OPTIKEREN #3 oktober 2025

BIOMETRIC

INTELLIGENT

GLASSES

Kontakt din Rodenstock konsulent

B.I.G. EXACT® SENSITIVE

Verdens første brilleglas optimeret til individuel visuel sensitivitet og biometri.

Product images for illustrative use

Fra optometrist til partner:

Dorthe har fået opfyldt drømmen om egen butik

Drømmen om at eje og drive en Louis Nielsen-butik er gået i opfyldelse for optometrist Dorthe Bering Rasmussen

Det var muligheden for personlig og faglig udvikling, der gjorde Dorthe Bering Rasmussen interesseret i at få sin egen Louis Nielsen-butik.

Den 43-årige optometrist er netop tiltrådt som ny optisk partner og medindehaver af Louis Nielsen i Grenaa. Her indgår hun i et ejerteam sammen med optisk partner Helle Elkjær.

Rollen som klinisk ansvarlig i en Louis Nielsen butik er langt fra ny. Dorthe har siden 2011 været en del af Louis Nielsens butikker i Aarhus, senest som chefoptiker i Louis Nielsen i Viby.

-Jeg har altid været fagligt stolt og brændt for mit fag. Over tid har jeg fundet stor tilfredsstillelse i at kombinere det med ledelse. Men det måtte vente, til mine børn blev lidt større. Nu er de 9 og 12 år, og derfor slog jeg til, da jeg i sommer blev tilbudt at blive optisk partner, siger Dorthe Bering Rasmussen.

Springer ud i det Hun har forberedt sig grundigt på opgaven. Blandt andet via mere ansvar som optometrist, sparring med sine ledere og ved at gennemføre Louis Nielsens interne lederuddannelse Partner in Development (PiD).

-PiD-uddannelsen gjorde mig fagligt helt klar til partnerskabet. Uddannelsen, min erfaring og støtten fra mine

Louis nielsen

OCT er med til at holde os fagligt opdateret, og det glæder jeg mig til at arbejde endnu mere med i min egen butik, fortæller ny optisk partner i Louis Nielsen Grenaa Dorthe Bering Rasmussen.

ledere har givet mig vinger. Nu skal jeg selv springe ud i det og lære at flyve som partner. Det føler jeg mig helt parat til, siger hun.

Dorthe Bering Rasmussen og Helle Elkjær ejer begge en del af Louis Nielsen i Grenaa og har et supportkontor i Aalborg i ryggen.

-Jeg glæder mig til at lære af, sparre med og udvikle butikken sammen med Helle. Derudover står supportkontoret og andre partnere i Louis Nielsen klar til at hjælpe og rådgive, når der er brug for det, siger hun.

Superbruger af OCT

En del af Dorthe Bering Rasmussens faglige udvikling har været introduktionen af OCT-scanneren i 2023, som hun var en af de første superbrugere af.

-Det er en gave at arbejde med OCT og undervise nye og nuværende optometrister i det. OCT giver en meget mere dybdegående undersøgelse af øjet, giver os mulighed for at finde tegn på øjensygdom tidligere, og løfter vores arbejde til et nyt niveau. Vi kan opspore dem, der skal ses af en øjenlæge, og spare dem, der ikke behøver det, for turen derhen, siger hun.

VÆRD AT VIDE

• Louis Nielsens butikker ejes og drives af lokale partnere.

• Efteruddannelsen PiD kan være vejen til at blive partner i Louis Nielsen.

• Alle butikker har OCT-scannere, og medarbejderne uddannes løbende til at betjene udstyret og tolke på OCT-scanninger.

• Louis Nielsens optometrister samarbejder med et unikt netværk af danske øjenlæger, som giver en øjenlægefaglig vurdering af optikernes undersøgelser.

Arbejdet med OCT i Louis Nielsens butikker hænger tæt sammen med kædens unikke øjenlægenetværk med 15 danske øjenlæger. Via en telemedicinsk opkobling er de klar til at vurdere butikkernes undersøgelser.

-Vores rolle som optometrister er at skelne det syge øje fra det raske. Når noget afviger fra normalen, kan vi konsultere netværket. Vi får altid en vurdering, eventuelt med en beskrivelse af et videre forløb, og det gør os altid klogere, siger Dorthe Bering Rasmussen.

KVINDELIGE FORBILLEDER

Stærke og selvstændige kvinder med masser af drive og mod er der heldigvis mange af i optikbranchen.

I dette nummer af Optikeren kan du møde to af dem. Susanne Sonne og Rikke Frost. Susanne begyndte i en alder af 50 år på kandidatuddannelsen i Århus, fordi hun ville lære at forske og skaffe evidens for, hvad neurooptometrister kan. ”For hvis vi vil accepteres og anerkendes på et akademisk niveau, må vi også være med til at levere varen,” siger hun i det spændende interview på s. 6.

Rikke Frost er den nye indehaver af Optiker Sommer på Frederiksberg, som hun overtog tidligere på året, efter en god kollega i branchen prikkede hende kærligt på skulderen og fortalte, at den velrenommerede forretning var til salg. For Rikke var der ikke langt fra ord til handling. Hun fulgte sin mavefornemmelse, slog til og er selvfølgelig stolt af, at hun i en alder af bare 33 år kunne købe sin egen forretning.

Hun har skullet lære alt om butiksdrift fra bunden – men går til opgaven med sin stoiske vestjysk ro i en tro på, at det hele nok skal gå (s. 38).

Forude venter en ny sæson med efterårets og vinterens nye kollektioner, og brilletrenden spænder bredt – lige fra enkle neutrale nuancer til romantik, mørkt vovemod og dynamisk grafik (s. 12). Og hvis du vil vide, hvad der kendetegner en ægte klassiker i modeverden, så kig forbi side 46, hvor vi har talt med livsstils- og designekspert Mads Arlien-Søborg om fænomenet.

Sidst men absolut ikke mindst, så glæder jeg mig til

OPTOMETRIKONFERENCE ’25 i Kolding (s. 22), hvor vi er klar med en række aktuelle foredrag og workshops, en stor og spændende udstilling og selvfølgelig mulighed for networking.

Jeg håber, at vi ses til et brag af en konference – og at du synes om det store efterårsnummer af Optikeren, som har fået nyt og lækkert layout.

Per Michael Larsen Direktør i Optikerforeningen

ANSVARLIG UDGIVER

NÆSTE NUMMER

Forside: Med B.I.G. EXACT® Sensitive har vores forskere udnyttet vores brancheførende biometriske datasæt og anvendt avanceret datavidenskab og kunstig intelligens til at udvikle en måde at bestemme individuel visuel sensitivitet

Optikerforeningen, Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2. sal 1264 København K, tlf. 45 86 15 33 optikeren@optikerforeningen.dk www.optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør OPTIKEREN

Lone Helleskov, tlf. 88 44 06 17 lh@optikerforeningen.dk

REDAKTION & LAYOUT

New Beginning ApS, www.newbeginning.dk

ANNONCESALG

Dorte Schlünzen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 46, dosc@stibo.dk

Jørn Thomsen Elbo A/S, www.jto.dk

OPTIKEREN udkommer 4 gange i 2025

#04 udkommer 30.12

Deadline redaktionelt indhold 11.11

Annoncer bestillingsfrist 24.11

OPTIKEREN ONLINE www.magasinetoptikeren.dk

Susanne Sonne

Autum & Winther 2025

'25

by Essilor

Ny klinisk retningslinie for konvergens insufficiens

Purely Classic

Jegnødtvartil at lære at forske

Susanne Sonne brænder for at skaffe evidens for, hvad neurooptometrister kan, og for at gøre synstræning til en tilskudsberettiget del af optometrien. Det var grunden til, at hun som 50-årig sagde sit job op og begyndte på kandidatuddannelsen i Århus - selvom hun bor på Sjælland. For hvis vi vil accepteres og anerkendes på et akademisk niveau, må vi også være med til at levere varen, mener hun.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: NICOLAI MØRK / KAM PHOTOGRAPHERS

Jeg var sulten efter mere af den slags viden, som jeg kunne bruge til at argumentere mod dem, der vifter os om næsen med, at der mangler evidens.

SUSANNE SONNE

F”olk kan få tilskud til at gå til skeleterapeuter fra det offentlige, men der er ingen tilskud, hvis patienterne går til os og får synstræning for den samme problematik. Det er virkelig skørt,” siger Susanne Sonne.

Siden 2008 har hun som optometrist udelukkende arbejdet med synstræning og er træt af, at det stadig i dag betragtes som hokus pokus af mange øjenlæger.

”Jeg er blevet stadig mere optaget af, at vi må skaffe noget evidens for, hvad synstræning kan og gør, hvis vi skal få videnskabelig anerkendelse.

Dermed gør vi også vores patienter trygge, vi tiltrækker flere til klinikkerne, gør flere optometrister interesserede i denne gren af vores fag, og i sidste ende håber jeg, at det også kan gøre synstræning tilskudsberettiget.”

Men det kræver, at der bliver forsket mere, siger hun.

”Og jeg har jo set, at de unge kandidater i optometri er mere tiltrukket af at forske i f.eks. øjensygdomme og patologi. Så jeg følte, jeg selv måtte i gang for at styrke synstræningen.”

Det var grunden til, at hun for to år siden sagde sit job på en privat synstræningsklinik op og gik i gang med at tage kandidaten i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet.

”Jeg tænkte meget over, om jeg kunne finde ud af det. Jeg har jo kun akademisk erfaring fra et kursus i neurooptometri fra Karolinska instituttet i Stockholm. Men jeg sprang ud i det, fordi uddannelsen i Århus har mange metodefag. Man lærer meget om statistik, biostatistik, kvalitativ forskning osv., og det var det, jeg havde brug for.”

Mange rystede på hovedet ad hende. Hvorfor dog gå i gang med så krævende et studie i en alder af 50 år, og hvorfor vælge en uddannelse, hun skulle til Århus for at tage, når hun selv boede i Helsinge?

”Det var da også en udfordring,” indrømmer hun.

”Men jeg har ikke fortrudt. Jeg kunne sagtens have fortsat med at være ren kliniker, til jeg gik på pension. Men jeg synes, vi er nødt til at tage ansvar

nu, hvor vi er blevet en sundhedsfaglig uddannelse. Hvis vi vil accepteres og anerkendes på et akademisk niveau, må vi også være med til at levere varen i form af forskning og evidens.”

Hjælp til fætteren

Susannes Sonnes særlige interesse for synstræning opstod allerede, mens hun uddannede sig til optiker på Frederiksberg Tekniske Skole. Dengang kom hendes 19-årig fætter til hende. Han var begyndt at se dobbelt som 9-årig. Igennem årene var han steget i prismebehov op til 12 prismer. Han havde fået en anelse synstræning hos en ortoptist, men det havde ikke gjort den store forskel. Susanne skulle til at skrive hovedopgave og var heldig, at der var tilknyttet en amerikansk optometrist til skolen, som vidste meget om synstræning. Han blev vejleder på hendes projekt om indadskelen og hjalp hende i gang med – som en del af opgaven – at synstræne sin fætter.

”I løbet af bare to måneder gjorde træningen, at min fætter blev meget mindre skelende og mindre afhængig af sine prismebriller.

Jeg fik min eksamen og lånte lokalerne på skolen og trænede videre med ham i fem måneder. Det endte med, at han sagde nej til den skeleoperation, han var indstillet til. Alene takket være min træning kom min fætter af med alle de 12 prismer i sine briller. Ret fantastisk. Da var jeg bare solgt.”

brændte mere for. Jeg gik til en coach, og hun gav mig hår på brystet til at turde blive selvstændig. I 2008 åbnede jeg min klinik i Helsinge, og siden har jeg udelukkende arbejdet med synstræning.”

I starten tjente hun ikke nok til at udbetale sig selv løn. Men så vendte det stille roligt.

”Det var fedt og spændende men samtidig hårdt. Jeg har hele tiden skullet forsvare over for kunderne, hvorfor prisen er nødt til at være så høj, når der ikke er tilskud til det.”

Undervejs er hun blevet formand for Forum for neurooptometrisk synstræning og rehabilitering, en interessegruppe under Optikerforeningen, der samler optometrister med interesse i synstræning. Her har hun sammen med de andre medlemmer arbejdet på at tydeliggøre, hvad neurooptometrister kan.

Ved siden af arbejdet i sin klinik har hun også arbejdet med rehabilitering af hjernerystelsesramte, først på Kommunikationscenteret i Hillerød og senere for synstræningsklinikken Privatsyn. Her valgte hun i 2020 at blive fuldtidsansat.

Jeg sprang ud i det, fordi uddannelsen i Århus har mange metodefag. Man lærer meget om statistik, biostatistik og kvalitativ forskning, og det var det, jeg havde brug for.

SUSANNE SONNE

Bagefter gik der ti år, hvor Susanne tog det ene kursus efter det andet i synstræning uden rigtig at kunne komme til at bruge det i sit arbejdsliv. I stedet arbejdede hun som optiker i Synoptik og Profil Optik og tog også en kontaktlinseuddannelse.

”Efter ti år overvejede jeg egentlig at finde et andet fag. I hvert fald ville jeg beskæftige mig med noget, jeg

”Min chef ville gerne have mig op i timetal, og det faldt sammen med, at jeg også var begyndt at blive lidt træt af at arbejde alene i min egen klinik,” siger hun.

Det var efter tre år der, hun i august 2023 valgte at gå i gang med kandidaten.

Få overnatninger i Århus

Helt uvant med at studere var Susanne ikke, da hun begyndte på universitetet. Sideløbende med sit arbejde havde hun allerede taget en certificering i USA, hvor hun over fem år havde studeret synstræning og skrevet en hel del opgaver i regi af organisationen College of Optometry in Vision

Susanne Sonne mener, at neuoptometrister er nødt til at tage ansvar og bidrage til forskning og evidens, da de er en del af en sundhedsfaglig uddannelse.

Development (i dag OVDRA, Optometric Vision Development and Rehabilitation Association). Et fellowship, der blev afsluttet med en større multiple choice og en mundtlig eksamen i USA.

”Men jeg var stadig sulten efter mere af den slags viden, som jeg kunne bruge til at argumentere mod dem, der vifter os om næsen med, at der mangler evidens. For desværre har de jo ret,” som hun siger.

At bruge to år af sit liv på en akademisk overbygning krævede, at hun skulle have logistikken derhjemme til at gå op.

