/Optikeren%202007_3 by Optikerforeningen

N r. 6 路 N o v e m b e r 2 0 0 6 DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN

SOLA NORDIC INFORMERER:

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67 UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI * 3 VARIATIONER A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D * UDVIDET STYRKEOMRÅDE -4 / +6 CYL 4,00

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE! HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi. Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt.

Avanceret Free-form produktion Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas.. Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser som er tilstede i traditionelt fremstillede glas.

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed.

HD TEKNOLOGI Individuel optimering HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt: Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme.

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for: • brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser • brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen) • brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

Det er blevet meget moderne at tale om kompetenceudvikling – se blot overenskomstforhandlingerne, hvor det var et væsentlig issue for begge parter. Vi har i Danmarks Optikerforening som et af vores delmål, at den danske optometristuddannelse skal være på højde med de bedste i Europa. Det forpligter. – Vi skal sikre tilstrækkelige efteruddannelsestilbud, så vi ikke får en opdeling i et A og B hold. Vi ved, at der er et behov for efteruddannelse, men ikke i hvilken form og hvilke områder optikerne prioriteres højest. Derfor har vi iværksat en undersøgelse for at få afdækket det erkendte behov for efteruddannelse. For at sikre så bred en besvarelse som muligt, vil undersøgelsen også blive sendt til ikke medlemmer af Danmarks Optikerforening. Det er af stor vigtighed, at der kommer så mange besvarelser ind som muligt, så tag jer tid til at få besvaret spørgeskemaet. Det har været væsentlig for bestyrelsen at få så oprigtige svar som muligt, derfor har vi valgt at lade TMI Danmark stå for undersøgelsen. Så snart vi har resultatet af undersøgelsen, vil den blive formidlet til Danmarks Optikerforenings medlemmer og faget i øvrigt. Så gør os den tjeneste hurtigt at besvare spørgsmålene. - Belønningen vil komme i form at et spændende kursusudbud, der sikrer din fremtid i et fag i udvikling.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen Arbejdende formand

L e d e r

Danmarks Optikerforening sætter fokus på efteruddannelse

OPTIKEREN 3 . 2007

MAJ 2007

I n d h o l d

NUMMER 3 · 2007

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Per Michael Larsen

OPTIKER I DRAGØR FORREST I SYNSFELTET . . . . . . . . . 6 Claus Suk Yong Jacobsen

Optiker i Dragør forrest i synsfeltet Læs side 6

ASFÆRISKE GLAS OG DERES ANVENDELSE . . . . . . . . . . 10 Karsten H. Nielsen

DRØMMESYN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bjarne Hansen

EYES ON COMPUTER TEST . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Per Carlsen

Drømmesyn Læs side 16

LIVSLANG LÆRING – POLITISK MODEORD – ELLER RELEVANT FOR OPTOMETRISTER? . . . . . . . . . 26 Dorthe Stadsgaard

CATWALK, TRENDS OG EFTERÅRETS (BRILLE)MODE . . 30 Vibe Dabelsteen

OPTIKERREPRÆSENTATION I DANSK STANDARD (DS) EFTERLYSER BIDRAGSYDERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Peter Smaakjær

DANSK KONTAKTLINSELÆREBOG I NY UDGAVE . . . . . 38 Bjarne Hansen

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Livslang læring - politisk modeord - eller relevant for optometrister? Læs side 26

PRODUKT- OG BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Catwalk, trends og efterårets (brille)mode Læs side 30

OPTIKEREN 3 . 2007

OPTIKEREN

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Optiker i Dragør forrest i synsfeltet Af Claus Suk Yong Jacobsen

At det godt kan godt lade sig gøre at annoncere med udvidede synsundersøgelser, tage honorar for almindelige synsprøver og kombinere den faglige profil med tidssvarende og tilgængelig markedsføring det er Dragør Optik et fortrinligt eksempel på. Rie Sørensen mestrer balancegangen mellem optikerens rolle som sundhedsperson, faglig rådgiver og sælger. Udefra ligner butikken en ganske almindelig optikervirksomhed, men Dragør Optik er forrest i feltet med hensyn til at tilbyde faglig service. Ikke blot er Dragør Optik yderst aktiv på områder som synsfelt-screening og samarbejde med øjenlæger, men også i markedsføringen af optikerens tjenesteydelser som sundhedsfaglig person. I efteråret 2006 begyndte Rie Sørensen at markedsføre sig i lokalavisen Dragør Nyt med en annonce, der sætter fokus på mulighederne for ”en udvidet syns- og øjenundersøgelse”, der omfatter 6 punkter: 1. Synsundersøgelse - Er der behov for briller eller kontaktlinser? 2. Samsyn - Hvor godt arbejder dine øjne sammen?

3. ”Almindelig ” forekommende øjensygdomme - Grå stær mfl.? 4. Øjets tryk - Kan afsløre en evt. grøn stær 5. Retinalyze - Kan påvise små blødninger på nethinden, som kan være tegn på begyndende sukkersyge. (Samarbejde med Lukas Øjenhospital) 6. Computerstyret synsfeltundersøgelse - Nervebaneforløbet Når en kunde træder ind i Dragør Optik får de tilbudt den udvidede undersøgelse, der tager en time og koster 575 kroner. Hvis det er nødvendigt, afsluttes testen med en rapport til øjenlæge eller læge, der foretager en medicinsk undersøgelse og stiller en diagnose. Klinikken på Kongevejen er koblet på en server, der analyserer de fotos, som Rie Sørensen eller optiker Per Andersen tager med FUNDUS-kameraet. Systemet hedder RetinaLyze® og administreres fra Lukas Øjenhospital på Bernstoffsvej 20 i Hellerup, hvor fotos af øjenbaggrunden bliver behandlet af et computerprogram, som finder og markerer uregelmæssigheder hos klienten. Oplysningerne bliver sendt tilbage til optikerens computer, hvor Rie Sørensen kan se på markeringerne, om der er basis for at sende kunden videre til en undersøgelse hos øjenlægen. RetinaLyze® er udviklet af den danske virksomhed Visiopharm til at analysere FUNDUS-fotos og finde tegn på diabetisk retinopati. Dragør Optik anvender også AlphaOmega Vision Field Screener, et system udviklet af den danske øjenlæge Jørgen Bruhn-Jensen til screening for synsfeltsudfald ved begyndende glaukom, maculapati, retinasygdomme og sygdomme i synsbaner eller synshjernen. Kunder hos Dragør Optik, der har behov for samsynstræning, sendes videre ud af huset til specialister indenfor dette felt.

Uddannelsen giver tilstrækkelige forudsætninger Halvsidesannoncerne i Dragør Nyt kørte hver anden uge på bagsiden over en periode på to måneder og omkring 8 procent af kunderne blev visiteret videre. ”Der var specielt mange, der havde glaukom, og så var der en del med synsfeltsudfald af andre årsager. Det fortæller mig noget om, hvor mange der egentlig burde være gået til en øjenlæge”, fortæller Rie Sørensen, der selv har sat teksten op og netop er ved at redigere annoncen til endnu en indrykning. Siden Rie Sørensen startede op med Retinalyze sidste sommer har hun udført henved 300 udvidede synsprøver. Prisen for undersøgelsen er 575 kroner, mens en almindelig synsundersøgelse koster 275 kroner, der dog bliver trukket fra prisen, hvis kunden køber en brille i Dragør Optik. Rise Sørensen har altid insisteret på at tage betaling for sin arbejdstid - og hun har aldrig haft besvær med at få kunderne til at acceptere honoraret. ”Jeg investerer jo ikke en halv million i instrumenter for at sidde og lave

F a g l i g t s t o f

mit arbejde gratis, og i øvrigt har jeg aldrig lavet mit arbejde gratis. Jeg har altid taget ”honorarer”, siger Rie Sørensen, der overtog butikken i 1996 og drev virksomheden i tre år under Topsyn, indtil hun rev sig løs og skabte Dragør Optik ud fra sin helt egen filosofi. ”Jeg hader at rende panden mod en mur, og det skal mine kunder heller ikke. Det er den filosofi, jeg arbejder ud fra. Jeg har kunnet skaffe mig nogle gode kontakter til øjenlæger, hvor jeg ved at der bliver taget hånd om de mennesker, (jeg henviser),” siger Rie Sørensen. Rie Sørensen har næsten 30 års erfaring som optiker og en baggrund, der omfatter 6 år som underviser og afdelingsleder på Optikerskolen i Randers og ansættelser på Hamlet og på Århus

Kommunehospitals øjenafdeling - foruden job i private optikervirksomheder, bl.a. Skive Synsplejeklinik, der også tager honorar for synsundersøgelser . Hendes den dybe modvilje mod at give op overfor et fagligt problem er rodfæstet efter flere års medlemskab af studiegruppen IRIS og i kraft af videreuddannelse indenfor behavioral optometry i USA. Rie Sørensen afviser dog, at hendes særlige kompetencer er en forudsætning for at arbejde som hun gør. ”Jeg vil æde min gamle hat på, at hvis du som elev får lov at bruge de ting du lærer på en ellers ganske udmærket uddannelse, så kan du arbejde med de ting jeg arbejder med nu”, siger Rie Sørensen og tilføjer: ”Det handler om interesse.”

Synsfelt-screening

Hvad er det kunden kommer for? På Rie Sørensens skrivebord i baglokalet til Dragør Optik på Kongevejen 4 i Dragør ligger et eksemplar af artiklen ”The Eye in Hypertension” af Tien Wong, trykt i det britiske lægetidsskrift The Lancet og fremsendt af en speciallæge i hjerte- kar-sygdomme, Rie Sørensen har kontakt til. Rie Sørensen selv bærer et par havana-farvede briller i 60'erne i retrostil af mærket Traction, når hun er på arbejde og skal læse, mens hun til pri-

vat brug har et par Ørgreen briller. ”Flertallet af de kunder, der kommer herind, køber lækre briller. De kan godt lige komme med en bemærkning om, at det er mange penge, men de kommer troligt hver anden eller hver tredje år”, siger Rie Sørensen, der fortrinsvis fører briller i high end-klassen. For det er ikke kun på det høje faglige niveau Rie Sørensen gør sig bemærket. Hendes totale markedsførings-indsats bærer præg af kreativitet, sund forretningssans og et næsten uhyggeligt instinkt for imagepleje: Dyr åbner som bekendt døre, når det gælder marketing, og som sit kendemærke har Dragør Optik valgt en gås med briller, fordi... ”Dragør er berømt for sine gæs, der holder til på strandengene syd for byen, i den såkaldte”gåserepublik”. Dragør Optik's logo symboliserer gåsen fordi: Den er nysgerrig men ydmyg, hyggelig og social, blid men også temperamentsfuld og så har den jo en god smag, ja alt, hvad Dragør og Dragør Optik står for.” Dragør Optik får konkurrence fra fire optikere i et område, der omfatter knap 14.000 beboere. Ifølge en undersøgelse fortrækker hele 62 procent af Dragørs befolkning at købe ind i København. Siden Rie Sørensen flyttede til Dragør har hun også sørget for at blande sig godt og grundigt i lokalmiljøet, hvilket er med til at sprede

OPTIKEREN 3 . 2007

Rie Sørensen tager et foto af øjets baggrund og modtager over en direkte opkobling til Lukas Øjenhospital via et program kaldet Retinalyze en analyse af uregelmæssigheder, der kan pege på forskellige typer øjensygdom.

