank finansierer CooperVision indsamling og genbrug af plastik, som ellers ville være endt i havene. Mængden svarer til den samlede vægt af plastik, der bruges på tværs af sortimentet af de omfattede bløde kontaktlinser. Det inkluderer kontaktlinser, blisterpakninger og emballagekomponenter, der sælges og distribueres i 34 lande i hele Amerika, Europa og Asien ­Stillehavsområdet.

”Det er en stor glæde at kunne fejre denne utrolige bedrift. Kontaktlinse ­tilpassere og brugere, der vælger CooperVisions

plastneutrale kontaktlinser, har været altafgørende for resultatet. Vi er stolte over at have indgået et samarbejde med dem og Plastic Bank og på den hjælpe mennesker og planeten,” siger Aldo Zucaro, Senior Director, Corporate Responsibility, CooperCompanies.

Ud over de miljømæssige fordele forbedrer samarbejdet også livet for Plastic Bank­ indsamlingsmedlemmer i hundredvis af kystsamfund. Til gengæld for det indsamlede plast modtager indsamlerne kreditter til køb af varer og tjenester som f.eks. sundheds ­ , arbejds ­ og livsforsikringer, mulighed for digital opkobling, kuponer til køb af dagligvarer og skoleartikler, ligesom CooperVision leverer synsscreeninger og værdikuponer til gratis øjenundersøgelser og briller til indsamlerne.

”Selvom bedriften bør fejres, er det ikke vores slutmål – vi leder hele tiden efter flere måder at gøre mere på,” siger Aldo Zucaro.

Forskerpris til Ivan Nisted

Årets Forskningspris for erhvervsakademierne gik i år til lektor i optometri Ivan Nisted fra Erhvervsakademi Dania. Han har i sit forskningsprojekt arbejdet med effekten af filterglas for patienter med våd AMD, der især rammer ældre mennesker. Her har han undersøgt, om de orange filterglas, man ­udleverer til patienterne, faktisk virker og forbedrer synet.

Uddannelses ­ og forskningsminister Christina Egelund overrakte prisen og fremhævede i sin tale, at projektet er et

godt eksempel på, hvordan forskning kan forbedre livskvalitet og skabe konkret værdi for både mennesker og samfund.

”Ministeren holdt en både sjov og god tale, der tydeligt viste, at hun kender til erhvervsakademiernes praksisnære forskning og forstår, hvordan vi laver anvendelsesorienteret forskning,” siger Ivan Nisted.

Hvor dette projekt fokuserer på våd AMD, der påvirker læsesynet, håber Ivan Nisted i næste step er at undersøge, hvordan filterglas kan hjælpe på orienteringssynet.

Forandring på den rigtige måde

På Danmarks bedste arbejdsplads er trivsel en betingelse for succes. Hvad der udefra kan ligne et hæsblæsende tempo, kan indefra være selve kimen til den gode kultur.

Tiden står aldrig stille hos optikerkæden Louis Nielsen. I skrivende stund sælger de knap halvdelen af alle briller i Danmark og næsten lige så stor en andel af kontaktlinserne. Virksomheden er vokset fra at være Louis ”ham selv” og hans ene butik i 1978 til nu at tælle mere end 1000 medarbejdere fordelt på ca. 79 butikker landet over og et supportkontor i Aalborg.

I de seneste ti år har Louis Nielsen været en frontløber inden for øjensundhed i den danske optikbranche. Som den første landsdækkende kæde indførte de i 2015 fundusfoto som en fast del af det dengang nye sundhedstjek af øjnene. I årene efter kom mere ny teknologi, herunder synsfeltsscreenere og helt naturligt også et stigende antal interne kursus- og uddannelsesaktiviteter samt et fortsat mere omfattende og tæt samarbejde med danske øjenlæger. Senest har kæden desuden færdiggjort udrulningen af OCT-scannere i samtlige butikker parallelt med en løbende totalrenovering af de selvsamme butikker overalt i landet.

Går det ikke ud over trivslen?

Det er nærlagt at tænke, at al den udvikling og forandring har omkostninger for trivslen blandt medarbejderne. Men - i april i år blev Louis Nielsen for tredje år i træk kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads af arbejdsmiljøorganisationen Great Place To Work. Ikke nok med det, Louis Nielsen modtog også særprisen som Danmarks bedste arbejdsplads for unge under 25.

”Vi bruger oceaner af tid på at arbejde med vores trivsel. Vi prioriterer simpelthen vores kultur og trivsel i alt, hvad vi gør”, sagde Louis Nielsens administrerende direktør, Mads Nygaard, i forbindelse med prisoverrækkelsen. Han har i øvrigt selv været med næsten helt fra starten, oprindeligt som Louis’ første optikerelev.

Udvikling er vigtig for kulturen

Og netop den løbende udvikling og de mange forandringer er ifølge direktøren vigtig for kulturen og dermed for alles trivsel.

”Hvis man dikterer kæmpe forandringer hver dag, mister man fællesskabet, og trivslen vil dykke. For os handler det om at inddrage og aktivere vores kolleger, når vi forandrer. I alle vores store projekter, som f.eks. indkøringen af OCT, har vi partnere og medarbejdere med fra start. De deltager i projektgrupperne og testforløbene, hvor deres observationer og erfaringer er afgørende for det videre forløb,” forklarer Mads Nygaard.

Fælles om forandringerne

Et af de seneste eksempler på arbejdet med forandringer i Louis Nielsen er, at kæden nu går i gang med at indføre såkaldt delegeret refraktion. Kort fortalt betyder det, at en særlig software gør andre kolleger end udelukkende optometrister i stand til at udføre synsudmålingen. Dermed vil Louis Nielsens medarbejdere have mulighed for i langt bedre grad at udnytte hinandens styrker, og optometristerne vil få større mulighed for at fokusere på den optiske og øjensundhedsmæssige evaluering og fortolkning samt den rådgivningsfaglige del af kundekontakten.

”Delegeret refraktion er noget, vi løftede sløret for på vores store medarbejderseminar i maj. Vi forklarede, at det er en teknologisk udvikling, der kommer alle til gode, og at det åbner for virkelig spændende udviklingsmuligheder for samtlige kolleger i butikkerne. Og så var vi temmelig klare i spyttet omkring, hvad det ikke kan bruges til i Louis Nielsen, som f.eks. nedskæringer. Vi kan ikke undvære mennesker. Og fordi, vores folk i butikkerne har været med i så mange forandringer og nye tiltag, er de sindssygt dygtige til at se muligheder og gå ind i projekter med en inspirerende nysgerrighed, så nu har vi endnu et projekt, vi er fælles om og kan glæde os over,” siger Mads Nygaard.

Opdag den komplette linse, der har det hele. Kun Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY endagslinser forener høj Dk/t, lav modulus, UV-blokering og High Definition Optics med banebrydende teknologi, der giver fugt og komfort og fremmer et sundt miljø på øjets overflade.*

Avanceret MoistureSeal® -teknologi leverer den højeste fugtretention efter 16 timer sammenlignet med førende SiHy endagslinser 2 **

ComfortFeel-teknologi frigiver ingredienser, der giver komfort og sunde øjne, og som er designet til at beskytte, berige og stabilisere tårefilmen. 3

Løft dine kunder og din butik til næste niveau med Bausch + Lomb ULTRA® ONE DAY