”Men det var faktisk nemmere, end det ville have været, da jeg var yngre. Min ældste søn var 22 og flyttet hjemmefra, og den lille er kun tre år yngre. Han kunne nemt klare sig uden mig. Han havde jo sin far, der så også måtte tage sig af vores to hunde og katten, mens jeg var væk. Uden min mands støtte, var det aldrig gået.”

Det hjalp, siger hun, at der var mange andre pendlere på studiet, og at undervisningen derfor var samlet på tre ugedage.

”Det var krævende, at der nogle dage så var undervisning fra 8 til 18. Men til gengæld kunne jeg ofte nøjes med at overnatte to eller tre nætter om ugen i Århus.”

Det første halve år af uddannelsen boede Susanne gratis hos nogle bekendte udenfor Århus, og de næste semestre fandt hun noget Airbnb. Egentlig havde hun ikke tænkt sig at arbejde ved siden af. Hun ville gerne koncentrere sig om studierne. Men så blev hun tilbudt et job hver fredag i en synstræningsklinik tæt på sin bopæl og sagde ja.

”Det gav et godt tilskud til det, jeg brugte på diesel, færgebilletter og broafgift, og så var jeg også glad for at holde lidt fast i det kliniske.”

Den ældste på studiet

Især i starten af studiet sled Susanne for at følge med.

”Rigtig meget af stoffet var skrevet i et akademisk sprog og ofte endda på engelsk. Der var også så meget, at jeg måtte prioritere, hvad jeg kunne nå. Ofte var jeg totalt frustreret og troede, det skyldtes min alder, eller at jeg ikke havde en ba-

SUSANNES

4 GODE RÅD

til dig, der vil læse videre i en sen alder

1

Lad være med at tro, at din alder er en hindring. Faktisk har man jo tit mere tid og en bedre økonomi, når man er i 50’erne, end da man var i 30 ­ 40’erne.

2 Lad dig ikke slå ud af, at studiet foregår langt væk. I Århus gjorde de det nemt for pendlere ved at samle undervisningen på tre dage og have en del onlineundervisning.

3 Er der plads på studiet, kan du også nøjes med at tage et eller flere fag for at ekstrauddanne dig.

4 Har du ikke en bachelor, kræver det lidt tilvænning til den videnskabelige metode, men til gengæld kommer du med en erfaring ude fra virkeligheden, som gør, at du hurtigere forstår andre elementer af undervisningen.

BLÅ BOG

NAVN

Susanne Sonne, 52 år

UDDANNELSE

Uddannet optiker i 1998 fra Frederiksberg Tekniske Skole. I 2023 ­2025 tog hun en kandidat i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet.

KARRIERE

chelor. Men så opdagede jeg, at mine medstuderende sloges med fuldstændig det samme. Andre, der kendte til universitetsstudier, sagde også, at det er en del af læringen at kunne prioritere. Man kan sjældent nå det hele.”

Hun oplevede det også som hårdt, at mange eksamener til sidst på studiet faldt tæt på hinanden, og hun samtidig skulle nå at lave store opgaver på andre kurser.

”Det var virkelig stressende. Men sådan er det at læse på universitetet. Man kommer ikke sovende til det.”

At hun var den ældste på studiet, levede hun fint med.

”Eneste problem var, at mine medstuderende nogle gange behandlede mig med for stor autoritet. Indimellem lød jeg nok mere selvsikker, end jeg var, og måtte sige til dem, at det altså var i orden at rette på mig, når jeg sagde noget vrøvl,” ler hun.

Omvendt tror hun, at mange af de unge havde glæde af, at hun var hurtig til at stille spørgsmål, også til øjenlægerne.

”På den måde håber jeg, at jeg medvirkede til, at der kom en god dialog i gang.”

Forsker allerede

Sit afsluttende speciale har Susanne

lavet i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse.

”Jeg talte helt tilfældigt med lederen af centret, Hana Malá Rytter, på en optometrikonference og spurgte, om hun havde nogle idéer til, hvad jeg kunne skrive om, da jeg hele tiden har ønsket, at mit speciale skulle bidrage til evidensen om synstræning. Hun svarede, at der manglede et kvalitativt studie omkring patienter med hjernerystelse, der har fået synstræning. Jeg var straks vild med idéen.”

Til studiet – som i uddrag har udgjort hendes speciale – har Susanne indtil nu interviewet 17 patienter med hjernerystelse, der har haft senfølger og fået synstræning hos en optometrist. Hun har kigget på, hvornår og hvorfor patienterne opsøgte synstræning, hvordan den foregik, og hvad de fik ud af den.

Selv om hun nu for længst har fået sit diplom, er hun sideløbende med sit nye job i Profil Optik i Helsinge stadig i gang med forskningen.

”Det giver mig forskningserfaring, og forhåbentlig kan vores resultater åbne nogle døre for flere af den slags samarbejder,” siger hun.

Arbejdede efter sin uddannelse i ti år hos først Synoptik og senere Profil Optik. I 2008 etablerede hun sin egen synstræningsklinik i Helsinge. Arbejdede sideløbende med rehabilitering af hjernerystelsesramte på bl.a. Kommunikationscentret i Hillerød. I 2020 blev hun fastansat på syntræningsklinikken Privatsyn i Rødovre. September 2025 ansat som optometrist hos Profil Optik i Helsinge og forsker sideløbende for Dansk Center for Hjernerystelse.

Formand for interessegruppen Forum for neurooptometrisk synstræning og rehabilitering.

PRIVAT

Har mand og to voksne sønner, foruden to hunde og en kat. Bor i Helsinge.

FRITID

De sidste to år har der ikke været tid til fritidsinteresser men hun forsøger nu at komme i form igen med løb og fitness. Er vinterbader og har også planer om at lære at hækle og strikke.

Susanne Sonne oplevede i perioder, at studiet var virkelig stressende. ”Men sådan er det at læse på universitetet. Man kommer ikke sovende til det,” siger hun.

Synes du, for alvor, at børns syn skal forbedres?

MiSight® 1 day er en kontaktlinse, der sikrer klart syn og samtidigt bremser forværringen af nærsynethed.1

Optiker Lise Frandsen fra Frandsen Optik arbejder aktivt med behandling af nærsynethed. ”Vi kender til forværringen af nærsynethed og også til de øjensygdomme og problemer, der kan opstå, hvis nærsynetheden bliver for markant. Hvis vi kan gøre noget for at forhindre, at børn får øjensygdomme, når de bliver ældre, og samtidigt øge deres livskvalitet ved at give dem et bedre syn, er det vores ansvar at gøre det”.

Scan QR-koden for at se, hvordan Lise arbejder med MiSight® 1 day.

Vent ikke med at anbefale behandling af nærsynethed. Gør det i dag og giv børn og unge bedre syn, både nu og i fremtiden.

TRENDS

autumn winter 2025

FEEL EPIC GO EXPLORE PLAYIT AGAIN

Briller er langt mere end funktionelt tilbehør: Mere end nogensinde taler visuelle tendenser også til vores følelsesmæssige reaktioner. Gennem former, materialer og farver indfanger stellene tidsånden og udtrykker personligheden. Derfor spænder trenden til efteråret og vinteren fra enkelheden i neutrale nuancer til romantik, mørkt vovemod og dynamisk grafik.

AF PIA FINNE FOTO: PR

calm down SERENE L I GHTNESS

Som en invitation til ro udforsker rammerne en palet af farver og materialer, der er designet til velvære. Neutrale lyse nuancer giver moderne former en luftig enkelhed. Denne diskrete elegance kommer til udtryk gennem gennemsigtige materialer og hærdede metalliske overflader.

1 Ørgreen. Et miks af acetat med høj densitet og letvægts titanium. Stellet omdefinerer moderne briller med ultraslanke konturer, dristige finish og ergonomisk komfort.

2 Flair. Med en skarp sans for form, farve og udtryk bliver design til personlighed. Flair sætter særligt fokus på overflader, eksklusive designs og titanium og viser, hvor diskret luksus kan være.

3 Isabel Marant. Formen er klassisk og enkel – farven neutral og diskret.

4 ProDesign. Neutrale nuancer med et tvist af rødt giver kant til det klassiske design.

5 Munic. Et stærkt, selvsikkert design. Den dybe røde nuance understreger den følelsesmæssige kraft, og et elegant ornamentalt mønster kan findes i stangindlæggene.

6 MYKITA. LESSRIM genopfinder det traditionelle rimless koncept– men giver det en moderne æstetik kant defineret af præcision, ultrafine detaljer og en næsten usynlig æstetik.

7 Kate Spade. Enkelt og elegant i guld med et diskret grønt indlæg i fronten.

8 LOOK. Pastelnuancer i kombination med stænger i guldmetallic. Formen er enkel men med sin egen lidt kantede personlighed.

feel epic CHARISMA T

En dristig fusion af romantik og mørkt vovemod inspirerer rammerne med en selvsikker tilstedeværelse. Rock og historiske accenter blander sig, sort er i centrum, nogle gange løftet af glødende røde toner. De er fremstillet i sølv, guld eller kobber og leverer et powerfuldt look.

9 JF Rey. Be Iconic, Beyond Limits! J.F. Rey fejrer 40 år med dristig innovation, der ærer brandets kreative arv og sætter et nyt fokus på innovation og kreativitet.

10 Lightbird. Markant og med masser af personlighed. Fronten er i Havana brun med detaljer i petroleum and stænger i flaskegrøn for et klart statement.

11 Etro. Det italienske modehus’ historie får en moderne kant med sin overdimensionerede firkantede form i sofistikerede farvekombinationer og dekoreret med blomster.

12 Munic. Ikonisk og markant i sort acetat med dobbeltbro.

13 Max Mara. Dristigt og moderne bud på den ikoniske brillemodel Anne. Et design, der fusionerer tidløs elegance med en moderne kant defineret af generøse proportioner, skulpturelle linjer og raffinerede detaljer.

14 Studio Eyewear. Studio Eyewear fejrer acetats kreative kraft med flotte former, farveskift, skulpturelle volumener og lagdelte effekter.

15 Marc Jacobs. En markant og kraftig firkantet form i tolags acetat, hvor stængerne er udsmykket med metalbeklædning og MARC JACOBS-logo.

16 LINDBERG. Briller er mere end blot en nødvendighed men en afspejling og et udtryk for stil. I FW25-kollektionen skubber LINDBERG grænserne for personalisering og luksus.

Schweiziske brilleglas. Perfekte ned til mindste detalje.

BOLD G R APHICS

go explore

Stellene er inspireret af moderne design og passer til alle livets eventyr. Deres kontrastfarver forstærkes af dynamiske grafiske accenter og giver liv til strømlinede, ergonomiske former. Ved at blande materialer som anodiseret metal og gummi skaber de et subtilt samspil mellem teksturer og overflader.

17 Kuno Qvist. Grafiske linjer og innovative mønstre spiller op til en afdæmpet elegance, der afspejler quiet luxury-trenden. Farvepaletten er en unik balance mellem det sofistikerede og det uventede.

18 Studio Eyewear. Her handler det om eventyr, kontrastfarver og dynamik, der giver liv.

19 IC Berlin. Materialer mikses, og der skabet et samspil mellem overfladerne. Den runde pantoform skiller sig ud med sin karakteristiske taktile tekstur i den ætsede overflade og med et flydende, organiske mønster.

20 Immagine. De grafiske former spiller op til hinanden i et tredimensionelt look, der understreges af kontrastnuancerne.

21 WOOW. Dynamiske grafiske effekter giver liv til de klassiske former, så der skabes nye visuelle oplevelser.

22 ProDesign. Kontrast, karakter og håndværk. Brillerne er med sine udtryksfulde acetater, skulpturelle dristighed og flotte farvespil skabt t il at udtrykke individualitet.

23 Theo. Der er grafiske elementer for alle pengene i den nye kollektion. I formerne, i designet og i mønstret, og farven understreger den legende tilgang.

24 J.F. REY. Med LAYERS-kollektionen gives et dristigt nyt bud på kombinationsstellet, hvor en lag-på-lag-leg udforsker dristige grafiske overlapninger og slående kontraster. En ny balance mellem form, funktion og materiale.

25 X-ide. Der leges med alt. Med farverne, formerne, mønstrene og den visuelle opfattelse af udtrykket.

26 Ultra Limited. En kreativ lethed præger designet, der udforsker alle aspekter: visuelt, strukturelt og materielt og med en dristig, farvedreven identitet.

play againit

Beroligende nostalgi opstår gennem preppy stel og fornyede klassikere, der fusionerer elegance med en maskulin og feminin ånd. De trækker på den kollektive hukommelse fra Hollywoodfilm og ikoniske serier med neutrale nuancer og skildpaddeeffekter.

nuance, der lader elegance og kvalitet skinne klart igennem.

28 Moby Dick. Børstet guld i en klassisk, ikonisk form og ført up to date med anvendelsen af recycled metal.

29 Marc Jacobs. Aviator-formen med et tvist men holdt i det klassiske guld. Udtrykket er maskulint og 100 pct. Hollywood.

30 Andy Wolf. Skildpadde er en del af trenden. Det er nostalgi fusioneret med et moderne og markant udtryk.

Klassisk og nyt mikses. Cateye, skildpadde og pink. Kontrasterne lever i bedste velgående og forener 50’erne med det nye årti.

32 HUGO. Formen er enkel og klassisk, men den løftes ind i 2025 og 2026 af det transparente acetat, der giver formen et nyt udtryk.

33 J.F. REY. Oversize stel er en ikonisk form, der får nyt liv i letvægtsmetal og med klangerende farvenuancer i rammen.

34 Munic. Supermaskulin og enkel i stål og med en klassisk form, der aldrig går af mode.

Kom med i Danmarks stærkeste frivillige optikerkæde.

I Nyt Syn har du som butiksindehaver 100% selvstændighed og får samtidig en række kædefordele. Du får adgang til superstærke leverandøraftaler, og du bestemmer helt selv, hvilke brillestel du vil have i din butik. Vi hjælper med alt fra forretningsplan til finansieringsløsninger, vi sørger for stærk national, lokal og digital markedsføring, og så får du gode kolleger at sparre med. Vil du høre mere om Nyt Syn eller mulighederne for at være med som non-branded medlem, så kontakt Adm. direktør Søren Pedersen på sp@nytsyn.dk eller på mobil 3078 3067.