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

rygtet om, at der nu findes en optiker, der tilbyder sygdomsforebyggende synsundersøgelser. Hvad er det kunden kommer for? Generelt er det Rie Sørensens vurdering, at priserne på brillestel vil falde drastisk i de kommende år, og det er endnu en foranledning for optikerne

til at komme i gang med at sætte pris på deres egne professionelle tjenesteydelser. Men først og fremmest er det imidlertid en dybt rodfæstet indstilling hos Rise Sørensen, at hun nægter at ”løbe panden mod en mur” og hader at måtte informere en kunde om, at de har et synsrelateret problem, hun ikke er i stand til at hjælpe dem med. ”For mig er succes, at jeg løser mine kunders problemer, og at de er glade for de løsninger, de får”, siger Rie Sørensen og tilføjer: ”Jeg tænker ikke på, hvad de andre gør. Jeg tænker på, hvad der er ret og rimeligt for mig. Så kan det godt være, der sidder nogle optikere derude og tænker: Jamen, du tager jo brødet ud af din egen mund, men det gør jeg ikke. Hvorfor skal jeg ikke være objektiv?” For Rie Sørensen har det givet godt afkast og grundlag for en fornuftig forretning at profilere sig på kompetencer. De mange henvisninger giver tilfredse kunder, et godt renomme i lokalmiljøet og lejlighedsvise henvisnin-

ger tilbage fra de øjenlæger, hun samarbejder med. For Rie Sørensen er udviklingen noget, man mere eller mindre må tage for givet og forsøge at tilpasse sig, hvis man som optiker skal overleve på markedet. Salg af linser og briller på nettet er, ligesom laser-kirurgi og andre konkurrerende tilbud, kommet for at blive. En af måderne kan være at satse mere på de faglige ydelser, på synsfeltscreening og udvidede synsundersøgelser og henvisning til øjenlæger. ”Jeg har hørt fra mange elever, at der ikke er tid til at ligge og fedte rundt med de her ting. Jeg kunne da heller ikke leve uden at sælge briller”, understreger Rie Sørensen, som dog ikke finder det vanskeligt at holde balancegangen mellem rollen som faglig rådgiver og som brillesælger: ”Det handler om (at spørge), hvad det er kunderne kommer her for: Er det for at købe en brille, eller er det for at få en løsning på et problem?” ■

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Asfæriske glas og deres anvendelse Af Karsten H. Nielsen, Faglig konsulent, F. A. Thiele A/S Som det fremgår af artiklen, ”Billeddannelse i sfæriske glas”, der blev offentliggjort i marts 2007 udgaven af ”Optikeren”, vil de glas, der giver den bedste billeddannelse, medføre at glassene er meget krumme. Dette gælder især i tilfælde af plusstyrker. Hvis man ønsker et tyndere og lettere glas, kan man prøve at anvende et højere indeks. F.eks. vil man ved at anvende et indeks på 1,7 i stedet for 1,5 afhængigt at glassets styrke kunne opnå en vægtbesparelse på ca. 30%. Imidlertid har et glas fremstillet af højere indeks også et lavere Abbetal og dermed af en større farvespredning. Dette kan medføre gener for brugeren. Det vil sige, at ved anvendelsen af et traditionelt sfærisk glas, skal man for at opnå den bedst mulige kosmetiske løsning fremstille et fladt glas, mens man for at opnå den bedst mulige optiske løsning skal fremstille glasset krumt. Umiddelbart synes det umuligt at tage hensyn til begge løsninger samtidig. Langt de fleste kunder ønsker imidlertid stadig tynde og flade glas. Løsningen, hvis man ønsker et fladt, tyndt glas, der også giver god billeddannelse, er i stedet for at vælge et traditionelt, sfærisk glas at vælge glasset asfærisk. Asfæriske glas er både tynde og lette samtidig med, at de giver en god billeddannelse. Disse problemer opstår især i forbindelse med plusstyrker. Disse problemer opstår ikke med et minus-glas, hvor den bedste forkurve (basekurve) som regel dikterer et næsten fladt glas. Imidlertid bliver asfæriske glas også i tilfælde af minusstyrker tyndere end sfæriske glas i samme styrke. Årsagen er, at de asfæriske glas har en mindre kanttykkelse. Traditionelle sfæriske glas er konstrueret således, at forkurven har samme radius, uafhængigt af hvor på overfladen, den måles. Asfæriske plus-

glas er i modsætning til sfæriske, konstrueret således, at forkurven bliver fladere jo længere man bevæger sig væk fra glassets optiske centrum. Dette bevirker, at glasset bliver fladere og dermed tyndere end sfæriske glas. Det betyder også, at hvis man skal måle forkurven med et sfærometer, skal målingen ske ved det optiske centrum med sfærometerets midterste ben placeret på centeret. Asfæriske minusglas er konstrueret således, at forkurven bliver mere krum, jo længere man kommer væk fra det optiske centrum. Derved bliver glassets kant, også i tilfælde af et minusglas, tyndere end et tilsvarende sfærisk glas. Dette fører også til tyndere og fladere minusglas, når det sfæriske glas sammenlignes med et asfærisk glas i samme styrke. Baggrund for asfæriske glas I praksis taler vi ved asfæriske glas om et glas, hvor forfladen i stedet for at være sfærisk er elliptisk, parabolsk eller hyperbolsk. Disse overflader vil alle føre til kurveformer, der er fladere end en cirkel. Derfor vil de også være fladere og dermed tyndere og lettere, end der opnås med sfæriske kurver. I praksis er det sædvanligvis parabolske eller hyperbolske overflader, der anvendes.

Aberrationer i asfæriske glas Ligesom når det drejer sig om traditionelle sfæriske glas, er der i asfæriske glas, flere forskellige aberrationer i asfæriske glas. Disse aberrationer kan minimeres ved at tage højde for dem i glassets konstruktion. Som ved sfæriske glas er det imidlertid kun muligt at korrigere for én af aberrationerne samtidig. Derfor skal designafdelingerne, også når de ønsker at designe et asfærisk glas, beslutte hvilken af de forskellige aberrationer, de ønsker at kompensere for. Som ved sfæriske glas er det først og fremmest den skrå astigmatiske fejl eller den gennemsnitlige skrå styrkefejl, de fleste af producenterne vælger at kompensere for. Sfærisk aberration Som det fremgår af artiklen om sfæriske glas, fokuserer stråler fra glassets kant tættere på linsen end stråler fra glassets optiske centrum. Dette medfører, at billedet ikke er helt skarpt. I et asfærisk glas fokuserer alle strålerne i samme afstand fra linsen. Dette er med til at sikre et skarpere billede. Skrå astigmatisk fejl og skrå styrkefejl Som det også fremgår af den tidligere artikel, dannes der ved syn skråt gennem et sfærisk glas, to forskellige fo-

På et asfærisk minuslas er forfladens radius mindre i kanten af glasset end ved ved det optiske centrum. Det medfører, at fladens krumning (R) bliver større ved glassets kant. Dette medfører, at glassets kanttykkelse bliver mindre end for et sfærisk glas i samme styrke.

CNC produktion Glas baseret på de traditionelle principper vil give gode løsninger, når der er tale om sfæriske styrker. Imidlertid er det i dag ved anvendelse af en avanceret, ny produktionsmetode muligt at producere asfæriske glas med en asfærisk eller atorisk bagside. Et sådant glas vil give et bredere og

s t o f

Traditionelle asfæriske glas De kendte fabrikater af glas har alle asfæriske glas i forskellige typer i deres program. Asfæriske glas kan leveres i næsten alle materialer fra traditionelle til højtbrydende. Rodenstock, tilbyder et asfærisk glas ved navn ”Cosmolit”. Cosmolit fremstilles med en asfærisk forside og en bagside, der er fremstillet traditionelt torisk. ”Cosmolit” leveres i en række forskellige materialer og indeks. Hoya Lens fremstiller et tilsvarende glas under navnet ”Nulux”. Essilor tilbyder også et sådant glas i indeks 1,5 under navnet Hyperal samt tilsvarende glas i andre materialer. Traditionelle asfæriske glas er i tilfælde, hvor der er behov for toriske styrker, konstrueret med en torisk bagside, svarende til bagfladen på et traditionelt sfærisk glas. Glas baseret på disse principper vil give tilfredsstillende løsninger, når der er tale om sfæriske eller små astigmatiske styrker. Der vil ved astigmatiske styrker, være én kurve, der giver den bedste billeddannelse for hver enkelt styrke. Hvis der er tale om et torisk glas, vil

Atoriske, asfæriske glas De traditionelle asfæriske glas er i tilfælde, hvor der er behov for toriske styrker, stadig konstrueret med en torisk bagside, svarende til bagsiden på et traditionelt sfærisk glas. Bagsiden kan imidlertid også fremstilles asfærisk. Ved en rent sfærisk styrke, sikrer en asfærisk bagflade, at glasset kan fremstilles tyndere og lettere. Samtidig sikrer den asfærisk bagflade, at glasset giver en bedre billeddannelse, især når synsakserne drejes væk fra det optiske centrum.

bedre synsfelt og dermed et bedre syn for brugeren. Baggrunden er, at der lige som det er tilfældet med sfæriske glas, vil være én kurve, der er den bedste løsning for hver enkelt styrke. På en asfærisk bagflade varierer kurven også afhængigt af afstanden fra det optiske centrum. På en atorisk bagflade varierer kurven i såvel styrke som i akseretningen med afstanden fra det optiske centrum. For hver enkelt sfærisk styrke, er der altid én kombination af forkurve og bagkurve, der medfører den bedste billeddannelse. Glas baseret på disse principper vil give gode løsninger, når der er tale om sfæriske styrker. Imidlertid står man over for et nyt problem, når man skal bruge en astigmatisk styrke. Her vil der være én kurve på den astigmatiske bagflade, der giver den bedste løsning for styrken i styrkeretningen, og en anden, der er bedst for styrken i akseretningen. Dette har ingen, eller i hvert fald kun ringe, konsekvens for små bygningsfejl. Imidlertid vil det have større og større betydning, jo større astigmatisme, der er tale om.