THE INTUITIVE ONE

EMPO WERING PATIENTS WITH A MORE INTUITIVE REPLACEMENT SCHEDULE

THE INDUSTRY HAS SPOKEN: 82%* OF OPTOMETRISTS SURVEYED AGREED SHORTER CONTACT LENS SCHEDULES ARE A BETTER CHOICE FOR THEIR PATIENTS.1

Eye care professionals (ECPs) are continually seeking ways to optimize both patient outcomes and practice efficiency. One area ripe for re-evaluation is the replacement schedule for contact lenses. While two-week replacement schedules have been a mainstay in many practices, there’s growing recognition that this common replacement schedule isn’t as intuitive as it could be — — and, in many cases, doesn’t align with patients’ lifestyles.

INTUITIVENESS AND COMPLIANCE IN REPLACEMENT SCHEDULES

While so many habits, from grocery shopping and meal prep to changing bedding and paying bills, happen weekly or monthly, very little is on a twicemonthly schedule.

Ultimately, patients on a two-week contact lens replacement schedule must remember this lens change, which doesn’t coincide with natural cycles they’re likely accustomed to following. Not surprisingly, then, two-week contact lenses are the least compliant modality — — and that’s a problem.2,3 Other challenges with a two-week modality?

#1. LESS COMPLIANCE LEADS TO LOWER PATIENT SATISFACTION

Less-than-optimal compliance is just the beginning. More compliant contact lens wearers have better eye health and more positive outcomes.4 This leads to happier patients and greater patient retention.5

#2. INCREASED CONTACT LENS BUILD-UP

Two-week contact lens replacement schedules may lead to unwanted buildup on lenses.6,7 By reducing the wear time of each lens, there’s less opportunity for protein deposits, bacteria, and other contaminants to build up.8 Shifting to a shorter replacement schedule, wearers may lower their risk of complications and infections.

#3. STRONGER PRACTICE CONNECTIONS

Shorter replacement schedules come with many advantages for patients and practices. Two-week lenses are the least compliant modality2,3 — — and more compliant wearers return to their eye doctors an average of three months sooner than non-compliant patients.9 What’s more, versus two-week schedules, shorter modalities encourage regular, consistent purchases which can help streamline inventory, given the more predictable turnover of lens stock.

Moreover, patients visiting their eye professional more provides increased opportunities to create personal connections, engage in added care conversations, and build a stronger patient-provider relationship.

#4. SETTING A NEW STANDARD IN EYE CARE

Ultimately, recommending a more intuitive replacement schedule positions a practice as progressive and patientcentric. Embracing shorter modalities shows that a practice is in tune with the latest industry trends and patient preferences, potentially setting it apart in a competitive market.

TWO-WEEK CONTACT

LENSES ARE THE LEAST COMPLIANT MODALITY

STARTING THE CONVERSATION WITH YOUR PATIENTS

Today’s patients look for simplicity and convenience in all aspects of life, including eye care. A more intuitive replacement schedule resonates because it syncs with other weekly tasks and naturally reduces cognitive load. More intuitive schedules don’t take up as much of patients’ mental capacity, making their lives easier. Your next step: start the conversation. By checking in with contact lens wearers, frequently assessing their real-time needs, and adopting practices that serve those best interests, you’ll be wellpositioned to recommend replacement schedules that align. And that leads to satisfied, loyal patients, now and in the future.

References: 1. Alcon data on file, 2023. 2. Dumbleton et al, Patient and Practitioner Compliance With Silicone Hydrogel and Daily Disposable Lens Replacement in the United States Eye & Contact Lens, 2009 3. Dumbleton et al, Compliance with Contact Lens Replacement in Canada and the United States, Optometry and Vision Science, 2010 4. Dumbleton et al. The relationship between copliance with lens replacement and contact lens-related problems in silicone hydrogel wearers. Contact Lens & Anterior Eye. 34(5):2011; 216-222. 5. Alcon data on file, 2023. 6. Luensmann et al, Kinetic Deposition of Polar and Non-polar Lipids on Silicone Hydrogel Contact Lenses. Current Eye Research, 2020 7. Jones L, Brennan NA, Gonzalez-Meijome J et al., The TFOS International Workshop on Contact Lens Discomfort: Report of the Contact Lens Materials, Design, and Care Subcommittee. Inv Ophth & Vis Sci, 2013. 8. Subbaraman et al, Kinetics of Lysozyme Activity Recovered from Conventional and Silicone Hydrogel Contact Lens Materials. J of Biomat Sci, 2010. 9. Dumbleton, et al. Compliance with Lens Replacement and the Interval between Eye Examinations.

Optom Vis Sci 2013; 90:351-358

COMFORT BEGINS WHERE THE LENS MEETS THE EYE: SURFACE OF THE LENS

Traditional SiHy contact lenses

Homogeneous lens material1 No water surface technology*

TOTAL1™ contact lenses

PRECISION1™ contact lenses

TOTAL30™ contact lenses

^Trademarks are the property of their respective owners *May use other proprietary wetting agents or other surface treatments to improve wettability, softness and comfort.. **Based on in vitro studies on DAILIES TOTAL1® and PRECISION1™ vs. INFUSE, ACUVUE^ Oasys MAX 1-DAY, ACUVUE^ Oasys 1-DAY, Biotrue ONEday, 1-DAY ACUVUE^ MOIST, clariti^ 1day and MyDay^ contact lenses where in wettability was measured using the iDDrop System. All lenses were tested in an identical manner, soaked in a PBS (phosphate-buffered saline solution) for 16 hours +/- 2 hours (p<0.001). ***Based on an in vitro study on TOTAL30 ®, Biofinity^, Ultra, ACUVUE^ Oasys and ACUVUE^ Vita sphere lenses wherein wettability was measured using the iDDrop System (p<0.05). All lenses were tested in an identical manner, soaked in a PBS (phosphate-buffered saline solution) for 16 hours plus/minus 2 hours (p<0.05).

Reference: 1. Thekveli S, Qui Y, Kapoor Y, et al. Structure-property relationship of delefilcon A lenses. Contact Lens Anterior Eye. 2012;35(Suppl 1):e14. 2. Based on an in vitro study on unworn PRECISION1™ and DAILIES TOTAL1® and competitive sphere lenses (1-DAY ACUVUE^ MOIST, MyDay^ and clariti^ 1day) using average iDDrop water break-up time (WBUT);  Alcon data on file, 2019. 3. Based on an in vitro study on unworn ACUVUE^ Oasys 1-Day and ACUVUE^ TrueEye sphere lenses using average iDDrop water break up time (WBUT); Alcon data on file, 2019. 4. Based on an in vitro study on unworn Infuse sphere lenses testing average iDDrop water break up time (WBUT) and surface softness; Alcon data on file, 2020. 5. Based on an in vitro study on unworn BioTrue ONEday sphere lenses using average iDDrop water break up time (WBUT); Alcon data on file, 2019. 6. Based on an in vitro study on unworn ACUVUE OASYS MAX 1-DAY sphere lenses using average iDDrop water break up time (WBUT); Alcon data on file, 2022. 7. Based on in vitro studies of unworn TOTAL30® and competitive sphere lenses (Biofinity^, Ultra, ACUVUE^ Oasys and ACUVUE^ Vita) using average iDDrop water break-up time (WBUT); Alcon data on file, 2021.

1.-2. november

OPTOMETRISTENS ROLLE ANNO 2025

Har du en passion for optometri og øjensundhed, og er du klar til at blive klogere og dygtigere?

Så er det nu, du skal booke billet til OPTOMETRIKONFERENCE ’25.

Under temaet OPTOMETRISTENS ROLLE ANNO 2025 stiller vi skarpt på branchens mest aktuelle emner i en række foredrag, workshops og rapid sessions, du kan bruge i praksis med det samme.

Vi er selvfølgelig også klar med et brag af en udstilling, flotte prisoverrækkelser og netværksmiddag.

Vi lover, det bliver to intensive og lærerige dage og glæder os til at se dig og dine kolleger på Hotel Comwell i Kolding i weekenden 1.-2. november.

Vi glæder os til at klæde dig på til fremtiden – køb din billet i dag og book dine foretrukne foredrag og workshops på optometrikonference.dk

GULDSPONSORER:

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH

FORNEMME PRISER

Mød de tre vinderne af Optimus by Essilor og hør deres foredrag om

• Estimeret fori vs. covertest med prismeneutralisation

• Katarakt i Norge og Grønland

• En sammenligning mellem resultatet af den subjektive refraktion med og uden polaroidafbalancering.

Vinderen af Årets Kandidat ved Rodenstock, Marie Kofoed, kommer også på scenen og præsenterer resultaterne fra sit kandidatspeciale: Retinal nervefiberlagstykkelse som følge af sfærisk styrke - et dansk tværsnitsstudie.

WORKSHOPS & RAPID SESSIONS

Hop med på de populære og lærerige workshops. Her er branchens bedste eksperter klar med ny viden og til at guide dig gennem konkrete øvelser. Vi stiller skarpt på bl.a. opmåling og efterkontrol af briller, ligesom flere af vores udstillere er klar med ny og brugbar viden på deres workshops.

Lyt også til de spændende Rapid Sessions, der i løbet af bare 15 minutter giver dig indsigt i et helt specifikt emne som f.eks. kørekortskrav, kontaktlinser og kandidatuddannelsen.

DEM KAN DU MØDE

Glæd dig til at få indsigt i de mest spændende emner lige nu, når danske og internationale foredragsholdere går på scenen og gør dig klogere og endnu dygtigere til dit job:

Philip Morgan

Bedre tilpasning til patienter med lav astigmatisme. Er parainflammation i cornea ved kontaktlinsebrug den nye udfordring?

Line Kessel

Dansk retningslinje for håndtering af myopi i barneårene.

Ryan Lauridsen Viscom projektet: Visuelle problematikker efter hjernerystelse.

Peter Vajhøj

Synstræning i praksis: En patientoplevelse, der viser vejen fra symptomer som daglige, invaliderende hovedpiner til en hverdag uden smerter.

Ivan Nisted og Toke Bek FORSYN projektet: Forekomsten af synstab og synshjælpemider i den danske befolkning.

Merethe Biller Rasmussen Bag brillen: Aldersrelaterede øjensygdomme i optometristens hverdag.

Abinaya Priya Ventkataraman og Jonas Plum

Optometristernes holdning til brug af AI samt Algoritmer, machine learning & kunstig intelligens på 20 minutter.

FANTASTISK UDSTILLING

Besøg de 20 stande, hvor branchens dygtige fagspecialister er klar med den nyeste viden inden for udstyr, glas, kontaktlinser, teknologi og nye produkter:

• Bausch + Lomb

• Johnson&Johnson

• Alcon

• CooperVision

• Clearlii

• Vision Care

• Con-Lens

• Rodenstock

• Hoya

• OPTILEKS

• Essilor Instruments

• Topcon Healthcare

• InnZ MEDICAL

• OptikIT

• FNS & Kraskin Skeffington Institute

• Medilens Nordic

• Théa

• URSAPHARM NORDIC

• NORSAN

• OPTIKERNS Brilletvätt

SÅDAN KOMMER DU MED

Det koster 3.595 kr. at deltage på konferencen, hvis du er medlem af Optikerforeningen, Urmagerne og Optikernes Fagforening og underviser på optometristuddannelsen. .

Lørdag eller søndag koster 2.445 kr. Ikke-medlemmer betaler 4.595 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 3.395 kr.

Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag.

Netværksmiddag lørdag aften 350 kr.

Drikkevarer købes i år særskilt ved arrangementet. Hvis du ønsker overnatning på hotellet, er prisen for enkeltværelse 945 kr. og 1145 kr. for dobbeltværelse.

Der er mulighed for at søge tilskud til at deltage i konferencen samt rejse og ophold via Optikernes Kompetenceudviklingsfond. Arbejdsgivere kan søge løntabsgodtgørelse for medarbejdere, der deltager på konferencen.

Se mere på optometrikonference.dk/praktisk information

Hvem skal have statuetten med hjem?

Præsentationen af de bedste bachelorprojekter og uddelingen af den prestigefyldte pris, Optimus by Essilor, bliver med garanti et af højdepunkterne og et stort tilløbsstykke på OPTOMETRIKONFERENCE ’25. Dommerkomitéen har voteret og nomineret tre spændende projekter, som du kan læse et resumé af her. Kom også og hør de dygtige prismodtageres foredrag på konferencen.

AF

LONE HELLESKOV

DEN FORNEMME PRIS

Optimus by Essilor præmierer de bedste bachelorprojekter på KEA og Optikerhøjskolen og har til formål at fremme danske optometristuderendes interesse for videregående studier i faget. I år er det 39. gang, ambitiøse elever kæmper om at gøre sig fortjent til én af de eftertragtede præmier. Vinderprojektet bliver hædret med 10.000 kr. og æren af at få deres navne på kobberstatuetten Brillesælgeren, mens 2. præmien får 7.500 kr. og 3. præmien 5.000 kr.

DE KOMPETENTE DOMMERE

Dommerkomitéen består af nogle af branchens skarpeste hjerner i form af optometrist MPH Ivan Nisted fra Optikerhøjskolen, optometrist og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet Benjamin S. Nielsen, optometrist MPH Kjersti Lindblad fra KEA samt optometrist og underviser Thomas Østergaard ligeledes fra KEA. Kvartetten blev i foråret præsenteret for en række interessante bachelorprojekter og har efterfølgende voteret og udvalgt de tre prisvindere.

DE NOMINEREDE PROJEKTER

På årets konference giver de nominerede en kort præsentation af deres bachelorprojekt, og deltagerne kan glæde sig til at få indblik i flere spændende emner:

• En sammenligning mellem resultatet af den subjektive refraktion med og uden polaroidafbalancering

• Estimeret fori vs. covertest med prismeneutralisation

• Katarakt i Norge og Grønland

Hvem der løber med sejren forbliver en hemmelighed lidt endnu, da dommerkomitéen først afslører den individuelle placering efter præsentationerne om lørdagen på konferencen. Det sker i tidsrummet 12.15 – 13.15.

En sammenligning mellem resultatet af den subjektive refraktion med og uden polaroidafbalancering

AF ERIK BØNLYKKE ADAMSEN OLIVER LAURIDSEN, ALEXANDER LILJEBERG OG SIMON ØSTERGAARD, OPTIKERHØJSKOLEN

INTRODUKTION

Polaroidafbalancering (TPB) anvendes i subjektiv refraktion for at sikre ens akkommodation og binokulær balance. Metoden muliggør en præcis justering af små refraktionsforskelle uden at forstyrre samsynet. Metoden har til formål at reducere gener som hovedpine og træthed (Rosenfield & Logan, 2009, p. 222),

– men det er uklart, om patienter faktisk oplever og foretrækker forskellen. Med alderen svækkes både akkommodation og kontrastsyn (Bek & Bech, 2023; Elliot, 2014), hvilket kan påvirke effekten af TPB. Det er derfor relevant at undersøge, om patienter, uanset alder, faktisk oplever en forskel mellem den monokulære bedste refraktion og det afbalancerede resultat.

Dette studie undersøger derfor, om patienten foretrækker den subjektive refraktion med eller uden polaroidafbalancering.

METODE

Dette projekt er et kvantitativt og deskriptivt studie, som har til formål at vurdere relevansen af polaroidafbalancering (Turville Polaroid Balancing, TPB) i forbindelse med den subjektive refraktion. Projektet undersøger, hvorvidt der opstår en målbar forskel i refraktion med og uden TPB, og om patienterne foretrækker det afbalancerede resultat frem for den monokulære bedste refraktion.

Design og analyse

Der anvendes deskriptiv statistik, Chi2test og lineær regression. Histogrammer bruges til at illustrere aldersfordeling og antallet af patienter med/uden refraktiv forskel.

Population

Studiet omfatter 271 raske patienter i alderen 13 til 83 år, som selv har henvendt sig i forbindelse med synsprøve. Data er indsamlet fra fire forskellige optikforretninger i perioden 01.09.24 til 30.12.24. Gennemsnitsalderen er 47 år.

Inklusionskriterier er bl.a., at patienten skal have binokulært syn, afstandsvisus ≥ 0,8 og forier inden for normen. Eksklusionskriterier er monokularitet, suppression, patologiske synstilstande og forier uden for normen.

Måleprocedure

Refraktionen blev først fastlagt monokulært. Herefter blev polaroidafbalancering foretaget, hvorefter begge refraktioner blev demonstreret i en prøvebrille. Patienten valgte derefter den foretrukne løsning.

Prøvebrillen er et vigtigt værktøj, da den sikrer, at patienterne kan vurdere resultatet i en realistisk kontekst og dermed tage aktivt stilling til den løsning, der føles mest komfortabel eller skarpest for dem.

RESULTATER

Ud af 271 patienter oplever 129 (47,6%) en ændring i refraktion ved TPB. Flertallet af disse ændringer er små, primært på 0,25 D. 142 personer (52,4%) oplevede ingen ændring.

Lineær regression viser en signifikant sammenhæng mellem alder og refraktionsforskel (p = 0,035). Der ses et fald i ændringens størrelse med stigende alder. Patienter under 60 år har 80,7% højere sandsynlighed for at opleve forskel ved afbalancering sammenlignet med dem over 60 år (Odds ratio: 1,807).

Af de 129 patienter med en målt forskel valgte 51 (39,5%) den afbalancerede refraktion, svarende til 18,8% af hele studiepopulationen.

Succeskriterium

Patienter som enten ikke oplevede en forskel (dvs. at den monokulære refraktion var præcis nok), eller som oplevede en forskel og valgte TPB-resultatet, udgør 71,2% af den samlede population. Disse grupper vurderes som succesfulde refraktionsresultater, hvor patientens valg eller den refraktive måling er blevet understøttet af TPB og et godt resultat.

DISKUSSION

Andelen af patienter med ændring i refraktion var lavere end forventet (47,6% mod en forventning på 80%). Dette kan skyldes høj præcision i den monokulære refraktion. Ældre patienter (60+) oplevede sjældnere en forskel, hvilket er i

Figur 2: Alder - Ref. forskel (dioptrier)

Prøvebrillen er et vigtigt værktøj, da den sikrer, at patienten kan vurdere resultatet i en realistisk kontekst.

overensstemmelse med kendt reduktion i akkommodation og kontrastsyn med alder (Rosenfield & Logan, 2009; Snowden et al., 2012).

Prøvebrillen har en central rolle i processen. Selvom forskellen i styrke ofte var lille, viste den patienten et realistisk billede af synet i hverdagen. Dette muliggør et informeret valg og bør derfor ikke udelades i praksis.

Trods lav accept af TPB-resultatet (kun 18,8%), er det fortsat relevant for de patienter, hvor det giver en bedre visuel skarphed eller komfort. Projektet peger på, at TPB ikke bør udelades, men heller ikke kan stå alene, da patientens subjektive vurdering er essentiel.

KONKLUSION

Studiets resultater viser, at polaroidafbalancering (TPB) fortsat har en relevant plads i den subjektive refraktion, men at metoden ikke bør anvendes ukritisk. Kun 47,6% af deltagerne oplevede en refraktiv forskel ved TPB, og heraf valgte kun 39,5% det afbalancerede resultat. Til trods for dette var hele 71,2% af deltagerne enten tilfredse med den monokulære måling alene eller

foretrak den afbalancerede refraktion, hvilket kan tolkes som succesfulde målinger.

Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem alder og ændringen i refraktion, hvor patienter under 60 år langt oftere oplevede forskel. Dette bekræfter vigtigheden af at være særligt opmærksom på TPB i denne aldersgruppe. Samtidig blev det tydeligt, at alder ikke nødvendigvis påvirker præferencen for afbalancering, da patientens oplevelse er individuel.

Prøvebrillen spillede en central rolle i denne vurdering. Den gav patienterne mulighed for at fornemme forskellen mellem refraktionerne i en realistisk og praksisnær kontekst. Dette understøtter patientens subjektive vurdering og sikrer, at den valgte refraktion føles mest naturlig og komfortabel i praksis. TPB bør derfor ikke ses som facit – men som et klinisk redskab, der brugt korrekt kan forbedre synskomforten for en relevant patientgruppe. I alle tilfælde bør optometristen inddrage patienten aktivt i valget af refraktion og understøtte dette med en prøvebrille for at sikre den bedst mulige løsning.

REFERENCER

Bek T., Bech B. H. (2023). “Visual acuity and causes of central visual loss in the adult Danish population 2020-2022.” Acta Ophthalmologica.

Carlson N. B., Kurtz D. (2004). “Clinical procedures for ocular examination”, 3. udgave. McGraw-Hill.

Elliot, D. B. (2014). “Clinical Procedures in Primary Eye Care”, 4. udgave. Elsevier.

Fahmy P., Hamann S., Larsen M. & Sjølie A. K. (2013). “Praktisk Oftalmologi”, 3. udgave. Gads forlag.

Forbrug.dk (2022). “Briller og kontaktlinser”. https://forbrug.dk

Medina, A. (2022). “The cause of myopi development and progression: Theory, evidence and treatment.” Survey of Ophthalmology.

Rosenfield, M. & Logan N. (2009).

“Optometry: Science, Techniques and Clinical Management”, 2nd ed. Butterworth Heinemann.

Snowden R., Thompson P., Trosicanko T. (2012). “Basic Vision: An introduction to visual perception”, Revised Edition. Oxford University Press. Øjenforeningen.dk (2023). “Synstest hos optiker eller øjenlæge”. https://ojenforeningen.dk

Estimeret fori vs. covertest med prisme-neutralisation

AF

ASHKAN MAHMOUDI DEHNO, JULIE HALDAGER INGSTRUP OG

JESPER ROSENDAL JENSEN, OPTIKERHØJSKOLEN DANIA

INTRODUKTION

I optometristpraksis anvendes prismestaven ved covertest til at måle afstandsog nærforier. Denne undersøgelsesmetode kræver både tid og en høj grad af aktiv patientinvolvering, hvilket kan komplicere undersøgelsen. Særligt i klinikker med stramme tidsrammer.

Formålet med dette studie er at undersøge, om optometrister gennem erfaring og målrettet træning kan forbedre deres evne til at estimere størrelsen af en nærfori så præcist, at brugen af prismestaven kan reduceres og i visse tilfælde helt undlades. En sådan udvikling kan føre til mere effektive og mindre invasive synsundersøgelser, en øget patientkomfort og bedre ressourceudnyttelse i klinisk praksis.

Studiet tager afsæt i følgende hypotese: “Optometristen kan blive kompetent

nok til at estimere en fori med covertest, uden brug af prisme-neutraliserende covertest.” For at belyse hypotesen inddrages to forskningsspørgsmål:

• “Er det muligt for optometristen at foretage en objektiv vurdering af en fori hos patienter uden brug af diverse målemetoder”

• Bliver vi som optometrister mere præcise til at estimere størrelsen på en fori?”

METODE

Undersøgelsen er kvantitativ og baseret på data indsamlet over en 12-måneders periode fra tre forskellige praktiksteder. For at minimere intern bias så vidt som muligt blev der forud for dataindsamlingen udarbejdet en standardiseret protokol for at sikre ensartethed i testudførelsen. De tre optometriststuderende foretog hver en covertest med habituel korrektion,

hvor nærforien blev estimeret og noteret. Herefter blev forien målt ved hjælp af prismestav, og det resultat blev ligeledes registreret.

Dataene er fordelt i tre måleperioder af fire måneders varighed, som bliver benævnt Periode 1, Periode 2 og Periode 3. Ifølge styrkeberegning skulle der minimum indsamles data fra 90 personer pr. periode, fordelt ligeligt mellem optometristerne. Dette giver en minimumstudiestørrelse på 270 patienter og statistisk sikkerhed på 90%. Populationen består af individer, som har henvendt sig til praktikstederne med henblik på optiske eller patologiske problemstillinger. Dataindsamlingen har derfor fundet sted i forbindelse med en almindelig synsprøve, efter opnået mundtlig og skriftligt samtykke. Alle resultaterne blev registeret anonymt i individuelt Excel-ark for at sikre data-

beskyttelse og overholdelse af GDPRlovgivningen.

Til den statistiske del blev der anvendt analytisk statistik i form af: ANOVA-test til at identificere forskelle mellem perioderne. F-test til at bestemme, om variansen mellem perioderne var ens eller uens. Og på baggrund af F-testens resultat blev der udført en uparret T-test for at vurdere, hvilke perioder forskellene lå i, og om forbedringerne var statistiske signifikante. Desuden blev dataene visualiseret ved hjælp af histogrammer, Bland-Altman plots og regressionslinjer for at tydeliggøre tendenser, sammenhænge og variation i målingerne.

RESULTATER

ANOVA-analysen gav en p-værdi på 0,0183, hvilket indikerer, at der er en statistisk signifikant forskel mellem de tre perioder. En efterfølgende F-test viste dog ingen signifikant forskel i varians mellem perioderne, da p-værdien lå over 0,05. Dette resulterede i anvendelsen af en uparret T-test med ens varians til at sammenligne perioderne.

Der blev foretaget tre parvise sammenligninger:

• Periode 1 vs. Periode 2.

• Periode 2 vs. Periode 3

• Perioder 1 vs. Periode 3

Resultaterne fra T-testen viste en statistisk signifikant forskel mellem periode 1 og 3 med en p-værdi på 0,01 samt mellem periode 2 og 3, med en p-værdi på 0,003. Der blev derimod ikke fundet en signifikant forskel mellem periode 1 og 2, hvor pværdien var 0,31.

Datasættet omfatter i alt 1.085 målinger, fordelt på de tre perioder. I periode 1 deltog 426 personer, i periode 2 deltog 369 personer, og i periode 3 deltog 278 personer. De tilhørende histogrammer for både periode 1 og 3 illustrerer fordelingen af differencen mellem den estimerede og målte fori.

Figur 1 viser, at datasættet fra periode 1 ikke følger en normalfordeling, hvilket understøttes af en høj spredning (standardafvigelse) på 2,90. Der observeres en bred fordeling af data og en relativ lav koncentration omkring gennemsnittet. I figur 2, der viser data fra periode 3, fremgår det, at datasættet i højere grad nærmer sig en normalfordeling. Spredningen er reduceret til 0,86, og der ses en tydelig øget koncentration af målinger omkring gennemsnittet. Det indikerer en højere grad af præcision i estimaterne.

En lineær regressionsanalyse blev udført for alle tre perioder for at undersøge

1: Histogram periode 1 (december-marts)

Antal deltagere

Histogram Periode 1 (december-marts) viser fordelingen af differencen mellem estimation og målt fori på x-aksen og antal deltagere på y-aksen - 426 deltagere)

2: Histogram periode 3 (august-november)

Antal deltagere

Histogram Periode 3 (august-november) viser fordelingen af differencen mellem estimation og målt fori på x-aksen og antal deltagere på y-aksen - 278 deltagere)

sammenhængen mellem den estimerede og målte fori, dvs. at undersøge korrelationskoefficienten. Jo tættere korrelationskoefficienten er på 1, desto stærkere er den lineære korrelation mellem de to variabler. Resultaterne viste følgende korrelationskoefficienter, som også kan ses på figur 3 og figur 4:

• Periode 1: r = 0,78

• Periode 2: r = 0,90

• Periode 3: r = 0,98

De værdier svarer til en forklaringsgrad (R²) på 78%, 90% og 98%, som indikerer en markant stigning i overensstemmelse mellem estimerede og målte værdier.

Dataene er også blevet visualiseret ved hjælp af Bland-Altman plots, der giver en grafisk fremstilling af forskelle mellem gennemsnit og målinger. Denne metode anvendes for at vurdere overensstemmelser mellem to målinger og identificere potentielle systemiske fejl.

Figur

Figur

Prisme dioptrier

Prisme dioptrier

Figur 3: Regression mellem konstanten & estimering for periode 1 (december-marts)

Estimation p1

y = 0,7894x + 0,9919 R2 = 1

Estimeret fori periode 1 Prismestav periode 1 Lineær (Prismestav periode 1)

Lineær regression for Periode 1 (december-marts) viser estimering af fori på x-aksen og fundne fori ved brug af prismestav på y-aksen, hvilket holdes op mod tendenslinjen, vist i formlen.

Figur 4: Regression mellem konstanten & estimering for periode 3 (august-november)

Estimation p3

y = 0,9814x + 0,0149 R2 = 1

Estimat p3 Predicted Estimat p3

(Predicted Esitmat p3)

Lineær regression for Periode 3 (August-November) viser estimering af fori på x-aksen og fundne fori ved brug af prismestav på y-aksen, hvilket holdes op mod tendenslinjen, vist i formlen.