F a g l i g t

1. Vælge at korrigere den skrå astigmatiske fejl (OAE) fuldt ud. En sådan linse kaldes en ”Point Focal Form.” 2. Vælge at korrigere den gennemsnitlige skrå styrkefejl (MOE) fuldt ud. Er sådan linse kaldes en ”Percival Form” 3. Vælge et design, der falder mellem disse to løsninger

der derfor være én kurve, der giver den bedste løsning i styrkeretningen, og en anden i akseretningen.

OPTIKEREN 3 . 2007

kuspunkter, et såkaldt saggitalt og et tangentielt fokus, i forskellig afstand fra linsen. Jo længere man kommer væk fra linsens optiske centrum, jo større er afstanden mellem de to fokuspunkter, og derfor mellem de to tilsvarende fokuslinier. I et asfærisk glas bevirker konstruktionen, at denne aberration bliver helt eller delvist reduceret. Resultatet er også her, at billeddannelsen bliver bedre. I modsætning til sfæriske linser er det ved konstruktion af asfæriske linser muligt at korrigere for enten den skrå astigmatiske fejl eller for den gennemsnitlige skrå styrkefejl over hele linsens overflade, samtidig med at glasset konstrueres i en kosmetisk pæn, flad facon. Producenten kan derfor vælge én af følgende løsninger:

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Avancerede asfæriske glas, er konstrueret med en asfærisk bagside, således at asfærisiteten varierer afhængig af styrken på bygningsfejlen. Årsagen til, at det i dag er muligt at konstruere overflader atoriske skyldes anvendelsen af en ny produktionsmetode, hvor der ikke anvendes slibeskåle men i stedet en helt ny computerstyret produktionsmetode kaldet CNC produktion.. Ved en rent sfærisk styrke, sikrer en asfærisk bagflade, at glasset kan fremstilles tyndere og lettere end traditionelle asfæriske glas. Samtidig sikrer an asfærisk bagflade, at glasset giver en bedre billeddannelse, især når synsakserne drejes væk fra det optiske centrum. Derved opnås et bredere synsfelt. De mest moderne glas af denne type medtager beregninger af øjets drejning i alle retninger, og er baseret på opnåelsen af den bedst mulige visus ikke kun i styrke- og i aksemeridianerne, men i alle synsretninger langs alle meridianer. Denne produktionsmetode er blevet kendt som FreeForm produktion. En computerstyret såkaldt CNC (Computer Numerical Controlled) generator, der forsynes med oplysninger om tusindvis af datapunkter, der beskriver overfladen, producerer en fint slebet

overflade af nøjagtigt den ønskede form så præcist, at den umiddelbart er klar til polering enten med slibepuder eller i dag ligeledes ved hjælp af CNCteknik. CNC produktionen betyder, at glasset kan fremstilles således, at asfærisiteten ikke er den samme i alle retninger men varierer med astigmatismen. Asfærisiteten er således ikke den samme i styrkeretningen, som den er i akseretningen. Billeddannelsen bliver nu den bedst mulige over hele glassets overflade i alle retninger. Denne produktionsmetode bevirker også, at glasset får et større synsfelt end traditionelle asfæriske glas. CNC teknikken kan også anvendes til fremstilling af progressive glas. Ved en rent sfærisk styrke, sikrer en asfærisk bagflade, at glasset kan fremstilles tyndere og lettere. Samtidig sikrer an asfærisk bagflade, at glasset giver en bedre billeddannelse, især når synsakserne drejes væk fra det optiske centrum. Ved astigmatiske korrektioner, er fordelene endnu større end ved rent sfæriske. Avancerede asfæriske glas Sådanne glas leveres også af flere forskellige fabrikater af brilleglas. Rodenstock f.eks. leverer et avanceret asfærisk glas under navnet

”Impression Mono”. Dette er konstrueret med en sfærisk forside og en atorisk bagside. Dette medfører en væsentlig bedre billeddannelse, end der opnås med ”Cosmolit”. Bl.a. anvendes i designet af ”Impression Mono” beregninger efter Listings Lov. Listings lov beskriver øjets rotation i alle blikretninger. At Listings lov medtages i beregningerne af glasset, betyder, at der opnås det bedst mulige syn og derfor den bedst mulige visus, i alle retninger, også når der ses skråt gennem glasset. Yderligere tages der højde for krumningen og for den pantoskopiske vinkel på glasset. Ved bestilling af et ”Impression Mono” skal der også oplyse akseretningerne. Hvis optikeren sender en tegning samt oplysninger om P.D. kan Rodenstock fremstille det mindste og tyndest mulige glas. ”Impression Mono” er således et helt individuelt glas, der er designet til den enkelte kunde. Hoya Lens leverer et såkaldt dobbelt asfærisk glas under navnet Nulux EP. Dette glas er konstrueret med en asfærisk forflade og en enten asfærisk eller atorisk bagflade. Nulux EP tager også højde for Listings lov. Montering af asfæriske glas Mange optikere vælger at montere traditionelle sfæriske glas i datolinien. Imidlertid bør asfæriske glas monteres således, at den optiske akse ved blik lige frem passerer over glassets optiske centrum. Mere præcist sagt, skal glassene monteres i stellet efter ”drejepunkts kriteriet”. Dette betyder, at glasset skal monteres således, at glassets optiske akse skal passere gennem øjets rotationscenter. Dette opnås i praksis ved at sænke glasset halvt så mange millimeter under pupillens centrum, som den pantoskopiske vinkel er i grader. Det kan være vanskeligt at måle den pantoskopiske vinkel direkte. I stedet for kan man fra forskellige leverandører anskaffe et apparat til udmåling af vinklen. Et typisk eksempel er, at ved en pantoskopisk vinkel på 10 grader, skal det optiske center oftest sænkes med 5 mm. under pupillen. En alternativ metode er, at bede klienten om at se lige frem og opmærke pupillen på plastskiven. Derefter beder man klienten om at lægge nakken tilbage, til brillen står lodret. Derefter opmærkes pupillen igen. Dette er nu

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

det sted, hvor det optiske center skal monteres. Afstanden mellem de to prikker er det antal mm. Det optiske center skal sænkes. Et muligt problem i forbindelse med anvendelsen af asfæriske glas opstår, når disse glas anvendes ved styrkeforskel på øjnene. Hvis glassene monteres som beskrevet, risikerer man, at når klienten ser lige frem, at skabe en lodret prismevirkning i brillen. Man skal derfor beslutte, om man ønsker at montere glassene ifølge drejepunktskriteriet, eller om man vil undgå en lodret prismevirkning. Sædvanligvis bør den lodrette prismevirkning jo højst være på _ prisme. Anvendelsen af asfæriske glas Nu er det altså lykkedes at fremstille et glas, der kan føre til fremragende kosmetiske løsninger, samtidig med, at det sikrer brugeren et hidtil uopnåeligt syn. Men samtidig stiller brugen af sådanne glas også større krav til optometristen, idet disse glas også er mere følsomme over for centreringsfejl med mere end traditionelle sfæriske glas.

På et asfærisk plusglas er forfladens radius større i kanten af glasset end ved det optiske centrum. Det medfører, at glassets forfladens krumning (R) bliver mindre i kanten. Glasset bliver tyndere og lettere end et asfærisk glas i samme styrke.

Toppunksafstand F.eks. viser et studie, at også toppunktsafstanden er vigtig. I virkeligheden er det afstanden fra glassets bagerste toppunkt til øjets rotationscenter, også kaldet vertexsfæren, der

er vigtig for en korrekt montering af asfæriske glas. Vertexsfæren har også betydning for designet af traditionelle sfæriske glas. Imidlertid har denne afstand endnu større betydning, når det drejer sig om asfæriske end om traditionelle, sfæriske, glas. Det var Tillyer, der som den første tog hensyn til vertexsfæren i sine beregninger af sfæriske glas, og medtog den i sit patent for design af sfæriske glas. En del af vertexsfæren er toppunktsafstanden. Denne er jo som regel stort set den samme uafhængig af glassets styrke. Den anden del er afstanden fra korneas toppunkt til øjets rotationscenter. Sædvanligvis er der et vist forhold mellem afstanden fra korneas toppunkt til øjets rotationscenter og glassets styrke, og denne formodede afstand kan indregnes i glassenes design. Det kan dog ikke tages for givet, at dette forhold er naglefast, idet forskning også viser, at denne afstand kan variere. Et studie viser betydningen af denne afstand for ti forskellige asfæriske glas. Det er især de allerede omtalte aberrationer, den skrå astigmatiske fejl og den skrå styrkefejl, der bliver påvirket, hvis denne afstand ikke svarer til forudsætningerne. Afstandssfæren kan jo ikke udmåles af os i dagligdagen. Derfor bør vi huske på, at hvis en kunde har uforklarlige problemer med asfæriske glas, kan disse måske løses blot ved at ændre toppunktsafstanden en lille smule. ■

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Straks gæsterne kommer ind i lokalet opleves det store lyse rum pænt flankeret af standene fra Lindberg og Scandinavian Eyewear.

2007 Af Bjarne Hansen Foto: Kim Agersten

Øksnehallen var igen i år den perfekte ramme for årets Drømmesyn. Efter sidste års succes brød arrangørerne med princippet om nye rammer hvert år. Der fås ikke flottere udstillingshal for den optiske branche. De lyse venlige lokaler med højt til loftet og direkte lysindfald kombineret med lyse, åbne stande medvirker til den gode stemning både blandt gæster og udstillere.