I periode 1 viser Bland-Altman plottet, at de fleste observationer er jævnt fordelt omkring en middelværdi på 0,57, og at målingerne ligger indenfor det tilhørende 95% sikkerhedsinteval. Dette antyder en relativt høj præcision, dog med nogle afvigelser (Se figur 5). Periode 3 viser fortsat forbedring. Det synliggøres af en markant reduceret skala på y-ak-

sen, hvor intervallet indsnævres fra -15 til 10 (Periode 1) til -4,5 til 2,5 (Periode 3 - se figur 6), som afspejler mindre variation i målingerne. Selvom fordelingen af data visuelt kan fremstå bredere, skyldes det den indsnævrede akseinddeling. Samlet peger resultaterne for perioden på den højeste grad af præcision og overensstemmelse blandt perioderne.

DISKUSSION

Resultater

Resultaterne fra T-testen giver P-værdier på henholdsvis 0,003 for periode 2 til tre, og 0,012 for periode 1 til 3. Det viser, at der er en klinisk signifikant forbedring i evnen til at estimere en nærfori. Samtidig indikerer resultatet også, at der sker en markant progression i observationsevnen, når resultatet mellem periode 1 og 3 sammenholdes. Hvilket underbygges af en væsentlig reduktion i estimations interval, som tydeligt fremgår af de tilhørende grafer.

Projektets fund er i overensstemmelse med Romano et al. (1971), der påviste, at øjenbevægelser ned til 2Δ kan observeres. Samtidig støtter projektets resultater delvist op om studie af Elliot (2023), som argumenterer for, at selv erfarne optometrister kan have udfordringer med at detektere små forier i størrelsen 2-3Δ, da estimerings-intervallet startede højt og derefter faldt til et interval mellem 2,5Δ til -4,5Δ.

Ydermere stemmer resultaterne overens med konklusionerne i studie af Fogt et al. (2000) ”The Effect of Experience on the Detection of Small Eye Movements”, som beskriver, at små øjenbevægelse kan observeres, selv ved begrænset træning og under ideelle betingelser.

Desuden er det også interessant at se på progressionsevnen individuelt for de tre optometrister, som har udarbejdet denne undersøgelse. Her viste de indsamlede data, at alle tre optometrister forbedrede deres evne til at estimere størrelsen på en nær fori. Dataene viste også, at evnen til at estimere foriens størrelse blev bedre, desto flere målinger den pågældende optometrist udførte.

Materiale og metoder

Projektet omfatter et meget højt antal deltagere, der overstiger det nødvendige minimum, som var fastlagt i styrkeberegningen. Hvilket styrker projektets validitet og pålidelighed af resultaterne.

Konsekvenser for praksis

Resultaterne fortæller, at optometrister kan forbedre deres evne til at estimere gennem målrettet træning. Dette reducerer behovet for prismeneutralisering med prismestav og kan i visse tilfælde undlades. Dette er særligt relevant i optikerkæder, hvor synsundersøgelser udføres under stramme tidsrammer. En anden væsentlig klinisk fordel er den reducerede patientinvolvering og den

Figur 5: Bland-altman plot over periode 1 (december-marts)

(kolonne A-B) Middelværdi af diff middelværdi

mindre invasive tilgang. Det kan her tilføjes, at resultaterne også har værdi i form af faglig udvikling hos optometristerne, da deres observationsevner trænes, hvilket kan betyde en bedre håndtering af mere komplekse patienter.

Konsekvenser for forskningsog udviklingsarbejde

Dette bachelorprojekt åbner op for en række nye og relevante forskningsspørgsmål, som kan bidrage til videreudvikling af optometrist praksis:

-1,96xSD)

(august-november)

• Kan den samme grad af præcision opnås ved estimering af afstandsforier, og kan den ligeledes trænes?

• Hvilken betydning har demografiske faktorer som alder, køn, etnicitet og øjenfarve?

leves belastende for patienterne, hverken undersøgelsesmæssigt eller tidsmæssigt. Der bør også tages højde for, at ikke alle optometrister har samme tidsmæssige råderum til at udføre en problemorienteret synsundersøgelse.

KONKLUSION

Undersøgelsen viser, at målrettet træning i estimering af nærforier signifikant forbedrer optometristens evne til objektivt at vurdere størrelsen af en fori, uden brug af prismestav. Resultaterne peger på et potentiale i både at øge effektiviteten og kvaliteten af synsundersøgelserne i klinisk praksis. Samtidig med dette reduceres behovet for invasive procedurer og aktiv patientinvolvering, hvilket kan bidrage til en mere optimeret og patientvenlig undersøgelsesproces.

REFERENCER

Dansk Ortopædisk Selskab. Hjælp til forskning. Tilgængelig på: Hjælp til forskning – DOS

Elliott, D. B. (2013). Clinical procedures in primary eye care (4th ed.). Elsevier Health Sciences.

Fogt, N., Jones, R., & Baughman, B. J. (2000). The effect of experience on the detection of small eye movements. Optometry and Vision Science, 77(9), 495-500.

Metodeguiden. (2025). Studiedesigns og metoder. Aarhus Universitet. Tilgængelig på: [https://metodeguiden. au.dk/longitudinelt-studie].

Romano, P. E., Von Noorden, G. K., & Herman, D. C. (1971). Binocular motor testing and small angle strabismus: Detection of 2Δ movements. American Journal of Ophthalmology, 72(2), 351-355. diff (kolonne A-B) Middelværdi af diff middelværdi +1,96xSD middelværdi -1,96xSD Linieær (middelværdi af diff) Lineær (middelværdi +1,96xSD) Lineær (middelværdi -1,96xSD)

• Hvordan påvirker et større antal deltagere og forskellig erfaring blandt optometrister progressionen i evnen til at estimere?

Det kunne være interessant at segmentere patienterne efter ovenstående faktorer for at undersøge, om specifikke grupper kræver særlige tilgange eller udviser systematiske forskelle i undersøgelsesresultaterne. Etiske overvejelser, som bør indgå i fremtidige studier, er patientkomfort. Optometristens faglige udvikling skal ikke ske på bekostning af patientkomfort. Træningssituationer må ikke op-

Mishra, P., Pandey, C. M., Singh, U., Gupta, A., Sahu, C., & Keshri, A. (2019). Descriptive statistics and normality tests for statistical data. Annals of Cardiac Anaesthesia, 22(1), 67-72. Noter i statistik. Metodesammenligning. Tilgængelig på: https://statnoter. dk/index.php?pageID=140istik

Figur 6: Bland-altman plot over periode 3

Katarakt i Norge og Grønland

AF SHARANIKA SATHIYASEELAN OG JOHANNE RAKEL ANINA TOBIASSEN SKARUP

INTRODUKTION

Katarakt er en af de mest udbredte årsager til synsnedsættelse og blindhed i verden. Ifølge WHO blev 38 millioner mennesker globalt estimeret som blinde i 1990, og af disse var over 40% resultatet af katarakt. Aldersrelateret katarakt skyldes linsens naturlige ændringer og opstår typisk fra 45-årsalderen. Ud over alder kan en række andre faktorer spille ind bl.a. tidligere øjenkirurgi, systemsygdomme, uveitis, traumer og brug af øjendråber. Livsstils- og miljøfaktorer som UV-stråling, rygning, alkohol og arv kan også bidrage til udviklingen.

FORMÅL

Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om grønlændere debuterer tidligere med katarakt og har højere sværhedsgrad ved diagnose sammenlignet med nordmænd. Derudover undersøgte vi, hvilke risikofaktorer (rygning, køn og udendørstid), der kunne knyttes til udviklingen af katarakt i de to populationer.

METODE

Undersøgelsen blev udført som et kvantitativt komparativt studie. 199 deltagere i Norge og 91 i Grønland deltog. Inklusionskriteriet var alder ≥40 år. Undersøgelsen

omfattede anamnese, visusmåling og spaltelampevurdering, hvor katarakt blev vurderet med LOCS III. Diagnosekriteriet var score ≥2,0 i NO, NC, C eller P. Deltagerne blev rekrutteret i forbindelse med synstjek og blev informeret om formålet. Spaltelampeundersøgelsen blev gennemført med standardiseret belysning og forstørrelse. LOCS III er et internationalt valideret gradringssystem, og anvendelsen her sikrer høj sammenlignelighed med anden forskning. Dataindsamlingen fandt sted over en praktikperiode på et år i hver by. LOCS III anvender en skala fra 0,1 til 6,9 og vurderer fire typer af

uklarheder: NO (nuklear opacitet), NC (nuklear farve), C (kortikal) og P (posterior subkapsulær). Højeste score blev anvendt i vurderingen. Diagnosen katarakt blev givet ved score ≥2,0 i mindst én kategori.

Ud over kliniske data blev information om alder, køn, rygestatus og ugentlig udendørstid indsamlet. Data blev analyseret med uparret t-test, lineær regression og odds ratio.

RESULTATER

Gennem anden års praktik har de to butikker opnået at indsamle de nødvendige data. Norge har fået indsamlet data for 199 deltagere, det vil sige 17 deltagere mere end beregnet, hvor Grønland har fået indsamlet for 91 deltagere.

Af de 290 deltagere fik 109 i Norge og 37 i Grønland diagnosticeret katarakt. Den gennemsnitlige debutalder var 66 år i Norge og 63 år i Grønland (p = 0,03). 67,5 % af de grønlandske deltagere havde fået stillet diagnosen før 65 år, mod 43,1 % i Norge. I begge lande var hovedparten af deltagerne i alderen 55–75 år, men der deltog også personer op til 89 år. Gennemsnitsalderen blandt de grønlandske deltagere med katarakt var 63,3 år, mens den i Norge var 66,2 år. (Figur 1a og 1b).

Graderingen af katarakt blev vurderet efter LOCS III og inddelt i fire stadier: tidligt (0,1–1,9), moderat (2,0–2,9), svær (3,0–3,9) og meget svær (4,0–6,9). Figurerne 2a og 2b viser, at katarakt udvikler sig tidligere i Norge end i Grønland – muligvis pga. forskelle i dataindsamling, diagnostik og adgang til sundhedsvæsen. Tidligt stadie er medtaget for at vise hele forløbet men indgår ikke i selve analysen. Lineær regressionsanalyse viste en stejlere stigning i LOCS III-score med alderen i Grønland (b = 0,036; R² = 0,0509) end i Norge (b = 0,029; R² = 0,0149) (figur 3). Det tyder på, at der er en hurtigere progression i Grønland, hvilket kan skyldes øget UV-belastning, senere diagnostik eller genetisk disposition. I Norge viste sammenhængen mellem alder og LOCS III-score også en stigning – men med lavere hældning og mindre forklaringsgrad (R²).

Figur 1a: Katarakt i Norge

Frekvens

Frekvens Kumulative %

Figur 1b: Katarakt i Grønland

Frekvens

Frekvens Kumulative %

Figur 1a og 1b: Frekvensen af antal deltagere med katarakt i relation til alderen og den kumulative procent i hhv. Bergen, Norge og Nuuk, Grønland. Norge (n=109), Grønland (n=37)

Figur 2a: Norge højre øje - LOCS III inddeling

Deltagere %

Figur 2b: Grønland højre øje - LOCS III inddeling

Deltagere %

Aldersgrupper

Tidligt stadie (NO) Moderat (NO) Svær (NO) Meget svær (NO) Posterior katarakt Kortikal katarakt

Tidligt stadie (NO) Moderat (NO) Svær (NO) Meget svær (NO) Konstateret/opereret

Figur 2a og 2b: Søjlediagram for LOCS III inddeling i relation til alderen, hhv. Bergen, Norge og Nuuk, Grønland. Norge (n=199), Grønland (n=91)

regression for LOCS III NO gradering, for højre øje, i relation til alderen for Nuuk, Grønland og Bergen,

= 0,0353x

Figur 3: LOCS III NO gradering fra 2,0 - Norge og Grønland

Højre øje - Norge Højre øje - Grønland Linieær - Norge Lineær - Grønland Alder

Lineær

Norge. Norge (n=101), Grønland (n=25).

Figur 4 viser fordelingen af katarakt i relation til udendørstimer blandt grønlændere og nordmænd. På Grønland ses et fald i kataraktforekomst ved øget udendørsaktivitet, mens der i Norge ikke ses en tydelig sammenhæng. Aldersgrupper med kun én deltager er udeladt for at undgå dataskævhed Udendørstid over 14 timer ugentligt øgede risikoen for katarakt i Grønland (OR = 1,61), mens der ikke sås nogen sammenhæng i Norge. Rygning var en signifikant risikofaktor i Norge (OR = 2,59) men ikke i

Grønland (OR = 0,73). Mænd havde højere risiko i begge lande. Det tyder på, at udendørseksponering – og dermed UV-stråling – kan være en væsentlig medvirkende årsag i Grønland. Rygning havde en tydelig effekt i Norge, men ikke i Grønland. Det kan skyldes forskelle i rygemønstre eller stikprøvestørrelse. (Tabel 1 og 2).

DISKUSSION

Undersøgelsen viste, at katarakt debuterede tidligere i Grønland, og at sværhedsgraden ved diagnose var højere.

Figur 4: Sammenhæng mellem udendørstid og forekomst af katarakt i Norge og Grønland

Norge Grønland

Tabel 1: Odds ratio for katarakt i Bergen, Norge med 95% sikkerhedsinterval (95% CI). Norge (n=199)

Forholdet mellem katarakt og ikke-katarakt i relation til antal timer udendørs for Bergen, Norge og Nuuk, Grønland. >1= Flere antal med katarakt, <1= Færre antal med katarakt, =1 = Ingen forskel mellem grupperne. Norge (n=193), Grønland (n=86) Norge

Kvinde 59

Ryger 17 6 23

Ikke-ryger

Udendørsaktivitet > 13 timer 69 64 133

Udendørsaktivitet ≤ 13 timer 40 26 66

Udendørsaktivitet > 14 timer 68 55 123

Udendørsaktivitet ≤ 14 timer 41 35 76

Tabel 2: Odds ratio for katarakt i Nuuk, Grønland med 95% sikkerhedsinterval (95% CI). Grønland (n=91)

Mand 18 22 40

Kvinde 19 32 51 91 1,38 [0,59;3,21]

Ryger 15 26 41

Ikke-ryger 22 28 50 91 0,73 [0,31;1,70]

Udendørsaktivitet > 13 timer 10 16 26

Udendørsaktivitet ≤ 13 timer 27 38 65 91 0,88 [0,35;2,23]

Udendørsaktivitet > 14 timer 9 9 18

Udendørsaktivitet ≤ 14 timer 28 45 73 91 1,61 [0,57;4,54]

Der blev også fundet forskelle i risikofaktorer, hvor udendørstid spillede en større rolle i Grønland og rygning i Norge.

KONKLUSION

Grønlændere fik stillet diagnosen katarakt tidligere og med højere sværhedsgrad end nordmænd. Resultaterne peger på forskelle i miljø, livsstil og adgang til sundhed.

Katarakt udvikles gradvist og rammer oftest ældre personer. I mange tilfælde opdages tilstanden først, når synet er mærkbart påvirket. Flere undersøgelser har vist, at UV-stråling fremskynder processen. Det er særligt relevant i arktiske egne som Grønland, hvor lysforholdene er ekstreme og reflektionen fra sne og is forstærker eksponeringen.

Samtidig er der store forskelle på tilgængeligheden af sundhedsydelser. I Norge er der god adgang til optometrisk kontrol og øjenlæger. I Grønland kan borgerne skulle vente længe eller rejse langt for en grundig øjenundersøgelse. Derfor kan der være forskel på, hvornår katarakt opdages og diagnosticeres.

WHO har estimeret, at op mod 20% af alle katarakttilfælde globalt kan relateres til UV-stråling. Dette understreger vigtigheden af forebyggelse, særligt i områder med stor udendørsaktivitet og stærk refleksion fra sne og is. I Grønland er disse forhold særligt markante, hvilket kan forklare nogle af forskellene, vi fandt.

Hvad viser undersøgelsen?

Undersøgelsen viser, at der er en tydelig forskel i både alder og sværhedsgrad, når man sammenligner deltagere fra Grønland og Norge. Den højere UV-eksponering i Grønland – kombineret med senere opsporing – kan være med til at forklare, hvorfor flere grønlændere diagnosticeres tidligere og med højere score.

Samtidig viser tallene, at rygevaner og kønsforskelle også spiller ind – men ikke nødvendigvis på samme måde i de to lande. Det understreger, at sundhedsoplysning og screening bør tilpasses lokalt.

Praktiske pointer

Katarakt kan opstå tidligere i miljøer med høj UV-refleksion f.eks. i Grønland.

LOCS III er et brugbart redskab til at vurdere sværhedsgrad og progression. Ved mistanke om nedsat syn hos patienter >60 år bør spaltelampeundersøgelse prioriteres.

Forebyggelse med UV-beskyttelse og rygestop er relevant i begge lande.

Grønland Katarakt Ikkekatarakt

Med Near Vision Behavior

Op til 25 % udvidet nærsynsbredde i forhold til Varilux® Physio® Extensee™ brilleglas1 1 Simuleringer foretages ved

Jeg har jo været nødt til bare at kaste mig ud i alt det, jeg ikke kunne finde ud af og lære af mine fejl, og nu går det heldigvis fremad.

RIKKE FROST

Det et lyn … var som

… der slog ned i det sekund, Rikke Frost hørte, at Optiker Sommer på Frederiksberg skulle have ny ejer. Hun kunne med det samme mærke, at det skulle være hende, så i juni rykkede hun ind som ny ejer af forretningen. Hun har skullet lære alt om butiksdrift fra bunden – men går til opgaven med sin stoiske vestjyske ro, for så skal alt nok gå …

AF LONE HELLESKOV FOTO: NICOLAI MØRK / KAM PHOTOGRAPHERS

Sidste efterår fik Rikke Frost et kærligt prik på skulderen. Prikket kom fra en god kollega i branchen, der fortalte hende, at Optiker Sommer på Frederiksberg var til salg. Efter ti år som konsulent hos LINDBERG med ansvar for salget på bl.a. Sjælland var Rikke Frost efterhånden klar til at prøve noget nyt, men hun vidste ikke præcist, hvad det skulle være. Lige indtil hun hørte om den velrenommerede forretning på Peter Bangsvej, som parret Jane og Jens Sommer med stor succes havde drevet i mere end 33 år.

”Jeg fik totalt sug i maven og kunne bare mærke, at hvis jeg ikke gik efter at købe den, ville jeg komme til at ærgre mig. Så uden at tænke dybere over det ringede jeg til Jens Sommer og sagde, hvad jeg havde hørt,” fortæller Rikke Frost.

På det tidspunkt havde hun hverken talt med sin mand, banken eller nogen andre om sin nye karrierevej, hun vidste bare, at lige præcis den forretning var hendes drøm, og at hun skulle handle hurtigt.

”Jens fortalte, at der var andre interesserede, men jeg insisterede venligt på,

Nogens ambition er måske, at prøverummet skal være fyldt fra morgen til aften. Men for mig er det vigtigere at have den nødvendige tid til kunderne og bevare den grundighed, der altid har kendetegnet forretningen.

RIKKE FROST

at de var nødt til at tale med mig, så det endte med, at jeg mødtes med ham og Jane hjemme i privaten, hvor jeg fik dem overbevist om, at de skulle sælge til mig.”

Det efterfølgende møde med banken gik også som ønsket.

”De sagde, at det kunne de godt gå med til,” siger Rikke Frost med et stort smil.

En stor mundfuld

I dag står hun så i en alder af 34 år og mor til to små børn med ansvaret for at drive sin egen forretning. Og Rikke Frost indrømmer blankt, at det kræver sin kvinde.

”Jeg nåede jo nærmest ikke at være optiker, inden jeg kom til LINDBERG. Jeg sad til dimission på skolen en fredag, og tirsdagen efter var jeg til samtale med Henrik Lindberg i Århus og fik jobbet. Jeg har kun prøvet at stå i butik i min praktiktid og nogle måneder efter, jeg var færdig, så der har været rigtig mange ting, jeg har skulle lære. Jeg var ikke klar over alle de mange forskellige opgaver, der ligger bagved at drive en forret-

ning. Men jeg har jo været nødt til bare at kaste mig ud i alt det, jeg ikke kunne finde ud af og lære af mine fejl, og nu går det heldigvis fremad. I starten lærte jeg noget hver halve time, nu lærer jeg noget hver dag, og forleden sagde en kunde til mig, at jeg var virkelig grundig i prøverummet. Det gjorde mig utrolig stolt.”

Rikke fremhæver flere gange, at hun er utrolig taknemmelig for den støtte og hjælp, hun får af sine medarbejdere Jesper Mac Holst, der har været i butikken i seks år og Jens Sommer, som stadig er i forretningen to dage om ugen.

”Jesper og jeg har fundet et godt workflow og finder ud af at løse det meste, og er der noget, vi er i tvivl om, har vi heldigvis Jens at spørge til råds. Han er en fantastisk sparringspartner, og det er også ham, der kommer og spørger, om vi ikke lige skal kigge på salget og andre forskellige opgaver.”

Det rigtige DNA

At det netop blev Optiker Sommer, der blev hendes, er ikke nogen tilfældighed.

”Qua mit tidligere job har jeg jo set rigtig mange butikker, indretninger og måder at gøre tingene på, og jeg har altid haft det godt med at komme hos Jens og Jane i Optiker Sommer. Jeg synes, at butikken har et godt DNA visuelt – men i høj grad også på den måde, de kender deres kunder på. De blev altid mødt med fornavn, varme og en meget personlig betjening. Jeg synes, at den personlige

relation er vigtig, så den tradition vil jeg gerne føre videre. Jeg kommer jo fra Hvide Sande, hvor alle kender hinanden, så det er nok også en ting, jeg har taget med mig” forklarer Rikke Frost.

Hun var godt klar over, at Optiker Sommer var en nørdet forretning, da hun købte dem. Men ikke så nørdet, siger hun og griner.

”Men det er jo virkelig fedt. Jens er vanvittig dygtig og grundig, og folk kommer igen og igen. Han har løst synsproblemer for kunderne, som ingen andre har kunnet hjælpe med, og han har skabt et fantastisk samarbejde med bl.a. øjenlæger, ikke bare på Frederiksberg – men i hele København. Jesper er bl.a. ekspert i speciallinser og har mange års erfaring som daglig leder i flere optikerforretninger. Det har jeg stor respekt for og tager det virkelig til mig. Nogens ambition er måske, at prøverummet skal være fyldt fra morgen til aften. Men for mig er det vigtigere at bevare grundigheden og have den nødvendige tid til kunderne, som der altid har kendetegnet forretningen,” fremhæver Rikke Frost.

Derfor var det også et must for hende at beholde navnet Optiker Sommer, da hun overtog butikken.

”Navnet har value på alle måder, så det har jeg i den grad købt ind på.”

God energi

For Rikke Frost har det også været afgørende at købe en eksisterende

ud af sine beslutninger,” siger Rikke Frost.

forretning, da der er større økonomisk sikkerhed forbundet med et investere i en etableret butik.

”Der er allerede en kundegruppe, og du får en skabelon, du kan videreudvikle på i stedet for at skulle starte fra scratch. Min opgave er så at sørge for, at butikken bliver endnu bedre og stærkere.”

Den proces er hun lige så stille og roligt gået i gang med. Hun har bl.a. hyret en ny dekoratør for at understrege sin personlige stil og optimeret flere arbejdsgange,

men hendes fokus ligger i høj grad på at lære kunderne at kende, og hun prioriterer at være med i hvert et salg.

”Jeg synes, at den personlige relation er fed. Jesper og jeg hjælper hinanden i salget og ved, hvem hinandens kunder er, det kan jeg godt lide. Jeg oplever helt klart også, at kunderne kan mærke, at jeg kommer med god energi, og det er jo egentlig ret enkelt: Giver du god energi, så får du også god energi tilbage,” påpeger Rikke Frost.

BLÅ BOG

NAVN

Rikke Frost, 34 år.

UDDANNELSE

Optometrist fra KEA i 2015.

JOB

Arbejdede efter endt uddannelse i tre måneder som optometrist hos Profil Optik på Falkoner Allé på Frederiksberg, hvor hun også var i hele sin praktiktid. Ansat i ti år fra 2015 til 2025 som konsulent hos Lindberg med ansvar for region Sjælland, Grønland, Færøerne og Skåne. Køber i foråret 2025 Optiker Sommer på Frederiksberg.

PRIVAT

Gift med Jon, der er selvstændig osteopat. Parret bor i København og har sønnerne Axel på tre år og Anton halvandet år.

FRITID

Dyrker HYROX, der er en kombination af cardio og crossfit. Løber også to gange om ugen. Gennemførte Copenhagen Marathon i maj og deltager i en stor HYROX event i Norge i efteråret.

Hun har også oplevet, at kunderne har spurgt, om hun var sommervikar, og om cheferne var stoppet.”

Her har jeg så fortalt, at de har solgt butikken til mig, og at Jens stadig er her et par dage om ugen. Langt de fleste siger, at det er spændende for mig, og at de kommer igen,” og det bliver jeg selvfølgelig glad for.”

En anden afgørende faktor ved at overtage en etableret butik er ifølge Rikke Frost en mindre arbejdsbyrde- og pres.

”Jeg har to små børn, og Optiker Sommer har altid holdt lukket hver mandag, tre uger i sommerferien og mellem jul og nytår, så åbningstiderne tiltrak mig også. I år har jeg været på sommerferie i tre uger, for jeg tænkte, at det går jo nok. Og det gjorde det jo også,” siger Rikke Frost med ro i stemmen.

”Jeg synes, at man træffer de bedste valg i livet, hvis man formår at tage frygten

3

GODE RÅD

… fra Rikke Frost til dig, der drømmer om at åbne egen forretning.

1

Glem alt om det rigtige tidspunkt og smid frygten for, hvad det værste der kan ske, ud af hovedet. Man kan blive styret så meget af sin frygt, at man ikke tør gøre ting. Men hvis du føler, du har den helt rigtige case, så skal alt andet nok løse sig.

2

Hvis du overtager en eksisterende forretning, hvor du ikke selv har været en del af teamet, så sørg for at få nogle måneder sammen med den tidligere ejer eller en person, der har været i butikken længe, så kunderne kender den person, de kommer ind til, og du kan blive præsenteret. Samtidig giver det dig mulighed for at observere og lære butikken og driften at kende.

3

Vær ikke bange for at bede om hjælp. Jeg har både rakt ud til leverandører, OptikIT og en del af mine tidligere kunder, som har tilbudt deres hjælp, da jeg købte forretningen, og jeg har kun positive oplevelser.

Og det kan sagtens lykkes. Især hvis ens bagland er med sig og man kan trække på bedsteforældre og gode venner. Så til alle kvinder med små børn, der drømmer om at åbne egen forretning og måske tænker, at det ikke går, er mit svar: Jo det gør. Hop ud i det.”

Vil skabe et virtuelt univers På spørgsmålet om, hvordan hun markedsfører sin forretning, svarer Rikke Frost:

”Det er en lidt sjov historie. Da jeg læste salgsprospektet om butikken, stod der ét eneste ord under punktet marketing: Vinduesudstilling. Det var alt. Jens og Jane har ikke brugt en krone på markedsføring, og det gør jo bare butikken endnu mere unik, at de har kunnet skabe så god en forretning uden SoMe og annoncer men udelukkende baseret på faglighed, dygtighed og mund til mund anbefalinger fra kunder og øjenlæger. Det har jeg dyb respekt for.”

vi får alt det, vi kan, mere ud over stepperne og også gerne til et yngre publikum.

Karrierens højdepunkter

Rikke Frost er med sin vestjyske baggrund ikke meget for at fremhæve højdepunkterne i sin karriere, men efter lidt betænkningstid siger hun alligevel:

Jeg er virkelig stolt af, at jeg i en alder af 33 år kunne købe min egent forretning.

FROST

RIKKE

Da det kom frem, at Rikke Frost skulle overtage Optiker Sommer, var der rigtig mange, der spurgte, hende, hvad med dine børn?

”Jeg må indrømme, at jeg blev lidt provokeret og svarede: De har også en far! Undskyld mig, men havde man sagt det samme til en mand. Det tvivler jeg på.

Men Rikke Frost ser også en mulighed for vækst ved øget markedsføring i fremtiden. Jeg er i gang med at få lavet en ny hjemmeside og gad også godt have en Instagramside, der kørte. Det gør den ikke nu, for jeg kan ikke nå det hele, men det skal nok komme på sigt. Jeg håber at kunne skabe et virtuelt univers for butikken, hvor

”Jeg er stolt af, at jeg som 23-årig og nyuddannet optometrist fik et job hos LINDBERG, der ikke havde været ledigt i 14 år og klare det godt. Jeg tror, der var rigtig mange, der tænkte, at jeg nok ikke ville klare mosten. Men jeg sugede viden til mig og terpede og terpede numrene på de stel, for de skulle ikke tro, at jeg var en lille pige, der ikke kunne noget.”