Summen af de enkelte stande og rammerne i Øksnehallen er dansk og skandinavisk stil, når det er bedst. De udenlandske udstillere falder fint ind i konceptet. De repræsenterer internationalt design i topkvalitet. Det er de innovative firmaer, der føler sig tiltrukket af rammerne på Drømmesyn og et købestærkt publikum, der sætter pris på det unikke. Det er de danske designeres succes international, der er med til at trække de udenlandske udstillere til. Flere af dem kombinerer messen med et besøg i København for at se på dansk design generelt. Gæsterne på udstillingen har mulighed for at lade sig inspirere af det ypperligste branchen kan præstere, og udstillerne tager sig tid til at vise kol-

lektionerne. Lukkede stande, som det ses på de internationale messer i Paris og Milano findes ikke her. Ingen kunde er for lille til at blive forkælet, og de forskellige stande byder også på lækkerier til ganen. Her tilbydes vin, champagne, lækre øller fra mikrobryggerier og ægte Havanna Rum.

F a g l i g t s t o f

WS Agentur lancerer en nyhed fra Schweiz. Strada Del Sole er en solbrilleserie i stål belagt med palladium and ruthenium. Stængerne har fjederegenskaber, der gør at de kan kurve parallelt med fronten, når de skal i etui. For schweizere er Strada Del Sole vejen til Middelhavet, og den stemning af sol, ferie og gode viberationer, det fører med sig. Udseendet og måden brillen er fleksibel på giver en blanding af retro og futurisme, der nok skal vække opsigt hos et krævende solbrillepublikum.

Sammen med IC Berlin og Mykita viser de, at Tyskland igen er på banen

Hos Police er der smarte detaljer på solbrillerne uden det virker overdrevent. Her er på brillestangen, der har indsmeltet metalnitter i acetatet. Flere af de mindre firmaer fra Tyskland er på vej blandt trendsætterne. Martin & Martin er et relativt ungt tysk mærke, der markerer sig med kreative og innovative fatninger.

OPTIKEREN 3 . 2007

Rammerne med de hvide skillevægge giver en harmonisk og æstetisk ramme om udstillingen. De enkelte stande udfylder rammerne både bedste kreative vis. Ingen anden messe giver samme kulisse for udstillerne.

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Face á Face har modereret farverne i nogle af de nye modeller. Her er det en herrebrille i et stilrent design med en kontrastfarve, der får brillen til at virke elegant og spændende.

J. F. Ray arbejder forsat med sin specielle måde at kombinere randfri briller med elegante stangløsninger i flotte farver.

Forårets nye look fra Humphreys er provokerende smarte frække farver.

Instrumenter, glas og linser er samlet i et hjørne på udstillingen. Der er stor interesse for at prøve de enkelte instrumenter og tale med leverandørerne om de sidste nyheder. Trods færre gæster melder alle udstillere om mange nye kontakter og god dialog med kunder om de nye produkter.

s t o f

OPTIKEREN 3 . 2007

Det er ikke længere nok, at der hænger trendy brillestel på flotte søller inde i butikken. Forbrugerne forlanger oplevelser. Derfor tilbyder Alivestyle sine samarbejdspartnere at arrangere events og salgsfremmende tiltag, der er så provokerende, at de tvinger forbrugeren til at tage stilling til butikkens budskab. Temaer og dekorationer skal derfor være opsigtsvækkende ud over det gængse og normale.

F a g l i g t

Alivestile tilbyder events ved ”By Night” arrangementer o. lign.

Alivestyle tilbyder optikerne en række køreklare marketingkampagner og events. En ”pakke” fra Alivestyle er færdiglavet, så optikeren ikke skal bruge unødig tid og kræfter til at søsætte kampagnen. Ofte er Karsten i kontakt med optikerens dekoratør for at ramme plet med materialer til vinduerne og inde i butikkerne. Karsten Laugesen, Alivestyle har succes med sine kollektioner. Samarbejdet med en række kreative optikere har givet grobund til at tænke anderledes også i måden at skabe opmærksomhed omkring butikkerne måde at differentiere sig på.

Den optiker, der ønsker det, har dog stor indflydelse på, hvor meget ”larm” en kampagne skal lave. Det er optikerens mod og lyst til at være anderledes, der bestemmer budskabet i Kampagnen. ■

Bierfest i bedste Oktoberfest stil er blot et af eksemplerne. Den flotte plakat kan suppleres annoncer, postkort, plakater, T-shirts med tryk mv.

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Eyes On Computer Test - En ny måde at teste på

Af Per Carlsen optometrist, FCOVD

I begyndelsen af 2005 havde jeg en dreng på 12 år til synstræning (herefter kaldet ”S”). S. havde blandt andet problemer med sin visuelle perception, så en af de øvelser vi lavede var Parqerty Bloks (PB). ( PB er en øvelse, hvor man ved hjælp af trekanter, kvadrater og romber skal danne forskellige figurer, der er trykt i en bog). Det var tydeligt, at denne opgave ikke var en af hans favoritter. En dag ændrede jeg proceduren. Jeg scannede de næste sider, så de nu lå på computeren og derefter skete der en forandring. Meget større end jeg havde forestillet mig. Fra at være en meget kedelig opgave, blev det pludselig en spændende og sjov opgave. Den eneste forskel var, at figurerne blev flyttet fra en bog til en computerskærm. Denne hændelse fik mig til at tænke på de drenge i samme alder som S, der kommer ind i forretningen sammen med deres forældre, for at få taget en

Parqerty Bloks ”kedelig”

synsprøve. Det første de siger, er: ”Jeg skal ikke have briller”. Samarbejdet med dem kan til tider kan være udfordrende, fordi det eneste de tænker på er: ”Hvordan kommer jeg hurtigst muligt ud herfra”. Eyes On Computer Test Jeg fik så den ide at flytte nogle af prøverne fra phoroptoren til computeren, og i foråret 2005 startede min kone Anne Marie og jeg, de første forsøg med Eyes On Computer Test. Det viste sig hurtigt, at det blev meget lettere at få et samarbejde i gang med drengene. Når de fik rød/ blå briller på og vi begyndte at undersøge deres samsyn på computeren, blev de interesserede og glemte ofte, hvorfor de var kommet. I dag bruger jeg Eyes On Computer Test til alle, jeg laver en synsundersøgelse på. Det har nemlig vist sig, at der er flere fordele ved at tage prøverne på en computerskærm: 1. Det er mere naturligt for en klient at se på en computerskærm, hvor vi kan lave de binokulære målinger i deres habituelle skærmafstand og skærmhøjde. Samtidig ser de i en vinkel, der mere svarer til almindelig læsning modsat phoroptoren, hvor de ser vandret frem, og ser

Parqerty Bloks ”sjovt”

gennem ”to små rør”, der eliminerer deres perifere syn. 2. Vi kan meget lettere iagttage klientens reaktioner og kommunikerer med klienten. Flere af dem bliver overraskede, når de tager rød-/blåbrillerne af og ser hvordan objekterne egentlig ser ud. 3. Det er lettere for forældrene at følge med. Det gør det dermed lettere for os at forklare dem, hvilke udfordringer deres barn har med sit syn. Et eksempel er, hvis svaret i Worth 4 Dot er 2, 3 eller 5 kan forældrene umiddelbart ikke se hvad deres barn ser. Ved alle tests bruges en rød/blå brille og testene er lavet med henblik på, at vi på kort tid får et godt og præcist billede af klientens synsfunktion. Inden for de enkelte tests kan vi skifte sider (eller ændre prismevirkning) med Scroll eller piltaster. Når vi har fået vores resultat i en test, kan vi skifte direkte til den næste test med PgDn, eller gå tilbage til en tidligere test med PgUp. Worth 4 Dot Den første test er Worth 4 Dot (W4D). Det er altid rart fra start at vide om

I mere end 40 år har vi taget alle nærmålinger gennem 2 små huller og i en vandret synsretning, nu har vi muligheden for at gøre det med et naturligt synsfelt og i en naturligt synsretning.

klienten ser med begge øjne, højre øje eller venstre øje, og om der monomentalt er tale om dobbeltsyn. Ved denne test kan vi med fordel bruge en flipper +/ - 2, for at se om der sker nogle ændringer, og om det er et stabilt ”system”. Finder vi her nogle anomalier, er der på næste side i W4D en hvid cirkel som ”perifer” fusionslås, hvor vi kan se, om det giver markante ændringer. Stereo Med Stereo-testen kan vi teste fra 1200” til 100”. Der er fire objekter - en cirkel, en trekant, en rombe og et kors - som sidder i en ramme. Et objekt kommer frem og et går bagud, mens to objekter er i plan med rammen. Her finder vi også ud af om klienten hurtig ser ændringerne, eller om går der lidt tid inden, de bliver opfattet. Nogle ser kun de positive eller de negative stereobilleder. Hvis der er problemer, prøver jeg ofte med en + 0,50 flipper foran for at se, om det giver en mærkbar ændring. Hvis det er tilfældet, er det jo en god oplysning at have. Central Fori Ved en traditionel fori-måling må der ikke være nogen mulighed for fusion. Men når vi laver målingen på en skærm, vil skærmens kant give mulig-

Worth 4 Dot bliver ofte glemt, men giver hurtig nogle vigtige oplysninger om evt. suppression eller dobbeltsyn.

hed for en perifer fusion. Jeg tillader mig derfor at bruge udtrykket Central Fori. Testen er delt i to tests. Først er der en rød streg med tal, hvor klienten skal fortælle på hvilket tal, den blå pil peger. Dernæst er der to streger en rød og en blå, der kan forskydes på skærmen fra 20 exo til 20 eso. Prisme Base Ud/Ind (16AB og 17AB) Det er min erfaring, at vi ved disse målinger på computeren oftere får rapporteret SILO, end når vi bruger phoroptoren. Der kan måles fra 25 prismer base ind til 30 prismer base ud, i 1/2 prismer. Cyclofori Det har ikke tidligere været hurtigt og let at måle en cyclofori. Den er derfor ofte blevet udeladt. Men på computerskærmen kan det gøres på få sekunder. Ved denne måling skal klienten deltage aktivt, fordi klienten selv skal justerer stregerne med piltasterne til stregerne står parallelle. Stregerne står i udgangsposition i 120 grader, og kan flyttes med 1 grad ad gangen. Det er min erfaring, at en cyclofori oftest er sekundær til et andet samsynsproblem. Så finder vi en cyclofori, skal vi være opmærksomme på, hvor den kan stamme fra.

Der måles positiv og negativ 3D fra 1200” til100”

Aniseikoni Som ved cyclofori er det let og hurtigt at måle en aniseikoni. Klienten deltager også her aktivt ved selv at justerer størrelsen med piltasterne. Når vi bruger denne måling ved alle synsundersøgelser, vil vi af og til blive meget overraskede, fordi vi vil finde en aniseikoni, hvor vi ikke forventer det. Og ingen eller lille eller ingen aniseikoni, hvor vi forventer en markant aniseikoni. Fixations Disparitet Denne måling på computerskærmen adskiller sig fra andre Fixations Disparitet's målinger, fordi der i stedet for 1 objekt er 9 ens objekter. Formålet med flere objekter er at konstatere, om vi har en rolig og præcis fixation, når vi flytter vores blik på en linie eller til et andet objekt på en skærm. Målingen starter med, at klienten skal se på objektet i midten. Her kan vi så konstatere, om der er en Fixations Disparitet. Hvis ikke det er tilfældet, beder vi klienten om at se på objektet øverst til venstre og fortælle, om det er magen til det i midten, og om stregerne står rolig fra start. Eller om der er uro i billedet. Derefter skiftes til et andet objekt på siden. Det er vigtigt at prøve objekter både øverst og nederst på skærmen, da der kan

Billede Int Cent.: Momentvis Central Suppression let og hurtig test der viser, om der er central suppression.

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Prisme Base in 0 - 1/2 - 1 - 6: Prisme Base ud/ind (16AB og 17AB)

være stor forskel. Der er 3 sider med forskellige fixationslåse, så der er mulighed for at anvende det objekt man, fortrækker til målingen. Momentvis Central Suppression Her har vi en klovn hvor den ene halvdel er rød og den anden halvdel er blå. Billedet er omkranset af to cirkler der fungerer som fixationslås.

Cyclofori var tidligere besværligt og tidskrævende at måle, men nu kan det gøres på få sekunder. Stregerne flyttes af klienten med 1 grad ad gangen.

Med dette objekt kan vi få et indblik i, om der er centrale suppressionstendenser. Ovenstående prøver er sammen med anamnesen, forprøver og de prøver, vi tager med phoroptoren, med til at give et godt og nuancerede billede af klientens synsfunktion, så vi har det bedst mulige grundlag for at vejlede optimalt. – Per@tdcadsl.dk ■

Fixations Disparitet på en helt ny måde. I stedet for 1 objekt er der her 9 objekter, så vi kan se om klienten har en rolig og præcis fixation når han/ hun flytter blikket til et andet sted på skærmen.

Aniseikoni måles hurtig og let i % fra 115% til 85% i trin på 1%

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Livslang læring politisk modeord - eller relevant for optometrister?

Af Dorthe Stadsgaard, uddannelseskonsulent i DO, cand.scient.pol.

Hvis vi fik opfyldt alle vores ønsker og dermed ikke længere havde noget at se frem til eller stræbe efter, ville vi sandsynligvis kede os ihjel. Hvis vi havde lært alt, hvad der var at lære, ville der nok ske det samme. Simpelthen fordi vi ikke længere ville støde på problemer og udfordringer eller havde mulighed for at blive dygtigere. Nysgerrighed er en af menneskets grundlæggende drivkræfter, og lysten til at lære noget nyt og blive bedre til noget andet ligger dybt i os. De seneste år er livslang læring dukket op som et begreb, der flittigt anvendes af politikere og faglige organisationer i forbindelse med arbejdsmarkeds- og efter-/videreuddannelsespolitik. Livslang læring kobles ofte til den stigende globalisering og det generelt høje forandringstempo i vores samfund. Disse udviklingstendenser stiller krav om omstillingsevne og tilegnelse af ny viden gennem hele arbejdslivet.

Også når det gælder fag, hvor arbejdsområdet er under forandring er livslang læring en nødvendighed. Sådan et fag er optometrien. På den positive side sker der forandringer i form af, at optikerne nærmer sig og bliver en del af sundhedssektoren. På den mindre positive side finder vi fremkomsten af nethandel og færdigbriller. Disse påvirkninger af arbejdsområdet skal den enkelte optiker forholde sig fagligt til. Denne artikel søger at indkredse relevansen af livslang læring for optikerfaget og dets udøvere. Livslang læring som kompetenceudvikling Hvad betyder livslang læring? I bund og grund handler det om at lære gennem hele livet. Lære nyt og lære mere. Det er en kontinuerlig proces, noget man aldrig bliver færdig med. Når man taler om livslang læring, skelner man mellem formel læring, ikke-formel læring og uformel læring, Hvor formel læring foregår på anerkendte uddannelser, kurser og deslige, sker den uformelle og ikke-formelle læring blandt andet gennem praksis på arbejdspladsen eller via aktiviteter i fritiden. Læring giver kompetencer. At have en kompetence vil sige, at der er noget

man kan. Kompetencer kan opnås både via praktisk arbejde og teoretiske studier, og dermed via såvel formel som uformel læring. De kompetencer optikerne får med sig fra deres uddannelse er på samme måde opnået både gennem formel og uformel læring i form af uddannelsens tætte samspil mellem teori og praksis. Den formelle livslange læring bliver stadig vigtigere, fordi kravet om den enkelte kan dokumentere sine kompetencer er stigende. Kompetenceudvikling handler om, at man efter endt uddannelse følger med i sit fags udviklinger og holder sig opdateret på et generelt plan. Men det kan også foregå ved, at man aktivt vælger at dygtiggøre sig på et eller flere udvalgte områder. Har jeg brug for det? Det går godt med forretningen, jeg kan mit håndværk, og kunderne er tilfredse med de ydelser jeg leverer til dem. Jeg er med til at uddanne elever og er på messe i hvert fald en gang om året. Så hvad har livslang læring og kompetenceudvikling med mig at gøre? Det er vigtigt at huske på, at ønsket om at lære nyt og erkendelsen af et behov for kompetenceudvikling ikke er det samme som at sige, at man ikke er dygtig til sit fag.

Pligt eller begejstring? Den livslange læring på fagområdet bør sættes i system, så man får mest muligt ud af den. Der bør planlægges frem i tiden og vælges kurser og foredrag ud fra virksomhedens strategi, og den uformelle læring og videndeling i dagligdagen bør være bevidst. For nylig var jeg så heldig at være på besøg hos min niece, netop som hun havde sluppet mors og fars hånd og lært at gå selv. Hele weekenden gik og løb hun rundt i huset, mens hun skraldgrinede af ren begejstring over det nye hun pludselig kunne og de muligheder der dermed åbnede sig. Det mindede mig om det væsentligste ved livslang læring og kompetenceudvikling: Glæden ved at lære noget! Danmarks Optikerforening er på sagen! Medlemsundersøgelsen i 2007 vil blandt andet fokusere på efter-/videreuddannelse, og vi glæder os til at udvikle området i årene fremover. ■

s t o f

Kan livslang læring aflæses på bundlinien? Mange optikere er private erhvervsdrivende, og balancen mellem indtægter og udgifter har ganske naturligt en central plads i bevidstheden. Også når talen falder på kompetenceudvikling og efteruddannelse. Formel læring ko-

ster penge og de ansatte skal have fri, når de skal på kursus. Det er nok svært med det samme at se direkte på årsregnskabets resultat, at personale og indehaver har kompetenceudviklet sig. Men på lidt længere sigt er jeg overbevist om, at det vil have en betydning. Kunder taler sammen og anbefaler de optikere, de har erfaringer med som professionelle og dygtige fagpersoner. De kan finde på at købe brillestel hvor som helst, men den faglige rådgivning om synsproblemer søger kunderne hos en optiker, hvis kompetencer de stoler på. Efterhånden som optometrien, også i befolkningens øjne, bliver en mere naturlig del af sundhedsvæsenets sundhedsfremmende indsats, vil kundernes krav om opdaterede kompetencer og specialviden kun øges. Kompetenceudvikling kan med andre ord kobles direkte til konkurrenceevnen og arbejdet med hele tiden at gøre sine tilbud og ydelser endnu bedre. Findes der et budget for efter-/videreuddannelse i virksomheden? Foregår indehaver og medarbejderes læring og kompetenceudvikling systematisk og planlagt? Kompetenceudvikling er vigtigt for alle, men den gør mest gavn, hvis det er bevidst og velovervejet og indgår i virksomhedens overordnede udviklingsstrategi.

F a g l i g t

blemstillinger, der skal løses til kundens tilfredshed. Den foregår også i den faglige snak mellem kolleger i dagligdagen. Den formelle læring opnås gennem deltagelse i fagligt relevante foredrag, debatmøder, kurser og seminarer. Begge former for kompetenceudvikling er relevante, nu og i fremtiden. Der hvor vi som branche kan blive bedre er i forhold til at udøve en bevidst og planlagt læring og kompetenceudvikling. Livslang læring er i høj grad relevant for optikerfaget: Markedet forandrer sig hele tiden og kunderne efterspørger nye ydelser og produkter. Fagligt fremkommer der hele tiden ny forskningsbaseret viden, der skal implementeres i den daglige praksis og så videre. Og ikke mindst er der bevægelser i gang, der vil integrere optometrien yderligere i sundheds- og forebyggelsesarbejdet i Danmark. Alt sammen noget, der gør løbende kompetenceudvikling og læring interessant for optikerne.