”Jeg er også virkelig stolt af, at jeg i en alder af kun 33 år kunne købe min egen forretning. Det er da megafedt,” siger Rikke Frost.

Hun ser lyst på fremtiden, og målet er både at blive endnu dygtigere i prøverummet, og at kunderne skal lære den nye indehaver at kende. Ikke bare som hende, der har overtaget butikken, men som hende der udvikler og fører Optiker Sommer videre, så kunderne fortsat kan få den allerbedste 2service i mange år frem.

”Det synes jeg, Jens og Jane fortjener, så det vil jeg gøre alt for at leve op til.”

I 9. klasse var jeg i praktik hos Bent Brodersen i Ringkøbing, og da ugen var gået, sagde mine forældre, at der stod optiker i panden på mig. De havde helt ret, siger Rikke Frost.

contact lenses

”Produktionen er øget med 182 % for løbende at kunne imødekomme flere behov3.”

”Avanceret materiale, der giver utrolig lkomfort hele dagen på lange, krævende dage1.”

”Flere receptmuligheder end noget andet brand inden for endagskontaktlinser2.”

CooperVisions store investeringer i produktionen giver optikere større forsyningssikkerhed og bedre mulighed for at opbygge langsigtet tillid hos deres patienter. For brugerne betyder det, at de altid har adgang til en førsteklasses kontaktlinseoplevelse 1 med en optimal kombination af komfort, sundhed og bekvemmelighed.1

Scan QR-koden for at læse mere

Ny klinisk retningslinje for konvergens insuff iciens

Ud fra en ambition om at medvirke til en ensartet og evidensbaseret tilgang er Dansk Selskab for Optometri (DSO) nu klar med endnu en klinisk retningslinje for optometrister. Denne gang gælder det konvergens insufficiens.

AF BIRGITTE BARTHOLDY

Sammen har optometrist og ph.d.-studerende Benjamin Sukusu Nielsen og optometrist og cand.san.optom Ryan Skibsted Lauridsen udarbejdet en ny, klinisk retningslinje for Dansk Selskab for Optometri.

”Valget er denne gang faldet på konvergens insufficiens. Det skyldes, at bestyrelsen for selskabet, som jeg er medlem af, syntes, der manglede retningslinjer inden for samsynsproblematikkerne, og at konvergens insufficiens på det område er den mest prævalente,” siger Benjamin.

”Konvergens insufficiens er også én af de samsynsproblematikker, hvor vi har allerbedst evidens for, hvilke behandlinger der virker. Derfor følte vi os i stand til at lave en stærk klinisk retningslinje med anbefalinger, der er godt underbygget af forskning på området.”

”For Dansk Selskab for Optometri er formålet med at udarbejde de kliniske retningslinjer at understøtte en ensartet og evidensbaseret optometrisk synsundersøgelse på tværs af optikervirksomheder,” fortæller han.

”Vi ser retningslinjerne som et arbejdsredskab, der bygger bro mellem forskning og klinisk praksis og på den måde styrker optometristernes grundlag for at træffe beslutninger, når de udfører deres arbejde. Retningslinjerne sikrer også en høj sikkerhed for patienterne og er samtidig ment som en rygdækning og støtte til optometristen i kritiske situationer.”

Al viden kogt ned

I arbejdet med udarbejdelsen har Benjamin og Ryan bestræbt sig på at koge al

viden om emnet ned til en guideline, som er overskuelig at følge.

”Vi har arbejdet med SOAP-formatet, hvor SOAP står for Subjektivt, Objektivt, Analyse, og Plan. Det betyder, at vi har lavet en oversigt over, hvordan man får den relevante, subjektive information ud af patienten. Vi fortæller, hvilke objektive målinger man bør foretage, og hvordan de kan analyseres. Desuden fremlægger vi, hvilke behandlingsmuligheder der er for denne patientgruppe. Vi håber på den måde, at retningslinjen er så overskuelig, at den virkelig kan være en hjælp derude.”

For alle

Hvad enten man som optometrist er medlem af selskabet eller ej, kan man gå ind og læse hele retningslinjen for konver-

gens insufficiens på Dansk Selskab for Optometris hjemmeside, hvor man også har adgang til selskabets andre retningslinjer.

”Det er vores ambition at få skabt så mange retningslinjer som muligt. Vi har jo ikke rigtig haft dem før på vores felt, og de er vigtige for at legitimere vores behandling, og for at skabe respekt omkring, at vi er en sundhedsprofession,” fortæller Benjamin.

Grundigt vurderet

For hver ny retningslinje nedsætter selskabet en ny arbejdsgruppe. Den består typisk af et medlem fra bestyrelsen og en eller to, som kan komme fra andre dele af faget med kompetencer indenfor det område, som retningslinjen omhandler.

”I det her tilfælde repræsenterede jeg bestyrelsen, og Ryan Skibsted Lauridsen var med, fordi han har en stor ekspertise inden for binokulært syn og konvergens insufficiens,” siger Benjamin.

Retningslinjen har efterfølgende været sendt til intern høring og bagefter til en ekstern høring, hvor også udvalgte optometrister med særlig indsigt i området har været inddraget. Til sidst er den så vedtaget af Dansk Selskab for Optometris bestyrelse.

”Det er vigtigt,” siger Benjamin, ”at de kliniske retningslinjer baseres på tilgængelig og evidensbaseret viden, og at de bliver opdateret og revideret kontinuerligt.”

Hvad bliver den næste kliniske retningslinje, I får udarbejdet?

”En arbejdsgruppe er lige gået i gang med at udarbejde en klinisk retningslinje for optometristers undersøgelser af børn. Det er et komplekst område, fordi der ikke bare indgår optometri – men også en del pædagogik, så det bliver spændende at se, hvad de når frem til.”

Du kan læse den nye kliniske retningslinje for konvergens insufficiens i fuld længde på danskoptometri.dk

EKSPERTERNE

Ph.d. ­ studerende Benjamin Sukusu Nielsen og optometrist og cand.san.optom Ryan Skibsted Lauridsen står bag Dansk Selskab for Optometri’s nye kliniske retningslinje, der skal hjælpe danske optometrister i deres arbejde med patienter, der har konvergens insufficiens.

THE INTERNATIONAL TRADE SHOW FOR OPTICS & DESIGN 16. – 18.01.2026 IN MUNICH

Gennem fire årtier har Donna Karan skabt mode – tøj og accessories.

Looket er ikonisk, ubesværet, sensuelt og tidløst for kvinder på tværs af genera tioner. 40 års jubilæet understreges af ikoniske modeller som Claudia Schiffer og Mariacarla Boscono.

PurelyClassic

Der er design, der aldrig går af mode. Men hvad skal der egentlig til for at skabe en klassiker? Er det formen, farverne, funktionen eller forbrugernes kærlighed? OPTIKEREN har bedt livsstils- og designekspert Mads Arlien-Søborg om at definere en ægte klassiker, og vi har selvfølgelig også fundet en række nye stel med potentiale.

AF PIA FINNE FOTO: PR

Hvordan kendetegner man en ægte klassiker? Livsstils- og designekspert Mads Arlien-Søborg har i en årrække arbejdet med at analysere tendenser indenfor mode, interiør og accessories. Han peger på tre afgørende kriterier, der går igen på tværs af brancher, og som gælder for både brillestel, ikoniske møbeldesign eller klassisk beklædning.

1

Uafhængig af tidens trends

En klassiker står uden for mode bølgernes op- og nedture. Den lader sig ikke definere af tidens strøm ninger – men hæver sig over dem med et formsprog og en farveholdning, der er tidløs.

”Når jeg ser på et design, der har potentiale til at blive en klassiker eller en nyklassiker, er det noget, der ikke forholder sig til tidens trends og tidsånd. Designet er løsrevet fra en given periode og ser så at sige hen over den,” forklarer Mads Arlien-Søborg.

Det betyder, at klassikeren bevarer sin relevans år efter år, fordi den ikke er bundet til et bestemt modeudtryk.

2

Intuitiv funktionalitet

En klassiker skal ikke kun være smuk – den skal også være indlysende at bruge.

”Det skal være meget nemt at gå til. Funktionaliteten skal være så indlysende, at man intuitivt forstår produktet. Men det betyder bestemt ikke, at det er banalt. Tværtimod kan der gå årevis med produktudvikling for at nå resultatet,” siger Mads Arlien-Søborg.

I brilleverdenen kan det være stel, der sidder perfekt, føles behagelige og har gennemtænkte detaljer, der gør hverdagen lettere – uden at gå på kompromis med æstetikken.

3

Forbrugernes dom

Selv med et tidløst design og perfekt funktionalitet er det ikke producenten alene, der afgør, om et produkt bliver en klassiker.

”Man kan gøre nok så meget som brand, men 30-40 pct. af succesen

BOSS Inspireret af den ikoniske Aviator­ form – men med et endnu mere maskulint, råt udtryk i mat stål og sort acetat.

David Beckham Stilen er markant, maskulin og cool og inspireret af 60' erne men med et kraftigt stel og fokus på detaljerne.

Blackfin Formen og stilen der har holdt siden 50’erne med sit markante udtryk i sort acetat.

Silhouette

Minimalistisk og enkel. Det rimless udtryk med stænger i guld hitter højt på klassikerskalaen.

Mob y Dick

Her spiller alt sammen for at skabe en nyklassiker. Den enkle form, den klassiske farvenuance og den eksklusive udstråling.

ligger hos forbrugerne. Det er lidt som et klassisk hit i musikbranchen. Man kan skabe rammerne, men om det virkelig slår igennem, ligger uden for ens fulde kontrol,” fortæller Mads Arlien-Søborg.

Når forbrugerne tager et produkt til sig, bliver det en del af deres hverdag og identitet. Først dér kan det løfte sig fra at være et godt design til at være en klassiker.

Høj kvalitet spiller også en rolle

Ofte er klassikere produkter af høj kvalitet, der kan holde til mange års brug – både fysisk og æstetisk, og selvom enkelte billigere designs som Kay Bojesens abe eller Normann Copenhagens opvaskebalje har opnået klassikerstatus, er det typisk de dyrere produkter, der klarer tidens test.

med den næsten uendeligt.

I optikerbranchen kender man det også. Den brillemodel, der år efter år bliver ved med at sælge, fordi den både klæder mange ansigtsformer, har en universel appel og fungerer i hverdagen. Det kan være den diskrete, elegante metalramme eller det markante acetatstel, der balancerer retro og moderne på en måde, der altid føles rigtig.

Som Mads Arlien-Søborg konkluderer: ”En klassiker løfter sig ud af noget, der blot er in for en tid – den kører i sin egen bane.”

Mads Arlien-Søborg, livsstils- og designekspert.

Det du ser i dag, kan betyde alverden for nogen i morgen

OCT i hver eneste butik

Donna Karan

Solbrillerne er lige så ikoniske som tøjet har været det igennem 40 år. De er oversize med kraftig ramme og ikke mindst indbegrebet af en nutidens klassiker.

Prodesig n Slank og minimal. THIN tilføjer en ny oval form til Prodesigns tynde acetatserie, der får et moderne twist og dermed fanger den danske arv.

LINDBERG

Designet i titanium med en minimalistisk, skruefri konstruktion, der har holdt sit designmæssige udtryk siden lanceringen i 1980’erne.

Gucci

Guccis ikoniske solbrille, der igennem årtier er blevet båret af enhver superstjerne med respekt for sig selv.

nine eyewear Kvalitetsmaterialer og godt håndværk forenet på smukkeste vis.

Internationale klassikere

Oliver Peoples Gregory Peck: Inspireret af brillen, skuespilleren Gregory Peck bar i filmen ”To Kill a Mockingbird” fra 1962. Et tidløst, rundet acetatstel.

Persol 649 blev introduceret i 1957 til italienske sporvognskørere og er stadig et designikon.

Ray-Ban Aviator: Oprindeligt designet i 1930’erne til piloter og er stadig et af verdens mest genkendelige brillestel.

Ray-Ban Aviator er stadig et af de største brilleikoner. De blev skabt i 1937 til amerikanske piloter, men har siden vundet indpas som et tidløst modefænomen med sin lette metalramme og karakteristiske dråbeformede glas.

Danske klassikere

LINDBERG Air Titanium: Minimalistisk, skruefri konstruktion, der har holdt sit designmæssige udtryk siden lanceringen i 1980’erne.

Ørgreen Quantum: Stramt, skandinavisk formsprog kombineret med modige farvekombinationer.

ProDesign Denmark Essential Collection: Rene linjer og klassiske former, der balancerer moderne lethed med tidløshed.

Their everyday life, made easier

Support their lifestyle with Miru 1day Flat Pack contact lenses, the convenient choice.

From ease of application to innovatively slim packaging, Miru 1day Flat Pack contact lenses have been intelligently designed for unbeatable convenience, making your patents’ day-to-day lives that bit easier.

EASY TO APPLY Featuring Smart Touch™ technology for quicker and more hygienic fitting.

EASY TO CARRY

The compact, ultra slim packaging makes them easier to store and carry.

Recommend Miru 1day Flat Pack family range: sphere, toric and multifocal contact lenses.

Kan din journal klare et gennemsyn i Styrelsen for Patientklager?

Journalføring er ikke blot et lovkrav – det er din vigtigste dokumentation, hvis en sag havner hos Styrelsen for Patientklager. En præcis og fyldestgørende journal kan være forskellen på, om et forløb vurderes korrekt, eller om der rettes kritik. I denne artikel ser vi på, hvad en solid optometrijournal bør indeholde – og viser et konkret eksempel i praksis.

AF HENRIK HOLTON, SAGKYNDIG I STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER OG OPTOMETRIST PÅ SYNSCENTRALEN I VORDINGBORG

Styrelsen for Patientklager er det nationale klageorgan, der behandler patienters klager over behandling og rettigheder i sundhedsvæsenet, herunder optikerområdet. Styrelsen vurderer, om en sundhedsperson eller et behandlingssted har handlet i overensstemmelse med lovgivning og faglige standarder i den konkrete sag. Afgørelserne kan resultere i kritik

eller frifindelse, men fører ikke til autorisationsfratagelse – det hører under Styrelsen for Patientsikkerhed. Igennem mine mange år som sagkyndig konsulent, først i Patientombuddet, siden Styrelsen for Patientsikkerhed og nu Styrelsen for Patientklager, har jeg observeret en gradvis stigning i antallet af klager over optometrister. Denne udvikling kan skyldes, at befolkningen i stigende

grad har fået indsigt i optometristens rolle og funktion samt kendskab til, at professionen i dag er autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed på samme niveau som andre sundhedsprofessioner som sygeplejersker, læger og fysioterapeuter. Denne øgede opmærksomhed kan føre til større forventninger og dermed også flere klager. I takt med, at funduskamera, OCTscanner og perimetri i stigende grad

EKSEMPEL – FIKTIV KLAGESAG

Baggrund:

En 70 ­ årig kvinde klager over, at hendes optometrist ikke henviste hende til øjenlæge, da hun mistede synet på venstre øje. Hun blev sidst undersøgt hos optikeren for 6 måneder siden. I dag ser hun kun 10 % på venstre øje.

Journaluddrag (12-02-2025, optometrist Bro Brille)

Henvendelsesårsag: Ønsker bedre læsebrille

Anamnese: Det kniber med små bogstaver. Har dårligt læselys i hjemmet. Oplever, at venstre øje ser lidt dårligere end tidligere. Helbred: Ingen kendte sygdomme. Medicin: Ingen. Ingen kendte øjensygdomme i familien.

Habituel brille: separat læsebrille OD +2,50 / OS +3,00.

Visus: VOD sc 1,0 / VOS sc 0,5. Nærvisus: læser 0,5M med habituel korrektion.

Refraktion: OD +0,25 ­ 0,50 × 90 → VOD 1,0 / OS +0,50 ­1,00 × 90 → VOS 0,5.

OCT OD: Klart indblik, normal papil (CD 0,3), normal bageste pol.

OCT OS: Klart indblik, papil (CD 0,2), bageste pol med druser og pigmentforskydninger centralt.

Konklusion: Forandringer ved OCT af venstre øje kan være forenelig med AMD.

Plan: Henvises til øjenlæge pga. forandringer af venstre øje. Henvisning udleveret. Afventer brillefremstilling til efter svar fra øjenlæge. Undersøger: BB

Vurdering:

Denne journal ville ikke give anledning til kritik, da der er tydelig sammenhæng, fuld dokumentation og korrekt henvisning. Hvis journalen kun indeholdt refraktion, visus og fundusbillede – uden anamnese, fundusbeskrivelse og konklusion – ville Styrelsen for Patientklager sandsynligvis udtale kritik pga. mangelfuld journal føring.

Konklusion:

En grundig og korrekt ført journal er et uundværligt arbejdsredskab –både for optometristen selv og for andre sundhedsprofessionelle, der har brug for dokumentation af patientens synsevne, eventuelle klager og den valgte løsning.

Ved en klagesag i Styrelsen for Patientklager er en fyldestgørende journal afgørende for, at sagen kan vurderes retvisende. Mangelfuld eller ustruktureret journalføring kan derimod føre til kritik og potentielt svække den faglige vurdering af forløbet. Den mest effektive måde at beskytte sig mod kritik i Styrelsen for Patientklager er ved at føre en grundig og korrekt journal.

RENGØR BRILLER UDEN AT POLERE

2.SK Y L MED K OLDT V AND

Fri for silicone, parabener og konserveringsmidler RENT UDEN RIDSER

Når Styrelsen for Patientklager modtager en klage over en optometrist, indhentes alle relevante journaler og dokumenter fra optometristens

indgår som standardudstyr i optometristens undersøgelsespakke, er ansvaret for korrekt behandling blevet mere komplekst. Optometristen skal ikke længere alene udføre refraktion, men også kunne vurdere objektive forandringer i øjet for at sikre relevant og rettidig henvisning til øjenlæge.

info@leijma.dk 39 90 40 60

1. SPR AY PÅ

”I langt de fleste sager, jeg har behandlet, har den indklagede optometrist udført sit arbejde tilfredsstillende og dermed undgået kritik fra Styrelsen for Patientklager,” fortæller Henrik Holton.

arbejdsplads. På baggrund af klagen foretager styrelsens jurister en vurdering af, om der er grundlag for at oprette en klagesag. Hvis sagen tages videre, sendes samtlige journaler og øvrige relevante notater til en sagkyndig optometrist, som gennemgår materialet og vurderer, om der er grundlag for at give kritik af den indklagede optometrist.

Afgørelser med alvorlig kritik offentliggøres af Styrelsen for Patientklager med navn på den pågældende optometrist. I sager med almindelig kritik offentliggøres afgørelsen uden navn.

Afgørelser kan læses på Styrelsens hjemmeside eller på Sundhed.dk i 2 år At blive indklaget til Styrelsen for Patientklager er derfor en alvorlig situation, som kan være både belastende og psykisk udfordrende for den indklagede optometrist.

I langt de fleste sager, jeg har behandlet, har den indklagede optometrist udført sit arbejde tilfredsstillende og dermed undgået kritik fra Styrelsen for Patientklager. I enkelte tilfælde har mangelfuld behandling dog resulteret i, at borgere helt eller delvist har mistet synet, hvilket har medført alvorlig kritik. Alvorlig kritik gives typisk, når optometristen ikke har henvist en patient til øjenlæge trods objektive forandringer

eller subjektive symptomer, der kunne indikere en uopdaget øjensygdom.

Almindelig kritik kan fx gives ved utilstrækkelig journalføring.

Manglende eller usammenhængende dokumentation kan gøre det vanskeligt for den sagkyndige at vurdere sagen og anses som fagligt utilfreds stillende, hvilket i sig selv kan føre til kritik.

I en travl hverdag med mange refraktioner er det vigtigt at etablere gode vaner omkring journalskrivning. Det behøver ikke være en omfattende “doktorafhandling”, men det er afgørende, at journalen indeholder en klar og sammenhængende dokumentation af undersøgelsen og vurderingerne.

Journalføring i praksis – krav og eksempel

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes en detaljeret beskrivelse af, hvad en journal skal indeholde.

I det følgende gennemgås, hvad en god optometrijournal skal rumme i praksis – samt et konkret eksempel. Journalen skal formuleres neutralt og kunne læses af borgeren i tilfælde af aktindsigt.

Lovkrav til journalføring

Ifølge dansk lovgivning skal en journal være:

• Omfattende og præcis – indeholde patientinformation, testresultater, vurdering og beslutningsgrundlag.

• Tidsnær – føres snarest muligt, senest ved arbejdsdagens afslutning.

• Retsmedholdelig – rettelser skal ske uden at slette originalen; ansvarlig journalfører skal fremgå.

• Patientcentreret – dokumentere, hvad patienten er informeret om, samt aftaler/anbefalinger.

• Fagligt sikker – manglende dokumentation kan kritiseres som fagligt utilfredsstillende.

Indhold i en optometrijournal

En journal skal indeholde:

• Navn, CPR, adresse m.m.

• Dato for undersøgelsen

• Henvendelsesårsag – hvorfor kommer kunden/patienten?

• Anamnese – symptomer, debut, familiær disposition, medicinforbrug m.m.

• Visus med habituel korrektion for begge øjne og binokulært (uden korrektion kun ved relevans)

• Refraktion + visus

• Andre undersøgelser – fx samsyns test, spaltelampeundersøgelse m.m.

• Konklusion og plan

• Navn på undersøgende optometrist (Artiklen er læst og godkendt af Sundhedsstyrelsen)

Øg din viden om personcentreret syns-

og øjensundhedspleje - på blot én dag

Mød eksperter som Yousif Sibhi, Marianne Juul-Dam, Karen Ingerslev - og mange flere.

Lyder det som noget for dig? Vær med, når årets

Clinical Conference løber af stablen den 4. december i Kolding.

Læs mere og tilmeld dig gratis her:

Seminar om det gode syn

FOTO: LES KANER

Hvordan hænger livskvalitet, alder og syn sammen? Og hvordan kan vi bidrage til at minimere risikoen for marginalisering forårsaget af nedsat syn? Synoptik-Fondens årsseminar sætter i år fokus på et godt syn gennem hele livet.

Det sker onsdag d. 5. november fra 17.0021.00 i Mogens Dahl Koncertsal i København, hvor bl.a. overlæge og forfatter Bente Klarlund Pedersen er på talerstolen med foredraget Yngre med alderen. Deltagerne kan også se frem til spændende emner som synsrelateret livskvalitet og alder samt gode tårer gennem hele livet. Årsseminaret er for alle, der arbejder med syn og øje inden for det brede øjenfaglige felt, og der er tilmeldingsfrist d. 26. oktober på: synoptik-fonden.dk/fondens-aarsseminar-2025

FØRST MED NYHEDERNE

Der er lagt op til en power weekend for hele optikbranchen, når tæppet går til opti 2026 i München.

Det sker i dagene 16. til 18. januar, hvor den internationale design – og optikmesse endnu engang kan byde velkommen i det 44.000 m 2 store udstillingsområde med brillekollektioner, kontaktlinser, oftalmisk udstyr, produktnyheder, shows og prisoverrækkelser.

Sidste år kunne de 21.000 besøgende gå på opdagelse hos 330 udstillere, og arrangørerne lægger atter op til et brag af en event.

”opti er den dynamiske start på et nyt år for den oftalmiske optikindustri og en international platform for innovation, trend og banebrydende teknologier. Det er her, beslutningstagere møder førende brands og kreative nykommere og skaber succesfulde forretningsaftaler og værdifulde kontakter,” lyder det fra opti’s direktør Cathleen Kabashi

Messen er også blevet revitaliseret i form af seks nye opti ambassadører med fingrene på pulsen og et nyt dynamisk og kreativt design.

Se mere på opti.de

opti’s direktør Cathleen Kabashi glæder til at byde velkommen til en ny og revitaliseret messe.

Ny effektiv over fladebehandling

Optiswiss har forbedret deres brilleglas med en ny premium finish CLEEN, der sikrer brillebrugerne et endnu klarere syn, mere holdbare glas og mere komfort i hverdagen.

Den nyudviklede premium finish lever til fulde op til kravene til moderne, teknologisk avancerede overfladebehandlinger. Som et usynligt skjold sikrer perfekt afbalancerede parametre mærkbart glattere og synligt renere brilleglas. De pålidelige superhydrofobe, oleofobe og antistatiske egenskaber imponerer med maksimal rengøringseffektivitet, mindre slid ved pudsning og en enestående æstetik, skriver Optiswiss i en pressemeddelelse.

CLEEN er tilgængelig i kombination med højkvalitetsbelægningerne Optiplas Dual+UV og Optiplas O+ og er 100 pct. Made in Switzerland.

Se mere på optiswiss.com

Forbedret teknologi

TRITON var den første Swept-Source OCT på det globale marked, og nu har Topcon lanceret næste generation, der har fået navnet TRITON2. Den bygger videre på den stærke ydeevne fra sin forgænger – men byder også på en række væsentlige forbedringer.

Den nye version tilbyder bl.a. en forenklet arbejdsgang, scanninger med høj densitet, dyb penetration, spaltescanningsteknologi til fundusbilleddannelse i ægte farver, bredfelts-OCT og OCT-angiografi, billeddannelse af forreste segment og fleksibel positionering.

TRITON2 drives af IMAGEnet7, Topcons lokale løsning, som tilbyder Smart Denoise-teknologi, integrerer med Topcon-enheder og er skræddersyet til specialiseret øjenpleje.

Se mere på topconhealthcare.com

En tidløs dimension

En brille, der tilfører bæreren en ny dimension, har altid været et centralt omdrejningspunkt for FLEYE Copenhagen. I den nyeste kollektion DIMENSIONS videreføres denne ambition gennem en forfinet tilgang til materialernes udtryk og muligheder.

Designteamet har ladet sig inspirere af kontraster og har arbejdet med kombinationer af overfladebehandlinger, mønstre og formgivning for at skabe et designudtryk, der balancerer det klassiske og det moderne.

I Block Beta-Titanium kollektionen kombineres forskellige overfladebehandlinger f.eks. en blank overkant på en brille i mat titaniumbriller eller polerede striber på en mat front. Indgraverede mønstre på enten ydersiden eller indersiden pryder nogle briller, mens andre er udført i en markant facon eller med en formstøbt næsebro, der giver karakter til brillen.

Modellen Chris, der ses på billedet, har en overflade af mat beta-titanium, der står i kontrast til de polerede detaljer på forsiden. Overfladefinishen er yderst diskret og et godt eksempel på, hvordan FLEYE Copenhagen har arbejdet med at integrere detaljerne gennem materialerne uden at overdekorere stellet.

Se mere på fleyecopenhagen.com

Rigshospitalet

Afdeling for Øjensygdomme, Kennedy Centret

Tager du også fagligheden med i byen?

Bliv en del af Louis Nielsen – hvis du heller ikke kan lade være.

2 ADDS 9/10 PATIENT FIT SUCCESS6* -2.75D CYL AVAILABLE

1. Bausch + Lomb, 2013. 16 Hour bilateral dispensing evaluation of methacrylamide lenses as compared to Air Optix® Aqua, Acuvue® Oasys® and Biofinity® lenses (#ROC2-13-002). Bausch + Lomb; 2013. A study to evaluate the product performance of a new silicone hydrogel contact lens. 3. Micromass; 2017. Bausch + Lomb ULTRA Comfort Experience for Presbyopia Final Results Report. 2017. 4. Results of an online survey with patients who completed an evaluation program for Bausch + Lomb ULTRA® for Astigmatism contact lenses and wore their trial lenses for ≥4 days (n=426). 5. Bausch + Lomb; 2020. Bausch + Lomb Ultra Multifocal for Astigmatism Patient Evaluation. (n=435). 6. Wright, M., et al., 2016. Capturing the presbyopic opportunity. Review of Optometric Business. 7. https://www.jnjvisionpro.com/en-gb/products/lensparameters/. Acuvue contact lens products specification sheet.[Accessed June 2025]. 8. https://coopervision.co.uk/sites/coopervision.co.uk. Product_Specifications [Accessed June 2025] 9. myalconcouk Eye Care Products. https://uk.myalcon.com/uk-en/professional/products/ [Accessed June 2025]. Contact lenses are medical devices.Bausch + Lomb ULTRA is a trademark of Bausch & Lomb Incorporated or its affiliates. All other product/brand names and/or logos are trademarks of their respective owners. ©2025 Bausch & Lomb Incorporated. Bausch + Lomb Nordic AB. ULC.0003.DK.25 The ONLY full silicone hydrogel monthly family in standard stock**7-9 HOURS OF COMFORT 1-5 Scan the QR code to order free trials for your patients or go to https://www.bauschdirect.com/

* In 2 patient visits ** Official online competitor sites used for leading brands in the Nordic market to compare silicone hydrogel monthly parameters available.