OPTIKEREN 3 . 2007

I stedet er det at sige: Jeg vil gerne blive endnu bedre til mit fag. Eller; jeg vil gerne specialisere mig yderligere på dette område. Det kan også handle om at sørge for, at butikken behersker en tilstrækkeligt bred vifte af specialer. Noget læring holder evigt; at cykle for eksempel. Det glemmer man ikke, når man først har fået det lært. Det samme gælder at lægge facet på glas. Anden læring kan det være nødvendigt at genopfriske med jævne mellemrum, for at opretholde sin kunnen. For eksempel at brevflette i Microsoft Excel. Eller at retinoskopere. Og atter anden læring kan blive forældet og afløst af noget nyt, som man så skal tilegne sig og anvende i stedet for. Det kunne for eksempel være at betjene en gammeldags spolebåndoptager kontra en MP4-afspiller. Eller hvordan man tidligere skulle kunne brøckle, hvor man nu skal kunne betjene den fuldautomatiske slibemaskine. Når vi taler om optikerfaget og den enkelte optikers kompetenceudvikling og livslange læring bør der være fokus på både den formelle og den uformelle læring. Det er mit bud, at mange optikere allerede udøver livslang læring uden at være bevidste om det. Der sker uformel læring, når optikeren i sin hverdag i butikken og konsultationen bliver stillet over for nye pro-

Catwalk, trends

EFTERÅRETS (BRILLE)MODE

Af Vibe Dabelsteen, Moderedaktør på Vs. Magazine

Trendforecasting er noget man bruger i stort set alle større modehuse. Det er visuelt inspirationsmateriale til brug for designerne, men mere end noget andet er det et fokus på tendenser. Tendenser, der relaterer sig til tiden vi lever i, og tiden der kommer. Præsentationen af materialet foregår på en nærmest guruagtig facon og slår ned på få, men udvalgte temaer: Slowfashion, etisk mode, mørk mystik, eller lignende. Beklædningsindustrien er selvfølgelig den største aftager af trendforecasting, men også kosmetikindustrien, møbelindustrien, ja selv bilindustrien benytter trendbureauer til at pejle sig ind på fremtiden. Og som oftest med selve designet i fokus. Med udgangspunkt i fire tendenser i tiden og den kommende A/W (efterår/vinter) catwalk sættes tøjmoden på de følgende sider i forbindelse med brillemoden. For selvom der i materialer og udformning er store forskelle mellem tøj og briller udspringer moden som oftest fra de samme tendenser. Subtil Natur Efter en sæson med plastic, lak og futuristiske undertoner, bevæger efte-

rårets mode sig i en mere subtil og tekstuel retning. Med udgangspunkt i dyre og naturlige materialer såsom cashmere, pels og læder, eksperimenteres der med strukturer og generel bearbejdning af materialer. Især quiltning går igen på samtlige catwalks. Quiltning af stoffer, quiltning af læder, selv quiltning af pels forekommer. Ikke som i de glade 60'ere, men på en dyr og eksklusiv måde. Man fornemmer kvaliteten i tiden, der er brugt på udarbejdelsen. Pels, fjer og ædelmetaller, alle hentet fra naturen, alle eksklusive og i di-

Lafont

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

verse afskygninger er uundgåelige. Selv hos herrerne er der masser af pels ført an af Gucci med pelskraver i ægte dandy stil. Med batikeffekter bliver sæsonens print også indhyllet i det naturlige univers som hos to af modens mest trendsættende design firmaer franskfødte spanske Balenciaga og engelske Giles Deacon. Hele dette eksklusive og subtile univers med naturen som omdrejningspunkt vil også kunne spores i brilletrends, hvor horn, ædelmetaller og spændende strukturer er i fokus.

Bellinger

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

J. F. Rey

Tyngde, forarbejdning og avantgarde er nøgleord. Brillerne skal ses og ikke gemmes væk. Oprustning På trods af højkonjunktur og udpræget optimisme er der stadigvæk krigen i Irak, en økonomi, der før eller siden vil knække og en global opvarmning, der er til mærke. Det er som om vi bevæger os i en hamstringsperiode, hvor vi beskytter os selv, anskaffer os en masse ting, vi egentlig ikke har brug for og ruster op til fremtiden. I modeverdenen sætter dette sine tydelige spor. Engang adskilte efterår/vinter kollektioner sig meget fra forår/sommer. Dette efterår/vinter ser man både minikjoler og kæmpe pelse samtidigt. For med den globale opvarmning ved man ikke længere om vinteren bliver rigtig kold eller om den aldrig kommer. Og moden forbereder sig på begge dele. I hele sin udformning bliver moden meget beskyttende og oprustende. Høje skuldre, voluminøse overfrakker, bombastiske ærmer og uniformer - det er modens rustninger. I sin mest skulpturelle og ekstravagante form tenderer denne trend til det teatralske, som det bl.a. er tilfældet hos designfirmaer som Christian Dior, Maison Martin Margiela og britiske Gareth Pugh.

Briller bliver hér til visirer og skulpturelle genstande, man kan vælge at gemme sig bag eller styrke sig ved. Der er ingen grænser for kreativiteten og det unge ekshibitionistiske publikum, filmstjerner og celebs er de store aftagere. Modekloner I en tid hvor modsætninger fusioneres på flere niveauer, hvor kloner trives og

Oscar Magnuson

kønsrollemønstre forandres, står unisex til en revival. På efterårets catwalk lige så. Flere mænd optræder i dametøj og kvinder bærer suits, som det bl.a. var tilfældet hos danske Baum und Pferdgartens efterår/vinter show. Der er dog ikke tale om en dramatiseret transseksuel overdrivelse, med parykker og fjer - men derimod om en mere kønsløs mode med fokus på funktionalitet, forenkling og gennem-

La Font

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

sigtighed. En tendens, der på én gang er en smule dyster og samtidig tenderer til det intellektuelt nørdede. De mest toneangivende designere for denne trend er belgiske Raf Simons for Jil Sander og danske Jens Laugesen, der begge arbejder med en meget lige op-og-ned silhuet blottet for pynt og overflødighed. Farvevalget er enkelt og spænder fra det kridhvide til det dybt sorte. Der arbejdes med lækre materialer såsom silke og cashmere i deres rå udformning og i et miks med latex og læder. Den intellektuelle, halvnørdede runde hornbrille optræder i denne sammenhæng, som et perfekt unisex item. Enten helt gennemsigtig, hvid eller helt sort og enkel og formstøbt i sit retro stel. Clean up - speak up! En trend der længe har været på vej inden for moden såvel som udenfor er den etiske trend. Som forbrugere og

individer er folk begyndt at tage stilling og føler rent faktisk et ansvar, for den verden de er en del af. Det er nu, man har overskud. Og det er i høj grad nu, man føler en nødvendighed for at handle, da konsekvenserne af vores overdrevne forbrug ikke længere kun er statistikker og fremtidsspådomme, men synlig for de fleste. ”Made in Denmark”, miljømærkninger, budskaber henover tøj, genbrug og intelligente tekstiler er af samme grund blevet moderne og når nye højder i dette efterår og vinter. Økologisk tøj er ikke længere hamptøj til håndarbejdslærere, men derimod sexet couture på de største catwalks, som det er tilfældet med det meget populære og medieomtalte danske designbrand Noir. Det handler om at tilføre merværdi til designet. Også engelske Katharine Hamnett, der tilbage i 80'erne hittede med hendes politiske slogans T-shirts, opnår nu atter en kæmpe popularitet. På

samme måde med designer Mads Nørgaard, der med sin efterår/vinter kollektion har taget hul på en trilogi han har navngivet ”Speak Up.” Hér opfordrer han indirekte til individuel stillingtagen og benytter sig af skrevne slogans, som bl.a. ”Lies, Lies, Lies,” der skjult refererer til Irak krigen. Udover økologisk og stillingstagende tøj, vinder intelligent tøj frem i form af udvikling af nye tekstiler. Ligesom med genbrug, handler det om at give tøj en længere levetid og nedsætte belastningen på miljøet. Et godt eksempel er overfladebehandlede tekstiler, der ikke behøver at blive vasket så ofte. Hele denne etiske trend kan i brilleregi oversættes til øget fokus på holdbarhed og teknologi og den signal værdi, der tilføres designet. Helt enkle ensfarvede briller i rød, blå, grøn og gul vil i denne sammenhæng være populære. ■

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Optikerrepræsentation i Dansk Standard (DS) efterlyser bidragsydere Af Peter Smaakjær, MSc Optom & MPP

Det tyder på, at den danske repræsentation indenfor optikerbranchen må lukkes ned, fordi der er for få firmaer og organisationer, der støtter op omkring det arbejde, der foregår i International Organization for Standardization (ISO). I dag er bidragsyderne DOKS, Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning samt Dansk Blindesamfund, der bidrager med kr. 12.000 hver om året. For at der skal være en dansk repræsentation skal der minimum indbetales kr. 60.000 for at få det til at løbe fornuftigt rundt. Derfor skal DS optikgruppen helst have mindst tre nye bidragsydere for at Danmark forsat kan have en repræsentation. På trods af et ringe kendskab, har ISO en væsentlig indflydelse på den optik og de instrumenter, som vi er omgivet af som optikere. ISO standarder er beskrivelser af materialeegenskaber og tolerancer ned til mindste detalje, så leverandører og forbrugere få sikkerhed for at de modtager produkter af høj og ensartet kvalitet. Standarder er frivillige aftaler, som har til

formål at effektivisere og fremme samhandel og er derfor ofte noget, vi ikke tænker på i hverdagen. Når vi åbner en øl er der en standard for alle øl og sodavandsflasker, så alle kapsler har samme diameter og størrelse så vi kun behøver at købe én oplukker. ISO er det internationale standardiseringsorgan, hvor alle lande kan blive medlem. Det er ofte de store lande med betydelige økonomiske interesser der er medlem, men også små lande som Danmark kan deltage hvis de ønsker indflydelse på beslutningerne. Optikerne deltager gennem medlemskab af Dansk Standard (DS) som igen er medlem af COMITÉ EUROPÉEN DE NORMALISATION (CEN) og ISO. ISO's hovedformål er: ”At en International Standard kan anvendes/implementeres så bredt som muligt af virksomheder og andre stakeholdere på markeder rundt om i verden” Standardisering er vigtig af flere forskellige grunde. Dels for at forhindre tekniske handelshindringer da alle lande ved at overholde vedtagne ISO standarder kan eksportere deres produkter frit, uden at skulle leve op til hvert enkelt lands standard. Det forhindrer dog ikke, at de store lande har deres egne standarder, men de kan ikke udelukke konkurrenter, selvom ISO beslutningerne ikke falder ud til deres fordel.

En anden fordel er forbrugerbeskyttelsen, når produktet er omfattet af en standardisering. Forbrugeren ved, at produktet lever op til de nationale eller internationale standarder, når produktet er mærket med et DS eller CEN. ISO har indenfor den optiske branche 7 arbejdsgrupper som kaldes Working Groups (WG) som implementer og diskuterer standarder. Disse Working Group's omfatter: • WG 1. Optikterminologi og solbriller • WG 2. Brillestel, materialetyper og nikkeindholdet. • WG 3. Brilleglas og deres tolerancer med hensyn til styrker, opbygning og coatning. • WG 6. Svagsynsoptik og optiske instrumenter. • WG 7. Oftalmologiske implantater og operationsvæske. • WG 8. EDB processer og informations udveksling. • WG 9. Kontaktlinser og væske. Før de forskellige WG fremlægger deres forskellige arbejdspapirer, er der møder i projektgrupperne (PG). På PG møder behandles og diskuteres alle de forslag som de forskellige lande har indsendt til formanden for projektgruppen i forhold til de eksisterende standarder. På PGmøder deltager eksperter, der først og fremmest er ingeni-

F a g l i g t s t o f

sendes til afstemning i efteråret 2007 på et møde i Tokyo. Optikerkæder reklamerer med, at de overholder standarder til kundernes tilfredshed. Solbrilleleverandører skal sikre sig, at stel og glas overholder tolerancer, og stelfabrikanterne skal kunne bevise, at deres materialer ikke frigiver nikkel så de giver allergi. Internationale standarder vil få en øget betydning for leverandører og producenter, fordi markederne bliver mere åbne og myndighederne derfor er nødt til at indføre strammere kontrol med de varer, der importeres, for at de kan kontrollere, om de overholder de vedtagne standarder. På samme måde vil standarderne få øget indflydelse på vores arbejde som optikere,

fordi briller og kontaktlinser bliver mere og mere forarbejdet fra producenternes side. Det er derfor kun ved at være med, at vi kan få indflydelse på dokumenternes tilblivelse. Derfor er det vigtigt, at vi kender ISO standarderne og tolerancer, så vi kan kontrollere om leverandørerne lever op til vores tillid. Der er nemlig kun os til at kontrollere om vi får det vi har bestilt, og om det er godt nok til, at vi får tilfredse kunder i butikken. Du kan kontakt forfatteren eller Steen Saust, hvis du vil vide mere og evt. støtte op omkring den dansk optikerrepræsentation i ISO. Uden flere bidragsydere må vi desværre forudse at den danske delegation stopper. ■

Tolerances on the power of progressive lenses Absolute Power of Meridan of Highest Power

Tolerance on meridian of Highest Power

Cylinder ≥ 0.00 D ≤ 2.00 D

Cylinder ≥ 2.00 D ≤ 3.50 D

Cylinder > 3.50 D

From 0.00 up to 8.00 D

± 0.16 D

± 0.18 D

± 5%

Above 8.00 D

± 2%

± 0.16 D

± 0.18 D

± 5%

Figur 1. Det amerikanske forslag til nye tolerancer

Tolerances on the focal power of progressive and degressive power lenses Values in dioptres (D) Power of principal meridan with higher absolute focal power

Tolerance on the focal power of each principal meridian, A

Cylinder ≥ 0.00 and ≤ 0.75

Cylinder > 4.00 and ≤ 4.00

Cylinder > 4.00 and ≤ 6.00

≥ 0.00 and ≤ 6.00

± 0.12

± 0.18

± 0.25

> 6.00 and ≤ 9.00

± 0.18

± 0.25

> 9.00 and ≤ 12.00 ± 0.18

± 0.18

± 0.25

Figur 2. Specifikationerne på de eksisterende tolerancer.

> 6.00

OPTIKEREN 3 . 2007

ører, kemikere og konsulenter fra glasfirmaerne, men også optikere er repræsenteret. Optikerne varetager typisk interesser dels på det organisatoriske plan og dels ud fra et butik/ forbrugersynspunkt modsat eksperter fra producenterne, der er valgt til at varetage deres arbejdsgivers interesser. Som eksempel på hvilke problemstillinger, der bliver rejst på et PG møde omkring monteret brilleglas, kom USA med et forslag om at hæve tolerancerne på, hvor meget dioptrierne i progressive brilleglas måtte have. Deres forslag var at hæve tolerancen til 0.16D. i stedet for som nu, hvor det er 0.12 D. (se figur 1). Altså en forandring på ±0.04D. og højere hvis styrken eller cyl. værdierne er over 8.00 D. Specifikationerne på de eksisterende tolerancer kan aflæses på figur 2. Ifølge forslaget vil eksempelvis et progressivt brilleglas, der er bestilt i styrken +5.0sf-2.50cyl. axe 180 ved modtagelsen kunne måle +5.16sf2.32cyl. axe 180, der hvis det bliver oversat giver +5.25sf - 2.25 cyl. axe 180. Så det glas som vi har modtaget nu, har en sfæriske ækvivalens på + 3.95 sf. I stedet for vores oprindelige bestilling som var på +3,75 sf. altså en ændring på +0.20 sf. en stigning på næsten +0.25 sf. mere styrke i det bestilte brilleglas, hvis det amerikanske forslag vil blive vedtaget og implementeret i DS. Japan, Storbritannien og Frankrig har oplyst, at de ingen problemer har med at overholde den eksisterende standard. I Storbritannien har en ny undersøgelse, hvor de målte omkring 200.000 progressive glas, vist, at der kun var en brækage på omkring 11/2 % hvor styrken ikke overholdt tolerancerne i forhold ISO standarden. Tyskland, DIN (Deutsches Institut für Normung) har en tolerance på 0.06 D. og Storbritannien havde før implementering af ISO-standarden en tolerance på 0.09 D. Det amerikanske forslag diskuteres på et møde i Barcelona i foråret 2007 og forventes at kunne

OPTIKEREN 3 . 2007

s t o f F a g l i g t

Dansk kontaktlinselærebog i ny udgave Af Bjarne Hansen

Det hører til sjældenhederne, at der kommer en dansk lærebog omkring kontaktlinser. Nu er ”Spaltelampeobservationer i kontaktlinsepraksis” udkommet i en ny og opdateret udgave. Tom Løfstrøm og Allan Kruse fra Synoptik har sammen med Johnson & Johnson revideret den første udgave, og der er foretaget en række forbedringer, der gør bogen målrettet til det skandinaviske marked. Indekset er forbedret, så det er blevet lettere at slå specifikke emner op. Referencelisten er blevet samlet bagerst i bogen for at give bedre plads på siderne til teksten. Afsnittet i starten af bogen om spal-

Flere og bedre billeder

telampeundersøgelsesteknik er omskrevet, og der er kommet et afsnit om anvendelse af fluorescein. Som noget nyt er der tilføjet et afsnit om observationer ved hvert emne. I det hele taget er der kommet betydelig mere uddybende tekst med, og der er flere og bedre billeder. Som følge af den større udbredelse af døgnlinser, er der en del nye afsnit med fokus på corneale reaktioner. Afsnittene følger internationale standarter og forkortelser. ”Spaltelampeobservationer i kontaktlinsepraksis” har i de sidste 10 år været et meget anvendt og værdifuldt opslagsværk for optikere og elever. Og er vel den bog, der har betydet mest for professionaliseringen af journalføringen i den enkelte kontaktlinseklinik.

Ud over at være et praktisk, professionelt opslagsværk i hverdagen er bogen også nyttig, når der over for kunden skal vises, hvad det er, vi ser. Bogen kan benyttes til at vise, hvad en evt. opgradering til bedre linser kan medføre af fysiologiske forbedringer. Forfatterne er overbeviste om, at den nye udgave forsat vil være med til at hæve standarden inden for kontaktlinsetilpasning og dermed øge forbrugernes tryghed ved kontaktlinsebrug. Bogen kan erhverves for kr. 250.- og bestilles hos:

Synoptik Proffesional Service Contact Lenses Mail til: tl@synoptik.dk

■

OPTIKEREN 3 . 2007

P r o d u k t n y t

Produktnyt Silhouette vinder Red Dot designprisen 2007 Silhouette blevet hædret med den prestigefyldte Red Dot pris i kategorien Produkt-design. Prisen gik til brillemodellen 1525, som er fremstillet af det højteknologiske syntetiske materiale SPX. Materialet, der er meget let og elastisk, er udviklet af Silhouette, og er blevet Silhouettes varemærke. Den prisvindende model leger med en kombination af SPX og Hyper Flex Titanium, et særligt fleksibelt og robust materiale, der giver mulighed for et design, der er meget yndefuldt og let. Gennem spillet mellem metal og mat plastik, ser brillerne næsten ud til at være et kunstobjekt. Farverne på titaniummet og SPX elementerne i det udtryksfulde stel er koordinerede, så det giver stellet et elegant og stilfuldt udtryk. Red Dot prisen er en Tysk industiel designpris,

som er en af de største og mest berømte design-priser i Verden. Der uddeles i tre kategorier: Produkt-design, Koncept-design og Kommunikation-design. Juryen, som består af kunstnere, arkitekter, erhvervsledere, designere og kuratorer, udvælger prisvinderne på baggrund af faktorer som funktionalitet, ergonomi, innovation og design.

CIBA Vision introducerer ny progressiv kontaktlinse Den nye linse hedder Dailies Progressives AquaComfort, og er den eneste progressive endagslinse for presbyoper, med et blinkaktiveret fugtende stof, der giver øget komfort hele dagen. Med den nye linse tilbyder CIBA Vision en progressiv linse, der er ideel for nye linsebrugere og linsebrugere med komfortproblemer. AquaComfort fugter linseoverfladen ved hvert blink. Erfaringerne fra Focus Dailies med AquaComfort viser, at materialet giver en bedre brak up time, hvilket især har betydning for linsebærere, der har problemer med kvaliteten af tårefilmen. Ciba Vision forventer, at Dailies Progressives AquaComfort medfører, at flere presbyoper vælger en kontaktlinseløsning på ”aldersproblemet”.

OPTIKEREN 3 . 2007

P r o d u k t n y t

Produkt- og Branchenyt HOYA introducerer Hoyalux iD LifeStyle, ”lillebror” til Hoyalux iD Hoyalux iD LifeStyle, en ny type Free Form design. Dette nye, progressive glas har mindre forvrængninger og den absolut bredeste, progressive zone hidtil, samt en blid naturlig, glidende overgang. Alle korrektioner er fremstillet i bagfladedesign. Glasset kombinerer den store fordel ved at have den horisontale progression så tæt på øjet som muligt og en fast progression på forfladen. Det giver det bredest mulige synsfelt i progressionszonen og det bedst mulige læsefelt.

Det faste kurveforløb på forfladen er designet, så det følger øjets rotation og sikrer, at synsvinklen gennem glasset er optimal - uanset blikretning. Det faste kurveforløb er det samme, hvad enten additionen er 1, 2 eller 3. Det betyder at brugeren problemfrit kan skifte addition. Selvom Hoyalux iD LifeStyle er baseret på det Silmo d'Or-vindende iD design, er det i Hoyalux iD LifeStyle kun bagfladen, der er slebet i FreeForm design teknologi. Dette muliggør en pris, der appellerer til et langt bredere publikum.

Ny Smart Centration fra MMC

StyleMark opkøber Polaroid Eyewear

De nye generationer af progressive glas fortjener optimal placering i brillerne. Selv små fejl i centrering betyder, at kunden ikke får udbytte af den avancerede teknologi og den lovede forbedring i synsfelt og komfort. Måling af pupildistance og læsehøjde foregår stadig mange steder med gammeldags PD-mål.

StyleMark er den førende distributør af mode-, sports- og børnesolbriller i Amerika. Firmaet sælger solbriller og andre optiske produkter under 20 forskellige varemærker. Med erhvervelsen af Polaroid Eyewear bliver StyleMark en global aktør med forhandling i 67 lande og verdens største virksomhed inden for solbriller i mellemsegmentet med en salgsvolumen på mere end 50 millioner par solbriller.

Med den seneste udgave af Smart Centration er det let for optikeren at tage højde for både inklinationavinkel og pantoskopisk vinkel. – Og dermed optimal tilpasning af glassene i stellet. Apparatet leveres med Smart Look software, så kunden kan se et billede af sig selv med de nye glas og vælge den toning i glassene, der passer til temperamentet.

Polaroid Eyewear er en af de førende i verden inden for optik og linseteknologi. Polaroid opfandt den polariserende linseteknologi, og har været et stærkt varemærke siden 1960’erne. Polaroid Eyewear vil fortsat have sit hovedsæde i Zürich.

OPTIKEREN 3 . 2007

B r a n c h e n y t

Branchenyt Ny konsulent hos Bausch & Lomb Nordic AB Bausch & Lomb har ansat Jørn Lund Christensen som ny Jørn Lund Product Specialist i Danmark. Christensen Jørn har i mange år arbejdet som kontaktlinseoptiker hos Nyt Syn, Optikbutikken i Silkeborg, og som freelance konsulent for Retail Planit. Jørn skal servicere kunderne i Jylland. Inger Jansen, der siden 2006 har haft hele Danmark som distrikt vil pr. 1. april 2007 have Inger Jansen ansvaret for Sjælland, Fyn og øerne.

Nyudnævnelse hos Lindcon Lindcon har udnævnt Kim Berg til salgschef for instrumenter og maskiner i Danmark og Sverige. Kim vareKim Berg tager salget til optikere og øjenlæger i både Danmark og Sverige. Ydermere vil Kim stadig besøge optikforretninger i Jylland, som han har gjort hidtil. Erling Eskildsen vil fremover stå for salget af brillestel, reservedele fra Hilco samt inventar fra concept-s.

Ny salgskonsulent hos Brock & Michelsen Brock & Michelsen har ansat Søren Pedersen som produktSøren Pedersen ansvarlig for ZEISS og Optiswiss brilleglas. Søren vil sammen med Ole Ringsmose servicere butikkerne på Jylland og Fyn på brilleglas, specialsystemer, kontaktlinser og forstørrende synshjælpemidler. Søren er Optometrist, 35 år gammel og kommer fra en stilling som chefoptiker hos Hans Laursen i Vejle.

Merete Højgaard starter nyt firma Efter 12 år i Silhouette A/S er Merete Højgaard startet som selvstændig agent for Daniel Swarovski.

Merete Højgaard og Mads Christensen

Under navnet Højgaard Event & Marketing vil Merete sideløbende arrangere events i optikerbranchen og andre brancher, der lægger vægt på anderledes og spændende markedsføring.

Merete introducerede i 90érne ideen med stildage og livsstilstyper for Silhouette` og de sidste 10 år har Meretes primære opgave været, at afholde stildage og udvikle events. - Her i foråret er Merete og Mads ”Blærerøv” Christensen ude med en ny event til optik forretningerne - Champagne aften, kun for kvinder.

EyeOptics ny forhandler af optisk udstyr EyeOptics ved Michael Zahle er startet op den 1. november 2006. Firmaet har fra starten agenturet på optisk udstyr fra Heidelberg Engineering og Oculus. Michael Zahle har eneforhandlingen af firmaernes produkter i Danmark. Michael er uddannet optiker og har de sidste fem år arbejdet som sælger. Han har i den sammenhæng fået et indgående kendskab til produkterne fra både Heidelberg Engineering og Oculus. Firmaet henvender sig til øjenlæger i privatog offentligt regi samt til optikerforretninger. EyeOptics sortiment består blandt andet af specialapparater til at måle øjets funktioner og til at opdage eventuelle sygdomstilstande. Derudover sælges læsetavler, prøvebriller og farveblindtest. www. EyeOptics.dk

B r a n c h e t n y t

Ny organisation i Silhouette Danmark DOKS

Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab Alice Krag

Anita Larsen

Danish Optometry and Contact lens Society Heldagsmøde Kursus mandag den 25. juni 2007 Søren Ølgård

Tonni Rasmussen

Efter en del omrokeringer er Silhouette på plads med nye og gamle ansigter. Tonni Rasmussen er country manager på Silhouette og har ansvaret for salg og kontakt til kæderne. Hans Peter Hornebo varetager Silhouette på en del af Sjælland. Søren Ølgaard er country manager på Adidas Eyewear og har ansvaret for salg, sportsevents, sponsoraftaler og kontakt til kæderne. Anita Larsen har ansvaret for kundeservice og reklamationer. Alice Krag er internal manager og har ansvaret for kontoret, PR/marketing, logistik og Premium Partners.

Samuel Berne Foredragsholder: Samuel Berne, O.D., FCOVD Dr. Berne har sin O.D. fra Pennsylvania College of Oftometry og sin BS fra Pennsylvania State University State College. Dr. Berne driver en succesfuld klinik i Santa Fe, New Mexico med speciale i neuro development optometri og synstræning for børn og voksne med udviklings- og indlæringsproblemer. Du kan læse mere om dr. Samuel Berne på: www.Newattention.net

Ny sælger hos Danoptik Poul Juul er ansat som ny sælger hos Danoptik. Poul er kendt og afholdt i branchen efter mere end 25 år hos Bifo Poul Juul Optik. Poul overtager distriktet Jylland - Fyn samt Nordtyskland.

Kurset holdes på: Best Western Hotel Gl. Skivehus Sdr. Boulevard · 7800 Skive Der er ansøgt 16 uddannelsespoint ved Optikerfagets Fællesudvalg. Tilmelding til Merete Schmitz senest den 10. juni 2007 - se kursuskalenderen på side 46.

OPTIKEREN 3 . 2007

Branchenyt

OPTIKEREN 3 . 2007

K a l e n d e r e n

K a l e n d e r

K u r s u s k a l e n d e r

29. APRIL 2007 DOKS. Ordinær generalforsamling kl. 10-12. http://doks.org

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

29. APRIL 2007 Danmarks Optikerforening. Ordinær generalforsamling. Hotel H C Andersen, Odense 4.-7. MAJ 2007 MIDO Milano, tel:020 74 886 3103, E-mail: otsa@mantex.co.uk, http://www.mido.it/ 10.-12. MAJ 2007 EyeQuest. Rosemont, Illinois. USA. www.eyequest.com 19.-22. OKTOBER 2007 SILMO 2007. International messe for briller og optik. Porte de Versailles, Paris. Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 4. NOVEMBER 2007 Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og optikere. www.synoptik-fonden.dk 6.-8. NOVEMBER 2007 Hong Kong Optical Fair. Hong Kong Convention & Exhibition Centre. http://www.hkopticalfair.com 11.-13. JANUAR 2008 OPTI MUNICH 2008 - 10th. International Optics and Eyewear Exhibition. New Munich Trade Fair Centre, Munich. www.okmessen.com 23.-27. FEBRUAR 2008 EuroShop 2008, Düsseldorf. International udstilling om butiksindretning. www.euroshop.de

23. MAJ 2007 Erhvervsoptik. Skærm- og jobbriller. Byggecentrum, Middelfart kl. 10.00 - 16.00. Dansk ErhvervsOptik, tlf. 45 16 26 80. 6. - 7. JUNI 2007 Erhvervsoptik. 2-dages internatkursus med praktiske øvelser på erhvervsvirksomhed. Byggecentrum, Middelfart den 6. juni kl. 10.00 - den 7. juni kl.16.00. Dansk ErhvervsOptik, tlf. 45 16 26 80. 28. AUGUST 2007 TEC. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter! Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org 29. AUGUST 2007 Optikerhøjskolen. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter! Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org

t e l e f o n n u m r e

O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENING Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller Bestyrelsen: Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

REDAKTION:

DANSK ERHVERVSOPTIK Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk Bestyrelsen: Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70, Jens Melvej, tlf. 75 22 33 66.

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 E-mail: ds@optikerforeningen.dk Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 Sekretær: Dorthe Stadsgaard Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

Danmarks Optikerforening Vester Voldgade 96, 3. th. 1552 København V Tlf. 45 86 15 33 Fax 45 76 65 76 E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk Redaktør: Bjarne Hansen Kontor: Tlf. 45 16 26 99

ANNONCEBESTILLING: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: DG Media as Rådhustorvet 4, 3. sal DK-7100 Vejle Telefon (+45) 70 27 11 55 Fax (+45) 70 27 11 57 e-mail: epost@dgmedia.dk

KONSULENT TJENESTEN Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING Tid & Syn Formand: Anette Pedersen Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: Per Michael Larsen, formand for Danmarks Optikerforening ÅRSABONNEMENT: 6 numre, kr. 410,- excl. moms LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: LARSEN + LARSEN Box 37 Birketoften 22 3500 Værløse Tlf. 44 44 19 95

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

OPTIKERHØJSKOLEN Vester Allé 26, 8900 Randers. Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 www.optikerskolen.dk

tilladt med skriftlig tilladelse.

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 4, 2007) udkommer 28.06.2007.

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

Stof til dette nummer skal være redaktionen

DET DANSKE OPTIKMUSEUM Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

Annoncer til dette nummer skal være

i hænde senest den 08.05.2007.

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 31.05.2007.

K a l e n d e r e n

o g

OPTIKEREN 3 . 2007

A d r e s s e r